Bachelor nyeste med rettelser 27-05.færdig (Gemt

Opgave: Bachelorprojekt
Modul: 14
Opgaveløsere: Diana Arunthavanathan
Louise Bækgaard
Siham Morzogh
Hold: SHF2012
Afleveret: 27.05.2015
Vejleder: Ellen Bye Jensen
Antal tegn: 74.381
Mennesker med skizofreni, og deres oplevelser
med stigmatisering
Opgaven er udarbejdet som en del af sygeplejerskeuddannelsen.
De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af sygeplejerskeuddannelsen.
VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
Resume
Denne bacheloropgave vil undersøge, hvordan patienter med skizofreni oplever stigmatisering, både i samfundet og i sundhedsvæsenet. Opgavens tilgang er hermeneutisk, og datamaterialet til analysen er indsamlet via systematisk litteratursøgning. Vi kom frem til to
overordnede temaer: At leve med stemplet skizofreni og At leve med sygdommen skizofreni,
som efterfølgende er delt ud i yderligere undertemaer. Hertil vil vi anvende Erwing Goffman
som referenceramme, og Jan Hummelvoll og Liv Strand som sygeplejeteorier.
Vi kan konkludere, at patienter med skizofreni møder både stigmatisering og uvidenhed i det
nære miljø. De holder sygdommen skjult, i håbet om at blive behandlet som ikke-psykisk
syge. Personalets, bl.a. sygeplejerskens, tilgang til patienterne, har desuden stor betydning
for, om patienterne oplever behandlingen som positiv eller negativ. Ydermere kan sygeplejersken stå klemt mellem faglighed og økonomi, pga. ydelsesstyringen i psykiatrien, hvilket
påvirker kvaliteten i plejen.
Abstract
The aim of this study is to investigate how patients with schizophrenia experience stigma, in
society and in health care. The approach of the project is hermeneutic and the data material
is collected through literature search. We discovered two themes: Living with the diagnostic
label of schizophrenia and Living with the mental illness of schizophrenia. These themes are
further more separated in minor themes. There for we will use Erwing Goffman as the frame
of reference, and Jan Hummelvoll and Liv Strand as the nursing theories.
We can conclude that patients with schizophrenia, faces stigma and ignorance, in the immediate environment. They conceal the illness in the hope of being treated as if they were not
mentally ill. The approach of the health professionals, including nurses, influences whether
the patients experience the treatment as positive or negative. Furthermore the nurse might
feel caught between professionalism and economy, due to the financial management.
Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................... 1
Afgrænsning................................................................................................................................ 3
Problemformulering ................................................................................................................... 3
Begrebsafklaring ......................................................................................................................... 4
Metode og Teori ......................................................................................................................... 4
Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................................... 5
Sociologi som referenceramme .............................................................................................. 6
Litteratursøgning .................................................................................................................... 6
Ph.D. project: Living with schizophrenia - A phenomenological investigation ...................... 7
Rapport: Stigma og psykiske lidelser ...................................................................................... 9
Liv Strand ................................................................................................................................ 9
Jan Kåre Hummelvoll ............................................................................................................ 10
Analysens struktur ................................................................................................................ 11
Analyse tema 1 ......................................................................................................................... 11
Ikke-accept af, at diagnosen skizofreni definerer ens identitet ........................................... 11
Fortielsen af sygdommen skizofreni ..................................................................................... 13
At møde andres uvidenhed om skizofreni ............................................................................ 15
Stigma ................................................................................................................................... 16
Delkonklusion........................................................................................................................ 18
Analyse tema 2 ......................................................................................................................... 19
Det skræmmende udbrud af sygdommen ............................................................................ 19
Åndelighedens rolle, som redskab hen mod selvaccept og positivt livssyn ......................... 20
Spændingen mellem tillid og mistillid................................................................................... 22
Medicinske bivirkninger og non-compliance ........................................................................ 24
Uhjælpsomme aspekter af behandlingen ............................................................................ 27
De gode sider ved behandlingen .......................................................................................... 29
Delkonklusion........................................................................................................................ 30
Diskussion ................................................................................................................................. 31
Konklusion ................................................................................................................................ 32
Perspektivering ......................................................................................................................... 33
Citerede værker ........................................................................................................................ 36
Bibliografi .................................................................................................................................. 38
Bilag 1: Søgeprocessen ............................................................................................................. 39
Bilag 2: Antal anslag.................................................................................................................. 41
Indledning
Ifølge Psykiatrifonden skønnes det, at ca. 700.000 mennesker lever med en sindslidelse i
Danmark (Psykiatrifonden - et godt liv til flere). Statistikken peger på, at psykiske lidelser
udgør den største sygdomsbyrde i samfundet. Kredsløbssygdomme udgør 17 % af det samlede sygdomsbillede, kræftsygdomme udgør 15,2 %, mens psykiske sygdomme udgør 25 %
(Psykiatrifonden - et godt liv til flere). I disse tal indgår både børn, unge og voksne, hvor ca. 8
% vokser op i et miljø, hvor der er psykisk sygdom tilstede. Desuden har mange, inden de
bliver myndige, været i behandling for en psykisk lidelse. De tidlige diagnostikere af psykiske
lidelser, påvirker individet senere i livet, i form af frafald fra ungdomsuddannelser sygemelding fra arbejdspladsen og tildeling af førtidspension (Psykiatrifonden - et godt liv til flere).
Ifølge WHO, defineres mental sundhed således: ”En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde
produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” (Sundhedsstyrelsen, 2008, s.
13). Sundhedsstyrelsen beskriver, at begreberne mental sundhed og psykisk sygdom, ikke
nødvendigvis adskiller sig fra hinanden. Fravær af psykisk sygdom betyder nødvendigvis ikke
mental sundhed. Omvendt betyder nedsat mental sundhed, nødvendigvis ikke psykisk sygdom. Ved nedsat mental sundhed, er man i risiko for at udvikle psykiske og fysiske lidelser
senere i livet. (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 7).
I 2011 udgav Psykiatrisk Center i Hvidovre Psykologien bag stigmatisering, som er en tidsskriftsartikel, hvor temaet er stigmatisering og kategorisering. Stigmatisering er en forfejlet
måde at kategorisere på. Den opstår oftest på baggrund af manglende viden, om fx psykisk
sygdom, og medfører stereotype forestillinger og diskriminerende adfærd. Stigmatisering er
resultatet, af menneskers samspil. Når stigmatisering kan skabes ved en social proces, kan
det ligeledes nedbrydes ved social proces (Kistrup, 2011, s. 8). ”Selvom de fleste af os formentlig gerne vil opleve andre mennesker uforbeholdent, er det ofte svært at løsrive sig helt
fra eksisterende kategorier og forestillinger” (Kistrup, 2011, s. 6). Kategorisering er en proces
der foregår i alle mennesker, mens stigmatisering er en proces der foregår mellem menne-
Side 1 af 45
sker. Mennesket forstår sig selv og andre, ved at opdele verden i kategorier. Forudsætningen
for at vi kan forstå, og forholde os til, ny information er, at vi kategoriserer. Tidligere erfaringer bliver brugt i nye situationer, og på den måde kædes velkendte kategorier sammen med
nye fænomener, som derved bliver meningsfyldte (Kistrup, 2011, s. 6). Mennesker kategoriserer ikke blot verden og situationer, men også andre mennesker – dette kaldes social kategorisering. Når vi kategoriserer et menneske, danner vi en række forestillinger om vedkommende, på baggrund af vores tidligere viden og erfaringer – herved fremkommer stereotyper. Særligt for stereotyper er, at begrebet ikke tillader individuel variation. Sociale stereotyper præger den måde vi forstår, forholder os til, og handler over for andre mennesker på
(Kistrup, 2011, s. 6).
En tidsskriftartikel, Ny forskning: Stigmatiserer fagfolk i psykiatrien? (2012), bygger på et
kvantitativt studie, og undersøger holdningen til psykisk sygdom, blandt personalet på en
psykiatrisk sengeafdeling. Informanterne fik udleveret et anonymt spørgeskema, hvor der i
alt blev udfyldt 548 skemaer. Undersøgelsen viste bl.a., at faggrupperne var enige om, at
måden hvorpå man omtaler patienterne, og tonen på arbejdspladsen, påvirker opfattelsen
af, om det er muligt ’at komme sig’ (Vendsborg, 2012, s. 21). Studiet viste desuden, at medarbejderne i psykiatrien gerne ville dygtiggør sig. Desuden mente de, at de lige så godt kunne
tale med en psykiatrisk patient, som med en somatisk, og at de sjældent ville bruge ord som
’gal’ eller ’tosset’, om de patienter, de havde i behandling (Vendsborg, 2012, s. 21).
Psykiatriske patienter mener, at de oplever både diskriminering og stigmatisering i sundhedsvæsenet (Vendsborg, 2012, s. 20). Artiklen belyser dog, at fagpersonernes holdninger og
adfærd kun i ringe grad er stigmatiserende. Desuden ville en fjerdedel af fagpersonerne ikke
ville fortælle omgivelserne det, hvis de selv blev ramt af psykisk sygdom. Fagpersonerne
frygter altså, at skulle opleve en form for forskelsbehandling af deres sociale netværk, heriblandt arbejdskollegaer (Vendsborg, 2012, s. 21).
Stigma er en stor ekstra belastning for mennesker med psykisk sygdom. Mange oplever, at
stigmatiseringen er en større belastning, end selve sygdommen. Stigmatisering kan føre til
bl.a. dårlig trivsel, skam, smerte og håbløshed. Når mennesker med psykiske lidelser udsæt-
Side 2 af 45
tes for stigmatisering, kan det fører til manglende empowerment og recovery (Vendsborg,
2012, s. 20).
Afgrænsning
Efter kritisk og systematisk søgning i sygeplejefaglige databaser, tyder det på, at sygdommen
skizofreni, ligger til grund for størstedelen af forskningsartikler, tidsskriftartikler og større
afhandlinger og rapporter, der er skrevet i fagrelevant henseende, inden for de psykiske lidelser. I dette projekt ønsker vi at undersøge den psykisk syge patients perspektiv, på oplevelser med stigmatisering fra samfundet og sundhedsvæsenet. Vi har indledningsvist valgt at
lægge fokus på psykisk sygdom generelt, hvorefter der nu sættes fokus på sygdommen skizofreni, grundet dens dominerende placering i litteraturens verden.
Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer indebærer relationen mellem sygeplejerske og patient, tillid og respekt. Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og
udvikle sygepleje, til hvert enkelt individ. Desuden at sundhedsfremme, sundhedsbevare,
forbygge og behandle (Dansk Sygplejeraad, 2014, s. 3-4). Desuden findes følgende relevant:
”Anerkendelse af værdighed – det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske” (Dansk Sygplejeraad, 2014, s. 6).
Som beskrevet i indledningen, er der flere faktorer der har betydning for måden, hvorpå
mennesker med psykiske lidelser, oplever at blive mødt i samfundet. De forskellige faktorer
kan indkredses til: Fordomme, diskriminering, stigmatisering og kategorisering.
Problemformulering
Hvordan oplever mennesker med skizofreni, stigmatisering, i vor tids samfund og sundhedsvæsenet?
