Praktikhåndbog efterår 2015

Transcription

Praktikhåndbog efterår 2015
Praktikhåndbog
Efterår 2015
Socialrådgiveruddannelsen
I Aarhus
VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus:
OBS adresserne herunder er gældende pr. 1. august 2015
Praktikkoordinator for praktik i Danmark
Ulla Ravn
Campus Aarhus C
Ceres Byen 24
8000 Aarhus C
Tlf.: 8755 3353
E-mail: [email protected]
Studieadministrativ medarbejder
Praktik i Danmark:
Anne Mette Brønnum
Campus Aarhus C
Ceres Byen 24
8000 Aarhus C
Tlf.: 8755 3309
E-mail: [email protected]
Praktikkoordinator for praktik i udlandet
Anke Beuck
Campus Aarhus C
Ceres Byen 24
8000 Aarhus C
Tlf.: 0045+8755 3306
E-mail: [email protected]
Studieadministrationen, Internationalt område
Praktik i udlandet:
Pr. 01.08.15
[email protected]
Se flere oplysninger på: www.via.dk
Kære praktikvejledere og praktikanter
Praktikhåndbogen for Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og Holstebro er udarbejdet på
grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK.
Nr. 766 af 24/06/2011 og Studieordningen for Socialrådgiveruddannelserne i Aarhus og
Holstebro.
Det anbefales, at man så tidligt som muligt gennemlæser praktikhåndbogens afsnit om "praktikkens regler og rammer" med henblik på at få overblik over bedømmelseskriterier og de overordnede elementer i forløbet.
Resten af praktikhåndbogen er udformet som et opslagsværk, hvilket betyder, at man kan orientere sig i de enkelte afsnit efterhånden, som man når til et nyt element i praktikforløbet.
En praktikhåndbog kan selvfølgelig ikke give svar på alle spørgsmål. Den kan heller ikke erstatte den personlige kontakt, hvis der skulle opstå tvivl eller vanskeligheder i praktikforløbet.
Skulle der opstå spørgsmål, står Socialrådgiveruddannelsens undervisere og vi til rådighed.
Carina Krogh og Ulla Ravn kan kontaktes vedr. praktikanter i Danmark, medens Anke Beuck
kan kontaktes vedr. praktikanter i udlandet. Vi vil meget gerne involveres i både små og store
spørgsmål vedr. praktikken.
Med ønsker om en udbytterig praktik.
Venlig hilsen
Ulla Ravn
Praktikkoordinator i Aarhus
E-mail: [email protected]
Dir.telf.: 8755 3353
Anke Beuck
International koordinator
E-mail: [email protected]
Dir.telf.: 8755 3306
Indholdsfortegnelse
Tidsoversigt for praktiksemestret efterår 2015
6
Før praktikken i Danmark begynder
8
Praktikkens regler og rammer
10
Praktikplan
17
Statusmødet
18
Den mundtlige prøve
20
Øvrige forhold under praktikken
22
Bilag 1
Beskrivelse af kerneområder for Socialrådgiveruddannelsen
24
Bilag 2
Praktikplan - skabelon
26
Bilag 3
Skema til statusmødet
32
Bilag 4
Skema til tilmelding til den mundtlige prøve for studerende med praktik
i udlandet
34
Bilag 5
Skema til dokumentation for gennemført mødepligt
35
Bilag 6
Bekendtgørelse om Socialrådgiveruddannelsen
36
Bilag 7
Regler for praktikken
39
Bilag 8
Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring
41
Bilag 9
Straffeattest og børneattest
44
Bilag 10
Tavshedspligt
47
Bilag 11
Praktikvejlederuddannelsen for socialrådgivere
48
Tidsoversigt for praktiksemestret efterår 2015
Mandag den 22. juni 2015 2015 kl. 9.00–15.00
Informationsdag for 1. gangs praktikvejledere vedrørende hold 14F1+2 og den netbaserede
socialrådgiveruddannelse ved underviser på Socialrådgiveruddannelsen Gina Lydersen og
praktikkoordinator Ulla Ravn.
Dagen afholdes på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Der er bindende tilmelding til dagen.
Fredag den 26. juni 2015 kl. 10.30–13.15
Praktikstart for praktikvejledere og studerende vedrørende hold 14F1+2 og den netbaserede
socialrådgiveruddannelse ved uddannelsesleder Bente Vibeke Lauridsen, psykolog og
underviser på Socialrådgiveruddannelsen Anne Marie Villumsen og praktikkoordinator Ulla
Ravn.
Dagen afholdes i auditoriet på Pædagoguddannelsen, Skejbyvej 29, 8240 Risskov, som ligger
ved siden af Socialrådgiveruddannelsen. Der er P-plads foran Pædagoguddannelsen. Der serveres frokost til alle fra klokken 13.15.
Der er bindende tilmelding til dagen for såvel studerende som praktikvejledere.
Tirsdag den 1. september 2015
De studerendes første dag på praktikstedet.
Senest den 10. hverdag i praktikperioden (14. september 2015)
skal praktikanter i udlandet maile deres tilmelding til den mundtlige prøve til Studieadministrationen, Internationalt område, [email protected] . Jf. bilag 4 bagerst i Praktikhåndbogen vedrørende tilmeldingsskemaet.
Tirsdag den 29. september 2015
Praktikplanen mailes til den underviser, som den studerende har fået tildelt senest kl. 12.00.
Der henvises til Praktikhåndbogen under afsnittet om praktikplanen.
Tirsdag den 13. oktober 2015
De studerende får en tilbagemelding fra underviser om deres praktikplan er godkendt/ikke
godkendt.
Ultimo november/primo december 2015
Liste over, hvem praktikanten skal modtage i et 2 dages praktikbesøg ligger på holdwebstedet.
I sidste halvdel af praktikken
afholdes der statusmøder på praktikinstitutionerne. Den endelige dato aftales mellem underviser, praktikvejleder og studerende. Case og dagsorden til statusmødet mailes 2 hverdage inden statusmødet til den underviser, som den studerende har fået tildelt.
I den sidste del af praktikperioden (præcis dato vil blive formidlet senere på Studienet)
Praktikanter i Danmark får en eller tre studerende fra modul 2 på besøg i 2 dage og varetager
rollen som værter for dem. Der henvises til afsnittet: Øvrige forhold under praktikken i Praktikhåndbogen.
6
Mandag den 4. januar 2016 kl. 12.00 (dansk tid)
Case til den mundtlige prøve, mødeindkaldelse og dagsorden til den mundtlige prøve, praktikplanen og dokumentationen for dens godkendelse samt referatet fra statusmødet skal være
uploaded i Wiseflow.
Der henvises til prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet.
Onsdag den 13. januar 2016
Praktikanter i udlandet mailer beskrivelse af praktikstedet til international koordinator
[email protected]. Der henvises til afsnittet: Øvrige forhold under praktikken.
Fredag den 15. januar 2016
Sidste dag i praktikken for hold 14F1+2 samt 14Net.
Dokumentation for gennemført mødepligt/deltagelsespligt (jf. bilag 5) uploades i
Wiseflow senest kl. 11.30 (dansk tid).
Fra mandag den 18. januar til fredag den 29. januar 2016
Afholdes der mundtlig prøve vedrørende praktikmodulet. Nærmere plan for prøvens afholdelse
vil fremgå på studienet under holdnummer, modul 7/praktik.
Februar 2016
Modulevaluering udsendes til besvarelse i starten af modul 8.
Eventuelle ændringer i forbindelse med afholdelse af informationsdag for praktikvejledere,
praktikstart for studerende og praktikvejledere samt temadage vil fremgå af Socialrådgiveruddannelsens hjemmeside www.via.dk.
7
Før praktikken i Danmark begynder
Oplysninger om praktikpladser
Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University College, anmoder kommunerne i vores
praktikdistrikt og andre samarbejdspartnere om tilsagn om konkrete praktikpladser.
Vedrørende Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, kan de aktuelle praktikpladser ses i praktikdatabasen efterhånden, som de indløber. Hver enkelt praktikplads præsenteres med en kort
beskrivelse af arbejdsmuligheder og evt. særlige krav til praktikanten.
De studerende kan supplere disse oplysninger fra Internettet og uddannelsens bibliotek.
Praktikfordelingen
Fordelingen af praktikpladser foretages i Aarhus af et praktikfordelingsudvalg, som består af 2
studerende fra hver seminargruppe, studieadministrativ medarbejder og praktikkoordinator.
De studerende kan afgive 3 uprioriterede ønsker og pladserne fordeles med udgangspunkt i
disse ønsker.
Ved fordelingen vil der, så vidt muligt, blive taget hensyn til:
- De studerendes ønske.
- De studerendes oplysninger om særlige, faglige interesseområder.
- Oplysninger og krav fra praktikinstitutionen.
- Hensyn til enlige forsørgere og transporttid.
- At studerende, som f.eks. modtager revalideringsydelse eller har en anden personsag,
ikke placeres i den praktikinstitution, hvor de selv er bruger.
- Andet.
Efter praktikfordelingen mailer Socialrådgiveruddannelsen brev til den kommende praktikvejleder om praktikantens navn, adresse samt en praktikaftale. Praktikanten får mailet en kopi af
dette brev.
Brev fra den studerende og forbesøg
Straks efter den studerende har modtaget kopien af brevet mailet til kommende praktikinstitution, skal den studerende maile et brev til sin kommende praktikvejleder. Adressen og
mailadresse fremgår i databasen og i kopien af skolens brev til praktikvejlederen.
Brevet skal indeholde
- En kort præsentation.
- En kort beskrivelse af praktikantens faglige og personlige mål for praktikken.
Umiddelbart efter at praktikvejlederen har modtaget præsentationsbrevet, kontakter praktikanten vejlederen telefonisk eller pr. e-mail og aftaler tid for et forbesøg. Formålet med forbesøget
er, at praktikant og praktikvejleder mødes før praktikstart med henblik på at afstemme forventninger til praktikforløbet. På forbesøget kan praktikanten oplyse sit cpr. nummer til praktikinstitutionen således, at den studerende kan blive oprettet i it-systemer og lign.
8
Socialrådgiveruddannelsen kan ikke oplyse de studerendes cpr.nummer til praktikinstitutionerne.
Praktikinstitutionen skal indhente straffe- og/eller børneattester så tidligt som muligt inden
praktikkens begyndelse for at sikre, at der ikke sendes studerende i praktik, som praktikinstitutionen måtte anse som uegnet til den pågældende praktik.
Danmark:
Praktikaftalen udfyldes og underskrives, hvorefter praktikanten indscanner og mailer den til
Anne Mette Brønnum [email protected]
Hvis der ikke kan indgås en praktikaftale, skal praktikkoordinator kontaktes af praktikant og
praktikvejleder.
For praktikvejledere :
Informationsdag for førstegangsvejledere
Uddannelsen afholder inden praktikstart en undervisningsdag for nye praktikvejledere. Der udsendes en særskilt indbydelse og der er bindende tilmelding til dagen.
For praktikvejledere og studerende :
Praktikstart
Før praktikken starter afholder Socialrådgiveruddannelsen en dag for praktikanter og praktikvejledere. Dagens program vil være en velkomsttale fra uddannelseslederen på Socialrådgiveruddannelsen samt et oplæg og øvelser i forhold til at forventningsafstemme samarbejdsrelationen mellem praktikvejleder og praktikant. Socialrådgiveruddannelsen er vært ved en fælles
frokost.
Temadage for praktikvejledere:
Efter praktikkens start afholdes der 2 temadage for praktikvejlederne, hvor temaet vil være deres rolle som praktikvejledere i forhold til praktikplanen og statusmødet og den vejledning/supervision de skal give til praktikanten. Der udsendes særskilt invitation til dagen og der er bindende tilmelding.
For socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, bedes praktikanterne tilmelde sig praktikstartsdagen
senest 3 dage forud for dagen via det link, som bliver sendt ud til holdet.
Praktikvejlederne bedes tilmelde sig de arrangementer, de ønsker at deltage i via det link, som
fremgår af tildelingsbrevet, som er mailet til dem – eller via hjemmesiden på www.via.dk, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.
9
Praktikkens regler og Rammer
Uddannelsens overordnede formål
"Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede
skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi."
"Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er
Bachelor's Degree Programme in Social Work."
(Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 § 1, stk. 1).
Praktikmodulet udgør 30 ECTS.
Uddannelsens opbygning
Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse der varer 3,5 år (210 ECTS).
Uddannelsen er tilrettelagt i moduler som bedømmes ved interne eller eksterne prøver:
Oversigt over semestre, modulnumre og modulernes placering med udgangspunkt i Studieordningen gældende fra 01.02.15
År Semester Modul Modultemaer
1. 1.
1
Sociale problemer og socialt arbejdes
praksis
1. 1.
2
Socialrådgivning, udvikling, rammer og
praksis
1. 2.
3
Arbejdsmarkedet og det sociale arbejde
1. 2.
4
Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde
ECTS Bedømmelse
15
Intern
2. 3.
5
2. 3.
2. 4.
3. 5.
6
7
8
3. 5.
9
15
Intern
15
Intern
15
Ekstern, 1. års.
Prøve
Familier, børn og unge og socialt arbejde
Organisation, metoder og praksis
Praktik
Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og rolle
15
Intern
15
30
15
Intern
Ekstern
Intern
Valgmodul
15
Intern/ekstern
10
3. 6.
10
11
Perspektiver på og udvikling af socialt
arbejde
Valgmodul
3. 6.
4. 7.
4. 7.
Intern
15
Intern/ekstern
12
13
Socialt arbejde og viden
Bachelorprojekt
10
20
Intern
Ekstern,
bacheloreksamen
Uddannelsens seks kerneområder
Socialrådgiveruddannelsens kerneområder beskriver uddannelsens centrale vidensfelter, som
indgår enkelt- eller tværfagligt i alle uddannelsens moduler. Beskrivelser af de enkelte kerneområder findes i bilag 1.
Praktikken
Praktikken finder sted i uddannelsens 4. semester og strækker sig over 5 måneder. Modulet
udgør 30 ECTS.
Praktikken strækker sig enten fra februar til og med juni eller fra september til og med januar.
Praktikken foregår individuelt på en praktikinstitution, der udfører socialt arbejde og hvor den
studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikplaceringer godkendes af Socialrådgiveruddannelsen.
Praktikken tilrettelægges således, at den studerende arbejder i en progression fra en observerende rolle, over en deltagende til en reflekterende og selvstændigt udøvende rolle.
Ved tilrettelæggelsen tages højde for de faglige og personlige læringsmål, som fremgår af den
studerendes praktikplan. (Jf. afsnittet om praktikplanen).
Praktikvejlederen og den studerende kan til enhver tid under praktikforløbet kontakte underviseren eller praktikkoordinator med spørgsmål, tvivl eller ideer i forhold til forløbet.
Som læringselement er praktikken ulønnet og praktikanter indgår ikke i praktikinstitutionens
normering.
Formål
Modulet har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed
for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret
professionssammenhæng. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende
til det reflekterende og selvstændigt udøvende.
11
Læringsmål for praktikmodulet
Den studerende skal have viden om:
 Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen
 Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe
 Praktikinstitutionens værdigrundlag
 Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber
 Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen
Den studerende skal have færdigheder i at:
 Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler.
 Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på
den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering
 Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger
 Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere.
 Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere
 Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet
Den studerende skal have kompetencer til at:
 Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber
 Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk
indenfor praktikinstitutionens rammer
 Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag
 Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til
professionen
De overordnede elementer i praktikken
I praktikken er der følgende elementer:




