Plejecentret Møllevang

Transcription

Plejecentret Møllevang
2015
Plejecenter
Møllevang
Tilsynsrapport
Uanmeldt tilsyn
Socialtilsyn Øst
26-08-2015
Tilsyn med plejeboliger;
Et årligt anmeldt tilsyn, der med udgangspunkt i …





Sidste års tilsyn
Beboeres /pårørendes udsagn
Tilsynets observationer / kontrol
Gældende love; servicelov og sundhedslov etc.
Lokale politiske forventninger; kvalitetsstandard, ældrepolitik etc.
… vurderer de faglige indsatser og om stedet lever op til de generelle krav.
Socialtilsyn Øst er blevet tilkøbt til dette tilsyn.
Bestillerkommune er fortsat ansvarlig for de myndighedsmæssige
forpligtelser.
Socialtilsyn Øst
Anders Larsensvej 7
4300 Holbæk
www.socialtilsynost.dk
Side 2 af 19
Indhold
Generel information ..................................................................................................................................... 4
Den samlede vurdering ................................................................................................................................ 5
Anbefalinger samlet op fra vurderinger fra de enkelte temaer ....................................................................... 5
Opfølgning på sidste års tilsyn ..................................................................................................................... 6
Tema 1: Visitation, afgørelse og information ............................................................................................... 6
Inddragelse og retssikkerhed ................................................................................................................... 7
Tilbudsportalen ........................................................................................................................................ 8
Tema 2: Målgruppe .................................................................................................................................... 8
Tema 3: Metoder, indsatser og opfølgning .................................................................................................. 8
Tema 4:
Pædagogiske-, Sundheds- og Helbredsindsatser ...................................................................... 9
Opfølgning på Sundhedsstyrelsens tilsyn ................................................................................................. 9
Tværfaglighed og sammenhæng .............................................................................................................10
Beboere med demens .............................................................................................................................11
Rehabilitering ..........................................................................................................................................12
Træning og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale færdigheder ........................................................12
Beboere med ernæringsproblematikker ...................................................................................................12
UTH – Utilsigtede Hændelser ..................................................................................................................13
Tema 5: Inddragelse af frivillige, aktiviteter og arrangementer ....................................................................13
Tema 6: Kompetencer, uddannelse & kvalitetssikring ................................................................................13
Tema 7: Magtanvendelse ..........................................................................................................................14
Tema 8: De fysiske rammer.......................................................................................................................15
Tema 9: Tilfredshed med indsatsen ...........................................................................................................15
Datakilder ...................................................................................................................................................17
Bilag ...........................................................................................................................................................18
Lovgrundlag ved tilsyn for plejeboliger .....................................................................................................18
Anvendt tilsynsmetode ............................................................................................................................18
Side 3 af 19
Generel information
Kontaktoplysninger
Plejecenter Møllevang
Ørnevej 50, Store Merløse
Leder
Tine Gelting
Organisationsform
Kommunalt plejecenter
Målgruppe
Målgruppen som beskrevet i Holbæk Kommunes Kvalitetsstandard for Sundhedsog Ældreområdet- Plejebolig:
Du kan tildeles plejebolig i et plejecenter:
Hvis du er ude af stand til at tage initiativ og overskue/overkomme dagligdagens
gøremål:
 Du er meget præget af dine kroniske lidelser eller svær alderssvækkelse
 Du har behov for fuldstændig hjælp til pleje hele døgnet
Andre må handle for dig i relation til personlige opgaver, dagligdags gøremål,
aktivitet, træning og sociale relationer
Dato for tilsyn
Den 11. august 2015
Tilsynskonsulent
Peter Skovdal
Side 4 af 19
Den samlede vurdering
Socialtilsyn Øst har på vegne af Holbæk Kommune foretaget kommunalt uanmeldt tilsyn på Plejecenter
Møllevang.
Der er Tilsynets oplevelse, at de sundhedsfaglige- og socialfaglige indsatser, der leveres på Møllevang,
udføres svarende til lovkrav. Tilsynet oplever, at de leverede indsatser vurderes og tilrettelægges på
baggrund af den enkelte beboers konkrete og individuelle behov.
Overordnet er det således Tilsynets vurdering, at faglige indsatser fremtræder godt tilrettelagt og
veldokumenterede.
Der konstateres ved tilsynet en positiv velvilje i at følge op på anbefalinger fra tilsynet sidste år. Dette er
gældende for både Sundhedsstyrelsens tilsyn og for det kommunale tilsyn.
Tilsynet vurderer samlet set, at der siden sidste tilsyn har fundet en positiv udvikling sted og at der tages
forskellige kvalitetssikringsinitiativer, samt pågår løbende bestræbelserne på at højne kvaliteten, i de plejeog omsorgsindsatser som leveres til Møllevangs beboere. Tilsynet finder at der siden sidste tilsyn er sket en
positiv udvikling særligt inden følgende områder: dokumentation, rehabilitering, kompetenceudvikling af
medarbejderne, arbejdet omkring kerneopgaverne, samt ikke mindst en markant øget tilstedeværelse i
hverdagen af sygeplejefaglige kompetencer.
Ved Tilsynets færden på Møllevang, fornemmes der en god stemning hos beboerne og hos medarbejderne,
ligeledes oplevede Tilsynet ligeværdig og respektfuld interaktion og kommunikation parterne imellem,
iblandet en god portion godt humør.
Tilsynets samtaler med beboere, pårørende, ledelse og medarbejdere synes at give et billede en hverdag i
trykke rammer, hvor der støtte op omkring den enkelte beboers individuelle behov, med en rimelig grad af
kontinuitet.
Det er Tilsynets vurdering, at der med en tilstedeværelse af faglige kompetencerovervejende, tages hånd på
Møllevangs beboere på betryggende vis. Særlige opleves god opmærksomhed på den store gruppe af mere
eller mindre skrøbelige beboere med demenslidelser, og denne gruppes særlige behov for tryghed og
nærhed i kendte omgivelser.
Ved tilsynet er der observeret eller vurderer forskellige uhensigtsmæssigheder eller mangler:
Ved tilsynet vurderes det, at tilgængelighed af relevant information om Plejecenter Møllevang på kommunes
