MØDETIDSPUNKT MØDESTED

Transcription

MØDETIDSPUNKT MØDESTED
DAGSORDEN
Vækstforum mødesager
VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN
MØDETIDSPUNKT
24-08-2015 13:30 - 15:30
MØDESTED
Regionsrådssalen, Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Side 1 af 29
INDHOLDSLISTE
1. Velkomst V/ Sophie Hæstorp Andersen, Formand for Vækstforum Hovedstaden
2. Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og udviklingsstrategi
3. Beslutningssag - Udvælgelseskriterier for strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler
4. Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
5. Beslutningssag - Mødeplan 2016
6. Orienteringssag - Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
7. Orienteringssag - Status på forbruget af strukturfondsmidler
8. Orienteringssag - Status på Greater Copenhagen
9. Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større events
10. Formandsmeddelelser
11. Bordet rundt
Side 2 af 29
1. VELKOMST V/ SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, FORMAND FOR
VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN
Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 3. ordinære møde i 2015.
Side 3 af 29
2. BESLUTNINGSSAG - VEDTAGELSE AF DEN REVIDEREDE
REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS). Strategien redegør for regionens fremtidige udvikling og for de initiativer, der vil blive igangsat
for at implementere strategien.
Vækstforum har fra starten været med i udviklingen af ReVUS og løbende drøftet og godkendt arbejdet
med strategien. Senest drøftede Vækstforum på sit møde den 9. marts 2015 udkast til strategien. Herefter
har strategien været i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd og i offentlig høring fra den 24. april til den
19. juni 2015. Administrationen har på baggrund af dialogaktiviteter og den offentlige høring revideret
udkastet, som nu forelægges til endelig godkendelse.
På Vækstforums møde vil direktøren for Center for Regional Udvikling, Claus Bjørn Billehøj, præsentere
de foreslåede ændringer samt arbejdet med handlingsplanen for ReVUS og svare på afklarende
spørgsmål.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
anbefaler regionsrådet at vedtage den reviderede regionale vækst- og udviklingsstrategi med de
foreslåede ændringer.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe
en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede
investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter en fælles strategisk retning for hovedstadsregionens
udvikling og for, hvordan Region Hovedstaden sammen med Vækstforum, kommunerne og øvrige
centrale aktører vil arbejde for at øge væksten og livskvaliteten i hovedstadsregionen. ReVUS er den
strategisk ramme for udmøntning af EU-strukturfondsmidler samt regionens øvrige midler og indsatser
inden for regional udvikling.
Det er afgørende for strategiens succes, at regionens centrale aktører har ejerskab til strategien og aktivt
samarbejder om at udmønte den. Derfor er ReVUS udarbejdet i tæt dialog med kommuner,
virksomheder, organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Vækstforum har løbende bidraget til de vækstrettede dele af strategien bl.a. på et seminar den 25. juni
2014.
Politisk proces
Udkast til ReVUS blev behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20.
januar 2015. Forretningsudvalget behandlede udkastet den 27. januar 2015, og den 3. februar 2015 blev
det godkendt i regionsrådet. På baggrund af de politiske drøftelser blev udkastet justeret, hvorefter det
blev sendt i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015.
Vækstforum afgav bemærkninger til formanden på mødet den 9. marts 2015, således at formanden kunne
tage Vækstforums bemærkninger med til høringen i Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd afgav
derpå et positivt høringssvar, hvor rådet bl.a. anerkender den fokuserede tilgang, som valget af de fire
væksttemaer illustrerer, samt strategiens stærke fokus på den funktionelle metropol Greater Copenhagen.
Side 4 af 29
Danmarks Vækstråd fremsatte endvidere 12 anbefalinger til strategien. Regionsrådet og Vækstforum
havde bemyndiget formanden til at godkende forslag til ændringer som følge af høringen i Danmarks
Vækstråd, inden ReVUS blev sendt i offentlig høring. Der er på den baggrund udarbejdet en redegørelse
til Danmarks Vækstråd, hvor det beskrives, at 9 af de 12 anbefalinger følges. Desuden forklares det,
hvorfor de sidste 3 anbefalinger ikke følges.
For en uddybende gennemgang se vedlagte høringssvar fra Danmarks Vækstråd og regionens
redegørelse om anbefalingerne.
Den offentlige høring og dialogaktiviteter
ReVUS har været i offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni 2015. Region Hovedstaden har
modtaget 72 høringssvar. 23 ud af de 29 kommuner i hovedstadsregionen har svaret.
I forbindelse med den offentlige høring bad erhvervs- og vækstudvalget om, at der blev afholdt to
dialogarrangementer omkring strategien; et arrangement rettet mod erhvervslivet, kommuner og
uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne.
Det borgerrettede arrangement blev afholdt på Søfartsmuseet i Helsingør den 12. maj 2015. Her havde
regionens borgere mulighed for at give deres bud på, hvordan hovedstadsregionen kan udvikle sig som
et endnu bedre sted at bo og arbejde. Der deltog omkring 30 borgere, der kom med gode og
konstruktive input til bl.a. forbedret infrastruktur, styrkelse af erhvervslivet, øget samarbejde mellem
kommunerne og styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og deres samarbejde med erhvervslivet.
Det vækstrettede arrangement blev afholdt i Industriens Hus den 27. maj 2015. Omkring 120
beslutningstagere fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv deltog fordelt på workshops for
de fire væksttemaer i ReVUS: grøn, sund, kreativ og smart vækst. På tværs af de fire workshops blev
der peget på behovet for at styrke samarbejdet på tværs af regionen, øge fokus på talentudvikling samt
sikre et højt ambitionsniveau. Administrationen vurderer på baggrund af arrangementet, at der er bred
opbakning til at satse på store fælles strategiske initiativer, hvilket der arbejdes videre med i
udmøntningen af handlingsplanen for ReVUS.
Input fra dialogarrangementerne er blevet behandlet som del af den samlede offentlige høring og tages
ligeledes med i det videre arbejde i udmøntningen af ReVUS. For en uddybende gennemgang af
dialogarrangementerne se vedhæftede opsummeringer.
Ændringer i udkast til ReVUS
Administrationen har behandlet de 72 høringssvar og input fra dialogarrangementerne i vedlagte
høringsnotat. Alle anbefalinger er behandlet efter ”følg eller forklar princippet”. I høringsnotatet fremgår
administrationens vurdering og de eventuelle konkrete tekstændringer, som administrationen foreslår på
baggrund af anbefalingen.
På baggrund af høringsaktiviteterne og administrationens dialog med eksterne aktører foreslår
administrationen følgende større indholdsmæssige ændringer i selve ReVUS:
Š
Š
Š
Š
Et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem: Der tilføjes et afsnit om behovet
for at sikre et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem baseret på IRIS Groups
rapport ”Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen” fra november 2014.
Godstransport bl.a. via havne: Det tilføjes, at der skal sikres effektiv og bæredygtig
godstransport bl.a. via havne.
Kollektiv transport: Det tilføjes, at regionen årligt anvender omkring en ½ mia. kr. til kollektiv
transport og derigennem understøtter målet om en grøn og innovativ metropol.
Transport for Copenhagen: Der tilføjes et nyt initiativ ”Transport for Copenhagen”. Formålet er,
at Region Hovedstaden sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante
aktører vil arbejde for, at der etableres én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive
Side 5 af 29
trafik i den danske del af Greater Copenhagen (bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og
øvrige regionale tog).
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Nye hospitalsbyggerier: Det tilføjes, at de nye hospitalsbyggerier skal udmønte mulighederne for
offentlig-privat samarbejde.
Bæredygtigt forbrug: Det tilføjes, at der skal sikres incitamentsstrukturer, der fremmer fokus på
levetidsomkostninger som parameter for at sikre et mere bæredygtig forbrug.
Klimamål: Målet om CO2 ændres, så det har samme ordlyd og årstal som energivisionen for
hovedstadsregionen, som kommuner og region har tilsluttet sig i regi af Energi på Tværs.
Beskæftigelsen inden for sund vækst: Der tilføjes et nyt mål for beskæftigelsen inden for sund
vækst, som anbefalet af bl.a. Danmarks Vækstråd.
Digitale brancher: Udnyttelse af digitale teknologier inden for finansområdet samt styrkelse af
adgangen til finansiering for virksomheder inden for kreative digitale brancher, herunder
computerspilsbranchen, fremhæves som særlige fokusområder.
Analyse af hovedstadsregionens betydning for vækst: Det tilføjes, at der bør udarbejdes en ny
analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have
et internationalt perspektiv.
Fødevarer: Det tilføjes, at der skal investeres i at styrke samspillet mellem primærproducenter og
de offentlige køkkener, restauranter og madevents med henblik på bæredygtig udvikling og
jobskabelse.
Copenhagen Wifi: Det tilføjes, at der etableres et wifi-netværk i Greater Copenhagen, som opleves
mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020.
Den konkrete ordlyd af ændringerne samt de redaktionelle ændringer fremgår af vedlagte hvidbog. I
vedlagte udkast til ReVUS er ændringsforslagene indarbejdet.
Handlingsplan: Regionale løsninger på regionale udfordringer
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal realiseres gennem fokuserede investeringer inden for de
to rammevilkår; effektiv og bæredygtig mobilitet samt kompetent arbejdskraft og internationalisering og
inden for de fire strategiske væksttemaer: sund, grøn, kreativ og smart vækst. Sigtet med ReVUS er store
fælles satsninger på tværs af kommuner, erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Region Hovedstaden har afsat 40 mio. kr. årligt de næste fire år til udmøntning af initiativerne i ReVUS.
Samtidig er ReVUS en strategisk ramme for Vækstforums udmøntning af EU-midler (342 mio. kr. i
perioden 2014 - 2020) og de regionale erhvervsudviklingsmidler (50 mio. kr. årligt).
Udvikling af fælles initiativer
Samarbejdet om implementering af ReVUS bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at
skabe en ny måde at udvikle strategiske initiativer på, hvor begge parter inddrager hinanden fra
begyndelsen og får tænkt fælles indsatser sammen jf. de politiske beslutninger omkring Greater
Copenhagen. Målet er at skabe blivende forandringer, der skaber værdi for borgere og erhvervsliv.
Kommunekontaktråd Hovedstaden og Region Hovedstaden har derfor sammen gennemført en
administrativ høring i alle kommuner med henblik på at udvikle fælles strategiske initiativer, der skal
implementere ReVUS. 18 af de 29 kommuner har svaret. De har tilsammen indsendt 140 forslag til
initiativer. Desuden har universiteter og erhvervsorganisationer indsendt forslag. Forslagene er i
samarbejde med kommunaldirektørkredsen kondenseret ned til 10 fælles strategiske initiativer, der i første
omgang skal fokuseres på i implementeringen af ReVUS. De ti forslag til fælles initiativer er:
Effektiv og bæredygtig mobilitet
Side 6 af 29
1. Grøn mobilitetsplanlægning
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Sund vækst
4. Copenhagen Science Region
5. Copenhagen Healthtech Cluster
Grøn vækst
6. Klimatilpasning
Kreativ vækst
7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen
8. Kommercialisering af de kreative erhverv
Smart vækst
9. Copenhagen Wifi – mobil og bredbåndsdækning i hele regionen
10. Udvikling af fælles data-hub
For at skabe en åben proces omkring udformningen og implementeringen af initiativerne har der været
nedsat en faglig arbejdsgruppe for hvert initiativ, hvor relevante parter har fået mulighed for at byde ind.
Vækstforums arbejdsgruppe har også været inviteret til at deltage.
Initiativerne er beskrevet i faktaark i vedlagte bilag 11: Faktaark for de 10 fælles initiativer, som vil indgå i
handlingsplanen (i bearbejdet form).
De initiativer, hvortil der søges om erhvervsudviklingsmidler og/eller strukturfondsmidler, vil blive
behandlet i Vækstforum, når der foreligger en endelig ansøgning. Regionsrådet og Vækstforum vil
modtage en årlig status over de fælles initiativer.
BILAG SOM LINKS:
1. Revideret regional vækst- og udviklingsstrategi
2. Oversigt over tekstændringer
3. Hvidbog for høring efter tema
4. Hvidbog for høring efter afsender
5. Høringssvar fra Danmarks Vækstråd
6. Region Hovedstadens redegørelse til Danmarks Vækstråd
7. Opsummering af input fra borgermøde
8. Opsummering af input fra vækstmøde
9. Oversigt over modtagne høringssvar
10. Alle høringssvar i fuld længde
11. Faktaark for de 10 fælles initiativer
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Side 7 af 29
Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden forelægges ReVUS forretningsudvalget og efterfølgende
regionsrådet til endelig godkendelse.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14003529
BILAGSFORTEGNELSE
1. Revideret ReVUS med synlige rettelser
Side 8 af 29
3. BESLUTNINGSSAG - UDVÆLGELSESKRITERIER FOR
STRUKTURFONDSMIDLER OG REGIONALE
ERHVERVSUDVIKLINGSMIDLER
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum
en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den gældende
erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS). Udvælgelseskriterierne fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede
ligger i selve strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af ReVUS er der derfor behov for at
udarbejde et nyt sæt udvælgelseskriterier, der både kan gælde i forhold til udmøntningen af
strukturfondsmidlerne og de regionale erhvervsudviklingsmidler. Derved sikres, at udmøntningen af
midlerne sker på et ensartet grundlag og i overensstemmele med ReVUS.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
godkender udvælgelseskriterier for udmøntning af strukturfondsmidler og regionale
erhvervsudviklingsmidler.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med påbegyndelsen af den nye strukturfondsperiode (2014-2020) godkendte Vækstforum
på mødet i november 2014 en forlængelse af de eksisterende og supplerende udvælgelseskriterier for den
gældende erhvervsudviklingsstrategi frem til godkendelse af den nye ReVUS. Udvælgelseskriterierne
fungerer som supplement til de mere overordnede kriterier, der allerede ligger i
strukturfondsprogrammerne. Med godkendelse af den nye ReVUS er der derfor behov for at udarbejde
et nyt sæt udvælgelseskriterier. Efter Vækstforums godkendelse af udvælgelseskriterierne skal de også
godkendes af Overvågningsudvalget for strukturfondene.
Strukturfondsmidlerne kan i princippet udmøntes alene ud fra de overordnede generelle principper, der
ligger i de nationale strukturfondsprogrammer. Det giver dog rigtig god mening, at supplere disse med en
række regionalt fastsatte kriterier, således at det sikres, at udmøntningen sker i overensstemmelse med de
forhold, man regionalt lægger vægt på. Ligeledes vil det være god forvaltningsskik, at der også opstilles
klare kriterier for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Ved at opstille ét samlet sæt
udvælgelseskriterier, der både vil være gældende for initiativer, hvortil der alene søges regionale
erhvervsudviklingsmidler eller strukturfondsmidler eller begge dele, vil der bl.a. være følgende fordele:
Š
Š
Š
Š
Klarhed og enkelthed for ansøgere i forhold til, hvilke forhold der bliver lagt vægt på ved en
ansøgning
Sagsbehandling af alle ansøgninger på et ensartet grundlag
Vækstforum træffer beslutning på et ensartet grundlag
Sikring af at midlerne anvendes på initiativer, der bidrager til en opfyldelse af de opstillede
indsatsområder og mål i ReVUS.
Kriterier for tildeling af strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler
For at komme i betragtning til strukturfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler og
strukturfondsmidlerne, skal et initiativ ligge inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategis
rammevilkår eller væksttemaer. Derudover vil initiativet blive vurderet på, i hvor høj grad det lever op til
følgende kriterier:
1. Bidrag til realisering af den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri
ét eller flere af strategiens effektmål.
Side 9 af 29
2. Vækst og/eller jobskabelse
Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen.
3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer
Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med de
nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld
gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant vil der tillige blive lagt vægt på graden af
kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer.
4. Projektstørrelse og levedygtighed
Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes
relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør.
5. Regionale løsninger på regionale udfordringer
Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre
på og skaber synergi med eksisterende indsatser, hvis sådanne eksisterer, herunder Greater
Copenhagen.
Initiativer der søger strukturfondsmidler skal tillige vurderes i forhold til en række principper udstukket i
hhv. regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet, og der kan ikke ydes strukturfondsstøtte til et
initiativ, der ikke lever op til disse principper.
Fælles for begge strukturfondsprogrammer er følgende generelle principper:
Š
Š
Š
Š
Š
Additionalitet - Der ydes ikke tilskud til projekter, som ville være gennemført uden
strukturfondsstøtten.
Resultatorientering - Alle projekter skal opstille en klar og logisk effektkæde. Og projektet skal
målbart bidrage til at indfri nogle specifikke mål, der er fastlagt for hvert indsatsområde i
programmerne.
Regionalt samarbejde - Hvor muligt og relevant bør projekterne tænkes på tværs af administrative
grænser.
Horisontale principper - Bæredygtig udvikling, lige muligheder og ikke-diskrimination samt
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Der ydes ikke driftsstøtte eller støtte til visse andre udgiftstyper.
For EU Regionalfond gælder tillige bl.a. følgende principper:
Š
Š
Indsatsen skal primært være målrettet små og mellemstore virksomheder.
Indsatsen skal fokuseres på eksisterende eller fremtidige regionale styrkepositioner fastlagt i den
regionale vækst- og udviklingsstrategi.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Efter godkendelse af udvælgelseskriterierne i Vækstforum sendes sagen til orientering i
Forretningsudvalget og Regionsrådet.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14010784
Side 10 af 29
4. BESLUTNINGSSAG - INDGÅELSE AF RESULTATKONTRAKT FOR
DANISH DESIGN SOCIETY
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I den indgåede vækstpartnerskabsaftale for 2015 mellem Vækstforum og regeringen, er der enighed om
en række fælles initiativer, som skal rulles ud i løbet af 2015, herunder etablering af et partnerskab inden
for mode og design (Danish Design Society). Der lægges op til, at Vækstforum godkender indgåelse af
resultatkontrakt for den erhvervsdrivende fond Danish Design Society og fondens tre datterselskaber,
Dansk Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life, som en del af
udrulningen af vækstpartnerskabsaftalen for 2015.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
Š
Š
godkender resultatkontrakten for Danish Design Society.
indstiller til regionsrådet, at der bevilges 5 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 til Danish Design
Society, i alt 15 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler fra budgetterne for 2015, 2016 og 2017.
indstiller til regionsrådet, at centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling,
udpeges som Region Hovedstadens repræsentant i bestyrelsen for Danish Design Society.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
Af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem Vækstforum og Regeringen fremgår det, at parterne er
enige om at etablere et partnerskab, som skal understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode.
Partnerskabet hedder Danish Design Society og består af staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk
Design Center, Danish Fashion Institute og Index: Design to Improve Life. Det forventes, at Københavns
Kommune også kommer til at indgå i aktiviter under partnerskabet.
Endvidere er det aftalt, at Vækstforum afsætter 5 mio. kr. årligt i 2015-2017, der sammen med statslige
midler skal udmøntes i en resultatkontrakt med klare mål for resultat- og vækstskabelse. Udover
resultatkontrakten udarbejdes der en rammeaftale, hvor bl.a. finansieringsmodellen og de overordnede
strategiske mål for Danish Design Society og de tre datterselskaber fremgår.
Indhold i rammeaftale og resultatkontrakt
Vækstforumsekretariatet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen arbejdet målrettet med at udarbejde en
resultatkontrakt, der indeholder ambitiøse mål for arbejdet i Design Society i perioden 2015-2017.
Vækstforumsekretariatet vurderer, at forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen er resulteret i en god
kontrakt, der har et vækstperspektiv, som stemmer overens med Vækstforums og regionsrådets ønsker
om at skabe vækst hos virksomhederne i de kreative erhverv i form af øget omsætning og jobskabelse.
Dette kommer til udtryk i det overordnede formål for Design Society: Fondens aktiviteter skal i perioden
2015-2017 bidrage til, at værditilvæksten i den private sektor øges med minimum 500 mio. kr.
Derudover skal virksomheder, som har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller
dets datterselskaber enten øge omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øge beskæftigelsen med
mindst 10 procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder.
Udover det overordnede mål for perioden 2015-2017, indeholder resultatkontrakten en række strategiske
mål for Design Society og datterselskaberne. Herunder er opstillet resultatmål, der årligt genforhandles i
dialog mellem aftalens parter. Således er resultatkontrakten et styringsværktøj, der skal sikre løbende
koordinering mellem de statslige og regionale ønsker og mål for væksten inden for designområdet.
De årlige resultatmål indeholder i sig selv ikke deciderede vækstmål og skal ses som første skridt mod at
gøre Design Society og datterselskaberne endnu skarpere i opstillingen af deres konkrete
vækstmålsætninger. Vækstforumsekretariatets forhandling omkring resultatkontrakten har dog resulteret i,
Side 11 af 29
at man i indholdet af resultatmålene er kommet langt i forhold til de respektive datterselskabers tidligere
individuelle kontrakter med Erhvervsstyrelsen. Endvidere bliver der arbejdet løbende med de årlige
resultatmål på en workshop om bedre effektkæder, metoder til måling af effekter etc. – elementer der skal
bidrage til at skærpe vækstindholdet i resultatmålene når disse årligt genforhandles.
Sammenhæng med ReVUS
Det fremgår af udkast til ReVUS, at regionens og Vækstforums investeringer i de kreative erhverv bl.a.
skal bidrage til effektmålene om at øge eksporten i de kreative erhverv med 25 pct. inden 2025 og skabe
20 pct. flere arbejdspladser i de kreative erhverv og turismen frem mod 2025. Danish Design Society
fremgår som en af de investeringer i ReVUS, der skal medvirke til at realisere de nævnte effektmål ved at
fungere som en platform for en samlet kreativ klynge.
Under forhandlingerne med Erhvervsstyrelsen har vækstforumsekretariatet arbejdet for at få udmøntet
dele af ReVUS i resultatkontrakten. Det betyder bl.a., at der er fokus på kommercialisering og
professionalisering af virksomheder under flere af resultatmålene i kontrakten.
Udpegning til bestyrelsen
Af Danish Design Society's vedtægter fremgår det, at Region Hovedstaden skal udpege ét medlem til
bestyrelsen. Sekretariatet foreslår, at centerdirektør Claus Bjørn Billehøj, Center for Regional Udvikling,
bliver regionens repræsentant. Bestyrelsen består derudover af et medlem fra Erhvervs- og
Vækstministeriet, de tre bestyrelsesformænd fra de respektive datterselskaber, samt en
bestyrelsesformand udpeget af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det forventes, at Erhvervs- og
Vækstministeriet udpeger embedsmænd som egen repræsentant og til posten som bestyrelsesformand.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Indgåelse af resultatkontrakten indebærer en medfinansiering fra Vækstforum på 5 mio kr. årligt i
perioden 2015-2017, i alt 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.
KOMMUNIKATION
Der planlægges en særskilt kommunikationsindsats i forlængelse af mødet i Vækstforum.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Efter behandling i Vækstforum Hovedstaden forelægges sagen Forretningsudvalget og efterfølgende
Regionsrådet til endelig godkendelse.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15007448
BILAGSFORTEGNELSE
1. UDKAST 10.8.15, resultatkontrakt for Design Society 2015-2017
2. Udkast til vedtægter for Design Society
Side 12 af 29
5. BESLUTNINGSSAG - MØDEPLAN 2016
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækstforums skal fastlægge møder for 2016.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
godkender mødedatoer for 2016.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
Vækstforum mødedatoer
4. marts 2016 kl. 9-16 (temaseminar/ studietur)
3. maj 2016 kl. 9-11
14. september 2016 kl. 14-16
14. november 2016 kl. 14:30-16:30
Møderne er koordineret i forhold til, hvornår Vækstforum skal indstille ansøgninger til regional
medfinansiering, som efterfølgende behandles i de relevante regionale politiske udvalg.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
1719071
Side 13 af 29
6. ORIENTERINGSSAG - KVALITETSLØFT AF
ERHVERVSUDDANNELSERNE FREM MOD 2020
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden tager med ReVUS initiativ til et markant kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne
(EUD), der gennem et samlet program skal sikre, at kvaliteten af implementeringen af EUD-reformen i
hovedstadsregionen tager sigte på løsning af regionens specifikke udfordringer og spiller sammen med
erhvervslivets fremadrettede behov. Det overordnede mål er at sikre flere faglærte, der bidrager til
hovedstadsregionens vækst.
Lars Gaardhøj præsenterer på baggrund af drøftelsen i Erhvervs- og Vækstudvalget de første tanker om
ReVUS kvalitetesprogrammet for EUD. Der lægges op til en efterfølgende drøftelse i Vækstforum af
udkastet til kvalitetsprogrammet. Vækstforums drøftelse vil indgå som input til det videre arbejde med at
konkretisere kvalitetsprogrammet, at finde partnere, medfinansiering osv.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
Š
drøfter perspektiverne ved et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne.
tager orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
I august 2015 træder reformen af erhvervsuddannelserne i kraft. Reformen skal få flere unge til at vælge
og gennemføre en erhvervsuddannelse og give voksne bedre muligheder for at uddanne sig fra ufaglært
til faglært. Det overordnede mål er, at mindst 20 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse
direkte efter 9. eller 10. klasse, og dette skal ske gennem et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. I
Region Hovedstaden vælger blot 14 pct. af de unge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.
klasse.
Region Hovedstaden ønsker med et samlet program at løfte kvaliteten ved at understøtte
implementeringen af EUD-reformen, så den bidrager til vækst og livskvalitet i hovedstadsregionen. Høj
vækst kræver en kompetent arbejdskraft, der matcher arbejdsmarkedets fremadrettede behov. Ifølge
prognoserne mangler vi om få år flere tusinde faglærte i hovedstadsregionen. Samtidig fører uddannelse
og job til højere livskvalitet og bedre sundhed for den enkelte. Derfor er kvalitetsprogram for EUD frem
mod 2020 et fyrtårnsprogram i ReVUS.
Administrationen lægger op til, at udfordringerne løses i samarbejde med erhvervsskoler, kommuner,
UU-centre, virksomheder og arbejdsmarkedets parter, så der sker en sammenhængende og markant
udvikling af erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen. Alle aktørerne har en rolle og kan yde et bidrag
til, at flere vælger og gennemfører en faglig uddannelse, at flere unge gør det og at flere dygtige unge gør
det.
Det tidligere Vækstforum Hovedstaden nedsatte en taskforce om erhvervsuddannelser, som afgav sine
konkrete og fagligt funderede anbefalinger i 2012. Anbefalingerne kan give inspiration til Vækstforums
drøftelse, således at der bygges oven på faglighed og erfaringer [Link til anbefalinger].
Erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden har på sit møde i juni 2015 drøftet
kvalitetsprogrammet og Lars Gaardhøj vil som formand for udvalget kort opsummere udvalgets debat af
programmet.
Ved at arbejde med en samlet programramme for styrkelse af erhvervsuddannelserne gives mulighed for
løsninger med langsigtede perspektiver. Det omfattende program på tværs af kommuner og skoler kan
alene gennemføres ved, at Region Hovedstaden påtager sig en ledende og koordinerende rolle.
Side 14 af 29
Vækstforum, der samler mange interessenter på erhvervsuddannelsesområdet, kan blive en central aktør i
udviklingen af kvalitetsprogrammet og muligvis også i forbindelse med indstilling af socialfondsmidler til
medfinansiering af et konkret initiativ med regionale løsninger på de regionale udfordringer.
Der lægges op til, at Vækstforums drøftelse af kvalitetsprogrammet tager udgangspunkt i Lars Gaardhøjs
oplæg, men at man i øvrigt spiller ind med gode erfaringer fra andre lande og andre regioner. Herudover
kan Vækstforum drøfte ønsker til Vækstforums egen rolle i udviklingen af kvalitetsprogrammet,
involvering af andre relevante aktører samt hvilke metoder, der kan benyttes til at målrette indsatsen mod
henholdsvis, at flere vælger og gennemfører en faglig uddannelse, at flere unge gør det, og at flere dygtige
unge gør det.
Afhængig af Vækstforums og andre aktørers tilbagemeldinger vil administrationen tage initiativ til at
invitere til nærmere definering af kvalitetsprogrammet, fx som fælles udformning af ansøgning om
socialfondsmidler.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Det videre arbejde med kvalitetsprogrammet for erhvervsuddannelserne kører i regi af Erhvervs- og
Vækstudvalget.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15002505
Side 15 af 29
7. ORIENTERINGSSAG - STATUS PÅ FORBRUGET AF
STRUKTURFONDSMIDLER
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med henblik på at Vækstforum løbende kan følge med i forbruget af strukturfondsmidler, gives her godt
et år inde i den nuværende strukturfondsperiode en status over forbruget under hhv. Regionalfonden og
Socialfonden.
Region Hovedstaden råder i strukturfondsperioden 2014-2020 over hhv. regional- og socialfondsmidler
for i alt 342 mio. kr., som Vækstforum har indstillingsret til. Godt et år inde i perioden er status, at der er
bevilget støtte til 10 projekter for et samlet beløb på 106,7 mio. kr. Der har været bevilget projekter inden
for alle de såkaldte prioritetsakser under hhv. regionalfonds- og socialfondsprogrammet på nær under
Socialfondens prioritetsakse 3: "Inklusion via uddannelse og beskæftigelse".
På baggrund af dialog med potentielle ansøgere er det sekretariatets vurdering, at der i forbindelse med
ansøgningsfristen den 24. august 2015 kommer flere ansøgninger inden for Socialfondens prioritetsakse
3. Resulterer disse ansøgninger imidlertid ikke i, at der bevilges støtte til nye projekter, kan der på et
senere tidspunkt blive behov for en mere målrettet indsats i forhold til at få midlerne bragt i anvendelse.
Sekretariatet vil løbende vurdere behovet herfor.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
tager orienteringen om status over forbruget af strukturfondsmidler til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden råder i strukturfondsperioden 2014-2020 over i alt 342 mio. kr., som fordeler sig
med 167 mio. kr. under regionalfondsprogrammet og 175 mio. kr. under socialfondsprogrammet. I
indeværende vækstforumperiode (2014-2017) kan der disponeres over 65 pct. af midlerne, jf. den
disponeringsprofil der blev godkendt af Vækstforum på mødet i juni 2014.
Disponeringsprofil for strukturfondsmidler
Disponeret
(akkumuleret)
2014
2015
2016
2017
2018
2019
7%
25 %
45 %
65 %
85 %
100 %
Under hvert program er Region Hovedstadens midler fordelt inden for en række såkaldte prioritetsakser.
Der er frem til nu bevilget støtte til 10 projekter til et samlet støttebeløb på 106,7 mio. kr. Det samlede
støttebeløb udgør 31 pct. af de samlede strukturfondsmidler (2014-2020), og ligger således en smule
over målsætningen om, at 25 pct. af midlerne er disponeret ved udgangen af 2015, jf.
disponeringsprofilen.
I nedenstående skema ses en oversigt over forbruget af de 65 pct. af de samlede strukturfondsmidler,
som er til rådighed i denne vækstforumperiode samt udisponerede midler.
Oversigt over forbruget af strukturfondsmidler
Side 16 af 29
Regionalfonden
Styrket
Flere vækst- Energi- og
Iværksætteri
innovation i virksomheder ressourceeffektive og
SMV'er
(prioritet 2) SMV'er
jobskabelse
(prioritet 1)
(prioritet 3)
(prioritet 1)
Socialfonden
I alt
Inklusion via Erhvervsudd.
uddannelse og
og
videregående
beskæftigelse uddannelse
(prioritet 3) (prioritet 4)
Midler tilrådighed i
vækstforumperioden
49,9
39,7
19,5
44,2
24,1
45,5222,9
2014-2017 (mio. kr.)
*
Bevilgede midler pr.
24. august 2015 (mio.
34,6
17,2
13,3
17,6
0
24106,7
kr.)/fordelt til i alt 10
projekter
I pipeline/
reserveret til sund
14
8
0
8
0
10 40,0
vækst
I pipeline/
reserveret til Team
0
11,5
0
0
0
0 11,5
vækst DK
Udisponerede midler
tilbage i vækstforumperioden 2014-2017
(mio. kr.) inkl.
1,3
3
6,2
18,6
24,1
11,5 64,7
forventet træk iforb.
m. sund vækst &
Team V DK
* Jf. disponeringsprofilen som Vækstforum godkendte på mødet i juni 2014 kan der i indeværende
vækstforumperiode disponeres over 65 % af de samlede strukturfondsmidler på 342 mio. kr.
De 10 støttede projekter er (mio. kr.): Smart innovation, Scion DTU (25); DTU Water (9,6); Vækst via
internationalisering, Væksthuset (7,7); Pilot Vækst, Symbion + CLEAN (2,5); Grøn forretningsmodel, Væksthuset
(7); Grøn bundlinje, GATE 21 (13,3); Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er, Væksthuset (9,2); HIP Hovedstadens iværksætterprogram, Væksthuset (8,4); Den maritime håndværker, EMUC (9,5); Vækst via
udenlandske højtuddannede, CopCap (14,5)
Som det fremgår af skemaet, er der bevilget midler inden for alle prioriteter på nær under Socialfondens
prioritetsakse 3: ”Inklusion via uddannelse og beskæftigelse”. En forklaring herpå kan være, at der er tale
om et nyt område, hvor de relevante aktører først skal lære mulighederne at kende, og hvor snitfladerne i
forhold til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), ikke er så markante som for andre af
prioritetsakserne under både Regionalfonden og Socialfonden. Dertil kommer, at midlerne ikke naturligt
kommer i anvendelse under de fokuserede ansøgningsrunder vedr. hhv. sund vækst, grøn vækst, kreativ
vækst og smart vækst, hvor det i højere grad er de andre prioritetsakser, der finder anvendelse.
Det skal til orientering bemærkes, at der ved den åbne ansøgningsrunde i december 2014 blev modtaget
to ansøgninger inden for Socialfondens prioritetsakse 3, men at disse var af en sådan kvalitet, at
Vækstforum valgte at give afslag til begge ansøgninger. Der har efterfølgende været dialog med den ene
projektansøger med henblik på, at en genansøgning til ansøgningsfristen den 24. august 2015, kan
kvalificeres yderligere af ansøger. På baggrund af sekretariatets dialog med andre potentielle ansøgere, er
det forventningen, at der kommer flere ansøgninger inden for prioritetsakse 3 til ansøgningsfristen den 24.
august 2015.
Såfremt disse ansøgninger ikke resulterer i, at der bevilges støtte til nye projekter, kan der på et senere
tidspunkt blive behov for en mere målrettet indsats for at få midlerne bragt i anvendelse.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Side 17 af 29
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15006488
Side 18 af 29
8. ORIENTERINGSSAG - STATUS PÅ GREATER COPENHAGEN
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den 22. juni 2015 blev der afholdt et politisk topmøde i Greater Copenhagen-samarbejdet i Kristianstad.
På den baggrund orienteres Vækstforum om status for Greater Copenhagen-samarbejdet, herunder
Øresundskomiteen og dannelsen af The Greater Copenhagen & Skåne Committee samt igangsatte
projekter.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
tager orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
Status på Greater Copenhagen-samarbejdet
Greater Copenhagen-samarbejdet er på vej ind i en ny fase. Der er enighed blandt ejerne og dermed
medlemsorganisationerne af Øresundskomiteen om, at der er behov for én samlet organisation for
Øresundskomiteen og Greater Copenhagen. Den proces er nu igangsat.
Det er politisk vedtaget i Greater Copenhagen-samarbejdet og i Øresundskomiteen den 20. april 2015, at
der skal arbejdes for dannelse af en ny og handlekraftig organisation kaldet The Greater Copenhagen &
Skåne Committee pr. 1. januar 2016. Den nye organisation skal have et stærkt erhvervspolitisk fokus, et
slanket sekretariat, og medlemsorganisationerne står for eksekveringen af de politiske beslutninger.
Det kræver en ændring af vedtægterne for Øresundskomiteen, og processen omkring nye vedtægter samt
etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee vil foregå i løbet af efteråret 2015.
Politisk topmøde i Kristiansstad den 22. juni 2015
Mandag d. 22. juni 2015 mødtes borgmestre og regionsrådsformænd fra hele Østdanmark og Skåne på
et stort politisk topmøde i Kristianstad om Greater Copenhagen-samarbejdet. Der var god stemning på
topmødet, som bød på oplæg fra internationale klyngeeksperter og virksomheder, der ser noget særligt i
vores samlede metropolregion. Der var desuden en god debat, hvor de politiske ledere fra
medlemsorganisationerne fra både Østdanmark og Skåne bekræftede, at der var behov for styrkelse af
det erhvervspolitiske samarbejde over Øresund. Det skal bl.a. ske ved brug af brandet Greater
Copenhagen og sikring af kritisk masse i tiltrækning af investeringer, kapital og turister til den samlede
metropolregion.
Projekter i Greater Copenhagen-samarbejdet
Der er pt. 7 strategiske indsatser i Greater Copenhagen-samarbejdet, der er vedtaget af bestyrelsen.
Side 19 af 29
Indsats
Greater
Copenhagen
Investments
One Point Entry
Fælles brand
Fælles
trafikcharter
ESS og MaxIV
Fælles
fødevareprojekt
Lighting
Metropolis
Indhold
Status
Fælles investorportal for alle I drift.
kommuner i Greater
Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt.
Copenhagen.
ved at blive undersøgt.
Fælles modtageapparat med
I drift.
fokus på kinesiske delegationer
Er udrullet til hele Sjælland. Udrulning i Skåne er pt.
med interesse for det grønne
ved at blive undersøgt.
område.
I drift.
Copenhagen Capacity står for udrulning af brandet.
Greater Copenhagen
Der er udarbejdet en kernefortælling, og hjemmesiden
www.greatercph.dk er i luften. En international
hjemmeside er undervejs.
Under udvikling.
Fælles politisk prioritering af Et østdansk trafikcharter blev vedtaget i november
lufthavnen og højhastighedstog. 2014. Der arbejdes videre med et fælles
skånsk/østdansk charter i 2015.
Under udvikling.
Kapitalisering af de
Der er netop godkendt en ansøgning til Interreg
vækstmuligheder,
Øresund-Kattegat-Skagerrak på samlet set 144 mio.
forskningsfaciliteterne
kr. Projektet skal styrke det grænseoverskridende
European Spallation Source
perspektiv i acceleratoranlæggene ESS og MAX IV,
(ESS) og MAX IV anlæg
så både Danmark og Sverige får mest muligt ud af de
giver.
enorme investeringer i disse anlæg.
Derudover arbejdes der på en INNO+ ansøgning.
Tre fyrtårnsprojekter inden for
Under udvikling.
hhv. forskning og innovation,
Der undersøges pt mulig finansiering og indhold i
fødevarer og oplevelser samt
projektet. De tre fyrtårnsprojekter forventes igangsat
offentlig-privat samarbejde
ultimo 2015/primo 2016.
som drivkraft.
