Beregningsprocedure for ovenlys med opdelt

Transcription

Beregningsprocedure for ovenlys med opdelt
Beregningsprocedure for detaljerede beregninger af ovenlys med opdelt hulrum
Generelt
Nærværende dokument beskriver beregningsproceduren for ovenlys når der påsættes en forsatsløsning,
hvorved kuppelhulrummet opdeles. Beregningsproceduren er forskellig fra den, som anvendes når der
ikke er påsat forsatsrude med henhold til definitionen af transmissionskoefficienter. Der er dog lighed
mellem de anvendte arealbetragtninger og beregnede længder tilhørende de lineære
transmissionskoefficienter. For specificering af arealdefinitioner henvises til notatet "Metode til
beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys".
Det skal noteres at denne konstruktionsløsning ikke er brandteknisk korrekt, og derfor ikke må anses
som værende et godkendt koncept. Nærværende beregningsprocedure beskriver og beskæftiger sig
udelukkende med de varmetekniske egenskaber og er derfor kun anvendelig hvis en videreudvikling af
konceptet foretages
Der er i bilag 1 vist et eksempel på beregning af U-værdi for ovenlys med opdelt hulrum, som anvender
nærværende beregningsmetode.
Følgende størrelser anvendes til fastsættelse af længder og arealer:
Udvendigt kuppeltværsnit,
dlys + 2 ·xr
xr
ls
lr
Lystværsnit, dlys
s
Figur 1 Angivelse af regnetekniske størrelser. Anvendes til fastsættelse af arealer og perimetre
Der beregnes en U-værdi for ovenlys og en lineær transmissionskoefficient, men de beregnede
størrelser er kun gældende for et specifikt ovenlys med de dimensioner som ligger til baggrund for
Side 1
beregningen og derved én hulrumstemperatur. De dokumenterede værdier kan derved ikke anvendes til
dokumentation af ovenlys af vilkårlige størrelser, som det kendes fra traditionelle vinduesberegninger.
Der udfærdiges dog korrelationer der kan anvendes til at bestemme energimærkningsdata for ovenlys
af vilkårlige dimensioner, ved beregning af hulrumstemperaturen på baggrund af en
varmebalancebetragtning.
Følgende beregningstekniske størrelser anvendes under beregningsproceduren:
Ug
ψ2
Utag
Ur
Utag
ψ2
ψ1
Uf
Figur 2 Angivelse af symboler til identificering af
varmestrømme. Indvendig side.
Figur 3 Angivelse af symboler til identificering af
varmestrømme. Udvendig side.
hvor
Uf
Ψ1
Utag
U2
Ψ2
Ur
U-værdien af forsatsanordningen
den lineære transmissionskoefficient, som er varmestrømmen fra indeklima til
kuppelhulrummet.
den én-dimensionelle varmetransmissionskoefficient gennem et typisk tagudsnit.
U-værdien af kuplen
den lineære transmissionskoefficient, som er varmestrømmen fra
kuppelhulrummet til udeklima. Værdien inkluderer varmetab gennem karm,
ramme og tagsamling.
U-værdien af homogent karmudsnit
Beregningsprocedure og modellering.
Beregning af de varmetekniske egenskaber for ovenlys følger de generelle retningslinier beskrevet i DS
418/Til 1, 1.udg. 1997 ”Beregning af bygningers varmetab. Tillæg omhandlende vinduer og yderdøre”,
DS 418/Til 4, 1 udg. 2000 ” Beregning af bygningers varmetab. Tillæg om kuldebroer, fundamenter ,
terrændæk, kældergulve og –vægge samt samlinger omkring vinduer og døre”, prEN ISO 10077-2 ”
Thermal Performance of windows doors and shutters”. Til fastsættelse af randbetingelser for
Side 2
kuppelhulrummet anvendes EN ISO 6946 ”Building components and building elements – Thermal
resistance and thermal transmittance”, som beskriver behandling af store lufthulrum.
Beregningen af ovenlysets termiske egenskaber foretages vha. en varmebalancebetragtning, som skal
sikre at der opnås en korrekt temperatur i hulrummet mellem kuppel og forsats.
