Konsistenskontrol af bygningsmodeller

Transcription

Konsistenskontrol af bygningsmodeller
Konsistenskontrol af bygningsmodeller Præhøring 2 30. September 2015 Agenda •  Præsenta+on af hovedtemaer fra møderne med sparringsgrupperne •  Gennemgang af udvalgte områder fra den kommende præhøringsversion af bips best prac+ce for 'Konsistenskontrol af bygningsmodeller' •  Løbende diskussion og jeres umiddelbare feedback 2 Temaer fra sparringsgrupperne •  Hvad dækker begrebet konsistenskontrol over? •  Hvis det i dag er uklart, hvem der er ansvarlig for kollisioner så skal det klarlægges i deCe projekt •  Bygherre forventer, at hvis der ved faseaflevering er kollisoner i bygningsmodellen så har rådgiver taget ak+vt s+lling disse •  Entreprenøren oplever at de modtager projekter med mange betydende kollisioner 3 Temaer fra sparringsgrupperne •  Der er behov for en specifika+on af omfang af konsistenskontrol i forhold +l fag og faser •  Der er behov for en standard for typer/grader af kollisioner •  Konsistenskontrol er en del af rådgivers kvalitetssikring af ydelsen digital projektering •  Særskilt dokumenta+on af udført konsistenskontrol er en ekstra ydelse •  bips skal ikke udvikle et paradigme for dokumenta+on af udført konsistenskontrol 4 bips best prac+ce Konsistenskontrol af bygningsmodeller Indhold: 1.  Formål 2.  Rela+oner 3.  Defini+oner 4.  Typer af konsistenskontrol 5.  Konsistenskontrol i projekTorløbet 6.  Procesbeskrivelse 7.  Dokumenta+on 5 bips best prac+ce Konsistenskontrol af bygningsmodeller Indhold: 1.  Formål 2.  Rela+oner 3.  Defini+oner 4.  Typer af konsistenskontrol 5.  Konsistenskontrol i projekTorløbet 6.  Procesbeskrivelse 7.  Dokumenta+on 6 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol Foreløbig definiGon: Kontrol af om der er uoverensstemmelse mellem objekter i en eller flere bygningsmodeller. Note: Uoverensstemmelser kan være i form af betydende kollisioner mellem objekter, udfaldskrav +l et objekt eller sammenfald mellem objekter. 7 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol Denne best prac+ce omhandler følgende typer af konsistenskontrol af bygningsmodeller: •  Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen •  Kollisionskontrol •  Kontrol af sammenhæng i hovedgeometri •  Kontrol af afstande mellem bygningsdele •  Kontrol af rum 8 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol Kollisionskontrol: Formålet med udførelse af kollisionskontrol under projekteringen er at iden+ficere eventuelle kollisioner mellem bygningsdele, for at sikre den tværfaglige koordinering. Målet er at eliminere væsentlige kollisioner mellem bygningsdele før udførelsesfasen. For håndtering af kollisioner inden for en specifik fagdisciplin, eller mellem flere fagdiscipliner opdeles de fundne kollisioner i tre kategorier i forhold +l væsentlighed (C1, C2 og C3). 9 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C1 – Acceptable kollisioner Kategori for kollisioner der vurderes ikke at have påvirkning på udførelsen og/eller ikke har økonomiske konsekvenser i forbindelse med projektets udførelse. Heri kan også indgå kollisioner som er aaalt +lladte, eller beskrevet i projektets forudsætninger. Der kan også være tale om acceptable geometrioverlap mellem objekter, eller teore+ske kollisioner grundet anvendt soaware eller modelleringsteknik. Der foretages ikke yderligere analyse eller opretning af de fundne kollisioner. 10 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C1 – Acceptable kollisioner Eksempel: En kollision mellem en let vægkonstruk+on og et indbygget el-­‐udtag. En kollison mellem et rør og en vægkonstruk+on, hvor hullet bores på stedet. En kollision mellem søjler der både er modelleret i arkitekt-­‐ og konstruk+onsmodellen. En kollision mellem rør og den teknisk isolering der sidder udenom røret. 11 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C2 – Mindre væsentlige kollisioner Kategori for kollisioner der vurderes +l i mindre grad at påvirke udførelsen og/eller har en ingen eller minimal økonomisk konsekvens. Heri kan også indgå kollisioner som løses i en eaerfølgende fase, eller i forbindelse med udførelsen. Der skal være en dokumenteret løsning på de fundne kollisioner. 