hjemmeside, fortsat fremstår af ringe/under middel kvalitet.
Ved tilsynet vurderes det, at der fortsat er udfordringer med dokumentation af informeret samtykke.
Ved tilsynet konstateres det, at der fortsat eksisterer udfordringer i forhold til opdatering af Tilbudsportalen.
Ved tilsynet vurderes det, at skriftlige ledelsesmæssige anvisninger til medarbejderne på ikkesundhedsfaglige indsatsområder, er en mangelvare.
Tilsynet konstaterer, at lovpligtige vurderinger af beboernes aktuelle træningsbehov ved kontakt til
kommunen, fremstår manglende ved gennemgang af dokumentationen.
Ovenstående vurderinger og indtryk, reflekteres i nedenstående temabeskrivelser og anbefalinger.
Endelig er det Tilsynet oplevelse på baggrund af interview med pårørende og enkelte beboere, at graden af
tilfredshed med de leverede indsatser er noget varierende.
Anbefalinger samlet op fra vurderinger fra de enkelte temaer
Liste over anbefalinger med henvisning til konkret temavurdering
Tema 1:
Tilsynet anbefaler, at Møllevang øger mængden af tilgængelig relevant information om
Plejecentret på Kommunes hjemmeside.
Side 5 af 19
Tilsynet anbefaler en øget opmærksomhed på dokumentation af det informerede samtykke i
forhold til iværksat sundhedsfaglige behandling.
Tilsynet anbefaler, at oplysninger på Tilbudsportalen opdateres, så der leves op til lovkrav jf.
BEK nr. 1558 af 19/12/2013 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK. 1558 af 19/12/2013
Tema 3:
Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes lokalt værdisæt, med henblik på at understøtte
kontinuitet i leverede indsatser i hverdagen, således dette sker i takt med overordnede
politiske fokusområder for Holbæk Kommune; Holbæk i fællesskab og Kerneopgaver.
Tema 4:
Tilsynet anbefaler, at den lovpligtige overordnede vurdering, jf. Servicelovens § 88, af den
enkelte beboers behov for træning og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale færdigheder
finder sted og dokumenteres.
Opfølgning på sidste års tilsyn
Opfølgning på anbefalinger fra det seneste tilsyn.
1.
Tema 1: Tilsynet anbefaler, at sikre opdatering af Tilbudsportalen svarende til kravene i BEK nr. 1558 af
19/12/2013 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen
2.
Tema 3: Tilsynet anbefaler, at der på Plejecenter Møllevang fortsat arbejdes målrettet med
dokumentationsindsatsen generelt, herunder den samlede borgerjournal og de personalerette instrukser og
procedurer.
3.
Tema 3: Tilsynet anbefaler et øget fokus, dels på indarbejdelse af vedligeholdende træning og vedligeholdelse
af ADL funktioner i den udførte pleje og omsorg, dels at indsatsen fremgår tydelig af dokumentationen,
herunder også SEL § 88 vurderinger.
4.
Tema 6: Det anbefales, at der er mere opmærksomhed på dokumentation af det indhentede informeret
samtykke.
5.
Tema 7: Tilsynet anbefaler, adgangsforholdene snarest muligt bringes i orden, således der leves op til
gældende lovkrav. Møllevang bedes desuden snarest muligt udarbejde en personalerette instruks, i forhold til
håndtering af dørsøgende borgere, samt sikre personalets kendskab til instruksen.
6.
Tema 7: Tilsynet anbefaler, at der arbejdes målrettet med undervisning og udarbejdelse af socialpædagogisk
handleplaner, også med fokus på forebyggelse af magtanvendelser.
Tilsynet konstaterer, at anbefalinger 2, 5 og 6 er taget til efterretning og implementeret.
Anbefalinger 1, 3 og 4 følges op under det enkelte tema. Se relevant temabeskrivelser.
Tema 1: Visitation, afgørelse og information
Ved tilsynet tilkendegives det, at der på Plejecenter Møllevang fortsat er fast praksis for, at beboerne
visiteres til relevante plejepakker. Nye beboere visiteres hurtigt muligt efter indflytning, eksisterende
beboere genvisiteres ved behov.
Beboerne modtager altid visitationsafgørelse, samt medfølgende klagevejledning.
Processen fremstår fortsat systematiseret og velstruktureret.
Ved ny indflytning på Møllevang, modtager beboeren en veludført velkomstpjece, som indeholder relevante
praktiske informationer om Plejecenter Møllevang, præsenteret på en overskuelig måde.
Den nye beboer/pårørende får ”Min Livshistorie” udlevere, som bedes udfyldt, med henblik på bedre
kendskab til beboeren og dermed også bedre tilretning af relevante indsatser for den enkelte.
Der afvikles seneste 1 måned efter indflytning, det tilstræbes hurtigere, indflytningssamtale med den nye
beboer. Pårørende eller værge inviteres med. Fra plejecentret deltager kontaktperson, sygeplejerske eller
Side 6 af 19
leder. Samtalen afvikles efter fast skabelon.
Der er ikke et direkte referat fra indflytningssamtalen, men den medvirker til at danne grundlag t for
helhedsvurdering, som udleveres til den enkelte beboer.
Plejecenter Møllevang, fremgår som de øvrige plejecentre i Holbæk Kommune, af Holbæk Kommunes
hjemmeside. Som de øvrige plejecentre i Holbæk Kommune, har plejecentrets hjemmeside undergået et
redesign og fremstår mere moderne, med øget tilgængelighed, og med en række faktuelle oplysninger.
Tilsynet observerer, at de præsenterede oplysninger overvejende omhandler bygningsmassen. Oplysninger
om værdimæssige tilgange præsenteres ikke; som f.eks. pleje, omsorg og socialt, samt eksempelvis
hverdagsaktiviteter, træning, frivillige, mad og afvikling af måltider med videre.
Det er Tilsynets vurdering at der er en god og velfungerende praksis på Møllevang, i forhold til visitation og
afgørelser, samt omkring diverse formalia i forbindelse med indflytning på plejecentret.
Tilsynet vurderer, at de tilgængelige oplysninger omkring Møllevang på kommunens hjemmeside, er af en
noget spartansk fremtoning. Tilsynet opfordrer til, at der søges inspiration på hjemmesider for plejecentre i
omkringliggende sjællandske kommuner
Tilsynet anbefaler, at Møllevang øger mængden af tilgængelig relevant information om Plejecentret på
Kommunes hjemmeside.
Inddragelse og retssikkerhed
Ved Tilsynets gennemgang af borgerjournaler fremgår det, at den enkelte beboer inddrages relevant, i
forhold til lovpligtig inddragelse jf. serviceloven og sundhedsloven.
På Møllevang er bruger/pårørenderådet nedlagt. Der gøres ved tilsynet overvejelser om at opstarte med
udgivelse af kvartalsvise nyhedsbreve, i forhold til formidling af generel information og nyheder omkring
plejecentret, til beboere og pårørende.
Ved Tilsynets gennemgang af borgerjournaler reflekteres det næsten konsekvent dokumentation af
udveksling af personfølsomme oplysninger; samarbejdet med egen læge, psykiater mv.
I forhold til dokumentation af det informerede samtykke, eksempelvis i forhold til iværksat behandlingstiltag
ved egen læge, genfindes der i nogen grad, med ikke konsekvent dokumentation heraf.
Tilsynet genfinder i overvejende grad dokumentation af indgåede aftale med beboere/værge/pårørende, i
forhold til udveksling af oplysninger, håndtering af økonomi, samt om øvrige praktiske anliggender.
De generelle procedure for håndtering af beboermidler gældende for Holbæk Kommune, genfindes i
instruksmappen og fremstår kendt at medarbejderne.
Beboermapperne Tilsynet har set, fremstår opdaterede med relevant indhold, samt bliver opbevaret
fornuftigt i beboernes bolig.
Tilsynet vurderer, at der fortsat handles med omtanke, i forhold til inddragelse af beboerne og pårørende.
Der tages fortsat de nødvendige skridt for, at værne om den enkeltes retssikkerhed.
Der vurderes dog fortsat et behov for opmærksomhed på dokumentation af informeret samtykke, ved
iværksat lægelig behandling.
Det skal således fremgå af borgerjournalen, både:


når der rettes henvendelse til eksempelvis læge; udveksling af personfølsomme oplysninger
når lægen har ordineret en behandling, at beboer er informeret herom, og har indvilliget i
behandlingen; informeret samtykke
Tilsynet anbefaler en øget opmærksomhed på dokumentation af det informerede samtykke i forhold til
iværksat sundhedsfaglige behandling.
Side 7 af 19
Tilbudsportalen
Plejecentrets tilgængelighed på Tilbudsportalen er kontrolleret i forbindelse med tilsynet. Generelt fremstår
de tilgængelige oplysninger mangelfulde og ikke opdateret.
Tilsynet er bekendt med de udfordringer som eksisterer generelt på hele ældreområdet i Holbæk Kommune,
i forhold til indberetning af data og opdatering af Tilbudsportalen for Kommunens plejecentre.
Ved tilsynet tilkendegives det, at der arbejdes på løsning af problemstillingerne i forhold til Tilbudsportalen,
men at man endnu ikke er nået i mål.
Tilsynet anbefaler, at oplysninger på Tilbudsportalen opdateres, så der leves op til lovkrav jf. BEK nr. 1558 af
19/12/2013 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK. 1558 af 19/12/2013
Tema 2: Målgruppe
Beskrivelse af målgruppe, bekræftes af plejecenterleder værende svarende til beskrivelse i tilsynsrapport
2014. Beskrivelsen gengives herunder.
Plejecenteret Møllevang modtager borgere som visiteres til plejebolig, jf. gældende visitationsregler og
kvalitetsstandard.
Der tilkendegives ikke ændringer i forhold til målgruppen af borgere.
Det beskrives, at hovedparten af borgerne er visiteret til Møllevang primært grundet demenslidelse og behov
for omfattende pleje og omsorg. Relativt få af borgerne visiteres til plejecenteret, grundet aldersvækkelse og
deraf nedsat funktionsniveau.
Der tilkendegives tendens til øget kompleksitet i plejeopgaverne i dagligdagen, eksempelvis nævnes plejen til
borgere med demenslidelse og udad reagerende adfærd. Et andet eksempel, er borgere med diagnoser der
fordrer daglig brug af tekniske hjælpemidler og medicinsk udstyr, som kræver oplæring og undervisning af
personalet på sygehuset.
Tema 3: Metoder, indsatser og opfølgning
Værdigrundlag
Ved tilsynet blev den overordnede værdimæssige tilgang for Holbæk Kommune og arbejdet med
Kerneopgaver drøftet med leder og med medarbejdere. Der blev tilkendegivet et bredt kendskab og
beskrevet igangværende lokale processer i forhold udarbejdelse af lokale værdier og yderligere fokusering af
de lokale kerneopgaver. Det blev tilkendegivet omdrejningspunkter og udgangspunkter i den enkelte beboer,
med værdiladede ord og vendinger; empati, respekt for den enkelte, møde beboer hvor beboer er og
spørgende ind til den enkeltes ønsker og behov.
Det lokale arbejde har således endnu ikke resulteret i endelig produkt, eller i en nedfældet en beskrivelse af
den lokale værdimæssige tilgang på Møllevang. Det er dog Tilsynet vurdering, med de igangværende
processer og med opmærksomheden i praksis på skabelse af en lokalt værdisæt, at Plejecenter Møllevang
er godt på vej til at kunne imødekomme nedenstående anbefaling.
Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes lokalt værdisæt, med henblik på at understøtte kontinuitet i leverede
indsatser i hverdagen, således dette sker i takt med overordnede politiske fokusområder for Holbæk
Kommune; Holbæk i fællesskab og Kerneopgaver.
Side 8 af 19
Ledelsesmæssige anvisninger og dokumentation
I forbindelse med tilsynet, er det lokale instrukser, retningslinjer, procedure og ledelsesmæssige anvisninger
blevet ses af Tilsynet. Procedure mv. opbevares let tilgængelig for medarbejderne.
Samlingen indeholder for hovedsageligt sundhedsfaglige instrukser, som fremstår velbeskrevet og stort set
opdateret, og dækkende i forhold til de leverede sundhedsfaglige indsatser. I forhold til ikke opdatere
instrukser/vejledninger tilkendegives dette, at de lokale udarbejdede instrukser, er sygeplejersken i gang
med at opdaterer, og forventes at være opdateret ultimo 2015.
Tilsynet genfinder i ringe grad instrukser eller ledelsesmæssige anvisninger til medarbejderne, i forhold til
pædagogiske/socialfaglige indsatser. Ligeledes genfinder der i ringe grad instrukser/ledelsesmæssige
anvisninger til medarbejderne i forhold til eksempelvis områder som: afvikling af måltider, rehabilitering,
træningsindsatser; ADL, vedligeholdelse af færdigheder, kommunikation mv.
En række borgerjournaler er blevet udvalgt til stikprøvekontrol i forbindelse med tilsynet. Tilsynet finder,
sammenlignet med tilsynet observationer ved sidste tilsyn, at der ses en god og positiv udvikling af
dokumentationsindsatsen. Den indholdsmæssige kvalitet i dokumentationen synes at være bedret, lige som
der fornemmes øget systematik. Tilsynet finder således ved alle stikprøvekontroller, eksempler på
døgnrytmeplaner, handleplaner og dokumentation af sundhedsfaglige problemstillinger.
Tilsynet finder også flere eksempler på socialpædagogiske handleplansbeskrivelser, samt dokumentation af
rehabiliterende indsatser.
Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentationsindsats i borgerjournalerne har oplevet et synligt
løft siden sidste tilsyn. Tilsynet finder at den igangværende opdatering af instrukser fornuftig. Tilsynet
vurderer, at der generelt er en mangel på skriftlige ledelsesmæssige anvisninger til medarbejder, vedrørende
de ikke-sundhedsfaglige indsatsområder. Den tiltagende velfungerende praksis, på de ikke-sundhedsfaglige
områder, som Tilsynet oplever i praksis udvikler sig i positiv retning, fremstår således ikke tilstrækkeligt
understøttet af ledelsesmæssige anvisninger, som det eksempelvis er tilfældet på det sundhedsfaglige
område.
Der henvises til anbefaling i ovenstående afsnit omkring værdigrundlag.
Kommunikation
Tilsynets samtaler med beboerne og interview med leder og medarbejdere indikerer, at der er stor
opmærksomhed på ligeværdig og ordentlig kommunikation fra medarbejdere og beboere imellem. Ved
tilsynet tilkendegives der klare ledelsesmæssige forventninger til medarbejderne, netop omkring en ordentlig
sober og ligeværdig kommunikation. Disse forventninger fornemmes der tydeligt kendskab til ved Tilsynet
interview med medarbejderne.
Ved gennemgang af medarbejderrettede instrukser og vejledninger, genfindes der ikke konkrete
ledelsesmæssige forventninger/anvisninger i forhold til kommunikation, og forbundne opgaver hermed.
Der henvises til anbefaling i ovenstående afsnit omkring værdigrundlag.
Tema 4: Pædagogiske-, Sundheds- og Helbredsindsatser
Opfølgning på Sundhedsstyrelsens tilsyn
Ved tilsynstidspunktet for det kommunale tilsyn, har der endnu ikke været aflagt besøg af embedslægen på
Plejecenter Møllevang i 2015.
Det kommunale tilsyns opfølgning
Det kommunale tilsyns kommentarer til seneste embedslægetilsyn, fremgår af tilsynsrapport 2014, samt
herunder:
Side 9 af 19
Af embedslæges tilsynsrapport fra 2014 fremgår det:
Sundhedsstyrelsens har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler inden for sundhedsområdet, som
giver anledning til følgende krav:









At ledelsen sikre, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i
det daglige arbejde
At de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige
dokumentation
At der foreligger en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handicap, som er af betydning for
pleje og behandling
At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af
beboernes kroniske sygdomme
At aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes
sundhedsproblemer
At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet
At de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk
At det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give
et habilt samtykke til behandling/varetage sige helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser
varetages helt eller delvis af pårørende eller værge
At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom
beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information fremgår af
dokumentationen
Det er tilsynets indtryk, efter samtale med leder og medarbejdere, samt ved gennemgang af dokumentationen,
at der på Plejecenteret Møllevang er processer i gang, for at imødekomme ovenstående krav fra
sundhedsstyrelsen. Det tilkendegives blandt andet leder, at der er udarbejdet flere handleplaner, at man på
Møllevang er i gang med implementering.
Det oplyses videre, at Embedslægeinstitutionen vil aflægge Plejecenteret Møllevang tilsynsbesøg i 2015.
Tværfaglighed og sammenhæng
Tværfaglighed
Der er på Plejecenter Møllevang ikke fast ansat centersygeplejerske, men er som de øvrige plejecentre i
Holbæk Kommune tilknyttet en mindre gruppe af sygeplejersker. Denne organisatorisk centralt placerede
gruppe af sygeplejersker, varetager udelukkende de sygeplejefaglige opgaver på kommunes plejecentre.
I dagligdagen betyder dette, at der er huskendt sygeplejerske tilstede dagligt, resulterende i en oplevelse af
kontinuitet og opfølgning på indsatser i dagligdagen, samt god mulighed for faglig sparring.
I realiteten er der tale om en stærk parallel til, at der faktisk er en fast centersygeplejerske ansat lokalt på
plejecentret.
Sygeplejersken har det overordnede ansvar, i forhold til at beboernes helbredsmæssige behov sikres, det
sikres blandt andet ved en velkendt praksis for delegering af sundhedsfaglige opgaver, faglig sparring,
undervisning og oplæring af det social- og sundhedsfaglige personale.
Sygeplejersken varetages desuden en del opgaver vedrørende udarbejdelse af sundhedsfaglige, samt ofte
primus motor i opstart og udarbejdelsen af handleplaner, især hvor det vedrører særlige sundhedsfaglige
problemstillinger for beboerne.
Beboernes særlige helbredsmæssige behov, henunder de særlige indsatser for beboere med demens- og
psykiske lidelser, understøttes desuden ved inddragelse af relevante eksterne samarbejdspartnere.
I tillæg til samarbejdet med beboernes egne læger, beskrives fra Møllevang eksisterende samarbejder med
VISO, kommunale demenskonsulenter, psykolog, gerontopsykiatri, neurolog, ernæringskyndige fra
nærtliggende centralkøkken, inkontinensspecialist, fysioterapeut/ergoterapeuter m.fl.
Side 10 af 19
Det er Tilsynets vurdering, at den øgede tilstedeværelse af sygeplejefaglige kompetencer i hverdagen, som
følge af omorganisering i sygeplejen, er en stærk medvirkende faktor for den kontinuitet i indsatserne,
Tilsynet fornemmer finder sted i hverdagen.
Tilsynet oplever således, at der er mere opmærksomhed på en bredfaglighed i indsatserne for den enkelte
beboer, og en højere grad af inddragelse af relevante kompetencer, end oplevelse var ved sidste tilsyn.
Tilsynet vil dog opfordre til, at der på Møllevang gøres sige overvejelser om øget inddragelse af flere
socialfaglige/pædagogiske kompetencer fremadrettet, i forhold til at opnå en endnu bredere tilgang til den
enkelte beboer, og levering af relevante indsatser, sundhedsfaglige, såvel som socialfaglige.
Sammenhæng
Sammenhæng i indsatserne til beboerne, i samarbejde med samarbejdspartnere i egen og andre sektorer,
drøftes i forbindelse med tilsynet.
Samarbejdet med den centrale visitation beskrives fungerende, om end sparsomt. Det opleves ofte som
envejs kommunikation, information videregives; orientering om ny beboer flytter ind, samt en vejledende
funktionsvurdering. Der beskrives ikke meget sparring omkring den enkelte beboer.
Der tilkendegives et overvejende godt samarbejde med sygehusene. Informationsniveau ved eksempelvis
udskrivelser, beskrives således overvejende velfungerende. Der beskrives dog forsat indimellem ventetid på
behandlingsplaner i forbindelse med udskrivelser, og der er beskrives indimellem en del udfordringer i
forhold til medicinskemaer og afstemning heraf.
Ligesom ved de øvrige plejecentre Tilsynet har besøgt i Holbæk Kommune indeværende år, tilkendegives
der også fra Møllevang udfordringer i samarbejdet med hjemmeplejen.
Der savnes næsten konsekvent bedre og mere information omkring den enkelte beboere, i forhold til
