Skoleledernes tilsynsansvar

Notat om
Skoleledernes
tilsyns
ansvar
2013
tilsynsansvar
Skolelederforeningen har udarbejdet et notat
som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret
skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved
skolerejser og ekskursioner.
I notatet redegøres indledningsvist for det almindelige ansvarsgrundlag i Danmark kaldet
culpaansvaret, idet tilsynsansvaret har grundlag i
det almindelige culpaansvar. Tilsynsansvaret har
konkret hjemmel i Folkeskolelovens § 30 a og §
52 sidste pkt., som er nærmere udmøntet i ”Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i
skoletiden”1, i det følgende benævnt bekendtgørelsen og dertil hørende ”Vejledning om tilsyn
med folkeskolens elever i skoletiden”2, herefter
benævnt vejledningen.
Udgangspunktet er, at man som skoleleder kan
ifalde et erstatningsansvar på samme måde som
enhver anden borger i Danmark, og der findes
ikke en lov i Danmark, som direkte angiver, hvornår man er erstatningsansvarlig for sine handlinger eller undladte handlinger. Culpaansvaret fastlægges nærmere i retspraksis.
1. Jf. www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72919.
2. Jf. www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=76592.
2
Skoleledernes tilsynsansvar
Det almindelige
ansvarsgrundlag
1
• Ved et hændeligt uheld forstår man et
uheld, som ingen med nogen rimelighed
kan gøres ansvarlig for.
• Uheldet er altså opstået, uden at nogen
person har kunnet forudse, at et uheld ville
blive konsekvensen af handlingen eller
undladen af at handle.
• Der er altså tale om, at uheldet sker, selv
om alle gør, som de skal, og ingen foretager
sig noget forkert.
• Hvis f.eks. et barn under en udflugt i en
park, hvor børnene går stille og fredeligt
hen ad gangene, snubler over en lille sten
og er så uheldig at brække det ene ben, vil
der være tale om et hændeligt uheld.
• Man skal være opmærksom på, at erstatningsansvar ikke indtræder ved hændelige
uheld, og at forsikringer normalt ikke dækker skader opstået ved hændelige uheld.
Culpaansvarets nærmere indhold har i retspraksis
udviklet sig således, at man som hovedregel er erstatningsansvarlig for en skade, som man har forvoldt ved sin handling eller undladelse, hvis man
har handlet uagtsomt eller forsætligt.
2
Det er med andre ord den fiktive ”almindelige, fornuftige og omhyggelige borger”, som domstolene
sammenholder vores handlinger med, når domstolene skal vurdere, om der er handlet uagtsomt/culpøst, dvs. at det skal kunne bebrejdes den tilsynspligtige, at skaden er indtruffet, jf. indledningen
til ”Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i
skoletiden”.
3
4
3
Skoleledernes tilsynsansvar
Grov uagtsomhed
• Hvis man handler således, at alle og enhver
ville kunne indse, at det er uforsvarligt, og
at det kan medføre skader, men dog således, at man ikke ønsker at forvolde skader,
er der tale om grov uagtsomhed.
• Hvis f.eks. en pædagog i en børnehave lader
børnene lege med koncentreret svovlsyre, vil
der være tale om grov uagtsomhed.
Juridisk er der 4 typer handlemåder, som man tager udgangspunkt i ved vurderingen af, om en skadevoldende handling skal medføre et erstatningsansvar: 1. hændeligt uheld, 2. simpel uagtsomhed,
3. grov uagtsomhed og 4. forsæt3.
3. Jf. BUPL´s hjemmeside, hvoraf følgende afsnit er medtaget.
Simpel uagtsomhed
• Forvolder man en skade ved almindelig
skødesløshed, dvs. at skaden kunne have
været undgået, hvis man ved anvendelse af
almindelig opmærksomhed kunne have
indset, at en skade kunne blive følge af
handlingen, er der tale om simpel uagtsomhed. Det karakteristiske er her, at man ikke
har optrådt med den forsigtighed, som kan
ventes af normalt fornuftige mennesker.
• Der er f.eks. tale om simpel uagtsomhed,
når et barn i kådhed kaster en bold efter et
andet barn, og bolden rammer så uheldigt,
at den anden kommer til skade.
Spørgsmålet om, hvornår en handling eller undladelse er uagtsom, vurderes ved domstolene ud fra, om
en almindelig og fornuftig og omhyggelig borger ville
have gjort det samme i situationen.
Et svigtet tilsyn kan derfor medføre et erstatningsansvar.
Hændeligt uheld
Forsæt
• Hvis man med sine handlinger ligefrem
ønsker at tilføje andre skade eller ødelægge
ting, foreligger der, hvad man kalder forsæt.
• Man er selvfølgelig altid erstatningsansvarlig for sine forsætlige handlinger.
Ovenstående sondring mellem forskellige handlemåder er medtaget for at definere forskellige handlingstyper, da det har en betydning for, om en handling er dækket af en ansvarsforsikring. Det normale
dækningsområde for ansvarsforsikringer er skader,
der opstår på grund af simpel eller grov uagtsomhed, mens almindelige ansvarsforsikringer normalt
ikke dækker hændelige uheld, ligesom man ikke
kan forsikre sig imod forsætlige skader.
