PLEJEBOLIGANALYSE - Syddjurs Kommune

Transcription

PLEJEBOLIGANALYSE
Analyse 2 og 3 iht. kommissorium
Syddjurs Kommune
Marts 2015
Kuben Management A/S
www.kubenman.dk
KMS 407 Ver. 6.0
Plejeboliganalyse – Syddjurs Kommune
Indhold
1
2
3
4
5
Indledning
3
1.1
Baggrund og formål
3
1.2
Opgaveafgrænsning
3
Nuværende kapacitet på plejeboligområdet
3
2.1
Metode og forudsætninger
3
2.2
Plejecentre i Syddjurs Kommune
4
2.3
Bygningsoplysninger og kapacitet
4
Fremtidigt behov for plejeboliger
6
3.1
6
3.2
Demografisk udvikling på landsplan og i sammenligningskommuner
6
3.3
Demografisk udvikling i Syddjurs Kommune
8
3.4
Udvikling i alder og geografi
8
3.5
Dækningsprocent og det fremtidige behov
9
3.6
Demensområdet
11
3.7
Udfordringer for Syddjurs Kommune
12
Tilpasning til fremtidige forhold
13
4.1
Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan
13
4.2
Udbygning af Plejecentret Rønde
14
4.3
Fordele ved placering af nye plejeboliger til demente i Kolind
14
4.4
Potentialet i etablering af seniorboliger
15
Bygherremodeller
16
5.1
Tilgang
16
5.2
De fire modeller
16
5.3
Beskrivelse og sammenstilling
17
5.4
Bygherremodeller vedrørende p-pladser
21
Bilag
5.5
23
Side 2 af 26
23
1 Indledning
1.1
Baggrund og formål
Syddjurs Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af plejeboligområdet i kommunen med særligt fokus på udviklingen af plejeboligtilbuddet i Rønde. På den baggrund har
kommunen anmodet Kuben Management A/S om at udarbejde nærværende plejeboliganalyse.
Formålet med analysen er at skabe et oplyst grundlag for beslutningen om den fysiske udvikling
af plejeboligområdet i Syddjurs Kommune. Analysen behandler dels den nuværende kapacitet på
plejeboligområdet, dels de fremtidige behov samt en vurdering af, hvorledes de nuværende tilbud
tilpasses til de fremtidige forhold. Udover dette gennemgås fire bygherremodeller for opførelsen
af et nyt plejecenter i Rønde.
I det følgende afrapporteres de relevante resultater af analysen. Vedlagt findes faktablade om
kommunens syv eksisterende plejecentre.
Indledningsvis skal det kort nævnes, at særligt analysen af fremtidens behov, der rækker 12 år ud
i fremtiden, er forbundet med en vis usikkerhed. Analysen bygger på det bedste tilgængelige data
om demografi og befolkningsudvikling. Kapitlerne indledes med en kort redegørelse for de forudsætninger, der er gjort forud for delanalyserne.
1.2
Opgaveafgrænsning
Syddjurs Kommune råder over en række pleje- og ældreboliger forbeholdt kommunens ældre
borgere og borgere med handicap, der ikke er i stand til at klare sig i eget hjem. Pleje- og ældreboliger er opført i henhold til lov om almene boliger. I loven defineres plejeboliger således:
”Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service”.
Forskellen mellem plejeboliger og ældreboliger er dermed alene det tilknyttede serviceareal og
anvendelsen af dette.
I denne analyse fokuseres der udelukkende på plejeboliger, der er lokaliseret ved plejecentrene.
2 Nuværende kapacitet på plejeboligområdet
2.1
Oversigten over Syddjurs Kommunes kapacitet på plejeboligområdet er baseret på en indsamling
og systematisering af eksisterende datamateriale via en skrivebordsundersøgelse.
Det eksisterende datamateriale omfatter basis- og bygningsoplysninger (opførelsesår, om-/tilbygninger, ejerform, administratorforhold mv.) om plejecentrene samt oplysninger om de enkelte
boliger (fordeling af boligtyper, størrelse, pris og belægningsprocent). Syddjurs Kommunes administration har leveret basisoplysninger om plejecentrene. Kuben Management har indhentet oplysninger om opførelsesår og væsentlige om-/tilbygning via BBR.
Side 3 af 26
2.2
Ringparken, Ryomgaard
Lindebo, Mørke
Rosengården, Hornslet
Frejasvænge, Kolind
Rønde Plejehjem, Rønde
Søhusparken, Ebeltoft
Lyngparken, Knebel
*Faktablade for hvert plejecenter er vedlagt som bilag.
2.3
Bygningsoplysninger og kapacitet
Tabel 2.1 nedenfor viser de basale bygningsoplysninger for plejecentrene i Syddjurs Kommune.
Oplysningerne omfatter opførelsesår, væsentlige om-/tilbygninger samt ejerform og administratorforhold for kommunens plejecentre.
Som det ses, varierer bygningsalderen meget mellem plejecentrene, også selv hvis væsentlige
om-/tilbygninger tages med i betragtning. Bygningsmassen kan groft inddeles i to grupper: Én
gruppe af ældre bygninger, der omfatter plejecentrene Rønde, Ringparken og Lindebo og én
gruppe af nyere bygninger ved plejecentrene Søhusparken, Rosengården, Lyngparken og Frejasvænge.
Bygningerne ved de tre ældste plejecentre er opført i hhv. 1937, 1976 og 1943. Alle tre plejecentre har efterfølgende undergået om-/tilbygninger, men disse ligger tilbage i perioden 1978 - 1988.
Omvendt er gruppen af nyere plejecentre opført i årene 1998 - 2006.
Side 4 af 26
Af tabellen fremgår det derudover, at der findes to former for ejer- og administratorforhold. Bygningerne ved Søhusparken og Frejasvænge ejes og administreres af boligorganisationen DjursBo, mens de øvrige bygninger ejes og administreres af Syddjurs Kommune.
Tabel 2.1: Bygningsoplysninger
Plejecenter
Opført
Om-/tilbygninger
Ejerform
Administratorforhold
Søhusparken
2006
DjursBo
DjursBo
Rosengården
1999
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Rønde (Lillerup)
1937
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Lyngparken
2002
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Ringparken
1976
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Frejasvænge
1998
DjursBo
DjursBo
Lindebo
1943
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
1986
1988
1978
I tabel 2.2 ses oplysningerne om boligerne i de forskellige plejecentre. Her ses det, at plejeboligkapaciteten i kommunen aktuelt er på 279 boliger, fordelt mellem 254 almindelige plejeboliger og
25 plejeboliger målrettet borgere med demens.
Derudover fremgår det, at der er forholdsvis stor forskel imellem kapaciteten på de enkelte plejecentre. Således er der på Søhusparken 110 boliger, mens der på plejecentret Lindebo blot er 10
boliger.
Boligstørrelsen varierer både indenfor og mellem plejehjemmene. De mindste boliger findes i
Ringparken, hvor nogle boliger er på 42 m2, mens de største boliger – på 86 m2 - findes på Rosengården. Huslejepriserne ligger mellem 750 og 1.097 kr. m2.
Belægningsprocenten ligger på 95 ved alle plejecentrene, på nær ved Søhusparken (93%) og
plejeboligerne i Lindebo (80%).
Tabel 2.2: Boligoplysninger for plejecentrene
