Præsentation af den nye kandidat uddannelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i
uddannelsesvidenskab
Studieordningen for kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab (2013) er udarbejdet
af Studienævnet for Uddannelse og Pædagogik og godkendt af Dekanen for Arts den XXXX-XXXX. Studieordningen træder i kraft den 01-03-2013.
Kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab giver ret til titlen: Cand.soc. i
uddannelsesvidenskab (Master of Social Sciences in Education Science).
Uddannelsen, der er på 120 ECTS, er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik,
suppleret med censorer fra erhvervsøkonomi og statskundskab.
Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab retter sig mod kulturelle, sociale,
økonomiske, forvaltnings- og styringsmæssige forhold, der omkranser, betinger og
udvikler uddannelse, undervisning, læring og kompetencer. Kandidatuddannelsens fokus
er uddannelse i det komplekse samspil mellem samfund, institution/organisation og
individ. Uddannelse og kompetenceudvikling tenderer at have central og voksende
betydning i et samfund, der stiller krav om læring, udvikling og innovation, på såvel det
overordnede samfundsmæssige niveau, som på et institutionelt og organisatorisk niveau
og på et individ-, aktør- og enkeltpersonsniveau.
Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver de studerende grundigt kendskab til
uddannelsesvidenskabelig viden og teorier og til de metoder, der anvendes inden for
uddannelse, læring og kompetenceudvikling. En kandidat i uddannelsesvidenskab er i
stand til at identificere, analysere og kritisk forstå uddannelses- og læringsmæssige
problemstillinger, samt formulere og vurdere tiltag og løsninger på disse.
Kandidatuddannelsen kvalificerer til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt
erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling.
Uddannelsen muliggør tre specialiseringer, der på et analytisk og kritisk grundlag sigter
mod at uddanne kandidater, der:
o kan forvalte, administrere, udvikle og evaluere uddannelser uddannelsesforvaltning (UF).
o kan afdække, innovere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere tiltag målrettet
organisationens kompetenceudvikling, kreativitet og innovation – humane
ressourcer (HR).
o selvvalgt: fx internationalisering, formidling, mediering, herunder et
projektorienteret forløb (praktik).
Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har multidisciplinær karakter og
fundamenteres i elementer af sociologisk, pædagogisk, antropologisk, psykologisk,
filosofisk, økonomisk og forvaltningsmæssig viden. Den orienterer sig indholdsmæssigt
mod uddannelsessystemers opbygning og struktur, politik og styringsparadigmer,
opgaver, strukturer, forvaltning, jura, økonomi og ledelse, læring og
1
kompetenceudvikling, samt organisationer, kulturer og analyser af strategier,
videnspolitik- og økonomi. Kandidatuddannelsen kan indeholde et projektorienteret forløb
(praktik) på op til 30 ECTS-point.
Kompetenceprofil
Viden og forståelse
En kandidat i uddannelsesvidenskab har viden om:
o centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling,
herunder organisering, ledelse og forvaltning, samt kritisk forståelse og refleksion
over problemstillingerne
o teorier om læring og kompetenceudvikling i formel uddannelse og på
arbejdspladser, herunder kreativitet og innovation
o rationaler (ideer, politik, indhold, processer og kontekstforståelse) for uddannelse,
læring og kompetenceudvikling
o strategier og metoder til evaluering af uddannelse, læring, og
kompetenceudvikling
o økonomiske omstændigheder og konsekvenser af uddannelse, læring og
kompetenceudvikling
o kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for
uddannelsesvidenskab samt kritiske forståelser af og refleksion over metodernes
generelle anvendelighed
Færdigheder
En kandidat i uddannelsesvidenskab kan:
o identificere rationaler for uddannelse, læring og kompetenceudvikling
o formulere teoretiske og praktiske problemstillinger knyttet til uddannelse, læring
og kompetenceudvikling
o anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at
analysere og vurdere komplekse lærings- og uddannelsesmæssige
problemstillinger
o formulere og kritisk vurdere løsninger og tiltag på uddannelsesmæssige og
læringsmæssige opgaver
o formidle viden om uddannelse, læring og kompetenceudvikling på dansk og
engelsk.
Kompetencer
En kandidat i uddannelsesvidenskab kan:
o analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og
kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning
o udvikle og implementere rationaler for læring, kompetenceudvikling og
uddannelse, herunder strategier for tilegnelse og håndtering af forskellige former
for viden og innovation
o evaluere, dokumentere og kritisk vurdere effekt (kvalitet og virkning) af
uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag
o anvende relevante informationssøgningssystemer, analysere, skabe overblik og
2
kritisk reflektere over forskning, kildemateriale og problemfelter i den nationale og
internationale forskningslitteratur
o reflektere kritisk over egen kompetence og være i stand til på kvalificeret vis at
formulere videns- og læringsbehov og indgå selvstændigt i tværfagligt
professionelt samarbejde.
Adgangskrav og forudsætninger
Adgang til kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har ansøgere med følgende
uddannelser:
1. Bachelor i uddannelsesvidenskab giver ret til optag på kandidatuddannelsen i
uddannelsesvidenskab ved ansøgning om optag i direkte forlængelse af
bacheloruddannelsens afslutning.
2. Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog med moduler eller
tilvalg af mindst 30 ECTS med uddannelsesvidenskabeligt indhold.
Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, hvis ansøgeren
skønnes at have tilsvarende forudsætninger. Det forudsættes derudover, at ansøgeren
ved optagelse på uddannelsen kan læse faglitteratur på engelsk og skandinaviske sprog,
samt følge forelæsninger afholdt på engelsk.
Denne uddannelse giver adgang til
Uddannelsen kan danne grundlag for den 3-årige forskeruddannelse med henblik på
erhvervelse af ph.d.-graden.