Smart City løsninger med
Under udvikling.
Albertslund/DOLL som
Projektet blev besluttet af bestyrelsen den 22. juni
testfacilitet.
2015.
Yderligere projekter under udvikling, men endnu ikke vedtaget af bestyrelsen:
Indsats
Sund Vækst
Indhold
Copenhagen Healthtech
Cluster og Copenhagen
Science Region
Status
Under udvikling.
Grøn Vækst
Fokus på bioøkonomi og
ressourceeffektivitet
/industriel symbiose
Under udvikling.
Internationalisering af SMV'er
Modning af SMV’er mod
internationale markeder
Under udvikling.
Derudover er det eksisterende turismeprojekt nedlagt, da det blev overhalet af den nye nationale
organisering på turismeområdet, men der arbejdes med udvikling af et nyt turismeprojekt i løbet af
efteråret.
To indsatser følges ikke længere af bestyrelsen. 1. Der er udarbejdet et fælles kort om Greater
Copenhagen og de strategiske indsatser til brug i de regionale vækst- og udviklingsstrategier og
kommuneplaner. 2. International House – tværkommunal international borgerservice er overgået til drift.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Side 20 af 29
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15001525
Side 21 af 29
9. ORIENTERINGSSAG - MULIGHEDER FOR OPGØRELSE AF
BESØGSTAL MV. AF STØRRE EVENTS
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med indgåelse af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem regeringen og Vækstforum
Hovedstaden blev parterne enige om at etablere "et samarbejde om opgørelse af besøgstal, effekter mv.
af større events." Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som særskilt også skulle se på opgørelse i
forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Arbejdsgruppens notat foreligger nu.
INDSTILLING
Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum
Š
tager den vedlagte afdækning fra arbejdsgruppen til efterretning herunder:
» At effektvurderingsværktøjet baseret på vejledningen ”Turismeøkonomisk effektmåling af
sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder” anvendes ved bedømmelse af støtteansøgninger til
begivenheder, hvor der forventes betydelige turismeøkonomiske effekter.
» At der for nuværende ikke tages initiativ til nye særskilte målinger af besøgende under
modeugens forskellige aktiviteter, men at der efter etableringen af Design Society udarbejdes
relevante effektmål for aktiviteter knyttet til afholdelse af Copenhagen Fashion Week.
POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning:
SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med indgåelsen af vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem regeringen og Vækstforum
Hovedstaden blev parterne enige om at etablere en arbejdsgruppe, som skulle belyse forskellige modeller
for opgørelse af besøgstal og effekter mv. af større events. Som led i arbejdet er der særskilt blevet set
på opgørelse af besøgstal og effekter mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden og Københavns Kommune har deltaget i arbejdsgruppen.
Metoder til at estimere effekterne ved afholdelse af større events
Arbejdsgruppen er ikke stødt på internationalt udbredte og anerkendte metoder til at estimere effekterne
ved afholdelse af større events, men det synes at være en ganske almindelig praksis at anvende
stikprøveinterviews med deltagere med henblik på at estimere deltagernes merforbrug ved begivenheden
(de turistøkonomiske effekter). I Danmark synes flere parter at orientere sig mod vejledningen
”Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder” fra 2011 udgivet af Sport
Event Danmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at vejledningen ”Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og
erhvervsbegivenheder” fra 2011 udstikker nogle egnede retningslinjer for vurdering af effekterne ved
afholdelse af større events. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at et effektvurderingsværktøj,
der er udviklet af COWI og Region Hovedstaden i foråret 2015 på baggrund af vejledningen fra 2011, vil
bidrage til at støtteansøgninger behandles så ens som muligt både af den enkelte myndighed samt på
tværs af forskellige myndigheder.
Arbejdsgruppen indstiller, at effektvurderingsværktøjet baseret på vejledningen ”Turismeøkonomisk
effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder” fra 2011 anvendes ved bedømmelse af
støtteansøgninger til begivenheder, hvor der forventes betydelige turismeøkonomiske effekter.
Arbejdsgruppen bemærker, at værktøjet er designet til at vurdere de turistøkonomiske effekter ved
afholdelse af større begivenheder, hvorfor værktøjet ikke forholder sig til de direkte afledte økonomiske
effekter af kommercielle aktiviteter såsom salgsmesser eller andre begivenheder med væsentlige
økonomiske transaktioner mellem aktørerne.
Opgørelse af besøgstal og effekter mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week
Modeugen i København, der finder sted to gange om året, dækker i dag en lang række forskellige
Side 22 af 29
aktiviteter med flere forskellige arrangører. Modeugen kan betragtes som både en kommerciel såvel som
kulturel begivenhed, og blandt modeugens aktører synes der enighed om, at de to aspekter i høj grad
supplerer hinanden.
I dag synes ingen af de primære kommercielle aktører i modeugen at tillægge besøgstal nogen afgørende
værdi som en indikator for en modeuges samlede succes. De fleste parter er primært interesseret i antallet
af ordre samt volumen og placeringen af medieomtale. Når modeugens aktører alligevel i nogen grad
udviser en interesse for besøgstal under modeugen, så skyldes det, at der ikke foreligger præcise tal for
antal ordre og størrelserne heraf. Ligeledes forelægger der ikke præcise tal for den internationale
medieomtale af modeugen. Besøgstallet kan, igennem kvantificering af indkøbere og mediefolk, i nogen
grad indikere graden af succes.
Wonderful Copenhagen blev i efteråret 2013 af Danish Fasion Institute bedt om at indsamle antallet af
unikke besøgende under modeugen på baggrund af en problematisering i medierne af tidligere
offentliggjorte estimater for besøgstal under modeugen. Wonderful Copenhagen endte med et estimat på
et sted mellem 25.000 og 35.000 unikke besøgende ved modeugen i vinteren 2014, men det var ikke
muligt at beregne et præcist besøgstal grundet blandt andet vanskeligheder ved at estimere antallet af
gengangere mellem messerne (på daværende tidspunkt var der tre forskellige messer).
Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at en effektvurdering af modeugen i København baseret
på effektvurderingsværktøjet, der er udviklet af COWI og Region Hovedstaden, kun i begrænset omfang
kan indikere, hvorvidt en modeuge er succesfuld som kommerciel begivenhed (salgsfremstød for den
danske modebranche). Det kan imidlertid ikke afvises, at der kan opstilles meningsfulde effektmål for
særskilte aktiviteter i modeugen, herunder de aktiviteter som Design Society måtte være involveret i
fremadrettet.
Det er på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens indstilling, at der for nuværende ikke tages initiativ til
nye særskilte målinger af besøgende under modeugens forskellige aktiviteter, men at der efter etableringen
af Design Society udarbejdes relevante effektmål for aktiviteter knyttet til afholdelse af Copenhagen
Fashion Week.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Erhvervsstyrelsen betragter arbejdsgruppens arbejde som tilendebragt, medmindre de særskilte
forelæggelser giver anledning til yderligere opgaver til arbejdsgruppen.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15009730
BILAGSFORTEGNELSE
1. Notat fra arbejdsgruppe vedr. besøgstal effekter mv. af større events
Side 23 af 29
10. FORMANDSMEDDELELSER
ORIENTERING OM AFLYSNING AF MØDE I DANMARKS VÆKSTRÅD
Det planlagte møde i Danmarks Vækstråd den 18. juni 2015 blev aflyst på grund af folketingsvalget.
Planmæssigt skulle rådet høres om henholdsvis Region Syddanmarks og Region Midtjyllands regionale
vækst- og erhvervsudviklingsstrategi (ReVUS). Strategierne har i stedet været sendt i skriftlig høring i
rådet.
På baggrund af høringen af rådets medlemmer udarbejder Danmarks Vækstråd et samlet svar til de to
regioner med eventuelle anbefalinger. Regionerne vil efterfølgende skulle udarbejde et følg-ellerforklarnotat, som rådet vil forholde sig til, når de pågældende regioner sender de tilrettede strategier i
offentlig høring. Strategierne vil endvidere blive fremlagt på kommende møder i Danmarks Vækstråd,
hvor rådet kan tage en mundtlig drøftelse af disse i lighed med, hvad der har været praksis for de øvrige
regioners strategier.
ÅRSRAPPORT 2014 FRA WONDERFUL COPENHAGEN
Efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden indgik Region Hovedstaden i 2013 en 1-årig
resultatkontraktforlængelse med den regionale turismefremmeorganisation Wonderful Copenhagen for
2014 på 41,05 mio. kr. (2013-priser). Wonderful Copenhagen har nu afrapporteret på resultatskabelsen i
2014. Afrapporteringen består af en afrapportering på resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og
Wonderful Copenhagen for 2014, hvori de opstillede resultatmål gennemgås punkt for punkt (bilag 1)
samt Wonderful Copenhagens årsberetning, der supplerer og udfolder afrapporteringens gennemgang af
resultatmålene (bilag 2).
Ifølge afrapporteringen var der 9 mio. overnatninger i 2014, hvilket sætter ny rekord for turismen i
hovedstadsregionen. Det er en vækst på 6,5 pct. i forhold til året før. Helt konkret betyder det en
fremgang på ca. 560.000 overnatninger i forhold til 2013. Det var femte år i træk med vækst i
overnatninger, i alt en vækst på 43 pct. i forhold til lavpunktet i 2009.
I afrapporteringen fremgår det bl.a., at antallet af kongresser, som Wonderful Copenhagen sammen med
branchen har vundet til afholdelse i hovedstaden, nåede op på 72 i 2014, hvilket er det højeste antal
nogensinde (kontraktmål: 45). Antallet af krydstogsgæster var 740.000 (kontaktmål: 846.000). Den
manglende målopfyldelse skyldes bl.a. det høje norske prisniveau, som har afledt effekt på antallet af
krydstogtpassager i København. I 2014 har Wonderful Copenhagen vundet fire store internationale
sportsbegivenheder: VM for store kølbåde i 2016, VM i ishockey i 2018, EM i håndbold i 2019 og EM
fodbold i 2020 (kontraktmål: 2 vundne events årligt). Wonderful Copenhagens digitale platform,
visitcopenhagen.com/dk repræsenterer et redaktionelt bredt udsnit af regionens oplevelsestilbud og har
sammenlagt haft 2,7 mio. unikke sessioner og 10,6 mio. besøgende. Wonderful Copenhagen har i 2014
haft kontakt til og serviceret ca. 750 journalister, hvoraf 270 var individuelle journalistbesøg i København
(kontraktmål: 500 årligt).
Efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden har Region Hovedstaden indgået nye tre-årige
resultatkontrakter med både Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for 2015-2017. Fremover
vil afrapporteringerne på kontrakterne fra de to organisationer blive fremlagt sammen og følge en ensartet
retningslinje med vægt på de opnåede resultater i forhold til aftalte mål (key performance indicators).
FINANSIERINGSINSTRUMENTER I REGIONERNE (GAP-ANALYSE)
Overvågningsudvalget for strukturfondene drøftede den 9. juni 2015 den Gap-analyse, som Vækstforum
blev præsenteret for på sit møde den 9. marts 2015.
Deloitte udarbejdede en grundig og solid analyse, som peger på tre gaps. Der er mangel på venturekapital
til virksomheder i investeringstunge sektorer. Det rammer bl.a. biotech og cleantech, som er to af
hovedstadsregionens absolutte styrkeområder. Vækstforum går i dialog med Seed Capital Denmark og
Vækstfonden m.fl. om dette problem. Analysen identificerer også to andre typer af gaps: a. Kapital til
videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder; b. Kapital til mindre eksisterende
vækstvirksomheder. Dette er også vigtige problemstillinger, men det vurderes ikke, at der er basis for
Side 24 af 29
særlige hovedstadsregionale fondsløsninger. Flere af de andre regioner har allerede etableret og vil meget
gerne videreudvikle dedikerede regionale kapitalfonde. Men analysen viser dels, at gap’ene ikke er særligt
regionale, dels at der er en fare for at regionale fonde bliver for små (lille kritisk masse af egnede
projekter og for spredt faglig ekspertise blandt fondens medarbejdere). Derfor er det også fælles
nationale løsninger (sammen med Vækstfonden og finanssektoren), der er brug for. Endelig skal det
bemærkes, at Region Hovedstaden sammen med Region Nordjylland har fået den største procentvise
beskæring af strukturfondene i perioden 2014-2020, og sammenlignet med de øvrige regioner har Region
Hovedstaden klart færrest strukturfondsmidler. En markant medfinansiering til finansieringsinstrumenter
vil derfor skulle ske på bekostning af andre prioriteter for iværksættere og vækstvirksomheder.
ENDELIGT PROGRAM FOR STUDIETUR TIL ESS OG MAX IV I LUND DEN 23.
SEPTEMBER 2015
ESS og MAX IV vil blive verdens førende anlæg inden for materialeforskning i hårde og bløde
materialer. Selve forsøgene vil foregå i Lund, mens databehandlingscenteret for ESS, der bliver
hjørnestenen i selve analyserne, kommer til at ligge i København. Der er således lagt op til et vigtigt
samarbejde på tværs af Greater Copenhagen, hvor udnyttelsen af ESS og MAX IV er et fyrtårnsprojekt.
Hvis disse verdensklasseanlæg skal udnyttes til fulde, kræver det et stærkt og udbygget samarbejde på
tværs af aktørerne i Greater Copenhagen-regionen.
Det forventes, at de nye materialeløsninger, som vil fremkomme af resultaterne fra forskningen i de to
anlæg, vil have afgørende samfundsmæssig betydning for udfordringer i relation til energi, klima,
sundhed, fødevarer og produktivitet.
ESS og MAX IV vil have cirka 800 fastansatte forskere og vil derudover årligt tiltrække op mod 5.000
forskere. De to anlæg har derfor, med den rette indsats, potentialet til at udgøre en saltvand-indsprøjtning
for forskning og erhvervslivets vækst. Og hvis det formås at udnytte det store potentiale, der ligger i at
samarbejde på tværs af Greater Copenhagen og resten af Danmark, peger en analyse på, at der kan
høstes op til 3 mia. kr. om året – alene i hovedstadsregionen.
Vedlagt findes programmet for Vækstforum Hovedstaden og Sjællands studietur. Der vil være fælles
afgang kl. 12.30 fra Københavns Hovedbanegård til Lund. Efter besøg på ESS og MaxIV er der fælles
middag i København, som ventes afsluttet ca. kl. 20.15. Vækstforumsekretariatet vil udsende information
om tilmelding pr. mail.
KINA-SAMARBEJDE
Regionsrådet i Region Hovedstaden etablerede i 2013 generelle samarbejdsrelationer med den kinesiske
Jiangsu Provins. Formålet med Kina-satsningen er at styrke erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen,
fx ved at tiltrække kinesiske virksomheder, talenter og turister og øge danske virksomheders eksport til
Kina. I januar 2015 blev samarbejdet konkretiseret i tre fagspecifikke aftaler om: 1) jord/vand, 2)
sundhed/hospitaler og 3) erhvervs- og innovationsrettet healthtech. På disse tre områder kan Region
Hovedstaden som organisation bidrage til fælles projekter via egen opgaveportefølje, og indsatsen
forankres nu i de tre relevate, faglige regionale politiske udvalg. På alle tre områder etableres samarbejder
med eksterne parter såsom kommuner i Greater Copenhagen med Kina-aktiviteter, de danske
repræsentationer i Kina, statslige styrelser, universiteter og erhvervsfremmeorganisationer. Samarbejdet
konkretiseres i efteråret 2015 i forbindelse med, at tre embedsmænd fra Jiangsu-provinsmyndigheden er i
København på udvekslingsophold.
Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet støtter desuden den tværgående indsats for at gøre Greater
Copenhagen parat til at samarbejde med Kina, eksempelvis gennem Copenhagen Capacitys arbejde med
Greater Copenhagen brand, Sourcing China-team, modtageapparat for udenlandske delegationer og
investorportalen, og Wonderful Copenhagens indsats for Kina-turismen i Chinavia-projektet.
ARBEJDET MED INITIATIVER UNDER VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE 2015 OG NY
VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE ER SAT I BERO
Planmæssigt skulle Vækstforum på sit møde 24. august 2015 orienteres om status på initiativerne i den
vækstpartnerskabsaftale for 2015, som Vækstforum og regeringen indgik i december 2014. Erhvervs- og
Vækstministeriet har dog meddelt, at ministerierne pga. folketingsvalget ikke ønsker at komme med
Side 25 af 29
udmeldinger på initiativerne. Det er vurderingen fra Erhvervs- og Vækstministeriet, at man også i de
øvrige ministerier ønsker at give en ny regering mulighed for at ændre fokus.
Vækstforumsekretariatet forventer i stedet at give en samlet status på initiativerne til Vækstforums sidste
møde i 2015, således at den nye regerings forventede statusafrapportering til Danmarks Vækstråd 17.
september 2015 kan indgå i mødematerialet til Vækstforums møde den 16. november 2015.
Af de 23 initiativer, som indgår i aftalen, har Vækstforum Hovedstaden leadansvar for udrulningen af
nedenstående, hvor der er god fremdrift.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
EU-kontor (Er bemandet)
Tværregional effektmålingsmodel (Udvikles sammen med øvrige regioner)
Praktikpladsindsats (Praktikpladsenhed forlænget og suppleres med praktikpladsgaranti)
Tematiserede ansøgningsrunder for kreativ og smart vækst (Vedtaget i Vækstforum og planlægges
henholdsvis efterår 2015 og primo 2016)
EU-certificering af CHC (Dialog er igangsat med ministeriet)
Rekruttering og fastholdelse af udenlandsk talent (Indeholdt i resultatkontrakt med Copenhagen
Capacity)
Copenhagen-samarbejde med regeringen (Dialog etableret og Copenhagen skrevet ind i både
ReVUS og Hovedstadsstrategien)
Udvikling af turismen (Indeholdt i resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen)
Erhvervsstyrelsen har bilateralt oplyst, at arbejdet med etablering af DANISH Design Society kører
videre og vækstforumsekretariatet er i dialog med parterne om resultatkontrakt for DANISH Design
Society.
Der laves normalt en årlig vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og de regionale vækstfora.
Erhvervs- og Vækstministeriet har også valgt at stille arbejdet med næste års vækstpartnerskabsaftale i
bero pga. folketingsvalg og regeringsskifte. Der afventes pt. en melding fra den nye regering om
fremtiden for vækstpartnerskabsaftalerne.
STATUS PÅ KOMMUNIKATION OG PRESSE
Presseomtale den 15. maj til den 24. august 2015
Nyt EU-kontor skaffer penge til borgerne i Hovedstadsregionen
Den 1. juni indvies et nyt EU-kontor i Bruxelles, der hjælper med at skaffe EU-midler til kommuner,
region og private virksomheder
Den 1. – 2. juni 2015 Newsbreak.dk, Frederiksborg Amts Avis
Nyt tegn på opsving i 2015
Halvdelen af 806 virksomheder i Region Hovedstadens nye vækstbarometer regner med at hyre flere folk
i 2015 – Lars Gaardhøj til citat.
Den 1. juni 2015 Frederiksborg Amts Avis, Ritzau, P4, lorry.dk, blboligen.dk, Dagbladet Ringsted
Vækstbarometer varsler bedre økonomi i Region Hovedstaden
Omtale af casen C4 samt forskellige resultater fra Vækstbarometeret samt citat fra Lars Gaardhøj
Den 1. juni Frederiksborg Amts Avis
Direktører på hård jobjagt
Hel 41 pct. af virksomhederne forventer ifølge Region Hovedstadens Vækstbarometer, at der skal
ansættes flere i 2015, men jagten på nye medarbejdere bliver svær. Sophie Hæstorp Andersen til citat.
Side 26 af 29
Den 2. juni 2015 Børsen, børsen.dk
Virksomheder i hovedstadsregionen: Svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft
Halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at finde kvalificeret
arbejdskraft. Det viser tal fra Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens nye Vækstbarometer.
Sophie Hæstorp Andersen til citat.
Den 2. juni – 7. juni 2015 P4 (inkl. citat og case), avisen.dk, Ritzau, newsbreak.dk, dknyt.dk, regionh.dk,
newsoresund.dk, lokalavisen.dk, Lokalavisen Herlev, Furesø Avis, Lokalavisen Helsingør, regioh.dk,
Haderslev Lokalavis, Sydkysten Nord
International konference i Danmark sætter fokus på farlige stoffer
Én af verdens største miljøkonferencer, AquaConSoil, lægger vejen forbi Danmark denne uge. På
dagsordenen er blandt andet det farlige flourstof PFOS (Støttet af Vækstforum Hovedstaden).
Den 8. juni 2015 Avisen.dk, regionh.dk
Trykkeri sætter nye grønne standarder
KLS Grafisk Hus har som det første trykkeri i Nordeuropa opnået verdens højeste miljøcertificering,
Cradle to Cradle – støttet af bl.a. Region Hovedstaden
Den 8. juni 2015 Erhvervsmagasinet CSR
Novo øger sine investeringer i biotechbaby
Novo vil investere 50 mio. kr. mere i nye biotechvirksomheder. Novo Seeds er en del af projektet
Copenhagen Spin Outs, som via støtte med EU midler, herunder via Vækstforum Hovedstaden, har
været med i opstarten af 23 nye virksomheder.
Den 9. juni 2015 Børsen
Viden som vækstmotor
Virksomheden Vintage Cloud digitaliserer gamle filmruller og spolefilm til computer. Virksomheden har
via projektet Viden som Vækstmotor samarbejdet med forskere fra DTU, og det har givet produkter, der
er langt bedre rustet til at indtage det internationale marked. (Projektet er støttet af Vækstforum
Hovedstaden)
Den 9. juni Media Planet
Hovedstadens virksomheder tror på uændrede finansieringsmuligheder
Region Hovedstadens Vækstbarometer viser, at virksomhederne tror på uændrede eller bedre
finansieringsmuligheder, og flertallet forventer øget omsætning.
Den 10. juni 2015 finanswatch.dk
20 mio. kr. til Fremtidens Håndværker
Danske Maritime og Europas Maritime får knap 20 mio. kr. fra bl.a. Vækstforum Hovedstaden til et
treårigt projekt om at få flere og dygtigere håndværkere i den maritime industri.
Den 19. - 23. juni 2015 danskemaritime.dk, søfart.dk
Region Hovedstaden får ny grøn partner
Region Hovedstaden er blevet partner i Gate 21. Partnerskabet med regionen er med til at styrke Gate
21's nye vision om at gøre Greater Copenhagen til verdens førende region inden for grøn omstilling og
vækst.
Den 24. juni 2015 Sydkysten Nord
Side 27 af 29
BILAGSFORTEGNELSE
1. Wonderful Copenhagen afrapportering på resultatkontrakt
2. Wonderful Copenhagen årsberetning 2014
3. Program for studietur til ESS og Max IV i Lund den 23. september 2015
Side 28 af 29
11. BORDET RUNDT
Medlemmerne har her mulighed for kort at orientere hinanden om fx deres organisationers satsninger,
analyser eller events med relevans for Vækstforum Hovedstaden.
Side 29 af 29
Punkt
nr. 2 -Region
Beslutningssag
- Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
Hovedstaden
2
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -1 af 40
Copenhagen
– hele Danmarks
hovedstad
1
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -2 af 40
Om den regionale vækstog udviklingsstrategi
Region Hovedstadens regionale vækst-og udviklingsstrategi tager udgangspunkt
i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj
vækst og livskvalitet.Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for
to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer.
Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for
hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.
1
Vision
fælles vision
Retning
Effektiv og
bæredygtig
mobilitet
Kompetent
arbejdskraft og
internationalisering
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
2
rammevilkår
Sund
vækst
Grøn
vækst
Kreativ
vækst
Smart
vækst
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Konkrete
initiativer
Ansvar
Investering
Tidshorisont
Fakta om strategien
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i
hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og borgere. Strategien følges op med en handlingsplan med titlen Regionale løsninger på regionale udfordringer. Handlingsplanen
skal sikre et bredt regionalt samarbejde om at realisere strategien i de næste år.
3
2
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
4
væksttemaer
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -3 af 40
Forord
Turbo på Danmarks
vækstmotor
Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor – og det forpligter.
Det er her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser. Det er også her, vi
skaber mere end en tredjedel af Danmarks velstand. Med vores nye
strategi sætter vi turbo på motoren for at skabe mere vækst og udvikling
i regionen. Det gavner os, der bor og lever her i regionen, det gavner alle
danskere – og det gavner Danmark ude i verden.
Et stærkt nordeuropæisk vækstcenter
Hovedstadsregionen har, hvad der skal til for at
blive en stærk nordeuropæisk storbyregion. Derfor skal vi gå forrest i konkurrencen med andre
internationale storbyer om at skabe arbejdspladser, øge væksten og tiltrække udenlandske
investeringer. Et vigtigt skridt i retning mod et
stærkt nordeuropæisk vækstcenter er udviklingen af Greater Copenhagen. Vi har tilsammen
næsten 4 millioner borgere, 11 universiteter og
150.000 studerende og forskere i topklasse, og
det gør os godt rustet til at tage konkurrencen
op med Hamborg, Berlin og Stockholm. Her
spiller Øresundsbroen, den kommende Femern
Bælt og Københavns Lufthavn en central rolle.
De er alle vigtige porte, der forbinder Skandinavien til resten af verden.
Et attraktivt sted at bo og drive virksomhed
Hovedstaden er igen og igen kåret som verdens
bedste by at bo og leve i. Flere og flere mennesker vælger at bo i de større byer, men det både
forpligter og udfordrer i forhold til at skabe
gode livsvilkår for mennesker og attraktive
erhvervsvilkår for virksomheder. Mennesker vil
gerne bo i byer, hvor naturen er tæt på, luften
er ren, og vandet er klart. Samtidig skal det
være nemt at komme omkring i vores region:
vi vil have kloge trafikale løsninger hvad enten
man kører på cykel, i tog eller i bil. Og virksomhederne har behov for adgang til kompetente
medarbejdere og gode rammebetingelser for at
skabe innovation, vækst og udvikling.
Et endnu bedre sundhedsvæsen
Vi vil også arbejde for at udvikle et stærkt
fælles sundhedsvæsen. I Danmark bygger vi
på mennesker – dygtige mennesker er vores
råstof. Vi tror på dem, vi udvikler dem, og vi
prøver at lade dem blomstre. Vores sundhedsvæsen står på skuldrene af generationer af
menneskers drømme, ambitioner og hårde
arbejde for at skabe lige adgang til velfærdssamfundet og til sundhedsvæsnet. Vi skylder
dem at gøre det endnu bedre. Det gør vi
blandt andet ved at udnytte de muligheder,
som ny teknologi og digitale løsninger giver
os i forhold til at skabe sammenhæng, værdi
for patienterne og effektivitet i sundhedsvæsenet. Nye løsninger og øget samarbejde
med det private erhvervsliv skal også sikre, at
danske virksomheders løsninger på sundhedsog velfærdsområdet får en frontposition på
det globale marked.
En fælles vækstindsats
Det er en fælles udfordring at styrke væksten og livskvaliteten i vores region. Vi skal
fortsat udvikle samarbejdet med kommuner,
erhvervsliv, vidensinstitutioner og organisationer. Gennem den indsats kan vi udnytte
de store potentialer, vores region rummer.
Vi skal sammen skabe en attraktiv, grøn og
innovativ metropolregion med både høj vækst
og livskvalitet til gavn for de mennesker, der
besøger regionen og bor her, og de virksomheder, der har deres forretning her.
4
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
3
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -4 af 40
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -5 af 40
Indhold
Forord 3
Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor
Væksten skal styrkes
Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen
Region Hovedstaden fokuserer
To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer
5
6
11
13
14
Rammevilkår 1: Effektiv og bæredygtig mobilitet
Rammevilkår 2: Kompetent arbejdskraft og internationalisering
16
20
Væksttema 1: Sund vækst
Væksttema 2: Grøn vækst
Væksttema 3: Kreativ vækst
Væksttema 4: Smart vækst
24
28
32
36
Sammen skaber vi resultater
40
5
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -6 af 40
Greater Copenhagen er
Danmarks vækstmotor
Både offentlige og private aktører i hovedstadsregionen skal samarbejde for at nå
visionen om en metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Metropolregioner er
mere end blot centrale byområder. Effektive pendlermuligheder binder oplande
sammen i metropolregioner, og i Greater Copenhagen er alle afhængige af hinanden. I
samarbejde kan regionen blive mere internationalt synlig, fordi 3,8 millioner indbyggere
giver et væld af muligheder for både borgere og virksomheder. Derfor ønsker Region
Hovedstaden et stærkt Greater Copenhagen.
Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor og
landets eneste metropolregion med global gennemslagskraft. Copenhagen er hele Danmarks hovedstad og driver
udviklingen i hele landet, hvilket pålægger hovedstadsregionen en særlig rolle og et særligt ansvar for at sikre
vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark.
— Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i
hovedstadsregionen
— Omkring 85 procent af de udenlandske investeringer,
der ender i Danmark, tiltrækkes til hovedstadsregionen
— Omkring 75 procent af alle nye arbejdspladser i
Danmark er de sidste ti år skabt i hovedstadsregionen
—O
mkring halvdelen af den danske eksport skabes af
virksomhederne i hovedstadsregionen
—D
e største private og offentlige investeringer i forskning og udvikling sker i hovedstadsregionen
Greater Copenhagen konkurrerer med de mest succesfulde metropoler i verden om arbejdspladser og investeringer. Regionen har et godt udgangspunkt som en af de
bedste regioner i verden at leve og arbejde i. Dette skal
udnyttes til at skabe yderligere vækst, flere arbejdspladser og øge livskvaliteten.
6
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Greater Copenhagen
—— To regioner og 46 kommuner i
Østdanmark samt 33 kommuner og
en region i Skåne samarbejder tæt
om at skabe vækst og udvikling i
den samlede metropol, som vi kalder
Greater Copenhagen.
—— Borgere, produkter og services
bevæger sig på tværs af grænser,
både lande-, regionale- og kommunegrænser, og Greater Copenhagen
udgør således én sammenhængende
funktionel metropolregion.
Vision for den regionale vækst- og udviklingsstrategi
—— Hovedstadsregionen er den grønne
og innovative metropol med høj
vækst og livskvalitet.
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -7 af 40
Vækst, livskvalitet og
bæredygtighed går hånd i
hånd i Greater Copenhagen
Livskvalitet
Tryghed
Frihed
Oplevelser
Let hverdagsliv
Vækst
Produktivitet
Innovation
Arbejdspladser
Investeringer
Eksport
Bæredygtighed
Ren luft, vand og jord
Sundhed
Infrastruktur
5%
Væksten skal styrkes
Forudsætningen for at Greater Copenhagen kan konkurrere med verdens førende metropoler er et styrket
samarbejde på tværs af kommune-, regions- og landegrænser og mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor i hele den funktionelle
metropol. Sammen er målet at fokusere og forenkle
indsatserne og investeringerne, så Greater Copenhagen
drager fordele af styrkepositionerne – vi skal blive
endnu bedre til det, vi er gode til. Det handler blandt
andet om at udnytte den høje livskvalitet, viden og
evne til omstilling indenfor områder som energi, digitalisering, miljø, sundheds- og velfærdsteknologi, så der
kan skabes nye væksteventyr i Danmark.
Der investeres hvert år fem
procent af det nationale bruttonationalprodukt
i forskning og udvikling i
hovedstadsregionen. Det
er langt mere end i både
Stockholm og Hamborg.
59%
59 procent af alle nationale
patenter udtages i hovedstadsregionen. København
ligger nummer 1 sammenlignet med mere end 200
metropoler i hele verden.
7
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Greater Copenhagen
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -8 af 40
Greater Copenhagen
Hovedstadsregionen er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et
samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Et samarbejde,
der har til formål at skabe vækst. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret
dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige
Danmark og Sydsverige.
Et veludviklet erhvervsområde med
en højtuddannet arbejdsstyrke og
spidskompetencer inden for design,
medicin, biokemi, bioteknik, it, telekommunikation, miljøteknologi og
fødevareproduktion.
Et madmekka med unikke
kvalitetsprodukter fra jord
til bord.
8
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Krydspunktet mellem Skandinavien og
Europa med direkte forbindelse til 140
interkontinentale og europæiske flydestinationer, Øresundsforbindelse
og den kommende Femern
Bælt-forbindelse.
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og Greater Copenhagen
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -9 af 40
Et trygt velfærdssamfund, hvor det
er rart at bo, med høj livskvalitet, tillid
og god offentlig service – et solidt
fundament for at udvikle moderne
velfærdsteknologier og skabe
sund vækst.
En miljømetropol med fælles
værdier om grøn vækst, grøn
transport, rent vand og
bæredygtig energi.
Et førende forskningsområde med
11 universiteter, højt specialiserede
hospitaler, bio-sundhedsklynger og
tradition for innovative samarbejdsmiljøer.
Et attraktivt turistmål med en vifte af
tilbud inden for by, kyst, ø og kulturturisme. Fra historiske købstæder og
pulserende storbymiljøer til hvide
strande, bøgeskove og åbne
landskaber.
Et samlet arbejdsmarkedsopland på
3,8 millioner indbyggere stigende til
4,1 millioner indbyggere i 2025. En
metropol med korte pendlerafstande og direkte adgang til
to landes markeder.
9
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Greater Copenhagen
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -10 af 40
Visionen for Greater
Copenhagen
I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og
viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en
fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget
beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.
Det gør vi i Greater Copenhagen
Greater Copenhagen bygger videre på de senere års tætte samarbejder og effektive indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt
infrastruktur og turisme. Vi samarbejder fokuseret om
at sikre vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og have
råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i
hele Greater Copenhagen.
Med Greater Copenhagen inviterer hovedstadsregionen
interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden – erhvervslivet, arbejdsmarkedets
parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de
regionale vækstfora og staten.
10
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Greater Copenhagen har to indsatsområder
—— Internationalisering – fordi internationale virksomheder, investeringer,
turister og højt uddannet arbejdskraft skaber vækst og beskæftigelse i
hele regionen.
—— Sammenhængende arbejdsmarked
og erhvervsudvikling – fordi en velfungerende region med god infrastruktur, plads til erhvervslivet og
høj attraktivitet er grundlæggende
for vækst og beskæftigelse.
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og Greater Copenhagen
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -11 af 40
Region Hovedstaden
ønsker et stærkt
Greater Copenhagen
5
Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen og vil gerne investere i den videre udvikling af
samarbejdet. Blandt andet bør der udarbejdes en ny
analyse af regional vækst og udvikling for hele den
funktionelle metropolregion. Analysen bør have et
internationalt perspektiv.
Region Hovedstaden fremmer samarbejdet ved at
fokusere på tre udvalgte tiltag, der er centrale for
vækst og udvikling i Greater Copenhagen fremover.
6
Region Hovedstaden finder, at der med fordel kan
skabes et sammenhængende erhvervsservicetilbud
på tværs af kommuner, region og regionale aktører
som for eksempel Copenhagen Capacity, Wonderful
Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Udfordringerne
i dag er, at der er for mange aktører inden for de
samme brancher. Og tilbuddene skal koordineres
bedre på tværs af aktørerne, så det samlede system
imødekommer særligt små og mellemstore virksomheders behov. Et første skridt kunne være udviklingen af et fælles målbillede om en koordineret og
ensartet indgang til den kommunale erhvervsservice i
regionen koblet med et kvalitets- og kompetenceløft.
Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.
Region Hovedstaden finder derudover, at der fra
statslig side med fordel kan tages initiativ til, at
der udarbejdes et nyt fysisk plandokument for den
7
danske del af Greater Copenhagen som supplement
til den nuværende fingerplan, der ikke dækker hele
den funktionelle metropolregion. Parterne i Greater
Copenhagen samarbejdet har taget første skridt med et
fælles “Copenhagen-opslag”, som også indgår i denne
regionale vækst- og udviklingsstrategi. Et opslag, der
også vil indgå i en række kommuneplaner i hele metropolregionen. Det fælles plandokument skal laves i fællesskab parterne imellem og vedtages i enighed. Region
Hovedstaden vil gerne bidrage til dette. Hertil kommer
det fælles Greater Copenhagen trafikcharter, der danner 7
grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i
infrastruktur i hele den funktionelle metropolregion.
Region Hovedstaden foreslår, at der etableres et
statsligt-regionalt-kommunalt kontaktforum, hvor
investeringer og udvikling i for eksempel infrastruktur,
forskning og vækst løbende kan drøftes. Deltagerne i
dette kontaktforum fra regional side kunne, for at sikre
den fælles værdiskabelse, være de politiske parter bag
Greater Copenhagen arbejdet. Fra statslig side kunne
det med fordel være centrale ministre med ansvar for
vækst og jobskabelse.
8
11
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -12 af 40
12
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -13 af 40
Region Hovedstaden fokuserer på:
Viden.
Viden er nøglen til vækst. Regionen skal tiltrække endnu mere talent, flere private
og offentlige forskningsmidler samt skabe et tættere samarbejde mellem
vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor. Viden og produktion skal gå
hånd i hånd, sådan at design og produktudvikling skaber nye arbejdspladser i regionen.
9
Attraktivitet.
En attraktiv region er en bæredygtig region, der er sund og tryg at leve i. Greater
Copenhagen er attraktiv, og det er afgørende fortsat at styrke den regionale indsats,
så der kan tiltrækkes investeringer, virksomheder og talent til hele den funktionelle
metropolregion.
Infrastruktur.
Greater Copenhagen skal bindes bedre sammen med ny sammenhængende
og grænseoverskridende infrastruktur. Der skal findes en samlet løsning på de
trængselsproblemer regionen plages af – det skal være nemt, hurtigt, effektivt og
miljøvenligt at komme rundt. Samtidig skal transporten understøtte sund levevis og
være bæredygtig, så elbiler og kollektiv transport skal spille en større rolle.
Region Hovedstaden investerer i:
Stærke alliancer mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor,
så fælles mål bliver til fælles løsninger
Fokuserede indsatser, som gør en forskel for borgere og virksomheder
Fælles global markedsføring af Greater Copenhagen, som øger konkurrenceevnen
og synligheden af metropolen internationalt
13
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -14 af 40
To rammevilkår og fire
strategiske væksttemaer
På baggrund af de styrker hovedstadsregionen har, er der udvalgt to rammevilkår og
fire strategiske væksttemaer, som den fremtidige vækst og udvikling i regionen skal
bygges på:
Rammevilkår
For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på
det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår
være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både
sund, grøn, kreativ og smart vækst:
— Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og
grønne drivmidler
— Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret
faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter
Strategiske væksttemaer
Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når
det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt
smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden
for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og
udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:
— Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og
innovation
— Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og
grøn jobskabelse
— Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering
af de kreative erhverv
— Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og
deleøkonomi som vækstdriver
14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -15 af 40
Attrakt
ivit
e
Ko
mp
ete
væ
kst
nd
Su
ti o n
jdskraft og interna
rbe
nt a
bæredygtig
ar
m
S
t
mo
b
i
l
i
tet
i
væ
kst
tu r
Vide n
iv o g
kst
Vision
Grøn og innovativ
metropol med
høj vækst og
livskvalitet
t ru k
ras
at
Kre
v
Inf
t
kt
Effe
væ
Gr
øn
t
ks
væ
al i s
er i
ng
Vi vil sikre gode rammevilkår og
vækst, så hovedstadsregionen
er en grøn og innovativ metropol
med høj vækst og livskvalitet.
