geometrisk tegning
Transcription
geometrisk tegning
GEOMETRISK TEGNING · SIDE 114-133 OM KAPITLET I dette kapitel om geometrisk tegning skal eleverne arbejde med forskellige tegneteknikker og hjælpemidler. De skal gengive og undersøge muligheder og begræns ninger ved både plane og rumlige figurer. 104 ELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE Målet er, at eleverne: PRINTARK • kan anvende nogle grundlæggende tegnemetoder til • A6 Figurkort gengivelse af to- og tredimensionale figurer • kan beskrive og undersøge linjers indbyrdes forhold • A7 Store konstruktioner • E7 Begreber og fagord – Geometrisk tegning og beliggenhed knyttet til polygoner og cirkler • kan anvende forskellige metoder til at fremstille og MATERIALER undersøge to- og tredimensionale figurer - både på •Centicubes papir og ved hjælp af digitale værktøjer •Vinkelmåler • kender til muligheder og begrænsninger i de forskel lige tegneformer til gengivelse af rumlighed. •Passer •Teodolit • Målebånd eller målehjul •Snor FAGLIGE BEGREBER • Flag, atletikspyd eller lign. til markering • Videooptager – fx en mobiltelefon •Karton I kapitlet arbejdes med følgende centrale fagord og •Saks begreber: • Lim og/eller tape • midtpunkt og midtnormal •skitse •vinkelhalveringslinje •topvinkler DIGITALT VÆRKTØJ • Dynamisk geometriprogram •Skærmoptager • ensliggende vinkler •ligedannethed • isometrisk tegning •projektionstegning. FÆLLES MÅL På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. 105 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 114-115 GEOMETRISK TEGNING Geometrisk tegning OPGAVE 2 Herunder er beskrevet og skitseret seks forskellige figurer. LYT OG TEGN Tegn fire af de seks figurer I dette kapitel skal du arbejde med geometrisk Geometrisk tegning handler blandt andet om, at tegning. kunne undersøge og gengive to og tredimen A ved hjælp af passer, lineal og vinkelmåler. sionale objekter fra omverdenen. Du skal i dette B med et digitalt værktøj. Aktivitet for to personer. Materialer: Figurkort (A6), centicubes, isometrisk papir eller et digitalt værktøj med kapitel arbejde med forskellige tegneteknikker og isometrisk tegneflade. hjælpemidler. I en trekant måler siderne 7, 5 og 10 cm. I den første del af kapitlet skal du undersøge og gengive forskellige plane figurer. Du skal lære, hvilke I denne aktivitet skal I bygge figurer af centicubes og tegne figurer, der er bygget af centicubes. I skal tegne isometriske tegninger og arbejds informationer du kan læse ud af de forskellige typer tegninger. Den sidste del af kapitlet har fokus på muligheder og begrænsninger i forbindelse med gengivelse af rumlige figurer. tegninger (også kaldet projektionstegning). Et parallelogram har omkredsen 10 cm, en side med længden 4 cm og en vinkel på 45°. MÅL, FAGORD OG BEGREBER Du skal arbejde med: • • • kan anvende nogle grundlæggende tegne metoder til gengivelse af to og tredimensionale • midtnormal • vinkelhalveringslinje kan beskrive og undersøge linjers indbyrdes • skitse forhold og beliggenhed knyttet til polygoner og • ligedannethed cirkler • topvinkel kan anvende forskellige metoder til at fremstille • ensliggende vinkler og undersøge to og tredimensionale figurer • isometrisk tegning både på papir og ved hjælp af digitale værktøjer • projektionstegning. 3 cm • 3 cm 108° tegnes en arbejdstegning. Hvis det er en 108° arbejdstegning, der er vist, skal der tegnes en isometrisk tegning. 3 cm 4,5 cm 5 cm tegningen og den isometriske tegning inden Tal om: 3,8 cm 161° 3 cm C et digitalt værktøj. D Hvilken tegneteknik synes du gav den mest nøjagtige tegning? E Hvilken tegneteknik kan du bedst lide at bruge? Hvorfor? OPGAVE 3 Tegn to polygoner, A der er kongruente. B der er ligedannede i længdeforholdet 1:3. C der er ligedannede i længdeforholdet 4:1. 60° FACIT Intet fast facit. OPGAVE 3 Intet fast facit. næste opgavekort trækkes. DEL 2 110,5° 5,2 cm A passer, lineal og vinkelmåler. B passer og lineal. OPGAVE 2 Når I har bygget figuren og tegnet den, så skal I sammenligne den byggede figur, arbejds Tegn de tre figurer ved hjælp af Intet fast facit. “Tegneren” skal tegne figuren ud fra tegning, der er vist på opgavekortet, skal der 3 cm 108° FORHÅNDSVIDEN OPGAVE 1 “Beskriveren” beskriver herefter figuren for beskrivelsen. Hvis det er en isometrisk 3 cm 5 cm 60° • 108° skellige tegneformer til gengivelse af rumlighed. OPGAVE 1 “Beskriveren” trækker et opgavekort og “Tegneren”. SKITSE 108° kender til muligheder og begrænsninger i de for 106 Klip figurkortene ud og læg dem på bordet med bagsiden opad. bygger den viste figur. midtpunkt figurer 60° og ”Tegner”. ”Tegneren” må ikke kunne se • Målet er, at du: • DEL 1 Regler: I skal på skift have rollerne “Beskriver” figuren eller opgavekortet. Et kvadrat har omkredsen 16 cm. • AKTIVITET A Var der altid overensstemmelse mellem arbejdstegning, figur og isometrisk tegning? Hvorfor/hvorfor ikke? B Hvorfor kunne det være svært at beskrive figuren? C Hvorfor kunne det være svært at tegne figuren ud fra en beskrivelse? 115 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 116-117 116 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING TEORI Alle opgaver på denne side tegnes ved hjælp af OPGAVE 7 passer, lineal og blyant. A Tegn tre trekanter: KLASSISK GEOMETRI • en retvinklet • en spidsvinklet • en stumpvinklet TEGN VINKELHALVERINGSLINJEN Tegn en vilkårlig vinkel og kald vinkelspidsen A. B Tegn alle højder i hver af de tre trekanter. du skal fremstille tegninger på denne måde, så vil du Tegn en cirkel med centrum i A. Afsæt med C Beskriv, hvad du finder ud af om højdernes oftest få to punkter som udgangspunkt. passeren to punkter (B og C) på vinklens to ben og med samme afstand til A. Sæt passeren i • tegne en linje gennem to givne eller konstruerede punkter. • placering og skæringspunkt. punktet B og tegn en cirkel som vist på tegnin OPGAVE 8 gen. Tegn en ny cirkel med samme radius, men A Tegn en trekant med tre vinkelhalveringslinjer nu med centrum i punktet