Side 3 af 45
Begrebsafklaring
Mennesker med skizofreni: Her mener vi, et menneske der er diagnosticeret, hvor den specifikke skizofrenisygdom befinder sig i en af ICD-10 systemets underkategorier, F20-29
(Simonsen, 2010, s. 917).
Oplevelser: Når vi taler om patientens oplevelser, så kan begrebet livsverden her bruges.
Livsverdenen er den levede verden, som er udgangspunkt for al menneskelig aktivitet. En
verden, som personen oplever i førstepersons perspektiv, og som ikke kan observeres eller
analyseres af andre (Birkler, 2011, s. 105).
Stigmatisering: Stigma omhandler det sociale samspil, der finder sted imellem såkaldte
"normale mennesker" og de stigmatiserede - dvs. dem der bærer et fysisk, psykisk eller socialt miskrediterende særtræk som adskiller dem fra flertallet (Goffman, 2009).
Sundhedsvæsenet: Vi bruger følgende definition: ”Det samlede net af institutioner og personalegrupper, hvis formål er at undersøge, behandle og pleje syge mennesker samt forebygge
sygdom, og som har en offentlig autorisation til at gøre det” (Danielsen, 2011, s. 18).
Vor tids samfund: Her mener vi den verden og den tid vi lever i nu, i år 2015.
Goffmans sociologi er på mange måder tidløs, da den berører noget af det grundlæggende
og uforanderlige i menneske og samfund, fx kampen for anerkendelse og bekræftelse, frygten for at blive afsløret, ønsket om at blive forstået (Goffman, 2009, s. 10).
Metode og Teori
I nedenstående afsnit, vil vi beskrive opgavens videnskabsteoretiske tilgang, redegøre for
vores kritiske og systematiske litteratursøgning samt beskrive vores referenceramme, som i
denne opgave er et sociologisk perspektiv. Vi har valgt sociologen Erwin Goffman, da hans
teori om stigma belyser hovedtemaet i vores opgave, som er stigmatisering. Dernæst vil vi
beskrive de empiriske fund, der ligger til grund for vores analyse. Her er der tale om datamateriale, som er fundet vha. litteratursøgning. Vi vil desuden beskrive de sygeplejefaglige teoSide 4 af 45
rier, som skal sætte fokus på problemformuleringen fra et sygeplejeperspektiv. Afslutningsvist beskrives fremgangsmåden i analysen, samt dens disposition for hermed at opnå en
grundig undersøgelse af problemformuleringen.
Videnskabsteoretisk tilgang
Hermeneutik betyder fortolkningskunst, eller læren om forståelse. Hermeneutikkens seneste
”udvikler” er Hans-Georg Gadamer (1900-2002). Det vigtigste nøglebegreb, når vi metodisk
skaber ny viden, er forforståelse. Det er den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen. Indholdet i forforståelsen er fordomme. I daglig tale, bliver ordet ’fordom’ tolket som
negativt ladet, men ifølge Birklers fortolkning af Gadamers begreb for-forståelse, kan fordom
både være positiv og negativ. De fordomme, forventninger og formeninger, vi som mennesker har, kendetegner vores måde at være til stede på. Forforståelsen skaber det synsfelt,
der omslutter og omfatter alt det, der er synligt fra et bestemt punkt - altså vores forståelseshorisont, som er det, alt bliver tolket ud fra. Når vi står over for at skulle skabe ny viden,
skal forforståelsen sættes i parentes, og derved give plads til ny viden, som netop vil be- eller
afkræfte fordommene. For at kunne sætte sin forforståelse i parentes, må man først være
klar over hvad ens egen forforståelse indeholder. Den skal granskes nøje, og beskrives i detaljer. Man skal arbejde med sine fordomme, og ikke imod dem. Videnskabeligt, så handler
forståelse ikke om diskussion, men om dialog. Det er altså ikke en forudsætning at skabe
absolut forståelse, men at bestræbe sig på at opnå den andens forståelse (Birkler, 2011, s.
95-98).
Vi vil altså erkende vores egne fordomme, både positive som negative, og den forståelseshorisont vi har, inden analysedelen finder sted. Dermed vil vi i denne opgave skabe en ny fortolkning af det empiriske materiale vha. Goffmans teori, både i henhold til den livsverden vi
møder i datamaterialet, men også i forhold til de sygeplejefaglige teorier. Vi vil sætte vores
forforståelse i parentes, således at en ny forståelseshorisont bliver dannet. Det er ikke et
formål at vi skal være enige med den livsverden vi undersøger, men vi vil bestræbe os på
at forstå livsverdenen.
Side 5 af 45
Sociologi som referenceramme
Begrebet sociologi defineres således: ”Sociologi er læren om det sociale; om forholdet mellem individ, gruppe og samfund – både som et menneskeligt vilkår og et forhold, der skaber
forandring” (Andersen & Timm, 2010, s. 12).
Mange mennesker har igennem årene arbejdet med sociologi, hvoraf den canadisk- amerikanske sociolog Erving Goffman(1922-1982) menes at være tidløs. Goffman berører en
grundlæggende værdi hos menneske og samfund, nemlig behovet for bl.a. at blive anerkendt og forstået (Goffman, 2009, s. 10).
Goffman har udarbejdet bogen ”Stigma. Notes on the management of spoiled identity”
(1963), som er oversat til en dansk udgave, under titlen ”Stigma, om afvigerens sociale identitet” (Goffman, 2009, s. 7). I teorien beskriver Goffman en sociologisk forståelse, af hvordan
stigmatisering opstår, samt hvordan det stigmatiserede menneske håndtere sig selv, og det
stigma som han bliver udsat for (Goffman, 2009, s. 19-20).
Indledningsvist har vi i projektet om stigmatisering, argumenteret for, at mennesker med
psykiske lidelser oplever diskrimination og stigmatisering i samfundet, herunder sundhedsvæsenet. Derfor finder vi det relevant at anvende den sociologiske teori om stigmatisering,
til at arbejde videre med projektets problemstilling.
Litteratursøgning
For at indkredse os til selve emnet, psykiatri, benyttede vi os af afsnittet om mindmapping i
bogen, Den Gode Opgave. Her står der: ”Mindmapping består i at man laver et slags grafiske
netværk over de ideer, indfald og associationer man får” (Rienecker & Jørgensen, 2014, s.
74).
Til at belyse problemstillingen kan der med fordel gøres brug af litteraturstudier, af allerede
publiceret tekster og rapporter, da emnet er udbredt, både i Danmark og i udlandet. Samtidig er det ikke vanskeligt, at finde litteratur som belyser stigmatiseringen af mennesker med
skizofreni. Vi vil som første prioritet anvende datamateriale, da vi ønsker at fortolke på tekster som allerede er forarbejdet.
Side 6 af 45
VI har gennemført en grundig og systematisk søgning inde på følgende sundhedsfaglige databaser: Artikelbasen, SveMed, Chinahl, PsycINFO, Joanna Briggs, Embase, PubMed, Cochrane Library, Academic Search Premier, Eric, Via bibliotek og SocIndex. Disse databaser er internationale, hvilket giver bred mulighed for søgning inden for emnet. Dog har vi valgt at
begrænse vores søgning, til at indeholde tekster skrevet på følgende sprog: dansk, engelsk,
svensk og norsk. Vi ønskede at søge på tekster og studier, udført i lande, som er kultursammenlignelige med Danmark, hvilket er ét af vores inklusionskriterier. Efter få søgninger, blev
vi klar over, at netop det psykiatriske felt, er et emne der er skrevet rigtig mange studier og
artikler om. Derfor kunne vi tillade os, at sætte en tidsbegrænsning, der gjorde at vi kun søgte efter empiri, som er publiceret efter år 2010, for at opnå den nyeste viden, inden for emnet, hvilket ses som inklusionskriterie. På databaserne findes der mange forskellige former
for tekster – her har vi begrænset vores søgninger til at indeholde faglige tidsskriftartikler,
som kunne belyse vores problematik i indledningen, og afhandlinger samt rapporter, til opgavens analyse.
I søgeprocessen er følgende termer anvendt: Stigmatisering, stigma, psykiatri, nurse, schizophrenia, skizofreni. Vi har på de danske og nordiske databaser brugt danske søgeord, og på
de internationale databaser har vi brugt engelske søgeord. Hertil er de kombineret vha. tilpasning, med ordene ”og” og ”and” (Glasdam, 2013, s. 37).
Ud fra ovenstående fremgangsmåde, har vi fundet frem til to danske tidsskriftsartikler, der
belyser problemstillingen til indledningen. Ydermere en engelsk afhandling og en dansk rapport, der bliver brugt som datamateriale til opgavens analyse. Alle fundene er nøje udvalgt,
og indeholder opgavens tema, stigmatisering af psykisk syge.
Ph.D. project: Living with schizophrenia - A phenomenological investigation
Denne rapport er udarbejdet af Dr. Andri Yennari, som ved dette studie har taget en doktorgrad i filosofi. Undersøgelsen har til formål, at undersøge hvordan mennesker, diagnosticeret med skizofreni, oplever dét at leve med sygdommen. Studiets resultater kan desuden
bringe opmærksomhed til, hvordan sundhedspersonalet i det psykiatriske regi, kan forbedre
kvaliteten i plejen, og derved hjælpe patienterne til personlig vækst og recovery (Yennari,
Side 7 af 45
2011, s. vi). Studiet er udformet ved kvalitativ metode, bestående af semistrukturerede interviews, med 7 deltagere, som hver giver deres svar på spørgsmål om livet med skizofreni.
Resultatet af interviewene er efter forarbejdning blevet inddelt i to overordnet temaer, som
yderligere er inddelt i undertemaer.
Tema 1 omhandler dét, at leve med skizofreni som stempel/stigma.
Undertemaerne er:
-
Ikke-accept af, at diagnosen skizofreni definerer ens identiteten
o Not accepting the schizophrenia label as defining one’s identity
-
Fortielsen af skizofreni
o Concealing the diagnostic label of schizophrenia
-
At møde andres uvidenhed om skizofreni
o Facing others’ ignorance about schizophrenia
-
Stigmatisering
o Stigma
Tema 2 omhandler dét, at leve med skizofreni som sygdom.
Undertemaer er:
-
Det skræmmende udbrud af sygdommen
o A frightening onset
-
Åndelighedens rolle, som redskab hen mod selvaccept og positivt livssyn
o Spirituality as a key to self-acceptance and optimistic life-outlook
-
Spændingen mellem tillid og mistillid
o Tension between trust and mistrust
-
Medicinske bivirkninger og non-compliance
o Medication side effects and non-compliance
-
Uhjælpsomme aspekter i behandlingen
o Unhelpful aspects of treatment
-
Hjælpsomme/gavnlige aspekter af behandling
o Benefits of treatment
Side 8 af 45
Afhandlingen anvendes til analysen, da den tager udgangspunkt i patientens oplevelser med
stigmatisering, hvilket er det perspektiv vi ønsker at undersøge. Råmaterialet er godt forarbejdet, og tager fat i mange vinkler på oplevelsen af stigmatisering, men holder stadig fokus
på hovedelementet, som er patientens oplevelse af stigma. På trods af, at afhandlingen er
skrevet i filosofisk øjemed, finder vi den stadig overfør bar, da der i opgaven tages fat på
temaer, der kan ses fra flere perspektiver, bl.a. sygeplejefagligt – fx medicinske bivirkninger
og fortielse af sygdommen.
