Joint Arrangements - PURE

Transcription

Erhvervsøkonomisk Institut
Kandidatafhandling
Aarhus Universitet
Joint Arrangements
IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark
Forfatter:
Jeanet Lassen Simon
Vejleder:
Frank Thinggaard
School of Business and Social Sciences, Aarhus University
Oktober 2015
Indholdsfortegnelse
Abstract ...................................................................................................................................... 3
1
Indledning ........................................................................................................................... 5
1.1
Indledning .................................................................................................................... 5
1.2
Problemformulering ..................................................................................................... 6
1.3
Afgrænsning ................................................................................................................. 8
1.4
Model og metodevalg ................................................................................................... 9
1.4.1
Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik ........................................................ 10
1.4.2
Undersøgelsesdesign ........................................................................................... 10
1.4.3
Disposition .......................................................................................................... 11
1.5
Begrebsforklaring ....................................................................................................... 14
2
Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber ..................................... 15
3
Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11............................................................ 20
3.1
Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements ........................................... 23
3.1.1
4
Definitionen af Joint Arrangements (fælles ordning), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS
11 ...................................................................................................................................... 28
4.1
Definitionen af Joint Arrangements efter IFRS 11 ...................................................... 28
4.1.1
Kontraktlig aftale (contractual arrangement) ........................................................ 28
4.1.2
Fælles bestemmende indflydelse (Joint Control) .................................................. 29
4.1.3
Typer af fælles ordninger..................................................................................... 31
4.1.4
Klassificering af en fælles ordning....................................................................... 33
4.2
Definitionen af Joint Ventures efter IAS 31 – tidligere regler...................................... 39
4.2.1
Kontrakt .............................................................................................................. 40
4.2.2
Fælles bestemmende indflydelse ......................................................................... 40
4.2.3
Typer af Joint Ventures ....................................................................................... 40
4.3
5
Opsummering af høringssvar ............................................................................... 26
Forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11 ....................................................... 43
Indregning af Joint Ventures og Joint operations efter IFRS 11.......................................... 45
5.1
Indregning af Joint Operations .................................................................................... 46
5.2
Indregning af Joint Ventures....................................................................................... 46
5.3
Oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger ........................................................ 47
5.4
Indregning efter pro rata-konsolidering/forholdsmæssig konsolidering ....................... 50
5.5
Indregning efter den indre værdis metode ................................................................... 51
5.6
Pro rata-konsolidering/forholdsmæssige konsolidering versus den indre værdis metode51
Side 1 af 80
6
7
Analyse af informationsværdien ........................................................................................ 53
6.1
Forståelighed .............................................................................................................. 53
6.2
Relevans ..................................................................................................................... 53
6.3
Pålidelighed................................................................................................................ 54
6.4
Sammenlignelighed .................................................................................................... 55
6.5
Opsummering af informationsværdien ved forskellige indregningsmetoder ................ 55
Analyse af den talmæssige ændring ................................................................................... 57
7.1
Arkil Holding A/S – Årsrapport 2014 ......................................................................... 59
7.2
Aalborg Portland A/S – Årsrapport 2014 .................................................................... 60
7.3
Højgaard Holding A/S – Årsrapport 2014................................................................... 60
7.4
Monberg & Thorsen A/S – Årsrapport 2014 ............................................................... 61
7.5
A.P. Møller-Mærsk A/S – Årsrapport 2013 ................................................................ 62
7.6
Dong Energy A/S – Årsrapport 2013 .......................................................................... 63
7.7
Delkonklusion ............................................................................................................ 64
8
Konklusion ........................................................................................................................ 66
9
Perspektivering .................................................................................................................. 69
Litteraturliste ..................................................................................................................... 71
Figuroversigt ..................................................................................................................... 73
Tabeloversigt ..................................................................................................................... 74
Bilag .................................................................................................................................. 74
Side 2 af 80
Abstract
In 2004, a research project on investments in joint ventures was initiated. The project focused on
two issues: a definition of joint venture and one of recognition. In 2007, an exposure draft was
published for comment.
Generally, most companies agreed upon that aspects should be
assessed, however, the greater part of the companies was of the opinion that the draft had yet not
been thoroughly prepared and analysed. In May 2011, IASB publishes/issues IFRS 10, IFRS 11,
IFRS 12, IAS 27 and IAS 28, which all are concerned with consolidation, joint venture and
details in relation to these. International Accounting Standards became effective on January 1,
2013, however, within the European Union it was decided to postpone the effective date to
January 1, 2014. The above forms the basis of this dissertation’s research question:
How is the International Accounting Standard, IFRS 11 Joint Arrangements, implemented in
Denmark?
After IAS 31 joint ventures were defined in three different ways. However, after IFRS 11 joint
arrangements it is only defined in two different ways namely: joint operation and joint venture.
Joint operation is recognized by proportionate consolidation and joint ventures according by the
equity method. The main chances that are made from IAS 31 to IFRS 11 are seen in the
definition of the units including recognition. Today companies also need to provide information
pursuant to IFRS 12 in relation to the joint arrangements they estimate to be significant to the
financial statements. Nonetheless, today it should be evaluated on the basis of rights and
obligations and not the legal form.
In relation to the implementation of IFRS 11 in Denmark, I have in this dissertation analysed the
information value using the two accounting methods: proportionate consolidation and the equity
method in relation to the conceptual framework’s basic qualitative characteristics. It is assessed
that recognition using the equity method is more informative than proportionate consolidation. In
relation to reliability and relevance there is no difference in using one method of recognition in
preference to the other. However, reliability is especially affected by the control criterion, as it is
not believed that companies have control over assets when they have interests in a joint venture.
Therefore, the venture participants can account for several assets and liabilities they do not
actually possess.
More and more companies are using joint ventures, and therefore,
compatibility becomes vital, even though you are subject to provisions according to IFRS or US
GAAP.
Side 3 af 80
Later on, an analysis is carried out in regards to which numerical consequences the
implementation of IFRS 11 in Denmark has had on six differently selected financial statements.
The changes in the selected companies show that the assets, liabilities, income and expenses are
all declining, which is in line with the research carried out within this field.
This dissertation shed light on the fact that it is a question of consideration of materiality in
regards to how much each company believes is important to inform the users of financial
statements about. None of the companies has stated any information with reference to IFRS 11,
despite that fact that their only activity is investments in joint venture, or the fact that they have
several joint ventures.
Side 4 af 80
1
Indledning
1.1 Indledning
I 2004 blev der indledt et forskningsprojekt mellem IASB og AASB vedrørende en vurdering af
IAS 31. Der var dengang fokus på to hovedpunkter; Definitionen af joint ventures og Fælles
ledede virksomheder samt indregningen af disse1. I 2007 blev der stillet forslag om ændring af
IAS 31, som blev sendt i udkast i foråret 2011. I maj 2011 offentliggjorde IASB en samlet
pakke, hvor fem regnskabsstandarder (IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28) blev
ændret 2. De ændrede internationale regnskabsstandarder havde ikrafttrædelsesdato d. 1. januar
2013. Dog er der i Danmark en række virksomheder, der først har valgt at implementere
regnskabsstandarder for 2014. Årsagen hertil er, at den i EU blev udskudt til regnskabsåret, der
begynder
1.
januar
2014,
men
med
mulighed
for
førtidsimplementering. 3
Regnskabsstandarderne omhandler koncernregnskabet, indregning af joint arrangements samt
oplysninger heraf. Der er blandt andet foretaget ændring af indregning af joint ventures, hvor der
før var valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering eller efter den indre værdis
metode. Nu er der efter internationale regnskabsstandard, IFRS 11, et krav, at joint ventures
indregnes efter den indre værdis metode og joint operations indregnes efter forholdsmæssig
konsolidering.
I Danmark er det et krav, at alle børsnoterede selskaber skal aflægge deres årsrapport efter
internationale regnskabsstandarder. Det er beskrevet i vejledningen for IFRS bekendtgørelsen,
som er udgivet i 2005, at omtalte virksomheder er forpligtet til at aflægge årsrapport efter
internationale regnskabsstandarder samt jf. ÅRL § 137, stk. 2 ”virksomheder, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene
udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i
årsregnskabet”4. Virksomheder, der ikke er omfattet, kan dog frivilligt jf. ÅRL § 137 stk. 1,
vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder. Ændringen af de internationale
regnskabstandarder vil få betydning for alle børsnoterede selskaber, samt de virksomheder der
frivilligt har valgt at aflægge deres årsrapport efter IFRS.
1
http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements
http://www.iasplus.com/en/news/2011/May/news6910
3
Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 98
4
Årsregnskabsloven § 137
2
Side 5 af 80
Efter IAS 31 var fælles ordninger defineret som tre forskellige enheder, hvor det ved overgangen
til IFRS 11 betyder, at der fremadrettet kun vil være to forskellige enheder. Overgangen betyder
derfor, at virksomheder i forbindelse med overgangen til IFRS 11, skal tage stilling til at få
opsplittet deres fælles ordninger i to enheder fremfor tre enheder.
Der
er
i
forbindelse
med
udarbejdelsen
af
ovenstående
gældende
internationale
regnskabstandarder foretaget forskellig forskning på området. Der er blandet andet lavet
forskning inden for hvilken effekt de forskellige metoders indregning vil få på udvalgte nøgletal
i en virksomhed.
Det er interessant, at undersøge hvordan fælles ordninger blev defineret efter henholdsvis IAS 31
og nu efter IFRS 11, samt hvad baggrunden var for ændringen af den internationale
regnskabsstandard. Ved offentliggørelsen af ændringen til IFRS 11 skabte det frustrationer
blandt virksomheder, som er omfattet af ændringen. Elimineringen af pro rata-konsolideringen
betyder, at der sker talmæssige ændringer i regnskaberne, ændring af nøgletal, hvorved
virksomhederne frygter, at det vil betydning for f.eks. låntagning. Det vil derfor være interessant
at undersøge, hvilke talmæssige ændringer der er ved implementeringen af IFRS samt hvad det
har betydet for udvalgte virksomheder i Danmark, og om det stemmer overens med den
forskning, der er foretaget på området. Endvidere vil det være interessant at undersøge om de
udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11 og tilknyttede internationale
regnskabsstandarder. Derudover vil det give mening at undersøge, hvordan de udvalgte
virksomheder har valgt at tolke den internationale regnskabsstandard i forbindelse med
implementeringen i årsregnskabet samt informationsværdien overfor regnskabsbrugerne,
herunder långiver og investorer, i forhold til IASB begrebsrammens kvalitative karakteristika.
1.2 Problemformulering
Med
udgangspunkt
i
ovenstående
indledning,
giver
det
anledning
til
følgende
problemformulering:
Hvordan er den internationale regnskabsstandard, IFRS 11 Joint Arrangements, implementeret i
Danmark?
Til besvarelse af ovenstående hovedspørgsmål, er der opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvad er baggrunden for ændringen af indregning af fælles ordninger?
Side 6 af 80
Igennem empiri vil der blive beskrevet, hvad der ligger til grund for ændringen af
indregning af fælles ordninger - overgangen fra IAS 31 til IFRS 11.
Der vil i dette afsnit blive inddraget høringssvar fra rådgivere for at få et indblik i
udefrakommende synspunkter på ændringen.
2. Hvordan defineres fælles ordninger?
En beskrivelse af definitionen på fælles ordninger vil blive beskrevet efter henholdsvis
IAS 31 og IFRS 11, samt en opsummering heraf hvor forskelle og ligheder mellem IAS 31
og IFRS 11 vil blive belyst.
3. Hvordan indregnes joint arrangements efter IFRS 11?
Der vil blive foretaget en gennemgang af hvordan joint arrangements i henhold til IFRS
11. Endvidere vil indregning efter pro rata-konsolidering samt den indre værdis metode
blive beskrevet. Regnskabsmetoderne vil blive sammenlignet og der vil blive inddraget
forskningslitteratur på området.
4. Hvilken informationsværdi giver regnskabsmetoderne ud fra begrebsrammens kvalitative
karakteristika?
Der vil blive foretaget en analyse af hvordan regnskabsmetoderne, pro ratakonsolidering og den indre værdis metode, lever op til begrebsrammens kvalitative
karakteristika. Analysen vil indeholde en vurdering af, om den ene regnskabsmetode er
mere informativ end den anden i forhold til begrebsrammen primære kvalitative
karakteristika.
5. Hvilke talmæssige konsekvenser har implementering haft på udvalgte virksomheder?
Analysen vil tage udgangspunkt i udvalgte danske årsregnskaber for det år (2013 eller
2014), hvor virksomhederne har valgt at implementere IFRS 11. Der vil endvidere blive
inddraget forskningslitteratur på området til vurdering af om det er overensstemmelse
mellem den forskning, der er foretaget på området og det faktiske resultat
Side 7 af 80
implementeringen har betydet. Der vil endvidere blive foretaget en vurdering af, om
udvalgte danske virksomheder, lever op til lovkravene efter IFRS 11.
1.3 Afgrænsning
I dette afsnit vil der afgrænses fra generelle områder i tilknytning til afhandlingens
problemstilling
samt
kvantitative
omfang.
Afgrænsningen
er
foretaget
ud
fra
en
væsentlighedsbetragtning.
Afhandlingen vil primært anvende bestemmelserne efter international regnskabsstandard. Derfor
afgrænses der fra at anvende bestemmelser efter Årsregnskabsloven eller bestemmelserne efter
US GAAP.
I forbindelse med besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1, vil det udelukkende være høringssvar
fra rådgivere, der er udvalgt til gennemgang. Årsagen her til er at få et indblik i rådgivers
synspunkt på ændringen af revisionsstandarden.
I forbindelse med afhandlingen er det kun den gældende begrebsramme for udarbejdelse og
præsentation af årsregnskaber, der vil blive behandlet. Der er et større Framework i gang
omkring en ny begrebsramme, og den vil kun blive omtalt i det omfang det vurderes at være
relevant for afhandlingen. Den gældende begrebsramme anvendes inden for fire forskellige
områder 5:
a) ”Målsætning med årsregnskaber,
b) De kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af information i årsregnskabet
c) Definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet og
d) Kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber”
Det vil primært være afsnit (b) der vil blive behandlet i afhandlingen, da det er dette afsnit af
begrebsrammen, som anvendes til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Det kan
forekomme, at de øvrige afsnit vil blive omtalt. Der er i begrebsrammen en række kvalitative
egenskaber, hvor det kun er de fire primære egenskaber, forståelighed, relevans, pålidelighed og
sammenlignelighed, der vil blive beskrevet og behandlet i afhandlingen. I forbindelse med
undersøgelsesspørgsmål 4, er det derfor kun disse fire kvalitative egenskaber, der vil blive
vurderet på, da de øvrige anses for at indirekte at indgå i de primære kvalitative egenskaber.
5
Begrebsrammen, Anvendelsesområde, afsnit 5, side 1-2
Side 8 af 80
Ifølge IFRS 11 er joint arrangements defineret som to enheder; joint operations og joint ventures.
Afhandlingen vil primært være med fokus på joint Ventures, da det er vedrørende den enhed,
hvor der er sket størst ændring. For joint operations er der forsat indregning efter forholdsmæssig
konsolidering. joint operations vil blive omtalt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 2 og 3
og hvor det ellers findes relevant i afhandlingen.
Til brug for analysen vil der udelukkende anvendes danske virksomheder, der aflægger
årsrapport efter internationale regnskabsstandard. Der er til brug for analyseafsnittet,
undersøgelsesspørgsmål 5, udvalgt seks årsregnskaber. Årsregnskaberne er udvalgt ud fra en
simpel tilfældig udvælgelsesmetode. Årsagen til det få antal udvalgte virksomheder, begrundes
med afhandlingens kvantitative omfang.
Tidligere bestemmelser vedrørende fælles ordninger vil kun blive behandlet i et begrænset
omfang. IAS 31 vil derfor kun blive behandlet, hvor det vurderes at være relevant for
afhandlingen.
IFRS 11 var en del af en samlet konsolideringspakke, der blev vedtaget i maj 2011, herunder
blev også IFRS 10, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28 ligeledes vedtaget. De øvrige internationale
regnskabsstandarder vil blive berørt og omtalt i et begrænset omfang.
Ved overgangen fra indregning efter pro rata-konsolidering til den indre værdis metode, skal
virksomhederne indregne investeringen på det pågældende joint venture ved begyndelsen af den
foregående periode. De udregninger og vurderinger virksomheder skal foretage, vil i
afhandlingen ikke blive gennemgået, da det forudsættes at de udvalgte virksomheder til
undersøgelsesspørgsmål 5, har foretaget disse udregninger og vurderinger i overensstemmelse
med gældende lovgivning.
1.4 Model og metodevalg
Indledningsvis vil afhandlingen have en teoretisk tilgangsvinkel til implementeringen af IFRS 11
i Danmark. Afhandlingen vil indeholde en beskrivelse af definitionerne af fælles ordninger efter
internationale regnskabslovgivning samt en beskrivelse af baggrunden for ændringen fra IAS 31
til IFRS 11. Dette med henblik på at kunne identificere og analysere, hvordan implementeringen
af IFRS 11 er foretaget i Danmark. Derudover vil der blive fortaget en analyse af
informationsværdien som regnskabsbrugerne får ved de to forskellige indregningsmetoder, pro
rata-konsolidering og den indre værdis metode, som vil blive behandlet og omtalt i afhandlingen.
