Tax Matters

Transcription

Tax Matters

Tax Matters
Quarterly Update
Q4 2015
Godt nytår!
Indhold
Vi har nu taget hul på 2016, og det er dermed også blevet tid til et nyt
nummer af Tax Matters – Quarterly Update – et langt et af slagsen! Set
med skattebrillerne på har det sidste kvartal i 2015 nemlig budt på en del.
Finansloven kom først i mål i ellevte time og ikke uden sværdslag. Det
betød blandt andet, at de bebudede ændringer for fonde, udligningsskatten
på pensioner og affaldsgebyret måtte udskydes til foråret.
Inden årets udgang fik vi vedtaget en nedsættelse af NOx-afgiften, og
registreringsafgiftens højeste sats for personbiler mv. samt en ophævelse
af reklameafgiften. Der blev indført land-for-land-rapportering for store
multinationale koncerner og en udvidelse af tonnageskatteordningen med
en række specialskibe. Endelig blev lov om skattemæssig behandling af
negative renter vedtaget.
De lovforslag, som nåede at se dagens lys, var en fastfrysning af
grundskyld for ejerboliger i 2016 og indførelse af en grøn boligjobordning i
2016 og 2017. Derimod har vi stadig lovforslag om bedre vilkår for
virksomhederne, bedre vilkår for generationsskifte samt mulighed for
skattefrie medarbejderaktier til gode. Samtidig må vi med stor beklagelse
konstatere, at regeringens tidligere løfter om genindførsel af
formueskattekursen ikke indfries.
Selskabsskat – Lovstof …………..…s. 3
Selskabsskat – Domme …………….s. 5
Selskabsskat – Afgørelser ...........s. 9
Personskat …………………………....s. 12
Indirect taxes ………….……………..s. 14
Transfer pricing ……………………..s. 18
Kontakter……………………………….s. 23
I dette nummer har vi kort medtaget en række af de gennemførte
ændringer fra det forgangne kvartal, herunder hele fire nye domme fra
Højesteret, hvor især dommen om fradrag for låneomkostninger har
principiel betydning.
God læselyst!
Peter Rose Bjare
Ansvarshavende redaktør
Partner, Financial Services
Mobil +45 5374 7025
[email protected]
© 2016 KPMG ACOR TAX, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member
firms affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved.
Tax Matters – Quarterly Update Q4 2015
1
SELSKABSSKAT
SELSKABSSKAT
Lovstof
Lovforslag vedrørende ændring af tonnageskatteordningen vedtaget
Den 21. december 2015 vedtog Folketinget lovforslag
(L16 2015/2016) om ændring af tonnageskatteloven og
sømandsbeskatningsloven. Med lovforslaget
gennemføres blandt andet en udvidelse af
tonnageskatteordningen, således at det fremover bliver
muligt at vælge, at en række aktiviteter, der typisk
udføres af specialskibe, skal være omfattet af den
lempelige beskatning efter ordningen (vindmølleskibe,
ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe).
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer som nævnt blandt andet en
ændring af tonnageskatteloven, således at en række
yderligere aktiviteter bliver omfattet heraf. Ændringen
vedrører aktiviteter, der typisk udføres af følgende
specialskibe:
1.
Vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer
2.
Ishåndteringsfartøjer
3.
Vindmøllefartøjer
4.
ASV’er (Accommodation and Support Vessels)
Fælles for de pågældende specialfartøjer er, at en del
af deres aktiviteter i dag er undtaget fra
tonnageskatteordningen. Det gælder desuden, at flere
af specialfartøjerne kan udføre en række forskellige
aktiviteter, hvoraf nogle allerede i dag kan omfattes af
ordningen, mens andre ikke kan.
Lovforslaget indebærer, at rederier, der har indkomst fra
de omhandlede aktiviteter, fremover kan vælge at lade
indkomsten herfra beskatte efter ordningen.
Helt konkret sker udvidelsen ved, at der indsættes en
ny bestemmelse herom i tonnageskattelovens § 8a.
Med forslaget præciseres det, at udvidelsen af
tonnageskatteordningen ikke medfører nogen
ændring i anvendelsesområdet for DIS-ordningen.
Søfolk, som arbejder om bord på skibe med de
aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvides
med, vil således ikke som følge af lovforslaget blive
omfattet af DIS-ordningen.
Det skal særligt fremhæves, at den udvidelse af
tonnageskatteordningen med mobile borerigge, som
blev varslet i forbindelse med finanslovsaftalen for
2016, ikke er en del af det netop vedtagne lovforslag.
Det forventes, at et særskilt lovforslag herom
fremsættes i løbet af foråret 2016.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Forslaget indebærer en ændring af en bestående
statsstøtteordning, og ændringen skal derfor
godkendes af Europa-Kommissionen, inden loven
kan træde i kraft. Som følge heraf fastsættes
ikrafttrædelsestidspunktet af skatteministeren.
Det fremgår samtidig af lovforslaget, at det vil have
virkning fra den 1. januar 2016, når tilladelsen fra EUkommissionen – forventeligt – foreligger.
Loven vil i givet fald få tilbagevirkende kraft, men
ifølge skatteministeriet er dette uproblematisk, idet
ændringerne alene er af begunstigende karakter.
Dette forekommer umiddelbart korrekt, om end det
selvsagt er svært at forudsige alle fremtidige
konsekvenser af et nyt lovforslag.
KONTAKT
Jacob Lie, Partner
Selskabsskat/Financial Services
For de pågældende aktiviteter er det ikke en betingelse
for at være omfattet af tonnageskatteordningen, at der
er tale om rederivirksomhed, eller at aktiviteterne
udøves mellem forskellige destinationer, som disse
begreber er nærmere afgrænset i loven. De øvrige
betingelser, der i dag skal være opfyldt, for at indkomst
kan omfattes af tonnageskatteordningen, vil dog også
gælde for de aktiviteter, som ordningen foreslås udvidet
med. Således vil blandt andet kravet om, at skibene
skal drives strategisk og forretningsmæssigt fra
Danmark, også komme til at gælde for de nævnte skibe.
Mobil +45 5374 7047
[email protected]
Jakob Beier
Manager, Selskabsskat/M&A
Mobil +45 5374 7034
[email protected]
3
SELSKABSSKAT
Lovstof
Lovforslag om negative renter er vedtaget
SKAT udsendte tidligere i år styresignal om den
skattemæssige behandling af negative renter, idet
skattelovgivningen ikke indeholdt regler herom.
Styresignalet fastslår, at negative renter ifølge
statsskatteloven ligestilles med positive renter.
Skatteministeriet har ligeledes haft et lovudkast i høring,
som dels lovfæster indholdet af Styresignalet, men som
også indeholder ændringer i andre dele af
skattelovgivningen vedrørende den skattemæssige
behandling af negative renter, herunder vedrørende
indberetning. Lovudkastet, der er beskrevet nærmere i
Tax Matters Quarterly Update Q3-2015, er nu vedtaget
med enkelte ændringer i forhold til det oprindeligt
udsendte lovudkast, herunder en tilretning af
successionsbestemmelsen i PAL. Den gældende
skatteretlige rentedefinition ændres dog ikke.