Studiets struktur
1. semester
2. semester
3. semester
Uddannelsesprofiler –
globalitet og rationalitet
Uddannelsespolitikker og
styringsparadigmer
Specialisering
Uddannelsesforvaltning
(Modul 1 - 10 ECTS)
(Modul 3 - 10 ECTS)
(Modul 6abc - 3 x 10
ECTS)
Videnskabsteori og
kulturanalyser –
kvalitative metoder
Forvaltning – i et
uddannelsesvidenskabeli
gt perspektiv
Specialisering Humane
ressourcer
(Modul 2a - 10 ECTS)
(Modul 4 - 10 ECTS)
Videnssociologi og
kvantitet – kvantitative
metoder
Organisation, kultur og
innovation
(Modul 6def - 3 x 10
ECTS)
4. semester
Speciale
(Modul 7 - 30 ECTS)
Selvvalgt (argumenteret)
forløb og/eller projektorienteret forløb (praktik)
(Modul 5 - 10 ECTS)
(Modul 2b - 10 ECTS)
(Modul 6ghi - 30 ECTS)
3
Prøveoversigt
Modul/
årspr.
Prøvetitel/censur
Fagtype/bedømmelse
Sem./ECTS
1.
Uddannelsesprofiler - globalitet og rationalitet
Obligatorisk Gradueret
1.sem.
Intern prøve med intern censor
2a.
Videnskabsteori og kulturanalyser- kvalitative metoder
10 ECTS
Obligatorisk Gradueret
Intern prøve med intern censor (sammen med 2b)
2b.
Videnssociologi og kvantitet - kvantitative metoder
10 ECTS
Obligatorisk Gradueret
Intern prøve med intern censor (sammen med 2a)
3.
Uddannelsespolitikker og styringsparadigmer
Forvaltning – i et uddannelsesvidenskabeligt
perspektiv
Obligatorisk Gradueret
Organisation, kultur og innovation
Obligatorisk Gradueret
Uddannelsesforvaltning (UF)- Evaluering i
uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer:
kvalitet og virkning - forvaltningsret og
uddannelsesjura- videregående forvaltning
Obligatorisk Gradueret
Humane Ressourcer (HR)-udvikling og evaluering af
organisatoriske uddannelsesforløb- kreativitet og
innovation- analyse og udvikling af kompetence og
talent
Valgfag Gradueret
Valgt (selvargumenteret) forløb og/eller
projektorienteret forløb (praktik)
3.sem.
30 ECTS
(3x10 ECTS)
Valgfag Gradueret
3.sem.
30 ECTS
(3x10 ECTS)
Intern prøve med intern censor
6. ghi
2.sem.
10 ECTS
Intern prøve med intern censor
6. def
2.sem.
10 ECTS
Ekstern prøve med ekstern censor
6. abc
2.sem.
10 ECTS
Ekstern prøve med ekstern censor
5.
1.sem.
10 ECTS
Ekstern prøve med ekstern censor
4.
1.sem.
Valgfag Gradueret
3.sem.
30 ECTS
Intern prøve med intern censor
(3x10 ECTS)
7.
Speciale
Ekstern prøve med ekstern censor
Obligatorisk Gradueret
4.sem.
30 ECTS
4
Modul 1 - Uddannelsesprofiler – globalitet og
rationalitet
Mål
Modulet fokuserer på, hvordan læring og kompetenceudvikling har uddifferentieret sig på
karakteristiske måder til det vidt forgrenede system af forskellige læringsarenaer med
forskellige opgaver og funktioner, som vi kan iagttage i dag – lokalt og globalt.
Det kan forstås i et historisk perspektiv, ud fra uddannelsernes opdrag eller
selvforståelse, ud fra et globalt perspektiv og ud fra videnskabelige blikke eller optikker
(paradigmer). Disse forskellige tilgange til at forstå, hvorfor de forskellige læringsarenaer
findes, og hvad de ’gør’, og hvilket indhold de har, resulterer i forskellige beskrivelser af
deres rationaler.
Fokus er således dels på de forskellige opgaver, de er pålagt af deres opdragsgivere og
har i deres selvforståelse; dels på deres funktioner forstået som de manifeste og latente
effekter, som de afstedkommer; dels deres indhold; dels de sociale, økonomiske og
politiske betingelser, som må medreflekteres i forståelsen af deres rationaler.
Opgaver, funktioner, indhold og betingelser forstås i modulet både i forhold til
kvalifikationsniveauer (i forhold til den nationale kvalifikationsramme, NQF) og i forhold
til de forskellige sektorer (førskole, grundskole, ungdomsuddannelser, videregående
uddannelse, voksen- og efteruddannelse, livslang læring, folkeoplysning,
arbejdspladslæring og medarbejderudvikling).
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om uddannelsessystemers og uddannelsestypers opgaver, funktioner og
betingelser.
o om relevante tilgange (paradigmer) til analyse af uddannelsestyper og –niveauer.
Færdigheder
o i at analysere relationer imellem uddannelsestyperne, deres manifeste opgaver og
latente funktioner og de betingelser disse opgaver og funktioner udøves på.
o i at identificere og analysere udviklingen af rationalerne bag og problemstillinger i
tilknytning til forskellige uddannelsestyper og –niveauer.
Kompetencer
o til at diskutere og vurdere forskellige tilgange til analysen af
uddannelsesinstitutioners rationaler, opgaver og funktioner.
o til at anvende relevant viden, skabe overblik over og kritisk reflektere den
anvendte viden og forskning.
Undervisningsform
Forelæsninger, akademiske diskussioner og oplæg fra de studerende.
Undervisningsprog
Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk.