Side 9 af 80
1.4.1 Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik
Til besvarelse af problemformuleringen vil der i afhandlingen både blive anvendt primære og
sekundære datakilder6. Af primære datakilder vil der blive anvendt årsregnskabsloven, IASB
begrebsramme,
IFRS
11
Joint
Arrangements
samt
øvrige
relevante
internationale
regnskabsstandarder. Derudover vil de udvalgte årsregnskaber til brug for analysen endvidere
være primære datakilder. Det er vurderet, at troværdigheden og pålideligheden af de primære
kilder anses for at være høj, fordi det tager udgangspunkt i lovgrundlag, der er udarbejdet af
udstedende organer samt de anvendte årsregnskaber, er blevet revideret af godkendte revisorer
og forsynet med en revisionspåtegning.
Der vil i opgaven ligeledes blive anvendt sekundære datakilder. Af sekundære datakilder vil der
blandet andet blive anvendt hjemmesider, artikler, forskningslitteratur samt høringssvar. Ved
informationssøgning og anvendelse af sekundære data, er det vigtig at forholde sig kritisk til
materialet, da det kan være ”farvet” af forfatterens egne holdninger og meninger. I forbindelse
med opbygning af afhandlingen er ”Den skinbarlige virkelighed” samt ”Den gode opgave”
anvendt som informationsmateriale. Bøgerne anvendes som undervisningsmateriale i forbindelse
med undervisning i metodelære på landets universiteter, hvorfor de anses for værende
troværdige.
Faglitteratur,
der
vil
blive
anvendt
i
afhandlingen
anvendes
som
undervisningsmateriale på danske universitet, hvorfor troværdighed og pålideligheden vurderes
at være høj. Udvalget af hjemmesider, artikler og høringssvar er udvalgt med et subjektivt syn på
hvem udgiveren/forfatteren er, så det sikres, at det er fagkyndige personer indenfor området.
Derudover vil der være fokus på at anvende materiale fra større revisions- og
rådgivningsvirksomheder, da pålidelighed og troværdighed vurderes at være høj. De udvalgte
sekundære datakilder, vil endvidere blive ”afstemt” mellem hinanden samt med lovgrundlag på
området for at sikre, at det udvalgte materiale er relevant og gyldig, hvorved der vil opnås høj
grad af validitet7.
1.4.2 Undersøgelsesdesign
Fordi der er i afhandlingen vil blive anvendt fagbegreber, som ikke vil blive uddybet yderligere
end de i afsnit 2.5 ”Begrebsforklaring”, forudsættes det, at læseren har en cand.merc.aud
baggrund eller anden faglig og regnskabsmæssig baggrund for at kunne forstå afhandlingen.
6
7
Reinecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave, side 174
Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 84
Side 10 af 80
Der vil i afhandlingen blive anvendt et casestudie8, hvor de udvalgte virksomheder er
undersøgelsesenhederne. Det er virksomheder, der alle indregner joint ventures i deres
årsregnskaber og samtidig aflægger deres årsrapport efter internationale regnskabsstandarder.
Virksomhederne har derfor været tvunget til at implementere IFRS 11 i deres årsregnskaber
enten i regnskabsåret for 2013 eller 2014. Det vil i afhandlingen blive undersøgt, hvordan IFRS
11 er blevet anvendt i danske virksomheder og hvilke talmæssige ændringer det har betydet.
Dette vil blive sammenholdt med den forskning, der er foretaget indenfor joint arrangements.
Afhandlingen vil ikke resultere i et repræsentativt billede af implementeringen i Danmark, men
vil give en indikation af, hvordan implementeringen er foretaget. Derudover vil der blive
analyseret på hvilken informationsværdi regnskabsbrugerne får fra indregning efter henholdsvis
pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, med udgangspunkt i gældende IASB
begrebsramme.
Besvarelse af problemformuleringen vil ske gennem analyse på et forklarende niveau.
Afhandlingen vil ikke være på et problemløsende/normative niveau, da der ikke vil være
konkrete løsningsforslag i opgaven9. Analysen vil derimod resultere i et indblik i, hvordan IFRS
11 er modtaget og tolket i Danmark samt en vurdering af, om informationsværdien er bedre efter
den indre værdis metode fremfor pro rata-konsolidering.
Der vil i afhandlingen blive anvendt både kvantitative og kvalitative data. Der vil primært blive
anvendt kvalitative i form af lovgrundlang, artikler samt faglitteratur. Kvantitative data vil
primært blive anvendt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 5, hvor der analyseres på den
talmæssige ændring, der er foretaget i udvalgte årsrapporter i forbindelse med implementeringen
af IFRS 11.
Som supplement til de teoretiske afsnit samt til brug for analysedelen i afhandlingen, vil der
blive anvendt illustrative eksempler og figurer ud fra egen tilvirkning eller med henvisning til
eksterne kilder.
1.4.3 Disposition
For at give et struktureret overblik over afhandlingens opbygning, er nedenstående figur
udarbejdet med udgangspunkt i afhandlingens problemformulering. På den måde sikres det, at
afhandlingens indhold er medvirkende til en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen.
8
9
Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 109-111
Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 22
Side 11 af 80
Figur 1 – Illustration af afhandlingens opbygning, Kilde: Egen tilvirkning
Afhandlingens forløb er illustreret i figur 1 og kan beskrives som følgende:
Afsnit 1 ”Indledning” er afhandlingens indledning, problemformulering, afgrænsning samt
model og metodevalg. Afhandlingens indledning er en afspejling af, hvilke emner afhandlingen
vil indeholde og danner grundlag for afhandlingens problemformulering.
Undersøgelsesspørgsmålene til problemformuleringen, vil være behjælpelig til besvarelse af
afhandlingens problemformulering. Indledningen omhandler også et afsnit omkring afgrænsning
af afhandlingen. Det er emner som er tilknyttet til emnet, men som ikke vil blive behandlet i
afhandlingen. Endvidere indeholder afsnit 1 et afsnit omkring model og metodevalg for
Side 12 af 80
afhandlingen. Det underbygger hvilke metoder, der vil anvendes igennem afhandlingen for at
opnå en fyldestgørende besvarelse af problemformulering. Endvidere er afhandlingens struktur
illustreret i dette afsnit.
Afsnit 2 ”Begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” vil være en
beskrivelse af begrebsrammens kvalitative karakteristika. IASB begrebsrammen har til formål at
fastlægge de begreber, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til
eksterne
regnskabsbrugere10.
Dette
afsnit
danner
grundlag
for
konklusionen
i
undersøgelsesspørgsmål 4.
Afsnit 3 ”Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11”, afsnit 4 ”Definition af Joint
Arrangements (fælles ordninger), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11” og afsnit 5
”Indregning af Joint operations og Joint Ventures efter IFRS 11”, er alle beskrivende afsnit, der
vil besvare undersøgelsesspørgsmål 1, 2 og 3. Det vil give en forståelse af, hvorfor IFRS 11 er
udarbejdet, samt hvordan defineres joint arrangements og hvordan indregnes de. Afsnit 5 vil
beskrive, hvordan joint arrangements indregnes efter forholdsmæssig konsolidering og den indre
værdis metode samt en belysning af forskelle på pro rata-konsolidering og den indre værdis
metode.
Afsnit 6 ”Vurdering af informationsværdien” indeholder en gennemgang af, om eksterne
regnskabsbrugere vil opnå mere informationsværdi ved indregning efter den indre værdis metode
fremfor pro rata-konsolidering. Beskrivelserne, der er foretaget i afsnit 2 og afsnit 5, vil være
behjælpelig i forbindelse med konklusionen på undersøgelsesspørgsmål 4.
Afsnit 7 ”Analyse af den talmæssige ændring” vil indeholde en analyse af de talmæssige
ændringer, der er foretaget i årsregnskaber, som har implementeret IFRS 11. Det vil blive belyst,
hvilken effekt det har haft på udvalgte nøgletallene sammenholdt med om ændringen stemmer
overens med den forskningslitteratur, der er foretaget på området. Derudover vil der være en
analyse af, om udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11.
Afsnit 8 ”Konklusion” indeholder en samlet konklusion på afhandlingens problemformulering
samt tilhørende undersøgelsesspørgsmål. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra de
betragtninger og observationerne forfatteren har gjort sig igennem afhandlingens forløb.
Afsnit 9 ”Perspektivering” indeholde perspektivering over relaterede problemstillinger til den
behandlede problemformulering.
10
IASB begrebsrammen, side 1
Side 13 af 80
1.5 Begrebsforklaring
I dette afsnit forklares forkortelser, der vil blive anvendt i afhandlingen samt begreber, hvor det
vurderes, at der er behov for uddybelse.
ÅRL:
Årsregnskabsloven
IASB:
International Accounting Standards Board.
IAS:
International Accounting Standards
IFRS:
International Financial Reporting Standards
AASB:
Australian Accounting Standards Board
IASC:
The International Accounting Standards Commitee
Side 14 af 80
2
Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber
Årsregnskaber udarbejdes og præsenteres til eksterne regnskabsbrugere over hele verden.
Selvom årsregnskaber ser ensartet ud fra land til land, kan der forekomme forskelle som følge af
mangfoldighed i sociale, økonomiske og lovgivningsmæssige forhold samt at forskellige lande
fastsætter nogle nationale krav for at tilgodese forskellige regnskabsbrugerens behov11. IASC’s
bestyrelse er forpligtet til at reducere disse forskelle. Begrebsrammen er ikke en international
regnskabsstandard, hvorfor den ikke fastlægger standarder for nogen bestemt måling eller
oplysning. Der kan endvidere forekomme uoverensstemmelser mellem begrebsrammen og en
international regnskabsstandard, og her vil en international regnskabsstandard gå forud for
begrebsrammen.
Formålet med begrebsrammen er at fastlægge de retningslinjer, der ligger til grund for
udarbejdelse og præsentation af et årsregnskab til eksterne regnskabsbrugere. Begrebsrammen
blev godkendt og publiceret i 1989 af ISAC’s bestyrelse12. I 2004 igangsatte IASB og FASB et
fælles projekt angående et nyt og forbedret Conceptual Framework (Begrebsramme) for
regnskabsrapportering13. Formålet med det nye Framework er at skabe et robust grundlag for
fremtidige regnskabsstandarder. Projektet er opdelt i otte faser og første fase blev afsluttet i
september 2010. Projektet blev dog indstillet i 2010, blandet andet som følge af ændrede
prioriteringer 14.
Målsætningen med et årsregnskab er at give information om virksomhedens finansielle stilling,
indtjening og ændringer i den finansielle stilling15.
11
Begrebsrammen, Forord, side 1
Begrebsrammen, Formål og Anvendelsesområde, side 1
13
http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html
14
15
Begrebsrammen, Målsætning med årsregnskaber, afsnit 12, side 2
12
Side 15 af 80
Figur 2 – Illustration af eksterne regnskabsbrugere af årsregnskaber, Kilde: egen tilvirkning
Regnskabsbrugerne af årsregnskabet har forskellige informationsbehov, dog findes der behov
som er fælles for regnskabsbrugerne. Investorer stiller risikovillig kapital til rådighed, hvorfor
informationsbehovet
16
informationsbehov .
for
investorerne
Investorernes
oftest
opfylder
informationsbehov
er
øvrige
defineret
regnskabsbrugeres
som
følgende
i
begrebsrammen17.
”Investorer. Indskydere af risikovillig kapital og disses rådgivere interesserer sig såvel for den
med deres investeringer forbundne risiko, som med afkastet heraf. De har behov for
informationer til hjælp ved beslutninger om, hvorvidt de skal købe, beholde eller sælge
kapitalandele. Aktionærer er ligeledes interesserede i information, der hjælper dem til at kunne
vurdere virksomhedens evne til at udbetale udbytte.”
Derudover tager den gældende begrebsramme udgangspunkt i to grundlæggende forudsætninger
for
aflæggelse
af
et
årsregnskab,
Periodiseringsprincippet
og
Going
Concern.
Periodiseringsprincippet bygger på virkningen af transaktioner og andre begivenheder, der
indregnes når de finder sted (ikke når kontanter modtages eller betales) og de registreres og
16
17
Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 og 10, side 2
Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 (a), side 2
Side 16 af 80
præsenteres i årsregnskabet i det regnskabsår, som de vedrører18. Going Concern princippet
bygger på, at årsregnskabet udarbejdes ud fra en forudsætning om, at virksomheden fortsætter
driften inden for en overskuelig fremtid19.
Ifølge begrebsrammens afsnit 24-46 beskrives årsregnskabers kvalitative egenskaber. Kvalitative
egenskaber er de egenskaber, der gør, at årsregnskabets information er nyttig for
regnskabsbrugerne. De fire primære kvalitative egenskaber er forståelighed, relevans,
pålidelighed og sammenlignelighed 20.
Figur 3 – Illustration af årsregnskabers kvalitative egenskaber, Kilde: egen tilvirkning
Det er vigtigt at afveje graden af relevans og pålidelighed, da pålidelig information ikke
nødvendigvis er relevant information og dermed nedsætter regnskabsbrugernes nytteværdi. De
fire primære kvalitative egenskaber vil blive gennemgået nedenfor. Under relevans og
pålidelighed er der nogle underliggende egenskaber til afgørelsen af de primære egenskaber.
18
Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 22, side 3
Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 23, side 3
20
Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 24, side 3
19
Side 17 af 80
Forståelighed: Det, at information er forståeligt, er en grundlæggende egenskab, der indgår i et
årsregnskab. Det er forudsat, at regnskabsbrugerne har et vist kendskab til forretningsmæssige og
økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt har viljen til at studere oplysningerne i et
årsregnskab yderligere. Virksomheder må derfor ikke udelade indviklede forhold, der skal være
indeholdt i årsregnskabet og som kan få betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen, da
det kan være vanskelige informationer at fremskaffe for nogle regnskabsbrugere21.
Relevans: Relevant information er nyttig for regnskabsbrugeren, når den har indflydelse på
regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen samt er behjælpelig i forbindelse med
vurdering af tidligere, akutelle og fremtidige begivenheder, så regnskabsbrugeren kan bekræfte
eller korrigere tidligere vurderinger af virksomheden. Oplysningerne kan have prognosemæssige
eller kontrolmæssige funktioner. Prognoseværdien er nyttig for regnskabsbrugeren, da det ofte
kan anvendes til at forudsige virksomhedens evne til at drage fordel af muligheder og evnen til at
klare kritiske situationer. Samme information kan være af kontrolmæssig karakter. Information
indeholdt i årsregnskabet anvendes ofte til en vurdering af virksomhedens fremtidige finansielle
stilling og indtjening samt andre forhold. Evnen til at foretage en vurdering af fremtidige
begivenheder er afhængig af virksomhedens præsentation af tidligere transaktioner og
begivenheder22. Relevant information er også påvirket af arten og væsentligheden. En
information er væsentlig, hvis udeladelser eller fejl af informationer fører til en forkert
økonomisk beslutning for regnskabsbrugeren. Størrelsen af regnskabsposten eller fejlen er
afgørende for, hvornår en information er væsentlig. Derfor fungerer væsentlighedsniveau
nærmere som et niveau eller grænse for at afgøre om en information er nyttig for
regnskabsbrugeren23.
Pålidelighed: En information har udelukkende en nytteværdi for regnskabsbrugeren, såfremt det
også er en pålidelig information. For at en information er pålidelig, skal den være fri for
væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger. Regnskabsbrugeren skal kunne stole på, at
informationen indeholder det, som den angiver at indeholde. En information kan godt være
relevant uden at være pålidelig, f.eks. et krav mod virksomheden kan størrelsen af kravet være
usikkert, hvorfor det vil være misvisende, at indregne dette i balancen, men det kan være
relevant at angive det i noteoplysningerne 24. En pålidelig information skal også være troværdigt
repræsenteret. Informationen skal troværdigt beskrive de transaktioner og andre begivenheder
21
Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 25, side 3
Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 26-28, side 3-4
23
Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 29-30, side 4
24
22
Side 18 af 80
den indeholder eller det den forventes at indeholde. Det kan give udfordringer med beskrivelse af
de økonomiske informationer. Ikke fordi, at virksomheden ønsker at give utroværdig
information, men fordi det kan være vanskeligt at identificere og måle transaktionen eller at
finde målings- og præsentationsmetoder, som kan viderebringe det budskab, der stemmer
overens med transaktionen eller begivenheden25. Det er endvidere vigtigt at indholdet i
informationerne er korrekte fremfor formalia er korrekt. Det vil sige, at informationen skal
indarbejdes i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke bare i
overensstemmelse med den juridiske form. Samtidig skal informationerne være neutrale for at
kunne være en pålidelig information. Det betyder, at informationerne ikke må være tendentiøst
påvirket26. I forbindelse med udarbejdelse af et årsregnskab, er der en vis usikkerhed i
forbindelse med fastansættelse af skøn i årsregnskabet og derfor skal der med forsigtighed sørges
for at aktiver og indtægter ikke skønnes for højt samt at forpligtelser og omkostninger ikke er
skønnet for lavt. Derudover er det vigtig at pålidelig information er fuldstændigt, for ellers kan
det betyde misvisende eller fejlagtig informationer 27.
