Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen
Transcription
Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen
.... En undervisningsavis fra og August 2003 Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen Døden på tryk Billeder fortæller historie Vind digitale kameraer .... 2 F O T O G R A F I Billeder er følelser - De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. Læs i denne undervisningsavis mere om det gode foto, om fotografiets historie, om billeder i avisen, om billedmanipulation, om billedbureauer, reklamefotografering, paparazzier, om etik og meget mere Billedet her på siden er taget af Politikens fotograf Jan Grarup. Det er en del af en billedserie fra Mellemøsten, der hedder Drengene fra Ramallah. Serien blev i konkurrence med nogle af verdens bedste pressefotos kåret som årets bedste i 2001 af organisationen World Press Photo. God fornøjelse! Fotografi – en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2003 I 2003 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN 87-02-02077-7 Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen 37 1785 København V. Gyldendal Klareboderne 3 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale www.undervisningsavisen.dk Redaktører Per Folkver og Ulrik T. Skafte Tlf.: 33 75 55 08 eller 20 20 39 80 Email: [email protected] Layout Per Bülow Research Politikens Bibliotek, Hanne Guldberg Mikkelsen og Ulrik T. Skafte Grafik Jens Mørch Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Per Folkver, Christian Ilsøe, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Hanne Guldberg Mikkelsen Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. .... F O T O G R A F I 3 Indhold 2 Globale billeder anno 2003 Tusinder af fotografier tages hvert sekund rundt omkring på kloden. Undervisningsavisen viser et lille udvalg. 6 Et godt billede De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. 8 Når billeder skal sælge Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke krav stiller kunden, og hvilke virkemidler bruger instruktøren? En højst usædvanlig reklamefilmsinstruktør fortæller. 10 Billeder er magt Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være grunden til, at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre end andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og for regeringers måder at handle? 12 Fotofup Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har mennesket gået på Månen? Var Lenin velklædt? Eller er det hele bare fup? Fotofup? Disse og lignende spørgsmål får man ikke svar på i denne artikel. Men vi stiller spørgsmålene og viser fotografierne, der skaber tvivl. 14 Drengerøve eller feltherrer? Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken valgte 8. april 2003, ligesom flere andre europæiske dagblade, at sætte det samme fotografi på forsiden. Billedet af seks soldater, der netop har indtaget et af Saddam Husseins paladser i Bagdad. Men hvad er det, billedet kan – hvorfor rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver her et bud på en billedanalyse. 16 Få kvinder og mange mændesker Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn. Det er i hvert fald signalet fra USA’s største nyhedsbureau. 20 Fanget i pressen Fire dage inde i krigen mod Irak udsendte irakerne levende nærbilleder af skræmte amerikanske krigsfanger. I Danmark, der selv lå i krig med Irak, blev billederne meget forskelligt modtaget af medierne. 21 Døden på tryk En buskatastrofe i København var 28. februar 2001 på alle store dagblades forsider. De blodige og forsvarsløse ofre var ikke svære at genkende på billederne. 22 De kendtes tro følgesvende Kun et par håndfulde fotografer lever af at tage billeder af de kendte til ugebladene i Danmark. En af dem er Lars Laursen, der arbejder for Billed-Bladet. Hans største fuldtræffer er det første billede, som blev taget af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund. 24 Billeder fortæller historie Det er spændende at kigge på gamle billeder. De fortæller ikke kun om vores egen historie, men sætter også nutiden i perspektiv. På de seks sider sætter Undervisningsavisen spot på ungdom, kærlighed og familie gennem de sidste 100 år. 30 Flygtige digitale billeder Det digitale kamera er lynhurtigt. Så hurtigt at fotografen straks kan udvælge de 2-3 billeder, han vil bruge og slette resten. Dermed forsvinder eftertidens mulighed for at kigge fotografen i kortene og kontrollere, hvad det var, vi ikke fik at se. 32 Fotokonkurrencen Zoom Fotokonkurrence for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vind digitale kameraer! .... 4 F O T O G R A F I At tegne med lys For 30.000 år siden Af Hanne Guldberg Mikkelsen og Ulrik T. Skafte Foto-grafi betyder at tegne med lys. I det dybeste mørke i Lascaux-grotterne i Frankrig findes nogle af menneskehedens første afbildninger. De er klart i slægt med fotografiet. Men hvordan Hullet i mørket kunne fortidens mennesker male i mørke? Det var længe et mysterium. Indtil man fandt en sandsten, udhulet, og med rester af en brændbar substans. En af de ældste lamper, der er fundet. Og hvem ved; måske blev den opfundet for at give lys, så de første hulemalere kunne lave deres tegninger. 2500 f.kr. Grækerne opdagede omkring år 2500 f.kr., at der gennem et lille hul i en væg dannes et billede af verden udenfor på den modsatte væg, hvis rummet var nogenlunde mørkt. Globale billeder anno 2003 Tusinder af fotografier IRAK – 5. MAJ 2003. Gadehandler i Bagdad sælger cd’er, videoer og billeder, der viser regimets forbrydelser i Irak. – Foto: Ahmad Al-Rubaye. tages hvert sekund rundt omkring på kloden. De fleste fotografier tages til familiealbummet som et minde for eftertiden. Andre fotografier tages af pressefotografer, reklamefotografer eller portrætfotografer, der lever af at tage USA – 14. MAJ 2003. Kidnappet teenager fundet efter ni måneder. Forældrene Lois og Ed Smart takker for offentlighedens støtte i de ni måneder, hvor deres datter var forsvundet. Pigen blev fundet gående på gaden ikke langt fra det sted, hvor hun blev kidnappet. – Foto: Matthew Hatfield. billeder, mens andre igen bruges videnskabeligt, til efterlysninger, til dokumentation eller som bevismateriale. På siderne her vises nogle af de billeder, der blev taget i første halvår i år 2003. SINGAPORE – 29. APRIL 2003. En passager testes med et kamera, der kan producere billeder baseret på varmefølsomhed. På den led undersøges alle passagerer for feber, der er et tegn på sygdom, hvilket kan betyde, at personen kan være smittet med SARS. MALAYSIA – 20. MAJ 2003. Lille dreng ser på undertøjsreklame i Kuala Lumpur. Han har næsten billedet for sig selv, da gaden er usædvanlig tom på grund af SARS-udbruddet i Asien. – Foto: Jimin Lai. .... F O T O G R A F I 5 Datidens reportagemalere 1300 I Ringsted Kirke findes en forløber for reportagefotografiet. Kalkmaleriet er fra omkring år 1300 og fremstiller mordet på Erik Plovpenning, der fik hovedet hugget af og blev kastet i havet. Det forlyder, at kroppen ikke kunne synke og måtte skubbes ned under vandet. Kunstneren var ikke til stede, som nutidens fotograf er det. Begivenheden er fikseret et halvt hundrede år efter, ugerningen fandt sted. KINA – 14. MAJ 2003. Læger ser på røntgenbilleder, der er taget af en patient på et hospital i det østlige Kina. SARS plager landet, der indtil 14. maj 2003 havde haft 5.124 udbrud af den smitsomme lungesygdom. – Foto: AFP. DANMARK – 27. JANUAR 2003. Casting til Robinson 2003. 36 personer blev udvalgt til at deltage i programmet Robinson. Senere skal antallet af deltagere halveres til 18 personer, der skal til en tropisk ø. Redaktionschef Jeppe Juhl sidder her med billeder af alle deltagerne. – Foto: Nicolai Svane. IRAK – 20. MAJ 2003. En irakisk kvinde viser billeder af sine forsvundne sønner, som, hun mener, er blevet slået ihjel under Saddam Husseins styre. Man anslår, at flere hundrede tusinder mennesker er blevet slået ihjel under Saddams styre, der varede i 24 år. – Foto: Ahmad Al-Rubaye. JAPAN – 2. APRIL 2003. Akihiko Sakamoto viser et tredimensionelt portræt fanget i krystalglas. Systemet bruger 28 digitale kameraer til at tage billeder af et emne eller en person. Kameraerne fodrer en computer med billeddata, så den kan producere et tredimensionelt billede inde i en kube. Billederne sælges for små 2.000 kroner. – Foto: Toru Yamanaka. .... 6 F O T O G R A F I Verdens første foto 1826 I 1826 tog franskmanden Joseph Niépce det første fotografi nogensinde. Det forestillede udsigten fra hans arbejdsværelse og krævede otte timers belysning! Niépce kaldte sit produkt for et ’heliograph’. Fotografiet forsvandt, men dukkede op igen i 1952 i en gammel kuffert, som havde været pakket væk på et loft i London siden 1918. Niépce påstod selv, at processen faktisk var lykkedes flere år tidligere. Verdens første fotograf gik herefter i samarbejde med en anden franskmand, Daguerre. Et godt billede De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per UFFE ELLEMANN-JENSEN. Venstres tidligere leder stiller altid gerne op til skæve og sjove motiver. Han er kendt for at have en ræv bag øret. Her et billede, da han udgav en bog om sig selv. – Foto: Jesper Stormly. Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken. Af Nina Kragh En torsdag morgen ringede telefonen på Politikens fotodesk. Mere imødekommende, end han normalt er i telefonen, greb avisens fotochef Per Folkver røret. Det var en pige - Line fra Medieskolen i Lyngby - som ville vide, hvad et godt fotografi er. Hun interesserede sig selv for at fotografere og skulle holde et foredrag for sine klassekammerater. Per Folkvers svar var ganske kort. »Et godt fotografi er en god historie«. Om billedet er underbelyst eller uskarpt, er fuldstændig ligegyldigt. Hvis historien er god, er det et godt billede. »Men hvordan kan man egentlig se, om billedet er sandt?«, spurgte hun. Dertil svarede fotochefen: »Et billede er aldrig sandt. Men det kan være autentisk. ? Fotografi er en avanceret måde at lyve på. Ikke at fotografen ønsker at lyve, men fordi fotografen er påvirket af sine egne følelser og erfaringer. Det sekund, billedet tages, er udtryk for netop det sekund - det er ikke nødvendigvis den fulde ’sandhed’ om, hvad der sker«. »Nå«, sagde Line og konstaterede til en afslutning: »Det var godt, at vi fik talt om det«. Vigtige billeder I avisen er billeder vigtigere end artikler. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra læserne. Fra læserundersøgelser ved vi, at billederne er det første, folk ser på en avisside. Og mens 95 procent af læserne lægger mærke til, hvad billederne forestiller, når de går igennem avisen, er det kun to tredjedele, som læser overskrifterne. Og artiklerne går kun én tredjedel af læserne i gang med. »Alene af den grund er det uhyre vigtigt at diskutere, hvilke billeder man skal præsentere for dem«, konstaterer Per Folkver, der selv til daglig på Politikens redaktion - aktivt og højtråbende - deltager i den diskussion. Billeder taler uden filter Men hvorfor har billederne egentlig et så kraftigt tag i os? Folkver, der selv har arbejdet som fotograf i mere end 20 år og nu har ansvaret for, hvilke billeder Politikens læsere skal kigge på, forklarer: »Det, som fotografiet gør, er at tale til os ufiltreret. Mellem dig og fotografiet er der ikke noget filter, der er kun dig og det, du umiddelbart ser. Jeg viser dig et billede af et skamferet, dødt legeme og med det samme føler du afsky og angst. I en artikel læser du: »Først skar de hans arme af, så hans ben. Til sidst skar de hans mave op«. Billederne dannes i dit hoved, men fotografiet giver dig oplevelsen. Bum! Når vi ser billedet af den napalmramte pige under Vietnamkrigen, så handler det om dig, om mig, om vores børn, om livet og døden. Det billede vil du kunne vise til stort set alle mennesker i verden, og de vil forstå det umiddelbart. På et nanosekund har du aflæst rædslen og den forfærdelige ulykke«, siger fotochefen, der bedre end de fleste sætter ord på fotografiets sprog. Fotografier handler ganske enkelt om følelser, mener Per Folkver. »I dag kan du på tv se en sumpskildpadde lægge sine æg. Du kan se krokodiller parre sig, og der er ikke noget barn på syv år, som ikke har set, hvordan man laver flødeboller på en fabrik. Det er let at skildre, hvad et menneske gør. Men det er mere interessant at vise, POLITIKENS FOTOCHEF. Det bedste billede er det, som ikke sætter punktum for historien, men som får seeren til at engagere sig i det og tænke videre, mener Per Folkver. – Foto: Jan Grarup. VIETNAM. En lille pige løber forbrændt væk fra sin landsby under et amerikansk bombardement med napalmbomber i Vietnam. Billedet står i dag som et symbol for folkets lidelser under Vietnamkrigen i 70’erne. – Foto: Polfoto. hvordan det har det. Det kan et fotografi. De bedste billeder, vi kender, er jo nogen, som får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult eller liderlighed. De sætter ting i gang. Du kan kigge på et billede, og så begynder dit mundvand at løbe«, siger Folkver, som mener, at det bedste billede er det, som ikke sætter punktum for historien, men som får seeren til at engagere sig i det og tænke videre. »Som stiller flere spørgsmål, end det giver svar«, siger han. Billedlager i hovedet Ifølge fotochefen har vi alle et lager af billeder inde i ho- vedet, som vi benytter, når vi skal afkode de billeder, vi ser i avisen. »Alle går vi rundt med et kæmpe billedlager inde i os. Når jeg siger Vietnamkrigen, ser vi den løbende nøgne pige, som er ramt af napalm. Når jeg siger Anden Verdenskrig, dukker billedet af drengen fra Warszawas ghetto, som rækker hænderne i vejret, op. Eller hvis det er Salvador Allende, så tænker vi på billedet, hvor han står foran porten til præsidentpaladset sammen med sine livvagter og kigger op mod himlen, hvorfra de bliver beskudt. Mange har de samme billedikoner, fordi de bliver vist igen og igen. Men vi har også et personligt følelseslager, og når du kobler det sammen med ikonerne, gør det dig i stand til at aflæse nye oplevelser i de billeder, du ser. For sagen er jo - desværre - at vi i avisen viser de samme motiver igen og igen«. »Lad os tage en mand som Uffe Ellemann-Jensen. I årevis var han den mest fotograferede politiker herhjemme, og med sin enorme charme var han altid god for en pointe - enten i ord eller visuelt. Jeg tror, at folk til sidst holdt op med at se ham. Når deres øjne passerede et foto- grafi af ham, så registrerede de i et nanosekund, at det var Uffe Ellemann-Jensen mere gjorde de ikke ved det. Man kan sige, at han var blevet sit eget ikon. Det er en stor udfordring at få læserne til at opleve et motiv på en ny måde, så de bruger deres følelseslager og ikke bare ikonlageret«. Flere historier i samme billede Har den måde, vi bruger billederne på i avisen - det man vel kalder billedsproget - ændret sig? »Ja. Det fotografi, som vi i avisen kalder pressefotografiet, er i dag kendetegnet ved .... F O T O G R A F I 7 De gale mænd og deres store kasser 1830 Nu går det stærkt. 1830’erne er det årti, man sætter som tiden for fotografiets opfindelse. Fotoapparatet er en del af den store industrialisering, der fejer hen over Europa. Opfindelsen er ikke én mands værk, flere arbejdede samtidig og kom til samme resultat på forskellig baggrund. Mange fantasifulde metoder blev brugt for at få lyset til at mejsle motiv i en metalplade. RAMALLAH. En af drengene fra Ramallah i Palæstina i bøn i Jerusalem, omgivet af israelske sikkerhedsfolk. – Foto: Jan Grarup. Leksikon afghanerpels Pelsjakke, der var moderne i 70’erne. autentisk Ægte, virkelig. fotodesk Fotoredaktion i redaktionslokale. napalm Geléagtig kemisk masse i brandbomber. symbiose Sammenhæng eller samhørighed. underbelyst Fototeknisk udtryk for et billede, der ikke har fået nok lys. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon at have flere lag, end det havde tidligere. I gamle dage var billederne i avisen mere entydige, hvilket også kunne være fremragende. Hvis man skærer det lidt ud i pap, så stillede billederne sig tidligere tilfreds med kun at fortælle én historie. I dag vil vi gerne have, at det fortæller to, tre eller flere historier, for eksempel foregår der i en side af et billede én ting, i den anden side noget andet og i midten noget helt tredje. Det må fotografiet i avisen gerne i dag. Og grunden til, at det må det, er, at læserne - måske uden at de ved det - har vænnet sig til at aflæse billeder på en anden og mere tvetydig måde. Det er det samme med artikler. Hvis du tager en avis, som bare er 20 år gammel, og læser artiklerne, vil du opdage, at sproget har ændret sig desværre ikke altid til det bedre. Min påstand er, at fotografiet kun har ændret sig i en god retning«. Har det tvetydige slet ikke nogen ulemper? »Nej, der er ikke noget skidt i at blive bedre til at fortælle historier«. Og det er det, som er sket at fotograferne er blevet bedre til at fortælle historier? »Ja, det synes jeg«. Er der ikke en risiko for, at de tvetydige billeder kan blive mere form end indhold? »Jo, men ligesom med afghanerpelsen gentager tingene sig med jævne mellemrum. Det sker af og til, og så holder den stil op igen. Form og indhold er den der berømte symbiose. De kan ikke leve uden hinanden. Men hvis et billede kun er form, så dør det automatisk, for så har det ikke noget at fortælle«. Men man skal vel være meget opmærksom på det i fotografiet? »Det er fotograferne også. Hvis man for eksempel ser på Jan Grarups billeder fra Tjetjenien, som vandt en førstepris i Årets Pressefoto i 2002, så vil man kunne se, at de insisterer på, at det er det, som udspiller sig foran dig, der er det vigtige, og ikke den måde, det er blevet fotograferet på. Jan Grarup er en meget dygtig fotograf, der også kan fylde sit motiv med uskarpe forgrunde og halve og hele mennesker. Men denne serie er forbilledlig i sin vilje til at vælge ud uden selv at stå i vejen for videreformidlingen«. »Det er hamrende svært, og det store er, at du ikke kan se, hvor svært det er. Når du ser en film, skal du heller ikke sidde og tænke: »Hold da op, nu er vi ude og køre en ordentlig tur i kamerakranen, sikke en panorering, og nu har de sørme ’steady cam’ på«. Nej, du skal sidde trykket ned i sædet og tænke: »Åh nej, åh nej, de falder ud, de falder ud«. Det er det samme med fotografi. Når du ser Jan Grarups billede, skal du ikke tænke: »Gud, han har brugt en vidvinkel!