EMIR - KPMG

Transcription

EMIR - KPMG

Finans Perspektiv
Udgave nr. 1, februar 2015
God fornøjelse med første udgave af Finans Perspektiv
KPMG er nu en realitet på det danske marked, da vi pr. 1. januar 2015
ændrede navn fra det midlertidige navn KPMG 2014 P/S til KPMG P/S.
KPMG blev stiftet i februar 2014, og med mere end 300 medarbejdere,
som servicerer over 1000 kunder inden for de tre forretningsområder
Audit, Advisory og Tax, er vi i dag igen et de største revisions- og
rådgivningshuse i Danmark.
01
02
KPMG har etableret kontorer i København og Aarhus, og vi er også
repræsenteret i Aalborg og Kolding.
03
Den finansielle sektor er et vigtigt strategisk fokusområde for KPMG,
og vi er stolte over at præsentere et revisions- og rådgivningsteam med
et mangeårigt og dybt kendskab til branchen. Vi glæder os til at
fortsætte vores gode samarbejde med jer.
04
I KPMG mener vi, det er vigtigt at kunne kombinere den dybe indsigt i
det danske marked med en evne til at kunne se de danske forhold i et
internationalt perspektiv. Sammen med vores nordiske organisation,
samarbejder vores team med en bred vifte af finansielle virksomheder
i Skandinavien, samtidigt med, at vi involverer os i den finansielle
udvikling både i Skandinavien og internationalt.
Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere den første udgave af
KPMG’s Finans Perspektiv. Nyhedsbrevet Finans Perspektiv udkommer
hvert kvartal og indeholder relevant information til den finansielle sektor
om nyheder og behandling af udvalgte emner, hvor vi deler vores viden.
Vi håber, I vil tage godt imod Finans Perspektiv og på teamets vegne vil
vi ønske alle læsere rigtig god læselyst.
Lars Maagaard
Partner, Head of
Banking
Anja Bjørnholt Lüthcke
Partner, Head of
Insurance
05
06
EMIR – en opdatering for
pensionskasser
2
Skarpt fokus på afløbsforretning
5
Prudent person-princippet
6
IFRS 9 – finansielle instrumenter
7
Nyheder
13
Kontaktinformation
14
EMIR – en opdatering for pensionskasser
KPMG anbefaler…
…at de danske pensionskasser forholder sig aktivt til European Markets
Infrastructure Regulation-kravene (EMIR), og sikrer en parallel tilpasning og
effektivisering af forretningsmodellen for at reducere omkostninger til
afdækning af finansielle risici.
For det første, vil kravene påvirke
handlen med finansielle instrumenter
både direkte og indirekte. Operationelt
bliver alle finansielle aktører pålagt at
indrapportere data på handler samt
etablere systemer og procedurer, som
sikrer hurtig afvikling og bekræftelse.
Derudover skal funktioner, data og
infrastruktur tilpasses til at kunne
håndtere central clearing.
Christian Andersen
Manager, Financial Risk
Management
M: +45 52 15 02 98
E: [email protected]
For det andet, vil prissætning og
risikostyring blive påvirket, idet der
bliver stillet krav om mere og bedre
sikkerhedsstillelse, samt øgede
omkostninger til systemer, der
understøtter elektronisk bekræftelse
og afvikling.
De danske pensionskasser er
underlagt de samme krav til
EMIR som de øvrige finansielle
institutioner. EMIR-kravene har
haft, og vil få, stor betydning for
de omfattede virksomheder,
både økonomisk, operationelt og
forretningsmæssigt.
EMIR-kravene
1.
Central counterparty clearing: Udvalgte
OTC-derivater skal cleares gennem centrale
modparter (CCP), med henblik på at minimere
den samlede modparts- og afviklingsrisiko i
markedet. Clearing gennem central
modparter medfører skærpede krav til
sikkerhedsstillelse.
De fleste pensionskasser har
fået en midlertidig dispensation
fra centrale dele af EMIRkravene, men det vil stadig
have en stor indvirkning på dem.
EMIR vil påvirke alt fra dokumentations- og indberetningskrav til både direkte og indirekte
omkostningerne ved at anvende
derivater til afdækning.
2.
Trade repository reporting: Alle nye og
eksisterende OTC-kontrakter skal indberettes
til et registreret og godkendt Trade
Repository for begge modparter.
3.
Timely confirmation: Der stilles krav til at
modparter skal kunne bekræfte handler
væsentlig hurtigere end tidligere. Det
betyder, at alle modparter skal anvende
elektronisk bekræftelse i det omfang, det
er muligt.
4.
Mark-to-market/model valuation: Der
stilles krav om, at alle finansielle og ikkefinansielle modparter, over en given tærskel,
skal værdiansætte aktive positioner på daglig
basis. Mark-to-model skal anvendes under
bestemte forhold, eksempelvis ved inaktive
markeder.
5.
Risk mitigation requirements for noncleared trades:
I denne artikel gennemgås de
enkelte krav, samt deres
betydning for de danske
pensionskasser. KPMG har,
udover at følge implementeringen i EU, arbejdet sammen
med en række skandinaviske
finansielle aktører om at
analysere og implementere
kravene. Artiklen er dermed
udarbejdet med henblik på at
dele ud af den erfaring, ved at
skitsere den potentielle påvirkning og aktuelle situation for de
danske pensionskasser.
–
Der stilles krav om, at alle finansielle og
ikke-finansielle modparter, med mere end
500 derivater med hinanden, skal have
procedurer for på regelmæssig basis,
men mindst 2 gange årligt, at vurdere,
hvorvidt det er muligt at sammenlægge
porteføljen og derved reducere
modpartsrisici.
–
Der skal etableres procedurer for
håndtering af uoverensstemmelser
mellem parter.
–
Der stilles krav om margin på ikkeclearede derivater.
2 l Finans Perspektiv l Februar 2015
© 2015 KPMG P/S, a Danish limited partnership company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved
1. Central Counterparty Clearing
Det endelige udkast til de tekniske
standarder (ITS) blev offentliggjort den
1. oktober 2014 af European Securities
and Markets Authority (ESMA).
Nedenstående er et uddrag af de
væsentlige punkter, som vedrører
klassifikation af modpartstyper, samt
hvilke produkter der bliver omfattet af
clearing-kravet og forventet
ikrafttrædelsesdato.
Modpartstyper




Kategori 1: Finansielle modparter,
som er direkte medlem af en eller
flere CCP’er (forventes at gælde fra
medio 2015)
som ikke er direkte medlem af en
CCP (forventes at gælde fra primo
2016)
som ikke direkte medlem af en
CCP, med en lav aktivitet i ikkeclearede derivater (forventes at
gælde fra medio 2016)
Kategori 4: Ikke-finansielle
modparter (forventes at gælde
fra primo 2018).
Hovedparten af de danske pensionskasser defineres som kategori 3, og
skal dermed have implementeret en
clearing-løsning inden medio 16, som
skal dække nedenstående produkttyper:
Produkttyper