I denne forbindelse er det vigtigt at understrege og
oplyse forældrene om, at skolerne som udgangspunkt ikke er dækket af ulykkesforsikringer, hvorfor
det er forældrenes egne ulykkesforsikringer, som skal
dække ved skader på elever, som sker i skoletiden.
Skolens
tilsynspligt med
folkeskolens
elever
Skolelederens erstatningsansvar følger af det forhold, at i skolen bliver forældrenes tilsynspligt overtaget af skolens ansatte, som skal føre et forsvarligt
tilsyn med eleverne.
Hjemlen for skolelederens tilsynspligt følger af folkeskolelovens § 30 a og § 52 og dertil hørende be-
4
Skoleledernes tilsynsansvar
Ansvarsgrundlaget og den almindelige erstatningsregel i Danmark er som nævnt ovenfor culpaansvaret, som i retspraksis har udviklet sig således, at
man som hovedregel er erstatningsansvarlig for en
skade, som man har forvoldt ved sin handling eller
undladelse, hvis man har handlet uagtsomt eller
forsætligt. I forhold til de ovenfor angivne handlemåder vil man således som udgangspunkt være erstatningsansvarlig ved simpel uagtsomhed, grov
uagtsomhed og forsæt.
Det er således en konkret vurdering, om der er
handlet ansvarspådragende, og det er ikke muligt
via forskrifter eller vejledninger at forudse alle
situationer. Ved vurderingen af, hvorvidt der er
handlet ansvarspådragende, skal der således lægges vægt på en række konkrete omstændigheder,
herunder bl.a. elevernes alder, aktivitetens art, de
stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr.
kendtgørelse og vejledning, jf. ovenfor i indledningen.
Den nærmere afgrænsning af tilsynspligten følger
af bekendtgørelsens § 1:
• Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar
for, at der på den enkelte skole etableres et fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarteret og spisepauser mv.
• Skolebestyrelsen fastsætter de nærmere principper for skolens tilsyn med eleverne, jf. folkeskolelovens § 44 stk. 1 og 2.
• Skolens leder træffer beslutning om udøvelsen af
tilsynet.
En skoleleders tilsynsansvar følger således af, at
skolens leder træffer beslutning om udøvelsen af
tilsynet over for eleverne under hensyntagen til elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og
lokalernes indretning og udstyr jf. bekendtgørelsens § 1 stk. 3 og 4. Det umiddelbare tilsyn med
eleverne udøves af lærerne, men efter anvisning af
skolelederen, som i henhold til folkeskolelovens
§ 45 stk. 1 har den administrative og pædagogiske
ledelse af skolen.
Ifølge bekendtgørelsens § 1 er det kommunen, der
umiddelbart er den øverst ansvarlige for, at der udøves et forsvarlig tilsyn, men dette indebærer ikke, at
den ansatte – dvs. skolelederen eller den ansatte lærer – er uden erstatningspligt. Arbejdsgiveren (dvs.
kommunen) vil som udgangspunkt hæfte for den ansattes skadevoldende handlinger, medmindre den
ansatte har handlet groft uagtsomt, men i princippet
er arbejdsgiveren og den ansatte direkte og solidarisk
ansvarlige over for skadelidte, som kan rejse et eventuelt erstatningskrav direkte over for skolelederen.
Eksempler
på tilsynspligt
Tilsynspligten gælder generelt i skoletiden, herunder også under en eventuel fælles befordring mellem skolearrangementer samt ved ekskursioner mv.
Jf. bekendtgørelsens § 4, samt når eleverne er på
ekskursioner og skolerejser mv., jf. bekendtgørelsens § 9:
§ 9. Tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer,
badning og lignende, der arrangeres eller formidles
af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør.
Det følger af Folkeskolelovens § 30 a, jf. bekendtgørelsen om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden §§ 7 og 11, at når undervisningen i idræt omfatter svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer, ligesom det kræves, at
5
Skoleledernes tilsynsansvar
Det betyder, at hvis en skade på en elev eller elevens ting skyldes en uagtsomhed eller et svigtende
tilsyn, vil både arbejdsgiver og den ansatte være ansvarlige. Den ansatte som den direkte ansvarlige og
arbejdsgiveren i henhold til loven om arbejdsgivers
ansvar. Ifølge erstatningsansvarslovens regler er det
dog normalt arbejdsgiveren alene, der bliver endelig
erstatningsansvarlig.
Når en ansat bliver erstatningsansvarlig, er det derfor skolen eller kommunen, der skal betale erstatning for skaden enten som selvforsikrende eller
med en erhvervsansvarsforsikring.
badning under ekskursioner og skolerejser alene må
finde sted under betryggende forhold.
§ 7. Omfatter undervisningen i idræt også svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen,
have kvalifikationer svarende til uddannelsen til
svømmelærer.