Sammenlignelighed: For regnskabsbrugerne er der en nytteværdi i sammenlignelighed i
årsregnskaberne både med foregående år for samme virksomhed samt med øvrige virksomheder
i branchen. Dette for at kunne vurdere udviklingstendenser, finansielle stilling, indtjening og
ændringer i den finansielle stilling i virksomheden og på markedet. Derfor skal måling og
præsentation af en transaktions økonomiske effekt præsenteres ensartet fra regnskabsår til
regnskabsår, samt fra virksomhed til virksomhed. En vigtig del af sammenlignelighed er, at
virksomheder oplyser den anvendte regnskabspraksis for at oplyse regnskabsbrugeren om,
hvordan enkelte transaktioner er indregnet i årsregnskabet. Sammenlignelighed er ikke
ensbetydende med ensartethed og må derfor ikke forhindre regnskabsudarbejderen i indførelsen
af en ny og forbedret standard. Det vil være uhensigtsmæssigt at indregne en transaktion efter
samme praksis som altid såfremt denne ikke lever op til kvalitative egenskaber som relevans og
pålidelighed. Det er endvidere vigtigt for sammenlignelighed, at der er sammenligningstal i
årsregnskaberne28.
25
27
28
Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 39-42, side 4-5
26
Side 19 af 80
3
Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11
Figur 4 – Project Milestones, Kilde: http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/Pages/Joint-Ventures.aspx
Baggrunden for IFRS 11 startede oprindeligt i 2004, som et forskningsprojekt mellem AASB og
IASB. AASB foretog nogle indledende undersøgelser omkring kapitalandele i joint ventures i
henhold til IAS 31. Det oprindelige projekt fokuserede på to aspekter:
1. Definitionen af joint ventures
2. Indregningsmetode for investorer i fælles kontrollerede virksomheder.
Projektet udviklede sig efterfølgende til et kortsigtet konvergens projekt mellem FASB og IASB
med det formål at reducere forskellene mellem IFRS og US GAAP. US GAAP indregner efter
den indre værdis metode, hvor der efter IAS 31 var valgfri mellem indregning efter pro ratakonsolidering og den indre værdis metode.29
IASB udsendte i september 2007 Exposure Draft 9 Joint Arrangements, hvor det forslås, at
erstattet IAS 31 Kapitalandele i joint Ventures med en ny regnskabsstandard med titlen Joint
Arrangements.30 Den blev sendt til høringsudkast og med deadline for kommentering den 11.
januar 2008.
I Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements beskriver IASB de problemstillinger, der er
ved IAS 31 samt forslag til ændringer. Som beskrevet ovenfor var det oprindelige projekt bygget
op omkring uligheden mellem IFRS og US GAAP, hvilket også er det som IASB bestyrelse har
til formål at skulle reducere. 31 Der var fokus på to aspekter i henhold til IAS 31, som blev
vurderet at være væsentlige. Disse aspekter er endvidere i overensstemmelse med de oprindelige
fokuspunkter ved opstart af forskningsprojektet i 2004:
29
http://www.iasplus.com/en/news/2007/September/news3741
31
Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC2
30
Side 20 af 80
· ”.. that the form of the arrangement is the primary determinant of the accounting and
· That an entity has a choice of accounting treatment for interests in jointly controlled
entities”32
I forhold til første aspekt, er det efter IAS 31 den juridiske form, der er afgørende for hvordan
indregningen af et joint venture foretages, men det er ikke altid, at den juridiske form afspejler
de kontraktlige rettigheder og forpligtelser.33 Det menes derfor, at hvis man flytter fokus fra den
juridiske form til de kontraktlige rettigheder og forpligtelser, vil dette give bedre
informationsværdi i årsregnskaberne.
I forhold til det andet aspekt gav IAS 31 mulighed for valgfrihed mellem indregning efter den
indre værdis metode eller pro rata-konsolidering, dog anbefalede IAS 31 anvendelse af pro ratakonsolidering. Men IASB mener, at venturedeltagerne ikke længere skal have denne valgfrihed,
da det blandet andet kan betyde, at to identiske transaktioner bliver indregnet på forskellige
måder og det forringer sammenligneligheden i årsregnskaberne.34
Problemet i IAS 31 er, at joint ventures klassificeres efter den juridiske form. Det kan betyde, at
venturedeltagere, som har kapitalandele i et fælles kontrolleret enhed, indregner efter pro ratakonsolideringen og dermed indregner det som værende en del af deres egen virksomhed. Men
den juridiske form er, som beskrevet ovenfor, ikke nødvendigvis identiske med de kontraktlige
rettigheder og forpligtelser. Det kan derfor forekomme, at en venturedeltager indregner aktiver
og forpligtelser, som de nødvendigvis ikke har fuld kontrol over eller at det ikke er en aktuel
forpligtelse for virksomheden. IASB mener derfor, at det er i strid med begrebsrammens punkt
49:35
”De elementer, der direkte knytter sig til måling af den finansielle stilling, er aktiver,
forpligtelser og egenkapital. De defineres som følger:
a) Et aktiv er en af virksomhedens kontrolleret ressourcer som følge af tidligere
begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden
b) En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis
indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer
32
34
35
33
Side 21 af 80
c) Egenkapital er den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens
aktiver trækker alle dens forpligtelser.”36
Situationen kan endvidere være modsatrettet og dermed får venturedeltageren ikke indregnet
aktiver, som den kan kontrollere samt indregnet aktuelle forpligtelser, som venturedeltageren har
i årsregnskabet.37 Det hævdes, at pro rata-konsolidering giver bedre informationsværdi for
regnskabsbrugerne af det eksterne årsregnskaber, men IASB mener ikke, at det er korrekt og at
det i eksterne årsregnskaber kan være misvisende, såfremt et joint venture er indregnet efter pro
rata-konsolidering, men at venturedeltageren ikke har kontrol over aktivet og ikke har en aktuel
forpligtelse. 38 I udkastet til IFRS 11 er det foreslået, at virksomheder oplyser den finansielle
stilling for hvert joint arrangements for at bidrage til eksterne brugeres behov. Det er endvidere
IASB opfattelse, at denne oplysning vil forbedre informationsværdien.39
Som en afslutning på basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements oplister IASB de
forventede fordele ved ændringen fra IAS 31 til IFRS 11.
”The proposals are intended to benefit financial reporting in three ways. First, an entity would
be required to recognise only those assets that it controls and only those liabilities that are
present obligations. Second, the removal of an optional accounting treatment would improve
comparability. Third, the proposals would achieve convergence in principle with US GAAP,
which generally requires the use of the equity method to account for jointly controlled entities.
The board believes that these benefits would exceed any costs of implementation”40
IASB forventer altså, at ændringerne vil gavne regnskabsaflæggeren samt den eksterne bruger
ved at sørge for, at der er sammenlignelighed i eksterne årsregnskaber samt at forbedre
pålideligheden. IASB forventer endvidere, at fordelene vil opveje de omkostninger, der er ved
implementeringen af den nye regnskabsstand.
I forbindelse med udarbejdelsen og udsendelse af Exposure Draft 9 Joint Arrangements har
IFRS også udarbejdet Draft Illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, hvori der er
illustreret syv eksemplarer på, hvornår en fælles ordning er et joint operation og hvornår det er et
joint venture.
36
Begrebsrammen, finansielle stilling, afsnit 49 side 5
38
39
40
37
Side 22 af 80
Et eksempel på et joint operation er f.eks. at virksomhed A og B opretter selskab C for at kunne
byde på en kontrakt om konstruktion af en motorvej. A og B har fælles kontrol over C. A vil
konstruere tre broer og B vil konstruere resten af motorvejen. A og B anvender deres egne
ressourcer, såsom udstyr og medarbejder i forbindelse med konstruktionen af motorvejen. De vil
endvidere fakturere C for deres andele af arbejdet. Der er her tale om et joint operation. A og B
skal ved indregning foretage en forholdsmæssig konsolidering af deres andele. Det er et joint
operation, fordi A og B fortsat har rettigheder over de aktiver de anvender i forbindelse med
udførelse af kontrakten.41 Det afgørende er dermed ikke, at der er oprettet en selvstændig juridisk
enhed (selskab C), men hvem der har rettighederne og forpligtelserne.
Et eksempel på et joint venture er f.eks. at to virksomheder i fællesskab køber grunde og
bygninger, der udgør et indkøbscenter. Finansieringen har parterne foretaget separat. De har
oprettet et selskab, som skal administrere indkøbscenteret og beslutninger vedrørende
indkøbscenteret skal foretages i fællesskab af parterne. Vilkårene for indkøbscenteret er, at
parterne modtager en andel af overskuddet. De har hver især ret til at sælge eller pantsætte deres
andel i selskabet. Ud fra oplysningerne er det et joint venture, som parterne skal indregnes efter
den indre værdis metode. Det er et joint venture, fordi parterne har interesse i partnerskabet og
ikke i indkøbscenteret. De har ikke direkte adgang til aktiverne. 42
3.1 Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements
I forbindelse med udsendelse af exposure draft ED 9 Joint Arrangements, er der en række
virksomheder, der er inviteret til at besvare seks spørgsmål. IASB har endvidere udarbejdet
”Draft Illustrative examples, ED 9 Joint Arrangements, september 2007” til belysning af
klassificering af joint arrangements. Følgende spørgsmål er stillet i Exposure Draft ED 9 Joint
Arrangements43:
·
“Question 1: Do you agree with the proposal to change the way joint arrangements
are described? If not, why?
Generelt er der ikke enighed om, der bør ændres i definitionen af joint arrangements.
Nogle rådgivere er enige i den foreslåede opdeling af enhederne, men de har samtidig
41
Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 1, side 4
Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 4, side 8-9
43
Exposure Draft 9 – ED 9 Joint Arrangements
42
Side 23 af 80
behov for præcisering og uddybelse. Der er andre rådgivere, som ikke er enig i
ændringen, fordi der også her er behov for uddybelse. Enkelte mener dog ikke, at der
anses at være en forskel fra IAS 31 til IFRS 11 på definitioner af enhederne.
FSR er enig i ændringen, da de mener, at de foreslåede definitioner og termonologier, er
mere i overensstemmelse med udtrykkende i almindelighed. De mener endvidere, at
indholdet endvidere afspejler joint arrangements og den vurdering, der skal til for at
bestemme den regnskabsmæssige behandling.44
KPMG støtter op om en revurdering af tilgangen til klassificeringen af joint
arrangements. Og er enig i, at der skal være større fokus på rettigheder og forpligtelser
fremfor den juridiske form, men de er i tvivl om den praktiske tilgang er blevet udforsket
tilstrækkeligt af IASB og der kan herske tvivl om der er et solidt grundlag for
ændringen. 45
·
Question 2: Do you agree that a party to a joint arrangement should recognise its
contractual rights and obligations relating to the arrangement?
If so, do you
think that the proposals in the exposure draft are consistent with and meet this
objective? If not, why? What would be more appropriate?
I lighed med spørgsmål 1 er der også her delte meninger omkring spørgsmål 2. De fleste
er enige i, at venturedeltagere skal erkende sine kontraktlige aktiver og forpligtelser i
forbindelse med kapitalandele i joint arrangements. Men om udkastet af IFRS 11 lever op
til det, er der endvidere usikkerhed omkring samt uklarheder i udkastet.
Deloitte er bekymrede for de praktiske konsekvenser af denne tilgang, da de ikke mener,
at principperne, der skal anvendes til vurdering af rettigheder og forpligtelser, ikke er
klart formuleret i udkastet til IFRS 11. Derudover menes det, at være uklart om hvorvidt
ED9 er i overensstemmelse med andre igangværende projekter af IASB, begrebet ”unit of
account” og samspil med nærtbeslægtede standarder som f.eks. IAS 27 og IAS 28.46
44
CL97, Appendix, question1
CL113, Appendix 1, question 1
46
CL61, Appendix, question 2
45
Side 24 af 80
·
Question 3: Do you agree that proportionate consolidation should be eliminated,
bearing in mind that a party would recognise assets, liabilities, income and
expenses if it has contractual rights and obligations relating to individual assets
and liabilities of a joint arrangement? If not, why?
Mange har ikke været decideret positiv stemt overfor elimineringen af pro ratakonsolideringen. Men det bunder i, at der ikke menes, at IASB har lavet en bred nok
undersøgelse af elimineringens konsekvens, og derfor er det for tidlig at sige noget om,
hvorvidt pro rata-konsolideringen for joint ventures bør elimineres.
PricewaterhouseCoopers er ikke enig i, at pro rata-konsolideringen skal elimineres, da de
ikke mener, at anvendelse af den indre værdis metode giver mere informationsværdi for
den eksterne regnskabsbrugere frem for pro rata-konsolideringen. De mener endvidere, at
pro rata-konsolidering giver dis aggregerede oplysninger, som menes at være informativ
for den eksterne regnskabsbruger.47
FSR mener ikke, at IASB har overvejet konsekvenser ved elimineringen af pro ratakonsolidering og derfor ikke har vurderet virkningen, som det vil få på den nuværende
praksis. FSR gør IASB opmærksom på, at pro rata-konsolidering anvendes af en
majoritet af virksomheder, når de eksterne årsregnskaber udarbejdes. FSR mener, at
IASB har baseret sine bekymringer om pro rata-konsolidering ud fra, at andel i et joint
venture ikke har kontrol over de underliggende aktiver. Samlet kan FSR ikke tilknytte
elimineringen af pro rata-konsolideringen før IASB har foretaget yderligere arbejder.48
·
Question 4: Do you agree with the disclosures proposed for this draft IFRS? If not,
why? Are there any additional disclosures relating to joint arrangements that
would be useful for users of financial statements?
·
Question 5: Do you agree with the proposal to restore to IAS 27 and IAS 28 the
requirements to disclose a list and description of significant subsidiaries and
associates? If not, why?
47
48
CL17, Appendix, Question 3
CL 97, Appendix, question 2 & 3
Side 25 af 80
·
Question 6: Do you agree that it is more useful to users if an entity discloses current
and non-current assets and liabilities of associates than it is if the entity discloses
total assets and liabilities? If not, why?”
Der er i høringssvarene typisk svaret samlet på spørgsmål 4-6. Der er generelt
enstemmighed omkring, at de oplysninger udkastet ligger op til også skal være der.
Oplysninger, der er i udkastet er, at der skal være en beskrivelse af arten af joint venture
tilpasset oplysninger i henhold til IAS 27 og IAS 28 samt, at der skal være finansielle
oplysninger for hvert enkelt joint venture og en samlet opgørelse.
BDO skriver, at de er enige i spørgsmål 4-6, men derudover mener de, at det vil være
relevant at have yderligere oplysninger omkring aktiviteten af joint ventures, hvor det er
væsentligt for årsregnskabet.49
EY er generelt enige med de oplysninger, der er foreslået i udkastet. Men såfremt, at der
var fuld forståelse for forskellen mellem fælles kontrol og betydelig indflydelse og
definitionerne var mere klare, kunne det forekomme at yderligere oplysninger ville være
relevante for den eksterne regnskabsbruger. De er endvidere enige i, at give oplysninger
om den finansielle stilling i joint ventures, som kan øge forståeligheden af årsregnskabet,
men de anbefaler, at oplysningerne skal være i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder.50
3.1.1 Opsummering af høringssvar
Generelt er der blandede indstillinger til exposure draft ED 9 Joint Arrangements. Årsagen er
ofte begrundet med, at de mangler uddybelse og forklaring på definitioner og ændringer.
Derudover menes det, at der i projektet ikke er undersøgt nok eller ikke begrundet nok i forhold
til informationsværdien overfor den eksterne regnskabsbruger. Endvidere er der tvivl om
hvorvidt omkostningerne ved implementeringen vil opveje fordelene ved implementering af
49
50
CL72, spørgsmål 4-6
CL39, Appendix, spørgsmål 4-6
Side 26 af 80
IFRS 11. Majoriteten anvender pro rata-konsolidering. Men at der bør opgives flere oplysninger,
i henhold til spørgsmål 4-6, er de fleste enige i, men igen med forbehold for de åbenstående
spørgsmål, der fortsat er efter besvarelse af spørgsmål 1-3. Generelt er der positive holdninger til
ED 9, men om udkastet IFRS 11 vil mindske uligheden, der mellem IFRS og US GAAP, er der
uenighed omkring, da rådgiverne generelt mener, at udkastet ikke er gennemarbejdet nok til at
kunne foretage en sådan ændring.
Side 27 af 80
4
Definitionen af Joint Arrangements (fælles ordning), herunder ændringer
fra IAS 31 til IFRS 11
Formålet med IFRS 11 er at fastlægge principperne for regnskaber udarbejdet af virksomheder,
der har kapitalandele i ordninger med fælles bestemmende indflydelse (dvs. fælles ordninger) 51.
