Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er

Bachelorprojekt Januar 2012
- Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning.
Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet
ikke på, at jeg er herinde
- en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning for, at
retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter
Jasmin Rosenberg
Mathilde Wiin Larsen
Janni Yoo Hye Poulsen
Camilla Langelund Christensen
Metodevejleder:
Marianne Høllund, Adjunkt, ergoterapeut, MSI
Uddannelsessted:
VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Anslag: 74.056 eks. grafiske fremstillinger
Dato for aflevering: d. 12.01.2012
Udarbejdet af:
Jasmin Rosenberg
Mathilde Wiin Larsen
Janni Yoo Hye Poulsen
Camilla Langelund Christensen
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende
ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten
foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og
er således et udtryk for forfatternes egne
synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller dele
heraf – må kun offentliggøres med
forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af
16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om
ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel: Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde – en kvalitativ
undersøgelse af, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i
fysiske sundhedsfremmende aktiviteter.
Problembaggrund: Undersøgelser viser, at patienter med skizofreni har et dårligere
helbred end resten af befolkningen, og at de er i risikozonen for at udvikle en lang række
livsstilssygdomme. Undersøgelser viser yderligere, at denne målgruppe har en langt mere
usund livsstil end resten af befolkningen. Der er derfor et stort behov for øget indsats på
dette område. Derudover viser undersøgelser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på
patienter med skizofreni.
Formål: At indhente viden om, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter
vælger at deltage i fysisk aktivitet. Formålet er at overføre vores resultater til andre
sundhedsfremmende aktiviteter, så ergoterapeuter kan bruge denne viden til at planlægge
andre sundhedsfremmende aktiviteter, som motiverer patienterne til at deltage.
Problemstilling: Hvad har betydning for, at retspsykiatriske patienter med skizofreni
vælger at deltage i fysisk sundhedsfremmende aktiviteter?
Design, materiale og Metode: Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative
semistrukturerede forskningsinterviews med retspsykiatriske patienter der havde været
indlagt i minimum seks måneder, var diagnosticeret med skizofreni og deltog i fysisk
aktivitet. Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev
udarbejdet med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering.
Resultater: Vores hovedresultater viste at, patienternes deltagelse i fysisk aktivitet var
afhængig af følgende: At de kunne lide aktiviteterne og følte sig gode til dem, at de fik et
fysisk og/eller mentalt udbytte, at de fysisk var i stand til at udføre aktiviteten, at de havde
et mål med at udføre aktiviteten, om aktiviteten foregår på eller udenfor afdelingen og om
patienterne har udgang.
Konklusion: Belysningen af vores problemstilling om, hvad der har betydning for at
retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk aktivitet, viste følgende: For det første,
at det, at have en oplevelse af at deltage i fysisk aktivitet, kunne hjælpe med at opnå et mål.
For det andet havde det betydning at de kunne lide det de deltog i og følte sig gode til det.
For det tredje var personalets krav om deltagelse i fysisk aktivitet i høj grad medvirkende
til deltagelsen. For det fjerde havde det betydning at de fik et fysisk og/eller et mentalt
udbytte af det de lavede. Afslutningsvis var det af betydning om aktiviteten foregik uden
for afdelingen.
Søgeord: Retspsykiatriske patienter, fysisk aktivitet, sundhedsfremme.
Antal ord: 398
Abstract
Title: When I play football I don’t think about being here - a qualitative study about what
is important for forensic psychiatric patients’ choice to participate in physical health
promotion activities.
Background: Studies show that patients with schizophrenia have worse health and an
unhealthier lifestyle than the rest of the population, and that they are at risk of
developing a wide range of lifestyle diseases. Therefore, there is a great need for
increased efforts in this area. Additionally, studies show that physical activities have
a positive effect on patients with schizophrenia.
Purpose: We want to obtain knowledge about what is important for the
forensic psychiatric patients' choice, to participate in physical activities. The aim is to
transfer our results to other health promotion activities, as occupational therapists can
use this knowledge to plan other health promoting activities, which motivates the patients
to participate.
Problem: What is important for the forensic psychiatric patients’, with schizophrenia,
choice to participate in physical health promotion activities?
Method: The study is based on four qualitative semi-structured research interviews, with
forensic psychiatric patients who had been hospitalized for at least six
months, was diagnosed with schizophrenia and participated in physical activity. The
project was based on a phenomenological approach. Data processing was made with
inspiration from Malterud’s systematic text condensation.
Results: Our main results showed that, patients' participation in physical
activities is dependent upon the following: That they like the activity and feel good at it,
that they get physical and/or mental benefits from participating, that they are
physically able to perform the activity, that they have a goal with the activity, if the
activity takes place in or outside the department, and whether patients are given release on
temporary license.
Conclusion: The perspective of our problem, of what is relevant to forensic psychiatric
patients’ choice to participate in physical activity revealed first, that to have an experience
of participating in physical activity could help achieve a goal. Second, it was important that
they liked what they participated in and felt they were good at it. Third, the demand from
the staff for participation in physical activity contributed to participation. Fourth, they had
a physical and/or a mental advantage of what they were doing. Finally, it was important
that the activity took place outside the department.
Mesh terms: Forensic patients, physical activity, health promotion
Words: 389
Læsevejledning
Dette projekt er udformet efter gældende regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på
Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Litteratur- og kildehenvisninger er udarbejdet efter
Vancouver.

Undervejs i projektet henvises til bilag, som kan findes bagerst i opgaven.

Termen ”patient” vil blive anvendt, når der henvises til patienter med skizofreni,
som er indlagt på et psykiatrisk hospital. Termen ”personer” vil blive anvendt, når
der henvises til personer med skizofreni, som modtager ydelser fra lokal- eller
socialpsykiatrien. Vi anvender termen ”mennesker” når det både kan være patienter
og personer med skizofreni og når der refereres til referencerammen Model of
Human Occupation (MOHO).

Vores fire informanter vil blive omtalt som: A, B, C og D.

I resultatafsnittet er de udvalgte citater taget direkte ud af transskriptionerne uden
grammatiske og sproglige rettelser.

I teoriafsnittet skrives navnet på teorien første gang i sin fulde længde efterfulgt af
en parentes med dens forkortelse. Efterfølgende vil forkortelsen blive anvendt.

Vi anvender kursiv til at markere termer fra teorierne i vores teoriafsnit, første gang
det bliver nævnt i et afsnit.

Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele projektet. Fordelingen af
forfatterafsnit kan findes i bilag 1.
God læselyst!
Mathilde Wiin Larsen
Janni Yoo Hye Poulsen
Camilla Langelund Christensen
Jasmin Rosenberg
Indhold
1 Problembaggrund ............................................................................................................... 1
1.1 Indledning .................................................................................................................... 1
1.2 Fysiske aktiviteters effekt på sundhed ......................................................................... 2
1.3 Faktorer der har indflydelse på deltagelse i fysisk aktivitet ........................................ 2
1.4 Retspsykiatriske patienter ............................................................................................ 3
1.5 Formål .......................................................................................................................... 3
2 Problemstilling ................................................................................................................... 3
2.1 Problemstilling ............................................................................................................. 4
2.2 Definition af nøgleord .................................................................................................. 4
3 Teori ................................................................................................................................... 4
3.1 Model of Human Occupation (MOHO) ....................................................................... 4
3.1.1Aktivitetsdeltagelse ................................................................................................ 5
3.1.2 Vilje ....................................................................................................................... 5
3.1.3 Omgivelserne ........................................................................................................ 5
3.1.4 Udøvelseskapacitet ................................................................................................ 6
3.2 Flow ............................................................................................................................. 6
3.3 Antonovsky .................................................................................................................. 7
3.3.1 Meningsfuldhed ..................................................................................................... 7
4 Design, materiale og metode .............................................................................................. 7
4.1 Design .......................................................................................................................... 7
4.1.1 Design og videnskabsteoretisk grundlag ............................................................... 7
4.2 Materiale ...................................................................................................................... 8
4.2.1 Kontakt til og udvælgelse af informanter .............................................................. 8
4.2.2 Forskningsetiske overvejelser ............................................................................... 9
4.3 Metode ....................................................................................................................... 10
4.3.1 Dataindsamling.................................................................................................... 10
4.3.2 Databearbejdning ................................................................................................ 12
4.4 Litteratursøgning ........................................................................................................ 15
5 Resultater .......................................................................................................................... 15
5.1 Drømme og mål ......................................................................................................... 15
5.2 Lyst ............................................................................................................................ 16
5.3 Påvirkning fra medpatienter ....................................................................................... 18
5.4 Påvirkning fra personale ............................................................................................ 19
5.5 Fysisk og mental påvirkning ...................................................................................... 21
5.6 Rammer og regler ...................................................................................................... 24
5.7 Udenfor afdelingen .................................................................................................... 25
6 Diskussion ........................................................................................................................ 25
6.1 Diskussion af resultater .............................................................................................. 25
6.1.1 Hovedresultater ................................................................................................... 26
6.1.2 Mål ...................................................................................................................... 26
6.1.3 Lyst ...................................................................................................................... 27
6.1.4 Personalets krav................................................................................................... 27
6.1.5 Fysisk og mental påvirkning ............................................................................... 28
6.1.6 Aktiviteter udenfor afdelingen ............................................................................ 29
6.1.7 Diskussion af udvalgte artikler ............................................................................ 31
6.2 Diskussion af Metode ................................................................................................ 32
6.2.1 Design.................................................................................................................. 33
6.2.2 Materiale.............................................................................................................. 34
6.2.3 Metode................................................................................................................. 35
6.2.4 Validitet ............................................................................................................... 37
8 Perspektivering ................................................................................................................. 39
9 Referenceliste ................................................................................................................... 41
10 Bilagsfortegnelse ............................................................................................................ 45
Bilag 1: Forfatteransvar ....................................................................................................... 46
Bilag 2: Informationsbrev.................................................................................................... 47
Bilag 3: Tilladelse fra Datatilsynet ...................................................................................... 48
Bilag 4: Samtykkeerklæring ................................................................................................ 52
Bilag 5: Interviewguide ....................................................................................................... 53
Bilag 6: Transskriptionsregler ............................................................................................. 56
Bilag 7: Matrix over meningsbærende enheder ................................................................... 57
Bilag 8: Bloksøgning ........................................................................................................... 61
Bilag 9: Søgematrix ............................................................................................................. 62
Bilag 10: Matrix over forskningsartikler ............................................................................. 64
1 Problembaggrund
I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores problemfelt og argumentere for dets
ergoterapeutiske og samfundsmæssige relevans. Hertil redegøres for den eksisterende
forskningsbaserede viden på området. Afslutningsvis redegøres for projektets målgruppe
og formål.
1.1 Indledning
Der er for tiden fokus på at forbedre det psykiatriske område, hvilket både kommer til
udtryk i Psykiatriplanen og regeringsgrundlaget, ”Et Danmark der står sammen” (1).
Regeringen vil bl.a. nedsætte et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan
behandlingen af patienter med psykiske lidelser tilrettelægges og udføres bedst muligt (1).
I psykiatriplanen efterspørges forbedringer af sundhedsfremme og forebyggelse. Det
anbefales, at der igangsættes pilotprojekter, der skal fremme sundhed gennem motivation
og aktivitetstilbud. I første omgang vil indsatsen være rettet mod mennesker med
skizofreni (2). Således efterspørges undersøgelser af, hvordan området kan forbedres.
Undersøgelser viser, at der er problemer med dårligt fysisk helbred hos patienter med
skizofreni. De har i sammenligning med den resterende befolkning en betydelig
overdødelighed. Årsagen til overdødelighed er bl.a. type 2-diabetis og hjertekarsygdomme
(3,4). En af undersøgelserne konkluderer, at forebyggelse af type 2-diabetes er af største
betydning hos indlagte patienter med skizofreni, hvis man skal nedsætte dødeligheden (3).
En årsag til hjertekarsygdomme kan være usund livsstil. En tysk undersøgelse udarbejdet
af Roick et al. viser, at personer med skizofreni gennemsnitligt har en mere usund livsstil
end den resterende befolkning ift. spisevaner, fysisk aktivitetsniveau og rygning, faktorer
som alle øger risikoen for livsstilssygdomme. Dermed er der behov for at fremme
sundheden for denne gruppe (5).
I forbindelse med øget fokus på sundhedsfremme i psykiatrien, er vi blevet kontaktet af
ergoterapeuter fra praksis. De efterspørger undersøgelser af, hvordan ergoterapeuter kan
arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter for patienter med skizofreni. De oplever at
nedsat fysisk sundhed, især er et problem på de retspsykiatriske afdelinger, på trods af at
afdelingerne tilbyder flere fysiske aktiviteter, som gåture, svømning, styrketræning og
fodbold.
Dette projekt, vil på baggrund af ovenstående, have et ergoterapeutisk fokus på
1
planlægning og gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med forbedring af den
sundhedsfremmende indsats ift. retspsykiatriske patienter med skizofreni.
1.2 Fysiske aktiviteters effekt på sundhed
En norsk undersøgelse viser, at deltagelse i højintensiv aerob træning nedsætter risikoen
for dødelighed pga. kardiovaskulære lidelser, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet
kolesteroltal og nedsat blodsukker kontrol, blandt patienter med skizofreni. Således vil
fysisk aktivitet med høj intensitet kunne bruges som en sundhedsfremmende aktivitet for
patienter med skizofreni. Den sundhedsfremmende effekt opstår ved at iltoptagelsen
forbedres (6). Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet af moderat intensitet,
da det er velbegrundet, at det har en positiv effekt på forskellige sundhedsvariabler.
Ligeledes anbefaler de styrkeprægede aktiviteter, fordi der er evidens for positiv effekt på
knogledensitet, og på forebyggelse af type 2-diabetes og hjertekarsygdomme (7). Således
viser undersøgelser, at fysiske aktiviteter af moderat til høj intensitet har en
sundhedsfremmende effekt på mennesker med skizofreni. Dermed er det relevant, at
patienterne har mulighed for at udføre fysiske aktiviteter.
1.3 Faktorer der har indflydelse på deltagelse i fysisk
aktivitet
For at muliggøre fysisk aktivitet i praksis har vi brug for at vide, hvad der henholdsvis
fremmer og hæmmer deltagelse i fysisk aktivitet. En kvalitativ britisk undersøgelse,
udarbejdet af Hosam, undersøger hvilke faktorer der påvirker livsstilsvalg hos personer
med skizofreni. Resultaterne viser, at følgende har en negativ påvirkning på at dyrke
motion og spise sundt: Manglende motivation, psykotiske symptomer, manglende viden og
erfaring med fysiske aktiviteters helbredspotentiale, samt bivirkninger af medicin f.eks.
overvægt (8).
En anden kvalitativ britisk undersøgelse udarbejdet af Johnstone et al., viser yderligere fire
barrierer ved deltagelse i fysisk aktivitet for personer med skizofreni. Ifølge
undersøgelsens forfatter bør disse tages i betragtning ved planlægning af fysiske
aktivitetsinterventioner. Disse barrierer er angstsymptomer, begrænsede erfaringer med
fysisk aktivitet, sygdommens negative konsekvenser på selvværd samt manglende
opbakning fra netværk. Derudover viser undersøgelsen, at fysiske aktivitetsprogrammerer,
der er tilgængelige og strukturerede med varierende aktiviteter, fremmer patienternes
2
deltagelse i fysiske aktiviteter. Ligeledes bliver der lagt vægt på vigtigheden af et støttende
netværk. Dette netværk består af tværfaglige professionelle og andre patienter, da patienter
med skizofreni ofte har et begrænset socialt netværk (9).
1.4 Retspsykiatriske patienter
I vores litteratursøgning har vi ikke kunne finde undersøgelser, der belyser retspsykiatriske
patienters perspektiv på, hvad der har betydning for, at de vælger at deltage i fysiske
aktiviteter. Overstående undersøgelser omhandler personer med skizofreni. Da vi som
ergoterapeutstuderende mener at aktivitet, menneske og omgivelser påvirker hinanden
indbyrdes, kan vi ikke med sikkerhed overføre disse undersøgelsers resultater til
retspykiatriske patienter med skizofreni, fordi deres udfoldelsesrammer og
selvbestemmelsesret er væsentlig anderledes, da deres fysiske omgivelser begrænser deres
bevægelsesfrihed (10).
En stor del af de retspsykiatriske patienter har en diagnose indenfor skizofreni, og flere har
en usund livsstil og et aktivitetsmønster som er præget af inaktivitet. Det kan være
udfordrende at arbejde med retspsykistriske patienter, da de ofte har en lav eller manglende
motivation for behandling. Da ergoterapeuter har fokus på udvikling af aktivitet og
deltagelse, kan de støtte retspsykiatriske patienter til at udvikle nye handlekompetencer og
nye vaner, der bryder med den usunde livsstil og inaktivitet (11).
1.5 Formål
I vores bachelorprojekt vil vi indhente viden om, hvad der har betydning for, at
retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk aktivitet. Vi vil tage udgangspunkt i de
fysiske aktiviteter, som vores informanter deltager i, og undersøge hvad der har betydning
for at de deltager.
Formålet er, at overføre vores resultater til andre sundhedsfremmende aktiviteter så
ergoterapeuter, der arbejder med målgruppen, kan bruge denne viden til at planlægge andre
sundhedsfremmende aktiviteter, der motiverer patienterne til at deltage.
2 Problemstilling
I det følgende afsnit vil vi præsentere vores problemstilling. Dernæst følger en definition af
nøgleord.
3
2.1 Problemstilling
Hvad har betydning for, at retspsykiatriske patienter med skizofreni vælger at deltage i
fysiske sundhedsfremmende aktiviteter?
2.2 Definition af nøgleord
Retspsykiatriske patienter: Patienter med skizofreni, der har en anbringelses- eller
behandlingsdom og har været indlagt i minimum seks mdr. (12).
Skizofreni: Vi gør brug af WHO’s diagnosesystem ICD-10’s definition på skizofreni F20,
herunder undertyper af skizofreni F20.0, F20.1, F20.2, F20.3, F20.4, F20.5, F20.6 (13).
At vælge: Patienternes selvstændige valg af fysiske aktiviteter.
Fysiske sundhedsfremmende aktiviteter: Styrke- og aerobtræning af moderat til høj
intensitet (7)(6).
3 Teori
I det følgende afsnit vil vi redegøre for de teorier som vi vil inddrage i diskussionen af
vores resultater. Teorierne er hentet fra ergoterapi, psykologi og sociologi.
3.1 Model of Human Occupation (MOHO)
Vi har i dette projekt valgt at anvende begreber fra den ergoterapeutiske model Model of
Human Occupation (MOHO) som inspiration til udarbejdelse af interviewguide samt til at
diskutere vores resultater ud fra. Vi har valgt at tage udgangspunkt i begrebet
aktivitetsdeltagelse, da vi i vores undersøgelse har fokus på, hvad der har betydning for at
retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk sundhedsfremmende aktiviteter.
Dermed mener vi at begrebet er relevant for vores problemstilling.
MOHO er en begrebsmæssig praksismodel udviklet af Gary Kielhofner. Den bruger
begreber fra dynamisk systemteori (14). Modellen afspejler et ergoterapeutisk syn på
patientens behov. Den ser på funktionsnedsættelse med en forståelse for klientens
motivation og livsstil i sammenhæng med omgivelserne. Teoriens grundlæggende
principper er at støtte ergoterapeutisk praksis, som er aktivitetsfokuseret, holistisk og
evidensbaseret. MOHO er en evidensbaseret referenceramme, som kan indgå i
sammenhæng med andre ergoterapeutiske modeller og tværfaglige referencerammer (15).
4
3.1.1Aktivitetsdeltagelse
Aktivitetsdeltagelse er defineret som et engagement i arbejde, leg eller dagligdags
aktiviteter. Deltagelse i aktivitet er afhængig af personen selv og den kontekst
vedkommende befinder sig i. Dette indebære fire komponenter, hvor af vi har valgt at
anvende følgende: Vilje, udøvelseskapacitet og omgivelser. Disse kan både fremme og
hæmme aktivitetsdeltagelse (10).
3.1.2 Vilje
Viljen påvirker menneskers handlinger og hvilke aktiviteter de vælger at deltage i. Viljen
omfatter den dynamiske interaktion mellem menneskets følelse af handleevne, interesser
og værdier. Disse viljemæssige følelser og tanker påvirkes af biologiske faktorer som
temperament og arousal-niveau og kan påvirkes af funktionsnedsættelser (16).
Følelse af handleevne
Følelse af handleevne består af to dimensioner. Den første dimension er en følelse af
personlig kompetence, hvor en vurdering af egne sociale, fysiske og intellektuelle
egenskaber har indflydelse på de handlinger man foretager sig. Den anden dimension er
oplevelsen af egen virkekraft. Her er det følelsen af selvkontrol og effektivitet i
handlingerne, der står centralt. Følelse af handleevne har en indvirkning på ens motivation
for at deltage i aktiviteter, da graden af følelsen af personlig kapacitet og effektivitet
påvirker lysten til at udøve aktiviteter (16).
Interesser
Interesser er det man finder glæde, tilfredsstillelse og nydelse ved at foretage sig, og det
forbindes med positive følelsesoplevelser. Interesser er med til at fremme entusiasme i
aktiviteter og kan tilføre energi og mening til livet (16).
Værdier
Værdier er personlige overbevisninger om, hvad der er betydningsfuldt og vigtigt at
foretage sig. Værdier præges af kultur og livssyn og skaber en forpligtelse til at handle og
leve op til disse værdier (16).
3.1.3 Omgivelserne
Omgivelserne omhandler de fysiske, sociale, de kulturelle, de økonomiske og politiske
forhold i de sammenhænge man indgår i. Disse forhold påvirker motivationen for
5
deltagelse i aktivitet (17).
Hvordan omgivelserne påvirker det enkelte menneske, afhænger af den støtte, de
muligheder, krav og begrænsninger som de sociale og fysiske omgivelser stiller. Ligesom
det afhænger af pågældendes vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Derfor kan de
samme omgivelser påvirke menneskers adfærd forskelligt (17).
De fysiske omgivelser handler om de rum aktiviteten udføres i og de objekter der indgår i
aktivitetsudførelsen. De sociale omgivelser handler om, hvordan støtte og forventninger fra
andre kan påvirke ens aktivitetsudøvelse (17).
3.1.4 Udøvelseskapacitet
Udøvelseskapacitet består af to dimensioner, som tilsammen påvirker et individs evne til at
udføre aktiviteter. Den ene dimension er de ydre objektive fysiske og mentale
komponenter f.eks. det muskuloskeletale system, nervesystemet, kognition og perception.
Den anden dimension er en indre subjektiv tilgang til udøvelseskapacitet, hvor et individs
egen oplevelser og erfaringer med den objektive kapacitet påvirker udøvelsen af aktivitet
(18).
3.2 Flow
Flow er den tilstand folk opnår, når de er så optagede af en aktivitet, at alt andet synes
ligegyldigt. (19). Flowteorien er udviklet af psykologen Mihaly Csikszentmihalyi.
Når en aktivitet skaber flow vil man automatisk få lyst til at gentage denne. Modsat vil
man ikke blive ved med at engagere sig i en aktivitet, hvis den ikke skaber flow eller ikke
kommer i nærheden af dette (20). På den måde er flow relevant for vores projekt, da det
har betydning for om folk har lyst til fortsat at deltage i en aktivitet.
Der er otte karakteristiske dimensioner, som oftest er til stede, når man oplever flow. Hvis
alle otte er til stede, er der stor chance for at opleve flow. Vi vil i det følgende beskrive de
tre dimensioner, vi vil anvende i vores projekt (20).
Det er vigtigt at der er klare mål i en aktivitet. Målet er med til at fokusere og rette energi
og opmærksomhed mod aktiviteten. Her nævnes bl.a. sport som eksempel på en aktivitet,
hvor der ofte er klare mål (20).
En anden vigtig dimension er balance mellem udfordring og kapacitet. Det vil sige, at man
er udfordret så meget, at man kun kan gennemføre aktiviteten, når man fokusere al sin
