Jan Lindstrøm -Bachelor - opgave

Transcription

09-06-2015
Bevægelsesaktiviteters
betydning for deltagelse i
sociale fællesskaber for
døgnanbragte unge.
VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk.
Bachelor.
Prøve: Ekstern
Hold: PJ12MÅBA 09
Anslag: 59999
Eksaminator: Jan Thomsen
Censor: Lisbet Bangsbo Andersen
Udarbejdet af:
Jan Brunemark Lindstrøm
190807
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
Indledning .................................................................................................................................... 3
1.1.
Emnebegrundelse .................................................................................................................. 4
1.2.
Problemformulering .............................................................................................................. 5
1.3.
Emneafgrænsning .................................................................................................................. 5
1.4.
Metodebeskrivelse ................................................................................................................. 6
1.5.
Videnskabelig metode ........................................................................................................... 7
1.6.
Empiri .................................................................................................................................... 8
1.7.
Målgruppe ............................................................................................................................. 8
Interview og observation .............................................................................................................. 9
2.1.
Interview ................................................................................................................................ 9
2.2.
Interviewspørgsmål ............................................................................................................. 10
2.3.
Interviewguide ..................................................................................................................... 10
2.4.
Interviewpersoner ................................................................................................................ 11
2.5.
Observationer ...................................................................................................................... 11
2.6.
Databearbejdelse ................................................................................................................. 11
2.7.
Transskription ...................................................................................................................... 12
2.8.
Kritik af empiri .................................................................................................................... 12
Teoribearbejdelse ....................................................................................................................... 13
3.1.
Bevægelsesaktiviteter .......................................................................................................... 13
3.2.
Sociale fællesskaber ............................................................................................................ 14
3.3.
Inklusion og eksklusion ....................................................................................................... 15
Analysebearbejdelse................................................................................................................... 17
4.1.
Besvarelse af spørgsmål 1 ................................................................................................... 17
4.1.1.
Inklusion....................................................................................................................... 17
4.1.2.
Eksklusion .................................................................................................................... 20
4.2.
Besvarelse af spørgsmål 2 ................................................................................................... 22
4.2.1.
Motivation .................................................................................................................... 22
4.2.2.
Rollemodeller ............................................................................................................... 24
4.2.3.
Magtforhold ................................................................................................................. 25
5.
Diskussion af analyse ................................................................................................................. 26
6.
Konklusion ................................................................................................................................. 29
7.
Perspektivering........................................................................................................................... 31
8.
Litteraturhenvisning ................................................................................................................... 32
9.
8.1.
Bøger ................................................................................................................................... 32
8.2.
Publikationer ....................................................................................................................... 33
8.3.
Internet................................................................................................................................. 33
Bilag ........................................................................................................................................... 35
9.1.
Bilag 1, interviewguide til de unge ..................................................................................... 35
9.2.
Bilag 2, interviewguide til voksne....................................................................................... 37
9.3.
Bilag 3, Interview med afdelingsleder ................................................................................ 38
9.4.
Bilag 4, Interview med pædagog......................................................................................... 41
9.5.
Bilag 5, Interview med U1 .................................................................................................. 45
9.6.
Bilag 6, Interview med U2 .................................................................................................. 50
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
1.
Bevægelsesaktiviteters betydning for deltagelse
i sociale fællesskaber for døgnanbragte unge
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Indledning
De seneste 10.000 år har mennesket gennemgået en lang række revolutioner. Et af de størst og
vigtigste var da vi gik fra at være jæger- og samlersamfund, til at blive et landbrugssamfund med
højt udviklede maskiner som hjælpemidler. Dette har fuldstændig ændret menneskets liv og
tilværelse.
Vi mennesker gik på jagt efter byttedyr og samlede rødder, frugter og bær, fik vi masser af frisk luft,
motion og bevægelse. Vores krop og hjerne var derfor formet til overlevelse og de udfordringer som
livet bød på.
Mennesket har en anatomi som gør at vi er skabt til at gå og løbe. Vores hjerne kan lave bevidste
strategier for bevægelsesmønstre og konstruere indviklede former for hjælperedskaber.
Mennesket var skabt til at bevæge sig, det er der bare ikke brug for i det moderne samfund.
I dag er det ingen grund til at løbe efter byttet eller samle bær. Vi kan dyrke landbrug med store
maskiner og handle i supermarked efter de fødevarer som vi gerne vil have. Vi sidder ofte ved et
skrivebord og en pc eller kører en eller anden form for køretøj det meste af dagen.
Vi har ændret vores livsbetingelser gennem den tekniske udvikling. Således er der blevet mindre og
mindre brug for de oprindelige fysiske færdigheder, som vi mennesker besidder, fordi
samfundsmæssige, teknologiske og elektroniske udvikling tilbyder en anden form for hverdag og
tilværelse 1
Denne udvikling har været med til at vores levestandard er blevet meget anderledes. Vi får langt
flere livstidssygdomme og overvægt er blandt andet blevet et stort problem. Det sociale fælleskab
har i samme grad flyttet sig fra at være fysisk tilstede, med personlige samtaler, til at vi i dag
kommuniker og er sammen gennem sociale medier som f.eks. Facebook. Derfor er sundhed og
bevægelse, sat i fokus de seneste år i forhold til folkesundhed. Dette gælder lige fra fødsel til døden.
Det Nationale Råd for Folkesundhed tog derfor initiativ til at undersøge danskernes sundhed i 2009.
Undersøgelsen blev kaldt KRAM, da den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion 2.
1
Steenholm, 2010, s. 99
2
KRAM undersøgelsen
Side 3
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
KRAM sætter fokus på at vi spiser mere fedt og sukker end vi har gjort tidligere. Personer med 10
års uddannelse spiser generelt sundere end dem under. Det samme gør sig gældende når det gælder
rygning. Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt.
Lige som rygning og kosten, så har uddannelsen betydning for hvor aktive vi er. Fakta er at 62
procent af de fysiske aktive, har mere end 10 års uddannelse. De fysisk aktive har en bedre
indlæringsevne.
Generelt bliver dem som er bevidst om deres egen sundhed mere sunde, til gengæld bliver de
personer som ikke går op i deres sundhed langt mere inaktive og spiser mere usundt.