Fælles ordninger betegnes på engelsk som ”Joint Arrangements”.
4.1 Definitionen af Joint Arrangements efter IFRS 11
Definitionen af Joint Arrangements: ”En fælles ordning er en ordning, hvori to eller flere parter
har fælles bestemmende indflydelse”52. Joint Arrangements kan enten være et joint operation
(driftsfællesskab) eller et joint venture53.
Der er følgende kendetegn ved fælles ordning54:
a) ”Parterne er bundet af en kontraktlig aftale (jf. afsnit B2-B4)
b) I henhold til den kontraktlige aftale har to eller flere af disse parter fælles bestemmende
indflydelse på ordningen (Jf. afsnit 7-13)”
4.1.1 Kontraktlig aftale (contractual arrangement)
Der er forskellige måder til at stadfæste en kontraktlig aftale, dog er en retskraftig aftale oftest
skriftlig og i almindeligvis som en kontrakt eller et dokument, hvor de indbyrdes drøftelser
mellem parterne er noteret55. En fælles ordning kan godt være en særskilt formidlende
virksomhed, hvor den kontraktlige ordning kan være indarbejdet i virksomhedens vedtægter,
fundatser eller selskabsvedtægter56. I den kontraktlige ordning er det indeholdt hvilke vilkår,
parterne er underlagt i den aktivitet, der er genstand for ordningen. Den kontraktlige ordning
omhandler typisk følgende spørgsmål57:
a) ”Den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed
b) Hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med
den fælles ordning udpeges
51
IFRS 11.1
IFRS 11.4
53
IFRS 11.6
54
IFRS 11.5
55
IFRS 11.B2
56
IFRS 11.B3
57
IFRS 11.B4
52
Side 28 af 80
c) Beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning,
parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den
beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende
indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11)
d) Den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne
e) Hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i
forbindelse med den fælles ordning”.
4.1.2 Fælles bestemmende indflydelse (Joint Control)
Definitionen af fælles bestemmende indflydelse: Fælles bestemmende indflydelse er kontraktlig
aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de
relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler denne
bestemmende indflydelse58.
Det betyder derfor, at virksomheder, som har part i en fælles ordning, skal vurdere om den
kontraktlige aftale giver alle parter eller en gruppe af parterne fælles bestemmende indflydelse.
Parterne har fælles bestemmende indflydelse, når de i fællesskab kan styre aktiviteterne, der
påvirker ordningens afkast59. Det betyder endvidere, at der ikke for én part er mulighed for alene
at tage betydningsfulde beslutninger for ordningen. Det er ikke et krav, at alle parter har fælles
bestemmende indflydelse. Hvilket betyder at der godt kan være nogle, som ikke har fælles
bestemmende indflydelse i en fælles ordning. Såfremt der foretages ændringer i fælles
ordningen, skal der foretages en ny vurdering af, om alle parter eller nogle af parterne har fælles
bestemmende indflydelse 60.
I IFRS 10 er fælles bestemmende indflydelse defineret og skal dermed anvendes ved
bestemmelse om parterne i fælles ordningen har fælles bestemmende indflydelse 61.
Definition af bestemmende indflydelse jf. IFRS 10: ”En investor har indflydelse på en
virksomhed, der er investeret i, hvis investoren har eksisterende rettigheder, som giver
investoren den aktuelle mulighed for at styre relevante aktiviteter, dvs. de aktiviteter, der i
væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.”62
58
IFRS 11.7
IFRS 11.8
60
IFRS 11.9-13
61
IFRS 11.B5
62
IFRS 10.10
59
Side 29 af 80
Der står i IFRS 10, at rettigheder giver indflydelse63 og med dette menes, at oftest kan
indflydelse vurderes ud fra stemmerettigheder uddelt ud fra egenkapitalinstrumenter i form af
aktieposter. Og andre gange kan det være mere kompliceret, fordi vurderingen skal foretages ud
fra forskellige kontraktforhold. Derudover er der i Appendisk B2 i IFRS 10 oplistet nogle
betingelser som skal være opfyldt for, at der er bestemmende indflydelse. Dette skal vurderes for
hver investor64:
a) ”Beføjelser over den virksomhed, der er investeret i
b) Eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der
er investeret i, og
c) Mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i til at påvirke
størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.”
Der kan i kontrakten være anført implicit, at der er fælles bestemmende indflydelse, f.eks. to
parter i en kontrakt ejer 50 % hver og der står anført i kontrakten, at der mindst skal være 51 %
af stemmeretten til for, at der kan træffes beslutninger 65. Derudover kan det også være, at der
skal være en minimumsandel af stemmeretten for at træffe beslutninger. Dette er blandt andet
anført med eksempler i IFRS 11.B8. Endvidere kan det også være anført i kontrakten, at der er
krav om enstemmighed. Det betyder, at enhver part med fælles bestemmende indflydelse, har
mulighed for at hindre enhver beslutning vedrørende de relevante aktiviteter i ordningen66.
Til vurdering af om der er fælles bestemmende indflydelse i en fælles ordning, er der i IFRS 11
anført en model til vurdering heraf:
63
IFRS 10.11
IFRS 10.B2
65
IFRS 11.B7
66
IFRS 11.B9
64
Side 30 af 80
Figur 5 – Vurdering af fælles bestemmende indflydelse, Kilde: IFRS 11.B11
Såfremt en fælles ordning ligger uden for anvendelsesområdet for IFRS 11, skal en virksomhed
foretage regnskabsmæssig behandling af sine kapitalandele efter IFRS 10, IAS 28 eller IFRS 967.
4.1.3 Typer af fælles ordninger
Når en virksomhed deltager i en fælles ordning, skal den klassificere, hvilken type af fælles
ordning, som den deltager i. Det afgørende for om en virksomhed deltager i et joint operations
eller et joint venture, afhænger af parternes rettigheder og forpligtelser. En virksomhed vurderer
rettigheder og forpligtelser ved at tage højde for ordningens struktur og juridiske form, der er
omtalt i den kontraktlige aftale68. Sker der ændringer i forholdene og omstændighederne af den
ordning, som virksomhed deltager i, skal denne tage stilling til og foretag en ny vurdering af, om
klassifikation stadig er passende69. Ifølge IFRS 11 er der to typer af joint arrangements, joint
operations og joint ventures.
67
IFRS 11.B11
IFRS 11.17
69
IFRS 11.19
68
Side 31 af 80
4.1.3.1 Joint Operations (Driftsfællesskab)
Definitionen på et joint operation: ”Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der
har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelserne med
hensyn til passiverne, der vedrører ordningen”70.
En virksomheds kapitalandel i et driftsfællesskab skal indregnes således71:
a) Sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i et fællesskab
b) Sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i
fællesskab
c) Sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet,
d) Sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet
e) Sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der er påløbet.”
Virksomheden skal indregne aktiver, passiver, indtægter og udgifter ud fra de gældende
internationale regnskabsstandarder inden for de områder.
Der er i afsnit 3 Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 angivet et eksempel på et joint
operation.
4.1.3.2 Joint venture
Definitionen på et joint venture: Et joint venture er en fælles ordning, hvor de parter, der har
fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver72.
En virksomheds kapitalandel i et joint venture skal indregnes, som en investering, og derfor skal
virksomheden indregne deres kapitalandele ved anvendelse af den indre værdis metode i
overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures73.
Såfremt virksomheden ikke har fælles bestemmende indflydelse på et joint venture, skal
indregningen foretages efter bestemmelserne i IFRS 9 Finansielle instrumenter74.
Der er i afsnit 3 Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 angivet et eksempel på et joint
venture.
70
IFRS 11.15
IFRS 11.20
72
IFRS 11.16
73
IFRS 11.24
74
IFRS 11.25
71
Side 32 af 80
4.1.4 Klassificering af en fælles ordning
I henhold til IFRS 11 kræves det, at der foretages en klassificering af fælles ordninger.
Klassificeringen er afhængig af hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har i henhold til
ordningen i forbindelse med sædvanlige virksomhedsrift 75. I IFRS 11 er der udarbejdet en
illustration til vurdering af klassificering af Fælles ordninger for om der er tale om henholdsvis et
joint operation eller et joint venture. Illustrationen vil efterfølgende blive gennemgået punkt for
punkt.
Figur 6 – Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser
i henhold til ordningen, Kilde: IFRS 11.B21
4.1.4.1 Den fælles ordnings struktur
Første step i vurderingen af klassificeringen er struktur af fælles ordningen. Modellen skildrer
mellem om fælles ordningen er bygget om en særskilt formidlende virksomhed eller ej.
Såfremt fælles ordningen ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er der
tale om et joint operation. I denne situation vil den kontralige aftale indeholde bestemmelser
75
IFRS 11.B14
Side 33 af 80
omkring parternes ret til aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter76. I den kontraktlige ordning
vil der typisk også være en beskrivelse af de aktiviteter parterne skal gennemføre i fællesskab
samt, hvordan aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter skal fordeles parterne i mellem77.
Og såfremt fælles ordningen er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, kan
ordningen både være et joint operation og et joint venture. Hvorvidt om det er et joint operation
eller et joint venture, skal vurderes ud fra parternes rettigheder til aktiver og forpligtelser.
Parterne er derfor nødsaget til at vurdere yderligere tre elementer78:
i.
”Den særskilte formidlende virksomheds struktur
ii.
Vilkårene i den kontraktlige aftale, og
iii.
Hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder.”
Den særskilte formidlende virksomheds struktur
I forbindelse med vurdering af den særskilte formidlende virksomheds struktur, er den juridiske
form relevant, fordi den juridiske form er den indledende vurdering af parternes ret til aktiver og
forpligtelser79.
Såfremt fælles ordningen ledes igennem en særskilt formidlende virksomhed, hvor den juridiske
form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt. Altså at
aktiver og forpligtelser tilhører den særskilte formidlende virksomhed og dermed ikke er
paternes aktiver og forpligtelser. Dette vil indikere, at den fælles ordning parterne deltager i, er et
joint venture80.
Når en fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, er det kun muligt, at
konkludere, at der er et joint operation, såfremt at den juridiske form ikke indebærer inddeling af
parterne og den særskilte formildende virksomhed, altså at aktiver og passiver tilhører parterne81.
Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning
Typisk er rettigheder og forpligtelser, som parterne er blevet enige om i overensstemmelse med
den juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op
76
IFRS 11.B16
IFRS 11.B17
78
IFRS 11.B15
79
IFRS 11.B22
80
IFRS 11.B23
81
IFRS 11.B24
77
Side 34 af 80
omkring82. Det kan også forekomme, at parterne anvender den kontraktlige ordning til at afgøre,
hvilken juridisk form den særskilte formidlende virksomhed er83.
IFRS 11.B26 har følgende eksempel på anvendelse af vurdering af vilkårene i den kontraktlige
ordning:
”Det antages, at to parter opbygger en fælles ordning i en juridisk enhed. Hver af parterne ejer
en kapitalandel på 50 % af den juridiske enhed. Stiftelsen af denne juridiske enhed gør det
muligt at adskille virksomheden fra dens ejere, og aktiverne og passiverne i virksomheden er
således den juridiske enheds aktiver og passiver. I disse tilfælde indikerer vurderingen af
parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds
juridiske form, at parterne er berettiget til ordningens nettoaktiver.
Parterne ændrer imidlertid bestemmelser vedrørende selskabet i deres kontraktlige aftale,
således at de hver især har en kapitalandel af aktiverne i den juridiske enhed, og hver især har
forpligtelser med hensyn til passiverne i den juridiske enhed i et nærmere bestemt omfang. Disse
kontraktlige ændringer af bestemmelserne vedrørende et selskab kan medføre, at en ordning
bliver til et driftsfællesskab.”
I IFRS 11 er følgende model udarbejdet til sammenligning af almindelig vilkår i kontraktlige
ordninger mellem parterne i henholdsvis et joint operation og et joint venture. Nedenstående er
udelukkende eksempler og listen er ikke udtømmende84:
82
IFRS 11.B25
IFRS 11.B26
84
IFRS 11.B27
83
Side 35 af 80
Side 36 af 80
Tabel 1 – Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning, Kilde: IFRS 11.B27
Side 37 af 80
Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder
Såfremt, der i den kontraktlige ordning er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har
forpligtelser med hensyn til passiverne, er ordningen et joint operation og der er derfor ikke
behov for at vurdere øvrige forhold og omstændigheder 85.
En fælles ordning kan være bygget op om en særskilt formidlende virksomhed, hvor den
juridiske form indikerer, at det er et joint venture, fordi der er adskillelse mellem parterne og den
særskilte formidlende virksomhed. Endvidere er det ikke altid, at der i den kontraktlige
ordningen er defineret parternes ret til aktiver og forpligtelser med hensyn til passiverne. Her kan
det være øvrige forhold og omstændigheder, der er afgørende for klassificeringen af en fælles
ordning86.
Hvis aktiviteter udelukkende er til brug for parterne indikerer det, at parterne har ret til enhver
økonomisk fortjeneste fra aktiverne. Parterne i denne type ordning sikrer typisk, at de har adgang
til produktionsresultatet fra ordningen og dermed forhindre, at det sælges til tredjemand inden
for rammerne af ordningen. Hvorved det er øvrige forhold og omstændigheder, der behjælpelig i
forhold til klassificering af fælles ordninger 87.
Opsummering til klassificering af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt
formidlende virksomhed
Nedenstående beslutningstræ er den vurdering en virksomhed skal anvende med henblik på
klassificering af en fælles ordning på det tidspunkt, hvor en fælles ordning er bygget op omkring
en særskilt formidlende virksomhed.
85
IFRS 11.B29
IFRS 11.B30
87
IFRS 11.B31
86
Side 38 af 80
Figur 7 – Beslutningstræ til klassificering af fælles ordning, Kilde: Videregående regnskab forår
2015 slide 5
4.2 Definitionen af Joint Ventures efter IAS 31 – tidligere regler
Definitionen på et joint Venture: Et joint venture er et kontraktforhold, hvorved to eller flere
parter påtager en erhvervsmæssig aktivitet, som er under fælles bestemmende indflydelse88.
Hvilket er identisk med definitionen på joint arrangements efter IFRS 11.
Efter IAS 31 er der tre forskellige typer af Joint Ventures:
·
Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations)
·
Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets)
·
Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities)
Fælles kendetegn for ovenstående typer af joint ventures89:
a) ”To eller flere venturedeltagere er bundet af kontrakt, og
b) Kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse”
88
89
IAS 31.3
IAS 31.2
Side 39 af 80
4.2.1 Kontrakt
Før der er tale om en kontrakt, skal der sondes mellem en kapitalandele med fælles bestemmende
indflydelse eller en investering med betydelig indflydelse. Såfremt aktiviteter ikke er omfattet af
en kontrakt, anses de ikke for at være et joint venture90. En kontrakt kan udarbejdes på flere
forskellige måder, og det kan blandt andet være en egentlig kontrakt eller et mødereferat, hvori
det er angivet de forhandlinger, der er foretaget venturedeltagere i mellem. Oftest er en kontrakt
skriftlig og kan omhandle følgende spørgsmål91:
a) ”Joint ventures aktiviteter, varighed og rapporteringspligt
b) Udpegelsen af en bestyrelse eller et tilsvarende ledelsesorgan i joint venturet og
fastsættelse af venturedeltageres stemmerettigheder,
c) Venturedeltagernes kapitalindskud
d) Venturedeltagernes deling af joint venture produktion, indtægter, omkostninger eller
resultat”
Endvidere fastlægger en kontrakt fælles bestemmende indflydelse, så det ikke er muligt for én af
venturedeltagerne at styre aktiviteten. Dog kan der i kontrakten være udpeget en driftsleder, og
vedkommende vil ikke alene have fælles bestemmende indflydelse, men skal handle inden for de
økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er aftalt jf. kontrakten92.
4.2.2 Fælles bestemmende indflydelse
Definitionen på fælles bestemmende indflydelse: ”Fælles bestemmende indflydelse er en
kontraktlig aftale om delt bestemmende indflydelse på en erhvervsmæssig aktivitet og eksisterer
kun, når de strategiske økonomiske og driftsmæssige beslutninger, som er knyttet til aktiviteten,
kræver
enstemmighed
mellem
de
parter,
der
deler
den
bestemmende
indflydelse
(venturedeltagere)”93.
4.2.3 Typer af Joint Ventures
Som anført i afsnit 4.2 er der tre typer af joint ventures jf. IAS 31.
90
IAS 31.9
IAS 31.10
92
IAS 31.11,12
93
IAS 31.3
91
Side 40 af 80
4.2.3.1 Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations)
Fælles kontrollerede aktiviteter er, når venturedeltagere anvender deres egne aktiver og andre
ressourcer fremfor, at der etableres et særskilt selskab, interessentskab eller økonomiske struktur.
Hver venturedeltager anvender dermed sine egne materielle anlægsaktiver, varebeholdninger
m.v. og derfor afholder venturedeltagerne ligeledes hver deres omkostninger og påtager sig
endvidere forpligtelsen. Det vil i joint venture aftalen stå anført en model til fordelingen af
omsætningen fra salget af den fælles aktivitet94.