C. konstruere nye punkter – som skæringspunkt mellem to tegnede linjer – som skæringspunkter mellem to tegnede – som skæringspunkter mellem en tegnet linje og tre midtnormaler. Tegn vinkelhalveringslinjen v, der går gennem A B Tegn trekantens indskrevne cirkel. og skæringspunktet D. C Tegn trekantens omskrevne cirkel. D Hvad bruges henholdsvis vinkelhalveringslinjerne OPGAVE 4 cirkler D B kunne anvende nogle grundlæggende tegnemetoder. dem. Tegn midtpunktet og midtnormalen til OPGAVE 9 linjestykket. B Tegn et linjestykke, der skæres af fire normaler. Afstanden mellem normalerne skal være ens. Herunder kan du se, hvordan forskellige linjer kan Intet fast facit. C De iagttagelser, der forventes beskrevet, er: SKITSE I en retvinklet trekant falder to af højderne sammen Forklar, hvordan du gjorde. tegnes. A C med de to kateter. OPGAVE 5 TEGN MIDTPUNKT OG MIDTNORMAL Tegn figurerne herunder i længdeforholdet 1:2. Tegn et linjestykke AB. Tegn en cirkel med centrum C i punktet A. Vælg en radius, der er større end den A halve afstand mellem A og B. Tegn en cirkelbue, A som vist herunder. Tegn en cirkelbue med centrum TEGN EN HØJDE I EN TREKANT i punktet B og samme radius. Tegn midtpunkt og Tegn en trekant ABC. Vi vil tegne højden fra C. midtnormal som vis på tegningen. En normal n til en Tegn en cirkel med centrum i C og en radius, B B der er så lang, at cirklen skærer linjestykket AB linje l er en linje, der står vinkelret på l. og midtnormalerne til i denne forbindelse? A Afsæt to punkter og tegn linjestykket mellem Vinkel halveringslinje v og en tegnet cirkel. Når du skal tegne figurer, er det vigtigt at kende og OPGAVE 7 A-B I den klassiske græske geometri er det kun tilladt at bruge en passer og en lineal uden længdemål. Når Ud fra disse punkter må du: 117 I en spidsvinklet trekant falder alle højderne inde i (eller dens forlængelse) i to punkter D og E. trekanten. Tegn midtnormalen til linjestykket DE. Denne Midtnormal midtnormal vil være højden fra C. C C C A Beskriv, hvordan mønsteret er tegnet. B Tegn mønsteret. Det er en god idé ikke at tegne A Midtpunkt småt, da du skal arbejde videre med mønsteret. B Højde A D D C Hvordan bliver den røde cirkel opdelt af de sorte OPGAVE 6 E B cirkler? Tegn I en stumpvinklet trekant falder to af højderne uden D Forbind punkterne A, B og C, og beskriv A en ligesidet trekant. B et kvadrat, som har én side tilfælles med den ligesidede trekant fra opgave A. C kvadratets midtpunkt og kald punktet C. D en cirkel med centrum i punktet C, og som netop trekanten. for trekanten. E Hvilke andre figurer kan du danne ud fra punkterne på den røde cirkel og punktet A? F Beskriv, hvordan man kan være sikker på, at alle rører hver af kvadratets sider ét sted. cirkler i mønstret har samme diameter. I alle trekanter skærer højderne hinanden i samme punkt. FACIT Eventuelt også: I en retvinklet trekant er dette skæ ringspunkt den rette vinkels vinkelspids, i en spids vinklet trekant ligger skæringspunktet i trekantens OPGAVE 4 indre, og i en stumpvinklet trekant ligger skærings A-B punktet uden for trekanten. Intet fast facit. Bemærk, at i spørgsmål B er der ingen specifikke krav til normalernes placering ud OPGAVE 8 over, at de tre afstande mellem dem skal være lige A-C store. Denne løsning vil fx være gyldig: Intet fast facit. D Vinkelhalveringslinjernes skæringspunkt er centrum for den indskrevne cirkel. Midtnormalernes skæringspunkt er centrum for den A B omskrevne cirkel. OPGAVE 9 Intet fast facit, men følgende kommentarer til opgave: C Den røde cirkelperiferi bliver inddelt i 6 lige store stykker. Selve cirkelfladen bliver inddelt i 6 kongru ente “blomsterblade” og 6 kongruente “øksehove OPGAVE 5 der”. Figurer ligedannede med de viste men med dobbelt så store sidemål tegnes. A Sidelængden i kvadratet skal være 5 cm. B Sidelængderne i rektanglet skal være 4 cm og 8 cm. C Sidelængden i kvadratet (= diameteren i cirklen) skal være 4 cm. OPGAVE 6 Figuren kommer til at se således ud: C 108 D Trekanten bliver ligesidet. GEOMETRISK TEGNING · SIDE 118-119 118 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING TEORI Opgaver på denne side kan enten løses ved hjælp NAVNGIVNING OG SKITSE værktøj. 119 B Denne firkant tilhører ikke nogen navngiven kategori. OPGAVE 12 af passer, lineal og vinkelmåler eller med et digitalt 1 Siden overfor en vinkel navngives med det NAVNGIVNING Linjer navngives med små bogstaver, fx a og b. tilsvarende lille bogstav. Siden overfor vinkel A 7 cm 133° Siden a kan også betragtes som linjestykket BC. 3 cm Linjestykkets længde kan skrives på denne på b 68° Med små streger kan man markere, at vinkler OPGAVE 10 eller linjestykker er lige store eller lige lange: 62° 3 A Tegn trekant ABC ud fra skitsen. og der bruges store bogstaver, fx DE og FG. 4,5 cm B Hvad måler vinkel A? 50° B D 120° B E 4 cm F 3 G A måde: a || b. Linjestykket DE er parallelt med FG. Det kan skrives på denne måde: DE || FG. 4 115° 3 A SKITSE 4 cm 3 cm C 5 OPGAVE 11 En skitse er en tegning, der gengiver væsentlige 8 cm Tegn figurerne AD. Lav først en skitse. træk ved en figur, men den er ikke målfast. A For firkant DEFG gælder det, at Vinkler og sidelængder kan være angivet på 4 cm 3 cm DE I EF og DE I DG figuren, hvis man kender dem. l 82° C Linjerne a og b er parallelle. Det kan skrives på denne m 4 cm 2 måde: |BC|. Linjestykker navngives efter endepunkterne, K SKITSE 75° 60° kaldes a, osv. Vinkel A kan skrives på denne måde: ∠A. a 6 |EF| = 5 Eksempel: |DG| = 7 I trekant ABC er |ED| = 3 5 cm ∠A = 75° Linjen l står vinkelret på linjen m. Det kan skrives på denne måde: l I m. B For firkant HIJK gælder det, at b = 5 cm 7 8 |HJ| = 7 a b 6 3 cm ∠ I = 140° |HI| = |HK| = 6 SKITSE A 4 cm ∠ H = 60° c = 3 cm C 60° C For firkant LMNO gælder det, at ∠L=∠M=∠N=∠O B B c |LM| = 7 A Tegn hver figur ud fra oplysningerne på skitserne |MN| = 2 – enten på papir eller med et digitalt værktøj. Tegning flere løsninger. Forklar, hvorfor/hvorfor ikke. PQ || RS navne. Det vil sige, at en trekant med vinkel C Der er én af figurerne, der ikke kan tegnes. PQ I QR spidserne A, B og C kaldes trekant ABC. Det kan også skrives som B Vurder efter hver tegning om der findes én eller D For firkant PQRS gælder det, at En trekant navngives efter vinkelspidsernes A ABC. Forklar, hvorfor figuren ikke kan tegnes. |PQ| = 3 C |QR| = 2,5 |RS| = 10 J 7 FACIT H OPGAVE 10 140° I 60° 6 C Firkanten er et rektangel med siderne 2 og 7. A Tegning (målfast): O B N 2 L A B Da trekanten er ligebenet, er ∠A = ∠C. De har derfor begge gradmålet (180° − 82°) : 2 = 49°. OPGAVE 11 S A Firkanten er et trapez med højden 3 M 7 C D Firkanten herunder er et trapez med højden 2,5 og de parallelle sider 3 og 10. 