5
Prøveform
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 12-15 sider (individuelt), 15-20 sider
(ved to studerende), eller 20-25 sider (ved tre studerende). Den enkelte studerendes
individuelle bidrag skal tydeligt fremgå og højst 10 sider må være fælles ved
gruppeopgaver. Opgaven analyserer en problemstilling knyttet til en eller flere
uddannelsestyper (med deres karakteristiske opgaver, funktioner og betingelser) og
diskuterer potentialet i forskellige tilgange til forståelse heraf. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Syge- og omprøve
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 12-15 sider (individuelt), 15-20 sider
(ved to studerende), eller 20-25 sider (ved tre studerende). Den enkelte studerendes
individuelle bidrag skal tydeligt fremgå og højst 10 sider må være fælles ved
gruppeopgaver. Opgaven analyserer en problemstilling knyttet til en eller flere
uddannelsestyper (med deres karakteristiske opgaver, funktioner og betingelser) og
diskuterer potentialet i forskellige tilgange til forståelse heraf. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Modul 2a - Videnskabsteori og kulturanalyser –
kvalitative metoder
Mål
Modulet fokuserer på videnskabsteoretiske problemer i forbindelse med kvalitative
metoder og analyser – og ser i særlig grad på kulturanalyser. I modulet arbejdes der
med metoderne til at skabe videnskabelig viden om de forskellige uddannelsestypers
opgaver, funktioner og betingelser, med særligt vægt på kvalitative metoder, deres
gennemslag, rationale, forskellighed, anvendelse og udbredelse. Der fokuseres på
undersøgelser, der kan belyse og diskutere kulturelle og sociale sammenhænge og
processer i uddannelsesfeltet – og på at kunne tilrettelægge og gennemføre sådanne
undersøgelser.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om kvalitative metoders anvendbarhed og gennemslagskraft
Færdigheder
o i at anvende og kritisk reflektere over kvalitative metoder og kulturelle analyser
Kompetencer
o til at skabe overblik over, analysere, formidle og implementere den relevante
forskningsviden, -litteratur og videnskabelige resultater i en praksis.
Undervisningsform
Forelæsninger, akademiske diskussioner og metodiske øvelser samt undervisningsformer
der er tilpasset stoffets form med henblik på at sikre social interaktion i
6
undervisningssituationen, der kan fremme evne til forståelse og kompetence til
implementering.
Undervisningssprog
Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk.
Modul 2b - Videnssociologi og kvantitet – kvantitative
metoder
Mål
Modulet fokuserer på videnssociologi, videnspolitik og vidensøkonomi – og ser i særlig
grad på kvantitative metoder dvs., metoder der anvender måling snarere end fortolkning
som noget centralt i deres gennemslag, rationale, anvendelse og udbredelse. I modulet
arbejdes der således med metoderne til at skabe videnskabelig viden om de forskellige
uddannelsestypers opgaver, funktioner og betingelser. Der ses særligt på udvalgte
undersøgelsers anvendte metoder og på evalueringer og deres videnskabelige grundlag.
Diskussionen omkring brugen af viden i praksis, her diskussionen om ”hvad der virker”
vil være central, ligesom forskellige opfattelser af evidens, empiri og metodologi vil være
centrale i forhold til hvilke forskningsdesigns der kan bidrage til besvarelse af hvilke
spørgsmål og løsning af hvilke problemer. Her vil også forholdet imellem kvalitative
metoder og de målings-baserede kvantitative metoder blive inddraget.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om kvantitative metoders anvendelighed og gennemslagskraft
Færdigheder
o i at anvende og kritisk reflektere over kvantitative metoder, videnssociologiske og
–politiske analyser herunder følgeforskning og evalueringer
Kompetencer
o til at skabe overblik over, analysere og formidle relevante forskningsrapporter, litteratur og videnskabelige resultater, samt bidrage til implementering af disse i
en praksis.
Undervisningsform
Forelæsninger, akademiske diskussioner og metodiske øvelser samt undervisningsformer
der er tilpasset stoffets form med henblik på at sikre social interaktion i
undervisningssituationen, der kan fremme evne til forståelse og kompetence til
implementering.
Undervisningssprog
Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk.
7
Prøveform (samlet for modul 2a og 2b – én opgave)
Der aflægges prøve i hele modulets indhold, både a og b delen. Prøveformen er en
skriftlig opgave på 15 – 20 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til begge
modulers indhold. Prøvens indhold skal reflektere forholdet mellem kvalitative og
kvantitative metoder. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig
afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Syge- og omprøve (samlet for modul 2a og 2b – én opgave)
Der aflægges prøve i hele modulets indhold, både a og b delen. Prøveformen er en
skriftlig opgave på 15 – 20 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til begge
modulers indhold. Prøvens indhold skal reflektere forholdet mellem kvalitative og
kvantitative metoder. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig
afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
NB! Ved deltagelse på enten 2a eller 2b – Prøveform
Der aflægges prøve i det enkelte undermoduls indhold. Prøveformen er en skriftlig
opgave på 10 – 15 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til det specifikke
moduls indhold. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig
afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske,
videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Syge- og omprøve (ved prøve kun på 2a eller 2b)
Der aflægges prøve i det enkelte undermoduls indhold. Prøveformen er en skriftlig
opgave på 10 – 15 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til det specifikke
moduls indhold. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig
afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske,
videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og
individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Modul 3 - Uddannelsespolitikker og
styringsparadigmer
Mål
Modulet repræsenterer en specifik progression i forhold til uddannelsens modul 1, hvad
angår fokuseringen på overordnede uddannelsespolitikker på nationalt og transnationalt
plan (herunder supranationale politiske institutioner og organisationer som EU og OECD),
som udtrykker autoritative rationaler for de forskellige uddannelsestypers opgaver og
funktioner (for økonomisk vækst og konkurrenceevne, beskæftigelse, velfærd, social
integration, demokratisk medborgerskab etc.). Dernæst fokuseres på de overordnede
måder, hvorpå uddannelsesinstitutionernes løsninger af disse opgaver tænkes sikret
gennem bestemte måder at styre uddannelsesinstitutioner på (styringsparadigmer så
som kontraktstyring, rammestyring detailstyring, accountability og NPM). Modulet har
særligt fokus på relationerne mellem politikker og styringsformer - og deres rationaler.
