3chiA - Favrskov Gymnasium
Transcription
3chiA - Favrskov Gymnasium
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2013 - maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse stx Fag og niveau Historie – A niveau Lærer(e) Svend Møller Hold 3c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Folkedrab Titel 2 Danmarks tilblivelse og Danmarks historie i overblik frem til 1914 Titel 3 Danmark i krig (ca. 1814 til i dag) Titel 4 Antikkens samfund og Europa i middelalderen Titel 5 Danmarks modernisering 1848-1914, velfærdsstaten og Danmarks europæiske integration Titel 6 Nye verdensbilleder – renæssancen, reformationen og opdagelserne Titel 7 Industrialisering og Englands globale dominans. Imperialismen Titel 8 Kold krig og murens fald Titel 9 Mellemøsten og Globalisering – tiden efter 1989 Side 1 af 11 Titel 1 Indhold Folkedrab 1.g introforløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) Politiken. Mandag 27. januar 2003: ”Folkedrab – og international ansvarlighed” (”Folkedrabsavisen”): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) ”Folkedrabsavisen”: ”Den lige vej til Auschwitz”, s 4. ”Had gav ikke stemmer”, s 4, ”Fra lærebogen”, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: ”Wannsee-protokollen”. www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. „Øjenvidneberetninger om massegasninger” Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof) http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN’s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen. Case: Armenioen 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994: http://folkdrab.dk: Artiklerne: „Før folkemordet“. ”Folkemordet”. ”Efter folkemordet”. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter 1948. (Kernestof) Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien (fakta) Poul Nyrup Rasmussens tale i TV-avisen om nødvendigheden af, at Danmark må tage sin del af ansvaret Kluge: ”Et kort ophold”. Danske FN-tropper i Bosnien 1997-98. ”Folkedrabsavisen”. ”Massakren i Srebenica”, s 14. 5) Konsekvens af Holocaust 2: Kan man sammenligne jødeforfølgelserne under 2.verdenskrig med israelernes behandling af palæstinenserne i dag ? (Supplerende stof) Faktalink: Israel-Palæstina-konflikten og de palæstinensiske modtandsgrupper. Bryld og Haue: ”Hanan Ashrawi om Intifadaen, 1995” Politiken 1.2.02: ”Fra frelser til dødsengel” Information 5.2.04: ”En ny grædemur deler Jerusalem” Jyllandsposten 24.08. 02: ”Hegn mod terror” 6) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? (Supplerende stof) Uddrag af Orla Borg: ”Multi-Danmark” (JP. 30.08. 1999) ”Lovgivningen af 1736” i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s. 41-43 (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 7) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab – og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur. (Supplerende stof) Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog (http://www.folkedrab.dk/undervisning/undervisningsideer/ historieafsnittet Side 2 af 11 s.4-10 Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s. 6-23 Den lille hornblæser og Frihedsstøtten.: www.hampenbanko.dk/ billeder_fra_2005_i_hampen.htm, www.1jma.dk/articles/ 1jmafredericia.htm, www.laer-it.dk/fag/ his/eks/museer/museer.htm, http://www.frihedsstoetten.dk/, http://www.vejpark.kk.dk/monumenter/index.asp?mode=detalje&id=24&pane=3 Mahnmal i Berlin: www.berlin-tourist-information.de/bilder/sehenswuerdigkeiten, http://www.theworldisnotenough.de/index.php?