Indberetningen af overkursen vil ske i
overensstemmelse med denne periodisering. I de
tilfælde, hvor der ikke er sket indberetning på lånet, fx
ved lån optaget i udlandet, kan låntager ved
indgivelse af sin selvangivelse vælge, at beskatning
af overkursbeløbet skal ske ved låneoptagelsen frem
for periodiseret svarende til negativ rente.
6.
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
vil have fradrag for negative renter ved
opgørelsen af minimumsindkomsten på lige fod
med tab, som instituttet har ved salg af
fordringer.
7.
Skattekontrolloven ændres således, at det klart
fremgår, at pengeinstitutter mv. skal indberette
både positive og negative renter på gæld og
fordringer. For obligationslån med rentegulv på
‘0’ skal overkurs som beskrevet indberettes
fordelt over låneperioden efter nærmere regler.
8.
Rentesatsen for overskydende og skyldig
pensionsafkastskat ændres for bedre at afspejle
pensionsinstitutternes alternative låne- og
placeringsrente. Desuden ændres tidspunktet for
forrentningens påbegyndelse i tilfælde af
ansættelsesændringer med henblik på at ensarte
renteberegningsreglerne.
9.
Det fastslås, at pensionsinstitutternes forrentning
af uudnyttet negativ skat ikke kan blive negativ.
Indhold af det vedtagne lovforslag
1.
Statsskatteloven ændres, så det fremgår at også
negative renter omfattes af den skattemæssige
rentedefinition.
2.
I ligningslovens bestemmelse om
renteperiodisering præciseres, at den omfatter
både renteindtægter og renteudgifter baseret på
såvel positiv som negativ rente.
3.
Det præciseres, at rentelignende betalinger på
ansvarlig kapital mv. inden for den finansielle
sektor også omfatter eventuel negativ rente.
4.
Bestemmelsen om skattepligt henholdsvis
fradragsret for vedhængende renter ved
overdragelse af en rentebærende fordring udvides
til at omfatte såvel overdragelse af fordringer som
gæld, og uanset om renten er positiv eller negativ.
Derudover vil bestemmelsen også omfatte
provisioner mv., som således skal behandles
ligesom vedhængende renter.
5.
10. Successionsbestemmelsen i PAL tilrettes så en
pensionskasse m.v., der foretager en skattefri
omdannelse til et livsforsikringsselskab,
beskattes af genvundne afskrivninger.
De fleste af ændringerne trådte i kraft 1. januar 2016.
Enkelte ændringer, der anses udelukkende at være til
skatteyders fordel, vil dog have tilbagevirkende kraft
for 2015.
For obligationslån udstedt af realkreditinstitutter
mv., hvor der fastsættes et rentegulv på ‘0’, og hvor
lånet udbetales til overkurs, vil overkursbeløbet, i
stedet for at skulle beskattes ved låneoptagelsen,
fordeles over låneperioden, svarende til at
overkursen udgjorde en fast negativ rente på lånet.
KONTAKT
Peter Rose Bjare
Partner, Selskabsskat
Mobil +45 5374 7025
[email protected]
Birgitte Tandrup
Senior Manager, Selskabsskat
Mobil +45 5374 7053
[email protected]
44
SELSKABSSKAT
Dom
Ny dom fra Højesteret vedrørende fradrag for
afskrivninger på et "termination fee"
Den 8. oktober 2015 afsagde Højesteret dom i en sag
vedrørende fradrag for afskrivninger på et "termination
fee". Ved dommen fastslog Højesteret, at Dan-Foam
ApS ikke havde fradrag for afskrivningerne.
I denne sag indgik det danske selskab Dan-Foam ApS
i en større koncern sammen med blandt andet det
svenske selskab Fagerdala World Foams og det
nordamerikanske selskab Tempur World Incorporated.
Transaktioner mellem disse koncernforbundne
selskaber var omfattet af ligningslovens § 2 om
transfer pricing.
I 1991 havde Dan-Foam og Fagerdala World Foams
indgået en distributionsaftale, men 30. september
2000 blev aftalen bragt til ophør, og der blev i den
forbindelse aftalt et "termination fee" på 15 mio. kr.
Tempur World Incorporated var gennem et
holdingselskab blevet medejer af Dan-Foam, og det
fremgik af punkt 1.1 i aftalen af 30. september 2000, at
distributionsaftalen blev bragt til ophør, fordi Tempur
World Incorporated havde oprettet sit eget
distributionsnet. Som følge heraf havde Tempur World
Incorporated ikke længere behov for de distributionsog marketingydelser, som fulgte af aftalen fra 1991.
Det afgørende spørgsmål i sagen var, om Dan-Foam
for indkomstårene 2000, 2002/2003 og 2005/2006
havde fradragsret for afskrivninger på det betalte
"termination fee" på ca. 10,7 mio. kr.
Ved sagens behandling for landsretten havde
landsretten lagt til grund, at distributionsaktiviteterne
efter aftalen af 30. september 2000 blev foretaget af
de samme underdistributører som hidtil, idet
Fagerdala World Foams’ underdistributører blev
overtaget af den nye distributør Tempur World
Incorporated.
For Højesteret var der ikke fremkommet oplysninger,
der godtgjorde andet, ligesom der heller ikke for
Højesteret var fremkommet oplysninger, som belyste,
om der var tale om den samme distributionsydelse og
samme pris før og efter ophøret af aftalen.
På denne baggrund fandt Højesteret det ikke
godtgjort, at betalingen for det førtidige ophør af
distributionsaftalen havde en sådan tilknytning til
Dan-Foams egen indkomsterhvervelse, som må
kræves, for at udgiften kan anses for en
fradragsberettiget driftsomkostning for Dan-Foam i
henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Højesteret tiltrådte derfor, at Dan-Foam ikke havde
fradragsret for afskrivningerne på det betalte
"termination fee".
KONTAKT
Martin Nielsen, Partner
Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7055
[email protected]
Jens Gammelby, Manager
Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7019
[email protected]
55
SELSKABSSKAT
Dom
Ny dom fra Højesteret vedrørende fradrag for
låneomkostninger
Den 19. oktober 2015 afsagde Højesteret dom i en
sag vedrørende fradrag for låneomkostninger. Ved
dommen fastslog Højesteret, at de af Takeda A/S
afholdte omkostninger til to investeringsbanker i
forbindelse med optagelse af et lån ved salg af
virksomhedsobligationer kunne fratrækkes efter
kursgevinstlovens § 26, stk. 4 (i dag § 26, stk. 3).