«. Du skal føle: Hvor er det synd for den dreng, som står der. Hvad er det dog, han har i hånden? Du skal blive drengen. Hans far, hans mor eller hans onkel. Så er det et godt fotografi«. www.polfoto.dk Database med billeder fra Politiken og internationale billedbureauer. Du kan komme ind i basen og kigge på billeder ved at klikke på "gæstelogin". Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og se serien "Drengene i Ramallah", der i 2002 blev kåret som årets bedste pressefoto i serien "People in the news Stories". Billederne er taget af Politikens fotograf Jan Grarup. .... 8 F O T O G R A F I Daguerrotypier 1835 I 1835 lykkes det franskmanden Daguerre at lave vellykkede daguerro-typier. Ved denne proces fikseres motivet på en kobberplade, som er belagt med sølv. Eksponeringstiden er nu "kun" ca. en halv time, og der kan laves ét print fra hver plade. Snart kan man på alle offentlige pladser møde en sværm af kanonfotografer. Med hovedet skjult under det sorte klæde og numserne stikkende ud bagtil, præger de gadebilledet overalt i de større byer. Fotograferne tager portrætter, som er et af daguerrotypiets stærke sider. I England koster et daguerrotypi omkring år 1860, hvad der svarer til en arbejdsmands løn på en uge. Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke krav stiller kunden, og hvilke virkemidler bruger instruktøren? En højst usædvanlig reklamefilmsinstruktør fortæller. Af Nina Kragh Vi oplever dem tit som en overgearet optakt til Nyhederne eller en dræbende afslutning på aftenens filmoplevelse. Og selv om vores øjne bliver hængende ved skærmen, bilder vi os alligevel ind, at vi ikke er til fals for deres salgsbudskab. Men reklamefilm virker, og det gælder ikke kun den traditionelle slags med budskabet om, at vi om mandagen kan få tre for tos pris. Millioner af kroner bliver i dag brugt på mere tvetydige og filmiske reklamespots, som fortæller poetiske historier frem for at missionere. Det er sådanne mere featureprægede film, reklamefilmsinstruktør Nicolai Fuglsig laver. I et par år var den 30-årige billedmager en af Danmarks mest lovende reportagefotografer med et enestående talent, som siden indbragte ham flere fotopriser. Men efter at han under en reportagerejse lavede en kortfilm fra det borgerkrigshærgede Kosova, fik han lyst til at give sig i kast med at lave reklamefilm. På det tidspunkt var han ansat på Politiken som pressefotograf. Med erkendelsen af, at han i stedet skulle lave levende billeder, solgte han alt sit fotografiske udstyr, da han forlod sit job for at udforske et nyt visuelt område. På ganske kort tid har det bragt ham til London, hvor han i dag bor og arbejder og hører til blandt de mest anerkendte instruktører inden for reklamefilm. Efter at have forladt Politiken producerede han først en reklamefilm for Levi’s gennem filmselskabet Zentropa. Derefter blev han tilknyttet det danske produktionsselskab Easy Film, hvor Når billeder skal han lavede TDC-reklamen, som de fleste danskere efterhånden kender. I hvert fald sangen: ’Snakker med mig selv, snakker med mig selv, taler med mit bedre jeg’. I selskab med verdens bedste I dag er Nicolai Fuglsig hyret af det engelske produktionsselskab Outsider, som har kontrakt med otte af verdens mest anerkendte reklamefilmsinstruktører. Og siden han sidste år kom til Outsider, har Fuglsig lavet en række reklamefilm for blandt andet Play Station, Volvo, Adidas og Audi. Selv fremhæver han Audi- filmen ’Bull’, som sidste år flere gange modtog hæder, blandt andet i markedsføringsbladet Campaign og ved British Television Advertising Awards, hvilket har åbnet endnu flere døre for den unge fotograf og instruktør. Filmen reklamerer for den luksuriøse bil Audi RS6, som har et særligt styresystem. Som et symbol på den kraftfulde bil bliver en stor, svedig og aggressiv rodeotyr tæmmet og lærer at ride dressur. Et fuldstændig umuligt scenario, der som nøgen historie er blevet formet af det engelske reklamebureau Bartle, Bogle & He- garty og i billeder skabt i Nicolai Fuglsigs hoved. »Det foregår sådan, at Audi henvender sig til reklamebureauet, der kommer med en idé, som i dette tilfælde var historien om en tæmmet tyr. Den sender de i princippet ud i licitation, i dette tilfælde til syv forskellige instruktører. Præsentationen af ideen fylder måske bare ti linjer. Det eneste, jeg fik at vide, var, at det skulle handle om en tyr, som springer ud af en fold og desperat forsøger at kaste sin rytter af. Men rytteren får kontrol over tyren, som bliver rolig, og så opstår der et ærligt øjeblik mellem rytteren og tyren, der så be- gynder at tage dressurskridt«, forklarer Nicolai Fuglsig. Meningen er så, at de syv instruktører skal skrive hvert deres ’treatment’, som er en længere beskrivelse af, hvordan de forestiller sig at gøre ideen til en reklamefilm. Det ’treatment’, som reklamebureauet tror, vil give den flotteste film inden for budgettet på seks millioner kroner, vinder. Billederne begyndte straks at hvirvle frem i Fuglsigs hoved. Han fik på en uge frembragt en ni sider lang tekst med detaljer om, hvordan han ville udføre ideen. »Jeg vidste fra begyndel- .... F O T O G R A F I 9 Filmen opfindes 1840 Fotografiet kom umiddelbart efter sin opfindelse til Danmark.Det er Talbot selv, der ses til venstre, mens et af hans første billeder vises til højre. Daguerrotypiet glider i baggrunden fra ca. 1840. Da præsenterer den engelske William Fox Talbot i 1840 en film, som der kan trykkes fra igen - og igen. Altså flere prints fra ét shot. Dér ligger fremtiden. nyt emne, leder vi for eksempel i gamle, amerikanske bøger eller mellemøstlige magasiner, som jeg bruger til at lave mine præsentationsplancher«, lyder det energisk fra Fuglsig. Optagelser i Canada REKLAMEFILM. »Jeg synes i høj grad, at netop de ting, jeg laver, alle sammen fortæller en lille historie og ikke bare reklamerer for et åndssvagt produkt«, fortæller Nicolai Fuglsig. – Foto: Jan Grarup. REKLAMEFILM FOR AUDI. »Jeg vidste fra begyndelsen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i et almindeligt amerikansk rodeoshow. Det hele skulle være lidt mystisk«, fortæller Nicolai Fuglsig. sælge Da han skulle lave tyrefilmen for Audi, tog han til Canada for at finde frem til det helt rigtige sted at filme. Han undersøgte først forskellige rodeoarenaer, men endte i stedet i et indianerreservat. »Filmen blev optaget i et gammelt indianerreservat, som lå langt uden for Calgary. Her castede vi de lokale indianere, som optræder i filmen. Vi fandt frem til ti tyre fra den samme familie, som afhængigt af deres temperament skulle bruges i forskellige dele af filmen. Vi var heldige at få fat i en tyr, som hed Wendel, der i modsætning til sine aggressive søskende var en rigtig fredsommelig Ferdinand, som vi kunne bruge i slutningen, hvor tyren er blevet tæmmet. Samtidig fik vi kontakt til seks af Canadas bedste rodeoryttere«, forklarer Nicolai Fuglsig, som kun fik ganske kort tid til at instruere sin film. »Tyreridning er en meget farlig sport, og en rytter kan kun ride på en tyr i omkring otte sekunder ad gangen. Fordi det er så hårdt for ryggen, kan rytteren kun ride tre gange, så alt i alt havde vi hver nat kun fem minutter at filme i. Det krævede fuld koncentration, så vi besluttede os for at have fem kameraer kørende«. Optagelserne blev lavet på fem dage - eller rettere nætter - og bagefter tog det halvanden måned i efterproduktion at gøre den færdig. Små glimt af virkeligheden sen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i et almindeligt amerikansk rodeoshow. Det hele skulle være lidt mystisk«, fortæller instruktøren, som så småt begyndte at undersøge de praktiske muligheder for at producere de billeder, han havde i hovedet. Foran sine største forbilleder vandt Nicolai Fuglsig Audi-jobbet, og dermed var opgaven fuldt og helt i hans varetægt. Han gik i gang med at finde ud af, hvor optagelserne skulle laves, hvor tyrene og rytteren skulle komme fra, og hvilken musik der skulle følge filmen. »Jeg fandt hurtigt ud af, at det er umuligt at tæmme en tyr. Og at den aldrig nogensinde ville kunne gå dressur - det forhindrer dens krops bygning den simpelthen i. Derfor krævede nogle af sekvenserne, at tyren blev lavet i 3D på computer«, forklarer Nicolai Fuglsig, der hurtigt kom i kontakt med verdens førende ekspert i dyrestunts - en gammel canadisk cowboy ved navn John Scott, som har instrueret dyr i flere westerns og i Ringenes Herre. Mere end de fleste instruktører bruger Nicolai Fuglsig mange ressourcer på at finde nye billeder og stemninger til sine reklamefilm. Dem finder han blandt andet i bøger og magasiner, og for nylig hyrede han en assistent i Danmark, der hjælper ham med at gå på jagt efter virkeligheden, som den tager sig ud i bøger og magasiner. »Netop fordi jeg har været reportagefotograf, er jeg mere end andre instruktører inspireret af virkelige hændelser. Når nogle andre instruktører får en opgave, sker det, at de skriver et ’treatment’ på to sider og griber de seneste tre numre af Alt for Damerne og Euroman og klipper et par billeder ud. Sådan gør jeg ikke. Hver gang jeg finder på et Mens Fuglsig optog i Canada, havde teknikere hjemme på produktionsselskabet i London travlt med at konstruere de detaljer, som var nødvendige at lave i 3D. Selv om Audi ikke blandede sig i arbejdet med filmen, var Nicolai Fuglsig bevidst om, at han arbejdede for en stor kunde, som i bund og grund ønskede at sælge en vare. »Når man laver reklamefilm, skal man ikke glemme, at der er en person med en stor pengepung, som betaler for arbejdet, og at man laver det for at skaffe ham flere kunder. Men jeg har ikke problemer med at massekommunikere med forbru- gerne og sælge noget for nogen. Det er ligesom, man som journalist skal sælge nyheder. »Det føltes som et mere idealistisk arbejde at være reportagefotograf - det handlede om rigtige mennesker. Men jeg synes i høj grad, at netop de ting, jeg laver, alle sammen fortæller en lille historie og ikke bare reklamerer for et åndssvagt produkt. Det er seriøs reklame. Det er små kortfilm, små glimt af virkeligheden, som sætter nogle følelser i gang«. »Det kan godt være, at der står TDC eller Audi i slutningen. Men i mit tilfælde er det oftest sådan, at produktet egentlig bare er bygget ind i historien. Det er næsten en sideting. Og jeg er bevidst om kun at konkurrere på de film, som jeg synes beskytter min kreative integritet - som ikke bare giver luderprofit«, siger Fuglsig. Penge i reklamefilm Reklamefilmsinstruktører er dog i nogen grad nødt til at orientere sig i forhold til virksomhederne og forbrugerne. Nicolai Fuglsig fortæller, at han på grund af den økonomiske mistrøstighed i Europa og USA har været nødt til at ændre sin mørke stil en smule. »Folk har ikke helt så mange penge mellem hænderne, og de er ikke i stemning til noget dystert. Derfor er jeg egentlig blevet trukket i retning af komedie, og det er lidt problematisk, for jeg er ikke nogen særlig sjov mand«, siger han. At instruere reklamefilm på det niveau, Nicolai Fuglsig gør det, er et lukrativt arbejde. Oven i købet var Audi så begejstret for filmen, at Fuglsig modtog en bonus fra reklamebureauet på 300.000 kroner - penge, som ellers udgjorde et overskud på produktionen. Alt i alt fik han udbetalt 700.000 kroner for at lave ’Bull’. Og siden hen blev han bestilt til at lave endnu en Audi-film, denne gang i Afrika. Snart forventer han at fortsætte karrieren i USA og flytte til New York i 2004. Han har allerede modtaget flere amerikanske filmtilbud, men har hidtil været skeptisk: »Folk siger, at jeg i stedet burde lave featurefilm. Men jeg skubber det foran mig jeg har ikke travlt med at blive instruktør af rigtige film, for jeg kan ikke rigtigt have, hvis det ikke bliver en succes. Og det her er den mest velbetalte filmskole, jeg kan gå i«. Leksikon Caste Prøvefilme. Feature Journalistisk reportagegenre. Integritet Helhed, uberørt eller uskadt. Licitation udbud af en leverance eller et arbejde, således at flere opfordres til at aflevere tilbud på udførelsen af det. Missionere Arbejde for udbredelse af tro. Treatment Filmteknisk udtryk for indholdsbeskrivelse. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon www.outsider.tv Se Nicolai Fuglsigs film for Audi på www.outsider.tv! .... 10 F O T O G R A F I Krigsreportage 1855 1855 bruges fotografi for første gang til at beskrive krige med. Billeder fra Krimkrigen kommer hele den lange vej fra Sortehavet til England. I 1888 laver George Eastman bøjelige film. 100 billeder på en strimmel, lige til at skubbe i kameraet. Eastmans firma får nyt navn: Kodak. Billeder er magt Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være grunden til, at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre end andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og 1963: Den amerikanske præsident John F. Kennedy bliver myrdet i Dallas. Begivenheden, der chokerede verden, huskes af generationer. – Foto: Polfoto. for regeringers måde at handle? Af Anders Jerichow Ét billede kan sige mere end 1000 ord, hævdes det. Men et forbud mod billeder kan også skjule mere, end 1000 ord kan dokumentere. Flere af det sidste århundredes største forbrydelser har derfor aldrig fundet plads som billeder, vi husker. Vi ved, hvordan nazismens dødslejre så ud i Europa. Men vi har ikke nogen fornemmelse af lejrene i Sovjet og Kina. Magthavere spekulerer i begge dele - både i billeder og i forbud mod billeder. Nogle begivenheder er veldokumenterede i billeder og fylder derfor godt i verdens historiebøger. Sig eksempelvis "11. september", og vi får alle sammen et velkendt billede frem på den indre skærm. To tårne i røg og flammer. Vi husker billedet. Det dukker op, når vi snakker om terror. Sig "folkemord" - pling: Billeder af dødslejre i Europa under Anden Verdenskrig. Hylder fulde af kranier i Cambodja. Bunker af ituskårne mennesker i Rwanda. Vi kender disse glimt fra historiens dramatiske vendepunkter. En hel billedfrise står klar i vores erindring om, hvordan historien hænger sammen. – Irak-krigen: Statuen af den irakiske diktator, Saddam Hussein, der væltes i Bagdad. – Vietnamkrigen: Den sydvietnamesiske politichef, der henretter en partisan på åben gade. – Mordet på Kennedy: Den åbne limousine i Dallas med den sammensunkne ameri- 1945: Et blik ind i den tyske koncentrationslejr Buchenwald efter befrielsen i 1945. Billederne skaber stadig forargelse, vrede og sorg. – Foto: DPA. kanske præsident. Vi føler næsten, vi selv var til stede. Masser af andre billeder står klar i vores sind. De er fælles vidnesbyrd om historiske begivenheder. Billederne skaber erindring, og de skaber holdning. Hvem kan være tilhænger af terror efter at have set World Trade Center styrte i grus? Hvem kan være ligegyldig overfor nazisme efter at have set billederne fra Auschwitz? De glemte forbrydelser Netop bevidstheden om nazismens dødslejre har gjort nazisme uantagelig for dens eftertid. Men prøv et par andre opslag i historien: Gulag og Laogai? Ingen billeder popper op. "Gulag" er navnene på stalinismens fangelejre i Sovjetunionen, de fleste i Sibirien. Millioner af mennesker forsvandt bag lejrenes porte helt frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. "Laogai" er det lige så vidt forgrenede kinesiske lejrsystem, som også har kostet millioner af mennesker livet, og som endnu i dag holder et stort antal mennesker indespærret. Ved porten står, at "Arbejde fører til et nyt liv", skønt Laogai tjener til at nedbryde mennesker og deres sjæl. Men ingen pressefotografer har haft fri adgang til Gulag eller Laogai. Vi har ikke billeder og ikke en kollektiv erindring. Med nazismen føler vi, at vi ved besked. Vi har set forbrydelserne. Gulag og Laogai er også en dokumenteret kendsgerning. Mennesker er sluppet ud fra lejrene og har kunnet bevidne deres forbrydelser. Men inde i vores hoveder kalder navnene på de sovjetiske og kinesiske lejre ikke særligt stærke reaktioner frem, fordi vi ikke har set forbrydelserne eller haft en fornemmelse af at være til stede. Giver det også forskellige holdninger til disse voldsomme forbrydelser i det 20. århundrede? Billeder påvirker verden I begyndelsen af 1992 var det uhyggelige billeder af sultende mennesker i Somalia, der fik USA til at sende soldater til landet for at sikre nødhjælp til landet. Men senere var det også billeder, der fik USA til at trække sine soldater hjem igen. Somaliske militsfolk dræbte en skare amerikanske soldater og trak deres lig gennem hovedstaden Mogadishus gader. Det blev vist i amerikansk TV, hvor det blev for stærkt for den amerikanske offentlighed. Man ville have sine drenge hjem fra Afrika. Billederne skabte handling. Først skabte de oplevelse af hungersnød, så forargelse over, at ingen gjorde noget ved den, og så førte de til udsendelse af soldaterne og nødhjælpen - men senere førte billederne altså til bestyrtelse over at se amerikanske soldater blive taget til fange, så til afmagt overfor det somaliske kaos og sidst til opgivelse. Stærke følelser hos en supermagt. Men hvis billeder kan skabe historie som i Somalia hvad gør så et fravær af billeder? Hver dag er de mere og mere dominerende tv-nyheder nødt til at redigere deres udsendelser efter udbuddet af billeder. Dramatiske historier med stærke, levende billeder vil lettere komme med i tv-udsendelser end historier uden stærke billeder. Selvom den menneskelige nød under det meste af Irakkrisen i marts 2003 var større i de tre afrikanske stater Congo, Elfenbenskysten og Liberia end i Irak, fik det ikke meget plads i tv-nyhedsudsendelser. De fleste inter- nationale tv-stationer havde deres kamerahold i Mellemøsten, ikke i Afrika. Men billeder kommer aldrig i medierne af sig selv. Nogle skal tage billederne, og ofte skal nogle - politiske, militære, økonomiske magthavere - tillade, at billederne bliver vist. Bagefter skal de mennesker, der redigerer tv-nyheder, vælge billeder til og fra. En dramatisk historie kan somme tider ske så pludseligt, uventet og hurtigt, at den aldrig bliver foreviget på billeder. Det er dog sjældent et tilfælde, når de store historier savner billeder. Medierne og deres fotografer kan være fremme i de fleste hjørner af verden på forbløffende kort tid. Alligevel har der selv i vores tid været store begivenheder - med mange mennesker involveret - som med held er holdt udenfor internationalt søgelys. Det skyl- .... F O T O G R A F I 11 Farvefotos 1861 I 1861 finder de første lovende eksperimenter med farvefotos sted. Og snart får fotografiets opfindelse en overraskende drejning. De impressioniske malere kigger, lærer og lader sig inspirere. Store kunstnere som Cezanne, Degas og Monet tager staffeliet på skulderen og træder ud af atelieret. De vil skildre verdens farver og lys, som også kameraet gjorde det. Hurtigt og tæt på virkeligheden. Ikke alle kunstnere var dog lige begejstrede. Charles Baudelaire sagde: Fotografering er for mislykkede kunstmalere uden talent! 