Basisswaps i EUR, GBP, JPY og
USD

Fixed/Float renteswaps i EUR, GBP,
JPY og USD

Forward Rate Agreements (FRA) i
EUR, GBP og USD

OIS swaps i EUR, GBP og USD

Non-deliverable forward (NDF) i
udvalgte valutaer mod USD med en
løbetid på 3D-2Y

Credit Default Swaps (CDS): iTraxx
Europe Main og Crossover i EUR
med en løbetid på op til 5Y.
Det anbefales, at clearing etableres
igennem et direkte CCP-medlem (en
‘clearing broker’). Et direkte medlemsskab er både kapital, operationelt og
risikomæssigt alt for omkostningsfyldt
og ressourcekrævende.
Aftalegrundlaget for en clearingaftale
med en clearing broker kan være meget
komplekst, og der er mange punkter,
som skal forhandles. Nedenstående
punkter er eksempler herpå:

Portering af handler til andre brokere

Gebyrer

Ekstra sikkerhed (additional
collateral)

Notices og business days

Clearing limits
KPMG har erfaring med at udarbejde
clearingaftaler på vegne af klienter og
anbefaler, at pensionskasser får rådgivning til denne proces, da det kan
være både dyrt og risikofyldt, hvis
aftalen ikke skræddersyes præcis til
klientens behov og forretningsmodel.
Pensionskasserne vil eksempelvis ofte
foretrække at anvende værdipapirer til
sikkerhed frem for kontanter.
Tilsvarende anbefales det at implementere systemer eller procedurer,
som optimerer anvendelsen af
sikkerheder på tværs af produkter
og valutaer.
Optimering af anvendelsen af finansielle sikkerheder har til formål at
minimere de samlede omkostninger,
ved at øge margin effektiviteten baseret
på nogle regler for, hvordan man bedst
allokerer sine aktiver på tværs af modparter, produkter og valutaer.
2. Trade Repository Reporting
Hovedparten af de finansielle aktører
har allerede etableret en løsning til
indrapportering af handler til Trade
Repositories, siden det trådte i kraft i
februar 2014. Dog har der efterfølgende
været mange problemer, herunder fortolkning af felter, matchning af handler,
standard for UTI, osv. Siden implementeringen af EMIR-rapporteringen har
ESMA derfor offentliggjort en række
Q&A’s, som løbende er blevet opdateret for at sikre en mere konsistent og
harmoniseret indberetning af data.
ESMA vælger nu, at transformere de
væsentlige elementer fra Q&A’s til et
nyt sæt RTS (Regulatory Technical
Standards) ved at udsende et Consultation Paper, hvor konsultationsperioden slutter den 13. februar 2015. Herefter har den europæiske kommission
tre måneder til at adoptere de tekniske
standarder.
Nedenstående er et uddrag af nogle af
de væsentlige punkter, som ESMA
gerne vil have adresseret:

Mark-to-market valuation

Futures og optioner
værdiansættes ud fra
kontraktstørrelse og
markedspris

Swaps og forwards
værdiansættes ud fra
‘replacement cost’

Clearede handler værdiansættes
ud fra CCP’ens markedsværdi

Feltet med modpartstyper udvides
til også at omfatte CCP’er og
udvalgte offentlige instanser

Der indføres nye datafelter til at
indeholde information om
regulatoriske krav, og sondring
mellem trade-level og positionlevel rapportering.
Hvis pensionskasserne selv
administrerer indberetningen af
data, skal ovenstående ændringer
implementeres i løbet af 2015.
3. Timely Confirmation
Kravet omkring Timely Confirmation
stiller krav om, at modparter skal kunne
sikre rettidig bekræftelse af handler.
Dette indebærer, at modparterne kan
tilgå en elekronisk platform til bekræftelser. For de fleste pensionskasser har
dette ikke været almindelig praksis, og
vil kræve en systemmæssig implementering. KPMG har erfaring med at
etablere elektronisk bekræftelse på en
nem og effektiv måde, som ikke kræver
ekstra ressourcer i organisationen.
operationel og kreditmæssig risiko for
handler, som ikke cleares af centrale
modparter.
4. Mark-to-market/model valuation
Der stilles krav om, at modparter skal
kunne værdiansætte derivater på daglig
basis. KPMG anbefaler, at de danske
pensionskasser forholder sig til det
forventede handelsomgang, og, hvis
nødvendigt, får etableret enten et
internt eller eksternt system, som kan
foretage den daglige værdiansættelse.
Det kræves derfor, at de bliver
implementeret som en del af både
værdi- og risikomæssige beregninger,
for at sikre en korrekt og konsistent
håndtering i både interne og eksterne
systemer til regnskab, økonomistyring
og øvrig rapportering.
For hovedparten af de danske pensionskasser, vil det være kravet om margin
på ikke-clearede handler, som formentlig vil få størst betydning både
operationelt, likviditet og kreditmæssigt.
Marginkravet vil i vid udstrækning
betyde, at der skal stilles ekstra
sikkerhed for handler, som ikke er
clearet. Den ekstra sikkerhed skal
beregnes ud fra nogle standarder og
principper, som bestemmes centralt.
5. Risk mitigation requirements for
non-cleared trades
Disse krav vedrører en række
procedurer, som skal reducere både
KPMG Danmark har en række eksperter
og specialister, som hjælper med en
struktureret og dybdegående tilgang til
at implementere EMIR-kravene på en
effektiv og konsistent måde, som
minimerer omkostninger til handel,
vedligeholdelse og drift.
KPMG’s tilgang til implementering af EMIR
Værdikæden
Hedging-strategi
Pre-trade
Produkttype
Finansiel modpart
Lokation
Ikke-finansiel modpart
Gap Analyse

Impact
Analyse
Markedsdata
Analyse
CCP
Margin og collateral
Risk management
Prisfastsættelse
Bilateral
Nye services
Anden platform
Bilateral
Rapportering
Risk Mitigation
Styring af collateral
og likviditet
Styring af aktiver og
segregering
Business case
impact: produkter/
prisning, forretningsområder,
juridiske enheder
Optimering af
rapportering

Gennemgang af
eksisterende
produkter
Business case
impact:
Handels- og
positionsrapportering ud fra
eksisterende
datakvalitet og
tilgængelighed

Gennemgang af
eksisterende
operationel og
compliance model

Identifikation af
gaps og overlap
med relateret
rapportering

Revidering af
operationel model
i sammenhæng
med strategiske
målsætninger

Prioriteret action
plan for at
imødekomme
compliance
deadlines
Iterativ
implementeringsplan ifølge
regulatorisk
prioritering


Handel der kan
cleares
Administration
Udveksling af
sikkerhed
Strategiske
overvejelser og
implementering

Afvikling og
clearing
Eksekvering
Revidering
muligheder for at
optimere
processer,
reducere
omkostninger og
forøge effektivitet
Figur 1: KPMG’s tilgang til implementering af EMIR


Gennemgå
muligheder for at
optimere
bekræftelsesprocesser

Design af optimale
bekræftelsespro
cedurer.