I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede aktivitet95:
”Et eksempel på en fælles kontrolleret aktivitet er, hvor to eller flere venturedeltagere
sammenlægger deres aktiviteter, ressourcer og ekspertise for i fællesskab at fremstille,
markedsføre og distribuere et bestemt produkt, eksempelvis et fly. Hver venturedeltager udfører
forskellige dele af fremstillingsprocessen. Hver venturedeltager bærer sine egne omkostninger
og modager den i overensstemmelse med kontrakten fastsatte andel af omsætning fra salget af
flyet.”
Venturedeltagerne skal indregne de aktiver, som de hver især kontrollerer samt de forpligtelser
de påtager sig samt de indtægter og omkostninger i forbindelse med den fælles kontrollerede
aktivitet. Der kræves ingen yderligere reguleringer eller konsolideringsprocedurer i forbindelse
med præsentations af venturedeltagerne i et koncernregnskab96.
4.2.3.2 Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets)
Fælles kontrollerede aktiver er, når venturedeltagerne har fælles bestemmende indflydelse og
fælles ejerskab af et eller flere aktiver. Aktivet kan enten være indskudt eller købt til formålet97.
Venturedeltagerne får en andel af aktiverenes produktion samt bærer en andel af
omkostningerne, der er forbundet med aktivet. Det er oftest ikke nødvendigt at oprette et selskab,
interessentskab eller en anden økonomisk struktur98.
I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede aktiver99:
”Mange aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler omfatter fælles kontrollerede
aktiver. Eksempelvis kan en række olieproducenter have fælles kontrol over og drift af en
94
IAS 31.13
IAS 31.14
96
IAS 31.16
97
IAS 31.18
98
IAS 31.19
99
IAS 31.20
95
Side 41 af 80
olierørledning. Hver venturedeltager anvender rørledningen til transport af sit eget produkt til
gengæld for at være en aftalt andel af omkostningerne ved driften af olierørledningen. Et andet
eksempel på et fælles kontrolleret aktiv er, når to virksomheder har fælles kontrol over fast
ejendom, og hver modtager en andel af lejeindtægten og bærer en andel af omkostningerne.”
Venturedeltagerne skal indregne sin andel af de fælles kontrollerede aktiver efter aktivets art,
samt indregne de forpligtelser, som de påtager sig i forbindelse med de fælles kontrollerede
aktiver og selvfølgelig indtægter og omkostninger100. Der kræves ingen yderligere reguleringer
eller konsolideringsprocedurer i forbindelse med præsentations af venturedeltagerne i et
koncernregnskab101.
4.2.3.3 Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities)
Fælles kontrolleret virksomhed er, hvor der etableres et særskilt selskab, interessentskab eller
anden virksomhed, hvor hver venturedeltager har en kapitalandel. Virksomheden drives som
øvrige virksomheder, dog er der indgået en kontrakt venturedeltagerne imellem omkring fælles
bestemmende indflydelse på den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet 102.
Ved en fælles kontrolleret virksomhed er det joint venturet, der kontrollerer aktiver, påtager sig
forpligtelser, afholder omkostninger og har indtægter. Joint venturet kan indgå kontrakter i eget
navn og selv anskaffe finansiering til brug for aktiviteten. Venturedeltagerne er her berettiget til
en andel af overskuddet 103.
I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede virksomhed104:
”Et almindeligt eksempel på en fælles kontrolleret virksomhed er, når to virksomheder
sammenlægger deres aktiviteter inden for et bestemt forretningsområde ved at overføre de
tilknyttede aktiver og forpligtelser til en fælles kontrolleret virksomhed. Som et andet eksempel
kan nævnes, når en virksomhed påbegynder aktiviteter i et fremmed land sammen med de
offentlige myndigheder i dette land ved at etablere en separat enhed, som er underlagt
virksomhedens og den offentlige myndigheds kontrol.”
En fælles kontrolleret virksomhed kan defineres som en selvstændig juridisk enhed og dermed
foretager deres egne registreringer og udarbejder og præsenterer et årsregnskab på samme måde
100
IAS 31.21
IAS 31.22
102
IAS 31.24
103
IAS 31.25
104
IAS 31.26
101
Side 42 af 80
som andre virksomheden inden for IFRS. Venturedeltagerne indskyder likvider eller andre
ressourcer i selskabet. I venturedeltagernes årsregnskab er det disse indskud, der indregnes som
en investering105.
4.3 Forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11
Ved definitionen af joint arrangements efter IFRS 11 er der ikke foretaget betydningsfulde
ændringer i forhold til definitionen på joint venture efter IAS 31. Betydningen er identisk, da det
er ændringer af ordvalget, der er foretaget. Derudover er der to kendetegn ved joint arrangements
og joint venture, og her er betydningen endvidere identiske. Ved begge standarder er det vigtigt,
at der er udarbejdet en kontrakt, samt at der er fælles bestemmende indflydelse.
De vilkår en kontrakt skal indeholde for parternes deltagelse i henholdsvis et joint arrangements
og et joint venture er endvidere lig hinanden. For definitionen af fælles bestemmende indflydelse
er der ikke de væsentligste ændringer på trods af, at definitionen af fælles bestemmende
indflydelse er ændret i forbindelse med vedtagelse af IFRS 10. Det vurderes, at enheder som
ville være omfattet af IAS 31 også vil være omfattet i henhold til IFRS 11. Der, hvor der er
foretaget de største ændringer, er i forhold til typer af ordninger. IAS 31 havde tre typer af joint
ventures – fælles kontrollerede aktiviteter, fælles kontrolleret aktiv og fælles kontrolleret
virksomhed. Hvorimod IFRS 11 udelukkende har to typer af joint arrangements – joint
operations og joint venture.
I nedenstående diagram er det illustreret hvilke ændringer der er i termonologien fra IAS 31 til
IFRS 11.
105
IAS 31.28, 29
Side 43 af 80
Figur 8 – Illustration af ændringer fra IAS 31 til IFRS 11, Kilde: KPMG First Impressions: Joint
arrangements
Diagrammet viser, at fælles kontrollerede aktiviteter og fælles kontrollerede aktiver efter IAS 31
vil efter IFRS 11 defineres som et joint operation. Samtidig vises at fælles kontrolleret
virksomhed efter IAS 31 både kan defineres som et joint operation og et joint venture efter
bestemmelserne i IFRS 11. Efter IAS 31 var det den juridiske struktur, der var afgørende for
klassificeringen af enhederne, hvor det efter bestemmelser i IFRS 11 er rettigheder og
forpligtelserne, der er afgørende for klassificeringen af enhederne. Efter IFRS 11 skal der
endvidere foretages en vurdering af ordnings struktur, den kontraktlige ordning samt øvrige
forhold og omstændigheder.
Den største ændring fra IAS 31 til IFRS 11 er definition af enhederne samt klassificering heraf.
Side 44 af 80
5
Indregning af Joint Ventures og Joint operations efter IFRS 11
I foranstående afsnit blev det belyst, at der er forskel på typer af enheder efter IAS 31 og IFRS
11. Der er tre typer efter IAS 31 og to typer efter IFRS 11. Men det er ikke den eneste forskel
ved overgangen fra IAS 31 til IFRS 11, da der derudover også er forskel på indregning af
enhederne i venturedeltagernes årsregnskaber. Tidligere efter IAS 31 blev fælles kontrollerede
aktiviteter (JCO) og fælles kontrollerede aktiver (JCA) indregnet efter pro rata-konsolidering og
venturedeltagere i fælles kontrolleret virksomhed havde valgfri mellem at indregne efter pro
rata-konsolidering eller den indre værdis metode. Efter de nuværende bestemmelser efter IFRS
11, skal joint operations (JO) indregne deres forholdsmæssige andel af aktiver, passiver,
indtægter og omkostninger i henhold til relevante regnskabsstandarder og joint ventures (JV)
skal nu indregnes efter den indre værdis metode. Parterne i et joint venture har altså ikke længere
valgfri mellem forholdsmæssig indregning og den indre værdis metode. Det vil efterfølgende
blive beskrevet, hvordan joint operations og joint ventures indregnes, og samtidig vil der blive
foretaget en beskrivelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode og blive foretaget en
sammenligning af de to indregningsmetoder.
Figur 9 – Klassifikation og indregning af Joint Arrangements og Joint Ventures, Kilde: KPMG,
First Impressions, Joint Arrangements
Side 45 af 80
5.1 Indregning af Joint Operations
Joint operations skal indregnes efter forholdsmæssig konsolidering. I IFRS 11 er følgende anført:
”En driftsfællesskabspartner skal i forbindelse med sin kapital i et driftsfællesskab indregne:
a) Sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i fællesskab
b) Sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i
fællesskab,
c) Sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet,
d) Sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet,
e) Sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der påløbet.”106
En partner i et joint operation skal endvidere redegøre for aktiver, passiver, indtægter og
udgifter, der vedrører kapitalandelen i driftsfællesskab. Driftsfællesskabspartnerne skal indregne
foranstående efter de gældende regnskabsstandarder på områderne 107.
Lignende enheder efter IAS 31 skulle indregnes efter pro rata-konsolidering108. Her kunne
venturedeltagerne frit vælge om de ville sammendrage posterne med lignende poster i
årsregnskabet, og alternativt kunne venturedeltagere vælge at medtage sin andel af joint venturet
på separate linjer i årsregnskabet109.
5.2 Indregning af Joint Ventures
Joint venture skal indregnes efter den indre værdis metode. I IFRS 11 er følgende anført:
”En partner i et joint venture skal indregne sin kapitalandel i et joint venture som en investering
og skal foretage regnskabsmæssig behandling af denne investering ved anvendelse af den indre
værdis metode i overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint
ventures, medmindre denne virksomhed er fritaget fra at anvende den indre værdis metode som
anført i den standard”110
Lignende enheder efter IAS havde valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering
eller den indre værdis metode. Denne mulighed er nu elimineret ved ikrafttrædelse af IFRS 11
pr. 1. januar 2013. Baggrunden for ændringen er blevet belyst i et tidligere i afhandlingen, afsnit
3 ”Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11”.
106
IFRS 11.20
IFRS 11.21
108
IAS 31.30
109
IAS 31.34
110
IFRS 11.24
107
Side 46 af 80
Virksomheder, der tidligere har indregnet joint ventures ved anvendelse af pro ratakonsolideringen, er nu overgået til indregning efter den indre værdis metode. Når en virksomhed
første gang anvender en IFRS og det har påvirkning på det aktuelle år eller det foregående år,
som er præsenteret i årsregnskabet, er der en række oplysninger, der skal præsenteres i
årsregnskabet111.
Men
uanset
bestemmelser
i
IAS
8,
vil
en
virksomhed
ved
førstegangsanvendelse af IFRS 11 kun være nødsaget til at oplyse de kvantitative oplysninger,
der krævet af IAS 8, afsnit 28, litra f ”For det aktuelle regnskabsår og for hvert af de
præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige
størrelse af reguleringen: i) for hvert af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen, og
ii)indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 31 indtjening pr. aktie finder anvendelse
på virksomheden” 112. De kvantitative oplysninger angives for det regnskabsår, der går forud for
den første regnskabsperiode, hvor IFRS 11 anvendes.113
Ved overgangen skal virksomheder endvidere indregne sin investering i joint venture ved
begyndelse af den foregående periode. Primostatus for investeringen, der er fastslået i
overensstemmelse med afsnit C2, anses for at være investeringens fastsatte kostpris ved første
indregning114. Virksomheder skal endvidere foretage en vurdering af, om investeringen er
værdiforringet, og et eventuelt værditab skal indregnes, som en justering i den foregående
periode. 115
Såfremt den totale værdi af alle pro rata-konsoliderede virksomheder har negativ nettoaktiver,
skal virksomheden foretage en vurdering af, om de har en juridisk eller konstruktiv forpligtelse.
En evt. gæld skal dermed indregnes og hvis virksomheden ikke har en forpligtelse, skal gælden
ikke indregnes, men skal tilrette den foregående periodes overført resultat116. Virksomhederne
skal efter første indregning foretage regnskabsmæssige behandling efter den indre værdis metode
i henhold til IAS 28117.
5.3 Oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger
IFRS 12 omhandler bestemmelser vedrørende oplysninger, som virksomheder skal angive, når
de har kapitalandele i andre virksomheder. Andre virksomheder, der er omfattet af standarden, er
111
IAS 8.28
IAS 8.28.F
113
IFRS 11.C1B
114
IFRS 11.C3
115
IFRS 11.C2
116
IFRS 11.C4
117
IFRS 11.C6
112
Side 47 af 80
dattervirksomheder,
fælles
ordninger,
associerede
virksomheder
og
ukonsoliderede
ustrukturerede virksomheder. Målsætningen for standarden er følgende:
”Formålet med denne standard, er at fastsætte krav om, at virksomheder i deres årsregnskaber
skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af årsregnskabet af bedømme:
a) Karakteren af og de med virksomhedens kapitalandele i andre virksomheder forbundne
risici og
b) Disse kapitalandeles indvirkning på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og
pengestrømme”118
For at opfylde målsætningen i standarden, skal virksomheden oplyse følgende:
a) ”De væsentlige bedømmelser og antagelser, den har foretaget i forbindelse med
fastlæggelse heraf:
i)
Karakteren af sine kapitalandele i andre virksomheder og ordninger
ii)
Den type fælles ordning, hvori den har kapitalandele
iii)
At den opfylder definitionen af investeringsvirksomhed, hvis det er
relevant, og,
b) Oplysninger om kapitalandele i:
i)
Dattervirksomhed
ii)
Fælles ordninger og associerede virksomheder
iii)
Strukturerede virksomheder, som virksomheden ikke har bestemmende
indflydelse overfor.”119
Såfremt de oplysninger, der er påkrævet ikke opfylder målsætningen i IFRS 12 eller øvrige
standarder, skal virksomheden fremlægge de øvrige oplysninger, som er nødvendige for at kunne
opfylde målsætningen i IFRS 12. Virksomheden skal samtidig foretage en vurdering af, hvor
detaljeret oplysninger har behov for at være for, at de opfylder målsætningen.
En virksomhed skal fremlægge oplysninger omkring væsentlige bedømmelser og antagelser og
eventuelt ændringer heri for at kunne fastlægge om virksomheden har bestemmende indflydelse
på en anden virksomhed, der er investeret i og om der er fælles bestemmende indflydelse på en
118
119
IFRS 12.1
IFRS 12.2
Side 48 af 80
ordning eller anden betydelig indflydelse på en anden virksomhed samt typen af ordningen (joint
operation eller joint venture).120
IFRS 12 afsnit 20-23 beskriver oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger og associerede
virksomheder. Virksomheden skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at
vurdere følgende:
a) ”Karakteren, omfanget og de økonomiske virkninger af virksomhedens kapitalandele i
fælles ordninger og associerede virksomheder, herunder karakteren og virkningerne af
virksomhedens kontraktforhold med de øvrige investorer med fælles bestemmende
indflydelse eller betydelig indflydelse på fælles ordninger og associerede virksomheder,
og
b) Karakten af og ændringer i de risici, der er forbundet med virksomhedens kapitalandele i
joint ventures og associerede virksomheder”121
I henhold til punkt a skal den regnskabsaflæggende virksomhed give en række oplysninger om
kapitalandele i joint arrangements såfremt det er væsentlig for den regnskabsaflæggende
virksomhed, som er beskrevet i IFRS 12.21-22. Der skal blandet andet oplyses om navn,
forretningssted, aktiviteter i den investerede virksomhed samt ejer andel. Derudover skal
virksomheden angive følgende yderligere oplysninger omkring indregning, finansielle
oplysninger og en angive en børsnoteret markedspris, hvis der er sådan en. Endvidere skal der
oplyses omkring finansielle oplysninger samlet set for alle individuelle, immaterielle joint
ventures og særskilt.122
Virksomheder skal endvidere oplyse omkring eventuelle begrænsninger blandt andet i forhold til
overførsel af likvide midler til virksomheden eller tilbagebetaling af lån samt den ikke
indregnede andel af et tab i et joint venture.123
I henhold til punkt b vedrørende risici, der er forbundet med en kapitalandel, skal en virksomhed
angive oplysninger omkring forpligtelser i et joint venture særskilt i forhold til øvrige
forpligtelser. Derudover skal der oplyses eventualpassiver i den regnskabsaflæggende
virksomheds årsregnskab, der vedrører kapitalandelen, og såfremt dette deles med øvrige
investorer med fælles bestemmende indflydelse, skal det ligeledes oplyses.
120
IFRS 12.7
IFRS 12.20
122
IFRS 12.21
123
IAS 12.22
121
Side 49 af 80
Oplysninger vedrørende kapitalandele i fælles ordninger er uagtet om virksomheden har
kapitalandele i joint operations eller joint ventures.