2001: Angrebet på World Trade Center rystede verden. Der var ikke kun tale om et angreb på bygninger og mennesker. Det var også et angreb på amerikansk selvopfattelse og livsstil. – Foto: Seth Mccallister. Leksikon des næsten altid, at mennesker med magt har valgt at holde fotografer ude og forbyde fotografering eller at kontrollere al billedmageri med henblik på at opbygge deres eget selvskabte image. Saudi-Arabien fortsætter stadig århundreders tradition for at henrette mennesker ved blodsprøjtende halshugning på offentlige pladser og torve, ofte med tusinder af mennesker til stede. Alligevel er der ikke taget billeder - joh, faktisk har en enkelt dansk gæstearbejder i Saudi-Arabien i begyndelsen af 1980’erne sneget sig til at tage nogle billeder under et stort nervepres. Blev han opdaget, kunne han selv risikere en voldsom straf. Tyve år senere har hans billeder af henrettelsen stadig været de eneste eksisterende. Ingen har foreløbig taget billeder, når de saudiske myndigheder har straffet folk med afskæring af hænder eller fødder på dømte. I Syrien blev måske 20.000 mennesker dræbt, da det syriske militær i 1980 nedkæmpede et folkeligt oprør i byen Hama. Ingen billeder. Måske kalder lige akkurat bynavnet "Halabja" et billede frem af to døde skikkelser ved et dørtrin. En voksen, der forsøger at beskytte sit barn. Det er for sent, de er begge døde. Myrdet af sennepsgas i 1988. Kurdere, udryddet af Iraks diktator, Saddam Hussein. Til gengæld er der ingen billeder af folkemordet på henved 188.000 andre irakiske kurdere under den såkaldte Operation Anfal 198789. Billeder kunne have ændret historiebøgerne Men også store ikke-blodige og umiddelbart udramatiske begivenheder er holdt udenfor fotografers søgelys. USA fik i årevis adgang af Danmark til at opbevare atombomber i Thule-basen på Grønland i strid med den officielle danske politik. Ingen adgang for fotografer, ingen billeder. I mange u-lande får børn stadig lov at knokle for en lav løn i industrier, der producerer varer til den rige verden. Det har et dårligt omdømme, og varerne er sjældent stemplet "Made by children". Det er også meget beskedent dokumenteret med billeder af børnene. Ville billeder af offentlige henrettelser skabe andre holdninger til de lande, der praktiserer henrettelserne? Hvilke reaktioner ville billeder af afskæring af hænder skabe? Ville billeder af folkemordet i Irak have fremprovokeret et angreb på Saddam Hussein langt tidligere? Ville drabet på 20.000 syrere i Hama have påvirket omverdenens syn på, hvad der foregik i Syrien? Ville billed- er af amerikanske atombomber i Thule have påvirket den danske politik, når det gjaldt USA, atombomber eller udlånet af Thule? Ville der blive købt flere eller færre stykker tøj, syet af børn, hvis køberne vidste, hvem der stod bag? Billederne ville i hvert fald skabe oplevelse og holdning måske også handling. Ensretning af fotografiet Magthavere - lige fra regeringer til militære styrker og økonomiske kræfter - tænker i billeder. Og tænker i billeder, de gerne vil undgå. Forud for Irak-krigen besluttede USA at give flere end 500 pressefolk adgang til at følges med de amerikanske styrker i angrebet på den irakiske diktator. De måtte dog love, at de ikke sendte historier og billeder hjem, som ifølge deres delingsfører kunne bringe delingen i fare. Andre journalister tog ophold i Iraks hovedstad, hvor de dog måtte acceptere irakiske myndigheders krav om, at de skulle ledsages af en repræsentant for sikkerhedspolitiet. Ingen journalister tog derimod ophold blandt de irakiske soldater. Det betød, at der blev taget mange billeder af den amerikanske fremrykning, også mange af de amerikanske bombardementer af Bagdad, men ingen fra irakiske soldaters stillinger. Alle tre slags billeder har betydning for den måde, vi hver især har oplevet krigens forløb. Billederne bliver stående i vores bevidsthed. Men de manglende billeder af begivenheder, der aldrig er fotografisk dokumenteret, står også tilbage - blot som huller i vores viden og vores bevidsthed. Auschwitz Tysk koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Folkemord Forfølgelse af folkeslag med bl.a. tvangsforflytninger og masseudryddelse. Sovjetunionen Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker. Statsdannelse af bestående af 15 republikker, stiftet i 1915 og opløst i 1991. Stalinisme Styreform opkaldt efter Joseph Stalin, der regerede Sovjetunionen fra 1923 til 1953. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Gæt en begivenhed! Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og gæt en begivenhed og et årstal bag 10 billeder, der ligger på denne internetadresse! .... 12 F O T O G R A F I Skagensmalere maler efter foto Sidst i 1800-tallet Danmarks guldaldermalere lod sig også inspirere. En dyr herre som Skagens-kunstneren P.S. Krøyer har malet nogle af sine mest berømte billeder efter foto-forlæg. Det gælder f.eks. maleriet af kvinderne ved Skagen Strand og maleriet af ham selv og hans kone Marie Krøyer. Det viser måske meget godt, hvad der er maleriets styrke. Og hvad der er fotografiets. HVEM SAD I STOLEN? Lord Combermere hygger sig i stolen yderst til venstre i biblioteket på sit herresæde, samtidig med at han begraves et pænt stykke vej derfra. Fotofup UHELDIG TURIST? Fotoet af denne turist dukkede op på internettet et par uger efter katastrofen i World Trade Center 11. september. Billedet fløj verden rundt. I dag er turisten identificeret som Peter Guzli fra Ungarn. Han er i dag verdensberømt. Hans fans har lavet hans egen hjemmeside med masser af fotos, der viser Guzli i alle mulige skøre sammenhænge. Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har mennesket gået på Månen? Var Lenin velklædt? Eller er det hele bare fup? Fotofup? Disse og lignende spørgsmål får man ikke LENIN FRA USOIGNERET TIL FIN. Den store leder, Lenin, taler til nationen i 1919. Men han ser unægtelig noget uglet og smånusset ud på billede A. Det kan heldigvis klares med en hurtig retouchering – man kan jo ikke have en statsmand med uknappet vest. Han får også lige et slips på. Af Hanne Guldberg Mikkelsen »Ét lille skridt for en mand, et stort skridt fremad for menneskeheden«. De berømte ord blev sagt i 1969 af den amerikanske astronaut Neil Armstrong. Som det første menneske nogensinde satte han fod på Månens overflade. Eller gjorde han nu også det? En femtedel af jordens befolkning sad klistret til sorthvide tv-skærme og så de forrygende billeder af Armstrong, der plantede det amerikanske flag og svævede hen over Månens overflade, hvor hans fødder efterlod tydelige spor i det uberørte støv. »Es ist fotografiert worden – also existiert es!« – »det er blevet fotograferet, altså eksisterer det«. Sådan beskrev Karl Pawek fotografiets enorme autoritet. Pawek var chefredaktør for det store fotobureau Magnum. Men nu er der sået tvivl, om månelandingerne faktisk svar på i denne artikel. Men vi stiller spørgsmålene og viser de fotografier, der skaber tvivl fandt sted. USA har aldrig nogensinde haft en mand på Månen, påstod det store amerikanske tv-selskab Fox TV i en udsendelse i år 2001, som gav genlyd i verden. Fox TV fandt dokumentation for sine påstande i de billeder, astronauterne tog på Månen. Hvis man kigger nøje efter, er der tilsyneladende alt muligt galt med fotografierne: astronauternes skygger falder forkert – som om landskabet er kunstigt belyst. Det amerikanske flag blafrer i vinden – men der er ingen vind på Månen! Astronauterne laver dybe spor i Månens støv – mens en del af deres udstyr ikke gør. Den type kamera og film, de medbringer, ville ikke ’overleve’, men blive ødelagt af bestråling. Disse og mange flere beskyldninger er rettet mod den amerikanske regering og USA’s rumfartscenter, NASA. Mange mennesker mener i dag, at månelandingerne aldrig fandt sted. De hævder, at video og foto er rent fup. NASA benægter, Fox TV og andre mener, de har beviser. Nemlig fotografier. Hvad man vælger at tro, er et spørgsmål om, hvordan man vil tolke billederne fra Månen. Måske har USA snydt for at komme først og dermed vise, at de var bedre end Sovjetunionen? Måske ikke. Men uanset hvad der er sandt og falsk, så viser hele månehistorien, at verden ved, der kan svindles med fotos. Også i den helt store stil. Det overnaturlige Historien om billedsvindel er så gammel som fotografiet selv. Noget af det allerførste fup handler om spøgelser og ånder. Fotografi blev nemlig opfundet og udbredt samtidig med, at åndemaneri blev populært. I Amerika, London og København samledes mennesker til ’seancer’. Rundt omkring i klunkehjemmene, i dunkel belysning, samledes man om de runde borde. Nærmest som en slags aftenunderholdning før fjernsynets tid. Midtpunktet i seancerne var et medium. Mediet hævdede at have kontakt til ånderne. De SKOTLAND. Søslangen Nessie i Loch Ness – eller et stykke af en træstamme? Snyd? Eller kan det bruges som bevis for, at Nessie lever og har det godt? Jagten på det definitive foto af Nessie har stået på i mere end 50 år. afdøde kunne ’tale’ igennem mediet. Nogle gange oplevede tilskuerne, at der fremkom tågede skikkelser i stuen. Andre gange kunne man se en hvid materie, der drev ud af mediets mund. Ektoplasma kaldte man det. Det meste af den slags blev afsløret som svindel og humbug. Mange tog billeder ved disse seancer. Men fotografierne var tit det rene fup. Billeder af ånder og spøgelser er nemlig nemme at lave, også med den primitive teknik dengang. Det kan gøres på forskellig måde. En af de almindeligste dengang var at lægge to negativer oven på hinanden, og derefter fremkalde billedet. For eksempel først et billede af en lang trappe på en herregård – i ægte gyserstil. Oven på negativet et billede af en sløret skikkelse. Herefter en fremkaldelse af de to oven i hinanden og vupti – så har man et spøgelse på vej op ad trappen. Spøgelset i biblioteket Mange historiske fotos påstås at forestille spøgelser. Der er også enkelte billeder, det ikke er lykkedes at afsløre. Et af dem er fotoet af lord Combermere fra 1891. Lorden var kort forinden død i en bilulykke. Billedet blev taget på hans begravelsesdag. Et kamera var stillet op i biblioteket på det fornemme herresæde, og mens præsten kastede jord på kisten flere kilometer væk, registrerede kameraet en tåget skikkelse, lorden himself, der sad i sin gamle stol. Kameraet stod åbent ganske længe, da eksponeringstiden dengang var en hel time. Mange har prøvet at forklare ’skikkelsen’. Nogle mente, at det måtte dreje sig om en af tjenerne på herresædet. Tjeneren var på et tidspunkt kommet ind i biblioteket og havde sat sig ned et kort øjeblik – derfor blev skikkelsen sløret. Den blev simpelthen ikke eksponeret så længe som resten af rummet. Men det er ikke sandsynligt, siger andre, der påstår, at billedet viser et vaskeægte spøgelse. Hele staben af tjenestefolk var nemlig med ved lord Combermeres begravelse. Andre spøgelsesfotografer blev afsløret. Der var for eksempel en mand i Boston, Mumler hed han. Mumler tog billeder af slørede ansigter, der svævede frit i rummet, hver gang han holdt seance. Det var de afdødes ånder, påstod han. Men folk lagde mærke til, at nogle af ansigterne i forbløffende grad lignede andre borgere i byen – Mumler tog simpelthen portrætter af mennesker på gaden og dobbelteksponerede dem oven i billeder af seancer. Hvordan fusker man? En af de uskrevne regler inden for pressefotografi lyder: Et foto skal være korrekt. Det skal være autentisk, det vil sige ægte, og det skal være samtidigt med det, det forestiller. Man må ikke iscenesætte et motiv, manipulere med sine optagelser eller ’lyve’ om, hvor de kommer fra. Det hænger sammen med, at vi grundlæggende stoler temmelig blindt på billeder. Menneskers tro på fotografiet er så stor, at fotoet nogle .... F O T O G R A F I . 13 . De flyvende heste 1882 Englænderen Eadweard Muybridge beviste med fotooptagelser, at der er et tidspunkt i en hests galop, hvor den flyver. Ingen ben rører jorden. Det vakte stor opsigt i samtiden. Muybridge brugte 24 kameraer for at dokumentere sin påstand. Mennesket opdagede således gennem fotografiet nyt om verden, om bevægelse, om kroppen. Samtidig blev Muybridges studier af bevægelse basis for de første ’levende billeder’. Billederne blev sat i et apparat og vist hurtigt efter hinanden omtrent som tegnefilm. I 1882 fik prinsen af Wales, premierminister Gladstone, og digteren Tennyson en demonstration. Alle var begejstrede. – Foto: Eadweard Muybridge A B C FORSVINDINGSNUMMER. Billede a b c er den samme scene. Året er 1908, og stedet er Capri. Men personerne kommer og går, dukker op og forsvinder i takt med at nye ledere kommer til og falder fra. På billedet spiller den senere sovjetiske leder Lenin og forfatter/videnskabsmand Bogdanov skak, forfatteren Gorki ser til fra balustraden i baggrunden. Desuden optræder (fra venstre) Vladimir Bazarov, I. Ladyzhnikov og Zenovi Peshkov - kvinden er Bogdanovs hustru. Først – i 1930 – blev Bazarov politisk ukorrekt og forsvandt fra billedet (b). Senere kom turen til Peshkov, der forlod Sovjet for at arbejde for andre lande. Billedet (c) får en hurtig gang i retoucheringen. Fotoet skal jo gerne svare til den politiske virkelighed, man fremstiller for befolkningen. UFO? I 1975 skulle Irma have taget et foto af sit varelager på Amager. Netop da fotografen tog det første billede, så han et lysglimt på himlen. Han var bange for, at lyset havde ødelagt billedet, så han tog tre billeder mere. Da filmen var fremkaldt, opdagede man noget mærkeligt på det første billede. Mange eksperter har set på billedet, men der er endnu ikke fundet en god forklaring på, hvad det er, vi kan se i øverste højre hjørne.– Foto: Bjarne Hunneche/www.ufo.dk gange overtrumfer virkeligheden. Som i den gamle vittighed om kvinden, der beundrer en baby: »Det er vel nok et dejligt barn, De har!«. Moren: »Ork – det er da ingenting. Så skulle De se et billede af ham!«. Fup, svindel og snyd er mange ting. Og fupperiet kan gennemføres på mange måder. Nogle af de mest anvendte er: 1. Dobbelteksponering, to billeder taget oven i hinanden. Eller dobbeltfremkaldelse: to negativer lagt oven i hinanden. Det er den metode, der er beskrevet ovenfor med Mumlers åndebilleder. 2. Retouchering. I gamle dage retoucherede fotografer deres billeder. At retouchere vil sige at ’røre igen’. Man ’bearbejder’ negativet. Tilføjer noget, eller visker noget ud. Denne metode har været meget anvendt. Forsvindingsnumre Retouchering var særligt populær i de gamle kommunistiske stater. I det, der kaldtes Østeuropa, og i Kina. Her forsvandt politiske modstandere, tit blev de myrdet af dem, der sad ved magten, eller de valgte selv at flygte (før de blev myrdet!). Men ikke nok med det. Bagefter havde magthaverne ikke længere lyst til at kigge på deres afdøde modstandere. Og så blev de retoucheret væk, de forsvandt simpelthen helt ud af billedet. Andre gange retoucherede fotografen for at få de magtfulde mænd til at tage sig bedre ud. For eksempel blev den kinesiske formand Mao og lederen af den russiske revolution, Vladimir Lenin, shinet godt og grundigt op. De skulle helt bogstaveligt leve op til billedet af en leder. Og sådan en er i hvert fald ikke smånusset og krøllet. Så de bliver retoucheret, får tøjet strøget og rynkerne glattet ud med en hurtig retouchering. Moderne fusk Med den nye computerteknologi og billedbehandlingsprogrammer er mulighederne i dag uendelige. Som i billedet med den uheldige turist. Det begyndte at cirkulere på nettet kort efter 11. september. Som et ægte foto af en ’accidental tourist’, en tilfældig turist, på toppen af World Trade Center, netop som flyet er ved at torpedere bygningen. Rygterne sagde, at filmen blev fundet mellem murbrokkerne. Men nej. Også her er der tale om et ægte snydefoto. En nærmere analyse viser nemlig, at det er en computer-retouchering. Der er mange ’beviser’ på falskneriet. Flyet er af den forkerte type. Den platform, manden står på, var endnu ikke åben for turister osv. Endelig har en ungarsk mand – han hedder Peter – meldt sig med originalfotoet og tilstået, at han manipulerede ’Den tilfældige turist’-billedet, som gik verden rundt kort efter katastrofen. En anden måde at lave fupfoto på er ved at iscenesætte en situation. Et af ver- dens berømte krigsbilleder er taget af Magnum-fotografen Frank Capa. Han har fanget en soldat netop i det øjeblik, soldaten rammes af fjendens kugler (se side 30). Eller har han nu også det? Der er igen rejst tvivl om det ægte i situationen: måske var fotoet iscenesat af fotografen selv? Nogle hævder at have set kontaktkopier, hvor soldaten falder igen og igen i forskellige optagelser. Fup eller fakta? Eller er det egentlig lige meget? Billedchef på Politiken Per Folkver siger om bl.a. Capas foto :».. tilbage står, at det var dette billede, der kom til at symbolisere kampen mod fascisterne i den spanske borgerkrig«. Han siger også: »På aviserne insisterer man hårdnakket på, at det færdige billede ikke må være manipuleret. Det er i så fald det eneste, der ikke er manipuleret, for størstedelen af alle billeder er kun kommet i stand, fordi der er manipuleret med de mennesker, der er på billedet«. Det ufo-klarlige Imperier svindler med fotos af politiske grunde, sådan som det var tilfældet med Lenin og Mao eller med månelandingerne. Hvis de altså er snyd. Almindelige mennesker fupper også – som med de mange spøgelsesfoto. Her kan motivet være, at man gerne vil gøre sig interessant. Eller at man brændende ønsker, der findes spøgelser. Eller at man gerne vil have flere kunder i seancebutikken. Men tit sker falskneriet ikke med vilje. For eksempel, hvis man i god tro tager et billede af et mærkeligt lys på himlen – en ufo – og det senere viser sig bare at være et fly. Andre gange ’fanger’ fotografen noget, som han tolker på en bestemt måde. F.eks. en træstamme, der bliver til Loch Ness-uhyret. Er det så svindel? Måske ikke. Men det er i hvert fald et foto, der ikke forestiller det, som det giver sig ud for. Der er et hav af disse fotos af søslangen ’Nessie’ fra den mystiske, mørke sø Loch Ness i Skotland. Mange er slørede, nogle er taget på lang afstand. Ingen forestiller stensikkert et billede af Nessie. Men en del af dem er ’måske’er’. De hører sikkert til den kategori, hvor fotografen er i god tro. Han/hun tror, de fotograferer et søuhyre, mens det i virkeligheden drejer sig om en rådden træstamme. Det er først rigtig snyd, når nogen sætter sig for at narre andre. Og det kan nogle af Nessie-fotograferne jo godt have gjort. Muligvis for at tjene penge på deres foto? Til sidst: Er al den snak om fup og snyd med foto i virkeligheden historie? Med al den nye digitale teknik er der åbnet for så mange måder at manipulere fotos på og skabe computeranimation og grafik, at det måske slet ikke længere giver mening at tale om fup og snyd. Eller hvad? .... 