12 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C2 – Mindre væsentlige kollisioner Eksempel: En kollision mellem afsat plads +l hovedføringsveje og en vægkonstruk+on, hvor udsparingen indarbejdes i en senere fase. En kollision mellem føringsveje for bygningsinstalla+oner, hvor teknisk isolering på to forskellige rørsystemer berører hinanden, og hvor det er uden prak+sk udførelsesmæssig betydning. En kollision mellem stålkonstruk+oner og brandisolering, hvor det er aAalt at de sidste +lpasninger foretages under udførelsen. 13 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C3 – Væsentlige kollisioner Kategori for kollisioner der vurderes at have en stor påvirkning på projektets udførelse og/eller har store økonomiske konsekvenser. Kollisionen skal reCes op inden afslutningen af fasen og/eller før udførelsen. Vil typisk være gældende for kollisioner, der involverer flere fagdiscipliner. Der er tale om kollisioner, hvor der ikke er nogen dokumenteret løsning på de fundne kollisioner. 14 bips best prac+ce 4. Konsistenskontrol C3 – Væsentlige kollisioner Eksempel: En kollision mellem føringsveje for bygningsinstalla+oner og bjælker, søjler, døre, vinduer mv. En kollision mellem el-­‐føringsveje og ven+la+onskanaler. En kollision mellem en dør eller vindue og en vægkonstruk+on. 15 bips best prac+ce 5. Konsistenskontrol i projekPorløbet 16 bips best prac+ce 5. Konsistenskontrol i projekPorløbet DisposiGonsforslag Kontrol af teknisk opbygning •  Kontrol af korrekt anvendte objektkategorier af bygningsmodellen •  Kontrol af ensartet navngivning af objekter •  Kontrol af eksport +l aaalte formater Kontrol af rum •  Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum •  Kontrol af neCoarealer for rum samt bygværkets bruCo-­‐ og neCoarealer •  Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aaalte geometriske detaljering og/
Kontrol af geometri eller informa+onsniveau •  Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng i bygningens overordnede hovedgeometri •  Kollisionskontrol af afsat plads for vandreCe og lodreCe hovedføringsveje ia. Kollisionskontrol bygningens hovedgeometri •  Kollisioner inddeles i forhold +l væsentlighed I det omfang at der er udarbejdet bygningsmodeller for installa+oner med volumener af hovedføringsveje i denne fase. Kontrol af afstande mellem bygningsdele 17 bips best prac+ce 5. Konsistenskontrol i projekPorløbet ProjekPorslag /forprojekt Kontrol af teknisk opbygning •  Kontrol af korrekt anvendte objektkategorier af bygningsmodellen •  Kontrol af ensartet navngivning af objekter •  Kontrol af eksport +l aaalte formater Kontrol af rum •  Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum •  Kontrol af neCoarealer for rum samt bygværkets bruCo-­‐ og neCoarealer •  Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aaalte geometriske detaljering og/
Kontrol af geometri eller informa+onsniveau •  Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng i bygningens hovedgeometri Kollisionskontrol Kontrol af afstande mellem bygningsdele •  Kollisionskontrol af bygningens hovedgeometri. •  Kollisionskontrol af teknikområder, hovedføringsveje, udfletninger og tekniske komponenter ia. de tekniske systemer og bygningens hovedgeometri •  Kollisioner inddeles i forhold +l væsentlighed •  Kontrol af respektafstande mellem rør, ven+la+onskanaler og el-­‐føringsveje for vandreCe og lodreCe hovedføringsveje Gældende for forprojektet. 18 bips best prac+ce 5. Konsistenskontrol i projekPorløbet Hovedprojekt Kontrol af teknisk opbygning •  Kontrol af korrekt anvendte objektkategorier af bygningsmodellen •  Kontrol af ensartet navngivning af objekter •  Kontrol af eksport +l aaalte formater Kontrol af rum •  Kontrol af at bygningsmodellen indeholder alle rum •  Kontrol af neCoarealer for rum samt bygværkets bruCo-­‐ og neCoarealer •  Kontrol af bygningsmodellen indeholder den aaalte geometriske detaljering og/