opmærksomhed på denne (20).
6
Den tredje dimension er fuld og fastholdt opmærksomhed på den aktivitet, man er i gang
med, hvilket vil sige, at man ikke bemærker andet end aktiviteten, og at man slipper alle
sine bekymringer (20).
3.3 Antonovsky
Sociologen, Aron Antonovsky har udviklet teorien oplevelsen af sammenhæng (OAS).
Teorien flytter fokus fra det patogenetiske syn til det salutogenetiske. Således har OAS en
tæt forbindelse til menneskets helbredstilstand og sundhed. Dermed er teorien relevant for
vores problemstilling (21).
Han beskriver sammenhængen mellem at mestre livets udfordringer og opleve følelse af
sammenhæng. OAS er den enkeltes oplevelse af livet som begribeligt, håndterlig og
meningsfuldt på trods af modgang, sygdom, handicap og traumatiske oplevelser. Det er
vigtigt at have en følelse af sammenhæng i sit liv, for at kunne klare modstand og
udfordringer. Jo stærkere ens oplevelse af sammenhæng er, jo bedre vil man kunne tackle
udfordringer og helbredspåvirkninger og jo sundere vil man være (21)(22).
OAS består af tre komponenter. I det følgende vil vi beskrive det komponent, som vi
anvender i vores projekt.
3.3.1 Meningsfuldhed
Personer med en stærk OAS oplever at deres liv indeholder områder, som betyder meget
for dem, som de er engagerede i og som giver mening for dem. Begrebet meningsfuldhed
indeholder en motivationskomponent. Det vil sige at personer engagerer sig i aktiviteter
som de er motiverede for fordi de giver mening for dem. Disse aktiviteter forbindes ofte
med udfordringer, som er værd at engagere sig i (21).
4 Design, materiale og metode
I de følgende afsnit præsenterer og argumenterer vi for vores valg af design,
videnskabsteoretisk grundlag, materiale, metode og litteratursøgningsproces.
4.1 Design
4.1.1 Design og videnskabsteoretisk grundlag
Med udgangspunkt i vores problemstilling valgte vi en kvalitativ forskningsmetode, da vi
ønskede at finde frem til, hvad der havde betydning for, at retspsykiatriske patienter med
7
skizofreni vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter. Det kvalitative felt er
præget af en humanvidenskabelig tankegang, hvor det er den menneskelige forståelse og
dennes handlemønstre, der er centrale. Det kvalitative design er dermed oplagt til at
undersøge betydning, da det handler om den enkeltes livsverden. Da vi ønskede at få
indsigt i den enkelte informants oplevelser, valgte vi en fænomenologisk tilgang, som tager
afsæt i den menneskelige livsverden. Da vi ønskede at undersøge et område, hvor der var
begrænset viden, valgte vi en beskrivende forskningstype af det eksplorative undersøgende
design.
Projektet tog derfor afsæt i en fænomenologisk tilgang, hvor vi ønskede indblik i den
enkeltes oplevelse (23).
4.2 Materiale
4.2.1 Kontakt til og udvælgelse af informanter
I samarbejde med praksis, en retspsykiatrisk afdeling i Danmark, blev der udvalgt
informanter ud fra vores inklusionskriterier, som var udarbejdet på baggrund af vores
problemstilling. Her var tale om hensigtsbestemt udvælgelse, som skulle sikre, at vi fik
informanter, der havde indsigt til at svare på det vi ville undersøge (24). Den endelige
udvælgelse af informanterne blev foretaget af vores kontaktpersoner på afdelingerne.
Kontaktpersonerne havde kendskab til hver enkelt patient. Et kendskab, som var
nødvendigt for at vurdere, om de mulige informanter levede op til vores in- og
eksklusionskriterier (tabel 1). Det var også kontaktpersonerne der formidlede kontakten til
informanterne og arrangerede tid og sted for afvikling af interviewene. På den måde fulgte
vi de videnskabsetiske kriterier for den indledende kontakt til potentielle informanter (23).
Før dataindsamlingen kontaktede vi afdelingernes ledelser og fik derigennem tilladelse til
at udføre vores undersøgelse (bilag 2).
Derudover var det vores hensigt, at gør brug af systematisk udvælgelse i form af maksimal
variation, ved at inddrage patienter fra forskellige afdelinger, for på den måde at opnå
indsigt i både almindelige mønstre og variation (24). Dette viste sig ikke at være muligt, da
der kun var patienter fra én afdeling, som opfyldte in- og eksklusionskriterierne og
samtidig indvilgede i at deltage i vores interviews. Således endte vi ud med fire
informanter fra samme afdeling.
8
Tabel 1: In - og eksklusionskriterier for udvælgelse af informanter
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Patienter på retspsykiatrisk afdeling.
Ikke være psykotisk under interviewet.
Deltage i fysisk aktivitet af en
sundhedsfremmende karakter.
Diagnosticeret med skizofreni.
Mentalt i stand til, at deltage i et individuelt
interview af ca. 15 minutters varighed.
Have været indlagt i minimum seks mdr.
4.2.2 Forskningsetiske overvejelser
I forbindelse med vores udvælgelse af informanter gjorde vi os nogle etiske overvejelser.
Da vores undersøgelse foregik på en retspsykiatrisk afdeling måtte vi som interviewere
ikke være alene med informanterne, og da informanterne blev udvalgt af personalet, ville
informanternes identitet være kendt af personalet. Dette gjorde det svært at anonymisere
informanterne overfor personalet. Derudover var der risiko for, at personalet ville kunne
genkende, hvilke informanter der havde sagt hvad, ud fra de anvendte citater. For at undgå
at deltagelse i undersøgelsen ville få negative konsekvenser for informanterne, undlod vi at
inddrage enkelte udtalelser, som kunne være ufordelagtig for ”personale –
patientforholdet”. Da vi havde andre udtalelser, som sagde noget tilsvarende, mente vi ikke
at dette forringede vores metode (25).
Forud for projektets dataindsamling blev der, i overensstemmelse med persondataloven,
indhentet tilladelse fra Datatilsynet til indhentning og behandling af personoplysninger
(bilag 3) (26). Data blev anonymiseret i transskriptionerne, behandlet fortroligt og
krypteret i Dropbox på aflåste computere. Interviewene blev slettet efter transskription
samt slettet fra Dropbox ved projektets afslutning.
Informanterne blev, i overensstemmelse med principperne fra Helsinki-deklarationen,
informeret mundtligt og skriftligt om vores tavshedspligt, samt om projektets formål og
hvad interviewene skulle bruges til. Endvidere blev informanterne informeret om deres ret
9
til at trække samtykke tilbage og afstå fra projektet. På denne måde sikrede vi
informanternes integritet. Der blev indhentet skriftligt informeret samtykke fra alle
informanter (bilag 4) (27).
4.3 Metode
4.3.1 Dataindsamling
Interview
Vi valgte at anvende det semistrukturerede interview. Metoden er præget af en
fænomenologisk tilgang, hvor man søger at indhente beskrivelser af personens livsverden
(25). Udfra samme overvejelser, som vi beskrev under afsnittet om design og
videnskabsteoretisk grundlag, mente vi at dette var egnet til at undersøge vores
problemstilling.
Vores intention var at udføre semistrukturerede gruppeinterviews, men omstændigheder
gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi blev derfor nødt til at ændre vores
forskningsmetode undervejs. Vi valgte derfor semistrukturerede individuelle interviews
som forskningsmetode. Ved det individuelle interview er der en høj grad af interaktion
mellem intervieweren og informanten. Dermed er det vigtigt, at der er en god kontakt
mellem interviewer og informant. Informanten skal føle sig tryg ved situationen, for at
fortælle åbent om sig selv. Vi var derfor bevidste om vigtigheden af at vise respekt,
forståelse og interesse for informanten (25).
Observation
Før vi udformede vores interviewguide besøgte vi informanterne i felten og observerede
dem i deres fodboldtræning. Dette tjente flere formål.
For det første gav det os mulighed for, at møde informanterne og dermed opbygge en
relation til dem. Vi forestillede os, at denne relation kunne fremme deres lyst til at deltage i
de senere interviews og i interviewene svare åbent og ærligt på vores spørgsmål.
Grunden til, at det var fodboldtræningen vi valgte at observere, var at alle vores
informanter var til stede i forbindelse med denne aktivitet, hvormed vi havde mulighed for
at møde dem alle.
For det andet skal man for at kunne lave et godt interview være velinformeret, for at kunne
stille relevante spørgsmål og forstå det informanterne taler om (25). Ved observation
mente vi, at vi fik indsigt i miljøet, rammerne og udførelsen af aktiviteten, og dermed fik
10
den nødvendige viden til at kunne stille relevante spørgsmål. På den måde var der ikke tale
om data, som skulle bruges til at besvare på vores problemstilling, og vi inddrager derfor
ikke disse i vores resultat- og analyseafsnit.
Interviewguide
For at strukturere vores interviewguide valgte vi, hvilke områder vi ville afdække ud fra
MOHO. Under selve interviewet var vi åbne for, at udforske de områder som
informanterne ville bringe på banen (28). Vi ville fornemme, hvor meget informanten
ønskede at fortælle om de enkelte områder og lade dette være styrende for, hvor vores
fokus ville ligge i interviewet. Interviewguiden bestod af temaer og spørgsmål som
intervieweren forsøgte at afdække. Samtidig var interviewet åbent idet rækkefølgen af
spørgsmål blev ændret undervejs, og nye spørgsmål blev tilføjet afhængigt af informantens
svar (bilag 5) (25).
Pilotinterview
Vi havde planlagt et pilotinterview, men da vores informant blev syg og der ikke var andre
der ønskede at deltage, var det ikke muligt. Vi var bevidste om, at et pilotinterview ville
have højnet kvaliteten, da vi herudfra havde haft mulighed for at rette interviewguiden til.
Da det ikke var muligt at lave et pilotinterview, besluttede vi os for at afprøve
interviewguiden på hinanden. Dette gjorde vi ved, at den ene af os interviewede de andre,
som havde til opgave at vurdere, hvordan de forstod spørgsmålene. Ud fra dette rettede vi
interviewguiden til (24).
Afvikling af interviewet
Inden afviklingen af vores forskningsinterviews gjorde vi os en række overvejelser. I den
forbindelse besluttede vi bl.a., at have samme interviewer under de fire interviews. Dette
gjorde vi, for at sikre os så ens spørgemåde som muligt, og dermed opnå svar, som ikke var
præget at den måde spørgsmålene blev stillet. Dette viste sig ikke at være muligt, da vi
blev nødt til at afvikle de to første interviews samtidig. Vi besluttede derfor at cointervieweren og intervieweren, som havde forbedret sig til det planlagte gruppeinterview,
hver skulle afvikle et af interviewene. De to efterfølgende interviews blev afviklet som
planlagt og blev derfor med samme interviewer. Inden selve interviewet lavede vi en
briefing, hvor vi informerede om tidsramme, tilstedeværende personer, formål med
interviewet og at vi ville optage dette (25). Afslutningsvis for interviewet lavede vi en
11
debriefing, hvor der blev spurgt til, om informanten havde spørgsmål eller noget han ville
tilføje (25).
4.3.2 Databearbejdning
Transskription
Første trin i den analytiske proces var at omsætte lydfilerne fra vores fire interviews til
skrift (25). Vi startede med at blive enige om transskriptionsreglerne for at sikre os ensartet
data, og dermed transskriptionernes repeterbarhed (bilag 6) (29). Vi ønskede en detaljeret
tekst, som var tro mod vores lydfiler, hvilket passede til vores fænomenologiske
analysemetode. Derfor valgte vi, at konstruere ordrette beskrivelser. Da vi samtidig gerne
ville ende ud med en forståelig tekst og undgå forvirrende elementer, undlod vi udbrud
som ”øhh” og ”hmm”. På den måde forsøgte vi at skabe valide transskriptioner (29).
Efterfølgende transskriberede vi en lydfil hver. Undervejs markerede vi uklare udsagn,
hvor vi var i tvivl om forståelsen. Herefter byttede vi lydfiler. Formålet med dette var, at
afklare disse tvivlstilfælde og herudfra rette transskriptionerne til. Dette gjorde vi for at
fremme repeterbarheden af transskriptionerne (29).
Valg af analysemetode
Vi valgte at bruge Malteruds systematiske tekstkondensering. Det er en fænomenologisk
datastyret tilgang, som bl.a. egner sig til at udvikle nye beskrivelser af i forvejen kendte
begreber. Vi mente dette var relevant, da vi ønskede at udvikle viden om den enkeltes
livsverden. I denne analyse forholder man sig åbent til informanternes udsagn, i stedet for
at kode disse efter kendte begreber fra ens referenceramme. På den måde forsøgte vi at
lægge vores forforståelse fra os (29).
I det følgende vil vi beskrive, vores fremgangsmåde trin for trin.
Analyseprocessen
Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer:
Vi startede med at læse transskriptionerne igennem hver for sig, mens vi dannede os et
indtryk af helheden. Derudfra udarbejdede vi temaer, som vi mente havde betydning for at
kunne besvare problemstillingen. Vi fremlagde disse temaer for hinanden, og kom i
fællesskab frem til følgende temaer:
1) Individuelle aktiviteter.
2) Udenfor afdelingen.
12
3) Fysiske gevinster.
4) Lyst.
5) Mentalt velvære.
6) Drømme/mål.
7) Påvirkning fra medpatienter.
8) Påvirkning fra personale. (29)
Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder:
For at finde frem til de meningsbærende enheder læste vi transskriptionerne igennem
sammen. Vi gav de meningsbærende enheder koder ud fra de oprindelige temaer, ved at
markere dem med den farve vi, havde valgt som symbol for den enkelte kode. Undervejs
fandt vi ud af, at temaerne ”fysisk gevinst” og ”mentalt velvære” overlappede hinanden, og
at der var nogle meningsbærende enheder, som ikke passede ind under nogen af temaerne.
Derfor udarbejdede vi følgende koder:
1) Individuelle aktiviteter.
2) Udenfor afdelingen.
3) Fysisk/mental påvirkning.
4) Lyst.
5) Drømme/mål.
6) Påvirkning fra medpatienter.
7) Påvirkning fra personale.
8) Rammer/regler. (29)
Trin 3: Kondensering - fra koder til mening:
Dernæst samlede vi alle de meningsbærende enheder under de respektive koder, ved at
klippe dem ind i et nyt dokument. Da det viste sig, at der kun var to meningsbærende
enheder under koden ”individuelle aktiviteter”, valgte vi at sætte disse ind under
påvirkning fra medpatienter.
For hver kode udarbejdede vi subgrupper, ved at vi hver især læste de meningsbærende
enheder for en kode igennem, og skrev forslag til subgrupper ned. Vi præsenterede disse
for hinanden og kom i fællesskab frem til de endelige subgrupper.
Således endte vi med nedenstående koder og subgrupper. Subgrupperne er præcenteret i
parenteserne.
1) Udenfor afdelingen (accept fra samfundet, komme ud blandt andre).
13
2) Fysisk/mental påvirkning (At få tankerne væk, energi, ro, helbred).
3) Lyst (Eget initiativ, erfaringer, sjov, ikke kede sig).
4) Drømme/mål (Fremtiden efter retspsykiatrisk afdeling, vægttab).
5) Påvirkning fra medpatienter (Støtte/samarbejde, anerkendelse, udfordre hinanden,
personlige holdninger, individuelle aktiviteter).
6) Påvirkning fra personale (Personlige kompetencer, anerkendelse, hjælp, krav).
7) Rammer/regler (Muligheder, udgang).
Vi kondenserede indholdet i hver subgruppe ved at sammenfatte essensen af hver af disse i
små konklusioner. Her var vi meget opmærksomme på, også at inkludere essensen af de
meningsbærende enheder, som skilte sig ud. På den måde forsøgte vi at få alle nuancer
med. Frem for at lave artefakter i form af kunstige citater, valgte vi at lave
sammenfatninger, hvor vi skrev hvor mange informanter, der gav udtryk for de enkelte
holdninger. Dette gjorde vi, fordi det var den måde vi vurderede, at vi ville opnå den
bedste genfortælling og sammenfatning af det, som kom til udtryk i subgrupperne (29).
Trin 4: Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber:
I de foregående trin dekontekstualiserede vi teksten. I dette trin rekontekstualiserede vi
den, ved at sætte delene sammen igen. Normalt ville man i dette trin have lavet
konklusioner for hver subgruppe. Da vi i forrige trin lavede lignende konklusioner, valgte
vi at arbejde videre med disse i vores udarbejdelse af de endelige konklusioner for
koderne. Dernæst fandt vi de citater, som underbyggede konklusionerne bedst. Vi valgte at
give indholdsbeskrivelser overskrifter efter koderne, da vi mente disse sammenfattede,
hvad indholdsbeskrivelserne omhandlede.
For at validere vores resultater, lavede vi en matrix over de meningsbærende enheder
(bilag 7). Vi lavede en tværgående og dernæst en langsgående analyse af denne, for at se
om vores resultater stemte overens med transskriptionerne, hvilket de viste sig at gøre. Vi
mener, at årsagen til dette kan være, at vi under hele analysen var opmærksomme på, at få
alle nuancer med under de forskellige koder (29).
Ved at undersøge vores problemstilling ud fra flere forskellige synsvinkler øgede vi
kvaliteten. I dette projekt gjorde vi derfor brug af observatørtriangulering. Dette har vi
gjort ved alle at deltage i udarbejdelse af interviewguide, ved at være to tilstede under alle
fire interviews og ved at vi alle fire var med i analyseprocessen (29,30).
14
Forforståelse
For at arbejde fænomenologisk, forsøgte vi i dataindsamling og databearbejdning, at lægge
vores forforståelse fra os. Forforståelsen indebærer ens erfaringer, hypoteser, faglige
perspektiv og teoretiske referenceramme. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om sin
forforståelse, for at kunne være kritisk overfor sine forskningsmetoder, hvilket vi vil vende
tilbage til i diskussionsafsnittet.
En god hovedregel er, at jo flere overraskelser det empiriske datamateriale bringer, jo
bedre har man været til at lægge sin forforståelse fra sig og dermed opnå ny viden (29).
4.4 Litteratursøgning
Vi gjorde brug af systematisk søgning, hvor vi søgte på følgende databaser: Cinahl, OTseeker, Psycinfo og AMED. Her er der tale om sundhedsfaglige søgemaskiner med
forskellig fokus (31). Søgedatabasen CINAHL Plus publicerer overvejende peer-review
forskningsartikler. Dermed var vi sikre på kvaliteten af den forskningsviden, som vi
anvendte herfra (31). Til den systematiske søgning gjorde vi brug af bloksøgning, hvor der
blev udarbejdet fælles søgeord som skulle dække vores problemstilling (bilag 8) (32). Ud
over den systematiske søgning brugte vi også kaskadesøgning, ved at gøre brug af
litteraturhenvisninger fra litteratur, der havde relevante referencer (33). Litteraturen blev
vurderet ift. dens relevans for vores problemstilling.
Vi har udarbejdet en søgematrix over vores søgehistorie, som illustrerer vores søgninger,
hvor vi fik hits og samtidig gjorde brug af forskning fra disse hits (bilag 9) (33). For at få
overblik over og sammenligne den udvalgte forskningslitteratur udarbejde vi en matrix
over de anvendte forskningsartikler (bilag 10).
5 Resultater
I det følgende vil vi præsentere vores resultater fra det empiriske datamateriale.
Resultaterne er inddelt efter de temaer, som var gennemgående i analysen.
5.1 Drømme og mål
To af informanterne (B,C) har nogle drømme og mål, som har betydning for at de deltager
i fysiske aktiviteter. De giver udtryk for, at det er mål, som er vigtige for dem at nå.
Den ene af de to informanter har ambitioner og drømme om at komme videre i systemet
(B). Han fortæller, at han har en stærk indre styrke og en god disciplin, og at det kræver
15
hårdt arbejde at komme videre fra den retspsykiatriske afdeling. Dette er også en af
årsagerne til, at han vælger at deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. løb og fodbold.
B:”(…) man skal arbejde hårdt for at komme videre herfra, og det er derfor
man skal deltage i forskellige aktiviteter.” (L. 2091-2092)
For samme informant har det ligeledes betydning, at han har stor interesse i sport (B). Han
føler sig endvidere meget talentfuld inden for flere sportsgrene. Han har derfor en drøm om
at videreudvikle sine talenter og komme videre med sin fodboldkarriere.
B:” At jeg prøver at gøre mit bedste, for at vise at jeg har talent og at jeg kan
en hel masse af sport som jeg går op i, og jeg vil gerne opfylde min drøm.”
(L. 2225-2226)
For den anden af de to informanter er hovedformålet noget andet. Han deltager primært i
fysiske aktiviteter for at gå ned i vægt, komme i god form og få en sund krop (C).
Informanten har derfor et klart mål om at tabe mange kilo. Han beskriver en meget
målrettet plan for, hvor mange kilo han ønsker at tabe.
C:”(…) men i mit hoved handler det bare om at komme ned i vægt, så jeg
bliver sundere, med min krop (…)” (L. 3199-3200)
5.2 Lyst
Flere af informanterne tager ofte selv initiativ til at deltage i fysiske aktiviteter, som ikke er
arrangeret af afdelingens personale (A,C,D). En informant fortæller f.eks., at de på
afdelingen ofte selv tager initiativ til at spille fodbold ude i haven om eftermiddagen (A).
En anden informant lægger vægt på, at han frivilligt vælger at deltage i fysiske aktiviteter,
fordi han har lyst og er motiveret for at gribe de muligheder, der er for at være fysisk aktiv
(C).
C:” (…) det er et tilbud jeg har. (I: Ja) og så siger jeg ja fordi jeg har lyst.
Hvis ikke jeg havde lyst så havde jeg ikke taget fitness på en lørdag vel.” (L.
3069-3070)
En enkelt informant skiller sig ud, da han fortæller, at han meget sjældent selv tager
initiativ til at deltage i fysiske aktiviteter. Den samme informant giver udtryk for at have
interesse for dykning, hvilket der er begrænsede muligheder for at udføre. Denne
16
manglende interesse for andre fysiske aktiviteter end dykning, kan muligvis være en
forklaring på, hvorfor han meget sjældent selv tager initiativ til at deltage i fysisk aktivitet
(D).
I:” Har du nogen gange selv taget initiativ til og træne eller er det…