10 R og de parallelle sider 5 og 7. 2,5 G P F 7 5 D 110 3 E 3 Q Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Netop én løsning, da to trekanter, der har to vinkler og den mellem liggende side parvis lige Øverste vinkel er 47° (180° − 133°). Netop én løsning, da to trekanter, der har to vinkler og den mellem liggende side parvis lige store, er kongruente. Der er løsninger, idet summen af de tre vinkler er 180°. Der er uendeligt mange løsninger, nemlig alle de trekanter som er ens vinklede med den givne. Netop én løsning. Figur 5 Figur 6 Figur 7 Figur 8 Ingen løsning. I en trekant skal summen af længderne af de to korteste sider være stør re end den sidste side. Det er ikke tilfældet her. Netop én løsning – en retvinklet trekant med kateterne 3 og 4 og hypotenusen 5. Uendeligt mange løsninger, nemlig enhver ligebenet trekant med grundlinjen 4 cm. Uendeligt mange løsninger. store, er kongruente. 111 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 120-121 120 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING Du kan evt. bruge et digitalt værktøj til opgaverne på AKTIVITET denne side. 121 B Flere muligheder. For eksempel deler midtpunkt OPGAVE 15 stransversalerne trekanten i fire kongruente trekan Du skal i denne opgave undersøge forhold omkring vinkelhalveringslinjer. TEGN STORT Aktivitet for fire til seks personer. OPGAVE 13 A Prøv alle i gruppen at afsætte forskellige Materialer: Store konstruktioner (A7), teodolit, vinkler ved at målebånd eller målehjul, snor, flag eller fx spyd 1. placere teodolitten lige over vinkel A. fra atletik og telefon eller lignende med 2. Sigt først mod punktet B og aflæs retnin Aktiviteten skal foregå udendørs på et stort gen, og derefter mod punktet C og aflæs græsareal. retningen. 3. I finder størrelsen af vinkel A ved at finde I har tidligere lavet geometriske tegninger af forskel lige figurer på papir eller med et digitalt værktøj. Når der fx skal anlægges nye boligområder, opføres forskellen mellem de to aflæste retninger. B Afsæt tre punkter, så de danner en trekant. vigtigt, at der er lavet nogle nøjagtige opmålinger af områderne. Målingerne bygger på nogle af de samme geometriske konstruktioner, som I har arbej det med. Det er ofte en kort og landmålingstekniker, der foretager de relevante målinger. I denne aktivitet skal I arbejde med store geometriske opmålinger og konstruktioner. B Tegn vinkelhalveringslinjen for vinklen A. C Afsæt et punkt på vinkelhalveringslinjen og mål A Lav en skitse, hvor du viser, hvordan de tre jægere kan dele skoven, så de får et lige stort areal hver. B En fjerde jæger vil gerne være med i jagten. Vis med en skitse, hvordan de fire jægere kan dele området i fire lige store arealer. to ben. vinklens to ben ved at afsætte tre andre punkter på vinkelhalveringslinjen. også være udgangspunkt for en deling af trekanten E Formuler en regel ud fra det du har fundet ud af i opgave C og D. vinkelhalveringslinjer. DEL 2 i fire trekanter med samme areal (samme grundlinje OPGAVE 16 I denne del skal I først markere store figurer ud Anders og Brian dykker efter ringe i Brians pool. fra de oplysninger, som I får fra de viste skitser De har hver et punkt, de dykker fra – punkt A og B. herunder og på på arket Store konstruktioner Anders har bestemt, at de skal dykke efter ringe i det (A7). Derefter skal I måle de manglende vinkler område, der er nærmest dem selv. og sidestykker. Tegningen herunder viser, hvor i poolen Anders (A) og højde): og Brian (B) er placeret. Inden I begynder at afsætte punkterne, skal I DEL 1 beskrive, hvordan I vil løse opgaven. Optag jeres Til at konstruere figurerne skal I bruge en teodolit. beskrivelse på en telefon eller tablet. Optag En teodolit er et instrument, man kan bruge til at mindst en af jeres konstruktioner på video, så I måle og afsætte vinkler både horisontalt og vertikalt. kan forklare for de andre grupper, hvordan I løste På billedet herunder kan I se, hvordan I bruger en opgaven. teodolit til at bestemme størrelsen af vinklen mellem ter. Men en trekantside delt i fire lige store dele kan den korteste afstand mellem punktet og vinklens D Undersøg afstanden fra vinkelhalveringslinjen til F Undersøg, om reglen gælder for alle vinklers Mål vinklerne i trekanten. et nyt byggeri eller anlægges nye veje, så er det A Tegn en vinkel på 80°. Navngiv vinkelspidsen A. Tre jægere skal deles om jagten i en trekantet skov. De skal hver have en af trekantens sider som grænse. Det er vigtigt, at pladen er vandret. videooptager. A C B de to sigtelinjer fra A til B og fra A til C. OPGAVE 14 Asger har bier og vil gerne sælge sin honning ved C SKITSE B vejen. Skiltet med priser på honningen vil han lave A 85° A som en regulær sekskant, inspireret af biernes celler 65° 10 m B 6m 8m B A på vokstavlerne i stadet. Asger vil save skiltet ud af en træplade. Han laver to modeller, en lille og en stor. 55° A Giv et bud på, hvordan Asger i praksis skal C A C B 7m gøre for at kunne tegne regulære sekskanter på træpladen, inden han skærer den ud. B Giv et bud på mål til de to ligedannede sekskanter. 