1.1.
Emnebegrundelse
I mit daglige arbejde med unge med sociale problemer der er anbragt på sikrede institutioner, er jeg
blevet bevidst om hvilken baggrund de unge kommer med. De er ofte kommet ud i kriminalitet
og/eller ind i bandemiljøet. De kommer ofte fra et hjem hvor der er alkohol – og stof problemer,
eller de er blevet misbrugt.
Fælles for dem alle at de meget lidt fysisk aktive. De går ikke op i deres kost. Deres uddannelse er
ofte mindre end 6-7 års skolegang. Derudover har de for det meste, en psykisk diagnose. Mange af
dem har et meget lavt selvværd og har derigennem mistet troen på dem selv. De er bange for at fejle
og tabe ansigt overfor andre. Ikke gode betingelser for en sund udvikling af de unge som jeg
arbejder med til dagligt.
Så da jeg skulle vælge emne til mit bachelorprojekt, faldt valget hurtigt på betydningen af
bevægelsesaktiviteter for unge anbragte. Jeg fandt det interessant at undersøge hvilken indflydelse
bevægelsen har på deres hverdag i det sociale fællesskab.
Sundhedsstyrelsen har de seneste år haft meget fokus på bevægelse hos børn og unge. De anbefaler
at unge skal være fysisk aktive mindste 60 minutter om dagen og voksne skal være fysisk aktive
mindst 30 minutter om dagen 3. Med dette i mente, ser jeg det vigtig at de pædagoger som arbejder
på døgninstitutioner, er med til at give de unge en naturlig interesse for at bevæge sig.
Med baggrund i sundhedsstyrelsens anbefalinger og min egen forståelse at bevægelse, har jeg stillet
mig undrende overfor hvilken forskel bevægelsesaktiviteter kan have på unge.
Min undren består hovedsagelig i, om daglig bevægelse kan gøre en forskel for unge som normalt
er meget inaktive. Kan pædagogerne gennem deres deltagelse og positive tilgang til bevægelse, give
3
Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Side 4
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
de unge en god oplevelse med bevægelse? Kan de unge blive mere positive gennem
bevægelsesaktiviteter og derigennem lære at deltage i et socialt fællesskab.
Grundet overstående vil jeg i mit bachelorprojekt arbejde med følgende:
1.2.
Problemformulering
Hvilken betydning har bevægelsesaktiviteter for det pædagogiske arbejde med henblik på at fremme
deltagelse i det sociale fællesskab for døgnanbragte unge mellem 14 og 18 år?
1.3.
Emneafgrænsning
Når jeg i mit projekt tager udgangspunkt i bevægelsesaktiviteters betydning for deltagelse i det
sociale fællesskab, er det velvidende at deltagelse i det sociale fællesskab, er betinget at andet end
de aktiviteter som omhandler bevægelse. Ligeledes at bevægelsesaktiviteter udvikler andet og mere
end sociale fællesskaber. Jeg har valgt kun at have fokus på betydningen for det sociale fællesskab,
som den opleves på den enkelte institutionsafdeling.
Jeg har valgt, at koncentrere mig om unge mellem 14 og 18 år, der er døgnanbragt på sikrede
institutioner, da dette område er her jeg har min største interesse og daglige gang.
Endvidere giver det en mere realistisk målsætning for mit projekt, da der oftest er meget stor forskel
på betingelserne for deltagelse i det sociale fællesskab inden for målgruppen og uden for
institutionen.
I henhold til forvaltningsloven om tavshedspligt 4, har jeg valgt ikke at bruge navne. Hverken på
afdeling, institution eller personer der deltager i mine interview og observationer. Hvor det har
været nødvendigt, vil personer blive omtalt med deres titel og de unge vil være benævnt U1, U2
osv. Af samme grund har jeg heller ikke kunne få tilladelse til at videofilme aktiviteter, personer og
lokaler.
4
Bekendtgørelse af forvaltningsloven, Kap. 8
Side 5
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
1.4.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Metodebeskrivelse
Med baggrund i min problemformulering, vil jeg ud fra teorier, filosofier, viden og empiri forsøge
at belyse, analysere og løse mit bachelorprojekt.
For at få en forståelse for, hvilke bevægelsesaktiviteter der bliver udført, pædagogisk praksis og
hvilke sociale fællesskaber der forekommer på afdelingen, vil jeg benytte mig af kvalitative
interview og observationer fra en afdeling på en sikret institution.
Jeg vil opbygge min undersøgelse omkring 2 undersøgelsesspørgsmål:
•
Hvad gør bevægelsesaktiviteter for inklusion og eksklusion af sociale fællesskaber på
afdelingen?
•
Hvilken rolle har pædagogen i bevægelsesaktivisterne og de sociale fællesskaber?
Undersøgelsesspørgsmålene vil blive brugt som redskab til at få et konkret og struktureret
undersøgelse, ligesom det vil være med til at styre læseren gennem mit bachelorprojekt.
Jeg vil beskrive hvilke overvejelser jeg har haft, og hvordan jeg vil gennemføre mine interview og
observationer.
Med udgangspunkt i mine underspørgsmål, vil jeg lave en analyse, hvor jeg vil anvende en
hermeneutisk fortolkning af de kvalitative interviews jeg vil gennemføre. Med i analysen vil jeg
inddrage nogle af mine iagttagelser for derigennem, at fyldestgøre min undersøgelse.
Til at besvare mine undersøgelsesspørgsmål, vil jeg blandt andet bruge følgende:
Professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale, professor Sven Brinkmann og fysioterapeut,
dr.phil. Eline Thornquist til at beskrive min videnskabelige metode
Lektor og cand. pæd. i pædagogik Bent Madsen og Cand. mag. og ph.d. etnolog Bjørg Kjærs
beskrivelse af inklusion - og eksklusionsbegreberne.
Ud over Bent Madsen vil jeg bruge professor Stig Broström til at forklare sociale fællesskaber.
Pædagog, lektor i idræt og master i læreprocesser Grethe Sandholm og pædagog,
cand.psych., lektor i psykologi og ph.d. Hanne Værum Sørensen til beskrivelse - og forståelse af
bevægelsesaktiviteter.
Side 6
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
1.5.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Videnskabelig metode
Gennem mit bachelorprojekt vil jeg tage udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, hvor jeg ønsker
at opnå viden, om hvordan pædagogen arbejder samt hvilke handlinger og intentioner der ligger til
grunde for den pædagogiske praksis.
”I hermeneutikken beskæftiger man sig med, hvad forståelse er og drøfter problemer, der er knytte
til vilkårene for forståelse og fortolkning og til, hvordan vi opnår frugtbare og gyldige
fortolkninger.”5
Jeg fortolker dette som når der opstår en undring over en problemstilling, skal jeg overveje, hvad
der kan ligge til grund for denne undring og derefter fortolke det.
Hermeneutikken kan være behjælpelig med at forstå, hvordan jeg oplever, og tillægger min
mening om verdenen. Før jeg kan få en forståelse af, hvad der ligger til grund for en given
problemstilling, er jeg nødt til at have en for-forståelse af problemet. 6
Torsten Thurén beskriver: ” hermeneutisk tolkning er vigtig, når det handler om at forstå
mennesker, menneskers handlinger og resultatet af menneskers handlinger” 7
Men udgangspunkt i sætningen, giver det for mig god mening at bruge den hermeneutiske tilgang i
min undersøgelse af emnet.
Endvidere vil jeg benytte den fænomenologiske indgangsvinkel som en metode til, at sikre en åben
og fordomsfri undersøgelsespraksis. Overordnet er fænomenologi læren om det, der kommer til
syne og viser sig. 8 Dermed opfattes sociale fænomener ud fra individets egne perspektiver og
oplevelsesverden. 9 Kvale og Brinkmann forklar dette igennem Merleau-Pontys oplevelse af
verden.
”Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud
fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ikke ville betyde noget” 10
5
Thornquist, E. 2006. s. 159
6
Thornquist, E. 2006. s. 162-163
7
Thurén, T. 2011. s. 116
8
Thornquist, E. 2006. s. 97
9
Thornquist, E. 2006. s. 102-105
10
Kvale. S og Brikmann, S. 2009. s. 47
Side 7
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Hermed kan jeg ud fra mine interview finde ud af, hvordan den pædagogiske hverdag fungerer i
praksis, samt interviewpersonernes egen forståelse herfor. Alle mennesker har forskellige
livsverdener, hvilket kan forklare, hvorfor fænomener forstås forskelligt. 11
1.6.
Empiri
Jeg har valgt, at gennemføre mine interview og observationer på en anden sikret institution end min
egen institution. Grunden er, at min for-forståelse og indblik kan være for stort til at jeg ville kunne
være objektiv, undrende og kritisk som det kræves for at lave et kvalitativt interview.
Valget at institution, er begrundet i institutionens aktivitetsbaserede pædagogik. En fast daglig
aktivitet er en bevægelsesaktivitet. Dette giver mig gode observationsmuligheder og stof til
interview.
1.7.
Målgruppe
I dette bachelorprojekt tager jeg udgangspunkt i sikrede døgninstitutioner.
Sikrede døgninstitutioner er en del af regionerne og er sociale institutioner efter lov om social
service § 67 12.
Institutioner modtager unge, der er domsanbragte, idømt ungdomssanktion i fase 1 iflg. Straffeloven
§ 74 13 samt surrogatvaretægtsfængslinger efter §§ 30 og 40 i magtbekendtgørelsen 14.
Derudover modtager institutionen unge der er frivilligt anbragt eller med tvang efter loven om
social service.
Den særligt sikrede afdeling, modtager unge, som ikke kan rummes på almindeligt sikrede
afdelinger. Det drejer sig om unge mellem 15-17 år, i særlige tilfælde ned til 12 år.
De unge som anbringes på den særlig sikret afdeling er følgende:
1. Børn og unge, der har begået kriminalitet eller er i risiko for at komme ud i kriminalitet.