Plejecenter
Almindelige
plejeboliger
Demensplejeboliger
Belægningsprocent
Boligstørrelse
Kr./m²
67
1.067
93
47-86
753
95
Søhusparken
110
Rosengården
51
Rønde (Lillerup)
42
62-75
963
95
Lyngparken
21
65-71
920
95
Ringparken
20
42-62
835
95
60-61
1.097
95
73
750
80
Frejasvænge
Lindebo
Total
Side 5 af 26
13
12
10
254
25
3 Fremtidigt behov for plejeboliger
3.1
Den væsentligste datakilde til beregningen af befolkningsudviklingen og det fremtidige plejeboligbehov i Syddjurs Kommune er Boelplans rapport ”Befolkningsprognose, Syddjurs Kommune
2014 - 2026” fra april 2014. Rapporten er udarbejdet for Syddjurs Kommune.
Der er derudover gjort brug af Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og seneste befolkningsprognoser. Disse er brugt til at sidestille den forventede befolkningsudvikling med den faktiske udvikling over de senere år. Ligeledes er de brugt til at sammenligne udviklingen i Syddjurs
Kommune med en række sammenligningskommuner og landsgennemsnittet.
Sammenligningskommunerne dækker Norddjurs, Favrskov og Stevns Kommune. De to førstnævnte er valgt på grund af den geografiske nærhed til Syddjurs Kommune samt det forhold, at
kommunerne minder om hinanden på en række parametre som indbyggertal, økonomi mv.
Stevns Kommune er valgt som sammenligningskommune på opfordring fra Syddjurs Kommunes
administration, især på grund af ligheden i aldersfordelingen kommunerne imellem.
Til udarbejdelse af afsnittet om demensområdet er der indhentet data fra Nationalt Videnscenter
for Demens om dels den generelle udvikling i antallet af demente og dels udviklingen i Syddjurs
Kommune og sammenligningskommunerne.
For at give et mere detaljeret billede af befolkningsudviklingen undersøges udviklingen også på
plejedistriktsniveau. De fire plejedistrikter (Øst, Vest, Syd og Nord) er identiske med dem, som
Syddjurs Kommunes administration selv anvender.
Tidshorisonten for det meste af analysen er år 2026, da det giver en relevant og brugbar indsigt i
det fremtidige behov samtidig med, at aktualiteten bevares. Horisonten er sammenfaldende med
Boelplans befolkningsprognose.
Analysens resultater og konklusioner om det fremtidige behov bygger på en forudsætning om, at
prognoserne for den generelle befolkningsudvikling og udviklingen af antallet af demente er retvisende.
3.2
Demografisk udvikling på landsplan og i sammenligningskommuner
I Danmark forventes antallet af borgere over 65 år at stige i løbet af de kommende år. Tal fra
Danmarks Statistik viser, at andelen af befolkningen, der er over 65 år, vil vokse fra 18,2% i 2014
til ca. 21,7% i 2026. I 2040 vil gruppen udgøre 25% af befolkningen.
Antallet af borgere over 80 år forventes ligeledes at stige betydeligt over de kommende år. Her
forventes andelen at stige fra 4,2% i 2014 til ca. 6,1% i 2026. I 2040 forventes gruppen at udgøre
8,2% af den samlede befolkning.
I sammenligningskommunerne Favrskov, Norddjurs og Stevns følger udviklingen det samme
mønster som på landsplan. I Norddjurs og Stevns Kommune er andelen af borgere over 65 større
end på landsplan med hhv. 21,6 og 22,6% i 2014. Andelen forventes at stige til hhv. 27,1 og
28,7% i 2026.
I Favrskov Kommune er andelen af borgere over 65 år mindre end på landsplan, nemlig 16,8% i
2014. Andelen forventes at stige til 21% i 2026 og dermed fortsat ligge under landsniveauet.
Side 6 af 26
Figur 3.1 viser den faktiske og forventede udvikling i andelen af borgere over 65 og 80 år i årene
2010 til 2026. Figuren dækker udviklingen i Syddjurs Kommune, i sammenligningskommunerne
og på landsplan. Her ses det, at andelen af borgere over 65 år vokser i kommunerne og på
landsplan generelt. Væksten på landsplan ser ud til at være en smule mindre end i de udvalgte
kommuner. I forhold til andelen af borgere over 80 år er væksten i Syddjurs, Stevns og Favrskov
større end på landsplan og i Norddjurs Kommune. De tre kommuner må på den baggrund forventes at opleve et større behov for nye plejeboliger end tilfældet er på landsplan og i Norddjurs.
Figur 3.1: Den faktiske (2010 - 2014) og den forventede (2014 - 2026) udvikling i andelen af borgere over 65 og 80 år i Syddjurs, Stevns, Norddjurs og Favrskov Kommune samt på landsplan.
Andel af 65+ årige af den samlede
befolkning (%)
65+
30
28
26
24
22
20
18
16
14
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Andel af 80+ årige af den samlede
befolkning (%)
Syddjurs
Stevns
Norddjurs
Favrskov
80+
10
8
6
4
2
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
Syddjurs
Stevns
Norddjurs
Favrskov
Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2014 - 2026 & Danmarks Statistik
Side 7 af 26
Danmark
Danmark
3.3
Demografisk udvikling i Syddjurs Kommune
Ligesom på landsplan vil Syddjurs Kommune opleve en stigning i antallet af borgere i aldersgrupperne 65+ og 80+ over de kommende år. Det viser tal fra kommunens egen befolkningsprognose.
Her fremgår det, at antallet af borgere over 65 år forventes at vokse fra 9.227 i 2014 til 11.707 i
2026. Antallet af borgere over 80 år forventes at stige fra 1.893 i 2014 til 3.339 i 2026. I perioden
2014 - 2026 forventes den samlede befolkning at falde fra 41.719 til 41.418. Tilvæksten i befolkningsgrupperne 65+ og 80+ sammenholdt med faldet i den samlede befolkning betyder, at andelen af ældre i kommunen vil vokse. Således vil andelen af borgere på 65+ og 80+ stige fra hhv.
22,1 og 4,5 % i 2014 til 28,3 og 8,1 % i 2026.
Af figur 3.2 fremgår det, at gruppen af ældre borgere i fremtiden vil udgøre en stadig stigende del
af befolkningen i Syddjurs Kommune.
Figur 3.2: Aldersfordelingen i Syddjurs Kommune i 2014, 2020 og 2026
45.000
40.000
35.000
80-99
30.000
65-79
25.000
60-64
20.000
43-59
15.000
25-42
10.000
0-24
5.000
0
2014
2020
2026
Kilde: Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2014 - 2026
3.4
Udvikling i alder og geografi
Den generelle befolkningsudvikling i Syddjurs Kommune er karakteriseret ved en stigning i andelen af ældre. Internt i kommunen kan der imidlertid identificeres geografiske forskelle i udviklingen. Tabel 3.1 viser fremskrivningen for de fire plejehjemsdistrikter Øst, Vest, Nord og Syd. I aldersgruppen 65+ fordeler væksten sig forholdsvist jævnt mellem distrikterne med undtagelse af
distrikt Nord, hvor den relative vækst er en smule større end i de andre distrikter. Anderledes