14 F O T O G R A F I Det første billede i Politiken 1908 Den 4. marts 1880 bragte det amerikanske New Daily Telegraph verdens første reportagefoto. Motivet var et slumkvarter. Så langt var de danske aviser endnu ikke. Det første billede i en dansk avis blev trykt i Vendsyssel Tidende i starten af århundredet. Dette Holger Damgaard-billede af forventningsfulde børn foran en legetøjsforretning blev i 1908 det første pressefoto i Politiken. - Foto: Holger Damgaard. SEJRHERRERNE. »Læserens øjne vil automatisk søge hen mod personen i midten. Derfor er det også hans henslængte og selvtilfredse udtryk, man hæfter sig ved. Det totale overtag. Samtidig med at han er helt bevidst om fotografens tilstedeværelse. Det er et ikonbillede på en sejr«, fortæller Politikens fotochef Per Folkver. – Foto: John Moore. Af Karen Klarskov Et simpelt fotografi af seks soldater. Tre, der står. Mens det samme antal sidder i lyse polstrede møbler. Den ene har smidt hjelmen og lagt geværet på sofabordet. Med svært spredte ben og en cigaret mellem fingrene skuer han ud af billedet. Ud mod lyset. Æstetisk sammensat i sin enkle opbygning. En hovedperson og to personer, der lukker billedet i hver side. Men fotografiet er ikke alene en æstetisk stiløvelse. Det har stor symbolsk værdi for alle, som ser på. Og for dem, som ser ud af billedet. Deres ansigter udtrykker nemlig det samme, som Politikens fotochef Per Folkver genkender fra flere andre sejrsbilleder. »Hovedpersonen er badet i et himmelsk lys, der starter uden for billedet. Det er næsten rembrandtsk i sin opbygning, og læserens øjne vil automatisk søge hen mod personen i midten. Derfor er det også hans henslængte og selvtilfredse udtryk, man hæfter sig ved. Det totale overtag. Samtidig med at han er helt Drengerøve eller feltherrer? Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken satte 8. april 2003 det samme fotografi på forsiden. Billedet af seks soldater, der netop har indtaget et af Saddam Husseins paladser. Hvad er det, billedet kan? Hvorfor rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver et bud på en billedanalyse. bevidst om fotografens tilstedeværelse. Det er et ikonbillede på en sejr«, fortæller Per Folkver. Fælles syn på billeder Folkver påpeger, at billedet rammer en æstetisk nerve, vi alle besidder i større eller mindre grad. Det sætter os i stand til at afkode billeder og opfatte nogenlunde samme budskab. Denne fælles billedforståelse er, ifølge Per Folkver, også grunden til, at fotografiet dukkede op på så mange avisforsider den 8. april 2003. »Vesten trækker på samme kompositoriske traditioner, når det drejer sig om at se på billeder. De afspejler vores fælles politiske og kulturelle udgangspunkt, hvor vi har den samme trang til at beskrive virkeligheden i smukke former. Derfor har vi opbygget et større lager af billedikoner, som rummer forskellige følelser. Det kan være sejrherrer eller offerbilleder. Her er pigen, der er ramt af napalm under Vietnamkrigen et godt eksempel på vores fælles erindringsrum«, vurderer han. Han mener ikke, at der hersker nogen tvivl om billedets ægthed. Det er ikke manipuleret i teknisk forstand. Der er ikke tilføjet personer eller klippet nogen fra. »Sådan et billede skal tages. Men at fotografen overhovedet har været til stede skyldes, at amerikanerne har givet ham lov til at følge styrkerne på tæt hold. Det giver én bestemt type billeder, nemlig billeder af sejr. Det er dét, fotografen fokuserer på. Og ikke på bagsiden af medaljen. De irake- re, som blev lemlæstet under indtagelsen af paladset. Den form for indirekte manipulation skal man være opmærksom på, når man ser på billedet«, siger Folkver. Lemmingeeffekt Og netop derfor optræder fotografiet som en særdeles farlig propagandistisk forfører. Hvilket også er baggrunden for, at Per Folkver hellere havde set billedet af ødelæggelserne i paladset på forsiden frem for fotografiet af de sejrende amerikanere. For med Vestens fælles bil- ledbaggrund er der stor risiko for, at aviserne falder i den fælde, Per Folkver kalder lemmingeeffekten. »Avisforsiderne fra 8. april viser, hvor ens avisredaktørerne tænker. Sådan et billede er nemt tilgængeligt for alle. Men der er risiko for, at vi helt ukritisk viderebringer det amerikanske budskab om, at ’drengene klarede det’. Og når billedet taler så tydeligt et sprog, er der en overhængende fare for, at læseren ikke besværer sig med at komme bare et lille hak dybere«, siger han. .... F O T O G R A F I 15 Smukke damer i fokus 1912 Dejlige damer er et andet og yndet motiv. Specielt selvfølgelig for de mandlige fotografer. Og dem var der jo flest af. Her ses badende kvinder i badeanstalten Helgoland. I Danmark blev pressefotografforbundet stiftet i 1912. – Foto: Holger Damgaard Hvorfor blev det dét billede vi så? I modsætning til svenske Dagens Nyheter bragte de tre store danske morgenaviser det samme krigsbillede fra Irak på deres forsider 8. april. De fire avisers forsideredaktører giver her hver deres forklaring på, at de valgte, som de gjorde. Redaktionschef og forsidemand Torben Møldrup: »Alle, der ser billedet, vil stoppe op og opleve hver sin historie«. »Vestlige øjne vil se styrke og formåen. Arabere vil muligvis se magt, arrogance og undertrykkelse. Samtidig er aktualiteten afgørende. Det særlige ved dette billede er, at det præcis afspejler, hvor langt koalitionsstyrkerne er nået. At de er nået helt frem til fjendens gemakker, er den ultimative magtdemonstration og har stor symbolværdi«. »Jeg var faktisk indstillet på at bringe et andet billede – det af rummet med de massive ødelæggelser og de høje vinduer. Men det billede har den svaghed, at det kun viser krigens materielle ødelæggelser. Det minder mig om dengang, brandmændene gik og ryddede op efter angrebet på World Trade Center. Jerndragere, der stak ud, det totale kaos. Billedet ville på en måde have signaleret amerikanernes ’tak for sidst’ til den arabiske verden. Men det mangler soldaterbilledets dobbelthed«. »Stoltheden eller arrogancen, men også forlegenheden, som en af soldaterne udtrykker«. »Man kan tydeligvis se, at soldaterne ved, at de bliver fotograferet. For deres ansigtsudtryk er meget forskellige. Det ville de ikke være, hvis de var i situationen. Hovedpersonen ser meget selvtilfreds ud, mens nogle af de andre har lidt mere ydmyge udtryk. De virker lidt forlegne over at sidde, hvor de sidder. De er klar over, hvor stor ydmygelsen er for irakerne. Og ser ud, som om de er klar over, at det ikke kun gælder om at vinde krigen. De skal også vinde freden«. Nyhedsredaktør Anders Jørgensen »Det står som et ikonagtigt billede på den meget dramatiske fremmarch, som amerikanerne har præsteret. Alle ventede på, at republikanergarden ville træde i karakter og i det mindste forsvare Saddam Husseins paladser. Men det skete ikke, og nu er koalitionen kommet ind, hvor den gerne vil være. Men billedet er også et pusterumsbillede, der viser en pause i krigen«. »Der er samtidig også en farlig symbolik i billedet, når man tager propagandaeffekten i betragtning. Overlegenheden. Man spørger selvfølgelig sig selv, om han reelt sad sådan, eller om det kun er til ære for fotografen. Men det tror jeg nu ikke. Og selv om jeg havde betænkeligheder med billedet, så blev de overtrumfet af symbolikken i, at manden sidder i hjertet af Saddams palads. Samtidig passede det godt sammen med den historie, jeg havde aftalt med min korrespondent, der hedder ’I regimets hjerte’«. »Det er helt klart et billede, som hæver sig op over den daglige nyhedsstrøm. Jeg tænkte straks på førerbunkeren i Berlin efter Anden Verdenskrig eller ikonbillederne efter Vietnamkrigen. Når man ser tilbage på denne krig, vil man huske billedet af sergenten med de spredte ben, der ryger en smøg. Billedet vil uvægerlig ramme nogle følelser i dig. Alt efter temperament kan opstillingen virke utrolig provokerende på grund af soldaternes attitude, der klart signalerer, at ’vi er kommet ind i det allerhelligste’. Den arabiske verden ser det også – bare med modsat fortegn«. Nyhedsredaktør Jens G. Østergaard: »Billedet viser i al sin enkelhed konklusionen på krigens hovedhistorie mandag: at koalitionsstyrkerne rykkede ind i et af Saddam Husseins paladser i Bagdad. Billedet signalerer overlegenhed og har også et strejf af arrogance. For soldaterne har tilsyneladende overskud nok til at sætte sig i Husseins møbler og ryge en cigaret. Dette overskud behøver dog ikke tale til amerikanernes fordel. Det kan også virke negativt på læseren, at amerikanerne virker så overlegne i sejrssituationen. Og netop dobbeltheden gør det til et godt billede«. »Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at det skulle være dét billede, vi satte på forsiden. Det indfanger på bedste vis, hvor langt krigen er kommet. Men billedet fungerer som langt mere end en statusrapport, når man ser nærmere på soldaternes meget forskellige ansigtsudtryk i det teatralske lys, som fotografen har indfanget«. Forsideredaktør Gunnar Jonsson »Vi valgte billedet af det ødelagte rum, fordi det udstiller paladsets oprindelige elegance sammen med krigens ødelæggelser. Faktisk havde jeg slet ikke set soldaterbilledet, inden vi lavede avisen. Men nu, hvor jeg har set det andet, ville jeg ikke have valgt anderledes alligevel. Krigen er mere brutal, end billedet af de afslappede og overlegne soldater viser. Det ser nærmest ud, som om manden i midten venter på, at der kommer en kop kaffe flyvende til at skylle cigaretten ned med«. »Jeg kan ikke lide udtrykket. Det, der er interessant, er, hvor langt krigen er kommet. Ikke hvordan nogle amerikanske soldater ser ud i et afslappet øjeblik, før eller efter at de har dræbt nogle irakere«. »Derfor synes jeg, at billedet af rummet i paladset, der ligner et kirkeskib, er et mere reelt bud på, hvordan indrykningen tog sig ud. Og det er mere interessant at formidle. Både set med irakernes og amerikanernes øjne«. (kakl) Leksikon Billedikon Billede, der er blevet almenkendt og repræsenterer en begivenhed eller en tid. Forsidemand Den mand på en avisredaktion, der har ansvaret for dagens forside på avisen. Ikonbillede Se ordet billedikon! Lemmingeeffekt Effekt opkaldt efter lemmingerne, der udvandrer i store flokke, når en koloni er blevet for stor. I overført betydning et begreb i menneskets verden for massebevægelse, hvor alle følger trop og på samme tid gør det samme. Propaganda Massekommunikation med det formål at påvirke handlinger, holdninger og tro. Rembrandt Hollandsk maler, 1606-69. Æstetisk Filosofisk betegnelse for læren om det skønne. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Hvad mener du om avisforsiderne fra den 8. april 2003? Klik ind på www.undervisningsavisen, se alle fire avisforsider og giv din mening til kende! .... 16 F O T O G R A F I Til landskamp med hatten på 1916 Sport var ofte emnet for nogle af de første reportagefotos. Fodbold i den nye idrætspark dækkes tæt, som her i Holger Damgaards billede fra 1916. – Foto: Holger Damgaard Billedbureauer: Få kvinder og mange mændesker Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn, hvis man skal dømme ud fra et døgns billeder udsendt af nyhedsbureauet Associated Press (AP). Et udvalg af de billeder, der blev udsendt 14. maj, præsenteres på de følgende tre sider. Af Pernille Munch Leksikon SARS Smitsom lungesygdom, der brød ud i Hong Kong i foråret 2002. Statisk Stillestående Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Hver dag ankommer hundredvis af fotografier elektronisk til Politikens redaktion på Rådhuspladsen. De kommer blandt andet fra det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, der har fotografer fordelt over hele verden. Medier, som Politiken, abonnerer på AP’s billeder, og de udvalgte billeder er med til at sætte dagsordenen i lande kloden over. AP bærer derfor på et stort ansvar. Bureauet skal give en alsidig og grundig dækning af verdensbegivenhederne og sørge for at tilbyde læserne forskellige indgange og vinkler på virkeligheden. Men hvad er det, der strømmer til AP’s abonnenter, og dermed Politikens læsere, hver dag? Den 14. maj, en helt tilfældigt udvalgt dag, tikkede der i alt 565 billeder fra AP ind på Politiken. De 150 fotografier, der er afbildet på de følgende sider, er et nogenlunde dækkende udvalg af en almindelig dags billedstrøm. Fotografierne følger solens gang – fra den står op i øst til den går ned i vest. De første af dagens fotos er taget i Kina og de sidste under aftenens Champions League semifinale i Europa. Alle døgnets billeder kan ses på nettet på www.undervisningsavisen.dk Kønnenes kamp Se alle de billeder, der kom ind fra nyhedsbureauet Associated Press til Politiken 14. maj på www.undervisningsavisen.dk Læs mere om nyhedsbureauerne på deres hjemmesider: www.reuters.com www.afp.fr www.ap.org Se også dagens 10 udvalgte verdensbilleder på www.pol.dk Når man betragter strømmen af fotografier fra AP den 14. maj, får man indtrykket af, at vi lever i en verden domineret af mænd. Fotograferne har haft mænd, og kun meget få kvinder, på kornet. Politikere, sportsmænd, soldater og bekymrede, ofte lidt ældre, magtmænd i jakkesæt – sådan ser verdensbefolkningen ifølge Associated Press ud. Når der indimellem får sneget sig en kvinde med på billederne, er hun enten usandsynligt smuk eller også udtrykker hun sorg, frygt eller lidelse. Kvinderne er overvejende beklemte og fulde af følelser, og de skildres of- te grædende i selskab med børn. De fleste hunkønsvæsner er fra lande i Mellemøsten, Østen eller Sydamerika, og flertallet af de få europæiske kvinder i billedstrømmen er kongelige. Størstedelen af kvinderne er dog hverken bange eller kede af det, men derimod smukke og succesfulde. Kvindelige filmstjerner, sangerinder og tennisstjerner er motiver, fotograferne – overvejende mænd – elsker. Cannes Festivalens let påklædte skønheder repræsenterer, sammen med de lidende og de kongelige, dermed cirka halvdelen af jordens befolkning. SARS og Saddam Men filmfestivalen i Cannes er faktisk det sted i Europa, det amerikansk baserede bureau finder de fleste af sine europæiske motiver. Ud over filmstjernerne har et NATOmøde i Bruxelles og hjemkomsten af en gruppe europæiske gidsler fra Algeriet vakt fotografernes interesse, men ellers er motiverne for størstepartens vedkommende hentet i USA, Østen og Mellemøsten. SARS-epidemien og konflikterne i Mellemøsten vejer tungt på AP’s vægtskål, og faktisk kan knap en tredjedel af billederne på de næste sider relateres til Mellemøsten. Til sammenligning er kun to motiver hentet i Australien og to i Afrika. Fotografierne fra Mellemøsten forestiller arabiskudseende mænd, overvejende irakere og palæstinensere, i forskellige situationer. De beder, slås, løber og arbejder og er for størstedelens vedkommende meget aktive. Mænd fra Vesten, fortrinsvis amerikanske soldater og politikere, er hyppige gengangere på motiverne fra Irak, men de er dog langt mere statiske end irakerne. De sikrer lov og orden i Bagdad og deltager i møder, hvor Iraks skæbne afgøres. De få portrætterede kvinder fra området agerer mindre end mændene og er enten i sorg eller skræmte. Østens kvinder fremstilles knap så offeragtigt som deres søstre i Mellemøsten. De fremstår mere effektive, og arbejder stort set alle sammen, iført uniform og maske, i lufthavne eller lignende steder. Kvinderne på billederne her hører til kategorien af almindelige mennesker, som der ellers er meget få af på billederne. Sport Amerikanere elsker sport – i hvert fald på tv. Og vælger man at drage konklusioner af udvalget af sportsbilleder, har AP’s abonnenter også en pæn stor interesse for fysiske udfoldelser. I hvert fald signalerer antallet af dækkede fodboldkampe, tennisturneringer, ishockeyog basketkampe en massiv interesse for sportens verden. Især er dækningen af den europæiske Champions League-semifinale voldsom, og Zidane får lov til at udfolde sine evner på banen fra virkelig mange vinkler Antallet og indholdet af sportsbillederne afspejler i høj grad forholdet kønnene imellem. En tennisturnering for kvinder i Rom leverer masser af kvinder i korte kjoler og stramme T-shirt, men ellers består sportsbillederne udelukkende af mænd. Anna Kournikova har været med til at sætte fokus på kvindetennis, men mon ikke interessen udspringer lige så meget af hendes yppige former og lette påklædning som af hendes tennisspil? En verden af katastrofer Almindelige mennesker optræder sjældent på billederne fra AP, og de vises som regel kun som tilfældige statister ved dramatiske begivenheder som krige, kriser eller sportsdyster. Hverdagsbegivenheder og situationer som dem størstedelen af klodens befolkning oplever hver dag, bruger man ikke meget fremkaldervæske på hos USA’s største nyhedsbureau. Både SARS og Mellemøsten er inden for store amerikanske interesseområder, og det fremgår af billedudbudet. Amerikanske interesser afspejles tydeligt, og det går ud over dækningen af andre områder i verden – det er de kun tre billeder fra Afghanistan et eksempel på. På kort tid har fokus flyttet sig fra Afghanistan til Irak og et SARS-plaget Kina – inden vi får set os om, har det sikkert flyttet sig igen. AP’s billeddækning afspejler ikke den verden, som almindelige mennesker lever i, og bureauet lever bestemt ikke op til deres ansvar om at portrættere virkeligheden. Den amerikanske dagsorden afspejles i AP’s valg af motiver og efterlader beskueren med et indtryk af en katastroferamt verden, befolket af magtfulde mænd i jakkesæt, heroiske soldater, foldboldstjerner og følelsesladede, tennisspillende eller smukke kvinder. Politikens nyhedsbilleder Politiken abonnerer på nyhedsbureauet Associated Press’ billeder, og får hver dag leveret omkring 500 fotografier elektronisk. Billederne ligger herefter hos Politiken i 14 dage, hvorefter de automatisk bliver slettet. AP’s største kvalitet er, at de er repræsenteret stort set overalt i verden, og de leverer derfor størstedelen af avisens bragte udlandsbilleder. Men ud over billederne fra AP køber avisen også fotografier fra en række andre internationale bureauer, blandt andre franske AFP og engelske Reuters. Fordi de europæiske nyhedsbureauer har udgangspunkt i Europa – i modsætning til AP, der har udgangspunkt i USA – er de bedre i nogle situationer. Ud over de tre store og dominerende nyhedsbureauer køber Politiken også billeder fra flere mindre bureauer og freelancefotografer. Ofte er bureauerne gode til at levere en bestemt slags motiver – det kan for eksempel være kendisser, sportsfolk etc. Politiken bruger derfor bureauerne i forskellige sammenhænge og til det, de er gode til. .... F O T O G R A F I 14. maj 2003 23:59:27. FLYGTNINGE. 