2. Børn og unge med andre adfærdsmæssige udfordringer, herunder misbrugsproblematikker
og selvskadende adfærd.
3. Børn og unge med dyssociale forstyrrelser og forskellige former for psykiske lidelser som
for eksempel ADHD, ADD, OCD eller personlighedsforstyrrelser.
11
Kvale. S og Brikmann, S. 2009. s.
12
lov om social service, Kap. 2
13
Staffeloven, Kap. 8
14
Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, Kap. 3 & 4
Side 8
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
4. Børn og unge, der har behov for pædagogisk/psykologisk observation og/eller psykiatrisk
udredning.
De børn og unge, som afdelingen tager vare på, har altid flere af disse vanskeligheder samtidigt.
Afdelingerne har yderdøre og vinduer konstant aflåst. De unge opholder sig på deres værelser om
natten, med aflåste døre 15. Afdelingerne er ligeledes omgivet af høje mure eller trådhegn.
Muligheden for udeaktiviteter er således begrænset til to mindre gårdmiljøer, hvor der er asfalt som
underlag, samt et lidt større gårdmiljø med kunstgræs. Til indeaktivitet er der en lille gymnastiksal
og to motionsrum. Et med cykler, løbebånd og romaskiner. Et andet til styrketræning.
2.
2.1.
Interview og observation
Interview
Selve interviewet vil jeg gennemføre som et semistruktureret interview, hvor jeg vil forsøge at
belyse mit emne, set ud fra interviewpersonernes daglige livsverden og deres egne perspektiver.
Kvale og Birkmann beskriver interview formen således:
”Et semistruktureret livsverdensinterview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden
ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Denne form for interview søger at indhente
beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de
beskrevne fænomener” 16
Denne form for interview er nærmest en hverdagssamtale, som giver god mening i forhold til
målgruppen. Interviewet må ikke blive for langt, eller at interviewpersonerne føler samtalen bliver
for teoretisk, for derved mister de fokus og lysten til at deltage i interviewet. Gennem denne
hverdagssamtale, har interviewpersoner mulighed for at snakke om alt muligt og derved holde et
positiv samspil, og være motiveret til at fortælle om deres oplevelse, holdninger og tanker.
Det er min opgave som interviewer, at holde fokus og en rød tråd igennem interviewet.
For at holde fokus på emnet vil interviewet blive gennemført med en interviewguide, der har fokus
på mine hovedspørgsmål. 17
15
Ibid. § 19
16
Kvale. S og Brikmann, S. 2009. s.45-46
17
Kvale. S og Brikmann, S. 2009. s.45-46
Side 9
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Det er vigtigt at jeg forsøger at holde mig så neutral som muligt, og ikke er præget at min forforståelse af emnet. Ligeledes skal jeg lytte aktiv og ikke være dømmende i forhold til hvad der er
rigtigt og forkert. Kvale siger følgende:
”…hvilket muliggør, at de interviewedes beskrivelser af deres oplevelser kan udfoldes uden at
blive afbrudt af interviewspørgsmål og de hermed forbundene antagelser”. 18
Derved kan interviewpersonen tale fri og kan eventuelt komme med uventede synspunkter, som kan
være med til belyse emnet fra andre vinkler.
2.2.
Interviewspørgsmål
”Forskningsinterviewet forløber på nogenlunde samme måde som en almindelig samtale, men
har et specifikt formål og en særlig struktur: Det er karakteriseret ved en systematisk
spørgeform”. 19
Denne systematiske spørgeform, vil jeg gennemføre via en interviewguide. Guiden skal være med
til at holde en rød tråd gennem interviewet. Spørgsmålene i guiden må aldrig blive så fast, at
interviewpersonen kan svare som denne ønsker. Hvis interviewpersonen kommer med andre
synsvinkler indenfor emnet, vil jeg forholde mig undersøgende og stille uddybende spørgsmål til
dette, som jeg vil gøre ved alle spørgsmål der bliver stillet i interviewet. Derved kan det lette mit
efterfølgende analysearbejde, da det giver mig en mere præcis forståelse at svarene.
Spørgsmålene som vil indgå i interviewguiden har følgende hovedområder:
Bevægelsesaktiviteter, sociale fællesskaber, sociale kompetencer, pædagogiske overvejelser og
pædagogens rolle.
2.3.
Interviewguide
Interviewguiden som ligger til grundlag for interviewet, har jeg valgt at dele op i to dele. En del til
den unge og den anden til voksne. Dette har jeg valgt, da jeg er opmærksom på, at der er forskel på
leder/pædagoger og unges udgangspunkt for at svare på spørgsmålene. Lederen vil ofte besvare
spørgsmålene med begreber omkring emnet. Pædagogen vil være mere praktisk omkring emnet,
mens de unge vil være mere ”hverdagsagtige” omkring deres svar.
18
Kvale, 1997, s. 139
19
Kvale, 1997, s. 136
Side 10
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
2.4.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Interviewpersoner
Interviewene vil blive gennemført med 2 unge, en pædagog og en afdelingsleder, alle indenfor
samme afdeling. Jeg har valgt, at interviewe alle personer hver for sig. Derved undgår jeg
diskussioner og de unge kan svare frit, uden at føle sig forpligtet til at svare noget bestemt, i forhold
til pædagogerne.
Jeg har valgt en leder og en pædagog for at få så bredt et billede af afdelingen som muligt. De to
unge som jeg vil interviewe, skal ligeledes være med til at give et helhedsindtryk af afdelingen,
samt belyse om der er forskelle mellem pædagogernes og de unges opfattelse af dagligdagen på
afdelingen.
Jeg er opmærksom på, at antallet af personer jeg har lavet interview med, ikke giver et entydig
billede af afdelingens hverdag, men er medvirkende til at belyse mit emne.
2.5.
Observationer
Udover at lave interview, har jeg valgt - og fået lov til, at deltage i afdelingens hverdag.
Jeg har været til stede på afdelingen 3 gange i tidsrummet mellem 14-23. Tidspunktet er valgt ud
fra, at deres bevægelsesaktiviteter og sociale fællesskab ofte er til stede i dette tidsrum. Jeg vil
forsøge at deltage i afdelingens aktiviteter for derigennem at lave iagttagelser med fokus på samspil,
bevægelse og hvilke sociale fællesskaber der er og vil opstå. Ligeledes kan det give mig et indblik i
pædagogens rolle i de bevægelsesaktiviteter og sociale fællesskaber, som er på afdelingen.
For at deltage så meget som muligt i aktiviteterne har jeg valgt, først at skrive mine observationer
ned efter dagens aktiviteter var færdiggjort. Ulempen ved dette er selvfølgelig, at jeg kan miste
detaljer i mine observationer. Grunden til mit valg er at det giver mig et mere troværdigt billede af
hverdagen, da jeg ikke skal forlade fællesskabet for at nedskrive mine observationer.
Jeg vil forsøge, at være så objektiv og åbensindet som muligt, i mine observationer.
2.6.
Databearbejdelse
De interview jeg har fortaget vil jeg fortolke og analysere. Resultatet fra interviewerne, mine
observationer samt min egen praktiske erfaring, vil jeg bruge til at belyse mit emne og derigennem
mine hovedspørgsmål.
Side 11
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
2.7.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Transskription
”Transskriptionen af interviewene fra mundtlig til skriftlig form strukturerer
interviewsamtalerne i en form, der er tilgængelig for nærmere analyse. Strukturering af
materialet i tekster letter overblikket og er i sig selv begyndelsen til en analyse” 20
Efter jeg har lavet et interview, har jeg valgt at transskribere interviewene ind i et skema. Skemaet
tager udgangspunkt i min interviewguide. Transskriptionen bliver delt i to områder. Et hvor
spørgsmål og interviewpersonens svar er og et hvor fokusområder/analyse områder står.
Valget af denne form for transskription, er måske lidt unormalt, det giver dog større mening og er
mere overskueligt for mig. Her er jeg opmærksom på, at denne form for transskription, kan give
større mulighed for misforståelse og fejl i analysen.
2.8.
Kritik af empiri
Da mit emne og målgruppe er meget afgrænset, har jeg ikke være haft mange muligheder for at
vælge institution. Dette giver et snævret og lille undersøgelse muligheder.
Ofte er disse institutioners fysiske rammer meget ens og derved bliver bevægelsesaktiviteterne
næste de samme. Pædagogikken er i store træk bestemt af institutionen, men
personalesammensætningen den pågældende dag, har i lige så høj en grad indflydelse på hvilken
pædagogik og sociale fællesskaber som er og opstår på afdelingen. Ungegruppens sammensætning,
spiller i lige så høj grad ind på de sociale fællesskaber som er og opstår på de enkelte afdelinger.
Dermed bliver min undersøgelse meget snæver og giver ikke et generelt billede af hvordan det er på
alle afdelingerne, rundt om i landet.
Mit valg af en enkel afdeling på en sikret institution, giver ligeledes et lille fokusområde. Jeg
forholder mig kun til hvilke bevægelsesaktiviteter der bliver gennemført på den enkelte afdeling,
uden at skele til hvilke aktiviteter der senere kan laves uden for institutionen. Det samme gør sig
gældende omkring de sociale fællesskaber. Jeg vil i meget begrænset omfang komme ind på hvilken
indflydelse emnet har eller kan have for deres efterfølgende tilværelse. De unges efterfølgende
tilværelse er ofte anbringelse på andre institutioner, kun meget få bliver løsladt, hvilket er en af
grundende til min afgrænsning.
I mine interview har jeg erfaret, at mine spørgsmål er meget specifikke, hvor jeg måske skulle have
spurgt mere indtil den mere generelle holdning til området. Jeg kunne f.eks. have spurgt ind til hvad
20
Kvale, 1997, s. 170
Side 12