11 m C Tegn begge sekskanter i et passende længde C forhold. D Asger har maling nok til, at han kan male det 130° A 11 m B lille skilt to gange. Men han overvejer, om han i stedet for skal male det store skilt én gang. Er der maling nok til det? Begrund dig svar. A Lav en skitse, der viser, i hvilket område Anders og Brian må lede efter ringe. B Carl vil også gerne være med til at dykke efter ringe. Drengene har 21 ringe, som de kaster ud i poolen. Efterprøv forskellige muligheder for at placere punkterne A (Anders), B (Brian) og C (Carl). Vis med skitser for hver placering, hvordan du vil dele poolen op, så hver af drengene får et område at dykke på. C Gør rede for, hvorfor du har valgt netop disse inddelinger af poolen. FACIT OPGAVE 13 A Linjestykker fra medianernes skæringspunkt til vinkelspidserne vil dele trekanten i tre lige store deltrekanter, der alle har én af den oprindelige trekants sider som den ene side. OPGAVE 14 A-D Intet fast facit. OPGAVE 15 A-F Undersøgelse af vinkelhalveringslinjer. Den ønskede konklusion er: En vinkels halveringslinje består af de punkter, der har samme vinkelrette afstand til vinklens ben. OPGAVE 16 A Poolen skal deles af midtnormalen for linjestykket AB. B Intet fast facit. C Intet fast facit. 112 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 122-123 122 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING A Forklar, hvorfor OPGAVE 19 TEORI LIGEDANNEDE TREKANTER B Gentag opgave A med to andre parallelle linjer, TOPVINKLER To trekanter, der er ensvinklede, er også ligedannede. og mål igen de ensliggende vinkler. OPGAVE 22 Hvad opdager du? Erik og Johan vil bygge en svævebane over en å. C Tegn to linjer, der ikke er parallelle og en tredje, I ensvinklede trekanter er der altid samme forhold D Gentag opgave C med to andre linjer, der ikke er parallelle, og mål igen de ensliggende vinkler. B Hvad opdager du? På tegningen kan du se to linjer, der skærer Skriv en regel for, hvad der ser ud til at gælde om E ensliggende vinkler ved parallelle linjer, der skæres af en tredje. Topvinkler er lige store. F ensliggende vinkler ved ikkeparallelle linjer, der F A Træstamme 1 Eriks skitse ensliggende vinkler lige store. x parallelle. m A A Hvilke to trekanter 9m B er ligedannede? De to linjer l og m skæres af en tredje linje n. ∠ A = ∠ D og ∠ B = ∠ E og ∠ C = ∠ F, og De par af vinkler, der fx har l og m som højre ben |AB| |BC| |AC| = = |DE| |EF| |DF| og n som venstre ben kaldes ensliggende. C Træstamme 2 Forklar hvorfor. F Når ikke-parallelle linjer skæres af en tredje linje, er 3m D 2m E B Beregn længden af de ensliggende vinkler ikke lige store. linjestykket AB. På figuren er de røde vinkler ensliggende. A Træstamme 1 Johans skitse OPGAVE 18 OPGAVE 17 De to figurer er ligedannede. Skriv de manglende Linjerne l og m er parallelle. vinkelstørrelser og sidelængder på hver figur. A Hvilke par af vinkler er ensliggende? 16 cm B 6 33,7° SKITSE 7,2 3 cm E B Hvilke af vinklerne er lige store? A SKITSE n e f g h 6m m E C 16 cm Bemærk, at disse to sætninger tilsammen indeholder den modsatte sætning til E: 10 m D E A Forklar, hvordan du kan bruge din viden om ligedannede trekanter til at finde afstanden 4,88 7 C Træstamme 2 ADE. SKITSE 23 cm SKITSE 3 ABC og Siderne DE og BC er parallelle. A 5m B På skitsen er vist to trekanter: l 6 104° x OPGAVE 21 a b c d B C 12 cm D Beskriv, hvorfor. 3 4 Intet fast facit. E Når parallelle linjer skæres af en tredje linje, er de skæres af en tredje. På skitsen herunder er linjestykkerne AB og CD l DEF, det vil sige, at nogle målinger, som de skriver på skitserne. OPGAVE 20 n D A-D ENSLIGGENDE VINKLER E ABC er ensvinklet med De kan ikke komme til at måle afstanden mellem de OPGAVE 19 to træer på grund af åen. Erik og Johan laver hver deres skitse, og de foretager hinanden, så der dannes fire vinkler, hvis ben ligger i forlængelse af hinanden. De to vinkler, der ligger overfor hinanden, kaldes topvinkler. C Svævebanen skal spændes ud mellem to træer. Men hvad er afstanden? der skærer dem. Mål de ensliggende vinkler. mellem de ensliggende sider. A 123 ADE er ensvinklede. C Beregn længden af linjestykket AC. skærer dem. Mål de ensliggende vinkler. For ensvinklede trekanter gælder: SKITSE ABC og B Hvad er længdeforholdet mellem de to trekanter? A Tegn to parallelle linjer, og en tredje linje der LIGEDANNEDE TREKANTER, TOPVINKLER OG ENSLIGGENDE VINKLER D 96° 22,5 cm mellem de to træer fra målene på skitserne. B Beregn afstanden mellem de to træer ud fra både Eriks og Johans skitse. B 5 Når linjer skæres af en tredje linje således, at de ensliggende vinkler er lige store, så er de to linjer parallelle. FACIT Denne påstand (som er en sætning i faglig forstand) kan evt. diskuteres med klassen. OPGAVE 17 De manglende mål er skrevet på figurerne herunder. OPGAVE 20 ATrekant ABE og trekant DCE er ligedannede. 33,7° Forklaring: B og C er begge rette. E i de to trekanter er topvinkler og dermed lige store. Så er SKITSE også A = D (vinkelsum). Altså er de to trekanter 3,6 56,3° ensvinklede og dermed ligedannede. 56,3° B|AB| = 64 cm. OPGAVE 21 A A er fælles i de to trekanter, E og C er (ligesom D og B) ensliggende vinkler ved parallelle linjer. 70° 70° 96° 104° 3,5 16 22,5 C |AC| = ABC og ADE er ≈ 0,712. Længdeforholdet mellem 45 32 ABC er 45 32 ≈ 1,4. ∙ 23 ≈ 32,34 cm. A-B c og g b og f d og h Bemærk, at sætningen om, at ensliggende vinkler ved parallelle linjer er lige store, først afsløres for ment her. Følgende vinkler er lige store: a, d, e og h b, c, f og g. ABC er ensvinklede (og dermed Johans skitse. ABC og ADE er ensvinklede og dermed ligedan nede. Johan kan derfor opstille ligningen eleverne i opgave 19. Argumentationen kan i denne men man må også acceptere måling som et argu EDC og Afstanden x (= |AB|) er da lig med 3 · 2 = 6 m. store. opgave basere sig på, at topvinkler er lige store, Eriks skitse. ligedannede) i længdeforholdet 9:3 = 3. B Elevernes argumentation for hvilke vinkler der er lige 114 32 45 OPGAVE 22 A Disse vinkelpar er ensliggende: = ADE og OPGAVE 18 a og e B Længdeforholdet mellem 2,44 2,5 Altså er trekanterne ensvinklede. |AD| |DE| |AB| |BC| Af denne ligning kan x bestemmes til x = 6. Den = ⇔ x 5 = x+6 10 søgte afstand er derfor 6 m. GEOMETRISK TEGNING · SIDE 124-125 124 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING TEORI DEN LIGESIDEDE TREKANT PROJEKTIONSTEGNING OG ISOMETRISK TEGNING Undersøgelse for to personer. D Undersøg, om sammenhængene gør sig Materialer: Et digitalt værktøj. Isometri betyder “samme mål”. En isometrisk gøre trekanten større og mindre. sammenhænge ved punkter og linjer i den ligesidede tegning et en tegning, hvor nogle længdemål på tegningen svarer til længdemål i virkelig DEL 3 trekant. I en ligesidet trekant er alle vinkler inde heden. Undersøg længderne af de tre vinkelrette linje i trekanten lige store nemlig 60°, og alle sider har stykker fra et tilfældigt punkt i den ligesidede samme længde. PROJEKTIONSTEGNING trekant og ud til trekantens sider. 