I denne sag betalte Takeda A/S i 2005 et vederlag på
13 mio. euro til Credit Suisse First Boston (Europe)
Limited og Goldman Sachs International i forbindelse
med optagelse af et lån ved salg af
virksomhedsobligationer for nominelt 400 mio. euro.
Vederlaget udgjorde 3,25% af lånets nominelle værdi.
Af de 13 mio. euro betegnedes de 11 mio. euro i en
honoraraftale af 10. marts 2005 som en
garantiprovision og i en købsaftale af 14. marts 2005
som en "kombineret administrations-, garanti- og
salgsprovision, der skal betales … som vederlag for
aftalen med [bankerne] om, at de hver især skal tegne
og betale for de Udbudte Værdipapirer". De 2 mio.
euro betegnes i begge aftaler som et
incitamentshonorar.
De to investeringsbanker havde også bistået Takeda
med rådgivning om helt eller delvis salg af
virksomheden til Nordic Capital. Der var imidlertid
indgået særskilte aftaler herom, og Takeda betalte i alt
2,5 mio. euro for denne rådgivning. Under sagens
behandling anerkendte Takeda, at der ikke var
fradragsret for beløbet på 2,5 mio. euro, og beløbet
indgik således ikke i Takedas påstand.
Efter den dagældende bestemmelse i
kursgevinstlovens § 26, stk. 4 skulle gevinst eller tab
på gæld opgøres som forskellen mellem gældens
værdi ved optagelsen af gælden og værdien ved
frigørelsen eller indfrielsen. Ifølge forarbejderne til
bestemmelsen kan omkostninger i forbindelse med
erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks.
gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter,
tillægges den faktiske anskaffelsessum, og tilsvarende
kan omkostninger i forbindelse med afståelse og
indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum
henholdsvis indfrielsessummen. Henset til karakteren
af de eksempler på låneomkostninger, som er nævnt i
bestemmelsens forarbejder, skal der som fastslået i
Højesterets dom af 22. december 2011 (UfR
2012.962) være tale om omkostninger, som kan
henføres til selve gældens etablering eller indfrielse,
for at omkostningerne kan fradrages.
På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at det ved
låneoptagelse ikke er afgørende for fradragsretten
efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, om en finansiel
virksomhed har virket som långiver eller som
formidler af lån. Det afgørende er, om de ydelser,
som omkostningen vedrører, kan henføres til selve
gældens etablering eller indfrielse.
Højesteret fandt desuden, at vederlaget på 13 mio.
euro, som Takeda betalte til bankerne for at
gennemføre og garantere for salget af
virksomhedsobligationerne, herunder at udarbejde
et prospekt til potentielle købere af obligationerne,
må anses for et gebyr, en kurtage eller en
stiftelsesprovision som nævnt i forarbejderne til
kursgevinstlovens § 26, stk. 4, eller må sidestilles
hermed.
Endelig fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå,
at der i beløbet på 13 mio. euro indgik vederlag for
ydelser, som ikke kunne henføres til selve gældens
etablering, herunder vederlag for den form for
rådgivning, som efter Højesterets dom af 27. januar
2014 (UfR 2014.1193) ikke giver ret til fradrag efter
kursgevinstlovens § 26, stk. 4.
KONTAKT
Peter Rose Bjare, Partner
Mobil +45 5374 7025
[email protected]
Jesper Buus, Ph.D. Fellow
Mobil +45 5374 7041
[email protected]
66
SELSKABSSKAT
Dom
Ny dom fra Højesteret vedrørende omgørelse
henholdsvis betalingskorrektion
Den 16. november 2015 afsagde Højesteret dom i en
sag vedrørende muligheden for omgørelse efter
skatteforvaltningslovens § 29 henholdsvis
betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Ved
dommen fastslog Højesteret, at betingelserne for
omgørelse ikke var opfyldt, ligesom der ikke var
mulighed for betalingskorrektion.
I denne sag var en speciallæge eneejer af et
speciallægeselskab (X), ligesom han også via sit
holdingselskab var eneejer af privathospitalet Y.
For hvert af indkomstårene 2007-2009 havde Y betalt
honorarer på 2,4 mio. kr. til X for de plastikkirurgiske
ydelser, som speciallægen havde udført på Y. I
samme periode havde X udbetalt 200.000 kr. årligt i
løn til speciallægen.
I en forudgående sag for landsretten var speciallægen
blevet anset for rette indkomstmodtager af de
honorarer, som Y havde betalt til X. Denne del af
dommen var imidlertid ikke anket til Højesteret, hvor
det således var ubestridt, at speciallægen var rette
indkomstmodtager af de årlige honorarer på 2,4 mio.
kr., som klinikken betalte til X, og hvoraf speciallægen
fra X modtog 200.000 kr. årligt. De resterende 2,2 mio.
kr. ansås for skattepligtige tilskud fra speciallægen til
X.
Spørgsmålet for Højesteret var for det første, om X
kunne få tilladelse til omgørelse af
samarbejdskontrakten med Y, således at de beløb,
som selskabet havde modtaget fra klinikken, kunne
tilbageføres med den konsekvens, at beløbene ville
udgå af X’s skattepligtige indkomst. Herudover var
spørgsmålet for det andet, om der subsidiært kunne
ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5,
med den konsekvens, at X kunne undgå
tilskudsbeskatning ved at forpligte sig til at betale
beløbene til speciallægen.
For så vidt angår spørgsmålet om omgørelse fandt
Højesteret det ikke godtgjort, at betalingen af
honorarerne til speciallægeselskabet i stedet for til
speciallægen personligt ikke i overvejende grad havde
været båret af hensyn til at spare eller udskyde
skatter. Betingelsen for omgørelse i
skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, var derfor
ikke opfyldt, og omgørelse kunne således ikke komme
på tale.
For så vidt angår spørgsmålet om
betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5,
bemærkede Højesteret, at Højesteret i sin dom af
2. februar 2012 (UfR 2012.1642) havde fastslået, at
korrektionsadgangen efter ligningslovens § 2, stk.
1, omfatter alle økonomiske elementer og øvrige
vilkår af relevans for beskatningen. Der var dog
ikke med denne dom, eller ved kendelsen af 23.
marts 2012 (TfS 2012,305), taget stilling til, om
sager vedrørende rette indkomstmodtager er
omfattet af ligningslovens § 2.
Højesteret tiltrådte herefter, at den foretagne
ændring, der havde hjemmel i statsskattelovens §
4, ikke var omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og
at der derfor ikke kunne foretages
betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Speciallægeselskabet kunne således heller ikke få
lov til at gennemføre en betalingskorrektion.