Opbygning af model
Ovenlyset indbygges i en tagkonstruktion i henhold til DS 418/Til 4 og der medtages som minimum et
500 mm typisk tagudsnit.
Opbygningen af ovenlyset kan foretages i beregningsprogrammet ”Therm” hvor karm, ramme og
samling opbygges efter det oprindelige design og indbygges i tagkonstruktionen.
Udsnittet af hhv. kuppel, lg, og forsats, lf, medtages i et omfang så der opnås én-dimensionelle
varmestrømme. Det anbefales at længderne af lg og lf som minimum er 200 mm.
l
g
>
20
0
m
m
Kuplen implementeres i beregningsprogrammet ”Therm” ved anvendelse af den ækvivalent
varmeledningsevne i luftmellemrummet, på samme vis som når der foretages beregninger af
traditionelle vinduesprofiler.
λæk: Beregnes på
baggrund af
kuppeltype
lf > 200 mm
Typisk tagudsnit
ltag > 500 mm
Figur 4 Modelopbygning
Hvis kuplen består af flere lag akrylplader, modelleres kuplen ved at indsætte en ækvivalent
varmeledningsevne af hulrummet.
Den ækvivalente varmeledningsevne findes udfra:
λ æk =
dg
U
−1
g
− Ri − Ru − 2 ⋅ R plade
Ligning 1
Side 3
hvor
dg
Ug
Rplade
Ri
Ru
akryl/plade afstanden [m]
kuplens center U-værdi [W/m²K]
isolansen af den anvendte akryl eller plade [m²K/W]
indvendige overgangsisolans [m²K/W]
udvendige overgangsisolans [m²K/W]
Beregningsforudsætninger
Randbetingelserne for modellen fastsættes for ind- og udvendig rand efter DS418/Til 1 og hulrummet
mellem kuppel og forsats fastsættes efter EN ISO 6946. For hulrummet er randbetingelserne her
angivet for hulrum større end 300 mm.
Standarden prEN 10077-2 gælder egentlig for lodrette facade vinduesprofiler. Med tilnærmelse
benyttes standarden for ovenlys til fastsættelse af varmeoverføringsforhold i ovenlys. Det vurderes dog,
at ventilerede lufthulrum med under 10 mm åbning skal regnes efter reglerne for spalter over 10 mm.
Afsnit 6.4.1 i prEN 10077-2 anvendes derfor ikke, i stedet benyttes reglerne for 6.4.2.
•
•
•
•
•
•
•
Indetemperatur 20 °C
Udetemperatur 0 °C
Varmeoverføringskoefficient indvendigt hi = 8 W/m²K ~ Ri = 0,13 m²K/W
Varmeoverføringskoefficient udvendigt hu = 23 W/m²K ~ Ru = 0,04 m²K/W
Varmeoverføringskoefficient kuppel i hulrum hi = 10 W/m²K ~ Ri = 0,10 m²K/W
Varmeoverføringskoefficient lodret karm i hulrum hi = 5,56 W/m²K ~ Ri = 0,18 m²K/W
Varmeoverføringskoefficient forsats i hulrum hi = 6,25 W/m²K ~ Ri = 0,16 m²K/W
Side 4
ia
Ad
t
ba
i
R
=
0,
1
m
²K
/
W
q2
m
Ri = 0,16 m²K/W
Thulrum
q1
Adiabat
Adiabat
lru
Åbent område.
Der anvendes ikke
materiale med
ækvivalent
varmeledningsevne
Ri = 0,18 m²K/W
Thulrum
Ru = 0,04 m2 K/W
T = 0 ºC
T hu
m2
Ri = 0,13
K/W
T = 20 ºC
Figur 5 Randbetingelser
Iht. EN ISO 6946 skal der anvendes en indvendig overgangsisolans på Ri = 0,10 m²K/W når kuplens
hældning fra vandret ikke overstiger 60°, ellers anvendes den traditionelle overgangsisolans for
indvendige overflader.
Temperaturen i hulrummet, Thulrum, findes på baggrund af en varmebalancebetragtning. Ligningerne der
anvendes til denne betragtning angives senere. Thulrum vil variere som funktion af ovenlysets størrelse,
hvilket betyder varianser i de lineære transmissionskoefficienter og varmetransmissionskoefficienter.