Rapport: Stigma og psykiske lidelser
Denne rapport er udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og Det Danske Sundhedsinstitut, DSI. Projektet er udarbejdet ved hjælp af både kvalitativ og kvantitative undersøgelse, hvilket skaber mulighed for at belyse problemet fra to forskellige vinkler.
Formålet med projektet er, at klarlægge hvordan stigmatisering udspiller sig, og opleves af
mennesker med psykiske lidelser. Desuden at afdække befolkningens erfaringer med, viden
om og holdninger til psykisk syge mennesker (Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen, &
Bengtsson, 2010, s. 6). Den kvalitative undersøgelse er udarbejdet af DSI – her deltog 11
mennesker med psykisk lidelse, som bor i eget hjem, samt 18 pårørende. Den kvantitative
undersøgelse er udarbejdet af SFI, her svarede 4844 borgere på et spørgeskema (Jacobsen,
Martin, Andersen, Christensen, & Bengtsson, 2010, s. 10).
Rapporten er valgt på baggrund af, at vi ønsker at skabe et nuanceret billede, af patienternes
oplevelse med stigmatisering.
Liv Strand
Liv Strands bog ”Fra kaos mod samling, helhed og mestring” (1994), har et kapitel som om
omhandler den jeg-styrkende sygepleje. Denne del af sygeplejen er særligt henvendt til sygeplejersker der arbejder med psykotiske patienter eller patienter med borderline. Jegstyrkende sygepleje er en måde at hjælpe mennesker, der akut eller varigt har svigtende jegfunktion. De kan desuden have svage jeg-grænser, og svært tilgængelige jeg-ressourcer
(Strand, 1994, s. 77).
Side 9 af 45
I kapitlet om jeg-styrkende sygepleje, beskriver Liv Strand to tilgange, man kan have til patienten, når man går ind i behandlingen: det moderlige og faderlige princip. Det moderlige
princip indebærer tryghed, trofasthed og kontinuitet, hvor det faderlige princip bærer præg
af ’et puf ud i verden’, krav om udvikling og at blive livsduelig (Strand, 1994, s. 80-81). De
øvrige jeg-styrkende sygeplejeprincipper er som følger: kontinuitet og regelmæssighed, nærhed og afstand, fysisk omsorg, grænsesætning, skærmning, containing, realitetsorientering,
praktiske gøremål, verbalisering, pædagogisk tilnærmning, krav og mål, træning i at se
valgmuligheder og foretage valg (Strand, 1994, s. 79-80).
Vi har valgt kapitlet med jeg-styrkende principper, da det er her sygeplejersken er i direkte
interaktion med patienten, og her at der bliver argumenteret teoretisk for konkrete handlemåder og tilgange. Det giver desuden mening, ift. vores datamateriale, da der er tale om
patienter der bl.a. er i behandling og i kontakt med sygeplejersker.
I analysen vil vi belyse problemformuleringen, ved at anvende de relevante jeg-styrkende
principper, og belyse dem enkeltstående, for at få meningen og betydningen eksplicit frem.
Det er dog vigtigt at nævne, at de ikke kan ses adskilt i praksis, men hænger sammen som
trådene i et væv – først sammen skaber de et meningsfyldt mønster (Strand, 1994, s. 81).
Jan Kåre Hummelvoll
Jan Kåre Hummelvoll er psykiatrisk sygeplejerske, og doktor i folkesundhedsvidenskab.
Hummelvoll har skrevet bogen ”Helt – ikke stykkevis og delt”, hvor han i et kapitel skriver
om begrebet selvbillede. Selvbillede skal forstås som forestillinger, meninger, og overbevisninger af sig selv (Hummelvoll, 2013, s. 165). I teorien beskriver Hummelvoll underbegreberne af selvbillede: identitet, det fysiske selv, som indeholder begreberne kropsopfattelse og
kropsudtryk, det personlige selv, som indeholder begreberne det moralske selv og selvagtelse, og til sidst selvkonsistens (Hummelvoll, 2013, s. 168-175).
Hummelvolls teori er bygget på et sygeplejerske-patientfællesskab, hvor hovedelementet er,
at sygeplejersken er lyttende, forstående og viser en accepterende holdning i mødet med
patienten (Hummelvoll, 2013, s. 179). Formålet med sygeplejerske-patientfællesskabsterapi
er, at hjælpe patienten med at bryde ud af den onde cirkel som består af angst, skyld, og
manglende selvrespekt, som de ofte befinder sig i, når de har et skrøbeligt selvbillede og
Side 10 af 45
reduceret selvagtelse (Hummelvoll, 2013, s. 176).
Begrebet selvbillede samt de overnævnte underbegreber vil blive benyttet i analysen, til at
forstå og beskrive hvad stigmatisering gør ved den psykisk syges selvbillede.
Analysens struktur
Her bliver fremgangsmåden for analysen beskrevet. Rapporten ”Living with schizophrenia”,
vil blive anvendt som datamateriale i analysen. Den danske rapport ”Stigma og psykiske lidelser” vil ligeledes blive inddraget i analysen som supplement. Vi har valgt at dele analysen
op i to dele, på baggrund af den engelske rapport, da den på forhold er delt ind i to overordnede temaer. Vi vil her analysere undertemaerne adskilt, for at få den fulde mening frem, og
for at få en sammenhængende analyse. Med Goffmans teori som referenceramme, vil vi
sætte sygeplejeteorierne i spil med empirien, og forsøge at forstå empirien og teorien med
sociologisk tilgang. Overordnet er selve analysen baseret på den hermeneutiske tilgang. Dette med henblik på at sætte vores forforståelse i spil, og forsøge at besvare problemformuleringen ud fra delanalyser, som hver især vil indeholde en delkonklusion.
Analyse tema 1
Ikke-accept af, at diagnosen skizofreni definerer ens identitet
Ifølge Goffman er det hovedanliggende i begrebet ”stigma”, at undersøge det sociale samspil, som finder sted mellem stigmatiserede og ”normale” mennesker. Samfundet inddeler
mennesker i kategorier, da man har en forestilling om, at kunne forudse et andet menneskes
”sociale identitet”, ud fra tidligere erfaringer. Hvis denne egenskab, som personen besidder,
adskiller sig fra det normale, vil de ”normale” ubevidst reducere personen, fra et normalt
menneske, til et nedvurderet menneske (Goffman, 2009, s. 43-44).
Dette kan relateres til patienter, der lider af skizofreni, og deres oplevelser af stigmatisering,
på baggrund af diagnosen. Ligeledes påvirker samfundet den sociale identitet. Eksempelvis
har nogle mennesker en fejlfortolket viden om hvordan mennesker med skizofreni kan se ud,
som kan være tillært fra tidlig opvækst, evt. at ”sindssyge er farlige”.
Side 11 af 45
I rapporten Living with schizophrenia inddeles informanterne i to grupper. Informanterne i
den første gruppe afviste skizofreni som en stempling af deres selvbillede. Informanterne i
den anden gruppe accepterede sygdommen som en stempling af deres selvbillede, men accepterede ikke sygdommen som en definition af deres identitet (Yennari, 2011, s. 83).
Nedenstående ses udtalelser fra to informanter, der omhandler hvordan sygdommen har
indvirket på deres identiteten:
”It’s just I would rather not be sick you know. I’d rather be normal and not have
racing thoughts and all the stuff that came with it. I just didn’t like it. That’s
why i feel better now. I am glad it’s over. Hopefully it stays like that!” (Yennari,
2011, s. 84)
”I wouldnt say that it (i.e receiving a schizophrenia diagnosis) affected my selfimage or anything like that. I see myself still as having goals, you know, and
stuff like that and reaching them, you know.” (Yennari, 2011, s. 86)
I disse udtalelser beskrives patienternes forståelse af deres eget selvbillede, og dens virkning
på deres identitet. Til dette siger Hummelvoll, at begrebet selvbillede og identitet er knyttet
til hinanden. Identitet er bevidstheden om at være sig selv, samt anerkende og acceptere sig
selv som et individ. Det er anerkendelsen der er afgørende for, at kunne tage beslutningen
om hvem man er, og finde sin plads i verden. Når ens egen opfattelse af identiteten svigter,
kan det påvirke ens selvbillede, evnen til at træffe beslutninger, og vanskeliggør desuden
evnen til at kunne mestre sygdommen (Hummelvoll, 2013, s. 168-169). Hummelvoll nævner
desuden at mange patienter er præget af lav selvagtelse, hvilket Hummelvoll mener skyldes
dårlig selvopfattelse, samt for store krav fra omgivelsen til den psykisk syge (Hummelvoll,
2013, s. 172-173).
I undersøgelsen fremgår der tydeligt, at selvom nogle informanter på ambulatoriet, ikke
længere var en del af behandlingsprogrammet, undlod de at udtale sig om diagnosen og deres oplevelser af sygdommen. Dette skyldtes at de helst ønskede at blive anerkendt som
værende normal (Yennari, 2011, s. 83).
Ud fra dette kan det tolkes, at stempling har markant betydning for, hvordan patienter med
skizofreni opfatter sig selv og deres identitet. Dette hænger sammen med, at en patient med
skizofreni er bevidst om, at samfundet allerede har placeret dem i en kategori med mang-
Side 12 af 45
lende egenskaber, på baggrund af diagnosen, da sygdommen bliver betragtet som et tabu i
samfundet. Begrebet tabu hænger ofte sammen med noget man ikke taler om, da det kan
være farligt. Derudover oplever patienter med skizofreni, at bliver afvist eller set ned på, lige
så snart de inddrager lidelsen, i deres møde med andre mennesker. I og med at den psykisk
syge er velvidende omkring deres placering i samfundet, får det indflydelse på selvbilledet.
Ligeledes kan det medvirke til, at patienten danner et sårbart selvbillede, som er påvirket af
negative forestillinger om sig selv. Overordnet skyldes et sårbart selvbillede, samfundets
forventninger og holdninger til hvad der defineres som værende normal, hvilket mennesker
med skizofreni kan have svært ved at leve op til.
Fortielsen af sygdommen skizofreni
Ifølge Goffman, har grupperelation indflydelse på jeg-identiteten, da samfundet stiller krav
til, hvordan ens identitetsnormer skal være. Dette kan være med til at opstille krav til individet, som de ikke formår at leve op til. Individet vil hermed uundgåeligt føle ambivalens til sit
eget jeg (Goffman, 2009, s. 148).
Ved at individet ikke kan fuldføre de forventede krav som samfundet stiller dem, vil individet
forsøge at ”passere” på et eller andet tidspunkt i deres liv. Begrebet at ”passere”, betyder
ifølge Goffman, at skjule eller fortie karaktermæssige fejl, i interaktionen med andre mennesker (Goffman, 2009, s. 113).