Praktikplanen
Statusmødet og referatet herfra
En case og en mødeindkaldelse, som den studerende har udarbejdet
Den mundtlige modulprøve herunder udarbejdelse af en dagsorden til den mundtlige
prøve
Praktikaftale
Danmark:
Socialrådgiveruddannelsen indgår en aftale med praktikinstitutionen forud for forløbet:
12
Den studerende og praktikvejlederen indgår en skriftlig praktikaftale ved praktikantens forbesøg på institutionen.
Udland:
Ved praktik i udlandet indgås aftalen enten via Socialrådgiveruddannelsens partnerskoler/-universiteter eller som en skriftlig kontrakt mellem Socialrådgiveruddannelsen, praktikvejlederen
og den studerende forud for praktikken.
Opgaver og ansvar
Praktikinstitutionen
 Praktikinstitutionen udarbejder i samråd med Socialrådgiveruddannelsen en beskrivelse af praktikstedet og det enkelte praktiktilbud. Beskrivelsen skal godkendes af Socialrådgiveruddannelsen.
 Praktikinstitutionen er ansvarlig for, at den studerende får mulighed for at arbejde med
opgaver gennem praktikken, som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til målene for
praktikken.
 Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en
ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige praktikvejleder skal være en fagligt
kvalificeret medarbejder med erfaring fra socialt arbejde, som ville kunne varetages af
socialrådgivere/socialformidlere/social workers.
Praktikvejlederen
 Er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision.
 Skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser
praktikkens læringsmål og er støttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende.
 Medvirker ved statusmødet.
 Er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær.
 Kontakter underviser fra Socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet.
Socialrådgiveruddannelsen
 Yder information om gældende regler til praktikinstitutionen.
 Udpeger en socialrådgiveruddannet underviser, som følger den enkelte studerende og
yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale.
 Underviser godkender praktikplanen, er mødeleder og referent ved statusmødet og forestår den mundtlige afprøvning af praktikken.
 Socialrådgiveruddannelsen afholder forskellige aktiviteter for praktikvejlederne med udgangspunkt i praktikvejlederens rolle som praktikvejleder.
 I tilfælde, hvor praktikvejlederen ikke er socialrådgiver/socialformidler/social worker bidrager uddannelsen med socialrådgiverfaglig vejledning til enten praktikvejleder eller
studerende.
Hvis den studerende har faglige vanskeligheder, kan praktikvejlederen bede Socialrådgiveruddannelsens underviser om særlig bistand med henblik på at supplere, justere eller ændre den
individuelle praktikplan for at støtte den studerendes faglige og personlige udvikling af teore-
13
tisk og praksisbaseret professionel kompetence. Der kan indgås aftale om, at der tilbydes særlig støtte til den studerende i den resterende del af praktikken.
Praktikanten
 Skal i samarbejde med praktikvejlederen udarbejde en individuel praktikplan, der
tilgodeser praktikkens mål. Praktikplanen skal godkendes af underviseren.
 Skal udarbejde en case og en dagsorden til statusmødet.
 Har mødepligt og tavshedspligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør.
 Skal kontakte underviser, hvis der opstår problemer i praktikforløbet.
 Skal udarbejde en case, en mødeindkaldelse og en dagsorden til den mundtlige
modulprøve.
 Være vært og planlægge et program for besøg af studerende fra
Socialrådgiveruddannelsen.
 Studerende med praktik i udlandet udarbejder en formidlingsopgave.
 Er ansvarlig for at uploade følgende dokumenter rettidigt i Wiseflow: praktikplanen og
dokumentation for den godkendelse, referat fra statusmødet, case og mødeindkaldelse
samt dagsorden til den mundtlige prøve.
Praktikplan
Inden for de første fire uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver praktikantens opnåelse af vidensmålene for praktikmodulet og, hvordan praktikanten forventer at arbejde med de øvrige læringsmål i praktikperioden. Praktikplanen tager udgangspunkt i læringsmålene for praktikken og skal være et styringsredskab for den studerende. Praktikplanen skal godkendes af underviseren. Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve. Se endvidere under afsnittet om praktikplanen.
Statusmødet
I den sidste halvdel af praktikforløbet foretager praktikant, praktikvejleder og underviser en
status. Det præcise tidspunkt for statusmødet aftales mellem underviser, praktikvejleder og
den studerende. Statusmødet er konsulterende for praktikvejleder og studerende i forhold til,
hvorvidt den studerende er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau med henblik på at kunne indfri praktikkens læringsmål ved praktikkens afslutning.
Inden statusmødet udarbejder den studerende en dagsorden for mødet og beskriver en case,
der kan danne baggrund for en faglig drøftelse med afsæt i læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet. Dagsorden og case mailes senest 2 hverdage inden statusmødet til den underviser, som den studerende har fået tildelt. Underviser udarbejder referat fra statusmødet.
Referatet underskrives af den studerende, praktikvejleder og underviser. Se endvidere under
afsnittet om statusmødet.
Danmark:
14
Statusmødet afholdes på praktikinstitutionen. Statusmødet kan også afholdes på uddannelsesinstitutionen, ved et telefonmøde eller som videokonference afhængig af den enkelte situation.
Udland:
I tilfælde hvor underviser medvirker long-distance, gennemføres samtalen telefonisk eller ved
en videokonference.
Den mundtlige prøve
Praktikken afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, der bedømmes af underviser og ekstern
censor efter 7-trinsskalaen. Eksaminator er den underviser, som har fulgt den studerende i
praktikforløbet.
Ved den mundtlige prøve er læringsmålene for modulet vedrørende kompetencer i fokus. Udgangspunktet for den mundtlige prøve kan være den samme case, som den studerende fremsendte som bilag til statusmødet . Casen kan til den mundtlige eksamen være uddybet, ajourført eller justeret. Den studerende kan også udarbejde en ny case. Med afsæt i casen, skal
den studerende udarbejde en mødeindkaldelse. Ligeledes skal den studerende udarbejde en
dagsorden til den mundtlige prøve.
En forudsætning for at gå til den mundtlige prøve er, at dokumentation for den gennemførte
mødepligt/deltagelsespligt er uploaded rettidigt i Wiseflow inden afholdelse af den mundtlige
prøve. Der henvises til afsnittet om deltagelsespligt/mødepligt og tidsoversigten forrest i
praktikhåndbogen.
Nærmere beskrivelse af prøven for modul 7 fremgår af prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet.
Danmark:
Ved praktik i Danmark finder den afsluttende mundtlige prøve sted på Socialrådgiveruddannelsen.
Udland:
Ved praktik i udlandet finder den afsluttende mundtlige prøve sted på Socialrådgiveruddannelsen, når den studerende er vendt tilbage til Danmark eller, såfremt det er muligt, ved virtuelle
prøveformer. Studerende der er tilknyttet udenlandske partneruniversiteter kan, dersom det er
aftalt ved praktikkens begyndelse, gennemføre den mundtlige prøve ved partneruniversitetet.
Mødepligt/deltagelsespligt
Den studerende har fuld mødepligt i hele praktikperioden. På et fremsendt dokument jf. bilag
5, skal praktikvejleder dokumentere, at den studerende har opfyldt mødepligten/deltagelsespligten. Dette dokument skal den studerende uploade i Wiseflow den sidste dag i praktikken,
senest kl.11.30 (dansk tid).
Arbejdstid
Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praksissted (37-42
t. uge), medmindre den studerende har fået bevilget dispensation i forhold til nedsat arbejdstid
forud for praktikken. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med praktikvejlederen.
15
Fravær og sygdom
Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær. Har en praktikant været fraværende i
mere end 12 dage af den samlede praktiktid, kan praktikken ikke bedømmes. Hvis et fravær
på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der
kan sidestilles med sygdom, kan Socialrådgiveruddannelsen tillade forlængelse af praktikken,
hvis det er muligt og praktikinstitutionen er enig heri. Såfremt praktikken afbrydes pga. den
studerendes lægedokumenterede sygdom, kan den studerende maksimum påbegynde en ny
praktik en gang yderligere.
Ferie og helligdage
Studerende kan ikke afholde ferie eller orlov i praktiksemestret.
Danmark:
Praktikanter i Danmark har fri på helligdage og følger i øvrigt praktikinstitutionens regler vedrørende frihed på Grundlovsdag og 1. maj.
Udland:
Praktikanter i udlandet følger praktikinstitutionens regler vedr. det pågældende lands helligdage.
Skift af praktikinstitution under praktikken
Inden for de første 3 uger af praktikperioden kan det tillades, at en studerende skifter praktikinstitution, hvis Socialrådgiveruddannelsen finder det hensigtsmæssigt og det er praktisk muligt.
Behandling af uoverensstemmelser i praktikforløbet
Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikinstitutionen, er praktikvejleder og/eller underviseren ansvarlige for, at problemet drøftes med den studerende med
henblik på en løsning.
Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om en løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og Socialrådgiveruddannelsens ledelse. Et praktikforløb kan ikke bringes til ophør før Socialrådgiveruddannelsen har været inddraget i forløbet.
16
Praktikplan
Inden for de første 4 uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der beskriver, hvordan praktikanten forventer at arbejde med læringsmålene i praktikken. Praktikplanen skal udarbejdes i den skabelon, som følger læringsmålene og fremgår af bilag 2.
Det er den studerendes ansvar at udarbejde praktikplanen. Praktikvejlederens rolle i forhold
hertil er bl.a at være understøttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende.
I praktikplanen, skal den studerende beskrive opnåelse af vidensmålene for modulet og udarbejde en plan for hvordan og hvornår læringsmålene vedrørende færdigheder og kompetencer
opnås. Den studerende mailer praktikplanen til den underviser, som de har fået tildelt. Jf. tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Praktikplanen skal godkendes af underviseren, som
mailer en dokumentation for dens godkendelse til den studerende og praktikvejlederen.
Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget ved
den mundtlige prøve. Jf prøvebestemmelsen for modul 7 på Studienet.
Formål med praktikplanen
 At praktikanten opnår og beskriver vidensmålene for modulet
 At udarbejde en plan for praktikforløbet i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder
og kompetencer
 At praktikant og praktikvejleder under forløbet har overblik over, hvilke læringsmål der er
nået, og hvilke læringsmål der mangler
 At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne i praktikperioden
muliggør opfyldelsen af læringsmålene for evt. at kunne medvirke til en justering af
praktikken
 At indgå som et centralt element i statusmødet og den afsluttende prøve
Aflevering
Praktikplanen underskrives af praktikvejleder og den studerende Jf. bilag 2. Forsiden findes på
Studienet under holdnummer, modul 7/praktik. Praktikplanen scannes og mailes til underviser
således, at praktikplanen er underviseren i hænde på den dato og det tidspunkt, som fremgår
af tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Det er den studerendes ansvar at sikre sig, at
praktikplanen er korrekt fremsendt.
Godkendelse
Underviseren godkender/godkender ikke praktikplanen med den deadline, der fremgår af tidsoversigten forrest i praktikhåndbogen. Underviser mailer en dokumentation for praktikplanens
godkendelse til praktikvejlederen og den studerende.
17
Statusmødet
I sidste halvdel af praktikforløbet afholdes der et statusmøde, hvor praktikant, praktikvejleder
og underviser drøfter de anliggender, der har betydning for de studerendes praktikforløb. Underviser er mødeleder og referent på statusmødet.
Mødet er konsulterende i forhold til, hvorvidt den studerende er i den forventede progression
fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau, med henblik
på at kunne indfri læringsmålene ved praktikkens afslutning. Mødet har en varighed på 1½ til
2 timer og kan afholdes på praktikinstitutionen, uddannelsesinstitutionen, som telefonmøde
eller som videokonference, afhængig af den konkrete situation.
Ved praktik i udlandet kan statusmødet afholdes telefonisk eller ved anvendelse af andre medier.
Inden statusmødet udarbejder den studerende en case og på baggrund heraf en dagsorden til
statusmødet, der kan danne baggrund for en faglig drøftelse med afsæt i læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet.
Udgangspunktet for en case, er en problemstilling i praktikantens relation og samarbejde med
en konkret målgruppekontakt, som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Ved målgruppekontakt forstås den/de målgruppe/er, som den pågældende praktikinstitution samarbejder med – eksempelvis enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsorganisationer/samarbejdspartnere.
Dagsordenen skal indeholde en præcisering af læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet med afsæt i den udarbejdede case og den konkrete praksis i den studerendes praktikinstitution
Læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet
Den studerende skal have færdigheder i at:
 Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler
 Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på
den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering
 Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger
 Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere
 Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere
 Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet
Casen skal være anonymiseret (jf .lovgivningen herom) og må max. fylde 2400 anslag (1 A4
side). Der må ikke være bilag til casen.
18
Praktikvejleder har ret til at gennemse case og dagsorden med det formål at sikre sig, at
oplysninger er tilstrækkeligt anonymiseret.
Den udarbejdede case og dagsorden til statusmødet mailes 4 hverdage inden statusmødet til
den underviser, som den studerende har fået tildelt.
Referat
Til referatet fra statusmødet anvendes et skema jf. bilag 3. Det omfatter en status over praktikforløbet, herunder en status i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder samt beslutninger om fremtidige fokus- og arbejdspunkter. Skemaet udfyldes under samtalen af underviser. Referatet godkendes og underskrives af alle mødedeltagere. Er der usikkerheder eller problemer, skriver underviser supplerende notater vedrørende det fremtidige samarbejde/praktikforløb. Underviser mailer efterfølgende referatet til praktikant og praktikvejleder.
Referatet fra statusmødet indgår i eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige prøve.Jf. prøve-
bestemmelserne for modul 7 på Studienet.
Danmark:
Statusmødet afholdes på praktikinstitutionen. Statusmødet kan også afholdes på uddannelsesinstitutionen, ved et telefonmøde eller som videokonference afhængig af den enkelte situation. Underviser aftaler et tidspunkt for statusmødet med praktikvejleder og praktikant.
Udland:
Ved praktik i udlandet afholdes statusmødet telefonisk eller ved anvendelse af andre medier.
Underviser aftaler et tidspunkt for statusmødet med praktikvejleder og praktikant.
19
Den mundtlige prøve
Praktikken afsluttes med en mundtlig ekstern prøve, der bedømmes af underviser og ekstern
censor efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige eksterne prøve har en varighed på 45 minutter inklusiv votering. Ved den mundtlige prøve er læringsmålene for modulet vedrørende kompetencer i fokus.
Modulets læringsmål vedrørende kompetencer
Den studerende skal have kompetencer til at:
 Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber
 Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk
indenfor praktikinstitutionens rammer
 Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag
 Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til
professionen
Case og mødeindkaldelse
Udgangspunktet for den mundtlige prøve kan være den samme case, som den studerende
fremsendte som bilag til statusmødet . Casen kan til den mundtlige eksamen være uddybet,
ajourført eller justeret. Den studerende kan også udarbejde en ny case. Udgangspunktet for en
case, er en problemstilling i praktikantens relation og samarbejde med en konkret målgruppekontakt, som den studerende har haft i praktikinstitutionen. Ved målgruppekontakt forstås
den/de målgruppe/er, som den pågældende praktikinstitution samarbejder med – eksempelvis enkeltpersoner, familier, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsorganisationer/samarbejdspartnere.
Casen må max. fylde 4800 anslag (svarende til ca. 2 A4 sider) og skal være anonymiseret
(jf . lovgivningen herom) Der må ikke være bilag til casen. Med afsæt i casen, skal den studerende
udarbejde en mødeindkaldelse.
Dagsorden til den mundtlige prøve
Til den mundtlige prøve udarbejder den studerende en dagsorden, som skal indeholde en præcisering af læringsmålene vedrørende kompetencer for modulet med afsæt i den udarbejdede
case og den konkrete praksis i den studerendes praktikinstitution. Dagsorden for den mundtlige prøve må max. fylde 1 A4 side.
 Den udarbejdede case (enten en ny case eller en justeret, uddybet og ajourført case fra
statusmødet)
 Mødeindkaldelsen
 Dagsordenen til den mundtlige prøve
 Praktikplanen og dokumentation for dens godkendelse
 Referat fra statusmødet
Skal uploades i Wiseflow på det angivne tidspunkt i tidsoversigten forrest i Praktikhåndbogen.
20
Vedrørende den mundtlige prøve henvises til prøvebestemmelserne for modul 7, som findes på
Studienet, Uddannelse, Eksamen, gældende eksamensbekendtgørelse.
Praktikvejleder har ret til at gennemse case, mødeindkaldelse og dagsorden med det formål at
sikre sig, at oplysninger er tilstrækkeligt anonymiserret.
21
Øvrige forhold under praktikken
Danmark:
Vært for studerende fra uddannelsens modul 2.
Af studieplanen for modul 7 fremgår det, at praktikanten, som gennemfører praktikken i Danmark, skal være vært for studerende fra uddannelsens 1. semester.
Studerende fra Århus som gennemfører deres praktik i Danmark, skal i den sidste del af praktikperioden være vært for en til tre studerende fra uddannelsens 1. semester modul 2.
Undervisningen forbereder de studerende på besøget. Modul 2 tager udgangspunkt i rammerne for socialrådgiverens arbejde og den studerende fra modul 2, skal efter praksisbesøget være med til at skrive en gruppeopgave, hvor der tages udgangspunkt i den kontekst, de har besøgt.
Besøget har en varighed af 2 sammenhængende arbejdsdage. Praktikanten udarbejder et program for de to dage og mailer – senest en uge før besøget - programmet til den studerende,
som kommer på besøg.
For praktikanten er formålet med besøget, at praktikanten får træning i at formidle praktikinstitutionens formål, opgaver og praksis med særlig vægt på praktikstedets organisatoriske,
juridiske, politiske og økonomiske rammer og disse rammers betydning for det socialt faglige
arbejde.
For den studerende fra modul 2 er formålet:
- At opnå viden om socialrådgivning og socialrådgiverens rolle i en konkret praksiskontekst
- At opnå viden om de politiske, organisatoriske og retslige rammer for en konkret socialrådgiverkontekst og disse rammers betydning for det sociale arbejde
- At reflektere over professionens etikgrundlag ud fra en konkret praksiskontekst
- At få inspiration til den projektopgave der efterfølgende skal udarbejdes
På Studienet under holdnummer modul 7/praktik, vil der ca. 3 uger inden praktikbesøget fremgå en liste over, hvem hver enkelt praktikant får besøg af, og hvilke datoer besøgene ligger på.
Udland:
Beskrivelse af praktikstedet
Den studerende udarbejder en beskrivelse af praktikstedet til brug for kommende studerende,
som overvejer at gennemføre praktikken i udlandet.
Beskrivelsen af praktikstedet udarbejdes efter følgende disposition:
22
Praktikinstitutions navn:
Praktikantens navn:
Vejleders navn:
Adresse:
Praktikperiode:
Hold:
Tlf.nr.:
E-mail:
Praktikantens arbejdstider:
Hjemmeside:
Beskrivelse af institutionen:
Politiske og organisatoriske rammer (kommune, region, stat, NGO, andet):
Retlige rammer:
Institutionens/afdelingens formål:
Målgruppe(r):
Metoder:
Personale:
Socialrådgiver/praktikvejleders funktion og arbejdsopgaver:
Praktikantens funktion og arbejdsopgaver (hvis forskellige fra vejleders):
Samarbejdspartnere (interne og eksternt):
Ved praktik i udlandet:
Gode råd til kommende praktikanter på samme destination om f.eks.:








Visum
Vaccinationer
Billige billetter
Boligsøgning
Ting som er nødvendige eller unødvendige at tage med
Kulturelle do's and don'ts
Prisniveau på destinationen, evt. råd vedr. legatsøgning
Må kommende praktikanter kontakte dig når du kommer hjem. Hvis ja, hvordan?
Beskrivelsen e-mailes til Anke Beuck ([email protected]).
23
Bilag 1.
Beskrivelse af kerneområder for Socialrådgiveruddannelsen
1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt
og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en
række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.
2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse
af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for
hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.
3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i
en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller
sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af
og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere
og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den velfærdsstatslige og politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning
og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om
den enkeltes retsstilling.
5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i
offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser
og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udfø-
24
res ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.
6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS
Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i
socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer. Der anvendes en mangfoldighed af metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt
praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.
25
Bilag 2
Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7
Skema til udarbejdelse af praktikplan
Navn
Hold:
Tlf. nr.:
VIA mail:
Praktikperiode:
Praktikinstitution:
Afdeling:
Adresse:
Tlf. nr.:
Mail:
Afdelingsleder:
E-mail:
Praktikvejleder:
E-mail:
Underviser:
E-mail:
Daglige arbejdstider:
Fravær meldes til:
Fysisk placering:
Dato:……………………..
Underskrift praktikant: …………………………………….
Underskrift praktikvejleder: ……………………………………..
26
Inden for de første fire uger af praktikken udarbejder den studerende i samarbejde med praktikvejlederen en praktikplan, der
beskriver praktikantens opnåelse af vidensmålene for praktikmodulet og, hvordan praktikanten forventer at arbejde med de øvrige
læringsmål i praktikperioden.
A. Beskriv den viden du har med udgangspunkt i læringsmålene om viden:
1. Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen
2. Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe
3. Praktikinstitutionens værdigrundlag
4. Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber
5. Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen
I din beskrivelse skal du være opmærksom på at komme omkring samtlige læringsmål om viden.
Din beskrivelse skal følge her:
B. Plan for færdigheds- og kompetencemål
I nedenstående skema skal du udarbejde en plan for hvordan og hvornår du forventer at opfylde de læringsmål der drejer sig om
færdigheder og kompetencer.
(Du skal være opmærksom på, at alle punkterne skal udfyldes.)
Læringsmål
Færdigheder:
Hvordan og med hvilke typer af arbejdsopgaver vil den stu-
Hvornår forventes den stude-
derende arbejde med at opnå/indfri læringsmålene inden for
færdigheder under praktikken.
 Angiv de konkrete arbejdsopgaver du skal varetage for at opnå
de nævnte færdigheder
 Inddrag de teorier og metoder der anvendes på praktikstedet og
rende at træne/indfri dette/disse
læringsmål
 Angiv hvornår i praktikforløbet
du forventes at træne de færdigheder/udføre de opgaver du har
27
den teoretiske viden du har fra uddannelsen (herunder kilde- og
litteraturhenvisning)
1. Kommunikere professionelt, herunder;
tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler
2. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret
social problemstilling
og på den baggrund
udarbejde en socialfaglig vurdering
3. Anvende juridisk
metode ift. konkrete
problemstillinger
4. Etablere relationer
og indgå i samarbejdsprocesser med borgere
og samarbejdsparter
5. Formidle faglige pro28
beskrevet
blemstillinger såvel
mundtlig som skriftelig
til samarbejdsparter
og borgere
6. Indgå i drøftelser af
praktikinstitutionens
opfølgninger og evalueringer med henblik på
kvalificering og udvikling af arbejdet
Læringsmål
Kompetencer:
Hvordan og med hvilke typer af arbejdsopgaver vil den stu-
Hvornår forventes den stude-
derende arbejde med at opnå/indfri læringsmålene inden for
kompetencer under praktikken.
 Angiv de konkrete arbejdsopgaver du skal varetage for at opnå
de nævnte kompetencer
rende at træne/indfri dette læringsmål
 Angiv hvornår i praktikforløbet
du forventes at træne de kompetencer/udføre de opgaver du har
beskrevet
1. Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af
relevante metoder og
redskaber
2. Etablere kontakt og
indgå i relationer med
borgere samt arbejde
29
metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer
3. Reflektere over og
arbejde på grundlag af
praktik institutionens
værdigrundlag
4. Identificere egne
faglige og personlige
forudsætninger og egen læringsbehov i tilknytning til professionen
Praktiske forhold:
4.1 Samarbejdet med
praktikvejleder, aftaler
om tidspunkter for vejledning og supervision
– evt. andet?
4.2 Hvem er ansvarlig
for praktikanten i tilfælde af praktikvejleders fravær?
30
4.3 Case,
mødeindkaldelse og
dagsorden.
Hvis vejleder ønsker at
gennemlæse
ovenstående forud for
aflevering, beskrives
hvornår (umiddelbart
inden afleveringen) og
hvordan (i form af mail
eller papirversion)?
4.4 Andet
31
Bilag 3
Skabelon for referatet på statusmødet
Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7
Statusmøde
Praktikantens navn:
Hold:
Praktikinstitution:
Praktikvejleder(e):
Status på praktikforløbet i forhold til progressionen i praktikforløbet
Status i forhold til læringsmålene vedrørende færdigheder for modulet:
Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler
Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den
baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering
Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger
Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere
Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter
og borgere
Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet
32
Aftale om fremtidige arbejds- og fokuspunter:
Dato: ………………….
Underskrift:
Praktikant:
Praktikvejleder:
Underviser:
………………………………………………………………………………………………………………………………………….
33
Bilag 4
Tilmelding til mundtlig prøve på modul 7
for studerende som er i praktik i udlandet
Navn
Eksamensnummer
Praktiksted
Praktikperiode
Da jeg gennemfører i praktik i udlandet, tilmelder jeg mig hermed til følgende eksamensform:
□
Eksamen på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus
□
Eksamen på VIA meeting. Inden for gængse arbejdstider dansk tid.
□
Eksamen ved den
partnerskole, som mit
praktiksted er tilknyttet.
Der er indgået aftale herom i
forbindelse med etablering af
min praktik.
Kontaktperson på partnerskole:

Navn
Telefon
E-mail
Jeg har læst prøvebestemmelserne for modul 7 og er indforstået med, at denne tilmelding er
bindende.
_____________________________________________________________________
Dato
Praktikantens underskrift
The student must e-mail or fax this choice regarding oral exam to the exam administration
([email protected] ) no later than the date stated in the timetable.
34
Bilag 5
Skabelon vedrørende dokumentation for gennemført mødepligt
Denne skabelon findes på Studienet.via.dk under holdnummer, Modul 7
Dokumentation for gennemført mødepligt
Praktikantens navn:
Praktikinstitution:
Adresse:
Praktikvejleders/praktikvejlederes navn(e):
Praktikantens antal fraværsdage i praktikken: ………………
Dato:
Underskrift praktikvejleder/praktikvejledere
…………………………………………………………………………………………………………………………………….
15. januar 2016 Dokumentation for gennemført mødepligt/deltagelsespligt
uploades i Wiseflow senest kl. 11.30 (dansk tid).
35
Bilag 6
Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som Socialrådgiver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed
Kapitel 2 Uddannelsens indhold
Kapitel 3 Ikrafttræden
Bilag 1
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver
I medfør af § 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
fastsættes:
Kapitel 1
Uddannelsens formål og varighed
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den
uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal
selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale
problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-,
gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på
beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1.
§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til
en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver.
Den engelske titel er Bachelor of Social Work.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Social Work.
Kapitel 2
Uddannelsens indhold
§ 3. Uddannelsen består af:
1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf
a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge,
b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og
c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold.
2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester.
3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde.
2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer.
3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser.
4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser.
5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske
område.
6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde.
Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende
beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr.
2:
36
1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger
for familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for
beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap.
2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige
foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for
beskæftigelsesområdet Beskæftigelse.
3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og
sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den
studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med
handicap.
Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen,
jf. § 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point med egne
læringsmål, der afsluttes med en selvstændig prøve.
§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i
bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om
formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang,
lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved
eksterne prøver.
§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg
fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Kapitel 3
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar
2012.
Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter
de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at
de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august
2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere
gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det.
Undervisningsministeriet, den 24. juni 2011
Troels Lund Poulsen
/ Rikke Lise Simested
Mål for læringsudbytte for uddannelsen til socialrådgiver
Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor
som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen.
37
Den uddannede har viden om
Viden
1) anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt,
2) professionens videngrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i
tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge,
3) anvendte teorier og begreber om individ og samfund, samt menneskelig adfærd og udvikling,
4) sociale problemer og deres årsager,
5) velfærdsstatens udvikling og opbygning, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for
socialfaglige indsatser,
6) det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet, reformintentioner og
centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats,
7) den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems
organisering og praksis, samt har forståelse af retssikkerhed og juridisk metode,
8) juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og
det arbejdsmarkedspolitiske område og
9) forskning inden for det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og kan reflektere over
professionens anvendelse af forskningsresultater og udviklingsbaseret viden.
Færdigheder
Den uddannede kan
1) beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisationsog samfundsniveau,
2) rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer, samt anvende og
udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf,
3) mestre funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler
samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet,
4) systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb,
5) anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation
og forvaltningens praksis,
6) foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og
dokumenterede erfaringer,
7) anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, samt relevante teorier og metoder til dokumentation,
evaluering, kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet og
8) formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i
skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper.
Kompetencer
Den uddannede kan
1) etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og
samarbejde med forskellige målgrupper,
2) foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og
arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik
på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,
3) håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og
samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det
arbejdsmarkedspolitiske område,
4) indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på
baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre
inddragelse af borgerens egne ressourcer,
5) selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og
6) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen
38
Bilag 7
Regler for praktikken
Der henvises til Studieordningens fællesdel under 3.3.7. Praktik
Generelle regler

