En ny verdensforståelse

Juni 2013 - www.stikimod.dk
En ny verdensforståelse
Konspirationsteorier er på én
gang vidtfavnende, allestedsværende, mystiske og
fascinerende. Men mest af alt
virker teorierne på de fleste
af os som noget fremmedgjort
og uforståeligt – Ja, måske
ligefrem som noget problematisk.
Af Katrine Ingemann Nielsen
og Mikkel Mattsson Green
Når man tænker på hvordan
konspirationsteorier fremlægges i medierne og i offentligheden, finder vi det sociologisk
interessant at nogle mennesker
drives og motiveres af for at
udbrede noget, der tages useriøst af de fleste andre. Yderligere finder vi det interessant hvordan en teori der udadtil virker
til at have et godt videnskabeligt grundlag, kan blive kategoriseret som konspirationsteori –
hvad lægges der i dette begreb?
Studiet vil dog tage afstand
fra vurdering af de videnskabelige beviser, primært fordi beviserne knytter sig til videnskabelige fagområder, der bevæger
sig udenfor det sociologiske.
Studiet ønsker derimod at
undersøge konspirationsteori og
konspirationsteoretikere som
fænomener og de sociologisk
relevante problemstillinger der
knytter sig hertil. Vi forestillede
os før vi gik i gang med studiet,
at kategoriseringen konspirationsteoretiker måtte have en vis
betydning for hvordan informationer bliver modtaget af andre,
der ikke har hørt om disse
informationer før: Lytter man til
en
konspirationsteoretiker?
Hvordan oplever konspirationsteoretikeren selv sine muligheder for at deltage og sætte sit
præg på de offentlige debatter?
Hvordan ser konspirationsteoretikeren verden og samfundet?
Disse spørgsmål var motivationen for at kaste sig over netop
dette felt.
Om forfatterne
Katrine Ingemann Nielsen (f. 1988) har fået sin bachelorgrad
i sociologi fra Aalborg Universitet, sommeren 2013. Er oprindeligt fra Århus og er nu flyttet tilbage med sin kæreste og
venter sammen deres første barn til september 2013. Hun forventer at komme ind på kandidatuddannelsen i Antropologi på
Århus Universitet efter færdiggjort barsel.
Mikkel Mattsson Green (f. 1988) er opvokset i Næstved på
sydsjælland. Har kortvarigt studeret på Københavns universitet
og CBS, men flyttede til Aalborg i 2010 og har netop færdiggjort sin bachelor i sociologi på Aalborg universitet. Nu er han
flyttet til Århus med sin kæreste (Katrine Ingemann Nielsen)
hvor de venter barn. Han håber på i løbet af sommeren at blive
optaget på en samfundsfaglig journalistisk uddannelse som en
overbygning til sociologien.
Litteraturstudie
Der er mange meninger om
konspirationsteorier. Trods de
mange holdninger til emnet, er
det de færreste forskere som
ønsker at undersøge fænomenet
og forsøge at finde grunden til,
hvordan det kan være at konspirationsteorierne ses på med vidt
forskellige øjne: Nogle ønsker
slet ikke at lytte til teorierne,
hvor andre går ind i teorierne
med alt hvad de ejer og har. Når
man foretager en simpel søgning på databasen Google fremkommer 511.000 resultater*,
hvor ordet konspirationsteori
indgår. Hvis man skimmer
oversigten ses begrebet oftest i
sammenhæng med ord som
myter, mystik og skepticisme.
Ydermere er de fleste konspirationsteorier listet op i forbindelse med religion, UFOer, hemmelige ordener og magteliter. I
det følgende vil vi gennem et
casestudie forsøge at gøre rede
for hvilke teorier der anskues
som konspirationsteorier, hvem
der ellers har undersøgt konspirationsteorier i et forskningsøjemed, samt hvilke begreber der
kendetegnende ses i forbindelse
med teorierne. Ydermere finder
vi det væsentligt at få den etablerede forståelse af hvad begrebet konspirationsteori indebærer, hvorfor vi har set på ordbøgernes forskellige definitioner i
det følgende.
Ordbogens definition af
konspirationsteori
Begrebet
konspirationsteori
henviser naturligvis til en teori,
der bygger på en konspiration.
Første del af begrebet, konspiration stammer fra latin og er et
sammensat udtryk af con og
verbumet spi’rare (Brüel 1977:
233). Direkte oversat vil det
sige at sammen-ånde eller mere
ordret dansk: at ånde sammen.
Det vil sige, at de der konspirerer, må være drevet af den samme ånd. Ifølge Gyldendals
fremmedordbog er den egentlige danske betydning af ordet
konspiration: sammensværgelse
(Brüel 1977: 233). I Politikens
Nudanskordbog er definitionen
den samme: At begrebet konspiration henfører til ordet sammensværgelse (Becker-Christensen 2005: 620). Dette er altså ordbøgernes definition. Gyldendals encyklopædi Den Store
Danske, giver et forsøg på en
mere specifik forståelse af hvad
begrebet indebærer:
”Konspirationsteori, forestillingen om, at en begivenhed
eller et fænomen sker som
resultat af en sammensværgelse
mellem interesserede grupper,
der typisk arbejder uden for
lovens rammer; især i form af
en skjult, men indflydelsesrig
politisk motiveret organisation,
der står bag en uopklaret hændelse”
(Grage 2012).
Casestudiet
Ovenstående definition finder
vi dog meget bred, hvorfor vi
1/24
vil forsøge at få en forståelse af
hvordan
begrebet
bliver
anvendt i praksis. For at skabe
en rammeforståelse for emnet
som helhed og finde sociologisk relevans indenfor feltet,
har vi derfor foretaget et omfattende casestudie. Casestudiet
består af litteratursøgning
omkring forskning på feltet,
beskrivelse af fire konspirationsteorier som vi har en forståelse af er dem, der er fokus på i
øjeblikket, samt en overfladisk
gennemgang af mange små
konspirationsteorier, der blandt
andet er udledt af de fire cases
vi primært har arbejdet med.
Casene vil ikke som sådan danne baggrund for projektets
fokus, da det primært omhandler bevisførelse og forklaring
omkring de enkelte teorier. De
udvalgte cases omhandler 9/11,
Chemtrails, Loger og Pengesystemet og kan findes i bilag 3 til
den interesserede læser. Vi
ønsker af faglige og sociologiske grunde ikke at fokusere på
bevisførelsen, da det i de fleste
tilfælde rækker ud af vores fagkompetencer og ind i det naturvidenskabelige felt. Casestudiet
har forsøgt at skabe en forståelse af forskellene og lighederne
mellem de forskellige konspirationsteorier gennem en udarbejdet model, der defineres: Konspirationsteoriens
niveauer
(Figur 1).
Gennem casestudiet så vi hvordan man kan adskille konspirationsteorier i primært to lejre:
Dem der baserer sig på beviser
og dem der baserer sig på indicier. Disse skillelinjer optegnes
i vores model og beskrives
yderligere nedenfor med forklaring gennem de udvalgte cases.
Konspirationsteoriens
niveauer
Inspirationen til at indfange
konspirationsteoriens niveauer
er fundet hos Maria Brockhoff.
Vi mener at hun formår at skabe
en balanceret måde at forstå
konspirationsteorier på, netop
ved at inddele teorierne på tre
niveauer. Det er i vores forståelse en fejl ikke at inddele konspirationsteorier i niveauer, idet
teorierne har så forskellig
videnskabelig og teoretisk baggrund. Vi deler Brockhoffs forståelse af at man bør anskue
konspirationsteoriernes
tolkning af verden på tre differentierede niveauer, dog med den
forståelse at der kan forekomme
et bindeled mellem dem alle.