Procedure
Beregninger på ovenlys med opdelt hulrum kræver kendskab til hulrumstemperaturen for at eksakte
energimærkningsdata kan udregnes. Beregningen af Thulrum findes på baggrund af en varmebalance som
indeholder led hvori Thulrum indgår. De enkelte led opstilles derfor i første omgang, hvorved
varmebalancen kan opstilles. Nærværende beregningsprocedure lægger derved ikke op til at den
eksakte hulrumstemperatur kendes inden der foretages beregninger, hvorved der ikke regnes med en
opfyldt varmebalance, under beregning af de enkelte størrelser. Der korrigeres senere og den korrekte
ligevægtssituation findes.
Index 1 henviser i proceduren til indvendig overfladebetragtning, og index 2 til udvendig
overfladeareal.
Total varmestrøm
Ifølge figur 5 findes modellens samlede varmestrøm for indvendig side, q1 og for udvendig side, q2,
som:
Side 5
q1 = (U tot ⋅ l tot )1
Ligning 2
q 2 = (U tot ⋅ l tot )2
Ligning 3
hvor
Utot
ltot
værdien fundet i ”Therm” [W/m²K]. Respektivt fra ind- og udvendig overflade
den totale længde, givet af beregningsprogrammet [m]
Den totale varmestrøm gennem modeludsnittet kan opdeles i følgende varmestrømme (se evt. figur 4
og figur 5):
(U tot ⋅ ltot )1 = U f
(U tot ⋅ ltot )2
⋅ l f + U tag ⋅ l tag + ψ 1 ⋅ lψ 1
= U g ⋅ l g + U tag ⋅ ltag + U r ⋅ l r + ψ 2 ⋅ lψ 2
Ligning 4
Ligning 5
hvor
Utot
ltot
Utag
ltag
Ur
lr
værdien fundet i ”Therm” [W/m²K]. Respektivt fra ind- og udvendig overflade
den totale længde, givet af beregningsprogrammet [m]
varmestrømmen gennem et homogent udsnit af en typisk tagkonstruktion
længden af tagudsnittet fra modellen. Min. 500 mm
varmetransmissionskoefficient af karm [W/m²K]
længde/højde af karm [m]
Varmestrøm gennem typisk tagudsnit
Den én-dimensionelle varmestrøm gennem det homogene tag. Utag findes ved en simpel beregning,
eller udsnittet kan modelleres i ”Therm”. Den beregnede varmetransmissionskoefficient multipliceres
med længden af det anvendte udsnit, ltag, så varmestrømmen bliver i W/mK.
Længden, ltag, skal i henhold til DS 418/Til 4 være min. 500 mm.
Beregning af transmissionskoefficienten, Ur, for karm
Beregning af karmens transmissionskoefficient foretages ved at opbygge en simpel model af karmen
for et homogent udsnit, som vist på figur 6.
Side 6
Konverteres til
lr
lr
s
s
Figur 6 Definition af én-dimensional varmestrøm gennem karm
Karmens transmissionskoefficient, Ur, beregnes herefter som:
U r = (Ri + Ru + s λ )
−1
Ligning 6
hvor
Ri
Ru
s
λ
overgangsisolans af lodret karmflade i hulrum [W/m²K]
overgangsisolans udvendigt m²K/W
tykkelsen af det homogene udsnit [m]
varmeledningsevnen af karmmaterialet [W/mK]
Arealet af karmen, Ar, findes som :
Ar = 2 ⋅ (L + B + 4 ⋅ s ) ⋅ l r
Ligning 7
hvor
L
B
lr
s
indvendige længde af lysarealet [m]
indvendige bredde af lysarealet [m]
karmens længde/højde [m]
karmens bredde [m]
Transmissionskoefficient for kuppel/forsats
Transmissionskoefficienten, Ug, for kuplen beregnes iht. DS 418/Til 1, 1.udg. 1997 ” Beregning af
bygningers varmetab. Tillæg omhandlende vinduer og yderdøre”, hvor U-værdien korrigeres for
Side 7
anvendelse af akryl i stedet for glas, dvs. isolansen af akrylpladerne erstatter isolansen for tilsvarende
plader af glas.