KONTAKT
Henrik Lund, Partner
Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7066
[email protected]
Aske Haahr Lauridsen, Consultant
Selskabsskat/Transfer Pricing
Mobile +45 5374 7046
[email protected]
77
SELSKABSSKAT
Dom
Ny dom fra Højesteret vedrørende muligheden for
at anvende underskud i udenlandske selskaber
ved opgørelsen af den danske
sambeskatningsindkomst efter overgang til
national sambeskatning i 2005
Den 17. november 2015 afsagde Højesteret dom i en
sag vedrørende muligheden for at anvende underskud
i udenlandske selskaber ved opgørelsen af den
danske sambeskatningsindkomst efter overgang til
national sambeskatning i 2005. Ved dommen fastslog
Højesteret, at underskuddet ikke kunne anvendes ved
opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst.
I denne sag var GN Store Nord efter de dagældende
regler i årene 2000-2004 sambeskattet med de
udenlandske selskaber Beltone Electronics LLC og
GN ReSound North America Corp. De nævnte
selskaber fusionerede med skattemæssig virkning 20.
december 2004 ved en skattepligtig lodret fusion og
med GN ReSound som det fortsættende selskab. Ved
fusionen var der et betydeligt skattemæssigt
underskud i Beltone Electronics, som delvist blev
anvendt til fradrag i sambeskatningsindkomsten i
2004. Den ubenyttede del af underskuddet beløb sig til
ca. 965 mio. kr.
I forbindelse med reformen af sambeskatningsreglerne
i 2005 havde GN Store Nord truffet beslutning om, at
selskaberne i koncernen med virkning fra 1. januar
2005 alene skulle være omfattet af reglerne om
national sambeskatning. Dette havde den konsekvens,
at GN ReSound udtrådte af sambeskatningen, og
spørgsmålet var herefter, om den ubenyttede del af de
udenlandske underskud kunne benyttes til fradrag i
sambeskatningsindkomsten for 2005 og efterfølgende
indkomstår.
Det var i denne forbindelse GN Store Nords
synspunkt, at det ubenyttede underskud i Beltone
Electronics efter de hidtil gældende regler overgik til
GN Store Nord og de selskaber, som fortsat var
sambeskattet med dette selskab, ved fusionen den 20.
december 2004, og at underskuddet således var
bevaret i medfør af overgangsreglerne i de nye
sambeskatningsregler, jf. 2005-lovens § 15, stk. 2 og
stk. 3, første og sidste punktum. Heroverfor anførte
Skatteministeriet, at underskuddet efter de hidtil
gældende regler ved fusionen var overgået til GN
ReSound som det fortsættende (modtagende)
selskab, og at underskuddet fulgte dette selskab, da
det pr. 1. januar 2005 udtrådte af sambeskatningen.
Højesteret bemærkede for det første, at et
ubenyttet underskud i et ophørende selskab må
henføres til det fortsættende (modtagende) selskab.
Hvis dette selskab fortsat indgår i
sambeskatningen, kan underskuddet fremføres og
benyttes til fradrag i de sambeskattede selskabers
overskud i de følgende indkomstår. Forlader det
fortsættende selskab derimod sambeskatningen og
overgår til særbeskatning, følger underskuddet
selskabet og kan ikke anvendes i
sambeskatningen.
I forhold til den konkrete sag bemærkede
Højesteret herefter, at det ubenyttede underskud,
der var i Beltone Electronics ved fusionen 20.
december 2004, måtte henføres til GN ReSound.
GN Store Nord traf beslutning om, at koncernens
selskaber pr. 1. januar 2005 alene skulle være
omfattet af reglerne om national sambeskatning, og
GN ReSound udtrådte derfor af sambeskatningen
og overgik i stedet til særbeskatning. På denne
baggrund var efter Højesterets opfattelse ikke
hjemmel til, at GN Store Nord og de selskaber, som
fortsat var sambeskattet med dette selskab, kunne
fremføre den ubenyttede del af underskuddet i
Beltone Electronics til fradrag i
sambeskatningsindkomsten for 2005 og senere
indkomstår.
KONTAKT
Ole Schmidt, Partner
International Tax
Mobil +45 5374 7011
[email protected]
Peter Beer Østergaard
Manager, Selskabsskat/M&A
Mobil +45 5374 7026
[email protected]
88
SELSKABSSKAT
Afgørelser
Ny kendelse fra Landsskatteretten vedrørende
sambeskatning ved frasalg af datterselskab, der
senere gik konkurs
Ved kendelse af 25. september 2015 ændrede
Landsskatterettens flertal den skatteansættelse, som
SKAT havde foretaget, således at underskud i
datterselskabet kunne medregnes ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2010.
I denne sag stiftede et selskab (H1) i efteråret 2009 et
datterselskab (H2) med et første regnskabsår, der løb
fra 3. november 2009 til 31. december 2010. Det var
hensigten, at H2 skulle overtage aktiviteterne i et
andet datterselskab (H3) og revitalisere
forretningsgrundlaget vedrørende forskellige
aktiviteter.
H2 led imidlertid større tab i den første periode, og
ledelsen i H1 vurderede derfor, at der på den korte
bane ikke var udsigt til forbedrede markedsvilkår og
besluttede derfor, at H2’s forretningsområde ikke
skulle indgå i H1-koncernen. Den operationelle ledelse
i H2 A/S var omvendt af den opfattelse, at der efter en
rekonstruktion var grundlag for at videreføre
virksomheden, og den 28. juni 2010 solgte H1 derfor
aktierne i H2 til ledelsen i sidstnævnte selskab for 1 kr.
På dette tidspunkt var H2 gået i betalingsstandsning,
og de nye ejere indledte herefter drøftelser med
selskabets kreditorer. Desværre gav disse drøftelser
ikke de nødvendige tilsagn, og den 15. juli 2010
erklærede selskabets nye ledelse derfor selskabet
konkurs.
I indkomståret 2010 var H1 sambeskattet med en
række selskaber, og H1 inkluderede ligeledes
underskuddet fra H2 i sambeskatningsindkomsten for
dette år.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, at,
når et selskab tages under konkursbehandling,
udtræder selskabet af sambeskatningen med virkning
fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet
afsiges. SKAT fortolkede denne bestemmelse
således, at H2 udtrådte af sambeskatningen 3.
november 2009, og underskuddet i H2 på ca. 21,5
mio. kr. kunne derfor efter SKAT’s opfattelse ikke
medregnes ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten.
Det grundlæggende spørgsmål i sagen var, om
sambeskatningen skulle anses for ophørt 3. november
2009 som følge af konkursen 15. juli 2010, eller om
sambeskatningen i stedet skulle anses for ophørt 28.
juni 2010 som følge af ophøret af moderselskabets
bestemmende indflydelse.
Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, hvor et
flertal på tre medlemmer fandt, at
selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, ikke fandt
anvendelse ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten for H1 for 2010, idet
H2 efter frasalget 28. juni 2010 ikke indgik i
sambeskatningen på konkurstidspunktet.
Landsskatterettens retsformand var i stedet enig
med SKAT og henviste blandt andet til, at
sambeskatningskredsen fastlægges på baggrund af
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 C. Det
fremgår således af selskabsskattelovens § 31, stk.
