Referat af 23. september 2015 - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
MØDEREFERAT
Forum
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
Møde afholdt:
Onsdag den 23. september 2015 - møde nr. 122
Sted:
Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Zoologisk samling, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl.
13.00 – 16.00
Louise Berntsen
29. SEPTEMBER 2015
AFDELING FOR UDDANNELSE OG
STUDERENDE
BLEGDAMSVEJ 3 B
Referent:
Til stede:
Peter Holm, Stine Jacobsen, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen og
Mette Olaf Nielsen
Bonnie Edahl Hoelstad, Sofie Stistrup, Sebastian Bue Qvist Hoelgaard
2200 KØBENHAVN N
TLF
29624064
DIR
29624064
[email protected]
REF: LOB
SAG: 014-0070/12-3012
Sagsnr. oplyses ved henv.
Øvrige tilstedeværende:
Louise Berntsen (sekretær)
Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab)
Afbud:
Christian Fink Hansen, Johannes Fogh, Jeanne Wirenfeldt Johannesen og
Tina Sødring
Dagsorden
1. Dagsorden for mødet ca. kl. 13.00
2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 121 den 27. august 2015 (bilag)
ca. kl. 13.05
3. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for
kandidatuddannelsen i Animal Science (bilag) ca. kl. 13.10
4. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for
bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl. 13.25
5. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern censur for
kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl. 13.45
6. Orientering og drøftelse af den nationale turnusakkreditering - dokumentationsrapport for bachelor og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin -
(bilag) ca. kl. 14.00
7. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Animal Science (bilag) ca.
14.25
8. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Veterinærmedicin (bilag)
ca. 14.35
9. Orientering om Uddannelsesredegørelse CACS (bilag) ca. kl. 14.45
Evt. deltagelse af studieleder Annemarie Thuri Christensen
10. Orientering om Uddannelsesredegørelse MVPH (bilag) ca. kl. 14.55
Evt. deltagelse af studieleder Jens Frederik Gramstrup Agger.
11. Indstilling af valgtovholder for studienævnet (bilag) ca. kl. 15.05
12. Fortroligt punkt ca. kl. 15.15
V. Carsten Sestoft
A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
121 den 27. august 2015 (bilag)
B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT bilag)
Bemærk, at der primært vil blive prioriteret tid til drøftelse af de sager, hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde,
at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillin-
SIDE 2 AF 18
gen er det markeret med gult, hvis der er sager af principiel karakter,
der vil blive kommenteret til mødet.
13. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl.15.25
Studieleder Animal Science:
Studieleder Veterinærmedicin:
-
Status på bæredygtighed
14. Orientering fra Uddannelsesråd (bilag)ca. kl. 15.35
15. Meddelelse ca. kl. 15.40
A. Censor beretning fra Det Veterinærvidenskabelige censorkorps (bilag)
B. Brev til Ulla Weber om at ansøgning om at Veterinæruddannelserne skal være Sundhedsvidenskabelige (bilag)
16. Evt. ca. kl. 15.50
Ad. 1. Dagsorden for mødet
Ingen tilføjelser.
Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 121 den 27. august 2015
Der var en tilføjelse/uddybning til s. 23. under punkt 6. Indstilling/beslutning drøftelse af ændringer for veterinærmedicin v. Peter Holm.
Under ændringer vedr. eksamensform i Infektionsmikrobiologi burde der
have stået, at eksamensformen skal sikre, at de alle studerende eksamineres i
et bredere udsnit af kursets fagområde. Eksamen skal afspejle, at kurset ses
som et fagområde.
SIDE 3 AF 18
SIDE 4 AF 18
Ad. 3. A. Besparelse på censurudgifter og kvalitetssikring af eksaminer
- bemærkninger til dekanatet
FLT har den 22. september drøftet dekanatets beslutning vedr. besparelse på
censurudgifterne (med følgende bilag i kurssiv):
SUND har i 2015 arbejdet målrettet på at tilpasse budgettet for de kommende år således, at der i 2017 er balance mellem indtægter og udgifter
med hensyn til fakultetets finanslovsmidler. Det har krævet besparelser på
både institutter, administration og tværgående puljer.