8
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om væsentlige nutidige udviklingspolitikker på nationalt og transnationalt niveau.
o om relevante paradigmer for styring af uddannelsessystemer og
uddannelsesinstitutioner med henblik på effektuering af deres opgaver.
Færdigheder
o i at identificere uddannelsespolitiske problemstillinger og analysere forholdet
mellem deres indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter.
o i at vurdere og diskutere rationaler og potentielle konflikter i tilknytning til
uddannelsespolitiske målsætninger og styreformer ved hjælp af relevante
uddannelsesvidenskabelige tilgange.
Kompetencer
o til at analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og
kompetenceudvikling, kritisk og selvstændigt.
o til at implementere og kritisk reflektere styringsformers forskellige rationaler,
styrker og svagheder.
Undervisningsformer
Forelæsninger, holdundervisning og akademiske diskussioner.
Undervisningssprog
Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk.
Prøveform
Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper (op til tre studerende) en synopsis
på fem sider som grundlag for (individuel) mundtlig eksamen på 30 minutter inkl.
votering med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Eksamen er en
analyse af en empirisk case hentet på nationalt og/eller transnationalt niveau, hvor både
uddannelsespolitikkens indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter indgår, og som
gøres til genstand for kritisk diskussion.
Syge- og omprøve
Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper (op til tre studerende) en synopsis
på fem sider som grundlag for (individuel) mundtlig eksamen på 30 minutter inkl.
votering med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Eksamen er en
analyse af en empirisk case hentet på nationalt og/eller transnationalt niveau, hvor både
uddannelsespolitikkens indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter indgår, og som
gøres til genstand for kritisk diskussion.
9
Modul 4 - Forvaltning – i et uddannelsesvidenskabeligt
perspektiv
Mål
Formålet er at introducere og uddybe kendskabet til forhold omkring forvaltning, til
forvaltningslogikker og til forholdet mellem forvaltning og stat. Modulet giver en
omfattende indføring i dels den danske offentlige forvaltnings indretning og
funktionsmåde, dels generelle forvaltningsmæssige problemstillinger og teorier på
følgende områder:
o forvaltningens rolle i det politiske system
o forvaltningens organisatoriske opbygning og politiske ledelse
o forvaltningens struktur og samspil med omgivelserne
o offentlige ansatte og deres adfærd
o beslutningsprocesser i forvaltningen.
Der fokuseres endvidere på økonomi, herunder mikroøkonomi, samt på jura i forbindelse
med uddannelse og de nationale lovgivningsforhold, med udstikkere til overnational
lovgivning.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om modulets grundlæggende teorier, metoder og sagsforhold.
o om forholdet mellem forvaltning, stat og forskellige forvaltningslogikker- og
funktioner, herunder om økonomiske analyser og konsekvenser for uddannelse.
Færdigheder
o i at formulere teoretiske og praktiske implikationer af forskellige
forvaltningslogikker, og i at sammenligne og identificere forskelle og ligheder,
styrker og svagheder.
o i at anvende teorier og metoder på en given problemstilling eller et givent
sagsforhold.
Kompetencer
o til at dokumentere og kritisk vurdere juridiske omstændigheder og implikationer.
o til at formidle og selvstændigt vurdere modulets teorier og metoder og deres
anvendelsesområder.
Undervisningsformer
Forelæsninger, holdundervisning og akademiske diskussioner.
10
Undervisningssprog
Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk.
Prøveform
Individuelt udarbejdet ugeopgave, max. 10 sider, der redegør for, beskriver og
analyserer modulets indhold og tematikker. Ekstern prøve med ekstern censor og med
gradueret bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Syge- og omprøve
Individuelt udarbejdet ugeopgave, max. 10 sider, der redegør for, beskriver og
analyserer modulets indhold og tematikker. Ekstern prøve med ekstern censor og med
gradueret bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Modul 5 - Organisation, kultur og innovation
Mål
Målet er at sætte de studerende i stand til at analysere, perspektivere og begrebsliggøre
organisationers indsatser i forhold til uddannelse på et kritisk og reflekteret grundlag.
Modulet indeholder viden inden for relevante organisations-, kultur og innovationsteorier
og øvelse i at anvende disse teorier systematisk og metodisk. Fokus er på de sociokulturelle perspektiver på udvikling af uddannelser. Det rummer både et eksternt
perspektiv på socio-kulturelle forandringer i samfundet (fx hos målgruppen, i
uddannelsens fødekæde, på arbejdsmarkedet, samt bredere kulturelle trends) - og et
internt perspektiv på uddannelsesorganisationens eksisterende aktører og deres
relationer, dvs. både på subjektivitet og intersubjektivitet som objektive faktorer i
forandringsprocesser, der fx kommer til udtryk i rutiner, tabuer, omgangsformer,
motiver, konflikter, synergier m.v.
Modulets perspektiv er problematisering og refleksion over, hvad uddannelse betyder i en
organisatorisk sammenhæng. Afsættet er, at uddannelse ikke kun kan forstås som
formaliserede uddannelses og dannelsesprocesser, men også som forandring, ændring og
innovation af praksisser, organisatorisk læring, praksislæring, transformation af viden og
kunnen fra en læringssammenhæng til en anvendelsessammenhæng (transfer), ændring
af kulturer, rutiner og kompetencer.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder
kompetencer:
Viden
o på et reflekteret og kritisk grundlag beskriver og redegør for viden og teorier om
organisation, kultur og innovation i et uddannelsesperspektiv.
Færdigheder
o der systematisk og metodisk reflekterer og analyserer organisatoriske
uddannelses-, udviklings- og innovationstiltag.
Kompetencer
o til at foreslå, begrunde og vurdere organisatoriske uddannelsesforløb på et
11
teoretisk velfunderet grundlag og på baggrund heraf begrebsliggøre og
perspektivere aktuelle uddannelsesindsatser.
Undervisningsform
Forelæsninger og temaseminarer. Undervisningen baseres på en aktuel virksomhedscase,
der danner grundlag for eksamen.