15
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Rammevilkår 1
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -16 af 40
Rammevilkår 1:
Effektiv og bæredygtig
mobilitet
Alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en
stærk og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Den trafikale infrastruktur er afgørende for vækst og velfærd i hovedstadsregionen, og har
samtidig betydning for hurtig og nem adgang til resten af landet såvel som resten
af verden. Det skal være let at komme til og fra regionen, og det skal være let at
komme rundt for personer og varer. Særligt virksomhedernes vækst forudsætter
kortere rejsetid og større mobilitet. Derfor er forbedringer af den kollektive transport,
herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye
veje og flere cykelstier samt offentlig efterspørgsel på smarte, intelligente og grønne
løsninger til transportsektoren, afgørende for vækst og jobskabelse i regionen.
Regionale udfordringer
10
10
10
11
CO2-udledning
Transportsektoren i hovedstadsregionen udgør en
betydelig del af regionens CO2 udledning. Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050, og derfor
skal der løbende investeres i at nedbringe CO2 -udledningen fra transportsektoren parallelt med at den
kollektive trafik styrkes og gøres mere effektiv, smart
og attraktiv. Det skal være nemt at cykle, fordi det
både nedbringer CO2 -udslip, nedsætter trængsel og
gavner folkesundheden. Samtidig skal delebilisme og
samkørsel udbredes, fordi det bidrager til at nedsætte
CO2 -udslippet.
International tilgængelighed
Virksomhedernes adgang til markeder og arbejdskraft
afhænger både i hele den funktionelle metropolregion,
og i resten af landet, af Københavns internationale lufthavn, som er et krydspunkt mellem Skandinavien og
Nordeuropa. Lufthavnen har i dag direkte forbindelse
til en meget stor del af verdens økonomi. Tilgængeligheden til lufthavnen fra hele landet og regionen via tog
med høj hastighed skal styrkes, og antallet af flyruter
til og fra lufthavnen skal øges.
Livskvalitet og sundhed til alle borgere
Hovedstadsregionen har halvdelen af alle støjbelastede
boliger i Danmark og cirka 1.500 borgere bliver hvert
år alvorligt syge af luftforurening. Det nedsætter sundheden, forringer livskvaliteten og hæmmer produktiviteten. Støj og luftforurening skal nedsættes ved at
sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv
trafik, flere delebiler, mere samkørsel, flere elbiler og
flere cyklister.
Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen
Analyser viser, at regionens bilister spildte 9,3 millioner
timer i trafikken i 2012, og tallet forventes at være fordoblet til 18,4 millioner timer i 2025. Det er en enorm
regional udfordring, der hæmmer den økonomiske
vækst, og det er afgørende at få den løst. Der er behov
for flere nye veje, flere investeringer i letbaner og ”Bus
Rapid Transit-løsninger” samt anden kollektiv infrastruktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten.
Tilsvarende skal det være nemt og effektivt at få bragt
varer og tjenesteydelser rundt i regionen. Det indebærer også, at der skal sikres bæredygtige og effektive
løsninger for godstransport blandt andet via havne.
16
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
12
12
13
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -17 af 40
Rammevilkår 1
Vækstmål
—— Trængslen skal reduceres og den
internationale tilgængelighed skal
øges for at sikre virksomhederne
styrket adgang til markeder og
arbejdskraft samt en øget produktivitet.
Livskvalitetsmål
—— Borgerne skal kunne pendle mellem
bolig og arbejde og uddannelse på
tværs af regionen uden spildtid på
en måde, der bidrager til en sund,
attraktiv og klimavenlig hovedstadsregion.
Effektmål
14
–1 mio.
14
Cykling giver 1 million færre
sygedage om året i
hovedstadsregionen.
—— Rejsetiden på udvalgte prioriterede
strækninger skal nedsættes med 20
procent inden 2025
—— Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes med 40
procent inden 2025
—— Transportsektoren skal være fri for
fossile brændstoffer i 2050
—— Adgangen via kollektiv trafik til og
fra Københavns Lufthavn øges med
35 procent inden 2025, og lufthavnens internationale opkobling skal
være væsentligt styrket i 2025
17
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Rammevilkår 1
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -18 af 40
Rammevilkår 1:
Effektiv og bæredygtig
mobilitet – investeringer
15
Investeringer 2015-2017
Investeringer i 2018-25
CO2-udledning
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og trafikoperatører iværksætte nye
løsninger på klimaudfordringen blandt andet
ved at:
— Investere i en indfasning af fossilfrie brændstoffer til busser og anden kollektiv trafik
— Anlægge flere supercykelstier og anden cykelinfrastruktur samt udvide antallet af pendlercykler
— Videreudvikle den igangværende indsats med
elbiler, blandt andet ved fælles offentlige
udbud
— Tilbyde mobilitetsplanlægning til virksomheder i regionen
Mobilitet
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og trafikoperatører sikre en effektiv og
bæredygtig transport, der kan nedbringe trængsel,
øge borgernes mobilitet og understøtte sund levevis og bevægelse ved at:
— S amle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner
og trafikoperatører for sammen at udarbejde
en mobilitetsplan for hele den funktionelle
metropolregion
—F
astsætte ambitiøse mål for at nedbringe rejsetiden for udvalgte prioriterede strækninger i
regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten
ved nem og effektiv mobilitet
International tilgængelighed
Region Hovedstaden vil i samarbejde med blandt
andet staten, kommuner, Region Sjælland, Region
Skåne og Malmø Stad sikre, at regionen bliver et
internationalt knudepunkt ved at:
— Arbejde for flere direkte flyruter til og fra
Københavns Lufthavn
— Skabe grundlaget for bedre og hurtigere trafikal
tilgængelighed til lufthavnen fra et geografisk
område, som dækker det meste af Danmark og
rækker op i Sverige og ned i Nordtyskland
16
Livskvalitet og sundhed til alle borgere
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner
og andre relevante parter arbejde for livskvalitet
og sundhed til alle borgere ved at:
— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og
luftforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen
— Arbejde for at flere cykler i regionen, blandt
andet ved at sætte øget fokus på cykelpendlertransport, herunder til og fra regionens
hospitaler
— Udvikle en grøn bilkorridor fra Skandinavien
via Greater Copenhagen til Hamborg
18
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Sammenhæng på tværs af regionen
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner
og andre relevante offentlige og private aktører
udarbejde et forslag til et prioriteret og sammenhængende trafiksystem, som skal bidrage til at:
—R
ealisere større projekter og initiativer, som for
eksempel øget kapacitet på Kystbanen
— S kabe enighed om forslag til flere letbaner og
”Bus Rapid Transit – løsninger”
— S kabe bedre skiftemuligheder mellem transportformer ved stationer og store trafikknudepunkter
— S ikre, at borgerene oplever, at den kollektive
trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhængende trafiksystem. Regionen vil derfor årligt
anvende omkring en ½ mia. kr. til kollektiv
transport og derigennem understøtte målet om
en grøn og innovativ metropol
—Ø
ge borgernes tilgængelighed til hospitalerne
gennem i første omgang at koble Hvidovre
Hospital på den kommende letbane i Ring
3 via en ny letbanelinje. Denne skal i første
omgang forbinde Glostrup st. med den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg st. Den
nye linje kan senere videreføres til Københavns
Lufthavn.
17
17
17
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -19 af 40
18
Rammevilkår 1
Transport for Copenhagen
– ét samlet trafikselskab i Greater Copenhagen
Realiseringen af Greater Copenhagen med et sammenhængende metropolområde
på 3,9 mio. indbyggere på tværs af Øresund stiller nye krav til koordineringen og
udbygningen af den kollektive trafik. Geografien i Greater Copenhagen og ambitionen
om at skabe ét arbejdsmarked og ét pendlingsområde stiller store krav til udviklingen
af samarbejdet på det kollektive trafikområde.
Den kollektive trafik i hovedstadsområdet varetages i dag af både DSB, Movia og
Metroselskabet. Med baggrund i ændringen af Lov om trafikselskaber i 2014 blev en
ny paraplyorganisation under navnet ”DOT” (Dit OffentligeTrafikselskab.dk) lanceret
den 1. januar 2015. Imidlertid savner DOT, der ledes af et direktørsamarbejde, en
demokratisk legitimitet, som den ville få gennem en politisk valgt ledelse.
Regionen vil derfor sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre
relevante aktører arbejde for, at der skabes et beslutningsgrundlag for at etablere én
politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen.
Det gælder bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.
19
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Rammevilkår 2
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -20 af 40
Rammevilkår 2:
Kompetent arbejdskraft
og internationalisering
19
Alle unge og voksne uanset baggrund skal have adgang til et relevant og attraktivt
uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Kompetent arbejdskraft og ekspansive vidensmiljøer er afgørende for hovedstadsregionens vækst og for Danmark som helhed. Der er behov for,
at alle borgere i regionen kan videreuddannes, og derfor er det afgørende med en
god uddannelsesdækning i hele regionen. Tilsvarende er det centralt at sikre talentudviklingen på alle uddannelsesniveauer. Alt tegner til, at regionen kommer til at
mangle uddannet arbejdskraft i en nær fremtid, ligesom i tiden før den økonomiske
krise, og små og mellemstore virksomheder får et større behov for internationalisering. Mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer
og skabe nye arbejdspladser. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne
med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og interessant for
udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen, så regionens styrker kan udvikles – særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart vækst.
Regionale udfordringer
Mere kvalificeret faglært arbejdskraft
Der bliver brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsregionen fremover. Kun 14 procent vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og dem, der
gennemfører en erhvervsuddannelse, opnår ikke altid et
tilstrækkelig højt kompetenceniveau. Ved at hæve uddannelsesniveauet understøttes ikke blot jobskabelsen, men
også udviklingen af den generelle folkesundhed, især fordi de dårligst uddannede løftes og får bedre livskvalitet.
Vækstkritiske kompetencer
Erhvervslivet efterspørger medarbejdere med de rette
vækstkritiske kompetencer inden for alle brancher.
Det skal understøttes af relevante uddannelser, der
uddanner til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Højtuddannede skal i højere grad uddannes til private
job, talentudviklingen skal styrkes, og der er behov
for, at flere iværksættere bryder igennem og etablerer
succesfulde virksomheder.
Tiltrækning af internationale talenter
Hovedstadsregionen mangler arbejdskraft og talenter
inden for en række fagområder. Det skal fremadrettet
være mere attraktivt at studere og arbejde i Greater
Copenhagen, og det skal være nemt og effektivt at
bosætte sig både som international studerende og
familie, fordi tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft
kræver, at internationale talenter bosætter sig her.
Internationalisering af små og mellemstore virksomheder
Det internationale perspektiv og kompetenceniveauet
skal styrkes i de små og mellemstore virksomheder.
Der er behov for tættere samspil mellem de små og de
store virksomheder i regionen for at sikre internationalisering og adgang til udenlandske markeder. Tilsvarende er der behov for ét fælles Greater Copenhagen
internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne
og deres arbejdskraft.
Styrket offentligt privat samarbejde
Sammenlignet med andre metropolregioner samarbejder private og offentlige virksomheder og universiteter i hovedstadsregionen ikke nok om innovation
og forskning. Det betyder, at forskning for sjældent
omsættes til nye produkter og services til nationale
og internationale markeder. Tilsvarende er der behov
for, at flere aktører på tværs af sektorer går sammen
i konsortier om fælles forsknings- og udviklingsprojektansøgninger, fordi det øger mulighederne for at
hente internationale forskningsmidler til regionen.
20
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -21 af 40
Rammevilkår 2
Vækstmål
—— Erhvervslivet har adgang til kompetent dansk og international arbejdskraft, og adgangen til kompetent
arbejdskraft og internationalt fokus
gør det attraktivt at etablere virksomhed og investere i hovedstadsregionen.
Livskvalitetsmål
—— Flere unge skal gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse, så de får bedre muligheder for
at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet, og Greater Copenhagen skal være
et attraktivt sted at leve for internationale virksomheders medarbejdere.
Effektmål
22.425
Der bor i dag 22.425
højtuddannede udlændinge
i hovedstadsregionen.
—— Mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
i 2020
—— Andelen af 18-29-årige, der ikke
har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, er faldet med 20 procent i 2020
—— Andelen af danske højtuddannede i
den private sektor er steget med 10
procent i 2020
—— Andelen af udenlandske højtuddannede er steget med 20 procent i 2020
—— Antallet af gazellevirksomheder i
regionen skal stige med 30 procent i
perioden 2015-2025
—— Vidensarbejdere og internationale
talenter fra hele verden opfatter
Greater Copenhagen som et af de
fem mest attraktive steder at leve og
arbejde i 2025
—— Antallet af storskalainnovationssamarbejder mellem offentlige institutioner, private virksomheder og
universiteter i regionen er øget med
5 procent per år frem til 2020
21
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Rammevilkår 2
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -22 af 40
Rammevilkår 2:
Kompetent arbejdskraft
og internationalisering
– investeringer
Investeringer 2015-2017
Mere kvalificeret faglært arbejdskraft
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten,
erhvervsskolerne, de regionale arbejdsmarkedsråd,
arbejdsmarkedets parter og kommunerne opkvalificere flere voksne til faglært niveau ved at sikre:
— Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet blandt andet ved brug af socialøkonomiske virksomheder
­— Styrket efteruddannelsestilbud til voksne, der
skal opkvalificeres eksempelvis i form af flere
voksenlærlinge, sidemandsoplæring og papirer
på allerede erhvervet viden og kompetence
20
Vækstkritiske kompetencer
Region Hovedstaden vil i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, kommuner og staten sikre, at
flere får de rette vækstkritiske kompetencer som en
del af deres uddannelse og efteruddannelse ved at:
— Fremme udvikling af vækstkritiske kompetencer
i uddannelsessystemet, herunder international
forståelse, forretningsudvikling, IT, samarbejde
og tværfaglighed
— Styrke karrierefokus og sammenhængen mellem
uddannelsesniveauer, herunder særligt mellem
grundskole og erhvervsuddannelserne
— S tyrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet,
så der skabes flere succesfulde iværksættere
— Igangsætte programmer i regi af Greater Copenhagen, som øger kompetenceudviklingen i små
og mellemstore virksomheder
Tiltrækning af internationale talenter
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten,
kommuner, Region Sjælland, Region Skåne, og
Copenhagen Capacity gøre det nemt for internationale talenter at bosætte sig i Greater Copenhagen ved at:
— Investere i den internationale borgerservice i
Greater Copenhagen
— Skabe et sammenhængende beslutningsgrundlag
for etablering af flere internationale grundskoler
i regionen
22
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
— Udvikle et internationaliseringskatalog over
tiltag som staten, region og kommuner med
fordel kan gennemføre for at sikre den internationale tilgængelighed internt i regionen,
herunder også på regionens hospitaler og i den
kollektive trafik
— Bidrage til en løbende reduktion af grænsehindringer i forhold til at bo, arbejde og studere
på hver sin side af Øresund
— Arbejde for et tættere samarbejde mellem
Østdanmark og Skåne om uddannelser og praktikpladser på alle niveauer
— Styrke og konsolidere regionens talentindsats,
særligt inden for sund, grøn, kreativ og smart
21
vækst, der skal forankres hos én operatør.
Internationalisering af små og mellemstore virksomheder samt offentligt-privat samarbejde
Region Hovedstaden vil sammen med forskningsinstitutioner, staten og private virksomheder gøre
det mere attraktivt for internationale aktører at
investere i og samarbejde med regionens virksomheder og vidensinstitutioner ved at:
— Udvikle Copenhagen Science Region, som skal
tiltrække flere forskningsmidler, internationale
virksomheder og forskere
— Sætte yderligere fokus på iværksætteruddannelser samt test af nye teknologier og offentlige-private samarbejder om sundhedsinnovation
— Etablere et regionalt videnscenter for offentligt-privat samarbejde, der dels skal videndele
i hele hovedstadsregionen, dels identificere
potentialerne ved en styrket indsats for offentligt-private partnerskaber i Greater Copenhagen,
herunder særligt de gevinster, der er ved storskala offentligt-private partnerskabsprojekter
— Etablere partnerskaber med virksomheder og
videninstitutioner om at øge eksporten til Kina
og tiltrække flere kinesiske investeringer
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -23 af 40
Rammevilkår 2
Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
Region Hovedstaden vil tage ansvar og investere i at gøre regionens
erhvervsuddannelser til et attraktivt førstevalg ved at tilbyde erhvervsskolerne
et strategisk samarbejde om udvikling af erhvervsuddannelserne, som fører til et
kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020.
22
Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og livskvalitet i regionen, fordi
regionens evne til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser i høj grad afhænger
af adgangen til kompetent arbejdskraft. Region Hovedstaden vil arbejde aktivt for
at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de bliver et attraktivt førstevalg
for flere unge. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en
erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at andelen af 18 -29 årige, der
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent. 22
Region Hovedstaden vil sammen med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter,
staten, kommuner, de regionale arbejdsmarksråd og uddannelsesaktører skabe et
politisk forum, der kan lede og målrette den offentlige indsats. Indsatsen skal sikre
bedre uddannelsesdækning, trafikal tilgængelighed, fysiske rammer og læringsmiljøer.
Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå
målet i 2020 og sikre koordinering med den nationale indsats på området.
22
23
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 1
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -24 af 40
Væksttema 1:
Sund vækst
Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst.
Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en
international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser
på regionens hospitaler og universiteter, som danner grundlag for både udvikling af
nye behandlinger, produkter og virksomheder. Styrkepositionen bygger på en stærk
tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og tilbud, virksomheder og
vidensinstitutioner.
Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres for
at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samtidig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og
tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Derudover er middellevetiden
relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed. Fælles
satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen
inden for sund vækst.
Regionale udfordringer
Offentlig-privat innovation
Greater Copenhagen står i dag stærkt inden for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning; men andre
metropoler og lande satser markant, samtidig med
at regionen er hæmmet af at være en lille storbyregion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel
BRIC-landene. Kampen om at tiltrække og fastholde
forskningsinvesteringer, forskere, talenter, erhvervsforskning og kliniske forsøg er benhård. Samtidig har OECD i
deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at
regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden til
løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som andre
analyser peger på, at regionens evne til at implementere
og skalere nye effektive løsninger kan styrkes.
Viden og talent
Universiteterne og professionshøjskolerne uddanner
dygtige medarbejdere og forskere til både offentlige
og private virksomheder inden for sundhedsområdet.
Men kravene til medarbejdere og ledere om at udvikle
ny viden og nye løsninger på alle niveauer vil vokse
de kommende år. Der er behov for udvikling af både
eksisterende uddannelser og nye uddannelser, som
eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannelser og sundhedsvidenskab. Et centralt element er ligeledes at inddrage regionens dygtige driftsmedarbejdere
i innovationsarbejdet. Samtidig er der en stigende
konkurrence mellem storbyregioner om at fastholde
og tiltrække både internationale forskere, undervisere
og studerende, som skal danne grundlaget for vækst og
udvikling.
Offentlig-private samarbejder og ESS/Max IV
Hovedstadsregionen har en mangeårig tradition for
offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Men
samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke
længere nok, og det er mange år siden, at regionen
har skabt virksomheder og kommercielle successer på
den baggrund. Der er behov for nye samarbejder og
metoder drevet af en innovativ offentlig efterspørgsel,
som kan omsætte behov for bedre og mere effektive
behandlinger, teknologier og ydelser til produkter og
ydelser, som kan sælges på det internationale marked,
blandt andet med udgangspunkt omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og Max IV
i Lund.
24
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
23
Væksttema 1
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -25 af 40
Vækstmål
80%
80 procent af Danmarks
virksomheder inden for
sundheds- og velfærds­
teknologi er placeret i
hovedstadsregionen.
2 mia.
Der forskes for over 2
milliarder kroner om året
på Region Hovedstadens
hospitaler.
Relativ lav middellevetid
Et effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet er vigtigt for at
sikre høj livskvalitet og en attraktiv region i øvrigt. Men
regionen er udfordret af, at middellevetiden er relativt lav
sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj
lighed, og regionen har tilsvarende en for høj ulighed i
sundhed. Det nedsætter det enkelte menneskes mulighed
for at leve det liv, de ønsker og opnå frihed og selvforsørgelse. Der er derfor behov for tiltag, både i forhold
til sundhedsvæsenet, og i forhold til forebyggelse inden
for blandt andet motion, beskæftigelse, uddannelse med
videre, som kan løfte den generelle sundhedstilstand.
Produktivitet og sundhed
Sundhedsvæsenet har siden 2007 øget produktiviteten
med mere end 2 procent om året. Men skal hospitalerne
og det øvrige sundhedsvæsen i årene fremover leve op til
ønsket om fri og lige adgang til sundhedsydelser på højt
niveau og et godt liv for regionens borgere, er der behov
for nye tiltag og løsninger, som yderligere kan øge såvel
kvalitet som produktivitet i fremtiden. Samtidig er det
nødvendigt at sætte fokus på indsatser, som kan forbedre
befolkningens sundhed, så den enkelte borger kan opretholde et godt og selvhjulpet liv længst muligt.
—— Hovedstadsregionen skal være et
af de fem mest foretrukne steder i
verden til udvikling af sundheds- og
velfærdsløsninger til det globale
marked.
Livskvalitetsmål
—— Regionens borgere skal leve sundere
og længere.
Effektmål
—— Den private produktivitet i hovedstadsregionen er steget med gennemsnitligt 5 procent om året inden 2025
—— Region Hovedstaden indgår i 8 større offentligt-private forsknings- og
innovationssamarbejder 2015-2018
—— Antallet af udstedte patenter inden
for sundhedsområdet øges med 5
procent årligt inden 2025
—— Middellevetiden i hovedstadsregionen hæves fra 79,8 til 81 år inden
2025
—— Adgangen til testfaciliteter øges,
så der på regionens hospitaler og
lignende behandlingssteder er én
veletableret indgang. Effekten af
brugen vurderes i en måling blandt
de offentligt-private samarbejder
—— Der er tiltrukket 40 nye internationale topforskere, og der er sket en
stigning i videre forskerstillinger
efter ph.d.-uddannelsen på 5 procent
inden 2025
—— Hjemtagne eksterne midler fra
offentlige og private finansieringskilder skal stige med 3 procent per
år frem mod 2025.
—— Beskæftigelsen inden for sund vækst
er steget med 10 procent i 2025.
24
25
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 1
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -26 af 40
Væksttema 1:
Sund vækst
– investeringer
Region Hovedstaden vil udvikle Copenhagen Science Region
som internationalt knudepunkt i 2025 inden for sund vækst
I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive
vidensmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en
international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global
topklasse. Men den internationale konkurrence er hård.
Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst
og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye
virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Målet
er, at førende forskere, virksomheder og mindst 3 topuniversiteter som for eksempel
Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videnstung
institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025.
25
Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til
sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden
for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye
videnstunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European
Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye
materialer og life science.
Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå
målet i 2025.
26
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -27 af 40
Investeringer 2015-2017
26
Offentlig-privat innovation
Region Hovedstaden vil sammen med vidensinstitutioner, virksomheder og kommuner sikre, at Greater
Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling
og test af ny sundheds- og velfærdsteknologi ved at:
— S tille det offentlige sundhedsvæsen til rådighed
for samarbejde med virksomheder så de nye
hospitalsbyggerier kan være laboratorier for
udvikling og afprøvning af nye modeller, services
og samarbejder, herunder styrkelse af én indgang
på tværs af regionens hospitaler
—V
idereudvikle Copenhagen Healthtech Cluster
(CHC) som en fælles platform i Greater Copenhagen, der skal fremme vækstorienterede indkøb,
implementering, skalering, storskala offentligt-private partnerskabsprojekter, eksport og
tiltrækning af internationale investeringer
Viden og talent
Region Hovedstaden vil sammen med vidensinstitutioner og virksomheder udvikle Greater Copenhagen som en internationalt førende vidensregion,
der leverer forskning i international topklasse samt
uddanner og tiltrækker forskere og medarbejdere
med de rette kompetencer til arbejdsmarkedet ved at:
—P
lacere Greater Copenhagen centralt i det nye
europæiske EU-konsortium EIT Health, hvor en
række af de absolut førende europæiske virksomheder og universiteter samarbejder om forskning,
uddannelse og innovation med fokus på sund
aldring
—E
tablere et nyt tværsektorielt forskningscenter for
sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og
Københavns Kommune.
—E
tablering af Copenhagen Health Innovation, som
en nytænkende uddannelsessatsning inden for
sundhedsinnovation mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen
Business School, Region Hovedstaden, Københavns
Kommune og en række erhvervsvirksomheder
— Etablere et stærkt økosystem for iværksætteri
gennem videreudvikling af samarbejdet om
Copenhagen Spin-outs og inkubatormiljøer mellem
universiteter, hospitaler, investorer, forskerparker
og virksomheder
—U
dvikle og udrulle IT-løsninger, som frigør tid til
forskning i klinikken frem for dokumentation og
registrering
—U
dvikle initiativer og indsatsområder, der har
fokus på øget tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter
— Skabe et stærkt strategisk samarbejde og udvikle
satsninger, der skaber et fælles internationalt
brand om Copenhagen Science City og tiltrækker
Væksttema 1
internationale talenter. Der skal udvikles rammer og faciliteter, som sikrer optimal udnyttelse
af de store investeringer
Offentligt-private samarbejder og ESS og Max IV
Region Hovestaden vil sammen med universiteter,
staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre
nøgleaktører arbejde for, at European Spallation
Source (ESS) og Max IV bliver en vækstmagnet for
Greater Copenhagen gennem forskning, innovation
og tiltrækning af investering og forskere ved at:
—U
darbejde en langsigtet national strategi med
indsatser, som samler parterne og skaber
grundlag for at udnytte potentialet i European
Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund
— Etablere og koordinere et Interreg-projekt med
deltagelse af universiteter, som skal fremme
flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af
nye forskere og nedbryde grænsehindringer for
øget samarbejdet over Øresund sammen med
Region Skåne
— Samle relevante offentlige og private parter
og universiteter om markante forsknings- og
innovationssatsninger inden for sundheds- og
materialevidenskab
Relativ lav middellevetid
Region Hovedstaden vil sammen med sundhedsvæsnet, vidensinstitutioner og virksomheder
udvikle løsninger til patienter, som hjælper sundhedsvæsnet til at møde patienters forskelligartede
behov og inkludere selv de svageste og mest udsatte grupper patienter ved at:
— Kortlægge potentialerne for sund infrastruktur
og intelligente løsninger på skadevirkningerne
af transport, herunder potentialer for investeringer i strukturel forebyggelse via for eksempel
cykelstier, reduceret luftforurening, reduceret
støjpåvirkning og uddannelse
—U
dvikle og udrulle telemedicinske løsninger til
patienter
— S kabe differentierede behandlingstilbud
målrettet den enkelte og under hensyntagen til
patientens egne behov
27
27
Investeringer 2018-2025
Produktivitet og sundhed
Region Hovedstaden vil sammen med sundhedsvæsnet, kommuner, virksomheder og videninstitutioner sikre øget lighed i sundhed og højere
middelevetid ved at:
— Kortlægge potentialer og udvikle metoder, der
kan forbedre behandlingen af patienter og øge
folkesundheden
27
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 2
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -28 af 40
Væksttema 2:
Grøn vækst
Greater Copenhagen har en unik international styrkeposition som foregangsby og
-region inden for den grønne omstilling. En stærk offentligt ledet indsats, der indbefatter forbedring af luftkvaliteten, tilrettelæggelse af miljømæssig hensigtsmæssig 28
indvinding af råstoffer, beskyttelse af drikkevand, sikring af rent badevand i havn og
langs kyster samt reduktion af CO2-udledningen har skabt høj livskvalitet og betydelig økonomisk vækst og arbejdspladser. En stor del af virksomhederne i regionen
tager deres afsæt inden for det grønne og kan via deres svar på de offentligt drevne
udfordringer og investeringer skabe produkter og services, som eksporteres til hele
verden. Grønne løsninger, der er udviklet og testet i Greater Copenhagen, er unikke
og efterspørges verden over. Flere og flere virksomheder vælger at lokalisere sig i
regionen for at købe sig ind i dette grønne vidensmiljø.
Det er afgørende, at denne position som førende på området fastholdes og udvikles. Fælles fokuserede satsninger på en række områder er nødvendige for at styrke
positionen inden for grøn vækst, for eksempel opstilling af ét fælles ambitiøst regionalt CO2-mål og en investeringsplan for at nå målet.
Regionale udfordringer
29
Regional klimaplan
Energi- og transportsystemet skal baseres på vedvarende
energikilder. Hovedstadsregionen skal være fossilfri i
2050. Energi- og transportsystemet står for en stor del af
CO2-udledningen, og der skal investeres målrettet for at
nedbringe CO2-udslippet på et økonomisk bæredygtigt
grundlag.
Klimatilpasning
Hovedstadsregionen skal tilpasse sig det ændrede klima.
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner gå forrest i arbejdet for
at sikre, at Greater Copenhagen bliver klimatilpasset for
at beskytte borgerne og virksomhedernes investeringer.
30
30
Ren jord, rent vand og råstoffer
Indsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til
alle borgere i regionen skal optimeres gennem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner, og metoder, der kan effektivisere sikringen, skal udvikles. De
samfundsmæssige og miljømæssige hensyn er tilgodeset
ved fastlæggelse af råstofforsyningen i hovedstadsregionen, og råstofgrave skal efter afsluttet råstofindvinding
udvikles til at få ny samfundsværdi.
Udnyttelse af potentialet omkring letbanen
Letbanen i Ring 3 skal udnyttes til at sikre bæredygtig
vækst på de arealer, der med den nye letbane bliver stationsnære og dermed får et nyt potentiale for anvendelse
og bebyggelse. Der skal tiltrækkes investeringer, byudviklingen skal understøttes, og der skal ske en høj tilgang af
passagerer til letbanen ved den bedst mulige anvendelse
af arealerne.
Ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel
Stigende priser på ressourcer som følge af stigende
ressourceknaphed øger behovet for at genanvende og
nedsætte ressourceforbruget og betragte affald som en
værdifuld ressource. Der skal sikres intelligent offentlig
efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og services, hvorfor ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel
skal drive udviklingen omkring genanvendelse.
28
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
28
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -29 af 40
Væksttema 2
Vækstmål
—— Der skal skabes flere arbejdspladser og udviklingen i private virksomheder skal understøttes ved at
det offentlige efterspørger grønne
løsninger.
Livskvalitetsmål
—— Hovedstadsregionen skal være en af
verdens bedste og mest attraktive
miljømetropoler med høj drikkevandskvalitet, renere jord og luft,
lav CO2-udledning og høj evne til
klimatilpasning.
Effektmål
31
31
12%
Grønne virksomheder i
hovedstadsregionen står for
12 procent af den samlede
danske eksport
2014
Greater Copenhagen blev
i 2014 karakteriseret som
”Green Economy Leader” af
London School of Economics
—— Hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035
—— Transportsektoren i regionen er fri
for fossile brændstoffer i 2050
—— Hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i 2025
—— I 2035 er hovedstadsregionen en
ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 procent af
regionens affald
—— 80 procent af hovedstadsregionens
grundvandsressource er inden 2025
sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for
grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten
—— De grønne erhverv og cleantech sektoren vokser årligt med 8 procent
frem mod 2025
—— Højere passagertilgang for letbanen
med en stigning på 2,5 procent per
år frem til 2025 og/eller jobskabelsen langs med letbanen stiger 1
procent per år frem til 2025
29
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 2
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -30 af 40
Væksttema 2:
Grøn vækst
– investeringer
Hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050.
32
32
I 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første fossilfri metropolregion, og
regionens virksomheder og vidensinstitutioner vil være førende i udviklingen af grønne
løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet.
Hovedstadsregionen står allerede stærkt, når det gælder klimatilpasning og
klimaforebyggelse, men der er behov for flere tværgående regionale og kommunale
investeringer i CO2-reduktion. Det afføder både positive effekter i forhold til
klimaforandringer og skaber arbejdspladser i form af udvikling af nye teknologier
og processer. Det kræver både en sammenhængende strategisk indsats og en
sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet.
Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at
skabe en fossilfri metropolregion i 2050. 32
30
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -31 af 40
33
34
34
Investeringer 2015-2017
Investeringer 2018-2025
Regional klimaplan
Region Hovedstaden vil sammen med staten, kommuner og relevante aktører udarbejde en regional
klimaplan for at sikre, at energiforbruget er i
balance med energiproduktionen ved at:
— Omstille energiforsyningen til vedvarende energi
og effektivisere energisystemets infrastruktur
— Reducere energiforbruget i bygninger og anlæg
hos borgere, virksomheder, kommuner og region
— Reducere energiforbruget i transportsektoren
og omlæggelse af transportsektoren til fossilfrie
drivmidler
Ressourceeffektivitet
Region Hovedstaden vil sammen med regionens
hospitaler, virksomheder og kommuner optimere
ressourceeffektiviteten ved at forebygge affald
samt genanvende både affald, energi og vand
ved eksempelvis at fremme industrielle symbioser, direkte genbrug og ressourceoptimering i
produktionen
Klimatilpasning
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og relevante aktører sikre, at hovedstadsregionen er klimaberedt i 2025 ved at tænke
vand på tværs og:
— Sikre klimatilpasning gennem vejledning,
koordinering og facilitering på tværs af aktører
blandt andet ved at etablere en regional Task
Force
— Belyse de økonomske potentialer ved en bedre
regional kyst- og stormflodssikring
— Igangsætte et partnerskab med EU-konsortiet
Climate-Knowledge Innovation Community om
reduktion af og tilpasning til klimaændringer
Øget grøn efterspørgsel
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten
og kommuner fremme intelligent grøn efterspørgsel efter metoder og produkter inden for
miljø- og klimaområdet ved at:
— Udnytte det grønne vækstpotentiale i både
Region Hovedstadens og kommuners indkøb og
behov for grønne produkter og metoder i egne
organisationers drift
— Fremme videns- og erfaringsudveksling samt
kompetenceudvikling for offentlige indkøbere
— Sikre værktøjer og incitamentstrukturer til at
flytte fokus fra indkøbspris til levetidsomkostning af produkter ved indkøb
— Gennemføre funktionsudbud og skabe tættere
dialog med virksomheder om udvikling af grønnere produkter med vækstpotentiale
Væksttema 2
35
36
Ren jord, rent vand og råstoffer
Region Hovedstaden vil gennem nye strategiske
partnerskaber med vidensinstitutioner, virksomheder og kommuner fremme at:
— Regionens grundvand sikres
— Samfunds- og miljømæssige hensyn er tilgodeset
ved råstofforsyning i regionen
— Råstofgrave efter endt råstofindvinding kan få
ny samfundsmæssig værdi
— Flere små- og mellemstore virksomheder kan
udvikle sig via kommercialisering heraf
Udnyttelse af potentialet omkring letbanen
Region Hovedstaden vil i samarbejde med Ringbykommunerne og en række andre offentlige og
private aktører styrke letbanen ved at:
— Igangsætte en idé- og arkitektkonkurrence for
udvalgte cases og intelligente by-programmer
— Arbejde for effektiv og grøn mobilitet med fokus
på udvikling af stationsområder, og trafikknudepunkter og nye mobilitetsløsninger
— Fremme markedsføring af og investeringer i de
arealer, der er tilknyttet letbanen
31
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 3
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -32 af 40
Væksttema 3:
Kreativ vækst
Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og
TV-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser og er en vigtig del af regionens
brand. Michelin-restauranter og store events har sat regionen på det gastronomiske
verdenskort og antallet af turister i Copenhagen vokser med 7 procent om året. Regionen står stærkt på dette felt og der er potentiale for at sikre yderligere gevinster
inden for den kreative vækst. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig
selv, og det kræver en konsekvent og vedvarende indsats for at styrke og fastholde
regionens potentialer.
37
De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentagne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder
at bo, leve og besøge. Det kommer hele Danmark til gode og bidrager til betydelig
jobskabelse og investeringer i regionen, men samtidig forudsætter det dygtige og
professionelle virksomheder. Det er særligt vigtigt, fordi en stor del af de jobs, der
følger med, er inden for brancher, hvor folk med en kort eller helt uden uddannelse
kan få et godt arbejde. Disse jobs er dertil forankret i regionen og kan ikke flyttes ud.
Derfor skal indsatsen for turisme og kreative erhverv styrkes på tværs af regionen i
et samspil mellem kommuner og erhvervene – til gavn for jobskabelsen.
Regionale udfordringer
38
Kommercialisering, professionalisering og
internationalisering af de kreative erhverv
De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består
ofte af helt små eller mellemstore virksomheder.
Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksomheder, når det kommer til jobskabelse, men de er
samtidig udfordret af en lav grad af professionalisering, begrænsede muligheder for adgang til investorkapital samt, at de kan have svært ved at skalere
deres produktion og få den eksporteret. Derfor skal
der skabes fokus på innovation, produktudvikling
og tiltrækning af risikovillig kapital. Desuden skal
potentialet for kommercialisering og internationalisering udnyttes bedre.
Internationale kultur- og sportsevents
Der skal tiltrækkes endnu flere events og konferencer,
som skaber omsætning og job i hele servicesektoren. Nye kultur- og oplevelsesprodukter inden for
blandt andet sport, kunst, musik, mangfoldighed, spil
og gastronomi skal udvikles for at skabe kvalitetsprodukter, som kan tiltrække både borgere og turister
til regionen.
Flere turister til regionen
Hovedstadsregionen som global turistdestination er i
stærk konkurrence med andre regioner i Europa, og
prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvikles. Greater Copenhagen skal være et spændende turistmål
med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god
tilgængelighed til oplevelser. Det gælder både i byerne,
naturområderne og ved kysterne i regionen som i det
øvrige Danmark. Produkterne skal målrettes både private
turister og særligt erhverv- og kongresturister, der ofte
har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere
gange. Antallet af turister fra Kina er stigende, og der er
derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed.
Jobs og branding gennem
internationale film- og TV-serier
Danmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer
på filmområdet, stærke instruktører, producenter og
kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og
TV-serier produceres i regionen til gavn for væksten og
jobskabelsen i filmindustrien og relaterede brancher. De
internationale produktioner vil medvirke til at brande
regionen. Der skal samarbejdes i hele Greater Copenhagen om tiltrækning af produktioner.