1, 2. pkt., at ved koncernforbundne selskaber og
foreninger mv. forstås selskaber og foreninger mv.,
der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører
samme koncern, jf. § 31 C. Om konkursramte
selskaber gælder det i henhold til § 31 C, stk. 8, at
de skal holdes ude af sambeskatningen fra og med
det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Efter
retsformandens opfattelse var konsekvensen heraf,
at H2 skulle holdes ude af sambeskatningen fra 3.
november 2009, idet selskabet ved konkursens
indtræden 15. juli 2010 befandt sig i selskabets
første indkomstår, der begyndte 3. november 2009.
KONTAKT
Jacob Lie, Partner
Mobil +45 5374 7047
[email protected]
Emil Hartmann, Manager
Selskabsskat/International Tax
Mobil +45 5374 7074
[email protected]
99
SELSKABSSKAT
Afgørelser
Nyt bindende svar fra Skatterådet vedrørende
pensionskunders mulighed for fradrag for
omkostninger til porteføljeforvaltning
Ved bindende svar af 24. november 2015 kunne
Skatterådet ikke bekræfte, at de omkostninger, som
en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler
med et investeringsrådgivningsselskab, var
fradragsberettiget som en
formueforvaltningsomkostning i
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget efter PAL § 9,
stk. 2. SKAT fastholder med afgørelsen sin praksis
om, at alene gebyrer betalt til banker og
fondsmæglerselskaber kan betales fra
pensionsordningen, uden at betalingen anses for at
være en hævning i utide.
Et investeringsrådgivningsselskab bad om bekræftelse
på, at dets kunder kunne fradrage betalingen for dets
porteføljerådgivning og service, når rådgivningen
vedrørte formue på pensionsdepoter i pengeinstitutter.
Selskabet havde tilladelse til investeringsrådgivning
efter de nærmere regler herom i lov om finansiel
virksomhed og havde en såkaldt "kigge-adgang" i
forhold til kundernes respektive depoter, men kunne i
modsætning til banker og fondsmæglere ikke
diskretionært foretage handler på kundernes
pensionsordninger.
Pensionsafkastbeskatningsloven ("PAL") § 9, stk. 2,
giver generelt mulighed for fradrag af "[...]
omkostninger, der i indkomståret er afholdt til
forvaltning af den skattepligtige formue [...]".
Det følger samtidig af praksis, at
fondsmæglerselskaber omfattet af lov om finansiel
virksomhed også kan trække honorar fra en specifik
pensionskonto på depotet uden at dette anses for en
uberettiget afgiftspligtig hævning. Ifølge praksis er det
imidlertid en forudsætning, at:
1. der er en porteføljeforvaltningsaftale mellem
kunden og fondsmæglerselskabet, hvori
sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en
nærmere angiven konto med tilhørende depot på
en nærmere angiven måde, og
2. der er en klar aftale om, hvilke
rådgivningshonorarer, gebyrer mv.
fondsmæglerselskabet er berettiget til, og
3. der er en handelsfuldmagt, hvor kunden giver
fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage
nogle nærmere angivne handler mv., samt at
pensionsinstituttet modtager kopi af denne
fuldmagt.
Investeringsrådgivningsselskabet var ikke et
fondsmæglerselskab, men alene underlagt lov om
finansiel virksomhed. Selskabet opfyldte punkt 1 og
2, men besad ikke en handelsfuldmagt.
Investeringsrådgivningsselskabet anmodede
Skatterådet om bindende svar på, at dets kunders
betaling af dets honorarer, gebyrer mv. ville være
fradragsberettiget i
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget efter PAL §
9, stk. 2.
Skatterådet besvarede imidlertid anmodningen
benægtende, da investeringsrådgivere ikke kan
opnå tilladelse til diskretionær porteføljepleje af de
enkelte investorers værdipapirbeholdninger og
derfor ikke kan sidestilles med
fondsmæglervirksomheder og
investeringsforvaltningsselskaber. Dermed ville en
hævning af betalingen til investeringsrådgiveren
være at betragte som en uberettiget hævning på
pensionsordningen med afgiftsmæssige
konsekvenser.
KONTAKT
Martin Reng, Director
Mobil +45 5374 7023
[email protected]
Birgitte Tandrup
Senior Manager, Selskabsskat
Mobil +45 5374 7053
[email protected]
10
10
Personskat
PERSONSKAT
Afgørelser
Nyt bindende svar fra Skatterådet (SKM 2015.710)
vedrørende "restricted share units"
Ved bindende svar af 22. september 2015 kunne
Skatterådet ikke bekræfte, at "restricted share units",
der tildeles i 2011 og fremefter, beskattes efter
reglerne i LL § 7 H.
I denne sag havde det spørgende selskab i en
årrække anvendt aktiebaseret vederlæggelse til
ledende nøglemedarbejdere baseret på vilkårene i
moderselskabets aktiebaserede program for deres
nøglemedarbejdere "Long-Term Incentive Program".
Det første Long-Term Incentive Program var fra 2005,
og det var herefter blevet afløst af Long-Term
Incentive Program November 2010. Ifølge Long-Term
Incentive Program kunne nøglemedarbejderen vælge
mellem at få tildelt "restricted share units" (RSU'er) og
"stock options" (aktieoptioner).
For danske medarbejdere var der dog af
regnskabsmæssige årsager siden 2005 alene udstedt
RSU'er og ikke aktieoptioner. Siden 2005 havde de
danske medarbejdere således reelt ikke haft noget
valg mellem RSU’er og aktieoptioner.
Det fremgik af de danske medarbejderes
ansættelseskontrakter, at lønvilkårene, herunder den
konkrete tildeling af RSU’er, skulle forhandles årligt.
De RSU'er, der var tildelt ledende nøglemedarbejdere
i selskabet siden 2005, havde været omfattet af
ligningslovens § 7 H, hvis de udgjorde mindre end
10% af årslønnen i tildelingsåret for den pågældende
modtager. RSU-tildelinger, som oversteg grænsen på
10%, var omfattet af de almindelige regler for
løngoder.
Der var i øvrigt ved hver årlig tildeling udarbejdet den
obligatoriske aftale om brug af ligningslovens § 7 H.
Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H blev
ophævet med virkning for aftaler om tildeling af aktier,
køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, hvor
aftalen er indgået 21. november 2011 eller senere.
Ved "aftaletidspunktet" forstås som udgangspunkt det
tidspunkt, hvor der foreligger en endelig bindende
aftale om tildeling af aktier.
På denne baggrund bad selskabet Skatterådet
bekræfte, at de RSU’er, der blev tildelt årligt siden
2005 – og som fortsat blev tildelt årligt til visse
medarbejdere ansat før 21. november 2011 – i
overensstemmelse med og på baggrund af LongTerm Incentive Program 2005 som afløst af Long
Term Incentive Program 2010, var omfattet af
ligningslovens § 7 H i medfør af overgangsreglen i
§ 16, stk. 4, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011.