Gennemgå
muligheder for
komprimering af
handler

Gennemgå og
optimér dispute
resolution
procedurer for
værdiansættelse
og udveksling af
sikkerheder

Analyse af
eksisterende
dokumentation,
organisering,
systemer og
processer
Regulatorisk
impact
Udvikling af
modeller til
collateral,
værdiansættelse
og anvendelse

Industry
benchmarking

Data validering

Design af target
operating model
Regnskab

Impact analyse af
muligheder for
valg af segregering

Udvikling af
muligheder for
revidere vilkår og
principper

Gennemgang af
eksisterende
serviceydelser og
kontraktuelle vilkår

Prioriteret
implementeringsplan
Skarpt fokus på afløbsforretning
Markedsudvikling, ændrede forretningsstrategier og udvikling af nye forsikringsprodukter betyder ofte, at
forsikringsselskaber bruger mange
ressourcer på udvikling, herunder
udvikling af gamle IT-systemer, så de
kan understøtte selskabernes nye
fokus, eller endog implementering af
nye IT-platforme. I skyggen af dette
udviklingsfokus opstår der løbende
porteføljer af gamle forsikringer, som
enten skal transformeres eller
håndteres som en afløbsforretning.
Over årene kan der opstå situationer,
hvor de enkelte selskaber har et
uoverskueligt virvar af gamle forsikringspolicer med uklare og forskelligartede rettigheder, og en risiko som
ikke nødvendigvis er ubetydelig. Det
er derfor afgørende, at de enkelte
selskaber har en strategi for håndteringen af disse forsikringsbestande
uanset det naturlige fokus på
morgendagens marked.
KPMG har på et internationalt plan
observeret, at denne erkendelse i
stigende grad har fundet vej til
dagsordenen i bestyrelseslokalerne
og at den øverste ledelse har indset
vigtigheden af effektiv forvaltning af
ældre forsikringsbestande. Der er
således observeret et stigende behov
for at kunne afgøre om ældre
forsikringsbestande forvaltes
hensigtsmæssigt.
Og det kan konkluderes, at der ofte er
plads til betydelige forbedringer: Mange
virksomheder anvender ‘best practice’
for rapportering, performance management, underwriting, skadebehandling
osv. Men når det kommer til ældre,
Kim Harpøth Jespersen
Partner, Corporate Finance
M: +45 52 15 02 43
lukkede forsikringsbestande, er der en
tendens til, at man går på kompromis,
hvilket ofte er et resultat af kortsigtede
økonomiske overvejelser og ledelsens
fokus på ny forretning.
som er drevet af sælgere af gamle
porteføljer. I forlængelse af dette er der
opstået en række selskaber, som har
specialiseret sig i opkøb og drift af
afløbsporteføljer.
Forsikringsselskaber med ældre
forsikringsporteføljer bør derfor
overveje:
Disse selskaber stiller ofte med
kompetencer, som rækker ud over en
økonomisk effektiv afvikling af gamle
porteføljer. Eksempelvis ved, ud over
opkøb af afløbsporteføljer, at kunne
levere et kundefokus og en opmærksomhed på de forsikrede i afløbsporteføljen, som er fuldt på højde med det
fokus, som det sælgende forsikringsselskab kan levere. Denne kompetence
vil ofte være relevant for det sælgende
selskab, som ønsker at bevare værdien
af sit brand.

Er der en sammenhængende
strategi for de ældre forsikringsbestande, og hvis det er tilfældet,
er den i overensstemmelse med
koncernens øvrige forretningsstrategi og kundefokus?

Er der en klar forståelse af de ældre
forsikringsbestandes betydning for
selskabets resultatopgørelse og
kapitalplan?

Er der bestemte mål for håndteringen af de ældre forsikringsbestande, og opererer selskabet i
overensstemmelse med disse mål?

Håndteres selskabets ældre
forsikringsbestande ud fra ‘best
practice’ som selskabets øvrige
forretning? Kunne andre end selskabet forvalte de ældre forsikringsbestande mere hensigtsmæssigt og
mere effektivt?