Vi ved, at der med den nye finanslov vil komme beskæringer af tilskuddene
til uddannelse og muligvis forskning, så SUND står overfor en periode, hvor
en prioritering af vores aktiviteter kommer i allerforreste række.
Under udarbejdelsen af budget 2015 besluttede FLT, at SUND skulle reducere udgifterne til ekstern censur, men der blev ikke ved den lejlighed taget
stilling til udmøntningen af den foreslåede besparelse.
Arbejdet med budget 2016 er i fuld gang, og i den forbindelse er forbruget
af ressourcer til ekstern censur atter blevet aktuelt.
Dekanatet ønsker, at effektiv læring og undervisning af høj kvalitet skal
styrkes og vurderer, at anvendelsen af de frisatte ressourcer i forbindelse
med reduktion i anvendelsen af ekstern censur ikke skal indgå som en besparelse på budget 2016, men i stedet skal anvendes til at fastholde SUNDs
satsning indenfor digital understøttelse af undervisningen.
Det er vanskeligt at vurdere, om den eksterne censur reelt bidrager til den
løbende udvikling af SUNDs kurser og undervisning. Eksempelvis skal
SUND i forbindelse med udarbejdelse af de årlige uddannelsesredegørelser
inddrage censorredegørelserne, men i mange tilfælde eksisterer de ikke, eller også er deres indhold mangelfuldt.
På SUND anvendes den eksterne censur i overvejende grad til summativ
feedback. Altså at give en karakter ved en eksamen. SUND ønsker med sin
satsning på en mere konsekvent anvendelse af IKT-støttet læring at udvikle
og styrke den normative feedback, som inkluderer en løbende feedback på
den enkelte studerendes læring gennem et undervisningsforløb. Lidt forenklet er ønsket altså at flytte ressourcer fra karaktergivning til læring.
Dekanatet har i den forbindelse besluttet at brugen af ekstern censur på de
enkelte uddannelser skal justeres således, at maximalt 35 til 40 pct. af uddannelseselementerne afsluttes med brug af ekstern censur.
Hvad siger bekendtgørelsen?
Af eksamensbekendtgørelsen fremgår det, at mindst 1/3 af alle prøver skal
være dokumenteret ved ekstern censur. Eksamener med ekstern censur skal
dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Eksamener kan bedømmes med ekstern censur
eller internt med en eller flere eksaminatorer.
Ændring i anvendelse af ekstern censur
På SUND har der været en tradition for at benytte ekstern censur i et betydeligt større omfang end det krævede. For at få nedbragt udgifterne skal det
samlede niveau for ekstern censur nedbringes. Det ændrede niveau for ekstern censur skal implementeres med de nye studieordninger fra studieåret
2016/2017.
Alle studienævn bedes gennemgå uddannelsernes eksamener og foretage en
samlet vurdering af, hvilke eksamener der i fremtiden skal være med ekstern
censur. Ved ændring af censurformen skal studienævnene også overveje, om
eksamensformen evt. skal ændres.
I videst mulig omfang skal ekstern censur erstattes af intern prøve med én
eksaminator, da ændring fra ekstern censur til intern prøve med flere eksaminatorer ikke er en reel besparelse, men blot flytter udgiften fra fakultetsniveau til institutterne.
Kvalitetssikring
Ekstern censur har til formål at kvalitetssikre de eksamener, der afholdes.
Studienævnene skal derfor overveje, om der ved et lavere niveau for ekstern
censur er behov for, at vi på anden vis sikrer kvaliteten af SUNDs eksamener. Studienævnene bedes derfor melde tilbage til AUS via studienævnssekretæren, om de mener, at der er behov for at iværksætte andre kvalitetssikrende tiltag senest 1. november 2015. Er der eksempelvis behov for, at
SUND udvikler et koncept med interne eller eksterne partnere/censorkorps,
der bidrager til godkendelse af eksamenssæt, deltager i stikprøvekontrol af
enkelte eksamener og eksaminationer på eksamener uden censur. Af hensyn
til de studerendes retssikkerhed bør der ved mundtlige prøver altid anvendes mere end én bedømmer.