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
bevægelsesaktiviteter og sociale fællesskaber er i deres øjne. Og dermed få en bredere forståelse af
disse begreber. Derimod bliver mine spørgsmål i højre grad præget at min egen for-forståelse af
emnet. Dette er et af de fokuspunkter, jeg skal blive bedre til i fremtiden.
3.
Teoribearbejdelse
3.1.
Bevægelsesaktiviteter
Hvis vi deler ordet op i to, få vi bevægelse og aktivitet.
Bevægelse kan overordnet betyde 3 ting 21,
•
at nogen eller noget skifter stilling eller rører sig.
Underforstået at noget flytter retning eller ændrer position.
•
At en organisation eller en større gruppe af personer, bestræber sig på at fremme en fælles
sag.
•
en sindsstemning som er stærkt præget af fx ømme, taknemmelige eller længselsfulde
følelser, der ofte er fremkaldt af en aktuel oplevelse
Aktivitet har således 4 områder 22
•
bestemt slags handlinger eller virksomhed som nogen tager initiativ til og iværksætter
•
bestemt slags handlinger eller virksomhed som man kan deltage i fx i fritiden eller
inden for social forsorg
•
det at nogen er (travlt) beskæftiget med noget
•
det at noget er i funktion
Hvilke passer ind i min forståelse af ordet bevægelsesaktiviteter.
Bevægelsesaktivister er en aktivitet som flytter personer fysisk og mentalt rundt. Aktiviteten
udføres sammen med pædagoger og/eller andre unge. Aktiviteten kan være startet som et initiativ
fra pædagogerne, men også af de unge selv. Hvis aktiviteten er iværksat af pædagogerne har den
ofte et formål. Dette formål er ofte fysisk eller socialt betonet. Men det kan også bare være at have
det sjovt eller hyggeligt. Hvilke kan være med til at flytte sindsstemning.
En bevægelsesaktivitet kan f.eks. være fodbold, køre på skateboard eller spille 21 23.
Hvis bevægelsesaktiviteterne er planlagte, bliver den i daglig tale, omtalt som ’sporten’.
21
Den Danske Ordbog, Bevægelse
22
Den Danske Ordbog, Aktivitet
23
Basket spil hvor man skyder fra forskellige positioner, opnår forskellige point. Det gælder om at ramme 21 point
Side 13
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Sandholm og Sørensen beskriver formålet med bevægelse således:
”Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig, fysisk, psykisk, socialt, kognitiv, i samspil
med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse, og hvor bevægelsen kan
inkluderes og ses som en mulighed, og ikke som noget besværligt.” 24
Sandholm og Sørensen mener, at pædagogiske institutioner skal give deres brugere mulighed for at
bevæge sig. Lige meget om der er tale om børn, unge eller voksne. Aktiviteten skal ikke bare
udføres fordi det er en del at de pædagogiske planer, men fordi gode bevægelsesvaner er
grundlæggende. 25 Bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd.
Det giver energi, er sundt og sjovt! Bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og de får
bevægelseskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. 26
Ved at målrette arbejde med bevægelsesaktiviteter fremmes mange kompetencer hos deltagerne som
fx engagement, viljestyrke, selvtillid, selvværd og fællesskabsfølelse. Hvilke giver gode muligheder
for deltagelse i sociale fællesskaber 27
3.2.
Sociale fællesskaber
I min undersøgelse vil jeg arbejde med en bred forståelse af sociale fællesskaber og af deltagerne
omkring fællesskaber. Sociale fællesskaber skal ikke kun forstås som sociale relationer men som
forbindelser, der er betydningsfulde for de unge. Da jeg opfatter de sociale fællesskaber som et
fænomen, som skabes og understøttes af forskellige deltager, inddrager jeg derfor, ud over de unge
selv, også pædagogerne som deltager. De unge og pædagogerne er væsentlige deltagere i at
understøtte eller forhindre fællesskaberne gennem deres praksis.
De unge som døgnanbringes har ofte en radikal anden opfattelse af hvad sociale fællesskaber er og
skal være, med især andre unge uden for systemet. Deres virkelighed er forankret i deres egne
fællesskaber, som giver dem mål, retning, tryghed og mening for deltagelse i denne verden.
Dette har stor indflydelse på hvordan de unge forholder sig til andre unge og indgår i fællesskaber.
24
Sandholm, G og Sørensen, H. 2009, s. 14
25
Ibid.
26
Ibid.
27
Wiber, H og Hansen, M. 2009, s. 66
Side 14
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Denne indflydelse har også betydning for at de unge betragter sig inkluderet, ekskluderet eller i en
udsat position af pædagogerne. I forhold til de unges inklusion og eksklusion, vil jeg tage
udgangspunkt i Bent Madsens forståelse af social inklusion og eksklusion 28.
Bent Madsen skriver:
”Hovedantagelsen er, at ingen menneskelig udvikling er mulig uden interaktion med andre
mennesker. Mennesket er et socialt væsen i den forstand at dets bevidsthed og handlinger er
sociale, fordi det altid forholder sig til andre mennesker. Menneskelige handlinger er
grundlæggende responsive, hvilket betyder, at de kun får mening og betydning, når de ses som
svar og reaktioner på andre menneskers handlinger” 29
Ud fra denne antagelse, vil jeg bruge sociale fællesskaber om de steder hvor de unge er sammen
med andre. Dette kan være andre unge og/eller pædagoger. I min betragtning er sociale
fællesskaber alt fra en til en kontakt, op til større grupper.
Jeg har valgt at bruge fællesskaber i flertal da jeg mener, at der på en institution kan opstå mange
situationer som kan betragtes som sociale fælleskaber. Dette kan være en pædagog og en ung som
er i køkkenet for at lave mad sammen, to unge der spiller basket eller hele afdelingen der deltager i
en aktivitet sammen.
3.3.
Inklusion og eksklusion
I FN’s børnekonvention fra 1989 og især Salamanca-erklæringen, som UNESCO under skrev i
1994, bliver social inklusion formuleres som et pædagogisk princip. 30 Det karakteristiske for disse
dokumenter er, at forholdet mellem individ og fællesskab anskues for relationelt. For Bent Madsen
betyder det:
”at børn med særlige behov eller personer med handicap forstås i sammenhæng med deres
sociale liv, og at en ’inklusiv pædagogik’ er rettet mod såvel individet som fællesskabet. Det er
ikke kun individet der er genstand for udvikling; det er også det sociale miljø, der skal
udvikles mod at være mere inkluderende” 31.
For pædagoger der arbejder med inklusion er det vigtigt at have for øje at det ikke kun er det
enkelte individ der skal inkludereres i fællesskabet. Det er også fællesskabet som skal inkludere det
28
Madsen, Bent. 2005
29
Madsen, Bent. 2005, s. 267
30
Madsen, Bent. 2005, s.204-205
31
Madsen, Bent. 2005, s.206
Side 15
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
enkelte individ. I arbejdet med at danne sociale fællesskaber er det således vigtig, at pædagogen
ikke kun tænker på at inkludere det enkle individ, da dette kan blive konfliktfyldt i forhold til
fællesskabet. Betingelsen for at skabe sociale fælleskaber er netop forholdet eller relationen mellem
pædagogen og de anbragt unge. Fællesskabet kan således føle sig ekskluderet i forhold til det
enkelte individ.
Pædagogerne skal i høj grad være åbne overfor differentierede fællesskaber, da dette skaber rammer
for læring og udvikling. Mindre fællesskaber i fællesskabet, giver således mulig erfaring i
forskellige roller og positioner. 32
Bjørn Kjær taler i forbindelse med inklusion om, at afkode børn og unges følelser og handlinger 33.
Han mener at det er helt grundlæggende, at pædagogerne kan afkode barnet eller den unge, da dette
er vigtigt for at sikre deltagelse og trivsel i forskellige fællesskaber. Samspil og relationer med
voksne og andre unge, skal prioriteres meget højt i arbejdet. I bestræbelsen på at opnå et fællesskab
hvor alle skal kunne være der eller være med, skal pædagogen også kunne afkode omgivelser,
situationen og normer. Gennem forståelse, relevant omsorg og altid i samspil med de unge, giver det
mening for den enkelte at deltage i fællesskabet. Ved hjælp at pædagogens normaloverførsel fra
voksen til ung kan der indarbejdes rutiner som etablerer en kultur, hvor det er selvfølgeligt at støtte
og hjælpe.
Kjær påpeger at det ikke nødvendigvis er eksklusion, hvis unge trækker sig fra fællesskabet f.eks.
for at være alene på et værelse. I anerkendelse af tristhed, træthed og kedsomhed er en del at de
unges hverdag, kan det vise omsorg for den enkle, men også for de sociale fællesskaber.
Inklusion er en betingelse for udvikling og læring beskriver både Madsen og Kjær. Dog kan man
ikke sige inklusion uden at nævne eksklusion. I arbejdet med blandt andet unge anbragt uden for
hjemme, beskriver Madsen at der kan ske en dobbeltkrise 34. På den ene side forsøger pædagogerne
at inkludere de unge på institutionen i sociale fælleskaber. På den anden side er anbringelsen en
eksklusion fra den unges normale livevilkår. Det at den unge bliver frataget sine sociale relationer,
gode som dårlige, og derigennem at miste identitetsskabende tilhørsforhold, er netop det som den
pædagogiske intention er rettet imod.
32
Madsen, Bent. 2005, s.209-210
33
Kjær, Bjørn. 2010. kap. 11.
34
Side 16
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
”Kernen i social inklusion er at undgå, at mennesker udsættes for at blive ekskluderet fra det
sociale miljø, hvor de lever deres hverdagsliv – og hvor dette ikke kan undgås, da at etablere
socialpædagogiske miljøer med så mange relationer til samfundet som muligt” 35
Dette kan være et af de helt store problemer med anbringelse af unge på sikrede institutioner, da