forholder det sig omkring aldersgruppen 80+. Her er både den absolutte og relative vækst markant størst i distrikt Øst, hvor aldersgruppen mere end fordobles. I modsatte ende ligger distrikt
Nord, hvor væksten er mere beskeden.
Side 8 af 26
Lindebo,
Mørke
Ringparken,
Ryomgaard
Frejasvænge, Kolind
NORD
VEST
ØST
Rosengården,
Hornslet
Rønde Plejecenter,
Rønde
SYD
Lyngparken,
Knebel
Søhusparken,
Ebeltoft
Tabel 3.1: Befolkningsfremskrivning fordelt på plejehjemsdistrikter for 60+ og 85 +, 2014 - 2026
65+
Plejehjemsdistrikt
2014
2026
80+
2014 - 2026
(vækst i %)
2014
2026
2014 - 2026
(vækst i %)
Øst
3.283
4.098
+815 (24,8%)
635
1.341
+706 (111,2%)
Vest
1.968
2.531
+563 (28,6%)
396
683
+287 (72,5%)
Syd
2.610
3.164
+554 (21,2%)
533
885
+352 (66,0%)
Nord
1.366
1.915
+549 (40,2%)
329
431
+102 (31,0%)
Total
9.227
11.707
+2.480 (26,7%)
1.893
3.339
+1.446 (76,4%)
De interne forskelle i befolkningsudviklingen betyder, at behovet for nye plejeboliger varierer mellem de geografiske områder. Således må den store vækst i aldersgruppen 80+ distrikt Øst forventes at medføre et større behov for nye plejeboliger her end i de andre distrikter. Det samme
gør sig til en mindre grad gældende for distrikt Vest og Syd, der også oplever en relativt stor
vækst.
3.5
Dækningsprocent og det fremtidige behov
For at give et billede af det fremtidige behov for plejeboliger sammenholdes befolkningsprognosen med den nuværende dækningsprocent i kommunen. Dækningsprocenten udtrykker forholdet
mellem antallet af plejeboliger og antallet af borgere i aldersgruppen 65+/80+. I Syddjurs Kommune er der i øjeblikket 279 plejeboliger og 9.227 borgere over 65 år og 1.893 borgere over 80
år. Det giver en dækningsprocent på 3,02 for gruppen 65 + og 14,74 for gruppen 80+. Med afsæt
i kommunens nuværende dækningsprocent er det muligt at beregne behovet for plejeboliger
fremadrettet.
Side 9 af 26
Tabel 3.2 viser befolkningsudviklingen, den nuværende plejeboligkapacitet, det fremtidige behov
for plejeboliger samt differencen mellem den nuværende kapacitet og det fremtidige behov. Forudsættes det, at den nuværende dækningsprocent skal fastholdes, og at befolkningsprognosen
er retvisende, skal der i 2026 bruges 75 eller 213 plejeboliger mere end i dag, alt efter hvilken
aldersgruppe der tages afsæt i.
Tabel 3.2: Behovsfremskrivning ved nuværende dækning, 2014 - 2026
Befolkning
2014
2020
2026
20142026
Kapacitet
Nuværende
dækningsprocent
2014
2014
Behov for plejeboliger
(difference til 2014)
2020
2026
65+
9.227
10.852
11.707
26,9 %
279
3,02 %
328 (49)
354 (75)
80+
1.893
2.450
3.339
76,4 %
279
14,74 %
361 (82)
492 (213)
Syddjurs Kommune sigter i Sektorplanen mod at øge dækningen til 18% for aldersgruppen 80+.
Omregnes det til aldersgruppen 65+, vil det svare til en ønsket dækning på 3,7% for denne gruppe. I tabel 3.3 ses behovsfremskrivningen, hvis der regnes med de ønskede dækningsprocenter.
Tabel 3.3: Behovsfremskrivning ved ønsket dækning, 2014 - 2026
Ønsket dækningsprocent
Befolkning
2014
2020
2026
2014 - 2026
Behov for plejeboliger
(difference til 2014)
2020
2026
65+
9.227
10.852
11.707
26,9%
3,7 %
401 (122)
433 (154)
80+
1.893
2.450
3.339
76,4%
18 %
441 (162)
601 (322)
Udover forudsætningerne om dækningsprocenter (enten en fastholdelse af nuværende eller en
ønsket ny) og en retvisende befolkningsprognose, hviler fremskrivningen på en række andre antagelser, heriblandt at:
Plejebehovet forbliver uændret. Fremtidens behov for pleje influeres af en række faktorer og
det komplekse samspil mellem disse. Af betydningsfulde faktorer kan nævnes den generelle
sundhedstilstand, ændringer i livsstil og udviklingen af nye behandlingsmetoder. Dette medregnes ikke i denne rapport.
Tilslutningen til at bo i plejeboliger forbliver konstant. Tendens på landsplan er en faldende
tilslutning blandt ældre til at bo i plejeboliger. Det vides ikke, hvorvidt og i hvilken grad denne
tendens gør sig gældende i Syddjurs Kommune.
Uændret struktur på plejeboligområdet. Det antages, at der ikke forekommer betydningsfulde lovgivningsmæssige og lignende ændringer på området.
Side 10 af 26
3.6
Demensområdet
I 2013 var antallet af demente i Danmark ca. 90.000. Prognoser viser, at tallet vil vokse over de
kommende år. Antallet af demente forventes således at være mere end 164.000 i 2040 – en
vækst på ca. 80%. Da tallene kun omfatter gruppen af borgere over 60 år, må den samlede forekomst af demens forventes at være større. Desuden skal det bemærkes, at tallene er et udtryk for
beregninger af prævalenstal og befolkningsfremskrivninger og altså ikke viser antallet af demensdiagnosticerede borgere.
Ud fra prævalenstallene og befolkningsprognoser for de danske kommuner er det muligt at fremskrive antallet af demente borgere i Syddjurs Kommune og i sammenligningskommunerne (se
tabel 3.4). Fremskrivningen af antallet af demente er behæftet med en vis usikkerhed, dels pga.
usikkerheden i forhold til prævalenstallene og dels usikkerheden fra den generelle befolkningsprognose.
Tabel 3.4 Fremskrivning af antallet af demente, 2013 - 2040 (andel demente i aldersgruppen 60+)
2013
Syddjurs
Favrskov
Norddjurs
Stevns
Danmark
2015
2020
2025
2030
2035
2040
740
781
911
1078
1270
1451
1588
(6,2%)
(6,2%)
(6,6%)
(7,1%)
(7,7%)
(8,4%)
(9,0%)
649
677
782
926
1094
1260
1382
(6,1%)
(6,2%)
(6,5%)
(7,0%)
(7,6%)
(8,2%)
(8,7%)
713
757
856
959
1086
1221
1331
(6,6%)
(6,8%)
(7,0%)
(7,3%)
(7,8%)
(8,6%)
(9,4%)
388
408
469
545
630
707
760
(6,1%)
(6,2%)
(6,6%)
(7,1%)
(7,7%)
(8,5%)
(9,1%)
89.824
92.288
103.159
117.522
134.654
151.438
164.304
(6,6%)
(6,7%)
(6,9%)
(7,2%)
(7,7%
(8,3%)
(8,8%)
Som det fremgår af tabellen, stiger antallet af demente i både Syddjurs Kommune og i sammenligningskommunerne. Tabellen viser også, at andelen af demente i ældregruppen stiger. I
Syddjurs Kommune anslås det, at 6,2% af gruppen over 60 år aktuelt lider af demens. Andelen
forventes at være steget til 9,0% i 2040. At andelen af demente stiger skyldes formentligt, at befolkningsvæksten, som tidligere beskrevet, i høj grad sker i aldersgruppen 80+. Da forekomsten
af demens stiger i takt med alderen, er det naturligt, at en større andel af borgere over 80 år også
vil give en større andel demente.
Ligesom der kan udregnes en dækningsprocent for de almindelig plejeboliger, er det muligt at
udregne dækningsprocenten for demensplejeboliger. Dette er gjort i tabel 3.5. I 2014 var der i
Syddjurs Kommune i alt 25 boliger beregnet til beboere med demens. Demensplejeboligerne er