D: Ja nogen gange, men det er meget sjældent.” (L. 4066-4068)
Der er enighed hos de fire informanter om, at deres personlige interesse for en aktivitet har
betydning for, at de har lyst til at deltage i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). Flere af
informanterne kommer ind på, at nogle af de aktiviteter de interesserer sig for, er nogle
som de føler sig gode til og/eller har dyrket tidligere i deres liv og dermed har positive
erfaringer med (A,B,D). En enkelt informant giver endvidere udtryk for, at de fysiske
aktiviteter holder ham i gang og i godt humør og holder ham fra stoffer (B).
A:” Jeg har gået til kickboksning i lang tid.
I: Ja, er det nogen som du kunne tænke dig f.eks. at dyrke nu også?”
A: Ja det kunne jeg godt tænke mig, det kan jeg godt lide.” (L. 1119-1121)
B:” Og jeg har talenter, og jeg står rigtig godt for det, og jeg er rigtig god til
at spille fodbold.” (L. 2109-2110)
Flere informanter fortæller, at det har en betydning, at de kan lide at udføre de fysiske
aktiviteter, og på den måde få en fed og sjov oplevelse ved at deltage (C,D). Den ene af de
to informanter giver udtryk for, at være blevet rigtig glad for at dyrke fysisk aktivitet. Han
nævner derfor at han med stor sandsynlighed vil blive ved med at dyrke disse aktiviteter,
også når han har nået sit mål inden for vægttab (C).
C:” (…) og så kan jeg også lide det jeg laver, selvfølgelig gør jeg det ellers
havde jeg ikke gidet at gøre det.” (L. 3198-3199)
På en retspsykiatrisk afdeling er der nogle begrænsede muligheder, hvilket betyder noget
for en af informanterne (B). Det har en betydning i den forstand, at han lægger vægt på at
deltage i fysiske aktiviteter, fordi han godt kan lide at der sker noget og dermed undgå
kedsomhed.
17
B:” Hvis vi skal bare sidde her og ikke lave en skid… (…) Så keder man sig
så meget, at det er bedre at man (…) kommer i gang med at lave aktiviteter”
(L. 2057-2061)
5.3 Påvirkning fra medpatienter
Alle fire informanter giver udtryk for, at deres medpatienter har en positiv betydning for
deres deltagelse i fysisk aktivitet (A,B,C,D). På trods af denne klare enighed er der en
væsentlig forskel på, hvordan de oplever denne positive påvirkning. Nogle lægger vægt på
støtte fra deres medpatienter (C,D), mens en anden lægger vægt på samarbejdet, f.eks. i
fodboldspillet (A).
D:” Men det er lidt mere motiverende, når man har hinanden at svømmer
sammen med.” (L. 4155-4156)
En fjerde informant oplever den positive påvirkning fra sine medpatienter, i form af den
anerkendelse han får ved at være en dygtig fodboldspiller og ved at have talent (B).
B:” Og jeg spiller så godt at de andre de siger til mig, X (informantens navn)
hvis du var ikke X (alder, i 30’erne) år gammel--- du har virkelig, virkelig,
virkelig taget dig sammen, dengang du var lille (…) så havde du spillet i
udenlandske klubber.” (L. 2128-2131)
To af informanterne oplever udfordringer fra sine medpatienter som motiverende for deres
deltagelse i fysiske aktiviteter og for deres involvering i disse (A,B). Den ene informant
synes, at det bliver sjovere at deltage i enkeltmandsaktiviteter som f.eks. løb og spinning
(A). Hvorimod en anden informant har brug for medspillere, som er bedre end informanten
selv, så han på den måde bliver udfordret til selv at udvikle sit talent endnu mere (B).
A:” Men alt sådan noget løb og spinning der kan jeg godt lide når det er
hold, fordi så kan man udfordre hinanden.
I: Så motiverer I hinanden på en eller anden måde, så det bliver sjovere (A:
Ja)” (L. 1140-1142)
B:” Ja, f.eks. hvis jeg skal spille med nogen, der er dårligere end mig, så
bliver jeg aldrig god til at være talent.” (L. 2154-2155)
18
Den en af disse informanter, kan udover aktiviteter sammen med andre, også godt lide at
udføre fysiske aktiviteter alene (A). Årsagen til det er, at når han træner på egen hånd, er
han fri for at tage stilling til andre end sig selv. Det bliver derfor nemmer for ham at gøre
som han selv vil, f.eks. kan han sidde i sine egne tanker og træne.
A:” (…) Altså jeg kan også godt lide at gøre det selv nogle gange (Co: Ja)
når man træner selv det synes jeg, så kan man gøre som man vil, så kan man
sidde i sine egne tanker og træne (…)” (L. 1132-1134)
En enkelt af informanterne har en markant personlig holdning til flere af sine medpatienter,
hvilket er med til at påvirke hans deltagelse i fysiske aktiviteter (A). Faktisk i en sådan
grad at informanten helt fravælger en fysisk aktivitet, da han, af rent personlige årsager,
ikke bryder sig om, de patienter der i forvejen deltager i aktiviteten.
A:” Så kan jeg også godt lide at svømme.
I: Men det har I mulighed for her, har I ikke det? (P) er der ikke nogen der er
med--A: Jo, men jeg kommer ikke med til svømning.
I: Nej, hvordan kan det være?
A: De patienter der kommer til svømning har jeg ikke lyst til at være med.”
(L. 1123-1127)
5.4 Påvirkning fra personale
Alle fire informanter oplever en påvirkning fra personalet, som har betydning for deres
deltagelse i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). En af informanterne fremhæver nogle personlige
egenskaber hos personalet, som har en positiv påvirkning på hans deltagelse i fysiske
aktiviteter (A). Den samme informant giver udtryk for, at det bedste er en kombination af
personale med forskellige egenskaber, hvor nogle er stille og rolige, og andre kan sætte sig
i patienternes sted, f.eks. fordi de selv har været en ballademager. Disse har erfaring med,
hvilken omgangstone der skal anvendes. Ligesom de har en bedre fornemmelse for
patienternes behov.
A:” (…) han er jo en speciel personale, han er ikke lige som de andre.
Co: Hvordan er han anderledes?
A: han er jo ikke født i et klaverhjem eller var mors lille søde dreng, det var
19
han jo ik’, han har også været en lille bandit, så han ved også godt, hvordan
det er.
I: Så han ved lidt mere, hvad det er I har brug for.
A: Ja og hvordan man skal snakke til os og sådan noget, det synes jeg er fedt
nok, også med X (personale) han er bare mere høflig (personale) han er
meget mere stille og rolig ik’
Co: Hvad fungerer så bedst?
A: Når de er sammen.
Co: Når de er sammen? (A: Ja).” (L. 1170-1180)
To af informanterne oplever en positiv effekt af anerkendelse fra personalet (B,C). De
oplever begge to denne anerkendelse som et skulderklap fra personalets side. Den ene
oplever dette i form af bekræftelse af sit talent på fodboldbanen (B). Den anden informant
er meget fysisk aktiv og bliver anerkendt af personalet, da de synes det er flot, at han
formår at være fysisk aktiv på eget initiativ (C).
B:” (…) X (en fra personalet) siger til mig, du spiller rigtig godt fodbold,
super godt, og du har talenter og du spiller rigtig godt sammen med andre
(…).” (L. 2159-2161)
C:” men de syntes også at det er flot at jeg gør det af mig selv.” (L. 30723073)
For samme to informanter er det vigtigt, at afdelingen tilbyder dem den hjælp, som de har
brug for (B,C). De oplever begge personalet som en positiv hjælp. Den ene giver udtryk
for, at der er alt den hjælp, som man har brug for, og så er det op til en selv, om man
ønsker at tage i mod den. Han fortæller endvidere, at han bl.a. får hjælp af personalet til af
at nå sine personlige målsætninger (C). Den anden informant får hjælp fra personalet på en
lidt anden måde. Han har brug for hjælp ift. at få de udfordringer, som er passende for ham
(B).
C:” Og også personalet, alt den hjælp man har behov for, både fysisk og
psykisk.” (L. 3131-3132)
20
B:” Og jeg er glad for at have ham som kontaktperson, fordi han hjælper mig
rigtig meget med, at give mig de udfordringer, som jeg har brug for (…)” (L.
2142-2144)
En af informanterne afviger gennemgående i vores datamateriale (D). De andre tre
informanter nævner alle noget der fremmer deres motivation for at deltage i fysiske
aktiviteter. Denne informant har ikke på samme måde noget der motivere ham i samme
grad. Han deltager i fysiske aktiviteter for at imødekommer personalets krav. Ligeledes
regner han ikke med, at han ville have valgt at deltage i fysiske aktiviteter af egen fri vilje.
D:” Det er fordi jeg skal.
I: (…) hvem bestemmer det?
D: Det gør mit team.” (L. 4079-4081)
I:” (…) det er ikke noget du ville gøre af fri vilje, hvis det var?
(D: Nej det tror jeg ikke) (…)” (L. 4096-4097)
5.5 Fysisk og mental påvirkning
Alle fire informanter taler i det følgende om, hvordan deltagelsen i de fysiske aktiviteter
påvirker dem fysik og mentalt (A,B,C,D).
De fysiske aktiviteter hjælper f.eks. en af informanterne til at få nogle positive oplevelser.
Han er langt væk fra sin familie, og han har derfor nogle gange brug for at få tankerne væk
fra sin dom og det faktum, at han er indlagt (A). Han fortæller, at hvis han har haft en
dårlig dag, så oplever han at fodbolden medvirker til, at han efterfølgende er mere
afslappet og glemmer det, der tidligere ødelagde dagen.
A:” Det hjælper mig, ja, især fodbold, der tænker jeg slet ikke på, hvorfor jeg
er herinde.” (L. 1033)
En anden af informanterne taler om, hvilket positivt udbytte han får ud af de fysiske
aktiviteter (B). Her fortæller, at fysisk aktivitet giver ham afløb for al den energi han har.
B:” Det giver mig så meget (P) Det giver mig på en måde, hvor jeg føler at--Jeg har så meget energi at jeg vil gerne---” (L. 2076-2077)
21
To af informanterne oplever, at de har fået mere energi efter, at de er startet med at dyrke
fysik aktivitet (C,D). En af de to informanter oplever at være mindre træt i løbet af dagen,
end før han begyndte på de fysiske aktiviteter. Han oplever i dag en mere naturlig træthed,
fordi han har været i gang hele dagen med f.eks. træning og arbejde (C). Den anden
informant oplever også mindre træthed umiddelbart efter han har været til svømning (D).
Han kan mærke, at kroppen er godt brugt, men føler sig alligevel mere frisk end inden han
tog af sted.
C:” Jeg ved ikke med humøret men altså førhen var jeg træt allerede ved
fem, seks om aftenen, men det var måske bare sådan træt fordi man har spist
for meget. Men sådan er det jo ikke i dag, der er jeg måske lidt træt fordi jeg
har været i gang hele dagen med træning og arbejde og sådan noget.
Co: Så det giver dig noget mere energi også, på en eller anden måde?
C: Mere naturlig træt.” (L. 3042-3047)
To af informanterne oplever at få ro efter fysiske aktiviteter (B,D). En af disse nævner, at
specielt styrketræning gør ham mere rolig og afslappet. Årsagen til dette er, at træningen
tager nogle af de aggressioner som han har. Derudover får han en oplevelse af ro i sjælen,
fordi træning er medvirkende til, at han kommer nærmere det at opfylde sin drøm (B). Den
anden informant har svært ved at udtrykke sig, men giver alligevel udtryk for, at
svømningen er behageligt og at han får det rart i kroppen (D).
B:(…)” Og specielt når jeg træner bodybuilding. Det tager nogle
aggressioner inde i mig der siger til mig: X (informantens navn) bare gå
fuldstændig amok og skæld personalet ud.” (L. 2083-2085)
I:” Det er svømning? (D: Ja) Kan du sige hvorfor?
D: Det ved jeg ikke, det er bare behageligt. (I: Ja) På en eller anden måde.
I: Sådan fysisk rart? (D: Uhm) Ja.” (L. 4026-4028)
To af informanterne kommer ind på, at deres udseende har betydning for, at de vælger at
deltage i fysisk aktivitet (A,C). For den ene er det i form af forebyggelse. Han udtrykker
det ved at sige, at han ikke vil ligne en flødebolle (A). Den anden er ked af sit spejlbillede.
Han er derfor indstillet på at gøre en indsats for at komme ned i vægt (C).
22
C:” (…) Når man ser sit spejlbillede i vinduet, men ser den mave der, det er
dybt deprimerende. (Co: Ja) Det er det virkelig,(…)” (L. 3187-3189)
Samme informanter bliver motiveret til at deltage i fysiske aktiviteter, når han kan se på
vægten, at han har tabt sig (C). Han fortæller f.eks. at han for nylig har været til fitness,
hvor han løftede en håndvægt svarende til det antal kilo han har tabt sig. Han beskriver det
som en positiv oplevelse, at mærke hvor mange ekstra kg han egentlig slæbte på.
Derudover kunne han for nylig passe et par bukser, som tidligere var for små til ham. Dette
er også en stor motivationsfaktor for informanten.
C:” Altså både når man træner og spiser sundt, så er det vel bare rart at man
kan se på vægten at man taber sig (I: Ja) så det jo bare fedt.” (L. 3025-3026)
For en anden informant har det ingen betydning, om han taber sig (D). Han fortæller, at
hvis det skulle ske, så sker det, men det er ikke noget han stiler mod. Trods dette siger han
alligevel, at han bare gerne vil holde ved den vægt han har.
D:” (…) jeg prøver bare at holde vægten ved lige. (I: Ja)” (L. 4072)
For to af informanterne er det vigtigt, at være i god fysisk form og det har betydning for at
de deltager i fysiske aktiviteter (A,B). Den ene af disse fortæller, at han kan mærke det på
sin krop, når han har holdt en pause fra de fysiske aktiviteter f.eks. pga. mistet udgang (A).
For den anden informant er det vigtigt, at have store muskler, en god kondition og være
fysisk og psykisk stærk (B).
B: ” fordi det hjælper på det, når man føler at man er virkelig i rigtig god
form og har en god kondition, det betyder rigtigt meget.” (L. 2080-2081)
En af informanterne har et dårligt helbred pga. forskellige skader (C). Hans dårlige helbred
har den betydning, at han er nødsaget til at vælge nogle af de fysiske aktiviteter fra, som
ellers interesserer ham meget. Det er noget der påvirker ham meget, da det kan være hårdt
for ham at se medpatienterne spille fodbold i haven, eller se dem forlade afdelingen for at
tage til kampe.
C: ”(…) Min ryg den blev skadet, jeg har fået en revne i en knogle (Co:
Okay). Og så der lige en diskusprolaps, (…) jeg kan hverken spille fodbold
23
eller bordtennis og det er de to ting som interesserer mig mest. (…)” (L.
3090-3093)
Den samme informant deltager også i fysisk aktivitet for at forebygge livsstilssygdomme,
og for ikke at forværre den slitage han har fået pga. overvægt (C). Han er bevidst om, at
overvægten har været medvirkende til hans dårlige helbred. Disse erfaringer har medvirket
til, at han nu er dedikeret til at gøre en indsats for at tabe sig.
C:” (…) jeg var faktisk så overvægtig at jeg var altså rimelig tæt på at få
diabetes 2 (…) jeg fik også at vide at der var slitage pga. overvægt, så det
hele hænger sammen, altså længere er den ikke (Co: Nej) Det er nok derfor
jeg kun tænker på at tabe mig.” (L. 3193-3198)
5.6 Rammer og regler
Alle informanterne giver udtryk for, at de formelle rammer har betydning for deres
muligheder for at deltage i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). To af informanterne fortæller, at
hvis man har lyst til at deltage i fysiske aktiviteter, er der mange muligheder på stedet
(C,D).
D:” Her er masser af muligheder (I: Okay) det er der, hvis man gider.” (L.
4114)
Selv om der, blandt informanterne, generelt er tilfredshed med mulighederne for fysiske
aktiviteter, kunne to af informanterne godt tænke sig mulighed for at dyrke nogle andre
specifikke aktiviteter (B,D). Den ene udtrykker sig tøvende om dette ønske, mens den
anden virker mere sikker på, at han godt kunne tænke sig muligheden for at udføre en
anden aktivitet (B,D).
I:” Så boksning ville du gerne dyrke noget mere hvis du kunne?
B: Ja, hvis jeg fik muligheden for det (…)” (L. 2221-2222)
Derudover fortæller en af informanterne, at størstedelen af de fysiske aktiviteter foregår
udenfor afdelingen (A). Derfor har udgang betydning for, hvilke fysiske aktiviteter de kan
deltage i. Informanten fortæller, at de ikke kan benytte det motionsrum, som hører til
hospitalet, når de ikke har udgang, da dette ligger cirka 100-200 meter fra afdelingen, men
stadig udenfor afdelingen.
24
A:” Det har det ja, det har betydning også for den der mister sin udgang.
(…) De kan ikke være med nej, til ingenting faktisk (…) Det er 80 procent af
aktiviteterne de foregår udenfor afdelingen.” (L. 1066-1069)
5.7 Udenfor afdelingen
Tre af informanterne oplever det som positivt, at nogle af de fysiske aktiviteter foregår
udenfor afdelingen (A,B,C). For to af informanterne har det også betydning, at aktiviteten
foregår sammen med ”almindelige” mennesker (A,C). En af informanterne fortæller, at det
giver ham mulighed for, at ændre folks fordomme om retspsykiatriske patienter (A).
Endvidere giver det ham mulighed for, at bevise overfor sig selv og andre, at han godt kan
finde ud af at være ude, og at han er som alle andre.
A: ”(…) men så fandt de ud af til sidst at vi faktisk var helt normale os (Co:
Ja) det var rart at få at vide til sidst.” (L. 1083-1084)
A: ” (…) så det er rart at komme ud og så, møde folk fra samfundet af og se
at man faktisk er lige som andre der er ude i samfundet og at man også kan
opføre sig pænt ligesom andre.” (L. 1091-1093)
Den sidste informant skiller sig ud, da det ikke er vigtigt for ham, at de fysiske aktiviteter
foregår uden for afdelingen (D). Derfor ville det sandsynligvis ikke højne hans
aktivitetsniveau, hvis der var flere aktiviteter, som foregik uden for afdelingen.
I:” Nu er det jo en aktivitet, der foregår udenfor afdelingen, svømning. Har
det nogen betydning for dit valg? (D: Nej) Nej. Så det havde været fint nok
også, hvis der var en svømmehal her oppe på stedet. (D: Ja ja) Jah.” (L.
4139-4141)
6 Diskussion
6.1 Diskussion af resultater
I det følgende vil vi kort præsentere vores hovedresultater og dernæst diskutere disse ift.
vores teoretiske referenceramme, andre teorier og artikler. Efterfølgende vil vi diskutere,
hvorledes allerede publicerede undersøgelser kan holdes op mod vores resultater. Herved
forsøger vi at anskue vores resultater fra forskellige vinkler.
25
6.1.1 Hovedresultater
Vores undersøgelse viser, at det har betydning for patienternes deltagelse, at de oplever at
aktiviteten kan hjælpe dem med at opnå et mål, som er vigtigt for dem.
Derudover viser det sig, at det har betydning for patienterne, at de kan lide det de laver og
føler sig gode til det, hvilket er det vi kalder lyst.
Et andet forhold er, at oplevelsen af at personalet stiller krav om, at patienterne skal
deltage i fysiske aktiviteter, kan være det som afgør om de deltager.
Derudover får patienterne et fysisk og/eller et mentalt udbytte af det de laver. Dette kan
være alt fra vægttab til at få ro i sjælen. Ligeledes kan fysiske funktionsnedsættelser
begrænse deres deltagelse i fysiske aktiviteter.
Størstedelen af de fysiske aktiviteter foregår uden for afdelingen, hvilket kan være både
fremmende og hæmmende for deres deltagelse. Patienterne har derfor kun mulighed for at
deltage i disse aktiviteter hvis de har udgang. På den anden side oplever patienterne det
som motiverende, at aktiviteterne foregår udenfor afdelingen, fordi de får mulighed for at
møde mennesker udenfor afdelingen (tabel 2).
Tabel 2: Oversigt over resultater og hovedresultater.
Resultater
Drømme og
mål
Lyst
Påvirkning
fra
medpatienter
påvirkning fra
personale
fysisk og
mental
påvirkning
Rammer og
regler
Udenfor
afdelingen
Hovedresultater
Mål
Lyst
Krav fra personale
fysisk og mentalt
udbytte
Aktiviteter udenfor
afdelingen
6.1.2 Mål
Et af vores hovedresultater viser, at det at patienterne har et vigtigt mål med de fysiske
aktiviteter, har betydning for at de vælger at deltage. Ifølge flowteorien øges
26
sandsynligheden for fortsat deltagelse i en aktivitet, hvis man har klare mål med
aktiviteten. Derfor mener vi, at flowteoriens begreb om klare mål og feedback kan bruges
til at forstå vores resultater (19).
Vi mener, at når aktiviteten opfylder vigtige mål for patienterne, vil de opleve, at
aktiviteten giver mening for dem. Dermed kan begrebet meningsfuldhed fra OAS udvide
forståelsen af dette resultat, til at det er vigtigt at aktiviteten opleves som meningsfuld. På
den måde kan flowteorien og OAS her supplere hinanden (21).
6.1.3 Lyst
Vores hovedresultater viser, at det er vigtigt for deltagelsen, at patienterne kan lide
aktiviteten. Dette resultat bliver i høj grad bakket op af MOHOs begreb interesse, idet
interesse er det man finder glæde, tilfredsstillelse og nydelse ved, hvilket vi mener kan
sidestilles med, at patienten kan lide at udføre aktiviteten (16).
Vores resultater viser også, at deres valg af fysisk aktivitet afhang af at de føler sig gode til
aktiviteten. Dette stemmer overens med MOHOs begreb følelse af handleevne da vi mener
at man for at føle sig god til en aktivitet, skal have en positiv oplevelse af egne egenskaber,
selvkontrol og effektivitet (16). Således mener vi at to af dimensionerne inden for begrebet
vilje kan bruges til at forstå vores resultater. Derudover mener vi, at man kan udfolde
denne forståelse ved brug af flowteoriens begreb balance mellem udfordring og kapacitet,
idet vi mener at balancen mellem udfordring og kapacitet er grundlæggende for at opnå en
positiv følelse af handleevne. Vores argument for dette er, at hvis man skal føle kontrol
over en aktivitet, skal den udfordre en på et niveau der ikke overstiger ens kapacitet for
meget. En kombination af de tre teorier kan derfor være med til at belyse denne del af
vores resultater (16,20).
6.1.4 Personalets krav
Vores resultater viser, at oplevelsen af krav om at deltage i fysiske aktiviteter kan være
afgørende for, at patienterne vælger at deltage. Således har de sociale omgivelser
betydning for patienternes aktivitetsdeltagelse, ved at patienterne oplever at personalet
stiller krav. Ifølge vores resultater er personalets krav dermed fremmende for