Er der en strategi for frigørelse af
den kapital, der understøtter de
ældre forsikringsbestande, så den
kan bruges andre steder i
koncernen?
I forhold til strategier for frigivelse af
kapital, er der internationalt blandt
forsikringsselskaber stor interesse for
at sælge gamle porteføljer. Dette har
resulteret i en stigende M&A aktivitet,
Det kræver dog grundig forberedelse at
maksimere den potentielle værdi af et
frasalg af en gammel portefølje. Det er
vigtigt at foretage en dybdegående
vurdering af markedet og køberfeltet for
at kunne positionere og strukturere
salgsobjektet optimalt. Derudover ses
ofte, at vendor due diligence er væsentlig for den optimale forberedelse og
gennemførelse af et salg.
Uanset om et forsikringsselskab
beslutter at sælge ældre forsikringsbestande eller om de ønsker en
disciplineret tilgang til en effektiv
forvaltning af disse potentielt kapitalintensive porteføljer, er et øget fokus
på de ældre forsikringsbestande et
afgørende skridt på rejsen mod en
kundefokuseret strategi. En strategi,
som tager højde for selskabets
samlede kontakt med hele kundeporteføljen - også over tid.
Kristoffer Bork
Actuary, Director
M: +45 40 74 48 55
Prudent person-princippet
”Med Solvens II-direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placerings- og spredningsreglerne udgår den 1. januar 2016. I stedet
indføres prudent person-princippet fra Solvens
II-direktivets artikel 132, som er et overordnet
princip for forsikringsselskabernes forvaltning af
aktiver. I aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring
af rentekurven på pensionsområdet mv. fra den
12. juni 2012 er der enighed om at indføre
prudent person-princippet i Danmark allerede
med virkning fra dette tidspunkt.”
Jan Per Jensen
Partner
M: +45 52 15 00 45
Sådan indleder Finanstilsynet deres julebrev
E: [email protected] 2014 til forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser. Men hvad betyder det for
branchen og for de investeringsstrategier,
ledelsen og bestyrelsen beslutter?
KPMG har international erfaring med at rådgive
livsforsikringsselskaber og pensionskasser med
at tilrettelægge investeringsstrategien, så den
afstemmes til den bagvedliggende forretning,
uanset om investeringerne dækker garanterede
produkter eller markedsrenteprodukter.
Kristoffer Bork
Actuary, Director
M: +45 40 74 48 55
Afsættet i tanken bag reglerne er, at investeringsstrategier skal afspejle det, som kunderne
er stillet i udsigt. Dette medfører, at der er
opsat klare rammer for risikopåtagelsen for de
enkelte produkter, samt at selskaberne opnår
en hensigtsmæssig risikospredning for kunderne. Dernæst skal investeringsstrategierne
være robuste, så investeringerne udvikler sig
robust under forskellige markedsforhold og
samtidig understøtter et mål om bedst mulige
afkast på lang sigt i forhold til den risikoprofil,
kunderne er stillet i udsigt.
Finanstilsynets julebrev og krav til, at
selskaberne redegør for og kvantificerer deres
investeringsbeslutninger i en Solvens II
beregningsmæssig model understreger, at
kravene til, at selskaberne kvantificerer og
dokumenterer effekten af investeringsbeslutninger, kommer til at stige i fremtiden,
når de nuværende og mere enkle spredningsregler bortfalder.
Den 27. januar satte KPMG spotlight på prudent
person-princippet i forbindelse med alternative
investeringer, hvor KPMG havde fornøjelsen af
at indbyde til seminar om alternative investeringer for forsikringsselskaber og pensionskasser.
Alternative investeringer udgør en stadig
stigende andel af investeringsporteføljen hos
mange forsikringsselskaber og pensionskasser.
Seminaret koncentrerer sig primært om de
overvejelser en bestyrelse for et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal gøre sig i
forbindelse med beslutninger om at investere i
alternative investeringer. Det drejer sig både om
risikoovervejelser i forbindelse med selskabets
egne investeringer og i forbindelse med
investeringer på kundernes vegne, f.eks.
ugaranterede opsparingsprodukter, jævnfør
prudent person-princippet.
Også i en bredere kontekst har KPMG
international erfaring med at designe og
reviewe investeringsstrategier for at sikre, at
bestyrelsen opnår et transparent billede af
risikoprofilen og samtidig sikrer, at de
overordnede investeringsbeslutninger, som
bestyrelsen træffer, er robuste og følger
lovgivningen.
Kontakt os vedrørende alternative investeringer
for forsikringsselskaber og pensionskasser,
samt erfaringer fra det afholdte seminar. Se
også andre relevante seminarer på kpmg.dk.
IFRS 9 – finansielle instrumenter
Den 24. juli 2014 udgav International Accounting Standards Board (IASB) International Financial
Reporting Standards (IFRS) 9: Finansielle Instrumenter (IFRS 9 (2014)), som i al væsentlighed
afslutter projektet, der blev lanceret i 2008 under finanskrisen. Et projekt med fokus på at
erstatte den gamle International Accounting Standards (IAS) 39, Finansielle Instrumenter:
Indregning og måling.
IASB's oprindelige IFRS 9 projekt er opdelt i 3
hovedfaser:
Lars Maagaard
Partner, Head of Banking
M: +45 61 62 18 90

Fase I: Klassifikation og måling af
finansielle aktiver og finansielle passiver

Fase II: Nedskrivninger

Fase III: Regnskabsmæssig sikring
IASB har tidligere udgivet forskellige
versioner af IFRS 9. I 2009 kom ‘Måling
af finansielle aktiver', i 2010 ‘Måling af
finansielle forpligtelser' og i 2013
'Regnskabsmæssig sikring'. Den
endelige version, IFRS (2014),
konsoliderer de tre tidligere versioner
og indeholder enkelte ændringer samt
nye regler for den regnskabsmæssige
behandling af nedskrivninger. IFRS
(2014) erstatter dermed IAS 39 i sin
helhed.
Vi vil med denne artikel give en
oversigt over hovedtrækkene i
IFRS 9 og forskellene til IAS 39
EU har ikke villet tage stilling til de
tidligere versioner af IFRS 9, men har
ønsket at vente til alle faserne er
afsluttet, for så at kunne vurdere
standarden i sin helhed.
Klassifikation og måling
– aktiver
Klassifikation og måling
– forpligtelser
Regnskabsmæssig sikring
IFRS 9 (2009)
IFRS 9 (2010)
IFRS 9 (2013)
IFRS 9 (2014), endelig standard som

erstatter tidligere versioner af IFRS 9

inkluderer


ændringer i krav til klassifikation og måling i den tidligere version af IFRS 9

en ny model for nedskrivninger
beholder fra IAS 39


med få undtagelser, standardens virkeområde og krav til indregning og ophør af indregning
medfører ændringer i IFRS 7 Finansielle Instrumenter: Oplysninger og indfører nye eller ændrede oplysninger
Figur 2: IASBs projekt med IFRS 9
Klassifikation og måling af finansielle
aktiver
IFRS 9 benytter en model til klassifikation af alle typer af finansielle
aktiver, også aktiver med indbyggede
derivater. IFRS 9 kræver ikke, at det
indbyggede derivat separeres fra det
primære instrument, som det kræves i
IAS 39, givet at visse vilkår er opfyldt.
Derimod skal klassificeringen af det
finansielle aktiv vurderes i sin helhed,
inklusiv vilkårene for det indbyggede
derivat. Dette medfører ofte, at finansielle aktiver med indbyggede derivater,
som tidligere blev separeret under IAS
39, under IFRS 9 vil blive klassificeret
som et aktiv, der måles til dagsværdi
med indregning af værdiændringer i
resultatopgørelsen.
Klassifikation af finansielle aktiver efter
IFRS 9 baseres på følgende kriterier:

Formålet med den forretningsmodel
som styrer aktiverne

Karakteristika for aktivernes
pengestrømme
I tillæg indeholder IFRS 9 mulighed for
uigenkaldeligt at vælge at måle enkelte
finansielle aktiver til dagsværdi, når
nærmere definerede kriterier er opfyldt.
Forretningsmodel
Virksomhedens forretningsmodel
refererer til, hvordan virksomheden
forvalter dets finansielle aktiver for at
generere pengestrømme. Aktiverne
kan være anskaffet med det formål at
beholde aktiverne og modtage de
kontraktlige pengestrømme, eller
anskaffet med det formål at sælge
dem igen, eller begge dele.
Er formålet at modtage de kontraktlige
pengestrømme, skal aktiverne måles til
amortiseret kostpris, hvis nedenfor
omtalte kriterier er opfyldt. Er formålet
at sælge, skal aktiverne måles til
dagsværdi med indregning af værdiændringerne i resultatopgørelsen
(FVTPL – Fair Value Through Profit or
Loss). Er formålet begge dele, skal
aktiverne måles til dagsværdi med
indregning af værdiændringerne i anden
total indkomst (FVOCI – Fair Value
through Other Comprehensive Income).
Forretningsmodellen fastsættes på
baggrund af en portefølje af aktiver
og ikke på baggrund af det enkelte
aktiv/instrument. Se også Figur 3.
Fastlæggelse af forretningsmodellen er
baseret på et skøn, hvor flere faktorer
ligger til grund. Herunder hvordan
afkastet på de finansielle aktiver
opgøres og rapporteres til nøglepersoner i virksomhedens ledelse
samt salgsfrekvens og omfang.
Karakteristika ved de
kontraktmæssige pengestrømme
Det andet kriterie til afgørelsen af
klassifikationen af et finansielt aktiv
er, om de kontraktmæssige pengestrømme udelukkende er betalinger af
hovedstol og renter på udlånet – SPPI
(Solely Payments of Principal and
Interest). Kun finansielle aktiver med
sådanne pengestrømme kan måles til
amortiseret kostpris eller FVOCI –
dagsværdi med indregning af værdiændringer i anden totalindkomst.
Hvorvidt måling skal ske til amortiseret
kostpris eller FVOCI, givet disse
karakteristika ved pengestrømmene,
afhænger af hvilken forretningsmodel
som anvendes. Finansielle aktiver med
andre pengestrømme skal måles til
dagsværdi, hvor værdiændringer
indregnes i resultatopgørelsen.
Med hovedstol menes i denne forbindelse dagsværdien af de finansielle
aktiver ved første indregning, og rente
består af vederlag for pengenes tidsværdi, kreditrisiko, andre risici ved udlån
(f.eks. likviditetsrisiko) og omkostninger
(f.eks. administrationsomkostninger)
samt en fortjeneste.
Et eksempel: A optager et lån fra B.
Hvis kontraktvilkårene for lånet tillader
A at forudbetale lånet eller tillader B at
kræve lånet tilbagebetalt fra A før udløb,
og beløbet, som A indfrier sin forpligtelse med, i al væsentlighed repræsenterer den udestående hovedstol og
renter, så anses de kontraktmæssige
pengestrømme at opfylde SPPI-kravet.
En virksomhed skal kun ændre
klassifikationen af de finansielle aktiver,
når det ændrer den forretningsmodel,
der bruges til at styre de finansielle
aktiver. Reklassifikationen skal anvendes fremadrettet fra tidspunktet
for reklassifikationen.
Forretningsmodel
Ikke instrument for instrument
Klassifikation bestemmes ikke på virksomhedsniveau
Virksomheden kan have mere end én forretningsmodel til styring af de finansielle
instrumenter
Det kan være hensigtsmæssigt at opdele porteføljen af finansielle aktiver i
underporteføljer, baseret på hvordan de finansielle aktiver styres
Skøn er påkrævet
Figur 3: Niveau for valg af forretningsmodel
Amortiseret kostpris
FVOCI
Aktiver i denne kategori
opfylder følgende kriterier:
FVTPL
Aktiver i denne kategori opfylder
følgende kriterier:

Kontraktmæssige vilkår, der på
forudbestemte tidspunkter giver
rettigheder til pengestrømme som
er SPPI, og

Aktiverne styres i en
forretningsmodel, hvor formålet er
at beholde dem og modtage de
kontraktmæssige pengestrømme
Aktiver i denne kategori opfylder
følgende kriterier:

Aktiver som opfylder SPPI-kravet og
som styres i en forretningsmodel,
hvor formålet er både at modtage
de kontraktmæssige pengestrømme
og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver som uigenkaldeligt er
klassificeret til måling som FVTPL
for at imødegå en regnskabsmæssig uoverensstemmelse i
måling eller indregning

Egenkapitalinstrumenter som ikke
løbende handles, hvor ændringer i
dagsværdi er uigenkaldeligt
klassificeret som indregning i anden
totalindkomst

Alle andre finansielle aktiver
Kategorierne er enslydende med dem i IAS 39, men kriterierne for klassifikation er væsentlig anderledes.
Figur 4: Kategorier for måling af finansielle aktiver
IFRS 9 har tre primære kategorier for
måling af finansielle aktiver:


Dagsværdi over anden
totalindkomst (FVOCI)

Dagsværdi over resultatopgørelsen
(FVTPL).
Klassifikation og måling af finansielle
aktiver, efter de to ovennævnte kriterier
i IFRS 9; a) forretningsmodel og b)
karakteristika for kontraktmæssige
pengestrømme, kan opsummeres som
i Figur 4.
Figur 5 illustrerer de nødvendige
vurderinger og beslutninger med
hensyn til klassifikation og måling.
Er de kontraktmæssige pengestrømme
kun betaling af hovedstol og renter?
Ja
Efter IFRS 9 vil den del af ændringer i
finansielle forpligtelser, som er klassificeret som måling til dagsværdi og
som skyldes ændringer i egen kreditrisiko, normalt præsenteres i anden
totalindkomst (FVOCI). Øvrige værdiændringer præsenteres i resultatopgørelsen.
Klassificering og måling af finansielle
forpligtelser
Reglerne for klassifikation og måling af
finansielle forpligtelser efter IFRS 9
indeholder næsten alle de eksisterende
krav fra IAS 39. Efter IAS 39 og IFRS 9
måles finansielle forpligtelser normalt
til amortiseret kostpris med enkelte
undtagelser. Eksempler på en sådan
undtagelse, hvor måling skal ske til
dagsværdi, er derivater med negativ
værdi, forpligtelser som holdes med
salg som formål og finansielle forpligtelser, som opfylder nærmere
definerede vilkår, og som ved første
indregning klassificeres som måling til
dagsværdi over resultatopgørelsen.
Indregning af effekten af egen
kreditrisiko i anden totalindkomst er
indført for at løse det, som mange har
opfattet som et problem med IAS 39.
Når virksomheden har klassificeret
finansielle forpligtelser som måling til
dagsværdi, medfører en forøgelse af
egen kreditrisiko en positiv effekt på
resultatopgørelsen.
Nej
Ja
Er aktivet et egenkapitalinstrument, som ikke er
holdt med salg for øje og klassificeres som FVOCI?
Er forretningsmodellens formål kun at
modtage kontraktmæssige pengestrømme?
Ja
Nej
Øremærke til FVTPL for at væsentligt
reducere et regnskabsmæssigt mismatch?
Ja
Ja
Nej
Er forretningsmodellens formål både at modtage
kontraktmæssige pengestrømme og at sælge aktiverne?
Ja
Klassificeret som FVTPL for at imødegå
et regnskabsmæssigt mismatch?
Ja
Nej
Ja
Nej
FVTPL
Nej
FVOCI
Figur 5: Kategorier for måling af finansielle aktiver
De nye regler vil desuden kunne reducere volatiliteten i
resultatopgørelsen ved brug af FVTPL som et alternativ til
regnskabsmæssig sikring for poster som sikrer hinanden. Nu
flyttes denne volatilitet fra resultatet til anden totalindkomst.
Overførsel
Hvis kreditrisikoen på det finansielle
instrument er øget i betydlig grad
siden første indregning
Forskelle fra gældende praksis