17 illegale immigranter omkommer i en aflåst lastbil. FOTO: AP/ Eric Gay 23:34:21. LETTELSE. Efter mere end to måneder som gidsler i Algeriets ørken, kan Christoph Langes og hans kæreste ånde lettet op. FOTO: AP/ Roberg Jaeger 14. maj 2003 modtog redaktionen på Dagbladet Politiken gennem et døgn 565 billeder fra Associated Press i New York. 135 af disse billeder vises på de følgende sider. 23:52:20. BOLD. Juventus’ Alessio Tacchinardi har godt fat i Ronaldo fra Real Madrid under semifinalen i Champions League 2003. FOTO: AP/ Alberto Ramella 23:18:50. NESTOR I FRONT. Argentinas nye præsident Nestor Kirchner, kommer til magten uden en sidste valgrunde. - FOTO: AP/ Dario Lopez Mills 22:13:42. PROTEST. Lærere i Peru strejker i protest over lave lønninger. De tjener i gennemsnit mindre end 200 dollar om måneden. - FOTO: AP/ Martin Mejia 21:35:45. KRAMMER. Marissa Jaret Winokur og Harvey Feinstein er nomineret til en "Tony Award" for deres roller i forestillingen "Hairspray" i New York. - FOTO: AP/ Richard Drew 21:11:14. BEFRIENDE. To af de seks tyske gidsler fra et gidseldrama i Algeriet, stiger ud af flyet i Köln. - FOTO: AP/ Frank Augstein 20:23:24. FILMSTJERNE. Penelope Cruz ankommer til præsentationen af filmen Fanfan La Tulipe, ved dette års filmfestival i Cannes. FOTO: AP/ Lionel Cirronneau 23:42.27. ELEGANTIER. Real Madrids Zidane dækker sin bold i nærkamp med Juventus’ Gianluca Zambrotta under semifinalen i Champions League 2003. FOTO: AP/ Massimo Pinca 23:41:35. EKSPRÆSIDENT. Carlos Menem trak sig fra det argentinske præsidentvalg og banede vej for Nestor Kirchner. - FOTO: AP/ Eduardo de Baia 23:06:31. BIP TIL BØRN. Motorola lancerer en trådløs computer. Målgruppen er børn, der ikke kan vente til der bliver plads ved hjemmecomputeren. - FOTO: AP/Motorola 21:36:34. STYRT. En medarbejder på Kennedy Space Center inspicerer nogle af resterne af rumfærgen Columbia, der styrtede ned tidligere på året. FOTO: AP/ Peter Cosgrove 19:08:03. Al-FAISAL. Saudiarabiens udenrigsminister Saud al-Faisal udtaler sig ved en pressekonference i Riyadh. FOTO: AP/ Hasan Jamali 21:39:30. CANNES. Monica Belluci og præsidenten for den 56. filmfestival i Cannes, åbner dette års festival. FOTO: AP/ Patrick Gardin 21:22.36. DIVAER. Naomi Lenoir og Andie MacDowell til fremvisning af "Fanfan La Tulipe", der deltager uden for konkurrencen i Cannes. - FOTO: AP/ Lionel Cionneau 21:00:53. HÅNDTRYK. Spaniens Dronning Sofia hilser på Den Internationale Olympiske Komités ærespræsident, Juan Antonio Samaranch. - FOTO: AP/ Gustavo Cuevas 20:21:46. VINK. Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz ankommer til præsentationen af filmen Fanfan La Tulipe sammen med den vinkende franske skuespiller Vincent Perez og dennes kone. - FOTO: AP/ Lionnel Cironneau 23:40:54. MASSEGRAV. Ofre for Saddam Husseins nedkæmpning af det shiitiske oprør i 1991 graves op og bliver identificeret, hvorefter de anbringes i ligposer nær Hilla 100 kilometer syd for Bagdad . - FOTO: AP/ Moises Saman 22:52:11. BUSULYKKE. De tyske myndigheder i Hamborg tager imod kisterne med ofrene for en busulykke i Ungarn. Over tredive mennesker mistede livet. - FOTO: AP/ Fabian Bimmer 22:13:22. DYRT. Kurator, Jill Connors, der er ansat ved det nyåbnede City Museum i Washington fremviser en tepotte. - FOTO: AP/ Susan Walsh 21:10:45. REGNINGER. Luksusyachten "Regal Empress" kommer på tvangsauktion i Tampa, Florida. - FOTO: AP/ Chris O’Meara 19:10:23. SORG. En tjetjensk kvinde sørger over en slægtning, der blev offer for et selvmordsattentat ved en religiøs ceremoni. - FOTO: AP/ Musa Sadulajev 17 20:20.34. BRØL. Den australske tennisstjerne Lleyton Hewitt jubler efter sejren over franskmanden Arnaud Clement. - FOTO: AP/ Heribert Propper 20:52:00. KONCENTRATION. Ai Sugiyama returnerer bold mod Dinara Safina under Italien Open. - FOTO: AP/ Dominico Stinellis 20:19:13. TALE. Pakistans FN-ambassadør Munir Akram, taler med pressen efter et møde i FN’s Sikkerhedsråd. - FOTO: AP/ Frank Franklin II 18:59:34. NED. Redningsfok på vej ned i Luling kulminen i Kina. 63 omkom ved en gaseksplosion. 23:34:22. TRØST. Paolo Montero fra Juventus trøster Real Madrids Zinedine Zidane efter Juventus har vundet 3-1 over Real i semifinalen i Champions League. - FOTO: AP/ Luca Bruno 22:22:03. HVERDAG. Portner Kenny Shane har taget dette billede til serien "Unseen America" hvor mennesker fotograferer deres arbejdsliv. FOTO: AP/ Kenny Shane 22:14:44. FRA OVEN. Den nye girafunge i Auckland Zoo, New Zealand, tager verden i øjesyn i selskab med sin mor. FOTO: AP/ Paul Shakuma 21:37:56. POWER. Kim Clijsters returnerer en bold mod Virginia Ruano Pascal under Italian Open. - FOTO: AP/ Domenico Stenellis 21:38:23. SEJR. Juventus’ David Trezeguet jubler efter en scoring mod Real Madrid. FOTO: AP/ Luca Bruno 21:13:45. SPEED. Japaneren Shinji Nakanos bil rammer autoværnet under et løb på Indianapolis Motor Speedway i USA. - FOTO: AP/Richard Darlington 20:54:34. JURY. Den amerikanske skuspillerinde Meg Ryan er i år medlem af juryen ved filmfestivalen i Cannes. - FOTO: AP/ Lionel Cironneau 19:04:12. AFSLØRING. Dronning Elizabet, afslører et mindesmærke for modtagere af Victoriakorset og Georgskorset. - FOTO: AP/Paul Grover 22:25:26. RETURNERING. Roddick sender bolden tilbage til Calleri i Tennis Masters i Hamborg. - FOTO: AP/ Heribert Proepper 23:40:41. SNUDEKLEMME. David Trezeguet fra Juventus laver en utraditionel tackling på Real Madrids Michel Salgado i Champions League i Torino. - FOTO: AP/Massimo Pinca 21:13:14. ARGENTINA. Den midlertidige præsident i Argentina, Eduardo Duhalde, forklarer sig over for journalister. - FOTO: AP/ Natachia Pisarenko 21:36:47. ANKLAGE. General Carlos Alfonso bliver anklaget for at have opfordret til oprør mod Venezuelas præsident Hugo Chavez i efteråret 2002. - FOTO: AP/ Leslie Mazoch 21:13:01. POP. Britney Spears’ advokater indgår forlig i forbindelse med et sponsorat for skofirmaet Skechers. – Foto: AP/ Mark J. Terrill 20:50:00. DIMS. Nokia præsenterer sin nye mobiltelefon, Nokia 6800. - FOTO: AP/ Frank Franklin II 19:30:23. KØ. Pendlere får deres tålmodighed sat på prøve under en togstrejke i Paris. - FOTO: AP/ Francois Mori 18:59.24. BØN. Sheik Raed Salah beder under sin fars begravelse. Salah havde fået lov til at forlade sit fængsel. FOTO: AP/Eitan Hess-Ashkenazi 21:12:48. YEEAH MAN! Basketballstjernes Dennis Rodman gifter sig med sin kæreste på sin 42 års fødselsdag. - FOTO: AP/ Gregory Smith 20:36.14. JORDSKÆLV. En kvinde bryder sammen ved synet af ødelæggelserne efter terrorangrebet i Riyadh. - FOTO: AP/ Ali Fraidoon 19:28:23. FOD og BOLD. Foldboldstøvler med fjedrende knopper bliver præsenteret for offentligheden i Cambridge, England. - FOTO: AP/ Andrew Parsons 19:13:24. UHELD. En amerikansk soldat fæstner en kæde i et væltet militærkøretøj. En amerikansk soldat blev dræbt ved den forudgående ulykke. FOTO: AP/ Brennan Linsley 18:46:16. CYKLING. Feltet i dette års Giro d’Italia runder et hårnålesving med vulkanen Edna i baggrunden. - FOTO: AP/ Allessandro Trovati 18:44:12. FORSVAR. Forsvarsminister Donald Rumsfeld fremlægger USA’s forsvarsbudget i for 2004. FOTO: AP/ Dennis Cook .... 18 F O T O G R A F I Hver dag leverer Associated Press nyheder og billeder til ca. 1.700 dagblade og 6.000 radio- og tv-stationer i USA. I alt leverer bureauet dagligt til ca. 8.500 avis-, radio- og tv-stationer i 121 lande over hele kloden - heriblandt Politiken. 18:38:45. VESTBREDDEN. En palæstinensisk kvinde flygter med et barn i hånden, mens unge mænd kaster sten mod israelske soldater. - FOTO: AP/ Nasser Ishtayeh 18:35:17. SYDAFRIKA. En sydafrikansk demonstrant protesterer mod Irakkrigen under den britiske udenrigsminister Jack Straws besøg i Cape Town. - FOTO: AP/ Obed Zilwa 18:10:23. STRID. 15 årige Dia’a Ghawadrah blev såret af skud fra israelske soldater på Vestbredden. Han døde senere af sine sår. - FOTO: AP/ Mohamad Balas 17:05:32. TALE. Præsidenten for den Internationale Olympiske Kommité Dr. Jacques Rogge, under en sportskonference i Madrid. - FOTO: AP/ Paul White 16:16:02. MASKERET. En passager går forbi en lufthavnsansat. - FOTO: AP/ Thanassis Stavrakis 17:55:23. MELLEMØSTEN. En israelsk bosætter overvåger situationen mens et mobilhome bliver fjernet fra bosættelsen Shilo. - FOTO: AP/ Oded Bality 17:03:32. MASSAKRE. Irakiske landsbyboere har gravet op til 3.000 lig op, som menes at stamme fra Saddam Husseins nedkæmpning af en shiitisk opstand i 1991. - FOTO: AP/ Murad Sezer 16:14:36. VENEDIG. Venstreorienterede demonstranter protesterer mod planerne for at redde Venedig fra oversvømmelse. FOTO: AP/ Luigi Costantini. 15:26:45. LUKSUS. Den nye Audi tages i øjesyn på fabrikken i Ingolstadt. - FOTO: AP/ Frank Boxler 15:22:09. SARS. Dirk Belau fra den internationale arbejderorganisation vurderer konsekvenserne af SARS. FOTO: AP/ Martial Trezzini 14:56:38. BREMER. USA’s nye civile administrator i Irak Paul Bremer ankommer 14. maj 2003 til et møde i Bagdad med Ramiro Lopes da Silva, FN’s humanitære koordinator i Irak. - FOTO: AP/Ali Haider 14:07:11. PÅ KNÆ. En stor menneskemængde beundrer en vandbøffel, der knæler under en høstfest til ære for den lokale skytshelgen i Bulacan-provinsen i Filippinerne. - FOTO: AP/Bullit Marquez 18:35:36. VEST OG ØST. USA’s udenrigsminister Colin Powell hilser på Ruslands præsident Vladimir Putin under et møde i Moskva. - FOTO: AP/ Ivan Sekretarev 18:35:34. FODBOLD. Præsidenten for FIFA, Sepp Blatter, holder tale ved en international sportskonference i Madrid. - FOTO: AP/ Paul White 17:35:34. STOP. En israelsk soldat stopper en taxichauffør ved Tapuah kontrolposten nær Nablus. FOTO: AP/ Oded Bality 17:01:23. BØN. Den shiitiske leder Moqtada Sadr (i midten) leder middagsbønnen i en moské i den hellige by Najaf. - FOTO: AP/ Vahid Salemi 15:49:59. STENKAST. Palæstinensiske mænd kaster sten mod israelske soldater under sammenstød i byen Nablus. - FOTO: AP/ Nasser Ishtayeh. 15:21:23. MORD. Et kranium fra en massegrav. Ligene stammer fra nedslagtning af et shiitisk oprør i 1991. - FOTO: AP/ Murad Sezer 14.50.04. BEGRAVELSE. Palæstinensere ved en båre under et begavelsesoptog for tre politimænd dræbt af de israelske styrker. - FOTO: AP/Adel Hana. 18:34:22 KONCENTRERET. Den colombianske tennisspiller Fabiola Zuluaga fanget under en match ved Italian Open. FOTO: AP/ Domenico Stinellis 14:38:51. PAUSE. Israels ministerpræsident Ariel Sharon holder pause i et regeringsmøde. FOTO: AP/ 14:05:49. VRAGGODS. En palæstinensisk dreng samler ting i ruinerne af et hus, der er blevet ødelagt under et israelsk angreb på flygtningelejren Khan Younis i Ghaza-striben. - FOTO: AP/Khalil Hamra 17:32:23. SIDEBLIK. Formanden for NATO’s militærkomité general Harald Kujat, fanget under et møde mellem NATOs stabschefer i Bruxelles. - FOTO: AP/ Virginia Mayo 17:01:23. HELLIG. En shiitisk iraker beder en bøn. - FOTO: AP/Vahid Salemi 15:43:06. UDVE. En kenyansk vagt overvåger strømmen af kenyanske flygtninge, der har fået tilladelse til at prøve lykken i USA. - FOTO: AP/ Khalil Senosi 15:20:04. ARAFAT. Yassir Arafat fanget under et møde i hans hovedkvarter i Ramallah på Vestbredden. - FOTO: AP/ Hussein Hussein. 18:32:34. BIOTEK. Redaktør af det bioteknologiske magasin Acumen Journal of Sciences, præsenterer det første eksemplar af sit blad i San Francisco. - FOTO: AP/ Paul Sakuma 15:19.56. TANKSTATION. Et amerikansk militærkøretøj holder vagt ved en tankstation i den irakiske by Tikrit. - FOTO: AP/ Saurah Das 14:20:41. PRESSEMØDE. Den amerikanske golfspiller Tiger Woods under et pressemøde dagen inden golfturneringen Deutsche Bank-SAP Open. FOTO: AP/Fabian Bimmer 13:49:33. LÆK. En britisk ingeniør forsøger sammen med lokale arbejdere at standse en utæthed på et olieraffinaderi i Basra, det sydlige Irak. - FOTO: AP/Elizabeth Dalziel 17:32:23. GESTIK. Polens præsident Aleksander Kwasnewski under en pressekonference i Europaparlamentet. - FOTO: AP/ Christian Lutz. 16:38:23. YNDIG. Den indiske skuespillerinde Aiswaryah Rai, poserer under filmfestivalen i Cannes. - FOTO: AP/ Patrick Gardin 15:40:45. TO VERDNER. En lokal beboer passerer et amerikansk militærkøretøj på patrulje i den irakiske by Tikrit. - FOTO: AP/ Saurabh Das 13:16:00. SMIL. Irans præsident Mohammad Khatami smiler under en pressekonference i Beirut i forbindelse med et officielt besøg i Libanon. FOTO: AP/Wael Hamzeh 17:05:33. I SIKKERHED. Den norske pilot Hans Grijken viser hvordan han krøb i skjul under selvmordsangrebene i Riyadh. FOTO: AP/ Ali Fraidoon. 16:34:46. PÅ VAGT. Britiske FN-soldater overvåger den såkaldte grønne linje, der deler Middelhavsøen Cypern. - FOTO: AP/ Philip Mark 15:36:17. OLIE. En irakisk oliearbejder kigger ud over olieraffinaderiet i Basra. 15:03.25. FANGET. Kinesisk politi fremviser en anholdt person. Hætten skal beskytte den anholdtes identitet. - FOTO: AP/ 14:18:51. ÅBNING. Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz og den franske filminstruktør Gerard Krawczyk på åbningsaftenen for den 56. filmfestval i Cannes, hvor deres film "Fanfan La Tulipe" er åbningsfilm. - FOTO: AP/Michel Euler. 18:12:23. BOLDØJE. Spaniens tennises Conchita Martinez tager bestik af situationen under Italian Open. - FOTO: AP/ Massimo Sambucetti 15:00:06. LILLE SPEJL. Prinsesse Esmeralda af Belgien betragter en af sin afdøde mors ejendele forud for en auktion. FOTO: AP/ Max Nash 14:12:17. INSPEKTION. Den iranske præsident Mohammad Khatami inspicerer æresgarden uden for Libanons parlament i Beirut under et tre dages officielt besøg. - FOTO: AP/Wael Hamzeh 12:50:55. KORS OG BÅND OG STJERNER. Tyrkiets militære stabschef, general Hilmi Ozkok med delegation på vej til møde med andre NATO-stabschefer i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles. FOTO: AP/Virginia Mayo .... F O T O G R A F I 19 Associated Press blev grundlagt i 1846 af seks dagblade i New York. I dag ejes AP, der er USA’s største nyhedsbureau, af 1.550 amerikanske dagblade. Billedteksterne er oversat af Dorte Langberg, Peter Mollerup og Lorens Juul Madsen. 12:50:46. AFSTAND. Rejsende med ansigtsmasker på et tog i Hong Kong. - FOTO: AP/Vincent Yu 12.44.35. INGEN CHANCER. Soldat overvåger universitet i Bagdad ved valg, hvor blandt andet universitetets rektor skal vælges. FOTO: AP/Ali Haider. 12:11:00. RENS. En soldat renser en kollega uden for et hospital i Taiwans hovedstad Taipei, i et forsøg på at begrænse spredningen af SARS. FOTO: AP/ Jerome Favre 12:12:11. OPRÅB. En demokratiforkæmper kritiserer lokalregeringen i Hongkong ved hjælp af en megafon. - FOTO: AP/ Anat Givon 11:54:14. UDE I ØRKNEN. Turistguide i Hoggar ørknen i Algeriet. Kort før blev de første tilfangetagne vesterlændinge befriet. - FOTO: AP/ 11:36:34. PANSER. Indonesiske marineinfanterister forbereder sig på kamp i den genstridige provins Ace på øen Sumatra. FOTO: AP/ STR 08:22:49. MERE FRYGT. En thailandsk sygeplejerske iført ansigtsmaske venter på passagerer fra SARS-ramte lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit 06:40:15. SCORING. Radek Bon fra Ottawa Senators scorer i kampen mod New Jersey Devils i den amerikanske hockeyliga. - FOTO: AP/ Tom Hanson 08:22:35. EN STILLE DAG. Kuala Lumpurs internationale lufthavn har en rolig dag på grund af frygten for SARS. FOTO: AP/ Andy Wong 06:36:59. RØG. Skorstenene på Daura-kraftværket i Bagdad er igen i funktion, og skaffer lys i Bagdads boliger. - FOTO: AP/ Murad Sezer 01:38:26. GALOP. Assistentræner Robin Smullen motionenerer hesten Funny Cide på Belmont Park i New York. - FOTO: AP/ Luiz Ribeiro 12:34:25 NÆRLÆSNING. En palæstinenser i Østjerusalem studerer avisen på en café i dan gamle by. FOTO: AP/ Muhammed Muheisen 09:48:42. DEN FORLADTE BY. Et enkelt par turister lægger vejen forbi "Den Forbudte By" i Beijing, der ellers er blevet svigtet af turisterne på grund af frygten for SARS. - FOTO: AP/ Eugene Hoshiko 09:36:02. HÅB. Afghanske mænd på en kampvogn i Kabul. Efter mere end tyve års med krig, kæmper landet for at komme på fode igen. - FOTO: AP/ Amir Shah 08:11:27. NEDERLAG. Basketballholdet Los Angeles Lakers må indkassere et nederlag i en vigtig kamp mod San Antonio Spurs. FOTO: AP/ David J. Phillip 03:42:28. ØJE PÅ BOLDEN. Adrian Batista fra Argentinas Racing Club, i kamp med Eder Londono fra Columbias America of Cali under en turnering i Buenos Aires. - FOTO: AP/ Jose Manuel Fernandez 01:26:01. OPAD. En raket med satellit om bord bliver sendt af sted fra Cape Canaveral. - FOTO: AP/ Peter Cosgrove. 09:45:29. MASKER. Betjente fra det kinesiske militærpoliti patruljerer i den næsten forladte "Forbudte By", der normalt er et yndet turistmål. - FOTO: AP/ Eugene Hoshiko 09:35:35. HVIL. Afghanske soldater tager en pause på et pansret køretøj i Kabul. 