leverede indsatser, iværksatte og igangværende behandlinger og tiltag, både jævnfør sundhedsloven og
serviceloven.
Generelt opleves handleplaner en mangelvare; ofte er oplevelsen, at der skal startes forfra.
Tilsynets gennemgang af dokumentationen syntes i overvejende grad at understøtte og bekræfte
ovenstående betragtninger.
Beboere med demens
Der beskrives et fungerende samarbejde med de kommunale demenskonsulenter, som inddrages ad hoc,
ved konkrete demensrelaterede problematikker hos møllevangs beboere.
Der beskrives et meget velfungerende samarbejde med VISO (den nationale Videns- og
Specialrådgivningsorganisation), som har været inddraget i flere forløb omkring beboere med særlige
demensrelaterede udfordringer. Samarbejdet har blandt andet resulteret i socialpædagogiske handleplaner
og ændringer i tilgangen til udadreagerende beboere, faglig sparring og drøftelser de pædagogiske indsatser
og tiltage til beboerne.
Ved tilsynet gennemgang af dokumentationen, ses der velbeskrevne eksempler særlige demensrelaterede
indsatser, som giver et fingerpeg om, at der i praksis er god opmærksomhed på tryghedsskabende og
værdighedsbevarende indsatser for den skrøbelige beboer.
Det er Tilsynets vurdering, at der er god opmærksomhed på den skrøbelige beboer med demens i praksis,
og at indsatsen i nogen grad, særligt hvor der indsats- og behandlingsmæssige udfordringer, bliver
understøttet af i dokumentationen.
Tilsynet vil dog opfordre til, med henblik på øget kontinuitet i de leverede indsatser, at de demensrelaterede
indsatser i højere grad beskrives i den borgerrettede journal.
Side 11 af 19
Rehabilitering
Tilgang og systematik
Siden sidste tilsyn, er forventninger til den rehabiliterende indsats blevet overordnet defineret i Holbæk
Kommune. Samtlige er der centralt fra i Holbæk Kommune blevet tilbudt og gennemført medarbejderrettet
kursus- og undervisningsaktivitet om rehabilitering for alle medarbejderne i ældreområdet. Kursus og
undervisning blev afviklet med fokus på den rehabiliterende indsats generelt, samt på den rehabiliterende
indsats for den enkelte beboer. Medarbejderne på Møllevang har deltaget heri.
Lokalt på Møllevang oplever Tilsynet det, at den øgede opmærksomhed på rehabilitering har båret en del
frugt. Der afvikles nu løbende mødeaktivitet omhandlende rehabilitering (Rehab-Møder), hvor relevante
kompetencer inddrages, med henblik på tilrettelæggelse, afvikling og opfølgning af og på rehabiliterende
indsatser. Det primære hensyn beskrives som: ”Generhvervelse af funktionalitet, baseret på beboeres
ønske”.
Ved gennemgang af udvalgte borgerjournaler, genfinder Tilsynet rehabiliteringsindsatser veldokumenteret,
og bærer tydeligt præg, af en styrket indsats på rehabiliteringsområdet.
Det anslås at omkring halvdelen af beboerne er blevet vurderet i forhold til rehabiliterende indsatser, samt
tilkendegives at arbejdet fortsætter fremadrettet.
Tilsynet vurderer, at der har fundet en god og positiv udvikling sted i forhold til den rehabiliterende indsats på
Møllevang. Tilsynet opfordrer til at fortsætte med denne positive udvikling fremadrettet.
Træning og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale færdigheder
Den konkrete indsats; Servicelovens §§ 86 + 88
Som ved sidste tilsyn, genfindes der i dokumentationen eksempler på lovpligtige vurderinger af beboernes
træningspotentiale jf. serviceloven § 88. Vurderinger genfindes dog ikke konsekvent, vurderes fortsat til at
være relativt lavt.
Tilsynet finder, at den øgede opmærksomhed på rehabilitering, har en afsmittende positiv effekt på øvrige
træning- og vedligeholdende indsatser. I sær tilkendegives der fra leder, såvel som medarbejderne, at det
finder sted i sær i praksis.
Ved gennemgang af udvalgte borgerjournaler, genfinder Tilsynet eksempler på beskrivelser og
tilrettelæggelse af indsatser, omhandlende træning og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale
færdigheder.
Tilsynet vurderer, at der er fundet en positiv udvikling sted på Møllevang, i forhold til indsatserne for træning
og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale færdigheder; at det især finder sted i praksis, men
dokumentationen halter lidt efter.
Tilsynet opfordrer til øget opmærksomhed på dokumentation af træning og vedligeholdende indsatser, som
leveres til den enkelte beboer, henunder også opfølgning og evaluering.
Tilsynet anbefaler, at den lovpligtige overordnede vurdering, jf. Servicelovens § 88, af den enkelte beboers
behov for træning og vedligehold af fysiske, psykiske og sociale færdigheder finder sted og dokumenteres.
Beboere med ernæringsproblematikker
Tilsynet oplever, at der generelt følgende den vedtagne kostpolitik i Holbæk Kommune, på Plejecenter
Møllevang.
Alle beboere tilbydes løbende ernæringsscreening, herunder vægt kontrol, udregning af BMI, samt tilbud om
opfølgende tiltag ved afvigelser fra normalværdier. Tilsynet oplever at disse sundhedsfaglige tiltag fremstår