dette bevirker at de unge er næsten afskåret fra sociale relationer i samfundet!
4.
Analysebearbejdelse
4.1.
Besvarelse af spørgsmål 1
afdelingen.
4.1.1.
Inklusion
I forbindelse med inklusion fandt jeg det relevant at spørge mine voksne informanter om de gjorde
sig nogle pædagogiske overvejelser inden de startede en bevægelsesaktivitet. Til dette svarer
lederen for afdelingen:
”Ja, men ikke i form af en eksplicit målsætning, hos os er det mere deltagelsen og processen
der tæller, hvor vi ser den generelle deltagelse i det sociale fællesskab som den ultimative
læringskapacitet i forhold til den unges udvikling – og som en spejling af det omgivende
samfund.” 36
Lederen beskriver således, at deres bevægelsesaktivitet ikke skal ses som en idræt, men mere som
en fællesaktivitet som har til formål at lære de unge sociale færdigheder. En færdighed som skal
bruges på afdelingen, men også i deres videre liv efter anbringelsen. Ligeledes er det vigtig at alle
deltager. Hvilket pædagogen bekræfter, ved at svare følgende på samme spørgsmål:
”De aktiviteter vi laver, skal være hvor alle er med. Uanset formåen, højde, drøjde, eller
generel fysisk størrelse.” 37
Begge voksne bekræfter dermed, at bevægelsesaktiviteterne skal være for alle og dermed kan være
inkluderende i det sociale fælleskab. Men det er ikke det inkluderende der er fokus på når der bliver
35
Ibid.
36
Bilag 3
37
Bilag 4
Side 17
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
planlagt aktiviteter. På spørgsmålet om de bruger aktiviteten bevidst, til sociale relationer, svarer
lederen:
”Ikke bevidst, men som et fælles tredje, hvor fysisk udfoldelse i lighed med det at skabe musik
sammen, kan være styrkende for relationen gennem deltagelsen i et fælles projekt.” 38
Et fælles tredje, er et begreb som Michael Husen beskriver som, at mennesker, to eller flere, er
sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse
personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje.
Husen beskriver et dilemma som kan opstå med anbragte unge. Det pædagogiske forhold er
sjældent frivilligt indgået fra den unges side. De unge har ikke selv, været medbestemmende til, at
en pædagog blander sig eller tager ansvar for deres personlige udvikling. De er blevet anbragt der,
af voksne med magt over dem. På godt og ondt. Det at de ikke er der frivilligt, stiller ekstra store
krav til den etiske holdning hos pædagogen. Pædagogen skal vedstå og bruge sin magtposition, det
ligger i hans pædagogiske ansvar. Men pædagogen skal også respektere den unge, der er overladt
ham som et selvstændigt subjekt med egen vilje og værdighed. Han skal opretholde et subjektsubjekt forhold inden for de begrænsninger, som de givne rammer sætter 39.
En måde hvorpå pædagogen kan opretholde et subjekt-subjekt forhold på, er efter min opfattelse,
netop i en bevægelsesaktivitet. I aktiviteten er det ikke magtforholdet, pædagogiske eller personlige
relationer, der er på dagorden. Men et projekt, de kan være ægte fælles om.
Dette bliver bekræftet af U1:
”Det er vigtigt at de voksne deltager i aktiviteten. Normalt er det dem der har magten og det
sidste ord. Det har de ikke, når vi spiller fodbold f.eks. Her er vi alle lige og det føles godt, at
vi kan være med til at ”slå” de voksne” 40
Det at de unge kan være med til at ”slå” de voksne, giver de unge et indbyrdes fællesskab og en
større vilje til at deltage. De unge kan finde et sammenhold i aktiviteten, og have fælles fodslag
omkring denne opgave. I mine observationer mærkede jeg tydeligt, hvad der sker hvis de unge er
sammen på det ene hold, og de voksne på det andet hold. De unge får en større energi og vilje til at
give sig fysisk. De bliver bedre til at se igennem fingre med eventuelle uenigheder de måtte have.
38
Bilag 3
39
www.michaelhusen.dk
40
Bilag 5
Side 18
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Det samme gjorde sig gældende, da afdelingen skulle spille fodbold mod en anden afdeling. Her var
der ingen voksne på banen, de befandt sig i udskiftningsboksen. De unge var gode til at lægge en
taktik og følge den. De var gode til at bakke hinanden op gennem hele kampen. Der blev givet
”high five” og opmuntringer fra og til alle sider. Selv om der var noget der ikke lykkedes, hvilket
skal understreges ikke var normalt, fortalte pædagogen mig.
Dermed er min opfattelse, at aktiviteterne kan være med til at danne inklusion mellem de voksne og
de unge. Men i lige så høj grad de unge imellem. U2 beskriver de unges sammenhold således:
”Det er godt. Vi lærer hinanden bedre at kende gennem aktiviteterne. Vi lærer om hinandens
stærke og svage sider. Så man ved hvornår man skal stoppe, inden de andre (voksne og unge)
bliver sure eller gale” 41
Ikke kun de planlagte aktiviteter er medvirkende til skabe inklusion i det sociale fællesskab. Ofte
var basket den aktivitet der blev valgt, hvis de unge lavede andet end stillesiddende aktiviteter.
Det kunne være to unge eller en ung og en voksen, der fik lyst til at spille basket. Ofte fik spillet en
eller flere af de andre unge med i spillet. Jeg observerede ikke på noget tidspunkt, at der blev sagt
nej til en ung eller en voksen der ønskede at deltage i aktiviteten.
På et spørgsmål til de unge, om de troede at aktiviteterne havde indflydelse på deres sociale
fællesskab på afdelingen, svarer U2:
”Ja det tror jeg helt sikkert. Det er med til, at vi lærer hinanden meget bedre at kende, når vi
er sammen under sporten” 42
På samme spørgsmål svar U1:
”Sporten er måske det eneste der binder os unge sammen. Desværre er der nogle som ikke er
med i denne del at fælleskabet” 43.
Dette uddyber den unge med
”Der er næsten altid en ung som har tjans 44 og så er der måske en der ikke vil deltage i
dagens sport” 45
Dermed er bevægelsesaktiviteterne ikke kun inkluderende. De kan også være med til eksklusion.
41
Bilag 6
42
Bilag 6
43
Bilag 5
44
Tjans, er når den unge skal hjælpe i køkkenet med at lave mad og gøre rent på afdelingen. Dette skiftes de til, så de har en dag om ugen.
45
Bilag 5
Side 19
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
4.1.2.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Eksklusion
Eksklusion har to betydninger:
”At holde nogen ude, som allerede er udenfor, og at støde nogen ud, som hidtil har været
indenfor” 46
I de observationer jeg har foretaget er det min opfattelse, at eksklusion var mere at holde nogle fra
at deltage i fællesskabet, end det var at holde nogle ude som allerede var udenfor.
Afdelingslederen besvarer spørgsmålet om aktiviteter er inkluderende eller ekskluderende således:
”De kan have begge effekter, men i langt den overvejende del er de inkluderende. Den
ekskluderende del omhandler fysiske begrænsninger hos et fåtal af unge, eller manglende
motivation, hvilket også er sjældent. I begge tilfælde tilbydes alternative aktiviteter.” 47
Lederens svar er således opdelt i to områder: Manglende motivation eller fysisk begrænsninger.
Dette bliver bekræftet af pædagogen, da denne svarer på samme spørgsmål.
”De unge kan blive ekskluderet fordi, der er nogle unge som ikke ønsker nogle former for
sport. Derved bliver de ekskluderet fra ungegruppen. Men de er med i fællesskabet igen, når
det gælder andre aktiviteter. De unge som ikke ønsker deltagelse i sporten, kan det ikke lade
sig gøre at motivere.
En anden måde de unge kan blive ekskluderet på er, hvis vi som pædagoger finder deres
adfærd ikke er forligende med deltagelse i fællesskabet. Dette gør at de bliver ekskluderet fra
fællesskabet, og dermed også ekskluderes fra de andre unge.” 48
Sammenholder jeg disse to udtalelser kommer jeg dermed frem til disse tre punkter: Manglende
motivation, fysiske begrænsninger eller adfærd.
Den manglende motivation og de fysiske begrænsninger kan i nogle tilfælde ses som et punkt. Et
eksempel på dette, var en ung U3 der var anbragt på afdelingen. U3 er svært overvægtig og som
følge af dette har store problemer med at bevæge sig. Ofte er de planlagte aktiviteter af den mere
fysiske art, så som fodbold, hockey eller basketball. Hvilke kan være med til at give U3 endnu et
socialt nederlag, da U3 ikke kan leve op til de fysiske forventninger der stilles af de voksne og de
andre unge i fællesskabet. Gennem denne manglende fysiske formåen, mister U3 interessen og
derigennem motivationen for at deltage i bevægelsesaktiviteterne.
46
47
Bilag 3
48
Bilag 4
Side 20
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
I mine egne praksiserfaringer, oplever jeg ofte hvordan unge med dårligt socialt netværk, generelt
har sværere ved at danne relationer til andre, unge som voksne.
Stig Broström beskriver dette som den sociale netværksmodel. Modellen antager at børn/unge
erfarer og lærer forskellige ting fra forskellige personer i deres netværk. 49 I forhold til de sociale
færdigheder antager netværksmodellen følgende:
”Det er meget lidt sandsynligt, at en tidlig tilknytning vil føre til dannelsen af senere sociale
relationer og venskaber, uden positive erfaringer fra kammeratskabsgruppen. … tidlige
erfaringer med kammerater har en positiv indflydelse på dannelsen af senere venskab. … At
vedvarende negative tidlige erfaringer kan få alvorlige følger for barnets senere udvikling” 50
U3s opvækst har således i denne forståelse stor indflydelse på hendes valg i forbindelse med
aktiviteter på afdelingen. Med en mor der var alkoholiker og døde da U3 var 15 år. En far der er