32
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
39
39
39
Væksttema 3
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -33 af 40
Vækstmål
—— Hovedstadsregionen skal være en
region, hvor kommercialisering og
eksport inden for de kreative og
oplevelsesøkonomiske erhverv øges
til gavn for vækst og beskæftigelse.
Livskvalitetsmål
—— Copenhagen-metropolens image som
bosætningsregion for veluddannede
og kreative borgere skal styrkes.
Effektmål
20%
De kreative erhverv og turismen står for 20 procent
af beskæftigelsen i hovedstadsregionen
10%
10% af hovedstadsregionens
eksportindtægter stammer
fra de kreative erhverv
—— Eksporten i de kreative erhverv er
steget med 25 procent inden 2025
—— De kreative erhverv og turismen
har skabt 20 procent flere arbejdspladser frem mod 2025
—— Der er tiltrukket 25 nye store, internationale kultur- og sportsevents til
regionen frem mod 2019
—— Antallet af turister til hele regionen
stiger med 6 procent om året frem
mod 2025
—— Copenhagen er gået 5 pladser frem
på European Cities årlige benchmarkrapport inden 2025
—— 10 nye film og TV-serier er optaget
i Greater Copenhagen af udenlandske producenter
40
33
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 3
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -34 af 40
Væksttema 3:
Kreativ vækst
– investeringer
Greater Copenhagen skal være i top 10 over mest attraktive
regioner i Europa for kinesiske turister
Senest i 2025 vil Region Hovedstaden sammen med kommuner og private turisme
aktører tage de relevante skridt for at sikre at Greater Copenhagen er i top 10 over de
mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.
Antallet af kinesiske turister er stigende, og mere end 80 procent af de kinesiske
overnatninger sker i hovedstadsregionen. Det har stor betydning for regionens vækst,
eksport, omsætning og jobskabelse. Men der er behov for at forbedre regionens
position i konkurrencen ved at udvikle et tilstrækkeligt modtageapparat, sikre flere
direkte flyruter fra Kina og til regionen og levere bedre service og turistinformation
målrettet og gearet til de kinesiske turister, herunder websites på kinesisk, personale
der kan tale kinesisk samt, apps og turistinformation på kinesisk.
Region Hovedstaden vil sammen med andre interesserede investere i at øge
regionens Kinaparathed.
34
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -35 af 40
41
Investeringer 2015-2017
Investeringer 2018-2025
Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv.
Region Hovedstaden vil i samarbejde med offentlige
og private erhvervsfremmeaktører og vidensinstitutioner udnytte potentialet for kommercialisering,
professionalisering, internationalisering, innovation
og produktudvikling i de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv. Dette med henblik på at øge eksport
og omsætning i de små og mellemstore virksomheder
ved at:
— Skabe markedsmodning og forretningsforståelse i
samarbejde med erhvervsfremmeaktører, blandt
andet gennem fortsættelse af acceleratorprogrammet målrettet mindre virksomheder i de kreative
erhverv
— Arbejde for at styrke kreative virksomheders
adgang til finansiering og risikovillig kapital, særligt inden for kreative digitale brancher, herunder
computerspilsbranchen
—A
rbejde for at tilføre forretningskompetencer udefra, blandt andet ved at tiltrække internationale
talenter
—B
idrage til forankringen af Danish Design Society
som platform for en samlet kreativ erhvervsklynge
Kommercialisering og internationalisering
Region Hovedstaden vil sammen med private
aktører og staten sikre, at de kreative erhverv kan
bidrage til vækst i andre erhverv og sektorer, og
regionen skal i højere grad udnytte vækstpotentialerne inden for fødevareområdet ved at:
— Udvikle det offentliges efterspørgsel af intelligente, kreative løsninger og synligøre det kreative erhvervs position som leverandør af kreative
services over for andre private virksomheder og
den offentlige sektor.
— Igangsætte et program med det formål at understøtte designinnovation i virksomheder
— Udvikle den regionale fødevareklynge blandt
andet gennem tiltrækning af et Knowledge
Intensive Community (KIC) inden for fødevarer,
så eksportmulighederne kan styrkes for fødevareerhvervet
— S amle regionens private og offentlige aktører
inden for gastronomi og mad, så samspillet
mellem primærproducenter og de offentlige
køkkener, restauranter og madevents styrkes og
bidrager til bæredygtig udvikling og jobskabelse
43
43
43
Internationale kultur- og sportsevents
Region Hovedstaden vil sammen med private aktører,
staten og kommuner skabe øget omsætning i servicesektoren ved at tiltrække både borgere og turister til
regionen ved at:
— Tiltrække megaevents med store delegationer,
internationalt publikum og fokus fra international
presse via midler til store, internationale kultur,
mangfoldigheds- og sportsevents
Væksttema 3
Professionalisering af de kreative erhverv
Region Hovedstaden vil sammen med offentlige og
private erhvervsfremmeaktører sikre, at de kreative
iværksættere og små og mellemstore virksomheder
udvikler sig til økonomisk bæredygtige virksomheder ved at:
— Understøtte et økosystem eller en klynge for de
kreative iværksættere og virksomheder
— Undersøge og udvikle mulighederne for offentlige indkøb af kreative metoder og produkter til
sundhedssektoren
Flere turister til regionen
Region Hovedstaden vil sammen med turismeaktører
udvikle en turistdestination med produkter af høj
kvalitet, god service og tilgængelighed til oplevelser
ved at:
— Tiltrække flere turister ved at udvikle nye turistprodukter og afholde flere konferencer i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Dansk Kyst- og
Naturturisme og MeetDenmark
42
42
42
Jobs og branding gennem internationale film og
TV-serier
Region Hovedstaden vil sammen med relevante aktører
styrke mulighederne for tiltrækning af internationale
film og TV-serier til hele Greater Copenhagen, med
henblik på at skabe jobs, omsætning, know-how og
ekspertise i filmbranchen og relaterede brancher ved at:
— Målrette og investere i arbejdet med tiltrækning af
store internationale film- og TV-produktioner samt
benytte deres tilstedeværelse i regionen i brandingen af Greater Copenhagen.
35
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 4
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -36 af 40
Væksttema 4:
Smart vækst
Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen
og nødvendiggør, at moderne teknologi kan bruges til at indrette byer bedre, for
eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får
energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Greater Copenhagen har alle forudsætninger for at blive en af verdens førende udviklingscentre for
intelligente og smarte byer, og der er allerede internationale virksomheder og forskere, der søger til Copenhagen for at udvikle ikke blot smarte byer, men også brug af
big data inden for sundhedsvæsnet.
44
Tilsvarende er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden. Region Hovedstaden vil øge satsningen på digital drift og udvikling af både den offentlige og private sektor samt deleøkonomi for at sikre vækst og velfærd og øget attraktivitet for
internationale besøgende. Det giver både miljøgevinster, bedre levevilkår, grundlag
for øget eksport og mere effektive offentlige og private løsninger. Forudsætningen
er en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde
med kommuner og øvrige aktører.
Regionale udfordringer
Styrket regional bredbånds- og mobildækning
Greater Copenhagen er ikke dækket tilstrækkeligt
til at imødekomme hverken borgeres, turisters eller
virksomheders behov i forhold til bredbåndshastigheder, mobildækning og kapacitet. Der skal derfor sikres
sammenhængende bredbånds- og mobildækning med
tilstrækkelig kapacitet i hele regionen.
Deleøkonomi som vækst driver inden for den smarte
vækst
Der er betydelige potentialer for grøn omstilling og
jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udviklingen inden for deleøkonomi som for eksempel brugen
af delebiler og effektiv udnyttelse af offentlige ressourcer
samt udvikling af tjenester for internationale besøgende.
Smart udnyttelse af data
I sundhedsvæsnet såvel som i byudviklingen skal big data
gøres tilgængelige for at udvikle de services og produkter,
der skal sikre en effektiv og produktiv region. Inden for
sundhedsvæsnet kan smart udnyttelse og integration af
data for eksempel understøtte den selvhjulpne patient
ved at udvikle metoder og produkter sammen med virksomheder og forbedre sygdomsbehandlingen i fremtiden.
Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel
af digitalisering og automatisering
Der ligger et stort potentiale i at øge fokus på digitalisering og automatisering hos virksomheder. Digitale
services driver produktiviteten frem, men særligt små og
mellemstore virksomheder har endnu ikke draget den
fulde fordel heraf. Hvis små og mellemstore virksomheder skal skabe eksport og vækst, er det nødvendigt, at
alle dele af erhvervslivet udnytter de muligheder, som
digitalisering og automatisering giver.
Sammenhængende digitale systemer
Udviklingen af fælles regionale intelligente byløsninger
skal accelereres for at understøtte blandt andet klimatilpasning, trængselsproblemer, effektiv udnyttelse af
energinettet og nedsættelse af CO2-udslip. På den måde
skal kommuner sikres smarte løsninger til for eksempel
belysning og lokalisering af vand.
36
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
45
46
46
46
46
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -37 af 40
Væksttema 4
Vækstmål
—— Vi skaber et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte
digitale løsninger, som både løser
lokale problemstillinger og øger den
globale efterspørgsel.
Livskvalitetsmål
—— Vi går forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den
enkelte borger højere livskvalitet.
Effektmål
80%
Cirka 80 procent af arbejdspladserne i de kreative erhverv,
der er relateret til IT-udvikling,
ligger i hovedstadsregionen
19 mia.
Analysefirmaet International Data
Cooperation skønner, at big dataløsninger har haft et marked på 19
milliarder USD i 2010 – med årlige
vækstrater på over 40 procent
—— Der er inden 2018 etableret en fælles kommunal og regional data-hub
i Greater Copenhagen, der formidler
offentlige data til private aktører,
der igen sikrer kommercialisering
—— Andelen af små og mellemstore
virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt
frem mod 2020
—— Der er udviklet 10 nye storskalaløsninger til patienter i sundhedsvæsnet inden for regionens kerneopgaver på sundhedsområdet inden
2025
—— Antallet af virksomheder som gør
brug af intelligente byløsninger er
stigende år for år frem mod 2025
—— Der er hurtig og fuldstændig bredbånds- og mobildækning i regionen
senest i 2020
—— Der er etableret et wifi-netværk i
Greater Copenhagen, som opleves
mere sammenhængende for både
besøgende og borgere senest i 2020
—— Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front
med udviklingen af deleøkonomien
i 2020
47
48
49
37
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 4
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -38 af 40
Væksttema 4:
Smart vækst
– investeringer
Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen Wifi i 2020
Hovedstadsregionen har behov for en sammenhængende regional indsats for at
udvikle bedre servicetilbud, der er mere tidsvarende for den regionale udvikling. Et
centralt element heri er sammen med staten, kommunerne og relevante kommercielle
operatører at etablere et sammenhængende wifi-net.
Region Hovedstaden vil konkret investere i at etablere et Greater Copenhagen Wifi-net.
Hovedstadsregionen har fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til den mobil- og bredbåndsdækning, som de ønsker. Region Hovedstaden vil
i samarbejde med staten, kommunerne og telebranchen arbejde for, at der senest i
2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen, som
gør det attraktivt at drive virksomhed og bosætte sig i regionen.
50
38
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Væksttema 4
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -39 af 40
Investeringer 2015-2017
51
51
51
52
52
Smart udnyttelse af data
Region Hovedstaden vil sammen med private
aktører, staten, kommuner og Væksthus Hovedstaden understøtte, at små og mellemstore virksomheder digitaliseres og automatiseres og skabe
tilgængelighed til offentlige data ved at:
— Forbedre den trafikale fremkommelighed gennem intelligent styring af den offentlige trafik
— Forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der
lever med kroniske sygdomme gennem øget
udnyttelse af data
— Udvikle bedre sundhedsløsninger ved at fremme systematisk forskningsbaseret udvikling og
drift af teknisk avanceret simulation
­— Etablere en data-hub, hvor offentlige data kan
stilles til rådighed for kommerciel anvendelse
blandt private virksomheder
Sammenhængende digitale systemer
Region Hovedstaden vil i samarbejde med private
aktører, staten, kommuner og uddannelsesinstitutioner sikre, at samfundet får adgang til de smarte
og fremtidsdygtige metoder, der er brug for, og at
værdien af disse metoder skal være synlig ved at:
— Analysere potentialer og barrierer for udvikling
af smarte byer
­— Etablere et regionalt kompetencecenter for
intelligente bymetoder, som skal udbrede viden
og skabe internationalt fokus
— Styrke eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter for at øge virksomhedernes innovationspotentiale og konkurrenceevne
— Arbejde for internationale og fælles regionale
og kommunale standarder for smarte byer
— Sikre systemer til lokalisering af vand ved
oversvømmelser
— Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter,
som også kan tiltrække virksomheder og
højtuddannet arbejdskraft
— Investere i de digitale udviklings- og vidensmiljøer, der kan løfte de digitale services i
regionen inden for deleøkonomi sammen med
de relevante parter
Små og mellemstore virksomheder skal drage
fordel af digitalisering og automatisering
Region Hovedstaden vil sammen med private og
offentlige erhvervsfremmeaktører bidrage til at
højne digitaliseringsgraden og automatiseringsgraden blandt små og mellemstore virksomheder
ved at:
— Udbrede viden om muligheder og gevinster ved
digitalisering og automatisering
— Synliggøre markedet for digitale og automatiserede løsninger
— Understøtte digitale kompetencer i medarbejderstaben på området
— Arbejde for at styrke adgangen til finansiering
og risikovillig kapital og udnytte potentialerne
ved digitale teknologier på finansområdet.
53
53
53
53
53
53
Investeringer 2018-2025
Smart udnyttelse af data
Region Hovedstaden vil sammen med relevante
parter åbne for de enorme sundheds- og vækstmæssige potentialer inden for udvikling af personlig medicin ved at:
— Koble data fra biologiske vævsprøver (ét fælles
frysehus) med data fra sundhedsregistre
— Udvikle et beslutningsgrundlag for etablering
af et regionalt big data forskningscenter, der
samtidig kan fungere som eksempelvis en fælles indgang for de forskningsprojekter i regionen, der kræver adgang til big data faciliteter
Deleøkonomi som vækstdriver inden for den
smarte vækst
Regionen vil sammen med relevante parter tage
initiativ til at kortlægge de økonomiske potentialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse
af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater
Copenhagen ved at:
— Undersøge potentialer for mindre brug af
ressourcer ved deleøkonomi
— Afdække barrier for en styrkelse af deleøkonomien
39
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Vedtagelse af den reviderede regionale vækst- og
udviklingsstrategi
Bilag 1 - Side -40 af 40
Sammen skaber
vi resultater
I indsatsen for at sikre høj vækst og livskvalitet i Greater
Copenhagen, må vi samarbejde om fælles politiske målsætninger. Derfor inviterer Region Hovedstaden staten,
andre regioner, kommuner, virksomheder, vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgere til at indgå stærke partnerskaber, så vi i fællesskab
kan sætte handling bag ordene i strategien og skabe
vækst i hele regionen og i hele Danmark.
Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi
og Greater Copenhagen på www.regionh.dk.
Region Hovedstaden
Center for Regional Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon: 3866 5000
E-mail: [email protected]
www.regionh.dk
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -1 af 22
Udkast
Resultatkontrakt 2015-2017
Design Society 2015
1
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -2 af 22
Indholdsfortegnelse
_Toc423435219
1.
Indledning ...................................................................................................................................... 3
Om resultatkontrakten .............................................................................................................................. 4
Design Societys økonomi 2015-2017 ......................................................................................................... 4
2.
Design Societys strategiske målbillede 2015-2017............................................................................ 6
Præsentation af Design Society ................................................................................................................. 6
Formål ........................................................................................................................................................ 6
Overordnede mål for perioden 2015-2017 ............................................................................................... 6
Indsatsområder.......................................................................................................................................... 7
Strategiske målsætninger .......................................................................................................................... 7
3.
Årlige resultatmål ......................................................................................................................... 10
4.
Måling opgørelsesoversigt ............................................................................................................ 14
5.
Måling og evaluering af indsatsen i 2015-2017 ............................................................................... 20
6.
Formalia og påtegning................................................................................................................... 22
2
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -3 af 22
1. Indledning
Danmark har med sine stærke og internationalt anerkendte kompetencer inden for design og mode et godt
udgangspunkt for at få del i den stigende globale efterspørgsel inden for design, mode og livsstil. Design og
mode er en del af Danmarks kreative erhverv, der står for 6-7 procent af den samlede private beskæftigelse
og omsætning i Danmark.1 Samtidig kan design bidrage til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv ved
for eksempel at bidrage til udviklingen af upmarket-produkter og services samt smartere, grønne og
ressourcebesparende løsninger.
Design Society er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at fremme design, mode og relaterede
kreative erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af
samfundsmæssige udfordringer. Fonden skal bidrage til at samle og koordinere vækstindsatsen for design
og mode, herunder facilitere og understøtte tværgående samarbejder mellem fondens datterselskaber –
Dansk Design Center (DDC), INDEX: Design to Improve Life (INDEX) og Danish Fashion Institute (DAFI),
hvoraf sidstnævnte har datterselskabet Copenhagen Fashion Week ApS. Datterselskaberne bidrager med
hver deres aktiviteter og særlige kompetencer til at realisere fondens formål.
Design Society skal i de kommende år udvikle sig til en samlende og slagkraftig aktør, som har den fornødne
viden og kritiske masse til at være en kvalificeret innovator, programoperatør og rådgiver i forhold til
udvikling og udmøntning af vækstindsatsen for design og mode i hele Danmark. Fonden har et nationalt
sigte og skal gennemføre aktiviteter i tæt samarbejde med relevante aktører i hele landet. Fonden skal
bidrage til at skabe større kritisk masse og sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale indsatser
for design og mode.
Fonden Design Societys overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen har til opgave at sikre,
at fonden indfrier sit formål inden for rammerne af nærværende aftale. Den daglige ledelse varetages af
fondens direktør. Administrationssekretariatet varetager fælles administrative opgaver som blandt andet
udarbejdelse af regnskaber, udbetaling af løn, bistand i forbindelse med fundraising fra for eksempel EUprojekter og sekretariatsbetjening af bestyrelsen i Design Society. Nedenstående figur 1 illustrerer den
organisatoriske opbygning af Design Society.
Figur 1: Design Society
1
De kreative erhverv i Danmark udgør et bredt erhvervsområde og består af i alt 11 brancher: Arkitektur, bøger & presse, design, film & video,
indholdsproduktion & computere, kunst & kunsthåndværk, musik, mode & beklædning, møbler & interiør, radio & tv samt reklame. Brancherne er
forskelligartede og indeholder både produktionsvirksomheder, videnservicevirksomheder og virksomheder, der fremstiller kunstnerisk indhold.
3
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -4 af 22
Om resultatkontrakten
Med denne aftale indgår Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Hovedstaden en fælles flerårig
resultatkontrakt med fonden Design Society for perioden medio 2015 til og med 2017. Aftalen fastsætter
en fælles strategisk ramme for fondens arbejde i perioden. Derudover indeholder aftalen årlige resultatmål,
der bidrager til at indfri de flerårige mål for Design Society. Resultatmålene skal genforhandles årligt i dialog
mellem aftalens parter.
Den danske designtradition giver som nævnt et godt udgangspunkt for at skabe vækst inden for upmarketdesign, modeprodukter og bæredygtige løsninger. Derfor blev der i 2013 lavet en vækstplan for kreative
erhverv og design som element i erhvervs- og vækstpolitikken. Visionen bag planen er, at Danmark skal
være et kraftcenter for kreative erhverv med fokus på bæredygtige løsninger og nye digitale muligheder. Et
af vækstplanens indsatsområder er, at Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur,
mode og design. Design Society skal blandt andet bidrage til at gennemføre vækstplanen.
Region Hovedstaden har ligeledes i regionens nye regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) sat fokus
på kreativ vækst som en af de vækstdrivere, der skal styrke hovedstadsregionens – Greater Copenhagen –
position som Danmarks vækstmotor og som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.
Målet med strategien er at fokusere og forenkle erhvervsindsatsen, så hovedstadsregionen i endnu højere
grad kan drage fordel af sine erhvervsmæssige styrkepositioner.
Fondens arbejde skal i perioden 2015-2017 bidrage til udmøntning af og støtte op om regeringens
nationale indsats for design og mode samt målsætningerne i Region Hovedstadens ReVUS.
Design Societys økonomi 2015-2017
I aftale om Regionalt Vækstpartnerskab for 2015 afsatte Region Hovedstaden 5 mio. kr. årligt i 2015-2017
til Design Society. Derudover har Erhvervs- og Vækstministeriet afsat 31,3 mio. kr. til Design Society i 2015.
Samlet set har Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet således afsat 36,3 mio. kr. til Design
Society i 2015. Disse midler danner grundlag for Design Societys planlægning samt målene i denne
resultatkontrakt. Midlerne til Design Society i 2015 er fordelt med 1,9 mio. kr. til administration og
fællesudgifter i moderfonden, 13,9 mio. kr. til DDC, 8,5 mio. kr. til INDEX, 5 mio. kr. til DAFI og 7 mio. kr. i
ufordelte midler. De ufordelte midler fordeles af bestyrelsen i Design Society til løbende vækstindsatser
inden for design og mode.
I 2015 er de statslige midler til Design Society ekstraordinært store, idet Erhvervs- og Vækstministeriet har
tilvejebragt engangsfinansiering til at etablere Design Society og til at gennemføre prisuddelingen INDEX:
Award i 2015. De statslige bevillinger til Design Society i 2016 og 2017 vil være afhængige af den
bevillingsmæssige tilslutning i de pågældende år.
Foruden midlerne fra Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet forventes Københavns
Kommune at bidrage til aktiviteter, der gennemføres af Design Societys datterselskaber. Københavns
Kommune har i 2015 afsat 1,5 mio. kr. til DAFI samt 2,1 mio. kr. til udvikling af modeugen og til udvikling af
bæredygtighed i modebranchen.
Det er udgangspunktet, at Design Societys datterselskaber ikke skal være fuldt finansieret af de offentlige
bevillinger fra Design Society. Konstruktionen giver derfor de enkelte institutioner mulighed for at sikre
opbakning til deres aktiviteter gennem ekstern finansiering. DDC, INDEX og DAFI har mulighed for at
4
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -5 af 22
fundraise og skaffe private bidrag til aktiviteter og events. Design Society kan ikke disponere over
datterselskabernes egen fundraising.
5
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -6 af 22
2. Design Societys strategiske målbillede 2015-2017
Præsentation af Design Society
Design Society blev etableret som en erhvervsdrivende fond i august 2015. Fonden samler de tre
organisationer Dansk Design Center (DDC), INDEX: Design to Improve Life (INDEX) og Danish Fashion
Institute (DAFI), herunder Copenhagen Fashion Week som er et datterselskab under DAFI.
Design Society skal koordinere den nationale vækstindsats for design og mode, herunder fremme
anvendelsen af design i det brede erhvervsliv og sikre en indsats, der imødekommer lokale behov. Det er
endvidere et fokuspunkt for Design Society at brande dansk design og mode internationalt med henblik på
at tiltrække turister og studerende, kvalificeret arbejdskraft og investeringer til Danmark.
Formål
Design Society har til formål at fremme design, mode og relaterede kreative erhverv med henblik på at
styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer.
Design Society opererer primært via sine tre datterselskaber – DDC, INDEX og DAFI, hvoraf sidstnævnte har
datterselskabet Copenhagen Fashion Week ApS. Fonden har en samlende opgave med at bidrage til at
sætte en fælles strategisk og visionær retning for udviklingen af design- og modeerhvervet. Design Societys
indsats skal komme hele landet til gavn.
Overordnet mål for perioden 2015-2017
Design Society og dets datterselskaber skal ved udgangen af 2017 have positioneret sig som
kompetente og anerkendte erhvervsfremmeaktører. Fondens overordnede mål er, at Design
Societys aktiviteter i perioden 2015-2017 bidrager til, at værditilvæksten i den private sektor øges
med minimum 500 mio. kr. Værditilvæksten realiseres ad 3 spor som værdien af, at virksomheder,
der har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller dets datterselskaber, enten
øger omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øger beskæftigelsen med mindst 10
procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder over en 2-årig periode, som værdien af
aktiviteter vedrørende markedsføring af Danmark og som værdien af løsningen af samfundsmæssige
udfordringer. Målet opgøres ved udgangen af 2017 ud fra både realiserede og forventede effekter af
alle fondens aktiviteter.
Afsnit 5 i nærværende resultatkontrakt beskriver, hvordan Design Societys flerårige målsætning skal måles
og evalueres, mens afsnit 4 indeholder en målopgørelsesoversigt, der skitserer kriterierne for, hvordan de
årlige resultatmål i afsnit 3 opfyldes.
6
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -7 af 22
Indsatsområder
Design Society arbejder inden for 4 overordnede indsatsområder:
1. Udvikling og innovation inden for design og mode
Design Society har til opgave at samle og koordinere den nationale vækstindsats for design og mode.
Dette gør fonden blandt andet ved, at datterselskaberne producerer, hjemtager og formidler national
og international viden om teknologi, trends, metoder, forretningsmodeller mv., der kan inspirere og
omsættes til vækst i virksomheder i hele Danmark, samt ved at igangsætte og understøtte tværgående
initiativer, der kan sætte nye muligheder og udfordringer for design- og modevirksomheder på
dagsordenen. Sidstnævnte gør datterselskaberne ved at igangsætte programmer, forløb og
arrangementer, som inspirerer og omsættes til vækst i virksomheder, samt ved at producere og holde
sig ajour med ny viden gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, konferencer,
partnerskaber, netværksarrangementer osv.
2. Brobygning og synergieffekter til det brede erhvervsliv i hele Danmark
Design Society arbejder for at bygge bro mellem designbaserede virksomheder og det brede
erhvervsliv. Dette gør fonden blandt andet ved at understøtte, at datterselskaberne hjemtager,
omsætter og formidler national og international viden om potentialerne ved at inddrage
designkompetencer og bæredygtighedstankegangen i udviklingen af nye produkter og services. Som led
heri afholder datterselskaberne blandt andet konferencer og events samt faciliterer samspil mellem
designbaserede virksomheder og det brede erhvervsliv i hele Danmark.
3. International branding af dansk design og mode
Design Society arbejder for at fastholde og udvikle Danmarks stærke internationale brand som en
innovativ nation med fokus på design, mode, bæredygtighed og godt håndværk. Mange danske
virksomheder nyder godt af dette brand, når de eksporterer produkter og serviceydelser eller starter
butikker i udlandet. Derudover er det også med til at tiltrække turister og studerende, kvalificeret
arbejdskraft og investeringer til Danmark. Som led heri understøtter Design Society blandt andet, at
datterselskaberne bidrager til større internationale fremstødsaktiviteter, hvor danske virksomheder
bliver promoveret i udvalgte højvækstlande, afholder internationale events, modtager udenlandske
delegationer samt indgår i internationale partnerskaber.
4. Organisatorisk effektivitet, transparens og videndeling
Design Society skal være en åben og transparent organisation med en professionel administration, der
opnår synlige og målbare effekter. Dette gør Design Society blandt andet ved at sikre klare og
ensartede administrative procedurer og forestå koordinering og indsamling af dokumentation for
datterselskabernes indsatser og effekterne heraf.
Strategiske målsætninger
Nedenstående 8 strategiske målsætninger udstikker kursen for Design Society i perioden 2015-2017. Design
Society danner ramme om tre datterselskaber, der på hver sin vis bidrager til fondens formål om at fremme
design, mode og relaterede kreative erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og
bidrage til løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Derfor indeholder nedenstående strategiske
målsætninger også en strategisk målsætning for de enkelte datterselskaber.
7
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -8 af 22
1. Anerkendt kompetencemiljø med forankring i erhvervslivet i hele Danmark
Design Society og datterselskaberne skal være anerkendte kompetencemiljøer – med forankring i
erhvervslivet – som har den fornødne viden og kritiske masse til at være kvalificerede innovatører,
programoperatører og rådgivere i forhold til vækstindsatsen inden for design, mode og relaterede
kreative erhverv.
2. Samlende aktør med forankring i hele Danmark
Design Society og datterselskaberne skal arbejde for at skabe national sammenhæng i den
virksomhedsrettede indsats for at fremme design og mode, herunder videndele og samarbejde med
relevante aktører i hele landet.
3. Realisering af Bryghusprojektet
Design Society skal bidrage til realiseringen af Bryghusprojektet som et internationalt anerkendt fyrtårn
for byudvikling, arkitektur og design, herunder udvikling af en ny innovations- og væksthub.
4. Vækst i hele Danmark via styrkelse af designbranchen
DDC skal bidrage til at udvikle og fremme anvendelsen af design i det brede erhvervsliv med fokus på
innovation og vækst samt arbejde for professionalisering og øget produktivitet i de designbaserede
erhverv.
5. Vækst via bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer
INDEX skal bidrage til en øget vækst i dansk erhvervsliv ved at udbrede viden om og bidrage til
indfrielse af de forretningsmæssige potentialer ved udvikling og investering i bæredygtige løsninger på
samfundsmæssige udfordringer.
6. Fremme vækst, eksport og bæredygtig omstilling i den samlede modebranche
DAFI skal bidrage til at fremme væksten, udviklingen og eksporten af dansk mode og en bæredygtig
omstilling af den danske modebranche, herunder en styrkelse af bæredygtighed og samfundsansvar
som et vigtigt konkurrenceparameter.
7. Effektivitet og resultatskabelse
Design Society skal arbejde for at sikre den til enhver tid mest effektive og bedst mulige
resultatskabelse af fondens midler inden for rammerne af de årlige resultatkontrakter.
8. Åbenhed og transparens
Design Society skal sikre åbenhed og transparens i moderfonden Design Society og i de underliggende
datterselskaber.
I nedenstående figur 2 fremgår sammenhængen mellem Design Societys indsatsområder og fondens
flerårige strategiske målsætninger.
8
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -9 af 22
Figur 2: Sammenhæng mellem Design Societys indsatsområder og fondens strategiske målsætninger
1. Udvikling og
innovation inden for
design og mode
2. Brobygning og
synergieffekter til
det brede
erhvervsliv i hele
Danmark
3. International
branding af dansk
design og mode
1.
Anerkendt kompetencemiljø med forankring i erhvervslivet i hele Danmark
2.
Samlende aktør med forankring i hele Danmark
3.
Realisering af
Bryghusprojektet
4. Organisatorisk
effektivitet,
transparens og
videndeling
3. Realisering af
Bryghusprojektet
4. Vækst i hele Danmark via styrkelse af
Designbranchen
5. Vækst via
bæredygtige
løsninger på
samfundsmæssige
udfordringer
5. Vækst via
bæredygtige
løsninger på
samfundsmæssige
udfordringer
6. Fremme vækst,
eksport og
bæredygtig omstilling
i den samlede
modebranche
6. Fremme vækst,
eksport og
bæredygtig omstilling
i den samlede
modebranche
7. Effektivitet og
resultatskabelse
8. Åbenhed og
transparens
9
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -10 af 22
3. Årlige resultatmål
Design Society har 8 flerårige strategiske målsætninger, der hver især skal bidrage til at indfri fondens
overordnede mål. De årlige resultatmål er delmål, der skal bidrage til at indfri de strategiske målsætninger.
De årlige resultatmål skal genforhandles årligt i dialog mellem aftalens parter. Nedenstående resultatmål er
udvalgte strategiske aktiviteter/projekter og omfatter derfor ikke alle aktiviteter/projekter i Design Society
og datterselskaberne. I opgørelsen af Design Societys overordnede målsætninger skal alle deltagende
virksomheder i alle aktiviteter/projekter i Design Society og datterselskaberne indgå – uanset om de er
udvalgt som årlige resultatmål eller ej. Da datterselskaberne kun har ét overordnet strategisk mål, er der
opstillet flere delmål under datterselskaberne.
Mål 1: Anerkendt kompetencemiljø med forankring i erhvervslivet i hele Danmark
1. Ekstern medfinansiering
Vægt: 15 procent
1.1 Datterselskaberne under Design Society skal samlet set i 2015 sikre
ekstern medfinansiering svarende til minimum 30 procent af
tilskuddet fra Design Society. Alle datterselskaber skal bidrage til
det fælles mål.
Mål 2: Samlende aktør med forankring i hele Danmark
2. Strategi for national
forankring
Vægt: 5 procent
2.1 Design Society skal senest den 1. december 2015 fremlægge en
bestyrelsesgodkendt strategi for, hvordan Design Society og
datterselskaber skaber sammenhæng i den virksomhedsrettede
indsats i hele landet.
Mål 3: Realisering af Bryghusprojektet
3. Afholdelse af faglige
arrangementer i
Bryghuset
Vægt: 5 procent
3.1 I samarbejde med Dansk Arkitektur Center skal DDC afholde mindst
6 virksomhedsrettede arrangementer, hvor der sættes fokus på
synergieffekterne i krydsfeltet mellem design, byudvikling og
arkitektur. Samlet set skal der minimum deltage 75
virksomhedsrepræsentanter i arrangementerne.
Mål 4: Vækst i hele Danmark via styrkelse af designbranchen
4. Brobygning mellem
designbranchen og det
øvrige erhvervsliv
Vægt: 30 procent
4.1 I forbindelse med gennemførsel af fase 1 (pilotprojekt) i
Designpartnerskab for styrket vækst, hvor et konsortium med
deltagelse fra DDC skaber projektdesign og involverer
designvirksomheder og store virksomheder i at udvikle nye
løsninger og samarbejdsmåder, skal DDC sikre, at der gennemføres
minimum 3 pilotforløb og afholdes minimum 3 arrangementer,
hvor deltagervirksomhederne udveksler erfaringer.
Deltagervirksomhederne har minimum en tilfredshedsgrad på 85
procent ud af 100 procent, og i løbet af 2015 har DDC minimum 2
10
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -11 af 22
omtaler af projektet eller en af casene i projektet i et
landsdækkende dagblad.
4.2 DDC forbereder gennemførelsen af 50-årsjubilæet for Danish
Design Award i 2016, der går til en designbaseret virksomhed eller
en virksomhed, der har formået at integrere design i sin produktion.
Som en del af forberedelsen skal DDC blandt andet undersøge
mulighederne for Jylland som venue for prisen i 2016, vælge
kategorier og etablere partnerskaber, etablere juryen, markedsføre
prisen, udvælge nominerede og udvikle koncept for
prisoverrækkelse.
4.3 DDC gennemfører i hele landet en interviewrunde med små
(mindre) designdrevne virksomheder, som udvikler designs til b-t-c
markedet og har vækstambitioner med det formål at kortlægge
vækstrejser og -mål. I forbindelse med interviewene afdækkes
interessen for at indgå i et skaleringsforløb. Parallelt gennemføres
interviews med succesfulde vækstvirksomheder med fokus på
læring og aktører i økosystemet som kan bidrage til vækst i mindre
designdrevne virksomheder. Derudover markedsføres initiativet
mhp. rekruttering af deltagere. Der iværksættes et egentligt
pilotskaleringsforløb i Q4 2015 for 6-8 virksomheder.
Mål 5: Vækst via bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer
5. Udvikling af
forretningspotentialet i
bæredygtige løsninger
Vægt: 20 procent
5.1 INDEX afholder i samarbejde med Accelerace og Boston Consulting
Group en sommerskole for unge designentreprenører. De udvalgte
designentreprenører gennemgår et træningsforløb, hvor de
udvikler forretningsplaner og trænes i præsentationer af disse for
relevante målgrupper og investorer. Der skal deltage minimum 10
designentreprenører i sommerskolen, og disse skal forberedes til at
pitche foran danske og udenlandske investorer på Design to
Improve Life Investment Day, hvor der tilsammen skal deltage
minimum 50 danske og internationale investorer.
5.2 INDEX skal gennemføre INDEX: Award 2015 med minimum
deltagelse af 1.200 gæster fra minimum 30 lande. I forbindelse med
INDEX: Award skal der tilsammen genereres minimum 200 artikler i
danske og udenlandske medier. I samarbejde med Invest In
Denmark skal 5-10 bloggere rejse til Danmark for at dække
begivenheden. Af disse skal minimum 50 procent være fra førende
internationale medier som eksempelvis New York Times og
Treehugger.
11
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -12 af 22
5.3 INDEX skal etablere Danish Impact Investment Circle for at dele
viden med danske investorer om potentialet for og metoder til
investering i samfundsudfordringer. Der skal gennemføres 2
arrangementer med i alt minimum 50 deltagere fra danske fonde,
business angles, VC institutionelle investorer og virksomheder.
Deltagerne har minimum en tilfredshedsgrad på 85 procent ud af
100 procent. Ét arrangement skal afholdes i Jylland eller på Fyn, og i
2015 skal ét arrangement afholdes i samarbejde med Region
Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen og eventuelt andre
relevante aktører, der beskæftiger sig med kreative erhverv. INDEX
skal dele international viden om det samfundsmæssige og
økonomiske potentiale i løsning af samfundsudfordringer.
Videndelingen skal foregå via uddannelsesprogrammer, hvori
minimum 5.000 personer deltager, og via kommunikation til
minimum 400 designere og 500.000 danskere.
Mål 6: Fremme vækst, eksport og bæredygtig omstilling i den samlede modebranche
6. Grøn omstilling af
modebranchen
Vægt: 15 procent
6.1 I 2015 afholder DAFI minimum 6 virksomhedsrettede
arrangementer om emner, der kan bidrage til vækst,
professionalisering, eksport og effektivisering i modebranchen.
Herunder også grøn omstilling som en del af emnefeltet.
Arrangementerne er rettet mod modevirksomheder i hele
Danmark, hvoraf minimum ét af disse arrangementer skal afholdes i
Jylland. Der deltager minimum 100 virksomheder samlet set i 2015.
6.2 DAFI videreudvikler og afholder 2 gange årligt Copenhagen Fashion
Week som middel til øget vækst og eksport i mode- og
tekstilbranchen samt videreudvikler, forbereder, fundraiser og
markedsfører mega-eventen Copenhagen Fashion Summit (CFS) til
afholdelse næste gang i maj 2016. Arbejdet med CFS skal fastholde
og styrke topmødet som verdens største og vigtigste event inden
for bæredygtighed i modebranchen samt bidrage til, at antallet af
deltagere stiger med 10 procent, herunder at antallet af
internationale deltagere og pressefolk tilsammen stiger med 20
procent. Selve eventen og markedsføringen af den skal medvirke til
at positionere dansk mode og København som destination for
bæredygtig mode med afsmittende effekt på modeugerne og
afsætningsmulighederne.