08:22:52. HØR NU HER. Frank Cicutto fra National Australia Bank forklarer en vanskelig situation. - FOTO: AP/ Dan Peled 07:06:14. VEGETAR. En kvinde udnytter SARS og opfordrer til vegetarisme. FOTO: AP/ Dan Peled 07:05:58. JEG HAR! Gutierrez fra Cruz Azul i kamp med Patino fra Deportivo Cali. - FOTO: AP/ Oswaldo Paez 03:30:56. SORG. Moderen til den myrdede Martah Isabel Moncada i sorg over datterens død. En 46 årige amerikanske mand er anklaget for mordet. - FOTO: AP/ Ginnette Riquelme 01: 19:35. TRØST. Præsident Bush trøster kvinde i tornadohærgede Pierce City. - FOTO: AP/ J. Scott Applewhite 12:11:24. SYG. Indere i Andhra Pradesh fremviser et forgiftet barn i protest mod dårlig vandforsyning. - FOTO: AP/ Manish Swarup 11:58:24. KRISE. Det tyske flyselskab Lufthansa, der især beflyver Frankfurt, tabte 409 millioner dollar i første kvartal af 2003. - FOTO: AP/ Frank Rumpenhorst. 10:24:56. PRESSE. Redaktør og grundlægger af internetavisen "Ohmynews" Oh Yeon-ho i sit kontor i Sydkoreas hovedstad Seoul. - FOTO: AP/ Lee Jin-Man 08:14:17. SE LIGE UD. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder inspicerer en æresgarde under et besøg i Indonesien. - FOTO: AP/ Dita Alangkara 01:32:13. VINK. Argentinas præsidentkandidat Netor Kirchner vinker under sin ankomst til partihovedkvarteret i Buenos Aires. FOTO: AP/ Daniel Luna 12:18:24. CRASH! Italiensk politi og brandvæsen på arbejde ved en togulykke nær Rom. - FOTO: AP/ Pier Paolo Cito. 12:02:34. PROTEST. Demokratiforkæmpere råber slagord uden for lokalregeringens bygning i Hongkong, i et forsøg på at forhindre en forfremmelse af Hongkongs regeringschef. - FOTO: AP/ Anat Givon 10:26:56. KANON. En 23-årig soldat holder vagt uden for et hospital i Bagdad. - FOTO: AP/ Chris Tomlinson 04:18:55. NÆRKAMP. Målvogter Patrick Lalime afværger et forsøg fra New Jersey Devil’s Sergei Brylin. - FOTO: AP/ Jonathan Hayward 01:35:54. DEBAT. To mænd peger fingre ad hinanden under en diskussion om religiøse love i Brooklyn, New York. - FOTO: AP/ Joe Kohen 12:15:235. AFSPORET. Italiensk politi og brandvæsen inspicerer ødelæggelserne efter en togulykke nær Rom. FOTO: AP/ Pier Paolo 12:10:26. FLUGT. En mor venter med sin søn på et tog på Shanghais hovedbanegård. Maskerne skal beskytte dem mod SARS. - FOTO: AP/ STR 11:23:25. ANKLAGET. Serberen Dragan Jokic for retten i krigsforbryderdomstolen i Holland. FOTO: AP/ Fred Ernst 08:30:50. BUDDHISME. Buddhistiske bedeflag blafrer for vinden med Mount Everest i baggrunden. - FOTO: AP/ Gurinder Osan. 09:06:17. SKJOLDE. Kampklædte betjente patruljerer for at forhindre strejkeledere i at komme ind på værftet Shinsun i Sydkorea. FOTO: AP/ Ahn Young-Joon 08:22:48. FRYGT. Thailandske sygeplejersker bærer ansigtsmasker mens de venter på passagerer fra SARS-ramte lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit 12:36:55. SÅ STOR! Timothy J. Muris, formand for USA’s Føderale Handelskommission, taler under et møde i EU’s Charlemagne-bygning i Bruxelles. - FOTO: AP/Thierry Charlier 01:11:35. SÅRET. En af de sårede ved terrorangrebet i Riyadh var den 15-årige Erika fra Warrington, England. FOTO: AP/ Hasan Jamali 03:28:35. HOP. Vlade Divac fra Sacramento Kings forsøger at forhindre en scoring i kampen mod Dalles Mavericks. - FOTO: AP/ Tony Gutierrez 00:01:28. STATSMAND. Den argentinske præsidentkandidat Nestor Kirchner vinker til pressen. - FOTO: AP/ Daniel Luna .... 20 F O T O G R A F I Det første Leica Der blev malet på maleren 1923 1926 Oskar Barnack fremstiller sammen med firmaet Leitz det første Leicaapparat med det negativformat, som kender i dag, nemlig 24 x 36 mm. Malerne brugte fotografiet, og fotograferne tog billeder af malerne. Her ses maleren L.A. Ring ved staffeliet i Roskilde. Bemærk, hvordan mange dele i billedet er retoucheret, altså efterbehandlet og tegnet på. Der er lagt sorte streger ind i fotoet for at gøre motiv og kontraster skarpere. Det var meget almindeligt. – Foto: Holger Damgaard. Fanget i pressen Fire dage inde i krigen mod Irak udsendte irakerne levende nærbilleder af skræmte amerikanske krigsfanger. I Danmark blev billederne meget forskelligt modtaget af medierne. Af Uffe Hastrup En storsmilende irakisk soldat fremviser stolt fire dræbte amerikanere til kameraet. En af de dræbtes hoveder løftes og drejes, så man kan se, at manden er skudt i panden. De levende fanger er bange. Én af dem ser skiftevis på intervieweren og på et eller andet udenfor billedet. Han bevæger hovedet frem og tilbage i akavede, hurtige ryk. Blikket udtrykker panik. Sådan så nogle af de billeder ud, som irakerne søndag 23. marts 2003 sendte til den arabiske tv-station al-jazeera. Al-jazeera bragte det meste af reportagen, og samme dag i TV-Avisen klokken 18.30 viste også Danmarks Radio scenerne med de skræmte soldater. Inden udsendelsen klokken 21 skiftede DR imidlertid kurs og slørede fangernes ansigter. Billederne rejste en voldsom debat. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld sagde, at billederne var i strid med Genevekonventionen fra 1949. Der står, at krigsfanger skal beskyttes mod »offentlighedens nyfigenhed«. Al-jazeera svarede på den anden side, at amerikanske medier ikke havde haft skrupler med at vise irakiske krigsfanger på tv. Dagen efter blev to al-jazeera journalister bortvist fra New Yorks børs, og al-jazeeras hjemmeside blev udsat for sabotage af ukendte hackere. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ligesom Donald Rumsfeld re- Hvad siger FN om behandling af krigsfanger? Genèvekonventionens artikel 13 siger følgende om beskyttelse af krigsfanger: Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant. Enhver uretmæssig handling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side, der medfører, at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden, eller at vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet som et groft brud på nærværende konvention. I særdeleshed må ingen krigsfange underkastes le- gemlig lemlæstelse eller medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken som helst art, der ikke er forsvarligt begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføres i hans interesse. Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes, navnlig mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelse og offentlighedens nyfigenhed. Kilde: www.retsinfo.dk FORSKELLIG BILLEDOPFATTELSE. Sagen om de amerikanske krigsfanger delte danske medier i to lejre. Danmarks Radio og Berlingske Tidende valgte ikke at bringe utilslørede billeder. TV 2, Ekstra Bladet, BT, Politiken og Jyllandsposten viste billederne, som de var. præsenterede en nation i krig, lagde også afstand til billederne. »Jeg synes ikke, at medierne skal medvirke i den propaganda, som der jo er tale om«, sagde han. Billeder kan ændre slagets gang Erfaringen viser, at billeder kan ændre en krig fuldstændigt. Et bombardement af makabre billeder fra Vietnam vendte i sin tid den amerikanske folkestemning imod Vietnam-krigen. Og i 1993 hjemkaldte den amerikanske præsident Bill Clinton alle amerikanske styrker fra Somalia, efter at billederne af en dræbt amerikansk soldat, som blev slæbt gennem gaderne i Mogadishu, var blevet vist på tv. Krigsbilleders påvirkning af befolkningen er med andre ord uhyre vigtig for de krigsførende nationer. Formiddagsbladet B.T. gik i Danmark så vidt, at de sammenlignede irakernes brug af krigsfangerne med brugen af jagttrofæer. Men hvilken interesse har tv-stationer og aviser i at fremvise trofæerne? I Berlingske Tidende, der ikke selv viste utilslørede billeder af de amerikanske krigsfanger, anklagede sognepræst Kathrine Lilleør medierne for at bruge krigsfangernes ulykke som salgsargument. »Det er kynisk spekulation i nyfigenhed og oplagstal«, hævdede hun. På TV 2 Nyhederne forsvarer souschef Lotte Mejlhede billederne med, at de var et eksempel på irakisk propaganda. »Vi viste, hvordan den irakiske maskine var fuldstændig kynisk i sin jagt på at få vendt krigslykken. Og det er frygten i fangernes øjne, der viser den kynisme. Hvis vi var begyndt at sløre billederne, blev vi en del af den amerikanske propaganda. Det har ikke noget med nyfigenhed at gøre«, siger hun. Smurt ind i propaganda Efter professor og medieforsker ved Århus Universitet Frands Mortensens mening, lader det sig ikke gøre at bringe den slags billeder uden selv at bidrage til propagandaen. »Du kan ikke skelne mellem propagandamaskinen og det, at man faktisk viser de her mennesker frem. I så fald skulle man have sløret dem voldsomt. Men så ville billederne bare ikke have været så interessante«, siger han. På Politiken forklarede chefredaktør Per Knudsen Politikens beslutning om at vise billederne med, at den menneskelige tragedie var en del af krigen, som læserne havde krav på at få med. »Vores opgave er at vise alle sider af krigen. Krigsfanger er ét af krigens våben, og det kan vi ikke censurere væk«, sagde han. Frands Mortensen giver Per Knudsen ret i, at det er en klassisk journalistisk tanke, at medierne blot skal formidle virkeligheden og derefter overlade det til læseren at tage stilling. Men som Per Knudsen siger, er krigsfangerne også et våben. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at holde sig udenfor krigen, hvis man samtidig viser billederne. »Når man viser billederne, distribuerer man den del af krigsførelsen videre, som krigsfangerne repræsenterer«, siger Frands Mortensen. Gentagelse af krænkelse Sagen om de amerikanske krigsfanger delte medierne i to lejre. Danmarks Radio og Berlingske Tidende valgte at bringe tilslørede billeder. TV 2, Politiken og Jyllandsposten viste billederne, som de var. Generalsekretær i Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen mener ikke, at de medier, der viste krigsfangerne, brød Genévekonventionen. Men samtidig mener han ikke, at man kan bringe billederne på en neutral måde. »Medierne skal vide, at de gør sig til part i krigen ved at bringe billederne«, sagde han til Politiken. Professor og medieforsker Frands Mortensen mener, at brugen af de ydmygede amerikaneres billeder under alle omstændigheder var problematisk. »Det er at sætte tingene på spidsen, men hvis du sammenligner med børneporno, vil du så også sige, at dem, der ’kun’ viderebringer billederne, er uden skyld? Hvor langt har medierne lov at gå for at afsløre krænkelsen af krigsfanger? Er det i orden, at de gentager den krænkelse, der allerede har fundet sted, da billederne blev taget, ved at vise dem én gang til? Det er jo krænkende for fangerne og deres pårørende hver gang billederne bliver vist«, siger han. .... F O T O G R A F I 21 Foto i diktaturets tjeneste 1933 Fotografiet skildrer og afslører, men det tilslører også. I Tyskland sidder Hitler på magten fra 1933, og som en af de første politikere forstår diktatoren billedets enorme potentiale for at manipulere og hjernevaske masserne. Det er foto i diktaturets tjeneste. – Foto: UPI. Døden på tryk En buskatastrofe i København var 28. februar 2001 på alle store dagblades forsider. De blodige og forsvarsløse ofre var ikke svære at genkende på billederne. Af Uffe Hastrup ’Dødsbussen’ døbte Ekstra Bladet den svenske dobbeltdækkerbus, der 27. februar 2001 kørte frontalt ind i Knippelsbro og skrællede taget af, fordi den var alt for høj til at køre under broen. Tre af passagererne på bussens øverste dæk blev dræbt, og 15 blev svært kvæstet. Både Ekstra Bladet og Politiken bragte billeder af de hårdt kvæstede passagerer i den ødelagte bus. I begge aviser kan flere ofre genkendes. Politiken viser blandt andet et af dødsofrene, der hænger halvt ude af bussen med ansigtet direkte mod fotografen. Avisens læsere og flere andre medier rejste en massiv kritik af billedvalget, og dagen efter konstaterede Politiken selv både i egne spalter og i Deadline på DR 2, at billedet var en fejl og ikke burde have været offentliggjort. »Vi kunne let have dokumenteret ulykkens alvor og redningsaktionens omfang med et foto af den forulykkede bus uden sårede passagerer«, skrev læsernes redaktør Søren Nielsen i Politiken. Normerne skrider På Ekstra Bladet, blev billedvalget til avisens forside diskuteret indgående. Resultatet blev et nærbillede af fire endnu mere genkendelige ofre, end tilfældet var i Politiken. Til gengæld var der ingen døde mennesker på billedet. »Vi sikrede os, at der ikke var nogen døde på billedet. Man kan altid diskutere, om man overhovedet skal bringe billeder af kvæstede mennesker. Her vurderede vi, at det var så alvorligt et drama, at det skulle bringes. Billedet havde almen interesse, fordi det viste, hvor farlig den bro var. Det svarer til, da alle aviser verden over bragte billedet af Lee Harvey Oswald, i det øjeblik han blev skudt under en fangetransport. I sådan nogle tilfælde overstiger samfundets interesse hensynet til individet«, siger chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert. Der er ingen særlige regler for, hvilke billeder pressen må bringe af privatpersoner. Hvert enkelt tilfælde vurderes for sig, og grænserne flytter sig hele tiden. »Hvis man ser på brugen af billeder i dag og for tredive år siden, vil man se en meget stor forskel. Udviklingen går i retning af flere og flere voldsomme billeder. Det skifter med normerne i samfundet«, forklarer lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter Bruno Ingemann. Ligesom der er forskel på nye og gamle billeder, er det også meget forskelligt, hvad pressen udsætter befolkningen for i forskellige lande. I EU lande som Tyskland eller England viser aviserne gerne billeder af mennesker i nød, der ville blive opfattet som groft krænkende i Danmark. Drama fascinerer Om det er læserne eller medierne, der sætter grænserne er svært at afgøre. Aviserne er nemlig på én gang interesserede i at appellere til læsernes ønsker om spænding, men på den anden side vil de ikke hænges ud for at være blodtørstige. Professor og medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen mener, at avisernes begrundelser for at holde igen med de allerstærkeste billeder snarere er et spørgsmål om penge end om moral. »Alle redaktioner har billeder liggende, der er så ubehagelige, at de aldrig ville drømme om at bringe dem. Ikke fordi der er en høj moral i medierne, men fordi, medierne er bevidste om, at deres publikum har en moral«, siger Frands Mortensen. Han mener altså, at aviser og tv vælger billeder ud fra en forventning om, hvad læserne og seerne gerne vil se. Bruno Ingemann mener på den anden side, at det er medierne, der langsomt har vænnet os til stærkere og stærkere billeder. »Dem, der bestemmer grænserne, er i meget høj grad billedredaktørerne eller fotograferne. Hvis aviserne bliver ved at vise meget voldsomme billeder, så vænner vi os til det. Formålet er måske at skabe opmærksomhed eller sensation. For at kunne vurdere det, skal man se på, hvad billedet bliver brugt til. Bliver vi klogere af billedet? Eller er det bare følelsespornografi, der skal pirre vores fascination af det frygtelige?«, siger han. På Ekstra Bladet har chefredaktør Bent Falbert et simpelt svar på billedernes tiltrækningskraft. »Kærligheden og døden er de to vigtigste ting i livet, og det ultimative drama for ethvert menneske er at dø. Man kan også spørge, hvorfor vi skriver om mord? Svaret er, at folk gerne vil læse om det, fordi døden er mindst lige så spændende som livet selv«, siger han. EKSTRA BLADET. ’Dødsbussen’ døbte Ekstra Bladet den svenske dobbeltdækkerbus, der 27. februar 2001 kørte frontalt ind i Knippelsbro og skrællede taget af, fordi den var alt for høj til at køre under broen. Alle ofre på dette billede overlevede. Leksikon Al-jazeera Arabisk tv-station Billedredaktør Ansat på redaktion, der har ansvar for avisens billeder. Genèvekonventionen fra 1949 Folkeretlige aftaler vedtaget i 1949 som opstiller regler med rent humanitært sigte til beskyttelse under væbnede konflikter af syge, sårede, krigsfanger og civilbefolkningen. Propaganda Massekommunikation med det formål at påvirke handlinger, holdninger og tro. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Er det i orden at bringe billeder af døde og trafikdræbte i en avis? Er det i orden at vise utilslørede billeder af krigsfanger i medierne? Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og afgiv din stemme! .... 22 F O T O G R A F I Et luftskib gik op i flammer 1937 Fotografiet er nu etableret som portrætform og som reportage. Der er billeder i aviserne og i de mange illustrerede magasiner, som kommer på gaden i 1900-tallets start. Her kan man med egne øjne se tidens store dramatiske begivenheder. Som for eksempel da det store tyske Zeppeliner-luftskib falder brændende til jorden i 6. maj 1937 Fotografen Murray Becker er på scenen med sit apparat og får to skud i kassen. Murray kæmper med det tredje foto, mens han vantro udbryder: »Min Gud, min Gud«. 