aktivitetsdeltagelsen.
Det er vigtigt at lægge mærke til, at dette resultat kun er gældende for én af informanterne.
Der er mere usikkerhed forbundet med resultater, der stammer fra en informant, end med
resultater fra store dele af datamaterialet. Dermed er der begrænset belæg for dette resultat.
27
På den anden side er det vigtigt at inddrage resultater, der skiller sig ud, fordi de kan give
en indsigt, som kan udfordre de hyppigst forekommende resultater (29). Således udelukker
vi ikke vigtige nuancer, der kan svare på problemstillingen.
Hos de resterende informanter eksisterer der en stærk vilje til og motivation for at deltage i
fysiske aktiviteter, og her opleves tiltag fra personalets side som positive i form af støtte og
opbakning. Således viser resultaterne, i overensstemmelse med MOHO, at omgivelserne
påvirker den enkeltes aktivitetsdeltagelse forskelligt (10,17).
Det kan diskuteres, om det at personalet stiller krav er positivt eller negativt. På den ene
side er det godt, fordi det medvirker til at patienten deltager, får motion og herved kan
reducere risikoen for udvikling af livsstilssygdomme. Dette er et af hovedformålene i
psykiatriplanens indsats over for sundhedsfremme hos patienter med skizofreni (2). På den
anden side kan oplevelsen af krav fra personalet stride imod principperne for
klientcentrering. Vi mener, at krav kan modarbejde, at patienten bør føler sig hørt og
forstået. Ligeledes mener vi, at krav kan modarbejde, at det er patientens værdier og
ønsker, som bliver realiseret i interventionen. Dermed kan der opstå et dilemma, når
ergoterapeuter ønsker at arbejde klientcentreret og sundhedsfremmende på samme tid.
Dette kan ske, hvis patienten og ergoterapeuten har forskellig oplevelse af patientens
behov for at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter (15).
Sundhed som en borgerpligt, er en fremherskende tankegang i Danmark. På den ene side
vil nogle mene, at det er økonomisk rationelt at have en sund befolkning, og at alle har et
ansvar for sin sundhed, fordi en usund livsstil har konsekvenser for det kollektive samfund.
Herved bliver der set skævt til personer, der ikke er fysisk aktive og ikke dyrker
sundheden. På den anden side er en anden holdning, at de tiltagende sundhedsprojekter har
taget overhånd, idet det kan være en indskrænkning af den personlige frihed, at motion
bliver en pligt og sundhedsfremme på den måde bliver en målsætning bestemt af
samfundet, og ikke af patienten selv. På den måde kan der sættes spørgsmålstegn ved, om
patienterne egentlig har et frit valg om at deltage i fysiske aktiviteter, eller om det er noget
de gør af pligt (34).
6.1.5 Fysisk og mental påvirkning
Resultaterne viser forskellige typer af positivt udbytte, som har det tilfælles, at de giver en
oplevelse af tilfredsstillelse. Tilfredsstillelse er noget af det der kendetegner MOHOs
begreb om interesse. Nogle af udbytterne viste en umiddelbar tilfredsstillelse efter
28
udførelse af aktiviteter. Dette resultat mener vi viser at MOHOs begreb om interesse har
betydning for patienternes deltagelse, da aktiviteten giver dem glæde, tilfredsstillelse og
nydelse. Derudover opnås tilfredsstillelse, også når aktiviteten giver udbytte på længere
sigt f.eks. vægttab. Dette mener vi kan forstås med begrebet værdi, da vi mener disse
udbytter tager udgangspunkt i personlige overbevisninger f.eks. om at sundhed er vigtig.
På den måde kan disse resultater både forstås ud fra interesse og værdier (16). Vi mener, at
aktiviteter, der støtter op om patientens værdier, vil engagere vedkommende i aktiviteter,
der er værd for ham at deltage i. Dette er også gældende for motivationskomponenten i
Antonovskys begreb om meningsfuldhed. Dermed mener vi, at også dette begreb kan
bruges til at forstå resultatet om fysisk og mental påvirkning (21).
På den anden side mener vi, at den del af resultatet som handler om at få tankerne væk,
bedre kan forstås ud fra teorien om flow. Vi mener at denne oplevelse er et udtryk for den
dimension som i flow kaldes fuld og fastholdt opmærksomhed på aktiviteten, da denne
netop handler om, at man ikke bemærker andet end aktiviteten og dermed slipper alle
bekymringer (20).
Derudover viser resultaterne også, at fysisk funktionsnedsættelse kan begrænse deltagelse i
fysiske aktiviteter, som patienten har interesse i. Da MOHOs begreb udøvelseskapacitet
bl.a. indeholder de objektive fysiske komponenter, mener vi at vores resultat kan forstås ud
fra dette begreb. Da interesse og udøvelseskapacitet her indvirker på hinanden, giver det et
eksempel på, hvordan de forskellige komponenter i MOHO påvirker hinanden dynamisk
(18).
Således kan både MOHO og flow bruges til at forstå disse dele af vores resultater. Især
vilje og udøvelseskapacitet og deres indbyrdes påvirkning kommer til udtryk, som noget
der har betydning for at patienterne vælger, at deltage i en aktivitet (10,16)(14).
6.1.6 Aktiviteter udenfor afdelingen
Et af vores resultater viser, at størstedelen af de fysiske aktiviteter foregår uden for
afdelingen, hvilket er hæmmende for de patienter, der ikke har udgang. På den måde har
formelle rammer indflydelse på patienternes deltagelse. Vi mener at de formelle rammer,
kan forstås ud fra MOHOs begreb omgivelser, da dette indeholder politiske forhold.
Dermed mener vi at MOHOs begreb omgivelser kan bruges til at forstå dette resultat (17).
Risikoen for negativ påvirkning fra omgivelserne, mener vi kan uddybes med occupational
justice. Ud fra denne teori mener vi, at man ved at tilbyde fysiske aktiviteter uden for
29
afdelingen og samtidig fratage nogle patienter deres udgang, medfører occupational
injustice i form af deprivation. Således fratages nogle patienter deres mulighed for at
deltage i betydningsfulde aktiviteter. På den måde kan denne teori give ny indsigt i vores
resultater ift., hvordan deprivation kan være afgørende for, om patienterne deltager i
fysiske aktiviteter (35).
Derudover viste resultaterne, at det kan opleves positivt at aktiviteterne forgår uden for
afdelingen, fordi det giver dem mulighed for at møde mennesker udenfor afdelingen. Vi
mener dette harmonerer med MOHOs begreb om sociale omgivelser, da sociale omgivelser
handler om, hvordan andre mennesker kan påvirke ens aktivitetsdeltagelse. Således viser
dette resultat, at omgivelserne har indflydelse på aktivitetsdeltagelse (17).
Som ergoterapeuter ønsker vi at muliggøre betydnings fulde aktiviteter for patienterne
(36). Vi ser derfor muligheder i, at gøre udvalget af de fysiske aktiviteter tilgængelig for
alle afdelingens patienter. På den anden side er disse patienter indlagte på grund af
kriminalitet og er ved at afsone deres straf. Disse patienter er vurderet uegnet til fængsel og
skal derfor afsone deres straf på en retspsykiatrisk afdeling. Ifølge den Danske straffelov,
skal man afsone en straf, hvis man har begået noget strafbart (37). Da vi lever i et
demokratisk samfund, mener vi som udgangspunkt, at lovgivningen afspejler majoritetens
holdning til kriminelle, og hvilke muligheder de skal have.
Samfundets holdning til personer med skizofreni fremgår i en rapport fra Dansk
Sundhedsinstitut og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her i beskrives det,
hvordan personer med skizofreni oplever stigmatisering fra samfundet. Skizofreni er den
diagnose, der ligger lavest i hierarkiet af psykiske diagnoser, det er også dem, der møder
den kraftigste grad af stigmatisering. Dermed er der forbundet mange negative opfattelser
af personer med skizofreni (38). Dette leder os tilbage til samfundets holdning omkring
straf. Vi forestiller os, på baggrund af denne rapport om stigmatisering, at samfundet derfor
kunne være af den holdning, at en psykisk diagnose blot er en dårlig undskyldning for
deres ugerning. Patienter med skizofreni på en retspsykiatrisk afdeling må derfor antages at
have dårlige odds i mødet med samfundet ift. deres rette til deltagelse i aktiviteter. På den
anden side frarøves patienterne, ifølge occupational justice, deres ret til at deltage i
aktiviteter, hvorved de oplever occupational injustice (35). På denne måde påvirkes
patienternes helbred, idet deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er med til at fremme
sundhed og trivsel. Dermed påvirker frarøvelsen af betydningsfulde aktiviteter patienternes
30
sundhed negativt (39). Samtidig kunne der være en samfundsmæssig gevinst forbundet
med, at gøre de fysiske aktiviteter mere tilgængelige på de retspsykiatriske afdelinger. I
Kriminalforsorgens visioner giver de udtryk for, at resocialisering skal indeholde
meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt så de indsatte støttes til at udvikle kompetencer,
der forebygger at de udfører ny kriminalitet. Da vores resultater tyder på, at fysiske
aktiviteter er meningsfulde for størstedelen af patienterne, mener vi dermed at disse kan
fremme resocialisering (40). Dermed mener vi, at fysiske aktiviteter kan være med til at
øge resocialisering og derned forbygge ny kriminalitet og genfængsling. Det ville altså
både kunne gavne patienterne og samtidig have en økonomiske og social gevinst for
samfundet (40).
6.1.7 Diskussion af udvalgte artikler
En nyere kvalitativ dansk undersøgelse af Moltke undersøgte, hvilke erfaringer mennesker
med skizofreni har med fysisk aktivitet. Undersøgelsen så blandt andet på, hvad der har
betydning for at overvinde barriere for at deltage i fysiske aktiviteter og skabe engagement
og lyst. Derudover så den på, hvordan informanterne har det før under og efter aktiviteten.
På trods af, at denne undersøgelses formål var anderledes end vores, mener vi at kunne
sammenholde nogle af vores resultater med dennes, da den også handler om, hvad der har
betydning for deltagelse i fysisk aktivitet.
Et af vores hovedresultater viser, at informanterne får et fysisk og/eller mentalt udbytte af
de fysiske aktiviteter. Vi mener at dette resultat kan underbygges af Moltke, som fandt at
patienterne ved fysisk aktivitet opnår en kropslig ro. Derudover får de mere energi under
og efter aktiviteten, ubehagelige tanker forsvinde og de oplever at være i nuet. Disse
resultater underbygger vores, da vi mener de ligeledes er eksempler på, hvad patienterne
kan få ud af fysiske aktiviteter (41).
Derudover mener vi, at dette resultat kan sammenlignes med resultater fra et amerikansk
litteraturreview udarbejdet af Holley et al., som viser at fysisk aktivitet har en positiv effekt
på forskellige parameter af mentalt velvære hos mennesker med skizofreni. Dermed mener
vi, at denne undersøgelse bekræfter vores, i at fysiske aktiviteter kan give et positivt
mentalt udbytte, da begge undersøgelser viser, at fysiske aktiviteter fremmer mentalt
velvære hos mennesker med skizofreni (42).
Et andet af vores hovedresultater viser, at krav fra personalet kan være afgørende for
deltagelse i fysiske aktiviteter. Vi mener, at dette resultat kan sidestilles med Moltke, som
31
viser at hjælp til fastholdelse i aktiviteten, har betydning for patienternes deltagelse.
Fastholdelse i aktivitet handler om, at indgå en aftale og derved føle sig forpligtet til at
overholde den, hvilket kan give patienten det pres, som er nødvendigt for at deltage i
fysiske aktiviteter. Herved mener vi, at fastholdelse kan være udtryk for det at stille krav
(41).
Et andet af vores resultater viser, at det er vigtigt for patienterne, at de kan lide det de laver
og føler sig gode til det. Dette underbygges ligeledes af Moltke da hun fandt, at det at føle
sig god til aktiviteten og få anerkendelse også har indflydelse på deltagelsen (41).
På den måde, bekræfter denne undersøgelse dele af vores hovedresultater. Samtidig viser
den resultater, som vi ikke kom frem til f.eks. at økonomi, afstand og familien har
betydning for motivationen. For at være sikker på, at dette ikke har betydning for vores
målgruppe, mener vi at der er behov for en bredere undersøgelse. Herved kan man stille sig
kritisk over, om vores data var mættet, om vi havde brug for flere informanter, eller om
interviewkvaliteten var god nok (41).
Et af vores resultater viser, at meningsfuldhed og interesse har betydning for, at
informanterne deltager i fysiske aktiviteter. Da meningsfuldhed har en
motivationskomponent mener vi, at dette resultat kan sammenlignes med Hosam, som
fandt at manglende motivation er hæmmende for deltagelse i fysisk aktivitet. Vores
undersøgelse viser modsat Hosam, at patienterne er motiverede for at deltage og har
erfaringer med fysiske aktiviteter. Endvidere er deltagelsen i fysiske aktiviteter høj hos
patienterne i vores undersøgelse, hvorimod personerne i undersøgelsen af Hosam er
inaktive og har manglende erfaring med fysiske aktiviteter (8). Herved er det fælles for
undersøgelserne at motivation har betydning for deltagelse i fysiske aktiviteter.
Således underbygger undersøgelserne tre af vores hovedresultater, ved at komme frem til
lignende resultater. De hovedresultater som omhandler udgang og mål, er der ingen
resultater der kan sammenlignes med. På den måde kan vi ikke på samme måde
underbygge disse resultater med andre undersøgelser.
6.2 Diskussion af Metode
I det følgende afsnit vil vi præsentere styrker og svagheder ved projektets design, materiale
og metode. Ud fra disse refleksioner vil vi til slut diskutere undersøgelsens eksterne og
interne validitet (29).
32
6.2.1 Design
Vi kunne have valgt det kvantitative design frem for det kvalitative design. På den måde
ville vores undersøgelse være blevet mere omfangsrig, og vi kunne have fået et bredere
perspektiv på, hvad der har betydning for, at patienterne deltager i fysiske aktiviteter. Vi
kunne have fået en mere repræsentativ gruppe, da vi ville have haft mulighed for at
inddrage flere respondenter fra forskellige afdelinger og steder i landet. På den anden siden
mener vi, at det kvalitative design var bedst egnet til at besvare vores formål og
problemstilling (23).
Med det kvalitative design fik vi en dybere forståelse for vores problemstilling, hvilket var
relevant da vi ønskede at åbne op for et mindre udforsket område. Samtidig gav den
kvalitative metode en høj grad af fleksibilitet, hvor vi ved hjælp af en interviewguide
udførte et semistruktureret interview med en høj grad af åbenhed i de stillede spørgsmål.
Dette stemte overens med vores formål for projektet. Havde vi i stedet ønsket mere
generaliserbare resultater, ville det kvantitative have været mere relevant, da den
kvantitative metode søger at opnå den brede og målbare viden. Vi forestiller os derfor, at
man kunne kombinere de to metoder. Vi har fundet frem til, hvad der har betydning for at
retspsykiatriske patienter, på en enkelt afdeling, vælger at deltage i fysisk aktivitet, men det
kunne være interessant at opnå en viden om, hvor udbredte vores resultater er. Vi kunne på
den måde blive af- eller bekræftet i vores fortolkning af, hvilke resultater der var de
væsentligste for størstedelen (23).
Vi forestiller os, at vores målgruppe ville have haft nemmere ved at besvare et systematisk
spørgeskema med faste svarmuligheder, end ved at deltage i individuelle semistrukturerede
interviews, som er mere åbne, og det derfor var mere op til informanten at skabe dynamik.
På den anden siden er vi i tvivl om, om deres psykiske lidelse ville have påvirket deres
mulighed for at koncentrere sig og fastholde fokus på at besvare et spørgeskema. Ved at
gøre brug af interviews nedsatte vi denne risiko, da vi havde personen foran os, og dermed
havde mulighed for at opdage og reagere på dennes psykiske tilstand. Vi forestiller os
desuden, at vi med et spørgeskema ville have fået en lav svarprocent, da mennesker med
skizofreni ofte har nedsat initiativ (13).
Ud fra disse overvejelser mener vi, at det kvalitative design egnede sig bedst til vores
formål og målgruppe.
33
6.2.2 Materiale
For at sikre os, at informanterne var mest muligt repræsentative for målgruppen, ønskede
vi at de kom fra forskellige afdelinger. Dette mente vi ville forbedre undersøgelsen, da det
ville give os indsigt i, om forskelle på afdelingerne spiller ind på, hvad der har betydning
for, at patienterne vælger at deltage i fysisk aktivitet. Dette var ikke muligt, da der kun var
informanter fra den ene afdeling, som levede op til inklusionskriterierne og samtidig
ønskede at deltage.
Under interviewene fandt vi ud af, at én af informanterne formulerede sig i meget lange,
billedlige og for os usammenhængende formuleringer. Vi var enige om, hvad hans
udtalelser handlede om og kunne kode dem, men vi var ikke enige om essensen af enkelte
udtalelser, og undlod dermed disse i analysen. På den måde er der risiko for, at der er
vigtige nuancer vi ikke har gjort brug af i vores analyse. Dette kunne være undgået, hvis vi
havde været mere validerede under selve interviewet, så vi havde fået be- eller afkræftet
vores opfattelse af informantens udsagn (29). Denne opgave var meget vanskelig, da
informanten kun holdt få pauser i sine talestrømme, hvormed det var svært at få noget sagt
som interviewer. Skulle interviewkvaliteten have været højere, mener vi dermed, at det
havde krævet en mere erfaren interviewer. En anden løsning kunne være, at vi fra starten
havde sikret os informanter, som var velformulerede. På den anden side, er det ikke altid
denne type af informanter, som giver oplysninger, der er mest repræsentative for
målgruppen (25). For at sikre os at vi havde forstået alle informantens udtalelser korrekt og
dermed kunne anvende disse i analysen, mener vi derfor et opfølgende interview ville have
været den bedste løsning. Derudover kunne vi have inddraget andre diagnoser som et
eksklusionskriterium, da den omtalte informant viste sig at have en anden diagnose, som
var årsag til de lange og usammenhængende formuleringer. På den anden side ville det
have resulteret i, at vi ikke kunne få nok informanter. Da informanten alligevel bidrog med
betydningsfuld information, mener vi det var relevant at inddrage ham.
Når vi ud fra følgende overvejelser mener, at vi ikke skulle eksludere informanten, mener
vi at det var nødvendigt at undlade enkelte udtalelser i analysen, for ikke at drage forkerte
konklusioner. Havde der kun været én person, som foretog analysen, mener vi, at der
havde været risiko for, at denne havde troet hun forstod informantens udsagn, og dermed
havde lavet konklusioner på et usikkert grundlag. Derfor anvendte vi
34
observatørtriangulering ved alle fire at deltage i analysearbejdet, hvormed vi nedsatte
risikoen for analysefejl (29)(30).
Det viste sig, at nogle af de områder, der har betydning for, at informanterne deltager i
fysiske aktiviteter er de samme, men at der også er ting, som kun har betydning for en
enkelt. På den måde mere vi, at vi fik et nuanceret og indholdsrigt datamateriale, som
kunne belyse vores problemstilling (29). Samtidig bidrog alle informanterne med ny viden,
hvormed vi ikke opnåede datamætning. Således kunne vi med fordel have inddraget flere
informanter. På den anden side, var der nogle dimensioner, som var gennemgående for
flere informanter og som de oplevede ens. Dermed oplevede vi datamætning indenfor disse
områder. Dette var bl.a. tilfældet ift. temaet lyst, da det for alle informanterne havde
betydning, at de havde interesse i aktiviteten (25). Derudover mener vi, at inddragelse af få
informanter har givet os mulighed for at lave et grundigt forarbejde og analyse, hvilket vi
ikke havde haft mulighed for, hvis vi havde inddraget flere informanter. Dermed mener vi,
at inddragelse af få informanter var med til at højne kvaliteten af undersøgelsen (25).
6.2.3 Metode
Undervejs i projektet resulterede vores fænomenologiske tilgang i nogle metodiske
vanskeligheder. For at strukturere vores interviewguide mente vi, at det var nødvendigt at
tage udgangspunkt i begreber fra MOHO. På den måde var der allerede her en risiko for, at
lade vores forforståelse påvirke dataindsamlingen. Således var vi ikke fuldt ud
fænomenologiske i udarbejdelsen af vores interviewguide. Alligevel mener vi ikke, at dette
påvirkede vores fænomenologiske tilgang under selve udførelsen af interviewene. Her var
vi bevidste om vores forforståelse, og vi forsøgte at fralægge os denne ved at forfølge
informanternes svar på spørgsmålene og lade svarende være styrende for interviewet.
I forbindelse med vores databearbejdning oplevede vi metodiske vanskeligheder ved at
skulle fralægge os vores forforståelse. Dette kom til udtryk ved, at nogle af vores koder
mindede om begreber fra vores teoretiske referenceramme. På den ene side ville vi gerne
være tro mod informanternes udtalelser og forstå deres livsverden. På den anden side
oplevede vi ofte at vores forståelse af de meningsbærende enheder var påvirket af vores
referenceramme. Vi mener at denne risiko blev reduceret, ved at vi var flere forfattere i
databearbejdningsprocessen, som kunne fastholde hinanden i ikke at anvende de teoretiske
begreber. Dermed blev vores mulighed for at fralægge vores forforståelse øget ved brug af
observatørtriangulering. Herved kunne vi bedre sikre os at informanternes intentioner med
35
deres udtalelser blev analyseret fænomenologisk (29).
For selve resultat- og diskussionsdelen gav det også vanskeligheder, da vi først kunne
inddrage vores teori i diskussionsafsnittet. Under resultatafsnittet havde vi svært ved ikke
blot at gentage informanternes svar, når de samtidig ikke skulle fortolkes, men vi mener