tilknyttet plejecentrene ved Frejasvænge (12) og Rosengården (13). Med 740 demente borgere
giver det en dækningsprocent på 3,37%. Hvis den aktuelle dækningsprocent skal bevares, skal
der etableres 11 nye plejeboliger til demente frem mod 2025 og 29 frem mod 2040.
Side 11 af 26
Tabel 3.5: Aktuel kapacitet og fremtidigt behov for demensplejeboliger i Syddjurs Kommune
Kapacitet
(dækningsprocent)
Behov for demensplejeboliger (difference til 2014)
2014
2025
2040
25 (3,37%)
36 (11)
54 (29)
En forudsætning for de ovenstående behovsfremskrivninger for demensplejeboliger er, at den
aktuelle dækningsprocent også skal gælde i fremtiden. Hvis det derimod vurderes at være nødvendigt at øge dækningsprocenten fremadrettet, vil behovet for at øge kapaciteten stige tilsvarende.
Af Syddjurs Kommunes eget materiale fremgår det, at ca. 70% af borgerne i plejeboliger har en
demenssygdom eller demenslignende symptomer. Derudover skønnes det, at 8% af de demensramte beboere i almindelige plejeboliger vil kunne have gavn af at bo i særlige demensenheder.
Skønnet indikerer, at behovet for demensplejeboliger er større, end den aktuelle kapacitet afspejler. Hvis 8% af de eksisterende 254 almindelige plejeboliger omdannes til demensplejeboliger,
hvilket vil sige 20 af boligerne, vil fordelingen af almindelige plejeboliger og demensplejeboliger i
stedet være 234 og 45. I så fald vil demensplejeboligernes andel af det samlede antal plejeboliger stige fra ca. 9% til ca. 16%.
Hvis kommunen ønsker, at dækningsprocenten for demensplejeboliger fremadrettet bedre skal
afspejle det skønnede behov, vil det være nødvendigt at etablere flere demensplejeboliger end
den oprindelige fremskrivning. Til gengæld vil behovet for nye almindelige plejeboliger være tilsvarende mindre. Figur 3.3 illustrerer, hvordan fordelingen mellem almindelige plejeboliger og
demensplejeboliger kan ændres, så den bedre afspejler det skønnede behov.
Figur 3.3: Fordelingen mellem alm. plejeboliger og plejeboliger målrettet borgere med demens
0%
10%
20%
Alm. plejeboliger
3.7
30%
40%
50%
60%
70%
Alm. plejeboliger, der skønnes at kunne omdannes
til demensplejeboliger til gavn for beboere
80%
90%
100%
Demensplejeboliger
Udfordringer for Syddjurs Kommune
Som den ovenstående analyse viser, er der - hvis der udelukkende ses på de demografiske udviklinger - et behov for at øge plejeboligkapaciteten i Syddjurs Kommune over de kommende år.
Dette gælder for såvel almindelige plejeboliger som plejeboliger indrettet specifikt til demente
beboere.
Udfordringerne som Syddjurs Kommune står overfor ift. plejeboligområdet er oplistet nedenfor:
På landsplan forventes der over de kommende år en markant vækst i aldersgrupperne 65+
og 80+. I Syddjurs Kommune forventes væksten i de to grupper at være på hhv. 26,7% og
Side 12 af 26
76,4% frem mod 2026. Det lille fald i antal borgere under 65 år betyder, at de ældre vil udgøre en stigende andel af den samlede befolkning.
I en ”alt andet lige”-situation, hvor dækningsprocenten for aldersgruppen ’65+’ fastholdes,
betyder befolkningstilvæksten, at der er behov for at opføre 75 nye plejeboliger frem mod
2026. Det tilsvarende tal er 213 nye plejeboliger, hvis dækningsprocenten for aldersgruppen
’80 +’ fastholdes.
Hvis dækningsprocenten ønskes ændret til 3,7% for aldersgruppen ’65+’ og 18% for aldersgruppen ’80+’, vil behovet for nye plejeboliger frem mod 2026 i stedet være på hhv. 154 og
322.
Der er relativt stor geografisk forskel på stigningen i antallet af ældre. Størst er stigningen i
distrikt Øst. Derefter følger distrikterne Vest og Syd, hvor væksten er stort set ens. I distrikt
Nord forventes den mindste vækst. De geografiske forskelle er værd at indtænke i placeringen af fremtidens plejeboliger.
Såfremt det besluttes at afhænde et eller flere af kommunens ældre plejecentre, vil behovet
for at opføre nye plejeboliger stige ud over det ovenfor skitserede.
På landsplan forventes antallet af borgere med demens at stige med ca. 80% frem mod
2040. I Syddjurs Kommune forventes væksten i demente at ligge nærmere 110% frem mod
2040. Forskellen skyldes, at aldersgruppen ’80+’, hvor forekomsten af demens er størst, relativt set vokser mere i Syddjurs end på landsplan.
Forudsat at den aktuelle dækningsprocent for demensplejeboliger skal gælde fremover, betyder demensudviklingen, at der skal etableres hhv. 11 og 29 nye demensplejeboliger frem
mod 2025 og 2040.
Det skønnes, at flere af beboerne i de almindelige plejeboliger vil have gavn af at bo i en
demensplejebolig. Derfor kan det være nødvendigt at ændre på forholdet mellem almindelige plejeboliger og demensplejeboliger. Det vil medføre et større behov for etablering af nye
demensplejeboliger end først antaget.
En ændring i forholdet mellem almindelige plejeboliger og demensplejeboliger vil betyde, at
behovet for almindelige plejeboliger vil være tilsvarende mindre.
Det skal bemærkes, at ventelisten til en plejebolig i Syddjurs Kommune i sidste halvår 2014
har været meget vigende. Dette kan indikere, at man bør genoverveje Sektorplanens sigtemål på 18 % for dækningsprocenten.
4 Tilpasning til fremtidige forhold
4.1
Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan
For at imødegå de fremtidige forhold har Syddjurs Kommune udarbejdet en handlingsplan for
plejeboligområdet i kommunen frem til 2023.1 Heri beskrives den planlagte etablering af nye plejeboliger samt udfasningen af en række eksisterende plejeboliger. I handlingsplanen påregnes
der fra 2014 en etablering af 193 nye plejeboliger (inklusiv plejeboliger til demente) frem mod
2023. Ifølge planen sker dette via udbygning af plejecentrene i Rønde, Ringparken og Lyngparken med henholdsvis 110, 35 og 48 nye boliger. Derudover påregnes en udfasning af 64 af de
nuværende plejeboliger i samme periode. Dette betyder, at den samlede plejeboligkapacitet forøges med 113 boliger til i alt 392. Ifølge kommunens egne beregninger vil det resultere i en dækningsgrad på 14,6 % hvilket stort set er på niveau med den nuværende dækningsprocent.
1
Plejebolighandlingsplan – del 4. SÆ-udvalget d. 4. juni 2014.
Side 13 af 26
Syddjurs Kommunes plejebolighandlingsplan omfatter ændringer på en række af kommunens
plejecentre, herunder både etablering af nye plejeboliger og udfasninger. Denne analyse behandler imidlertid kun udbygningen af Plejecentret i Rønde samt placeringen af nye plejeboliger til