Praktikken er på fem måneder med mødepligt.

Praktikken er ulønnet, og den studerende indgår ikke i praktikinstitutionens normering.

Den studerendes ugentlige praktiktid svarer til fuld tid på det pågældende praktiksted.

Den studerende følger praktikinstitutionens regler vedrørende arbejdstid og fridage, og den studerende er ikke ferie/orlovsberettiget i praktikperioden.

Den studerende har tavshedspligt, der vedvarer efter praktikkens ophør.

Praktikken skal foregå i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Praktikpladserne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Indenfor de første tre uger af praktikken kan uddannelsesinstitutionen tillade den studerende at påbegynde en ny praktik, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og er praktisk muligt.

Har en studerende været fraværende i mere end 12 arbejdsdage af den samlede praktiktid, kan
den studerende ikke deltage i prøven som afslutning på praktikmodulet, da grundlaget for prøven
ikke er opfyldt.

Hvis fravær på mere end 12 dage af den samlede praktiktid skyldes sygdom og-/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan der tillades forlængelse af praktikken, hvis praktikstedet
er enig heri. Praktikvejlederen er ansvarlig for registrering af fravær.

Såfremt praktikken afbrydes grundet den studerendes sygdom, kan den studerende maksimum påbegynde en ny praktik 1 gang yderligere.

Den studerende og praktikvejlederen skal kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der opstår vanskeligheder i praktikken. Uddannelsesinstitutionen yder i den forbindelse bistand.

Hvis der opstår uoverensstemmelser i praktikforløbet mellem den studerende og praktikinstitutionen, er vejlederen og/eller uddannelsesinstitutionen ansvarlig for, at problemet drøftes med den
studerende med henblik på en løsning. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om løsning af
uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens og uddannelsesinstitutionens ledelse. Et
praktikforløb kan ikke bringes til ophør, før uddannelsesinstitutionen har været inddraget i forløbet.

Uddannelsesinstitutionen har ansvar for at tilvejebringe og fordele det fornødne antal praktikpladser.