60° En projektionstegning kaldes også en A Tegn en ligesidet trekant ABC. arbejdstegning. Det er en tegning, som typisk B Afsæt et punkt P tilfældigt inde i trekanten. er beregnet til fx at bygge en genstand efter. C Tegn fra punktet P normaler på alle trekantens sider. 60° |EP|, |FP| og |GP|. A Tegn en ligesidet trekant ABC. højde. Hvad opdager du? • vinkelhalveringslinjer. medianer. • midtnormaler. forholdet 1:1. isometriske tegning. E Hvilke afstande er ens, og hvilke er forskellige? H Sammenlign summen af linjestykkerne |EP|, |FP| og |GP| med længden af trekantens forholdet 1:1. C Lav en isometrisk tegning af figuren i længde svarende mål på projektionstegningen og den længden af den. højder. B Lav en projektionstegning af figuren i længde på figuren, og sammenlign dem med de til G Tegn en af højderne i trekanten, og find B Find skæringspunkterne mellem trekantens A Byg den viste figur i centicubes. D Mål højden, bredden, længden og diagonalerne du? trekant. • forholdet af siderne på den tegnede genstand er den samme som i virkeligheden. F Flyt punktet P rundt i trekanten, hvad opdager Undersøg skæringspunkter i den ligesidede • forfra og fra siden. Længderne eller længde E Find summen af længden af de tre linjestykker DEL 1 En projektionstegning vil ofte være en tegning, der viser en genstand set fra tre sider: oppefra, D Kald skæringspunkterne for E, F og G. 60° C Isometrisk tegning i længdeforholdet 1:1. ISOMETRISK TEGNING gældende for alle ligesidede trekanter ved at I skal med et digitalt værktøj undersøge forskellige 125 OPGAVE 23 UNDERSØGELSE OPGAVE 24 Tal med din makker om, hvilken type tegning eller tegninger, I ville bruge, hvis I skulle lave C C Hvad opdager du? A en salgsannonce for et hus. D Undersøg, ved at gøre trekanten større eller B en samlevejledning for en kommode. mindre, om dette ser ud til at gælde for alle C en reklame for et sofabord. ligesidede trekanter. D en tegning med specifikationer på en cylinder h E Tegn en trekant DEF, der ikke er ligesidet. E F Gentag punkt B. Forfra formet silo. Fra siden F G Hvad opdager du? P DEL 2 Undersøg sammenhænge mellem den indskrevne og omskrevne cirkel i den ligesidet trekant. A Tegn en ligesidet trekant ABC. A B Tegn den indskrevne og omskrevne cirkel G B Oppefra i trekanten. C Hvilke sammenhænge er der mellem den omskrevne og indskrevne cirkel i trekanten? Se fx på centrum for de to cirkler og forholdet mellem arealet af de to cirkler. D E Elevaktivitet. F Kun afstande målt langs de tre isometriske tegneret FACIT ninger er ens på tegningen og i virkeligheden. OPGAVE 24 OPGAVE 23 A-C A Elevbygget figur. B Bemærk: Når man skal tegne en genstand Forfra, Oppefra og Fra siden vil der være en vis valgfrihed fx med hensyn til, hvad man kalder “Forfra”, og Oppefra Forfra Fra siden Projektionstegning i længdeforholdet 1:1. Forfra Oppefra Fra siden 116 Intet fast facit. GEOMETRISK TEGNING · SIDE 126-127 126 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING OPGAVE 26 A Hvilke oplysninger kan Silja få fra grundplanen? A Lav en projektionstegning og en isometrisk B Hvis et byggefirma skulle bygge huset, hvilke informationer ville de mangle for at kunne bygge tegning af dit bord, din stol eller en anden det hus, Siljas familie har bestilt? genstand. Vælg selv et passende længdeforhold. C Hvilke tegninger har byggefirmaet brug for ud B Forestil dig, at din makker skal bygge din over en grundplan? tegnede genstand i de rigtige længdemål ud fra hver af dine to tegninger. Er der oplysninger om D Hvilken type tegning skal Silja se af huset, for Aktivitet for to personer. DEL 2 Materialer: Et digitalt værktøj, hvor I kan A I skal vælge én af jeres figurer, og lave en tegne i 3D og en skærmoptager. den tegnede genstand, der mangler på de to at hun kan vurdere, om hun synes, at huset er I skal undersøge, hvilke muligheder I har for at pænt? tegne 3D med et digitalt værktøj. Beskriv i givet fald, hvilke oplysninger din makker DEL 1 A Tegn: • A B C videovejledning, der viser, hvordan I har tegnet figuren, samt hvordan programmet kan vise rumfang og overfladearealer. B Find et andet makkerpar og tal i gruppen om de to videovejledninger, I har lavet. I kan fx OPGAVE 29 Er der informationer, der kan forsvinde? OPGAVE 27 100 cm 3D-TEGNINGER tegninger? mangler. 