demente ved Plejecentret Frejasvænge i Kolind.
Det skal bemærkes, at Lindebo med 10 boliger netop med udgangen af marts 2015 nedlægges.
4.2
Udbygning af Plejecentret Rønde
Som beskrevet i ovenstående var kommunens oprindelige plan at udbygge plejecentret i Rønde,
så det i alt indeholder 110 boliger og 10 ældreboliger. Af planen fremgår det, at 40 boliger skulle
indrettes som særlige plejeboliger til demente. Dette fremgår også af det kommissorium for udviklingen og planlægningen af pleje- og ældreboliger i Rønde, som byrådet udfærdigede i maj 2014.
Siden kommissoriets godkendelse er der blevet rejst spørgsmål om muligheden for i stedet at
udbygge Plejecentret Rønde med 40 plejeboliger samt bevaringen af de nuværende 42 boliger
ved Vestre Fasanvej, så der samlet set er 82 boliger, og derudover at samle kommunens demensplejeboliger ved Plejecentret Frejasvænge i Kolind, hvor det eksisterende center udbygges
med 30 nye boliger, så det samlede antal kommer op på 42 demensplejeboliger.
Med udbygningen af Plejecentret Rønde med 40 boliger til i alt 82, vil kommunens samlede antal
’almindelige’ plejeboliger øges til 294 (254 eksisterende + 40 nye). En udbygning af plejecentret
Frejasvænge med 30 demensplejeboliger vil øge antallet af demensplejeboliger i kommunen til
42 (13 eksisterende i Rosengården nedlægges). Konsekvenserne ses i tabel 4.1.
Tabel 4.1: Konsekvenser ved udbygning af Plejecentret i Rønde og Plejecentret Frejasvænge
Type
Nuværende
kapacitet
Kapacitet efter
udbygning
Plejecentret Rønde
Almindelige plejeboliger
42
82
Plejecentret Frejasvænge
i Kolind
Demensplejeboliger
12
42
269
339
I alt i kommunen
Udbygningen af Plejecentret Rønde og placeringen af plejeboliger til dementene i Kolind påvirker
den eksisterende bygningsmasse i Rønde, hvor en række øvrige institutioner er til stede. Dette
behandles i dokumentet: ”Analyse af tilstedeværende institutioners behov - Etablering af nye pleje- og ældreboliger samt plejeboliger til demente i Syddjurs Kommune” (analyse 1 iht. kommissorium).
4.3
Fordele ved placering af nye plejeboliger til demente i Kolind
Idéen med at samle kommunens plejeboliger til demente et sted er, at det giver bedre mulighed
for at udvikle et professionelt miljø med fokus på de demente og deres behov gennem videns- og
erfaringsdeling mellem personalet. Dette vil sikre den bedst kvalificerede omsorg og pleje for
beboerne.
Placeringen og udbygningen af demenscentret i Kolind er forbundet med en række fordele i forhold til en placering i Rønde. Disse skitseres kort nedenfor.
Side 14 af 26
Forskning har vist, at boliger til demente kræver en klar og enkel planløsning, så plejecentret og
de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i2. Dette betyder blandt andet, at byggeri i ét plan
er at foretrække. Den primære fordel ved placeringen af plejeboliger til dementene i Kolind er, at
der kan bygges i ét plan med egen terrasse til hver bolig. I Rønde er det, blandt pga. det eksisterende byggeri, ikke muligt at bygge i ét plan.
Derudover vil en placering af plejeboliger til dementene i Kolind give en række fordele i forhold til
omgivelserne. Eksempelvis er der her bedre mulighed for at lave et godt afskærmet udeareal,
hvor beboerne kan udfolde sig, samtidig med at sikkerheden er stor. Desuden er placeringen i
Kolind kendetegnet ved roligere omgivelser, blandt andet pga. mindre trafik og øvrig støj.
4.4
Potentialet i etablering af seniorboliger
I en analyse af fremtidens plejeboligbehov er det relevant kort at berøre kommunens øvrige boligtilbud til ældre borgere. Ændringerne ved Plejecentret Rønde medfører i den forlængelse en mulighed for etableringen af såkaldte ’seniorboliger’ på et af de omkringliggende områder.
Seniorboliger er et ikke klart afgrænset fænomen, men dækker over en type boliger, der er bygget eller indrettet med tanke på kravene til boligen, når man bliver ældre. Dette gælder både i
forhold til indretningen og placeringen af boligerne. Seniorboligerne skal udgøre et attraktivt alternativ for borgere i gruppen 60+, der ønsker at fraflytte deres villa eller parcelhus.
I indretningen lægges der vægt på fleksibilitet og bekvemmelighed. Tanken bag boligtypen er, at
den skal kunne udgøre et hjem for resten af livet. Derfor er det nødvendigt, at indretningen er
fleksibel og løbende kan tilpasses den ældres behov, ligesom der skal være mulighed for installering af velfærdsteknologi som eksempelvis loftslifte. I indretningen bør man desuden undgå unødige trin og trapper samt generelt have øje for bevægelighed og åbenhed.
I forhold til de ydre rammer vil det være fordelagtigt at samle flere boliger i grupper, da det giver
mulighed for udviklingen af et fællesskab mellem de ældre. Med stadigt flere ældre boende i lang
tid i eget hjem stiger risikoen for social isolation. En måde at imødegå dette er ved at udvikle
mindre fællesskaber, som de ældre kan tage del i. Af samme grund bør seniorboligerne ligeledes
placeres tættere ved byens liv og aktiviteter. De ældre, der i fremtiden vil være mere selvhjulpne,
ønsker i stigende grad at deltage i arrangementer, gøre brug af kulturelle tilbud og foretage daglige indkøb. Dette sikres kun ved en placering i nærheden af byens centrum. En beliggenhed tæt
ved offentlig transport vil derudover forøge mobiliteten for de ældre beboere.
Området ved Plejecentret Rønde, tæt ved Rønde centrum, scorer højt på de nævnte kriterier og
udgør derfor en oplagt mulighed for etableringen af seniorboliger.
Udover at tilbyde et boligmæssigt alternativ til borgere i gruppen 60+, er etableringen af seniorboliger forbundet med et stort potentiale for Syddjurs Kommune og Rønde by. For det første henvender boligtypen sig til en gruppe af ressourcestærke borgere. I en kommune som Syddjurs
Kommune er der behov for at fastholde og tiltrække økonomisk såvel som socialt stærke borgere.
De ressourcestærke ældre giver mere liv til lokalområdet og kan være med til at holde et forretnings- og kulturliv oppe. Derudover tager mange ældre aktivt del i frivilligt arbejde, hvilket ligeledes har positive effekter for den lokale sammenhængskraft.
2
Se eksempelvis Ældre Sagens publikation: ”Byg demensboliger” (2013)
Side 15 af 26
5 Bygherremodeller
5.1
Tilgang
Nedenfor beskrives og sammenstilles fire modeller for Syddjurs Kommunes bygherrerolle i opførelsen af nye plejeboliger i Rønde. Sammenstillingen sker ud fra en række relevante forhold, herunder blandt andet ejerforhold, låneramme og finansiering.
