Bilag 2.3.a - PID for FODS 8.3

Transcription

Bilag 2.3.a - PID for FODS 8.3
Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015
Projektinitieringsdokument (PID)
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
delinitiativ 8.3: ”Kvalitet og
deklaration af miljødata –
overfladevand: Vandløb, sø og marine
områder”
Godkendt af styregruppen den 1.03.2015
Godkendt af bestyrelsen for DMP den. xx.xx. 2015
Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen
Produkt: PID, ver. 1.6
Indhold
1.
STAMDATA ............................................................................................ 3
2.
FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET .............................................. 3
3.
AFGRÆNSNING...................................................................................... 7
4.
MÅL OG SUCCESKRITERIER ..................................................................... 8
5.
ØKONOMISKE HOVEDTAL OG FINANSIERING .............................................. 9
6.
GEVINSTER ......................................................................................... 11
7.
TEKNISK LØSNING ................................................................................ 12
8.
LEVERANCER ...................................................................................... 14
9.
ORGANISERING ................................................................................... 16
10. TILRETTELÆGGELSE OG TIDSPLAN......................................................... 19
11. AFHÆNGIGHEDER ................................................................................ 20
12. KVALITET ............................................................................................ 21
13. RISICI ................................................................................................. 23
14. INTERESSENTER.................................................................................. 23
15. KOMMUNIKATION ................................................................................. 24
16. TOLERANCER ...................................................................................... 25
17. RAPPORTERINGSKRAV ......................................................................... 26
18. REVISIONSHISTORIK ............................................................................. 27
19. BILAG ................................................................................................. 28
PRODUKTBILAG A: GEVINSTDIAGRAM ............................................................ 28
PRODUKTBILAG B: GEVINSTDETALJER ........................................................... 28
PRODUKTBILAG C: RISIKOREGISTER .............................................................. 28
[2]
1. Stamdata
Stamdata
Projektnavn (forventet)
FODS 8.3 – Kvalitet og deklaration af miljødata – overfladevand: Vandløb,
sø og marine områder
Journalnummer
[Indsæt nummer - valgfrit]
Projektleder
Henrik Steenfelt, Danmarks Miljøportal
Projektets primære formål
Kvalitetsløft
Nuværende fase
Anskaffelse – specificering
projektets navn ’FODS 8.3’ knytter an til det nummer initiativet har i den Fællesoffentlige
Digitaliseringsstrategi (FODS). Projektets analyse er udført i regi af de fællesoffentlige parters
forretninger er overdraget til implementering under Danmark Miljøportal (DMP). PID’en er
derfor revideret i forhold til den nye organisering under DMP.
2. Forretningens formål med projektet
2.1
Den nuværende situation (baggrund)
På dataområdet har Miljøministeriet (MIM), kommunerne/KL og Danske Regioner siden 2007
indgået i det fællesoffentlige partnerskab omkring Danmarks Miljøportal (DMP). I forbindelse
med kommunalreformen blev der under DMP etableret 9 fællesoffentlige fagdatasystemer for
overfladevandsområdet. 3 databaser er i perioden 2010-2014 udfaset og erstattet af en ny
punktkildedatabase (PULS).
De 6 fællesoffentlige fagdatasystemer, der findes i dag for overfladevandsområdet (vandløb,
sø og marine områder), er:
STOQ:
WinBio
WinRambi
MFSBase
FiskBase
AquaBase
fysiske og kemiske data for vandløb, søer og marine områder inkl.
miljøfremmede stoffer (vandfase og sediment) fyto- og zooplankton for søer og
marine områder, samt vegetationsdata for søer
vegetation og biologiske data for vandløb
biologiske data for marine områder
miljøfremmede stoffer for søer og marine områder (biota)
fiskedata søer og marine områder
vegetationsdata for marine områder
Projektet omfatter også overfladevandsdatabasen ODA, som er udviklet i samarbejde mellem
AU/DCE og Miljøministeriet. ODA-databasen indeholder MIM’s kvalitetssikrede data.
Kommunernes er pt. under konsolidering i ODA.
Systemerne under Danmarks Miljøportal og ODA-systemet indeholder en væsentlig del af de
data som vandforvaltningen i kommunerne og staten bygger på.
Medarbejdere i staten, kommunerne og tilknyttede eksterne konsulenter har mulighed for at
logge på Miljøportalens systemer og inddatere data. Endvidere anvendes en række af
systemernes funktionaliteter til beregninger / dataudtræk i forbindelse med
vandforvaltningsmæssige opgaver som f.eks. udarbejdelse og udmøntning af vandplaner.
[3]
De nuværende 6 fagsystemer er alle udviklet i starten af 1990’erne til amternes forvaltning af
overfladevandsområdet. Det forretningsmæssige behov i kommunerne, staten og regionerne
er i dag et andet end det, de nuværende fagsystemer understøtter. 1
De nuværende fagsystemer er baseret på gammel teknologisk platform, og vedligeholdelsen af
systemerne har tætte personmæssige afhængigheder hos forskellige store og meget små ITleverandører. Der er en stor personmæssig sårbarhed hos leverandørerne, der hver især har
en og kun en navngiven medarbejder, der er allokeret til opgaverne vedrørende
fagsystemerne. Det har tidligere vist sig vanskeligt at få prioriteret udviklingsopgaver på flere
af systemerne, hvilket har medført, at det har taget uforholdsmæssigt lang tid at få
implementeret ændringer i fagsystemerne.
Figur 1. Det nuværende systemlandskab (AS-IS) på overfladevandsområdet.
Den anvendte teknologi i de eksisterende fagsystemer er efterhånden så gammel, at der på
nuværende tidspunkt er behov for at iværksætte foranstaltninger, der sikrer brugernes
fortsatte adgang til data.
Derudover består systemporteføljen på overfladevandsområdet af PULS (Punkt Udlednings
System), som er database for punktkilder (renseanlæg, regnbetingede udløb og dambrug).
PULS drives også af DMP. Som fagsystem for hydrometriske data anvender staten en version
af HYMER, som drives af AU/DCE. Hovedparten af kommunerne anvender også HYMER, men i
en version der drives af Orbicon. PULS og HYMER er ikke en del af dette projekt, bortset fra at
der skal etableres løst koblede snitflader til dem.
Staten og kommunerne vedligeholder overfladevandsdata i de seks fagsystemer. Data
inddateres ved direkte indtastning i systemerne via brugerfladen, import af Standat-filer eller
andre filformater. Myndigheder har mulighed for at trække data ud via fagsystemerne, og der
ligger en række forretningsmæssige funktioner/funktionaliteter i brugergrænsefladerne i de
seks nuværende fællesoffentlige fagsystemer.
MIM har, i samarbejde med AU/DCE, siden 2005 udviklet overfladevandsdatabasen ODA.
Oprindeligt var ODA planlagt til at danne grundlag for ny overfladevandsdatabase. Derfor blev
der aftalt en overgangsløsning, hvor data fra fagsystemerne dagligt overføres til ODA, hvor de
1
Arbejdsgange. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi delinitiativ 8.3: ”Kvalitet og deklaration af miljødata
– overfladevand: Vandløb, sø og marine områder” v/ NST og KL den 7. maj 2014