Niveauerne udgøres af et dagligdags, et politisk og et kosmisk niveau. Skønt vores
grundlæggende fælles forståelse, adskiller vores model sig
ved måden niveauerne ses og
forstås. Brockhoff forbinder
niveauerne nedefra og op, hvor
vi ser det omvendt. Dette grundet at det kosmiske niveau styrer de andre niveauer og skaber
en større sammenhæng. Det er
her hvor de forskellige mønstre
i teorierne kommer til udtryk.
For at illustrere niveauinddelingerne har vi forsøgt at illustrere
dem gennem den konspirationsteoretiske model (Figur 1).
På dagligdagsniveauet fremkommer teorier om de hændelser, der har en direkte indflydelse på den borger der indgår i
det samfundssystem, hvor loven
er indtruffen eller hvor begivenheden har fundet sted – der
knytter sig noget sanseligt til
disse teorier, som kan bindes
direkte op på den begivenhed,
som teorien fokuserer på. Casene omhandlende 9/11 og Chemtrails bevæger sig på dagligdagsniveauet, idet det bryder
direkte ind i vores hverdagsliv
og at der er tale om nogle sanselige begivenheder. Chemtrails-casen peger på at miljøet
kraftigt
forværres,
hvor
9/11-casen problematiserer den
stigende overvågning der er
fundet sted efter begivenheden.
9/11-casen bevæger sig i visse
tilfælde ind på det politiske
niveau, grundet mistillid til de
lovforslag der er blevet foretaget på baggrund af begivenheden, samt de stigende krigsførelser. Et andet eksempel er de
mange kontrolmetoder og overvågningssystemer, som skal
gøre rede for folks færden,
eksempelvis NEM-ID og CPRnummer. Ydermere er der nogle
teorier der bygger på de mange
sundhedsskadelige tiltag der
bliver lavet, såsom fluor i drik-
Figur 1:
Forskningsoversigt
Udover casestudiet har vi forsøgt at danne et overblik over hvilken
form for forskning der ellers er udarbejdet indenfor emnet. Megen
dansk forskning er der ikke foretaget. Men de mest markante forskere indenfor feltet er Kasper Lippert-Rasmussen, Dan Andersen
og Maria Brockhoff.
kevandet, tilladelse af E-numre
og vacciner, der i visse teorier
er et led i en reducering af menneskeheden. Dagligdagsniveauet er herfor kendetegnet ved, at
der i disse kan indgå helt håndgribelige data, som der er
mulighed for at skabe dokumentation for. Dog kan resultaterne af denne data bruges til at
skabe konklusioner, som bevæger sig op i mere spekulative
højder og hvor det bliver svære
at skabe videnskabelig dokumentation. Dette sker som regel
i teorier der forsøger at gå bag
om og finde formålet med en
foretagende lov eller begivenhed. Dette ses for eksempel i
den før omtalte teori om tilladelser af forskellige kemikalier,
som et led i en plan om masseudryddelse af mennesker.
Den type teorier peger op mod
det politiske niveau.
På det politiske niveau findes
der en forestilling om et større
mønster, der binder alle dagligdagsteorierne sammen. På dette niveau finder man ofte den
grundlæggende forståelse, at
alle konspirationerne indgår
som et led i en større agenda,
der er underlagt skjulte politiske dagsordener og er udenfor
individets handlingsramme. Her
skabes der ofte forklaringer der
peger i retning af overpolitiske
organisationers
indflydelse,
militærets egentlige formål eller
forskellige eliter der kan kontrollere på særlige områder,
såsom politi eller internationale
banker. De to cases omhandlende loger og pengesystemet viser
2/24
nogle teorier der bevæger sig på
det politiske niveau. Dette er
teorier der er præget af dårlig
belæg og er svære at bevise
med håndgribelig data. Begge
teorier underbygges af en måde
at forstå verdenen og de historiske sammenhænge på. Skal
man sammenligne tankegangen
med noget, ville den være snært
beslægtet med en ideologi der
tilbyder en måde at se sammenhænge mellem historiske begivenheder, samt en mulig forklaring på ensartetheden i måden
der føres politik på mellem partier, lande og kontinenter. Når
det kommer til disse to teorier,
er det med andre ord snarere et
spørgsmål om det mønster der
viser sig mellem teorierne; om
man finder den plausibel og om
man vælger at tænke verdenssamfundet herudfra, end et
spørgsmål om at få klare beviser lagt på bordet.
Teorier der befinder sig på det
kosmiske niveau, har vi ikke
udarbejdet cases om, da vi ikke
har fundet dem repræsentative
for de teorier vi har fundet
debatteret i en dansk kontekst.
Disse teorier forsøger at indfange det helt abstrakte mønster,
der forbinder alle teorierne og
kobler dem sammen i én stor
universel forklaring, hvor man
eksempelvis ser på konflikterne
som et resultat af en skjult krig
mellem det gode og det onde.
Her forsøges teorierne at blive
forklaret gennem en forestilling
om noget der er guddommeligt
og større end menneskeheden.
Alle tre studier af konspirationsteorier fokuserer på det
mystiske ved teorierne og forsøger at komme med forklaringer på hvorfor nogle mennesker
drives af dem. Det er oftest
fremlagt som noget religiøst
eller som en besættelse af at
kritisere siddende regeringer
eller andre institutioner. Dan
Andersens interesse for konspirationsteorier blomstrede efter
at have læst skønlitteraturen fra
Dan Brown, herunder Da Vinci
Mysteriet, som Dan Andersen
lægger særligt vægt på i sin bog
Skjulte Magter (2006). I værket
formår han ikke at se teorierne
adskilt, hvilket vi argumenterer
for at man bør gennem vores
casestudie (Bilag 3). Hans
bidrag til emnet er herfor noget
snævert, idet han forsøger at
redegøre for hvorvidt konspirationsteorierne i en overordnet
vurdering har en sandhedsværdi
i sig eller ej, hvilket vi finder
vanskeligt at vurdere og hvilket
kun giver mening når man
anser alle konspirationsteorier
som én og samme ting. Dans
konklusion spiller på at mennesket har brug for en ny form for
religion for at kunne forklare
samfundet og verdensstrukturerne (Andersen 2006: 156). I
modsætning til Dan Andersen,
ser Maria Brockhoff konspirationsteorierne på tre forskellige
niveauer; et dagligdags, et politisk og et kosmisk niveau
(Brockhoff 2009: 47). At fordele teorierne på forskellige
abstraktionsniveauer finder vi
meget anvendeligt og i god
overensstemmelse med den forståelse vi selv fik gennem vores
casestudie. Dog ønsker vi at
belyse niveauerne på en lidt
anden måde end den der anvendes i Maria Brockhoffs studie.
Hun kigger ikke på teorierne
som helt adskilte fra hinanden,
hvilket er det vi umiddelbart
finder problematisk ved hendes
fremgangsmåde, idet teorierne
bygger på forskellige videnskabelige baggrunde og beviser
(Bilag 3). Idéen om de tre
niveauer og navnet til disse, har
vi dog ladet os inspirere af
(Figur 1). Brockhoffs forståelse
ligger tæt op af Kasper LippertRasmussens, som forsøger at
give et bud på om konspirationsteorierne som en helhed kan
af- eller bekræftes. Det er svært
at vurdere teoriernes sandhedsværdi ud fra en samfundsfaglig
eller humanistisk vidensforståelse, når mange af teorierne
bygger på naturvidenskabelige
beviser (Bilag 3). I forhold til
Lipperts artikel placeres konspirationerne igen under én og
samme hat. Teorierne bliver
narrativt analyseret ved at Lippert finder lighedstegn mellem
teoriens ”plot” og andre teoriers
”plot”, for til sidst at samle og
vurdere teorierne herudfra som
var de én (Lippert-Rasmussen
2007). Som Lippert selv skriver, er der et hav af konspirati-
onsteorier i omløb og selv hvis
Lipperts analyse skulle være
repræsentativ for en stor andel
af disse, så anskuer dette studie
først og fremmest den enkelte
teori, som værende en teori for
sig selv. Måden hvorpå man
kan anskue konspirationsteorier
ud fra en sociologisk vinkel er
ved det at se på strukturerne og
mønstrene i de enkelte teorier,
for at få en forståelse af hvorfor
lige netop disse teorier bliver
kategoriseret som konspirationsteorier,
men
samtidig
behandle dem enkeltvis.