5.4 Indregning efter pro rata-konsolidering/forholdsmæssig konsolidering
Indregning efter pro rata-konsolidering er defineret i IAS 31:
”Pro rata-konsolidering er en regnskabsmetode, hvor venturedeltagers andel af de enkelte
aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i en fælles kontrolleret virksomhed
sammendrages linje for linje med lignende poster i venturedeltagers årsregnskab eller
præsenteres som separate poster i venturedeltagers årsregnskab”124
IFRS tillader ikke pro rata-konsolidering, men det defineres nu som indregning efter
forholdsmæssige konsolidering i henhold til gældende IFRS-standarder.125
Med andre ord betyder det, at venturedeltagerne indregner deres forholdsmæssige andel af
kapitalandelens aktiver, passiver, indtægter og udgifter. Som omtalt tidligere i afsnit 5.1 kan
venturedeltagerne selv vælge om de vil sammendrage posterne med lignende poster i
årsregnskabet eller at præsentere sin andel på separate linjer i årsregnskabet.
Når en virksomhed indregner efter pro rata-konsolidering, er det vigtigt at den
regnskabsaflæggende virksomhed indregner i henhold til kontrakten og ikke i henhold til
juridiske form. Derudover skal den regnskabsaflæggende virksomhed endvidere ved vurdering af
den finansielle stilling medtage sin andel af aktiver, som er underlagt kontrol samt de
forpligtelser, som de fælles hæfter for126.
Uanset hvilken præsentationsform den regnskabsaflæggende virksomhed vælger at anvende,
sammendrage poster med lignende poster eller på separate linjer i årsregnskabet, er det
uhensigtsmæssigt at modregne aktiver og forpligtelser samt modregne indtægter og
omkostninger.127 Såfremt den regnskabsaflæggende virksomheden ophører med at have fælles
bestemmende indflydelse, skal den på tidspunkt ligeledes ophøre med at anvende pro ratakonsolidering.128
De oplysninger, der skal angives ved anvendelse af forholdsmæssig konsolidering i er henhold til
IFRS 12, afsnit 20-23.
124
IAS 31.3
126
IAS 31.33
127
IAS 31.35
128
IAS 31.36
125
Side 50 af 80
I henhold til IAS 31 skulle præsentationen af joint ventures (nu joint arrangements), præsenteres
i henhold til IAS 28, hvis investor havde betydelig indflydelse.
5.5 Indregning efter den indre værdis metode
Indregning efter den indre værdis metode er defineret i IAS 28:
”Den indre værdis metode eller equity-metoden er en regnskabsmæssig metode, ifølge hvilken
investeringen første gang skal indregnes til kostpris og efterfølgende reguleres for ændringer i
investors andel af nettoaktiverne i den virksomhed, der er investeret i. Investors resultat omfatter
investors andel af resultat i den virksomhed, der er investeret i, og investors øvrige totalindkomst
omfatter investors andel af den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der investeret i.”129
Definitionen er i overensstemmelse med tidligere bestemmelser i IAS 31. Ovenstående siger med
andre ord at førstegangs indregning sker til kostpris, hvorefter den regnskabsmæssige værdi
reguleres i henhold til den forholdsmæssige andel af årets overførte resultat fra den associerede
virksomhed eller joint venture. Investors andel af resultatet indregnes i investors resultat.
Udlodninger, der er foretaget fra kapitalandelen, vil reducere den regnskabsmæssige værdi. Der
kan endvidere ske korrektioner til den regnskabsmæssige værdi såfremt, at ejerandelen forhøjes
eller reduceres.130 Ifølge IAS 28 menes der, at når en investor har bestemmende indflydelse eller
betydelig indflydelse, har de endvidere en andel i et joint ventures indtjening, som er
investeringens afkast, hvorved det så menes, at indregning efter den indre værdis metode giver
en mere informativ regnskabsaflæggelse for investors nettoaktiver og resultat.131
5.6 Pro rata-konsolidering/forholdsmæssige konsolidering versus den indre værdis
metode
I forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 11, er der lavet noget forskningslitteratur inden for
området, hvor det defineres at Canada og lande i Europa anvender pro rata-konsolidering
samtidig er det også det som anbefales i henhold til IAS 31, men i USA, Storbritannien,
Australien og New Zealand anvendes den indre værdis metode.132 Forskningen viser såfremt, at
pro rata-konsolidering anvendes frem for den indre værdis metode, vil venturedeltagernes
aktiver, passiver, indtægter og omkostninger være højere, men samtidig vil årets resultat samt
129
IAS 28.3
IAS 28.10
131
IAS 28.11
132
Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 123
130
Side 51 af 80
egenkapitalen være uændret, og det vil samtidig have indvirkning på nøgletallene. 133 Artiklen
henviser endvidere til, at den daværende gældende IAS 31, som anbefaler anvendelse af pro ratakonsolidering. Artiklen henviser til en tidligere rapport, som konkluderer, at den indre værdis
metode er mere passende i forhold til indregning af kapitalandele i joint ventures, og årsagen kan
forklares med at fælleslede aktiver og forpligtelser ikke opfylder kontrol kriteriet, og derudover
gøres der opmærksom på, at én enkelt venturedeltager ikke kan kontrollere sin forholdsmæssige
andel i joint venturets aktiver.134 Der hævdes endvidere, at nogle mener det er forkert at optage
gælden i en venturedeltageres regnskab før der er en sandsynlighed for, at venturedeltageren skal
påtage sig en forpligtelse.135 IAS 31 anbefaler, at anvende pro rata-konsolidering ved indregning
af fælles kontrollerede virksomhed, men giver samtidig alternativet til venturedeltagerne, at de
kan indregne efter den indre værdis metode. Fortalere for den indre værdis metode, er de
venturedeltagere, der mener, at det er uhensigtsmæssigt at sammendrage poster for fælles
kontrollerede virksomheder, der er underlagt fælles bestemmende indflydelse. Og så er der dem,
som mener, at de har betydelig indflydelse frem for bestemmende indflydelse. 136 Årsagen til IAS
31 ikke anbefaler indregning efter den indre værdis metode, idet det menes, at pro ratakonsolidering bedre afspejler indholdet og den økonomiske realitet af venturedeltagernes
kapitalandel med andre venturedeltagernes andel af fremtidige økonomiske fordele. 137
133
Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, 124 og 125, figure 1
135
136
IAS 31.40
137
IAS 31.40
134
Side 52 af 80
6
Analyse af informationsværdien
Ved pro rata-konsolidering forstås, at virksomheden indregner den forholdsmæssige andel af en
kapitalandel, der indregnes den forholdsmæssige andel af aktiver, passiver, indtægter og
omkostninger fra et joint operation i henhold til afsnit 5.4. Hvor man efter den indre værdis
metode indregner nettoaktiverne og efterfølgende regulerer med virksomhedens andel af årets
overførte resultat i henhold til afsnit 5.5. De to forskellige indregningsmetoder vil i dette afsnit
blive vurderet i forhold til begrebsrammens fire primære kvalitative karakteristika, som er omtalt
i afsnit 2. Det vil blive vurderet ud fra, at det er et joint venture, der indregnes efter de to
forskellige indregningsmetoder. I afsnit 5.3 er der beskrevet, hvilke oplysninger en virksomhed,
der har part i joint arrangements skal angive i årsregnskabet, og der skal angives de samme
oplysninger uanset hvilken indregningsmetode, der anvendes.
Som tidligere anført er målsætningen med et årsregnskab, at give den eksterne regnskabsbruger
information om virksomhedens finansielle, stilling, indtjening og ændringer i den finansielle
stilling.
6.1 Forståelighed
Hvorvidt den regnskabsaflæggende virksomhed indregner joint venture efter forholdsmæssig
konsolidering eller efter den indre værdis metode og samtidig angiver de oplysninger, der er
krævet i henhold til IFRS 12 afsnit 20-23, vil der ikke være forskel på forståeligheden af
regnskabet ved den ene indregningsmetode fremfor den anden. Det forudsættes, at den eksterne
regnskabsbruger har en vis økonomisk forståelse for årsregnskaber. Det kan være vigtigt, at den
regnskabsaflæggende virksomhed angiver, hvis der nogle indviklede forhold, som gør sig
gældende for det indregnede joint venture, da dette kan have indflydelse på forståeligheden af
årsregnskabet og for beslutningstagen for regnskabsbrugeren.
6.2 Relevans
Som beskrevet i afsnit 2 begrebsrammen er information nyttig for regnskabsbrugeren, når den
har indvirkning på regnskabsbrugerens beslutningstagen. Relevansen af information vurderes ud
fra arten og væsentlighed for regnskabsbrugeren. Relevant information for regnskabsbrugeren er
blandet andet anvendt regnskabspraksis, hvor det beskrives hvilken indregningsmetode der
anvendes ved joint ventures i årsregnskabet. Dette ikke vil være mere eller mindre relevant
afhængig af hvilken regnskabsmetode der anvendes. I forbindelse med relevans skal
regnskabsaflæggerene vurdere, hvilke joint ventures, der er relevante og angive oplysninger i
Side 53 af 80
henhold til IFRS 12. Oplysningerne, der er påkrævet, er for hver enkelt fælles ordning og så skal
den være væsentlig for virksomheden. Virksomheden skal her foretage en vurdering af
væsentligheden
af
en
transaktion
og
dens
påvirkning
i
årsregnskabet.
Væsentlighedsbetragtningen bør være nogenlunde ens uanset om den regnskabsaflæggende
virksomhed anvender forholdsmæssig konsolidering eller den indre værdis metode, da resultatog egenkapitals-effekten vil være den samme.
6.3 Pålidelighed
En information skal være en pålidelig information, hvilket med andre ord betyder, at den ikke må
indeholde fejl eller være tendentiøst påvirket. Informationen skal også være troværdig
repræsenteret og indholdet er vigtigere end formalia. Såfremt der er skønsmæssige vurderinger i
årsregnskabet, skal de være foretaget ud fra et forsigtighedsprincip og information er ikke
pålidelig før den er fuldstændig.
Troværdig information kan diskuteres i henhold til de to regnskabsmetoder. Det er tidligere i
afhandlingen belyst, at ved indregning efter den forholdsmæssige konsolidering, kan det
forekomme, at en virksomhed indregner et joint venture, hvor de i realiteten ikke har kontrol
over aktiver eller har en aktuel forpligtelser, da joint venture vil være en særkilt formidlende
virksomhed. Indregning af aktiver og forpligtelser man ikke har kontrol over, vil være i strid med
punkt 49 i begrebsrammen. Hvorimod hvis det indregnes efter den indre værdis metode, vil der i
regnskabet blive indregnet en investering i henhold til IAS 28, og man vil derfor ikke indregne et
aktiv eller en forpligtelse man ikke har kontrol over, men derimod indregner nettoaktiverne. Det
kan endvidere ledes henimod, at indholdet er mere vigtigt end formalia, hvor der skal foretages
en vurdering af de rettigheder og forpligtelser, der er beskrevet i en kontrakt og det skal ikke kun
vurderes ud fra den juridiske form. Fuldstændigheden af den regnskabsaflæggendes årsregnskab
kan endvidere diskuteres, hvis der anvendes den forholdsmæssige konsolidering. Der kan igen
stilles spørgsmålstegn ved, om der er indregnet for meget i årsregnskabet i form af aktiver,
passiver, indtægter og omkostninger forøges og vil give et forvrænget billede af virksomhedens
finansielle stilling og indtjening.
Samtidig kan det modsatrettet diskuteres om anvendelse af den forholdsmæssige konsolidering
vil afspejle et bedre billede af den regnskabsaflæggende virksomheds kapitalandel, da det menes,
at der er kontrol over joint venturet og dermed har kontrol over joint venturets fremtidige
økonomiske fordele og derfor bør den indregnes forholdsmæssigt, hvorved kontrolkriteriet i
henhold til begrebsrammens punkt 49 vil blive tolket på en anden måde.
Side 54 af 80
I forhold til, at pålidelig information ligeledes skal være troværdig information, bør
virksomheden igen vurdere væsentlighedsprincippet og beskrive transaktionerne vedrørende
indregnede joint ventures for, at det giver mere pålidelig og troværdig information til den
eksterne regnskabsbruger.
6.4 Sammenlignelighed
Der vil for en regnskabsbruger være en nytteværdi i at kunne sammenligne regnskaber med
øvrige regnskaber på markedet samt foretage sammenlign af samme virksomhed år for år. For at
en regnskabsbruger kan vurdere virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den
finansielle stilling, er det vigtig at tallene er sammenlignelige.
Nytteværdien ved sammenlignelighed
vil blandet andet kunne opnås såfremt den
regnskabsaflæggende virksomhed oplyser i anvendt regnskabspraksis, hvordan joint ventures
indregnes i årsregnskabet, hvilket er identisk om virksomheden anvender den ene
regnskabsmetode fremfor den anden.
Før, hvor der var valgfrihed for den regnskabsaflæggende virksomheden om anvendelse af pro
rata-konsolidering og den indre værdis metode, ville man ikke kunne sammenligne
årsregnskaber for forskellige virksomheder i markedet, da identiske transaktioner kunne være
behandlet på forskellige måder og dermed ikke opnås der ikke sammenlignelighed i markedet.
Ved anvendelse af den forholdsmæssige konsolidering, vil der i forbindelse med indregning af
joint venture ikke kunne opnås sammenlignelighed i markedet, da f.eks. virksomheder, der er
underlagt
lovgivning
for
US
GAAP,
indregner
efter
den
indre
værdis
metode.
PricewaterhouseCoopers udtaler i deres høringssvar på ED 9, at joint arrangements i stigende
grad anvendes af virksomheder, for at komme ind på nye markeder. 138 Hvorfor det i stigende
grad er vigtig med sammenlignelighed
6.5 Opsummering af informationsværdien ved forskellige indregningsmetoder
Ved forståeligheden af årsregnskabet vil der ikke være forskel på, om der anvendes den ene
regnskabsmetode frem for den anden. Virksomheden har andel i et joint arrangements og
samtidig er forpligtet til at oplyse i anvendt regnskabspraksis, hvorledes indregning og måling
foretages. Virksomhederne er endvidere forpligtet til at give en række supplerende oplysninger,
såfremt det er nødvendigt, uanset om det er et joint operation eller et joint venture. Ved
138
CL117, side 1
Side 55 af 80
vurdering
af relevansen af information,
arten og
væsentlighed,
vurderes det,
at
informationsværdien ikke afviger fra den ene regnskabsmetode til den anden. Såfremt et joint
venture vurderes at være væsentlig ved anvendelse af f.eks. forholdsmæssig konsolidering, bør
den endvidere vurderes at være væsentlig for årsregnskabet ved indregning efter den indre
værdis metode og derfor er der behov for oplysninger i årsregnskabet i henhold til IFRS 12. Ved
vurdering af pålidelighed ved den ene regnskabsmetode fremfor den anden, er det især
kontrolkriteriet i henhold til begrebsrammen punkt 49, der skal vurderes at være opfyldt, hvor
der samtidig skal foretages en vurdering af hvilke rettigheder og forpligtelser den
regnskabsaflæggende virksomhed har. Hvis der tages udgangspunkt i IFRS 11 og
begrebsrammen, vurderes det, at kontrolkriteriet ikke er opfyldt ved indregning efter
forholdsmæssig konsolidering, fordi det vurderes, at virksomheden har bestemmende
indflydelse, men den har ikke kontrol over aktiv eller har en aktuel forpligtelse. Den juridiske
form ved et joint venture har kontrol over egne aktiver og mulighed for at oprette aftaler og
kontrakter i eget navn. Den regnskabsaflæggende virksomhed kan derfor godt have fælles
bestemmende indflydelse på den særskilte enhed, men har ikke kontrol over aktivet eller har en
aktuel forpligtelse. Såfremt der indregnes aktiver og forpligtelser, som den regnskabsaflæggende
virksomhed ikke har, vil årsregnskabet ikke være troværdigt og pålideligt. Ved anvendelse af pro
rata-konsolidering vil sammenligneligheden vurderes at være opfyldt, hvis man sammenligner
fra år til år, da der vil være anvendt den samme regnskabspraksis. Ved ændring af
regnskabspraksis vil det være angivet i det eksterne årsregnskab, men der vil ikke være
sammenlignelighed på markedet, da f.eks. US GAAP anvender den indre værdis metode.
Ud fra begrebsrammens primære kvalitative egenskaber, er det vurderet, at indregning efter den
indre værdis metode vil give den eksterne regnskabsbruger mere informationsværdi, da
kontrolkriteriet vil være opfyldt samt det vil give mulighed for sammenlignelighed på markedet
både nationalt og internationalt. Mange virksomheder anvender joint ventures ved oprettelse af
aktiviteter i udlandet, hvorfor det er vigtigt, at der er sammenlignelighed på markedet.