[4]
kvalitetssikres og kvalitetsmærkes via en web-baseret brugerflade. Oprindeligt var det kun
statens data, der blev overført til ODA, men som led i Vand på DAI-projektet overføres
kommunernes data nu også til ODA, dog uden kvalitetssikring. Herefter gennemgår
udelukkende statens data et kvalitetssikringsforløb, jf. retningslinjer aftalt mellem staten og
fagdatacenteret AU/DCE. Kommunerne har ikke haft del i ODA og har dermed ikke adgang til
kvalitetssikringsapplikationen i ODA.
Data om overfladevand findes altså i dag i flere adskilte databaser, hvorfra det ikke
umiddelbart er muligt, på en effektiv måde, at anvende data på tværs af systemerne ifm.
forvaltningsmæssige opgaver, herunder udarbejdelse af tilstandsrapporter, planer, indsatser
mv. Data er samtidig ikke standardiserede og kun delvist kvalitetsmærkede.
2.2
Formålet med projektets løsning
Projektet realiserer digitaliseringsstrategiens initiativ 8.3. Formålet med projektet er således
dels at erstatte de forældede systemer og databaser med nyt fælles fagsystem, dels at
forbedre datagrundlaget på overfladevandsområdet på tværs af myndigheder og sikre offentlig
adgang til disse data. Dette opnås gennem:
•
•
•
•
•
•
standardisering af data og metadata
standardisering af kvalitetsmærkning
implementering af metoder til sikring af at kvalitetsmærkning gennemføres
etablering af standardiserede snitflader til indlæsning af nye data, herunder fra
myndigheder, laboratorier og andre, der indsamler og analyserer måledata
etablering af fælles fagsystem med fælles funktioner og underliggende fælles database
etablering af interface til offentlighedens tilgang til data via DMP herunder Danmarks
Arealinformation (DAI)
Det primære formål med projektet er således, i IT-projektmodellens forstand, et kvalitetsløft.
2.3
Projektets bidrag til strategiske mål
En effektiv forvaltning hos staten, kommunerne og regionerne kræver, at de nødvendige data
effektivt kan omsættes til et beslutningsgrundlag for myndighederne, hvilket forudsætter, at
data er pålidelig, dækkende og let tilgængelig. Da datagrundlaget fremadrettet i langt højere
grad vil blive anvendt fællesoffentligt, er det vigtigt, at brugerne har adgang til metadata2
omkring kvaliteten af de hentede data. I den forbindelse er kvalitetsmærkerne med til at sikre,
at alle data kvalitetssikres til et aftalt niveau, og at alle data bliver kvalitetssikret på en
ensartet og velbeskrevet måde. Kvalitetsmærket tilknyttes de enkelte undersøgelser og
måleresultater i databasen.
Ambitionsniveauet ift. kvalitetssikring skal fastlægges, jfr. leverance 2 (afsnit 8) i tæt relation til
de behov, som myndighederne har ift. de forvaltningsopgaver, der skal løses med disse data.
Myndighederne fastlægger løbende det nødvendige kvalitetsniveau for forvaltningsopgaverne,
og systemet skal således understøtte, at kvalitetsmærkerne opererer med differentierede
kvalitetsniveauer.
Alle overfladevandsdata skal endvidere stilles til rådighed via DMP, herunder Danmarks
Arealinformation (se kap. 7 ”Teknisk løsning”). Dette vil også give mulighed for en effektiv
offentliggørelse af overfladevandsdata jf. miljøoplysningsloven og århuskonventionen.
2
Metadata er beskrivelse af data ofte kaldet ”data om data”, der skal sikre information om datas
oprindelse og kvalitet.
[5]
2.4
Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen
Der er etableret ny fællesoffentlig database for overfladevandsområdet, der understøtter de
forretnings- og forvaltningsmæssige behov, der er i staten, kommunerne og regionerne. Data,
brugere og relevant funktionalitet er flyttet fra de forældede systemer til den nye database.
Der er adgang til autoritative data på tværs af myndighederne, hvilket understøtter de
tværgående behov i forvaltningerne. Der er implementeret nye standarder og kvalitetsnormer
i forbindelse med flytningen. Herved opnås standardisering og højere kvalitet af
overfladevandsdata. Alle kvalitetsmærkede data i databasen er tilgængelige for offentligheden
via. DAI/webservices.
Det nye system ændrer ikke ansvarsfordelingen i forhold til dataproduktion og anvendelse
mellem staten, kommunerne, og regionerne.
Efter løsningen er indført vil myndighederne hente data fra en samlet løsning fremfor mange
forskellige databaser. Medarbejderne vil have væsentligt lettere hente og få overblik over
data på overfladevandsområdet, og vil kunne samarbejde med eksterne interessenter omkring
data. Eksterne konsulenter vil også kunne få læseadgang til databasen. De data der hentes er
kvalitetsdeklarerede og velstrukturerede, så der er mulighed for at vurdere, hvilke
forvaltningsmæssige opgaver forskellige data kan anvendes til.
Med den nye løsning vil medarbejdere og konsulenter kunne vælge at aflevere data til
systemet gennem forenklede inddateringsflader, eller de vil kunne benytte 3. parts løsninger
eller egne systemer såfremt de har etableret kobling til løsningens snitflader (webservice).
Myndighedernes medarbejdere, og tilknyttede eksterne konsulenter, har således nemmere ved
at aflevere data til systemet, og vil opleve forbedret understøttelse i forhold til at undgå fejl
eller mangler i indtastningerne. Inddateringsfladerne vil være tilstrækkeligt intuitive til, at de
kan anvendes efter skriftlig vejledning.
Muligheden for at trække data fra systemet er forbedret og de faglige medarbejdere kan
anvende disse efter kort oplæring. Den korte oplæring er nødvendig, idet funktionaliteter for
udtræk af data er mere komplekse og varierede i forhold til aflevering/inddatering af data.
Særlige funktionaliteter til avanceret dataudtræk kræver yderligere introduktion og varetages
af et mindre antal brugere i institutionerne.
Beregnings- og præsentationsværktøjer, der ikke er fælles mellem myndighederne, indgår
ikke i den nye løsning. I det omfang medarbejderens institution har udviklet en applikation,
med den for myndigheden særlige funktionalitet, vil medarbejderen benytte denne.
2.5
Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual)
Konsekvensen af ikke at gennemføre projektet vil være, at det samlede systemkompleks
fortsat vil være fragmenteret og i høj grad uoverskueligt, ikke-standardiseret, og at
forretningsdriften i meget høj grad fortsat vil være afhængig af enkeltpersoners viden og
indsigt ifm. videreudvikling. Det forventes, at de nuværende problemer med at få
videreudviklet og implementeret ændringer i de nuværende fagsystemer eskaleres i fremtiden
ved udeblivende gennemførelse.
Det vil være nødvendigt at gennemføre tekniske afværgeforanstaltninger, for at sikre
brugernes fortsatte adgang til de nuværende fagsystemer. Der er stigende risiko for
teknologiske nedbrud, da den nuværende IT-platform ikke supporteres af leverandøren.
Der vil også være behov for at implementere brugerstyring på de af fagsystemerne, hvor det
ikke er implementeret endnu, for at sikre dataintegriteten i fagsystemerne.
Det vil fortsat være meget ressourcekrævende at samle data fra alle systemer til et samlet
overblik, både internt hos myndighederne og fra offentligheden.
[6]
2.6
Alternative løsningsscenarier
Scenarie: Teknisk levetidsforlængelse af nuværende systemer:
Fortsat anvendelse af de nuværende systemer vil kræve, at der udvikles brugervenlige søgeog visningsfunktioner for myndigheder og borgere.
Devoteam Consulting og Bridge Consulting3 har vurderet, at der skal investeres min. 7 mio.
kr., hvis de nuværende fagsystemer skal udvides med brugerstyring på dataniveau samt
brugervenlig søge- og visningsfunktioner.
En teknisk levetidsforlængelse vil ikke afhjælpe udfordringerne med leverandørafhængighed,