Skatterådet kunne imidlertid ikke bekræfte dette og
henviste blandt andet til bemærkningerne til
overgangsreglen i § 16, stk. 4, i lov nr. 1382 af 28.
december 2011 om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love, hvor det nævnes, at: "Hvis
det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at
der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens
nærmere beslutning) på nærmere angivne
betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter til
den ansatte, kan dette ikke betragtes som en aftale
om tildeling. Der skal som anført foreligge en
endelig aftale mellem arbejdsgiveren og den
ansatte.". Skatterådet henviste endvidere til, at
parterne i den konkrete sag forhandlede lønvilkår
årligt, hvorfor det spørgende selskab hvert år havde
mulighed for at ændre de aftalte lønvilkår, herunder
også lønsammensætningen.
Som en del af finanslovsaftalen 2016 har
Skatteministeriet meldt ud, at regler på linje med
den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H vil
blive genindført i 2016, og afgørelsen må på denne
baggrund antages at få begrænset betydning.
KONTAKT
Anja Andersen
Director, Selskabsskat
Mobil +45 5374 7012
[email protected]
Poul Arne Plet
Manager, Personskat
Mobil +45 5374 7077
[email protected]
12
INDIRECT
TAXES
INDIRECT TAXES
Den nye toldkodeks
Hvordan påvirkes toldbehandlingen ved import af
varer?
Udgangspunktet ved import af varer til Danmark er,
at importørerne afregner alle skatter og afgifter
forbundet med importen. Reglerne er fastsat i EU's
toldkodeks, som meget snart fornyes. Det er derfor
afgørende, at de danske importører er opdateret på
ændringerne i den nye toldkodeks og er klar over de
praktiske udfordringer, som ændringerne medfører,
samt hvordan udfordringerne kan håndteres. Hvis
danske virksomheder ikke er tilstrækkeligt
opmærksomme, kan det medføre sanktioner i form af
bødestraf og mistede toldfordele.
Den nye toldkodeks træder i kraft 1. maj 2016.
KONTAKT
Flemming Lind Johansen
Partner, Indirect Taxes
Mobil +45 5374 7057
[email protected]
Mia Schmidt Laursen
Senior Manager, GRC
Mobil +45 5374 7080
[email protected]
Mads Nielsen
Manager, Indirect Taxes
Mobil +45 5374 7085
[email protected]
14
INDIRECT TAXES
Lovstof
Lovforslag om nedsættelse af registreringsafgiften
på personbiler (inkl. autocampere) og motorcykler
samt lovforslag om ophævelse af
reklameafgiftsloven er begge vedtaget
Den 21. december 2015 vedtog folketinget lovforslag L
69 2015/2016 om nedsættelse af registreringsafgiftens
højeste sats for personbiler (inkl. autocampere) og
motorcykler samt lovforslag L 65 2015/16 om
ophævelse af reklameafgiftsloven.
Nedsættelse af registreringsafgiften på personbiler
mv.
Ifølge de hidtil gældende regler har registreringsafgiften
for personbiler udgjort 105% af bilens afgiftspligtige
værdi op til 82.800 kr. (2016-niveau) og 180% af
værdien derudover.
Ophævelse af reklameafgiftsloven
Som en del af Aftaler om finansloven for 2012 mellem
den daværende regering og Enhedslisten skulle der
indføres en afgift på husstandsomdelte
reklametryksager. Afgiften er dog endnu ikke trådt i
kraft, da det som følge af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse vil være nødvendigt at ændre
reklameafgiftsloven.
Regeringen og dets støttepartier blev i forbindelse
med finanslovsaftalen 2016 enige om at ophæve
reklameafgiften, og dette er nu sket.
Ikrafttrædelse
Loven om ophævelse af reklameafgiftsloven trådte i
kraft 1. januar 2016.
For motorcykler har afgiften udgjort 105% af den
afgiftspligtige værdi mellem 9.400 kr. og 26.100 kr.
(2016-niveau) og 180% af værdien derudover. Afgiften
indeholder derudover også tekniske elementer,
herunder nedslag for biler med god brændstoføkonomi.
Den 31. december 2015 vedtog Regeringen og dets
støttepartier (L 69) imidlertid at nedsætte
registreringsafgiftssatsen fra 180% til 150% for
personbiler (inkl. autocampere) og motorcykler.
Ikrafttrædelse
Loven trådte i kraft 1. januar 2016. Der gælder en
række overgangsregler, herunder særlige regler for
køretøjer, som er anmeldt til registrering i perioden 20.
november 2015 – 31. december 2015.
KONTAKT
Mobil +45 5374 7057
[email protected]
Mads Nielsen
Mobil +45 5374 7085
[email protected]
15
INDIRECT TAXES
Lovstof
Lovforslag om nedsættelse af NOx-afgift vedtaget
Ikrafttrædelse
Den 21. december 2015 vedtog folketinget lovforslag L
70 2015/2016 om nedsættelse af NOx-afgiften og
forskellige andre ændringer.
Loven træder som udgangspunkt i kraft 1. januar
2016.
Nedsættelse af NOx-afgiften
Lovforslaget indebærer for det første, at NOx-afgiften
nedsættes til 5,00 kr. pr. kg. I forbindelse med
nedsættelsen bortfalder bundfradraget i NOx-afgiften for
særligt store udledere. Samtidig tilpasses bundfradraget
i NOx-afgiftsloven, indtil det ophæves 1. juli 2016.
Forslaget skyldes, at Europa-Kommissionen har
godkendt bundfradraget i NOx-afgiften som lovlig
statsstøtte, under forudsætning af at der altid som
minimum betales 20% i NOx-afgift. På den baggrund
foreslås det, at der altid som minimum betales 20% i
NOx-afgift, dvs. 20% af afgiften uden bundfradrag.
Nedsættelsen af satserne og ophævelsen af
bundfradraget i NOx-afgiftsloven træder dog først i
kraft 1. juli 2016
De afgiftsmæssige tilpasninger til engrosmodellen på
elmarkedet træder i kraft 1. april 2016.
Ændringerne finder generelt anvendelse på
afgiftspligtige varer, der fra tidspunktet for deres
ikrafttræden, udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder eller forbruges af registrerede
virksomheder.
For det andet indføres der mulighed for, at
virksomheder med et stort varmeforbrug kan
forbrugsregistreres for afgifterne på affaldsvarme på
samme vilkår, som er gældende ved
forbrugsregistrering for kulbaseret varme. Dermed kan
virksomhederne afgiftsfrit modtage affaldsvarme fra
deres varmeleverandør og afregne afgiften netto til
SKAT efter afgiftsperiodens udløb.
For det tredje foretages der forskellige ændringer i en
række afgiftslove.
