Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Januar 2015
Håndbog for aflastnings- og
plejefamilier
Indholdsfortegnelse
Afsnit 1
Indledning
1.1.
Samarbejde
1.2.
Lovgivning
Afsnit 2
Myndighed og Tilsyn
2.1. Det driftsorienterede tilsyn
2.2. Myndighed i sagen
2.3. Tilsyn, opfølgning og konsulentbistand under aflastnings- og anbringelsesforløbet
side 3
side 4
side 4
side 6
side 6
side 7
Afsnit 3
Før anbringelsen
3.1. Matchning og beslutning
3.2. Kontrakten for plejeforholdet
side 10
side 10
Afsnit 4
Under anbringelsen
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
Ferie
Forsikringsforhold
Forvaltningsret
Rettigheder
Samarbejde med biologiske forældre og andet netværk
Samvær
Uddannelse og supervision
side
side
side
side
side
side
side
14
14
15
16
17
17
18
Afsnit 5
Når plejeforholdet slutter eller afbrydes
5.1. Opsigelsesvarsel
5.2. Ophør begrundet i forhold i plejefamilien
side 19
side 19
Afsnit 6
Praktiske oplysninger
side 20
Afsnit 7
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1:
2:
3:
4:
Taksttabel 2015
Ekstra udgifter
Litteratur mv.
Kontaktadresser
side
side
side
side
21
22
25
27
2/28
Afsnit 1
Indledning
Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejeforældre som er ansat
ved Frederikssund Kommune eller som ønsker at blive det.
Hensigten med håndbogen er at give et overblik over relevante oplysninger i
forbindelse med ansættelsen som aflastnings- eller plejefamilie i Frederikssund
Kommune. Samtidig indeholder håndbogen en række oplysninger om de regler og retningslinjer som vi arbejder med i Frederikssund Kommune.
Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge som har behov
for særlig støtte, får en tryg opvækst. Dette kan bl.a. ske ved en anbringelse i
en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller ved at bevilge aflastning i en
aflastningsfamilie.
Langt de fleste anbringelser sker i et samarbejde med familien, men det kan i
nogle tilfælde være nødvendigt at gribe ind med en anbringelse mod forældrenes vilje for at sikre barnets udvikling og sundhed.
Med den gældende lovgivning skal fokus være på at sikre, at børn og unge
anbragt uden for hjemmet kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Der
lægges vægt på, at børnene sikres et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile
relationer til voksne samt at der er kontinuitet i deres opvækst.
Når I som plejefamilie indgår i et samarbejde med Frederikssund Kommune vil
vi opfatte jer som en ligeværdig samarbejdspartner, der på lige fod med andre
samarbejdspartnere, bidrager med jeres faglige refleksioner, synspunkter og
observationer. Vi forventer at I tilgår opgaven professionelt og nøgternt og
arbejder loyalt i forhold til sagens aktuelle handleplan.
I håndbogen vil der som udgangspunkt blive brugt ordet ”plejefamilie” om
både aflastnings- og plejefamilie. Der vil også blive brugt betegnelsen ”I” selvom det også er muligt at blive godkendt som aflastnings- og plejefamilie som
enlig.
Hvad er en plejefamilie
En plejefamilie er et anbringelsessted – en privat familie, der er godkendt til at
have børn/unge i døgnpleje eller i aflastning.
At blive plejefamilie er langt mere end et job. Det er en opgave, I påtager jer i
forhold til kommunen, hvor jeres samlede familie siger ja til at løfte en vigtig
samfundsmæssig opgave, der gør en forskel.
Det kræver overskud og ressourcer fra hele familien og I kan blive udfordret
på jeres rummelighed.
At blive plejefamilie er at åbne døren til sit private hjem ikke alene for plejebarnet, men også for dets familie og netværk samt for fagfolk, som I skal
samarbejde med.
En plejefamilie indgår en kontraktmæssig aftale med den anbringende kommune og aflønnes med vederlag.
En døgnplejefamilie har barnet boende 365 dage om året, en aflastningsfamilie har barnet i aflastning et aftalt antal dage pr. måned.
Der er forskellige typer af plejefamilier:
3/28





Generelt godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie
Generelt godkendt kommunal plejefamilie/aflastningsfamilie
Konkret godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie
Konkret godkendt kommunal plejefamilie/aflastningsfamilie
Netværksplejefamilie
Såfremt I ønsker at få flere oplysninger om at blive generelt godkendt som
plejefamilie, kommunal plejefamilie eller aflastningsfamilie, henvises til Socialtilsyn Hovedstaden www.frederiksberg.dk/socialtilsyn eller hvis du/I bor uden
for hovedstadsregionen henvises til www.socialtilsynost.dk
1.1 Samarbejde
Samarbejde med kommunen og andre offentlige myndigheder
Når et barn anbringes, ligger ansvaret for anbringelsen hos den kommunale
sagsbehandler (rådgiveren). Det er rådgiveren, der koordinerer samarbejdet
ud fra en handleplan og det er rådgiveren, der har kompetencen til at træffe
afgørelser.
Det forventes, at I som plejefamilie er villige til at indgå i et positivt samarbejde med Frederikssund Kommune. Det forventes endvidere, at I som plejefamilie er villige til at modtage råd og vejledning af Frederikssund Kommunes
tilsynskonsulenter.
Rådgiver er sagsansvarlig
Den sagsansvarlige rådgiver skal sikre, at de ressourcepersoner, der omgiver
barnet, både før, under og efter anbringelsen, bliver inddraget i et koordineret
samarbejde.
Det er vigtigt, at I som plejefamilie er indforstået med, at alle beslutninger om
plejebarnet udover de mest dagligdags, kun kan træffes i samråd med rådgiver og barnets egen familie. Det vedrører fx valg af skole, indskrænkning og
udvidelse af samvær og ophør af anbringelsen.
Forældre, netværk og barnet/den unge har et retskrav på kontakt og samvær. Dette prioriteres højt i lovgivningen, fordi det er en af forudsætningerne
for, at barnet/den unge – måske – på et tidspunkt kan komme hjem og bo
hos sine forældre igen.
1.2. Lovgivningen
Servicelovens § 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen 0 – 18 år, der
har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold i fx en plejefamilie eller en kommunal plejefamilie. I særlige tilfælde
kan ordningen udvides til og med det 22. år som efterværn.
Plejefamilie
Døgnpleje tilbydes børn og unge med et særligt behov for støtte i de tilfælde,
hvor kommunen skønner, at det er nødvendigt med en anbringelse uden for
eget hjem. Anbringelse kan ske med eller uden forældrenes samtykke.
4/28
En døgnpleje er kendetegnet ved, at barnet eller den unge i en kortere eller
længere periode flytter ind hos en plejefamilie, som får ansvaret for den daglige omsorg for barnet i stedet for forældrene.
Oftest er ordningen baseret på forældrenes samtykke, men i alle tilfælde vil et
samarbejde mellem plejeforældre, forældre og kommunen være af afgørende
betydning.
Kommunal plejefamilie
I forbindelse med Barnets Reform 01.01.2011 er der jf. § 66 i Lov om social
service blevet tilføjet en ny anbringelseskategori: Kommunale plejefamilier.