Dette kan medvirke til, at individet afskærer sig fra andre mennesker, og oplever en uafbrudt
angst for at blive afsløret, og dermed blive stemplet som værende unormal, hvilket kan påvirke interaktionen med andre. Med dette menes, at der er en risiko for at personen med
psykisk lidelse trækker sig tilbage fra at interagere i samfundet, da han har en angst for at
blive afsløret, hvilket kan påvirke mødet med andre mennesker.
Eksempelvis kan ovenstående teori sammenlignes med, hvordan mennesker med skizofreni
fortier diagnosen, ved at benytte andre vendinger end selve begrebet skizofreni. De bruger i
stedet termer som lidelse, sygdom og depression, da de mener at disse termer er mere accepteret i samfundet end begrebet skizofreni (Yennari, 2011, s. 87). Ved at mennesker med
Side 13 af 45
skizofreni anvender disse termer, betyder det at de ”passerer”, hvilket kan ses i nedenstående citat:
”Beatrice embraced the fact that she has a mental illness even though she rejected the diagnostic label as defining who she was as a person or limiting her
future opportunities. She spoke about experiences of invalidation in her family,
which led her to not reveal much about her illness to others. She spoke about
concealing her diagnostic label to avoid stigma, to avoid being treated differently, to avoid being perceived as “incompetent”, and “to be treated like everybody else” who does not have a label” (Yennari, 2011, s. 88).
Dette kan tolkes således, at patienten mener, at det der ligger til grund for fortielsen af sygdommen, er frygten for at opleve at blive stigmatiseret, eller blive behandlet anderledes.
Derudover frygter patienten at blive stemplet som et menneske, der er ude af stand til at
fungere på normalvis. Ligeledes ønsker de at undgå latterliggørelse, samt at fremkalde frygt i
andre, på baggrund af den måde sygdommen bliver fremstillet på i offentlige debatter, hvilket har en negativ betydning for for-forståelsen af psykiske sygdomme.
Desuden ses sproget der anvendes i medierne om lidelsen skizofreni, som negativt og fremmaner billeder af farlighed samt dårlige prognoser og manglende forældreevner (Jacobsen,
Martin, Andersen, Christensen, & Bengtsson, 2010, s. 31).
Ovenstående kan være medvirkende til at sygeplejersken, bliver påvirket af offentlige debatter, hvilket fører til at sygeplejerskens forståelseshorisont bliver fornyet. Derudover har det
historiske perspektiv haft indflydelse på sygeplejerskens for-forståelse, og for interaktionen
med patienten. Her ses sygeplejerskens for-forståelse som en markant betydning for patient-sygeplejerske interaktionen.
En psykiatrisk sygeplejerske udtaler sig således: ”When I asked a psychiatric nurse whether
recovery or improvement was possible, he responded, ”When a glass breaks, you can never
put it back together.”” (Yennari, 2011, s. 112-113).
Sygeplejersken tror altså ikke på recovery-processen eller forbedring, når patienten lider af
skizofreni. Patienterne ses her som et objekt der er knust, og ikke kan repareres. Ved at sygeplejersken har den stigmatiserende holdning til patienten og sygdommen, vil det forhindre
sygeplejersken i at styrke og udvikle de ressourcer, som patienten mangler for at styrke ”jeg-
Side 14 af 45
et”. Kontinuitet og regelmæssighed er det første trin for selve rammen til at forholdet mellem sygeplejersken og patienten etableres. For at sygeplejersken her kan styrke patientens
”jeg”, skal hun udvise vilje, evne samt være troende over for mennesket, som hun yder sygeplejen til (Strand, 1994, s. 80-81).
Hvis man vender tilbage til informanten, og hendes udtalelse om at hun fortier sygdommen
for at undgå at blive stigmatiseret, kan det altså tolkes at mange faktorer har betydning for,
hvor meget man som patient med skizofreni, kan have lyst til at fortælle om sin sygdom.
Bl.a. kan mediernes fremstilling af skizofreni føre til, at man vil passere, og dermed håbe at
andre ikke ser de karaktermæssige fejl, eller bliver skræmt væk pga. diagnosen.
At møde andres uvidenhed om skizofreni
Ifølge Goffman, står individets offentlige billede af sig selv til rådighed, for dem som ikke har
kendskab til individet personligt. Det offentlige billede stemmer nødvendigvis ikke overens,
med det billede individet fremviser, i direkte interaktioner med andre mennesker. Massemedierne spiller en central rolle, idét det er i deres magt, at forvandle en ”privat” person til
en ”offentlig” skikkelse (Goffman, 2009, s. 111).
I afhandlingen Living with schizophrenia, udtaler informanterne sig omkring deres interaktion med mennesker, der er uvidende om deres sygdom. En enkelt informant udtaler sig
således: “… For people who don’t understand it, you know, just do research about it so that
they can better understand it! I mean it is a chemical imbalance. And I mean, try to put yourself in their shoes because it can happen to them!” (Yennari, 2011, s. 90).
Informanten mener her, at den store uvidenhed og mangel på læring, er medvirkende til den
manglende forståelse for mennesker med skizofreni. Ved flere informanters udtalelse får
man et indtryk af, at der er enighed om, at de største faktorer, som har været medvirkende
til uvidenhed, og dermed stigmatisering, er opstået af mediernes fremstilling af sygdommen.
”Daniel elaborated extensively on the negative impact of the media in generating stigma, ignorance and fear. He saw the media as the “sole” (mis)educator
Side 15 af 45
of the public about schizophrenia. According to Daniel, the media did not offer a
realistic portrayal of schizophrenics, depicting them as responsible for serious
crimes, instead of showing how these individuals can also be gifted” (Yennari,
2011, s. 90)
Informanterne mener desuden, at det er fagpersoner og studerende inden for det sundhedsfaglige felt, der ikke er ”oplært rigtigt”: ”Jenny spoke at length about her experience with
stigma and discrimination. According to her experience, people who discriminate against
individuals with schizophrenia, “doctors and nurses” and students included, “are not taught
right.” (Yennari, 2011, s. 91).
Informanten mener her, at der findes stor uvidenhed og mangel på uddannelse omkring
hvad sygdommen skizofreni indebærer, blandt sundhedsfagligt personale og studerende.
Det første princip der findes relevant i arbejdet med den psykisk syge patient, er kontinuitet
og regelmæssighed. Det næste princip i den jeg-styrkende terapi, nærhed og afstand, er ligeledes nødvendig. Nærhed og afstand er relevant for sygeplejerskens måde at forstå patienten på, da empati bør inddrages for at kunne forstå den hjælpetrængendes private verden,
”som om” det var ens egen, dog uden at miste ”som om” – kvaliteten (Strand, 1994, s. 84).
Det findes nødvendigt at sygeplejersken har viden omkring hvordan man styrker ”jeget” hos
patienten, samt sikrer sig at møde patienten med professionel tilgang, for at opnå en fælles
forståelse. Derudover er det vigtigt at sygeplejersken ser patienten bag det offentlige billede,
da dette ikke altid stemmer overens med det billede patienten fremviser i mødet med sygeplejersken. Hermed kan sygeplejersken undgå ubevidst at hæfte et stigma på patienten, som
kan være en barriere i behandlingen.
Stigma
Goffman mener at mennesker naturligvis tror at en person der er hæftet med et stigma, ikke
anses som et rigtigt menneske. Ved at man har denne forestilling udøves der forskellige former for diskrimination og derved begrænses den stigmatiseredes udfoldelsesmuligheder
(Goffman, 2009, s. 21).
Side 16 af 45
“Jenny spoke about negative experiences such as the experience of stigma, “labeling”, and
ridicule based on her diagnostic label. She said that she “hated” being called “crazy” by others. Given those experiences, Jenny withdrew from the “real” world to a “safer world” in
which communication with her deceased relatives offered her acceptance and consolation.”
(Yennari, 2011, s. 92-93)
Hvis ovenstående teori sættes i samspil med patienternes udtalelser omkring det at opleve
stigmatisering og diskrimination, kan det forstås således, at sygdommen har været til grund
for at patienterne med skizofreni, har isoleret sig fra omverdenen. Citatet viser et eksempel
på, at informanten føler at hun uberettiget bliver betragtet som unormal, da hun oplever at
andre omtaler hende som værende sindssyg grundet diagnosen.
I afhandlingens indledning beskrives forholdet imellem personalet herunder sygeplejersken
og patienten, hvor det viser sig at nogle sygeplejersker undgik interaktioner samt øjenkontakt med patienterne. Desuden gav nogle af sygeplejerskerne sig ikke tid til, at besvarer patientens spørgsmål meningsfuldt, og havde en grov tone i mødet med patienten. For nogle
år tilbage havde nogle sygeplejersker en stigmatiserende tilgang til patienterne, hvilket belyses nedenstående: ”Often, attendants would wake patients up in the morning screaming
”come on, you mother fuckers, out of bed”” (Yennari, 2011, s. 26).
Her opnår sygeplejersken tilsyneladende ikke en god relation til patienten, da hun ikke påtager sig styringen samt viser en manglende imødekommenhed som ifølge Liv Strand er nødvendigt. Dette omtaler hun i ét af de jeg-styrkende principper ”Fysisk omsorg” (Strand, 1994,
s. 86-89).
Dette princip skal forstås således at sygeplejersken skal hjælpe delvist i mødet med patienten som ikke er i den psykotiske fase. Sygeplejersken skal her opmuntre, undervise og vejlede, hvilket kræver at man er fysisk tilstede og viser interesse i patienten, ved bl.a. at have
øjenkontakt.
Side 17 af 45
Delkonklusion
Ud fra den ovenstående delanalyse kan det konkluderes, stigmatisering har betydning for,
hvordan patienter med skizofreni opfatter sig selv. Nogle patienter accepterede diagnosen
som en del af identiteten, hvorimod de resterende accepterede diagnosen som en del af
sygdommen, men anså ikke sygdommen som del af deres identitet. Flere af patienterne
skjuler lidelsen for omverdenen og deres sociale netværk. Baggrunden for at de skjuler lidelsen, er for at undgå stigma, frygt, ulige behandling og latterliggørelse, hvilket patienterne
mener er med til at udstille dem som individer med karaktermæssige fejl. Patienterne mener
desuden, at de har stødt på uvidenhed fra samfundet omkring skizofreni. I denne sammenhæng har massemedierne haft en betydelig rolle. Det kan således også konkluderes, at patienter med skizofreni har oplevet stigmatisering i samfundet, i det nære og sundhedsvæsnet.
Dette har været medvirkende til at de søgte tryghed og accept i en uvirkelig verden som
fandt sted i patienten sind.
Side 18 af 45
Analyse tema 2
Det skræmmende udbrud af sygdommen
Om stigmatisering af de karaktermæssige fejl, skriver Goffman bl.a. at de kan vise sig som
viljesvaghed, unaturlige lidenskaber, kompromisløse overbevisninger eller uhæderlighed,
hos den stigmatiserede person. Et individ, bærer på en egenskab, der ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed, og som får menneskerne omkring ham til at vende sig rundt, og se
bort fra hans øvrige egenskaber. Han afviger fra de forventninger, menneskerne omkring
har, og gør ham uønsket (Goffman, 2009, s. 46-47).
