Tilknytning

Dagens program

9-9.30: Morgenmad og oplæg om KRITH

9.30-10: Gruppearbejde – ud fra KRITH: hvad vil jeg gerne have med fra modul 1, relateret til min praksis hjemme?

10-10.30: Tilbagemelding fra grupperne i plenum

10.30-10.45: pause

10.45-12: Teoretisk oplæg om tilknytning

12-12.45: frokost

12.45-13.45: Gruppearbejde med fokus på den forandring i tilknytning I har set hos jeres plejebørn og indadrettet: hvad har jeg gjort/kan
jeg gøre mere af for at understøtte udviklingen?

13.45-14: Pause

14-15: Debat i plenum over dagens tema, mulighed for at tage spørgsmål op fra jeres hverdag
KRITH – modul 1:

At tage udgangspunkt i børn og unge, der kræver mange ressourcer –
plejefamilien som ansvarlig for tilknytning og relationsdannelse til børn og
unge
Grundtankerne

Udgangspunktet for kursusmaterialet er serviceloven og det moderne
børnesyn. Materialet tager afsæt i Den danske forløbsundersøgelse af
anbragte børn fra 1995-årgangen, der dokumenterer, at anbragte børn har
flere somatiske og psykiatriske diagnoser og handicaps, samt en markant
sværere skolestart end andre børn.6 Forskningsresultater som ovenstående
viser, at der er mange udfordringer for en plejefamilie. Derudover tager
materialet afsæt i børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz og det
ressourcesyn, han repræsenterer: … børn og unge i vanskeligheder har
uanede udviklingsmuligheder. ( … ) Det, som umiddelbart forekommer
problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en
invitation – en invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at
forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede.

Krith fokus på muligheder for ændringer - og forståelse for børn og unge fremfor egenskabsforklaringer - det er også fordi han har .....

Fokus på det børn kan og vil og ikke det de ikke kan og vil...
Form

KRITH lægger op til at kursisterne er deltagende og interaktionsbaseret...
Det betyder at det er jer som plejefamilier der skal bringe jer selv og jeres
erfaringer i spil ved hjælp af videns- og erfaringsdeling, øvelser og teoretiske
oplæg.

K - nye kompetencer kan opstå vha undervisningen, der kan supplere, udvikle og erstatte den viden deltagerne er
kommet med.

R - tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer - og udviklingsmuligheder. Søren Hertz siger bla ... børn og unge i
vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder (...) Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt,
adfærdsvanskeligt, mangelfuldt eller sygt, kan opfattes som en invitation - en invitation til omgivelserne om
nysgerrigt og kreativt at forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til udvikling af det uanede.

I - børn og unge skal høres - både vedr. de større beslutninger men også i hverdagslivet.

T - anerkendelse og inddragelse af barnets forældre som vigtige aktører i barnets liv. Børn tænker bare meget på
deres forældre - uanset om de ønsker at blive i plejefamilien eller ej. Tilknytning og affektregulering. Nærværende
omsorgspersoner har stor betydning for plejebørns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Nyere forskning
dokumenterer, at plejebørn profiterer af plejeforældre, der er i stand til at danne trygge tilknytningsmønstre og som
kan etablere et forpligtende forhold til plejebarnet.

H - det kan gøres i hverdagslivets styrke - personligt nærvær. Evnen til at se og anerkende det unikke ved plejebarnet.
Plejefamilierne skal være en familie - og blive ved med at være lige netop det.
Så…

Der stilles krav om at den kommunale plejefamilie ser barnet som barnet og ikke primært som et barn med ADHD... eller lign... Fokus på de positive
intentioner hos børnene.

Tine Egelunds forløbsundersøgelse "Anbragte børns udvikling og livsvilkår" - børn født i 1995 - viser at:

43 % af børn er anbragt som følge af forsømmelse/vanrøgt

41 % som følge af forældrenes misbrug

37 % som følge af barnets adfærdsproblemer

30 % som følge af forældrenes psykiske problemer/sindslidelser
Det betyder at mange af børnene kommer fra hårdt ramte familier med alvorlige problemer - familier som
plejefamilierne skal samarbejde med - men med udgangspunkt i viden om hvor vigtige forældrene ofte er for
børnene, er det plejefamiliens fornemme opgave at navigere i et yderst komplekst felt.
Vi passer på børn i en ramme af noget - og i relation til noget... '
Etiske overvejelser i undervisningsforløb

"Enhver synger med sit næb" - der skal være plads til forskelligheder og en
accept af disse.

Dette er et fagligt forum - hvorfor det er vigtigt at I som plejefamilier
skærmer jer selv og jeres privatliv - det betyder at I har ansvaret for at få sat
grænser.

Tavshedspligt:

Selvom vi alle er plejefamilier og kan føle os som kolleger - er det vigtigt at
overholde tavshedspligten og må derfor ikke videregive fortrolige
oplysninger.
Gruppedrøftelse – besvar spørgsmålene:

Det er torsdag kl. 15 og det har været udbytterige undervisningsdage fordi:

Jeg føler mig mest udfordret i mit arbejde når:

Jeg føler særligt at jeg lykkes i mit arbejde når:
Tilknytning
Og hvorfor I er de vigtigste i verden
Men hvad forstår vi ved det?