stærkt påvirket at ADHD og derigennem anbringelse på døgninstitutioner i en meget ung alder, er
U3 erfaringer ikke af den positive art. Dermed er U3s forudsætninger for deltagelse i de sociale
fællesskaber på forhånd meget begrænset. Eksklusionen fra bevægelsesaktiviteterne kan dermed
være af stor betydning for U3. U3 bliver bekræftet i sin livsopfattelse og dermed bibeholdes den
negative spiral U3 er inde i, hvilket kan få negativ indflydelse, ikke kun under U3s anbringelse på
afdelingen, men også i U3s senere liv. De alternative aktiviteter som tilbydes U3, er ofte med én
pædagog. Derved kan der opstå et socialt fællesskab eller relationer mellem pædagogerne og U3,
men de er ikke fremmende for det overordnede sociale fællesskab på afdelingen.
Et andet synspunkt på eksklusionens påvirkning af de sociale fælleskaber, kan være misforståelser
eller misundelse. Det kan være svært, for den enkle unge, at se forskel på ikke at ville og ikke at
kunne deltage i aktiviteten samt være uden for fællesskabet pga. adfærd. For den enkelte unge, kan
det virke mærkeligt, at nogle unge ikke deltager i aktiviteten, for derefter at være deltagende i andre
aktiviteter. Således udtrykker U2 sig om dette problem:
”Det er delvist frivilligt om vi vil deltage i sporten. Hvis vi ikke deltager er vi ude resten af
dagen 51”
På spørgsmålet om dette kan have medvirken på deres sammenhold på afdelingen. Svarer U2 i
forhold til det negative:
49
Broström, Stig. 1998, s. 30
50
Ibid.
51 I tilfælde hvor den unge ikke ønsker at deltage i aktiviteterne, ligger der en individuel pædagogisk vurdering til grundlag for hvor
lang tid denne eksklusion skal vare i forhold til de sociale fællesskaber.
Side 21
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
”Vi deltager ikke på samme vilkår. Det har jeg det svært med. Hvorfor må en ung lade være
med at deltage i sporten og så være med lige bagefter, når jeg bliver sendt på værelset resten
af dagen. Dette gør at jeg har det svært med den anden unge.” 52
Gennem dette synspunkt kan eksklusionen være med til at de unge har svært ved at danne relationer
og derigennem deltagelse i de sociale fællesskaber.
Under interviewene med de unge kommer der yderligere et punkt: Tjans 53. Det er en del af den
unges opgave at deltage i tjansen. Selve tjansen er ikke en bevægelsesaktivitet som sådan, men det
skal helt klart nævnes som en del af eksklusionen fra fællesskabet. De unge mener selv, at
bevægelsesaktiviteterne er en meget stor del at det sociale fællesskab. Dermed får tjansen
indflydelse på eksklusionen fra det sociale fællesskab, da den unge bliver ekskluderet fra
aktiviteterne.
4.2.
Besvarelse af spørgsmål 2
Hvilken rolle har pædagogen i bevægelsesaktiviteterne og de sociale fællesskaber?
De unge som er anbragt på sikrede afdelinger, er anbragt 24 timer i døgnet. Det er min opfattelse, at
arbejdet med de unge, ikke kun handle om pasning eller opbevaring. Personalet bør være uddannet
og ansat til at varetage de unges trivsel, mens de er på institutionen.
4.2.1.
Motivation
Af den samme grund er motivationen, vigtig for at arbejde med bevægelsesaktiviteter.
Hvis ikke alle unge bliver motiveret til deltagelse, kan der være noget der tyder på at det kan være
demoraliserende for det sociale fælleskab på afdelingen. U1 fortælles:
”Det er vigtig at få alle med i sporten, da det kan være demoraliserende for os andre, at skulle
deltage, når der er andre som ikke skal deltage, det kan giver en negativ stemning på
afdelingen. Dermed ikke særlig rart, at deltage i”54
Motivationen skal således ligge i at fremme det sociale fællesskab og lysten til at bevæge sig, mere
end deltagelse for det sundhedsfremmende. Man kan tale om den indre og den ydre motivation.
Hvis personalet ikke planlægger bevægelsesaktiviteterne, så der er medindflydelse og aktiviteten
derigennem bliver spændende for den enkle unge at deltage i, bliver den indre motivation ikke
styrket og motivationen bliver mere ydrestyret og pålagt. Hvis motivationen ligger i at deltagelsen
52
Bilag 6
53
Se tidligere beskrivelse
54
Bilag 5
Side 22
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
giver færre livsstilssygdomme og bedre helbred, bliver motivationen flyttet uden for aktiviteten og
formålet med aktiviteten ligger pludselig langt ude i fremtiden. Derved bliver deltagelsen betinget
af hvad der sker i fremtiden og forhindrer deltagelse i nuet i aktiviteten. 55
Med den rette indsats og motivation fra pædagogen side, kan deltagelsen i de sociale fællesskaber
og aktiviteterne, være med til at støtte hinanden. De unge vil gerne deltage i aktiviteten for at være
med i de sociale fællesskaber. Men de ønsker også at deltage i de sociale fællesskaber for at få
noget mere ud af aktiviteten. U1 forklarer det således:
”Det er vigtigt for mig, at det er en sportsgren som jeg gerne vil deltage i. Dermed finder jeg
en nydelse i disse sportsgrene og fællesskabet omkring aktiviteten. Hvis det er en sport som
jeg ikke så gerne vil lave, deltager jeg alligevel pga. af fællesskabet, men finder ellers ingen
nydelse i deltagelsen” 56
Pædagogen beskriver at en del at overvejelserne omkring aktiviteterne er blandt andet:
”at aktiviteten har et socialt aspekt. Den skal være med til at bygge en større selvtillid op hos
de unge. Dermed kommer der en større trivsel, som igen afspejler sig positivt i det sociale
fællesskab” 57
Dermed bekræfter pædagogen og den unge vigtigheden at motivationen for deltagelse i det sociale
fællesskab. At det ikke kun er de unge der skal deltage, men også pædagogerne er en del af
motivationen for deltagelse. Hvis pædagogerne ikke deltager, kan det være demoraliserende,
fortæller U2.
”Det er meget kedeligt, at de voksne ikke ønsker/vil deltage, når det er noget vi andre (unge)
skal gøre. Der er også nogle voksne som deltager, men ikke er helt så aktivt, som de voksne
forlanger vi skal være.” 58
Det er ikke kun de unge som har den opfattelse, det samme har afdelingslederen:
”Alle medarbejdere skal deltage i idrætten til enhver tid, som inspirerende rollemodeller. Det er
direkte demotiverende med pædagoger der blot kigger på i stedet for at deltage” 59.
55
Munch, I og Nielsen, B. 2010. s. 43
56
Bilag 5
57
Bilag 4
58
Bilag 6
59
Bilag 3
Side 23
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
4.2.2.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Rollemodeller
Under normale omstændigheder vil mor, far eller andre familiemedlemmer være rollemodeller for
de unge som er anbragt. Ofte er dette et af de store problemer, som de unge kæmper imod. De har
ikke forældre som kan være rollemodeller for dem. Enten er de alkoholikere, stofmisbrugere eller
psykisk syge.
Som pædagog på en sikret institution, er man omsorgsperson for den enkelte unge og dermed en
rollemodel eller et forbillede. Det er vigtigt, at pædagogen tænker og handler som sådan.
I gennem min praktiske erfaring har jeg observeret, at de unge ikke kun lærer i undervisningen, men
i høj grad af hvordan voksne handler og kommunikerer. Selv om pædagogen sjældent er en person
som de unge ser op til, er pædagogen stadig en rollemodel for hvordan og hvad der kan forventes af
dem, og dermed en del af en socialiseringsproces. En proces som er med til at forme os som
mennesker og derigennem lære os hvordan vi indgår i sociale fællesskaber 60.
Ser jeg på dette i forhold til det pædagogiske arbejde på afdelingen, udgør det at pædagogerne
deltager i aktiviteterne som rollemodeller, en stor del af motivationen hos de unge.
Lederen beskriver direkte hvordan pædagogen skal være rollemodeller og igennem deltagelse være
med til at danne de unge.
”Den fysiske udfoldelse er et led i vores dannelsesantagelse, hvor pædagogerne som aktive
rollemodeller er deltagende i alle aktiviteter, også de fysisk krævende, som billede på hvad de
unge bør danne sig efter. Dette har elementer af pædagogisk tænkning fra Anton Makarenko
og dannelsesteori fra Bernt Gustavsson.” 61
Pædagogen bekræfter og fortæller:
”Vi deltager næste altid alle mand. Det er noget med at være en rollemodel. Vi kan vise
hvordan tingene gøres og ikke skal gøres. Når vi selv deltager i aktiviteterne, kan vi bedre
opmuntre de unge til deltagelse i sporten” 62
Selv om både pædagogen og lederen fortæller, at pædagogerne skal deltage i sporten, så er det ikke
altid tilfældet og i andre tilfælde deltager pædagogerne ikke særlig aktivt 63. Dette kan der være
mange grunde til, men som rollemodel kan det give de unge en fornemmelse af det er ok, ikke at
deltage.
60
NDLA.no
61
Bilag 3
62
Bilag 4
63
Se tidligere beskrevet udtalelse fra U2 om deltagelse.
Side 24
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Set i lyset af det ikke er frivilligt om de unge vil deltage i sporten, er det endnu vigtigere at være
gode rollemodeller. Ellers kan det have en tvist af magt, mere end motivation.
4.2.3.
Magtforhold
Pædagogerne der arbejder på afdelingen, har alene i kraft af deres stilling, magten over de anbragte
unge. I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, Kap. 3 & 4, er beskrevet
lovgrundlag for denne. Ud over loven skal pædagogenerne altid arbejde professionelt og
medmenneskeligt. Det er deres pligt at behandle de unge, så de kan bevare deres værdighed og
integritet. 64
Det er derfor vigtigt at pædagogerne vedkender sig sin magt, for derigennem at kunne lære at bruge
den til gavn for de unge.