/archives/9-.html, http://www.berlin.citymap.de/city/db/070103050900.html, http://www.n24.de/phpbin/scripts/cgalerie/cgalerie.php?gal=n24_nachrichten_de_050512_mahnmal_besucher&bild=4&skin=510, http://www.hagalil.com/archiv/2005/05/mahnmal.htm, 8) Evaluering af forløbet. Kærnestof: Menneskerettigheder Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Materiale: Undervisningsavisen, www.folkedrab.dk , fakta-link samt andre relevante artikler Omfang 18 blokke Særlige fokuspunkter Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Væsentligste arbejdsformer Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 3 af 11 Titel 2 Danmarks tilblivelse og Danmarkshistorien i overblik frem til 1914 Indhold Kernestof: Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, 2. udg. s. 7-17. J. Bek: Magtens billeder s. 35-50, 70-73. Sup. Stof: Kilder: Widukinds fortælling om Poppos jernbyrd og Harald Blåtands dåb + teksten på Den store Jellingesten http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-8001050/religionsskiftet/ Danmarks store vikingekonge (Svend Tveskæg) JP d. 2.2.2014. Brev fra USA (Hans Madsen Rokjer), Danmark i tusind år. Filmen: ”En kongelig affære” Omfang Særlige fokuspunkter 9 blokke Danmarks tilblivelse: Vikingetogterne – baggrund, forudsætninger og forløb. Kongemagten udvikling og betydning under Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Forklaringen på Danmarks tilblivelse og hvordan Danmark bliver en del af den europæiske kulturkreds. Oplysningstiden og Danmark: Struense National identitet 1776-1914: Danmark. Begrebet Indfødsret fra 1776 & teorier om national identitet. Hvordan søger enevælden (oplyst enevælde) at opbygge en national identitet? Hvordan søger andre grupper i perioden frem til 1849 at anvende begrebet? Hvilken sammenhæng er der mellem demokrati og nationalisme? Hvilken betydning har de slesvigske krige for den nationale identitet? Estrup og provisorier-tiden kampen om magten i Danmark ml. Højre og Venstre. Fædrelandssange og deres betydning. (1.g) Faglige Mål og kompetencer: Fokus på forskellige styreformer, kronologi og overblik. Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund. Reflektere over hvad det er der skaber national identitet. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde Side 4 af 11 Titel 3 Danmark i krig (ca. 1814 til i dag) Indhold Kernestof: Olaf Søndberg: Danmark i krig, Systime 2012, s. 22-39, 44-52, 75-82, 8994, 137-154 Sup. Stof: Kilder: Olaf Søndberg: Danmark i krig, Systime 2012, s 108 kilde 17 Scavenius’ opfattelse af dansk udenrigspolitik. Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke De slesvigske krige med fokus på 1864. Dansk udenrigspolitik under 2. Verdenskrig Samarbejdspolitik og bruddet med Tyskland i sommeren 1943 herunder modstandsbevægelsen og dens betydning. Dansk udenrigspolitik efter 1989. Årsager til og konsekvenser af overgangen til den aktivistiske udenrigspolitik efter 1989. Jf. også om folkedrabet i Bosnien (titel 1) Faglige Mål og kompetencer: Analysere mentalitet i tid og rum. Reflektere over hvad det er der skaber national identitet. Mindekultur. Historiebevidsthed og brug af film og museumsbesøg. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde. Ekskursion til Dybbøl og Sønderborg slot DHO-opgave Side 5 af 11 Titel 4 Antikkens samfund og Europa i middelalderen Indhold Kernestof: Ulrik Grubb m.fl. Overblik s. 13-66 Portal 1 Verden før 1914: Korstogene og islam, s. 62-73. Supplerende stof: Kilder: Herodot om pyramidebyggeriet, Gregor d. 7 (konger og hertuger skal adlyde den hellige kirke, fra Friisberg: Kilder til verdenshistorie), pave Urban d. II’s tale i Clermont 1095. Filmen ”I rosens navn” Omfang 9 blokke Særlige fokuspunkter Samfund i oldtiden: Egypten, Grækenland og Rom. Levevilkår og sociale forskelle. Hvad bandt samfundet sammen? Styreformer og starten til demokratiet. Middelalder i Europa: Middelaldersamfundet og den romersk-katolske kirkes magt og magtkampe med kongen / fyrsten. Mødet mellem islam og kristendommen: Islams ekspansion (jf. Andalusiens historie i Titel 6) og kristendommens modtræk – korstogene. Redegøre for, samt analysere og vurdere indholdet af kilder. Historisk metode. Kompetencer. Undersøge og give eksempler på samspillet mellem natur og samfund. Analysere mentalitet i tid og rum. Stille nye spørgsmål til kilderne og vurdere indholdets hensigt og troværdighed. Brug af ikke-skriftlige kilder som fx kirker. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde Ekskursion til Århus domkirke og Vor Frue Kirke. Elevoplæg. Side 6 af 11 Titel 5 Danmarks modernisering 1848-1914, velfærdsstaten og Danmarks europæiske integration. Indhold Kernestof: Lars Andersen m.fl.: FOKUS bd. 3 Fra verdenskrig til velfærd, s. 48-62, 142150, 163-175. Supplerende stof: Billeder / DVD og arbejde med forskelligt materiale afhængig af valg af tema under overskriften ”Danmarks modernisering ca. 1850-1914”. Kilder: Lars Andersen m.fl.: FOKUS Fra verdenskrig til velfærd, kilde 2 s.64 og kilde 6 s. 69. Europæisk integration Valgplakater til EF-afstemningen og Den franske avis Le Monde´s vurdering af den danske afstemning d. 2. oktober 1972? http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/analyse-af-den-danske-ef-folkeafstemningen-i-le-monde-4-oktober-1972/ Omfang Særlige fokuspunkter 9 blokke Velfærdsstatens rødder og udvikling frem til 1960’erne Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark med fokus på velfærdsstatens rødder i 1890’erne og udvikling i 1930’erne. Etableringen af velfærdsstaten i 1960’erne og dens udvikling frem til i dag. Få viden om Danmarks rolle i den europæiske integration. Historisk metode og kildekritik i forbindelse med kilderne. Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til problemstillingerne Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde. PP-oplæg om udvalgte temaer under overskriften ”Danmarks modernisering ca. 1850-1914”. Side 7 af 11 Titel 6 Nye verdensbilleder - renæssance, reformation og opdagelserne Indhold Kernestof: Ulrik Grubb m.fl. Overblik, s. 68-88, 90-97. Sup. Stof: Columbus’ brev til det spanske kongepar 1493 (Friisberg: Kilder til verdenshistorie 1). Montecuzomas opfattelse af de fremmede. (Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring kilde 2). Portal 1 s. 62-67: Korstogene, islam og Spaniens samling (jf. titel 4). Omfang Særlige fokuspunkter 7 blokke Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas, og verdenshistorien i tiden o.1400-1600 med fokus på renæssancen og reformationen. Opdagelserne og den spanske erobring og kolonisering af Amerika. Den kristne erobring af Andalusien og Spaniens samling som optakt til Opdagelserne (jf. titel 4). Vurdere betydningen af opdagelserne og kulturmødet mellem europæerne og indianerne for Europa / Spanien og for de ny opdagede samfund, økonomisk, politisk, befolkningsmæssigt og mentalitetsmæssig. Kompetencer. Redegøre for, samt analysere og vurdere i forhold til problemstillingerne. Stille nye spørgsmål til emnerne. Opstille historiske problemstillinger og relatere dem til egen samtid. Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til problemstillingerne. Reflektere over individet som historieskabt og historieskabende. Bearbejde forskelligartet historisk materiale metodisk-kritisk. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning kombineret med små paropgaver. Gruppearbejde. Studietur til Malaga og Andalusien Side 8 af 11 Titel 7 Industrialisering, Englands globale dominans og imperialismen Indhold Kernestof: Ulrik Grub m.fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk, s. 104-107, 113119, 124-143. Inge Adriansen m.fl.: FOKUS bd. 2 Fra oplysningstid til imperialisme, s.146160, 170-186. Bryld: Verden før 1914, s. 241-249, 255-259 Sup. Stof: Ditlevsen: Den første industrielle revolution, s. 164-65 (Hobsbawm: 1848: Verdens værksted) Kort over Afrika o. 1900 DVD om Royal Navy, Den industrielle revolution i England og Arven efter Imperiet (om England og Mellemøsten ca. 1914-45) Omfang 7 blokke à 95 min Særlige fokuspunkter Faglige Mål: Den industrielle revolution i England og baggrunden for den. At opnå indsigt i årsagerne til Englands vej mod en supermagtsposition via arbejdet med følgende temaer: Trekanthandel, merkantilisme og handelskompagnier, industrielle revolution i England. Hvordan industrialiseringen breder sig til resten af Europa og USA. Imperialismen – årsager begrundelse og konsekvenser. Hvad var fundamentet for Englands globale magt og hvilke konsekvenser fik Englands magt og de