I afhandlingen Living with schizophrenia, bliver der beskrevet, hvordan informanterne oplevede deres sygdom, da den brød ud. En enkelt informant, havde svært ved at sætte ord på
udbruddet af sin sygdom ”Devin was not very expressive in his response and refused to elaborate on his experience of his onset of schizophrenia.” (Yennari, 2011, s. 93). En anden informant fortæller, at hun oplevede at have overnaturlige evner, til at læse andres tanker, og at
andre ligeså kunne læse hendes ”... when she first started having ”delusions” about others
having the power to read her mind and her ability to read others’ minds. She thought she
was “out” of her “mind”” (Yennari, 2011, s. 95).
Der er altså her tale om, både at tage afstand fra de svære, skræmmende oplevelser og følelser, samt at sætte ord på og anerkende, at man har haft oplevelser der er uden for normalen, og udenfor hvad ikke-psykisk syge mennesker oplever.
Ifølge Liv Strands jeg-styrkende principper, beskrives det at kontinuitet og regelmæssighed
er en af de vigtigste måder, at opnå en relation og alliance med patienten på. At man gentagende viser, at man er til stede og interesseret. Dog ved vi også, at som patient med skizofreni, sidder selvforagt og mistillid til verden meget dybt, og det er for ham, patienten,
utænkeligt at nogen vil have noget med ham at gøre (Strand, 1994, s. 82-83).
Sygeplejersken har altså en stor opgave i, at fastholde kontinuitet og regelmæssighed, da
dette er den bedste måde at skabe kontakt til den psykisk syge og danne relation, især da
mistillid og selvforagt er en stor del af den psykisk syge.
Side 19 af 45
Liv Strand skriver om, at verbalisere – altså at sætte ord på noget. Følelser som vi kan have
begreber om, og ord for, er lettere at have med at gøre. Når man sætter ord på de kaotiske
og skræmmende oplevelser, bliver de mere konkrete og håndterlige (Strand, 1994, s. 120121).
Dét, at en informant ikke vil udtale sig om udbruddet af sin sygdom, kan tolkes som om han
ikke kan og vil identificerer sig med de oplevelser han har haft, og de kan samtidig være et
tegn på at han ikke har lyst til at fremstille denne afvigende side af sig selv, af frygt for at
blive opfattet som ”tosset” eller ”gal”. Der kunne det have været informanten til fordel, at
han, vha. den behandling han har modtaget, havde lært at sætte ord på sine oplevelser med
sygdommen, da det derigennem ikke længere ville virke fremmede og skræmmende at tale
om. Så længe han ikke kan tale om det, forbliver det inden i ham selv, og vil derfor forblive
kaotisk og skræmmende.
Hummelvoll skriver om begrebet identitet, at det er en bevidsthed om at være sig selv, og at
en identitetskrise er en proces hvor en person får egenskaber eller udviser reaktionsmønstre, der ikke stemmer overens med det tidligere selvbillede (Hummelvoll, 2013, s. 168-169).
Patienterne har oplevet en form for identitetskrise, da de havde en følelse af at miste forstanden, og pludselig have ”evner/egenskaber” som både var fremmede, skræmmende og
overnaturlige. Udbruddet af sygdommen skizofreni, kan have store personlige betydninger.
Hvis sygdommen udspringer som anderledes sider af sig selv, overnaturlige evner, hallucinationer eller psykoser, kan det medføre kraftigt fremskreden identitetskrise, hvor man ikke
længere kan genkende sig selv.
Set i lyset af Goffmans teori, stigmatisering af karaktermæssige fejl, kan udbruddet af psykisk
sygdom altså både føre til identitetskrise, ensomhed og fremmedgørelse, da andre mennesker vil tage afstand fra den socialt afvigende.
Åndelighedens rolle, som redskab hen mod selvaccept og positivt livssyn
Igen ser vi på Goffmans begreb om stigmatisering af karaktermæssige fejl (Goffman, 2009, s.
46).
Side 20 af 45
Nu er udbruddet og de første symptomer på sygdommen ikke længere i fokus, men patienten er kommet længere i sygdomsforløbet og har fundet mestringsstrategier til at overkomme sygdommen.
I afhandlingen Living with schizophrenia, beskriver tre af informanterne, hvordan de har opnået ny mening i tilværelsen, vha. religiøs overbevisning. ”I can have a steady constant relationship [with God, egen tilføjelse], like a good relationship and I can feel better about myself
instead of the way I was feeling then helpless and hopeless” (Yennari, 2011, s. 96).
“Jenny’s developing spirituality was also a great source of support. She stated that her life
changed in that she “depended on God very much” now, and her faith helped her through her
illness.” (Yennari, 2011, s. 97).
Her beskriver informanterne, hvordan religion har hjulpet dem til mestring af deres sygdom,
og hjulpet dem videre fra håbløsheden og hjælpeløsheden.
Liv Strands jeg-styrkende princip om praktiske gøremål, beskrives som noget praktisk, overskuelig og konkret. Noget der kan hjælpe den psykisk syge til: mestring, motivation, afgrænsning og overskuelighed, og konkrethed. Det giver stor værdi og tilfredsstillelse for de
psykisk syge, at gøre noget, og vide at man har gennemført noget (Strand, 1994, s. 117-118).
Denne form for mestring, giver god mening, ift. at patienterne har fundet forbedring i håndterligheden af sygdommen, gennem religion. Om religion er en konkret og håndterlig mestringsstrategi, kan diskuteres, men hvis patienten ved egen hjælp har fundet frem til denne
form for støtte, og den giver værdi og tilfredsstillelse hos patienten, kan sygeplejersken gøre
sit bedste for at bifalde det positive udfald. Dog stadig forsøge at holde fokus på fx dagligdags gøremål og kreative hobbyer, som supplement til religionen. Sidstnævnte, netop for at
patienten kan få konkrete oplevelser med, at udføre og gennemføre konkrete handlinger, og
derved give den vigtige følelse af umiddelbar tilfredsstillelse og succesfølelse.
Hummelvoll’s teori beskriver begrebet selvagtelse, og her menes der opfattelsen af eget
værd. Selvagtelsen påvirker tankeproces, følelser, værdier og mål (Hummelvoll, 2013, s. 172173).
Side 21 af 45
Vi kan i afhandlingen se, at informanterne, inden kontakten med det religiøse, er præget af
håbløshed og hjælpeløshed. De havde altså en lav selvagtelse, som netop ofte er præget af
bl.a. selvforringelse, selvkritik og at nægte sig selv glæder. Efter at have gjort religion til en
del af deres liv, kan vi læse at de opnår højere selvagtelse, og nu både har det bedre med sig
selv, og har fundet en styrke til at komme igennem sygdommen (Yennari, 2011, s. 98).
Hvis vi igen ser på Goffmans begreb om karaktermæssige fejl, og stigma heraf, kan vi se at
patienterne i studiet har fundet metoder til at overkomme det kaos som de, via deres psykiske lidelse, befinder sig i. De er nu ikke længere i sygdommens start, men har i større eller
mindre omfang, lært at leve med deres sygdom og diagnose. Tidligere kunne de skræmmes
til isolation, ensomhed og selvforringelse, grundet stigmatisering fra omverdenen. Nu kan de
mestre deres sygdom ved hjælp af religion, som har hjulpet til bedre selvbillede og selvværd.
Stigmatiseringen er ikke altoverskyggende i fokus hos patienten, men ses nu som ”endnu en
forhindring” på vejen.
Spændingen mellem tillid og mistillid
Goffmans begreb at passere, handler om hvorvidt stigmaet er kendt eller ukendt for andre. I
nogle tilfælde vil der være mennesker, for hvem stigmaet er tydeligt for enhver, og der vil
være andre, for hvem stigmaet kun kendes af dem der har fået det fortalt. Der er altså et
spændingsfelt der hedder fuldkommen hemmeligholdelse på den ene side, og total information på den anden side. Når der forsøges total hemmeligholdelse, er der tale om at passere,
som mange mennesker, der er i besiddelse af en stigmatiserende egenskab, vil benytte sig
af, netop set i lyset af de store fordele ved at blive betragtet som ”normal”. Der kan dog opstå trusler mod denne ”sociale identitet”, hvis den stigmatiserede fx bliver afsløret af personer som kender ham, mens han er sammen med andre normale (Goffman, 2009, s. 113-120).
I afhandlingen Living with schizophrenia beskriver informanterne, hvordan både tillid og mistillid til andre mennesker, fylder for dem i deres hverdag. Fælles for mange af informanterne
er, at de vælger at holde deres sygdom skjult for omverdenen, og også trækker sig tilbage og
isolerer sig fra andre.
Side 22 af 45
”… he noted the loss of friendships and his tendency to isolate and conceal things from others
to avoid alienating them” (Yennari, 2011, s. 99),
“Bernice concealed her diagnosis and experience of symptoms in her interpersonal interactions to avoid stigma and to be ‘treated like everybody else’” (Yennari, 2011, s. 100).
Den danske rapport Stigma og psykiske lidelser beskriver ligeledes, hvordan danske patienter
med skizofreni tilbageholder information om deres sygdom. ”Især deltagerne med skizofreni
omgiver deres diagnose med tavshed i forhold til omverdenen. Forventningen om stigmatisering og ønsket om at blive kendt af omverdenen som person snarere end som diagnose er
stærk” (Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen, & Bengtsson, 2010, s. 24).
Liv Strand skriver om jeg-støttende sygepleje, at det faderlige princip symboliserer et ’puf ud
i verden’, og indeholder tilbud om aktivitet og krav om at udvikle sig, lære sig ting og blive
livsduelig (Strand, 1994, s. 80-81).
Her kan man inddrage det at sætte ord på, at verbalisere, som et tiltag i plejen, for at skabe
sammenhæng, meningsfuldhed og styrker identitetsfølelsen (Strand, 1994, s. 123).
Sygeplejersken kan drage fordel af det faderlige princip og verbalisering, for at hjælpe patienten til accept af sin situation, og skabe mening i en kaotisk tid. Desuden skabe rum til, at
patienten kan tale om sin frygt for stigmatiseringen og omverdenens tanker om sygdommen,
og skabe samling til at patienten tør begive sig ud i evt. problemløsning. Fx hvordan han får
fortalt sin omgangskreds om sygdommen og hvordan han kan håndterer uvidenhed,
spørgsmål og stigmatisering fra omverdenen. Desuden hvordan han kan komme ud af at
isolerer sig, og i stedet skabe stabilitet i selvkonsistensen, trods sygdommen.
Hummelvoll beskriver selvkonsistens, som et begreb der omfatter det behov alle har, for en
fast og vedvarende selvorganisering. Når selvbilledet slår revner, opstår behovet for stabilitet. Groft sagt, kan man sige at alt hvad der truer selvbilledets stabilitet, udløser en oplevelse
af angst. Derfor forsøger personen at undgå den slags trusler, ved at tage forskellige forsvarsmekanismer i brug (Hummelvoll, 2013, s. 173-174).