Undervisningssprog
I dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk.
Prøveform
Skriftlig synopsis på max 10 sider skrevet i grupper á 4-5 studerende – en
virksomhedsanalyse. På baggrund af den skriftlige opgave forbereder og afholder de
studerende et mundtligt (og gerne innovativt) oplæg for (den analyserede) virksomhed,
hvor de studerende præsenterer deres refleksioner og resultater. De studerendes
refleksioner over denne formidling indgår i eksamensgrundlaget. Eksamen er en ekstern
bedømt mundtlig fremlæggelse og diskussion, med individuel bedømmelse efter 7trinsskalaen.
Syge- og omprøve
Skriftlig synopsis på max 10 sider skrevet i grupper á 4-5 studerende – en
virksomhedsanalyse. På baggrund af den skriftlige opgave forbereder og afholder de
studerende et mundtligt (og gerne innovativt) oplæg for (den analyserede) virksomhed,
hvor de studerende præsenterer deres refleksioner og resultater. De studerendes
refleksioner over denne formidling indgår i eksamensgrundlaget. Eksamen er en ekstern
bedømt mundtlig fremlæggelse og diskussion, med individuel bedømmelse efter 7trinsskalaen.
Modul 6a – Evaluering i uddannelsesinstitutioner og
andre læringsarenaer: kvalitet og virkning
(uddannelsesforvaltning)
Mål
Formålet er, at de studerende tilegner sig teoretiske og metodiske forudsætninger for at
evaluere og vurdere effekt af læring, kompetenceudvikling og undervisning i
uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer og at de studerende bliver i stand til
kritisk at analysere, vurdere og sammenligne metoder/modeller til evaluering og
kvalitetssikring. De studerende får forudsætninger for at sætte evaluering ind i et
historisk, politisk og institutionelt perspektiv og på et videnskabsteoretisk reflekteret
grundlag at beskrive muligheder og begrænsninger i forhold til at vurdere kvalitet og
virkning, samt kritisk vurdere anvendelsen af evidens inden for området.
Læringsmål:
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om problemstillinger knyttet til evaluering og til strategier og metoder for
12
kvalitetssikring og akkreditering.
o om nøgleteorier og begreber om evaluering af læring, kompetenceudvikling,
undervisning og uddannelser.
Færdighed
o i at identificere, analysere og vurdere forskellige teoretiske og metodiske tilgange
til evaluering af organisationernes og institutioners arbejde med at udvikle læring,
kompetencer, undervisning og udannelser.
o i at formidle og reflektere over gennemførte evalueringer, akkrediteringer og
kvalitetssikring og vurdere udvalgte metoders anvendelighed og gyldighed.
Kompetence
o til selvstændigt at anvende, gennemføre og kritisk vurdere effekterne af
evalueringer, akkrediteringer og kvalitetssikring og anerkende og indgå i et
tværfagligt samarbejde.
o til at planlægge, gennemføre og formidle resultater og vurderinger fra evaluering
og til relevante aktører, samt anvende evalueringer i kvalitetsudvikling i
undervisning og uddannelse.
Undervisningsform
Holdundervisning, akademiske diskussioner og oplæg fra studerende.
Undervisningssprog
Dansk, der kan forekomme undervisning på engelsk.
Prøveform
Individuel mundtlig eksamen på 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer
et 10 minutters teoretisk foredrag, der præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner
over evaluering og kvalitetssikring. Prøven er med intern censur og bedømmes efter 7trins-skalaen.
Syge- og omprøve
Individuel mundtlig eksamen på 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer
et 10 minutters teoretisk foredrag, der præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner
over evaluering og kvalitetssikring. Prøven er med intern censur og bedømmes efter 7trins-skalaen.
Modul 6b - Forvaltningsret og uddannelsesjura
(uddannelsesforvaltning)
Mål
Den studerende har efter modulet indgående indsigt i og viden om forvaltningsret
herunder forvaltningslov og offentlighedslov. Desuden har den studerende indgående
indsigt i og viden om uddannelsesjuraen herunder typiske sagsbehandlingsproblemstillinger.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
13
Viden
o om og indsigt i forvaltningslov, offentlighedslov og uddannelsesjura.
Færdigheder
o i at håndtere og reflektere over typiske sagsbehandlingsproblemstillinger.
Kompetencer
o til at formidle og sagsfremstille.
Undervisningsform
Holdundervisning, reflekterende grupper og analystiske øvelser.
Undervisningssprog
Dansk.
Prøveform
2-3 individuelle mindre, skriftlige opgaver á 2-4 sider, der afleveres løbende. Intern
censur, en samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Syge- og omprøve
2-3 individuelle mindre, skriftlige opgaver á 2-4 sider, der afleveres løbende. Intern
censur, en samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Modul 6c - Videregående forvaltning
(uddannelsesforvaltning)
Mål
Formålet med modulet er, at den studerende får dybtgående viden om den offentlige
forvaltning, som dels er anvendbar og dels specialiseret. Modulet indeholder indsigt i,
viden om og teorier og cases om beslutningsprocesser og implementeringsstrategier, ud
fra tre centrale temaer: opbygningen af den offentlige forvaltning, forskellige
handlingslogikker hos offentlige ansatte samt samspillet mellem forvaltning og det
politiske system. Den teoretiske og empiriske viden om disse temaer og kompetencen til
at lave empiriske analyser af den offentlige forvaltning styrkes. Den studerende skal
kunne analysere processer og strategier og være i stand til at kunne handle
hensigtsmæssigt i disse.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om teorier vedr. den offentlige forvaltning, handlingsstrategier,
beslutningsprocesser og implementeringsstrategier samt om forholdet mellem
forvaltning og det politiske system.
Færdigheder
o i at formulere og analysere forhold, processer og strategier.
14
Kompetence
o til at anvende og handle hensigtsmæssigt i forbindelse med
implementeringsstrategier og beslutningsprocesser.