manglende understøttelse af nuværende arbejdsgange, uensartet datagrundlag på tværs af
myndighederne eller manglende information om datas kvalitet.
Scenarie: Overflytning af overfladevandsdatabasen ODA til fællesoffentligt regi:
En IT-teknisk gennemgang af ODA gennemført af Naturstyrelsen og KL har vist, at det ikke er
økonomisk eller teknisk rationelt at bygge videre på ODA. Dette underbygges af en ekstern
rapport udarbejdet af Devoteam Consulting og Bridge Consulting4 for DMP i forbindelse med
DMP’s mulige overtagelse af ODA.
3. Afgrænsning
Afgrænsning
Funktionalitet
HYMER
Funktionalitet der
ikke
anvendes i
vandforvaltningen
Fagdatavindue for
overfladevand
Data
Beskrivelse af afgrænsning
Projektet leverer nyt fagsystem med
fælles funktionalitet, herunder
brugergrænseflader til inddatering og
udtræk af data samt fælles beregninger
og rapportering. Institutionsspecifikke
og specialiserede brugergrænseflader
og avanceret dataanalyse udvikles af
de enkelte myndigheder og andre
institutioner/brugere efter deres egne
behov.
Begrundelse for afgræsning
Projektet implementerer de fællesoffentlige
behov, jf. aftale mellem KL/kommuner, MIM
og Danske Regioner.
De fællesoffentlige behov specificeres
endeligt i specifikationsfasen.
Som fagsystem for hydrometriske data
anvender staten en version af HYMER,
som drives af AU/DCE. Hovedparten af
kommunerne anvender også HYMER,
men i en version der drives af Orbicon.
Hymer indgår ikke i dette projekt.
I det omfang der identificeres
funktioner i de eksisterende systemer,
som ikke længere indgår i
vandforvaltningen, vil disse ikke skulle
medtages.
I 2014-2015 er der etableret et
fagdatavindue pr. miljøfagligt domæne
i DMP på DAI
Data der ikke ligger i ODA på
HYMER ligger uden for DMP.
De eksisterende systemer indeholder
funktioner, der ikke er nødvendige i
sagsbehandlingen. Af hensyn til økonomien
vil der kun blive overført funktioner med en
reel efterspørgsel.
Fagdatavinduer var ikke ”opfundet” da FODS
8.3 analysefasen pågik.
.
Der er tale om en begrænset datamængde
3
Vurdering af løsninger for system til overfladevandsområdet, 22. juni 2010.
4
Vurdering af løsninger for system til overfladevandsområdet, 22. juni 2010.
[7]
migreringstidspunktet fordi de ikke
opfylder de ultimative kvalitetskrav
(indlæsningskontrollen i ODA), vil ikke
blive migreret.
som allerede i dag kun i ringe grad anvendes i
forvaltningen. Det er op til dataejer at
vurdere om data har en værdi, der gør at der
skal prioriteres en datavask forud for
migreringen.
Distributions-miljøet
skal ikke
implementeres som
en del af FODS 8.3scopet.
Eksisterende miljø, Danmarks
Arealinformation, anvendes
Den endelige afgrænsning i forhold til
distributions-miljøet vil foretages i
forbindelse med specifikationsfasen.
Brugerstyring
Brugerstyring forventes implementeret
ved hjælp af DMP’s egen brugerstyring
eller en eventuel fællesoffentlig
brugerstyring, såfremt denne er
specificeret, inden FODS 8.3 går i
udbud
DMP er implementeret en fælles
brugerstyring på tværs af de systemer, der
ligger i systemarkitekturen. Dette medfører
en betydelig forenklet administration for
både systemernes brugere og DMP´s
administration.
Der kan i projektperioden opstå krav om at
DMP skal anvende en anden fællesoffentlig
brugerstyring.
Der vil fra projektets side være fokus på at kommunikere den i kravspecifikationen fastlagte
afgrænsning mellem fællesoffentlig og organisationsspecifik funktionalitet, så organisationerne
kan udvikle eventuelle egne yderligere komponenter, der skal koble op mod løsningen for at
partens relevante vandforvaltningsopgaver systemunderstøttes. Herunder vil også de tekniske
krav til kobling mod løsningen blive offentliggjort. I denne forbindelse vil der foregå
kommunikation til det ledelsesmæssige niveau hos myndighederne, så der kan foretages de
nødvendige økonomiske prioriteringer i forhold til de eventuelle yderligere behov.
Funktionalitet, der ikke anvendes i vandforvaltningen vil ikke indgå i løsningen.
Projektet vil opfordre myndighederne til, at kobling mod løsningen indskrives som krav i
kontrakter med eksterne parter, der skal aflevere data, f.eks. laboratorier, der gennemfører
analyser for parterne.
4. Mål og succeskriterier
Projektets mål
1. Fællesoffentlig datastandardisering
2. Fællesoffentligt
kvalitetsmærkningskoncept
3. Kvalitetsmærkede data
Beskrivelse
Der udarbejdes en fællesoffentlig
konceptuel datamodel for
overfladevandsdata, så data f.eks. kan
anvendes på tværs af myndighederne.
Der gennemføres en standardisering ved
at indføre et fælles koncept for
myndighedernes kvalitetsmærkning af
overfladevandsdata, hvilket bl.a. sætter
brugerne i stand til at vurdere datas
anvendelighed i forhold til en given
opgave
Der gennemføres en standardisering ved
at indføre et fælles koncept for
myndighedernes kvalitetsmærkning af
overfladevandsdata.
En
tydelig
datakvalitet
vil
give
bedre
Succeskriterier
Data i det nye system følger
den nye datamodel
(obligatorisk i nyt system).
Der er etableret en
konceptuel fælles model
for kvalitetsmærkning
senest 31. januar 2018
Myndighederne følger det
fælles
koncept
for
kvalitetsmærkning
af
overfladevand, der indføres
med det nye system
[8]
4. Én fælles infrastruktur
5. Standardiserede snitflader
6. Interface til offentlighedens adgang
7. Alle offentlige overfladevandsdata
lagres
i
den
kommende
overfladevanddatabase
8. Der er udviklet et nyt fagsystem, der
understøtter kommunernes, statens og
regionernes
fælles
behov
til
funktionalitet og brugervenlighed
beslutningsgrundlag.
Der etableres én fælles infrastruktur for
overfladevandsdata, herunder én fælles
database. Den fælles infrastruktur gør
det lettere at fremfinde data, fremmer
anvendelse af indsamlede data på tværs
af myndighederne og understøtter
opgaver, der skal udføres i samarbejde.
Der etableres standardiserede snitflader
til indlæsning af nye data, herunder fra
myndigheder, laboratorier og andre, der
indsamler og analyserer måledata. De
standardiserede
snitflader
letter
brugernes inddatering og udtræk af data.
Der
etableres
interface
til
offentlighedens adgang til data af et vist
niveau af kvalitetsmærke minimum via
DMP
herunder
Danmarks
Arealinformation. Den offentlige adgang
sikrer
gennemskuelighed
i
forvaltningsprocessernes grundlag og
giver mulighed for vækst i private
virksomheder, der foretager rådgivning
på vandområdet.
De standardiserede snitflader og en ny
brugergrænseflade skal sikre, at alle
overfladevandsdata
indsamlet
af
kommuner og staten lagres i den nye
overfladevandsdatabase, hvilket gør det
lettere at fremfinde data og anvende
data
indsamlet
af
de
øvrige
myndigheder.
Der er etableret et nyt fagsystem, der
understøtter parternes fælles behov for
brugergrænseflade til inddatering af
data, udtræk af data og beregninger. Det
nye fagsystem vil være bygget på
veldokumenteret teknologi, der vil give
leverandøruafhængighed og eliminere
eksisterende risici i form af afhængighed
af enkeltpersoner, hvilket medfører stabil
forretningsdrift.
(obligatorisk i nyt system).
Infrastrukturen
er
implementeret senest 31.
januar 2018
Snitflader er etableret
senest 31. januar 2018.
Offentlig
adgang
er
etableret 31. januar 2018.
Alle nye målinger lagres og
kvalitetsmærkes i den nye
overfladevandsdatabase.
Fagsystemet er etableret
senest 31. januar 2018.
5. Økonomiske hovedtal og finansiering
Projektet gennemføres af DMP og finansieres af DMP, idet datavask finansieres af dataejerne I
forhold til institutionernes egenfinansiering af tilknyttede moduler, jf. afsnit 3, kan der indgås
separate tillægsaftaler der ligger ud over projektøkonomien. Der er således foreløbigt afsat 2