Finansielle aktiver: selv om kategorierne under IAS 39 og
IFRS 9 ligner hinanden, er kriterierne for klassifikation
væsentlig forskellig. Det medfører, at ved implementering
af IFRS 9 vil nogle finansielle aktiver, som tidligere er målt
til dagsværdi over resultatopgørelsen eller i anden
totalindkomst, blive målt til amortiseret kostpris eller
omvendt.
Den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver
i FVOCI-kategorien er forskellig for gælds og egenkapitalinstrumenter. For gældsinstrumenterne ligner
håndteringen af holde for salg kategorien under IAS 39,
hvor renteindtægter, nedskrivninger og realiserede
gevinster/tab ved salg indregnes i resultatopgørelsen.
For egenkapitalinstrumenterne skal hverken nedskrivninger eller realiserede gevinster/tab ved salg indregnes
i resultatopgørelsen.
Finansielle forpligtelser: I al væsentlighed beholdes
kravene vedrørende klassifikation og måling som i dag
eksisterer under IAS 39. Den væsentligste forskel er
præsentationen af ændringer i dagsværdi, som skyldes
ændring i egen kreditrisiko, for finansielle forpligtelser, der
måles til dagsværdi. Disse skal præsenteres i anden
totalindkomst i stedet for i resultatopgørelsen.
Indbyggede derivater: Kriterierne for klassifikation af
finansielle aktiver efter IFRS 9 betyder, at indbyggede
derivater i finansielle aktiver, som efter IAS 39 skulle
separeres og måles til dagsværdi, ofte måles til dagsværdi i sin helhed, inklusiv det indbyggede derivat.
Når det gælder indbyggede derivater i finansielle forpligtelser og andre sammensatte kontrakter, hvor det
primære instrument ikke er et finansielt aktiv, er de
samme regler for udskilning af indbyggede derivater efter
eksisterende IAS 39 i al væsentlighed videreført i IFRS 9.
Nedskrivninger
Med IFRS 9 introduceres en forventet tabsmodel i stedet for
den konstaterede tabsmodel, der har været gældende under
IAS 39. Den nye model kræver ikke, at der er indtruffet en
tabshændelse, for at en nedskrivning skal indregnes i
regnskabet. Standarden kræver, at der til enhver tid skal
være indregnet en nedskrivning som enten udgør:

Forventede kredittab over 12 måneder, eller

Forventede kredittab over aktivernes løbetid.
Forventede kredittab over 12 måneder defineres som de
forventede kredittab, som skyldes mulig misligholdelse inden
for 12 måneder efter rapporteringstidspunktet. Se Figur 6.
Forventet
kredittab
over 12
måneder(a)
Note:
(a)
Tilbageførsel
Hvis overførselsbetingelsene ikke
længere er opfyldt
Forventet
kredittab
over
løbetiden
12 måneders forventet kredittab defineres som forventet kredittab som følge
af de misligholdelser, der er mulige inden 12 måneder fra
rapporteringstidspunktet.
Figur 6: Forskellig størrelse på nedskrivninger som skal indregnes
Såfremt kreditrisikoen for et finansielt aktiv ikke er øget
betydeligt siden første indregning, skal en nedskrivning
svarende til forventede kredittab over 12 måneder indregnes
i regnskabet. Såfremt kreditrisikoen forøges betydeligt, skal
en nedskrivning svarende til det forventede kredittab over
hele aktivets løbetid indregnes. Standarden definerer ikke
betydelig, hvorfor der må foretages et skøn om, hvorvidt et
aktiv skal reklassificeres mellem de to kategorier. Dette kan
have væsentlig indflydelse på størrelsen af nedskrivningerne.
Den nye model for indregning af nedskrivninger efter IFRS 9
vil gælde for finansielle aktiver som er:

Gældsinstrumenter indregnet i balancen, f.eks. udlån,
fordringer og obligationer, og

Klassifikation som målt til amortiseret kostpris eller til
FVOCI.
Den vil også gælde for visse lånetilsagn og finansielle
garantier. Den vil ikke gælde for egenkapitalinstrumenter
som aktier.
I IFRS 9 er der også en forenklet metode til opgørelse af
nedskrivninger på kundefordringer og leasingfordringer,
som virksomhederne kan vælge at anvende.
Forskelle fra gældende praksis

En tabshændelse er ikke længere et krav, for at
nedskrivning skal indregnes i regnskabet

Nedskrivningerne inkluderer forventede fremtidige
kredittab og ikke kun indtrådte kredittab

Specielt for bankerne forventes det, at de nye regler
indebærer øgede nedskrivninger og ændrede krav til
rutiner og systemer