I forhold til CO2-afgiftsloven skabes der således
hjemmel til, at de virksomheder, som forbruger
affaldsvarme leveret fra en ekstern varmeproducent
med tilladelse til udledning af CO2, under visse
betingelser kan søge om godtgørelse af den del af
CO2-afgiften, som er betalt af den affaldsvarme, som
efterfølgende anvendes til elproduktion.
I forhold til spildevandsafgiftsloven og vandafgiftsloven
foretages en præcisering, således at det fremover
fremgår, at de opgaver og rettigheder, som er pålagt
kommunerne i forbindelse med afregning af afgifter over
for SKAT, også er gældende for de almene
forsyningsselskaber, som varetager opgaverne på
vegne af kommunerne.
KONTAKT
Mobil +45 5374 7057
[email protected]
Endelig foretages der visse afgiftsmæssige tilpasninger
til engrosmodellen, der indføres pr. 1. april 2016 på
elmarkedet, og der foretages i denne forbindelse blandt
andet en enkelt justering vedrørende reglerne om
elafgift på landstrøm.
Mads Nielsen
Mobil +45 5374 7085
[email protected]
16
TRANSFER
PRICING
TRANSFER PRICING
Requirements for TP documentation
On 8 December 2015, the Danish Customs and Tax
Administration ("SKAT") published a new draft
executive order on the content requirements for the
statutory documentation for the pricing of controlled
transactions (the "EO-NEW"). The changes compared
to the current executive order (the "EO-42") are based
on the new standard templates from the OECD's new
recommendations in the new Chapter V of the OECD
Transfer Pricing Guidelines. This means that, in future,
it will be mandatory to have both a master file and a
local file and, in certain circumstances, additional
information must be provided.
The EO-NEW does not include the previous provision
regarding the use of other internationally approved
standards, because the OECD's standards on transfer
pricing documentation is expected to be the common
international standards in the future.
It is a requirement that specific information be
provided partly on the group in the master file and
partly on the local entity in the local file. This makes
the new requirements appear less flexible compared
to the EO-42.
The current rules of the EO-42 according to which
SKAT may request additional information and material
during a tax control, including requesting that the
taxpayer perform a database search for one or more
controlled transactions, have been maintained in the
EO-NEW.
In addition, the rule stipulating that the extent of the
required information in the master file and local file
depends on the extent and complexity of the group,
the local entity and the controlled transactions has
also been maintained in the EO-NEW. The general
purpose of the rule remains to be that the
documentation must be fit for forming the basis of an
arm's length evaluation.
It is also still possible to prepare the documentation in
Danish, Norwegian, Swedish or English and, as
previously, the documentation must be submitted to
SKAT within 60 days after a request has been made.
It has been proposed that the EO-NEW is to apply to
controlled transactions conducted in financial years
beginning on 1 January 2016 or later. For financial
years beginning on or before 30 June 2016, the
requirements will also be deemed to have been
fulfilled if the documentation for the period until 30
June 2016 is prepared in accordance with the EO-42
(this does not apply to country-by-country reporting).
Master file
•
The changes compared to the existing EO-42
means that the master file must include:
•
Information on intangibles in the group (as
defined in Chapter VI of the OECD Transfer
Pricing Guidelines) including any transfers
between group entities.
•
A functional analysis describing the primary
contribution to the group's overall value
creation in relation to functions, assets and
risks. Focus on so-called "DEMPE" functions,
effective management and control of risks,
including management of risks associated with
intangibles.
•
A description of how the group is financed,
including central financing functions and
important financing arrangements with
unrelated lenders.
•
A description of certain intercompany
agreements.
Local file
•
Changes compared to the existing EO-42
means that the local file must include:
•
A description of the management structure
and the individuals to whom the local
management reports.
•
The amounts of the total intercompany
payments for each category of controlled
transactions broken down by tax jurisdiction of
the foreign payer or recipient.
•
Copies of all material intercompany
agreements.
•
Documentation of how the financial data used
in the application of the transfer pricing
method may be tied to the annual financial
statements for the local entity, and the
financial statements should accompany the
documentation. Previously, a request for this
information would only have been made in
connection with a tax control.
14
18
TRANSFER PRICING
Requirements for TP documentation
Implications
The documentation requirements according to the EONEW are similar to the current requirements under the EO42. However, there are certain changes that may increase
the administrative burden as the new requirements should
be seen in conjunction with the new guidance on the
interpretation of the arm's length principle. In our opinion,
the new guidelines from the OECD will result in
fundamental changes compared to the previous
interpretation of the arm's length principle.
As previously, the allocation of earnings/losses in the
group must reflect the individual group entities' contribution
to value creation. However, the new guidelines from the
OECD contain fundamental changes of the accurate
delineation of the actual transactions etc.
This means that the new requirements may imply
additional work in order to prepare a compliant transfer
pricing documentation. It is important to note that even
though the new requirements may seem more
comprehensive and less flexible, the documentation still
must be submitted to SKAT within 60 days after a request
has been made. Taxpayers may be subject to fines if the
documentation is not submitted on time.
Provided that the documentation is insufficient to form the
basis of an arm's length evaluation, SKAT remains entitled
to make a discretionary assessment of the value of the
controlled transactions.
Opportunities
KPMG has developed tools to analyse any possible
gap between the existing documentation and the new
requirements. Improvement of the documentation is
typically most comprehensive with respect to the socalled value chain analysis. KPMG has developed a
unique so-called "end-to-end Value Chain Analysis"
offering a better insight into and provides the
sufficient documentation of how the individual entities
contribute to the value creation in the individual
transactions, including how and where functions,
intangibles and risks are managed and controlled.
This may be an overview demonstrating new
opportunities and the analysis offers a better basis for
decision-making.
The OECD acknowledges that, following the
publication of the new requirements, the risk of
double taxation will increase. In KPMG Acor Tax's
opinion, the defence of the company's tax position
and effective resolution of any double taxation conflict
begins with a solid transfer pricing documentation.
KONTAKT
Simon Schaadt, Partner
Transfer Pricing
Mobile +45 5374 7044
[email protected]
Johnny Bøgebjerg
Director, Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7090
[email protected]
Aske Haahr Lauridsen, Consultant
Selskabsskat/Transfer Pricing
Mobile +45 5374 7046
[email protected]
15
19
TRANSFER PRICING
Country-by-country reporting
On 18 December 2015, the Danish Parliament
implemented the country-by-country reporting
recommended by the OECD. This means that any
ultimate parent company of a multinational group
being a tax resident in Denmark according to section 1
of the Danish Corporation Tax Act
(selskabsskatteloven) or section 1 of the Danish
Taxation of Foundations Act (fondsbeskatningsloven)
is required to submit a country-by-country ("CbC")
report to the Danish Customs and Tax Administration
("SKAT") if the group has a consolidated turnover of at
least DKK 5.6 billion per financial year.
The legislative amendments were passed without
major changes compared to the proposed bill.