Tryg tilknytning: at kunne knytte vedvarende, trygge relationer til særlige
andre. Beskyttelsesfunktion. Baggrund for fremtidige relationer - at kunne
udholde uenighed/konflikt i relationen og have antagelse om, at relationen
kan bære.
De 4 tilknytningsmønstre fra Bowlby over
Winnicott

Tryg tilknytning (B): kendetegnet ved forventning om at være betydningsfuld
for den anden, sikkerhed i omsorgspersonens adfærd.

Ængstelig afvisende tilknytning (A): kendetegnet ved primært at beskytte sig
gennem manglende kontakt/relation. Meget få forventninger til voksne.

Ængstelig ambivalent tilknytning ©: kendetegnet ved skift mellem at ”gå
meget tæt på” og trække sig i kontakt. Høj grad af usikkerhed ift.
Omsorgspersonens adfærd. Ofte højt aggressionsniveau.

Man kan forestille sig, at:

Sikkert tilknyttede børn siger: ”Jeg har brug for mine tilknytningspersoner, og de tager
imod mig, men giver mig også `plads´. Jeg har både dem og mig selv.”

Ængsteligt – afvisende børn siger: ”Jeg har brug for at være i nærheden af mine
tilknytningspersoner. Men de kan afvise mine tilnærmelser, og det gør ondt. Derfor må jeg
undertrykke og skjule mine behov og min vrede både for dem og for mig selv.”

Ængsteligt – ambivalente børn siger: ”Jeg har brug for at være nær mine
tilknytningspersoner. Men de hjælper mig ikke med alle mine uhyggelige følelser, eller
også har de brug for mig på måder som jeg ikke orker og ikke kan kontrollere. Men jeg kan
ikke klare mig uden dem så jeg klynger mig til dem, men jeg er vred.
Youtube video Ainsworth

Samlet kan man sige om disse 3 typer af tilknytning, at samspillet mellem
børnene og deres omsorgspersoner har været forudsigeligt nok til, at
børnene har fundet strategier, som har muliggjort dannelsen af indre
arbejdsmodeller til brug for barnet i senere interpersonelle relationer.
Strategierne kan være af mere eller mindre hensigtsmæssig karakter, og
indebærer i visse tilfælde opgivelse af dele af selvet, men giver barnet
mulighed for selv – organisering. Som kontrast hertil skal vi nedenfor se på
den desorganiserede tilknytning, som kendetegnes ved fraværet af stabile
strategier.
Desorganiseret tilknytning (D)

Kendetegnet ved fravær af sikre modeller for beskyttelse og meget højt
angstniveau. Barnet skal så at sige ”opfinde” beskyttelsen fra gang til gang –
manglende organisering og automatisering=overarbejde

Omsorgspersonen har optrådt uforudsigeligt og den indre oplevelse i barnet
har været, at ”den der skal beskytte mig er også potentielt farlig.”
Hulahopringene

At bevare relationer – trods konflikter; knyttet til de forskellige
tilknytningsmønstre. (Vi tegner sammen)
Barnets adfærd er altid meningsfuld

Den har dannet god mening i det omsorgsmiljø den blev skabt i, men kan
forekomme mærkelig eller ligefrem provokerende eller distancerende i nye
miljøer.

Med forståelse for barnets adfærd, skabes nemmere accept indeni os selv
Neurale systemer

Neurale systemer har udviklet sig til at være specielt følsomme overfor nye
oplevelser fordi de enten signalerer fare eller mulighed – kan gøre det svært
at ”lande” i plejefamilien.

Neurale systemer ændres med en gentagen mønsteraktivitet

Top down: mange forbindelser / bottom up: kræver mange gentagelser

Hjernen er brugerafhængig – brug den eller den går tabt (use it or loose it!)
Forsvar/beskyttelse

Når andre menneskers adfærd forekommer meningsløs eller uforståelig,
øges behovet for selvbeskyttelse og de forsvar der er nødvendige at tage i
anvendelse, bliver mere ”ekstreme”.
Forsvarssystemerne modnes også

Umodne forsvar (ofte autonome): kamp, flugt, dissociation, freeze,
benægten, splitting, acting out m.fl. (Pers søjle – forsvarene er en del af
barnets naturlige udvikling, men stagnerer, såfremt barnet ikke afstemmes
relevant)

Modne forsvar (oftere mere bevidst): intellektualisering, rationalisering
Mentaliseringsarbejde (dage i maj)

Smed mens jernet er lunkent

Der kan ganske overvejende ikke bruges sprog til at hele jeres plejebørns
traumer. Traumerne er før-sproglige og mange af ”jeres” børn har ikke
udviklet mentaliseringsevne og vil derfor ikke kunne tænke tanker omkring
deres følelser.
Gruppearbejde

Hvor ser jeg den største forandring i tilknytningsadfærden hos mit
plejebarn?

Hvilken adfærd hos mig selv skaber/vil skabe størst forandring for mit
plejebarn fremadrettet?
Drøftelse i plenum over dagens tema

Praksisbeskrivelser/spørgsmål og overvejelser.