Kontrol af geometri eller informa+onsniveau •  Kontrol af placering og geometrisk sammenhæng mellem bygningsdele Kollisionskontrol Kontrol af afstande mellem bygningsdele •  Kollisionskontroller mellem alle bygningsdele indenfor ét fag og på tværs af alle fag. •  Kollisioner inddeles i forhold +l væsentlighed I det omfang at der er bygningsdele der udelades i en eller flere kollisionskontroller, skal deEe fremgå af dokumenta+onen. •  Kontrol af respektafstande mellem rør, ven+la+onskanaler og el-­‐føringsveje •  Kontrol af respektafstande mellem føringsveje og facader, vægge, dæk, søjler, bjælker, vinduer, døre og loaer 19 bips best prac+ce 5. Konsistenskontrol i projekPorløbet Projektopfølgning Kontrol af teknisk opbygning ??? af bygningsmodellen Kontrol af rum ??? Kontrol af geometri ??? Kollisionskontrol ??? Kontrol af afstande mellem bygningsdele ??? 20 bips best prac+ce 7. DokumentaGon •  Den der udfører konsistenskontrollen er ansvarlig for at lave dokumenta+onen •  Der forskel på håndteringen af processen for konsistenskontrol i løbet af en fase og den endelige fasedokumenta+on •  Der skal være metodefrihed i processen 21 bips best prac+ce 7. DokumentaGon Minimums fasedokumentaGon (mest relevant i de Gdlige faser): •  Tidspunkt for udført konsistenskontrol, firma og ini+aler •  Oversigt over filer der er anvendt som grundlag for konsistenskontrol •  Anvendte værktøjer +l konsistenskontrol •  Overordnet beskrivelse af anvendte konsistensregler •  Samlet rapport med grupperinger og udvalgte billeder 22 Noter Digital udbud og Glbud •  Hvorfor skriver vi ikke bare IFC? •  Extended Coordina+on view er mere form end format •  Ansvarlig for administra+on er også ansvarlig for processen •  Bygherrekrav kan ændres +l bygherrebehov •  Hvorfor anvendes ordet +lvejebringelse og ikke s+lle +l rådighed eller…? •  23 bips best prac+ce 7. DokumentaGon Udvidet fasedokumentaGon (mest relevant i hovedprojekt og evt. projekPorslag): •  Tidspunkt for udført konsistenskontrol, firma og ini+aler •  Oversigt over filer der er anvendt som grundlag for konsistenskontrol •  Anvendte værktøjer +l konsistenskontrol 24 bips best prac+ce 7. DokumentaGon Udvidet fasedokumentaGon (mest relevant i hovedprojekt og evt. projekPorslag): •  Anvendte konsistensregler (f.eks. regelsæt fra Solibri eller Navisworks) •  Evt. kollisionsmatrice over bygningsdele hvor der er udført kollisionskontrol •  Samlet rapport med gruppering og oversigt og repræsenta+ve billeder •  Konsistens fil/filer hvor resultaterne af kontrollen fremgår (Solibri-­‐fil, Navisworks-­‐fil eller BCF-­‐filer) 25 Kommentarer Præhøring 2 30. September 2015 Kommentarer om konsistenskontrol •  Om defini+on: Kan man kalde det ’bygningsdele’ frem for ’objekter’. •  Skal accepterede kollisioner også omhandle om de er acceptable ia driaen. •  Ændre navnet på C1 +l ’ikke væsentlige kollisioner’, så væsentlig går igennem alle c’erne. •  Vær skarp på at deCe er den tekniske konsistenskontrol, det er ikke granskning. •  Pas på ikke at få for meget med, det kan skæmme det der virkelig giver værdi = kollisionskontrollen. •  Der er for strenge krav i disposi+onsforslaget. Det er kun arkitekten som modellerer her. De fleste af +ngene giver ingen værdi for mig som arkitekt. Rum er ok. 27 Kommentarer om konsistenskontrol •  Det skal ikke hedde Best Prac+ce, det er noget nyt •  Det skal hedde Best Prac+se, for det er baseret på mange års praksis! •  Kan man helt undlade faserne, og fokuserer på værktøjet vi har behov for, her væsentligheden af kollisioner. •  Jeg kan godt blive bange for at bygherre kan skrive BP ind i aaalen, det er jo dem der bestemmer. Derfor skal deCe dokument placeres længere nede som eksempler e.a. •  Skal det ikke specificeres mere klart at den udvidet fasedokumenta+on er en ekstra ydelse. •  Måske skal man have konceptet med for hvorfor man gennemfører kontrollen. Husk: Det er modellen vi tjekker, ikke bygningen 28 Kommentarer om konsistenskontrol •  Der skal hur+gt komme en BP med fokus på dokumenta+on af kollisonskontrol. •  Vent med BP for de andre dele end kollisonskontrol, det er for +dligt. Et BP dokument vil blive hevet frem i tvister, og relateret +l. •  DeCe kunne blive en støCe for rådgiverne i vores arbejde med projektgranskning. Bygherres krav på området er uspecifikke. •  Niveauet er sat vel højt i disposi+on og forprojektet. Lidt formål igen – hvilken værdi ønsker man at bibringe. 29