Kommunale plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres kompetencer og
kvalifikationer godkendes til at have børn og unge i pleje, som har tungere
problemer, end børn og unge i plejefamilier normalt har. Udover, at de kommunale plejefamilier, i lighed med andre plejefamilier, kan tilbyde barnet eller
den unge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø, kan den kommunale
plejefamilie på grund af de kompetencer og kvalifikationer, der
ligger til grund for godkendelsen, løfte en større indholdsmæssig opgave i
indsatsen overfor barnet eller den unge.
Aflastning
Aflastning kan tilbydes børn med fysiske eller psykiske handicap såvel som
børn med sociale vanskeligheder.
Denne ordning har til formål at aflaste forældre, støtte i opdragelsen eller
stimulering og træning af barnet.
En aflastningsfamilie er kendetegnet ved, at familien er i brug nogle døgn hver
måned - i hverdage og/eller weekender. Familien aflønnes pr. aflastningsdøgn.
Ordningen kan i særlige tilfælde etableres som aflastning for en døgnplejefamilie.
5/28
Afsnit 2
Myndighed og Tilsyn
2.1 Det generelle tilsyn
Socialtilsynet
Fra 01.01.2014 vil I som generelt godkendt aflastnings- og plejefamilie modtage et socialtilsyn 1-2 gange årligt.
Socialtilsynet varetages af fem kommuner, placeret i hver af de fem regioner.
De fem socialtilsyn er:
Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden
Holbæk Kommune i Region Sjælland
Faaborg-Midtbyn Kommune i Region Syddanmark
Silkeborg Kommune i Region Midtjylland
Hjørring Kommune i Region Nordjylland
Formålet med socialtilsynet er at bidrage til at sikre, at de anbragte børn og
unge ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet som det er
formuleret i Serviceloven (formålsparagraffen vedrørende børn og unge med
behov for særlig støtte).
Formålet skal ifølge lov om socialtilsyn opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og
føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.
Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn for at sikre, at tilbuddene fortsat
har den fornødne kvalitet.
Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende temaer:
 Uddannelse og beskæftigelse
 Selvstændighed og relationer
 Målgrupper, metoder og resultater
 Organisation og ledelse
 Kompetencer
 Økonomi
 Fysiske rammer
Til dette formål er der udviklet en særlig ”kvalitetsmodel”, der retter sig specifikt mod aflastnings- og plejefamilier.
2.2 Myndighed i sagen
Det er socialrådgiverens overordnede opgave at sikre barnet og dets families
trivsel.
Rådgiver er myndighedsperson i sagen, hvilket betyder at det er rådgiver der
har kompetencen til at træffe afgørelser i sagen.
Rådgiver udarbejder en handleplan i forbindelse med at et barn kommer i
aflastning eller i døgnpleje. Handleplanen bygger på de undersøgelser, som
rådgiver har gennemført før foranstaltningen iværksættes.
Handleplanen angiver formålet med indsatsen, og hvilke mål der skal arbejdes
med for at opnå formålet.
Handleplanen skal ligeledes angive indsatsens forventede varighed.
6/28
Handleplanen udarbejdes/evalueres i samarbejde mellem forældre, barn/ung
og rådgiver og skal løbende revurderes.
Som plejefamilie I vil blive gjort bekendt med de dele af handleplanen, som er
relevante i forhold til jeres opgave.
Rådgiver er sagsansvarlig og skal sikre, at de ressourcepersoner, der omgiver
barnet, bliver inddraget i et koordineret samarbejde.
Det er vigtigt, at plejefamilier er indforstået med, at alle beslutninger om plejebarnet, udover de mest dagligdags, kun træffes i forståelse med rådgiver og
barnets egen familie. Det gælder beslutninger lige fra valg af frisure til valg af
skole, lægelig behandling, indskrænkning og udvidelse af samvær og ophør af
foranstaltningen.
Børnesamtalen
Udover tilsynskonsulentens tilsyn afholder den ansvarlige rådgiver samtale
med barnet/den unge to gange årligt. Børnesamtalen foregår alene mellem
barnet/den unge og rådgiveren. Den ansvarlige rådgiver er endvidere ansvarlig for afholdelse af opfølgningsmøder på selve foranstaltningen (aflastning/døgnpleje).
2.3 Tilsyn, opfølgning og konsulentbistand under
aflastnings- og plejeforløbet
Det personrettede tilsyn i forhold til barnet/den unge
Tilsynskonsulenten har det løbende tilsyn med barnets eller den unges trivsel
og udvikling i aflastnings- og anbringelsesstedet.
Der vil være tale om et fleksibelt tilsyn, afhængigt af behov og foranstaltning.
Der vil generelt være tale om 2 til 6 årlige tilsynsbesøg, afhængigt af opgavens karakter og aktuelle behov. Dog vil hyppigheden ved anbringelse i kommunale plejefamilier omfatte 9-11 tilsynsbesøg årligt.
Det overordnede formål med det personrettede tilsyn er at sikre, at anbringelsen forløber i overensstemmelse med de formål og mål, der er opstillet i handleplanen samt at tilsynskonsulenten hjælper med at omsætte de pædagogiske
mål i hverdagen.
Det personrettede tilsyn skal medvirke til en sikring af, at det anbragte
barn/ung trives i anbringelsesstedet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er kommunen forpligtet til at handle, således at anbringelsens formål tilgodeses.
Det løbende tilsyn er væsentligt i en styrkelse af anbringelsesarbejdet, idet
barnet/den unge herigennem kan sikres, at få det optimale ud af anbringelsen.
Det personrettede tilsyn skal ligeledes danne baggrund for en løbende opfølgning af handleplanen. Det skal være muligt at vurdere om handleplanen er
hensigtsmæssig for barnet/den unge. Evalueringen skal ligeledes danne baggrund for en eventuel revidering af handleplanen.
Samtalerne med barnet/den unge tager sit udgangspunkt i pædagogisk samvær – en løbende proces der har til hensigt at øge kendskabet til barnet/den
unge over tid, for herigennem at opnå en nuanceret og helhedsorienteret
vurdering af barnets/den unges trivsel, set fra dets synspunkt. Relationen til
barnet/den unge skal sikre, at det bliver set, hørt og forstået.
7/28
Opbygningen af en stabil og troværdig relation til konsulenten skal samtidig
sikre, at der træffes de mest optimale beslutninger omkring barnet/den unge.
Samtalerne med barnet/den unge skal så vidt muligt foregå uden, at der er
nogen fra plejefamilien til stede, således at barnet eller den unge frit kan udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle
reaktioner fra de voksne i plejefamilien.
Det er vigtigt, at I som plejefamilie hjælper og støtter barnet/den unge i at
det er legitimt, at fortælle den kommunale repræsentant (rådgiver/konsulent)
om sine egne oplevelser og følelser.
For at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for disse vurderinger vil opmærksomheden i det personrettede tilsyn være barnets og den unges synspunkter og oplevelser, døgnplejefamilien og deres indsats i forhold til barnet
eller den unge samt samarbejdet mellem plejefamilie og barnet/den unge.