I forbindelse med aktiviteterne på afdelingen bruger pædagogerne deres magt, da de stiller krav om
deltagelse. De pædagogiske rammer bestemmer hvornår og hvilken aktivitet der skal laves. De
unge har dog muligheden for at komme med ønsker til disse aktiviteter. De to unge fortæller at der
bliver taget hensyn til deres ønsker.
Et af de eneste steder hvor magten er mere ligeligt fordelt er i aktiviteterne, har jeg observeret.
Pædagogerne og de unge bliver for det meste enige om hvilke regler der skal gælde i den
pågældende aktivitet. Pædagogerne giver i nogle tilfælde helt slip, når det gælder regler i
aktiviteten. Dette kunne være hvis en ung har valgt en ny aktivitet. De unge er dog stadig bevidste
om at det er pædagoger der har det sidste ord, hvis de ikke kan komme overens. U1 fortæller f.eks.
at det er dem der har magten og dem der har sidste ord.
At magten i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne, ikke kun er negativ, skal ses i forhold
til at de unge er anbragt. Ofte har de problematikker som stiller krav om gennemskuelighed i
forhold til dagens aktiviteter. Dermed bliver magten en nødvendighed for deltagelse i de sociale
fællesskaber. Det er min opfattelse, at hvis ikke pædagogerne er med til at skabe ro og orden på
afdelingen, kan de sociale fællesskaber blive til anarki og uorden, hvilke ofte er de unges habitus.
Dermed ikke udviklende og lærerigt for den enkelte unge.
64
Aagerup, Lars m.fl. 2010. s.119
Side 25
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
5.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Diskussion af analyse
Da jeg startede min undersøgelse, var det min helt klare antagelse at de unge som bliver anbragt på
sikrede institutioner blandt andet har brug for bevægelsesaktiviteter, for at fremme deres livsglæde
og sundhed, og for derigennem at give dem en mulighed, for at se verden fra en anden side end
computer, stoffer og kriminalitet som eneste mulighed for social fællesskab. At der er behov for, at
få de unge mere proaktive i deres sundhed og bevægelsesaktiviteter, bliver jeg bekræftet i, da jeg
læste KRAM undersøgelsen. Den konkluderer at langt de fleste mennesker, som ikke har en
skolegang på 6-7 år, lever langt mere usundt, i form at rygning, dårlig kost, drikker meget alkohol
og næsten ingen motion. I mine interview med de to unge, bliver jeg yderligere bekræftet i mine
antagelser.
U1 har gået i skole i 9 år, hvilket godt kan siges at være normalt for en person på 17 år. U1 siger at
tiden efter skole blev brugt på at spille computerspil. Nogle gang pjækkede han for at kunne spille.
Eneste sociale omgang han havde, var med forældrene til aftensmaden. U1 fortæller at mindst 2 L.
cola og slik var en del at hverdagen. U1 vejede 120 kg. ved anbringelsen.
U2 ved faktisk ikke hvor lang en skolegang, han har gennemført. Tror det er omkring 6-7 år, hvilket
må siges at være i underkanten for en ung på 16 år. Han fortæller hvordan slik, sodavand og
rygning blev mere interessant og fyldte mere. Under mine observationer, var U2 underlagt
begrænsninger på hvor meget slik og sodavand han måtte få om dagen (1 sodavand og 1 pose slik).
Ligesom U1 spillede han meget computer eller spillekonsol.
De to unge som jeg har interviewet, er ikke enkeltstående tilfælde. Fra min praksiserfaring, passer
det godt overens med gennemsnittet af de anbragte unge, som jeg har arbejdet med.
At bruge aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde, for at fremme deltagelse i de sociale
fællesskaber kan have sine fordele. De unge som er anbragt, kommer igennem
bevægelsesaktiviteterne, i fysisk kontakt med andre unge og voksne. Derved bliver de mere
opmærksomme på dem selv og bevidste omkring andre. Pædagogen, konsulent og underviser på
VIA UC Peter Büchner Hede, skriver i bogen Pædagogisk idræt fra 2014, at bevægelsesaktiviteter
er med til at give barnet eller den unge mulighed for at tage initiativ i aktiviteten. At tage ansvar for
egen handling gør dem mere ”selvkørende”. På det sociale område er aktiviteten med til at give
relationer, de skal lære at samarbejde og gå på kompromis. Der udover skal de lytte, forhandle og
aflæse de andres kropssprog. ”Det sociale fokuspunkt vil typisk indeholde almenmenneskelige
værdier, som værdsættes overalt, hvor vi færdes”
Side 26
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
U2 giver et god beskrivelse af, hvordan aktiviteterne er med til, at lære dem og hinanden bedre at
kende. Sine egne og andres stærke og svage sider og en forståelse for hvornår man skal stoppe 65.
At bevægelsesaktiviteter er med til at lære unge sociale spille regler fortæller Anna Bjerg, tidligere
forstander på døgninstitutionen Bøgholt, i en artikel i bladet Vinduet fra november 2004. Hun
beskriver hvordan bevægelsesaktiviteter kan give mening på institutionen for de unge, men ikke
udenfor. Mens de er anbragt på institutionen er de ofte omgivet af andre unge med samme
problemstilling som dem selv, og aktiviteten er mere pædagogisk planlagt. Dette gør at der er og
skal være plads til alle. Udenfor institutionen giver det ofte problemer når de unge starter i en
idrætsforening. De har svært ved at tilpasse sig pga. de sociale problemer de har med sig fra
barndommen. Anna Bjerg fortæller at det er lykkes dem flere gange, efter et ophold på Bøgholt, at
sluse unge ind i foreningslivet, da de har lært spillereglerne.
Hvis jeg tage denne synsvinkel med ind i min undersøgelse, giver det god mening at
bevægelsesaktiviteter eller idræt er med til at skabe gode betingelser for læring om sociale
spilleregler og dermed deltagelse i sociale fællesskaber.
Jeg tror, at samme oplevelse som de har på Bøgholt ikke helt kan overføres til den institution jeg har
undersøgt. Bøgholt er en åben institution hvor børn og unge har langt større mulighed for at melde
fra eller forlade aktiviteten. Dette er ikke tilfældet på den afdeling jeg har valgt at undersøge.
Området er omgivet af høje vægge og deltagelsen er ikke helt frivillig.
At deltagelsen ikke er frivillig, giver en stor sandsynlighed for at de unge bliver ekskluderet fra det
sociale fællesskab, i stedet for inkluderet. U1 beskriver hvordan han opfatter at der er forskel på
hvordan de unge bliver behandlet. Nogle må gerne melde fra til aktiviteterne uden det får betydning
for deltagelsen i fællesskabet bagefter, hvor andre ikke må deltage hvis de melder fra 66.
Denne opfattelse af forskellighed, kan være med til de unge ikke føler at de er på samme sociale
niveau. Hvilke kan være skadeligt for fællesskabet.
At bevægelsesaktiviteterne kan være med til at ekskludere fra deltagelse i fællesskabet, ses for
eksempel med U3, som på grund at dennes store overvægt, ikke formår at leve op til de normer der
bliver stillet på afdelingen. Både fra de unge, men også fra pædagogerne. Men måske mest fra U3
selv. Da U3 ikke kan håndtere disse krav, vælger U3 at trække sig fra det fællesskab som
aktiviteterne giver, dermed også fra det sociale fælleskab som er efterfølgende på afdelingen.
65
Bilag 6
66
Bilag 5
Side 27
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Et andet synspunkt kan være bevægelsesaktiviteterne som giver indblik i de andres unges stærke og
svage sider. Denne lærdom som den enkle unge opnår igennem aktiviteterne, kan måske bruges til
at drille eller mobbe andre unge med. Dette stiller store krav til pædagogerne og pædagogikken på
institutionen. Hvis ikke dette bliver håndteret på den rigtige måde, får aktiviteterne netop den
modsatte effekt. I stedet for deltagelse i sociale fællesskaber bliver det til eksklusion at de svageste
på afdelingen.
En positiv effekt af bevægelsesaktiviteterne, er den mere sundhedsfremmende effekt. Det at de unge
får en bedre kondition og andre spisevaner, er måske ikke direkte medvirkende til sociale
fællesskaber. Det er de indirekte. Gennem en fælles forståelse for hvad træning og kost kan gøre,
opfordrer de unge hinanden til at træne i deres ”fritid”. De bruger tid sammen med pædagogerne, på
at finde og beregne kalorieforbrug, hvilket er læring, men i høj grad også socialt fællesskab.
Et godt eksempel på dette er U1, som havde en meget usund fortid og en vægt på 120 kg. I løbet af
sin anbringelse fik han lysten til at spise sundere og dyrke mere sport 67. Gennem den viden han har
fået omkring kost og idræt, har han under opholdet tabt sig ca. 36 kg. Men hvad vigtigere er: Han
har et ønske om at forsætte med at dyrke idræt efter anbringelsen.
67
Bilag 5
Side 28
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
6.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Konklusion
Med udgangspunkt i min problemformulering.
Hvilken betydning har bevægelsesaktiviteter for det pædagogiske arbejde med henblik på at fremme
deltagelse i det sociale fællesskab for døgnanbragte unge mellem 14 og 18 år?
Har jeg undersøgt følgende
•
afdelingen.
•
Hvilken rolle har pædagogen i bevægelsesaktivisterne og de sociale fællesskaber.
Jeg vil med udgangspunkt i disse konkludere, at bevægelsesaktiviteter er en stor del at det sociale
fællesskab på sikrede afdelinger. Jeg mener derfor at det pædagogiske arbejde med disse aktiviteter
er vigtigt. Gennem den læring som den enkelte unge opnår igennem aktiviteterne, bliver de bedre i
stand til at forstå de sociale spilleregler som er nødvendige for at deltage i sociale fællesskaber.
Gennem disse aktiviteter sker der en inklusion af de unge, som måske ikke ellers ville finde sted. En