Side 23 af 45
Dette stemmer overens med, at patienterne i afhandlingen netop tager forsvarsmekanismer
i brug, for at undgå trusler der kan skade deres selvbillede og den stabilitet de forsøger at
opretholde. Det er dog ikke kun isolationen der kan tolkes som et forsvar, men hele hemmeligholdelsen af sygdommen kan ses som en måde at forsøge at opretholde en stabilitet, og
derved et selvbillede der ikke slår revner.
Hvis vi sammenholder informanternes udtalelser med Goffmans teori, kan der tydeligt ses
tegn på at informanterne forsøger at passere. De skjuler deres sygdom og vil gerne behandles som alle andre, normalt. Det at flere af informanterne desuden isolerer sig, kan tolkes
som at de forsøger at undgå trusler i samfundet, der kan afsløre deres sygdom, derved deres
stigma og den hemmeligholdelse de bærer på.
Medicinske bivirkninger og non-compliance
Goffman skriver om stigmatisering af kropslige vederstyggeligheder, at en person der besidder et sådan stigma, ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed, og at de der møder vedkommende vil vende sig væk og se bort fra hans øvrige egenskaber og personlighed. Disse
handlinger er ofte utilsigtet, men hæmmer alligevel den stigmatiseredes udfoldelsesmuligheder (Goffman, 2009, s. 46-47). Goffman skriver desuden, at ”de normale”, i en social
sammenhæng, hvor der befinder sig en person med et stigma, vil anvende kategorisering,
som ikke passer, og både den stigmatiserede og de normale vil føle ubehag ved situationen.
Den stigmatiserede er dog, alt andet lige, ofte blevet udsat for disse situationer, og vil sandsynligvis blive bedre til at håndtere situationerne (Goffman, 2009, s. 60).
I rapporten beskriver informanterne, hvordan de medicinske bivirkninger har indvirket på
deres liv og hverdag. Fælles for mange af dem er, at de lægger vægt på de bivirkninger der
påvirker deres fysiske fremtræden. ”Barry also spoke of dealing with serious medication side
effects, and characterized them as being ”sometimes worse than the actual illness””.
(Yennari, 2011, s. 102), “She stated that she was on 13 different medications that caused
unpleasant side effects such as dry mouth, fatigue, attention difficulties and shaking hands”
(Yennari, 2011, s. 104).
Side 24 af 45
Informanterne taler også om non-compliance, og hvordan de både betvivler medicinens
virkning og helt har været væk fra medicinering, da bivirkningerne kan være rigtig hårde at
håndtere. ”Devin seemed ambivalent about the usefulness of medication.” (Yennari, 2011, s.
102), “At times, he considered taking a ‘medication vacation’, something he believed that
everybody on antipsychotic medication secretly did from time to time.” (Yennari, 2011, s.
103)
Også I den danske rapport, ser vi modvilje mod medicinen, blandt patienter med skizofreni.
”Det er medicin, som på den ene side kan være en hjælp til at føre en normal
tilværelse, men som på den anden side har en række bivirkninger som f.eks.
vægtøgning og ufrivillige bevægelser… Et studie blandt 307 skizofrene viste, at
hver tiende havde modstand mod at tage medicin, fordi de var flove over lidelsen eller behandlingen, eller fordi de var bange for at opleve stigmatisering på
grund af behandlingen.” (Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen, &
Bengtsson, 2010, s. 17)
Der er altså tale om bivirkninger der nogle gange føles værre end selve sygdommen. Bivirkninger, der viser sig ved ekstrem træthed og motoriske vanskeligheder – altså påvirker deres
personlige og fysiske fremtræden over for andre.
Liv Strand beskriver hvordan der er en sygeplejeopgave, i at motivere patienten, til at tage
sin antipsykotiske medicin. Mange har et nuanceret syn på brugen af medicin, men der er
stadig nogle der kategorisk er enten for eller imod medicinen. Medicinen helbreder ikke,
men dæmper symptomerne, så patienten kan få ro og lindring, og så man lettere kan skabe
kontakt til vedkommende. Samtidig med at symptomerne dæmpes, så føler mange også at
selve livet bliver dæmpet, hvilket kan være meget frustrerende.
Liv Strand skriver at det er nødvendigt og rigtigt, at alle der bliver indlagt pga. psykose bliver
behandlet med medicin, men at medicinen ikke må blive en erstatning for psykoterapi og
miljøterapi. Vores egne holdninger til medicin – hvad enten det er afsky eller håb – påvirker
patienten (Strand, 1994, s. 108).
Sygeplejerskens holdning til medicinen kan altså påvirke patienten, og hvis en sygeplejerske,
Side 25 af 45
verbalt eller nonverbalt, har givet udtryk for at hun ikke bryder sig om antipsykotisk medicin,
og måske ikke tror på dens virkning, så vil patienten kunne opfatte dette, og måske lettere
på egen hånd vælge at holde pause fra medicinen, for at undgå bivirkninger. Hvis sygeplejersken derimod udgyder stor tiltro til medicinen, og samtidig er positiv og holder fast på de
gode resultater, vil patienten måske i højere grad tøve med at bevæge sig ud af medicinen.
Hummelvoll beskriver det fysiske selv, som summen af de bevidste og ubevidste holdninger,
den enkelte har i forhold til sin egen krop. Kroppen er det mest synlige og derved den mest
håndgribelige del af selvet (Hummelvoll, 2013, s. 169). Når dele af det fysiske selv berøres af
tab, kan selvbilledet slå alvorlige revner. At tilpasse sig og acceptere at man har en ændret
kropsfunktion eller et ændret udseende, kræver ofte lang tilpasningsperiode. Meget tyder
på, at jo mere man acceptere og synes om sin krop, jo tryggere og mere fri for angst er man.
(Hummelvoll, 2013, s. 170).
Når informanterne beskriver deres bivirkninger som noget invaliderende, så giver det god
mening i forhold til Hummelvolls betragtning om det kropslige selv. Informanterne taler fx
om vægtøgning og motoriske vanskeligheder, som begge er kropsligt synlige forandringer,
som tiltrækker opmærksomhed blandt andre mennesker. Vægtøgningen vil lægges mærke til
af patientens nære omgangskreds, mens fx ufrivillige bevægelser og ansigtsmotoriske vanskeligheder vil lægges mærke til af både bekendte og fremmede. Informanterne er tydeligvis
ikke tilfredse eller trygge ved deres krop, efter bivirkningerne har sat ind, og de er jf. Hummelvoll derfor også mere disponerede for utryghed og angst.
Hvis vi ser alle disse betragtninger ift. Goffman, så er der en stor udfordring i at tage medicin, som giver fysiske bivirkninger. De ”normale” vil med det samme lægge mærke til de fysiske og kropslige anormaliteter, og trække sig væk fra vedkommende, og ikke giver plads til
udfoldelse. Goffman skriver, at jo flere gange man har oplevet et stigma, jo bedre bliver man
til at håndtere situationen. Det kan dog tænkes, at længerevarende stigma pga. kropslige
anormaliteter kan lede til isolation, især hvis man heller ikke selv bryder sig om sin krop længere, og ens selvbillede lider alvorligt under dette.
Side 26 af 45
Uhjælpsomme aspekter af behandlingen
Goffman beskriver social information som mere eller mindre permanente karakteristika –
ikke følelser, sindsstemninger og intentioner. Det er de informationer der bliver formidlet
gennem det kropslige udtryk, og opfattet af mennesker i den umiddelbare nærhed. Et stigmasymbol beskrives således: ”… tegn, som særligt effektivt henleder andres opmærksomhed
på en for identiteten nedværdigende brist, hvorved en eller sammenhængende facader krakelerer – så vedkommende mødes med heraf følgende nedvurdering fra vores side”
(Goffman, 2009, s. 84-85).
Informanterne beskriver et billede af de dårlige sider ved behandlingen, som har flere fællesnævnere. De følte at deres frihed blev frataget, de kunne ikke selv træffe valg, de blev
tvunget til at tage medicin og personalets attitude gav dem en følelse af stigmatisering.
“They put you in a room, they give you pills and they force you to do what they
want you to do.” (Yennari, 2011, s. 105),
“… you have to do what they say to do or they lock you in a room and tie you
down.” (Yennari, 2011, s. 105),
“… being not taken seriously or treated respectfully accounted for her negative
experience of the hospital.” (Yennari, 2011, s. 107),
“… in some situations she felt that doctors and nurses also label and discriminate against mentally ill individuals.” (Yennari, 2011, s. 107)
Ligeledes i den danske rapport, kan vi se ligheder med udtalelserne fra informanterne i afhandlingen, der går på personalegruppen: ”… psykiatrisk personale en af de grupper, som
opleves som mest stigmatiserende. Det er almindeligt, at mennesker med psykisk lidelse på
en og samme tid føler sig hjulpet, men også misforstået, dvs. behandlet nedladende, ydmyget eller straffet” (Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen, & Bengtsson, 2010, s. 29). Oplevelsen af dehumanisering ses også som et problem, blandt de danske psykiatriske patienter:
”… patienten oplever at blive talt til som et barn, blive ekskluderet fra vigtige diskussioner, få
utilstrækkelig information om egen lidelse og behandlingsmuligheder, at blive frataget alt
ansvar for eget liv, samt fornemmer en underliggende trussel om tvangsbehandling”
(Jacobsen, Martin, Andersen, Christensen, & Bengtsson, 2010, s. 29).
Side 27 af 45
Liv Strand mener, at grænsesætning både er nødvendig, kræver meget viden og personlig
integritet, og hjælper patienten til jeg-samling og mestring, men samtidig at det også undertiden bruges uheldigt mht. kvalitet og omfang (Strand, 1994, s. 90). Grænsesætning kan defineres som ”alt det, personalet gør, for at stoppe patientens uhensigtsmæssige eller skadelige adfærd og omfatter også forebyggelse af en sådan adfærd” (Strand, 1994, s. 91). Grænsesætningen har fire overordnede hensigter: sikkerhed, struktur, beskyttelse mod stigmatisering og blamering, og læring. Sygeplejersken skal forebygge skadelige adfærd, struktur
skaber forudsigelighed, ukritisk adfærd kan fører til vedvarende stigmatisering, og mange
patienter har mangel på livslæring. Målet med grænsesætning må aldrig være straf (Strand,
1994, s. 93-94).
Informanterne i afhandlingen har haft svært ved metoden grænsesætning, og de har følt sig
frihedsberøvet og tvunget til at adlyde sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne har måske haft et
andet, mere hjælpsomt syn på det, og har forsøgt at forebygge adfærd der kunne være til
skade for dem selv, og hjælpe dem til stuktur og overblik, hvilket ifølge Liv Strand giver tryghed og jeg-samling. At informanterne ikke har forstået dette aspekt, kan hænge sammen
med at de muligvis ikke har fået den information, som de på nuværende tidspunkt gerne
ville have haft. Men i det psykotiske øjeblik, under indlæggelsen, har sygeplejerskerne muligvis vurderet, at patienterne ikke har været i stand til at håndterer denne slags information,
og mere har haft brug for at sygeplejerskerne tager over, og skaber struktur og stabilitet.