Transmissionskoefficienten, Uf, for forsatsanordningen beregnes ud fra kendskab til
varmeoverføringskoefficienter og det anvendte materiale.
 −1 s
−1 
U f =  hi + + hi 
λ


−1
Ligning 8
hvor
s
λ
hi
er materialetykkelsen af forsatspladen [m]
er varmeledningsevnen af det anvendte materiale[W/mK]
varmeoverføringskoefficient for indvendig flade og forsatshulrum. Værdierne er
angivet tidligere, og er ikke identiske selvom der anvendes samme indicer.
Beregning af de lineære transmissionskoefficienter, Ψ1 og Ψ2
Den lineære transmissionskoefficient findes som den totale varmestrøm gennem hhv. den indvendige
eller udvendige varmetransmitterende overflade, minus de én-dimensionelle bidrag fra tag,
kuppel/forsats og karm.
De enkelte størrelser findes som tidligere beskrevet.
Den lineære transmissionskoefficient for indersiden findes som :
ψ 1 (Thulrum )=
(U tot ⋅ ltot )1 ⋅ (Ti − Tu ) − U tag ⋅ ltag ⋅ (Ti − Tu ) − U f
(Ti − Thulrum )
⋅ l f ⋅ (Ti − Thulrum )
Ligning 9
Og for ydersiden:
ψ 2 (Thulrum )=
(U tot ⋅ ltot )2 ⋅ (Ti − Tu ) − U tag ⋅ ltag ⋅ (Ti − Tu ) − U r ⋅ l r ⋅ (Thulrum − Tu ) − U g ⋅ l g ⋅ (Thulrum − Tu )
(Thulrum − Tu )
Ligning
10
(Utot · ltot) er igen den samlede varmestrøm, der beregnes i ”Therm” og som udskrives som separate Utot
- og ltot – værdier.
Det én-dimensionelle bidrag fra karmen medtages kun ved udvendig overflade betragtning.
Den tilhørende længde, lΨ1, til den lineære transmissionskoefficient, Ψ1, findes som perimeteren af
lysarealet. L og B er her hhv. længde og bredde af ovenlysets indvendige karmmål:
lψ 1 = 2 ⋅ (L + B )
Ligning 11
Side 8
Som for vinduer bestemmes den udvendige længde, lΨ2, som perimeteren af kuplens grænse til
samlingen med rammen. Praktisk beregnes lΨ2 som perimeteren af det indvendige karmmål med et
tillæg, xr.
lΨ2 findes derfor som:
lψ 2 = 2 ⋅ (L + B + 4 ⋅ x r )
Ligning 12
hvor
L
B
xr
indvendige længde af lysarealet [m]
indvendige bredde af lysarealet [m]
afstanden mellem den indvendige karm og den udvendige samling mellem ramme
og kuppel [m]
Ψ1 og Ψ2 som funktion af Thulrum
Definitionen af de anvendte størrelser er nu foretaget, og det ønskes at finde de to lineære
transmissionskoefficienter Ψ1 og Ψ2 som funktion af Thulrum.
Den eftersøgte funktion er af formen: Ψ(Thulrum) = a·Thulrum + b
Hvor a og b er de eftersøgte konstanter.
Modellen anvendes som beskrevet, men uden hensyntagen til at den overordnede varmebalance er
opfyldt. Dvs. der foretages en række beregninger hvor Thulrum sættes til værdier mellem Tinde og Tude.
Der foretages så mange beregninger, at den lineære sammenhæng af den lineære
transmissionskoefficient og hulrums temperaturen kan findes og udtrykkes.
For hver anvendt beregningstemperatur findes Ψ(Thulrum) som tidligere beskrevet, se ligning 9 og
ligning 10
De to funktions udtryk skal anvendes i varmebalancen til at beregne ligevægtstemperaturen for
vilkårlige størrelser af ovenlyset.