Analysen af konspirationsteorierne ud fra forskellige niveauer, viste sig også anvendelig i
forhold til at se hvordan konspirationsteorierne bliver fremstillet i medierne. Det lader til at
når en person der omtaler en
teori, der ellers har en videnskabelig dokumentationsførelse,
bliver teorien oftest sat i sammenhæng med de mere kosmiske niveauer, som er abstrakte,
mangelfulde på beviser og ofte
spekulative (Figur 1). For at
sætte dette i perspektiv kan vi
henvise til Godmorgen Danmark, hvor ingeniør Frank Rasmussen er inde og fortælle om
9/11 (TV 2: 2010). Her bliver
han suppleret af forskellige
informationsbokse på skærmen,
hvor en af dem har skriften:
”Ifølge den engelske forfatter
David Icke, var rumvæsener
ansvarlige for terrorangrebet”
(TV 2: 2010).
Her bliver seerens fokus ført
væk fra de data som Frank Rasmussen taler om og hen på
noget andet, som ville befinde
sig på det kosmiske niveau.
Med dette risikerer Frank Rasmussens udtalelser at blive
usandsynliggjort for den enkelte seer af Godmorgen Danmark.
Dette er et eksempel på én af
vores bekymringer ved fænomenet, idet alle konspirationsteorier bliver associeret med hinanden som var de én og samme
ting. Herved skjules den enkelte
teoris budskaber og argumenter.
En anden bekymring, som vi
ikke er ene om, er forskeres
generelle tien omkring alternative forklaringer, herunder både
indenfor politik, økonomi,
medicin etc. Ifølge den politiske skribent Rune Engelbreth
Larsen, er en række forskere
bekymret for deres kollegaers
manglende engagement i samfundets store diskussioner og
deres generelle inaktivitet:
”For mange forskere nøjes
imidlertid med at opfylde publikationskrav og deltage i konferencer med ligesindede, mens
offentligheden ofte går glip af
deres saglige og faglige input til
samfundsrelevante spørgsmål:
»Efter min mening er forskeren
også forpligtiget til at ytre sig
og korrigere, når fejlagtige
påstande benyttes som grundlag
for vigtige samfundsmæssige
beslutninger”
(Larsen 2013).
Debatten er ganske ny på
Politiken.dk, men har allerede
et stort debatforum, hvor han
bliver bekræftet i at forskningen
bør være mere modig. Én af de
vigtigste pointer i artiklen er at
der skal være plads til uenighed
i den offentlige sfære, da det
netop er der vi har vores force
gennem ytringsfriheden, som
efter hans mening ikke bliver
benyttet tilstrækkeligt (Larsen
2013).
”Der er forskere, som tager
deres forskning så alvorligt, at
de godt tør kaste sig ud i debatter med landets politikere, men
der er desværre også alt for
mange, som dukker sig, måske
af frygt for at blive stemplet for
at sige og skrive noget, der er
politisk upopulær”
(Larsen 2013).
Hans egentlige bekymring er
ikke blot ytringsfriheden, men
netop forskernes frygt for
stempling, hvor de kan miste
deres autoritet indenfor deres
videnskabelige fag. Larsen
nævner det ikke selv, men for
nærværende studie er det værd
at nævne, at en sådan stempling
for eksempel kunne være: konspirationsteoretiker.
Projektets placering
Gennem casestudiet har vi fået
indtryk af at fænomenet konspi-
3/24
rationsteori er blevet behandlet
mangelfuldt. De tidligere studier fokuserer på bevisførelse og
beskriver fænomenet som noget
religiøst og fundamentalistisk.
Det kan være en mulighed, men
det vil dette studie ikke have
som fokus. Ydermere ønsker vi
ikke at redegøre for hvorvidt
beviserne i de enkelte cases kan
diskuteres eller ej, da det ligger
udenfor vores fagområde.
Ønsket med studiet er derimod
at få en forståelse af konspirationsteori som fænomen, ved at
redegøre for konspirationsteoretikernes verden med øjne for
hvilke problematikker det kan
føre med sig, samt opnå en forståelse for forskellen mellem
konspirationsteoretikernes verdensforståelse og den almene
forståelse. Når vi omtaler den
almene forståelse, menes der en
forståelse der ikke grundlæggende sætter spørgsmålstegn
ved om magten i den vestlige
civilisation er skruet sammen
på den måde den foregiver.
Dermed ikke sagt, at der ikke i
denne almene forståelse kan
opstå uenigheder om hvordan
magten bør anvendes og hvordan den bør være skruet sammen. Denne almene forståelse
kan siges grundlæggende at
være tro overfor de forskellige
autoriteter der indgår i samfundet forstået derhen, at de er her
for at løse de opgave, som de
påstår – der er ikke de store
skjulte dagsordner. Denne
almene forståelse kan måske
forekomme en smule diffus,
men den vil blive uddybet længere fremme, når vi tager fat på
den empiriske del af projektet.
Sociologisk relevans
Spørgsmålet, der er sociologisk
relevant at stille og som sociologisk metode kan håndtere, er
hvorvidt begrebet konspirationsteori yder indflydelse i menneskelige interaktioner og kommunikative evner til at drøfte
og udvikle samfunds- og verdenssyn. Ydermere kan sociologien være behjælpelig til at
danne en forståelse af fænomenet, hvilke mennesker der indgår i fænomenet og hvilke konsekvenser de udsættes for. Ved
at undersøge emnet ud fra et
sociologisk perspektiv, er der
mulighed for at udforske relationen mellem det enkelte individ, der forsøger at i talesætte
konspirationsteorier og den
omverden individet taler til.
Igennem casestudiet kom vi
frem til at det egentlige bindeled mellem teorierne er deres
kontroversielle anfægtelser af
noget der kan kategoriseres som
grundpiller i vores vestlige
demokratiske selvforståelse. Vi
argumenterede i kølvandet herpå for eksistensen af et problem
bestående i at disse teorier blev
klassificeret som værende noget
bestemt – som værende konspirationsteorier.
Den sociologiske fænomenologi kan give et indblik i konspirationsteoretikernes verden
og deres forståelse heraf.
Ønsket er herfor at afdække
empirisk hvad teoretikerne har
af oplevelser og erfaringer som
knytter sig til fænomenet, samt
hvilke begrænsninger og konsekvenser de ser herved.
Problemstilling
Hvilke konsekvenser har fænomenet konspirationsteori for de
individer der forsøger at udbrede kendskabet til teorierne,
samt måden teorierne modtages
på?
Studiets formål er at gøre rede
for de to fænomener 1) konspirationsteori og 2) konspirationsteoretiker. Dette for at få en forståelse for hvad det har af konsekvenser for relationen mellem
den der er kategoriseret som
sådan, og dem der forsøges at
opnå kommunikation med –
modtagerne af budskaberne.
Ønsket er at have en åben tilgang til fænomenet og lade
både casestudier og interviews
vise vejen til hvordan man kan
forstå og fortolke fænomenet og
dets problematikker.