Implementering
Studienævnene tager stilling til eksamensformen og anvendelse af censur.
Studienævnene skal udarbejde en plan for, hvilke eksamener der skal afvikles med ekstern censur. Planerne skal fremlægges for dekanatet senest 1. februar 2016 for hele uddannelsen, så justeringen kan træde i kraft med studieåret 2016/2017.
Ved godkendelse af de samlede planer for anvendelse af ekstern censur vil
der blive lagt vægt på, at ændring af eksamensformer ikke vil betyde øgede
udgifter samlet set på eksamensområdet i form af fx øget anvendelse af intern censur eller øget antal og varighed af eksamener.
SIDE 5 AF 18
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab havde følgende
bemærkninger vedr. kvalitetssikring – der skal fremsendes til dekanatet senest den 1. november 2015:
Studienævnet mener, at samarbejdet med kursusansvarlige og de beskikkede
censorer et meget vigtigt led i kvalitetssikringen af kurser og eksaminer og
samtidig bidrager til øget tilknytning mellem især kandidatuddannelsen og
erhvervet.
På veterinærområdet, som netop har gennemført omfattende besparelser om
undervisningen, herunder antallet af undervisnings- og vejledningstimer, anser studienævnet det for fagligt uforsvarligt at gennemføre besparelser, såfremt dette medfører dårligere eksamenskvalitet. Uændrede eksamensbedømmelseskriterier og -kvalitet har netop været brugt som argument for, at
den gennemførte reduktion af undervisningsaktiviteten på veterinærområdet
ikke ville gå ud over den samlede uddannelseskvaliteten.
Ensretning af censurnormer:
I forbindelse med besparelse på ekstern censur bør det sikres, at der er en
gennemsigtighed på censurnormer, så censorer som minimum får den samme timesats for det samme arbejde. Studienævnet mener, at der formodentlig der kunne spares penge på censorudgifterne, såfremt SUND kunne forhandle fælles censornormer, som ligger tættere på nuværende veterinærer
censornormer, på plads for alle censorkorps.
Som det er pt., er der forskel på censortakster, for de forskellige censorkorps, som således ”belaster” censorbudgettet meget forskelligt:
Eksempel ved opgavegodkendelse til en 4 timers skriftlig eksamen:
•
En censor fra det veterinære censorkorps får 2 timer
•
En censor fra det farmaceutiske censorkorps får 4 timer
Eksempel ved retning af besvarelse fra en 4 timers skriftlig eksamen:
•
En censor fra det veterinære censorkorps får 60 min. for de første 5
opgaver, derefter 20 min pr. opgave
•
En censor fra det farmaceutiske og odontologiske censorkorps får 30
min. pr. opgave
•
En censor fra det medicinske censorkorps får 40 min. pr. opgave
SIDE 6 AF 18
Differentieret censur:
For at nedsætte udgifterne til ekstern censur og give mulighed for at bibeholde intern censur med reduceret arbejdsbyrde foreslår studienævnet indførelse af differentierede censurformer:
Ekstern censur:
A. Ekstern censur i relation til eksamensforberedelse:
Censor kvalitetssikrer eksamensopgaven og ”master besvarelsen”.
Denne type censur kan benyttes ved multiple choice eksamen og eksaminer med regneopgaver, kortsvars-opgaver og korte essayspørgsmål, hvor der kan formuleres en masterbesvarelse, som dækker karakteren ”12”.