Undervisningsformer
Holdundervisning, underviserstyrede diskussioner og gruppearbejde.
Undervisningssprog
Dansk.
Prøveform
En skriftlig individuel opgave, max. 10 sider, med en selvvalgt problemstilling. Intern
censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen.
Syge- og omprøve
En skriftlig individuel opgave, max. 10 sider, med en selvvalgt problemstilling. Intern
censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen.
Modul 6d - Udvikling og evaluering af organisatoriske
uddannelsesforløb (Humane Ressourcer)
Mål
Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til at udvikle organisatoriske
uddannelsesforløb baseret på en kritisk og reflekteret analyse af behov og muligheder for
udvikling samt en reflekteret tilgang til begrebsliggørelsen af uddannelsesbegrebet i
organisatoriske sammenhænge. Modulet indeholder viden om organisationsudvikling,
forandringsprocesser, organisatorisk læring, praksislæring, curriculum-planlægning og
didaktisk teori, samt forskellige tilgange til evaluering af sådanne udviklingsforløb, og
giver de studerende mulighed for at anvende disse i konstruktive og kritiske samspil med
relevante organisatoriske praksisser.
Modulet introducerer til teorier på to overordnede teoretiske forskningsfelter:
organisationsudvikling samt organisatorisk læring. De studerende skaber i starten af
modulet kontakt til en virksomhed, med det formål i samspil med virksomheden at
udvikle et uddannelsesforløb og senere evaluere dette. De studerende skal anvende
deres metodiske kundskaber fra første semester til at designe et udviklingsforløb som en
art aktionsforskningsforløb, dvs. et forløb, hvor de studerende løbende problem- og
målformulerer i forhold til og i samspil med en empirisk udviklingspraksis. De studerende
skal løbende dokumentere, beskrive og reflektere over udviklingsforløbet ud fra de
teoretiske universer, der introduceres i forløbet.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om og på et reflekteret og kritisk grundlag at kunne beskrive og redegøre for viden
og teorier om organisationsudvikling, organisatorisk læring, forskellige
15
læringsforståelser og uddannelsesforløb.
Færdigheder
o i at foretage kritisk og reflekteret analyse af behov og muligheder for udvikling.
Kompetencer
o til at udvikle og evaluere organisatoriske uddannelsesforløb på et teoretisk
velfunderet grundlag.
Undervisningsformer
Forelæsninger, studenterstyret undervisning hvor de studerendes høje involvering og
løbende indsigter i teori og empiri giver anledning til behov for nye vinkler, teorier etc.,
projektforløb, aktionsforskning. De studerende designer et udviklingsforløb som en art
aktionsforskningsforløb (dvs. et forløb, hvor de studerende løbende problem- og
målformulerer i forhold til og i samspil med en empirisk udviklingspraksis). De
studerende skal løbende dokumentere, beskrive og reflektere over udviklingsforløbet ud
fra de teoretiske universer, der introduceres i forløbet.
Undervisningssprog
Dansk, der kan forekomme undervisningsgange på engelsk.
Prøveform
Refleksionsrapport på 10-15 sider, skrevet i grupper af 4-5 studerende, der diskuterer,
dokumenterer og evaluerer det udviklingsforløb, de studerende har arbejdet med i løbet
af undervisningen samt redegør for de studerendes læringsproces. Intern censur, med
bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal
kunne identificeres.
Syge- og omprøve
Refleksionsrapport på 10-15 sider, skrevet i grupper af 4-5 studerende, der diskuterer,
dokumenterer og evaluerer det udviklingsforløb, de studerende har arbejdet med i løbet
af undervisningen samt redegør for de studerendes læringsproces. Intern censur, med
bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal
kunne identificeres.
16
Modul 6e - Kreativitet og Innovation (Humane
Ressourcer)
Mål
Formålet med modulet er på baggrund af en grundlæggende og bred viden om kreativitet,
innovation og innovationsprocesser at den studerende kan analysere og identificere
innovations-potentiale i organisationer samt de særlige komplekse samspil og relationer
mellem mennesker, organisationer og teknologier, der sætter rammerne for innovation og
kreativitet. Modulet giver en bred og grundig indføring i innovations og kreativitetsfeltet det kan være: strategi, ledelse, organisationskultur, teamsamarbejde, systemer og
teknologier, brugerdreven/brugerinvolveret innovation, offentlig/privat, produkt/proces,
åben innovation og innovationsprocesmodeller. De studerende bygger videre på det
tidligere moduls empiriske grundlag, udbygger evt. dette videre, ud fra et
innovativt/kreativt perspektiv for derigennem at få øje på innovationspotentiale i
organisatoriske praksisser. Faget er primært teoretisk og analytisk.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om beskrivelser og redegørelser for teorier om kreativitet og innovation i
organisationer .
Færdigheder
o i systematisk og reflekteret at analysere og identificere innovationspotentiale i
organisationer.
Kompetencer
o til selvstændigt og kritisk at reflektere og vurdere innovations og
kreativitetspraksisser og anerkende og indgå i tværfagligt samrabejde.
Undervisningsform
Ud over forelæsninger praktiseres også særlige kreativitets og innovationsværktøjer i
undervisningen med henblik på at opnå forståelse for, hvordan og på hvad kreativitet
virker. Det kan f.eks. være ide-genereringssessioner, -metoder og –teknikker og
procesværktøjer.
Undervisningssprog
Dansk, der kan forekomme undervisning på engelsk.
Prøveformer
Mundtlig eksamen 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10
minutters teoretisk foredrag, der på basis af det empiriske materiale præsenterer
teoretiske og analytiske refleksioner over det identificerede innovations- og
kreativitetspotentiale. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen.
17
Syge- og omprøve
Mundtlig eksamen 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10
minutters teoretisk foredrag, der på basis af det empiriske materiale præsenterer
teoretiske og analytiske refleksioner over det identificerede innovations- og
kreativitetspotentiale. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen.