Projektet er opdelt i tre dele
og disse håndterer forskellige
elementer fra ovenstående problemstilling. Første del af projektet beskriver fænomenet
konspirationsteori gennem litteraturstudiet. Anden del beskriver individerne der forsøger at
udbrede kendskabet til teorierne. Beskrivelsen skabes via
empiri i form af interviews og
observationsnoter. Den tredje
og sidste del beskæftiger sig
med problematikken der binder
problemstillingen
sammen,
nemlig konsekvenserne bag
fænomenerne konspirationsteori, som er beskrevet i del et og
konspirationsteoretiker, som er
beskrevet i del to. Del tre vil
rumme udarbejdet sociologisk
teori, litteraturstudiet og bearbejdet empiri til besvarelsen.
Derudover vil der i denne sidste
del af opgaven, blive udarbejdet
et nyt bud på en teoretisk forståelse af fænomenet.
Designovervejelser
Den kvalitative metode har den
særlige karakteristika, at der er
mulighed for et fleksibelt
undersøgelsesdesign. Her er
studiets retningslinjer ikke lagt
på forhånd og formålet er at
lade studiet udvikle sig undervejs, gennem den hermeneutiske optik. Man må sige at studiets design afspejler dette fænomen på flere punkter, hvorfor vi
også har valgt at opdele studiets
udvikling gennem tre stadier for
at overskueliggøre det. Det
foreliggende casestudie er foretaget med en ren åbenhed overfor feltet og de følgende induktive interviews vil danne ramme
for studiets videreudvikling.
Hermed bliver det vanskeligt at
fastlægge et klart undersøgelsesdesign. Det er feltet der vil
tages afsæt i for både design,
datafremkomst og første del af
det analytiske arbejde, hvorefter
vi vil arbejde mere abduktivt.
Induktion
Induktionen er altafgørende
for indledningen af studiets
form og vil danne ramme for
vores primære metodiske fremgang. Vi har ladet feltet åbne
sig i et bredt bælte, hvorefter vi
har spændt det indtil studiets
forskningsspørgsmål. Grundet
at fænomenet ikke har været
undersøgt på denne måde før,
har vi følt os nødsaget til at skabe et fundament inden selve
studiets udgangspunkt, hvilket
er grunden til det udarbejdede
casestudie. Dette har gjort at vi
er stødt på foredrag vi har
opsøgt, informanter vi har inter-
viewet og generelt føler at have
fået en stor indsigt i feltets
muligheder og begrænsninger.
Ved at opdele studiet i tre stadier, forsøger vi 1) at skabe en
forståelse af fænomenet, 2) at
danne en fortolkning af fænomenet ud fra informanternes
synsvinkel og 3) at sætte det i
en sociologisk teoretisk kontekst. Ved dette åbne design
opnår vi at definere fænomenet
på en sociologisk relevant måde
og samtidig lade feltet styre os.
Abduktion
Som nævnt er studiet opdelt i
tre dele, hvoraf de første to dele
hovedsagligt er induktivt præget. Den tredje del ønsker gennem sociologiske perspektiver
at analysere de bearbejdede
fænomener. Dette sociologiske
perspektiv vil blive defineret
gennem tidligere udarbejdede
teoretiske begreber og hypoteser. Det induktive element vil
derfor ikke være med til at skabe en endegyldig slutning for
problemstillingen, men derimod
vise os vejen til fænomenet og
gennem fænomenet vise os
vejen til de sociologiske begreber, der senere vil blive taget fat
på. Derfor har vi benyttet os af
den overkodet abduktion til at
bevæge os frem til det redegjorte fænomen konspirationsteori
(Kristiansen 2002: 332). Vi
ønsker derimod at anvende den
kreative abduktion, som kan
være behjælpelig når man
ønsker at tolke et nyt fænomen,
da man her har muligheden for
at skabe en anderledes tolkningsramme.
Adaptiv teori
”Den metodologiske hæmning
udgør en parallel til begrebsfetichismen … Empiriske data er
blinde uden teori, og teori er
indholdsløs uden data”
(Jacobsen 2007: 249).
Ovenfor ses et citat af Charles
Wright Mills, som beskriver
grundprincipperne i den adaptive teori: Dét at man må forbinde den induktive og deduktive
tilgang, hvorved det skal forstås
således at man indsamler observationer fra den virkelige verden og forklarer dem ved hjælp
4/24
af eksisterende teoretiske forklaringsmønstre. Herved tilgodeser man hverken det empiriske eller det teoretiske fundament. Desuden formår teorien
at holde et dialektisk udgangspunkt mellem objektivitet og
subjektivitet (Jacobsen 2007:
258), hvilket vi overkommer
via en objektiv tilgang gennem
vores casestudie og en subjektiv
beskrivelse af konspirationsteoretikernes verden ud fra deres
synsvinkel. Dette med fokus på
følelserne og oplevelserne
omkring det at være kategoriseret som konspirationsteoretiker.
På dette grundlag formår vi at
skabe et fyldestgørende billede
af den sociale verden konspirationsteorierne befinder sig i,
netop fordi det objektive og det
subjektive domæne overlapper
hinanden (Jacobsen 2007: 259).
Yderligere foreskriver den
adaptive teori at man benytter
det teoretiske fundament kreativt, hvorved der er et grundlag
for at være teorigenerende. Når
et nyt fænomen bearbejdes, kan
det være svært og upræcist at
forsøge at placere det i en eksisterende teoretisk ramme. Herfor ser vi det praktisk anvendeligt at forsøge at forme nye teoretiske konklusioner som kan
danne ramme for et nyt anvendeligt teoriapparat, der kan
anvendes i kontekster lignende
den vi arbejder under. I forbindelse med den metodiske strategi, åbner den adaptive teori op
for metodekombination. Dette
projekt vil se bort fra den kvantitative metode, da vores primære fokus ligger på den subjektive opfattelse af en konspirationsteoretikers verden. Derimod ønsker vi at kombinere
casestudie, interviews og observationer fra foredrag og samtaler. På denne måde får vi et
bredt empirisk fundament, der
kan adapteres til teoretiske perspektiver og skabe vejen frem
til forståelse af fænomenet og
dets konsekvenser i en sociologisk rammeforståelse.
Den adaptive teori giver derfor plads til en kreativ teoretisk
slutløsning, men skaber også en
åbenhed for en mudret metodisk anvendelse (Jacobsen
2007: 279). Dette føler vi dog
at vi kan komme over ved at
dele studiet op i de tre nævnte
dele, netop for at skabe en
balance mellem de metodiske
udfordringer. Vi får derimod
mulighed for at udvide vores
erfaringshorisont på et nyt
emne med en sociologisk vinkel, uden at lade os styre og
vejlede af særlige teoretiske
slutninger eller metodiske
hæmninger. Den måde tilgangen er benyttet i studiet ses
beskrevet gennem forklaringen
af vores induktive og abduktive
indvielse af projektet. Heri
ment at vi er startet studiet med
at være induktive for at forstå
og beskrive et ukendt fænomen,
senere har vi inddraget nogle
relevante sociologiske begreber
som fundament, for at forstå
fænomenet i en sociologisk
kontekst. Her må også nævnes
at teorierne ikke er fuldstændige, men at der derimod er
udvalgt anvendelige begreber
til det analytiske arbejde. Slutteligt vil vi forsøge at skabe et
nyt teoriapparat der kan danne
grundlag for senere undersøgelser indenfor konspirationsteorier i det sociologiske felt.
