velkommen til sønderager 2016 - Velkommen til H/F Sønderager

Transcription

velkommen til sønderager 2016 - Velkommen til H/F Sønderager
 VELKOMMEN TIL SØNDERAGER 2016 
Kolonien fra 1986 er den nyeste af Hernings 7 kolonihaver og har 68 haver, alle på 312 m2.
Have, hæk og halv vejbane skal holdes i orden. Jorden lejes af Herning kommune og der er
kontrakt til år 2032. Der må gerne overnattes om sommeren. Vi er med i Kolonihaveforbundet,
der havde 100 års jubilæum i 2008. Forbundet udgiver ”Havebladet” 5 gange årlig.
Kolonihaveforbundet for Danmarks hjemmeside: www.kolonihave.dk
Vestjyllandkredsen er fælles for Herning/Ikast/Holstebro. Hjemmeside: www.vestjyllandkreds.dk
Haveforeningen Sønderagers hjemmeside: www.hfsoenderager.dk
Bestyrelsen er på 5 personer og generalforsamlingen afholdes i marts. Indbydelser udsendes.
Flaghejsning holdes i april med kaffe og rundstykker.
Flagstrygning, hvor flaget tages ned for sidste gang i sæsonen afholdes først i oktober.
Container til al komposterbar haveaffald d. 7.-8. maj, 2.-3. juli og igen i oktober måned.
Haveleje betales 15. jan. og 15. juli. Rykkergebyr ved manglende betaling er 50 kr.
Vandforbrug betales sammen med havelejen i januar. Måleren aflæses af bestyrelsen i oktober.
Hold selv øje med forbruget, og husk at lukke stophanen, når du forlader haven.
De store blå målere tåler ikke frost og skal afmonteres inden vinter. Ny måler koster 250 kr.
Sand ligger ved Lærkereden 7 og koster 10 kr. pr. trillebør. Betales til bestyrelsen. Pælespade,
pælebor og tromle kan lånes ved henvendelse til bestyrelsen. Toiletbygningen fra 2001 bliver
holdt ren med frivillig hjælp. Det store flag bliver hejst af frivillige på alle søn- og helligdage i
sæsonen. Petanquebanen må gerne bruges. Der er point-tavler og kugler i skabet på toilettet.
Foreningen har albums fra kolonihavens start i 1986 og til i dag. Fotobøgerne er med ved
generalforsamling, flaghejsning, fester m.m. Legepladsen har foreningen overtaget sidste år.
Ved bygning af kolonihavehus skal bestyrelsen godkende tegning med mål og afstand til skel inden
opførelse. Det gælder også for tilbygninger, redskabsrum og overdækkede terrasser.
Ved salg af havehus skal formanden kontaktes, da de, der er på foreningens venteliste, skal have
buddet først.
Husk, at melde ændring af adresse, telefon og e-mail til bestyrelsen.
Der holdes havevandring 2 gange årlig. Der er havevandring i juni i Herning og i juli i Holstebro.
Kredsens efterårsfest holdes lørdag d. 8. okt. I Sønderager er der 2 forbundspræmier samt
”Havens Præmie” for velholdt have.
Mange meddelelser kommer på opslagstavlen, så hold øje med den. Der er en opslagstavle på
toilettet, hvor der bl. a. er sedler, hvor man kan skrive sig på til flaghejsning og toiletrengøring.
Venlig hilsen bestyrelsen Sønderager Kolonihaveforening