velbeskrevet i borgerjournalerne.
Side 12 af 19
Afvikling af måltider, spisesituationer generelt, herunder også inddragelse af de enkelte beboere er blevet
drøftet med leder og medarbejdere. Det er også i år Tilsynets indtryk, at der Møllevang gøres relevante
overvejelser om hvordan maden serveres, vigtigheden af at tilbyde og give den enkelte borger et valg,
vigtigheden af at værne om og forsøge at sikre hyggen i spisesituationen.
Tilsynet vurderer, at der tilbydes og afvikles en række relevante sundhedsindsatser og tiltag, for finder sted
på betrykkende vis.
Tilsynet vurderer, at der eksisterer en velfungerende praksis i forhold til afvikling af spisesituationerne og der
er etableret hvad der fremstår som velfungerende traditioner omkring måltidet. Tilsynet savner dog af de
leverede indsatser i højere grad fremgår af dokumentation. Tilsynet savner også ledelsesmæssige
anvisninger til medarbejderne, i forhold til værdier og forventninger til afvikling af måltiderne.
UTH – Utilsigtede Hændelser
Som ved sidste tilsyn, tilkendegives der fast praksis i forhold til rapportering af utilsigtede hændelser, og
samt efterfølgende lokal opfølgning.
Der tilkendegives opmærksomhed på 4 kommunale fokuspunkter vedrørende utilsigtede hændelser:
Medicinhåndtering, patientuheld, sektorovergange og infektioner, tilkendegives også opmærksomhed på
rapportering af fejl vedrørende hjælpemidler.
Tilsynet oplever en god opmærksomhed generelt, i forhold til generelt opfølgning på utilsigtede hændelser,
samt på forebyggelse af at utilsigtede hændelser gentages.
Mere information omkring utilsigtede hændelser findes på Dansk Patientsikkerheds Database www.dpsd.dk
Tema 5: Inddragelse af frivillige, aktiviteter og arrangementer
Aktiviteter for beboerne på plejecenter Møllevang er overvejende medarbejder styrret.
Det beskrives, som ved sidste tilsyn, at der arbejdes med at skabe aktiviteter i hverdagen for beboerne.
Aktiviteter er fortsat overvejen medarbejderdrevet, og der beskrives at der tilstræbes at blive afviklet
forskellige aktivitetstiltag i hverdagen, både med fysiske islæt, samt arrangementer af mere socialt indhold.
Der afvikles forsat indimellem køreture/oplevelsesturer rundt om på Sjælland.
Der beskrives fortsat et eksisterende samarbejde med nærliggende aktivitetscenter, hvor borgerne på
Møllevang har mulighed for at deltage i diverse arrangementer.
Det er ikke lykkes med øget tilgang eller rekruttering af flere frivillige tilknyttet Møllevang, siden sidste tilsyn.
Frivillige medarbejdere beskrives meget begrænset og de få som er tilknyttet, bærer mere præg af at være
besøgsvenner til enkelte af beboerne.
Tilsynet vurderer, at der på Plejecenter Møllevang er opmærksomhed på afvikling af forskellige aktiviteter og
arrangementer for beboerne. Rekruttering og inddragelse af frivillige medarbejdere fremstår dog fortsat lidt
trægt, og Tilsynet opfordrer til øget opmærksomhed på at rekrutterer flere frivillige medarbejdere til
Plejecenteret.
Tema 6: Kompetencer, uddannelse & kvalitetssikring
Medarbejdergruppen på Plejecenter Møllevang er sammensat af ¾ social go sundhedshjælpere og ¼ social
og sundhedsassistenter. Dertil kommer et mindre antal fast tilknyttet timelønnede vikarer.
Nye medarbejdere introduceres efter fast introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet er blevet revideret
siden sidste tilsyn, og beskrives velfungerende af interviewede medarbejdere.
Personalegennemstrømningen tilkendegives at leder som værende lav.
Sygefraværet tilkendegives værende omkring 7 %.
Side 13 af 19
Rygepolitik for ansatte i Holbæk Kommune, er implementeret på Plejecentret.
I forhold til varetagelse af delegerede ydelser fra læge og sygeplejerske, arbejdes der efter de generelt
godkendte standarder og retningslinjer for personalet i ældreområdet, Holbæk Kommune.
Der tilbydes årligt medarbejderudviklingssamtaler (MUS) eller gruppeudviklingssamtaler (GRUS) til
medarbejderne. Leder tilkendegiver at afvikling af MUS samtaler i indeværende år er godt i gang.
Som ved de øvrige Plejecentrer i Holbæk Kommune, har de fleste af medarbejderne modtager undervisning
i ”Blomstermodellen” for år tilbage, og der tilkendegives fortsat at blive arbejdet efter denne.
Det beskrives, at der arbejdes efter en del af Kitwoods ideer, i forhold til tilgangen til den demente beboer.
Alle medarbejdere har siden sidste tilsyn gennemført kursus/undervisning i rehabilitering, og der arbejdes
lokalt med videre med øget fokus på rehabiliterende indsatser.
Til efteråret 2015 er det planlagt uddannelsesforløb for en del af medarbejderne; grundkursus i Marte Meo
Metoden, som er en metode baseret på udviklingsstøttende kommunikationsprincipper (konkret og
løsningsorienteret, udgangspunkt i eksisterende ressourcer, fokus på muligheder frem for begrænsninger).
Der er planlagt kursusaktivitet for en del af medarbejderne primo 2016, omhandlende aktivitet og
erindringsdans.