B. Ekstern censur ved stikprøve af skriftlige opgaver:
Censor foretager stikprøvecensur af den samlede pulje af besvarelser. Censuren skal sikre det rette faglige niveau og at bedømmelserne har et ens niveau. En stikprøve censur kan omfatte en vis procentdel af opgaverne, eller fx udføres som den tidlige ”LIFE-model”
og omfatte alle de opgaver, som eksaminator har bedømt til at ligge
omkring beståelsesgrænsen, samt en procentandel af øvrige bedømmelser. Da sidstnævnte kræver, at eksaminator skal færdiggøre sine
bedømmelser inden censor kan få de udvalgte opgavesæt tilsendt,
kan denne form for stikprøvecensur ikke gennemføres med mindre
SUND tillader mere end de nuværende 14 dage fra eksamen til eksamenskarakteren skal foreligge.
C. Ekstern censur uden begrænsninger. Alle besvarelser bedømmes
som nu. Denne censurform er nødvendig ved mundtlig eksamen eller
ved skriftlige eksaminer med store essayopgaver, som fordrer komplekse besvarelser, der bedømmes efter ”7-trinsskala”.
A og B ville kunne kombineres.
Intern censur:
A. Intern censur i relation til eksamensforberedelse: Intern censor kvalitetssikrer eksamensopgaven og ”master besvarelsen”. Denne type
censur kan benyttes ved multiple choice eksamen og eksaminer med
regneopgaver, kortsvars-opgaver og korte essay-spørgsmål, hvor der
kan formuleres en masterbesvarelse, som dækker karakteren ”12”.
B. Intern censur ved stikprøve: Der foretages stikprøvecensur, så det
kun er en vis procentdel, der bedømmes af intern censor. Censuren
skal her sikre det rette faglige niveau, og at bedømmelsen har et ens
niveau. Jf. i øvrigt eksterncensur pkt. B.
C. Intern censur uden begrænsninger. Alle besvarelser bedømmes som
nu. Denne censurform er nødvendig ved mundtlig eksamen eller ved
SIDE 7 AF 18
skriftlige eksaminer med store essayopgaver, som fordrer komplekse
besvarelser, der bedømmes efter ”7-trinsskala”.
En nedsættelsen af ekstern censur til maksimalt 40 % af ETCS-vægtede eksaminer vil for Animal Science medføre, at kun specialet, men ingen af de
obligatoriske kurser, vil blive bedømt med ekstern censur. På Veterinærmedicin vil det medføre, at flere af de obligatoriske kernefaglige områder ikke
vil blive eksternt evalueret. På den veterinære kandidatuddannelse omfatter
dette såvel veterinærkliniske som -folkesundhedskurser, hvor de studerende
skal opnå autorisationsgivende Dag 1-kompetencer, der med dekanatets
rammer ikke vil blive eksternt vurderet.
Det er studienævnets klare opfattelse, at dette ikke er fagligt forsvarligt, og
at det for veterinæruddannelsen kan være en hindring for fortsat europæisk
akkreditering af uddannelsen, hvis ikke bedømmelsen af Dag 1 kompetencerne kan kvalitetssikres. Derfor foreslår studienævnet, at der bliver givet
mulighed for i studieordningerne at have roterende ekstern censur (uden at
dekanatet, hvert år skal tage stilling til en ny kursusbeskrivelse) på sådanne
obligatoriske kernekurser, således, at alle disse kurser kan blive ekstern censureret hvert 2, 3. eller 4 år iht. en ”ekstern censurplan”.
De studerende opponerede kraftigt imod konvertering af ”ekstern censur”
”ingen censur”, da de mente, at den enkelte kursusansvarlige dermed bliver
enerådende, hvad angår eksamensniveau og bedømmelse. Det studerende
anførte, at det kan potentielt kan gå ud over sikkerheden for fair og retfærdig bedømmelse af studerendes præstationer og for et stabilt eksamensniveau.
Peter Holm anførte, at de studerendes retssikkerhed ikke som sådan være
truet ved skriftlige eksaminer, idet klager over skriftlige bedømmelser vil
kunne medføre ombedømmelse ved anvendelse af eksterne bedømmere.
Transport og censorudgifter:
Studienævnet mener også, at man burde kunne spare udgifter til transport,
hvis der kom mere fokus på SKYPE-eksaminer, hvor censor ikke skulle
bruge transporttid.