alligevel vi opnåede en tilfredsstillende fænomenologisk bearbejdning af data. Under
diskussion af resultater, måtte vi både forholde os til, hvordan teorien kunne underbygge
vores resultater og samtidig forholde os kritisk diskuterende til disse. På trods af dette,
mener vi stadigvæk at den fænomenologiske tilgang var egnet til vores undersøgelse, da vi
som tidligere nævnt ønskede et mere nuanceret og dybdegående billede, hvilket er en af
styrkerne ved dette videnskabsteoretiske grundlag.
Vanskeligheden ved at fralægge sig sin forforståelse stemmer overens med
hermeneutikkens kritik af fænomenologien. Ifølge Gadamer, som var med til at udvide den
filosofiske hermeneutik, er det ikke muligt at lægge sin forforståelse fra sig. Gadamer
lægger endvidere vægt på, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ”glemme” sin
forforståelse i en forskningssammenhæng, da han ikke mener, at det er muligt at stille et
velbegrundet forskningsspørgsmål, hvis man ikke ved noget om det fænomen, der skal
undersøges (24). Forforståelsen er kernen i den hermeneutiske proces, og den er nødvendig
for at kunne forstå det undersøgte og danne sig efterforståelse, hvor der sker en ny
erkendelse, som igen vil påvirke forforståelsen. Derfor afviser hermeneutikken den
fænomenologiske tilgang (23). Selvom Malterud er fænomenologisk, er hun til dels enig i
dette, da hun mener, at det er uopnåeligt at være fuldt ud fænomenologisk. Modsat
Gadamer finder hun det vigtigt, at forsøge på bedst mulig vis, at sætte sin forforståelse til
side ved at være bevidst om den og reflektere over den (29).
Semistruktureret interview
I vores projekt gjorde vi os overvejelser over, om interviewene skulle afvikles som
individuelle interviews eller som gruppeinterviews. På den ene side så vi det som en fordel
at udføre semistrukturerede gruppeinterviews, da vi mente at det ville egne sig godt til
målgruppen. Fordelen ved gruppeinterviewet ville i denne sammenhæng være, at alle
informanterne i gruppen havde det til fælles at de deltog i fysiske aktiviteter. Vi mente
derfor, at de ville kunne inspirere hinanden, og at vi på den måde ville få et mere detaljeret
og præcist datamateriale. En anden fordel ved gruppeinterviewet ville være, at der ikke på
samme måde ville være fokus på den enkelte. Informanterne ville derfor kunne få de
36
pusterum, som vi antog, var nødvendige for målgruppen (43).
På den anden side blev vi efter interviewene opmærksomme på, at det individuelle
interview var det bedste valg for netop vores informanter. Først og fremmest fordi en af
informanterne ikke ønskede, at blive interviewet sammen med én af de andre informanter.
Samme informant udtalte at hans personlige holdninger til nogle af patienterne påvirkede
hans valg af aktiviteter. En oplysning som vi vurderede vi ikke ville have fået, hvis vi
havde gennemført et gruppeinterview. En anden årsag var, at der specielt var en af
informanterne, som talte så meget, at det ville have været svært at skabe plads til andre
informanter i et gruppeinterview. Således vurderer vi, at de individuelle interviews gav os
brugbare data, som vi ikke ville have fået, hvis vi havde udført gruppeinterviews. Derfor
mener vi, at den individuelle interviewmetode var den, som kunne undersøge vores
problemstilling bedst.
6.2.4 Validitet
Intern validitet
Som det fremgår af vores refleksioner i den tidligere del af vores metodediskussion, mener
vi, at den fænomenologiske tilgang og det individuelle interview egnede sig til at udforske
vores problemstilling. Ligeledes øgede observatørtriangulering vores mulighed for at
fastholde den fænomenologiske tilgang. Dette er således med til at øge sandsynligheden
for, at vi undersøgte det vi ønskede. På den anden side, kan det, at vi inddrog informanter,
som havde psykiske lidelser udover skizofreni stille tvivl ved, om resultaterne kan
overføres til alle afdelingens retspsykiatriske patienter med skizofreni. Samtidig har
patienter med skizofreni ofte andre diagnoser, hvormed det giver et realistisk billede af
virkeligheden. Udfra overstående overvejelser, mener vi at vi undersøgte det vi ønskede,
og at den interne validitet dermed er god (29).
Ekstern validitet
Traditionelt har man anset kvantitative undersøgelser for at have højest evidensniveau.
Denne måde at rangere undersøgelser på, er blevet kritiseret for ikke at have fokus på den
eksterne validitet. Det vil sige, at de undersøgelser, der rangerer højest i dette hierarki, ikke
nødvendigvis kan overføres til praksis. Hermed menes, at kontrollerede undersøgelser
foregår under kunstige forhold, der er så forskellig fra den komplekse kliniske virkelighed,
at resultaterne ikke kan generaliseres til klinisk praksis (44). Da kvalitative metoder er
velegnet til at udforske komplekse sammenhænge og til at øge forståelsen af menneskers
37
subjektive oplevelser, mener vi at den kvalitative metode i større grad kan overføres til
praksis.
Vores resultater stammer fra én afdeling, og vi kan derfor ikke vide, om vores resultater
var særlige for netop denne afdeling. For at kunne overføre resultaterne til andre
retspsykiatriske afdelinger, er det derfor nødvendigt med en bredere undersøgelse, der
inddrager flere afdelinger. På trods af dette mener vi, at ét af resultaterne må være
gældende for alle afdelinger. Her henvises til resultatet, der viser at det har betydning for
deltagelsen, om aktiviteten foregår udenfor afdelingen. Da der altid vil være mulighed for,
at nogle patienter på en retspsykiatrisk afdeling ikke har udgang, mener vi, at denne del af
undersøgelsen kan bruges af andre afdelinger. Vores diskussion af allerede publiceret
materiale viser, at flere af vores resultater stemmer overens med undersøgelser lavet på
mennesker med skizofreni. Dette underbygger således, at vores resultater er gyldige for
patienter med skizofreni.
Da praksis ønsker, at bruge resultaterne ift. andre sundhedsfremmende aktiviteter, er det
relevant at vurdere overførbarheden ift. dette. Da der er forskel på indholdet i fysiske
aktiviteter og andre sundhedsfremmende aktiviteter, kunne det tyde på, at det ikke
nødvendigvis er de sammen ting, som har betydning for, om patienterne vælger at deltage i
aktiviteten. På den anden side viser følgende to hovedresultater: Fysik og mental
påvirkning og mål, at det har betydning for patienternes deltagelse at de oplever flow ved
en fysisk aktivitet. Da man ifølge flowteorien kan opleve flow i alle aktiviteter, mener vi at
resultaterne kan overføres til andre sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes kan følgende
hovedresultater: Fysisk og mentale påvirkning, lyst, personalets krav og aktiviteter udenfor
afdelingen forstås ud fra MOHO, som ser på aktivitetsdeltagelse ift. aktiviteter generelt.
Således mener vi at resultaterne kan overføres til andre sundhedsfremmende aktiviteter
(29).
7 Konklusion
Projektets formål var at undersøge, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter
med skizofreni vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter. På baggrund af
vores kvalitative interviews med fire retspsykiatriske patienter, er vi i vores undersøgelse
kommet frem til følgende fem hovedresultater, der har betydning for patienternes valg: 1)
En oplevelse af, at deltagelse i fysisk aktivitet, kan hjælpe én med at nå et vigtigt mål 2) At
38
de kan lide det de laver og føler sig gode til det 3) At personalet stiller krav om deltagelse i
fysisk aktivitet 4) At de får et fysisk og/eller et mentalt udbytte af det de laver, og at fysisk
funktionsnedsættelse kan begrænse deres deltagelse i fysiske aktiviteter 5) Om aktiviteten
foregår uden for afdelingen.
Vi mener at den interne validitet af undersøgelsen er tilstrækkelig til, at afdelingens
ergoterapeuter kan bruge resultaterne i planlægning af fysiske aktiviteter. Ift. at overføre
resultaterne til andre sundhedsfremmende aktiviteter mener vi, at den eksterne validitet er
tilstrækkelig. Hermed kan resultaterne bruges til planlægning af andre sundhedsfremmende
aktiviteter af afdelingens ergoterapeuter. Til gengæld mener vi ikke, at den eksterne
validitet er tilstrækkelig til at overføre resultaterne til andre afdelinger. Alligevel mener vi,
at det på alle afdelinger må have betydning for muligheden for deltagelse i en aktivitet,
hvis denne foregår udenfor afdelingen, da de patienter uden udgang så ikke kan deltage.
Således mener vi, at vores resultater kan bruges af ergoterapeuterne på afdelingen, og at
resultatet om aktiviteter udenfor afdelingen kan overføres til andre afdelinger.
8 Perspektivering
Vi mener, at når en aktivitet kræver udgang, vil det have en formel begrænsning for, om
man kan deltage. Dermed mener vi, at dette resultat kan øge praksis’ fokus på, hvordan
udgang kan begrænse deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter. Vi mener at denne
begrænsning er kritisk, hvis man ønsker at arbejde sundhedsfremmende for alle patienterne
og ikke ekskludere nogen. Ifølge occupational justice er det problematisk, at de aktiviteter
der foregår udenfor afdelingen ekskluderer dem uden udgang. Dette kaster et nyt lys over
betydningen af udgang, hvilket vi mener, er et område, som er relevant at arbejde videre
med for ergoterapeuter, i deres arbejde med at forfægte muliggørelse af betydningsfulde
aktiviteter (36). Dette kunne gøres ved at sørge for, at der på afdelingen er mulighed for at
deltage i aktiviteter, der svarer til dem uden for afdelingen. Ligeledes mener vi, at der
kunne opstå mere occupational justice, hvis patienter uden udgang måtte benytte
træningsfaciliteter, som ikke er på deres afdelinger, men stadig på hospitalets område (35).
Disse overvejelser kan også tages i betragtning ved renovering af retspsykiatriske
afdelinger i fremtiden, så man sørger for, at træningsfaciliteter er placeret, så de tilgodeser
patienter uden udgang.
39
Vi mener at resultaterne viser, at en klientcentreret tilgang er væsentlig for at kunne tilbyde
aktiviteter som patienterne godt kan lide og føler sig gode til. Vi mener dermed, at det er
vigtigt at inddrage patienterne i beslutningen om, hvilke aktiviteter der udbydes, og at der
er muligheder, som alle patienterne har interesse i. Skal dette være muligt, skal de
retspsykiatriske afdelinger ville ofte de ressourcer det kræver. I den forbindelse er det
relevant at se på evalueringsrapporten af det projekt, hvor 21 psykiatriske afdelinger i
Danmark arbejdede på, at implementere fysisk aktivitet som en mere systematisk del af
behandlingen. Rapporten pegede på organisatoriske barrierer, der har betydning for fysisk
aktivitetstilbud på afdelingerne. Her fandt personalet bl.a., vigende ledelsesopbakning og
organisatoriske eller personalemæssige omstruktureringer som de vigtigste barrierer for
implementeringen af den fysiske aktivitet. I rapporten anbefales det derfor, at
afdelingsledelsens prioritering af den fysiske aktivitet bør vægtes højt, så der kan blive
afsat ressourcer og tid hos medarbejderne til at planlægge og gennemføre de fysiske
aktiviteter. Endvidere anbefales det, at patienterne involveres i planlægning af de fysiske
aktiviteter, da det kan øge patienternes deltagelse og engagement (45). Skal
ergoterapeuterne på afdelingen kunne bruge vores resultater, kræver det således at ledelsen
inddrages og involverer sig i dette.
Da vi ikke mener det er muligt, at overføre alle vores resultater til andre afdelinger, mener
vi at det vil være relevant, at undersøge om vores resultater gør sig gældende på andre
afdelinger, og om der er flere dimensioner, som har betydning for, at retspsykiatriske
patienter vælger at deltage i fysiske aktiviteter. Således er der behov for yderligere
undersøgelser på området.
40
9 Referenceliste
(1) Regeringen. Regeringsgrundlag: Et Danmark der står sammen. Regeringen; 2011.
(2) Region Midtjylland Opdateret Psykiatriplan for Region Midtjylland. Region
Midtjylland; 2011.
(3) Schoepf D, Potluri R, Uppal H, Natalwala A, Narendran P, Heun R. Type-2 diabetes
mellitus in schizophrenia: Increased prevalence and major risk factor of excess mortality in
a naturalistic 7-year follow-up. European Psychiatry 2012;27(1):33-42.
(4) Laursen TM, Nordentoft M. Heart disease treatment and mortality in schizophrenia and
bipolar disorder - changes in the Danish population between 1994 and 2006
Journal of Psychiatry Reseasch. 2006;45(1):29-35.
(5) Roick C, Fritz-Wieacker A, Matschinger H, Heider D, Schindler J, Riedel-Heller S et
al. Health habits of patients with schizophrenia. Social Psychiatry and Psychiatric
Epidemiology. 2007;42(4):268-276.
(6) Heggelund J, Nielberg GE, Hoff J, Morken G, Helgerud J. Effects of high aerobic
intensity training in patients with schizophrenia - A controlled trial. Nordic Journal of
Psychiatry. 2011;65(4):269-275.
(7) Sundhedsstyrelsen. Fysisk Aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling
København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
(8) Hosam A. What factors affect the lifestyle choises of people with schizophrenia?
Mental Health Review Journal. 2010;15(2):21-27.
(9) Johnstone R, Nicol K, Donaghy M, Lawrie S. Barriers to uptake of physical activity in
community-based patients with schizophrenia. Journal of Mental Health 2009;18(6):523532.
(10) Kielhofner G. Dimensionerne i det at foretage sig noget. I: Kielhofner G, red. MOHOmodellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2.udg.
København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 115-124.
(11) Hansen O. Ergoterapi i retspsykiatrien. I: Nyboe L HB, red. Lærebog i psykiatri for
ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; 2009. p. 517-521.
(12) Holm B. Retspsykiatri. I: Nyboe L HB, red. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og
fysioterapeuter København: Munksgaard Danmark; 2009. p. 503-510.
41
(13) World Health Organization. Collaborating Centre for Research and Training in Mental
Health. WHO ICD-10 - psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: klassifikation
og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark; 1996.
(14) Kielhofner G. Dynamikken i menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G, red. MOHOmodellen: Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg.
København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 35-42.
(15) Kielhofner G. Introduktion til modellen for menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G,
red. MOHO:Modellen for menneskelig aktivitet. København: Munksgaard Danmark; 2008.
p. 17-22.
(16) Kielhofner G. Vilje. I: Kielhofner G, red. MOHO-modellen: Modellen for
menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2010. p. 43-62.
(17) Kielhofner G. Omgivelserne og den menneskelige aktivitet. I: Kielhofner G, red.
MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og
praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. p. 101-114.
(18) Kielhofner G, Tham K, Baz T, Hutson J. Udøvelseskapaciteten og den levede krop. I:
Kielhofner G, red. MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til
uddannelse og praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 81.
(19) Csikszentmihalyi M. Flow: Optimaloplevelsens psykologi. København: Dansk
psykologisk Forlag; 2005.
(20) Csikszentmihalyi M. Selvets udvikling: evolution, flow og det gode samfund.
København: Dansk psykologisk Forlag; 2008.
(21) Antonovsky A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag; 2003.
(22) Thybo P. Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det –Om
Antonovskys Salutogenetiske ide. Kognition og Pædagogik 2003;(49):57-66.
(23) Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010.
(24) Vallgårda S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg.
København: Munksgaard Danmark; 2011.
(25) Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udg. København:
Hans Reitzel; 2009.
(26) Lov om behandling af personoplysninger. LOV nr. 429 af 31/05/2000. [Hentet
03.01.2012]. Fra retsinformation http://retsinformation.w0.dk/Forms/R0710.aspx?id=828.
42
(27) Helsinki-deklarationen. [Hentet 09.01.2012]. Fra Lægeforeningen
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning/ETI
K/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN.
(28) Kielhofner G. MOHO-modellen: Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til
uddannelse og praksis. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; 2010.
(29) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 2.th ed. Oslo:
Universitetsforlaget; 2003.
(30) Flick U. Managing Quality in Qualitative Research. London: SAGE publication;
2007.
(31) Bønlykke M. Informationskompetence. I: Erdmann LW, red. Sundhedsinformatik i
klinisk praksis København: Gads Forlag; 2011. p. 145-157.
(32) Buus N, Kristiansen HM, Tingleff EB, Rossen CB. Litteratursøgning i praksis –
begreber, strategier og modeller. Fagbladet Sygeplejersken. 2008;108(10):1-8.
(33) Lindahl M JC. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.
2nd ed. København: Munksgaard Danmark; 2010.
(34) Jensen JV. Gesundheit! Interview med Juli Zeh og Lone Friis Thing Weekendavisen
2009(39):1.
(35) Stadnyk RL, Townsend EA, Wilcock A. Occupational justice. I: Christiansen CH TE,
red. Introduktion to Occupation. The Art and Science of Living. 2. udg. New Jursey:
Pearson; 2010. p. 329-358.
(36) Townsend EA, Beagan B, Kusmas Tan Z, Versnel J, Iwama M, Landry J, Steewart D,
Brown J. Muliggørelse: Ergoterapis kernekompetence. I: Townsend EA PH, red.
Menneskelig aktivitet II: En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed
muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter København: Munksgaard Danmark; 2008.
p. 141-199.
(37) Bekendtgørelse af straffeloven. LBK nr. 1062 af 17/11/2011. [Hentet 08.01.2012]. Fra
retsinformation https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138671;
(38) Danske regioner, Dansk Sundhedsinstitut DSI og Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd SFI. Stigma og psykiske lidelser - som det opleves og opfattes af mennesker med
psykiske lidelser og borgere i Danmark. Danske regioner; 2010.
(39) Polatajko HJ, Davis J, Cantin N, Amorosa B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation
af sagsområdet: betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: Townsend EA, Polatajko H, red.
Menneskelig aktivitet II: En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed
muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard Danmark; 2008.
p. 47-78.
43
(40) Kriminalforsorgen. Visioner. [Hentet 09.01.2012] Fra retsinformation
http://kriminalforsorgen.dk/Default.aspx?ID=307.
(41) Moltke A. Kroppens ambivalens. Skizofreni, fysisk aktivitet og motivation.
København: Frydenlund; 2010.
(42) Holley J, Crone D, Tyson P, Lovell G. The effects of physical activity on
phychological well-being for those with schizophrenia: A systematic review. British
Journal of Clinical Phychology 2011;50(1):84-105.
(43) Halkier B. Fokusgrupper. 2.udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2008.
(44) Borg T, Brandt Å. Forskningsbaseret ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J et al.,
red. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Danmark:
Munksgaard; 2007. p. 717-753.
(45) Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Fysisk aktivitet i psykiatrien –
erfaringer fra et landsdækkende implementeringsprojekt. Sundhedsstyrelsen; 2009.
44
10 Bilagsfortegnelse
Bilag
Titel
Bilag 1
Forfatteransvar
Bilag 2
Informationsbrev
Bilag 3
Tilladelse fra datatilsynet
Bilag 4
Samtykkeerklæring
Bilag 5
Interviewguide
Bilag 6
Transskriptionsregler
Bilag 7
Matrix over meningsbærende enheder
Bilag 8
Bloksøgning
Bilag 9
Søgematrix
Bilag 10
Matrix over forskningsartikler
Bilag 1: Forfatteransvar
Resumé/abstract
Janni
Problembaggrund
Jasmin
Teori
Jasmin
Camilla
Mathilde
Metode
Camilla
Janni
Resultater
Camilla
Janni
Diskussion
Jasmin
Janni
Mathilde
Konklusion
Mathilde
Perspektivering
Mathilde
Camilla
Bilag 2: Informationsbrev
Informationsbrev i forbindelse med observation og interview af patienter på X
(retspsykiatrisk afdeling) og X (retspsykiatrisk afdeling)
Kære X (afdelingsleder)
Vi er en bachelorgruppe på fire ergoterapeutstuderende fra Aarhus, som på opfordring af,
klinisk underviser X, vil undersøge sundhedsfremmende aktiviteter på X (retspsykiatrisk
afdeling) og X (retspsykiatrisk afdeling)
Da vi ved at der er mange patienter, som deltager på fodboldholdet, vil vi gerne undersøge,
hvad der har betydning for at de deltager. Denne viden vil vi bruge til, at finde ud af, hvad
der skal til for at ergoterapeuter og andet personale kan tilrettelægge sundhedsfremmende
aktiviteter, som patienterne er motiverede for at deltage i.
I den forbindelse vil vi bede om din tilladelse til, at observere fodboldholdet i deres
træning og senere fortage et gruppeinterview med ca. fire af patienterne fra fodboldholdet.
Da næste fodboldtræning foregår på torsdag X (dato) vil vi bede om en skriftlig tilladelse
fra begge afdelinger inden torsdag. Vi ved godt, at det er med kort varsel, men vi håber det
kan lade sig gøre.
Hvis der opstår eventuelle ændring i metoden, vil du blive underrettet.
Venlig hilsen
Janni Poulsen, Camilla Langelund Christensen, Jasmin Rosenberg og Mathilde Wiin
Larsen
Bilag 3: Tilladelse fra Datatilsynet
Bilag 4: Samtykkeerklæring
Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvad der har betydning for at
retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter.
Jeg bekræfter hermed:

At jeg har modtaget mundtlig information vedr. projektets formål.

At jeg har givet samtykke til at deltage som informant i et interview.

At jeg har givet tilladelse til, at interviewet vil blive optaget på diktafon, og at data
må anvendes og bearbejdes til projektet. Projektet er udarbejdet af
ergoterapeutstuderende på ergoterapeutuddannelsen i Århus: Jasmin Rosenberg,
Mathilde Wiin Larsen, Camilla Langelund Christensen og Janni Yoo Hye Poulsen

Bachelorprojektet er anmeldt til Datatilsynet efter lov om behandling af
personoplysninger. Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet til
beskyttelse af dit privatliv.

Jeg er indforstået med, at jeg deltager frivilligt og at jeg til en hver tid kan trække
min deltagelse tilbage.
Jeg er bekendt med ovenstående informationer.
Dato den
Navn:
Underskrift:
/
2011
Bilag 5: Interviewguide
Briefing:
- Vi er meget glade for, at du har lyst til at deltage i vores interview.
- Vi er ergoterapeutstuderende, som skal lave bachelor opgave om fysisk aktivitet i retspsykiatrien.
- Vi vil snakke om de fysiske aktiviteter du deltager i.
- Det er mig, der interviewer, men jeg har Janni med, som vil komme med nogle opfølgende spørgsmål.
- Diktafonen er til at optage med, så vi kan huske det I har fortalt, vi sletter det efter brug.
- Du bliver anonymiseret i opgaven.
- Hvis der er noget du ikke har lyst til at svare på skal du bare sige fra.
- Hvis du er i tvivl om, hvad vi mener med et spørgsmål, skal du endelig spørge.
- 15 minutters interview.
- Er der noget du vil spørge om, før vi går i gang?
Tema/
forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Vilje

Hvad gav dig lyst til at være med?
Hvordan påvirker
patienternes vilje deres
aktivitets-deltagelse?

Hvad giver det dig at deltage i fysiske
aktiviteter?

Hvorfor dyrker du motion?

Spørger du nogle gange selv om du må
tage ud og løbe en
tur/styrketræne/fodbold?

Har du tidligere dyrket den fysiske
aktivitet?

Hvilke fysiske aktiviteter har du dyrket
førhen?

Er der fysiske aktiviteter du gerne vil
dyrke, men som du ikke gør?

Har du tidligere dyrket den fysiske
aktivitet?

Hvilke fysiske aktiviteter har du dyrket
Uddybende spørgsmål
f.eks. vægttab, humør, socialt
samvær, koble fra.
Vaner

Hvordan
påvirker
patienternes
vaner deres
aktivitetsdeltagelse?
Vaner

Hvordan
påvirker

Hvad er grunden til at du
ikke gør det?
Sonderende spørgsmål
patienternes
vaner deres
aktivitetsdeltagelse?

Er der fysiske aktiviteter du gerne vil
dyrke, men som du ikke gør?
Fysiske omgivelser

Hvilke muligheder er der for at dyrke
fysiske aktiviteter her på stedet?

Hvilken betydning har det, at det foregår
indendørs/udendørs?

Hvilken betydning har det, at aktiviteten
foregår udenfor afdelingen?

Har det nogen betydning, at personalet er
med i aktiviteten?

Hvad betyder det for dig, at der er andre
patienter med til aktiviteten?

Hvordan
påvirker de
fysiske
omgivelser
aktivitets
deltagelsen?
Sociale omgivelser

Hvordan
påvirker de
sociale
omgivelser
aktivitetsdeltagelsen?
førhen?

Snakker i om aktiviteten på afdelingen?

Hvad er grunden til at du
ikke gør det?

Hvilken betydning har det
(for dig?) f.eks. engagement


Hvordan påvirker det dig?
Taler i også om de andre
aktiviteter?
Debriefing: Nu har jeg ikke flere spørgsmål. Er der noget du ønsker at tilføje eller gerne vil spørge om?
Tak fordi vi måtte komme. Det er en stor hjælp, for at vi kan lave vores opgave.
Bilag 6: Transskriptionsregler
Vi transskriberer interviewene ordret, men for at lette læsevenligheder undlader vi udtryk
som ”øhh”, ”hmm” og korte sætninger og ord, der gentages som ”jeg synes, jeg synes”.