Videnskabsteoretisk grundlag
Et fænomenologisk studie med
en hermeneutisk proces
Studiets metodologi bærer et
tydeligt præg af hermeneutikkens grundprincipper – både i
forhold til forståelse af felten,
men også i forhold til den proces studiet er gennemgået. Formålet er at forstå konspirationsteoretikernes hverdagsliv og de
eventuelle konsekvenser der er
forbundet hermed. Det studiet
har som hovedfokus er dog
inkluderende et fænomenologisk træk, i og med at vi forsøger en indfangelse af et fænomen. Herved forsøger vi at skabe en synergieffekt mellem det
forklarende fra fænomenologien og det forstående fra hermeneutikken, for at forstå fænomenet og dets interne delelementer.
Fænomenologien sætter fokus
på det enkelte individs erfaringer og erkendelser af et givent
fænomen. Fænomenologien kan
dermed være behjælpelig til at
give vores informanter plads til
at beskrive deres oplevelse af
fænomenet konspirationsteoretiker, samt dét at være defineret
således. Det handler om at klargøre fænomenet med en vis
åbenhed og forsøge ikke at
trække kendte forklaringsmodeller ned over det. Fænomenet
kan ikke beherskes gennem en
menneskelig tabula rasa, da alle
har en forforståelse som ligger
til grund for det fænomen man
har til ønske at undersøge –
hvilket indenfor hermeneutikken kaldes erfaringshorisont
(Berg-Sørensen 2012: 222).
Man må dog forsøge at sætte en
”parentes om den naturlige indstilling”, for at skærpe koncentrationen om det enkelte fænomen (Berg-Sørensen 2012:
236).
Vi oplevede at vores erfaringshorisont ændrede sig flere
gange i løbet af processen.
Blandt andet havde vi den forforståelse at flere af vores informanter interesserede sig for de
politiske og kosmiske teorier,
da det primært var disse der
kom op i søgefeltet under vores
litteraturstudie. Men gennem
interviewene kan vi se at størstedelen holder afstand fra disse
og fokuserer på de håndgribelige teorier med videnskabelige
beviser som baggrund. Yderligere
tager
informanterne
afstand fra at der er tale om
konspirationer, da de ikke lægger vægt på hvem der står bag
angrebene, men på de beviser
der kan spores. De ser derfor
ikke sig selv som konspirationsteoretikere, som vi havde en
forståelse af, men derimod nærmere som noget, man kunne
kalde magtskeptikere.
Den hermeneutiske cirkel er
herfor benyttet både i henhold
til skrive- og læringsprocessen
gennem studiets opbygning,
men også til at revidere den forforståelse som enhver forsker
har inden man begiver sig ud i
feltet. Inden de bearbejdede
interviews havde vi på fornemmelsen at ingen tog konspirationsteorierne seriøst, hvilket vi
har fået både af- og bekræftet,
da vores informanter efter eget
udsagn har opnået en større lyt-
terskarre. Vores forståelse af
fænomenet og de individer der
indgår i det, er derfor blevet
revideret processuelt i takt med
den hermeneutiske cirkel og
gennem den adaptive teori, der
har sat de teoretiske begreber i
spil med den empiriske virkelighed. Yderligere måtte vi tilpasse vores interviewguide til at
have tydeligere definerede
spørgsmål i forhold til informanternes oplevelser, da de
oftest blev betaget af at snakke
om selve teorierne. Vores udførte interviews skabte en grobund
for at opdele analysen i delelementer, som er givet ud fra
informanternes svar. Dette har
gjort at de enkelte dele i en vekselvirkning har skabt et billede
som giver en god forståelse af
fænomenet som en helhed, hvilket må ses som et resultat af
den hermeneutiske proces.
Således blev vores forståelse
af fænomenet flere gange revideret og vi blev nødsaget til tilpasning af informanternes præmisser, i forlængelse af vores
induktive tilgang. Dette var dog
med til at give et unikt og særligt billede af skeptikernes
hverdag, oplevelser og erfaringer, som vi formentlig ikke
havde fået, ved at have et klart
og defineret teoretiske fokus.
Et kvalitativt udgangspunkt
Den overordnede nysgerrighed
stammer fra et fænomen, som
ikke er undersøgt tilstrækkeligt
– nemlig konspirationsteorier
og
konspirationsteoretikere.
Nysgerrigheden ligger særdeles
op ad hvilke mennesker fænomenet indebære, hvilke konsekvenser medfører og hvad
fænomenet egentlig er. Gennem
vores research på området fandt
vi personer som forsøgte at
udbrede denne type teorier,
hvormed majoriteten af befolkningen ikke bruger tid på dem.
Nysgerrigheden ligger altså
også i hvad det er der driver
konspirationsteoretikerne
og
hvordan deres opfattelse af teorierne er. Der opstod altså et
behov for empirisk at afdække
personers oplevelse af at komme med udsagn, der blot blev
sorteret fra i kategorien konspirationsteori.
5/24
Vi håber gennem vores interviews med udvalgte informanter der har erfaring med emnet,
at nå frem til en forklaring af
fænomenet og opnå forståelse
ved at være en del af det. Interviewpersonerne befinder sig
indenfor forskellige faggrupper,
hvorfor vi opnår en stor indsigt
i hvordan fænomenet kan opfattes og defineres, samt hvilke
konsekvenser og fordele fænomenet kan indebære. Feltet
består af individer der alle
ønsker at udbrede budskaber
som af andre defineres som
konspirationsteorier. Disse personer deler herigennem en fælles skæbne. Trods de individuelle fagkundskaber hos interviewpersonerne, vil dette ikke
være fokus eller styre interviewene. Der vil derimod blive
taget hensyn til den enkeltes
budskab og oplevelser.
Det kvalitative element der
findes gennem den induktive
metode, kan fungere som et
godt modspil til de teoretiske
hypoteser, idet man får mulighed for at sætte hypoteserne i et
nyt perspektiv og sætte fokus
på de individuelle forklaringer
ved et givent fænomen. Særligt
når man arbejder med et fænomen der ikke tidligere har været
belyst kvalitativt, så er de individuelle opfattelser væsentlige.
Før vi kunne begynde at konstruere videnskabelige forklaringer, så vi det nødvendigt at
starte med at finde det empiriske grundlag for undersøgelsens udformning. Derfor er
vores ønske med den kvalitative
metode at få en empirisk
udgravning af konspirationsteoretikernes verden og deres erfaringer med den. Yderligere startede studiets proces med et dybdegående litteratur- og casestudie, hvor ønsket var at blive
klog på emnet, få en forståelse
af hvordan fænomenet bliver
omtalt og en fornemmelse af
hvordan konspirationsteoretikerne og deres budskaber umiddelbart ser ud til at blive modtaget i det offentlige rum. Dette
med ønsket om at indfange et
bredt billede af feltet og kaste
lys på de problemstillinger som
ville opstå gennem researchen.
Ønsket med den induktive
metode, er ikke blot at afdække
fænomenet som det opfattes af
nogle få individer, men derimod
at benytte den information vi
får herigennem til at belyse de
sociologiske perspektiver der
senere vil blive diskuteret. Dette vil foregå gennem den adaptive teoris principper. Det
induktive element vil bane
vejen frem, mens det mere teoretiske vil bearbejde de data
som vi opnår gennem interviews og observationer.
Etiske overvejelser
De enkelte interviewpersoner
adskiller sig fra hinanden, både
uddannelsesmæssigt og personligt. De har alle haft en individuel oplevelse i forhold til
emnets problematik, hvilket er
noget vi måtte tage højde for.
Dette i forhold til at mærke
efter hvor langt vi kunne spørge
ind til det erfaringsmæssige,
samt hvorledes vi kunne styre
interviewet eller om interviewpersonen skulle styre. Herfor er valget af et semi-struktureret interview gjort, da interviewpersonen selv får lov til at
uddybe de områder som ikke er
følsomme for vedkommende,
samtidig med at vi som forskere
styrer interviewets gang igennem de opsatte temaer. Dette
gør også, at der trods de forskellige oplevelser og teoretiske
synspunkter, vil blive skabt en
ensartethed i interviewet.