mio. kroner, der medgår til kvalitetssikringskomponenten i database-løsningen.
Naturstyrelsen og KL har, koordineret med projektet, igangsat en kortlægning af behovet for
slutbrugerfunktionalitet, udover den der forudsættes i nærværende PID. De to parter
koordinerer kortlægningen, så denne følger tilblivelsen af databasen for overfladevand. De to
parter finansierer slutbrugerfunktionalitet ud over den i PID’en forudsatte.
[9]
På baggrund af bestyrelsesmødet i DMP 27. november 2014, udgør rammen 24-26 mio.
kroner inkl. afskrivninger til årsværk og internt tidsforbrug. Endvidere er buffer på 10 % inkl. i
beløbet jfr. tabel nedenfor
I løbet af specifikationsfasen skal businesscasen opdateres første gang frem til
bestyrelsesmødet juni 2015 på baggrund af arbejdet i analysefasen, og med de justeringer
arbejdet med specificeringen vil give anledning til.
Hvorvidt budgetteringen kommer til at svare til det anførte investeringsniveau, er det derfor
endnu for tidligt at sige. Viser det sig, at budgetteringen overstiger niveauet vil styregruppen,
skulle forholde sig hertil og beslutte de nødvendige prioriteringer. Vurderer styregruppen, at
der er tale om større afvigelser, skal problemstillingen i givet fald overdrages til DMP’s
bestyrelse.
Der er i analysefasens bottom-up estimering udelukkende indregnet et system- system
interface (webservice) til fagdatavinduer, men ikke udgifter til de egentlige fagdatavinduer.
Nedenstående tabeller udfyldes i forbindelse med businesscasen og opdateres således første
gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni 2015.
Nr.
Nøgletal
1
Nettonutidsværdi:
2
Samlede projektudgifter:
Udgifter hvis ikke projektet gennemføres:
3
5
Udgifter, ekskl. projektudgifter, hvis projektet
gennemføres:
Samlet bruttogevinst (= 3 – 4):
6
Samlede udgifter med projekt (= 4 + 2):
7
Samlet nettogevinst (= 3 – 6):
Nr.
Fase
1
Idéfase
2
Analysefase
Anskaffelsesfase
4
3
Risikojusteret værdi i mio. kr. (baseline)
heraf 3.1 Specificering
heraf 3.2 Udbud
4
Gennemførelsesfase
5
Realiseringsfase
Fordeling af udgifter for projektet
Interne udgifter (medgående timer)
Eksterne udgifter
Total (1+2+3+4+5)
Business casen opdateres med den i kravspecifikationsfasen opnåede viden og
projektleverancerne prioriteres derefter om nødvendigt. Dette sker over flere omgange - første
gang medio 2015 med henblik på status til bestyrelsen, og anden gang ved afslutningen af
specificeringsfasen – med henblik på forelæggelsen for Statens IT-projektråd. Herefter skal
businesscasen opdateres efter hver fase.
[10]
6. Gevinster
6.1
Strategi for gevinstrealisering
De enkelte gevinstejere realiserer egne gevinster, idet der er tale om forskellige
organisationer.
6.2
Effektiviseringsgevinster
Projektets primære formål er udskiftning af seks teknologisk forældede fagsystemer med et
nyt teknologisk tidsvarende system, og at kunne fortsætte med at bruge de eksisterende data.
Det nuværende systemlandskab med 6 isolerede fagsystemer, der blev udviklet til at
understøtte de daværende amternes miljøforvaltning, forhindrer parterne i at gennemføre
effektiviseringer af arbejdsgange.
En gennemførelse af projektet vil danne grundlag for fremtidige effektiviseringer på
overfladevandsområdet og give nye muligheder for anvendelse af overfladevandsdata, som
parterne på nuværende tidspunkt har afholdt sig fra på grund af tekniske forhindringer i
systemerne. Gevinstmuligheder som følge af ændrede og kommende behov er ikke inkluderet
i business casen, da det er opgaver, der ikke bliver udført i dag.
Nedenstående tabel opdateres i forbindelse med businesscasen fremlægges og opdateres
således første gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni 2015.
Gevinst
ID
Gevinstejer
1
Naturstyrelsen (flere
enheder)
2
DMP
3
Kommunernes tekniske
forvaltninger
Risikojusteret værdi i
mio. kr.
Beskrivelse
Udfasning af ODA, samt standardiseret
snitflade til eksterne laboratorier
medfører, at arbejdsgange omkring
inddatering af vandkemiske data
ændres, således at laboratorierne
inddaterer data direkte i databasen.
Der vil være forhøjede udgifter til drift
af et nyt system.
Standardiseret snitflade til eksterne
laboratorier medfører, at arbejdsgange
omkring inddatering af vandkemiske
data ændres, således at laboratorierne
inddaterer data direkte i databasen.
Business casens gevinster afspejler undgåede merudgifter til udvikling og levetidsforlængelse
af eksisterende systemer og er dermed ikke direkte realiserbare.
6.3
Kvalitetsløftsgevinster
6.3.1
Ikke-økonomiske gevinster
Nedenstående tabel opdateres i forbindelse med businesscasen og opdateres således første
gang til DMP bestyrelsesmøde 2. juni 2015.
[11]
Gevinst ID
Gevinstnavn
Enhed
Gevinst
Gevinstejer
4
Andelen af datasæt, der er
tilgængelige via offentlig
selvbetjening, øges fra
nuværende 16 % til 95 %
Andelen af analyseresultater,
der overholder de primære
krav til stamdata, øges fra
nuværende 90 % til 100 %
Andel af foretagne målinger,
der registreres i systemet, øges
fra nuværende 80 % til 99 %
Procent
81 procentpoint
(16 til 95 %)
Offentligheden
Procent
9 procentpoint
(90 til 100 %)
MIM, kommuner
Procent
19 procentpoint
(80 til 99 %)
MIM, kommuner
5
6
Detailbeskrivelse af ovenstående gevinster findes i produktbilag B: Gevinstdetaljer afsnit 19.2.
Hertil er der en gevinst i form af mindre afhængighed af enkeltpersoner hos
driftsleverandøren, hvorved sårbarheden for usikker drift af systemet mindskes. Der er ikke
noget målbart datagrundlag i forhold til denne gevinst.
6.3.2
Økonomiske gevinster for private og virksomheder
Det forventes, at der vil være økonomiske og vækstmæssige gevinster for private og
virksomheder som følge af, at de får direkte webserviceadgang til aktuelle og
kvalitetsmærkede data. Der forefindes ikke konkrete opgørelser i forhold til overfladevand, der
kan benyttes til at estimere den økonomiske gevinst for virksomhederne.
7. Teknisk løsning
FODS 8.3 skal understøtte en effektiv forvaltning hos stat, kommuner og regioner, hvilket
kræver, at de nødvendige data effektivt kan omsættes til viden og beslutningsgrundlag for
myndighederne. En forudsætning herfor er, at data er pålidelige, dækkende og let tilgængelige
samt at de kan anvendes på tværs. Da datagrundlaget fremadrettet i langt højere grad vil
blive anvendt fællesoffentligt (af andre end indsamlende myndighed) er det vigtigt, af
brugerne har adgang til oplysninger om kvaliteten af de hentede data.
En fællesoffentlig overfladevandsdatabase opbygget omkring en fælles datastruktur og ITarkitektur muliggør en bedre data- og serviceunderstøttelse af opgaver i forhold til:
•
•
•
•
•
Sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger og administration
Projekter til forbedringer af vandmiljøet
Analyser og dokumentation af data
Udarbejdelse og udmøntning af vandplaner samt overvågning af effekten af
gennemførte indsatser
Nationale og internationale afrapporteringsforpligtigelser
På baggrund af ovenstående skal arkitekturen understøtte følgende egenskaber:
•
•
•
•
•
•
Løs kobling mellem FODS 8.3-løsning og eksterne systemer i form af datakilder og
datakonsument
Fælles komponenter og brugergrænseflade til kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af
data
Automatisering af arbejdsgange og selvbetjening i forhold til datakvalitet
Fælles grundbegreber
Standardisering af datamodel – herunder EU INSPIRE-krav
Alle data skal gøres tilgængelige, når de har opnået et af myndigheden fastsat
kvalitetsniveau
[12]
•
•
Standardiserede og åbne snitflader mellem systemerne og til udstilling af data
Et dataview der kan koble mod DMP’s eksisterende præsentationsflade Danmarks