Modul 6f - Analyse og udvikling af kompetence og
talent (Human Ressource)
Mål
Formålet med modulet er på et teoretisk reflekteret og kritisk grundlag at sætte de
studerende i stand til at analysere og udvikle kompetence og talent i organisationer. Dvs.
de studerende sættes i stand til at undersøge organisationens muligheder for 1) udvikling
af innovationskompetence hos medarbejdere, teams og i organisationen og 2) udvikling
af kreative kompetencer hos medarbejdere, teams og i organisationen. Faget
introducerer de studerende til teoretisk viden om kompetence og talent samt kritiske
tilgange hertil, og øver de studerende i at anvende disse perspektiver i forhold til en
empirisk praksis.
Modulet præsenterer den kontemporære teori og forskning på området, tilbyder og
kræver et kritisk blik og refleksioner, der trækker tråde tilbage til de studerendes
tværfaglige kernekompetence inden for filosofi, sociologi, antropologi, pædagogik etc.
Læringsmål
Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og
kompetencer:
Viden
o om teorier om kompetence og talent samt kritiske tilgange hertil.
Færdighed
o i systematisk og reflekteret at analysere kompetence og muligheder for
talentudvikling og kompetenceudvikling i organisatoriske praksisser.
Kompetence
o til at planlægge, udvikle og afdække kompetence og talentbehov og muligheder i
organisatoriske praksisser.
Undervisningsform
Forelæsninger, studenterstyret undervisning hvor de studerendes løbende indsigter i
teori og empiri kan give anledning til behov for nye vinkler, teorier (etc.) og
projektforløb.
Undervisningssprog
Dansk, der kan forekomme undervisningsgange på engelsk.
Prøveform
Eksamen er en individuel, skriftlig opgave på 8-10 sider, der indeholder en kritisk og
18
reflekteret kompetencestrategi, der er empirisk baseret og formuleret på baggrund af en
analyse af de organisatoriske vilkår og muligheder for kompetence- og talentudvikling
samt potentielle muligheder inden for samme område. Intern censur, med bedømmelse
efter 7–trins-skalaen.
Syge- og omprøve
Eksamen er en individuel, skriftlig opgave på 8-10 sider, der indeholder en kritisk og
reflekteret kompetencestrategi, der er empirisk baseret og formuleret på baggrund af en
analyse af de organisatoriske vilkår og muligheder for kompetence- og talentudvikling
samt potentielle muligheder inden for samme område. Intern censur, med bedømmelse
efter 7–trins-skalaen.
Modul 6ghi – Valgt (selvargumenteret) faglighed
og/eller projektorienteret forløb (praktik).
Mål
Dette modul, der kan bestå af mindre dele af varierende ECTS-længde, kan læses ved
andre universiteter eller andre fag ved Arts/AU. Den studerende vægter selvstændigt og
argumenteret en faglig retning, der understøtter, supplerer eller inspirerer den
uddannelsesvidenskabelige viden. Det kan eksempelvis være international
uddannelsesvidenskab, kvantitativ metode, formidling/vidensudveksling, mediering,
sociale forandringsprocesser og interessentsammenspil. For at sikre faglighed og kvalitet
og en sammenhængende uddannelsesvidenskabelig kompetenceprofil tilbydes de
studerende vejledning og sparring i sammensætningen af modulet, ligesom det
selvvalgte forløb godkendes af studienævnet.
Modulet kan endvidere indeholde et projektorienteret forløb (praktik), der kan vægtes
helt op til 30 ECTS-point. Projektorienteret forløb (praktik) kan ligeledes indgå i de to
specialiseringer, dog i mindre grad, nemlig max. 10 ECTS-point Den studerende finder
selv praktiksted.
Læringsmål for det valgfrie forløb
Viden
o om og indgående kendskab til det valgte fag og dets sammenhæng med
uddannelsesvidenskab.
Færdigheder
o i at opstille og analysere en uddannelsesorienteret problemstilling og selvstændigt
at indsamle, bearbejde og analysere relevant materiale.
Kompetencer
o til at analysere komplekse problemstillinger og til at håndtere og bearbejde
kompleks information.
Læringsmål for projektorienteret forløb (praktik)
Viden
o om centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og
19
kompetenceudvikling.
o om og i en teoretisk baseret analyse at kunne redegøre for organisation og
beslutningsprocesser indenfor rammerne af virksomhedskultur.
Færdigheder
o i at analysere, vurdere og anvende relevante teorier og metoder i forbindelse med
uddannelsesmæssige, læringsmæssige og organisatoriske problemstillinger.
o i at fremlægge et fagligt problemkompleks med teoretiske og analytiske
perspektiver i forhold til projekt og/eller praktik.
Kompetencer
o til at tilrettelægge og analysere rammer for uddannelse, læring og
kompetenceudvikling.
o til at reflektere sin universitetsfaglige viden i sammenhæng med praktiksted,
projekt og forløb.
Prøveformer
Følger det valgte moduls studieordning. For det projektorienterede forløb (praktik) en
rapport, 10 sider (10 ECTS), 20 sider (20 ECTS) eller 30 sider (30 ECTS), der reflekterer
læringsmålene og som redegør for og kritisk analyserer praktikstedets organisatoriske,
uddannelses- og læringsmæssige udfordringer og problemstillinger. Intern censur, med
bedømmelse efter 7-trins-skalen.
Syge- og omprøve
Følger det valgte moduls studieordning. For det projektorienterede forløb (praktik) en
rapport, 10 sider (10 ECTS), 20 sider (20 ECTS) eller 30 sider (30 ECTS), der reflekterer
læringsmålene og som redegør for og kritisk analyserer praktikstedets organisatoriske,
uddannelses- og læringsmæssige udfordringer og problemstillinger. Intern censur, med
bedømmelse efter 7-trins-skalen.
Modul 7 – Speciale
Mål
Kandidatspecialet (30 ECTS-point) afslutter uddannelsen. Specialet skal dokumentere
færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et
fagligt afgrænset emne. Emnet afgrænses af den/de studerende selv.