Kravene til noteoplysninger forøges
Regnskabsmæssig sikring
De nye regler om regnskabsmæssig
sikring har en mere principbaseret
tilgang, med det formål bedre at
harmonisere den regnskabsmæssige
sikring med virksomhedens faktiske
risikostyring.
Det betyder, at flere sikringsstrategier
som anvendes af virksomheden kan
kvalificere som regnskabsmæssig
sikring. Endvidere kan information som
udarbejdes i den faktiske risikostyring i
større grad end tidligere bruges som
dokumentation for regnskabsmæssig
sikring.
Virksomheder tillades nu også at sikre
komponenter af ikke-finansielle
objekter, hvilket er særligt relevant for
industri og handelsselskaber. Efter IAS
39 kunne en risikokomponent af et
finansielt aktiv eller forpligtelse, for
eksempel CIBOR, udpeges som den
sikrede risiko, mens kreditspændet
holdtes uden for sikringen. Tilsvarende
tillader IFRS 9 nu, at en komponent af
et ikke-finansielt objekt er genstand for
sikring (givet at kravene for øvrigt er
opfyldt). IFRS 9 tillader, at flere sikringsobjekter og sikringsinstrumenter kvalificerer til at indgå i et sikringsforhold,
end hvad tilfældet var under IAS 39.
IAS 39 fastsatte kvantitative krav til,
hvor effektiv en sikring skulle være, for
at regnskabsmæssig sikring kunne
anvendes. Sikringseffektiviteten skulle
dokumenteres og ligge inden for
intervallet 80–125 %. IFRS 9 har
erstattet denne eksakte grænse for
sikringseffektivitet med en mere
kvalitativ fremadrettet sikringsvurdering.
Måden den regnskabsmæssige sikring
skal gennemføres på i regnskabet, ved
henholdsvis dagsværdisikring og sikring
af pengestrømme, er i al væsentlighed
den samme som i IAS 39. Dette
indebærer, at virksomhederne fortsat
skal resultatføre ineffektiviteten.
I lighed med tidligere indregnes den
effektive værdiændring af sikringsinstrument som indgår i sikring af
pengestrømme midlertidigt i anden
totalindkomst.
En ændring i den regnskabsmæssige
behandling, som reducerer volatiliteten
i resultatopgørelsen, men som efter
vores vurdering gør håndteringen mere
kompleks, er at optioners tidsværdi og
forwardpunkterne i forwardkontrakter,
såfremt de ikke indgår i en sikrings
relation, kan amortiseres i resultatopgørelsen eller periodiseres. Hvordan
værdiændringerne skal håndteres,
afgøres af nærmere specificerede
regler i standarden.
Som en følge af, at de nye krav til
regnskabsmæssig sikring er indført for
bedre at genspejle virksomhedens
faktiske risikostyring, stiller IFRS 9
yderligere krav til oplysninger om
virksomhedens risikostyring og
sikringsaktiviteter.
IASB vil fortsætte det udestående
arbejde med makrosikring i et
selvstændigt projekt.
Ikrafttrædelsestidspunkt
Den nye standard gælder fra 1. januar
2018. Det er tilladt at tage den i brug
tidligere, afhængig af EUs godkendelse
af standarden. Standarden får retrospektiv anvendelse med hensyn til
kravene til klassifikation og måling,
inklusiv nedskrivninger, med nogle
undtagelser. Der er i hovedtræk ikke
krav til omarbejdelse af tidligere
perioder. Kravene til regnskabsmæssig sikring skal generelt anvendes
fremadrettet med få undtagelser.
IASB lægger op til, at indregningen af
værdiændringer på finansielle forpligtelser som følge af ændringer i
kreditrisiko i anden totalindkomst kan
implementeres førtidig, uden at virksomheden behøver at implementere
resten af IFRS 9 før 1. januar 2018.
Dette vil også afhænge af EU’s
godkendelse.
Næste skridt
Forskelle i forhold til
gældende praksis

Kravene til regnskabsmæssig
sikring harmonerer i større
grad med virksomhedens
faktiske risikostyring

Der er indført en yderligere
adgang til at klassificere
finansielle aktiver og
forpligtelser som måling til
dagsværdi over resultatopgørelsen i styringen af
kreditrisiko

Tidsværdien for en købt
option og forwardpunkterne i
en forwardkontrakt som ikke
indgår i et sikringsforhold, kan
amortiseres i resultatopgørelsen.