Erfaringsmæssigt kan der spares transportomkostninger, hvis brug af censorer koordineres og samles på få dage i forbindelse med mundtlige eksaminer
ved bachelorprojekter og specialer. Især ved bachelorprojekter skal der ikke
benyttes censorer med specialistviden, men med mere generel faglig forståelse, og derfor kan en censor bruges til flere eksaminer.
SIDE 8 AF 18
Eksterne eksperter:
Studienævnet mener, at de ”eksterne eksperter”, der skal benyttes til kvalitetssikring bør være de beskikkede censorer. Det giver ikke mening at opbygge et parallelt korps af eksperter. Med hensyn til de ”interne eksperter ”
bør der ikke opbygges et egentligt korps, da det kræver ressourcer at vedligeholde lister mv., hvilket vil belaste det faglige miljø yderligere.
COBL som selvbærende økonomisk enhed:
Studienævnet mener, at COBL burde være økonomisk selvbærende – dvs.
kunne tjene størstedelen af egen løn ind.
Ad. 3. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern
censur for kandidatuddannelsen i Animal Science
Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 40 ECTS
(jf. bekendtgørelse) og maksimum 48 ECTS (Dekanats beslutning om loft
på 40 % af uddannelsens ECTS).
Studienævnet indstiller, at Animal and Equine Production Science 15 ECTS
og speciale (45 og 30 ECTS) bedømmes med ekstern censur. Det vurderes,
at Animal and Equine Production Science er så central et kursus i uddannelsen, at det bør tildeles ekstern censur. Der er ikke nok med specialet.
Animals and Sustaniability, som hidtil har været eksternt bedømt, indstilles
til bedømmelse med intern censur.
Se i øvrigt studienævnets bemærkning ovenfor angående ”Roterende ekstern
censur”.
Det skal bemærkes, at så længe der fortsat vil være studerende, som kan
skrive speciale på 30 ECTS efter gældende studieordning, kan nuværende
censurbelastningen ikke ændres, da uddannelsen så ikke vil opfylde bekendtgørelsens krav.
SIDE 9 AF 18
Oversigt over kandidatkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017
Navn og nummer
Kandidatuddannelsen
Compulsory:
SASAxxx (NYT nr)
Animal and Equine Production Science
SASANYT
Animals and Sustaniability/
Animals in Society
SASA10150
Experimental Animal Nutrition and Physiology
Bedømmelse
7Bestået /
trinsskala ikke bestået
15
15
7,5
7,5
7.5
Restrictet elective minimum 30 ECTS
SASA10154
15
Advanced Animal and Equine
Production Science
SASA10137
15
Nutrition and Management of
Companion and Exotic Animals
SBIK10198
15
Animal Parasitology
SASA10156
7,5
Advanced Quantitative Methods in Herd Management
SASA1400 Quantitative Ge15
nomics, Breeding and Systems
Biology
SASA10147
7,5
Ethology
SBIK1015U
7,5
Parasitic Zoonoses
Kandidatspeciale
Sum for uddannelsen er 120
ECTS
Censur
Intern
Ekstern
45
7.5
15
15
15
7,5
15
7,5
7,5
45
60
SIDE 10 AF 18
Mindste krav
80 ECTS
40-48
ECTS
1/3
2/3
Ad. 4. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern
censur for bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin
Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 60 ECTS
(jf. bekendtgørelse) og maksimum 72 ECTS (Dekanats beslutning om loft
på 40 % af uddannelsens ECTS).
Studienævnet indstiller, at det alene er slutfag, der bør have ekstern censur.
Studienævnet mener dog ikke, at ”ingen censur” med kun én bedømmer kan
erstatte ”ekstern censur”, men indstiller, at ekstern censur generelt erstattes
af intern censur. De berørte kursusansvarlige anmodes om at tage stilling til,
hvorvidt en reduceret censurform, som foreslået ovenfor, kan være en faglig
og ressourcemæssig forsvarlig mulighed på deres kursus.