Side 56 af 80
7
Analyse af den talmæssige ændring
I indeværende afsnit vil der blive foretaget en analyse af den talmæssige ændring, der er sket i
udvalgte årsregnskaber. Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 5 vil der endvidere blive
inddraget den forskningslitteratur, der er omtalt i et tidligere afsnit. Derudover vil der blive
vurderet om de enkelte årsregnskaber lever op til lovkravene efter IFRS 11 og tilhørende
regnskabsstandarder. Nogle af virksomhederne har implementeret IFRS 11 i 2013 og andre først
i 2014, og årsagen hertil er, at ikrafttrædelsen blev i EU udskudt til 1. januar 2014, hvor
standarden oprindelig havde ikrafttrædelse 1. januar 2013.139
Forskningslitteratur omtalt i tidligere afsnit havde ved hjælp af følgende figur illustreret, hvad
ændringen fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode havde af betydning:
Figur 10 – Pro rata-konsolidering versus den indre værdis metode, Kilde: Decision Usefulness
of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 125
139
Side 57 af 80
I forbindelse med den analyse af den talmæssige regulering, der er sket i virksomhederne, er der
fire nøgletal, som vil blive beregnet for alle virksomhederne:
·
Afkastningsgrad
o Beregnes som
Å
, nøgletallet udtrykker, virksomhedens evne til at
forrente den investerede kapital.
·
Overskudsgrad (EBIT-margin)
o
Beregnes
som
æ
indtjeningsevne.
·
,
nøgletallet
udtrykker
virksomhedens
Aktivernes omsætningshastighed
o Beregnes som
æ
, nøgletallet udtrykker hvor mange gange de samlede
aktiver har skabt aktivitet, udtrykt i omsætning.
Ved førstegangs anvendelse af en IFRS og det får påvirkning på det aktuelle regnskabsår eller
tidligere regnskabsår, skal virksomheder angive følgende oplysninger:
a) ”Navnet på stanarden eller fortolkningsbidraget,
b) At ændringen i anvendt regnskabspraksis er foretaget i overensstemmelse med
overgangsbestemmelserne, hvor dette er relevant,
c) Arten af ændringen i anvendt regnskabspraksis,
d) En beskrivelse af overgangsbestemmelserne, hvor dette er relevant,
e) Overgangsbestemmelserne, som kan påvirke fremtidige regnskabsår, hvor dette er
relevant,
f) For det aktuelle regnskabsår og for hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det
omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige størrelse af regulering:
i)
For hver af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen og
ii)
For indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 33 indtjening pr. aktie
finder anvendelse på virksomheden,
g) Den beløbsmæssige størrelse af reguleringen for regnskabsår, som ligger forud for de
præsenterede regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, og
h) Såfremt anvendelse med tilbagevirkende kraft som krævet i afsnit 19a) eller b) er praktisk
umuligt for et bestemt tidligere regnskabsår eller for regnskabsår, som ligger forud for
de præsenterede regnskabsår, skal virksomheden oplyse de omstændigheder, der førte til
Side 58 af 80
dette forhold, samt give en beskrivelse af, hvordan og fra hvornår ændringen i
regnskabspraksis er gennemført.”140
7.1 Arkil Holding A/S – Årsrapport 2014
Virksomheden har implementeret IFRS 11 i 2014, og tilpasset sammenligningstallene for 2013.
Der er i oversigten for hoved- og nøgletal for koncernen ikke foretaget tilpasninger for perioden
2010-2012.141 Virksomheden har endvidere oplyst i note 1, hvilke nye regnskabsstandarder der
er implementeret i regnskabsåret samt hvilken betydning det har for virksomheden. Koncernen
deltager i en række arbejdsfællesskaber og ud fra de kontraktuelle forhold i disse
arbejdsfællesskaber, har koncernen kun rettigheder over nettoaktiver, hvorfor de er klassificeret
som joint ventures og indregnet efter den indre værdis metode. Det er endvidere noteret i note 1,
at ændringen af anvendt regnskabspraksis ikke har haft væsentligt effekt på omsætning,
bruttoresultat samt langfristede aktiver, kortfristede aktiver og gæld. Ændringen har endvidere
ikke haft effekt på årets resultat, udvandet resultat pr. aktie eller egenkapital. 142
Virksomheden deltager i otte arbejdsfællesskaber, men pr. 31.12.14 er det kun ét
arbejdsfællesskab, hvor der er igangværende aktiviteter og de øvrige arbejdsfællesskaber er kun
garantiforpligtelser i forbindelse med tidligere udførte entrepriser. Det igangværende konsortium
omfatter udelukkende gennemfakturering fra venturedeltagerne til bygherren, hvorfor effekten
på regnskabstallene er minimale. Virksomheden har vurderet, at ingen af arbejdsfællesskaberne
individuelt er væsentlige for koncernen143, hvilket forklarer hvorfor der ikke angivet oplysninger
i henhold til IFRS 12.
Den talmæssige regulering i bilag 1, er i overensstemmelse med den forskning, der er lavet.
Aktiver, passiver, indtægter og omkostninger er faldet. Ud fra figur 11, kan det endvidere ses at
ændring af regnskabspraksis ikke har haft væsentlig betydning for årsregnskabet.
Figur 11 – Nøgletal Arkil Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning
140
IAS 8.28
Arkil Holding A/S 2014, side 4
142
Arkil Holding A/S 2014, side 50
143
Arkil Holding A/S 2014, side 71, note 10
141
Side 59 af 80
7.2 Aalborg Portland A/S – Årsrapport 2014
Virksomheden
har
i
2014
implementeret
IFRS
11
og
relaterede
internationale
regnskabsstandarder. Det er i note 33 anvendt regnskabspraksis beskrevet hvilke IFRS’s, der er
implementeret. Derudover er der beskrevet omkring joint ventures og at de i henhold til
kontrakter kun har rettigheder til nettoaktiverne, hvorfor de klassificeres som joint venture og
indregnes efter den indre værdis metode.144 Bilag 2 illustrere en oversigt over hvilke ændringer
implementeringen af IFRS 11, vil betyde for årsregnskabet.
Virksomheden har ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal eller tilpasset hoved- og
nøgletalsoversigten, begrundelsen herfor er, at virksomheden vurderer, at det er uvæsentligt. Det
betyder, at begrebsrammens kvalitative karakteristika sammenlignelighed ikke er opfyldt. Det er
ikke muligt at sammenligne årene, da der er foretag indregning af joint venture efter forskellige
indregningsmetoder. Virksomheden har andel i en række joint ventures, hvor de omtaler i
noterne, at én af dem er væsentlige, men der er ikke angivet oplysninger i henhold til IFRS 12. I
bilag 2 ses udviklingen i regnskabstallene at være i overensstemmelse med forskningen såfremt,
at virksomheden havde fået tilpasning af sammenligningstallene m.v. Virksomhedens vurdering
af, at ændringen er uvæsentlig, illustreres endvidere i figur 12, hvor ændringen af
regnskabspraksis er uvæsentlig for virksomhedens nøgletal.
Figur 12 – Nøgletal Aalborg Portland A/S, Kilde: Egen tilvirkning
7.3 Højgaard Holding A/S – Årsrapport 2014
Virksomheden
har
I
2014
implementeret
IFRS
11
samt
tilhørende
international
regnskabsstandarder. Der er i note 1 Anvendt regnskabspraksis beskrevet, hvilke internationale
regnskabsstandarder, der er implementeret i årsregnskabet for 2014. Implementeringen af IFRS
11 har medført, at virksomheden indregner den fælles ledet virksomhed MT Højgaard A/S efter
144
Aalborg Portland A/S 2014, side 58
Side 60 af 80
den indre værdis metode, da den er defineret som et joint venture.145 Virksomheden har foretaget
tilpasning af sammenligningstal samt 5 års hoved- og nøgletalsoversigten for koncernen.
Virksomhedens væsentligste aktivitet er ejerskab af MT Højgaard A/S med 54 %, hvilket også er
den eneste joint venture virksomheden har andel i. Dette kan forklare den store ændring, der er
foretaget i sammenligningstallene og nøgletallene i henhold til bilag 3. Virksomheden har i
koncernens udvikling beskrevet MT Højgaard A/S, som deres væsentligste aktiv, men der i note
12 Kapitalandele i datter og fælles ledet virksomhed ikke foretaget de krævede oplysninger i
henhold til IFRS 12. Udviklingen i regnskabstallene ved implementeringen af IFRS 11, er i
overensstemmelse med forskningen.
Det kan ses af figur 13, at implementeringen har haft betydning for virksomhedens nøgletal.
Afkastgraden er steget fra 1,1 % til 4,0 %. Ændring af anvendt regnskabspraksis medfører at
årets resultat er uændret, men balancesummen er reduceret med 1.568 mio. kr., hvilket forklarer
udviklingen i afkastgraden. Det betyder at virksomhedens generer mere overskud pr. indskudt
kapital. Overskudsgraden er faldet fra 2,5 % til -9 %, udviklingen kan forklares med at både
resultat af primære drift og omsætningen er faldet. Det betyder at virksomhedens indtjeningsevne
er forringet ved ændring af regnskabspraksis. Aktivernes omsætningshastighed falder endvidere
fra 1,8 til 0,1 det udtrykker at for hver gang virksomheden investerer i aktiver, skabes der 1,7 kr.
mindre i omsætning.
Figur 13 – Nøgletal Højgaard Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning
7.4 Monberg & Thorsen A/S – Årsrapport 2014
Virksomheden
har
i
2014
implementeret
IFRS
11
og
relaterede
internationale
regnskabsstandarder. Virksomhedens aktivitet består alene af ejerandelen på 46 % af MT
Højgaard A/S. Såfremt, der ønskes et fyldestgørende indblik i MT Højgaard A/S’ resultat,
aktiviteter og strategi henviser virksomheden til MT Højgaards A/S’ offentliggjorde
145
Højgaard Holding A/S 2014, side 21
Side 61 af 80
årsrapport.146 I virksomhedens anvendte regnskabspraksis bliver der beskrevet, at der ved
implementeringen af IFRS 11, vil ejerandelen i MT Højgaard A/S skulle behandles som et joint
venture, hvorfor det fremadrettet skal indregnes efter den indre værdis metode. Der er foretaget
væsentlige tilpasninger i henhold til bilag 4
Virksomheden har endvidere i årsrapportens note 10 kapitalandele i fællesledede virksomheder,
angivet de finansielle oplysninger for den fællesledede virksomhed, men der er ikke i
virksomhedens årsrapport beskrevet noget om væsentlige joint ventures for årsregnskabet. Hvis
man kigger på den talmæssige ændring i virksomheden for 2013, kan det undres over hvorfor
man ikke angiver de oplysninger i henhold til IFRS 12, når en fællesledet virksomhed er
væsentlig. Virksomheden har oplyst de finansielle oplysninger for MT Højgaard A/S. 147
Udviklingen i regnskabstallene, som ved implementeringen af IFRS 11, er i overensstemmelse
med forskningen. Virksomhedens nøgletal er påvirket i negativ retning af implementeringen af
IFRS 11 og anvendelse af den indre værdis metode. Overskudsgraden og aktivernes
omsætningshastighed kan ikke beregnes efter ændring, da omsætningen er reduceret til 0.
Figur 14 – Nøgletal Monberg & Thorsen A/S, Kilde: Egen tilvirkning
7.5 A.P. Møller-Mærsk A/S – Årsrapport 2013
Virksomheden
har
i
2013
implementeret
IFRS
11
og
relaterede
internationale
regnskabsstandarder. Derudover har virksomheden i anvendt regnskabspraksis beskrevet hvilke
internationale regnskabsstandarder, der er blevet implementeret i regnskabsåret og ændringer
hertil. Virksomheden har en række joint ventures og joint operations, hvor den væsentligste er
APM Terminals. Implementeringen af IFRS 11 har betydet en ændring på alle regnskabets
regnskabsposter på nær årets resultat og egenkapitalen, hvilke også er i overensstemmelse med
den forskning der er på området.148
146
Monberg & Thorsen A/S 2014, side 3
Monberg & Thorsen A/S 2014, side 27
148
A. P. Møller-Mærsk A/S 2013, note 27, side 129
147
Side 62 af 80
Bilag 5 er virksomhedens note 31, hvor det er præsenteret selve reguleringen, der er foretaget i
årsregnskabet i forbindelse med implementeringen. Det er udelukkende reguleringen på
balancen, der er præsenteret og ikke reguleringen i resultatopgørelsen eller nøgletallene. I
noterne til det konsoliderede årsregnskab, har virksomheden i note 8 præsenteret finansielle
oplysninger vedrørende deres kapitalandele i joint ventures. Det er ifølge virksomhedens
årsrapport vurderet, at der ikke er nogle væsentlige joint ventures og derfor heller ikke angivet
oplysninger i henhold til IFRS 12.149 Jf. figur 15, har ændringen af anvendt regnskabspraksis
ikke haft betydelig indvirkning på virksomhedens nøgletal.
Figur 15 – Nøgletal A.P. Møller-Mærsk A/S, Kilde: Egen tilvirkning
7.6 Dong Energy A/S – Årsrapport 2013
Virksomheden
har
i
2013
implementeret
IFRS
11
og
relaterede
internationale
regnskabsstandarder. I virksomheden note 1 regnskabsgrundlag, er implementeringen omtalt.
Det er udelukkende IFRS 11, der har haft påvirkning på koncernregnskabet, og der har ingen
effekt været på resultat eller egenkapital, men balancesummen pr. 31. december 2012 er
reduceret med 2.105 mio. kr.150
Virksomheden har oplyst finansielle oplysninger for de indviduelle væsentlige joint ventures i
årsregnskabet.151 Der er dog ingen øvrige oplysninger, der er påkrævet i henhold til IFRS 12.
Reguleringerne, der er foretaget i forbindelse med implementeringen af IFRS 11, viser igen, at
resultat og egenkapital er upåvirket, men at balancen er reduceret væsentligt i henhold til bilag 6.
Jf. figur 16 er det illustreret at virksomhedens nøgletal ikke vil være påvirket af ændring af
anvendt regnskabspraksis.
149
A.P. Møller-Mærsk A/S 2014, note 8 side 96
Dong Energy A/S 2013, note 1, side 59
151
Dong Energy A/S 2013, note 3.4, side 74
150
Side 63 af 80
Figur 16 – Nøgletal Dong Energy A/S, Kilde: Egen tilvirkning
7.7 Delkonklusion
Ifølge den forskning, der er lavet i forbindelse med udarbejdelse af IFRS 11 viser, at
virksomheders aktiver, passiver, indtægter og omkostninger vil blive reduceret. Hvilket ligeledes
er i overensstemmelse med ovenstående udvalgte årsregnskaber. Alle udvalgte årsregnskaber
viser, at der er en reduktion i aktiver, passiver, indtægter og omkostninger samtidig med, at
virksomhedernes resultat og egenkapital er upåvirket af implementeringen. Der er udarbejdet
nøgletallene; afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed for alle
udvalgte virksomheder. Det er ikke muligt at sammenligne nøgletallene på tværs af
virksomheder, da de operere i forskellige brancher og på forskellige markeder. Men hvis man
tager udviklingen fra før implementeringen af IFRS 11 og til efter for de enkelte, er der en
sammenhæng i, at der hvor der er væsentlig tilpasninger af regnskabstallene er der ligeledes
væsentlig udvikling i nøgletallene – Monberg & Thorsen A/S samt Højgaard Holding A/S, hvor
joint venture er deres primære aktivitet. I de øvrige virksomheder, er der konkluderet at
ændringen af implementeringen er uvæsentlig, afspejler det sig endvidere i nøgletallene som ikke
er ændret væsentlig.
Det er bemærkelsesværdigt, at i ovenstående årsregnskaber, er der enkelte steder beskrevet at der
væsentlige joint ventures, men ingen af virksomhederne har valgt at noteoplyse i henhold til
IFRS 12, afsnit 20-23. Enkelte virksomheder har valgt at angive de finansielle oplysninger for
enkelte joint ventures. Det kan konkluderes for virksomhederne hver især, at de ikke har
væsentlige individuelle joint ventures i deres årsregnskaber. Det afgørende er selvfølgelig,
hvordan væsentlighed vurderes i det enkelte regnskab, men både Højgaard Holding A/S og
Monberg & Thorsen A/S, har begrænset med aktivitet udover deres fællesledet virksomheder,
hvorfor det kan undres, at de ikke har angivet oplysninger i henhold til IFRS 12.
Det er også forskelligt, hvor meget virksomhederne oplyser i forbindelse med implementeringen,
f.eks. Arkil Holding A/S oplyser effekten på resultatopgørelse, aktiver og passiver samt
beskriver deres vurdering af effekten, hvor f.eks. A.P. Møller-Mærsk A/S, kun viser effekten på
Side 64 af 80
den konsoliderede balance, og de belyser ikke om effekten er væsentlig eller uvæsentlig for
årsregnskabet. Og hvis man tager fat i Aalborg Portland A/S, der egentlig viser den talmæssige
effekt på hele regnskabet, men vælger at sige det er uvæsentligt for årsregnskabet og derfor
vælger ikke at foretage tilpasninger i sammenligningstal samt hoved- og nøgletal. Det viser
endvidere
at
væsentlighedsbetragtning
i
virksomhederne
er
individuelle
og
der
i
regnskabsstandarden ikke defineret, hvornår en ændring er væsentlig for en virksomhed.
Ved gennemgang af virksomheder, er det tydeligt, at der forskellige måder at tolke IFRS 11 på.
Ikke i forhold til indregning, men i forhold til hvad de hver især mener, at der bør oplyses i
årsregnskaberne. Det er igen en væsentlighedsbetragtning i de enkelte virksomheder.