Formålet med det personrettede tilsyn er således:
 At sikre at der er overensstemmelse mellem formålet med anbringelsen,
handleplanens mål og barnets/den unges aktuelle ressourcer og behov.
 At bidrage til at både anbringelsesstedet og barnet /den unge oplever
anbringelsesforløbet er gavnligt og meningsfuldt, herunder at tilrettelægge tilsynet på en sådan måde at barnet/ den unge får mulighed for at være medbestemmende om forhold som har indvirkning på sit liv.
 At bidrage til at forhindre uplanlagte brud i anbringelsen
 At indsatsen løbende dokumenteres, således at beslutninger vedrørende
barnet /den unge træffes på et velinformeret og velargumenteret fagligt
og juridisk grundlag.
Såfremt I som plejefamilie er konkret godkendt vil det personrettede tilsyn
ligeledes skulle sikre, at det grundlag, som Frederikssund Kommune har godkendt jer på, stadig er til stede.
Det personrettede tilsyn i forhold til plejefamilien
Det forventes, at plejefamilien samarbejder med tilsynskonsulenten om at
opbygge en stabil og kontinuerlig kontakt, som betyder at tilsynet anvendes til:





At orientere om barnets/den unges samlede situation
Faglig sparring i forhold til plejefamiliens konkrete indsats for at nå handleplanens mål
At beskrive og fagligt vurdere barnets/den unges hverdagsliv og trivsel på
anbringelsesstedet
At sikre at plejefamiliens faglige praksis over for det konkrete barn eller
ung udføres i overensstemmelse med de regler og retningslinjer mv. som
er gældende for området, og på en måde som vurderes forenelig med
barnets/den unges tarv og formålet med anbringelsen
Faglige refleksioner og støtte
Det skal præciseres, at tilsynets opgave, udover råd og vejledning og udvikling/faglig sikring, også indeholder kontrol.
Statusrapporter
Ved døgnanbringelse udarbejdes to gange årligt en statusrapport over anbringelsesforløbet, set i forhold til formålet med anbringelsen og indholdet i myndighedens handleplan.
Ved aflastning udarbejdes der et kort statusnotat to gange årligt.
I særlige sager kan det forekomme, at der skal udarbejdes statusrapporter
8/28
flere gange årligt.
Statusrapporterne indgår i rådgiverens vurdering af behovet for revidering af
handleplan samt om andre særlige forhold er relevante.
I anbringelsessager, hvor barnet er anbragt i plejefamilien uden samtykke fra
dets forældre, kan der være behov for mere end to statusrapporter årligt.
Formålet med statusrapporten er at få beskrevet barnets aktuelle situation og
danne grundlag for det efterfølgende opfølgningsmøde mellem rådgiver, plejefamilie, tilsynskonsulent og eventuelt andre, hvor handleplanen revideres.
Statusrapporten skal give læseren et bredt billede af barnet med både de
vanskeligheder og styrker, som det har.
Barnets livshistorie
Det forventes at plejefamilien løbende arbejder med barnets livshistorie og
således bidrager til at dokumentere og fastholde det anbragte barns livshistorie.
9/28
Afsnit 3
Før anbringelsen
3.1 Matchning og beslutning
En vigtig forudsætning for et godt familieplejeforløb er at bringe plejebarnet
sammen med den rette plejefamilie.
Matchning
Når der i Familieafdelingen er truffet beslutning om at barnet/den unge skal
anbringes i aflastnings- eller plejefamilie, visiteres sagen til Tilsynsenheden,
som har til opgave at matche barnet/den unge til den ”rigtige” aflastningseller plejefamilie.
Matchningsopgaven betyder, at tilsynskonsulenten skal sørge for, at det konkrete barn vil kunne profitere af at komme i netop dèn plejefamilie. Det vil
sige, at tilsynskonsulenten skal:
 Vurdere, om aflastnings- og plejefamiliens faglige og personlige ressourcer
svarer til barnets behov og formål og mål med anbringelsen, herunder kan
tilbyde nære og stabile omsorgsrelationer
 Vurdere om barnet ved en anbringelse i plejefamilien har mulighed for at
bevare kontakten til biologisk familie, venner, fritidsinteresser mv.
 Vurdere, om plejefamiliens lokalsamfund har de tilbud, som barnet har
brug for.
 Vurdere både egne og andre kommuners tidligere erfaringer med plejefamilien.
 Orientere sig i socialtilsynets seneste tilsynsrapporter.
Som plejefamilie får I en information om opgaven, herunder barnets vanskeligheder, så I har en mulighed for at vurdere om det er en opgave I kan påtage jer.
Ved en anbringelse i en konkret godkendt aflastnings- eller plejefamilie ligger
matchningen i selv godkendelsesprocessen.
Tilsynsenheden er, så vidt det er muligt, forpligtet til at pege på to aflastningsog plejefamilier, som vil blive vurderet af Familieafdelingen.
Når matchning er indkredset
Når beslutning om den konkrete aflastnings- eller plejefamilie er truffet får I
som plejefamilie:
 Besøg af rådgiver med barnets forældre og evt. familieplejekonsulent
 En orientering om barnet, baggrund , ressourcer og problemstillinger
 Besøg af barnet sammen med dets forældre, rådgiver og familieplejekonsulent
 Når barnets forældre, barnets selv, I og vi er enige i anbringelsen, udfærdiges der efterfølgende kontrakt mv. og plejefamilien forpligter sig til at
arbejde efter de beskrevne mål i handleplanen
10/28
3.2 Kontrakten for plejekontrakten
Ved ansættelse som plejefamilie indgår I et kontraktforhold/ansættelse med
Frederikssund Kommune.
Der udarbejdes en kontrakt for hvert barn/ung.
Løn- og ansættelsesvilkår nedskrives i kontrakten.
Kontrakten indgås mellem Frederikssund kommune og den person i aflastnings- og plejefamilien (familieplejeren), der juridisk står for indgåelse af aftalen.
Kontrakten vil indeholde fastsættelsen af det aktuelle antal vederlag og de
ydelser I får til dækning af omkostninger i forbindelse med plejeforholdet.
Lønnen består af to dele, et skattepligtigt vederlag og en skattefri omkostningsdel.
Det skattepligtige vederlag fastsættes på baggrund af barnets behov for omsorg, støtte og behandling og de kvalifikationer, I skal have for at løse opgaven.
Den skattefri omkostningsdel består af en fast takst afhængigt af barnets
alder. Taksten reguleres årligt.
Omkostningsdelen dækker kost, logi, daglig hverdagskørsel, daglige fornødenheder og fornøjelser, fx frisør, biograf mv. Der henvises nærmere til
”Standarder for honorering og bevilling af ydelser”, som kan findes på
www.frederikssund.dk/tilsyn
Plejekontrakten indeholder også regler vedrørende tavshedspligt, magtanvendelse, opsigelsesvarsel, forsikringsforhold samt pligter og rettigheder I har
vedrørende supervision og efteruddannelse samt oplysningspligt vedrørende
ændringer i jeres personlige forhold.
Kontrakten revurderes mindst én gang årligt.
Ved en revurdering af kontrakten gøres der status og det vurderes om forudsætningerne for den oprindeligt indgåede kontrakt fortsat holder.