Som resultat af studienævnets indstilling vil BA-kurser, der skal uddanne de
studerende i specifikke Dag 1 kompetencer, som ikke bliver yderligere indlært og evalueret som del af senere kurser, blive prioriteret. Hvorimod eksaminer, som er en del af førsteårsprøven og som hidtil har haft ekstern censur, ikke længere kan opretholde ekstern censur.
Oversigt over bachelorkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017 (se
forklaring nedenfor):
Navn og nummer
Bacheloruddannelsen
SVEB13001
Veterinær etik og videnskabsteori (1. årspr)
NPLB13006
Veterinær zoologi (1. årsp)
SVEB13013
Veterinær kemi og biokemi
Bedømmelse
7Bestået
trins / ikke
ska- bestået
la
4,5
3
7,5
Censur
Ingen Intern
censur
4,5
mundtlig
3 MCQ
7,5 PB
Korte
ekstern
SIDE 11 AF 18
(1. årspr)
Kemi/Biokemi del 1:
SVEB13013E (3,75 )
Kemi del 2: SVEB13014E
(3,75)
3) SVEB13000
Cytologi og almen histologi
(1 årspr)
SVEB11001
Veterinær genetik (1 årspr)
svar*
7,5
30
SVEB13002
Immunologi, almen patologi
og patofysiologi
15
SVEB13018U
Veterinær farmakologi og
farmaci
15
SVEB13016
Infektionsmikrobiologi
15
SVEB13003
Basal statistik og epidemiologi
Basal statistik: SVEB13003E
Epidemiologi: SVEB13004E
SVEB13015
Husdyravl
7,5
SVEB13005
Husdyrernæring
7,5 PB
Korte
svar*
7,5 PB
Korte
svar*
30
PB skr
+ skr.
pr.
Korte
svar i
Spot*
7,5
Anatomi og fysiologi (1.
årspr)
Ikke besluttet bedømmelsesform
SIDE 12 AF 18
30
15 PB
Korte
svar*
15
Korte
svar¤
15
mundtlig
7,5PB
Korte
svar*
3
4,5
3 PB
Korte
svar
4,5 PB
Korte
svar¤ ?
SVEB13006
Mikrobiel fødevaresikkerhed
7,5
SVEB10403
Speciel patologi og fjerkræsygdomme
SVEB13010
Basal klinisk teori– store
husdyr
SVEB13009
Basal kliniske teori – mindre
husdyr
SVEB10408
Besætnings- og folkesundhed
15
7,5 PB
Korte
svar¤
15 PB –
Pr. skr. +
pr.
7,5 PB
Essay +
MCQ
7,5 PB
Essay +
MCQ
7,5
7,5
7,5
SVEB13011
Retsmedicin og Forsøgsdyrskundskab
Retsmedicin: SVEB13011E
(1)
Forsøgsdyrskundskab:
SVEB13012E (1)
SVEB13007
Anvendt etologi
2
3
7,5 PB
Korte
svar*
2 PB
Korte
svar*
3 PB
Korte
svar*
?
SVEBBACH1
Veterinært bachelorprojekt
10
10
Sum for uddannelsen 180
ECTS
137,
5
EC
TS
120
EC
TS
2/3
67
ECTS
Mindste krav
60-72
ECTS
1/3
Forklaring til skema:
Kurser, hvor ECTS er markeret med gul, er indstillet til at overgå fra ”ekstern censur” til en eller anden form for reduceret ”intern censur”. Studienævnet ønsker, at de kurser de er markeret med * kan overveje en knap så
krævende censurform, f.eks. ”intern censur i relation til eksamensforbere-
SIDE 13 AF 18
delse” eller ”intern censur ved stikprøve”, jf. det oplæg der sendes til dekanatet. Ligeledes anmodes kursusansvarlige på de kurser, der er markeret
med ¤, om at overveje en reduceret ekstern censurform f.eks. ”ekstern censur i relation til eksamensforberedelse” eller ”ekstern censur ved stikprøve”,
jf. det oplæg der sendes til dekanatet.