Arealinformation
FODS 8.3 bygges op i relation til Produktions – Distributions miljø, hvor FODS 8.3 database og
tilhørende komponenter findes i Produktion. En række eksterne datakilder vil kunne sende
data til Produktionsdatabasen i FODS 8.3 via en standardiseret webservice, der kombineres
med datakvalitetskomponenten efter forretningens behov.
Distributionsmiljøet skal ikke implementeres som en del af FODS 8.3-scopet. Et eksisterende
miljø, Danmarks Arealinformation, hos DMP forventes at blive genanvendt.
Brugerstyring forventes implementeret ved hjælp af DMP’s brugerstyring eller en eventuel
fællesoffentlig brugerstyring, såfremt denne er specificeret, inden FODS 8.3 går i udbud og vil
således ikke blive beskrevet nærmere her.
Figur 2. TO-BE løsning for FODS 8.3.
Komponent
Eksterne data
Dataimport
Beregning
Kvalitet
Brugergrænseflade
Produktionsdata
Datadistribution –
Beskrivelse
Eksterne data betragtes i denne sammenhæng også som en komponent. Der
kan være tale om data fra måleudstyr, sonder, laboratorier osv.
Dataimport etableres som snitflade i forhold til de eksterne datakilder.
Skal både sikre fuld automatiseret inddatering via udstilling af service til
datakilder og via komponenten Brugergrænseflade til manuel inddatering fra
kilder. Dataimport anvender funktionalitet fra komponenten Kvalitet for at sikre
kvalitetsmærkning ved import.
Et antal komponenter, som forretningsmæssigt hænger sammen, skal etableres.
En udestående detaljeret kortlægning af behov, krav, input og output, til
funktionaliteten skal gennemføres i samarbejde med relevante
forretningsområder, med efterfølgende gruppering, prioritering og
implementering.
Sikrer den autoritative implementering af de forretningsmæssige behov og krav
vedr. kvalitetsmærkningen. Derfor skal komponentens funktionalitet være
tilgængelig som en fællesoffentlig service.
I relation til de forskellige beregningsfunktioner og inddateringsmuligheder skal
behovet for brugergrænseflade (GUI) kortlægges. Behov og krav grupperes i
passende tekniske implementeringer. Umiddelbart er der behov for manuel
inddatering fra forskellige kilder, udførelse af beregninger og udtræk af data.
Realiseres i FODS 8.3 af en eller flere databaser.
Etableres ikke via FODS 8.3. Det forudsættes at DAI fortsat anvendes.
[13]
præsentationslag
Datadistribution - datalag
Der etableres snitflader til data, herunder til 3. parts systemer og
fagdatavinduer.
8. Leverancer
8.1
Hovedleverancer
Hovedleverance
1. Arbejdsgangsanalyser
2. Kvalitetsmærkningskoncept
3. Logisk datamodel
Beskrivelse
Der
gennemføres
en
analyse
af
arbejdsgangene i forbindelse med indsamling
og kvalitetssikring af data.
Milepæle
Gennemført pr. 28. maj 2014 –
Analysefasen
Der
udvikles
et
koncept
for
kvalitetsmærkning af overfladevandsdata,
som kan udbredes til andre områder end
overfladevand. Erfaringer fra implementering
af kvalitetskoncept i ODA-databasen
inddrages.
Der udarbejdes en logisk datamodel for
overfladevandsdata med udgangspunkt i
nedenstående
- Sektorstandardiseringsudvalgets rapport for
miljødata
- INSPIRE
- Modelregler for grunddata
1. maj 2015 – Specificering
2. november 2015 – Specificering
5
4. Udbudsstrategi
5.
Kravspecifikation
og
Erfaringer fra PULS
og ODA om
implementering af fælles grundbegreber
inddrages i projektet.
I forbindelse med kravspecifikationsfasen
udarbejdes
en
udbudsstrategi,
der
reflekterer nødvendige leverancer og dele,
der kan udbydes som optioner eller
eventuelt tilkøb.
Der
udarbejdes
kravspecifikation
og
udbudsmateriale til brug for EU-udbud.
1. maj 2015 – Specificering
31. december 2015 – Specificering
udbudsmateriale
6.
Udbud
og
kontraktindgåelse
7. Fælles database
8. Datavask af eksisterende
data
9. Konvertering af
5
Udbudsmaterialet udbydes i EU-udbud,
potentielle leverandører vurderes og
kontrakt underskrives.
Den logiske datamodel implementeres i en
fællesoffentlig database.
Der
gennemføres
en
datavask
af
overfladevandsdata i forbindelse med
overførsel til den nye database. Datavasken
skal
sikre,
at
data
opfylder
minimumskravene. Datavasken er for visse
data allerede i gang uden for projektet
parallelt med projektets analysefase.
Datavask finansieres af dataejer
Eksisterende data konverteres og flyttes til
1. juli 2015 – Udbud
24. august 2017 – Gennemførelse
30. juni 2017 – Gennemførelse
(Milepæle for datavask i de enkelte
delfaser
ligger
før
opstart
konvertering af data for hvert af de
eksisterende systemer, se herunder)
31. januar 2018 – Gennemførelse
PunktUdledningsSystem PULS et vandfagsystem til punktkildedata. Systemet er implementeret i DMP.
af
[14]
eksisterende data
10. Snitflader
11. Fagsystem herunder
brugergrænseflade
12. Dokumentation
13. Uddannelse og træning
14. Vurderingsnotat
8.2
den nye database. Faseopdelt:
1. Winbio
2. STOQ
3. MFSbase
4. Winrambi og Aquabase, Fiskbase
(Milepælsdatoer
Der udvikles webservices til beregning,
inddatering og udlæsning af data.
Der udvikles et nyt fagsystem, der
understøtter parternes fælles behov for
funktionalitet,
herunder
udvikles
en
brugergrænseflade til inddatering af data,
håndtering af kvalitetsmærkning af data og
til manuel kvalitetssikring af data, udtræk af
data og fælles beregningsfunktionalitet.
Der udarbejdes dokumentation af den
leverede løsning, som fjerner den
eksisterende afhængighed af enkeltpersoner
og leverandører.
Der afholdes korte kurser for
nøglemedarbejdere blandt fagpersoner, der
fremefter skal anvende systemet.
Undervisningen finansieres ikke af projektet
Med baggrund i resultaterne i projektet
udarbejdes et notat (projektevaluering)
indeholdende en vurdering af, om andre
fagområder med fordel kan bruge de samme
metoder med henblik på en tilsvarende
konceptuel
tilgang
vedr.
deklaration
(kvalitetsmærkning)
og
standardisering
(datamodel og snitflader).
delfaser
for
de
enkelte
fastlægges
ved
udbudsgennemførelse)
29. december 2017 – Gennemførelse
01. marts 2018 – Gennemførelse
01. april 2018 – realisering
Kriterier for overdragelse af leverancer fra projekt til forretning
Nedenstående omhandler levering af udviklingsprojektet til drift.
Overtagelseskriterium
Beskrivelse
Overdrages til
Ansvarlig for overdragelse
1. Alle overfladevandsdata fra
95 % af de aftalte data er
Birgitte Pahl, DMP
Mads Leth-Petersen, NST
de nuværende fagsystemer er
overført til nyt system.
Birgitte Pahl, DMP
Birgitte Pahl, DMP
samlet i den nye fællesoffentlige
overfladevandsdatabase
2.
Alle
funktioner
i
de
Der er sket formel aflevering
fællesoffentlige komponenter er
fra
leverandør
testet og funktionsdygtige, inkl.
funktionaliteten
en driftstest
dokumentation.
3. Alle funktioner i snitfladerne
Der er sket formel aflevering
er testet funktionsdygtige, inkl.
fra
en driftstest
funktionaliteten
leverandør
af
inkl.
af
inkl.
dokumentation.
[15]
9. Organisering
9.1
Projektorganisation
FODS 8.3 gennemføres i en projektform, hvor analysen er blevet foretaget i de deltagende
parters forretning og herefter overdraget til den allerede etablerede organisation for
fællesoffentlige miljødata, DMP. Projektets parter er alle repræsenteret i DMP’s bestyrelse,
hvorved der er sikret enighed om de forretningsmæssige mål for projektet. Projektleder for
analysefasen indgår som faglig projektleder i det fortsatte projekt.
Nedenstående diagrammer viser, hvordan projektet er organiseret efter overdragelse til DMP.
9.2
Styregruppe
Projektet er organiseret således, at projektet i analysefasen blev drevet i Naturstyrelsen.
Projektet blev overdraget til DMP efter analysefasen, og DMP vil stå for anskaffelse
(kravspecificering og udbud) og gennemførelse. Efter overdragelsen af projektet til DMP er der