Ved revurdering kan kontrakten ændres. Det kan fx af revurderingen fremgå,
at der skal aftales ændret aflønning eller nye aftaler om dækning af udgifter i
forbindelse med plejeforholdet.
Der kan fx ske en stigning i vederlag, hvis opgaven viser sig at være mere
omfattende end først antaget eller der kan ske et fald i vederlag begrundet i
en forbedret situation for og omkring barnet, og en mindre bundethed af opgaven.
Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændringerne, vil det være den eksisterende kontrakt der i første omgang er gældende. Herefter har I eller Frederikssund Kommune mulighed for at opsige kontrakten.
Vederlag
Beslutning om vederlag vil tage udgangspunkt i en samlet vurdering baseret
på følgende:
 Barnets vanskeligheder og behov for støtte
 Krav til samarbejdet med barnets forældre
 Barnets ophold i dagtilbud, skole eller anden behandlingsindsats
 Plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer i relation til opgaven
 Plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen
 Plejeopgavens omfang i forhold til evt. beskæftigelsesgrad
11/28
Ud fra ovenstående vil plejefamiliens forventede arbejdsindsats vurderes – i
hvor stort et omfang vil I som plejefamilie kunne være beskæftiget med andet
arbejde, herunder med andre plejeopgaver. (Beskæftigelsesgrad).
Fastsættelsen af vederlag sker altså i forhold til jeres aktuelle arbejdsindsats
over for barnet.
Jeres evt. erfaringer og ressourcer i forhold til plejebørn kan altså ikke aflønnes, såfremt barnets behov ikke nødvendiggør dette. Omvendt kan den ekstraordinære indsats i forhold til barnets konkrete behov ikke aflønnes, såfremt I som plejefamilie ikke har de nødvendige forudsætninger og ressourcer.
Generelle kriterier for vederlagsfastsættelse
 Hvis antallet af vederlag overstiger 3 x vederlag, er det et krav, at der
sker en gradvis reduktion i plejeforældrenes beskæftigelsesgrad udenfor
plejehjemmet. Kravet skal fremgå af kontrakten.
 Ved aflønning med 7 x vederlag og opefter pr. barn forudsættes det, at en
plejeforælder er til rådighed på fuld tid, hvilket også er en forudsætning,
hvis honoreringen i alt (for flere børn) udgør 7 x vederlag.
 Vederlagets størrelse pr. barn, skal revurderes mindst 1 x årligt i forbindelse med kontraktens revurdering.
Rådgiver er ansvarlig for, at kontrakten revurderes. Rådgiver anvender standardens kriterier for vederlagsfastsættelse (Standarder for honorering og be-
villing af ydelser).
Rådgiver og konsulent drøfter forud for revurderingen opgaven med plejefamilien, og forbereder aflastnings- og plejefamilien på evt. ændret plejevederlag i
forhold til opgavens omfang og intensitet.
Der kan maximalt udbetales 7 x vederlag pr. barn. Der kan dog i helt ekstraordinære tilfælde udbetales op til 10 x vederlag pr. barn.
Den endelige fastsættelse af vederlaget skal ske på grundlag af en samlet
vurdering af plejefamiliens ressourcer sammenholdt med opgavens sværhedsgrad.
Ved kontraktens indgåelse skal plejefamilien gøres bekendt med, at antallet af
plejevederlag kan ændres i op- eller nedadgående retning, som følge af ændringer i plejeopgavens karakter, f.eks. hvis:
 Plejebarnet viser sig mere plejekrævende end oprindeligt antaget ved
indgåelse af kontrakten.
 Plejebarnet viser sig mindre plejekrævende end oprindeligt antaget ved
indgåelse af kontrakten.
 Plejebarnet opholder sig mere eller mindre hos dets forældre eller i aflastning.
 Plejebarnet begynder i daginstitution eller skole, hvilket kan give plejefamilien øget mulighed for beskæftigelse udenfor plejehjemmet.
Særligt for aflastningsfamilier
For tælling af døgn gælder følgende:
Ved én overnatning, hvor der er tale om, at barnet ankommer efter kl. 12.00
og afleveres igen næste morgen inden kl. 12.00 tælles dette som 1 døgn.
Ved weekendophold begyndende fredag fra kl. 12.00 og sluttende mandag
inden kl. 12.00 tælles dette som 3 døgn.
Plejefamilien godtgøres for kost og logi for det faktiske antal døgn, hvor barnet opholder sig i familien.
12/28
Rådighedspleje:
Ved rådighedspleje er der tale om, at en aflastningsfamilie, med hvem der
allerede er indgået aftale om et bestemt antal døgn, stiller sig til rådighed for
at kunne modtage barnet udover de aftalte døgn.
Rådighedspleje skal vurderes 2 x årligt og udmøntes i en handleplan. Rådgiver
er ansvarlig herfor.
For tælling af døgn, hvor barnet opholder sig i plejefamilien, gælder samme
klokketidspunkter som ved aflastning.
Plejefamilien godtgøres for logi for hele måneden samt for kost for det faktiske antal dage, hvor barnet opholder sig i familien.
Ved aflastningspleje/rådighedspleje indberetter plejefamilien månedligt hvilke
døgn barnet har været i plejefamilien, hvorefter aflønning for de eksakte døgn
vil finde sted.
Der skal ske særskilt indberetning for hvert barn, hvis der er mere end ét barn
i aflastning.
Godtgørelse for kost og logi
Social- og integrationsministeriet udsender én gang årligt en bekendtgørelse
om satserne for kost og logi for børn og unge.
Tilskuddet til kost og logi – der sammen med øvrige tilskud kaldes omkostningsdelen – er skattefri.
Beløbet er gradueret efter plejebarnets alder samt antallet af plejebørn.
Omkostningsbeløbet skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet, herunder en række forudsigelige omkostninger, som en familie traditionelt har i
forhold til børn og unge.
Der er dog enkelte undtagelser herfra. Se under ”Ekstra bevilling”.
Såfremt barnet/den unge er hjemme på samvær eller andet i tre sammenhængende døgn eller mere, fratrækkes kostbeløb for disse dage. Plejefamilien
forpligter sig til at indberette fraværet til kommunen.
For yderligere information henvises til ”Standarder for honorering og bevilling
af ydelser”.
Se taksterne for 2014 i bilag 1, side 21.
Befordring
Der ydes kørselsgodtgørelse for kørsel med statens lave takst til kørsel aftalt
med rådgiver.
Kørsel i forbindelse med barnets hverdag godtgøres ikke.
Ekstra bevilling
Der kan ydes dækning til nødvendigt supplerende udstyr ved indskrivning.
Behovet for etableringsudstyr foretages på baggrund af en konkret vurdering.
Derudover er der mulighed for at søge supplerende ydelser i forbindelse med
ansættelsen.
Se kommunens standarder for bevilling af supplerende ydelser i:
Bilag 2, side 22.
13/28
Afsnit 4
Under anbringelsen
4.1 Ferie
Døgnplejefamilier i et ansættelsesforhold betragtes som lønmodtagere i ferielovens forstand og I har som familie derfor krav på ferie og feriepenge efter
denne lovs regler.