Studienævnet mener ikke, at der skal spares på de studerende forsvar af bachelorprojekter. Bachelorprojektet på BA-veterinæruddannelsen er eneste
kursus, hvor den studerende trænes og bedømmelse i akademisk formidling.
Den endelige tilbagemelding fra de kursusansvarlige behandles på mødet til
december, hvor de generelle ændringer til kursusbeskrivelser behandles.
Ad. 5. Drøftelse af indstilling af reduktion af eksaminer med ekstern
censur for kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin
Dekanatet har besluttet, at censuren skal reduceres til minimum 50 ECTS
(jf. bekendtgørelse) og maksimum 60 ECTS (Dekanats beslutning om loft
på 40 % af uddannelsens ECTS).
Studienævnet indstiller, at der udover specialet skal være ekstern censur på
de obligatoriske kurser Medicin, kirurgi og reproduktion mindre husdyr,
Medicin, kirurgi og reproduktion store husdyr, hvor de studerendes teoretiske kliniske viden indlæres, samt på de obligatoriske rotationskurser, hvor
de praktiske autorisationsgivende Dag 1 kompetencer indlæres. I alt 105
ECTS (speciale 30 ECTS og øvrige kurser 75 ECTS).
Studienævnet ønsker, at de Dag 1. kompetencer, der er på uddannelsen, skal
testes med ekstern censur. Det er meget vigtigt, da det er en autorisationsuddannelse. Studienævnet er klar over, at dette ikke overholder Dekanatets
indstilling og foreslår derfor som alternativ, at der gives mulighed for rullende ekstern censur på de obligatoriske kurser som foreslået ovenfor.
Differentieringskurserne indstilles fremover til intern censur, da disse er
”valgfri” kurser.
Oversigt over kandidatkurserne og deres bedømmelsesformer 2016/2017 (se
forklaringen til under skemaet):
Navn og nummer
Bedømmelse
7Bestået
trins / ikke
Ingen
censur
Censur
Intern
Ekstern
SIDE 14 AF 18
skala
Kandidatuddannelsen
SVEK13005E
Medicin, kirurgi reproduktion – mindre husdyr
SVEK13004E
Medicin, kirurgi reproduktion – store husdyr
SVEK13001E
Veterinary Paraclinics
SVEK13006E
Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol
SVEK13003E
Veterinary Imaging
SVEK13002E
Akutmedicin, obstetrik,
intensive terapi og klinisk anæstesiologi
SVEK13007U
Almen klinisk praksis
familiedyr
SVEK13008E
Almen klinisk praksis
store husdyr
SVEK13009E
Veterinær retsmedicin
og husdyrvelfærdsvurdering
SVEK13013E
Familjedyrssygdomme
SVEK13010E
Biomedicine
SVEK13012E
Hestedifferentiering –
klinisk praksis
SVEK13113U
bestået
SIDE 15 AF 18
15
15 PB –
MCQ¤
15
15 PB –
Essays¤
7,5
7,5
Praktisk skriftlig¤
7,5
Pr. skr.¤
7,5
7,5
7,5
PB-MCQ¤
7,5
PB- MCQ¤
7,5
15
15
Løbende
15
15 MCQ¤ *
3,5
3,5
Skr.
absalon*
26,5
løbende
26,5
Mundl
26,5
Mundl
pr.
26,5
26,5
26,5
5
5
Besætningsrådgivning
og veterinær folkesundhed
SVEK13111E
Besætningssundhed
SVEK13112E
One Health
rapport
godk.
21,5
21,5
SIDE 16 AF 18
21,5 PB
essay
21,5
mundtligt forsvar
SVEK13020E
Veterinært kandidatspeciale
30
30
Sum for uddannelsen
er 150 ECTS
104
EC
TS
100
EC
TS
2/3
105 ECTS
Mindste krav
50 -60
ECTS
1/3
Forklaring til skema:
Kurser, hvor ECTS er markeret med gul, er indstillet til at overgå fra ”ekstern censur” til en eller anden form for reduceret ”intern censur”. Studienævnet ønsker, at de kurser, der er markeret med * kan overveje en knap så
krævende censurform, f.eks. ”intern censur i relation til eksamensforberedelse” eller ”intern censur ved stikprøve”, jf. det oplæg der sendes til dekanatet.