nedsat en ny styregruppe og projektgruppe.
Sammensætning af styregruppen efter analysefasen:
Rolle
Navn og titel
Enhed
Styregruppeformand / projektejer
Mads Leth-Petersen,
Vicedirektør
Naturstyrelsen
Seniorbruger
Erling Friis Poulsen, Udviklings-
KL
og forhandlingschef
Seniorbruger
Per Schriver
Rebild Kommune
[16]
Seniorbruger
Michael Hastrup, kontorchef
Naturstyrelsen
Platformsejer
Birgitte Pahl, Sekretariatsleder
DMP
Seniorleverandør
NN, XX
Den leverandør, der vinder udbud
9.3
Projektleder og projektgruppe
Nedenstående tabel viser de gennemgående personer i projektgruppen.
Rolle
Navn og enhed
Ressource
Kompetencer
Projektleder
Henrik Steenfeldt,
Flere års projektledelse i staten.
DMP
Prince 2 Practitioner
Ingeniør
Faglig projektleder
Thomas Hjorth
Flere års praktisk erfaring med
Rasmussen,
IT-projektledelse, forretnings- og
Naturstyrelsen
datamodellering, IT-arkitektur
mm.
Faglig projektleder
Martin Bruun, KL
Forretningsspecialist
Projektdeltager
Hans Chr. Ries,
Flere års praktisk erfaring med
Region Syddanmark
IT-projektledelse.
Forretningsspecialist.
Projektdeltager
Mads Nedergaard,
Holstebro Kommune
Projektdeltager
Hans Erik Jensen,
Norddjurs Kommune
Projektdeltager
Johan Lassen,
Naturstyrelsen
Projektdeltager
NN, Naturstyrelsen
Øvrige roller som indgår i projektet.
Rolle
Navn og enhed
IT-arkitekt
Peter Torp,
Ressource
Kompetencer
IT-arkitektur
Naturstyrelsen
IT-arkitekt
Jens Jakob Nørtved-
IT-arkitektur
Bork, DMP
Datamodellør
Olga Vydrina,
Datamodellering
Naturstyrelsen
Testmanager
Else Qwist Hatorp,
Testplanlægger
Naturstyrelsen
Fagspecialist
Tom Rugaard,
Naturstyrelsen
[17]
Fagspecialist
Jan Grandal,
Naturstyrelsen
Fagspecialist
Johan Lassen,
Naturstyrelsen
Fagspecialist
Jens Sund Laursen,
Naturstyrelsen
Fagspecialist
Mads Ulrik
Kousgaard,
Naturstyrelsen
Fagspecialist
Hans Erik Jensen,
Norddjurs Kommune
Fagspecialist
Peter Holm
Norddjurs Kommune
Ud over projektleder er det samlede ressourceforbrug i analysefasen 3 FTE.
Nedenstående tabel angiver de roller, der skal inddrages i projektgruppen i anskaffelses- og
gennemførelsesfaserne.
Rolle
Navn og enhed
Ressource
Forretningsspecialister
NN, Naturstyrelsen
Forretningsspecialister
NN, KL
IT-arkitekt
NN, Naturstyrelsen
IT-arkitekt
Jens Jakob Nørtved
Kompetencer
Bork, DMP
Datamodellør
Olga Vydrina,
Naturstyrelsen
Testmanager
NN
Kontraktspecialist / jurist
NN
Testere
NN
9.4
Øvrige roller og bemanding
Der vil være roller fra leverandører, der fastlægges i forbindelse med kontraktudarbejdelse
med leverandøren.
9.5
Driftsansvarlige
Rolle
Navn og titel
Enhed
Systemejer (forretning)
Astrid Schuster
DMP
Platformsejer (teknisk drift)
Birgitte Pahl, Sekretariatsleder
DMP
[18]
10.
10.1
Tilrettelæggelse og tidsplan
Strategier for projektets tilrettelæggelse.
Da projektet hovedsageligt vedrører anskaffelse af infrastruktur, og økonomien overstiger
minimumsgrænsen for EU-udbud, skal opgaven i udbud. Udarbejdelse af kravspecifikation vil
tage udgangspunkt i use cases, der vil blive nedbrudt i målbare normative og informative
krav.
Stamdata-kontrakt
Indeholdes drift i udviklingskontrakt?
Hvis drift forventes indeholdt i kontrakt:
Hvor mange års drift forventes udbudt?
Hvis drift forventes gennemført i særskilt udbud:
Hvornår planlægges driftsudbud gennemført?
Ja
Nej
ikke relevant, idet DMP varetager drift.
10.2 Tidsplan
Gennemførelsesfasen opdeles i ledelsesfaser med ca. 3-4 måneders længde. Ledelsesfaserne
er en underopdeling for at sikre styring og rapportering til styregruppen gennem den
langvarige gennemførelsesfase.
For at sikre den forretningsmæssige understøttelse er det nødvendigt forud for dette at
analysere, hvilke dataobjekter, der skal indgå i den tværgående datamodel. Herved sikres
sammenhæng og mulighed for sammenstilling af overfladevandsdata, der er nødvendig for at
understøtte de forretningsmæssige behov. Denne analyse og datamodellering skal finde sted i
første ledelsesfase. Implementering af kvalitetskonceptet gennemføres også i første
ledelsesfase. De ikke-tværgående dataobjekter kan efterfølgende behandles i de øvrige
ledelsesfaser.
Ledelsesfaserne bliver planlagt og beskrevet i detaljen i projektplanen for
gennemførelsesfasen, som bliver udarbejdet i specificerings- og udbudsfasen.
De efterfølgende faser vil omfatte fagsystemerne i nedenstående prioriterede rækkefølge;
2.
3.
4.
5.
Winbio
STOQ
MFSbase
Winrambi og Aquabase, Fiskbase
Prioriteringen er foretaget på baggrund af en vurdering af antallet af brugere i kommunerne
og staten samt mængden af data i fagsystemerne.
Gennemførelsesfasen vil blive planlagt i detaljer i specificeringsfasen og revideres efter
udbudsfasen. Tidsplanen opdateres med den i kravspecifikationsfasen opnåede viden og
projektleverancerne prioriteres derefter om nødvendigt.
Den tidslige udstrækning af kravspecifikationsfasen afspejler væsentligheden af at fastlægge
det endelige omfang og indhold af projektet. Denne fremgangsmåde sikrer klar afgrænsning af
projektet, hvilket giver en robust platform i leverandørstyringen samt danner grundlag for en
meget klar kommunikation vedr. forventningsjustering med interessenter i forhold til
projektets leverancer. Yderligere vil en grundig specificering give klarhed vedr. snitfalder til
systemet, så disse kan meldes ud til parter, der skal koble op til systemet gennem egne
fagsystemer.
Nr.
Fase
Startdato
Slutdato
1
Idefase
-
25-10-2013
Varighed i mdr.
[19]
2
Analysefase
28-10-2013
08-05-2014
3
Anskaffelsesfase
02-03-2015
01-07-2016
16
02-03-2015
31-12-2015
10
heraf - 3.1 Specificering
heraf - 3.2 Udbud
04-01-2016
01-07-2016
6
4
Gennemførelsesfase
01-07-2016
29-12-2017
18
5
Realiseringsfase
01-01-2018
Ovenstående tidsplan er yderligere detaljeret i projektplanen vedlagt som bilag.
11.
Afhængigheder
Afhængighed
Kort beskrivelse af
afhængighed
Projektejer/
systemejer
Håndtering af
afhængighed
Kontaktperso
n
Overfladevandsdata
base ODA
Projektet er
afhængigt af, at data
fra de nuværende
overfladevandssyste
mer konsolideres i
ODA-databasen.
Mads LethPetersen,
Naturstyrelsen
Flemming
Nørgaard,
Naturstyrels
en
Danmarks
Arealinformation,
DAI
DAI anvendes som
præsentationsplatform
for
overfladevandsdata.
AMO påtænkes i de
kommende år
udvidet med marine
profilmålinger. Disse
data skal kunne
afleveres til FODS8.3
Observationssteder
og målesteder i
FODS 8.3 skal kobles
til den geometri,
som GD3 stiller til
rådighed.
Ved udviklingen af
udvekslingsformat
for analysedata, skal
der bygges videre på
det format, der er
udviklet i PULSprojektet.
En lang række af
kodelisterne i FODS
8.3 er officielle
STANCODE–
kodelister. Disse
kodelister skal
opdateres via
services, der stilles
Ane Klok, DMP
Data for 3 af
overfladevandssystem
erne er konsolideret i
ODA. Der er igangsat
en proces, der sikrer
konsolidering af data
fra de resterende
fagsystemer.
Projektet gennemføres
i DMP.
Automatiseret
miljøovervågning,
AMO
Grunddataprogramm
et delaftale 3, GD3
PULS
STANCODE
Lenette
SequinaGrewal,
DMP
Michael
Hastrup,
Naturstyrelsen
Klar beskrivelse af
snitfladen der skal
anvendes. Ansvaret for
tilkobling til snitfladen
påhviler ikke FODS8.3.
Flemming
Nørgaard,
Naturstyrels
en
NN,
Geodatastyrels
en
FODS 8.3 følger GD3projektet.
Mogens
Skov, GST
Astrid
Schuster, DMP
Afholdelse af møder
med fung. systemejer
for PULS-projektet.
Anvendelse af
dokumentation fra
PULS.
Inga Marie
Galløe, DMP
Lars M.
Svendsen
AU/DCE
Møder med AU/DCE,
samt anvendelse af
dokumentation for
STANCODE.
Susanne
Boutrup,
AU/DCE
[20]
til rådighed af
STANCODEsekretariatet.
Data der pt.
afleveres fra
eksterne systemer til
ODA (Hymer) skal
kunne rummes i