Der er yderligere krav til
oplysninger om virksomhedens risikostyrings- og
sikringsaktiviteter.
IFRS 9 er på nogle områder væsentlig
forskellig fra den eksisterende IAS 39.
Hvad enten det gælder klassifikation og
måling, nedskrivninger eller regnskabsmæssig sikring, må virksomhederne på
ny gennemgå de finansielle instrumenter og de aktiviteter som styrer disse
for at finde den rigtige regnskabsmæssige behandling.
Når det gælder klassifikation og måling
bliver den første opgave at fastsætte
den forretningsmodel som styrer
brugen af instrumenterne. Dernæst må
alle karakteristika ved de finansielle
aktiver vurderes på ny.
Særligt de nye regler om nedskrivninger
vil have væsentlig indflydelse på de
indregnede tab på udlån og væsentlig
indflydelse på forretningsgange og
systemer.
Selv om ikrafttrædelsestidspunktet 1.
januar 2018 kan synes at ligge et stykke
ud i fremtiden, vil mange virksomheder
have stor fordel af hurtigst muligt at få
sat et projekt op til vurdering af
konsekvenserne af IFRS 9 og
implementeringen heraf.
Nyheder
Ny IFRS for revenue recognition
Forsikringsselskaber skal være
forsigtige med ikke at undervurdere
virkningen af den nye standard for
revenue recognition (indregning af
omsætning). Selv om standarden ikke
omfatter forsikringsaftaler, kan den
påvirke andre områder, som for
eksempel asset management, forsikringsformidling, skadebehandling
eller depotaftaler mv.
Den nye standard træder i kraft for
regnskabsår, der starter 1. januar 2017,
men vurderingen af påvirkningen
kræver indsigt i og analyse af hvordan
standarden påvirker de for skellige
transaktioner.
Vi har herudover udarbejdet mere
detaljerede analyser i publikationerne
Issues In-Depth samt Transition to the
new revenue standard til belysning af
reglerne. For mere om IFRS, kontakt
Audit Partner, Jan Per Jensen.
KPMG har udarbejdet en oversigt over
de forhold, som kan hjælpe til en
struktureret overvejelse af de nye kravs
påvirkning på forretningen.
Tilbagesøgning af finske kildeskatter
Danske investorer i finske selskaber
kan fejre det nye år med gode nyheder
om tilbagesøgning af kildeskatter.
henvisning til afgørelsen tilbagesøge
alle kildeskatter, der er betalt på finske
aktier.
KPMG Finland fik den 13. januar 2015 i
en vigtig afgørelse ved den øverste
finske administrative ret, hvilket
betyder, at danske børsnoterede
selskaber samt danske investeringsforeninger kan tilbagesøge kildeskatter
på finske udbytter med det fulde beløb
og ikke kun forskellen mellem det
indeholdte beløb og de 15%, som er
satsen efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Afgørelsen er relevant for danske
investeringsforeninger og børsnoterede
selskaber. Den vil ikke være relevant for
selskaber med aktiebesiddelse i finske
datterselskaber (> 10% ejerandel), da
udbytte fra disse i forvejen ikke er
pålagt kildeskat.
Normalt er disse tilbagesøgningskrav
forbeholdt investeringsforeninger, men
i sagen afgjorde retten, at enhver
forskelsbehandling af finske og ikkefinske selskaber er i strid med EU
retten.
Eftersom finske selskaber ikke er pålagt
pligt til at opkræve kildeskat på
udbytter, når modtageren er et finsk
børsnoteret selskab, kan andre
børsnoterede selskaber derfor med
På denne baggrund skønnes afgørelsen
primært at være relevant for finansielle
selskaber, dvs. banker og livsforsikringsselskaber.
Danske pensionskasser
Finland har med virkning fra 2015
vedtaget en lov, hvorefter danske
pensionskasser med investeringer i
finske aktier skal ligestilles med finske
pensionskasser hvad angår beskatningen af udbytter.
Konkret betyder det, at pensionskasser
kan få nedsat deres udbytteskattebetalinger med en forholdsmæssig
andel af udbyttet, svarende til den
andel som deres omkostninger udgør af
investeringsafkastet. Nedsættelsen skal
således beregnes individuelt for den
enkelte pensionskasse.
Bagsiden af medaljen
Tilbagesøgning af kildeskatter vil
betyde, at skatten skal genoptages for
de indkomstår, hvor der er lempet for
disse kildeskatter. Dermed kan den
økonomiske effekt være begrænset.
Det er dog vores erfaring, at SKAT i
tilfælde af revision vil nægte lempelse
for kildeskatter, der kunne have været
tilbagesøgt. Selskaber, der undlader
tilbagesøgning, risikerer at blive nægtet
lempelse for tidligere indkomstår.
Har du spørgsmål eller har dine kunder
spørgsmål til ovenstående eller
lempelse generelt, kontakt gerne
Martin Reng, Director, Pensions Funds
ved KPMG Acor Tax.
Cyber-risici stiger fortsat
Allianz har netop offentliggjort en
rapport på baggrund af svar fra mere
end 500 risk managers og andre
interessenter på tværs af 47 lande. For
første gang i Allianz’ årlige rapporter er
cyber-risici nu i top 5 (nr. 8 sidste år).
Dermed har cyber-risici generelt
overhalet f.eks. trusler om negativ
vækst, øget konkurrence m.v. Dette er
sammenfaldende med tendensen, som
vi oplever den i KPMG, hvor danske
bestyrelser og direktioner, nu for alvor
har sat cyber-risici på dagsordenen. I
langt højere grad end tidligere bliver
ledelsen nu tvunget til at forholde sig
direkte til truslerne, og forlanger derfor
et langt bedre beslutningsgrundlag og
en mere forståelig og relevant dialog
med organisationen.
For yderligere oplysninger om KPMGs
erfaringer med at træne og uddanne
forretningsledelsen i cyber-risici,
kontakt Kasper Carøe, Partner, IT
Advisory.
Kontaktinformation
Audit
Henrik O. Larsen
Partner, Head of Audit
M: +45 52 15 00 63
Lars Maagaard
Partner, Head of Banking
M: +45 61 62 18 90
Anja Bjørnholt Lüthcke
Partner, Head of Insurance
M: +45 52 15 00 69
Mark Palmberg
Partner
M: +45 52 15 00 08
Jan Per Jensen
Partner
M: +45 52 15 00 45
Poul P. Petersen
Director
M: +45 25 54 36 78
Qasam Hussain
Manager
M: +45 52 15 00 12
Camilla Haastrup
Manager
M: +45 52 15 00 36
Kjetil Jørgensen
Manager
M: +45 52 15 00 89
Morten Heding
Assistant Manager
M: +45 52 15 00 29
Camilla Herløv
Assistant Manager
M: +45 52 15 00 32
Christoffer Vlasman
Assistant Manager
M: +45 52 15 00 73
Hans Jørgen Andresen
Actuary, Partner
M: +45 52 15 02 55
Morten W. Christensen
Partner, Financial Risk
Management
M: +45 52 15 02 69
Dale Treloggen
Partner, Transaction Services
M: +45 52 15 02 64
Bo Johansen
Partner, Financial Management
M: +45 52 15 02 80
Christian Boserup
Partner, Financial Risk
Management
M: +45 52 15 02 65,
Mads Fink-Jensen
Director, Shared Services &
Outsourcing Advisory
M: +45 52 15 02 32
Gregers Frank
Actuary, Senior Manager
M: +45 52 15 02 39
Kristian W. Nørgaard
Manager, CIO Advisory
M: +45 52 15 02 44
Trine Damgaard
Director, Financial
Management
M: +45 52 15 02 81
Joakim Abeleen
Senior Manager, Shared
Services & Outsourcing Advisory
M: +45 52 15 02 28
Mogens Johansen
Management
M: +45 52 15 03 04
Andreas Nørreslet
Assistant Manager, IT Advisory
M: +45 52 15 02 37
Ria Falk
Partner, M&A
M: +45 30 78 67 80
Peter Rose Bjare
Partner, Insurance
M: +45 30 78 67 33
Claus Bohn Jespersen
Partner, VAT
M: +45 53 74 70 88
Jacob Lie
Partner, Banking
M: +45 53 74 70 47
Martin Reng
Director, Pension Funds
M: +45 30 78 66 82
Jesper Buus
Senior Manager, Corporate Tax
M: +45 53 74 70 41
Advisory
Morten Klitgaard Friis
Partner, CIO Advisory
M: +45 52 15 02 58
Kasper Carøe
Partner, IT Advisory
M: +45 52 15 02 29
Kristoffer Bork
Actuary, Director
M: +45 40 74 48 55
Charlotte Bendsøe
Actuary, Senior Manager
M: +45 52 15 02 38
Christian Andersen
Management
M: +45 52 15 02 98
Kim Harpøth Jespersen
Partner, Corporate Finance
M: +45 52 15 02 43
KPMG ACOR TAX
Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans Perspektiv
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder og relevante artikler fra KPMG direkte
til din e-mail. Nyhedsbrevet Finans Perspektiv udkommer fire gange om året.
Du tilmelder dig ved at skrive til:
[email protected]
KPMG P/S
Amerika Plads 38
2100 København Ø
www.kpmg.dk
© 2015 KPMG P/S, et dansk partnerselskab, der er medlemsfirma af KPMG-netværket af uafhængige medlemsfirmaer tilknyttet
KPMG International Cooperative (”KPMG International”), en schweizisk enhed. Alle rettigheder forbeholdes.
Information indeholdt heri er af en generel beskaffenhed og har ikke til formål at behandle forhold hos en enkeltperson eller en
specifik enhed. Selvom at vi tilstræber at give nøjagtig og rettidig information, garanterer vi ikke for, at den anførte information er
korrekt på datoen, hvor den modtages, eller at den forbliver korrekt fremover. Der skal ikke disponeres på grundlag af sådan
information uden behørig professionel rådgivning og en grundig analyse af den givne situation.

EMIR - KPMG

Transcription

Similar documents

Momsprocesser - invitation

Fremtidens økonomifunktion er teknologisk visionær!

Afgifter på el-biler

KPMG konference

Tax Matters Udgave nr. 4, 18 September 2015

SKAT i forbindelse med ejendomskøb.

M - KPMG