6.3 DAFI bidrager – i samarbejde med Dansk Mode & Tekstil og
Wear/Dansk Erhverv – til udarbejdelse af en national handlingsplan
for, hvordan flere virksomheder i mode- og tekstilbranchen tager
ansvar for arbejdsforhold og forureningsniveauet i branchen.
Antallet af større virksomheder inden for mode- og tekstilbranchen,
12
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -13 af 22
der angiver, at de har en aktiv CSR-politik i deres årsregnskab, skal
stige med 10 procent for årsregnskabsperioden fra 2015 til 2017.
Mål 7: Effektivitet og resultatskabelse
7. Økonomistyring
Vægt: 5 procent
7.1 Design Society og datterselskaberne herunder har ved udgangen af
2015 en målopfyldelse af resultatkontrakten på minimum 85
procent og et positivt driftsresultat.
Mål 8: Åbenhed og transparens
8. Ansvarlighed og
sparsommelighed
Vægt: 5 procent
8.1 Regnskaberne for Design Society og datterselskaberne skal
godkendes af en revisor uden anmærkninger, og administrationen
skal kunne redegøre for, hvordan de offentlige midler er anvendt,
og at der ikke er anvendt offentlige midler til kommercielle
aktiviteter.
13
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -14 af 22
4. Måling opgørelsesoversigt
Vægt i
procent
Mål 1: Anerkendt kompetencemiljø med forankring i erhvervslivet i hele Danmark
Årlige resultatmål
1.1 Ekstern medfinansiering
Datterselskaberne under Design Society skal samlet set i
2015 sikre ekstern medfinansiering svarende til minimum 30
procent af tilskuddet fra Design Society. Alle datterselskaber
skal bidrage til det fælles mål.
Delvist opfyldt
(50 point)
Opfyldt
(100 point)
15
I 2015 skal datterselskaberne
samlet set som minimum have
ekstern medfinansiering svarende
til 25 procent af det samlede
tilskud til datterselskaberne.
I 2015 skal datterselskaberne samlet
set som minimum have ekstern
medfinansiering svarende til 30
procent af det samlede tilskud til
datterselskaberne.
5
Inden udgangen af 2015 skal
Design Society have sendt den
bestyrelsesgodkendte strategi til
Erhvervsstyrelsen og Region
Hovedstaden.
Design Society skal senest den 1.
december 2015 have sendt den
bestyrelsesgodkendte strategi til
Erhvervsstyrelsen og Region
Hovedstaden.
5
DAC og DDC har afholdt 5
virksomhedsrettede
arrangementer, hvor der sættes
fokus synergieffekterne i
krydsfeltet mellem design,
byudvikling og arkitektur. Samlet
set skal der minimum deltage 50
virksomhedsrepræsentanter i
arrangementerne.
DAC og DDC har afholdt 6 eller flere
virksomhedsrettede arrangementer,
hvor der sættes fokus
synergieffekterne i krydsfeltet
mellem design, byudvikling og
arkitektur. Samlet set skal der
minimum deltage 75
virksomhedsrepræsentanter i
arrangementerne.
Mål 2: Samlende aktør med forankring i hele Danmark
2.1 Strategi for national forankring
Design Society skal senest den 1. december 2015 fremlægge
en bestyrelsesgodkendt strategi for, hvordan Design Society
og datterselskaberne skaber sammenhæng i den
virksomhedsrettede indsats i hele landet.
Mål 3: Realisering af Bryghusprojektet
3.1 Afholdelse af faglige arrangementer i Bryghuset
I samarbejde med Dansk Arkitektur Center (DAC) skal DDC
afholde mindst 6 virksomhedsrettede arrangementer, hvor
der sættes fokus synergieffekterne i krydsfeltet mellem
design, byudvikling og arkitektur. Samlet set skal der
minimum deltage 75 virksomhedsrepræsentanter i
arrangementerne.
14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -15 af 22
Mål 4: Vækst i hele Danmark via styrkelse af designbranchen
4.1 Brobygning mellem designbranchen og det øvrige
erhvervsliv
I forbindelse med gennemførsel af fase 1 (pilotprojekt) i
Designpartnerskab for styrket vækst, hvor et konsortium
med deltagelse fra DDC skaber projektdesign og involverer
designvirksomheder og store virksomheder i at udvikle nye
løsninger og samarbejdsmåder, skal DDC sikre, at der
gennemføres minimum 3 pilotforløb og afholdes minimum 3
arrangementer, hvor deltagervirksomhederne udveksler
erfaringer. Deltagervirksomhederne har minimum en
tilfredshedsgrad på 85 procent ud af 100 procent, og i løbet
af 2015 har DDC minimum 2 omtaler af projektet eller en af
casene i projektet i et landsdækkende dagblad.
30
I løbet af 2015 har DDC
gennemført 2 af de 3 pilotforløb og
2 af de 3 arrangementer.
Deltagervirksomhederne har
minimum en tilfredshedsgrad på 85
procent ud af 100 procent, og i
løbet af 2015 har DDC minimum én
omtale af projektet eller en af
casene i projektet i et
landsdækkende dagblad.
4.2 Forberede 50-årsjubilæum for Danish Design Award
DDC forbereder gennemførelsen af 50-årsjubilæet for Danish
Design Award i 2016, der går til en designbaseret virksomhed
eller en virksomhed, som har formået at integrere design i
sin produktion. Som en del af forberedelsen skal DDC blandt
andet undersøge mulighederne for Jylland som venue for
prisen i 2016, vælge kategorier og etablere partnerskaber,
etablere juryen, markedsføre prisen, udvælge nominerede
og udvikle koncept for prisoverrækkelse.
4.3 Gennemføre interview og skaleringsforløb
DDC gennemfører i hele landet en interviewrunde med små
(mindre) designdrevne virksomheder, som udvikler designs
til b-t-c markedet og har vækstambitioner med det formål at
kortlægge vækstrejser og -mål. I forbindelse med
interviewene afdækkes interessen for at indgå i et
skaleringsforløb. Parallelt gennemføres interviews med
I løbet af 2015 har DDC gennemført
minimum 3 pilotforløb og minimum
3 arrangementer.
Deltagervirksomhederne har
minimum en tilfredshedsgrad på 85
procent ud af 100 procent, og i løbet
af 2015 har DDC minimum 2 omtaler
af projektet eller en af casene i
projektet i et landsdækkende
dagblad.
DDC har forberedt gennemførelsen
af 50-årsjubilæet for Danish Design
Award som beskrevet i 4.2.
DDC har afholdt minimum én
workshop for små (mindre)
designdrevne virksomheder, som
udviklinger designs til b-t-c
markedet, og som har ambitioner
om vækst. Workshoppen har til
formål at afdække behovet for
DDC har afholdt minimum 2
workshops for små (mindre)
designdrevne virksomheder, som
udviklinger designs til b-t-c
markedet, og som har ambitioner om
vækst. Workshoppen har til formål
at afdække behovet for vækst og
15
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -16 af 22
succesfulde vækstvirksomheder med fokus på læring og
aktører i økosystemet som kan bidrage til vækst i mindre
designdrevne virksomheder. Derudover markedsføres
initiativet mhp. rekruttering af deltagere. Der iværksættes et
egentligt pilotskaleringsforløb i Q4 2015 for 6-8
virksomheder.
vækst og interessen for at indgå i
et skaleringsforløb. Minimum 20
procent af deltagerne har deltaget i
et skaleringsforløb.
interessen for at indgå i et
skaleringsforløb. Minimum ét af
arrangementerne er afholdt uden for
hovedstadsområdet, og minimum 30
procent af deltagerne har deltaget i
et skaleringsforløb.
Mål 5: Vækst via bæredygtige løsninger på samfundsmæssige udfordringer
5.1 Afholde sommerskole
INDEX afholder i samarbejde med Accelerace og Boston
Consulting Group en sommerskole for unge
designentreprenører. De udvalgte designentreprenører
gennemgår et træningsforløb, hvor de udvikler
forretningsplaner og trænes i præsentationer af disse for
relevante målgrupper og investorer. Der skal deltage
minimum 10 designentreprenører i sommerskolen, og disse
skal forberedes til at pitche foran danske og udenlandske
investorer på Design to Improve Life Investment Day, hvor
der tilsammen skal deltage minimum 50 danske og
internationale investorer.
5.2 Gennemføre INDEX: Award 2015
INDEX skal gennemføre INDEX: Award 2015 med minimum
deltagelse af 1.200 gæster fra minimum 30 lande. I
forbindelse med INDEX: Award skal der tilsammen genereres
minimum 200 artikler i danske og udenlandske medier. I
samarbejde med Invest In Denmark skal 5-10 bloggere rejse
til Danmark for at dække begivenheden. Af disse skal
minimum 50 procent være førende fra internationale medier
som eksempelvis New York Times og Treehugger.
20
INDEX afholder sommerskolen som
beskrevet i 5.1, og minimum 6
designentreprenører deltager og
forberedes til at pitche foran
investorer til Design to Improve
Life Investment Day, hvor der
tilsammen deltager minimum 30
danske og udenlandske investorer.
De udvalgte designentreprenører
gennemgår et træningsforløb som
beskrevet i 5.1.
INDEX afholder sommerskolen som
beskrevet i 5.1, og minimum 10
designentreprenører deltager og
forberedes til at pitche foran
investorer til Design to Improve Life
Investment Day, hvor der tilsammen
deltager minimum 50 danske og
udenlandske investorer. De udvalgte
designentreprenører gennemgår et
træningsforløb som beskrevet i 5.1.
INDEX afholder INDEX: Award, og
der deltager minimum 1.000
gæster fra minimum 20 lande. I
forlængelse heraf genereres
tilsammen minimum 100 artikler i
danske og udenlandske medier.
Minimum 5 bloggere rejser til
Danmark for at dække
begivenheden, og minimum 2 af
dem er fra internationale medier.
INDEX afholder INDEX: Award, og der
deltager minimum 1.200 gæster fra
minimum 30 lande. I forlængelse
heraf genereres tilsammen minimum
200 artikler i danske og udenlandske
medier. Minimum 10 bloggere rejser
til Danmark for at dække
begivenheden, og minimum 5 af dem
er fra førende internationale medier.
16
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -17 af 22
5.3 Etablere Danish Impact Investment Circle og afholde
investorarrangementer
INDEX skal etablere Danish Impact Investment Circle for at
dele viden med danske investorer om potentialet for og
metoder til investering i samfundsudfordringer. Der skal
gennemføres 2 arrangementer med i alt minimum 50
deltagere fra danske fonde, business angels, VC
institutionelle investorer og virksomheder. Deltagerne har
minimum en tilfredshedsgrad på 85 procent ud af 100
procent. Ét arrangement skal afholdes i Jylland eller på Fyn,
og i 2015 skal ét arrangement afholdes i samarbejde med
Region Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen og
eventuelt andre relevante aktører, der beskæftiger sig med
kreative erhverv. INDEX skal dele international viden om det
samfundsmæssige og økonomiske potentiale i løsning af
samfundsudfordringer. Videndelingen skal foregå via
uddannelsesprogrammer, hvori minimum 5.000 personer
deltager, og via kommunikation til minimum 400 designere
og 500.000 danskere.
INDEX etablerer Danish Impact
Investment Circle og gennemfører
ét arrangement med minimum 25
deltagere fra danske fonde,
business angels, VC institutionelle
investorer og virksomheder.
Deltagerne har en tilfredshedsgrad
på minimum 85 procent ud af 100
procent. Arrangementet afholdes i
2015 i samarbejde med Region
Hovedstaden og Væksthus
Hovedstadsregionen. Minimum
3.000 personer deltager i INDEX’
uddannelsesprogrammer, og
kommunikationen om det
økonomiske potentiale i løsning af
samfundsudfordringer når ud til
minimum 300 designere og
350.000 danskere.
INDEX etablerer Danish Impact
Investment Circle og gennemfører 2
arrangementer med i alt minimum
50 deltagere fra danske fonde,
business angels, VC institutionelle
investorer og virksomheder.
Deltagerne har en tilfredshedsgrad
på minimum 85 procent ud af 100
procent. Ét arrangement afholdes i
Jylland eller på Fyn, og i 2015
afholdes ét arrangement i
samarbejde med Region
Hovedstaden og Væksthus
Hovedstadsregionen. Minimum
5.000 personer deltager i INDEX’
uddannelsesprogrammer, og
kommunikationen om det
økonomiske potentiale i løsning af
samfundsudfordringer når ud til
minimum 400 designere og 500.000
danskere.
Mål 6: Fremme vækst, eksport og bæredygtig omstilling i den samlede modebranche
6.1 Grøn omstilling af modebranchen
I 2015 afholder DAFI minimum 6 virksomhedsrettede
arrangementer om emner, der kan bidrage til vækst,
professionalisering, eksport og effektivisering i
modebranchen. Herunder også grøn omstilling som en del af
emnefeltet. Arrangementerne er rettet mod
modevirksomheder i hele Danmark, hvoraf minimum ét af
disse arrangementer skal afholdes i Jylland. Der deltager
minimum 100 virksomheder samlet set i 2015.
15
DAFI har afholdt minimum 4
virksomhedsrettede
arrangementer om emner, der kan
bidrage til vækst,
professionalisering, eksport,
effektivisering og grøn omstilling af
modevirksomheder i hele
Danmark, hvoraf minimum ét af
arrangementerne skal være afholdt
uden for hovedstadsområdet.
DAFI har afholdt minimum 6
virksomhedsrettede arrangementer
om emner, der kan bidrage til vækst,
professionalisering, eksport,
effektivisering og grøn omstilling af
modevirksomheder i hele Danmark,
hvoraf minimum ét af
arrangementerne skal være afholdt i
Jylland. Samlet set har der minimum
deltaget 100 virksomheder.
17
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -18 af 22
Samlet set har der minimum
deltaget 50 virksomheder.
6.2 Markedsføring af Danmark
DAFI videreudvikler og afholder 2 gange årligt Copenhagen
Fashion Week som middel til øget vækst og eksport i modeog tekstilbranchen samt videreudvikler, forbereder,
fundraiser og markedsfører mega-eventen Copenhagen
Fashion Summit (CFS) til afholdelse næste gang i maj 2016.
Arbejdet med CFS skal fastholde og styrke topmødet som
verdens største og vigtigste event inden for bæredygtighed i
modebranchen samt bidrage til, at antallet af deltagere
stiger med 10 procent, herunder at antallet af internationale
deltagere og pressefolk tilsammen stiger med 20 procent.
Selve eventen og markedsføringen af den skal medvirke til at
positionere dansk mode og København som destination for
bæredygtig mode med afsmittende effekt på modeugerne og
afsætningsmulighederne.
Flerårigt mål.
Flerårigt mål.
6.3 Løsning af samfundsudfordringer
DAFI bidrager – i samarbejde med Dansk Mode & Tekstil og
Wear/Dansk Erhverv – til udarbejdelse af en national
handlingsplan for, hvordan flere virksomheder i mode- og
tekstilbranchen tager ansvar for arbejdsforhold og
forureningsniveauet i branchen. Antallet af større
virksomheder inden for mode- og tekstilbranchen, der
angiver, at de har en aktiv CSR-politik i deres årsregnskab, er
steget med 10 procent fra årsregnskabsperioden fra 2015 til
2017.
Flerårigt mål. DAFI har bidraget til
udarbejdelse af en national
handlingsplan for, hvordan flere
virksomheder i mode- og
tekstilbranchen tager ansvar for
arbejdsforhold og
forureningsniveauet i branchen.
Flerårigt mål. DAFI har bidraget til
udarbejdelse af en national
handlingsplan for, hvordan flere
virksomheder i mode- og
tekstilbranchen tager ansvar for
arbejdsforhold og
forureningsniveauet i branchen.
Antallet af større virksomheder
inden for mode- og tekstilbranchen,
der angiver, at de har en aktiv CSRpolitik i deres årsregnskab, er steget
med 10 procent fra årsregnskabsperioden fra 2015 til 2017.
18
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -19 af 22
Mål 7: Effektivitet og resultatskabelse
7.1 Økonomistyring
Design Society og datterselskaberne herunder har ved
udgangen af 2015 en målopfyldelse af resultatkontrakten på
minimum 85 procent og et positivt driftsresultat.
5
Administrationen i Design Society
skal kvartalsvist modtage faglig og
økonomisk afrapportering fra
datterselskaberne. Rapporterne
indeholder afrapportering på faglig
målopfyldelse (resultatmål) samt
budgetopfølgning.
Design Society og datterselskaberne
herunder har ved udgangen af 2015
en målopfyldelse af
resultatkontrakten på minimum 85
procent og et positivt driftsresultat.
5
Regnskaberne for Design Society
og datterselskaberne skal
godkendes af en revisor uden
anmærkninger, og
administrationen skal kunne
redegøre for, hvordan de offentlige
midler er anvendt, og at der ikke er
anvendt offentlige midler til
kommercielle aktiviteter.
Regnskaberne for Design Society og
datterselskaberne skal godkendes af
en revisor uden anmærkninger, og
administrationen skal kunne
redegøre for, hvordan de offentlige
midler er anvendt, og at der ikke er
anvendt offentlige midler til
kommercielle aktiviteter.
Mål 8: Åbenhed og transparens
8.1 Ansvarlighed og sparsommelighed
Regnskaberne for Design Society og datterselskaberne skal
godkendes af en revisor uden anmærkninger, og
administrationen skal kunne redegøre for, hvordan de
offentlige midler er anvendt, og at der ikke er anvendt
offentlige midler til kommercielle aktiviteter.
Dækningsgrad
100
19
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -20 af 22
5. Måling og evaluering af indsatsen i 2015-2017
Design Society og dets datterselskaber skal ved udgangen af 2017 have positioneret sig som kompetente og
anerkendte erhvervsfremmeaktører, der bidrager til den private værdiskabelse i det danske samfund. Der
sigtes mod, at Design Society gennem sine aktiviteter i perioden 2015-2017 bidrager til at øge den private
værditilvækst med minimum 500 mio. kr. Værditilvæksten realiseres ad 3 spor som værdien af, at
virksomheder, der har været direkte involveret i aktiviteter i regi af Design Society eller dets
datterselskaber, enten øger omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øger beskæftigelsen med
mindst 10 procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder over en 2-årig periode, som værdien af
aktiviteter vedrørende markedsføring af Danmark og som værdien af løsningen af samfundsmæssige
udfordringer. Vækstmålet for Design Society tænkes målt således:
Kompetente og anerkendte erhvervsfremmeaktører
Målet vurderes som at være opfyldt, når Design Society og dets datterselskaber har indfriet nedenstående
erhvervsøkonomiske mål om privat samfundsmæssig værdiskabelse.
Privat værditilvækst med minimum 500 mio. kr.
Det overordnede vækstmål skal forstås således, at aktiviteterne i Design Society og dets datterselskaber
skal føre til, at den private værdiskabelse i samfundet øges med minimum 500 mio. kr. Målet tager
udgangspunkt i fonden og datterselskabernes aktiviteter i perioden 2015-2017 og opgøres ved udgangen af
2017 ud fra både realiserede og forventede effekter af alle fondens aktiviteter. Effekterne opgøres på
baggrund af værditilvæksten i de konkrete virksomheder, der i perioden 2015-2017 har været direkte
involveret i offentligt finansierede aktiviteter i regi af Design Society eller dets datterselskaber, samt den
indirekte effekt, der måtte forekomme heraf til de relaterede erhverv, og øvrige effekter af aktiviteter
vedrørende markedsføring af Danmark og løsning af samfundsudfordringer.
Værditilvæksten i de konkrete virksomheder opgøres ved driftsindtægter fratrukket omkostninger til
forbrug af varer og tjenester. Oplysningerne hentes fra virksomhedernes indberetninger til offentlige
myndigheder, herunder Danmarks Statistik. De endelige metoder til at måle effekterne af Design Societys
virke udvikles i efteråret 2015 i samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden og
Design Society. Udviklingen af metoderne vil blandt andet bygge på det arbejde, der er igangsat med
henblik på at måle de erhvervsøkonomiske konsekvenser af regulering, og på samarbejdet med regionerne
om totalmåling af strukturfondsindsatsen. Målemetoderne skal godkendes af både Erhvervs- og
Vækstministeriet, Region Hovedstaden og bestyrelsen i Design Society inden udgangen af 2015.
Det er som element i det overordnede vækstmål ambitionen, at alle virksomheder, der har været direkte
involveret i offentligt finansierede aktiviteter i Design Society eller dets datterselskaber, som minimum
enten skal have øget omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øget beskæftigelsen med mindst 10
procentpoint i forhold til sammenlignelige virksomheder over en 2-årig periode (målt fra virksomhedernes
første kontakt med Design Society).
20
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -21 af 22
Der etableres en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder vægtes efter region, størrelse, branche
og alder. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik enten har minimum ½
årsværk eller omsætning svarende til minimum ½ årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder,
der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. Metoderne til at måle den direkte effekt er blandt andet
kendt fra evalueringen af Væksthusene og en lang række strukturfondsprogrammer.
Region Hovedstaden har en overordnet strategisk målsætning for den kreative vækst i regionen om, at
eksporten i de kreative erhverv i hovedstadsregionen skal være steget med 25 pct. inden 2025. Dette vil
Region Hovedstaden løbende følge op på.
Vækstforum Hovedstaden har udviklet et Vækstbarometer, der består af kvalitative målinger blandt 800 af
regionens virksomheder om deres forventninger til deres fremtidige vækst. 116 af disse virksomheder
udgøres af firmaer med branchekoder inden for de kreative erhverv. ’Design’ har ikke sin egen
branchekode, men indgår i flere af brancherne under kreative erhverv.
Design Society skal aktivt benytte barometermålingerne i deres strategiske arbejde og kan komme med
input til Vækstbarometerets spørgeguide med henblik på at skærpe måleresultaterne fra designrelaterede
virksomheder. Design Society er ansvarlig for indsamlingen af data (primært CVR-oplysninger) til brug for
målingen.
21
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 1 - Side -22 af 22
6. Formalia og påtegning
1.
Resultatkontrakten indgås mellem Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet og Design
Society. Aftalen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder til og med 2017.
2.
Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af perioden, hvis eksterne faktorer, som Design Society
ikke kunne eller ikke burde have forudset, gør, at et eller flere resultatmål ikke kan nås.
Fejlbudgettering, leverandørsvigt, leverancer fra tredjeparter kan i udgangspunktet ikke i sig selv føre
til genforhandling.
3.
Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke beføjelser og ansvar. Design Society har
stadig det sædvanlige ansvar efter gældende lovgivning og hjemmelskrav, hvor budget- og
bevillingsregler, overenskomster mv. følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til
fravigelse.
4.
Design Society har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på rammeaftalen samt eventuel
genforhandling.
5.
Status på resultatkontrakten rapporteres en gang årligt til Erhvervsstyrelsen på vegne af
tilskudsgiverne og skal anvise, hvilke eventuelle korrigerende handlinger Design Society vil iværksætte
i forhold til at opfylde rammeaftalen.
6.
Endvidere henvises til de tilsagnsvilkår der aftales mellem Design Society og Erhvervsstyrelsen på
vegne af Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet, der angiver de nærmere betingelser
for udbetaling af tilskuddet og dettes anvendelse, samt angiver de krav, der stilles til
regnskabsaflæggelse og revision.
7.
De årlige resultatmål for Design Society genforhandles hvert år. De årlige resultatmål for henholdsvis
2016 og 2017 skal være afklaret senest ved udgangen af 2015 og 2016. De årlige resultatmål afklares i
samarbejde med Design Society, Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og Region
Hovedstaden.
8.
Design Societys bestyrelse vurderer løbende mulighederne for og potentialet i at udvide ejerkredsen
bag Design Society samt fondens selskabs- og opgaveportefølje.
København den
2015
_______________________________
Departementschef Michael Dithmer
Hillerød den
København den
2015
_______________________________
Bestyrelsesformand XXXXXX
2015
_______________________________
XXXXXX Claus Bjørn Billehøj
22
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -1 af 6
UDKAST
VEDTÆGT
for
Design Society (fond)
§1
Fondens navn og hjemsted
Stk. 1. Fondens navn er Design Society (fond).
Stk. 2. Fonden er stiftet af Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Design Center (fond), INDEX
AWARD A/S og den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute.
Stk. 3. Fondens hjemsted er Københavns Kommune.
§2
Formål
Stk. 1. Fonden er en almennyttig organisation til fremme af design, mode og relaterede kreative
erhverv med henblik på at styrke væksten, markedsføre Danmark og bidrage til løsningen af
samfundsmæssige udfordringer.
Stk. 2. Fonden kan drive virksomhed gennem dattervirksomheder, hvis aktiviteter ligger inden for
fondens formål.
§3
Fondens kapitalforhold
Stk. 1. Grundkapital udgør 300.000 kr. og er indbetalt kontant.
Stk. 2. Bestyrelsen skal tilstræbe, at fonden har en egenkapital svarende til 20 pct. af den årlige
omsætning.
Stk. 2. Hovedbidragsyderne ved fondens etablering er Erhvervs- og Vækstministeriet og Region
Hovedstaden.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sikre, at grundkapitalen og øvrig kapital anbringes med rimelig hensyntagen
til værdiernes sikkerhed og forvaltes forsvarligt.
Stk. 4. Fonden overtager ikke andre værdier i forbindelse med stiftelsen.
§4
Forhold til stifterne
Stk. 1. Der er ikke tillagt stifterne særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -2 af 6
Stk. 2. Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifterne.
§5
Bestyrelsen
Stk. 1. Bestyrelsen er den øverste myndighed i fonden.
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og et antal medlemmer, der er udpeget i henhold til
vedtægten.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren og Region Hovedstaden udpeger hver et medlem for en
periode på tre år. Genudpegning kan finde sted. Valgperioden udløber umiddelbart efter årsmødet.
Stk. 4. Formændene for fondens datterselskaber er fødte medlemmer af fondens bestyrelse.
Stk. 5. Fondens første bestyrelse består af en repræsentant for hver af de to hovedbidragsydere samt
bestyrelsesformanden for henholdsvis Dansk Design Center (fond), INDEX: AWARD A/S og Den
erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren udpeger formanden for bestyrelsen, udover det menige
medlem.
Stk. 7. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem
udtræder i funktionsperioden, udpeger den, der har udpeget den pågældende, et nyt
bestyrelsesmedlem for den resterende del af funktionsperioden.
Stk. 8. Betaling for varetagelse af hvervet som medlem af bestyrelsen i form af vederlag fastsættes
af Erhvervs- og Vækstministeriet efter Finansministeriets regler om vederlag.
§6
Forretningsorden
Stk. 1. Bestyrelsen fastsætter ud over vedtægtsbestemte forhold selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere udarbejde en instruks for direktøren, der bl.a. fastlægger
direktørens opgaver og den indbyrdes opgavefordeling i forhold til andre medarbejdere samt
retningslinjer for rapportering og forelæggelse af beslutninger for bestyrelsen.
§7
Bestyrelsesmøder
Stk. 1. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Bestyrelsen afholder møde efter behov, dog
mindst tre møder om året.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -3 af 6
Stk. 2. Der indkaldes med mindst syv dages varsel, medmindre særlige forhold efter formandens
skøn gør det nødvendigt at afholde møde med kortere varsel.
Stk. 3. Ethvert bestyrelsesmedlem, direktøren for fonden eller revisor kan kræve, at bestyrelsen
indkaldes.
Stk. 4. Mødeindkaldelse skal indeholde dagsorden, der indeholder en angivelse af, hvilke emner der
skal behandles på bestyrelsesmødet.
Stk. 5. Afgørelse vedrørende emner, der ikke er sat på dagsordenen, kan ikke træffes, medmindre
samtlige bestyrelsesmedlemmer accepterer, at emmet behandles. Beslutning om et forslag kan i
givet fald kun træffes, såfremt der kan opnås mindst fire stemmer for forslaget.
Stk. 6. Bestyrelsesmøde indkaldes efter formandens bestemmelse eller senest 14 dage efter, at et
bestyrelsesmedlem, direktøren eller institutionens revisor har fremsat ønske herom.
Stk. 7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede.
Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Stk. 8. Bestyrelsen fører en protokol over sine handlinger. Protokollen underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få
sine synspunkter indført i protokollen.
Stk. 9. Direktøren i Design Society og direktørerne for Design Societys datterselskaber har ret til at
deltage i bestyrelsesmøderne, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.
Direktørerne har dog ikke stemmeret på bestyrelsens møder.
§8
Direktør
Stk. 1. Fondens daglige ledelse skal bestå af en direktør og et administrationssekretariat.
Stk. 2. Fondens bestyrelse ansætter og afskediger direktøren for fonden, der samtidig er direktør for
et af datterselskaberne. Beslutninger om ansættelse træffes enstemmigt.
Stk. 3. Direktøren varetager den daglige ledelse og har det operationelle ansvar for driften og for
gennemførelsen af fondens aktiviteter samt for udarbejdelse af budget og årsregnskab til
bestyrelsens godkendelse. Fondens strategi og budgettet udarbejdes i samarbejde med direktørerne
for datterselskaberne forud for bestyrelsens godkendelse.
Stk. 4. Direktøren for fonden ansætter og afskediger fondens øvrige medarbejdere. Ansættelse og
afskedigelse af ledende medarbejdere kræver bestyrelsens godkendelse.
Stk. 5. Fonden skal følge statens regler i løn- og ansættelsesvilkår, og kan efter Finansministeriets
nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster og i øvrigt fastsætte løn og andre
ansættelsesvilkår for ansatte i fonden.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -4 af 6
Stk. 6. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastsætter.
§9
Årsmøde
Stk. 1. Fonden afholder et særligt bestyrelsesmøde (årsmøde) hvert år inden 1. juni, hvor bestyrelsen
godkender fondens årsrapport.
Stk. 2. Mødet finder sted i fondens hjemstedskommune eller andet sted i Danmark efter bestyrelsens
bestemmelse.
Stk. 3. Inden udgangen af hvert års november måned udarbejder direktøren i samarbejde med
direktørerne for datterselskaberne et budget for det kommende år, som forelægges bestyrelsen til
godkendelse. Budgettet skal, når det er godkendt af bestyrelsen på årsmødet, indsendes til
Erhvervsstyrelsen.
§ 10
Anbringelse af fondens aktiviteter
Stk. 1. Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og
betryggende vis under hensyntagen til såvel sikkerhed som til muligheden for at kunne opnå et
tilfredsstillende afkast.
§ 11
Anvendelse af overskud
Stk. 1. Fondens eventuelle årlige overskud opgjort i henhold til årsregnskabsloven med tillæg af frie
reserver og efter fradrag af henlæggelser i henhold til årsregnskabsloven og efter rimelig
konsolidering af fonden skal anvendes til fremme af fondens formål.
Stk. 2. Den del af overskuddet, der ikke benyttes til fremme af fondens formål, kan efter
bestyrelsens beslutning henlægges til grundkapitalen eller overføres til det efterfølgende
regnskabsår.
§ 12
Hæftelse
Stk. 1 . Fonden hæfter ikke for eventuelt underskud i datterselskaber.
§ 13
Fondens regnskabsår
Stk. 1. Fondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Fondens første regnskabsår løber fra stiftelse til udgangen af regnskabsåret.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -5 af 6
§ 14
Årsrapport
Stk. 1. Fondens årsrapport skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser
herom.
Stk. 2. Årsrapporten skal give et retvisende billede af fonden, herunder fondens aktiver og passiver,
den finansielle stilling samt resultatet.
Stk. 3. Årsrapporten udarbejdes og underskrives af fondens ledelse.
§ 15
Revision
Stk. 1. Revisionen foretages af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret eller registreret revisor.
Revisoren fungerer, indtil bestyrelsen vælger en ny i stedet.
Stk. 2. Fonden er, for så vidt angår den statslige finansiering, underlagt Rigsrevisionens kontrol, jf.
rigsrevisorlovens § 4.
§ 16
Tegningsregler
Stk. 1. Fonden tegnes af formanden og et menigt medlem af bestyrelsen, af tre medlemmer af
bestyrelsen i forening eller af den samlede bestyrelse.
§ 17
Vedtægtsændringer
Stk. 1. Ændring af fondens vedtægt (bortset fra kapitalforhøjelse) kræver, at mindst 3/4 af samtlige
bestyrelsesmedlemmer stemmer for, samt tilladelse fra Erhvervsstyrelsen og eventuelt samtykke fra
Civilstyrelsen.
§ 18
Opløsning og sammenlægning
Stk. 1. Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst 3/4 af samtlige medlemmer af
bestyrelsen stemmer for. En opløsning af fonden forudsætter tillige erhvervs- og vækstministerens
godkendelse og samtykke fra fondsmyndigheden og Civilstyrelsen.
Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning anvendes formuen – efter at alle forpligtelser er opfyldt – i
overensstemmelse med fondens formål efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Såfremt fonden ophører ved fusion med en anden erhvervsdrivende fond med beslægtede
formål, overgår dets formue til denne institution.
Stk. 4. I tilfælde af at beslutning om opløsning er truffet i overensstemmelse med vedtægten
udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Indgåelse af resultatkontrakt for Danish Design Society
Bilag 2 - Side -6 af 6
Stk. 5. Anvendelsen af likvidationsprovenuet skal godkendes af fondsmyndigheden.
Som vedtaget den 19. august 2015
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
events
Bilag 1 - Side -1 af 18
Notat fra arbejdsgruppe vedr. besøgstal, effekter mv. af
større events, herunder Copenhagen Fashion Week
Juni 2015
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
2/18
events
Bilag 1 - Side -2 af 18
Indhold
1.
2.
3.
4.
Sammenfatning................................................................................................................. 3
Baggrund .......................................................................................................................... 6
Opgørelse af effekter ved større begivenheder ................................................................ 7
Besøgstal i modeugen (Copenhagen Fashion Week) ..................................................... 12
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
3/18
events
Bilag 1 - Side -3 af 18
1. Sammenfatning
I forbindelse med indgåelse af det regionale vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen
og Vækstforum Hovedstaden blev parterne enige om at etablere en arbejdsgruppe, som
skulle belyse forskellige modeller for opgørelse af besøgstal og effekter mv. af større
events. Som led i arbejdet er der særskilt blevet set på opgørelse af besøgstal og effekter
mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden
og Københavns Kommune har deltaget i arbejdsgruppen.
Både arrangører såvel som sponsorer og lignende ønsker så præcist som muligt at kunne
beregne effekterne ved afholdelse af større begivenheder. Først og fremmest gælder det om
at kunne beregne de direkte økonomiske effekter (omkostninger modregnet indtægter), men
i lige så høj grad gælder det om at kunne estimere de afledte effekter – ofte i form af turistøkonomiske effekter (hotelovernatninger, taxikørsel, restaurantbesøg mv).
Der findes mange metoder til opgørelse af effekter ved afholdelse af større begivenheder.
Ofte bygger metoderne på stikprøveinterviews med deltagere med henblik på at estimere
deltagernes merforbrug ved begivenheden ud fra fx formålet med deres besøg, længden af
deres ophold, bopæl, estimat af dagsforbrug mv. Derudover er arbejdsgruppen er ikke stødt
på internationalt anerkendte metoder til at estimere effekterne.
Der er i Danmark konsensus om en effektvurderingsmodel udarbejdet af Sports Event
Denmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark. COWI har på foranledning af Region
Hovedstaden i foråret 2015 operationaliseret modellen i et beregningsværktøj. Formålet
med vurderingsværktøjet er at få et standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på, og
værktøjet skal således understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe
fokus på bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og strategisk relevante begivenheder.
Værktøjet har således til formål at hjælpe regioner og kommuner med at vurdere effekterne af de begivenheder, der søges om tilskud til. Det drejer sig både om de direkte økonomiske effekter i form af økonomisk bæredygtighed (omkostninger i forhold til billetindtægter) såvel som de afledte turistøkonomiske effekter.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at værktøjet giver mulighed for at forskellige støtteansøgninger for begivenheder kan behandles så ens som muligt både af den enkelte myndighed samt på tværs af forskellige myndigheder.
Det er vigtigt at bemærke, at såfremt myndighederne ønsker at beregne den indtægtsdækkende virksomhed (såsom billetindtægter) og de turismeøkonomiske effekter af en begivenhed er det centralt med et præcist estimat over antal besøgende, da dette estimat danner grundlag for den samlede beregning.
Arbejdsgruppen bemærker, at værktøjet ikke er udviklet til at kunne estimere de afledte
økonomiske effekter af kommercielle aktiviteter såsom salgsmesser eller andre begiven-
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
4/18
events
Bilag 1 - Side -4 af 18
heder med væsentlige økonomiske transaktioner mellem aktørerne, hvilket blandt andet
gør sig gældende for centrale dele af modeugen i København.
Modeugen i København (Copenhagen Fashion Week), der finder sted to gange om året,
dækker i dag en lang række forskellige aktiviteter med flere forskellige arrangører. Copenhagen Fashion Week har udviklet sig til at være en både kommerciel og kulturel begivenhed med modeshows, events og aktiviteter, der breder sig ud over hele byen og involverer såvel modeprofessionelle, som byens indbyggere og turister. Modeugen tiltrækker i
dag knap 2000 forskellige mærker til messerne, og alle relevante aktører i modeugen,
såsom messer, udstillere og brancheorganisationer, har mulighed for at benytte varemærket Copenhagen Fashion Week i forbindelse med omtale af aktiviteter i forbindelse med
modeugen i København.
Modeugen kan betragtes som både en kommerciel såvel som kulturel begivenhed, og
blandt modeugens aktører synes der enighed om, at de to aspekter i høj grad supplerer
hinanden. Modeugen udgør især en vækstdriver for mindre og mellemstore mærker, der
ikke i sig selv har tilstrækkelig tiltrækningskraft på den globale modescene, selvom de
har et attraktivt produkt.
I dag synes ingen af de primære kommercielle aktører i modeugen at tillægge besøgstal
nogen afgørende værdi som en indikator for en modeuges samlede succes. De fleste parter er primært interesseret i antallet af ordre samt volumen og placeringen af medieomtale. Det handler naturligvis om, at de fleste parter i modeugen mest af alt er interesseret i
at sælge tøj. Modebranchen eksporterer beklædning og fodtøj for ca. 26 mia. kr. årligt.
Når modeugens aktører alligevel i nogen grad udviser en interesse for besøgstal under
modeugen, så skyldes det, at der ikke foreligger præcise tal for antal ordre og størrelserne
heraf. Ligeledes forelægger der ikke præcise tal for den internationale medieomtale af
modeugen. Besøgstallet kan, igennem kvantificering af indkøbere og mediefolk, i nogen
grad indikere graden af succes. Netop som en form for skyggetal for den kommercielle
succes anvendes i dag bruttotal for antal besøgende. Opgørelse af besøgstal sker primært i
regi af messerne, mens der ikke foreligger praksis for indsamling af data fra de resterende
begivenheder. Det skal dertil nævnes, at messerne betragter deres besøgstal som fortrolige, hvorfor de ikke offentliggøres, og tidligere samlede opgørelser af besøgstal er derfor i
vid udstrækning sket ud fra et skøn.