127 AKTIVITET en kugle • en kube • en pyramide • en sammensat figur. B Undersøg, hvordan I kan finde overfladeareal tale om: • Har I løst opgaverne på samme måde? • Findes der i geometriprogrammet en lettere måde at løse opgaven på? • Var det let at anvende geometriprogram met? og rumfang af de figurer, I har tegnet. OPGAVE 30 Løs opgaverne på denne side sammen med din makker. I skal bruge et digitalt værktøj, hvor I kan tegne i 3D. Du og din makker skal: A Tegn en 3Dtegning af samme genstand, A Undersøge for hver figur, hvor mange forskellige A Tegn en isometrisk tegning og en projektions figurer I kan bygge, som passer til tegningen. tegning af legehuset i et længdeforhold, du selv B Lav en isometrisk tegning af en centicubefigur, bestemmer. der kun er én figur til. som I tegnede i opgave 26. Tegn genstanden i samme længdemål. B Tegn en 3Dtegning af legehuset fra opgave 27. I skal bruge samme længdemål. C Lav en isometrisk tegning af en centicubefigur, OPGAVE 28 Siljas familie har besluttet, at de vil bygge et nyt hus. der kan være mange figurer, der passer til. Arkitekten har tegnet denne grundplan over familiens OPGAVE 31 Løs denne opgave sammen med din makker. kommende hus: A Vælg et lokale, I har adgang til på skolen og Forfra mål længde, bredde, vinkler og højde i lokalet og noter, hvor eventuelle vinduer og døre er placeret. Værelse 13,5 m2 Bad 3,5 m2 B Tegn en skitse af lokalet, og skriv målene på. Køkken/alrum 25,5 m2 Opholdsstue 30 m2 Gang 3 m2 C Tegn en grundplan af lokalet i et passende længdeforhold. D Tegn et lodret tværsnit af lokalet, og skriv mål på. OPGAVE 32 E Tegn en isometrisk tegning af lokalet. A Find sammen med din makker en genstand, F Tegn en 3Dmodel af dit klasselokale i et geometriprogram. Værelse 14,5 m2 Bryggers 10 m2 Bad 6,5 m2 Soveværelse 12,5 m2 G Hvilken type tegning mener I, giver den bedste beskrivelse at lokalet? som I i fællesskab vil tegne en 3Dmodel af. B Tag de nødvendige mål på genstanden. C Tegn genstanden i et 3Dprogram. D Lav en skærmoptagelse, hvor I roterer den tegnede genstand, og forklar, hvordan I har tegnet den. FACIT OPGAVE 26 Intet fast facit. OPGAVE 27 Oppefra A Isometrisk tegning. Fra siden 20 cm B Projektionstegning. Eleven vælger selv længde forhold. Tegningen her er i længdeforholdet 1:50. OPGAVE 28 Intet fast facit. OPGAVE 29 Intet fast facit. OPGAVE 30 3D-tegninger af genstande fra opgave 26 og 27. OPGAVE 31 Intet fast facit. OPGAVE 32 Intet fast facit. 118 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 128-129 128 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING 129 TEMA DESIGN, BESKRIV OG BYG D ES IG EVALUERING N På denne side skal I enten bruge arket Begreber OPGAVE 3 og fagord – Geometrisk tegning (E7) eller jeres egen A Tegn en vilkårlig trekant ABC. begrebsbog. I kan bruge relevante digitale værk B Vis og beskriv, hvordan trekantens indskrevne tøjer. og omskrevne cirkel kan tegnes. OPGAVE 1 OPGAVE 4 I denne evalueringsopgave skal I arbejde to til fire I figuren herunder er ABCD et kvadrat, og CDE elever sammen. er en ligesidet trekant. A Lav ni kort. Skriv ét af følgende fagord eller begreber på hvert kort: midtpunkt, midtnormal, Tema for to til tre personer. DEL 2 Materialer: karton, saks, lim og/eller tape A Byg en model af jeres genstand i et selvvalgt og et digitalt værktøj. I dette tema skal I designe en selvvalgt genstand. længdeforhold. B Byt jeres tegninger fra DEL 1 opgave BE med en anden gruppe, og prøv at bygge Der er mange muligheder, men det kan fx være en stol, et hundehus, en bladholder eller et legehus. Det er vigtigt, at I undervejs i arbejdet med deres genstand ud fra de nævnte tegninger. C Sammenlig jeres modeller. Er de ens? Hvorfor/hvorfor ikke? opgaverne noterer eller optager jeres overvejelser og besvarelser. DEL 1 I skal I jeres gruppe blive enige om, hvad det er, I gerne vil designe. Når I har fundet ud af, hvilken genstand I vil designe, så skal I A lave en kort beskrivelse af, hvordan den skal se ud. B tegne en skitse, hvor længdemål, vinkelstørrelser med videre er angivet. C Vælg på skift et kort, som I kan forklare. Forklar begrebet for de andre i gruppen. Når alle i grup pen har forstået begrebet, så lægges kortet til side. I skiftes til at trække et kort og fortsætter design for resten af klassen. I kan fx lave en kort film, en skærmvideo, en planche, en model eller lign., der viser, hvordan I har tænkt og løst de forskellige delopgaver. Aftal i klassen inden, hvad jeres præsentationer skal indeholde. Det kunne for eksempel være overvejelser over A om jeres projektionstegning viser alle E 10 cm A D Forklar og vis for hinanden, A hvordan I vil tegne figuren i længdeforholdet 1:2 ved hjælp af en passer og en lineal og med et digitalt værktøj. B hvilke af vinklerne der er lige store. C hvordan I, uden at måle på jeres tegning, kan finde størrelsen af vinklerne i trekant CDE, trekant BCE og trekant CEH. OPGAVE 5 være en god ide, at skrive stikord til de enkelte forklaringer undervejs. D Hvis der er begreber, som I ikke kan forklare eller forstå, så hænger I kortene med disse begreber op på tavlen. E Når alle grupper har forklaret de begreber, de kan, så skal begreberne på tavlen forklares for hele klassen. Det kan være en elev eller læreren, der hjælper med at forklare begrebet. informationer om genstandens udseende. længdeforhold genstanden er tegnet i. E tegne en 3D tegning. B Læg kortene på bordet, så I kan se dem. til alle begreber er forklaret og forstået. Det kan DEL 3 I skal som afslutning på temaet præsentere jeres C tegne en projektionstegning. Angiv, hvilket D tegne en isometrisk tegning. VINKE SK IT SE LHALVE RINGSL ISO ME TR ISK TE GN INJE NKT IN G NETHED TPU AN ID M LIGED SKITSE G H F I topvinkel, ensliggende vinkler, isometrisk tegning og projektionstegning. C B vinkelhalveringslinje, skitse, ligedannethed, • Er det nok at gengive den fra tre sider? OPGAVE 2 • Hvilke informationer er evt. forsvundet? For hvert af de ni ord og begreber, du lige har arbej B om jeres isometriske tegning har sider, der det med, skal du ikke er målbare. A vise et eksempel eller en tegning. Beskriv evt. hvilke. B skrive din egen forståelse af begrebet. A Tegn en projektionstegning og en isometrisk tegning af hundehuset i et passende længde forhold. B Hvilke længder på de to tegninger, kan bru ges til at bestemme længder i virkeligheden? FACIT EVALUERING OPGAVE 1 OG OPGAVE 2 Elevaktivitet. Eleverne forklarer betydningen af de be greber, de har lært om. OPGAVE 3 AElevtegning. B Elevbeskrivelse. Det væsentlige er: En trekants indskrevne cirkel har centrum i vinkelhal veringslinjernes skæringspunkt C og den vinkelrette afstand fra C til en trekantside som radius. En trekants omskrevne cirkel har centrum i sidemidt normalernes skæringspunkt C og afstanden fra C til en vinkelspids som radius. OPGAVE 4 A Eleverne forklarer for hinanden. B Alle vinkler i kvadratet er lige store. Alle vinkler i trekanten er lige store. ADE = BCE. CBE = CEB. C CDE: Alle vinkler er 60°. BCE: C = 150°, B = E = 15°. CEH: C = 60°, E = 15°, H = 105°. OPGAVE 5 A Eleverne tegner en projektionstegning og en isome trisk tegning af hundehuset. B Alle længder på projektionstegningen kan bruges. De længder, der på den isometriske tegning er tegnet langs de tre isometriske tegneretninger, kan bruges. 