Landzonetilladelse til 2 midlertidige pavilloner på Baunbjergvej 13

Transcription

Landzonetilladelse til 2 midlertidige pavilloner på Baunbjergvej 13
Kåre Kjærgaard
Baunbjergvej 13 Holm
6430 Nordborg
Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på
ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på
Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.
Plan
Sønderborg Kommune har den 1. april 2015 modtaget din ansøgning om at
opsætte 2 midlertidige pavilloner.
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
T 88 72 64 00
Afgørelse
Sønderborg Kommune giver landzonetilladelse til, som ansøgt, at opsætte 2
midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der
ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg. Jævnfør § 35, stk. 1 i
planloven.
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
 De 2 pavilloner fjernes når byggeprojektet af enfamiliehuset er
fuldendt.
Tilladelsen bliver offentliggjort på Sønderborg Kommunes hjemmeside
www.sonderborgkommune.dk under Høringer onsdag den 8. juil. Du må ikke
udnytte tilladelsen, før klagefristen er udløbet den 5. august 2015 kl. 23.59.
Jævnfør vedlagte klagevejledning. Hvis kommunen modtager klager i
høringsperioden, vil du modtage besked fra Sønderborg Kommune.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år.
Begrundelse
Kommunen vurderer, at den midlertidige opsætning af pavillonerne ikke
væsentligt vil påvirke de landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Vilkår
Der stilles vilkår om at de 2 pavilloner fjernes når byggeprojektet er fuldendt.
Dvs. når enfamiliehuset står opført og er klar til indflytning. Begrundelsen er
at der ikke må være mere end 1 bolig på ejendommen.
Redegørelse
Ansøgning
F 88 72 64 02
[email protected]
www.sonderborgkommune.dk
16-06-2015
15/21655
KS: AMÅ
Version 2.2 – mgjo/27-10-2014
2/5
Du har søgt om tilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner, der skal
benyttes som bolig, så længe jeres enfamiliehus bliver opført på samme
adresse.
Sagsforløb
Du fik landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus og dispensation fra
lokalplan 202 Landsbyen Holm torsdag den 5. december 2013.
Lovgrundlag
Ejendommen ligger i landzone, og din ansøgning om 2 midlertidige pavilloner
kræver tilladelse efter bestemmelserne i planlovens § 35, stk.1. Der er ikke
bonusvirkning i lokalplanen på den pågældende matrikel.
Naboer er orienteret i henhold til planlovens § 35, stk. 4. Der er ikke
indkommet bemærkninger til ansøgningen.
Planlægningsmæssige hensyn
Landzonebestemmelserne skal virke for gennemførelsen af Kommuneplan
2013-2025. I denne landzonetilladelse er der taget højde for følgende hensyn:

Landskab
Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen og udpegning i
kommuneplanen værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer.
Værdifulde kulturmiljøer. I værdifulde kulturmiljøer må
bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny
bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen
eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke finde sted i disse
områder. Sammenspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det
omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges.
Kystnærhedszonen. Retningslinje 9.2.1. Kystnærhedszonen skal søges
friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af
kystnærhedszonen. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal
begrundes særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt. Mulighederne
for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.

Lokalplan 202 Landsbyen Holm
Ovenstående lokalplan, er bindende for ansøgte matrikel. Da de 2
pavilloner opsættes midlertidig, ser kommunen dog bort fra disse
bestemmelser, i nærværende tilladelse.

Vurdering
Da de 2 pavilloner opsættes midlertidigt som bolig i ca. 1 år, mens det nye
enfamiliehus bliver bygget. Denne midlertidige opsætning af pavillonerne
vil ikke væsentligt påvirke de landskabelige og kulturhistoriske værdier.
Øvrige forhold
3/5

Forurenet jord
Hvis der under jordarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal
Sønderborg Kommunes afdeling Vand & Jord underrettes på T 8872 4096
eller E [email protected], jævnfør § 70 i lov nr. 370 af 2. juni
1999.

Arkæologiske fund
Hvis der sker arkæologiske fund ved anlægsarbejdet, skal du henvende dig
til Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100
Haderslev på T 7452 7566 eller E [email protected].
Klagemulighed
Der er mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens
afgørelse i en 4 ugers periode, efter tilladelsen er offentliggjort på kommunes
hjemmeside. Jævnfør klagevejledningen sidst i dette brev.
Øvrige tilladelser
Du skal være opmærksom på, at denne afgørelse kun er givet i forhold til
planloven.
Når klagefristen er udløbet, kan byggetilladelse udstedes, hvis du har sendt et
fyldestgørende projekt til afdeling Byg via www. Bygogmiljo.dk. Spørgsmål til
byggetilladelsen kan du rette til afdeling Byg på T 8872 4082. Afdeling Byg får
kopi af dette brev.
Har du spørgsmål til landzonetilladelsen, er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Mette Zippora Leth Schmidt
T 88 72 66 41
E [email protected]
Klagevejledning
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse i en 4 ugers periode,
efter tilladelsen er offentliggjort på kommunes hjemmeside.
Afgørelser efter § 35, stk. 1, i planloven kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.
4/5
Klageberettigede er alle med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettigede
er også landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen som formål. Disse foreninger og organisationer kan klage på
betingelse af
1.
at foreningen eller organisationen har vedtægter og love, som
dokumenterer dens formål, og
2. at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af
www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du
logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med
NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har
truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis
du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en
begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan
imødekommes.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis
klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den
følgende hverdag.
En klage skal være indtastet i Klageportalen senest 5. august 2015 kl. 23.59.
Gebyret bliver tilbagebetalt hvis:
-
klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
-
klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
-
klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende
klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og
Miljøklagenævnets kompetence.
5/5
Gebyret bliver dog ikke tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den
påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse, som
følge af den tid, der er medgået til klagenævnets sagsbehandlingstid
Civilt søgsmål
Et eventuelt sagsanlæg skal i følge planlovens § 62 stk. 1, være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller - hvis sagen påklages - inden 6
måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før høringsperioden er udløbet.
Vedlagt:
Tegningsmateriale
Kopi til:
Danmarks Naturfredningsforening: E [email protected]
Friluftsrådet: E [email protected]
Museum Sønderjylland: E [email protected]
Afdeling BYG, Sønderborg Kommune: E [email protected]