europæiske landes konkurrence og tørst efter kolonier. Kompetencer: At opnå viden om årsagerne til de enorme forskelle i levevilkår mellem Vesten og Asien / Afrika i dag. Via historisk metode at kunne gennemskue imperialisternes argumenter for det ”nødvendige” i at kolonierne skulle styres af de europæiske kolonimagter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde af kortere varighed. Side 9 af 11 Titel 8 Kold Krig og murens fald Indhold Kernestof / baggrundsstof: U.Grubb m.fl.: ”Overblik”, s. 146-167 Portal 2 og Pdf ”Tysklands deling” og ”DDR grundlægges1949”, http://historiskerejser.dk/den-tyske-deling/ Roslyng-Jensen m.fl. ”Overblik – det 20. århundredes hist.”, s.79-83, 141-145 Lars Andersen m.fl.: FOKUS bd. 3 Fra verdenskrig til velfærd, s. 23-32 Sup. Stof: Kilder til Kold Krig, Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Khrustjovs andet brev). Kan DDR reddes? FOKUS bd. 3 s. 44-46 kilde 10. Omfang Særlige fokuspunkter 9 blokke Kold krigs start 1.Verdenskrig og mellemkrigstiden som optakt til 2.Verdenskrig. Krigskonferencerne, herunder forholdet mellem Roosevelt, Stalin og Churchill. Fra multipolaritet til bipolaritet. Store økonomiske problemer i Vesteuropa og kommunistisk pres mod Grækenland og Tyrkiet, hvilket resulterer i en ny amerikansk udenrigspolitik (fra isolationisme til containment / inddæmning). Truman-doktrin, Prag-kup, Berlin-blokade i februar og marts 1948 og dannelsen af Folkedemokratierne i Østeuropa. Konsekvenserne heraf? Cuba-krisen og terrorbalancen. Sovjets triumf med Sputnik og Khrusjtjovs nye trusler med Berlin og det mislykkede topmøde med den nyvalgte præsident Kennedy i Wien 1961. Berlinmuren og motiverne bag Sovjets opstilling af missiler på Cuba. Kennedys reaktion herunder beslutningsprocessen i Det hvide Hus. Cuba-krisens afslutning og betydningen heraf. Østeuropas sammenbrud og årsagerne til / konsekvenserne af murens fald. Fra bipolaritet til unipolaritet og fra oprustning med kernevåben til afspænding. Forklare måder at styre og forme samfund på i Øst og Vest og se konsekvenserne (levevilkår, frihed og demokrati) for borgerne i Vest og Øst. Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til problemstillingerne Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg. Berlin-tur Side 10 af 11 Titel 9 Mellemøsten og Globalisering – tiden efter 1989 Indhold Kernestof: Bryld: Verden efter 1914, s. 311-337 Volmod m.fl.: Verdenshistorie 2, s. 173-196 Ulrik Grub m.fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk, s. 169-178 (baggrundsstof). Sup. Stof: JP. 12.12.2015 ”Alle er enige om …” Kilder: Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattig? (FOKUS bd. 3 s.95-96) DVD: Arven efter Imperiet (om England og Mellemøsten ca. 1914-45) Omfang Særlige fokuspunkter 8 blokke Israels grundlæggelse i 1948 og konflikten mellem Israel og dets nabolande og palæstinenserne frem til 1967. Udgangspunktet var de to aftaler, Balfour-erklæringen fra 1917 og SykesPicot-aftalen fra 1916. Jødernes ret til en stat i Palæstina og FN’s delingsplan. Årsagerne til at Israel vandt seksdageskrigen i 1967. Konflikterne i Mellemøsten ca. 1978 og frem til i dag og islamisk terror. Iran-Irak-krigen og krigen om Kuwait. Al Qaeda og krigene i Afghanistan og Irak, Det arabiske forår og borgerkrigen i Syrien og dens konsekvenser. Mulighederne for fred i Mellemøsten / globalt? Globalisering. Fra bipolaritet til monopolaritet. Globaliseringens forudsætninger og følger både for de rige lande i vesten og for udviklingslandene. Er vi på vej mod en ny økonomisk verdensorden? Kompetencer: Skabe overblik over og forståelse for nutidens hovedproblemer set gennem Vestens briller. Hvilke handlemuligheder har vi i bekæmpelsen af terrorismen både internt og eksternt? Har vestens tankesæt og normer (fx demokrati, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene (Fukuyama) sejret eller kan vi forvente nye sammenstød mellem civilisationerne (Huntington)? Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed. Side 11 af 11