FODS8.3
Eksterne
fagsystemer.
12.
Michael
Hastrup
Klar beskrivelse af
snitfladen der skal
anvendes. Ansvaret for
tilkobling til snitfladen
påhviler ikke FODS8.3.
Flemming
Nørgaard
mfl.
Kvalitet
Projektet arbejder ud fra de overordnede principper, som ligger under DMPS governance for
projektstyring, samt efter Digitaliseringsstyrelsen vejledninger angivet for Den fællesoffentlige
it-projektmodel.
12.1
Kvalitetsplanlægning
Kvalitetskravene til projektet vil blive endeligt fastlagt med udarbejdelse af use case-baseret
kravspecifikation. Udarbejdelsen af use cases vil give målbare kvalitetskrav. Leverandøren skal
i tilbud redegøre for, hvordan kvalitetskravene tænkes opfyldt.
Den del af projektet, der omfatter udvikling af det nye overfladevandssystem, vil blive
kravspecificeret og tilføjet som produkter nedenfor.
Testprocedurer afhænger af kravspecifikationens acceptkrav og skal endvidere aftales
nærmere med kommende leverandør.
Driftsplaner og planer for konfiguration af IT-miljø for løsningen vil blive planlagt i samarbejde
med leverandør i løbet af gennemførelsesfasen.
Nedenstående tabel viser de foreløbige overordnede produkter og deres kvalitetskrav.
Leverance/produkt
Kvalitetskrav
Kvalitetsaktivitet
Kontroldato
Ansvar
Testplan
Aftales nærmere
med kommende
leverandør
Skal leve op til
betingelser der
bliver
specificeret og er
testbare
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
løbet af
anskaffelsesfasen
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
Er specificereret i
overordnet
testplan
Specificeres i
testplan
Afhænger af de
forskellige
testniveauer
Specificeret i
testplan
Testmanager
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
løbet af
anskaffelsesfasen
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
løbet af
anskaffelsesfasen
Planlægges i
samarbejde
mellem
leverandør i
Kravspecifikation for
det nye
overfladevandssystem
Driftsplaner
Konfiguration af ITmiljø
Projektleder
IT-arkitekt
IT-arkitekt
[21]
løbet af
anskaffelsesfasen
løbet af
anskaffelsesfasen
løbet af
anskaffelsesfasen
12.2 Kvalitetskontrol
Kvalitetskontrollen afklares i detaljer i anskaffelsesfasen, men overordnet skal leverandøren
redegøre for og opfylde følgende:
•
Hvilke(t) kvalitetssystem(er) leverandøren vil anvende i forbindelse med de tilbudte
•
Leverandøren skal udpege en overordnet kvalitetsansvarlig, der har ansvaret for
ydelser, herunder leverandørens eventuelle certificeringer.
kvaliteten af de tilbudte ydelser, beskrive rollen og vedlægge CV for den udpegede
medarbejder, der er kvalitetsansvarlig.
•
Projektet har ret til løbende at inspicere leverandørens dokumentation, og inspektion
skal kunne foretages af tredjemand på projektets foranledning.
•
Leverandøren skal beskrive, hvorledes projektet løbende får indsigt i
dokumentationen.
•
Projektet har ret til løbende at inspicere leverandørens kildekode, der endnu ikke er
leveret til projektet. Inspektionen skal kunne foretages af tredjemand på projektets
foranledning.
•
Leverandøren skal beskrive, hvordan projektet løbende får indsigt i kildekoden.
Kvalitetssikring i forbindelse med udviklings- og etableringsydelser
Leverandøren planlægger og foretager løbende kvalitetskontrol i udviklings- og
etableringsfaser (herunder også i forbindelse med evt. videreudvikling). Bl.a. forventes
planlagte kvalitetsreviews og tests, samt formidling af resultaterne til projektet at blive
offentliggjort løbende på DMP’s hjemmeside.
Leverandøren skal derfor redegøre for:
•
hvordan leverandøren i forhold til et udviklings- og etableringsforløb generelt vil
anvende reviews for at sikre, at såvel planer som leverancer og dokumentation har
den forventede kvalitet.
•
hvilke tests (eksempelvis unittest m.v.), leverandøren vil gennemføre i udviklings- og
etableringsfaser med henblik på at sikre, at leverancer har den forventede kvalitet.
Hvordan rollen med kvalitetssikring vil blive varetaget i forhold til de udviklings- og
etableringsydelser aftalen omfatter. Leverandøren skal herunder redegøre for, hvordan
det i udviklings- og etableringsfaser sikres, at de planlagte kvalitetskontroller rent
faktisk gennemføres i relation til de konkrete ydelser, og hvordan de planlægges
vidererapporteret.
12.3 Kvalitetssikring
Ansvar / aktør
Kvalitetssikringsrolle
Forventet tidspunkt for
kvalitetssikring
Projektstyregruppe
Projektleverancerne lever op til PID
og business case, samt kontrakt med
Efter hver faseovergang
[22]
leverandør.
Testmanager og
testere(fagspecialister)
Test af systemet.
DMP’s bestyrelse
Projektleverancer lever op til PID
(BC).
Projektleverancer lever op til PID,
business case og
gevinstrealiseringsplan.
Test af systemet.
Statens IT-projektråd
Fremtidige brugere af
systemet
13.
Efter hver delleverance, samt
ved overdragelse inden endelig
drift
Inden endelig drift
Efter idriftsættelse
Ved overdragelse inden endelig
drift.
Risici
Projektets risikostyring vil blive ”trafiklys”-tilgangen. Hvert risikomoment vil løbende blive
vurderet ud fra påvirkningen på økonomi, tid samt leverancekvalitet og tilknyttes enten grøn
(ok), gul (forøget opmærksomhed på risiko og forbyggende tiltag) eller rød (risiko skal akut
afværges med akut tiltag).
Estimaternes usikkerheder i business casen6 afspejler generel usikkerhed omkring opgavens
omfang og kompleksitet, herunder varighed, nødvendig bemanding og en kommende
leverandørs vurdering af opgavens omfang og omkostning. Risici anført i risikoregisteret samt
usikkerheder i de enkelte dele af business casen kan indirekte aflæses i hvor langt der er
mellem best case- og worst case-estimaterne.
Se kap. 19, Produktbilag C ”Risikoregister” for de konkrete risici.
De 6 væsentligste risici er:
•
Det aftalte omfang (scope) af systemet opleves som mindre funktionelt (anvendeligt)
end det nuværende.
•
Konsolidering af data bliver ikke gennemført.
•
Eksterne leverandører (fx laboratorier) mangler tilpasse egne systemer og
arbejdsgange.
•
Inddragelse af medarbejdere fra myndighederne er utilstrækkelig.
•
Forskellige forretningsmæssige interesser i projekter forsinker beslutninger.
•
Driftsmæssige problemer med de nuværende systemer.
14.
Prioritet
6
Interessenter
Interessent /
målgruppe
Område af projektet med
særlig interesse
Holdning til projektet
og mulig reaktion
Betydning for projektet
og evt. tiltag til
håndtering
Business case udarbejdes til DMP bestyrelsesmøde 2. juni 2015
[23]
1.
Projektets primære
målgruppe er de, der
anvender indsamlede
miljødata til
sagsbehandling,
planlægning mv.
Denne målgruppe har
behov for at bruge
systemet aktivt, og
efterspørger allerede i
stort omfang information
vedr. datas kvalitet.
Positiv. Får bedre
understøttelse af
arbejdsgange og
oplysninger om bl.a.
kvalitet af data. Kan
evt. ønske mere af
systemet, end
projektet indeholder.
2.
Brugere der
registrerer og
kvalitetssikrer
måledata.
Disse brugere er
forudsætning for en aktiv
og anvendelig
overfladevandsdatabase.
3.
Eksterne brugere
4.
Offentlige ledelseslag
Der er stor interesse for
at anvende
overfladevandsdata fra
uddannelsesinstitutioner,
private virksomheder og
interesseorganisationer.
Det er en central del af
den offentlige
digitaliseringsstrategi, at
offentligt indsamlet og
behandlet data skal gøres
tilgængelig for
offentligheden. Politisk
valgte, embedsmænd og
ledere i relevante
offentlige institutioner vil
således have en naturlig
interesse i projektets
resultat, der vil være en
vigtig del af
digitaliseringsstrategiens
gennemførelse på
vandmiljøområdet.
Neutral. De skal
benytte et nyt
system, men får ens
arbejdsgange for
opgaver i systemet.
Positiv, da de får
lettere adgang til
overfladevandsdata.