Uddannelsesinstitutionen udpeger en socialrådgiveruddannet eller socialformidleruddannet underviser, som følger den enkelte studerende, yder vejledning efter aftale og godkender uddannelsesplanen. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og udpeger en
ansvarlig praktikvejleder, som skal være en fagligt kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbej-
39
de, som varetages af socialrådgivere/socialformidlere/socialarbejdere, og som kan yde professionsrettet vejledning.
40
Bilag 8
Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
BEK nr. 937 af 26/11/2003 Gældende
Offentliggørelsesdato: 05-12-2003
Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst
Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af
uddannelsessøgende m.fl.
I medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:
§ 1. Lov om arbejdsskadesikring gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et
uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.: 1)
1) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser under ophold på en uddannelsesinstitution, når deltageren ikke har en arbejdsgiver og
skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
2) Elever i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 22 i lov
om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
3) Elever i erhvervsuddannelser under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden
skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
4) Elever i landbrugsuddannelser under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, hvis skaden skyldes
undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser.
5) Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende
forhold, jf. § 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser.
6) Deltagere på produktionsskoler, der udløser statstilskud efter lov om produktionsskoler, eller for hvem skolen opkræver betaling
efter lov om betaling for udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., som kommer til skade som følge af
undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler.
7) Elever efter lov om erhvervsuddannelser og elever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold, der
er omfattet af en uddannelsesaftale.
8) Deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Studerende, der som led i en maritim uddannelse er på et skoleskib eller er på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende
forhold, jf. § 18 i lov om maritime uddannelser.
10) Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., der er omfattet af bekendtgørelse
om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.
11) Deltagere i tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 113 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats.
12) Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller er udbudt
efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. eller lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der på en offentlig eller privat
arbejdsplads, som led i en erhvervsrettet uddannelse, deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen,
og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen.
§ 2. Praktikværter/arbejdsgivere for de i § 1, nr. 7 og 12, samt for de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf.
§§ 48 og 49 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 40 af 18. januar 2001 finder fortsat anvendelse på ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og
pludselige løfteskader, der er indtrådt før 1. januar 2004, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 26. november 2003
Claus Hjort Frederiksen
/Ole Pontoppidan
Officielle noter1) De i § 1 nævnte personer er dog allerede omfattet af lov om arbejdsskadesikring under praktik, hvis de ved skadens
indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Dette
gælder dog ikke for personer nævnt i nr. 11, da denne ordning har forrang i forhold til lov
41
Personkreds
Studerende er som udgangspunkt ikke dækket af arbejdsskadeloven1, da de ikke udfører arbejde for en
arbejdsgiver. De studerende er imidlertid omfattet af loven i det øjeblik, de deltager i praktik som led i deres
uddannelse. Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.2 Det er
underordnet, om praktikken er lønnet eller ulønnet.
Det betyder, at de studerende i praksis er omfattet af de samme regler, som gælder arbejdstagere, når de er i
praktik som led i deres uddannelse.
Ansvar
Erstatningsansvaret i arbejdsskadeloven er objektivt3. Det betyder, at skader, der sker som
følge af arbejdet eller de forhold under hvilke det udføres, dækkes uanset om arbejdsgiver har
handlet ansvarspådragende eller ej. Det er derfor uden relevans, ”hvem der var skyld i skaden”,når der er tale om
en arbejdsskade.
Hvis praktikstedet eller en anden imidlertid har handlet ansvarspådragende, kan der være
grundlag for en sag efter erstatningsansvarslovens regler. En sådan sag vil skulle føres som civil retssag og vil
ikke blive behandlet yderligere her.
Anmeldelse
En arbejdsskade skal, som udgangspunkt, anmeldes inden 9 dage4. Praktikstedet anses dog
for at have anmeldt skaden rettidigt ved anmeldelse inden 5 uger i forbindelse med opfølgningssamtalen
efter sygedagpengeloven5.
Det skal bemærkes, at fristerne på hhv. 9 dage og 5 uger, i praksis, omhandler, hvorvidt arbejdsgiver
kan ifalde bødeansvar efter loven6. Den studerende har altid mulighed til at anmelde
skaden indtil 1 år efter skaden er sket (ulykker) eller han/hun har fået kendskab hertil (erhvervssygdomme)7.
Arbejdsskadebegrebet
Begrebet ”arbejdsskade” er i loven opdelt i to: ulykker og erhvervssygdomme.
Ulykker: En ulykke defineres som en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage8.
Skaden kan være midlertidig eller permanent og både fysisk og/eller psykisk.
Der stilles i praksis beskedne krav til at anerkende en ulykke som en arbejdsskade.
Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme defineres mere snævert, og omfatter alene de sygdomme eller lidelser,
som medicinsk kan påvises at være forårsaget af arbejdet, og kun så
længe en række politisk fastsatte krav9 til påvirkningen er opfyldt10. Andre lidelser kan anerkendes som
arbejdsskader, hvis der ikke er tvivl om, at arbejdet er skyld i skaden11.
I praksis vil det være ulykkesbegrebet, som er mest relevant for vores studerende, da lidelserne i
erhvervssygdomsfortegnelserne ofte kræver meget kraftige påvirkninger over længere tid.
Dog vil psykiske skader eller skader fra fx kemiske påvirkninger i praktikperioden kunne anerkendes som
arbejdsbetingede lidelser under visse forudsætninger.
Sagsbehandling
Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for at træffe afgørelse i alle sager om arbejdsskader12, dog
vurderes sager om ulykker først af praktikstedets arbejdsskadeforsikringsselskab. Klager over
afgørelserne vil blive afgjort af Ankestyrelsen13.
International praktik
Arbejdsskadeloven gælder ikke i udlandet. Reglerne for arbejdsskadesikring i udlandet er i
stedet reguleret i to EU-forordninger14. Reglerne er meget komplekse og skelner mellem lønnet og ikke lønnet arbejde, samt den studerendes statsborgerskab15. Således kan EU-borgere,
der som led i én af VIAs uddannelser, sendes i praktik i et andet EU-land, under visse omstændigheder,være
omfattet af praktiklandet regler om arbejdsskadesikring. Udsendes den studerende til et ikke EU-land eller er den
studerende selv fra et tredjeland, er den studerende ikke
omfattet af forordningerne. Kun få EU-lande har en arbejdsgiverpligtig arbejdsskadeforsikring,
og der opfordres derfor til, at studerende, som skal i praktik i udlandet, tegner en privat ulykkesforsikring med
dækning af (arbejds)skader i udlandet, uanset om praktikken er lønnet eller
ulønnet og uagtet den studerendes statsborgerskab.15
For studerende, som skal i praktik i udlandet, opfordres der til, at de tegner privat ulykkesforsikring med dækning
af arbejdsrelaterede skader i udlandet.
42
En studerende, som bliver opmærksom på at være eller have været udsat for en hændelse
eller en påvirkning, som kan tænktes at kunne medføre en skade på kortere eller længere sigt,
skal hurtigst muligt orientere praktikstedet (sin praktikvejleder) herom.
Praktikvejledere eller andre, som bliver opmærksom herpå, sørger for at orientere ledelse og
arbejdsmiljøgruppen på praktikstedet. Den studerende opfordres til at skrive hændelsesforløbet ned i samarbejde
med arbejdsmiljøgruppen og lederen/praktikvejleder.
Bliver praktikstedet (praktikvejleder eller andre med kontakt til en studerende under praktikken) opmærksom på
en hændelse eller en påvirkning, som kan tænktes at kunne medføre en
skade på kortere eller længere sigt, skal hændelsen eller påvirkningen straks anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen
via EASY-systemet. Kopi af anmeldelsen sendes til den studerendes koordinator/vejleder i VIA.
_________________________________________________
1 Lovbekendtgørelse
2009-09-07 nr. 848 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), § 2.
2003-11-26 nr 937 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl., § 1, stk. 1, nr. 12.
3 Arbejdsskadeloven § 1, stk. 1.
2 Bekendtgørelse
4 Arbejdsskadeloven,
§ 31, stk. 1.
§ 31, stk. 2.
6 Arbejdsskadeloven, § 82, stk. 3.
7 Arbejdsskadeloven, § 36, stk. 1.
8 Arbejdsskadeloven, § 6.
9 Disse krav fremgår af erhvervssygdomsfortegnelserne: Bekendtgørelse nr. 710 af 26/06/2012 om fortegnelse
over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 og Bekendtgørelse nr. 689 af 26/06/2012 om fortegnelse
over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005
10 Arbejdsskadeloven, § 7, stk. 1, nr. 1.
11 Arbejdsskadeloven, § 7, stk. 1, nr. 2.
12 Arbejdsskadeloven, § 40, stk. 1.
13 Arbejdsskadeloven, § 44, stk. 1.
14 EU forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og EU forordning nr. 987/2009
om gennemførelse af forordningen om koordinering af de sociale ydelser
5 Arbejdsskadeloven,
43
Bilag 9
Straffeattest og børneattest
Nogle praktikinstitutioner er forpligtede til at indhente en straffeattest og/eller en børneattest.
Kriminalregistret kan udlevere tre forskellige former for straffeattester:



Den private straffeattest
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder
Børneattester
Den private straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved
overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Lovovertrædelser står på den private straffeattest i 2-5 år.
Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om de afgørelser, der
er registreret i Kriminalregistret. Det vil sige, at den indeholder oplysninger om samtlige domme,
bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Den indeholder også
afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket frakendelse af
rettigheder. F.eks. førerretten. Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos
Kriminalregistret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse
oplysninger. Straffeattesten kan kun udleveres, hvis ansøgeren skriftligt har givet samtykke til det.
Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år.
Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle
krænkelser af børn under 15 år. De udleveres til offentlige myndigheder, private virksomheder,
idrætsforeninger, organisationer og andre de skal ansætte personer, som skal have kontakt med børn
under 15 år.
Bekendtgørelse nr. 969 af 25/09 2008
Oversigt (indholdsfortegnelse)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121302 - Kap0#Kap0
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af
personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og
ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer
I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med
ansættelse af personale m.v. fastsættes:
§ 1. Myndigheder inden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressortområde skal indhente børneattest, inden de
ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år,
jf. §§ 2-4.
Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i
bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den
oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
44
§ 2. Kommunalbestyrelser skal indhente børneattest for sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger samt vikarer og
studerende, der skal arbejde med børn under 15 år i den kommunale skolesundhedstjeneste.
Stk. 2. Regionsrådet skal indhente børneattest for læger, plejepersonale m.fl., herunder vikarer og studerende, der ansættes
eller beskæftiges på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse. På private sygehuse skal
børneattest for det i 1. pkt. omhandlede personale indhentes af sygehusets ledelse.
§ 3. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 2, såfremt der er tale om en fast
tilknytning.
Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at
personens tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.
Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 2 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en
person har været tilknyttet den kommunale skolesundhedstjeneste eller hospitalets børneafdeling i mere end 3 måneder og
inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uges varighed har haft ansvar
for børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de i § 2 omhandlede stillinger.
Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 2, hvis vedkommende overgår til anden
ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed.
§ 4. Regionsrådet skal indhente børneattest for børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der tiltræder
overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Taktsnævn og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Dansk
Psykologforening.
Stk. 2. Børneattesten skal indhentes, inden regionsrådet meddeler tilladelse til, at den pågældende sundhedsperson
overtager, indtræder i eller nynedsætter sig i praksis.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1184 af 28. november 2006
om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på
børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere,
børnelæger og psykologer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 25. september 2008
Jakob Axel Nielsen
/ Susanne Beck Petersen
Praktikstederne indhenter oplysninger
I forbindelse med afvikling af praktik kan praktikstedet indhente en straffeattest på den studerende, hvis de finder det nødvendigt. Det fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens regler.
På visse områder er indhentning af straffe- og børneattest tillige påkrævet.
VIA har hverken ret eller pligt til at indhente personfølsomme oplysninger om studerene eller
potentielle studerendes tidligere strafforhold, medmindre der findes at være en meget nærliggende fare for, at den studerende vil begå kriminalitet i forbindelse med sin praktik.
Praktikstederne er derfor vejledt om, at indhente straffe- og/eller børneattester så tidligt som
muligt inden praktikkens begyndelse for at sikre, at der ikke sendes studerende i praktik, som
praktikstedet måtte anse for uegnet til den pågældende praktik.
Et praktiksted vil retmæssigt kunne afvise at modtage en studerende i praktik på baggrund af
pågældendes tidligere strafforhold17. Denne afvisning må imidlertid ikke ske automatisk, men
skal være baseret på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde18. Derfor kan det ikke konkluderes, at en studerende under alle omstændigheder ikke vil kunne deltage i praktik på grund
af pågældendes tidligere strafforhold.
På baggrund af ovenstående anbefales det, at potentielle studerende retter henvendelse til praktikkoordinator og vejledes om, hvilken betydning en plettet straffe- eller børneattest kan have for deres studium, herunder praktik.
45
Det anbefales tillige, at der indhentes samtykke fra studerende, som VIA er blevet bekendt med tidligere har begået kriminalitet, til videregivelse af oplysningerne til potentielle praktiksteder i forbindelse med arbejdet for at finde en hensigtsmæssig løsning på spørgsmålet om praktik for den studerende.
__________________________
13 Kriminalregisterbekendtgørelsen,
§§ 17, 22 og 36 jf. 16
hertil fx Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOM2011.2008-4296-810
18 Se hertil fx Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB2011.2009-3690-810
17 Se
46
Bilag 10
Tavshedspligt
Den studerende vil under studiet få kendskab til oplysninger om enkeltpersoners private forhold, om hvilke der gælder tavshedspligt. Videregivelse til uvedkommende af oplysninger af
denne art må ikke finde sted, uanset om oplysningerne er erhvervet fra undervisningsmateriale, i forbindelse med institutionsbesøg og andet feltarbejde eller direkte fra klienter. Underviseres pålæg om diskretion i forbindelse med konkrete sager, klienter med videre skal altid respekteres.
Tavshedspligt gælder også med hensyn til oplysninger erhvervet i forbindelse med praktikken.
Den studerende er forpligtet til ved praktikforholdets begyndelse at sætte sig ind i de særlige
forskrifter i denne henseende, der gælder for vedkommende institution.
Krænkelse af tavshedspligt vil kunne være strafbart, jf. Straffeloven.
Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus og Holstebro forbeholder sig ret til som konsekvens af en
straffesag i relation til ovennævnte, at bortvise studerende, der er dømt for at have krænket
tavshedspligten. Bortvisning fra praktikinstitutionen vil ligeledes kunne ske, for så vidt der i
praktiktiden røbes oplysninger, om hvilke der for vedkommende institution gælder tavshedspligt.
Tavshedspligten gælder også ved praktik i udlandet og efter uddannelsens ophør.
47
Bilag 11
Praktikvejlederuddannelsen for socialrådgivere
Modulet: Praktikvejledning for socialrådgivere er et valgmodul i Den sociale Diplomuddannelse, som
er en kompetencegivende videregående uddannelse på bachelorniveau. Modulet er på 10 ECTS-point.
Formål:
At den studerende gennem integration af praksiserfaringer og en udviklingsbaseret tilgang opnår viden
og kompetence som vejleder, underviser og bedømmer inden for socialrådgiveruddannelsens
uddannelsespraktik.
Indhold:
Socialrådgiverprofessionen.
Underviser- og vejlederprofessionalitet.
Undervisnings- og læreprocesser relateret til praktikforløb.
Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen praksis som praktikvejleder.
Læringsmål:
Viden
Viden om socialrådgiverprofessionens historiske, politiske og samfundsmæssige kontekst.
Viden om undervisnings- og læreprocesser relateret til læring i praksis.
Viden om teorier, metoder og redskaber til vejledning, evaluering og bedømmelse samt refleksioner
herover.
Færdigheder
Opnå færdigheder i vejledning af praktikanter.
Kan relatere opnået viden om læring i praksis til at gennemføre overvejelser om planlægningen af et
praktikforløb.
Kan anvende, vurdere og begrunde overvejelser om relevante teorier, begreber, videnskabelig litteratur
og eventuelt praksiserfaringer i relation til planlægning af praktikforløbet og identifikation af
problemstillinger samt opstille mulige løsninger.
Kan formidle emner relateret til socialrådgivning og socialt arbejde til både samarbejdsparter og
studerende/ praktikanter.
Kompetencer
Opnå kompetence til selvstændigt at kunne udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere praktikforløb
for studerende på socialrådgiveruddannelsen.
Kan med en teoretisk forankring reflektere over og udvikle egen praksis i forhold til praktikvejlederrollen, herunder vurdere egne forudsætninger for at være praktikvejleder.
Modulets struktur
Praktikvejledermodulet er et deltidsstudium, der varer et halvt år. Studiet indeholder 7 undervisningsdage (startende med 2 sammenhængende dage og herefter 5 undervisningsdage med 14 dages
mellemrum). Modulet afsluttes med eksamen (10 siders skriftlig opgave).
Modulet udbydes
Hvert halve år med ansøgningsfrist ca. 15. maj og ca. 15. november (se hjemme-siden).
Flere oplysninger findes på
http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/udbud/moduler/177015254%20%20Praktikvejledning%20for%20socialraadgivere
48