Hele interviewet transskriberes
Informanter = A:, B:, C: og D:
Interviewer = I:
Co-interviewer = Co:
T = terapeut
Stednavne og personer = X (f.eks. by, hospital, træner)
Kan ikke høre, hvad der bliver sagt/kan ikke forstå hvad der bliver sagt = [ ]
Tydelige pauser over 3 sekunder = (P)
Følelsesudbrud = (f.eks. grin, suk, jubel)
Uafsluttede sætninger eller ord = --Sætninger eller ord, der ikke bliver afsluttede pga. afbrydelser = …
Eftertryk på et ord = understregning af ord f.eks. ”Nej”
Anerkendende udtryk som f.eks. ”Mmm”, undervejs i informantens svar skrives i ()
med angivelse af hvem der siger det. F.eks. A: ”jeg kan godt lide at spille fodbold
(I:Mmm) fordi det giver mig energi”.
Anerkendende udtryk fra intervieweren som f.eks. ”Mmm” og ja, i forbindelse med
en længere sætning/nyt spørgsmål skrives i sammenhæng med den længere
sætning/nye spørgsmål.
Bilag 7: Matrix over meningsbærende enheder
Informant A
Drømme og
mål
Informant B
Informant C
L. 2048-2049
L. 2088-2092
L.2176-2178
L. 2215-2217
L. 2225-2228
L. 2232-2233
L.3078
L.3172-3173
L.3181-3182
L.3199-3200
B: At jeg prøver
at gøre mit
bedste, for at
vise at jeg har
talent og at jeg
kan en hel masse
af sport som jeg
går op i, og jeg
vil gerne opfylde
min drøm. Og
jeg føler virkelig
at jeg har så
mange talenter
inden for mange
ressourcer som
jeg vil gerne
videre med.
Mine talenter de
er så store, at jeg
vil gerne opfylde
min drøm. (L.
2225-2228)
Informant D
Fysisk og
mental
påvirkning
L. 1029-1031
L.1033
L.1037
L.1039
L. 1044
L. 1103-1104
L. 1115-1116
L. 1152-1158
L. 2076-2077
L.2080-2081
L. 2083-2085
L.2212-2215
L. 2233
L. 3021-3023
L. 3025-3026
L.3042-3047
L.3090-3095
L. 3110-3113
L.3175-3178
L. 3179-3181
L. 3187-3189
L. 3191-3198
L. 3199-3200
L. 4026-4028
L. 4070-4072
L. 4117-4126
C: Ja det vil jeg.
Hvis du går inde
i X (by) og
kigger på
butikker ik’. Når
man ser sit
spejlbillede i
vinduet, men ser
den mave der,
det er dybt
deprimerende.
(Co: Ja) Det er
det virkelig,
altså [ ] Hvis
man har det
sådan så må
man gøre noget
ved det (L.
3187-3189).
Lyst
L. 1023-1025
L. 1119-1121
A: Jeg har gået
til
kickboksning i
lang tid.
I: Ja, er det
nogen som du
kunne tænke
dig for
eksempel at
dyrke nu også?
L. 2049-2050
L. 2056-2057
L. 2059-2061
L. 2071-2072
L. 2109-2110
L. 3059-3061
L. 3063-3066
L. 3068-3072
L. 3075-3076
L. 3171-3172
L. 3198-3199
L. 4048-4052
L. 4108-4110
L. 4057-4059
A: Ja det kunne
jeg godt tænke
mig, det kan
jeg godt lide
(L. 1119-1121).
Påvirkning fra
medpatienter
Påvirkning fra
personale
L. 1123-1127
L. 1132-1135
L. 1136-1138
L. 1140-1142
L. 1152
L. 1181-1183
L. 1192-1194
L. 1197
L. 1205-1208
L. 1217-1219
L. 2128-2131
L. 2154-2155
L. 2157
L. 2163-2164
L. 2185-2191
L. 3146-3149
L. 3158-3161
L. 3163-3164
L. 4135-4138
L. 4155-4156
L. 1168-1180
L.2050-2052
L. 2054-2056
L. 2119-2123
L.2142-2144
L. 2144-22147
L. 2159-2152
L. 2209-2212
L. 2217-2220
L. 3038-3039
L.3067-3068
L.3072-3073
L. 3131-3132
L.3200-3201
L. 4079-4081
L. 4085-4087
L. 4090-4091
L. 4096-4098
L. 3028-3032
L. 3125-3126
L. 4099-4103
L. 4108-4110
L. 4114-4116
D: Men det er
lidt mere
motiverende,
når man har
hinanden at
svømmer
sammen med
(L. 4155-4156)
B: Og jeg er
glad for at have
ham som
kontaktperson,
fordi han
hjælper mig
rigtig meget
med, at give mig
de udfordringer,
som jeg har brug
for, og de
muligheder som
gør at--(L. 2142-2144).
Rammer og
regler
L. 1049-1055
L. 1059-1063
L. 1066-1074
L. 2061-2065
L. 2128-2129
L. 2221-2223
L. 1088-1090
L. 1098-1102
L. 1106-1109
Udenfor
afdelingen
L. 1078-1085
L. 1090-1093
L.1094-1095
L. 1200-1202
D: Her er
masser af
muligheder (I:
Okay) det er
der, hvis man
gider.
I: Ja. Så det
mener du ikke,
at det er med til
at begrænse
noget.
D: Nej (L.
4114-4116).
B: Det giver mig
ro i sjælen, at
jeg føler at jeg
har noget frihed
jeg kan bruge
udenfor, som er
anderledes end
fængsel. (L.
2095-2096)
L.3028-3032
L. 3036-3037
L. 3134-3139
L. 4139-41-41
L. 4172-4174
Bilag 8: Bloksøgning
Emne: Målgruppe (A)
Emne: Aktiviteten (B)
Emne: Sundhed (C)
Emne: Motivation (D)
Emne:
Livsstilssygdomme (E)
1 - Retspsykiatri (forensic
psychiatri)
OR
1 - Fodbold (soccer,
football)
OR
1 - Sundhedsfremme
(Health promotion)
OR
1 - Flow (flow)
OR
1 - Livsstilssygdomme
(Lifestyle disease)
OR
2 - Skizofreni
(schizophrenia )
OR
2 - Fysisk aktivitet
(motor activity,
physical activity)
OR
2 - Sundhedsadfærd
(Health behaviour)
OR
2 - Motivation (motivation)
OR
2 - Sukkersyge
(Diabetes)
OR
3 - Psykiatriske patienter
(forensic patients)
OR
3 - Motion (exercise)
OR
3 - Sundhed (health)
OR
3 - Engagement
(commitment, involment)
OR
3 - Fedme (obesity)
OR
4 - Deltagelse
(participation)
OR
4 - Hjertekar
sygdomme
(Kardiovascular
disease)
OR
5 - Sport (sport)
OR
5-Holdånd/
fællesskabsfølelse
(team spirit)
OR
5 - Overvægt
(overweight)
OR
6 - Fodbold hold
(Football team)
OR
6 - Rammer (surroundings)
OR
7 - Træning (training,
workout)
7 - Regler (rules)
OR
4 - Psykisk syg (Mental ill) 4 - Holdsport (Team
sport)
OR
Bilag 9: Søgematrix
Bloksøgning over artiklerne til projektet:
Søgedatabase Søgehistorie
Antal Udvalgte artikler
Hits
Cinahl Plus
202
Psykinfo
A
AND
B
AND
C
A
AND
B
AND
C
8
-
The effects of physical activity on psychological well-being for
those with schizophrenia: A systematic review.
-
Barriers to uptake of physical activity in community-based
patients with schizophrenia
-
What factors affect the lifestyle choices of people with
schizophrenia?
-
Health habits of patients with schizophrenia.
Psykinfo
forensic psychiatry OR schizophrenia OR
forensic patients OR paranoid schizophrenia
AND
soccer OR football OR physical activity OR
exercise OR active living OR aerobic exercise
OR team teaching method OR work teams OR
sports OR teams
96
-
Effects of high aerobic intensity training in patients with
schizophrenia – A controlled trial
Kaskadesøgning over artikler til projektet:
Materiale hvor i der er foretaget kaskadesøgning
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. 2011
Undervisningspensum modul 8
Artikel
-
Type-2 diabetes mellitus in schizophrenia: Increased prevalence
and major riskfactor of excess mortality in a naturalistic 7-year
follow-up
-
Heart disease treatment and mortality in schizophrenia and bipolar
disorder. Changes in the danish population between 1994 and 2006
-
Fysisk aktivitet i psykiatrien – erfaringer fra et landsdækkende
implementeringsprojekt
Bilag 10: Matrix over forskningsartikler
Forfatter,
titel,
tidsskrift
År
Land
Formål
Informanter
Metoder
Resultater
Heggelund
Jørn, Nilsberg
Geir E, Hoff
Jan, Morken G,
Helgerud J.
Effects of high
aerobic
intensity
training in
patients with
schizophrenia A controlled
trial. Nord J
Psychiatry
2011;
65(4):269-275.
2011
Norge
At undersøge,
hvilken effekt høj
intensiv aerobtræning
har på iltoptag, gang
og risikofaktorer for
kardiovaskulære
lidelser hos patienter
med skizofreni.
19 indlagte patienter
med diagnosen
skizofreni.
Kvantitativt:
Eksperimentelt design,
men ikke randomiseret.
For
interventionsgruppen
blev Iltoptaget
forøget, hvormed
risikoen for
kardiovaskulære
lidelser faldt og
gangen blev mere
effektiv.
Kontrolgruppen
oplevede ikke
ændringer. De
psykiatriske
symptomer forstået
som positive og
negative symptomer
blev ikke forbedret i
nogen af grupperne
Roick C, FritzWieacker A,
Matschinger H,
Heider D,
Schindler J,
Rieder-Heller S,
Angermeyer
MC. Health
habits of
patients with
schizophrenia.
Soc Psychiatr
Emidemiol
2007;
42(4):268-276.
2007
Holley J, Crone 2011
D, Tyson P,
Lovell G. The
effects of
physical activity
on
psychological
well-being for
those with
schizophrenia:
A systematic
review. British
Journal of
Clinical
Tyskland
At analysere vaner
indenfor fysisk
aktivitet, kost, druk
og rygning hos
patienter med
skizofreni.
194 personer med
diagnosen skizofreni,
som ikke var indlagte,
mellem 18-79 år.
Kvantitativt:
Tværsnitsundersøgelse via
spørgeskemaundersøgelse
foretaget hos
informanterne. Disse
resultater blev
sammenlignet med
helbredsundersøgelser af
den generelle tyske
befolkning i Østtyskland.
Patienter med
skizofreni tager en
aftensnack oftere,
indtager færdigretter
og kaloriereduceret
mad oftere og spiser
sunde fødevarer
sjældnere. De drikker
mindre alkohol, men
en større andel ryger.
I gennemsnit ryger
de 4 cigaretter mere
om dagen. På
hverdage bruger de
mindre tid på
anstrengende arbejde,
og i fritiden er en
mindre andel
involveret i sport
Reviewet
har gjort
brug af
undersøge
lser fra
forskellig
e lande
At undersøge den
nuværende viden om,
hvilken effekt fysisk
aktivitet har på
psykisk
velbefindende hos
mennesker med
skizofreni.
Personer med
diagnosen skizofreni
på minimum 15 år.
Systematisk review. Der
blev søgt på 15 databaser.
12 kvantitative og 3
kvalitative undersøgelser
indgik i reviewet.
Inklusionskriterier for
artikler: Publicerede i
peer-reviewed journals,
engelske og ikke-engelske
tidsskrifter, tidsskrifter
med forskellige
nationaliteter og køn
skulle indgå, alle
undersøgelsesdesigns ville
Fysisk aktivitet har
en gavnlig effekt på
nogle elementer af
psykisk
velbefindende hos
personer med
skizofreni.
Psychology
2011; 50(1): 84105.
blive inkluderet,
undersøgelserne skulle
mindst omfatte et
psykologisk udfald.
2009
Johnstone R,
Nicol K,
Donaghy M
Lawrie S
. Barriers to
uptake
physical
activity in
communitybased patients
with
schizophrenia.
Journal of
Mental Health,
December
2009; 18(6):
523-532.
Storbritan
nien
Undersøge barrierer
ift. at communitybased patienter med
skizofreni melder sig
til fysiske aktiviteter.
27 patienter med
diagnosen skizofreni,
18-60 år.
Kvalitativ metode:
Semistrukturerede
individuelle interviews,
fortolkende og
fænomenologisk analyse
Der viste sig at være
fire barrierer ift. at
melde sig til og
deltage i fysiske
aktiviteter;
sygdommens
indvirkning og
bivirkninger af
medicin f.eks.
overvægt,
angstsymptomer,
begrænset erfaring
med
aktivitetsengagement
, og indflydelse af et
støttende netværk
Hosam A.
What factors
affect the
lifestyle choices
of people with
schizophrenia?
Mental Health
Review Journal,
2010; 15(2): 21-
Storbritan
nien
At forsøge at
forbedre forståelsen
af de faktorer som
påvirker livsstilsvalg
hos personer med
skizofreni.
7 personer med
skizofreni.
Kvalitativt studie,
semistrukturerede
interview
Undersøgelsen fandt
4 gennemgående
temaer som
påvirkede
informanternes
livsstilsvalg;
psykotiske
symptomer,
manglende
2010
27.
Evalueringen er
foretaget af
Center for
Kvalitetsudvikli
ng
Fysisk aktivitet
i psykiatrien –
erfaringer fra et
landsdækkende
implementering
sprojekt
Udgivet af
Sundhedsstyrels
en
motivation,
bivirkninger af
medicin, og
manglende fysisk
helbredsrelateret
viden.
2009
Danmark
At evaluere
erfaringerne fra
aktiviteter på de 21
psykiatriske
afdelinger, der i 2007
modtog støtte fra
Sundhedsstyrelsen til
at implementere
fysisk
aktivitet, som en
mere systematisk del
af behandlingen og
dagligdagen.
59 respondenter
(medarbejdere og
ledere fra
afdelingerne)
Interviewgruppen
bestod af to
medarbejdere, to
afdelingssygeplejerske
r og tre
aktivitetskonsulenter
med erfaring fra syv
forskellige afdelinger
samt lederen af
SinusLiv
Evalueringsrapporten
baserer sig på en
overvejende kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse
og en kvalitativ
interviewundersøgelse.
Der blev i alt gennemført
otte telefoninterviews.
Vi gennemgår kun de
resultater, som vi
bruger i vores
projekt:
Organisatoriske
barrierer for fysisk
aktivitet på
afdelingerne:
Medarbejderne
fandt bl.a. vigende
ledelsesopbakning
og organisatoriske
eller
personalemæssige
omstruktureringer
som de vigtigste
barrierer for
implementeringen
af den fysiske
aktivitet.
Laursen T M,
Nordentoft M.
Heart disease
treatment and
mortality in
schizophrenia
and bipolar
disorder Changes in the
Danish
population
between 1994
and 2006
2011; 45(1):2935.
2010
Danmark
At sammenligne den
øvrige befolkning
med personer der
enten lider af
skizofreni, bipolar
lidelse eller andre
psykiske lidelser i
forhold til graden af
somatisk
hospitalsindlæggelse
og inversiv hjerte
procedure, og
samtidig
sammenligne
dødeligheden hos
personer med hjerte
relaterede sygdomme
for begge grupper i
perioden 1994 til
2006.
Personer med
skizofreni og bipolar
lidelse med
hjertersygdom,
registreret gennem
dansk central
psykiatrisk case
register. Og den
generelle befolkning
med hjertesygdom
registreret gennem
dansk
hospitalsregister.
Kvantitativ populationsstudie med follow-up d.1.
Januar 1994 og slut
follow-up d. 1. januar
2007.
Dødeligheden på
baggrund af
hjertesygdom for
personer med
skizofreni fortsatte
med at være høj
gennem hele
forsøgsperioden.
Derimod faldt
dødeligheden
relateret til
hjertesygdom blandt
den resterende
befolkning gennem
perioden.
Schoepf D,
Potluri R, uppal
H, Natalwala A,
Narendran P,
Heun R.
Type-2 diabetes
mellitus in
schizophrenia:
Increased
prevalence and
major risk
factor of excess
mortality in a
2012
Storbritan
nien
At undersøge om
komorbiditet med
type-2 diabetes og
andre somatiske
sygdomme er
forhøjet hos
mennesker med
skizofreni og om
disse er lige så eller
mere relevante
dødsårsager hos
mennesker med
skizofreni end hos
679 indlagte patienter
med diagnosen
skizofreni, som var
mellem 18-85 år og
været indlagt i
minimum 24 timer.
Kvantitativ undersøgelse.
Case-control studie med
op til 7 års follow-up.
Retrospektive og
observerende.
En større andel af
mennesker med
skizofreni har type-2
diabetes som
komorbid lidelse end
kontrolgruppen, og
en større andel af
disse dør af
sygdommen, end
dem med type-2
diabetes, som ikke
har skizofreni.
Dermed forårsager
naturalistic 7year follow-up.
European
Psychiatry
2012; 27(1):3342.
indlagte
kontrolpersoner med
samme alder og køn.
type-2 diabetes
overdødelighed
blandt patienter med
skizofreni.