Stk. 2. Skolen skal sikre sig, at de fornødne sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt.
Tilsynet under ekskursioner mv.
§ 11. Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det
kan foregå under betryggende forhold.
Ifølge bekendtgørelsens § 11 og vejledningens
§ 11, medfører kravet til ”betryggende forhold”,
at:
• Ved badning på friland, skal læreren inden badning tillades have en sikkerhed for, at bund- og
strømforhold mv. ikke frembyder nogen fare.
• Badning må kun foregå på et for eleverne nøje
afgrænset område, som er let at overskue, og
hvor alle kan bunde. Der bør være mindst 2 voksne, af hvilke den ene opholder sig på land, mens
den anden deltager i badningen og markerer
ydergrænsen for det tilladte område.
• Begge de ledsagende voksne skal kunne svømme
og kunne foretage livredning. Der bør ikke være
mere end 12-15 elever i vandet på samme tid, og
eleverne bør have besked på at holde sammen to
og to.
Derudover er der ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af
særlig karakter i tilknytning til undervisningen. Men
ifølge Ministeriet for Børn og Unge skal andre aktiviteter (fx sejlads, klatring) ligeledes foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket blandt andet indebærer, at de ansvarlige lokalt skal sikre, at aktiviteterne forestås af kvalificerede instruktører.
Udgangspunktet er derfor, at en skoleleder kan drages til ansvar for skader, der sker i undervisningstiden og i frikvarterer og andre pauser i undervisningen, hvis skaderne kunne være forhindret, og hvis
tilsynet havde været tilfredsstillende. Det er således
afgørende om der kan bebrejdes den tilsynspligtige
Konklusion
På baggrund af ovenstående gennemgang er det
Skolelederforeningens vurdering, at man ikke lokalt
kan ansvarsfraskrive sig ud af et erstatningsansvar,
men at man lokalt skal sikre sig, at skolens afvikling af ekskursioner og skolerejser sker på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Dette kan gøres
ved udarbejdelse af retningslinjer, opfølgning på at
retningslinjerne overholdes, samt endelig at der
gives en grundig instruktion af eleverne og anvendes kvalificerede instruktører, bl.a. når der er tale
6
Skoleledernes tilsynsansvar
noget. Forudsat at tilsynet har været rimeligt og forsvarligt, må det antages, at skolelederen ikke kan
ifalde erstatningsansvar, selvom det ikke lykkedes at
forhindre skadens indtræden, jf. § 1 i vejledningen.
Ved vurderingen af, om der er udøvet et fornødent
tilsyn i indhold og omfang, er det således afgørende, om tilsynet – i lyset af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige
forhold og lokalernes indretning og udstyr – har været forsvarligt.
I den relation er det vigtigt at understrege, at man
kan blive erstatningsansvarlig for såvel sine handlinger som sine undladelser.
Skolelederforeningen anbefaler derfor, at der lokalt
på skolerne udarbejdes retningslinjer, samt følges
op på at retningslinjerne overholdes, for at sikre, at
afvikling af ekskursioner og skolerejser mv. sker på
en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
om sejlads og klatring, ligesom kompetencekravet
ved svømning skal overholdes.
Som led i tilsynsforpligtigelsen anbefaler Skolelederforeningen, at skolelederen sørger for, at lærerne i udøvelsen af tilsynsforpligtigelsen overholder
og instruerer eleverne i de særlige sikkerhedsforskrifter, der gælder i forhold til de specielle aktiviteter, som foregår under ekskursioner og skolerejser
mv., idet det skal understreges, at tilsynspligten
naturligvis skærpes, hvis aktiviteter eller undervisning i skoletiden og i forbindelse med ekskursioner
og skolerejser indeholder særlige faremomenter.
Skolelederforeningen vurderer således samlet, at for
at skolelederne overholder tilsynspligten, da skal der
ved ekskursioner og skolerejser være taget et forsvarligt hensyn til, at aktiviteten, der udøves, er forsvarlig i forhold til elevernes alder og kompetencer, idet
det skal understreges, at jo mere risikabel aktiviteten
er, desto mere skærpes tilsynspligten. Endelig er det
vigtigt at aktiviteten er tilrettelagt forsvarligt, og
at der forinden er givet såvel elever som lærere en
tilstrækkelig forsvarlig instruktion, herunder med
inddragelse af professionelle instruktører bl.a. ved
risikofyldte aktiviteter som nævnt ovenfor.
Skolelederforeningen vurderer, at det ikke er muligt
at ansvarsfraskrive sig ud af tilsynspligten, idet der
er tale om en lovhjemlet tilsynspligt.
Skolelederforeningen anbefaler imidlertid, at man,
forinden man tager eleverne med på ekskursioner
og skolerejser, orienterer forældrene grundigt om,
hvad der skal foregå af aktiviteter, og hvilke forholdsregler skolen har foretaget i denne sammenhæng. Men en sådan orientering vil efter Skolelederforeningens vurdering ikke medføre, at skolelederen vil være fritaget for et eventuelt erstatningsansvar.
Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08