Bestemmelse af Thulrum
For at de detaljerede beregninger kan anvendes for vilkårlige størrelser af det beregnede ovenlys skal
hulrumstemperaturen findes som funktion af ovenlysets specifikke arealer og størrelsesforhold. Til at
bestemme Thulrum løses følgende varmebalance med hensyn til Thulrum:
U f ⋅ Alys ⋅ (Ti − Thulrum ) + (a ⋅ Thulrum + b )ψ 1 ⋅ lψ 1 ⋅ (Ti − Thulrum )
=
U g ⋅ Ag ⋅ (Thulrum − Tu ) +U r ⋅ Ar ⋅ (Thulrum − Tu ) + (a ⋅ Thulrum + b )ψ 2 ⋅ lψ 2 ⋅ (Thulrum − Tu )
Ligning 13
2
Varmebalancen er en andengradsligning af formen: A ⋅ Thulrum
+ B ⋅ Thulrum + C = 0 . Ved en omskrivning
af ligning 13 findes konstanterne A, B og C til:
Side 9
A : −(aψ 1lψ 1 + aψ 2 lψ 2 )
B : −U f Alys − bψ 1lψ 1 + aψ 1lψ 1Ti − U g Ag − bψ 2 lψ 2 + aψ 2 lψ 2Tu − U r Ar
C : Ti ⋅ (bψ 1lψ 1 + U f Alys ) + Tu ⋅ (bψ 2 lψ 2 + U g Ag + U r Ar )
Ligningssystemet løses med henblik på hulrumstemperaturen, Thulrum.
Lysarealet, Alys, beregnes som:
Alys = L ⋅ B
Ligning 14
Ag er det udvendige areal af kuplen baseret på målene fra det indvendige lysareal plus rammetillægget,
xr. Der findes ikke en generel ligning til udregning af arealet, som afhænger af ovenlysets design.
Beregning af den samlede varmestrøm, Q1 og Q2
Under anvendelse af hhv. højre og venstresiden i ligning 13 bestemmes den samlede varmestrøm
gennem ovenlysudsnittet. Den samlede varmestrøm regnes, ved anvendelse af den beregnede
ligevægtstemperatur, ved hjælp af:
Q1 = U f ⋅ Alys ⋅ (Ti − Thulrum ) + (a ⋅ Thulrum + b )ψ 1 ⋅ lψ 1 ⋅ (Ti − Thulrum )
Ligning 15
og
Q2 = U g ⋅ Ag ⋅ (Thulrum − Tu ) +U r ⋅ Ar ⋅ (Thulrum − Tu ) + (a ⋅ Thulrum + b )ψ 2 ⋅ lψ 2 ⋅ (Thulrum − Tu )
Ligning 16
Beregning af varmetransmissionskoefficienten, U
Beregningen af ovenlysets totale varmetransmissionskoefficienten findes for en hhv. ind- og udvendig
betragtning som.
Indvendigt
Q1
Alys ⋅ (Ti − Tu )
Ligning 17


Q2

U = 
 A´⋅(Ti − Tu ) 
Ligning 18
U=
Udvendigt
Hvor
Side 10
A´
totale udvendige varmetransmitterende overfladeareal
A´ beregnes som Ag + Ar + As.
Ar er arealet af karmen og findes som angivet tidligere under ligning 7:
As er arealet af samlingen og findes som perimeteren af det udvendige karmmål, ganget med
længde/højden af samlingen, ls:
As = 2 ⋅ (L + B + 4 ⋅ s ) ⋅ l s
Ligning 19
hvor
ls
samlingens længde/højde [m]
Sollystransmittans, τ, og total solenergitransmittans, g,
Værdier for sollystransmittans, τ, og total solenergitransmittans, g, findes på baggrund af det mindste
lysareal. Værdierne regnes som var det en plan konstruktion.
τ =
Ag ⋅ τ g
Atot
og
g=
Ag ⋅ g g
Atot
Ligning 20
hvor
Ag
Atot
stemmer overens med det mindste lysareal, og beregnes på baggrund af Alys,
hvilket for et kvadratisk ovenlys er (dlys)² og for rektangulære (L·B)
det totale ovenlys areal, svarende til udvendigt karmmål.
Atot beregnes, for et rektangulært hul, som:
Atot = (L + s ) ⋅ (B + s )
Ligning 21
Værdierne af sollystransmittans, τg, og solenergitransmittans, gg, skal stamme fra dokumentation fra
kuppelfabrikanten, svarende til en plan kuppel.
Side 11