Wonderful Copenhagen blev i efteråret 2013 af Danish Fashion Institute bedt om at indsamle antallet af unikke besøgende under modeugen på baggrund af en problematisering i
medierne af tidligere offentliggjorte estimater for besøgstal under modeugen. Wonderful
Copenhagen endte med et estimat på et sted mellem 25.000 og 35.000 unikke besøgende
ved modeugen i vinteren 2014, men det var ikke muligt at beregne et præcist besøgstal
grundet blandt andet vanskeligheder ved at estimere antallet af gengangere mellem messerne (på daværende tidspunkt var der tre forskellige messer).
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
5/18
events
Bilag 1 - Side -5 af 18
Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at en effektvurdering af modeugen i København baseret på effektvurderingsværktøjet, der er udviklet af COWI og Region Hovedstaden, kun i begrænset omfang kan indikere, hvorvidt en modeuge er succesfuld som
kommerciel begivenhed (salgsfremstød for den danske modebranche). Det vil dog være
teknisk muligt at benytte effektvurderingsværktøjet i forbindelse med en estimering af de
turismeøkonomiske effekter ved afholdelse af modeugen. Det skal i den henseende bemærkes, at der vil være væsentlige udfordringer forbundet med at indhente valide besøgstal for modeugen som helhed.
Det er alene messerne, som i dag har egentlige registreringssystemer for de besøgende. I
forhold til estimering af de besøgende på de resterende begivenheder under modeugen, så
vil det være nødvendigt at tage forskellige metoder i brug til indhentning af de nødvendige oplysninger. Modeshows, private showrooms og andre begivenheder i modeugen, hvor
de besøgende håndteres via gæstelister, vil kunne opgøres rimelig præcist for hver enkelt
begivenhed ved at indsamle oplysningerne fra central side. Opgørelse af besøgstal for
festivalen, der i kompleksitet kan sammenlignes med Købehavn Jazzfestival og andre
åbne events, kan formentlig alene opgøres ud fra en blanding af forskellige opgørelsesmetoder. Der vurderes at være et betydeligt tidsforbrug eller andre omkostninger knyttet til
opgaven med at indhente og behandle besøgstal fra festivalen.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
6/18
events
Bilag 1 - Side -6 af 18
2. Baggrund
De kreative erhverv udgør 6,5 procent af den private beskæftigelse i hovedstaden. Derudover bidrager design og mode og andre kreative erhverv med at sætte hovedstaden på verdenskortet og tiltrække virksomheder, studerende og turister. Indsatsen understøttes blandt
andet af institutioner som Dansk Design Center, INDEX og Danish Fashion Institute.
I forbindelse med indgåelse af det regionale vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen
og Vækstforum Hovedstaden blev parterne enige om, at hovedstaden skal udvikles yderligere som kreativ region. Som led i udviklingen af hovedstaden som kreativ region blev parterne blevet enige om at etablere et samarbejde om opgørelse af besøgstal, effekter mv. af
større events. Københavns Kommune deltager i samarbejdet. Det skete i form af nedsættelse en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen har haft til formål at belyse forskellige modeller for opgørelse af besøgstal
og effekter mv. af større events, der kan forelægges politisk i de respektive systemer. Som
led i arbejdet ses særskilt på opgørelse af besøgstal og effekter mv. i forbindelse med Copenhagen Fashion Week.
Arbejdsgruppen blev bedt om at belyse forskellige modeller for opgørelse af besøgstal og
effekter mv, samt udarbejde et konsolideret grundlag for måling af besøgstal og effekter for
Copenhagen Fashion Week. Arbejdsgruppens arbejde skulle bl.a. omfatte:
•
Afdækning af national og international praksis for opgørelser af besøgstal og afledte
effekter af afholdelse af større events
•
Afdækning af mulige konkurrencehensyn knyttet til opgørelse af besøgstal
•
Afdækning af efterspørgsel for besøgstal og data for afledte effekter ved afholdelse
af større events
•
Vurdering af muligheder for nye typer opgørelser og effektmålinger samt estimering
af de økonomiske omkostninger forbundet med udvikling og implementering af disse
Arbejdsgruppen har bestået af Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Erhvervsog Vækstministeriet (formand). Wonderful Copenhagen og VisitDenmark har været inviteret til at give baggrund og inspiration til arbejdsgruppen.
Nærværende rapport er resultatet af arbejdsgruppens arbejde.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
7/18
events
Bilag 1 - Side -7 af 18
3. Opgørelse af effekter ved større begivenheder
Både arrangører såvel som sponsorer og lignende ønsker så præcist som muligt at kunne
beregne effekterne ved afholdelse af større begivenheder. Først og fremmest gælder det om
at kunne beregne de direkte økonomiske effekter (omkostninger modregnet indtægter), men
i lige så høj grad gælder det om at kunne estimere de afledte effekter – ofte i form af turistøkonomiske effekter (hotelovernatninger, taxikørsel, restaurantbesøg mv).
Der findes mange metoder til opgørelse af effekter ved afholdelse af større begivenheder.
Ofte bygger metoderne på stikprøveinterviews med deltagere med henblik på at estimere
deltagernes merforbrug ved begivenheden ud fra fx formålet med deres besøg, længden af
deres ophold, bopæl, estimat af dagsforbrug mv. Derudover er arbejdsgruppen er ikke stødt
på internationalt anerkendte metoder til at estimere effekterne.
Der er i Danmark konsensus om en effektvurderingsmodel udarbejdet af Sports Event
Denmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark. COWI har på foranledning af Region
Hovedstaden i foråret 2015 operationaliseret modellen i et beregningsværktøj, som beskrevet nedenfor. Vurderingsværkstøjet er udarbejdet med baggrund i Eurovision 2014, hvor
der har vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Formålet med vurderingsværktøjet er at få et standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på, og værktøjet
skal således understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på
bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og
strategisk relevante begivenheder.
Værktøjet har således til formål at hjælpe regioner og kommuner med at vurdere effekterne af de begivenheder, der søges om tilskud til. Det drejer sig både om de direkte økonomiske effekter i form af økonomisk bæredygtighed (omkostninger i forhold til billetindtægter) såvel som de afledte turistøkonomiske effekter.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at værktøjet giver mulighed for at forskellige støtteansøgninger for begivenheder kan behandles så ens som muligt både af den enkelte myndighed samt på tværs af forskellige myndigheder.
Estimering af besøgstal
For at kunne lave et præcist estimat af effekterne ved at afholde en større begivenhed, er
antallet af besøgende og hvor de kommer fra ofte en vigtig faktor. I modellen fra COWI er
det op til de enkelte ansøgere at estimere antallet af besøgende så præcist som muligt. Det
vil sige, at ansøgerne har metodefrihed til at benytte de mest egnede metode i forhold til de
konkrete begivenheder.
Der findes flere forskellige metoder til at fastlægge antallet af besøgende til en begivenhed
og mulighederne afhænger ofte af typen af begivenhed.
Hvis der er tale om en begivenhed med registrering af de besøgene vil denne registrering
ofte kunne afgøre antallet af besøgende ret præcist. Ved begivenheder med billetsalg kan
antallet af solgte billetter ofte udgøre et relativt præcist estimat for antallet af deltagere. Der
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
8/18
events
Bilag 1 - Side -8 af 18
kan dog være udfordringer ved begivenheder, hvor der både er endagsbilletter og flerdagsbilletter, da der skal tages højde for gengangere.
Ved lukkede begivenheder uden registrering vil der ofte være et begrænset antal pladser fx
pga. brandsikkerhed eller mængden af siddepladser, hvorfor man kan bruge kapaciteten og
en vurdering af udnyttelsen af kapaciteten til at estimere antallet af besøgende i lokalerne.
Ved åbne begivenheder kan det være vanskeligere at estimere antallet af besøgene præcist.
Historisk har politiet ofte skønnet antallet af besøgene i parker eller på offentlige pladser.
Dette er stadig en udbredt metode til estimering af besøgende.
I dag er der også alternative muligheder for at estimere besøgsantal fx ved satellit- eller
helikopterfotos eller registreringer af tændte smartphones i et nærmere afgrænset område.
For alle disse metoder gælder det, at det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en andel af de
tilstedeværende, der ikke er her pga. af begivenheden og hvor mange, der blot er til stede
tilfældigt. Derudover er der andre fordele og ulemper forbundet med alle metoderne. Ved
registreringer af tændte smartphones som estimat for antallet af besøgende kan man fx ret
præcist bestemme antallet af tændte telefoner, mens der vil være en usikkerhed ved personer, der enten har flere smartphones på sig, eller ikke har en tændt smartphone på sig. Hvis
man tager udgangspunkt i helikopterfotos eller lign. vil alle personerne kunne ses, men til
gengæld vil det være sværere at vurdere det præcise antal. Endvidere vil luftfotos alene
kunne bruges til udendørs begivenheder.
Dertil kommer, at et præcis estimat af antallet af besøgende ofte ikke er tilstrækkeligt for at
vurdere de turismeøkonomiske effekter. Det er også vigtigt at vurdere sammensætningen af
deltagere og tilskuere. Det gør fx en relativt stor forskel, om de besøgende er danskere eller
udlændinge, om de overnatter i Danmark i forbindelse med begivenheden og om de ville
have været i Danmark uanset om begivenheden fandt sted eller ej.
Arbejdsgruppen vil ikke anbefale en bestemt metode til at vurdere antallet af besøgene frem
for andre hverken ved åbne eller ved lukkede begivenheder. Det kan dog være en fordel at
vælge en kombination af de forskellige metoder.
Ved en konkret vurdering om tilskud til en større begivehed kan ansøgerens dokumentation
af metoden til at lave en pålidelig vurdering af antallet af besøgene være et centralt parameter i forbindelse med afgørelse om støtte.
Værktøjer til at estimere effekter
I Danmark er der i den seneste årrække gennemført et stort arbejde for at forbedre mulighederne for at estimere særligt de turismeøkonomiske effekter ved afholdelse af større
events. Nedenfor gennemgås nogle af de mest centrale tiltag
Vejledning om turismeøkonomisk effektmåling ved begivenheder
I 2011 udgav Sports Event Denmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark sammen
vejledningen ”Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenhe-
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
9/18
events
Bilag 1 - Side -9 af 18
der”. Formålet med denne vejledning var at sætte offentlige beslutningstagere bedre i
stand til at vurdere de kortsigtede turismeøkonomiske effekter af enkeltstående begivenheder. Dvs. at vejledningen omhandler estimering af de kortsigtede effekter ved de turister, der deltager i begivenhederne som fx tilskuere, udøvere eller erhvervsdrivende.
Vejledningen giver et indblik i de forskellige metoder, der kan benyttes til at beregne de
turismeøkonomiske effekter ved begivenhederne, afhængig af hvor stor en præcision, der
ønskes, samt om man skal estimere effekterne før eller efter begivenheden finder sted.
Generelt gælder det, at estimatets præcision afhænger af mængden af ressourcer man bruger på estimatet, og hvorvidt effekterne estimeres før eller efter begivenheden finder sted.
Det beskrives også, hvordan man kan indsamle de relevante data ved at gennemføre kvalitative og kvantitative analyser samt hvor mange og hvilke typer af respondenter, der
som minimum vil være nødvendige for at sikre sig et repræsentativt udsnit af en population.
Derudover fastlægges der i vejledningen en definition af, hvornår en besøgende til begivenheden kan opfattes som en turist samt en vejledning i, hvordan man kan beregne de
turismeøkonomiske effekter.
Vejledningen beskriver desuden, hvordan den lokaløkonomiske ligevægtsmodel, LINE
(Local INterregional Economic)1 modellen, kan benyttes til at beregne den samlede turismes direkte, indirekte og inducerede effekter lokalt og nationalt. LINE estimerer økonomiske nøgletal i regioner eller kommuner opdelt på den afledte bruttoværditilvækst per
branche, den afledte beskæftigelse per branche og det afledte skatteprovenu på provenutype.
Vurderingsværktøj udviklet af COWI og Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har med konsulentbistand fra COWI i foråret 2015 lanceret et digitalt beregningsværkstøj til estimering af effekterne ved afholdelse af begivenheder.
Dette værktøj tager udgangspunkt i vejledningen ”Turismeøkonomisk effektmåling af
sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder” og er udarbejdet med baggrund i Eurovision
2014, hvor der har vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Formålet
med vurderingsværktøjet er at få et standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på, og
værktøjet skal således understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe
fokus på bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og strategisk relevante begivenheder. Værktøjet er udarbejdet i samarbejde med bl.a.
Wonderful Copenhagen, Visit Denmark, Sport Event Danmark, Erhvervsstyrelsen og Københavns Kommune. Derudover skaber værktøjet grundlag for at kunne medregne langsigtede velfærdsmæssige effekter som fx regionalt kompetenceløft og regional værdi.
Vurderingsværktøjet kan også være en central hjælp i forbindelse med efterevalueringen
af en begivenhed.
1
Mere om LINE-modellen: http://www.crt.dk/kompetencer-viden/modeloekonomi/den-regionale-model.aspx
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
10/18
events
Bilag 1 - Side -10 af 18
Værktøjet er baseret på, at man lægger budgettet og andre oplysninger om begivenheden
som fx besøgstal og forventet forbrug for de besøgende ind i værktøjet. Derudover skal
myndigheden vurdere, om ansøgningen/begivenheden er tilstrækkelig beskrevet på en
række relevante parametre som fx risikovurdering, omkostninger og andelen af forskellige typer af besøgende og lægge denne vurdering ind i værktøjet.
Myndigheden kan i værktøjet vurdere en række parametre ud fra skalaer, der passer til
parameteret, som fx andelen af udlændinge i tilskuermassen. Herefter vil denne vurdering blive omregnet til et tal mellem -1 og 2. Hvis myndigheden finder, at der er andre
centrale forhold, som ikke er medregnet i modellen, er det muligt at lægge nye parametre
ind i modellen, som man kan vurdere ud fra.
Disse parametre inddeles i følgende 8 kategorier; budget og tilskud, turismeøkonomiske
effekter, bredt partnerskab og kompetent organisation, risiko og ansvar, international interesse, kapacitetsudnyttelse, regionalt kompetenceløft og strategisk perspektiv.
Herefter vil vurderingen i disse kategorier afgøre den samlede vurdering af en begivenhed. Denne vurdering vil både være i form af et tal og en graf, der viser vurdering i de
forskellige kategorier.
Begrænsning
Vejledningen og det nye vurderingsværktøj forbedrer myndighedernes mulighed for at
vurdere en begivenheds forventede turismeøkonomiske effekt og for at behandle ansøgninger om tilskud til begivenheder ens. I forbindelse med effektvurderingsværktøjet tages
der højde for både økonomiske og velfærdsmæssige effekter ved afholdelse af en større
begivenhed. Modellen indeholder blandt andet en vurdering af den internationale eksponering knyttet til afholdelse af begivenheden.
Værktøjet er imidlertid ikke bedre end det data om fx besøgstal, der lægges ind i det.
Vurderingen af en begivenheds turismeøkonomiske effekter er fortsat grundlæggende
begrænset af ansøgerens forudsætninger evt. i samarbejde med myndigheden for at estimere besøgstallet og sammensætningen af besøgene præcist. Derfor er det vigtigt at bemærke, at et præcist estimat over antal besøgende er centralt for myndigheders forudsætninger for at lave en samlet effektvurdering.
Dertil kommer, at selvom vejledningen kan hjælpe med at estimere de præcise effekter
ved de besøgende ud fra kvalitative og kvantitative analyser, vil der være en statistisk
usikkerhed, så længe stikprøven er mindre end publikationen.
Estimeringen af besøgstallet vil som regel være vanskeligst at estimere ved åbne arrangementer som fx festivaller, men selv ved lukkede arrangementer kan det ofte være en
udfordring af estimere et besøgstal præcist forud for begivenheden, hvor der som regel
skal ansøges om tilskud. Ved mange begivenheder er det ikke muligt identificere deltagere i en begivenhed, før begivenheden har fundet sted, hvorfor de kvalitative og kvantitative analyser ikke vil kunne gennemføres forud for begivenheden.
Hvad angår de velfærdsmæssige effekter ved begivenheder er disse forsøgt medregnet i
vejledningen og i effektvurderingsværktøjet. Med effektvurderingsværktøjet opfordres
myndigheden til at medregne nogle af disse effekter som fx regional værdi, ligesom det
vil være muligt at inkludere flere effekter som fx trængselseffekter for de lokale og for-
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
11/18
events
Bilag 1 - Side -11 af 18
ventning om øget sundhed i lokalområdet ved fx sportsbegivenheder. Mange af disse effekter er dog vanskelige at forudse og estimere.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
12/18
events
Bilag 1 - Side -12 af 18
4. Besøgstal i modeugen (Copenhagen Fashion Week)
Nærværende afsnit indeholder en beskrivelse af modeugen i København samt en redegørelse for den nuværende anvendelse af besøgstal. Notatet bygger på en række samtaler,
som Erhvervsstyrelsen har gennemført med Danish Fashion Institute (DAFI), Copenhagen International Fashion Fair (Bella Center), Revolver og Dansk Mode og Textil (DMT).
Modebranchen i tal
Modebranchen beskæftiger en lang række fagfolk fra designere til butikspersonale og er
kendetegnet ved at bestå af få store virksomheder og mange mikro-, små‐ og mellemstore
virksomheder.
Den danske modebranche har ca. 27.500 fuldtidsbeskæftigede, hvilket udgør 2 pct. af den
samlede private beskæftigelse. Branchen har en årlig omsætning på 69 mia. kr., der svarer
til 2 pct. af den samlede omsætning i den private sektor. Modebranchen eksporterer beklædning og fodtøj for 26 mia. kr. årligt. Det svarer til 4,3 pct. af den samlede danske vareeksport.2 De vigtigste eksportdestinationer for danske modevarer er, i lighed med den samlede danske eksport, nabolandene Tyskland og Sverige, samt Norge, Holland, Storbritannien og Finland. De 10 vigtigste eksportlande udgør tilsammen 85 pct. af modeeksporten svarende til 22 mia. kr.
Modeugens historie
Den første danske modeuge blev afholdt i 1958. Dengang blev modeugen kaldt for Dansk
Modeuge, og der blev udelukkende vist damekonfektionsmode. Kort efter blev Dansk
Herremodemesse etableret. Fra midten af 1960'erne til 2005 har modeugen gennemgået
en række større ændringer. For at internationalisere og udvikle messernes forretning skiftede Dansk Modeuge navn til Scandinavian Fashion Week i 1966. I 1967 fik herremodemessen navnet Scandinavian Menswear Fair. De første danske modeshows begyndte at
dukke op i slutningen af 60’erne, og de var primært rettet mod medierne. I 1984 blev dame- og herremodemessen samlet under det nye navn Future Fashions Scandinavia. Sidenhen skiftede messen navn til Copenhagen International Fashion Affair i 1993, hvor den
var et samarbejde mellem brancheorganisationen DMT og Bella Center. Copenhagen Fashion Week opstod i 2005, da DAFI tog initiativ til at samle messeaktiviteten og modeshowene under den samme paraply.3
Modeugen i København, der finder sted to gange om året, dækker i dag en lang række
forskellige aktiviteter med flere forskellige arrangører. Copenhagen Fashion Week har
udviklet sig til at være en både kommerciel og kulturel begivenhed med modeshows,
events og aktiviteter, der breder sig ud over hele byen og involverer såvel modeprofessionelle, som byens indbyggere og turister. Modeugen tiltrækker i dag knap 2000 forskellige
mærker til messerne. I de senere år har der i modeugen fra især DAFIs side været en øget
opmærksomhed på at øge bæredygtigheden i branchen.
2
3
”Den danske Modebranche – WEAR 360 graders analyse” af WEAR 2014
“Modeugen har 55 års jubilæum “ af Teresa Lee – DR.dk 8. aug. 2013
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
13/18
events
Bilag 1 - Side -13 af 18
DAFI driver selskabet Copenhagen Fashion Week Aps og ejer rettighederne til varemærket Copenhagen Fashion Week. Efter aftale med DMT har alle relevante aktører i modeugen, såsom messer, udstillere og brancheorganisationer, mulighed for at benytte varemærket Copenhagen Fashion Week i forbindelse med omtale af aktiviteter i forbindelse
med modeugen i København.
Igennem de seneste par år har modeugen været præget af en række konflikter mellem de
respektive aktører, men i dag synes de fleste konflikter at være bilagt, og der er sket en
konsolidering af aktørerne. Alle større aktører i modeugen synes i dag i væsentlig udstrækning at anerkende behovet for samarbejde på tværs og har en fælles ambition om at
styrke erhvervet yderligere.
Modeugens bestanddele
Copenhagen Fashion Week fungerer som en paraplyorganisation for samtlige aktiviteter,
der finder sted under den halvårlige branchebegivenhed. Copenhagen Fashion Week har til
formål at samle, understøtte og facilitere shows, showrooms, events og andre lignende aktiviteter under modeugen samt markedsføre og kommunikere disse gennem en række medier
og kommunikationsplatforme.
Hermed følger en kort beskrivelse af hver ”type” brancheaktør/aktivitet.
-
Shows: Der er ca. 30-40 modeshows i kalenderen hver modeuge. Ved hvert show
deltager typisk 400-600 gæster (primært professionelle branchefolk – herunder indkøbere, presse m.v). Det findes dog også helt små og eksklusive shows med plads til
max 200 gæster samt helt store med plads til over 1.000 gæster.
-
Showrooms: Der er ca. 100 showrooms
-
Events: Der er i omegnen af 40-50 professionelle events hver modeuge (fx branchefester, presselanceringer, butiksåbninger osv.)
-
Messer: Der er pt. to messedestinationer, nemlig CIFF (inkl. CIFF Kids og CIFF
Raven) i Bellacenter og Revolver i Kødbyen, som tilsammen har op mod 1.100 udstillere.
-
Copenhagen Fashion Festival - Festivalen er en åben begivenhed over flere dage,
der finder sted på gader, butikker og kulturelle institutioner og præsenterer hver sæson et program med omkring 150 events. Disse inkluderer: gadefester, shopping
events, konkurrencer, udstillinger, debatter og filmvisninger.
Modeugen som kommerciel og kulturel begivenhed
Modeugen kan betragtes som både en kommerciel såvel som kulturel begivenhed, og
blandt modeugens aktører synes der enighed om, at de to aspekter i høj grad supplerer
hinanden.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
14/18
events
Bilag 1 - Side -14 af 18
Fra et kommercielt synspunkt udgør messerne i høj grad motoren i modeugen, hvor de
forskellige tøjmærker mv. fremviser deres kollektioner for indkøbere og medier med henblik på at modtage ordrer og omtale. Det er derfor et afgørende succeskriterium for arrangørerne af messerne at tiltrække indkøbere på internationalt niveau, og DAFI bruger ligeledes ressourcer på at tiltrække modemedier af internationalt format.
Der er blandt modeugens aktører enighed om, at modeugens kulturelle overbygning såvel
som København i sig selv er med til at brande modeugen internationalt, hvilket styrker de
kommercielle aktiviteter.
København betragtes som en international kulturby (Noma, Louisiana mv), og det giver
nogle særlige muligheder for at tiltrække internationale indkøbere og medier fra den øverste hylde. Et af de førende internationale modemedie Style.com valgte f.eks. i vinteren
2015 at beskrive Købehavns internationalt berømmede kulinariske scene i en reportage
fra modeugen.4
Det er blevet fremhævet, at især de mindre og mellemstore danske brands har en stor fordel af, at modeugen i dag har udviklet sig til en international begivenhed, der tiltrækker
globale indkøbere og medier. Modeugen kan i den henseende betragtes om en vækstdriver
for mindre og mellemstore mærker, der ikke i sig selv har tilstrækkelig tiltrækningskraft
på den globale modescene, selvom de har et attraktivt produkt.
Det er vigtigt at bemærke, at mens Købehavn som anerkendt kulturby er med til at skabe
international opmærksomhed omkring modeugen, så er afholdelse af modeugen også med
til at understøtte Købehavn som kulturby for byens borgere og besøgende. I løbet af modeugen bliver der i regi af festivalen gennemført en lang række aktiviteter i byens butikker og gader, herunder shoppingevents, særudstillinger, koncerter, modeshows og fester.
Flere af festivalens aktiviteter har en kommerciel vinkel i kraft af at være salgsfremstød
rettet direkte mod borgere og besøgende som forbrugere.
De besøgende
De forskellige aktiviteter i modeugen har varierende målgrupper, hvor de kommercielle
aktiviteter primært tiltrækker indkøbere og pressefolk, mens den kulturelle overbygning i
kraft af festivalen mest er rettet mod borgerne og de besøgende i København.
Henover årene er der sket en betydelig ændring i antallet af besøgende, der optræder som
indkøbere. Frem til finanskrisen blev modeugen ofte besøgt af ”delegationer” fra de forskellige detailbutikker. Det vil sige, at der ofte udover den indkøbsansvarlige var mange
medarbejdere fra forretningerne med på modeugen, så medarbejderne fik lejlighed til at
drøfte og være med til at vælge fra de nye kollektioner. Siden finanskrisen har mange
butikker skåret ned på udgifterne, og tendensen til at sende ”delegationer” afsted er kraftig reduceret. Der synes i dag at være en fremgang af ordre i forhold til nedgangen i kølvandet på finanskrisen. Det har imidlertid ikke ført til signifikant stigende besøgstal, da
4
http://www.style.com/culture/style-map/2015/copenhagens-best-restaurants
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
15/18
events
Bilag 1 - Side -15 af 18
indkøberne i overvejende grad ikke har genoptaget traditionen med at sende ”delegationer” afsted til modeugen. Flere blandt modeugens aktører mener, at traditionen med store
delegationer fra detailbutikkerne formentlig aldrig vender tilbage. På sin vis er det en
konsekvens af en branche, der efter krisen er blevet mere omkostningsbevidst. Ligeledes
har selve detailledet oplevet en konsolidering over en årrække, hvor flere og flere selvstændige butikker forsvinder til fordel for større kæder. Det betyder, alt andet lige, selvom den samlede sum af ordrer forbliver den samme, så er antallet af indkøbere blevet
færre.
Mediedækningen af modeugen er de sidste 10 år vokset . Det er gået fra hovedsageligt at
være skandinaviske medier til nu at være medier fra flere dele af verdenen, der dækker den
københavnske modeuge. Medier fra følgende lande er repræsenteret ved Copenhagen Fashion Week: Danmark, Tyskland, England, USA, Belgien, Holland og Luxemburg. Ydermere er det nogle mere indflydelsesrige mediepersoner, der gæster modeugen. Hvor det før
ofte var assistenter, så er medierne nu oftere repræsenteret ved moderedaktørerne. Der foreligger ikke nogen opgørelser over mediernes konkrete eksponering af modeugen.
Der foreligger ligeledes ikke nogen konkrete tal for udviklingen af besøgende til festivalen
under modeugen. Festivalen er en åben begivenhed med omkring 150 forskellige events.
Københavns Kommune støtter festivalinitiativet ved at stille byens pladser til rådighed for
festivalens aktiviteter. Således er festivalens Fashion Square på Nytorv blevet en tilbagevendende event med åbne aktiviteter for borgerne. Desuden er Rådhuspladsen de seneste to
sommer modeuger blevet indtaget af tøjbyttemarkedet Fashion Exchange, som i august
2013 blev besøgt af 2000 personer, der byttede 5,2 ton tøj på 6 timer.
Der er aldrig gennemført en samlet opgørelse af de besøgende under modeugen, men det
er arbejdsgruppens umiddelbare vurdering, at det er de kommercielle aktiviteter (messer,
showrooms mv), som tiltrækker de fleste (professionelle) udlændinge under modeugen
(fremfor festivalen der mest af alt synes at være en national kulturel begivenhed).
Anvendelse af besøgstal i dag
Metoder til opgørelse og anvendelse af besøgstal i forbindelse med modeugen har igennem årene varieret meget. I dag synes ingen af de primære kommercielle aktører i modeugen at tillægge besøgstal nogen afgørende værdi som en indikator for en modeuges samlede succes. De fleste parter er primært interesseret i antallet af ordre samt volumen og
placeringen af medieomtale. Det handler naturligvis om, at de fleste parter i modeugen
mest af alt er interesseret i at sælge tøj.
Når modeugens aktører alligevel har en interesse for besøgstal under modeugen, så skyldes det, at der ikke foreligger præcise tal for antal ordre og størrelserne heraf. Ligeledes
forelægger der ikke præcise tal for den internationale medieomtale af modeugen. Besøgstallet kan, igennem kvantificering af indkøbere og mediefolk, i nogen grad indikere graden af succes. Netop som en form for skyggetal for den kommercielle succes anvendes i
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
16/18
events
Bilag 1 - Side -16 af 18
dag bruttotal for antal besøgende. Opgørelse af besøgstal sker primært i regi af messerne,
mens der ikke foreligger praksis for indsamling af data fra de resterende begivenheder.
Det skal dertil nævnes, at messerne betragter deres besøgstal som fortrolige, hvorfor tidligere samlede opgørelser af besøgstal er sket ud fra et skøn.
Wonderful Copenhagen blev i efteråret 2013 af Danish Fasion Institute bedt om at indsamle
antallet af unikke besøgende under modeugen på baggrund af en problematisering i medierne af tidligere offentliggjorte estimater for besøgstal under modeugen. Modeugen var på
daværende tidspunkt af Danish Fasion Institute opgjort til omkring 65.000 gæster. Dette tal
indeholdte samtlige gæsters besøg på alle messer – og dermed også gæsternes gentagne
besøg på samme og flere messer. Wonderful Copenhagens analyseafdeling udarbejdede et
nyt estimat på antallet af unikke besøgende under modeugen i februar 2014.5 Wonderful
Copenhagen fik - som uvildig tredjepart i forhold til aktørerne under modeugen – udleveret
oplysninger til fortroligt brug. Det var imidlertid ikke muligt at beregne et præcist besøgstal
grundet blandt andet vanskeligheder ved at estimere antallet af gengangere mellem messerne (på daværende tidspunkt var der tre forskellige messer). Wonderful Copenhagen endte
med et estimat på et sted mellem 25.000 og 35.000 unikke besøgende ved modeugen i vinteren 2014. I det tal var der – ud over messernes unikke besøgende - medregnet professionelle deltagere fra modeugens øvrige arrangementer, på baggrund af tal fra Danish Fashion
Institute.
Metoder til opgørelse af besøgstal
Der eksisterer grundlæggende tre opgørelsesmetoder:
Brutto-brutto
En brutto-bruttotælling af besøgende fortæller, hvor mange gange en person har fået adgang til et bestemt område. Såfremt en person forlader et messeområde for derefter at
vende tilbage, vil personen tælle to gange. Ligeledes vil personen tælle flere gange, såfremt personen besøger flere forskellige events samme dag eller den samme event over
flere dage.
Brutto-bruttotællingen kan i nogen grad sammenlignes med tælling af antal sidevisninger
på en hjemmeside. Optællingsmetoden benyttes ikke længere, men den har tidligere fundet anvendelse før det teknologisk var muligt at følge gæster via stregkoder eller anden
unik identifikation.
Brutto
Bruttotællingen er den mest anvendte metode til at tælle besøgende i modebranchen, og
den er international udbredt. Der er tale om en daglig tælling af de besøgende pr. event.
Det vil sige, at en person kun tæller en enkelt gang pr. event pr. dag (selvom personen
forlader eventområdet for derefter at vende tilbage). Personen vil tælle flere gange, såfremt personen besøger flere events samme dag, eller den samme event over flere dage.
5
Redegørelse til Københavns Kommune fra Wonderful Copenhagen, november 2014
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
17/18
events
Bilag 1 - Side -17 af 18
Opgørelsesmetoden er anerkendt som den metode (mere end andre typer opgørelser), der
bedst indikerer intensiteten af besøget blandt de besøgende (indkøbere og mediefolk) på
messerne. Derved udgør det et skyggetal for antallet af ordre og medieomtale. Rationalet
er, at en indkøber over to dage foretager flere handler end en indkøber, der alene foretager
indkøb en enkelt dag. Ligeledes producerer en journalist flere historier over flere dage,
end en journalist gør over en enkelt dag.
Metoden har både positive såvel som negative implikationer i forhold til vurdering af de
turistøkonomiske gevinster ved et besøg i modeugen.
På den ene side er det positivt, at opgørelsen vægter et besøg over to dage dobbelt så højt
som et besøg over en enkelt dag, eftersom overnatning og forplejning har stor betydning
for de turismeøkonomiske effekter ved besøget. På den anden side tæller den samme person flere gange, såfremt personen går til forskellige events samme dag, selvom det ikke
har en afgørende betydning for de turismeøkonomiske effekter.
Opgørelsesmetoden anvendes i dag af messerne i modeugen, og metoden anbefales af
DAFI såvel som DMT som den mest gyldige og anerkendte opgørelsesmetode. Grundet
den omfattende medieopmærksomhed knyttet til besøgstal i modeugen ønsker messerne
ikke længere at bidrage til en offentliggørelse af et samlet besøgstal for modeugen.
Unikke brugere (netto)
Optælling af unikke brugere er en metode, hvor der fokuseres på antallet af individer, der
har deltaget ved en bestemt event eller arrangement. Såfremt arrangementet er opdelt i
flere forskellige begivenheder, så tæller personen blot en enkelt gang uanset antallet af
begivenheder, som personen deltager i. Denne opgørelsesmetode anvendes i dag ved flere
typer arrangementer af varierende karakter. Den anvendes f.eks. ved afholdelse af større
sportsbegivenheder eller musikfestivaler. Fordelen ved opgørelsesmetoden er, at den opgør bredden af interesse, ved at viseantallet af unikke individers deltagelse i en begivenhed. Ulempen ved metoden er, at den ikke medtager individernes varierende deltagelse
(intensitet).
Muligheder for at afdække præcise besøgstal
Messerne har med deres nuværende registreringssystemer mulighed for at opgøre de besøgende (ved alle tre metoder) meget præcist. Gengangere mellem de to nuværende messer vil alene kunne identificeres, såfremt data sammenholdes. Dette vil alene lovligt kunne gennemføres, hvis de berørte personer på forhånd informeres om denne samkøring.
Det skal bemærkes, at de to nuværende messer af to forskellige hensyn forholder sig kritisk til en eventuel offentliggørelse af deres besøgstal. For det første ønsker de af konkurrencehensyn ikke en offentliggørelse af besøgstal, hvor det vil være muligt at isolere besøgstal til de konkrete messer. Dertil ønsker de ikke at bidrage til en eventuel negativ medieomtale af modeugen ved at udstille besøgstal, som kan gøres til genstand for kritik.
Begge messer har dog tilkendegivet, at såfremt en offentlig myndighed udbeder sig de
respektive besøgstal til brug for myndighedsbehandling, så kan tallene formentlig udleveres under hensyntagen til deres konkurrenceforhold.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 9 - Orienteringssag - Muligheder for opgørelse af besøgstal mv. af større
18/18
events
Bilag 1 - Side -18 af 18
Der vurderes ikke at være et signifikant tidsforbrug eller andre omkostninger knyttet til
opgaven med at indhente og behandle besøgstal fra messerne.
Modeshows, private showrooms og andre begivenheder i modeugen, hvor de besøgende
håndteres via gæstelister, vil kunne opgøres rimelig præcist for hver enkelt begivenhed.
Det vil dog være vanskeligt at estimere gengangere præcist uden at samkører listerne
(hvilket vurderes at være teknisk vanskeligt). Dette vil ligeledes alene være lovligt at
gennemføre, hvis de berørte personer på forhånd informeres om samkørslen. Der vurderes
at være et begrænset tidsforbrug eller andre omkostninger knyttet til opgaven med at indhente og behandle besøgstal fra modeshows mv.
Opgørelse af besøgstal for festivalen, der i kompleksitet kan sammenlignes med Købehavn Jazzfestival og andre åbne events, kan formentlig alene opgøres ud fra en blanding
af forskellige opgørelsesmetoder. Der vurderes at være et betydeligt tidsforbrug eller andre omkostninger knyttet til opgaven med at indhente og behandle besøgstal fra festivalen.
Perspektiver for modeugen
Det er blevet fremhævet, at modeugen i dag afvikles hvert halve år baseret på en klassisk
sæsonopdeling i efterårs/vinter og forår/sommer kollektioner. Formen er traditionelle
præsentations‐ og salgsmetoder, hvor tøjmærker udstiller på messerne og indkøberne
kommer, kigger og køber ind.
Det forholder sig imidlertid således, at modebranchen ligesom en lang række andre brancher oplever væsentlige ændringer i måden at drive forretning på. Sæsonopdelingerne
bliver langsomt ophævet, hvor selv et mindre modehus kan have 6‐8 kollektioner om året,
og stærkt stigende nethandel og virtuelle mødeplatforme udfordrer events som modeugerne, hvilket fremadrettet vil stille helt nye krav til eventens evne til at tiltrække indkøbere
og pressen til byerne.
Copenhagen Fashion Week har i nogen grad orienteret sig mod de nye tendenser, og modeugen har blandt andet etableret en broadcastplatform, hvor modeshows bliver filmet,
klippet og distribueret live. Denne type innovation har naturligvis en afsmittende effekt i
forhold til opgaven med estimering af besøgstal samt måling af overordnede effekter ved
afholdelse af modeugen.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Afrapportering 2014 på
resultatkontrakt mellem
Region Hovedstaden og
Wonderful Copenhagen
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
1
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -1 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -1 af 14
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Synlighed
I 2014 har Wonderful Copenhagen deltaget på internationale ”salgsplatforme” – kundeworkshops, messer og udstillinger i samarbejde med MWC-netværket, VisitDenmark og den internationale alliance
BestCities. Bl.a.:
Deltagelse på de internationale salgsplatforme styrker, at regionens aktører får adgang til viden, markeder og konkrete forretningsmuligheder.
Bilag 1 - Side -2 af 14
Mål for resultatkontrakt 2014
FLERE BEGIVENHEDER
1.1.1
Wonderful Copenhagen skal sikre, at regionens aktører har mulighed for synlighed på
de vigtigste internationale markeder og
over for de vigtigste beslutningstagere inden for møde- og kongresområdet.