Af de fire modeller anbefales ”eget byggeri”, hvor kommunen selv er bygherre og ejer af plejeboligerne og ”boligorganisation” med en boligorganisation som bygherre og efterfølgende ejer. Det
anbefales ikke at vælge modellerne ”OPP” eller ”fuldmagt”, da de, pga. af omstændigheder, er
urealistiske i forbindelse med etableringen af plejeboliger i Rønde.
Efter Kuben Managements fremlæggelse af modellerne for S/Æ-udvalget, er det blevet besluttet
at vælge bygherremodellen ”eget byggeri” til etableringen af nye plejeboliger i Rønde.
5.2
De fire modeller
 Model 1: OPP
 Udbud i OPP forudsat ustøttet finansiering af nyt plejecenter indeholdende boliger, servicearealer og offentlige arealer
 Model 2: Eget byggeri
 Syddjurs Kommune som bygherre på støttet plejeboligbyggeri og egenfinansieret
servicearealer og offentlige arealer
 Model 3: Boligorganisation
 Valgt boligorganisation som bygherre på både støttet plejeboligbyggeri og ustøttede servicearealer og offentlige arealer
 Model 4: Fuldmagt
 Udbud af den eksisterende bygningsmasse med henblik på, at det økonomisk
mest fordelagtige køberkonsortium via fuldmagtsmodellen opfører et delvist støttet nyt plejecenter med tilhørende service- og offentlige arealer.
Side 16 af 26
5.3
Beskrivelse og sammenstilling
INDHOLD
MODEL 1
MODEL 2
MODEL 3
MODEL 4
OPP
EGET BYGGERI
BOLIGORGANISATION
FULDMAGT
Bygherre
Privat aktør
Syddjurs Kommune
Almen Boligorganisation
Syddjurs Kommune/Privat
aktør
Ejerskab til plejeboliger
Privat aktør
Syddjurs Kommune
Almen Boligorganisation
Syddjurs Kommune
Ejerskab til servicearealer
Privat aktør
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune eller Almen
Boligorganisation
Syddjurs Kommune
Rammebeløb plejeboliger
Opføres med ustøttet finansiering
Opføres som støttet boligbyggeri
Opføres som støttet boligbyggeri
Opføres med delvis ustøttet/delvis støttet finansiering.
2014: 22.520 kr. pr. m² (inkl.
energitillæg)
Estimeret 2016: 23.000 kr. pr.
m² (inkl. energitillæg)
2014: 22.520 kr. pr. m² (inkl. energitillæg)
Estimeret 2016: 23.000 kr. pr. m²
(inkl. energitillæg)
Den ustøttede del af byggeriet
udføres af den private aktør i
eget regi og skal mindst udgøre 50% af byggeriet.
Den støttede del er via almenloven som model 2 og 3.
Rammebeløb serviceareal
Opføres med ustøttet finansiering
Estimeret 2016: 16.500 kr. pr.
m² (ekskl. grundkøb og ekskl.
moms).
Estimeret 2016: 16.500 kr. pr. m²
Forudsat at Syddjurs Kommune ejer
serviceareal.
Estimeret 2016:16.500 kr. pr.
m² (ekskl. grundkøb og ekskl.
moms).
INDHOLD
Finansiering af plejeboliger
MODEL 1
MODEL 2
MODEL 3
MODEL 4
OPP
EGET BYGGERI
BOLIGORGANISATION
FULDMAGT
Ustøttet privat finansiering*
Privat aktør optager et almindeligt realkreditlån.
Privat aktør vil ikke kunne
modtage den statslige ydelsesstøtte, hvis et plejecenter
opføres med privat finansiering – og uden den statslige
ydelsesstøtte vil huslejen blive
væsentlige dyrere for beboere, fordi der skal betales en
højere ydelse.
Boligydelsen bliver tilmed
lavere end ved alment plejeboligbyggeri, fordi boligydelse
udover boligydelsesloftet alene ydes til plejeboligbyggeri
opført efter almenloven og
visitationen fra kommunen.
Kommunal grundkapital (10%)
Frem til 31.12.2016
Kommunal grundkapital (10%)
Frem til 31.12.2016
Den kommunale grundkapital
finansieres via grundsalg
ekskl. moms (Syddjurs Kommune sælger grunden til egen
almen afdeling).
Den kommunale grundkapital finansieres via grundsalg plus moms
(Syddjurs Kommune sælger grunden til en almen afdeling administreret af en boligorganisation).
Lån gennem KommuneKredit,
hvortil staten yder ydelsesstøtte (88%). Låneoptagelse i
KommuneKredit betyder en
lavere ydelse pga. lovens
adm. bidrag end hos de private kreditforeninger.
Realkreditlån, hvortil staten yder
ydelsesstøtte (88%). Lånet optages
af boligorganisationen i privat kreditforening.
Beboerindskud (2%)
Boligydelsesloft fjernes til visiterede borgere med lavere
indkomst.
Privat opført byggeri: Ustøttet
finansiering, hvor der optages
et almindeligt realkreditlån
eller egen finansiering.
Den almene del af byggeriet
finansieres som i model 2 og
3.
Idet der ikke er mulighed for låneoptagelse i KommuneKredit, betyder
det en forøgelse i private Realkreditinstitutioner, da der kræves større
adm. bidrag end KommuneKredit i
hele lånets løbetid.
Beboerindskud (2%)
Boligydelsesloft fjernes til visiterede
borgere med lavere indkomst.
Finansiering af servicearealer
Ustøttet privat finansiering.
Privat aktør vil ikke kunne
modtage servicearealtilskud
på 40.000 kr. pr. bolig.
Servicearealtilskud på 40.000
kr. pr. bolig samt overskydende provenu fra grundsalg.
Servicearealtilskud på 40.000 kr. pr.
bolig samt overskydende provenu
fra grundsalg.
Servicearealtilskud på 40.000
kr. pr. bolig samt overskydende provenu fra grundsalg.
Momsrefusion af anlægssum.
INDHOLD
Låneramme
MODEL 1
MODEL 2
MODEL 3
MODEL 4
OPP
EGET BYGGERI
BOLIGORGANISATION
FULDMAGT
Påvirker ikke Syddjurs Kommunes låneramme.
Syddjurs Kommune har automatisk låneadgang svarende
til 88% af rammebeløbet for
plejeboligerne.
Ingen automatisk låneadgang
til servicearealer (disse finansieres kontant via budget).
Lånet optages af boligorganisationen.
Det ustøttede lån til privat
byggeri:
Syddjurs Kommune har automatisk
låneadgang svarende til 88% af
rammebeløbet for plejeboligerne.
Påvirker ikke Syddjurs Kommune Låneramme.
Syddjurs Kommune stiller sikkerhed
for boligorganisationens lån - ca.
65%
Ingen automatisk låneadgang til
servicearealer (disse finansieres
kontant via budget).
Økonomiske bindinger på allerede eksisterende byggeri på
arealet
Eksisterende alment boligbyggeri (ældre- og plejeboliger) kan kun forbedres via
ustøttet belåning.
Matrikelopdeling/
ejer opdeling
Matrikelopdeling i forhold til
eksisterende almen boligbebyggelse.
Idet Syddjurs Kommune er
ejer af såvel bolig- og serviceareal, er der ikke krav om
matrikelopdeling/Ejerlejlighedsopdeling
(besparelse til landinspektør,
tinglysning).
Det støttede lån:
Syddjurs Kommune har automatisk lånenedgang svarende
til 88% af rammebeløbet for
plejeboligerne.
Ingen automatisk låneadgang
til servicearealer (disse finansieres kontant via budget).
Eksisterende alment boligbyggeri
(ældre- og plejeboliger) kan kun
forbedres via ustøttet belåning.
Matrikelopdeling i forhold til eksisterende almen boligbebyggelse.