Emneafgrænsningen skal godkendes af en af studielederen udpeget vejleder. Samtidig
med tilmeldingen til specialet fastsættes en afleveringsfrist som bekendtgøres for den/de
studerende.
Specialet skal, ud over grundigt kendskab til det valgte emne og den relevante
videnskabelige litteratur, demonstrere den studerendes viden, teoretiske og analytiske
færdigheder samt fortrolighed med uddannelsesvidenskabelig viden og metode.
Læringsmål
Viden
o om en afgrænset problemstilling indenfor et selvvalgt emne inden for
uddannelsesvidenskab.
20
o om, overblik over og kritisk stillingtagen til det relevante
felt/undersøgelsesområde, dets eksisterende viden og tradition.
Færdigheder
o i at undersøge, diskutere og konkludere, samt demonstrere viden om og forståelse
for praktiske og metodiske spørgsmål knyttet til uddannelsesvidenskab.
o i at vurdere og diskutere anvendte forskningsmetoder i såvel eget arbejde som i
andres.
o i at formidle den indsamlede viden på dansk og engelsk (resume).
Kompetencer
o til at lave en sammenhængende analyse, der selvstændigt perspektiverer emnet
og/eller generer ny viden/nye perspektiver.
o til at formidle specialets indhold og form på en forståelig måde og diskutere de
videnskabelige og praktiske problemstillinger i tilknytning hertil.
Prøveformer
En større skriftlig afhandling på 80-100 sider, excl. litteraturliste og indholdsfortegnelse.
Mulighed for mundtligt forsvar, men da kun en skriftlig afhandling på 60-80 sider.
Ekstern prøve med ekstern censur, bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Studieordningens regelbestemmelser
Merit og fleksibilitet
Studienævnet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik har mulighed for at godkende
merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf.
eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved
universitetsuddannelser, VTU, § 30, se:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142560
Evt. tilvalg på en anden kandidatuddannelse, evt. på et andet (udenlandsk) universitet
sker efter studienævnets forhåndsgodkendelse. Studienævnets forhåndsgodkendelse
gives på grundlag af en faglig vurdering, hvor der lægges vægt på, at de(t) ønskede
modul(er) lever op til helheden og niveauet på kandidatuddannelsen i
uddannelsesvidenskab.
Eksaminer bestået ved andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner kan
godskrives som dele af uddannelsen efter individuel vurdering og godkendelse af
studienævnet. Beståede udenlandske eksaminer overføres med karakteren ”Bestået”.
Specialet kan ikke erstattes af eksaminer/specialer afsluttet på andre
kandidatuddannelser.
Til- og afmelding af prøver
Tilmelding til prøve sker via selvbetjeningssystemet for studerende. For tilmeldings- og
afmeldingregler samt procedurer, se DPU/AU's regler om eksamen på:
21
http://elearning.dpu.dk  edu@dpu  Information og/eller www.studerende.au.dk/arts.
Når der er tilmelding til et undervisningsforløb, som har tilknyttet en eller flere prøver, er
den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne jf. eksamensbekendtgørelsens
§14. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte.
Kontrol af egne tilmeldinger sker via den studerendes selvbetjening senest umiddelbart
før tilmeldingsfristens udløb.
Regler for større skriftlige afleveringer
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.
For alle eksamensformer inklusive specialet gælder det, at en normalside består af 2400
anslag inklusive mellemrum, tegnsætning og noter. I beregningen af normalsider indgår
ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, illustrationer, grafer, tabeller og bilag. På
opgavens forside skal det fremgå, hvor mange anslag opgaven omfatter.
Hvis besvarelse af opgaven overskrider det normerede antal anslag, kan bedømmerne
afvise at bedømme opgaven.
Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på,
indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest,
mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede
målopfyldelse.
Mulighed for brug af PC ved prøver
Ikke relevant.
Projektorienterede forløb
Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte
uddannelseselement.
Dispensationer
En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det
pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den
myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation
indgives til Studienævnet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Hvis en anden
myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette
myndighed (f.eks. dekan, rektor, styrelse eller ministerium).
En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst
muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig
angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes
opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid,
udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de
usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan
sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Om prøver
Alle prøvers resultater fremgår af eksamensresultatet (beviset) med deres ECTS-vægt.
22
Der beregnes et gennemsnit med en decimal af alle graduerede bedømmelser. Hver
bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt.
Karakteren gives ud fra en samlet vurdering af, i hvilken udstrækning den studerende i
eksamenssituationen er i stand til at demonstrere det videnskabelige grundlag i forhold
til modulets krav. Karakteren 12 forudsætter en udtømmende opfyldelse af modulets
læringsmål på et kvalificeret videnskabeligt grundlag. Mangler i forhold til målopfyldelse
bedømmes som en helhedsvurdering af, om modulets læringsmål er opfyldt og samtidig
er af den kvalitet, der fremgår af det videnskabelige grundlag.
Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i
universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler.
Eksamen afholdes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse
om eksamen ved videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Den
studerende skal til eksamen demonstrere opfyldelse af det enkelte moduls læringsmål.
Hvert modul skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om.
Anke og klage
Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og
begrundet. Det skal fremgå af klagen, hvad der klages over, og hvad der ønskes opnået
med klagen.
Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat
jf. eksamensbekendtgørelsen, kapitel 7, se:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142560
Afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Universitets- og
Bygningsstyrelsen. Klagen sendes til instituttets uddannelseskontor. Instituttet afgiver en
udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af en uge.
Klagen videresendes til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle
kommentarer.
Eksaminer aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge
eksamen på et andet skandinavisk sprog eller på engelsk.
Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå et modul. Studienævnet kan
tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.
Tredje, fjerde og eventuelt femte gang den studerende indstiller sig til en intern
eksamen, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der
medvirker en ekstern censor.
23