120 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 130-131 130 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING TRÆN 1 · FÆRDIGHEDER 131 TRÆN 2 · FÆRDIGHEDER OPGAVE 4 OPGAVE 1 Trekant AED og trekant BCE er ligebenede. A Tegn trekant GHI. A Tegn trekant ABC med passer og lineal. Linjestykkerne AD og BC er parallelle. g = 6 cm a = 6 cm b = 8 cm h = 8 cm G c = 10 cm ∠ ∠ H = 110° B Tegn trekantens indskrevne cirkel. H B Tegn trekant DEF. 24 B C Tegn trekantens omskrevne cirkel. d = e = 4 cm OPGAVE 2 A Tegninger i længdeforholdet 1:1. OPGAVE 4 OPGAVE 1 C A B C f = 6 cm A OPGAVE 2 OPGAVE 2 D F E A Tegn trekanterne herunder. Trekant ABC: a = 3 cm b = 4 cm c = 5 cm Trekant DEF: d = e = f = 4 cm E D SKITSE I 5 SKITSE J A Trekant ABC og trekant AEF er ligebenede. B Beregn længden af linjestykket AC. OPGAVE 5 A Tegn figuren. A SKITSE B 3 5,6 D C Beregn omkredsen af trekant BCE. 100° OPGAVE 5 8 A Find længden af linjestykket AE. 4 A Hvilke vinkler på tegningen er lige store? Trekant GHI: g = 5 cm h = 7 cm ∠ H = 95° A C 105° B Tegn en figur, der et ligedannet med figuren ovenfor. Tegn en af trekanternes C Angiv længdeforholdet mellem de to figurer. 9 cm B indskrevne cirkel. C omskrevne cirkel. E OPGAVE 3 B De to trekanter er ligedannede. 4 cm 4 cm 6 cm OPGAVE 3 F Linjestykkerne CD og AB er parallelle. C SKITSE C A Hvilke vinkler er ens i de to trekanter? SKITSE C 6 cm D 1,5 cm B Beregn længden AF og længden CF. E 4 cm 7 3 A F 5 OPGAVE 6 B 8 cm A B 5 cm 21 D 15 A Tegn en skitse af figuren. E B Marker på din skitse, hvilke vinkler der har samme størrelse. C Forklar, hvorfor trekant ABE og trekant CDE er ligedannede. A Hvad er længdeforholdet mellem de to trekanter? A Tegn en projektionstegning af hver af de D Find længdeforholdet mellem de to trekanter. A Tegn en projektionstegning af figuren. B Hvad måler siden DF? to figurer. C FACIT 3 cm B D TRÆN 1 FÆRDIGHEDER 4 cm OPGAVE 1 4 cm A Længdeforholdet er her 1:2. Konstruktionsmetoden er antydet. A F 4 cm E G 8 cm 10 cm 7 cm C 6 cm B F 4 cm D 95° H 4 cm 6 cm 5 cm I E B Eleven tegner den indskrevne cirkel i en af trekanter ne. C Eleven tegner den omskrevne cirkel til en af trekan terne. OPGAVE 3 A Længdeforholdet er 1:3. B |DF| = 9. 122 OPGAVE 4 TRÆN 2 A Umiddelbart kan man kun sige, at følgende vinkler er FÆRDIGHEDER lige store (fordi de er topvinkler): A = D, B = E, C = F, (A + B) = (D + E), (B+C) = (E + F) og A G (C + D) = (A + F). Eleverne kan måle på tegningen, og konstatere at de to lodrette linjer er parallelle, og de kan ligeledes 8 cm ved at måle på tegningen konstatere, at trekanten mellem de to linjer er ligebenet. Med den viden, kan 110° eleverne nå frem til, at: • følgende vinkler være lige store (fordi de er H ensliggende vinkler ved parallelle linjer): H = F, G = (A + B), I = B og J = (A + F). I 6 cm B Eleven tegner trekantes indskrevne cirkel. C Eleven tegner trekantens omskrevne cirkel. • H = I (grundvinkler i en ligebenet trekant) og G = VJ (nabovinkler til de to grundvinkler). Eleverne kan måle på tegningen, og konstatere at OPGAVE 2 D A linjerne er parallelle. Opgaven kan danne udgangspunkt for en samtale 5 med klassen om forskellen på matematik i hverda gen og matematik som fag. På tegningen ser det ud C som om, de to linjer er parallelle, og at trekanten er 105° ligebenet. Det vil være tilstrækkeligt til at benytte vor viden om parallelle linjer og ligebenede trekanter i en hverdagssammenhæng. 4 OPGAVE 5 A A er samme vinkel i begge trekanter. 100° Desuden gælder B = E = F = C. B |AF| = 6 cm, |CF| = 3 cm A B 3 A Eleven tegner en figur ligedannet med den fra OPGAVE 6 spørgsmål A. A Projektionstegning: B Eleven angiver længdeforholdet mellem de to figurer. OPGAVE 3 Forfra Oppefra C ASkitse: D B Vinkler med samme størrelse er markeret på skitsen. C Trekanterne er ens vinklede og derfor også ligedannede. Fra siden D Længdeforholdet er 1 3:16 (eller 1:5 3 ). A B 123 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 130-131 (FORTSAT) OOPGAVE 4 A |AE| = 5,6. B |AC| = 22,4. C Omkredsen af BCE er 57,6. OPGAVE 5 AProjektionstegninger: Forfra 124 Oppefra Fra siden GEOMETRISK TEGNING · SIDE 132-133 132 GEOMETRISK TEGNING GEOMETRISK TEGNING TRÆN 1 · PROBLEMLØSNING Jens Erik skal købe et flag til den flagstang, der står På skitsen er vist en cirkel, han kan købe flag. Men han ved ikke hvilket flag, han med to linjer, der C Stanghøjde Flagstørrelse 8 meter 170 x 225 cm 9 meter 189 x 250 cm 10 meter 208 x 275 cm 11 meter 227 x 300 cm 12 meter 245 x 325 cm 13 meter 265 x 350 cm 14 meter 283 x 375 cm 15 meter 300 x 400 cm Hun stiller sig 18 meter fra Himmelskibet. Derfra måler han vinklen op til flagstangens top. Den er 51°. Han måler vinklen 1,5 meter over jorden. trekantens sider over? F Tegn en ny trekant med vinkelspidserne i de tre røde punkter. Den nye trekant er ligedannet med den røde trekant. G Hvor stor en del af cirkelbuen spænder siden i den nye trekant over? den er 77°. Hun måler vinklen 1,45 meter over jorden. A Tegn en skitse, der viser situationen. B Undersøg ud fra Annas mål, om det passer, at Himmelskibet er 80 meter højt. A Tegn en cirkel med to linjer, som skærer cirklen. B Find cirklens centrum ved hjælp af de to linjer. OPGAVE 4 C Forklar, hvordan du fandt centrum. Victor og Lucas er taget på stranden. Ude i vandet kan de se en gummibåd, der er fastgjort til strand OPGAVE 2 Arrangørerne af en musikfestival vil finde et punkt, bredden med et langt reb (x). De diskuterer, hvor hvor det er muligt for deltagerne at mødes. langt rebet er. De to drenge laver nedenstående Mødestedet