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
1.1.2
1.1.3
Confec Red, Marokko
MPI European Meetings & Events Conference,
Istanbul
The Meeting Space, Madrid
Green Meetings Industry Council, San Francisco
International & European Associations Congress, Paris
M&C Global Interact, Vancouver
ICCA Association Expert Seminar, Frankfurt
IMEX, Frankfurt
M&I Forum, Istanbul
The Meetings Show, London
M&I Forum US, Miami
IMEX America, Las Vegas
Best Cities Client Event, Las Vegas
M&I Forum Autumn, Sitges
ICCA Congress, Antalya
EIBTM, Barcelona
BestCities Client Workshop, Cape Town
Wonderful Copenhagen skal i 2014 byde på
minimum 80 internationale kongresser og
større møder til afholdelse i Hovedstadsregionen
Min. 80
Wonderful Copenhagen skal i 2014 medvirke til fastlæggelse af værtskabet for minimum 35 internationale kongresser og
større møder i Hovedstadsregionen. Heraf
2-3 store og strategiske betydningsfulde
kongresser.
Min. 35 (herunder 2- 2014
Vundne bud: 72
3 store)
Room nights: 340.590
Målet er justeret til
45 pr. år med tillæg Navne på store og strategiske kongresser:
til resultatkontrakten x
Women Deliver 2016, 5.000 forventede
(City of Congresses)
deltagere
x
ITS World Congress & Exhibition 2018, 5.000
forventede deltagere
x
Money 20/20 I 2016 og 2017, 3.000 forventede
deltagere
Målet er justeret til
80 pr. år med tillæg
til resultatkontrakten
(City of Congresses)
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
2014
Afsendte bud: 106
2
I lyset af projekt City of Congresses er målet for 2013-2016 at byde på i alt 240 internationale kongresser.
Der er arbejdes i strategiske samarbejder
og relationer inden for regionens viden- og
forretningsmæssige styrkepositioner (life
science, IT og green growth). Dette strategiske fokus medfører en større synlighed af
regionens styrkepositioner.
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -2 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -3 af 14
x
1.2.1
Wonderful skal udvikle og videreudvikle to
tilbagevendende markante begivenheder
inden for bl.a. mad, musik og mode.
2 årligt
Hertil 4 medicinske kongresser med mere en
6.000 forventede deltagere (navne må ikke offentliggøres)
2014
Copenhagen Cooking (vinter- og sommerudgave)
Öresund Event Center
Derudover bidrog Wonderful Copenhagen til gennemførelsen af årets Eurovision Song Contest (ESC)
Begivenhederne bidrager til at brande regionen internationalt og skabe konkret samfundsøkonomisk og kommerciel værdi for
regionens aktører.
Copenhagen Cooking
Vinterfestival: 6.500 gæster, 96 arrangementer, 48 arrangører.
Billetsalg (omsætning hos arrangører):
642.000 kr. (inkl. moms)
Sommerfestival: 110.000 gæster, 130 arrangementer, 75 arrangører.
Billetsalg (omsætning hos arrangører):
1,98 mio. kr. (inkl. moms)
Derudover deltagelse i ESC med Copenhagen Street Food Square.
Vinterfestival i februar nedlægges fra 2015
med det formål at styrke sommerfestivalen
samt at afvikle aktiviteter og være synlig
kommunikativt året rundt.
Smag Verden nedlægges i 2015 efter beslutning fra Københavns Kommune, der er
partner på arrangementet.
Oresund Event Center (OEC)
3 årigt øresundsregionalt interreg-projekt,
som er afsluttet planmæssigt med udgangen af 2014. OEC har igangsat/videreudviklet events eller netværk inden for: det
maritime, vikingeområdet, skolekonkurrence, gaming og gastronomi
området. Hertil etableret et formelt event
netværk på tværs af sundet, som videreføres af Øresundskomiteen.
Herudover bidrog Wonderful Copenhagen til gennemførelsen af Eurovision
Song Contest
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
3
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -3 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -4 af 14
Turismeøkonomisk omsætning: ca. 123
millioner kr. (heraf 117 millioner fra internationale besøgende). Ca. 39.000 individuelle besøgende (heraf 17.000 int. besøgende). Ca. 87.000 overnatninger (heraf
ca. 51.000 hotelovernatninger i Kbh. og
omegn). Afledte effekter er beregnet til 139
arbejdspladser (årsværk) og 39 millioner i
skatteindtægter.
Hertil realisering af det hidtil mest omfattende outreach program i regionen med involvering af en lang række aktører inden
for kultur, erhverv samt internationale
partnerbyer (Beijing, Hamburg og Malmö).
Outreach programmet blev afviklet med
stor succes og holdt budget. Derudover
blev der etableret en række kontakter og
netværk til eventindustriens aktører, der er
gavnlige ift. kommende arrangementer.
1.2.2
Wonderful Copenhagen skal årligt tiltrække
to store internationale sportsbegivenheder.
2 årligt
Vundet 2014:
x
VM For store Kølbåde 2016
x
VM Ishockey 2018
x
EM I håndbold 2019
x
EM Fodbold 2020
Der
x
x
x
x
arbejdes bl.a. på:
Extreme Sailing Series 2016
EM i Svømning 2017
World Masters Orientering Championships, 2018
VM i Halvmarathon 2018
BEDRE INTERNATIONAL TILGÆNGELIGHED GENNEM STÆRK MARKEDSFØRING
2.1.1
Wonderful Copenhagen skal gennem projekt Copenhagen Connected i fase 1 (20102011) bidrage til to nye flyruter fra internationale – primært interkontinentale - destinationer, som anses for væsentlige for hovedstaden, Danmark og Skåne. I projektets
fase 2-5 (2012-15) er målsætningen at bidrage med ca. 8 yderligere sådanne flyruter. Wonderful Copenhagen skal endvidere
gennem projektet bidrage til at fastholde
forsyningen af flytrafik på udvalgte vigtige
markeder.
Fase 2-5: 8 nye
ruter
Fastholde
eksistende ruter
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
2012 – 2014 (ialt 7 nye ruter/kapacitets-eller
frekvensudvidelser):
x
Fort Lauderdale (FLL) – CPH (ny rute:
Norwegian Airlines)
x
Los Angeles (LAX) – CPH (ny rute: Norwegian
Airlines)
x
New York (JFK) – CPH (ny rute: Norwegian
Airlines)
x
Orlando (MCO) – CPH (ny rute: Norwegian
Airlines)
x
Istanbul – CPH (kapacitetsudvidelse: Turkish
Airlines)
x
Hamburg – CPH (frekvensudvidelse: EasyJet)
x
Doha – CPH (frekvensudvidelse: Qatar Airways)
4
Som sekretariat for Copenhagen Connected
Ruteudviklingsprogram arbejder Wonderful
Copenhagen målrettet på at styrke
tilgængelighed til regionen. Programmet
bygger passagerpotentiale gennem
destinationsmarkedsføring i de relevante
markeder.
Projektets fase 5 er indledt med 2015.
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -4 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -5 af 14
Der arbejdes fortsat på nye ruter i 2015 og
målsætningen fastholdes.
Fastholdelsesaktiviteter:
2014 – workshop og event i anledning af
kronprinseparrets officielle tur til Canada i
samarbejde med Air Canada (Toronto).
2.1.2
Wonderful Copenhagen skal årligt bidrage
med 15 mio. eksponeringer med henblik på
fastholdelse af eksisterende feeder ruter.
15 mio. eksponeringer
2.1.3
Wonderful Copenhagens internationale
markedsføringsarbejde skal muliggøre, at
regionens turisme- og oplevelsesprodukter
effektivt gives mulighed for synlighed på
vigtige markeder og i distributionskanaler.
Synlighed
2014: 4,1 mio. eksponeringer.
I slut 2013 blev besluttet at prioritere nye
ruter frem for fastholdelsesaktiviteter. Antallet af eksponeringer 2014 afspejler
denne prioritering. Størstedelen af indsatsen i regi af eksisterende ruter (herunder
også eksisterende feeder ruter) har i 2014
primært fundet sted i regi af det separate
City Break netværk.
Regionens turisme- og oplevelsesprodukter synliggøres via begivenhedsdrevne kampagner i regi af
Copenhagen Connected og City Break Netværket.
(se mere under 2.1.1 og 4.1.1)
2013 – 2014: Destinationskampagner i relevante
markeder for nye flyruter (se mere under 2.1.1).
2013 – 2014: Synliggørelse af København og regionen på kinesisk – via nyudviklede online platforme
og øvrige kinesiske markedsaktiviteter (se mere under 2.1.4).
2.1.4
Wonderful Copenhagen vil i resultatkon1 projekt
traktperioden tage initiativ til at udvikle en
strategi og forslag til en koordineret indsats
for at udnytte mulighederne på de nye
vækstmarkeder, især Kina der er det største og hurtigst voksende. Selve det efterfølgende projekt vil skulle finansieres særskilt og med forventede bidrag fra en bred
kreds af offentlige og private parter.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
2013 (maj) blev CHINAVIA II projektet godkendt af
Interreg IVA og projektet er således udrullet med
EU medfinansiering, samt finansiering fra Region
Hovedstaden og seks øvrige nordiske partnere
(svenske og norske) fra 2013 – 2014.
5
CHINAVIA II projektet har stået for udvikling af den kinesiske hjemmeside, visitcopenhagen.cn, den fællesnordiske hjemmeside beioumanyou.cn, samt profil for København på Kinas største microblog platforme, Weibo (weibo.com/visitcopenhagen).
Projektet har også produceret kinesiske bykort, animationsfilm mv, samt gennemført
kampagner med store kinesiske rejseplatforme. Endelig har projektet gennemført
servicekurser for nordiske serviceaktører
for at forbedre servicemødet med kinesiske
gæster og lanceret en platform med serviceredskaber (velkomstbreve, kinesiske
skilte og tutorials) på chinavia.dk
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -5 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -6 af 14
CHINAVIA II projektet blev afsluttet per
31.12.2014 og er per 01.01.2015 indtrådt i
en ny fase med nye nordiske partnere.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
6
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -6 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -7 af 14
FLERE KRYDSTOGTER
3.1.1
Øgning af antallet af krydstogtsgæster fra
662.000 passagerer i 2010 til 846.000 i
2014.
Fra 662.000 i 2010
til 846.000 i 2014
2014: 740.000
Dette skyldes en række faktorer, herunder
det høje norske prisniveau. En markant
nedgang i krydstogttrafikken i Norge får
indflydelse på antallet af krydstogtpassager
i København, der i 2013 lå på 804.000 passagerer. Udviklingen kalder på at der bliver
lavet et grundigt eftersyn af hovedstadens
krydstogtstrategi. Dette arbejde vil blive
iværksat over sommeren 2015, og færdiggjort i efteråret 2015.
3.1.2
Øgning i antallet af årlige anløb fra 307 i
2010 til 391 i 2014.
Fra 307 i 2010 til
391 i 2014.
2014: 313
I 2014 var der 313 anløb, heraf var 129
turnarounds.
.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
7
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -7 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Tre gange årligt
2014 kampagner:
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -8 af 14
FOKUS PÅ TURISTERNE
4.1.1
Tre gange årligt vil Wonderful Copenhagen
igangsætte begivenhedsdrevne marketingskampagner på regionens nærmarkeder.
’Mitt København’
Marked: Norge
Aktiviteter: Print og online content marketing
Partnere: DFDS, VisitDenmark
Alle kampagner har været med fokus på
relevante temaer, begivenheder og reasons
to go i samarbejde med kommercielle
aktører.
’Sommer i Köpenhamn’ og ’Barnenes Köpenhamn’
Marked: Sydsverige
Aktiviteter: TV
Partnere: Øresundsbroen, Scandlines, Den Blå
Planet, Arp-Hansen, VisitDenmark
Samlet investering i 2014 på 9,6 mio DKK.
Samlet resultat på 372,2 mio
eksponeringer og 2,5 mio, som har fået
kendskab til København. Dette resulterer i
44.000 påvirkede rejsebeslutninger (en
rejsebeslutning er i gns 2 pax med 3,7
room nignts).
’Wondercool’ & ’Eurovision-kampagne’
Marked: Tyskland, Nordtyskland
Aktiviteter: Online bannere, Google display,
Facebook, Outdoor
Partnere: Deutsche Bahn, VisitDenmark
Forårskampagne
Marked: Tyskland, Berlin
Aktiviteter: Outdoor og online
Partnere: Airberlin, VisitDenmark
Expedia forår og sommerkampagne
Marked: UK, Tyskland og Italien
Aktiviteter: Online
Partnere: Expedia, VisitDenmark
Wondercool, Copenhagen Cooking og ’Det feminine
København’
Marked: UK, Tyskland, Norge og Sverige
Aktiviteter: 3 presseture
Eurovision
Marked: Tværnational
Aktiviteter: Magasin og online
Partnere: Admiral Hotel, Kurhotel Skodsborg, Bella
Sky Comwell Hotel med flere.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
8
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -8 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Wondercool festivalen blev afholdt for sidste gang i februar måned 2014 og efterfølgende nedlagt, grundet dalende interesse
fra turismeerhvervet.
Bilag 1 - Side -9 af 14
4.1.2
Wonderful Copenhagen vil tage initiativ til
en fælles indsats blandt turismens aktører
om at øge turismeforretningen i første
kvartal, der er årets svageste.
Øge turismeforretningen
Udvikling og gennemførelse af Wondercool festivalen 2014.
4.1.3
Wonderful Copenhagen vil gennem sine digitale platforme tilsikre, at der til stadighed
er synlighed om regionens aktuelle oplevelsesmuligheder.
Synlighed
2014: Visitcopenhagen.com/dk præsenter et redaktionelt bredt udsnit af regionens oplevelsesudbud,
med mere end 1.800 omtaler i databasen, og har
sammenlagt haft 2,7 mio. unikke sessioner og 10,6
mio. besøgende.
4.2.1
Wonderful Copenhagen bidrager til udviklingen af turismen i Nordsjælland gennem
projektet ”Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland”. Projektet gennemføres i
tæt samarbejde med VisitNordsjælland.
Projektets målsætning er at skabe en forøgelse af turismeovernatningerne (ekskl.
feriehuse) i regionen på godt 6 % i forhold
til 2010 i perioden 2012-2018. I givet fald
vil der i 2018 være 721.762 overnatninger
mod 680.000 overnatninger i 2010. Omregnes dette til en effekt på beskæftigelsen, svarer det til 684 årsværk i 2018.
Forøgelse af turismeomsætningen
Overnatningstal 2014:
Hele Nordsjælland (vækst 3,1%)
VisitNordsjælland 986.387 (vækst 3,7%)
4.3.1
I 2014 skal afsættes 93.300 Copenhagen
Cards.
93.300
2014: 105.506 solgte Copenhagen Cards
4.4.1
Wonderful Copenhagens vil gennem turistinformationen, Copenhagen Right Now, digitale informationsmedier, mobilløsninger
med mere årligt servicere minimum 4 mio.
personer.
4 mio. personer
2014:
Besøg Cph. Right Now 2014: 594.000 (500.000 i
2013)
Klik iSpot 2014: 1 mio. (615 t. i 2013)
Besøg VisitCopenhagen: 6,1 mio. (vækst 30%)
Projektet blev afsluttet med succes i efteråret 2014.
Projektet er udførligt evalueret af Teknologisk
Institut og konsulent Eskild Hansen. Konklusionen
er, at projektet har bidraget til at løfte
Nordsjaællands turismeprodukt og
destinationssamarbejdet iøvrigt. Nye
oplevelsesruter og produkter har solgt op mod
1.000. overnatninger (Cykelferie). Samlet set var
væksten 3,1 pct. i Nordsjælland i 2014. I absolute
tal ligger Nordsjælland i 2014 på 1.277.000
overnatninger.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
9
Projekterne ”Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland” og ”Kompetenceudvikling i Kongernes Nordsjælland” blev implementeret som to beslægtede projekter
hver med bidrag fra fem kommuner, EUmidler og Vækstforum Hovedstaden. Førstnævnte blev forlænget til 2. halvår 2014,
Kompetenceprojektet blev afsluttet i 2013.
VisitCopenhagen blev i 2014 lanceret i en
kinesisk udgave – VisitCopenhagen.cn – og
findes nu i fem sprogversioner.
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -9 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
45
OPEN brandet blev som strategisk branding initiativ
lukket primo 2014 og fokus er nu lagt på styrkelsen
af Greater Copenhagen brandet imellem 46 kommuner og de to regioner.
Bilag 1 - Side -10 af 14
EFFEKTIV BRANDING
5.1.1
OPEN brandet skal gradvist finde anvendelse hos en bred kreds af regionens virksomheder og offentlige parter i deres internationale kommunikation. Brand Copenhagen skal øge antallet af medlemmer til 45
ledende virksomheder og offentlige parter
inden udgangen af 2013.
5.1.2
Wonderful Copenhagen skal over hele året
500 årligt
producere pressekommunikation, der sikrer
international opmærksomhed om hovedstaden som besøgsmål. Tillige skal Wonderful
Copenhagen sikre serviceminded og effektiv modtagelse af årligt ca. 500 udenlandske journalister.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
2014: Kontakt til og servicering af ca. 750 journalister, hvoraf 270 var individuelle journalistbesøg i
København .
10
Bemærkninger
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -10 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Wonderful Copenhagen har i 2014 igangsat og deltaget i disse analyse- og udviklingsprojekter.
Erhvervsph.d.-projektet ”The Inbetweenness of Tourist Experiences” blev i 2014 afleveret og afsluttet med opnåelsen af
ph.d.-graden. Projektet er lavet i et samarbejde med Roskilde Universitet og Kunstakademiets Designskole. Det giver ny viden
om og nye perspektiver på, hvordan turister ønsker at opleve Københavns stemning, atmosfære og mere lokale steder.
Bilag 1 - Side -11 af 14
VIDEN OG UDVIKLING
6.1.1
Wonderful Copenhagen skal være et aner2-3 udviklingsprokendt videncenter, der sikrer sine samarjekter
bejdspartnere adgang til viden fra løbende
og metodiske analyseaktiviteter. Organisationen skal inspirere, forny og være katalysator og samlingspunkt for udviklingen af
regionens oplevelsesindustri gennem analyser, fælles strategier og initiativtagen til
udviklingsprojekter. Arbejdet vil ske i samarbejde og koordination med regionen.
x
x
x
x
x
Erhvervsph.d.-projektet ”The Inbet-weenness
of Tourist Experiences”
Copenhagen Communities
NICE-projektet
Building Tourism
H.C. Andersen Center
Copenhagen Communities blev afsluttet i
2014 og to rapporter blev offentliggjort i
forbindelse med afslutningen af analyseaktiviteterne. Begge rapporter undersøger
”Digitale storbyrejsende” med fokus på
hhv. deres digitale adfærd og de digitale
platforme. Rapporterne er blevet delt med
en lang række virksomheder og organisationer.
Wonderful Copenhagen skal årligt udvikle
mindst 2-3 af disse til værdiskabende udviklingsprojekter i samarbejde med regionale, statslige og private aktører.
NICE-projektet har i 2014, med medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden, gennemført en lang række aktiviteter i de fem
arbejdsspor. I NICE Forum mødes 40 virksomheder til netværksmøder med fokus på
forskellige aspekter af serviceinnovation.
NICE Experiments har sammen med virksomhederne gennemført 7 eksperimenter.
NICE Research skaber ny viden om turisternes behov og oplevelser.
Building Tourism-samarbejdet er blevet videreført med afholdelsen af Femern Belt
Days i København samt udarbejdelsen af
en Concept Note med henblik på at kunne
ansøge Interreg 5b om midler til et større
projekt.
Der er lavet et koncept for opførelsen af
H.C. Andersen Center på Langelinie, hvor
der er gennemført analyser og interviews
samt udarbejdet en strategi for, hvordan
oplevelsescenteret kunne blive til en realitet.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
11
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -11 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
1 konference
På grund af det generelle arbejdspres omkring afviklingen af Eurovision 2014 har Wonderful Copenhagen ikke afholdt støtte turismepolitiske konferencer i 2014 – blot mindre gå-hjem-møder samt netværksarrangementer.
Bilag 1 - Side -12 af 14
6.1.2
Wonderful Copenhagen vil i perioden 2011
– 2014 årligt afholde en viden- og/eller visionskonference, som sætter fokus på udviklingen af oplevelsesturismen i Hovedstadsregionen. Konferencen skal henvende
sig til alle regionens aktører inden for turisme- og oplevelsesøkonomien.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
12
Bemærkninger
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -12 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bilag 1 - Side -13 af 14
GEARING OG OPBAKNING
7.1.1
Over 300 virksomheder og andre aktører i
Region Hovedstaden skal som samarbejdspartnere deltage i Wonderful Copenhagens
aktiviteter.
Over 300
2014: 380 virksomheder og organisationer
optræder på Wonderful Copenhagens bruttoliste
over med-finansierende samarbejdspartnere i 2014.
Ud over attraktioner, kulturinstitutioner og hoteller
tæller listen også eksempelvis professionelle
kongresplanlæggere, Lufthavnen, luftfartselska-ber
og andre destinationsorganisationer fra Norden og
Østersøregionen.
7.1.2
Wonderful Copenhagen skal geare grundfinansieringen fra Region Hovedstaden på
gennemsnitligt 200 pct. i hele kontraktperioden på Wonderful Copenhagen relaterede
aktiviteter, således at den samlede omsætning beløber sig til ca. 120 mio. kr.
200%
120 mio.
Wonderful Copenhagens aktivitetsniveau var i 2014
på 144,4 mio. kr. (eksklusive engangsbevilling til
ESC)
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Gearing: 3,0, svarende til 300 %
13
Bemærkninger
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -13 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Mål
Opnået i 2014
Bemærkninger
Bilag 1 - Side -14 af 14
JOBS OG TURISMEMÆSSIG OMSÆTNING
Jobs i 2014: 2.125
Turismemæssig omsætning: 1,9 mia.
Ovenstående er alene baseret på hhv. kongres- og krydstogtindsatsen. For bagvedliggende metode – se bilag 3 ”Målemetoder” til resultatkontrakt for 2015-2017 mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen.
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
14
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 1 - Side -14 af 14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Resultat- Beskrivelse
mål nr. 10 - Formandsmeddelelser
Punkt
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -1 af 18
WONDERFUL COPENHAGEN - ÅRSBERETNING 2014
RESULTATER, DER TÆLLER
4LK\KNHUNLUHMOHYOV]LKZ[HKLUZ[\YPZTLOHM[LUZHTSL[]¤RZ[WrWJ[ZPKLUÄUHUZRYPZLUZSH]W\UR[P
2009.
Alene i 2014 var der en vækst i overnatninger på 6,5 pct. Det er højere end året før og cementerer turisterhvervet
i hovedstadens funktion – både som driver for turismen på nationalt plan og som markant faktor for vækst- og
jobskabelse i hovedstadsregionen.
2014 bød på en række store, internationale events i København. Ikke mindst Eurovision Song Contest. En mega-begivenhed, der – trods modgang med at etablere en venue med kapacitet til 10.000 publikummer på meget
kort tid – blev en stor, international manifestering af København.
Efterfølgende analyse viser, at Eurovision ikke bare skabte lokal stolthed blandt regionens borgere, men også en
LZ[PTLYL[[\YPZ[¥RVUVTPZRVTZ¤[UPUNWrTPVRY+LY[PSRVTTLYKLWVZP[P]LLќLR[LYL]LU[LUZRHILYWrS¤UNLYL
sigt i form af bl.a. branding af byen og fremtidig turisme genereret af Eurovision-gæsters genbesøg.
Udfordringer ved byggeprojektet på Refshaleøen efterlod Projektselskabet, hvor Eurovision-indsatsen var forankret,
med et underskud og et organisatorisk efterspil, som ved indgangen til 2015 gik ind i sin afsluttende fase med vedtagelsen af en genopretningsplan. Det betyder, at Wonderful Copenhagen går ind i det nye år som en fortsat stærk
og fokuseret organisation.
Som led i regeringens nationale turismestrategi er Wonderful Copenhagen i 2014 blevet udpeget som udviklingsselskab for både erhvervsturismen og storbyturismen i Danmark. To stærke kerneområder for Wonderful Copenhagen,
hvilket resultaterne for 2014 understreger.
Antallet af kongresser, vi sammen med branchen har vundet til fremtidig afholdelse i hovedstaden, nåede i 2014
op på 72 – det højeste antal nogensinde. Vi har arbejdet proaktivt på at åbne nye markeder og skabe passagerpo[LU[PHSLMVYRVTTLUKLKPYLR[LÅ`Y\[LY[PS2¥ILUOH]UMYH]¤RZ[THYRLKLYPISH(ZPLU6NZrOHY>VUKLYM\S*VWLUhagen i det forgangne år været med til at vinde værtskabet af både VM i ishockey i 2018 og EM i fodbold 2020 til
København.
Ikke alene rundede hovedstaden femte vækstår i træk i 2014. Det blev også året, hvor hovedstaden for første
NHUNY\UKLKLUPTPVV]LYUH[UPUNLY¶V]LYLUOHS]TPVÅLYLLUKrYL[M¥Y:HT[PKPNSHUKLKL]¤RZ[LUP\KLUSHUKZRL
overnatninger på over ni pct. Målt på overnatninger, vundne kongresser, tilgængelighed og på store events har
hovedstaden aldrig været så international som nu. Det er et godt afsæt for den store og vigtige opgave, der venter
hovedstadens turisme de kommende år.
Peter Højland
Bestyrelsesformand
Lars Bernhard Jørgensen
Administrerende direktør
1
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -2 af 18
OVERNATNINGER
43%
vækst i overnatninger i hovedstadens turisme de seneste fem år. Det markerer samtidig fem år
TLKRVUZ[HU[MYLTNHUNZPKLUÄUHUZRYPZLU
6]LYUH[UPUNLY
10.000.000
9.000.000
8.000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
2009
9 MIO.
2010
2011
2012
2013
2014
overnatninger i 2014 sætter ny rekord for turismen i hovedstadsregionen. Det er en
vækst på 6,5 pct. i forhold til året før. Helt konkret betyder det en fremgang på ca.
560.000 overnatninger i forhold til 2013.
Det er ikke alene det højeste antal overnatninger nogensinde, tallene viser også, at der aldrig har været så mange
internationale overnatninger i hovedstadsregionen som i 2014. Ud af de ca. 9,1 mio. overnatninger er ca. 5,3 mio.
udenlandske. Udover at bidrage med fremmed valuta og generel internationalisering af hovedstaden er de udenlandske overnatninger samtidig vækstmotoren i turismen med en fremgang i 2014 på 9,3 pct.
Der er fremgang i hele top-5 blandt hovedstadens udenlandske markeder - både Sverige og Norge, men særligt
Tyskland med 12 pct. Storbritannien følger efter med 9,5 pct. og USA med 8,3 pct. Der er også vækst i markeder
uden for de fem største, heriblandt Kina, Holland, Italien og Schweiz.
2
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -3 af 18
NYE RESULTATER I
HOVEDSTADENS TURISME
I 2014
MØDER OG KONGRESSER
72
kongresser vundet til fremtidig afholdelse i hovedstadsregionen. Det er Wonderful Copenhagens
møde- og kongresafdeling, der – i tæt samarbejde med partnerne i netværket Meetingplace Wonderful
Copenhagen – har vundet de 72 kongresser.
+L[LYRVUNYLZZLYÅLYLLUKZPKZ[LrYZYLRVYKUP]LH\VNKLYTLKKL[O¥QLZ[LHU[HSUVNLUZPUKL+LRVUNYLZZLY
repræsenterer forventede 340.000 roomnights og en estimeret turistøkonomisk omsætning på over en mia. kr.
Ud over den omsætning, kongresserne skaber på konferencecentre, hoteller, restauranter, attraktioner, taxa og i
lufthavnen, har kongresserne samtidig en vigtig funktion for dansk erhvervsliv og hovedstadens videnmiljøer. Kongresserne er platform for global netværksskabelse og videndeling inden for nogle af de brancher, hvor hovedstaden
i forvejen har en international styrkeposition. Eksempelvis er der blandt de 72 vundne kongresser i 2014 ni kongresser inden for green & cleantech, syv inden for IT og 26 inden for Life Science.
Blandt de vundne kongresser kan bl.a. nævnes:
•
Emergency Medical Services i 2016 - Life Science
•
WHEC 2020 - World Hydro – Clean Tech
•
Regional Congress of International Society of Blood Transfusion i 2017 - Life Science
•
Women Deliver i 2016 – Human rights
•
Money 20/20 Europe - Finans IT
Lokale repræsentanter fra foreninger og forskningsmiljøer spiller ofte en afgørende rolle som ”vært” i
forhold til at vinde internationale kongresser til byen.
Derfor afholder Wonderful Copenhagen sammen med
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Region Hovedstaden hvert år eventen Alt om Kongres, som i 2014
havde 110 deltagere. Det er en event om værtskab
for internationale kongresser, som er henvendt læger,
professorer og forskere ved universiteter, hospitaler og
forskningsmiljøer i hovedstadsregionen. Her bliver nye,
potentielle “værter” klædt på i forhold til tiltrækning og
planlægning af internationale møder og kongresser.
VUNDNE MØDER OG
KONGRESSER I 2014
72 vundne kongresser - det højeste antal
nogensinde
Forventet 340.000 roomnights
341 vundne mødeleads med forventet
27.000 roomnights
,ULZ[PTLYL[[\YPZ[¥RVUVTPZRLɈLR[WrJH
mia. kr.
3
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -4 af 18
Ud over de 72 kongresser, der giver forretning i regionen de kommende år, har Wonderful Copenhagens Møde- og
kongresafdeling vundet 341 leads på møder og corporate-events, som giver konkret forretning på den kortere bane.
De vundne leads repræsenterer forventede 27.000 roomnights og en estimeret turistøkonomisk omsætning på over
70 mio. kr.
Blandt de vundne leads i 2014 er eks.:
•
Mercedes billancering med bæredygtigt tema med presseworkshop for ca. 400 deltagere. Afholdt over 10
dage i september.
•
Konferencen Life Nordic Conference, afholdt i Bella Center med reception i Tivoli og gallamiddag i Cirkusbygningen i september.
•
4V[VYZWVY[ZL]LU[LU.\TIHSSKLYÄUKLYZ[LKP2¥ILUOH]U
Det store antal vundne kongresser er bl.a. et udtryk for en styrket indsats på området, der er gjort mulig i kraft af
IrKLVќLU[SPNLVNWYP]H[LWHY[LYZVWIHRUPUNNLUULTWYVQLR[L[4LL[+LUTHYR
COPENHAGEN CARD
550.000
besøg hos hovedstadens attraktioner,
museer mm. genereret af Copenhagen Card i 2014. Det er en fremgang
på 10,5 pct. i forhold til året før.
Hovedstadsområdets oplevelseskort, som Wonderful Copenhagen står
bag, og som giver gratis adgang til en lang række attraktioner og fri transport i hovedstadsområdet, blev i 2014 solgt i 105.000 eksemplarer.
Der er 72 partnere med i Copenhagen Card-ordningen, som pt dækker et
område fra Helsingør og Dronningmølle i nord til Tadre Mølle ved Tølløse i
vest.
Partnerne dækker bredt fra de største attraktioner som Tivoli, Den Blå
Planet og Louisiana til steder som Sagnlandet Lejre, KØS og Karen Blixen
Museet. Partnerkredsen bliver løbende udvidet, senest i 2014 kom Tycho
Brahe Planetarium med.
I løbet af 2014 indledte Copenhagen Card et samarbejde med Trustpilot,
hvor brugere kan anmelde deres oplevelser, som dermed virker som anbefaling til andre, potentielle kunder. Her kan Wonderful Copenhagen følge
Copenhagen Card-kundernes tilfredshed med produktet, som ved årets
udgang havde en samlet score på 9,2 ud af 10 mulige på tilfredshedsskalaen.
COPENHAGEN CARD
I 2014
105.000 solgte kort
NLULYLKLILZ¥NOVZWHY[ULYULLUMYLTNHUNWrWJ[
En fremgang i generede besøg hos
WHY[ULYLWrWJ[KLZPKZ[LMLT
rY
H[[YHR[PVULYT\ZLLYTTMYH
OV]LKZ[HKZVTYrKL[TLKPVYKUPUgen
Læs mere om Copenhagen Card
SPORTEVENTS
200.000
tilskuere fulgte VM i halvmaraton i Københavns gader i 2014. Ud over VM i
halvmaraton, der havde over 30.000 løbere fra over 70 forskellige lande, var
hovedstaden i 2014 også vært for EM i herrehåndbold og VM i badminton.
4
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -5 af 18
Hvert år byder Wonderful Copenhagen, i tæt samarbejde med Region
Hovedstaden, Københavns Kommune, Sport Event Denmark og de pågældende idrætsforbund, på værtskabet af store, internationale sportevents.
Events, der både skaber stor medieeksponering og international synlighed
for hovedstaden og konkret forretning for turismens værdikæde med hoteller, restauranter, attraktioner, detailhandel, taxaer og lufthavn.
SPORTEVENTS I 2014
I september vandt København værtsskabet for EM i fodbold i 2020, hvor
2¥ILUOH]UISP]LY]¤Y[MVY[YLNY\WWLZWPSZRHTWLVNLUV[[LUKLKLSZÄUHSL
som alle skal spilles i Telia Parken i København, Danmarks nationalstadion.
=4PPZOVJRL`¶ISHUK[]LYKLU
Z[¥YZ[LZWVY[ZILNP]LUOLKLY
En anden stor sportsbegivenhed, der blev vundet til hovedstaden i 2014,
er VM i ishockey i 2018. Et ishockey-VM har deltagelse af 16 lande og
varer i 17 dage og er blandt verdens største sportsbegivenheder. Værtskabet er delt mellem Herning og København. I hovedstaden skal kampene
¶ OLY\UKLYIrKLZLTPÄUHSLVNÄUHSLZWPSSLZPKLURVTTLUKLT\S[PHYLUH
Royal Arena. Kampene i København indbefatter bl.a. de svenske kampe,
som bliver en stor attraktion i forhold til tilrejsende svenskere. Sammen med
værtsskabet følger den internationale ishockey-union IIHFs kongres, som
afholdes i København.
0ISL]KLYVNZr[Y\ќL[HM[HSLVTH[;\IVYN/H]UPZVTTLYLU
ZRHSKHUULYHTTLVTRHWZLQSHKZLUMVYR¥SIrKL69*P=4:HT[PKPNTLK
]LYKLUZTLZ[LYZRHIL[HMOVSKLZRVUNYLZZLU6ќZOVYL9HJPUN*VUNYLZZP
København.
EM i fodbold 2020
69*P=42¥SIrKL
2¥ILUOH]URrYL[ZVT]LYKLUZILKZ[L
ZWVY[ZI`
Læs mere om København som
verdens 6. bedste sportsby
Københavns position som værtsby for store, internationale sportevents er
blevet cementeret over en årrække og blev igen i 2014 understreget med
LUÅV[WSHKZWrHUHS`ZLI\YLH\L[:WVY[*HSZSPZ[LV]LY]LYKLUZILKZ[L
sportsbyer.
UDVIKLING AF
HOVEDSTADENS TURISME I
2014
NYE MARKEDER
11 MIO.
visninger af Wonderful Copenhagens Københavner-aktiviteter i Kinas sociale medier
alene i 2014.
Københavns tilstedeværelse i Kinas største sociale medier – Weibo, Youku og snart også
WeChat – sker i regi af Wonderful Copenhagens Kina-satsning, Chinavia, som blev etableret i 2012 med det formål
at gøre København Kina-klar.
Fra 2009 til 2014 har København haft en samlet vækst i kinesiske overnatninger på 211 pct., og i 2014 blev Kina
verdens største udrejsemarked. Derfor er Chinavia en central del af Wonderful Copenhagens strategiske markedsudvikling med henblik på at skabe yderligere vækst de kommende år.
Den internationale konkurrence om de eftertragtede kinesiske turister er benhård. Wonderful Copenhagen følger
derfor nøje det kinesiske turistmarked og dets platforme, som er under konstant udvikling, så København løbende
5
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -6 af 18
kan tilpasse både produktet og markedskommunikationen.
Chinavia er en fælles nordisk indsats, som er forankret i København, der
er en væsentlig del af det nordiske Kinaprodukt. Ud over eksponering af
København i Kinas sociale medier udviklede og lancerede Chinavia i 2014
to nye kinesiske turisthjemmesider - en fælles for Norden og en kinesisk
udgave af VisitCopenhagen (link).
Sideløbende med marketingkampagner med kinesiske rejseplatforme - bl.a.
Kinas største online bookingplatform KUNAR, har Chinavia fokuseret på
udvikling af København som destination for kinesere. Det er i 2014 bl.a.
mundet ud i et Københavner-bykort specialdesignet til kinesere og en
hjemmeside målrettet turisterhvervet med både konkrete værktøjer og en
ressourcebank. Derudover er der i 2014 gennemført en række kurser, der
har undervist attraktioner, hoteller, restauranter, detailhandel mm. i kinesiske
kulturforståelse og service. Link:
Wonderful Copenhagens Kina-indsats er baseret på den viden, Chinavia
har indsamlet i hele projektperioden. I 2014 blev der gennemført en survey
blandt 400 kinesiske turister i København, som skal opdatere den eksisterende viden fra en lignende undersøgelse fra 2012.
CHINAVIA I 2014
WJ[]¤RZ[PRPULZPZRLV]LYUH[UPUNLY
siden 2009
5`RPULZPZROQLTTLZPKLMVY2¥ILUOH]U
5`RPULZPZROQLTTLZPKLMVY5VYKLU
6]LYTPV]PL^ZWr*OPUH]PHZ2¥ILUOH]ULYHR[P]P[L[LYP2PUHZZVJPHSLTLKPLY
2\YZLYPRPULZPZRZLY]PJLMVY[\YPZ[IYHUJOLU
;\YPZ[\UKLYZ¥NLSZLTLKU`]PKLUVT
kinesiske turister i København
Chinavia overgik i 2014 til sin tredje projektfase, der rækker frem til 2017.
Læs mere om Chinavia
RUTEUDVIKLING
141.000
WHZZHNLYLYLYPS¥IL[HMÅ¥QL[[PS
2¥ILUOH]UTLKÅ`Y\[LYZVTY\[L\K]PRSPUNsprogrammet Global Connected har været
engageret i etableringen af. De ruter, Global
Connected har været engageret i siden projektets start i 2010, har indtil vidLYLPOLSLWYVQLR[WLYPVKLUZHTSL[Å¥QL[WHZZHNLYLY[PS2¥ILUOH]U
Direkte tilgængelighed til København har stor betydning for vækstmulighederne generelt - ikke kun for København, men også for resten af Sjælland og
Sydsverige. Den direkte tilgængelighed er samtidig afgørende, når hovedstaden skal åbne et nyt turistmarked. Derfor er ruteudvikling en vigtig del af
Wonderful Copenhagens markedsudvikling.
Indsatsen foregår i regi af det nationale ruteudviklingsprogram Global
Connected, herunder Copenhagen Connected, der begge er forankret hos
Wonderful Copenhagen.
