KØKKENELEVATOREN - Teatret ved Sorte Hest

Transcription

KØKKENELEVATOREN - Teatret ved Sorte Hest
100 venues melder klar til Copenhagen Jazz Festival 2013
Den 35. udgave af Copenhagen Jazz Festival begynder at tage form. En optælling af årets
spillesteder viser, at sommerens festival igen bliver en bred og mangfoldig jazzfejring, der
både kommer til at foregå i koncertsale, på teatre, i jazzklubber og på gader, stræder, caféer,
torve og parker i hele København og på Frederiksberg. Præcis 100 venues har nu meldt sig
til festivalen – blandt dem alle de store og helårsaktive jazzarrangører.
Sommerens koncertsteder tæller i år Det Kongelige Teater, Kulturhuset Islands Brygge,
Haveselskabets Have og Toldboden, men naturligvis også faste jazzåndehuller som Jazzhus
Montmartre, Jazzhouse, JazzCup og helårsaktive jazzarrangører som ILK, Paradise Jazz, Jazz
Club Loco samt Cowbell Music, som igen i år laver Valby Summer Jazz. Også steder, der ikke er
jazzspecifikke, har i år meldt sig talstærkt – blandt dem Kulturhuset Viften i Rødovre, Krudttønden
på Østerbro og Koncertkirken på Nørrebro.
Langt størstedelen af de 100 venues er gengangere, men en god håndfuld er med for første gang.
Blandt dem Lundgren Vinbar på Vesterbro, Færge Caféen på Christianshavn, det nyåbnede galleri
og spillested Bartof Station på Frederiksberg, hovedstadens nye madmekka Torvehallerne og
Riccos Kaffebar i Fiolstræde.
Copenhagen Jazz Festival er én af de største jazzbegivenheder i Europa og finder sted den 5.-14.
juli 2013. Der er allerede masser af koncerter online på festivalens hjemmeside jazz.dk – og
mange flere på vej.
Hovednavne: Chick Corea and the Vigil (US), Cassandra Wilson (US), Medeski Martin & Wood
(US), David Murray Infinity Quartet feat. Macy Gray (US), Bill Frisell & The Big Sur Sextet (US),
Marcus Miller (US), Charles Lloyd, Zakir Hussein & Eric Harland (IN/US), Branford Marsalis (US),
Laura Mvula (UK), Joe Lovano (US) og mange flere...
Det fulde program udkommer i maj måned.
Yderligere information
Festivalleder Kenneth Hansen, [email protected], +45 3115 9999
Kommunikationsansvarlig Simon Christensen, [email protected], +45 3393 2013
Website: www.jazz.dk
Presserum: www.jazzroom.dk (Pressebilleder, fakta mm.)
Facebook: www.facebook.com/cphjazzfestival
Pressebilleder til frit brug
→ Det Kongelige Teater, Foto: Jonas Pryner (JPG)
→ Red Roof, DGI Byen, Foto: Jonas Pryner (JPG)
→ Sort Kaffe & Vinyl, Foto: Jonas Pryner (JPG)
→ Chick Corea, PR (JPG)
→ Cassandra Wilson, PR (JPG)
→ Medeski Martin & Wood, PR (JPG)
→ David Murray & Macy Gray, PR (JPG)
→ Bill Frisell, PR (JPG)
→ Marcus Miller, PR (JPG)