markeres med en høj flagstang, opmåling. så det tydeligt kan ses fra festivallens tre teltlejre. Arrangørerne er enige om, at mødestedet skal SKITSE ligge lige langt fra de tre teltlejre. A A Tegn en skitse, der viser situationen. SKITSE B Hvor høj er flagstangen? C Hvilket flag skal han skal vælge? Lejr 1 360 m x OPGAVE 4 Her er en tegning af en figur, 600 m der er bygget i centicubes. Lejr 2 M 5m På tegningen kan man se OPGAVE 2 I Anes og Lineas have er der et bed, der har facon som en regulær sekskant. Længden af hver side i 16 centicubes. fire lige store stykker, så de hver kan få et stykke til B Vis på tegningen, hvordan de kan dele bedet op. C D A Hvor langt er rebet? Du kan fx tegne eller bygge med centicubes A Tegn festivalpladsen i et passende længde i din undersøgelse. den. makkers undersøgelse. Fandt I frem til samme antal skjulte centicubes? E Hvis figuren var bygget af 5 x 5 centicubes, E Beregn arealet af det område, de hver har til at stedet (M) ved at bestemme skæringspunktet tegning af en genstand, da der kan være infor mellem trekantens mationer om genstanden, der ikke er til at se på • tre højder. tegningen. • tre vinkelhalveringslinjer. A Tegn en isometrisk tegning af en centicubefigur, • tre midtnormaler. hvor der kan være fem centicubes skjult. C Hvor ville du placere mødestedet? hvor mange centicubes kunne der da gemme sig B Tegn en projektionstegning, der viser din løsning Begrund dit svar. bag den? så jordbær på. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at lave en isometrisk B Undersøg tre forskellige placeringer af møde alle de centicubes, der kan ”gemme” sig bag D Sammenlign din undersøgelse med din D Vis på tegningen, hvordan skal de dele bedet op, OPGAVE 5 forhold. C Tegn en projektionstegning, der viser figuren med med jordbær også. hvis de hver skal have tre lige store stykker. 1m E 8m Lejr 3 sig bag denne figur. C Hvor stort bliver arealet af hvert af de fire bede? Pigerne beslutter, at de gerne vil have et bed hver 540 m centicubes der kan gemme B Undersøg, om dit gæt var rigtigt. blomster og et til grøntsager. A Tegn bedet i et passende længdeforhold. B A Gæt, hvor mange bedet er 2 m. De har fået lov til at dyrke blomster og grøntsager i bedet. Ane og Linea vil dele bedet i denne: Derfra måler hun vinklen op til Himmelskibets top, F tegningen. Jens Erik stiller sig 8,5 meter væk fra flagstangen. C Forklar, hvorfor alle tre cirkler er lige store. om Himmelskibet virkelig er 80 meter højt. D er ikke vist på A Beskriv, hvordan mønsteret er tegnet. D Hvilken type trekant er den røde trekant? i seks lige store stykker. Den mest oplagte er vel Anna er i Tivoli Hun vil gerne undersøge, E skærer cirklen. Cirklens centrum E Hvor stor en del af cirkelbuen spænder en af D Der er mange muligheder for deling af sekskanten OPGAVE 3 i hans have. Han har fundet et sted på nettet, hvor skal købe, da han ikke kender flagstanges højde. B Tegn mønsteret. 133 TRÆN 2 · PROBLEMLØSNING OPGAVE 1 OPGAVE 3 OPGAVE 1 eller løsninger med de skjulte centiubes. FACIT E Jordbærarealet er 3 ≈ 1,7 m2. TRÆN 1 PROBLEMLØSNING OPGAVE 3 AElevskitse. OPGAVE 1 A-C B Flagstangen er 12 m høj. Elevbeskrivelser, -tegning og -forklaringer. X Jens Erik skal vælge flaget med dimensionerne D Trekanten er ligesidet. E Trekanten spænder over 245 × 325 cm. 1 6 af cirkelperiferien (60°). FElevtegning. OPGAVE 4 G Siden i den nye trekant spænder over halvdelen af AElevgæt. cirkelperiferien (180°). B Undersøgelse af gættet. Man kan tegne sig til resultatet på isometrisk papir. OPGAVE 2 På tegningerne herunder angiver den røde ramme A Elevtegning i selvvalgt længdeforhold. bagsiden af figuren med de 16 centicubes. Inden for B Der er mange muligheder for opdeling. Her er en af denne ramme skal de ekstra centicubes tegnes, hvis dem: de skal være skjult af de 16 forreste. De skjulte centicubes er tegnet “lagvis”, således at første tegning er nederste niveau, derefter kommer mellemste og øverste niveau. Nederste niveau C Arealet af hvert af de fire bede er 3 3 2 ≈ 2,6 m2. Her er 6 centicubes 126 Mellemste niveau CProjektionstegning: Forfra Oppefra Her er 5 centicubes Øverste niveau Fra siden Her er 3 centicubes Som det ses, kan der i alt skjules 14 centicubes bag de 16 på forsiden. De kan ikke ses forfra, men fra den anden side ser figurtilføjelsen (de skjulte centicubes) D Intet fast facit. således ud: E Hvis figuren var bygget af 5×5 centicubes, kunne der skjules 30 centicubes. Som man måske kan se, ved at betragte figur tilføjelsen til 4×4-pladen herover, gælder, generelt, at hvis forsiden består af n2 centicubes, vil der kunne skjules 12 + 22 + 32 + … + (n − 1)2 centicubes. Summen af de første n kvadrattal kan udregnes ved udtrykket n · (2n + 1) · (n + 1) 6 . . 127 GEOMETRISK TEGNING · SIDE 132-133 (FORTSAT) TRÆN 2 PROBLEMLØSNING OPGAVE 1 AElevtegning. B Eleven finder cirklens centrum. CElevforklaring. Cirklens centrum er karakteriseret ved at ligge lige langt fra alle punkterne på cirkelperiferien – dvs. det ligger fx lige langt fra C og D. Men de punkter, der ligger lige langt fra C og D, er punkterne på midt normalen for linjestykket CD, så centrum ligger på denne midtnormal. Tilsvarende kan man se, at cen trum må ligge på midtnormalen for linjestykket EF. Cirklens centrum ligger med andre ord på skærings punktet mellem de to midtnormaler. OPGAVE 2 AElevtegning. BElevundersøgelse. C Elevbegrundelse for valg af mødested. Hvis mødestedet, som det forlanges i teksten, skal ligge lige langt fra de tre teltlejre, skal det ligge i centrum for trekantens omskrevne cirkel – dvs. i sidemidtnormalernes skæringspunkt. OPGAVE 3 A Elevtegnet skitse. B Med den usikkerhed, der må ligge i målingerne, må man sige, at det passer, at Himmelskibet er 80 m højt. OPGAVE 4 A Rebet (linjestykket AB) er 40 m langt. OPGAVE 5 AElevtegning. B Elevens projektionstegning. Bemærk: En 3×3-plade med 9 centicubes kan bruges (se opgave 4 i Træn 1-Problemløsning). Den vil netop skjule 12 + 22 = 5 centicubes. 128