Hensynet til barnets/den unges tarv tilsiger, at barnet/den unge skal indgå
fuldt og helt i familielivet. Derfor forventes det, at barnet/den unge deltager i
plejefamiliens ferier på lige fod med dennes eventuelle egne børn.
Ferieåret går fra 1.5. til 30.4. Der optjenes i alt 5 uger (25 feriedage) pr. år.
Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag/løn for opgaven og optjener
derfor ikke ret til feriepenge.
Frederikssund Kommune har fastlagt ferieafholdelse af de 5 ugers ferie på
følgende måde:
Vinterferie: uge 7
Hovedferie: ugerne 28, 29, og 30 samt efterårsferie i uge 42.
Ønsker I som plejefamilie at indgive ændringer til denne fastlæggelse, skal I
rette henvendelse til konsulenten.
Såfremt I ønsker at få ændret hovedferien skal I senest 10. januar meddele
dette til konsulenten. I vil senest 1. marts modtage et skriftligt svar.
Ændring af eventuel restferie skal varsles med minimum 1 måneds varsel.
Optjent ferie skal afholdes indenfor ferieåret. Optjent ferie udover 20 feriedage kan ikke overføres til det følgende ferieår. Der vil ikke kunne ske udbetaling
for manglende afholdelse af 5. ferieuge.
4.2 Forsikringsforhold
Personskade
Det forventes, at I som plejefamilie har almindelig indbo- og ansvarsforsikring.
Denne omfatter almindeligvis også plejebørn med adresse i hjemmet. I bør
undersøge, om plejebørn med adresse i hjemmet er dækket af familiens indbo-/ansvars-/ulykkes- og rejseforsikring.
Hvis plejebarnet laver personskade på jer som plejeforældre eller jeres børn,
kan skaden være dækket af enten plejebarnets forældres ansvarsforsikring
eller jeres egen ansvarsforsikring, hvis plejebarnet er omfattet heraf.
Skade på plejefamiliens ejendele
Hvis plejebarnet laver personskade på plejeforældrenes ejendele eller stjæler
plejefamiliens ting, dækker forsikringen ikke, da plejebarnet regnes for medlem af husstanden.
Aflastningspleje
For børn i aflastningspleje gælder, at de ikke er omfattet af plejefamiliens
indbo- og ansvarsforsikring, da de ikke betragtes som medlemmer af husstanden. I tilfælde af at barnet laver personskade på jer eller jeres børn, vil det
alene være barnets forældres ansvarsforsikring, der eventuelt skal dække.
14/28
Dækning af skader
For skader forvoldt af plejebarnet, som ikke dækkes at jeres forsikring, kan
udgiften søges refunderet af Frederikssund kommune. Skader anmeldes til
barnets/den unges rådgiver, der i samarbejde med kommunens afdeling for
forsikring vurderer skaden og erstatningskravet.
For Frederikssund Kommune er bagatelgrænsen for, hvornår kommunen evt.
kan dække udgifterne, 2.000 kr. januar 2013.
Frederikssund Kommune har ikke tegnet forsikring for anbragte børns skader.
4.4 Forvaltningsret
Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger
For plejefamilier gælder de almindelige regler i straffeloven og forvaltningsloven om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, som er pålagt enhver,
der er ansat i eller udfører en opgave for kommunen.
Reglerne om tavshedspligt og begrænsningen i adgangen til at videregive
personfølsomme oplysninger er lavet for at beskytte borgernes privatliv. Dette
hensyn vejer tungere end ønsket om en forvaltning og et behandlingssystem,
der frit kan udveksle oplysninger. Og også tungere end et evt. ønske fra en
plejefamilie om at vide mest muligt for at kunne yde den bedste indsats.
Som plejefamilie skal I have tilstrækkeligt med oplysninger til, at I kan løse
den opgave, som er givet jer af kommunen. Det er kommunens ansvar, at I
ikke får udleveret fortrolige oplysninger, fx om barnets/den unges familie,
medmindre der er givet samtykke hertil.
Det kan dog ikke undgås, at I får meget private og personlige oplysninger om
det anbragte barn/ung og biologisk familie.
Det mest grundlæggende princip er, at I har tavshedspligt i henhold til straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.
Over for dette grundlæggende princip står, at I må videregive fortrolige oplysninger videre i visse situationer:
 Hvis den oplysningerne handler om, har givet samtykke eller forældremyndighedsindehaveren har givet tilsagn på barnets vegne.
 I må udveksle fortrolige oplysninger med den forvaltning, der fører tilsynet.
 I må i samme omfang som andre borgere videregive fortrolige oplysninger
til en anden forvaltningsmyndighed fx PPR, såfremt det er af hensyn til
barnets/den unges tarv. Skole og daginstitutioner er i denne sammenhæng ikke at betragte som en del af forvaltningen som I er berettiget til
at videregive fortrolige oplysninger til.
Sociale medier
I forbindelse med brug af sociale medier fx Facebook, Tvitter mv. henstiller vi
til, at der er skærpet opmærksomhed på ikke at overtræde tavshedspligten.
Det er brud på tavshedspligten at skrive om et aflastnings- eller plejebarn på
Facebook. mv. eller oploade billeder af barnet og dets relationer uden forældrenes tilladelse.
Tilsynsenheden er af den holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at være
venner med plejebarnets familie på Facebook. Det kan skabe misforståelser og
uhensigtsmæssige situationer. Vi henstiller hermed til god etik og omtanke.
15/28
Underretningspligt
Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til,
at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller anden nedværdigende behandling, eller hvis barnet på anden måde befinder sig under forhold,
der bringer dets sundhed og udvikling i fare, jf. Servicelovens § 154.
Som plejefamilie er I underlagt en skærpet underretningspligt, jf. Servicelovens § 153. Det betyder, at hvis I blot har en formodning om, at et barn eller
ung – fx jeres eget plejebarn eller dets søskende – har brug for særlig støtte,
så skal I underrette kommunen.
Jeres underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Det vil sige, at I også
har pligt til at underrette om tavshedsbelagte oplysninger.
Sådan kan I underrette Frederikssund Kommune
I skal underrette til Familieafdelingen på tlf. 47 35 16 40 eller [email protected].
Uden for åbningstiden skal Nordsjællands Politi kontaktes på tlf. 49 27 14 48
På kommunens hjemmeside under ”Børn & Unge -> Særlig behov hos børn
og unge -> Underretningspligt, kan i finde et underretningsskema samt Familieafdelingens informationer om jeres underretningspligt.
Magtanvendelse
Bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet præciserer, at magtanvendelse kun må bruges over for
børn og unge i opholdssteder og døgninstitutioner. Det betyder, at I som plejefamilie ikke må benytte jer af magtanvendelse, som fx fastholdelse.
Magtanvendelse ved akut nødværge er dog straffri, hvis den er nødvendig for
at beskytte en selv, og magtanvendelsen står i et rimeligt forhold til den risiko,
man er udsat for, jf. BEK nr. 18 af 15.01.2013.
Såfremt der opstår en situation, hvor I finder jer nødsaget til at anvende akut
nødværge kontaktes hurtigst muligt herefter barnets rådgiver.