inklusion som er nødvendig for, at alle kan deltage i det sociale fællesskab.
Desværre giver aktiviteterne også eksklusion. Det er derfor vigtigt, at aktiviteterne bliver planlagt,
så alle kan få glæde og gavn af disse aktiviteter.
Dette kræver en fælles forståelse af opgaven og en stor pædagogisk faglighed.
I min undersøgelse giver afdelingslederen og pædagogen udtryk for at de aktiviteter som de
gennemfører, skal have et socialt aspekt. Derudover skal aktiviteten i et eller andet omfang være
fysisk krævende. Vi vil gerne have pulsen op som sundhedsstyrelsen anbefaler det, fortæller
afdelingsleder 68. Det er min opfattelse at deltagelse i aktiviteterne er mere fysisk betinget end det er
socialt. Selv om lederen fortæller, at hvis en ung har nogle fysiske begrænsninger eller ikke er
motiveret, skal der tilbydes alternative aktiviteter, bliver disse aktiviteter ofte udført særskilt eller
ikke gennemført. Det er min opfattelse af den pædagogiske faglighed ikke er nok i spil. Om dette
skyldes manglende uddannelse af personalet, skal være udsagt. Men begreber som pædagogisk
bagdør 69 bliver sjældent anvendt. Hvis en ung ikke ønsker at deltage i f.eks. en fodboldkamp, fordi
personen ikke kan være med fysisk, bliver der sjælent tilbud alternative roller i aktiviteten, såsom
dommer. Ofte bliver den unge ekskluderet i stedet for inkluderet.
68
Bilag 3
69
Hede, Peter. 2014. Pædagogisk Idræt
Side 29
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Et punkt hvor pædagogen har stor indflydelse, er i valget af aktiviteter. Langt det fleste gange
bliver der spillet fodbold, basket, hockey eller volleyball. Der bliver ikke tænkt nok i alternative
baner. Det kan i min opfattelse virke som disse aktiviteter, er ”den nemme løsning”, da disse
aktiviteter ikke kræver den store forberedelse.
Hvad pædagogerne ikke havde i faglig stolthed efter min mening, fandt jeg til gengæld i deres virke
som rollemodeller. Deres deltagelse og inddragelse er meget tydelig. At alle pædagogiske
medarbejdere deltager i aktiviteten, giver de unge en lyst til at deltage. De få tilfælde hvor der er
pædagoger som ikke deltager, bliver hurtig opfattet negativt fra de unges side.
Netop det at pædagogen går foran som det gode eksempel, er efter min opfattelse vigtigt, når
deltagelse i aktiviteter ikke frivilligt.
Det er min opfattelse at uden bevægelsesaktiviteter ville de sociale fællesskaber, være noget mindre
aktive. Det er igennem disse aktiviteter, spilleregler bliver indlært. De unges selvindsigt og
indsigten i de andre unge, bliver langt større i disse aktiviteter. Aktiviteter stiller ofte krav om
samarbejde, forståelse og empati. Alt sammen evner som er nødvendige for deltagelse i sociale
fællesskaber.
Gennem denne undersøgelse er jeg komme frem til, at de unge som bliver anbragte, har brug for
disse aktiviteter. Det giver dem en forståelse for at der er andre muligheder for socialt fællesskab
end dem de er vant til, samt en lille forståelse for deres egen sundhed og trivsel. Egenskaber som er
nødvendige for at udvikle den unge.
Undersøgelsen har fået mig til at stille spørgsmål ved varigheden af deres læring af de sociale
spilleregler. Er det stedet, omgivelser eller de lokale regler der gør at de deltager i aktiviteter og det
fællesskab som er på afdelingen, da de ikke har mulighed for at vælge andet?
Efter anbringelse skal de ofte til at forholde sig til nye voksne, unge og måske nye spilleregler.
Hvilken betydning har disse forskellige omgivelser og regler, for den enkelte unge i deres
dannelsesproces?
Side 30
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
7.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Perspektivering
I min undersøgelse har jeg valgt, at se meget snævert på betydningen af bevægelsesaktiviteterne i
forhold til sociale fællesskaber hos anbragte unge. Det er derfor vigtigt, at pointere at min
undersøgelse ikke giver et entydigt svar på hvordan de sociale fællesskaber kan påvirkes af det
pædagogiske arbejde med bevægelsesaktiviteter.
Socialpædagogernes landforbund lavede i november 2010 en stor vidensopsamling omkring
anbragte børn og unge i døgntilbud 70, hvor de beskriver bevægelsesaktiviteternes indflydelse og
påvirkningen af de unge senere i deres liv.
”Her er der stort set kun positive beskrivelser fra tidligere anbragte om det at stifte
bekendtskab med aktiviteter, ligesom det havde stor betydning at komme ud af institutionen
eller plejefamilien til en verden udenfor, hvor man kan mødes med andre, som ikke kender til
anbringelsesverdenen” 71
Set i dette perspektiv, giver min tidligere undring god mening. Hvor meget tager den unge med fra
en anbringelse på en sikret institution, når de ikke har mulighed for, at komme udenfor institutionen
og derigennem møde andre rollemodeller og danne nye sociale netværk?
Rapporten beskriver, at der stort set ikke er forskning der kan belyse dette emne. Det er det tema der
er færrest publikationer omkring. Derfor kan man stort set sige at denne del af de anbragtes liv ikke
har haft forskningsmæssigt fokus. Måske er der her der skal sættes ind i fremtiden.
70
Petersen, Kirsten Elias. 2010
71
Ibid. S. 180
Side 31
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
8.
Bachelorprojekt
9. juni 2015
Litteraturhenvisning
8.1.
Bøger
•
Aagaard, Niels mf. (2014). Inklusion - Et socialpolitisk indspark.
1. Udgave. Frederiksberg, Frydenlund.
•
Aagerup, Lars mf. (2010). Pædagogik – Pædagogisk Assistent.
1. udgave. København, Munksgaard.
•
Alrø, Lars & Jørgensen, Trine (1993). Idræt for sundhed. Århus Amt, Forbyggelsesrådet.
•
Broström, Stig (1998). Social kompetence og samvær-Vi er venner ik’?. 1. udgave. Århus,
Forlaget Systime
•
Haug, Peder (2014). Det ved vi om inklusion. 1. Udgave. Frederikshavn, Dafolo Forlag.
•
Hede, Peter Büchner (2014). Pædagogisk idræt - læring og bevægelse i skole og fritid.
1. udgave. Viborg, Dansk Psykologisk Forlag.
•
Kvale, S & Brinkmann, S (2009). Interview - Introduktion til et håndværk.
2. udgave. København, Hans Reitzels Forlag.
•
Kvale, Steinar (1997). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
•
Kissow, Anne-Merete & Pallesen, Hanne (2011). Mennesket i bevægelse.
•
Kjær, Bjørg (2010). Inkluderende pædagogik - God praksis og gode praktikere.
1. udgave. København, Akademisk Forlag.
•
Madsen, Bent (2005). Socialpædagogik - Integration og inklusion i det moderne samfund.
•
Madsen, Birgit Munk mf. (2001). Idrætsglade – Livsglæde. 1. udgave. Århus, Systime.
•
Munch, Ina & Nielsen, Bo Birk (2010), Kulturelle perspektiver på sundhed i Niklasson, Grit
(red.) Den sunde krop i bevægelse – grundbog i linjefaget. 1. Udgave. Frederiksberg,
Frydenlund.
Side 32
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
•
Møller, Verner (1999). Sundhed og idræt. 1. udgave. Odense Universitetsforlag.
•
Sandholm, Grethe & Sørensen, Hanne V. (2009) Pædagogisk Idræt – en bevægende
pædagogik. 1. udagve. Jelling, Corposano.
•
Steenholm, Jørn Martin (2010), Fysisk læring og viden i Niklasson, Grit (red.) Den sunde
krop i bevægelse – grundbog i linjefaget. 1. Udgave. Frederiksberg, Frydenlund.
•
Thornquist, Eline (2006). Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. 1.
udgave. København, Gads Forlag
•
Thurén, Torsten (2008). Videnskabsteori for begynder. 2. udgave. København, Rosinante
•
Wiber, Henrik & Hansen, Mogens (2009). Bevægelse og idræt – Pædagogisk assistent.
8.2.
Publikationer
•
Christensen, Anne Illemann mfl. (2009), KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, Syddansk
universitet.
•
Petersen, Kirsten Elias (2010), Viden om anbragte børn og unge i døgntilbud.
Socialpædagogernes Landsforbund
•
Radmer, Karen B (2004), Idræt skaber drømme, i bladet Vinduet, Peter Sabroe Seminariet
8.3.
Internet
•
Bekendtgørelse af forvaltningsloven, Kap. 8
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=161411
(sidst besøgt den 30. maj 2015)
•
Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, Kap. 3 & 4
BEK nr 419 af 29/04/2014,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162809
•
Den Danske Ordbog, Bevægelse
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bev%C3%A6gelse
Side 33
Gr. 9.
190807,
Jan Lindstrøm
Bachelorprojekt
9. juni 2015
•
Den Danske Ordbog, Aktivitet
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=aktivitet
•
Lov om social service, Kap. 2
LBK nr 1023 af 23/09/2014,
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215
•
NDLA.no, Barne- og ungdomsarbeiderfag
Hvem er rollemodeller
http://ndla.no/nb/node/17285
•
Staffeloven, Kap. 8
LBK nr 871 af 04/07/2014,
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164192
•
Sundhedsstyrelsens hjemmenside
Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år)
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-og-unge
•
www.michaelhusen.dk
Det fælles tredje
http://www.michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje
Side 34

Jan Lindstrøm -Bachelor - opgave

Transcription

Similar documents

Information til virksomheden om praktik på

At være censor på et bachelorprojekt

Referat fra Generalforsamling 18. maj 2015

Husorden for Ejerforeningen Hammershuse.

Spil Op 2014-15 korr4.pub

mellemtrin

Velkommen til pædagoguddannelsen

Bachelorprojekt Mads Nielsen pr10v575

Nyhedsbrev april 2015 - Dr. Alexandrines Børnehave

Bacheloropgave om inkluderende dagtilbudspædagogik

Bachelorprojekt

implementering af et livsstilsprogram i socialpsykiatrien