Matrikelopdeling i forhold til
eksisterende almen boligbebyggelse.
INDHOLD
MODEL 1
MODEL 2
MODEL 3
MODEL 4
OPP
EGET BYGGERI
BOLIGORGANISATION
FULDMAGT
Påvirkning af den
kommunale likviditet
Ukendt
Budgetkendskab til hhv. udgifter, grundsalgs indtægter og
servicearealtilskud.
Budget kendskab til hhv. udgifter,
grundsalgsindtægter og servicearealtilskud.
Budget kendskab til hhv. udgifter, grundsalgs indtægter og
servicearealtilskud.
Påvirkning af tidshorisont
Mindre indflydelse på rammetidsplan.
Mere indflydelse på rammetidsplan.
Mere indflydelse på rammetidsplan.
Mindre indflydelse på rammetidsplan.
Fordele
*
Let låneadgang.
Ekstern bygherre tager risiko for
budgetoverskridelser.
”Pakkeløsning”:
Areal for lille til at der også er
plads til væsentlig andel privat
opført byggeri.
Lavere kreditforenings bidrag.
Ingen moms på byggegrund.
Ulemper
Konklusion
Urealistisk ved plejeboligbyggeri pga. slutlejens størrelse.
Budgetoverskridelser må ikke
lægges lejerne til byrde og
bliver derfor ren kommunal
udgift.
Plus moms på grundkøb.
Uegnet
Velegnet
Velegnet
Højere kreditforenings bidrag.
Ekstern aktør/developer bruger tiden på udvikling og gennemførelse af byggeriet.
Kommunen får et nøglefærdigt
byggeri og bruger relativt lidt
tid på sagen.
Uegnet
*Med henvisning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters vurdering af, at OPP- finansieringsmodellen ikke kan realiseres inden for almenboligloven, er denne finansieringsmodel ikke beskrevet nedenfor. En OPP-leverandør kan ikke stå for finansieringen, idet leverandøren i så fald vil stå
som ejer af plejeboligerne. Hvis OPP-leverandøren står som ejer af plejeboligerne, vil Syddjurs Kommune være forhindret i at udbyde på vegne af
denne leverandør: “Hverken almenboligloven eller administrative forskrifter udstedt i medfør heraf indeholder hjemmel til, at en kommune kan påtage sig de opgaver vedr. udbud af byggearbejder og bygningsdrift, som er omhandlet i kommunens skrivelse, når der ikke er tale om boliger, der skal
ejes af kommunen selv," svarer ministeriet.” (Holbæk Kommunes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter).
5.4
Bygherremodeller vedrørende p-pladser
Der er ovenfor redegjort for anvendeligheden af fire forskellige bygherremodeller for realiseringen af
plejeboligerne. Anbefalingen er ”eget byggeri” eller at lade en boligorganisation stå for det.
Der er under udviklingsforløbet rejst spørgsmålet om, hvorvidt et p-hus eller en p-kælder kan realiseres som et selvstændigt OPP-projekt i forbindelse med boligerne i Rønde. Dette belyses i det
følgende afsnit.
Parkeringspladser i konstruktion i modsætning til terræn kan foregå på tre måder:
Et selvstændigt p-hus
En p-kælder under bygningerne, således at p-kælderens konstruktion er en del af boligernes
konstruktion.
En selvstændig p-kælder, der er nedgravet og med et haveanlæg ovenpå i terræn. Der
kan evt. være p-pladser i terræn ovenpå p-kælderen i stedet for.
De tre typer har hver sin økonomi, afhængighed af boligbyggeriet og mulighed for realisering i etaper.
Følgende tre forhold skal være opfyldte, for at et OPP-udbud af parkeringsløsningen kan realiseres:
Der skal være tale om en fysisk selvstændig bygningsenhed.
Der skal være realistiske muligheder for en indtjening, der kan stå mål med de nødvendige investeringer.
Der skal være en privat leverandør, der ønsker at indgå i en OPP-kontrakt om projektet.
Selvstændig enhed
Der skal være tale om et selvstændigt og afgrænset fysisk byggeprojekt, da det økonomisk, organisatorisk og udbudsteknisk vil være meget kompliceret at sammenblande en projektkonkurrence i
forbindelse med dels plejeboligerne og dels en helhedsplan for området med et OPP-udbud af parkeringsløsningen. OPP-modellen er derfor reelt kun en mulighed ved et selvstændigt parkeringshus
eller selvstændig parkeringskælder.
Indtjeningsmuligheder
Der er i dag en beslutning om, at det ikke skal koste penge at parkere i Syddjurs Kommune. Dette
princip skal der ændres på, hvis OPP skal kunne anvendes. OPP-løsningens indtjeningsmuligheder
ligger i en aftale med Syddjurs Kommune om betaling af en fast mængde p-pladser, mens resten så
skal betales af medarbejdere, besøgende eller andre med ærinde i Rønde by.
Dernæst skal det vurderes, hvordan en betalingsløsning i plejeboligprojektet vil blive påvirket af de
mange gratis p-pladser rundt i Rønde – og omvendt. Der er behov for en særskilt analyse af disse
forhold. Analysen vil sandsynligvis vise, at det er en forudsætning, at der indføres betalingsparkering i et større område af Rønde by for den eksisterende terrænparkering, før der vil være en tilfredsstillende belægningsprocent i p-huset eller p-kælderen. Hvis der alene indføres betalingsparkering ved plejeboligerne, er faren, at medarbejdere og besøgende parkerer andre steder i byen og
dermed optager pladser andre steder.
Side 21 af 26
OPP-leverandør
Der er etableret en række betalings p-huse rundt i Danmark på privat initiativ. Mange har en god
økonomi, mens andre er belastet af en for lille belægningsprocent.
Der findes også en række p-huse, der er etableret i OPP – eksempelvis har Region Midtjylland
etableret p-huse ved sygehusene i Aarhus og Randers. Det er først ved udløbet af OPPkontrakterne, der kan laves en opgørelse over den samlede økonomi bag disse løsninger. De foreløbige resultater med modellen er blandede. I Randers har belægningen eksempelvis været lavere
end antaget, hvilket har belastet økonomien. Derudover har en unuanceret kontrakt med den private leverandør ført til uforholdsmæssigt høje vedligeholdelsesomkostninger. I Aarhus ser det ud til at
gå meget bedre – her dækker kontrakten selve p-huset og terrænparkering ved ”Kommunehospitalet” samt terrænparkeringen ved ”Amtssygehuset”.
Spørgsmålet er så, om en privat OPP-leverandør tror på, at der er et marked for betalingsparkering
i Rønde. Dette kan afdækkes ved en indledende markedsundersøgelse via kendte aktører i markedet.
Der er sparsomme erfaringer i Danmark med betalingsparkering i byer af Røndes størrelse. Eksempelvis har en by som Vejle, der er en betydelig handelsby med et meget stort opland, problemer
med to kommunalt ejet p-huse placeret meget centralt i midtbyen – her har man kørt med gratis
parkering i en lang periode for overhovedet at skabe kendskab til eller interesse for p-husene.
Side 22 af 26
Bilag
5.5
FREJASVÆNGE
Basisoplysninger