Ligeledes anmodes kursusansvarlige på de kurser, der er markeret med ¤,
om at overveje en reduceret ekstern censurform f.eks. ”ekstern censur i relation til eksamensforberedelse” eller ”ekstern censur ved stikprøve”. jf. det
oplæg der sendes til dekanatet.
Ad. 6. Orientering og drøftelse af den nationale turnusakkreditering
(dokumentationsrapport for bachelor og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin)
Peter Holm orienterede om, at den uploadede turnusakkrediteringsrapport
ikke er færdig, men at der arbejdes på højtryk, da intern deadline for færdiggørelsen ligger i medio oktober. Rapporten bygger på oplysninger fra AVMA og EAEVE rapporten, og der er derfor ikke tale om en helt ny rapport
med nye oplysninger.
Den 10. december kommer Akkrediteringsinstitutionens ekspertpanel på besøg for at visitere og vurdere uddannelsen.
Ad. 7. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Animal Science
Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen.
Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport.
Ad. 8. Orientering om Uddannelsesredegørelse for Veterinærmedicin
Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen.
Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport.
Ad. 9. Orientering om Uddannelsesredegørelse CACS
Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen.
Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport.
Ad. 10. Orientering om Uddannelsesredegørelse MVPH
Rapporten indgår i turnusakkrediteringen og institutionsakkrediteringen.
Dekanatet godkendte rapporten den 22. september 2015.God rapport.
Ad. 11. Indstilling af valgtovholder for studienævnet
Dekanen har opfordret til, at der for hver studienævn vælges en valgtovholder, der kan rådgive studienævnet. Studienævnet har vurderet, at der ikke er
behov for en tovholder, da der er hidtil har været fredsvalg til det studienævnet.
Ad. 12. Fortroligt punkt
Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
121 den 27. august 2015. Ingen bemærkninger.
Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT bilag)
Se det fortrolige referat.
Ad. 13.Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv.
Studieleder Animal Science:
Igen meddelelser.
Studieleder Veterinærmedicin:
SIDE 17 AF 18
Dekanatet har godkendt, at der fremsendes en ansøgning om at gøre veterinæruddannelsen til en sundhedsvidenskabelig uddannelse. Studielederen vil
følge op på den videre proces.
Status på bæredygtighed:
Der er fortsat usikkerhed vedr. kursusbudgetter og rammerne for disse.
Vejledningen:
Mange henvendelser fra studerende, der var dumpet til Veterinær farmakologi og toksikologi.
Studiestartstravlhed.
Mange studerende har været bekymrede for speciale og de nye regler, hvor
de skal skrive i grupper.
Ad. 14. Orientering fra Uddannelsesråd
Der skal udarbejdes en redigeret strategi for Animal Science området.
Ad. 15. Meddelelse
Ad. A. Censor beretning fra Det Veterinærvidenskabelige censorkorps (bilag)
Studienævnet ønskede, at bemærkninger i beretningen vedr. Anatomi og fysiologi 1 og 2 og Medicin kirurgi store husdyr skal sendes til de kursusansvarlige, der skal redegøre for, hvordan de har ageret, eller vil agere, på kritikken fra censorerne.
Ad. B. Brev til Ulla Weber om, at ansøgning om at Veterinæruddannelserne
skal være Sundhedsvidenskabelige (bilag).
Ad. 16. Evt.
De studerende ønskede, at studienævnet snart satte ”Drøftelse af fagligt
skøn i forhold til studerende, der ønsker at tage kandidatfag på deres bacheloruddannelse” på dagsordenen. De studerende ville gerne udarbejde et oplæg.
Kvote II undersøgelsen blev også efterspurgt, men det er ikke klart, hvornår
den er helt færdig til drøftelse.
Mødet sluttede kl. 16.00.
Louise Berntsen
SIDE 18 AF 18