I forhold til en generel styrkelse af dokumentationsindsatsen, beskriver leder en række initiativer er i gang
eller på vej til at blive implementeret. Initiativer omhandler udarbejdelse af konkrete funktionsbeskrivelser i
forhold til dokumentationsansvarlige medarbejdere, opdatering af instrukser og tjeklister, undervisning af
medarbejdere, gruppe eller sidemand; fokusområder på udarbejdelse af handleplaner, døgnrytmeplaner og
rehabiliteringsplaner, samt brug af omsorgssystemet.
Der tilkendegives at der ofte er god mulighed for kollegial sparring omkring indsatserne. Videregivelse af
information i hverdagen beskrives nogenlunde fungerende. Den faglige sparring mellem sygeplejerske og
social og sundhedsassistenterne beskrives velfungerende og med rimelig hyppighed.
Der beskrives endvidere løbende mødeaktivitet med jævne interval, såvel beboer-, som medarbejderrettet.
Tilsynet vurderer, at der er en god opmærksomhed omkring kompetencer, uddannelse & kvalitetssikring på
Plejecenter Møllevang. Tilsynet finder især indsatserne omkring dokumentation og opkvalificering af
medarbejderne kompetencer i den forbindelse positivt. Tilsynet vil følge udviklingen ved næste tilsyn.
Tema 7: Magtanvendelse
Tilsynet genfinder klare medarbejderrettede instrukser for håndtering af magtanvendelser. Der tilkendegives
fortsat kendskab til instruksen, som ligeledes findes lettilgængelig for medarbejderne.
Der har været indberettet magtanvendelser siden sidste tilsyn. Alle magtanvendelse er fundet lovlige.
Der tilkendegives fortsat ikke nogen besøgsrestriktioner.
Der visiteres til nødkald efter behov.
Ved gennemgang af borgerjournaler, genfinder tilsynet flere eksempler på socialpædagogiske
handleplansbeskrivelser fremgå af døgnrytmeplanerne, samt fortsat også reelle handleplaner for vedrørende
borgere, hvis sygdomsforløb fordrer en særlig planlagt tryghedsskabende pædagogisk indsats, for at
forebygge unødige magtanvendelser.
Der tilkendegives i tillæg en eksisterende god praksis for kollegial sparring, vedrørende tilrettelæggelse af
indsatser af en særlig tryghedsskabende karakter.
Som tidligere beskrevet under andet tema, er inddrages VISO, distriktspsykiatri og demenskonsulenter ved
behov, og disse samarbejder beskrives velfungerede.
Ved tilsyn i 2014, blev der observeret udfordringer med dørforholdene og giver følgende anbefaling: ”Tilsynet
anbefaler, adgangsforholdene snarest muligt bringes i orden, således der leves op til gældende lovkrav. Møllevang
Side 14 af 19
bedes desuden snarest muligt udarbejde en personalerette instruks, i forhold til håndtering af dørsøgende borgere, samt
sikre personalets kendskab til instruksen”.
Tilsynet konstaterer ved dette tilsyn, at anbefalingen er imødekommet, og finder ikke problemstillinger
vedrørende dørforhold.
Tilsynet vurderer samlet set, at håndtering af magtanvendelser på fortsat finder sted på en betryggende vis
på Plejecenter Møllevang. Tilsynet ses en positiv udvikling i forhold til dokumentationsindsatsen, som i
tiltagende positiv grad fremstår at følge rimelig trop med de indsatser som leveres i praksis.
Tilsynet opfordrer til, at der fortsat holdes fokus, så den positive opmærksomhed på forebyggelse af
magtanvendelser og pædagogiske indsatser fortsætter og udvikles videre.
Tema 8: De fysiske rammer
Beskrivelse af de fysiske rammer som den fremgik af tilsynsrapporten 2014, er ved dette tilsyn blevet
bekræftet af plejecenterleder. Beskrivelser gengives herunder:
Plejecenteret Møllevang omfatter i alt 28 boliger opdelt i 2 enheder, med henholdsvis 12 etværelses boliger og
16 toværelsesboliger. Til hver enhed er der tilknyttet modtager køkken og fællesarealer (gangareal, spisestue,
tv stue mv.).
Etværelses boligerne består af en kombineret stue og soveværelse, samt bad- og toiletfaciliteter. Disse boliger
fremstår små, og de pladsmæssige begrænsninger, besværliggør muligheden for, at indrette boligerne med
relevante hjælpemidler, og dermed imødekomme eventuelle fysiske handicap.
Det beskrives ved tilsynet, at etværelses boligerne overvejende grad anbefales/søges anvendt til borgere med
demenslidelse og behov for trygge og overskuelige rammer.
Toværelsesboligerne består af opdelt soveværelse og stue, adskilt af foldedør, hertil bade- og toiletfaciliteter.
Boligerne rummer muligheden for, at indrette med relevante hjælpemidler, og dermed imødekomme eventuelle
fysiske handicap.
Omkring Møllevang er der mindre haveanlæg, atriumgård, gangstier og grønt område, hvortil der er adgang fra
fællesarealerne. , som for Tilsynet fremstår tryghedsskabende for målgruppen.
De fysiske rammer skønnes egnet til målgruppen.
Tema 9: Tilfredshed med indsatsen
I forbindelse med tilsynet er der afviklet interviews med et repræsentativt udsnit af beboere, samt med
pårørende til beboere, der ikke selv vurderes at kunne overskue konsekvenser af egne beslutninger og
handlinger.
I nedenstående indikeres beboere og pårørende tilfredshed/utilfredshed:

Information: Tilfredshed med udleveret materiale. Tilfredshed med informationsniveau, samt
overholdelse af aftaler. Ønske om øget mængde af relevant information på internettet blev
tilkendegivet af pårørende. Der blev bekræftet modtagelse af visitationsafgørelse, samt
klagevejledning.

Personlig hjælp: Der blev tilkendegivet blandet tilfredshed med indsatsen, varierende mellem
tilfreds og mindre tilfreds.
Flere pårørende havde opfattelse af, at medicinering indimellem bliver glemt, særligt når der
anvendes vikarpersonale på plejecentret. Ligeledes udtrykkes der blandet tilfredshed med leverede
indsatser i forhold til vedligeholdende træning og den personlige pleje.
Side 15 af 19

Praktisk hjælp: utilfredshed med rengøringsstandard hver 3. uge, dog tilfredshed når rengøringen
bliver udført.

Maden: Blandet tilfredshed, delte meninger om smag og kvaliteten.

Kommunikation: der opleves overvejende en god og sober tone på plejecentret, dog kan stressede
perioder godt fornemmes blandt plejepersonalet, i forhold til tiltalte form og rummelighed.

Medarbejdernes kompetencer: Overvejende tilfredshed med faste personale. Der tilkendegives
markant mindre tilfredshed med vikar personale og indsatser der leveres heraf.

Kontaktperson systemet: beskrives overvejende velfungerende.

Nødkald, udtrykkes generel tilfredshed.

Muligheden for frisk luft og fysisk bevægelse, Beboer tilkendegav rimelig tilfredshed leverede
indsatser. Pårørende tilkendegave at udbuddet af aktiviteter er for lille, og at det opleves at
personalet ikke har nok tid til at tage hånd om den enkelte. Flere én-til-én aktiviteter blandt gå ture
eller lignende udendørs aktiviteter efterlyses. Øget mulighed for mere daglig vedligeholdende
træning efterlyses.

Trivsel, aktivitet, beskæftigelse: se ovenstående

Fysiske rammer ude og inde: tilfredshed med de fysiske rammer, gode omkringliggende arealer.
Der fremkom ønske om øget brug af omkringliggende arealer i sommerhalvåret.

Inddragelse i beslutning om egen forhold og inddragelse af nærmeste pårørende: udtrykkes
generelt tilfredshed

Administration af beboermidler: tilfredshed.
Side 16 af 19
Datakilder
Interviews
Leder
☒
Beboer
☒
Medarbejdere
☒
Pårørende
☒
Sagsbehandler / visitator
☐
Observationer
Besigtigelse fysiske rammer
☒
Aktivitet
☒
Besigtigelse dørforhold
☒
Beskæftigelse
☒
Relationer
☒
Sundhedsinitiativer
☒
Organisationsplan
☒
Vedtægter
☐
Personalehåndbog
☒
Forretningsorden evt. referater
☐
Medarbejderlister med formelle uddannelser
☒
Dokumentation for uddannelse
☒
Retningsliner for indkaldelse af interne/eksterne vikarer
☐
Introduktionsprogram
☒
Tjenesteliste
☒
Sygefraværsstatistik
☒
Praksisbeskrivelser, Retningslinjer, Instrukser
☒
Tilbudsportalen
☒
Lovpligtige indberetninger; magt/overgreb.
☒
Ydelsesbeskrivelse
☒
Journaler, handleplaner, udviklingsplaner
☒
Diverse borgerrettet information
☒
Beskrivelse af teoretisk metodegrundlag
☒
Lovpligtig rapportering af UTH
☒
Organisation og økonomi
Faglige kompetencer
Pædagogik, Helbred, retssikkerhed
Andet
Holbæk Kommunes Ældrepolitik
Holbæk Kommune Kvalitetsstandard Plejeboliger
Marte Meo Metoden
Side 17 af 19
Bilag
Lovgrundlag ved tilsyn for plejeboliger
Serviceloven LBK 1023 af 23. september 2014
§ 151. Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale
opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser,
kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til
kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.
Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år
foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om
boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i
kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager
kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller
personer, der udfører opgaver på området.
Lov om Socialtilsyn LBK 608 af 12. juni 2013
§ 3. Socialtilsynet kan udbyde
1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller
socialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud og
2) udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf.
§ 148 a, stk. 4, i lov om social service.
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK 1558 af 19. december 2013
§ 3. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale,
regionale og private tilbud, jf. 14, stk. 1, i lov om social service:
Stk. 2. Tilbudsportalen indeholder også oplysninger om:
1) Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven.
2) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen
boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med
særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
3) Plejehjem efter § 192 i lov om social service.
4) Almene plejeboliger, der er omfattet af § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.
eller boliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.
5) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.
Anvendt tilsynsmetode
Tilsynet er gennemført som et uanmeldt tilsyn, eventuelt med deltagelse af 2
tilsynskonsulenter.
Tilsynet er blevet vist rundt i plejecentret med henblik på at skabe sig et billede
fysiske rammer og aktivitet / trivsel i nuet.
Under rundvisningen er der med beboeraccept beset en plejebolig, hvor
borgermappe fremvises og der vurderes for overholdelse af krav til opbevaring af
personfølsomme data.
I forbindelse med dette er der foretaget observationer i forhold til trivsel og levering
af ydelser inden for pleje, omsorg, aktivitet og forplejning.
Side 18 af 19
Der er suppleret med observationer i forhold til sociale aktiviteter og mundtlig
kommunikation.
Ved Tilsynets færden i huset, er beboerne observeret i forhold til tilfredshed med
plejecentrets levering af ydelser. Ved rundvisningen er tilstedeværende beboere
udspurgt i forhold til tilfredshed med ydelser.
Der er gennemført interview med ledelsesrepræsentant, oftest plejecenterleder.
Efterfølgende er centersygeplejerske interviewet (om muligt).
3-4 (afhængig af centret størrelse) medarbejdere er interviewet i et fælles interview.
Det kan være relevant at interviewe aktivitetsmedarbejdere /terapeuter og evt.
pædagoger, hvis disse er en del af medarbejdergruppe individuelt eller i fælles
interviews.
3-5 (Afhængig af centrets størrelse) af Tilsynet tilfældigt valgte beboere er
interviewet i forhold til tilfredshed med centrets ydelser. Ved beboere, der ikke kan
overskue beslutninger om egne forhold, er nærmeste pårørende med beboers
accept, efterfølgende blevet telefonisk interviewet.
I forhold til 5 (minimum 10 %) af beboere er dokumentation gennemgået med fokus
på krav fra love og rammer. Dette er sket forud for tilsynet eller under tilsynet, for at
tilse love og regler i forhold til dokumentation er overholdt, om indsatser er til stede
og bliver fulgt op og om det skrevne sprog vurderes som værdigt og professionelt.
Tilsynet resulterer i konkret tilsynsrapport. Tilsynsrapporten indeholder opfordringer
eller anbefalinger for kvalitetssikring. Det er bestiller der fortsat er ansvarlig for
opfølgning, samt klassificering af anbefalinger som påbud.
Socialtilsyn Øst vil hvor vi finder det relevant fremkomme med anbefalinger om
påbud.
Side 19 af 19