Ruteudviklingsarbejdet sigter på at understøtte passagerpotentialet for nye
ruter fra vigtige vækstmarkeder, bl.a. i Asien.
I 2014 har indsatsen især været et strategisk forarbejde med henblik på
kommende, mulige ruter fra Indien, Sydkorea og regioner af Kina, som
LUKU\PRRLLYZLY]PJLYL[HMKPYLR[LÅ`MVYIPUKLSZL
I forhold til Indien er der i 2014 fokuseret på at opdyrke markedsaktører
gennem workshops, fam-trips og presseture, som sælger København som
destination. Samtidig er der indsamlet vigtig viden til kortlægning og udvikling af det pågældende marked. Der er i løbet af året endvidere gennemført en survey blandt indiske turister i Københavns Lufthavn, der giver ny
viden om det indiske segment.
Da Sydkorea er blevet introduceret som nyt marked for København i 2014,
er der gennemført en tilsvarende survey blandt sydkoreanske turister. I
løbet af året er det sydkoreanske marked blevet kortlagt i forhold til vigtige
operatører, og der er skabt kontakt til fremtidige samarbejdspartnere. Der er
bl.a. afholdt en sydkoreansk pressetur i København i samarbejde med den
RUTEUDVIKLING I 2014
WHZZHNLYLYÅ¥QL[[PS2¥ILUOH]UPTLKY\[LY.SVIHS*VUULJ[LKLYLUNHNLYL[P
WHZZHNLYLYÅ¥QL[[PS2¥ILUOH]UPOLSLWYVQLR[WLYPVKLUTLKY\[LY
.SVIHS*VUULJ[LKLYLUNHNLYL[P
:[YH[LNPZRMVYHYILQKLMVYU`LT\SPNL
Y\[LYMYH0UKPLU:`KRVYLHVN2PUH
:`KRVYLHPU[YVK\JLYL[ZVTU`[
marked for hovedstaden
Destinationsmarkedsføring af KøbenOH]UNLUULTWYLZZL[\YLVN^VYRZOVWZMVYYLQZLHNLU[LY
5`Z[VY[\YPZ[\UKLYZ¥NLSZLISHUK[[\YPZ[LYP2¥ILUOH]UMYH0UKPLU:`KRVYLH
og Kina
2VTTLUKLZ[VYRHTWHNULWr
marked USA
5`Y\[LMYH/HTIVYNrIUL[
Læs mere om Global Connected
6
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -7 af 18
danske ambassade i Seoul, som resulterede i ni sider om København i et sydkoreansk rejsemagasin.
Kina er fortsat blevet bearbejdet i 2014 med destinationsmarkedsføring, bl.a. med kinesiske presseture i København
og workshop i Shanghai, med henblik på passagergrundlaget for den direkte rute fra Shanghai, der åbnede i 2012.
Selvom en stor del af ruteudviklingsarbejdet i 2014 har fokuseret på Asien, er der i løbet af året også etableret en
ny rute til nærmarked Hamborg, som København i stigende grad samarbejder strategisk med, bl.a. om Kina og
omkring den kommende Femern-forbindelse.
En del af indsatsen i 2014 har været destinationsmarkedsføring for ruter, der er blevet åbnet de seneste år. Ud over
Shanghai drejer det sig bl.a. om San Francisco og Singapore.
:VTKLZ[PUH[PVUZTHYRLKZM¥YPUNPMVYIPUKLSZLTLK5VY^LNPHUZY\[LY[PS5L^@VYR1-23VZ(UNLSLZ6YSHUKVVN
Fort Lauderdale, er der i 2014 udarbejdet en ny, storstilet social/digital kampagne, der bliver eksekveret fra starten
af 2015 og kører året ud. Se kampagnen på www.thisiscph.com
KRYDSTOGT
740.000
krydstogtgæster gik i land i København
i 2014-sæsonen, hvor i alt 313 krydstogtskibe lagde til kaj i hovedstaden.
+LU[\YPZ[¥RVUVTPZRLLќLR[HMRY`KZ[VN[[\YPZ[LYULVNZRPILULZILZ¤[UPUNZ
medlemmer i 2014 estimeres at udgøre 784 mio. kr. Når den omsætning,
skibene genererer i havnen, lægges til, udgør den estimerede turistøkonoTPZRLLќLR[HMOV]LKZ[HKLUZRY`KZ[VN[IYHUJOLPU¤Z[LUTPHRY
Krydstogtproduktet udvikles og markedsføres gennem de to netværk,
Cruise Copenhagen Network og Cruise Baltic, der begge er forankret i
Wonderful Copenhagen. Mens Cruise Baltic samler destinationerne fra
Østersøen, samler Cruise Copenhagen Network 10 danske destinationer
landet over, hvoraf København er den mest besøgte krydstogtdestination –
ikke kun i Danmark, men i Østersøregionen.
Selvom antallet af krydstogtgæster i 2014 ligger under rekordniveauet fra
LYHU[HSSL[Z[HKPNV]LYKVIILS[ZrZ[VY[ZVTMVYrYZPKLU6NH[
København er en populær krydstogtdestination kommer til udtryk i tilfredsundersøgelsen fra 2014. Her svarer 86 pct., at de var tilfredse eller
meget tilfredse med opholdet i København. Endvidere svarer 78 pct. af
gæsterne, at besøget har været bedre end forventet.
KRYDSTOGT I 2014
N¤Z[LY
313 anløb i København
,Z[PTLYL[[\YPZ[¥RVUVTPZRVTZ¤[UPUN
WrU¤Z[LUTPHRY
Markedsføring af hovedstaden over for
KLUPU[LYUH[PVUHSLRY`KZ[VN[IYHUJOL
Læs mere om Cruise
Copenhagen Network
Partnerne i Cruise Copenhagen Network, bl.a. destinationer, attraktioner,
hoteller, transportører mm., er i løbet af 2014 blevet eksponeret over for
internationale rederier og rejseagenter. Krydstogtnetværket har afholdt
fam-trips og deltaget på de store og vigtige salgsevents, hvor København
og netværksmedlemmernes forretninger er blevet markedsført over for den
internationale krydstogtbranche, bl.a. på Cruise 3Sixty i Fort Lauderdale,
Cruise Shipping Miami og den europæiske Seatrade.
Sideløbende med det internationale salgsarbejde over for rederier og
rejseagenter, der bl.a. inkluderer marketing og pressebearbejdning, internationale workshops og salgsbesøg, har Cruise Copenhagen Network
været engageret i udvikling af krydstogtproduktet i København. Netværket
OHYISH]¤YL[PU]VS]LYL[PH[ÄUKLLUS¥ZUPUNWrKLSVNPZ[PZRL\KMVYKYPUNLY
TLK[YHÄR[PSVNMYHKLUU`L6JLHU8\H`P5VYKOH]ULUKLYrIULKLP
udarbejdelsen af nye vilkår for passagerers på- og afstigning af turistbusser i
2¥ILUOH]UVNLUM¤SSLZS¥ZUPUNMVY/VWVU/VWVќI\ZZLYUL
7
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -8 af 18
KULTURTURISME
40%
HM[\YPZTLUWr]LYKLUZWSHULYPM¥SNL6,*+R\S[\Y[\YPZTLZVTLYKLUOHZ[PNZ[]VRZLUKL[\YPZmeform globalt set og rummer derfor et betydeligt vækstpotentiale.
Derfor tog Wonderful Copenhagen i 2013 initiativ til det regionale pilotptojekt Udviklingsprojektet for Kulturturismen i
Hovedstadsregionen – et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Slotte og Kulturejendomme, Københavns Kommune,
Wonderful Copenhagen og en lang række partnere fra kultur- og turismesektorerne.
Projektet har afdækket hovedstadens potentiale som destination for kulturturisme, og i 2014 mundede det ud i to
analyser, Udviklingspotentialer for kulturturismen i hovedstadsregionen og Visitor-survey blandt turister i København
med fokus på deres motiver og forbrug.
Begge analyser indgår som en del af den viden, det regionale kulturturismeprojekt har indsamlet, der bl.a. også
indbefatter desk-research, workshops og interviews med kulturaktører. Den indsamlede viden vil indgå i grundlaget
for pilotprojektets videreførelse som nationalt kulturturismeprojekt, forankret hos Wonderful Copenhagen.
SERVICE
40
partnere er gået sammen i et fælles udviklingsprojekt, der
arbejder på at løfte serviceniveauet inden for hoteller, attrak[PVULYKL[HPSOHUKLSVNHUKYLILY¥YPUNZÅHKLYTLK[\YPZ[LY
Med et højt prisniveau, som det danske, er det særligt vigtigt, at pris og proK\R[O¤UNLYZHTTLU6NOLYZWPSSLYZLY]PJLUP]LH\L[LU]PN[PNYVSSLPMVYOVSK
til gæstens samlede oplevelse af besøget. Derfor er Wonderful Copenhagen
initiativtager til et serviceprojekt, der vil løfte og udvikle serviceniveauet.
7YVQLR[L[LYL[ZHTHYILQKLTLSSLT>VUKLYM\S*VWLUOHNLU/69,:;(-
Business Academy og Roskilde Universitet og hedder NICE. Navnet er en
forkortelse af New Innovative Customer Experiences, som illustrerer projektets eksperimenterende og innovative tilgang til serviceudvikling.
I 2014 satte NICE fokus på serviceinnovation og udvikling af nye oplevelser.
Projektet har bl.a. gennemført en række eksperimenter, som skal afdække,
hvordan man på de forskellige møder med gæsten kan højne serviceoplevelsen. Bl.a. testede NICE i forbindelse med Eurovision, hvordan gæster
vurderede serviceniveauet fra et personale, der var klædt ekstra godt på
med særlige serviceværktøjer.
Et andet vigtigt element i NICE er tilvejebringelse af ny viden. I 2014
gennemførte projektet en gæsteanalyse, hvor turister blev interviewet både
i lufthavnen, på hotel, på restaurant, på attraktion, i detailhandlen og i
taxa. Her blev bl.a. afdækket, om der er sammenhæng mellem service og
prisniveau, hvad forventningen til serviceniveauet er, og hvad der skal til, for
at serviceoplevelsen bliver bedre.
SERVICEPROJEKTET
NICE I 2014
KLS[HNLUKLWHY[ULYLMYHOV]LKZ[HKZregionen
5`N¤Z[LHUHS`ZLVTZLY]PJL
(UHS`ZLHMMYP]PSSPNL\UKLY,\YV]PZPVU
:LY]PJLLRZWLYPTLU[LYOVZWYVQLR[WHY[ULYULKLYZRHSHMWY¥]LO]VYKHU
ZLY]PJLUP]LH\L[RHUS¥M[LZ
Læs mere om serviceprojektet NICE
8
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -9 af 18
EVENTUDVIKLING
116.500
deltagere tog del i madfestivalen Copenhagen Cooking i 2014.
Aktuelle events kan give turister en konkret reason to go. Wonderful Copenhagen har derfor gennem 10 år stået bag hovedstadens internationale
madfestival, Copenhagen Cooking. Festivalen understreger København som
et internationalt, gastronomisk hot-spot med både Michelin-restauranter,
gadekøkkener, top-kokke og det anerkendte nordiske køkken. I 2014 havde
Copenhagen Cooking i alt 116.500 deltagere til de 225 events ved vinterog sommerudgaven tilsammen.
En anden eventplatform, Wonderful Copenhagen stod bag i 2014, var
vinterfestivalen Wondercool, der satte fokus på København som en kulturel
destination i en kold og mørk måned uden for højsæsonen. Wondercool
samlede 243 kulturevents - heraf mange cross-over mellem forskellige
kulturformer - i én fælles event- og markedsføringsplatform. Der var ca.
155.000 besøg til Wondercool-arrangementerne i 2014.
-VY6YLZ\UK,]LU[*LU[LYKLYISL]L[HISLYL[POHYKL[NLUULTNrLUKL
fokus været at samle eventarbejdet på begge sider af Øresund til én stor
L]LU[KLZ[PUH[PVUTLKZ[¥YYLPU[LYUH[PVUHSNLUULTZSHNZRYHM[6YLZ\UK,]LU[
Center afsluttede som planlagt sin projektperiode med udgangen af 2014.
0S¥IL[HMKL[ZPKZ[LWYVQLR[rYOHY6YLZ\UK,]LU[*LU[LYMVR\ZLYL[WrRVTpetenceudvikling og videndeling, bl.a. gennem opbygningen af platformen
Øresund Event Træf, som samler aktører fra hele Øresundsregionen.
EVENTUDVIKLING I 2014
rYTLK*VWLUOHNLU*VVRPUN
225 unikke mad-events i hovedstaden
KLS[HNLYL[PS*VWLUOHNLU
Cooking 2014
ILZ¥N[PS>VUKLYJVVSZ
kulturevents
Læs mere om Copenhagen
Cooking
-SLYLHM6YLZ\UK,]LU[*LU[LYWYVQLR[LYULLYPM¤YKTLKH[L[HISLYLL[]PKere og selvstændigt liv, heriblandt Viking Games og VIBES-konferencen. En
international konference, der samler eventaktører om fælles udfordringer.
FEMERN /NORDSJÆLLAND
2
udviklingsprojekter, der både produktudvikler og udvider markedspladsen for hovedstadens turisme.
Projektet til udvikling af turismen i forbindelse med den kommende Femern-forbindelse, Building Tourism,
afsluttede i 2014 projektets første fase. Building Tourism har lagt de strategiske grundsten for et turismeZHTHYILQKLSHUNZKLUMYLT[PKPNL[YHÄRRVYYPKVYMYH/HTIVYNV]LY2¥ILUOH]U[PS:`KZ]LYPNL7HY[ULYRYLKZLUIHNMYH
både Danmark, Sverige og Tyskland, har i forlængelse af Building Tourism primo 2015 ansøgt EU’s Interreg 5B-proNYHTVTÄUHUZPLYPUNHM\K]PRSPUNZWYVQLR[L[Baltic Region Innovation Arena (BRIA) som en videreførelse.
I 2014 afsluttede VisitNordsjælland og Wonderful Copenhagen EU-projektet Destinationsudvikling af Kongernes
Nordsjælland. Projektet har haft stor betydning for udviklingen af digitale kommunikationsplatforme og nye turismeprodukter på tværs af kommunesamarbejdet. Særligt cykelkonceptet Kærlighed på cykel har solgt godt hos
især engelske rejsebureauer i 2014. På samtlige af de nye, digitale kommunikationsplatforme har VisitNordsjælland
VWSL]L[Z[¤YR[Z[PNLUKL[YHÄRVN¥NL[HU[HSLRZWVULYPUNLY
9
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -10 af 18
TURISMEVIDEN
8
nye analyser med brugbar viden om turisme i hovedstadsregionen.
Wonderful Copenhagens afdeling for Viden og Forretningsudvikling
skaber det nødvendige vidensgrundlag for hovedstadens turismeudvikling. I 2014 er der bl.a. udarbejdet markedsanalyser af Kina, Indien og
:`KRVYLH[\YPZ[\UKLYZ¥NLSZLYL]HS\LYPUNLYLќLR[TrSPUNHML]LU[ZVN]PKLU
om turisters oplevelsesmønster og digitale informationsvaner.
I 2014 blev erhvervsph.d-projektet The Inbetweenness of Tourist Experiences, som er et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Kunstakademiets Designskole og Roskilde Universitet, færdigt. Projektet har belyst,
hvordan turisterne selv er medskabende af deres oplevelser med særlig
fokus på såkaldt lokale oplevelser.
NY TURISMEVIDEN I
2014
4HYRLKZHUHS`ZL2PUH
4HYRLKZHUHS`ZL0UKPLU
4HYRLKZHUHS`ZL:`KRVYLH
,ɈLR[HUHS`ZLHM,\YV]PZPVU
(UHS`ZLHMWV[LU[PHSL[PR\S[\Y[\YPZTL
=PZP[VYZ\Y]L`PMVYIPUKLSZLTLKR\S[\Yturisme
+LUKPNP[HSLZ[VYI`YLQZLUKL
,YO]LY]ZWOK
Se Wonderful Copenhagens
seneste analyser
MARKEDSFØRING OG
EKSPONERING AF
HOVEDSTADEN I 2014
NYE MARKEDER OG USA
38
internationale rejseagenter og turoperatører fra nye, asiatiske markeder har i 2014 deltaget i Wonderful
Copenhagens fam-trips i København.
+LZ[PUH[PVUZTHYRLKZM¥YPUNWrV]LYZ¥PZRLTHYRLKLYLYJLU[YLYL[VTRYPUNKPYLR[LÅ`MVYIPUKLSZLYZVTLY
afgørende for at udvikle et turistmarked. Aktiviteterne har til formål at øge kendskabsgraden til København, introducere den danske hovedstad som produkt hos rejseudbydere på de nye markeder og dermed understøtte passagerpotentialet for de nye ruter.
Indsatsen eksekveres i regi af ruteudviklingsprogrammet Global Connected, der er forankret hos Wonderful Copenhagen.
10
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -11 af 18
I 2014 har destinationsmarkedsføringen især understøttet allerede etablerede ruter til København fra Shanghai, San Francisco, Singapore, New York
(JFK), Los Angeles og Fort Lauderdale. Men markedsføringen af København
er også indgået i det strategiske og proaktive arbejde med at åbne nye
markeder, som eksempelvis Sydkorea og Indien.
Wonderful Copenhagen gennemførte i 2014 seks fam-trips for rejseagenter og turoperatører fra Kina og Indien. Efterfølgende er deltagerne blevet
viderebearbejdet gennem nyhedsbreve og Travel Trade-sitet, som er blevet
udvidet det seneste år. Her bliver rejseagenter - bl.a. gennem online-training
- gjort skarpere til at sælge København på deres pågældende markeder.
I løbet af 2014 er hovedstadsregionens nye markeder bearbejdet med otte
presseture med deltagere fra Kina, Indien, Indonesien og Sydkorea med i
alt 49 deltagere. Alene pressebesøget fra Sydkorea resulterede i ni sider om
København i det sydkoreansk rejsemagasin The Traveller.
Til marked USA har Wonderful Copenhagen forberedt en storstilet, social/
digital kampagne til 2015. Kampagnen, der eksekveres i samarbejde med
5VY^LNPHUZRHS\UKLYZ[¥[[L[YHÄRRLU[PS2¥ILUOH]U]PHKLKPYLR[LY\[LYMYH
New York (JFK), Los Angeles og Fort Lauderdale.
DESTINATIONSMARKEDSFØRING I 2014
- i regi af Global Connected
MHT[YPWZOLU]LUK[[\YVWLYH[¥YLYTLK
KLS[HNLYLMYH2PUHVN0UKPLU
WYLZZL[\YLTLK KLS[HNLYLMYH2PUH
Indien og Indonesien
Z`KRVYLHUZRWYLZZL[\YKLYYLZ\S[LYLKL
PUPZPKLYVT2¥ILUOH]UPZ`KRVYLHUZR
rejsemagasin
6WKH[LYPUNHMOV]LKZ[HKLUZ;YH]LS
;YHKLZP[LOLU]LUK[PU[LYUH[PVUHSL
YLQZLHNLU[LYVN[\YVWLYH[¥YLY
5`OLKZIYL]LVT2¥ILUOH]U[PSPU[LYUH[PVUHSLYLQZLHNLU[LYVN[\YVWLYH[¥YLY
<KHYILQKLSZLHMU`ZVJPHSKPNP[HSRHTWHNULWrTHYRLK<:([PS
Se Wonderful Copenhagens
Travel Trade-site
NÆRMARKEDER
2,5 MIO.
potentielle turister har fået kendskab til København gennem Wonderful Copenhagens marketingkampagner på nærmarkeder i 2014. Her bliver København
markedsført som en moderne og bæredygtig destination for storbyferie – en by
med høj livskvalitet, rummelighed og et rigt udbud af kulturoplevelser, attraktioner,
shoppingmuligheder og gastronomi.
Den målrettede markedsføring af hovedstaden på nærmarkederne foregår i regi af City Break Netværk. Et netværk
for udvikling af storbyturismen i København, som samler 32 partnere fra forskellige dele af storbyturismens værdikæde – bl.a. hoteller, attraktioner, detailhandel, transport, incomingbureauer og destinationsorganisationer, der er
gået sammen i en fælles, strategisk indsats.
11
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -12 af 18
Kampagnerne, der er eksekveret i samarbejde med VisitDenmark og en
lang række af hovedstadens private partnere, har samlet opnået over 372
mio. eksponeringer.
Blandt årets kampagner på nærmarkederne er bl.a.:
MARKETINGKAMPAGNER
PÅ NÆRMARKEDER I 2014
•
En online-kampagne målrettet Tyskland, UK og Sverige med fokus på
København som storbydestination i februar.
- i regi af City Break Netværk
•
Tv-kampagne i Sydsverige tidlig sommer og efterår med sideløbende
online-kampagne, som generede 55.000 besøg på kampagne-site.
•
En content marketing-kampagne målrettet Norge i samarbejde med
DFDS. Kampagnen har målt en høj rejselyst på 82 pct. og kampagnesitet har haft over 250.000 besøg.
Ud over marketingkampagner og tematiserede presseture med fokus på
City Break-budskaber for i alt 30 internationale journalister og bloggere
har City Break Netværk i 2014 fokuseret på produktudvikling af København som destination for storbyferie. Medlemmerne har bl.a. mødtes til
netværksmøder og inspirationsarrangementer for at studere innovative,
internationale cases.
WHY[ULYLP*P[`)YLHR5L[]¤YR
4HYRLKZM¥YPUNHMOV]LKZ[HKLUP:]LYPNL
5VYNL;`ZRSHUKVN:[VYIYP[HUUPLU
RHTWHNULY
TPVLRZWVULYPUNLY
TPVILZ¥NWrRHTWHNULZP[LKLY
LRZWVULYLY2¥ILUOH]UVN*P[`)YLHR
5L[]¤YRZWHY[ULYL
Læs mere om City Break
Netværk
INTERNATIONALE MEDIER
270
journalister fra internationale rejse- og livsstilsmedier var
WrILZ¥NP2¥ILUOH]UPVNÄROQ¤SWHM>VUKLYM\S
Copenhagen til pitch af nye vinkler om hovedstaden.
Bearbejdningen af internationale medier understøtter både konkrete
marketingkampagner og den generelle, internationale eksponering af
København som en moderne, bæredygtig og rummelig storby med en høj
livskvalitet og stort udbud af oplevelser.
Blandt de besøgende medier i 2014 var bl.a. Beijing News, Le Monde, Vanity Fair, Daily Telegraph, Die Zeit, BBC Radio og Svenska Dagbladet.
På listen over anerkendte medier, der har skrevet om København i 2014, er
også magasinet Monocle, der igen i 2014 udråbte København som verdens
bedste by at bo i.
INTERNATIONALE MEDIER
PÅ BESØG I 2014
270 journalister fra internationale rejseog livsstilsmedier
29 journalister og bloggere fra interna[PVUHSLMHNTLKPLYMVYT¥KLIYHUJOLU
Wonderful Copenhagen vandt i 2014 en international pris for bedste
PR-indsats inden for møder og kongresser. Det var International Convention
and Congress Association (ICCA), der kårede Wonderful Copenhagens
internationale PR for mødebyen København blandt ICCAs mere end 1.000
medlemmer.
Ud over rejse- og livsstilsmedier har Wonderful Copenhagen i 2014 haft
besøg af 29 journalister og bloggere, der skriver om møder og kongresser.
12
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -13 af 18
VISITCOPENHAGEN
6,1 MIO.
besøg på Wonderful Copenhagens online-platform i 2014 – heraf langt hovedpar[LUWrOV]LKZ[HKZYLNPVULUZVѝJPLSSL
turistsite, VisitCopenhagen. Det er en fremgang på ca. 30 pct. i forhold til året før.
VisitCopenhagen blev i 2014 lanceret i en kinesisk udgave –
VisitCopenhagen.cn¶VNÄUKLZU\PMLTZWYVN]LYZPVULY
Turistsitet henvender sig både til potentielle turister, der stadig er i beslutningsfasen om, hvor de vil hen på ferie og til dem, der er i gang med at
planlægge en tur til København eller allerede er på besøg i byen.
VisitCopenhagen har pt 1.623 omtaler af attraktioner, butikker, restauranter, barer og begivenheder i hovedstaden. Alene i 2014 kom der 377 nye,
aktuelle omtaler.
VISITCOPENHAGEN I 2014
TPVILZ¥NWr>VUKLYM\S*VWLUOHNLUZZHTSLKLWSH[MVYT
VT[HSLYHM[\YPZ[WYVK\R[L[P
hovedstadsregionen
:WYVN]LYZPVULYWr!KHUZRLUNLSZR[`ZR
svensk og kinesisk
SOCIALE MEDIER
5,5 MIO.
gange blev Wonderful Copenhagens
PR-indsats for møde- og kongresbyen
København eksponeret på Twitter i 2014.
Samtidig er Wonderful Copenhagens aktiviteter i Kinas sociale medier – i regi af Chinavia - blevet set 11 mio. gange
i 2014.
EKSPONERING I SOCIALE
MEDIER I 2014
Ud over mødebyen på Twitter og København på kinesiske sociale medier
eksponerer Wonderful Copenhagen hovedstaden som en bæredygtig, kulturel og moderne metropol med højt til loftet på Facebook og Instagram.
7r0UZ[HNYHTWYVÄSLULYKLYPISL]L[\WSVHKLKIPSSLKLYVN]PKLVLY
som tilsammen har fået 878.000 likes.
6]LYTPV]PL^ZPZVJPHSLTLKPLYP
Kina
Seks gange i løbet af året blev Instagram-kontoen overdraget til udvalgte
IY\NLYLTLKLUPU[LYLZZHU[2¥ILUOH]ULYWYVÄS0LU\NLHKNHUNLUMVYTPKlede de visuelle fortællinger om København – billeder og videoklip – fra nye
vinkler til både Wonderful Copenhagens og deres egne følgere, hvilket gav
yderligere 163.000 visninger.
M¥SNLYLWr-HJLIVVR
LUMYLTNHUNWrJHWJ[PMVYOVSK[PS
2013
I et samarbejde med VisitCopenhagen-sitet og Copenhagen Fashion Week
PU]P[LYLKL>VUKLYM\S*VWLUOHNLUZ0UZ[HNYHTWYVÄS[PS
Z[YLL[Z[`SLYPKLO]VY
de 70 deltagere delte 152 billeder fra cykelbyen København, med tagget
Z[YLL[Z[`SLYPKLZVTUrLKLL[YLHJOWrJHTPV
4¥KLYVNRVUNYLZPUKZH[ZWr;^P[[LY
TLKL[YLHJOWrV]LYTPV
IPSSLKLYVN]PKLVLY\WSVHKLKWr
Instagram
0UZ[HNYHTVWKH[LYPUNLYOHYMrL[JH
SPRLZ
Følg os på de sociale medier: Twitter, Instagram, Facebook og LinkedIn
13
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -14 af 18
SAMARBEJDSRELATIONER
I 2014
380
]PYRZVTOLKLYVNVYNHUPZH[PVULYVW[Y¤KLYWr>VUKLYM\S*VWLUOHNLUZIY\[[VSPZ[LV]LYTLKÄUHUsierende samarbejdspartnere i 2014. Ud over attraktioner, kulturinstitutioner og hoteller tæller listen også eksempelvis professionelle kongresplanlæggere, Lufthavnen, luftfartselskaber og andre
destinationsorganisationer fra Norden og Østersøregionen.
Wonderful Copenhagen har en naturlig funktion som samlende organ for hovedstadens aktører fra turismens
værdikæde i en fælles, fokuseret indsats for produktudvikling og international eksponering af København og hele
regionen omkring.
Samarbejdsrelationerne rækker også langt uden for det traditionelle turisterhverv til bl.a. virksomheder og videnmiljøer, der kobles på turismen gennem det internationale kongresarbejde.
Blandt de 72 internationale kongresser, Wonderful Copenhagen sammen med partnerne fra Meetingplace-netværket har vundet til regionen i løbet af 2014, er der eksempelvis ni inden for green & cleantech, syv inden for IT og 26
inden for Life Science. Synergierne og de fælles interesser mellem turismen på den ene side og virksomheder og
]PKLUTPSQ¥LYWrKLUHUKLUOHYZRHI[LUMVYNYLUPUNHMYLSH[PVULYKLYY¤RRLYSHUN[\KV]LYKLTLKÄUHUZPLYLUKL
ZHTHYILQKZWHY[ULYL+L[SPNNLYP[YrKTLK>VUKLYM\S*VWLUOHNLUZZ[YH[LNP)0.;6<90:4KLYUL[VWZPN[LYWrH[
udbrede ejerskabet af turismen til andre erhverv.
14
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -15 af 18
EUROVISION
SONG CONTEST 2014
I 2014 var København vært for verdens største musikkonkurrence, Eurovision Song Contest, der er blandt
de største, enkeltstående events i hovedstaden hidtil. Eurovision Song Contest 2014 var et fantastisk
og spektakulært show, som blev set af rekordmange tv-seere verden over og blev en stor, international
manifestering af København. Projektet endte dog med et underskud på 58 mio. kr. Nu, hvor der er fundet
HQNRQVWUXNWLYSROLWLVNOďVQLQJNDQKRYHGVWDGHQVHIUHPWLOHQODQJVLJWHWSRVLWLYHσHNWDI(XURYLVLRQGH
kommende år.
,U[\YPZ[¥RVUVTPZRLќLR[WrLZ[PTLYL[TPVRYVNLUQVIZRHILSZLZLќLR[WrLZ[PTLYL[ QVILYUVNL[HMKL[
Eurovision har bidraget med til hovedstaden - på den korte bane. Den turistøkonomiske omsætning udgøres især af
hotelovernatninger, forbrug på restauranter, attraktioner, taxa og detailhandel.
<KV]LYKL[Z[VYLHU[HSSVRHSLKLY[VNKLSP,\YV]PZPVUÄROV]LKZ[HKLUILZ¥NHMJH[PSYLQZLUKLOLYPISHUK[
over 1.500 presseakkrediterede, som rapporterede fra København op til og under det store show.
Der deltog 37 lande i Eurovision, som rakte langt uden for Europas grænser, bl.a. til Kina og Australien. Showet fra
København nåede ud til 195 mio. tv-seere verden over. Det er det største seertal til et Eurovision i showets historie.
Året før i Malmø var der til sammenligning 173 mio. tv-seere. Showet satte også Eurovision-rekord på Twitter med
MLTTPV[^LL[Z¶HSLUL\UKLYÄUHSLU
Værtsbyopgaven lå hos Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA, som
sammen udgjorde Host City Copenhagen. Arbejdet var forankret i Projektselskabet ESC 2014 ApS. Host City Copenhagens hovedopgave var at skabe en venue med plads til 10.000 publikummer i løbet af få måneder.
Derudover stod Host City Copenhagen for det store outreach-program med folkelige events rundt i byen, som
gjorde, at Eurovision ikke kun blev en begivenhed for publikum, men en kæmpe fest for hele København. Der var
eksempelvis Fan Mile fra Hovedbanegården gennem hjertet af København til Nyhavn med Eurovision-village midtvejs på Gammeltorv. Der var Pride Square på Regnbuepladsen og storskærm på Rådhuspladsen. Der var i alt op
mod 180 events rundt i København med fælles fest for de lokale og for byens gæster.
,\YV]PZPVUISL]PRRLR\UIYLK[\K[PSIVYNLYULPOV]LKZ[HKLU0[YrKTLK2¥ILUOH]UZ,\YV]PZPVUZSVNHU¶
1VPU<Z
¶ ILU`[[LKL/VZ[*P[`*VWLUOHNLUSLQSPNOLKLU[PSH[PU]P[LYL]LYKLU[PS2¥ILUOH]U)SHRVTLUTHUKZ[VYVѝJPLS
kinesisk delegation til den danske hovedstad i anledning af Eurovision.
Valget af venue for det gigantiske show faldt på B&W Hallerne på Refshaleøen, efter Parken Sport & Entertainment
trak sig pga. den lange produktionstid.
De gamle, rå industrihaller skulle i løbet af få måneder omdannes til en koncertsal på størrelse med en superarena
med tilhørende logistik og faciliteter til både publikummer og det store team bag produktionen.
Projektselskabet endte med et underskud på 58 mio. kr., som er blevet dækket ved et træk på Wonderful Copenhagens egenkapital, besparelser og gennem et engangstilskud fra regionen, som efterfølgende vil blive modregnet
PNY\UKÄUHUZPLYPUNLU>VUKLYM\S*VWLUOHNLUZILZ[`YLSZLOHYZPKLU,\YV]PZPVU]LK[HNL[LUNLUVWYL[UPUNZWSHUMVY
organisationen, som har resulteret i en ny bestyrelse, en række organisatoriske ændringer, herunder et generationsskifte på ledelsesniveau og nye retningslinjer for governance.
<KV]LYKLU[\YPZ[¥RVUVTPZRLLќLR[,\YV]PZPVUOHYNLULYL[PMVY]LU[LZLUY¤RRLWVZP[P]LLќLR[LYPrYLUL
fremover. Bl.a. genbesøg fra publikum fra Eurovision eller turister, der kommer efter anbefaling fra Eurovision-gæster.
Wonderful Copenhagen gennemførte en større publikumsanalyse i forbindelse med Eurovision, baseret på 1.585
gennemførte interviews med tilrejsende gæster.
Af analysen fremgår det, at 82 pct. af de tilrejsende publikummer helt bestemt eller sandsynligvis vil komme tilbage
til København som turister på et senere tidpunkt. Samtidig er de tilrejsende publikummer tilbøjelige til at anbefale
andre at rejse til København. Her svarer 69 pct., at de helt bestemt vil anbefale familie og venner at besøge København.
Hertil kommer den positive branding af hovedstaden i internationale medier ud over eksponeringen til de 195 mio.
tv-seere. I perioden april og maj er der internationalt registreret over 23.500 artikler om Eurovision i København alene i online-medier.
15
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -16 af 18
BESTYRELSE
Wonderful Copenhagens bestyrelse har gennemgået en større fornyelse, der blev afsluttet i marts 2015 med otte
nye medlemmers indtræden.
Wonderful Copenhagens bestyrelse består af:
Formand:
PETER HØJLAND
Udpeget af Wonderful Copenhagens repræsentantskab
Næstformand:
:67/0,/”:;697(5+,9:,5Regionsrådsformand (A), Region Hovedstaden
Udpeget af Region Hovedstaden
MARTIN GEERTSEN, 2. næstformand i regionsrådet (V), Region Hovedstaden
Udpeget af Region Hovedstaden
LARS WEISS, 1. næstformand i Københavns Borgerrepræsentation (A)
Udpeget af Københavns Kommune
JØRGEN GLENTHØJ, Borgmester på Frederiksberg (C)
Udpeget af Frederiksberg Kommune
STEEN CHRISTIANSEN, Borgmester i Albertslund (A)
Udpeget af KKR (Kommunekontaktråd)
/(5:;6-;Borgmester i Gentofte (C)
Udpeget af KKR (Kommunekontaktråd)
;/64(:>63+)@,Administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S
Udpeget af Wonderful Copenhagens repræsentantskab
JENS MATHIESEN, Administrerende direktør i Scandic Hotels Denmark
Udpeget af Wonderful Copenhagens repræsentantskab
2(96305,790,521,3+:,5Tidl. departementschef i Kulturministeriet
Udpeget af Wonderful Copenhagens repræsentantskab
Observatører, udpeget af Wonderful Copenhagens repræsentantskab:
HENRIK BUSCH, Formand for Wonderful Copenhagens repræsentantskab
JENS WITTRUP WILLUMSEN, Bestyrelsesformand i VisitDenmark
16
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -17 af 18
ÅRSREGNSKAB 2014
Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond.
2013
2014
6ќLU[SPNIHZPZÄUHUZPLYPUN
41.055
41.504
Salg af Copenhagen Card
44.545
52.203
Øvrige indtægter
90.816
107.556
Indtægter i alt
176.416
201.263
Projektomkostninger
95.132
114.136
Copenhagen Card-omkostninger
40.620
44.439
Løn- og kapacitetsomkostninger
36.537
46.723
172.289
205.298
Tal i DKK 1.000
Omkostninger i alt
-12.000
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Finansielle indtægter (netto)
Afskrivninger
Resultat
Egenkapital pr 31. december 2014
216
50
3.649
3.473
694
3.473
3.539
-15.919
Wonderful Copenhagens netværk
Finansiering til Wonderful Copenhagens netværk udgjorde i 2014 i alt 11.805 t. kr. fordelt på Cruise Copenhagen
Network, Meetingplace Wonderful Copenhagen, Copenhagen Alliance og Copenhagen Cooking.
7YP]H[ÄUHUZPLYPUNP+22
2013
2014
Cruise Copenhagen Network
3.175
3.279
Meetingplace
4.895
4.986
765
651
Copenhagen Alliance
67,5*VWLUOHNLU
Copenhagen Cooking
:HTSL[WYP]H[UL[]¤YRZÄUHUZPLYPUN
2.875
0
0
2.889
11.710
11.805
17
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 2 - Side -18 af 18
KOLOFON
Ansv. redaktør: Emil Spangenberg
Redaktør: <ɈL/HY[THUU
Art direction og illustration: ;OVTHZ/¥`Y\W*OYPZ[LUZLU
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 Copenhagen K
Tlf.: 3325 7400
18
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015
Punkt nr. 10 - Formandsmeddelelser
Bilag 3 - Side -1 af 1
ESS OG MAX IV: FORSKNING PÅ TVÆRS AF ØRESUND
Program for studietur til Lund den 23. september 2015
Deltagere: Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland
12.30
Afgang fra Tivoli, H.C. Andersens Boulevard (ved det tidligere
voksmuseum/Industriens Hus)
MAX IV og ESS – Introduktion til forskningsanlæggene og deres betydning for
den regionale udvikling i Greater Copenhagen
ESS-ansvarlig i Region Hovedstaden, Jakob Øster
Ca.13.30
Ankomst ESS
13.45-14.30 ESS og dets anvendelsesmuligheder
Kommunikationschef i ESS, Roger Ericsson, og seniorrådgiver i ESS og tidligere
regionrådsformand i Region Skåne, Pia Kinhult
14.30
Med bus til MAX IV
15.00-15.45 MAX IV og dets anvendelsesmuligheder
Kommunikationschef Tutti Johansson Falk og forskningsdirektør Jesper Andersen
15.45-16.30 Guidet tur på anlægget
16.30
Afgang til København
17.45
Fælles middag på Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby
20.15
Afslutning
Forplejning



Sandwich og drikkevarer i bussen på vej til Lund
Kaffe og kage ved ankomst til ESS, drikkevarer på vej hjem til København
Middag på Hotel- og Restaurantskolen, hvor deltagerne bliver inddraget i den sidste
tilberedning af maden
Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 24-08-2015