Identitetsbeskyttelse
Konspirationsteorier er et følsomt emne indenfor den videnskabelige verden, hvorfor det er
nødvendigt at klargøre hvorledes de ønsker at optræde med
deres fulde position og identitet
i studiet. Det er et emne som
kan have betydning for deres
position. Alle blev herfor spurgt
indtil anonymitet i forhold til
offentliggørelse, samt brug af
mailkorrespondance og citater.
Yderligere spurgte vi om informanterne ønskede at få tilsendt
opgaven efter studiets afslutning, hvilket de alle har sagt ja
til. Dog ikke i forhold til at se
hvorledes de er identitetsbeskyttede, da det ikke var et krav
fra nogen af informanternes
side, men derimod af ren og
skær interesse for at læse projektet.
Studiets kategorisering
Følgende er nok mere af
moralsk karakter end decideret
etik, men uanset hvad finder vi
det relevant at nævne. Trods at
informanterne beskæftiger sig
med teorier der i offentligheden omtales som konspirationsteorier, tager de afstand fra
at identificere sig selv som
konspirationsteoretikere.
Vi
ønsker ikke at omtale vores
informanter som noget de ikke
finder passende, hvorfor vi
fremover omtaler dem som
skeptikere. Vi følte at emnet
havde en velovervejet plads
under etik i forhold til vores
ageren omkring vores informanter.
Fluen på væggen
Som observatører måtte vi gøre
os mange overvejelser i forhold til hvad der ville være
bedst for studiet, os selv og de
observerede. Vi valgte at fungere som ’den totale deltager’
hvis formål er at holde sin
identitet skjult (Kristensen
1999: 104). Formålet var ikke
at holde identiteten skjult overfor vores interviewpersoner, da
de var klar over at vi lavede et
studie omhandlende dette
emne. Derimod ønskede vi at
agere skjult i forhold til det
publikum der skulle møde op
og bedømme vores interviewpersoners færden og udtalelser, da en implicit del af studiet omhandler modtagelsen af
interviewpersonernes teorier i
det offentlige rum. Vi havde
derfor nogle opfølgende diskussioner omkring hvad der
ville være bedst i forhold til at
tage observationsnotater, men
da vi nåede frem til foredragene kunne vi se at flere havde
blokke med til at nedskrive
informationer, hvorfor det ikke
ville vække opsigt at vi også
skrev i en blok.
Det største etiske dilemma
ved at agere som ’den totale
deltager’ er at de observerede,
som i dette tilfælde var publikum, ikke har nogen anelse om
at de medvirker i en undersø-
gelse. Herfor behandlede vi
også vores observationsnotater
neutralt, ved blandt andet at
undlade at forklare specifikke
detaljer omkring de mennesker
der indgik i feltens publikum.
Det kunne herfor være en hvilken som helst ’Hr. og Fru Jensen’ der medvirkede i publikummet. Herved mener vi at
behandle det etiske dilemma på
bedst mulig vis. Denne neutralitet har heller ingen indflydelse
på studiets afklaring, da publikum til felten ikke er ligeså
interessant som selve feltens
deltagere, altså skeptikerne.
Del 2:
En skeptikers verden
Kontakt til feltet
Gennem vores dybdegående
casestudie af konspirationsteorier, er vi stødt på blandt andet
hjemmesider hvor vi har kontaktet forfatterne på nogle af
artiklerne, samt taget kontakt til
den danske radiokanal Radio
Frihed, som er kendt for at have
frirum til at tage imod personer
med holdninger der rækker
udover den anerkendte medieflade. Tanken var at det umiddelbart synes mest oprigtigt at
tage kontakt gennem brevformat, men efter research på personerne vi ønskede at kontakte,
gik det op for os, at de alle var
vandt til at blive kontaktet gennem diverse foredragssider eller
per E-mail. Derfor valgte vi at
udfordre vores udforskningstrang og finde frem til samtlige
E-mails, hvilket var lidt af en
prøve, da nogle af personerne
har meget traditionelle navne.
Heldigvis er alle syv personer
engageret i miljøet og det tog
ikke meget længere tid end en
søndag eftermiddag før alle
kontakter var fundet og kontaktet. De kontaktede var meget
imødekommende overfor emnet
og svarede alle tilbage med
stort engagement. Der var endda tre kontakter der indgik i
aftalen om at medvirke i telefonisk interview allerede samme
dag som vi tog kontakt, uden at
stille yderligere spørgsmål til
6/24
hvad undersøgelsen omhandlede, andet end at temaet var konspirationsteorier og den åbne
debat (Bilag 1). Ikke nok med
den hurtige tilbagemelding, forsøgte alle de kontaktede at tilpasse sig vores tidspunkter og
tilsidesatte egne behov, for at
kunne deltage, hvilket peger i
retning af et brændende ønske
om at blive hørt. Ydermere
oplevede vi fire informanter der
frivilligt sendte os links til
diverse foredrag og film, hvorved de indirekte har hjulpet os
med at få felten til at åbne nye
dimensioner i studiets første
fase, vi ikke selv var stødt på.
To uger efter indledende kontakt, sendte vi yderligere materiale omkring interviewet ud til
de medvirkende interviewpersoner, samt dato og tidspunkt
for opringning. I informationsbrevet indgik også formalier
(Bilag 2).
Mødet med feltet
Første reelle møde med feltet
foregik til et foredrag af Niels
Harrit, der blev afholdt af Frit
Forum i Århus. Dette foredrag
omhandlede hans undersøgelser
af bygning 7’s sammenstyrtning
og da det var et politisk arrangement havde han kortet foredraget ned, så der var mere
plads til politiske diskussioner
og spørgsmål derefter. Tre uger
senere afholdte han endnu et
foredrag på Café Casablanca i
Århus. Her mødte vi også op.
Foredraget var her på to timer
og der var endnu engang sat tid
af til spørgsmål. Det første foredrag vi deltog i bar præg af at
det primært var unge, samfundsfaglige studerende der
havde kritiske magtspørgsmål i
forhold til planlægningen bag
9/11. Han understregede her at
det var uden for hans fagområde at snakke om de bagvedliggende motiver, men han kom
med det forslag, at kigge på den
historiske kontekst og tolke sig
frem til om man tidligere havde
oplevet en stat der angreb sig
selv af egeninteresse (Bilag 5:
1). Det andet foredrag vi overværgede var planlagt til et mere
alsidigt publikum, hvortil han
også inddrog flere af hans fysiske beviser omkring særligt
bygning 7. Her var der deltagere i alle aldersgrupper, det var
dog primært ældre og unge
mennesker som var mødt op.
Det er tydeligt, hvilket vi også
får understreget senere, at det
er de middelaldrene der mangler. Under dette foredrag er der
mere vidtfavnende spørgsmål,
lige fra politiske til de fysiske
beviser, og efter spørgerunden
ser størstedelen overbeviste og
skræmte ud. Det var i det hele
taget et chok for de deltagende
parter ved begge foredrag at
høre historien om bygning 7,
da de fleste aldrig havde hørt
den nævnt før (Bilag 5: 3). Han
spurgte publikum til begge
foredrag: ”Er der nogen der har
beviser for den officielle forklaring?” og begge steder var
der tavst. Hertil tilføgede han,
at det skal man ikke være ked
af, for det har medierne eller
den amerikanske regering for
den sags skyld heller ikke
(Bilag 5: 3-4). Ved det andet
foredrag blev vi introduceret til
én af Niels Harrit kammerater
fra Århus, Anders Dahl, som vi
fik arrangeret et interview med.