4.5 Rettigheder
Høringsret
Som plejefamilie har I ikke partsstatus i barnets sag, hvilket betyder, at I ikke
har adgang til sagens akter og har ikke klageadgang ved afgørelser.
I har som plejeforældre, jf. Serviceloven en høringsret, når kommunen ønsker
at:
 Træffe afgørelse om ændret samvær
 Træffe afgørelse om hjemgivelse
 Træffe afgørelse om ændret anbringelsessted
Frederikssund Kommune har en pligt til at forsøge at indhente en udtalelse fra
jer som plejefamilie, men I har ikke en pligt til at udtale jer.
Der er ingen formelle krav til, at udtalelsen skal have en bestemt form. Det
kan være en telefonsamtale, et møde, en mail eller et brev.
Vi henstiller dog til, at I skriftliggør jeres udtalelse.
16/28
Plejebarnets 1. sygedag
De overordnede principper er, at såfremt plejeforældrene er offentligt ansatte,
har de ret til barnets 1. og 2. sygedag, hvis de har samme adresse som barnet. Hvis plejeforældrene er privat ansat, findes der ingen generelle regler om
frihed ved sygdom.
Evt. ret til fravær skal fremgå af ansættelseskontrakt eller anden individuel
aftale med arbejdspladsen.
Arbejdsskade under plejeforholdet
Plejefamilier er ifølge Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2010-01 som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Ifølge arbejdsskadesikringsloven kan en skade kun anerkendes efter loven,
når den er forårsaget af arbejdet eller de forhold, som det foregår under. Når
plejefamilien kommer til skade ved aktiviteter med eller for plejebarnet, kan
skade være omfattet. Typisk vil der være tale om skader, der opstår i forbindelse med løft, leg eller andre aktiviteter med plejebarnet og skader, der foregår i forbindelse med, at plejeforælderen henter eller bringer barnet. Eller der
kan i særlige tilfælde være tale trusler, fysisk og psykisk.
Skader, der sker mens plejeforælderen i øvrigt udfører opgaver i hjemmet skal
vurderes konkret, da det ofte er opgaver som plejeforælderen udfører for hele
familien og ikke kun for plejebarnet.
4.6 Samarbejde med biologiske forældre og andet netværk
I hovedparten af alle anbringelser er der behov for et samarbejde mellem
plejefamilien og barnets forældre.
Aftalerne vedrørende samvær fastlægges af rådgiveren i samarbejde med
barnets forældre.
Det er vigtigt, at der søges skabt et godt forhold mellem plejefamilien og barnets forældre. Der stilles ofte store krav til tolerance og samarbejdsevne.
Grundlaget for et godt samarbejde er, at begge parter er åbne og ærlige.
Samarbejdet mellem barnets familie og plejefamilien har indflydelse på anbringelsens forløb og barnets oplevelse af sig selv og sin situation.
For barnet har det stor betydning, at kontakten mellem de to familier er positiv. Negativ omtale af plejebarnets forældre vil såre barnet. Derfor er det vigtigt for barnet, at plejefamilien anerkender barnets forældre og arbejder aktivt
på dette samarbejde.
Hvis samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er konfliktfyldt eller problematisk, kan barnet i værste fald føle sig i klemme mellem de to familier.
Dette kan medføre, at barnet ikke etablerer tilknytning, at barnets udvikling
forsinkes eller udebliver.
4.9 Samvær
Det fremgår af Servicelovens § 71, at forældrene og barnet har ret til samvær
og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.
Retten omfatter både en ret for forældrene til at besøge barnet og en ret for
barnet til at besøge forældrene. Retten omfatter også brev- og telefonkontakt,
ligesom den gælder for både forældre med forældremyndighed og forældre
med samværsret.
17/28
Som anbringende kommune har Frederikssund Kommune pligt til og ansvar
for, at barnet opretholder kontakt til andre nære pårørende, eller andre personer, som barnet har tætte relationer til før anbringelsen.
De konkrete aftaler vedrørende samvær og kontakt og dermed de krav, som
dette stiller plejefamilien fremgår af handleplanen.
Frederikssund kommune forventer, at I som plejefamilie samarbejder og arbejder ud fra handleplanen, også i situationer og perioder, hvor plejefamilien
kunne ønske, at samværet og kontakten mellem barn og dets familie fandt
sted på anderledes vilkår og i et andet omfang end det gældende.
4.10 Uddannelse og supervision
Jf. Serviceloven har I som plejefamilier både ret og pligt til at modtage supervision og efteruddannelse i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Efter anbringelse af et barn/en ung, påhviler det Frederikssund Kommune at
sikre, at I løbende modtager den nødvendige supervision og gennemfører den
nødvendige efteruddannelse, herunder kurser, der mindst skal svare til to hele
kursusdage om året. Der er tale om både en ret og en pligt.
Efter Lov om Social Service § 142, stk. 5 er der særlige betingelser i forhold til
kommunale plejefamilier:


Den godkendende kommune skal sikre, at den kommunale plejefamilie
løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Ved deltagelse i kurser og efteruddannelse dækkes udgifter til barnepige/pasning af det anbragte barn.
Udgifterne til kurser og supervision afholdes af Frederikssund Kommune, såfremt det er Frederikssund Kommune, der er ansvarlig for barnets/den unges
anbringelse.
Efter hvert kursus udarbejdes en dokumentation for jeres deltagelse. Dokumentation udstedes ved fuld deltagelse.
18/28
Afsnit 5
Når plejeforholdet slutter eller afbrydes
Et plejeforhold kan ophøre af mange forskellige årsager og det kan være planlagt eller uplanlagt.
Der kan være tale om:
 At opgaven er fuldført
 At forældrene ønsker barnet hjem
 At I som plejefamilie beslutter, at plejeforholdet skal ophøre
 At Frederikssund Kommune beslutter, at plejeforholdet skal ophøre
 At plejebarnet har behov for særlig behandling og der skal findet et andet
anbringelsessted.
5.1 Opsigelsesvarsel
Standarden for opsigelse af kontrakten er en gensidig varsling på 14 dage de
første 3 mdr., herefter 1 måneds varsel til den 1. eller 15. i en måned.
Forlader barnet familien i utide betragtes det som opsigelsesgrund. Der udbetales i opsigelsesperioden alene vederlag og logibeløb.
Modtager familien et andet barn i opsigelsesperioden bortfalder retten til vederlag og logibeløb.
I konkret godkendte kommunale plejefamilier gælder andre opsigelsesvarsler.
Der henvises til Retningslinje for konkret godkendte kommunale plejefamilier.
Ved en faktisk afbrydelse af plejeanbringelsen ophører vederlagsretten 14
dag/1 måned efter den faktiske afbrydelse, med mindre der er indgået anden
aftale. Ret til udbetaling af omkostningsdel ophører fra det tidspunkt, barnet
faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.
I nogle tilfælde vil den faktiske afbrydelse ske med Frederikssund Kommunes
viden.
I andre tilfælde vil kommunen ikke kende til afbrydelsen. Det er vigtigt, at I
med det samme, I får kendskab til at afbrydelsen er en realitet, kontakter
kommunen og oplyser om situationen.
Hvis det er jer der ønsker at afbryde plejeforholdet, skal I benytte kontraktens
opsigelsesvarsler. Opsigelsen skal gives skriftlig.