Adresse: Bugstrupvej 35, 8560 Kolind
Opførelsesår: 1998
Om-/tilbygninger: Ejerform: Djursbo
Administratorforhold: Djursbo
Boliger


Antal plejeboliger: 12
Typer af plejeboliger: Plejeboliger til demente
Basisoplysninger





Adresse: Skolevej 19, 8544 Mørke
Om-/tilbygninger: 1978
Ejerform: Syddjurs Kommune
Administratorforhold: Syddjurs Kommune
Boliger


Typer af plejeboliger: Almindelige plejeboliger
LINDEBO
Side 23 af 26
LYNGPARKEN
Basisoplysninger





Adresse: Lyngevej 7, 8420 Knebel
Om-/tilbygninger: Ejerform: Syddjurs Kommune
Boliger


Basisoplysninger





Adresse: Nordre Ringvej 9k, 8550 Ryomgaard
Boliger


RINGPARKEN
Side 24 af 26
ROSENGÅRDEN
Basisoplysninger





Adresse: Tingvej 22, 8543 Hornslet
Om-/tilbygninger: Ejerform: Syddjurs Kommune
Boliger


Typer af plejeboliger: 51 almindelige plejeboliger og 13 plejeboliger til
demente
RØNDE PLEJECENTER
Basisoplysninger





Adresse: Hovedgaden 79, 8410 Rønde
Boliger


Side 25 af 26
SØHUSPARKEN
Basisoplysninger





Adresse: Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft
Om-/tilbygninger: Ejerform: Djursbo
Administratorforhold: Djursbo
Boliger


Side 26 af 26

PLEJEBOLIGANALYSE - Syddjurs Kommune

Transcription

Similar documents

island - Syddjurs Ungdomsskole

Workshop om konkurrenceudsættelse af plejecentre Den 13.1.2012

Allerede igangsatte og planlagte mobilitetstiltag i eksisterende planer

Jagten på de flotte vejsten

Se detaljerne i fordelingen af de formode tilskud

1 fejrup strand vandværk amba generalforsamling 11.10.2015

vores nyeste nyhedsbrev her - Grundejerforeningen Femmøller Strand

Ny elevfløj afslutter oprindelig plan

Kommissorium- 2. udgave : Udvikling og planlægning af pleje i