Hummelvolls teori om sygeplejeholdninger og –handlinger til mennesker med et usikkert
selvbillede, beskriver tre overordnede mål:
-
At hjælpe patienten til at en dybere oplevelse af følelser, ønsker og de værdier han
tror på
-
At hjælpe ham til at udnytte sine ressourcer
-
At hjælpe ham til at få en mere klar forståelse for, hvordan han ønsker at indrette sit
liv, så han kan opleve større tilfredshed i hverdagen. Det indebærer at tage ansvar for
sig selv og sine egne valg
Et ønsket resultat af samarbejdet med patienten er, at han bliver mere fleksibel, tør tage
chancer og dermed bliver mere involveret i livet omkring sig. Patienten kommer ofte til be-
Side 28 af 45
handling med uklart selvbillede og lav selvagtelse, så det er nødvendigt at lægge vægt på
hans stærke sider, og ikke de problematiske. (Hummelvoll, 2013, s. 177)
Når man ser på Liv Strands teori om grænsesætning, er et af målene med denne metode, at
beskytte den psykisk syge mod stigmatisering, som evt. kan udvikle sig til varig stigma. Med
Hummelvolls teori om målene for sygeplejen til psykisk syge, som bl.a. er at hjælpe ham med
at indrette sit liv, så han får større tilfredshed i hverdagen, kan vi se grænsesætningen som
en metode til at forebygge, hvad Goffman beskriver som, stigmasymboler.
De gode sider ved behandlingen
Goffman beskriver, hvordan stigmatiseringen af karaktermæssige fejl, kan lede til isolation
og sløring af sine anormaliteter – at passere (Goffman, 2009, s. 46-47).
Informanterne beskriver alle det samme billede af dét, de fandt mest hjælpsomt i deres behandling – nemlig at få kontakt med en/nogen, som havde empati, forståelse og behandlede
dem med respekt, ”I have a great therapist and a great doctor… So I feel lucky to have people to listen to me and to also be in the position to get help with medication…” (Yennari,
2011, s. 108), “Shawn felt understood by the doctor.” (Yennari, 2011, s. 109), “… he experienced the doctor as empathic, respectful and attentive to his needs.” (Yennari, 2011, s. 109)
Liv Strand beskriver nærhed og afstand, som de to yderpunkter, hvor imellem man som sygeplejerske skal finde balancen, for at vise patienten passende interesse. Empati er et centralt begreb, og har både et kognitivt og et emotionelt aspekt. Empati er dog ikke at identificerer sig med patienten – så bliver man opslugt og handlingslammet. Men bliver afstanden
for stor, så bliver man ikke berørt af den andens dilemma. Empati kræver altså nærhed og
afstand (Strand, 1994, s. 83-84).
For at opnå den gode relation med patienten, så giver Liv Strands begreb om nærhed og afstand god mening, hvis man ser på, hvad informanterne i afhandlingen fandt behjælpeligt, i
deres behandling. De havde mødt fagpersoner der forstod dem, viste empati og lyttede til
dem. Altså havde fundet den passende balance mellem afstand og nærhed, således at patienterne både følte sig mødt og respekterede – og ikke havde en oplevelse af for stor afSide 29 af 45
stand, og derved mangel på indføling. Netop ved denne forståelse og respekt, og hjælpsomhed fra fagpersonerne, kan vi se at trods informanternes ’fejl’, føler de sig ikke stigmatiseret
og afvist, som man ellers kan antage at mange andre ville gøre.
Sygeplejersker, og andre faggrupper i det psykiatriske regi, har ganske vist en overlegen vide
ift. psykiske sygdomme og psykoser, og derfor kunne man automatisk forvente at alle patienterne ville have gode oplevelser med mødet i psykiatrien – men ifølge forrige tema, kan
man altså læse at fagfolkene i psykiatrien kan give patienterne en oplevelse af, at fagpersonalet både er stigmatiserende og dehumaniserende.
Delkonklusion
Symptomerne på, og udbruddet af, skizofreni, kan gøre at patienten ikke længere kan genkende sig selv, og derfor medføre identitetskrise. Når patienten fx oplever symptomer i form
af overnaturlige evner, skille de sig ud fra normalen, hvilket kan medføre at omverdenen
trækker sig fra vedkommende. Dette kan gøre at patienten oplever ensomhed og isolerer
sig, for at undgå at blive stigmatiseret, pga. sygdommen.
Flere patienter har fundet støtte i religion, og de beskriver hvordan de har fået det bedre
med sig selv, har fundet en støtte til at overkomme sygdommen, samt har fået et mere positivt livssyn.
Patienterne skjuler deres sygdom for omverdenen, i håb om at blive behandlet som alle andre. Når man forsøger at undgå at blive afsløret i at ”passere”, tager man forskellige forsvarsmekaniser i brug, fx isolation, så der ikke er nogen der opdager ens sande identitet.
Flere patienter har det svært med deres medicin, der på den ene side dæmper symptomer,
og på den anden side giver fysiske bivirkninger. Sygeplejersken spiller en stor rolle i medicineringen, og hendes holdning til medicin kan påvirke patientens compliance.
Både de hjælpsomme og uhjælpsomme aspekter i behandlingen, hænger sammen med de
fagfolk de møder. Det bedste ved behandlingen er, når patienterne møder fagfolk der inddrager dem og behandler dem med respekt – på samme måde er det det værste, når fagpersonerne giver en oplevelse af stigmatisering og giver en følelse af tvang.
Side 30 af 45
Diskussion
Diskussion og metodekritik
Vi startede med at søge bredt i nordiske og internationale databaser, og fandt dernæst at
sygdommen skizofreni var dominerende, når det kom til psykiatriske sygdomme.
Eftersom at netop skizofreni er et emne der er skrevet meget litteratur om, og at vi netop
havde fundet materiale der kunne hjælpe os med vores problemformulering, valgte vi at
bruge dette datamateriale, i stedet for selv at indsamle empiri vha. fx semistrukturerede
interviews. Dels fordi der netop fandtes megen litteratur herom, og ligeså for ikke at belaste
en gruppe patienter unødigt, ved at undersøge noget der allerede er undersøgt (Glasdam,
2013, s. 47). Fordelen ved denne arbejdsform er, at al råmateriale er forarbejdet og tematiseret, og derved at en arbejdsstruktur allerede er givet. Hvis vi ikke havde valgt denne metode, men i stedet lavede vores egen empiri, ville spørgsmålene til informanterne sandsynligvis
have set anderledes ud, ligeledes ville svarene hertil, og opgavens struktur og temaer have
taget en anden form.
Det udvalgte datamateriale Living with schizophrenia, er først og fremmest valgt da det matchede vores søgekriterier, på databasen PsycInfo. Det er en afhandling, som ser på patienter
med skizofreni, og deres oplevelser af at leve med sygdommen. Dette matcher vores kriterier om, at vi i opgaven ville tage patientens perspektiv.
Vores eksklusionskriterier i denne søgning, indebar at fravælge de afhandlinger, der ikke
omhandlede en befolkningsgruppe, der er sammenlignelig med vestlig kultur, bl.a. Sydafrika
og Kina. Dernæst fravalgte vi de resterende resultater, da fokusset lå på andre emner, fx
barndomsoplevelser.
I forhold til det kultursammenlignelige, kan det diskuteres, hvorvidt kulturforskelle har haft
en betydning for vores egen forforståelse (Birkler, 2011, s. 96-103), eftersom to i studiegruppen har rødder i hhv. mellemøstlig og asiatisk kultur. De havde inden uddannelsens start
et billede af, at psykisk sygdom ikke er noget man taler om, at det er en straf, og desuden
med en forståelse af, at psykisk sygdom ikke er en del af noget man kan behandle i sundhedsvæsenet. Gennem uddannelsen, og konkret undervisning inden for fx farmakologi og
Side 31 af 45
sygdomslære, og desuden læren om videnskabsteori og forståelse, har vi en klar oplevelse
af, at vores forforståelse har ensartet sig.
Konklusion
Indledningsvis kan det konkluderes, at stigmatisering af psykiatriske patienter også finder
sted i psykiatrien i det danske sundhedsvæsen. I projektet har formålet været, at undersøge
patienternes oplevelse med stigmatisering, i nutidens samfund herunder sundhedsvæsenet.
For at kunne fremhæve essensen i problemformuleringen, har vi valgt at anvende den hermeneutiske tilgang, hvilket gav os mulighed for at undersøge datamaterialet ved hjælp af
Goffmans stigmabegreb, og herved skabe en ny forståelse af patienternes oplevelse af stigmatisering.
Det kan i analysen konkluderes, at stigmatisering har en betydning for patientens selvbillede,
og at de skjuler deres sygdom i håb om at blive behandlet som var de ikke psykisk syge. Desuden mener patienterne, at medierne spiller en betydelig rolle, i fremstillingen af sygdommen som noget negativ. Ligeledes kan det konkluderes, at patienter med skizofreni oplever
identitetskrise, når sygdommen bryder ud. Flere patienter har brugt religionen, som støtte
igennem sygdommen, og har hjulpet dem til et bedre selvværd og positiv livssyn. Desuden
har patienter det svært med medicinen pga. bivirkningerne. Sygeplejerskens holdning til
medicin, kan påvirke patientens motivation til at tage sin medicin. Endeligt kan det i analysen konkluderes, at måden hvorpå patienten bliver mødt i sundhedsvæsenet, har stor betydning for, om patienten oplever behandlingen som positiv eller negativ.
I henhold til diskussionen kan det konkluderes, at det kunne være relevant både at anvende
primær empiri og datamateriale, da begge metoder vil kunne hjælpe med at belyse problemstillingen. Dog kan det konkluderes at datamaterialet er det mest optimale valg, da man
her undgår, at udsætte informanterne unødigt for undersøgelser, der allerede er foretaget.
Ligeledes ville det i dette projekt ikke være relevant, at bruge datamateriale, fra ikke-vestlige
kulturer, da sygdomsopfattelsen ikke er sammenlignelig med vestlig kultur.
Side 32 af 45
Perspektivering
I projektet ønsker vi at perspektivere til sygeplejerskens fire virksomhedsområder: At udøve,
lede, formidle og udvikle sygepleje (Rath, 2007, s. 77).
Her finder vi det relevant at inddrage en artikel fra fagbladet Sygeplejersken, som omhandler
emnet ydelsesstyring, og ser på hvordan sygeplejersker arbejder under disse forhold, og
hvilke konsekvenser det har for patienter der lever med en psykisk sygdom. Hovedfokus omhandler sygeplejerskens dilemma ved at være klemt mellem faglighed og økonomi. Ydelsesstyring skal her forstås som at psykiatrisk personale skal yde et vist antal face-to-facekontakter, før det kan registreres i afdelingens driftsbudget – jo flere patientkontakter, jo
flere penge (Hagerup, 2015, s. 32).