Opsigelsen fra kommunen vil blive meddelt skriftligt.
5.2 Ophør begrundet i forhold plejefamilien
I visse tilfælde begrunder kommunen en beslutning om at standse plejeanbringelsen med forhold i plejefamilien, der i følge kommunen ikke vil være
gavnligt for barnets trivsel og udvikling.
Det kan fx være på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem jer og plejebarnets forældre , samarbejdsvanskeligheder mellem jer og kommunen eller
en vurdering af, at barnets behov ikke kan tilgodeses i plejefamilien.
19/28
Afsnit 6
6.1 Praktiske oplysninger
Folkeregister
Når et barn flytter ind i en plejefamilie, skal det tilmeldes folkeregistret i plejeforældrenes opholdskommune, da barnet skal være tilmeldt der, hvor det bor.
Det aftales i den konkrete sag, om det er plejeforældrene eller rådgiveren, der
sørger for tilmeldingen.
Aflastningsbarn
Et aflastningsbarn bor ikke i aflastningsfamilien og skal derfor ikke være tilmeldt dennes adresse.
Læge
Ved tilmelding til folkeregistret i plejefamiliens bopælskommune, vælges samtidig læge – i de fleste tilfælde får barnet samme læge som plejefamilien. Der
udstedes et sygesikringsbevis til barnet.
Aflastningsbarn
Såfremt et barn bliver akut syg eller kommer til skade, når barnet er i aflastning, kontaktes barnets forældre med henblik på at opsøge egen læge mv.
med mindre andet er aftalt.
Udlån af udstyr
Såfremt aflastnings- eller plejefamilien har brug for basisudstyr, kan det lånes
i Familieafdelingen. Det kan fx dreje sig om autostol, weekendseng, tremmeseng, høj stol, klapvogn mv.
Effekterne skal returneres igen efter endt brug.
Såfremt en aflastnings- eller plejefamilie bevilliges effekter fra ny, skal effekterne ligeledes returneres til Familieafdelingen efter endt brug, så de kan udlånes igen til andre familier.
Brug af autostole
Det er i 2010 blevet lovpligtigt af bruge en godkendt autostol til børn under
135 cm, der passer til barnets vægt, højde og størrelse. Såfremt der ikke anvendes en godkendt autostol, kan bilens fører få et klip i kørekortet og bødestraf. Barnet skal mål over 135 cm før det kan sidde i bilen uden godkendt
autostol, kun fastspændt med sikkerhedssele.
Møbleret værelse
Som plejefamilie skal I kunne stille et værelse til rådighed, der som minimum
indeholder seng, bord og kommode/skab.
Medlemskab af A-kasse
I de tilfælde, hvor plejeopgaven ikke er hovedbeskæftigelse for vederlagsmodtageren, vil medlemskab af A-kasse normalt være knyttet til pågældendes
øvrige beskæftigelse.
Såfremt en vederlagsmodtager bliver arbejdsløs og modtager dagpenge, vil
plejevederlaget blive modregnet heri.
20/28
Bilag 1
Taksttabel 2015
Vederlag
Vederlag pr. døgn
1 x normalvederlag pr. mdr. (129,00kr. x 365/12)
132 kr.
4.015 kr.
Kost og logi, herunder daglige fornødenheder
Pr. døgn pr. barn (under 10 år)
Pr. døgn pr. barn eller ung (over 10 år og derover)
For 3. og evt. 4. barn (uanset alder), dog pr. døgn
171 kr.
183 kr.
159 kr.
Lommepenge
Alder:
3-10 år, pr. uge
11-13 år, pr. uge
14-15 år, pr. uge
16 år og ældre, pr. uge
29 kr.
61 kr.
123 kr.
248 kr.
Beklædning
Supplerende udstyr ved indskrivning, afhængigt af en konkret vurdering, indtil
For
For
For
For
børn på 0-10 år ydes pr. uge
børn på 11-13 år ydes pr. uge
børn på 14-15 år ydes pr. uge
unge på 16 år og ældre ydes pr. uge
9.202 kr.
105
123
144
158
kr.
kr.
kr.
kr.
Kostpenge
Ved ferier af mindst 3 døgns varighed kan ydes pr. døgn
49 kr.
Gaver
Til børn under 14 år kan ydes til fødselsdag og jul
Til unge over 14 år kan ydes til fødselsdag og jul
Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan ydes
215 kr.
320 kr.
531 kr.
Kørsel
Lav kilometertakst pr. 01.01.2015
2,05 kr.
21/28
Bilag 2
Ekstra udgifter
Ydelse
Aflastningsfamilier
Døgnplejefamilier
Autostol og andet
aldersbetinnget
udstyr
Kan udlånes af Familieafdelingen.
Kan udlånes af Familieafdelingen.
Befordring
Der ydes kørselsgodtgørelse for kørsel
med statens lave takst til kørsel aftalt
med rådgiver.
Kørsel i forbindelse med barnets hverdag godtgøres ikke.
Behandling
Der kan være tale om behov for bevilling af ekstraudgifter til plejebarnet,
som følge af barnets behandlingsbehov.
Behovet for særlige behandlingstiltag,
bør som udgangspunkt fremgå af handleplanen.
Af behandlingsudgifter kan f.eks. nævnes følgende:
Psykologsamtaler, fysioterapi, sanseintegrationstræning, udvidet behov for
stimulation og oplevelser o.a.
Briller og kontaktlinser
Såfremt barnet/den unge anvender
briller eller får behov for briller, kan
udgiften hertil søges dækket. Det forudsættes at barnet/den unge er undersøgt af øjenlæge.
Udgiften til briller dækkes pt. med
følgende:
Glas, almindeligvis med refleksfri behandling, ydes efter regning. Tilskud til
stel bevilliges efter konkret vurdering
og udskiftning når dette skønnes absolut nødvendigt.
En forventelig økonomi for et stel ligger
på ca. 1000 kr.
Der kan ydes fuld dækning af udgifter
til kontaktlinser, når dette er lægeligt
begrundet.
I andre tilfælde, f.eks. når der er tale
om kosmetiske hensyn, kan der ydes
tilskud på 3000 kr. årligt på baggrund
af ansøgning.
22/28
Ydelse
Aflastningsfamilier
Døgnplejefamilier
I forbindelse med indskrivningen eller
ved første anskaffelse, kan der ydes et
engangstilskud med maksimalt 4.000
kr., såfremt udgiften til cykel ved indskrivningen ikke kan afholdes af indskrivningsbeløbet.
Efterfølgende forventes det, at der
spares op til cykel af omkostningsbeløbet.
Cykel
Øvrige udgifter til udskiftning samt
vedligeholdelse af cykel anses for en
forudsigelig udgift der forventes dækket af omkostningsandelen.
Der kan ydes tilskud til rimelige ekstraudgifter ved plejebarnets afholdelse af
ferie sammen med plejefamilien.
Det maksimale beløb til tilskud til ferie
udgør 5.000 kr. pr. år. pr. barn i døgnpleje og max 3.000 kr. pr. år pr. barn i
aflastning.
Ferietilskud
Udover ovenstående tilskud kan der
ydes dækning af særlige udgifter, såfremt der er tale om et barn fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.