13 passagerer, 22 besætningsmedlemmer og en person blandt flyvepladsens mandskab på jorden døde. De kendtes tro følgesvende Kun et par håndfulde fotografer lever af at tage billeder af de kendte til ugebladene i Danmark. En af dem er Lars Laursen, der arbejder for Billed-Bladet. Hans største fuldtræffer er det første billede, som blev taget af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund. ALTID I SØGELYSET. Kronprins Frederik er vant til pågående fotografer, mens Mary Donaldson skal vænne sig til at være i fokus. Af Karen Klarskov I silende regn og i bagende sol står de og venter på, at den rette person skal dukke op på det helt rigtige sted. Ind i mellem går de forgæves, andre gange er der bid og de får et pletskud i kassen. Det eneste, der er at gøre er, at følge sin mavefornemmelse og stole på sine kilder. Og så skal man selvfølgelig have en tålmodighed som en elefant, fortæller 37-årige Lars Laursen, fast freelancefotograf for Billed-Bladet. Han begyndte at tage billeder af danske kendisser, allerede mens han gik på billedjournalistuddannelsen i Århus. Her blev han færdig i 1998. En del af uddannelsen var han i praktik på Billed-Bladet, og det var her, han fik smag for at tage billeder af skuespillere, sangere og medlemmer af kongehuset. Detektivarbejde Lars er vild med detektivarbejdet, som ligger til grund for det ’gode’ ugebladsbillede. Den spænding, der ligger i at skulle fange en situation, som kun varer ti sekunder, men som alligevel dokumenterer en historie, som vi alle gerne vil have bekræftet. "Tag nu for eksempel billedet af Frederik og Mary i bilen på Amalienborg Slotsplads fra maj 2002. De ringede jo ikke ligefrem til mig og sagde ’nu kommer vi kørende’", fortæller Lars Laursen og fortsætter: "Jeg var ikke sikker på, at de kom til København, men min redaktør vidste, at Frederik var kørt fra Århus søndag eftermiddag efter en kapsejlads. Redaktøren spurgte, om jeg ikke ville stille mig ind på slotspladsen og vente. Vi vidste ikke, om Mary var med i bilen, men vi havde en formodning. Og ganske PLETSKUD. Lars Laursen største fuldtræffer er det første billede, som blev taget af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund. rigtigt. To timer senere rullede Landroveren med dem begge ind på pladsen, hvor jeg stod klar", beretter han. "Så er der ikke tid til at beslutte, om man vil stå til højre eller venstre. Man giver sig heller ikke ud i overvejelser, om der nu skal blitz på. Alle den slags tekniske detaljer skal være i orden. Det eneste, der er at gøre, er at knipse løs. Og bare håbe på, at der er et billede, som kan bruges", siger han. Det var der. Den aften skød Lars Laursen det første billede af Mary og Frederik sammen på dansk jord. Og den slags fotografier sælger blade i massevis. Forsiden af Billedbladet blev ryddet, og en billedserie blev bragt inde i bladet. "Det er jo sjovt, når det lykkes. For det er jo - i al beskedenhed - en slags samtidshistorie, vi skriver. For første gang kunne vi dokumentere, at der rent faktisk er et forhold mellem kronprinsen og Mary. Det var da en kæmpe tilfredsstillelse", fortæller han. Men det, at Lars Laursen tager .... F O T O G R A F I 23 Kanonbilleder 1959 Endnu er den moderne teknologi ikke slået helt igennem i gamle Danmark. Det er stadig forbeholdt de få at tage billeder, og det er en begivenhed, når der dukker en fotograf op. Der var masser af fotografer, der levede af at tage rundt i landet og fotografere gårde, huse eller mennesker. De dukkede ganske enkelt bare op med deres kamera, tog et billede af gården eller huset og spurgte, om beboerne var interesserede i at købe et billede. Her har kanonfotograf Jensen stillet sit udstyr op på Nyborg Strand. Han fotograferer badende børn og tilbyder mod betaling familien et minde til familiealbummet. – Foto: Polfoto billeder af kendte og kongelige , gør ham ikke til paparazzi-fotograf, mener han. Han ligger nemlig ikke på lur bag hække med telelinser for at tage ’det gode billede’. Faktisk tager han kun billeder, hvis ’motivet’ siger god for det. Ellers stopper han og pakker sammen. "Jeg fotograferer aldrig mennesker, som ikke vil have det. Mit ugeblad lever af at kunne komme igen næste uge. Kan vi ikke det, har vi ikke noget at skrive om. Derfor respekterer jeg et nej, selvom det betyder, at jeg går glip af et godt billede", konstaterer han og tilføjer, at han er glad for at arbejde for et ugeblad, der ikke tvinger ham til at overskride sine personlige grænser. "Nogle billeder er unødvendige at bringe. For eksempel, det foto som blev bragt i Ekstra Bladet, hvor Stig Tøfting bærer en barnekiste med sit dødfødte barn. Det billede er jeg ikke sikker på, at jeg ville have taget. Det går for tæt på", forklarer han. Og netop grænsen mellem, hvad der er paparazzibilleder og ’almindelige billeder’ af de kendte, er vigtig at trække op, mener Lars Laursen. "Mit job er at samarbejde med de kendte. De har et produkt at sælge for eksempel i form af en film eller en tv-serie. Vi lever af at sælge blade. Derfor går aftalen to veje i form af lidt ’give and take’ fra begge parter", forklarer han. Og selv om de kongelige ikke skal sælge en tv-serie, så stiller de alligevel op til ugebladene. "Jeg kunne selvfølgelig ikke stoppe Frederik og Mary i bilen på slotspladsen og spørge, om jeg måtte tage et billede. Men når de færdes i det offentlige rum, må de også forvente at tiltrække opmærksomhed. Hvis de ikke ville fotograferes sammen i bilen, kunne Mary jo bare have lagt sig om bagved eller have sat sig om i sikkerhedsbilen, som kørte bagved", konstaterer han. Lov til at tage billeder er ind i mellem noget man får. Men ifølge Lars Laursen er det altså også en ret fotografer har, når de kongelige færdes i byen. Professionel indstilling Endnu har Lars Laursen ikke fået et møgfald over at have taget et billede. Faktisk oplever han, at de kendte respekterer hans arbejde. Ellers ville de ikke stille op foran ham, mener han. Og hvis andre fotografer ser skævt til den form for fotografi, er det deres problem: "Selv om man ikke lige frem vinder World Press Photo (internationalt anerkendt fotopris, red.) ved at tage billeder til ugeblade, så kræver det, at man griber opgaverne an med samme professionelle indstilling som skulle man tage billeder fra en krigszone", siger han. Faktisk skal man have prøvet at tage den slags billeder for at vide, hvor svært det egentligt er at lave et godt ugebladsfotografi, konkluderer han. JAGET VILDT. Lady Diana på Sardinien med Dody Fayed kort tid før hendes død. Lady Diana blev jagtet overalt. – Foto: Polfoto. Et liv med telelinsen Ordet "paparazzo" er italiensk og oprindelig navnet på en opdigtet fotograf i Fellini-filmen ’La Dolce Vita’ fra 1960. Af Karen Klarskov De fleste kender ugebladenes afslørende billeder af kendte og kongelige. Under eksotiske himmelstrøg langt fra rampelyset, på sejlbåde flere kilometer fra kysten og bag restauranters ruder udenfor ’normal’ åbningstid. Hånd i hånd med den forkerte, nøgen eller bare uoplagt og aldeles privat. Men ikke helt privat, for et sted i horisonten lurer en ’paparazzo’ med et kamera og en telelinse, der kan tage billeder på lang afstand. Så lang, at skuespilleren eller prinsessen end ikke aner, at der bliver stillet skarpt på hende. Paparazzobegrebet - i flertal paparazzi - er oprindeligt italiensk. Men ordet kom for alvor på alles læber, også de danske, da engelske Prinsesse Diana i 1997 blev slået ihjel i et trafikuheld i Paris. Efter sigende med en hale af paparazzofotografer i hælene på bilen. Begreb fra 1960 Men begrebet er ikke nyt. Det blev opfundet af filminstruktøren Federico Fellini i 1960 under optagelserne af filmklassikeren La Dolce Vita - på dansk ’Det søde liv’. Filmen handler om en journalist, som trives bedst i umiddelbar nærhed af de rige, unge og berømte. Med sig overalt har han en fotograf, der lyder efternavnet ’Paparazzo’. Sammen huserer de i Roms natteliv på jagt efter sidespring og saftige skandaler blandt de kendte. Filmen er fiktion, men det opdigtede navn "Paparazzo" har hængt ved skandalefotograferne lige siden. Både i og uden for Italien. Selve ordet ’paparazzo’ lånte Fellini af den engelske forfatter George Gissings romanfigur Signor Paparazzo fra 1901. Men en ting er navn, noget andet er inspiration til filmens skandalefotograf-figur. Her lod Fellini sig inspirere af en bestemt fotograf. Nemlig italieneren Tazio Secchiaroli, der var kendt for at arbejde sammen med stjerneskuespillere under og efter fimoptagelser i Rom. Det gjorde han også under optagelserne af ’La Dolce Vita’. Tazio Secchiaroli gik herefter blot under tilnavnet ’mr. Paparazzo’, hvilket hængte ved til hans død i 1998. Det var ham, som i slutningen af 1950’erne startede kapløbet mellem fo- tografernes aggressive og anmassende linser. Han blev ekspert i at opsnuse kendte mennesker, der forgæves forsøgte at undgå at blive portrætteret i selskab med elskere og elskerinder på fortovsrestauranter i Rom. Fattige fotografer fandt ud af, at de kunne gøre ham kunsten efter ved at sælge intime billeder til internationale blade og få tusind gange mere i lønningsposen end de normalt tjente. Og ikke kun fotograferne fik noget ud af det. De kendte fandt ud af, at der var fordele ved at blive foreviget. Ved at blive fotograferet til alverdens blade, blev de ved med at være kendte. I flere interviews har Secchiaroli antydet, at stjernerne på forhånd gav ham besked om, hvor de kunne opstøves, så han kunne få sit ’hemmelige billede’. de selv bestiller fotografer til at følge dem på ferier. Her bliver taget billeder, der ser ud som om, de er skudt i al hemmelighed. Til gengæld for ydelsen får parret andel i de store summer, som billederne indbringer fra sensationspressen, hævder Morton. Victoria Beckham benægter dette dobbeltspil i biografien. Men de mange fotos sikrer parret titlen som det mest fotograferede i England. Hr og fru Beckham har således løftet arven efter prinsesse Diana. Da hun den mest fotograferede kvinde gennem tiderne døde, efterlod hun paparazzierne flere ting: Et stort had mod dem som profession, men også et stort kendis-vakuum, som stadig må fyldes med andre og langt mindre celebre mennesker. Leksikon Freelancer Person, der får betaling pr. arbejdsopgave og som ikke er fastansat. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Bestillingsarbejde Denne udvikling synes at være fortsat ind i det nye årtusind, hvor lignende historier om ’bestillingsarbejde’ florerer i de engelske medier. Forfatteren Andrew Morton skriver i sin biografi om parret David og Victoria Beckham ’Posh & Becks’, at Hvor går grænsen? Hvornår synes du, at paparazzifotograferne går for langt, når de jagter de kendte? Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og giv din mening til kende! .... 24 F O T O G R A F I Kodak bliver folkeeje 1960 Foto var længe kun en sport for de professionelle og de rige. Men i 1960 kommer de små instamatic-kameraer, der ikke koster så meget. Og fra nu af er fotografiapparatet hvermandseje. Fotoalbums fyldes med feriebilleder fra danskernes nye verden: Mallorca, Grand Canaria og hele den vide verden, der åbner sig under 1960’ernes verdensomspændende højkonjunktur. Billeder fortæller historie Ungdom Der var ikke noget, der hed teenagere i år 1900. Der var heller ikke den store bevægelsesfrihed for unge. Friheden kom først senere i 1950’erne, da teenage-begrebet dukkede op. I dag er der stort set frit valg på alle hylder for unge. 1950. De økonomiske tal fra 1950’erne viser, at den vestlige verden står ved indgangen til et stort økonomisk opsving. Og nye tider for ungdommen. Men hvis vi kigger på fotos fra dengang, er det klart, at mange ikke oplevede det sådan. Det var hårde tider. – Foto: Erik Petersen. Det er spændende at kigge på gamle billeder. De fortæller ikke kun om vores egen historie, men sætter også nutiden i perspektiv. På de følgende seks sider sætter Undervisningsavisen spot på ungdom, kærlighed og familie gennem de sidste 100 år. Af Hanne Guldberg Mikkelsen Kan kameraet stjæle sjæle? Det tror nogen. Blandt visse arabiske stammer er det f.eks. vanskeligt at få lov til at fotografere. De tror, apparatet røver menneskers inderste. I den vestlige verden kan vi ikke gå ind på tanken om sjæle-rov. Vi er vokset op med teknikken. Vi ved, stort set, hvad der foregår, når motivet printes på filmen eller oversættes til pixel. Desuden levner vores videnskabelige forklaringer på, hvordan verden er skruet sammen, ikke plads til den slags tænkning. Alligevel siger sjæle-rovs tanken en hel del om, hvor magtfuldt fotografiet opfattes. Specielt i kameraets barndom og ungdom, hvor billeder ikke var hverdagskost. Det var ikke som i dag, hvor alle render rundt med kamera og der knipses i enhver sammenhæng. Fotografen blev højtidelig tilkaldt, når noget skulle foreviges. I dag er et kamera hvermands eje. Vi bombarderes af billeder i alle medier omkring os. Kameraet har været på pletten i mere end 150 år. Det har blandt andet dokumenteret, hvordan familier, ungdom og kærlighed er blevet forvandlet i de godt 150 år siden industrialiseringen. Kameraet var en del af denne industrialisering, som forandrede hele vores fysiske verden - men også vores indre bevidsthed og vores billeder af, hvem mennesket er, hvad kærligheden er, hvad der er ungdom og hvordan en familie ser ud. 1945. Under krigen var det tit de unge, der satte livet på spil som frihedskæmpere. For mange betød det et mål og en alvor i tilværelsen, som ikke er givet i vore dage. Andre unge spillede farlige spil med kærligheden. Som kvinden her, der føres væk. Til offentlig spot og afstraffelse. ’Feltmadrasserne’ havde været kærester med de tyske soldater. – Foto: Vagn Hansen. 1900. Brandes døde datter Astrid – I dag er døden det anderledes, det skræmmende, og det man helst ikke vil konfronteres med. I kameraets barndom var døden en anderledes naturlig del af livet, og fotografen blev selvfølgelig tilkaldt til at forevige øjeblikket. Her er det forfatteren Georg Brandes’ datter, Astrid, der døde i 1890 af difteritis. Brandes svøber hende i et lagen og skynder sig ned på gaden for at få en droske, en hestevogn. »Jeg kørte til en fotograf«, fortæller Georg Brandes, »for om muligt at få det sidste billede af hende fastholdt. Hans apparat var på Folketeatret. Kørsel derhen, mens dagen led og lyset svandt. Endelig lykkedes det, før vinterdagslyset var helt borte, at få to plader tagne af hende, som hun lå der pyntet i sin kjole på sofaen«. .... F O T O G R A F I 25 Kulørte blade 1950-1970 Også ugebladene kommer nu i farver. Indtil 1960’erne har de måttet klare sig med at farvelægge sort hvid eller stregtegninger. Hjemmet sender i 1966 den første farvebilledserie på gaden. I 1970’erne eksploderer brugen af farver for alvor i ugeblade og magasiner. – Foto: Egmont. 1987. Nogen går den lige vej, andre går imod. Nogle besætter huse i protest mod boligspekulation. Det blev kaldt BZ’ere. - Foto: Jens Dresling 1913. Unge mænd til session. Autoritetstroen var stor, og baggrunden var reel: lige forude lurede Første Verdenskrig. Enkelte danskere deltog på tysk side – fordi de var så uheldige at bo lige præcis på den forkerte side af grænsen. Marina Jensen og hendes mand havde otte sønner. De fire faldt ved fronten. Tre kom hjem som invalider. Niels skriver, da hans far er død, og lige før han selv faldt: »Det er næsten to år siden, jeg var hjemme; men aldrig kan jeg glemme det sidste ord, far sagde, da jeg skulle bort: Gå med Gud og gør din Pligt, min Søn«. – Foto: Holger Damgaard. 2003. Kroppen i centrum for selvskabelsen. De amerikanske drengerøve Jackass optrådte i Cirkusbygningen i København. Her så tilskuerne Jackass hæfte testiklerne fast til låret og sparke udvalgte gæster i skridtet. Martin fra publikum bliver stranguleret af Stacy Don. Han besvimer under showet. - Foto: Jan Grarup Læs mere om ungdom! Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en baggrundsartikel om ungdommen set i lyset af tiden og samfundet i 1900, 1950 og 2000. .... 26 F O T O G R A F I Du store farverige verden 1967 Fotografi indgår som en del af den nye generations udtryk og som et nyt kunstnerisk medium. Der arbejdes med billedets mange muligheder. Billeder udgår fra og er med til at skabe ungdomsgenerationen. Her ses Beatles berømte lp Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band fra 1967. Både tøjet og musikken vakte stor opmærksomhed. – Foto: Polfoto. Familien Når man stiftede familie i starten af 1900-tallet, gjorde man det for livstid. Og faren var det store overhoved og bestemte stort set alt. Sådan er det ikke længere. 1911. Fattig familie i København er samlet i en lille lejlighed. Det nye er arbejderfamilien og småborgerne. Den ganske lille kernefamilie på far, mor og børn, der bor i lejlighed i større byer. Ofte små usle steder, karreer i København, med usunde baggårde, utøj og vantrivsel. Ægteskabet, som er kernefamiliens kerne, bestod af mand og kone, far og mor og børn. Mand og kvinde havde indgået et ægteskab for livet og det, som Gud havde sammenføjet, kunne ikke skilles ad – som der cirka stod i vielsesritualet. Det blev det også sjældent. Skilsmisseprocenten omkring år 1900 var så lille, at der skal mikroskop til for at få øje på den i statistikkerne. I dag ligger den på små 40 procent. Og det er vel at mærke for de indgåede ægteskaber. Der er jo masser af mennesker i dag, der flytter og lever sammen og flytter fra hinanden igen, uden det indgår i statistikken. – Foto: Holger Damgaard. 1900. Barndommen på landet i gamle dage var nok ikke den idyl, vi tit tror. Billedet her har oprindelig en tekst, der siger, at drengen er tøjret, så han ikke løber væk. Men måske leger han bare en leg? Far og mor havde sjældent megen tid til at tage sig af børneflokken. – Foto: Peter Elfeldt. 1994. Da oldemor blev født, kørte man kun med hestevogn, dér hvor hun kom fra ude på heden. Der var ingen el, telefon eller rindende vand. Oldemor gik syv år i skole og blev forsørget af sin mand hele livet. Hendes oldebarn August vokser op i en verden, der er som fra en anden planet. Han er født i 1994. Oldemor døde kort efter. - Privatfoto. .... F O T O G R A F I 27 Fotodokumentation 1969 Mennesker går på månen, og tv - både de levende billeder, men også fotografernes still-billeder i nyhederne - er ved at vinde indpas i de fleste hjem i den vestlige verden. Vi tror på, det sker, fordi vi ser det med vore egne øjne. – Foto: NASA. 1957. Fra arbejdsfællesskab til forbrugsfællesskab. Villa, volvo og vov-hund kom inden for rækkevidde for rigtig mange danskere. Familiens indhold blev et helt andet for byboen i parcelhuset, end det havde været for bondefamilien. – Foto: Lars Hansen. 1999. Computerne rykker ind i familien. Den ny teknologi forandrer familiens hverdag voldsomt. – Foto: Nicola Fasano. 2000. I indvandrerfamilierne har man bevaret mange af de tætte forhold, der er gået fløjten i det moderne samfund. Mandens, børnenes og de ældres vilkår blev helt anderledes, fordi kvindens rolle ændrede sig i 1950’erne og frem til i dag. Tidligere hvilede familiens trivsel og omsorg først og fremmest på hende. I dag er denne omsorg professionaliseret. Den er lagt ud til sundhedsplejersker og pædagoger og hjemmehjælp og sagsbehandlere og psykologer. Familien og den nære støtte (eller mangel på støtte!) er i dag afløst af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, ungdomsklubber, ældrecentre osv. – Foto: Jakob Carlsen. Læs mere om familien! Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en baggrundsartikel om familien set i lyset af tiden og samfundet i 1900, 1950 og 2000. .... 