At udøve sygepleje
Det fundamentale for sygeplejersken når hun udøver sygepleje, er at udvise respekt, samt at
se på patientens behov, ønsker, forventninger og rettigheder. Ydermere har sygeplejersken
fokus på, at hjælpe til helbredelse, habilitering, rehabilitering, mestring og lindring (Rath,
2007, s. 77). For at sygeplejersken opnår en professionel relation til patienten, kan hun benytte sig af de sygeplejeetiske retningslinjer, da disse retningslinjer er med til at gøre sygeplejen ensartet, og
”fremme sygeplejerskers etiske dømmekraft med henblik på at udvikle faglig kvalitet” (Dansk
Sygplejeraad, 2014, s. 4)
I artiklen fortæller Jan Otkjær1, hvordan bestemte tiltag bliver fravalgt, fordi de ikke udløser
en ydelse, fx kontakt til kommunen eller bestemte familiemedlemmer. I forhold til behandlingen, ville det være det korrekte valg, at holde fast i at tage kontakt til fx kommunen og
familiemedlemmer, som patienterne udtrykker behov for. Men eftersom det kun er face-toface-møderne der udløser ydelserne, står sygeplejersken her i et dilemma mellem faglig kvalitet og økonomi (Hagerup, 2015, s. 34).
I forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde, at udøve sygepleje, kan vi se sygeplejerskens dilemma, eftersom en del af virksomhedsområdets kriterier er at have fokus på reha-
1
Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Regionspsykiatrien Horsens, Silkeborg, Vest og Viborg-Skive.
Side 33 af 45
bilitering og patientens behov, som her bliver nedprioriteret ved fravalg af faglige tiltag som
ikke udløser økonomisk ydelse, men som vil være i patientens interesse.
At lede sygepleje
En del af at lede sygeplejen er at kunne vurdere menneskelige, tidsmæssige, materielle samt
økonomiske ressourcer i forhold til pleje og behandlingsprogrammer (Rath, 2007, s. 78).
Sygeplejersken har desuden ansvar for, at der er kvalitet i den udførte sygepleje.
Når sygeplejersken skal lede, og organisere sygeplejen er økonomi og kvalitet, to yderpunkter i plejen. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, skal sygeplejersken ”udfordre love og
instrukser, hvis de strider mod professionens etiske værdier” (Dansk Sygplejeraad, 2014, s.
10)
Det øgede fokus på ydelserne kan ifølge artiklen være med til, at systemet mister nogle af de
svageste patienter, som har behov for behandling, ved at sygeplejersken kun udfører opgaver der udløser ydelser. Arbejdsgangen harmonerer hverken med patientens behov, eller
med den sygeplejefaglige standard der ønskes udført (Hagerup, 2015, s. 34).
I forhold til at sygeplejersken skal lede sygeplejen, og sikre sig kvalitet, og desuden udfordrer
de instrukser der strider imod de sygeplejeetiske værdier, står sygeplejersken nu og skal
vælge imellem kvalitet og økonomi. Hvis hun prioriterer patientens bedste og sikre sig den
bedste kvalitet i plejen, ved at se på patientens behov, f.eks. telefonsamtaler eller kontakt til
egen læge, risikere hun ikke at leve op til ydelseskravet, og derved på sigt risikere nedskæringer på afdelingen.
At formidle sygepleje
Sygeplejerskens skal under dette virksomhedsområde kunne formidle viden og argumentere
for problemstillinger inden for sygeplejen ift. patienterne (Rath, 2007, s. 78). Desuden skal
sygeplejersken ”sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig
for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation” (Dansk Sygplejeraad, 2014, s. 7).
Side 34 af 45
I artiklen beskrives det hvordan møderne med patienterne foregår på kontorer, som ligner
alle andre. Der bliver brugt tid på at få patienterne til at falde til ro, få overtøjet af, og sætte
sig ned. Desuden står der at man bedre kan vurdere patienterne i deres hjemmemiljø
(Hagerup, 2015, s. 32).
Sygeplejersken kan her få det svært ved, at formidle sygeplejen, således at den er tilpasset
patientens behov og livssituation. I forhold til ydelsesstyring, kan vi se at flere sygeplejersker
vil prioritere at få patienten til at møde op på kontoret, til samtale, både fordi at mange
hjemmebesøg er sparet væk og fordi telefonisk samtale ikke giver ydelse.
Rent lovmæssigt, kan det være en længere proces, at skulle ændre på de politisk bestemte
rammer, der bliver sat for psykiatrisk ambulatoriebehandling. Her kan det være en mulighed
for sygeplejerskerne at samles, og beslutte ensartet information til patienterne, om deres
behandlingsmuligheder. Fx at ambulatoriet er nødt til at afslutte patienten efter to udeblivelser og manglende henvendelse til sekretariatet. Hvis patienterne ikke er gjort opmærksom på dette, forstår de måske ikke konsekvensen af deres udeblivelse fra de ambulante
behandlinger. Dog er vi opmærksomme på, at kommunikationen spiller en stor rolle for patienterne, og at sygeplejersken skal målrette sin kommunikation, så patienten ikke får skyldfølelse eller føler sig under pres.
At udvikle sygepleje
At udvikle sygepleje, indebærer bl.a. at sygeplejersken kan udnytte resultater af forskningsarbejde og forholde sig kritisk til sygepleje (Rath, 2007, s. 78). Samtidig siger de sygeplejeetiske retningslinjer, at sygeplejersken skal ” udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser,
som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet” (Dansk Sygplejeraad, 2014, s. 8).
63 % ud af 1095 psykiatriske sygeplejersker, har fravalgt sparring med egne kollegaer og andre faggrupper, da dette ikke tæller som ydelse (Hagerup, 2015, s. 36).
Sygeplejersken fravælger samarbejde med øvrige faggrupper, da kollegial sparring ikke tæller som ydelse, selvom dette aspekt ville kunne løfte niveauet i behandlingsforløbet. Her
bliver der altså ikke givet mulighed for udveksling af nye ideer og udvikling inden for forskellige fagområder, hvilket ellers er en del af udviklingen af sygeplejen.
Side 35 af 45
Citerede værker
Andersen, T. P., & Timm, H. (2010). Indledning. I T. P. Andersen, & H. Timm, Sundhedssociologi - en
grundbog (s. 11-24). København: Hans Reitzels Forlag. (14 s.)
Birkler, J. (2011). Videnskabsteori. I J. Birkler, Videnskabsteori (s. 93-116). København: Munksgaard
Danmark. (23 s.)
Danielsen, M. (2011). Sundhedsvæsenets aktører. I M. Bille, M. Danielsen, J. Friis, B. Rose Hjortbak, E.
Rose Hjortbak, U. Hybel, et al., Sundhedsvæsenet på tværs (s. 17-36). Viborg: Munksgaard.
(20 s.)
Dansk Sygplejeraad. (20. maj 2014). De sygeplejeetiske retningslinjer. Hentede 20. april 2015 fra
www.dsr.dk:
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.asp
x (23 s.)
Glasdam, S. (2013). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck. (261 s.)
Goffman, E. (2009). Stigma - om afvigerens sociale identitet. Samfundslitteratur. (208 s.)
Hagerup, A. (2. marts 2015). Ingen patientkontakt ingen ydelse. Sygeplejersken, 115(3), s. 30-37. (8
s.)
Hummelvoll, J. (2013). Selvbillede. I J. Hummelvoll, Helt - ikke stykkevist og delt (s. 165-189).
København: Hans Reitzels Forlag. (25 s.)
Jacobsen, C. B., Martin, H. M., Andersen, S. L., Christensen, R. N., & Bengtsson, S. (2010). Stigma og
psykiske lidelser . Danske Regioner. (106 s.)
Kistrup, M. (2011). Psykologien bag stigmatisering. Psykiatri-information, 18(4). (4 s.)
Psykiatrifonden - et godt liv til flere. (u.d.). Hentede 12. april 2015 fra Vores mål frem mod 2020:
http://www.psykiatrifonden.dk/om-os.aspx (2,5 s.)
Psykiatrifonden - et godt liv til flere. (u.d.). Hentede 12. april 2015 fra Psykisk sundhed i Danmark:
http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx (4 s.)
Rath, U. (2007). Virksomhed som sygeplejerske. I S. Pedersen, Sygeplejebogen 1, 1. del (2. udgave
udg., s. 71-88). Gads Forlag. (18 s.)
Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2014). Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. Frederiksberg: samfundslitteratur. (382 s.)
Simonsen, E. (2010). Appendiks: klassifikation af psykiske lidelser efter ICD-10. I E. Simonsen, & B.
Møhl, Grundbog i Psykiatri (s. 917-923). Hans Reitzels forlag. (7 s.)
Side 36 af 45
Strand, L. (1994). Sygeplejeholdning og -handling - jeg-styrkende sygepleje. I L. Strand, Fra kaos mod
samling, helhed og mestring (s. 77-136). København: Munksgaard Danmark. (60 s.)
Sundhedsstyrelsen. (2008). Hentede 12. april 2015 fra Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb
og determinanter:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2008/CFF/mental_sundhed/FremmeAfMentalSundhe
d.pdf (49 s.)
Vendsborg, P. (2012). Ny forskning: Stigmatiserer fagfolk i psykiatrien? Psykiatri-information, 19(2), s.
20-21. (2 s.)
Yennari, A. (2011). Living with schizophrenia: A phenomenological investigation. McAnulty College
and Graduate School of Liberal Arts. Michigan: UMI Dissertation Publishing. (242 s.)
Sider i alt: 1458,5
Side 37 af 45
Bibliografi
Bille, M., Danielsen, M., Friis, J., Rose Hjortbak, B., Rose Hjortbak, E., Hybel, U., et al. (2009).
Sundhedsvæsenet på tværs (1 udg.). Århus: Gyldendal Akademisk. (269 s.)
Sider i alt: 269
Side 38 af 45
Bilag 1: Søgeprocessen
Materialeafgrænsning
Inklusionskriterier: Danske, engelsk og norske og svenske. Samt at årstal efter 2010. Vi har
valgt et emne som er stigmatisering og tidsskriftartiklen. Kultursammenlignelige tekster,
med vestlig kultur.
Søgehistorie: Der er søgt i disse databaser med følgende kombination af emne ord og med
følgende resultater.
Dato
Database
Søgeord
Antal fund
Antal udvalgte
30.04.2015
Artikelbasen
Stigmatisering og
3
0
11
2
Skizofreni
Stigmatisering og
Psykiatri
Psykologien
bag stigmatisering
Ny forskning:
Stigmatiserer
fagfolk i psykiatrien?
30.04.2015
SveMed
Stigmatisering og
0
0
1
0
7
0
Skizofreni
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
Cinahl
Stigma and
Side 39 af 45
Psychiatry
Schizophrenia
1
0
7
1: Living with
AND nurse
30.04.2015
PsycINFO
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
Joanna Briggs
Stigma AND
schizophrenia
0
0
4
0
10
0
4
0
1
0
5
0
2
0
13
1: Stigma og
Schizophrenia
30.04.2015
PubMed
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
Embase
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
Cochrane Library
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
30.04.2015
Academic search
Stigma and
premier
Schizophrenia
SocINDEX
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
Eric
Stigma and
Schizophrenia
30.04.2015
VIA biblioteket
Stigmatisering og
Psykiatri
psykiske lidelser: som det
opleves og opfattes af mennesker med
psykiske lidelser og borgere i
Danmark
Side 40 af 45
Bilag 2: Antal anslag
Side 41 af 45