Den generelle fornemmelse af
feltets hovedpersoner er at det
er ivrige, åbne mennesker der
alle ønsker at bidrage til udbredelsen af alternative forklaringer. Herunder særligt vedrørende 9/11, da det har været en
øjenåbner for de fleste af de
udvalgte informanter.
Et lille observationsstudie
Trods vores observationer ikke
benyttes som direkte forklaringer i vores analyse, er de
væsentlige i forhold til at
underbygge vores informanters
udsagn, omkring offentlighedens modtagelse af deres teorier. Vi valgte at forholde os som
’den totale deltager’ i felten,
hvilket betød at ingen vidste
noget om vores studie. Dog var
vores interviewpersoner informeret om at vi ville benytte
vores observationsnotater, både
fra foredrag og interviews. Det
vil altså sige, at dem vi holdte
vores identitet skjult overfor
var publikum – modtagerne af
konspirationsteorierne.
Vi
interagerede derfor så naturligt
som muligt når vi fremmødte
til de to foredrag, hvorfor publikum ikke har fattet mistanke.
Rollen egner sig godt til at
udforske sociale miljøer, men
kan have konsekvenser for
måden hvorpå feltet udfolder
sig, hvis forskeren ikke har
skjult sin rolle godt nok (Kristiansen 1999: 104). Dog
mener vi ikke at vi har overført
usikkerhed til feltet, da vi agerede præcis som publikum.
Yderligere kan der være fare
for at forskeren kan ’go native’
i disse observationsstudier,
hvilket vi også mener at være
kommet udenom, grundet at
observationerne har været af
kort varighed og at det ikke har
indebåret en decideret konverserende kontakt til publikum.
Publikum var meget individuelt og ikke som sådan en samlet masse, hvilket gjorde det
lettere at holde en facade som
’den totalt observatør’.
Kvalitative udtalelser
For at få en bred forståelse af
fænomenet, har vi forsøgt at
indfange flere forskellige typer
mennesker, der repræsenterer
feltet. Vores interviews består
af personer fra forskellige geografiske områder og forskellige
fag- og aldersgrupper. Dette er
helt bevidst valgt, da fænomenet ikke er undersøgt på denne
måde tidligere, hvorfor vi
mener at kunne indfange det
bedst muligt ved at nå ud til en
bred skare. Alsidigheden
blandt informanterne viste sig
at komme helt af sig selv. Det
lader til at de folk der forsøger
at råbe op om skepsissen, breder sig ud over mange fagområder, mange uddannelsesniveauer og fordeler sig jævnt i
landet. Dog er der en klar overvægt af mænd blandt vores
informanter: 6 ud af 7 er
mænd. Ingen af de interviewede har ønsket at være anonyme
i studiet, hvormed vi har fået
mulighed for at fortælle om
deres personbaggrund. Dette er
nyttigt, når man afdækker et
nyt fænomen, da det bidrager
med menneskelige dimensioner i forståelsen af feltet. Dette
afsnit vil derfor være en
beskrivelse af de interviewpersoner vi har mødt på vores vej,
samt måden hvorpå vi kom i
kontakt med dem. Ydermere vil
dette afsnit give indsigt i vores
oplevelse af de samtaler vi har
haft med dem efterfølgende og
samtidig give læseren et præg
om, hvorfor vi har udvalgt den
teori vi har til den senere analyse. Den udvalgte teori beror på
nogle emner vores informanter
direkte og indirekte har peget
på gennem deres udtalelser.
Josef Hanji
Josef er én af de informanter
som har taget personlig kontakt
til os i ønsket om at deltage.
Han hørte om vores interview
gennem Radio Frihed, som vi
havde kontaktet. Josef er vokset op i Vangede, som er en forstad til København. Her var
han efter eget udsagn den eneste mørke dreng i klassen og
hans første politiske engagement handlede om de sortes
rettigheder. Josefs trang til at
gøre en forskel indenfor politik
er fortsat op gennem hans liv
og da han begyndte at læse til
lærer på Frederiksberg seminarium, bliver han formand for
Frederiksberg i de lærerstuderendes landskreds (Hanji:
10,23). Josef fik øjnene op for
konspirationsteorierne da han
fik den erkendelse at demokratiet, som han troede på og
kæmpede for, byggede på en
løgn (Hanji: 7,37). Allerede
omkring 2001 begynder Josef
at undre sig i forbindelse med
den nye terrorlovgivning. Han
har altid villet være politisk
aktiv, men ser nu ikke et formål
med det, da vores styre er blevet dybt udemokratisk (Hanji:
26,45). Medierne, som ellers
betegnes som den fjerde statsmagt, oplever Josef som løgnere og manipulatorer der forsøger at skabe fordele for den linje, der er fuldt af de tre andre
7/24
magtinstanser (Hanji: 18,18).
Josef styrede interviewet med
selvsikkerhed og fik besvaret
nærmest alle spørgsmålene af
sig selv. Man kunne mærke
hans iver for emnet og han havde mange metaforiske billeder
at give på den situation som vi,
efter hans mening, befinder os
i. Der var ingen tvivl om at frustrationen fra Josefs side var på
demokratiets vegne. Interviewet
blev afholdt over Skype uden
videokamera, hvorfor vi ikke
kunne aflæse Josefs ansigtsudtryk. Men at dømme ud fra hans
ivrighed og sommetider høje
toneleje, var der ingen tvivl om
at dette var noget han gik ind i
med ild og sjæl. Der var heller
ingen tvivl om at han gerne ville støtte op om vores studie, da
han mente at det er et emne
som er overset i videnskaben.
Josef udtalte sig særligt om den
fornægtelse han mødte blandt
mennesker. For at indfange
denne fornægtelse, benyttede
han det socialpsykologiske
begreb: kognitiv dissonans.
Begrebet har vi valgt at benytte
os af i den senere teoretiske
analyse.
Niels Harrit
Niels Harrit er pensioneret lektor i kemi ved Københavns universitet. Han figurer fortsat på
universitetet som emeritus,
hvilket vil sige, at han stadig
har sit gamle kontor på universitetet, hvor han bedriver forskning. Meget af hans tid i privaten går med 9/11, hvor han med
sin kone Pernille Grumme, skriver klager til Danmarks Radio
og derudover holder han foredrag i hele landet. Lige nu har
han en injuriesag kørende, fordi
han i Politiken er blevet kaldt
”holocaustfornægter” og ”tos-
se”, hvilket Niels har anklaget
den pågældende journalist og
ansvarlige redaktør for. Ellers
går hans tid med at spille jazzmusik, hvilket han har gjort i
store dele af sit liv.
Hans kone Pernille Grumme
introducerede ham for 9/11,
gennem en videofilm hvor man
ser bygning 7 styrte sammen.
Hidtil troede Niels Harrit at
World Trade Center udelukkende bestod af de to tårne og at
det kun var disse to bygninger,
der var styrtet sammen på
grund af flysammenstød. Det
gik nu op for Niels, at der var
en tredje bygning som han
igennem sine medier aldrig var
blevet fortalt om, selvom det
nu var seks år siden at tragedien fandt sted. Det i sig selv fik
Niels til at undre sig (Harrit:
4,00). Desuden fik videoklippet
Niels til at undre sig, fordi bygningen falder fuldstændig lodret og symmetrisk sammen og
tilsyneladende uden grund. I
modsætning til de to tårne, var
bygning syv ikke ramt af noget
fly og der var ingen øjensynlige
skader på bygningen. For Niels
var denne underen noget, der
var forankret i selve hans position som naturvidenskabsmand.
Som han selv udtrykker det, så
er han som naturvidenskabsmand trænet i at forstå hvad der
foregår rent fysisk rundt
omkring ørene på ham. Her
stod han overfor et fænomen
han ikke kunne forklare med
den officielle teori medierne
havde præsenteret for ham.