28 F O T O G R A F I Politikere i søgelyset 1971 og 1993 Pressefotograferne går stadig tættere på. Kampen om nyheder og gode billeder skærpes. Jens Otto Krags hullede sko i 1971, hvor han blev statsminister. Statsminister Poul Schlüter holder pressemøde i 1993 forud for sin afgang på grund af Tamilsagen. Kærlighed Det gennemblødte tøj tilhørte en bosnisk soldat, der i 1994 blev dræbt i konflikten i det tidligere Jugoslavien. Fotoet brugte Benetton i en såkaldt fredskampagne, som firmaet på eget initiativ satte i værk som en del af firmaets markedsføringsstrategi. Før 1900-tallet var mange danske ægteskaber arrangerede. I dag har kærligheden fået anderledes og mere frie vilkår. To som elsker hinanden Nu brister i alle de kløfter, som fured og sprængte mit sind, alverdens fagreste blomster for sommerens sagte vind. Thi to, som elsker hinanden, kan volde hinanden mer ondt, end alle de argeste fjender, som hævner sig jorden rundt. Og to, som elsker hinanden kan læge de ondeste sår blot ved at se på hinanden og glatte hinandens hår. 1903. Digtet til venstre er et af de mest kendte danske kærlighedsdigte. Det er skrevet af den danske digter Viggo Stuckenberg. Han ses på fotoet med sin hustru Ingeborg, i 1903. De blev gift i 1887, og skilt omkring det tidspunkt, hvor fotoet er taget. Stuckenberg døde 1905. – Foto: Det Kongelige Bibliotek. 2002. Og her får den hele armen. Kysset er blevet offentligt under en Jean Michel Jarre koncert i vindmølleparken i Vrå. – Foto: Kåre Viemose. .... F O T O G R A F I 29 Reklamer, reklamer... 1990’erne Reklamen har udviklet fotografiets udtryk ved hele tiden at prøve grænserne af. Og der skal stadig hårdere motiver til at trænge igennem i en verden, der er gennemsyret af billeder. Som Benettons stærkt provokerende billeder fra 1990’erne. – Fotos: United Colors of Benetton. 1957. Ungdommen udtrykte sig anderledes fra 1950’erne. Man kunne begynde at tale om en ungdomskultur. Begrebet teenagere dukkede op i USA. Nogle var generte, andre var det ikke. – Foto: Polfoto. 1999. Kærligheden har fået langt friere vilkår. Hans Birger Olsen Damborg er far til tvillingerne Georg og William og bor i registreret partnerskab med Hans Jørgen. Børnenes mor er lesbisk og bor også i registreret partnerskab. De to forældre kunne dengang ikke blive enige om, hvem der skulle have forældremyndigheden over tvillingerne. – Foto: Morten Bjørn Jensen. 1957. Nok blev ungdommen mere løssluppen i 50’erne, men dette kys, der var alt for langt, kostede Gustav Winckler og Birte Wilke sejren i Melodi Grand Prix i 1957. – Foto: Erik Gleie. Læs mere om kærlighed! Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en baggrundsartikel om kærligheden set i lyset af tiden og samfundet i 1900, 1950 og 2000. .... 30 F O T O G R A F I Digital revolution 2003 Fotografering bliver digital. Det første ’almindelige’ digitalkamera kom i 1990. I 2003 arbejder alle fotografer på Politiken digitalt. I det digitale foto er det selve teknikken, der er blevet ændret. Tidligere var billedprincippet baseret på, at lys brændte sig fast i en films sølvbelægning og herfra fremkaldtes. I det digitale billede er farver og lys afsat som digitale ’pixels’, små elektroniske punkter, der kan aflæses af computeren. Jo flere pixels, desto større opløsning/skarphed. Pointillismen - punkttmalerne - så også lys og verden på denne måde som eksempelvis den franske Georges Seurat, der har malet dette maleri ’Søndag eftermiddag’ fra 1884 til 1886. Flygtige digitale billeder Det digitale kamera er lynhurtigt. Så hurtigt at fotografen straks kan udvælge de 2-3 billeder, han vil bruge, og slette resten. Dermed forsvinder eftertidens mulighed for at kigge fotografen i kortene. Af Uffe Hastrup For hvert billede, der når frem til aviser eller historiebøger, bliver op til flere hundrede valgt fra. Det er et spørgsmål om elementær redigering - fortælleteknik. Men fravalgene rummer en historie i sig selv. I nogle tilfælde måske en historie om blufærdighed, fortielse eller holdning. I værste tilfælde om fordrejning, skønmaleri eller lodret løgn. Ved at spole tilbage og studere gamle filmruller har vi i dag mulighed for at finde disse historier. Indførelsen af det digitale fotografi vil til gengæld én gang for alle fjerne denne mulighed for vore efterkommere. Lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter Bruno Ingemann sammenligner situationen med tiden før filmrullernes opfindelse. »Før Leicas småbilledkameraer i 1920’erne gjorde det muligt at tage flere billeder efter hinanden fra samme situation, arbejdede man med store glasnegativer og tog typisk kun et eller måske to billeder ved en given lejlighed. Det betød, at valgene blev truffet i selve optagesituationen. Derfor har vi ikke mulighed for at gå tilbage i den periode og se, om der kunne være taget andre billeder end dem, vi kender. Og ligesom de gamle glasnegativer afspejler samtidens billedsyn, så vil de billeder, som fotografer og redaktører udvælger i dag, også afspejle nutidens måde at se tingene på«, siger Bruno Ingemann. Historien om den berømte fotograf Robert Capas verdenskendte fotografi af en soldat, der bliver skudt under den spanske borgerkrig, er et godt eksempel på de muligheder for at gå fortiden efter i sømmene, som den analoge fototeknik bød på. FALSK FOTO. Dette foto af den faldende soldat har i årevis fascineret verdens befolkning. Billedet er blevet et ikon for den spanske borgerkrig i 30’erne. Forfatteren Phillip Knightley mener, at han ved fund af et andet lignende billede kan dokumentere, at der er tale om et iscenesat foto, hvor soldaten spiller skudt. – Foto: Robert Capa. Den faldende soldat Da Robert Capa (1913-1954) i september 1936 tog et opsigtsvækkende og meget berømt billede af en republikansk soldat fra den spanske borgerkrig, var han alene på arbejde. Billedet, der kaldes ’Den faldende soldat’, viser en soldat, der dræbes af en kugle og falder bagover. Robert Capa er siden blevet beskyldt for at have iscenesat billedet, og kritikere hævder, at forskellige aftryk fra Capas film afslører, at soldaten slet ikke blev skudt. Journalisten og forfatteren Phillip Knightley fandt en mindre kendt version af ’Den faldende soldat’, i det franske magasin VU. Billedet i VU var tilsyneladende fra samme film som det mere kendte billede i Life Magazine, men trykt efter et andet negativ. Ved at sammenligne VU’s billede med billedet i Life Magazine mener Knightley at kunne fastslå, at Robert Capas billede er iscenesat, og at soldaten ikke er død på billederne. Sammenligning af de græsstrå, der ses forrest på Capas billeder, og skyerne på himlen viser ifølge Knightley, at billederne er taget ved samme lejlighed og på næsten samme tidspunkt - altså på samme rulle film. Men samtidig mener han, at soldaten umuligt kan have bevæget sig fra stillingen på det ene billede til stillingen på det andet billede, uanset billedernes rækkefølge. Ifølge Knightley er den eneste naturlige forklaring på de to billeder derfor, at soldaten simulerer til ære for Capas kamera. Knightleys anklager mod Capa er dog også blevet draget i tvivl. En anden forfatter og journalist, Richard Whelan, mener at kunne bevise, at de to billeder viser to forskellige personer. Hans teori er, at den første, der bliver skudt, når at blive trukket ned i skyttegraven af sine kammerater, inden den næste bliver skudt samme sted. Whelans forklaring understøttes af, at udrustning og uniform ser forskellig ud på de to billeder. Hvad enten Capa har snydt eller ej, er Knightley og Whelans diskussion et eksempel på et kritisk tilbageblik, der kun kan lade sig gøre, fordi vi har adgang til flere billeder fra samme situation. Hvis Capa havde taget sine billeder med et digitalt kamera, ville han sandsynligvis have slettet det ene af de to billeder. Billedvalget Udvælgelsen af et billede er en redaktionel proces, der li- gesom journalistens valg af vinkel er med til at dreje en begivenhed og stille den i et bestemt lys. Ved at vælge et tilsyneladende fredeligt billede kan man få en kritisk situation til at se ufarlig ud. Og ved at vælge et dramatisk øjeblik kan man opnå det modsatte. Indsigten i de fravalg, der er foretaget, fortæller både noget om det, der er fotograferet, og om de tendenser eller den samtid, der har haft indflydelse på valget. »Hvis man tager en hvilken som helst tilfældig begivenhed fra aviserne, vil man på fotografens kontaktark (der viser alle negativerne, hvis der er brugt analog teknik, red.) næsten altid kunne se en markant forskel på det billede, der er blevet bragt, og det indtryk, hele billedserien giver af begivenheden«, siger Bruno Ingemann, som har forsket i pressefoto. »Jeg faldt for eksempel over et billede af musikeren Michael Falch i Ekstra Bladet, hvor han deltog i en demonstration ved det sydafrikanske konsulat 6. januar 1988, hvor kendte mennesker satte røde håndaftryk på muren uden for ambassaden. Ekstra Bladet bragte et billede af Michael Falchs anholdelse, hvor han har rød maling på hænderne. I virkeligheden var demonstrationen meget, meget fredelig. Det kan man se på fotografens kontaktark, der viser alle de andre situationer. Men på grund af billedvalget får man et meget dramatisk indtryk. Sådan kan man gå tilbage og se, hvordan denne søgen efter det mest dramatiske, voldsomme billede er indbygget i pressefotografiet«, siger han. Historieskrivning Bruno Ingemann understreger dog, at problemet er mest påtrængende i situationer, hvor fotografen er alene om at dokumentere en hændelse. I de fleste tilfælde er der flere fotografer til stede, og derfor vil der sjældent kun være et billede af en vigtig hændelse. Desuden er udbredelsen af kameraer blandt almindelige mennesker med til at skabe mere dokumentation i al- le mulige sammenhænge. Men selv om der er mange kameraer til stede, vil forskellige billeder alligevel afspejle samtidens selvforståelse. »Enhver historieskrivning påvirkes af den tid, den skrives i. Derfor er det selvfølgelig et handikap for vore efterkommere, at de kommer til at miste de alternative fortællinger, der ligger i de billeder, som ikke kan hives frem igen. Når man ser på de gamle glasnegativer, er det tydeligt, at de læner sig op ad samtidens maleriske traditioner for komposition. Det samme vil man kunne se på de billeder, vi vælger i dag, som også læner sig op ad en bestemt visuel kultur og selvforståelse«, siger Bruno Ingemann. På samme måde, som vi i dag ser på glasnegativerne fra før 1920, vil vore efterkommere være henvist til at se vores digitale billeder gennem et filter, der tager højde for nutidens særlige blik for sig selv. .... F O T O G R A F I 31 Kanonfotograf i Afghanistan 2002 En afghansk kanonfotograf tager billeder med et camera obscura og en teknik, der har mere end 100 år på bagen. Denne type fotografiapparater er der masser af på gaderne i hovedstaden Kabul. Den ny teknologi med computerteknologi og digital kameraer er helliget en relativt lille del af klodens befolkning, nemlig befolkningen i den vestlige verden og den lille rige del af befolkningerne i resten af verden. 1.3 milliarder mennesker lever for under én dollar om dagen. For disse mennesker er det yderst luksuriøst at investere i bare et enkelt billede af sig selv. Hvis der bliver råd til at få taget et fotografi, er det en stor begivenhed, der vil huskes resten af livet. – Foto: Shah Marai Digital fototeknik DELETE. Med den digitale fototeknik kan man på stedet fjerne alle fejlskud. Det betyder, at alle de skæve fotos ikke længere bevares for eftertiden. – Foto: Yoshikazu Tsuno Det digitale kamera har i løbet af de seneste fem-ti år fortrængt det analoge kamera på de fleste områder. I digitalkameraet er filmrullen afløst af en flad chip, der opfanger lyset i digitale punkter. Chippen lagrer de informationer, der kommer ved eksponeringen, på et flashkort. Flashkortet er en lille diskette. Professionelle disketter kan indeholde 100 billeder. Filerne på disketten kan slettes igen, så der bliver plads til nye billeder, med det samme. Hvis man har et kamera, der kan vise billederne på disketten, kan man straks tage stilling til, hvilke billeder der er værd at gemme. Filerne på flashkortet kan overføres direkte til en computer, hvor billederne behandles i et billedbehandlingsprogram. Billedbehandlingen tager lige så lang tid som arbejdet med negativer i et mørkekammer, men der er flere muligheder, og det er nemmere at manipulere med billederne. Det er i denne proces, fotografen beslutter, hvilke billeder der er værd at gemme, og hvilke der straks kan slettes. Når billederne er slettet, er de definitivt væk i modsætning til kasserede negativer, der før i tiden blev arkiveret sammen med resten af filmen. Leksikon Analog fototeknik FORSTØRRELSESAPPARAT. Gennem forstørrelsesapparatet overføres motivet på en film til lysfølsomt papir. – Foto: Michael Mottlau. Det analoge kamera virker ved at opfange lyset fra motivet gennem en linse og i et kort øjeblik udsætte den lysfølsomme film for påvirkningen. Den tid, man udsætter filmen for lys, kaldes lukketiden. Størrelsen på den åbning, der slipper lyset ind, kaldes blænden. Ved at variere lukketid og blænde kan man opnå forskellige kvaliteter i billedet. For at få ’rigtige’ billeder ud af negativerne anbringes de i et forstørrelsesapparat. Forstørrelsesapparatet er et belysningsapparat, der sender lys gennem negativet. Processen kan sammenlignes med visningen af dias. Dias er fremkaldte positiver, der gennemlyses og sendes op på et lærred. I belysningsapparatet er lærredet erstattet af lysfølsomt papir. Ligesom når man flytter en diasprojektor frem og tilbage i stuen for at få en passende størrelse på billederne på lærredet, kan størrelsen af det billede, der projiceres ned på papiret, varieres ved at ændre på afstanden mellem belysningsapparatet og papiret. Deraf navnet forstørrelsesapparat. Inden fotografen beslutter sig for, hvilke negativer han ET STYKKE HISTORIE. Filmrullen er på vej ud og afløses af en flad chip. – Foto: Polfoto. vil arbejde med, laver han et kontaktark ved at anbringe alle negativerne direkte på ét stykke lysfølsomt papir og belyse det uden forstørrelse. Kontaktarket giver et hurtigt overblik over billederne på filmen. Ligesom optageprocessen rummer fremkaldelsen muligheder for at arbejde med billedkvaliteten. Ved at variere den tid, man udsætter papiret for belysning, eller ved at bruge forskellige typer papir kan man opnå forskellige effekter. Man kan også påvirke processen ved for eksempel at ’vifte’ over et område på papiret, der så får mindre lys. En anden mulighed er at dække et område af og på den måde fjerne noget af billedet. Bagefter kan det afdækkede område udsættes for lys fra et andet negativ. På den måde kan man fjerne eller indsætte elementer på det færdige papirbillede. Når aftrykket på negativet er overført til papiret, bades det lysfølsomme papir med det færdige billede i en række væsker, så det ikke længere er lysfølsomt. Når papiret er tørt, er billedet færdigt. Den spanske borgerkrig Borgerkrig i Spanien 193639 mellem højreorienterede nationalister og tilhængere af republikken. Nationalisterne vandt, hvilket gav spanierne 40 år med diktatur. Vinkel Journalistisk betegnelse for et udgangspunkt, hvormed man beskriver en begivenhed eller sag. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon Fotokonkurrence Afprøv den nyeste digitale fototeknik og deltag i den digitale fotokonkurrence ZOOM udskrevet af Politiken, Gyldendal og EMU. Læs mere på www.emu.dk eller på www.undervisningsavisen.dk .... Undervisningsavisen fra Politiken og Gyldendal Dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal producerer sammen undervisningsavisen til ungdomsuddannelserne og folkeskolen. Over et skoleår vil Undervisningsavisen behandle aktuelle temaer, der kan indgå i forskellige fag og på mange klassetrin. Klodens klima Indeholder bl.a. artikler med følgende overskrifter: Hvad siger vejrudsigten år 2075? Hvad er drivhuseffekten?, Nye dyr i Danmark, Pingviner på Antarktis sveder, Sommeren bliver længere, Forurening og Klimaaftaler. Lomborg argumenterer for, hvorfor det ikke står så slemt til med miljøet. Brændpunkt Irak I en række letforståelige artikler beskrives landets historie, masseforfølgelse, befolkningen, Golfkrigen og Saddam Hussein selv. Til temaet er produceret omfattende materiale på www.undervisningsavisen.dk FOTO: KIM AGERSTEN Fotokonkurrence for elever ind på din verden Folkedrab og international ansvarlighed En særudgave af undervisningsavisen med artikler om nazistiske dødslejre, folkedrab i Rwanda, Jugoslavien, Cambodja, Rusland, Kina og Irak. Kristendom Om den kristne tro, kristendommens oprindelse, historie og værdier med bl.a. artikler om konfirmationen, om den kristne kærlighed, kristendommens tidlige historie, Bibelen og folkekirkens rolle i det danske samfund. Avisen er med letlæste artikler et velegnet og aktuelt supplement til traditionelt undervisningsmateriale i f.eks. konfirmationsforberedelse, religion og samfundsfag. Se alle aviser i fuld version! Få et indtryk af indholdet i alle aviser på www.undervisningsavisen.dk. Køb avisen i klassesæt Undervisningsavisen sælges i klassesæt med 28 eksemplarer for 400,- kroner uden moms og forsendelse. Kontakt: [email protected] eller 33 75 55 60 på forlaget Gyldendal. Forlaget Gyldendal, dagbladet Politiken og EMU - Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen - udskriver fotokonkurrencen ZOOM for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Klasser og elever deltager ved at indsende digitale billeder og korte tekster, der fortæller om dansk teenageliv anno 2003. Indsendelsesfrist: den 10. oktober 2003 Vinderbilleder kommer i dagbladet Politiken De bedste billeder kommer ikke kun i Politiken, men udstilles også i forbindelse med præsentationen af verdens bedste pressefotos i udstillingen World Press Photo i Øksnehallen i København i november 2003. Præmier: 1. præmie Sony DSC-P92 2. præmie Sony DSC-P72 3. præmie Sony DSC-P32 Kategoripræmier: seks eksemplarer af Gyldendals Leksikon 1-3 Yderligere informationer fås på www.emu.dk, hvor lærere kan tilmelde en klasse til konkurrencen. Sponsorer:
Similar documents
rB+"lf ræESæIE\Z - Dansk fotohistorisk Selskab
og snart kunne man fra udstillingen, Salget gik fandt vej til hjemmene rundt
More informationportfolio an portfolio andrea ortfolio andrea f rtfolio andrea flesch
Foreign languages spoken: english / french Location: Budapest / Hungary Email: [email protected] Web: www.andreaflesch.com
More information