Positiv. Opfyldelse af
målsætning i den
fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
Generel kommunikation
om projektets formål,
omfang og
afgrænsninger.
Repræsentanter for
målgruppen vil indgå i
projektet.
Der foretages løbende
forventningsjustering.
Detaljeret
kommunikation om
ændring af systemer og
tilhørende arbejdsgange.
Generel information om
projektet, særligt ved
nært forestående
gennemførelse.
Differentieret
kommunikation alt efter
den enkelte interessent
og behov.
.
15.
15.1
Kommunikation
Hovedbudskaber
Budskaber
Projektets vision og
strategi
Projektets indhold
Resultater og gevinster
Projektets mål er at etablere en fællesoffentlig database for overfladevand, der
understøtter de forretnings- og forvaltningsmæssige behov, der er i staten,
kommunerne og regioner, og flytte data og brugere til denne, samt implementere nye
standarder og kvalitetsnormer.
Projektet giver adgang til, og skaber et samlet overblik over, aktuelle og
kvalitetsmærkede data.
Projektet vil inddrage forretningsspecialister fra kommuner, stat og region i forbindelse
med specificering af det nye overfladevandssystem. På denne måde kommunikeres til
interessenterne om projektets indhold alt efter den enkeltes fokus.
Projektet implementerer et kvalitetskoncept, der sikrer, at overfladevandsdata
gennemgår en ensartet grundlæggende kvalitetssikring. Der indføres et kvalitetsmærke,
der beskriver datas aktuelle kvalitet.
[24]
Data samles i en fællesoffentlig database baseret på fælles grundbegreber, hvilket
muliggør lettere genbrug af data på tværs af myndigheder.
Der etableres en fællesoffentlig database, der rummer overfladevandsdata, indsamlet i
kommuner og staten, i vandløb, søer og marine områder.
IT-løsningen
Der tilbydes en brugergrænseflade til kvalitetssikring og kvalitetsmærkning af data.
Der tilbydes en brugergrænseflade til inddatering af data, fælles beregninger og udtræk
af data.
Via webservices og DAI etableres adgang til data for offentligheden.
15.2 Formidling af budskaber til interessenter/målgrupper
Formidling af budskaber
Interessent
Budskab
Medie
Effekt
Dato
Ejer
Projektets
primære
målgruppe
Projektets formål,
indhold og
afgrænsninger.
Varsling om ændringer i
dataanvendelsen.
Forventningsjustering i
forhold til projektets
leverancer.
Ad flere
omgange
gennem
projektet.
Projektleder,
DMP
Brugere der
registrerer og
kvalitetssikrer
måledata
Projektets formål,
ændringer i
arbejdsgang for
registrering og
kvalitetssikring af
data.
Projektets formål,
fordele ved
offentlig adgang til
data via
selvbetjening.
Projektparternes
interne
nyhedskanaler (f.eks.
intranet), DMP’s
følgegruppe for
overfladevand, DMP’s
nyhedsbrev.
Direkte henvendelser,
involvering i
projektet, konkrete
vejledninger.
Forberedelse af brugere
på ændringer i
arbejdsgange.
Ad flere
omgange
gennem
projektet.
Projektleder,
DMP
DMP’s nyhedsbrev,
direkte henvendelser
til interessenter, der
har efterspurgt
overfladevandsdata.
Lettere anvendelse af
offentlige
overfladevandsdata i
f.eks. rådgivningsfirmaer
og
interesseorganisationer.
Oplysning om projektets
resultater i en politisk
sammenhæng.
Ad flere
omgange nær
afslutning af
projektets
gennemførelse.
Projektleder,
DMP
Ad flere
omgange,
særligt ved
afslutning af
projektets
gennemførelse.
FODS 8.3
Styregruppeformand
Eksterne
brugere
Offentlige
ledelseslag
Fremdrift og
opfyldelse af mål i
den
fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
16.
DMPpressemeddelelse,
Sektorstyregruppen
for Miljøområdets
politiske
orienteringer.
Tolerancer
Projekttolerancer angiver projektlederens råderum i forhold til styregruppen. Overskrides
tolerancerne, eller forventes de overskredet, skal afvigelserne eller ændringerne forelægges
og godkendes af styregruppen i form af en afvigelsesanmodning. Styregruppens
sagsbehandling skal på førstkommende bestyrelsesmøde i DMP (først og fremmest
økonomiske afvigelser)
Toleranceområde
Råderum for projektleder
Projektudgifter:
10 %
Interne ressourcer:
10 %
[25]
Tid:
Kvalitet:
Afvigelser og ændringer
godkendes af:
17.
10 %
10 %
DMP’s bestyrelse efter indstilling fra projektstyregruppen
Rapporteringskrav
Rapport/produkt
Projektinitierings
dokumentation
Modtager
Formål
Frekvens
Risikovurdere projektet
Analysefasen
herunder,
samt
efter
specificeringsfasen.
Business case
Status rapport
Status
på fremdrift og
Halvårlig
oversigt over risici
DMP Statusrapport
Bestyrelsen DMP
Status
på fremdrift og
Månedlig
oversigt over risici
Business Case
Projektstyregruppe,
Anvendes til vurdering af
Sektorstyregruppen for
udgifter og gevinster
Hver fase
Digitalisering på
Miljøområdet
Gevinstrealiseringsplan
Faseovergangsrapport
Projektstyregruppe,
Angivelse
af
Sektorstyregruppen for
økonomiske gevinster, der
Digitalisering på
fremgår af business casen,
Miljøområdet,
om gevinsten kan måles og
hvordan
Projektstyregruppen
Kort beskrivelse af om alle
planlagte
de
produkter
Analysefasen
Hver fase
er
udfærdiget
i
overensstemmelse
med
planlagt kvalitet
Risikoanalyser
Projektstyregruppe
Kort beskrivelse af risici,
På hvert styregruppemøde
reducerende tiltag samt
herunder sandsynlighed
konsekvenser for økonomi,
og/eller konsekvenser heraf)
tid og kvalitet
Afvigelsesanmodning
Projektstyregruppe
Begrundelser
for
ved afvigelser fra
afvigelsesanmodningen og
projektplanen, der overstiger
redegørelse
projektlederens råderum på
for
konsekvenserne af hhv. en
godkendelse
og
10 pct.
en
afvisning
af
afvigelsesanmodningen
Projektafslutningsrapport
Projektstyregruppe
Beskrivelse af i hvilket
omfang
opfyldt
projektet
de
Gennemførelsesfasen
har
overordnede
mål med projektet, der er
beskrevet
i
senest
godkendte
[26]
projektinitieringsdokument
(PID)
Gevinstrealiseringsrapport
Projektstyregruppe
Beskrivelse af projektets
Realiseringsfasen
endelige gevinster
18.
Revisionshistorik
Revisionsdato
Version
18. januar 2014
1
4. februar
1.1
17. februar 2014
1.2
25. februar
1.3
10. marts
1.4
24. marts
1.5
18. februar 2015
1.6
Ændringer
Ændringer markeret?
Forfatter
- Økonomiske nøgletal
tilføjet
- Diverse tekstrettelser
- Bilag opdateret
Opdatering jf.
projektstyregruppens
kommentarer til ver.
1.1
Godkendt version i
projektstyregruppen
Udbygget efter møde
med
Digitaliseringsstyrelsen
og sekretariatet for
Rettet til jf.
kommentarer fra
projektstyregruppen til
den udbyggede version
samt efter revision af
business case på
baggrund af
kvalitetscheck fra
Digitaliseringsstyrelsen.
Under anvisning af
DMP’s bestyrelse pr.
11. nov. 2014, samt
styregruppemøde 6.
januar 2015, tilrettet
således at den
besluttede
organiseringen under
DMP fremgår.
Ja
Niels Henrik Tornbjerg
Ja
Niels Henrik Torbjerg
Nej
Ja
Thomas Hjorth Rasmussen
Nej
Thomas Hjorth Rasmussen
Nej
Henrik Steenfeldt
Opdateret tidsplan og
andre redaktionelle
ændringer.
Økonomiestimater
afventer BC.
Projekttolerancer er
ændret fra 5 til 10 %
Udbudsform
[27]
19.
Bilag
Produktbilag A: Gevinstdiagram
Produktbilag B: Gevinstdetaljer
Bilaget opdateres i forbindelse med business casen juni 2015
Produktbilag C: Risikoregister
Risikolog er vedlagt som bilag C1.
[28]

Bilag 2.3.a - PID for FODS 8.3

Transcription

Similar documents

Bernard SQ20-120Produktfil 139575

5 principper for statslige it-projekter

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken

"Jeg var virkelig vred på mine venner og omverden"

Vejledning til den fællesstatslige it

Bernard el-aktuator SQ100, SQ250, SQ400, SQ600

B 1.1 PULS forretningsobjekter beskrivelse

Servicevejledning

Den fællesoffentlige projektmodel

Hvorledes finder jeg mit PID nummer

Vejledning til den fællesstatslige programmodel

UNDERSØGELSE AF FÆLLESOFFENTLIGE INFRASTRUKTUR