Ovenstående analyse viser, at forskningen af tallene har haft samme effekt på alle udvalgte
årsregnskaber, men det er dog ikke muligt at sammenligne på tværs af udvalgte årsregnskaber,
da det er virksomheder fra forskellige brancher, men det giver et bredt indblik i
implementeringen i Danmark.
Side 65 af 80
8
Konklusion
Afhandlingens formål er at få et indblik i, hvordan den internationale regnskabsstandard IFRS 11
er
implementeret
i
undersøgelsesspørgsmål
Danmark.
til
I
problemformuleringen
besvarelse
af
er
afhandlingens
der
opstillet
fem
problemformulering.
Undersøgelsesspørgsmålene vil blive besvaret i kronologisk rækkefølge, hvorefter der vil gives
en samlet konklusion på problemformuleringen.
Oprindelig startede det hele som et forskningsprojekt i 2004 mellem AASB og IASB. Det blev
efterfølgende et projekt mellem FASB og IASB. Der var fokus på to aspekter; 1. definitionen af
joint venture og 2. indregning af joint venture. Formålet var at reducere forskellen mellem IFRS
og US GAAP, hvor IFRS havde valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering og
US GAAP indregner efter den indre værdis metode. To identiske transaktioner kunne derfor
indregnes forskelligt, hvorfor der ikke vil være sammenlignelighed i årsregnskaber. I forbindelse
med udarbejdelsen af IFRS blev ED 9 sendt i udkast til udvalgte virksomheder. Høringssvarene
fra rådgivere, der er anvendt i denne afhandling, er enig i, at der burde arbejdes med definitionen
og indregning af joint ventures, men at ED 9 ikke var gennemarbejdet og analyseret nok til at
kunne konkludere på, om det vil være optimalt at fjerne pro rata-konsolideringen.
Definitionen på et joint arrangement i henhold til IFRS 11 En fælles ordning er en ordning, hvori
to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Definitionen er identisk med IAS 31.
Kendetegnet ved en fælles ordning er, at de er bundet af en kontraktlig aftale og at to eller flere
parter har fælles bestemmende indflydelse. Dette er uanset om det er efter IFRS 11 eller IAS 31.
I IFRS 11 er der kun to enheder; joint operation og joint venture og hvor det efter IAS 31 tre
enheder; jointly controlled operations, jointly controlled assets og jointly controlled entities. Det
er vurderet, at hvis en fælles ledede virksomhed var omfattet af IAS 31, vil den også være den
efter IFRS 11. Det afgørende for klassificering af enheder efter IFRS 11 er hvilke rettigheder og
forpligtelser, hvor det efter AS 31 var mere vægt på den juridiske form.
Joint operations skal efter IFRS 11 indregnes efter forholdsmæssig konsolidering i henhold til de
gældende internationale regnskabsstandarder inden for regnskabsposten. Lignende enheder
skulle efter IAS 31 indregnes efter pro rata-konsolidering. Joint venture havde efter IAS 31
valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, dog
anbefalede IAS 31, at der blev anvendt pro rata-konsolidering. Efter IFRS 11 er det kun muligt at
anvende den indre værdis metode. Virksomheder, der har kapitalandele i joint arrangements, skal
angive en række oplysninger i henhold til IFRS 12 afsnit 20-23 for de joint ventures, der
Side 66 af 80
vurderes at være væsentlig individuelt for årsregnskabet. I forbindelse med udarbejdelsen af
IFRS 11 blev der lavet forskning indenfor området, hvor det viser at aktiver, passiver, indtægter
og omkostninger vil være faldende i overgangsperioden, da joint venture fremadrettet kun vil
være indregnet på én linje fremfor linje for linje. Forskningslitteratur henviser til en tidligere
artikel, hvor det er belyst, at den indre værdis metode er mere informativ end pro ratakonsolidering. Årsagen kan forklares med, at fællesledede aktiver og forpligtelser ikke lever op
til kontrolkriteriet i henhold til begrebsrammens punkt 49. Derudover menes det, at det er forkert
at indregne en forpligtelse i venturedeltagerens årsrapport før det er sandsynligt, at virksomheden
har en egentlig forpligtelse. IAS 31 anbefalede at anvende pro rata-konsolidering med den
begrundelse, at det afspejler bedre indholdet og den økonomiske realitet af kapitalandelen.
I afhandlingen problemformulering er der stillet spørgsmålstegn ved hvilken indregningsmetode
er mest informativ ved indregning af et joint venture ud fra begrebsrammens primære kvalitative
karakteristika; forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Det vil for den
eksterne regnskabsbrugere ikke være et mere forstående årsregnskab ved anvendelse af den ene
indregningsmetode fremfor den anden. Virksomheden skal oplyse indregningsmetode og angive
de påkrævede oplysning uanset hvilke metode der anvendes. Relevansen vil endvidere heller
ikke være påvirket af den ene indregningsmetode frem for den anden. Det vurderes, at såfremt et
joint venture er væsentligt for årsregnskabet som helhed og dermed vil det være relevant at
foretage oplysninger i henhold til IFRS 12. Det vil ikke her være afgørende for om der anvendes
pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode. Pålideligheden kan være påvirket af om
der anvendes den ene indregningsmetode fremfor den anden. Det er især kontrolkriteriet, der
sættes spørgsmålstegn ved, når der anvendes pro rata-konsolidering. Virksomheden har ikke
kontrol over aktiver og forpligtelser, men kun bestemmende indflydelse og har mulighed for
påvirkning. Når et joint venture er en særskilt enhed, har det mulighed for, at oprette aftaler og
kontrakter i eget navn. Venturedeltagere kan derfor indregne et aktiv, som de ikke har kontrol
over, hvorfor det vurderes at årsregnskabet ikke er pålideligt. Ved anvendelse af pro ratakonsolidering vil det ikke være muligt at sammenligne årsregnskaber, der er underlagt
bestemmelserne efter US GAAP, da disse virksomheder indregner efter den indre værdis
metode. Det kan derfor konkluderes, at indregning efter den indre værdis metode er mere
informativ end pro rata-konsolidering, da pålidelighed og sammenlignelig vil være opfyldt.
Mange virksomheder anvender joint ventures i forbindelse med at udvide deres aktiviteter i
udlandet, hvorfor det er vigtig at kunne foretage sammenligner af lignende virksomheder.
Side 67 af 80
Den forskning, der er lavet i forbindelse udarbejdelse af IFRS viste, at aktiver, passiver,
indtægter og omkostninger ville falde ved overgangen fra pro rata-konsolidering til den indre
værdis metode. Ved gennemgang af de udvalgte virksomheder kan det konkluderes, at der er
overensstemmelse med forskningslitteraturen. For fire ud af de seks årsregnskaber, der er valgt
til analysen, er det kun minimal med tilpasning af tallene der er foretaget, hvilket også kan ses på
nøgletallene der er beregnet for alle seks virksomheder. For Monberg & Thorsen A/S samt
Højgaard Holding A/S, er der foretaget væsentlige tilpasninger, da deres fælles ledede
virksomhed er deres primære aktivitet og derfor har det en væsentlig betydning i deres regnskab
samt på nøgletallene.
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af udvalgte virksomheden har defineret nogle af deres joint
ventures som værende væsentlige og derfor har pligt til at oplyse i henhold til IFRS 12. Der er
samtidig stor forskel på hvor mange oplysninger de enkelte virksomheder angiver i deres
årsregnskaber i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 og øvrige internationale
regnskabsstandarder. Det er i virksomhederne et spørgsmål om væsentlighedsbetragtning.
Samlet set er implementeringen af IFRS 11 foretaget som den skal, og virksomhederne har
anerkendt at de har andele i et joint venture og derfor skal indregne efter den indre værdis
metode.
Men
afhandlingen
har
endvidere
vist,
at
det
er
et
spørgsmål
om
væsentlighedsbetragtning for hvor meget virksomhederne vælger at oplyse i deres årsregnskaber.
Ingen af udvalgte virksomheder har valgt at angive oplysninger i henhold til IFRS 12, og dette på
trods af at to af udvalgte virksomheder har joint venture som deres primære aktivitet. Det kan
også konkluderes at indregning efter den indre værdis metode er mere informativ end pro ratakonsolidering, og der opnås større sammenlignelighed på markedet og årsregnskaberne er
pålidelige. Analysen kan ikke generaliseres i Danmark, men den kan give et indblik i hvordan
IFRS er blevet modtaget og tolket i Danmark i forskellige brancher.
Side 68 af 80
9
Perspektivering
Som afslutning på afhandlingen vil jeg perspektivere over emner/problemstillinger jeg har fundet
relevante og interessant i forbindelse med besvarelsen af problemformulering i indeværende
afhandling.
Det
kan
diskuteres
om
udvalget
af
årsregnskaber
til
brug
for
analysedelen
i
undersøgelsesspørgsmål 5 er omfattende nok til at kunne generalisere på implementeringen af
IFRS 11 i Danmark. Men det har givet et indblik i, hvordan regnskabsstandarder er modtaget i
Danmark. Men det kunne være interessant at udvide stikprøven og dermed få mere korrekt
billede af implementeringen i Danmark samt få belyst om de seks udvalgte årsregnskaber til brug
for afhandlingen er nok til at kunne generalisere implementeringen.
Størstedelen af danske virksomheder aflægger deres årsrapport efter bestemmelserne i
årsregnskabsloven, og derfor kunne en anden interessant problemstilling være at se på forskellen
fra IFRS og til årsregnskabsloven ved indregning af joint arrangements.
Figur 17 – Indregning af kapitalandele i dattervirkosmheder, associerede virksomheder og joint
ventures i henhold til ÅRL, Kilde: Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven 2014/15
Figuren illustrerer at, jf. ÅRL indregnes kapitalandele som udgangspunkt efter kostprismetoden,
men der er mulighed for indregning af joint ventures efter pro rata-konsolidering efter ÅRL § 34,
hvis den leder disse virksomheder sammen med flere andre og hæfter fuldt ud. Virksomheden
skal indregne og måle posterne efter egen anvendt regnskabspraksis.152 Det forslås i udkastet til
den nye årsregnskabslov at § 34 bør ophæves. Baggrunden for dette er, at bestemmelser ikke er i
152
Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven 2014/15, side 597-598
Side 69 af 80
overensstemmelse med det nye regnskabsdirektiv. Kapitalandele i joint ventures skal derefter
indregnes og måles til enten kostpris, dagsværdi eller den indre værdis metode.153 Den 1. juni
2015 foretog folketinget en større ændring i årsregnskabsloven, hvor blandet andet at § 34
ophæves.154 På trods af § 34 ophæves, vil der stadig kunne være forskelle på hvordan joint
ventures indregnes efter IFRS og ÅRL, hvorved det kan opstå problemer med
sammenlignelighed på det danske marked.
153
154
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L117/20141_L117_som_fremsat.pdf, side 58
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170627, nr. 46
Side 70 af 80
Litteraturliste
Hjemmesider, publikationer og artikler:
·
·
http://www.iasplus.com/en/news/2011/May/news6910
·
Basis for Conclusions on exposure drafr, ED 9 Joint Arrangements, september 2007
http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/BasisCED9.pdf
·
Exposure Draft, ED 9 Joint Arrangements, september 2007
http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/EDraftED9.pdf
·
Draft Illustrative examples, ED 9 Joint Arrangements, september 2007
http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/DraftED9.pdf
·
·
KPMG, First Impressions: Joint Arrangements, May 2011
http://www.kpmg.com/SG/en/IssuesAndInsights/ArticlesPublications/Documents/1stImp
ressionsJointArrangements.pdf
·
Project Summary and feedback Statement IFRS 11 Joint Arrangements, May 2011
http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/Joint-Ventures/IFRS-11-JointArrangements/Documents/Joint_Arrangements_FeedbackstatementMay2011.pdf
·
Roger C. Graham, Raymond D King and Cameron K. J. Morril: Decision Usefulness of
alternative Joint Venture Reporting Methods
·
Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder 2013
·
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L117/20141_L117_som_fremsat.pdf
·
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170627
·
Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven, EY’s praktiske guide til forståelse af loven,
1.udgave 2014/15
Side 71 af 80
Høringssvar:
Anvendte høringssvar i opgaven, er hentet via nedenstående link.
·
http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Comments/Pages/Comment-Letters.aspx
-
CL17 PricewaterhouseCoopers
-
CL39 Ernst & Young
-
CL61 Deloitte Touche Tohmatsu
-
CL72 BDO
-
CL97 Foreningen af statsautoriseret Revisorer (FSR)
-
CL113 KPMG
Lovgivning, begrebsramme samt vejledning hertil
·
Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder IFRS for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven
·
IASB, IFRS 11 – Fælles ordninger, som ændret ved KFO 2013-04-04 nr. 313
·
IASB, IAS 31 – Kapitalandele i joint ventures, som ændret ved KFO 2012-12-11 nr.
1255
·
IASB IFRS 10 – Koncernregnskaber, som ændret ved KFO 2013-11-20 nr. 1174
·
IASB IFRS 12 – Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, som ændret ved
KFO 2013-11-20 nr. 1174
·
IASB, IAS 8 – Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl,
som ændret ved KFO 2012-12-11 nr. 1255
·
Anbefalinger og nøgletal 2015
Bøger:
·
Reinecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray ”Den gode opgave – Håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser”, 4. udgave, 2. opslag 2014,
Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-1521-7
·
Andersen,
Ib,
”Den
skinbarlige
virkelighed
–
vidensproduktion
i
samfundsvidenskaberne”, 5. udgave 2013, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-1650-4
Side 72 af 80
Årsregnskaber:
·
Arkil Holding A/S, Årsrapport 2014
·
Aarlborg Portland A/S, Årsrapport 2014
·
Højgaard Holding A/S, Årsrapport 2014
·
Monberg & Thorsen A/S, Årsrapport 2014
·
A.P. Møller-Mærsk A/S, Årsrapport 2013
·
Dong Energy A/S, Årsrapport 2013
Figuroversigt
·
Figur 1 – Illustration af afhandlingens opbygning, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 2 – Illustration af eksterne regnskabsbrugere af årsregnskaber, Kilde: egen
tilvirkning
·
Figur 3 – Illustration af årsregnskabers kvalitative egenskaber, Kilde: egen tilvirkning
·
·
Figur 4 – Project Milestones, Kilde: http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASBProjects/Joint-Ventures/Pages/Joint-Ventures.aspx
Figur 5 – Vurdering af fælles bestemmende indflydelse, Kilde: IFRS 11.B11
·
Figur 6 – Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og
forpligtelser i henhold til ordningen, Kilde: IFRS 11.B21
·
Figur 7 – Beslutningstræ til klassificering af fælles ordning, Kilde: Videregående
regnskab for 2015 slide 5
·
Figur 8 – Illustration af ændringer fra IAS 31 til IFRS 11, Kilde: KPMG First
Impressions: Joint arrangements
·
Figur 9 – Klassifikation og indregning af Joint Arrangements og Joint Ventures, Kilde:
KPMG, First Impressions, Joint Arrangements
·
Figur 10 – Pro rata-konsolidering versus den indre værdis metode, Kilde: Decision
Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 125
·
Figur 11 – Nøgletal Arkil Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 12 – Nøgletal Aalborg Portland A/S, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 13 – Nøgletal Højgaard Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 14 – Nøgletal Monberg & Thorsen A/S, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 15 – Nøgletal A.P. Møller-Mærsk A/S, Kilde: Egen tilvirkning
·
Figur 16 – Nøgletal Dong Energy A/S, Kilde: Egen tilvirkning
Side 73 af 80
·
Figur 17 – Indregning af kapitalandele i dattervirkosmheder, associerede virksomheder
og joint ventures i henhold til ÅRL, Kilde: Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven
2014/15
Tabeloversigt
·
Tabel 1 – Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning, Kilde: IFRS 11.B27
Bilag
·
Bilag 1 – Arkil Holding A/S, note 1 anvendt regnskabspraksis
Side 74 af 80
·
Bilag 2 - Aalborg Portland A/S, Note 33 Accounting policies side 59
Side 75 af 80
·
Bilag 3 - Højgaard Holding A/S, Note 1 Anvendt regnskabspraksis, side 21,
Side 76 af 80
·
Bilag 4 – Monberg & Thorsen A/S, Note 24, effekt af ændringen af regnskabspraksis,
side 29
Side 77 af 80
·
Bilag 5 - Figur 15 – Note 31 effekt af ændringer i regnskabspraksis på den konsoliderede
balance, side 139-140
Side 78 af 80
Side 79 af 80
·
Bilag 6 - Note 7.11 Effekt af implementering af IFRS 11, side 100
Side 80 af 80

Joint Arrangements - PURE

Transcription

Similar documents

Referat fra generalforsamlingen 2014

Vurdering af IFRS 15 i forhold til software branchen - PURE

pjecen om regnskabs uddannelsen som pdf

Forum for Sygehusteknik og arkitektur, FSTA

Hans Peter Møllgaard - Copenhagen Business School

SELSKABSMEDDELELSE 28. marts 2014 Nr. 4/2014 MÅ IKKE

Så tilfredse er forældrene med skolen