CbC reports submitted to SKAT will be exchanged
with other relevant tax authorities in countries where
Denmark has the legal basis for exchanging such
information.
Furthermore, a tax resident in Denmark not being the
ultimate parent company of a multinational group may
also be required to submit a CbC report in Denmark if
certain criteria are met (if, for some reason, SKAT
does not have access to any CbC report provided by
the ultimate parent).
The legislation will apply to income years beginning on
or after 1 January 2016, and country-by-country
reports must be submitted no later than 12 months
after the end of the income year.
Additionally, SKAT recently drafted a new executive
order on the content requirements for the statutory
transfer pricing documentation in line with the new
standard templates from the OECD's
recommendations.
Johnny Bøgebjerg
Director, Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7090
[email protected]
Transfer Pricing
Lasse Fanøe Petersen
Consultant, Transfer Pricing
Mobile +45 5374 7044
[email protected]
Mobil +45 5374 7096
[email protected]
16
20
TRANSFER PRICING
Cash Pool
Intercompany financial arrangements, including cash
pools, remain a key focus area for tax authorities.
Across multinational enterprises ("MNEs"), we
experience increased complexity and uncertainty in
relation to the establishment, monitoring and
documentation of cash pools.
Assuming that no cash pool arrangement is in place,
the MNE's interest payable (externally) would be 5 in
this example. However, if a cash pool arrangement
were in place, interest would only be charged on the
net balance, which is nil (100 deposited and 100
required in funding). For this reason, the MNE would
obtain a benefit of 5 from establishing the cash pool.
Cash Pool Basics
Cash pools are intended to be used as vehicles to
optimise cash management within MNEs, effectively
allowing MNEs to net off credit and debit positions of
individual cash pool participants and, thereby, only
pay/receive interest on a consolidated basis.
Technical and practical challenges
From a transfer pricing perspective, the interest rates
applied in a cash pool and the resulting allocation of
cash pool benefits between cash pool participants
must be set in accordance with the arm's length
principle. Cash pool benefits arise e.g. due to netting
of cash positions, (potential) reduction in transaction
costs and improvement of the MNE's bargaining
position towards third party banks.
As a simplified example; assume that an MNE
consists of three companies with differing funding
requirements across a given financial year.
Furthermore, assume for simplicity that the interest
rates are the same for all group companies and fixed
at 10% on borrowings and 5% on deposits. It is
assumed that the amounts shown below do not to
fluctuate over the given financial year.
Based on the assumptions above, the MNE has the
following funding requirements:
Company
Drawings Deposits
MNE subsidiary A
-100
MNE subsidiary B
100
Cash pool owner
0
0
Total
-100
100
Applicable interest rate
10%
5%
-
Interest payable (-) / receivable (+)
-10
5
0
-5
16
21
TRANSFER PRICING
Cash Pool
Key transfer pricing considerations include how cash
pool benefits (5 in the example above) are allocated
among cash pool participants, and, equally relevant,
how the allocation of these benefits is documented in
the MNE's transfer pricing documentation. Further
consideration may also be given to the following
common challenges:
•
•
•
•
•
•
Are depositors sufficiently remunerated for
cross guarantees? If there are cross affiliate
guarantees with third party banks, the
associated risks to the affiliate's balance sheet
should be reflected in the pricing.
Is the cash pool owner sufficiently remunerated,
e.g. via a spread or as a separate
remuneration?
Is distinction made between short- and longterm deposits and borrowings? For structural
deposits/borrowings, e.g. with terms exceeding
12 months, it may be necessary to apply longterm interest rates.
To which extent do cash pool balances
fluctuate during the financial year, and could
some cash pool participants be characterised
as structural depositors/borrowers?
How to encourage buy-in from non-tax
stakeholders, e.g. treasury and legal, to ensure
that the cash pool policies set out by the tax
department are adopted, updated and properly
adhered to?
Does monitoring of the cash pool consider tax
perspectives when updating interest rates,
credit ratings and calculating interest
payables/receivables? As a cash pool is
perceived as a shared financial asset/liability,
the arm's length principle is easily
compromised.
We therefore recommend that, as a minimum, your
transfer pricing documentation cover minimum credit
rating assessments, market factors, risk assessments
and currency hedging positions. Additionally, we
typically recommend that clients perform a benchmark
analysis to determine the basis of the appropriate
interest rates to be paid and received by the cash pool
participants.
Our transfer pricing team, including our team of
specialised economists, offers to assist you in
addressing the above challenges and to help ensuring
that arm's length pricing policies are in place and
properly implemented.
Transfer Pricing
Mobile +45 5374 7044
[email protected]
Jens Gammelby
Manager (Economist), Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7019
[email protected]
Daniel Hvam Poulsen
Consultant (Economist), Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7068
[email protected]
16
22
PARTNERE
Ria Falk
Partner, Selskabsskat/M&A
Mobil +45 3078 6780
[email protected]
Partner, Moms
Mobil +45 5374 7057
[email protected]
Ole Schmidt
Mobil +45 5374 7011
[email protected]
Fredrik Lundgren
Partner, Personskat
Mobil +45 5374 7017
[email protected]
Martin Nielsen
Partner, Transfer Pricing
Mobil +45 5374 7055
[email protected]
Jacob Lie
Mobil +45 5374 7047
[email protected]
Henrik Lund
Mobil +45 5374 7066
[email protected]
Jesper Arnø
Partner, Personskat
Mobil +45 5374 7021
[email protected]
417
23
PARTNERE
Peter Rose Bjare
Mobil +45 5374 7025
[email protected]
Pia Konnerup
Partner, Personskat
Mobil +45 5374 7039
[email protected]
Claus Bohn Jespersen
Partner, Moms
Mobil +45 5374 7088
[email protected]
Simon Schaadt
Mobil +45 5374 7044
[email protected]
Flemming N. Mortensen
Mobil +45 5374 7033
[email protected]
Susanne Dybdahl
Mobil +45 5374 7059
[email protected]
Rune Grøndahl Sørensen
Partner, Moms
Mobil +45 5374 7079
[email protected]
518
24
Tilmeld dig nyhedsbrevet Tax Matters
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder og relevante artikler fra KPMG
Acor Tax direkte til din e-mail.
Du tilmelder dig ved at skrive til:
[email protected]
Husk også at følg os på LinkedIn for updates på aktuelle emner:
http://bit.ly/1LAcrav
Se vores skatte- og afgiftsrelevante nyheder på vores TaxTube her:
http://bit.ly/1RjDizm
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
2900 Hellerup
www.kpmgacor.dk
619
25

Tax Matters

Transcription

Similar documents

Momsprocesser - invitation

Afgifter på el-biler

Momsfradrag i Danmark

Fremtidens økonomifunktion er teknologisk visionær!

Tax Matters Udgave nr. 4, 18 September 2015

KPMG konference

SKAT i forbindelse med ejendomskøb.