Tilskuddet ydes efter forudgående
ansøgning hos familieplejekonsulenten.
Forsikring
For børn i aflastning gælder,
at de normalt ikke er omfattet
af plejefamiliens indbo- og
ansvarsforsikring, da de ikke
betragtes som medlemmer af
husstanden. I tilfælde af at
barnet laver personskade på
plejeforældrene eller deres
børn, vil det alene være barnets forældres ansvarsforsikring, der evt. skal dække.
Plejefamilien forpligtes til at tegne en
almindelig husstandsforsikring (indbo
og ansvar) som omfatter plejebarnet.
Skader forvoldt af plejebarnet på plejefamiliens ejendom eller indbo og som
ikke er omfattet af ovenstående forsikringsforhold, kan søges dækket af
Frederikssund Kommune, såfremt skaden overstiger en egen risiko på 2.000
kr.
Fritidsaktiviteter
Der kan efter ansøgning ydes tilskud til
særlig dyre fritidsaktiviteter i de tilfælde, hvor barnets specifikke behov begrunder det.
Gaver
Ved fødselsdag, jul o.a. kan der ydes et
beløb svarende til satserne fra KL.
Hjælpemidler
Ved behov for handicapkompencerende
hjælpemidler tages kontakt til Familieafdelingen, Handicapteamet.
23/28
Ydelse
Konfirmation
Aflastningsfamilier
Døgnplejefamilier
Tilskud til beklædning samt gave ydes i
henhold til takster fastsat i KL s vejledning.
Beklædning ved konfirmation 5.647
kr.(2015) og gave 531 kr.(2015)
Såfremt det er aftalt, at plejefamilien
skal afholde konfirmation for plejebarnet, skal barnets forældre søges sat i
konfirmationsbidrag. Såfremt dette ikke
er muligt, kan der efter ansøgning ydes
et beløb svarende til 3 x konfirmationsbidrag 9.936 kr.(2013).
Det er en betingelse, at barnets forældre er inviteret ligesom udgifterne skal
kunne dokumenteres.
Forestår plejefamilien kun dele af konfirmationen, vil der blive reduceret i
tilskuddet jf. ovenstående takster.
Medicin
Pas
Udgifter til medicin, som fremgår af
handleplanen, dækkes af Frederikssund
Kommune.
Udgifter til medicin/behandling af kroniske eller langvarige lidelser, som opstår
mens barnet opholder sig i plejefamilien, dækkes af Frederikssund Kommune
efter forudgående ansøgning. Ansøgningen behandles analogt med reglerne
i servicelovens § 41 om dækning af
nødvendige merudgifter.
Frederikssund Kommune dækker udgiften.
24/28
Bilag 3
Litteraturliste og links
Faglitteratur
”Den nænsomme anbringelse” af Inger Thormann, Hans Reitzels Forlag
”De voksne børn – om omsorgssvigt og resiliens”, Gyldendals Forlag
”Spædbarnsterapi” af Inger Thormann, Gyldendals Forlag
”Medfødte alkoholskader” af Inger Thormann, Hans Reitzels Forlag
”Med hjerte og forstand” af Inger Thormann, Hans Reitzels Forlag
”Skældud” af Eriks Sigsgaard, Gyldendals Forlag,
”Om børn og unges nej” af Eriks Sigsgaard, Tiderne Skifter,
”Børne- og ungdomspsykiatri” af Søren Hertz, Akademisk Forlag
”Fra interaktion til relation” af Susanne Hart m.fl., Hans Reitzels Forlag
”Hjerne, samhørighed, personlighed” af Susanne Hart, Hans Reitzels Forlag
”Den følsomme hjerne” af Susanne Hart, Hans Reitzels Forlag
”Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed” af Henning Beier, Dansk Psykologisk Forlag
”Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning” af Bo Hejlskov Elvén, Dansk Psykologisk Forlag
”Almagt og afmagt” – specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer” af Birgit Kirkebæk, Akademisk Forlag
”ADHD – et bidrag til en kritisk psykologisk forståelse” af Carsten René Jørgensen, Hans Reitzels Forlag
”Når barnet er født for tidligt” af Ola Didrik Saugstad, Gyldendals Forlag
Bøger til børn og unge
”Når Mor og Far drikker” af Ursula Seeberg, Hans Reitzels Forlag
”Mor er psykisk syg” af Ursula Seeberg, Hans Reitzels Forlag
”Når mor slår far” af Ursula Seeberg, Hans Reitzels Forlag
”Da Martins bedstefar døde” af Ursula Seeberg, Hans Reitzels Forlag
”Thomas og Peter kommer i familiepleje” af Richardt Branderup, Hans Reitzels
Forlag
25/28
”Hvor bli`r du af mor?” af Richardt Branderup, Hans Reitzels
http://www.centerforfamiliepleje.kk.dk/sites/www.centerforfamiliepleje.kk.dk/f
iles/uploaded-files/Naar-man-bor-i-en-anden-familie-2-rev-web.pdf
På dette link kan I finde hæftet ”Når man bor i en anden familie – tanker og
gode ideer fra unge der har været i plejefamilie.
Links
www.frederikssund.dk/tilsyn
www.sm.dk
www.socialstyrelsen
www.frederiksberg.dk/socialtilsyn
www.socialtilsynost.dk
www.vidensportal.socialstyrelsen.dk
www.retsinformation.dk
www.slvidensbank.dk
26/28
Bilag 4
Kontaktadresser mv.
Kommunens officielle adresse
Frederikssund Kommune
Torvet 2
36000 Frederikssund
Tlf. 47 35 1000
Tilsynsenhedens adresse
Lundevej 7
3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
Mail: [email protected]
Sikker mail: [email protected]
Familieafdelingens adresse
Jægerspris Administrationcenter
Parkvej 1
3620 Jægerspris
Tlf. 4735 1000
Mail: [email protected]
Familieplejekonsulenter
Familieplejekonsulent Esben Klint Grønbæk
Tlf. 4735 1647, mobil 2936 0806
Mail: [email protected]
Familieplejekonsulent Lykke Hansen
Tlf. 4735 1606, mobil 2936 0807
Mail: [email protected]
Familieplejekonsulent Mette Greve Bech
Tlf. 4735 1682, mobil 3069 7102
Mail: [email protected]
Familieplejekonsulent Palle Nielsen
Tlf. 4735 1683, mobil 3069 7349
Mail: [email protected]
Kontakt ved akut behov
Social døgnvagt, uden for Rådhusets åbningstid
Alle med akut opståede problemer af alvorlig og uopsættelig
karakter i forhold til børn og unge under 18 år, kan få kontakt
med den sociale døgnvagt i Frederikssund Kommune via Nordsjællands Politikreds på tlf. 114.
Socialtilsyn Hovedstaden
Frederiksberg Kommune
Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
Tlf. 91 333 200
Åbningstider: Telefonisk mandag - torsdag kl. 9-15
fredag kl. 9-12
27/28
Socialtilsyn Sjælland
Socialtilsyn Øst
Anders Larsensvej 1
4300 Holbæk
Filial
Skovallen 32 D
4800 Nykøbing Falster
28/28