Han vidste derfor at dette var
en sag, som han måtte gå ind i.
Han var nødt til at finde en ny
forklaring på den observation
han havde gjort sig (Harrit:
4,17).
Vi mødte Niels Harrit første
gang ved et foredrag hos Frit
Forum i Århus, hvor han fortalte om bygning 7. Her forhørte
vi os om muligheden for et personligt interview om hans oplevelser omkring at komme ud
med budskaberne, oplevelsen
af at være stemplet som konspirationsteoretiker og andres
modtagelse af teorierne. Han
var vældig glad for at blive
kontaktet og oplyste om at han
kom til Århus igen i midten af
april, hvor vi fik mulighed for
at invitere ham hjem til kaffe og
chokolade. Her oplevede vi en
åben mand, hvor det første han
ønskede sig var en rugbrødsmad med hamburgerryg, hvilket
vi fandt. Der var ingen tvivl om
at Niels følte sig berørt over at
særligt hans kollegaer ikke
ønskede at tage emnet op, når
det for ham var så åbenlyst at vi
bliver løget overfor. Ydermere
bragte han vores samfund i et
primitivt perspektiv, hvor han
sammenlignede det med en
stammekultur, hvor det er let at
fryse nogen ude. Dette var
interviewets primære samtale,
hvilket gav os indsigt i benyttelse af det sociologiske begreb
Kollektiv Bevidsthed af Emilé
Durkheim til en senere analyse.
Pernille Grumme
Niels Harrit anbefalede os at
interviewe hans kone Pernille
Grumme. Det er egentlig hende
som har introduceret Niels til
fænomenet, da hun siden den
tidlige ungdom har kæmpet for
fred. Hun fortæller i interviewet
hvordan hun siden ungdommen
blandt andet har arbejdet med
kampen for de sortes rettigheder, atomkraft og vietnamkrigen (Grumme: 3,09).
Pernille er uddannet skuespiller og bruger sin karriere til at
være instruktør og underviser
på den danske filmskole. Yderligere har hun skrevet en del
satire-tekster til revyer. Nu fylder 9/11 hele hendes tid, hvor
både hun og Niels skriver
læserbreve, deltager i debatter
og er i konstant konfrontation
med pressen (Grumme: 2,20).
Hun udtrykker tydeligt at problemet er at journalisterne ikke
gør deres job og derfor må hun
jo være med til at fortælle dem,
at de ikke gør deres arbejde
ordentligt og selv agere journalist (Grumme: 2,36).
Interviewet foregik over Skype med kamera, hvor man tydeligt kunne se at emnet berørte
Pernille. Hun benyttede sig af
store fagter, rørte ved ting på
skrivebordet som hun placerede
hårdt igen, brugte citationstegn
og det var flere gange tydeligt
på hendes stemmeføring at hun
både var vred og ked af de situationer hun beskrev for os. Vi
hørte om hendes erfaringer med
at udtrykke budskaber, som hun
har gjort siden ungdommen,
hvor hun fortæller at hendes
primære erfaring er at det bliver
opdaget på et tidspunkt, så hun
kan ikke forstå at hverken pressen eller politikere ikke vil høre
på det. Hun føler at de må sidde
med en stor dårlig samvittighed, som de færreste mennesker
ville kunne rumme.
Morten Lindhard
Morten er også én af de personer der har kontaktet os frivilligt og har fået besked om studiet gennem Radio Frihed. Han
er fra 1957 og har masteruddannelsen i biologi fra Århus Universitet og arbejder som naturskoleleder og naturvejleder,
hvorfor de biologiske spørgsmål optager ham meget (Lindhard: 1,20). Han begyndte at
interessere sig for 9/11 på
dagen for begivenheden, for
allerede her oplevede han hvordan medierne og den amerikanske stats repræsentanter modsagde sig selv. Her blev han
også kritisk overfor pressen,
idet han ikke kunne forstå de
ikke ville gå ind og være en kritisk presse, som de jo ellers plejede (Bilag 14: 1). Noget andet
der interesserer Morten er både
mediernes og politikernes mod
og åbenlyshed i at hemmelig-
8/24
hedsholde eller ødelægge beviser, der tidligere har set det
offentliges lys (Bilag 14: 2).
Morten har vi haft to forskellige former for interviews med,
idet han i interviewperioden
ikke havde tid til et mundtligt.
Herfor fremsendte vi ham
spørgsmålene på mail, hvorefter
han svarede skriftligt. Vi forsøgte at kontakte ham igen i
slutningen af perioden, da vi
mente at det var bedre at alle
interviews foregik mundtligt og
for at få nogle uddybelser på
det han havde svaret i mailen,
hvorved vi fik et Skype interview uden kamera. Morten er
velformuleret og har primært
fokus på den retning samfundet
bevæger sig og mener at vi
befinder os i en Orwellsk tidsalder, uden nogen egentlig har
bemærket det. Morten har været
meget ivrig i forhold til studiet
og har sendt os e-mails med
debatter, læserbreve og artikler
som han mente kunne have
relevans for vores forskningsspørgsmål.
Tommy Hansen
Tommy er 55 år og freelance
journalist. Efter eget udsagn
beskæftiger han sig med forskellige former for journalistik,
hvoraf nogle af disse blot er for
at tjene til smørret på brødet.
Den form for journalistik som
Tommy anser for at være hans
egentlige pligt at drive, og den
som interesserer ham at skrive,
er den kritiske og skeptiske
journalistik (Hansen: 04,19).
Tommy kalder selv denne form
for ”forbudt journalistik” (Hansen: 05,00). Dette skal nok ikke
tages bogstaveligt i en juridisk
forstand, men forstås på en
sådan måde at denne journalistik ikke afkaster indtægter, da
de store mediehuse ikke køber
og trykker den. Indholdet i denne journalistik bliver derfor
heller ikke udbredt til danskerne, hvorfor Tommy har åbnet
en internetavis, som hedder
stikimod.dk. Det var særligt
9/11 der ændrede Tommys verdensforståelse. Han mener at
den verdenshistorie vi bliver
fortalt og den vestlige civilisations selvforståelse peger i retningen af at vi i Vesten er de
gode og så er der alle fanatikerne i de andre lande som vi skal
belære et anderledes liv, ligesom vi tidligere gjorde det via
korstogene (Hansen: 06,05).
Tommy var utrolig snaksaglig
gennem interviewet som vi
foretog over Skype med kamera. Her oplevede vi at han havde styr på sin argumentation.
Desuden var han helt klar over
projektets fokus og snakkede
derfor meget om oplevelserne
han havde haft som journalist
og dét ikke at kunne komme ud
med sine budskaber, trods han
mente, at det er det hans job
skal mestre. Tommy var god til
at holde hovedet koldt gennem
interviewet, hvilket man også
kan mærke i det litteratur han
skriver. Vi har blandt andet læst
hans bog ”11. September - Stadig ingen svar”, som har givet
inspiration til vores casestudie
omkring 9/11 (Bilag 3).
Anders Dahl
Anders er 38 år og uddannet
elektriker. Men efter nogle brud
på privatfronten valgte han et
mere fleksibelt job og er nu
handicaphjælper for en med
muskelsvind. Dette giver ham
tid til at sætte sig ind i teorierne, finde mønstre og føle at han
har mulighed for at skabe en
bedre verden (Dahl: 10,25).
Anders føler sig løget overfor
og føler at hans mission er at få
andre til at indse løgnene: Det
er hele ”The Western Civilisation” der er faldet til jorden
(Dahl: 15,09).
Det var Niels Harrit der introducerede os for Anders Dahl,
da han boede i vores nærområde og derfor var ideel at interviewe. Anders har altid interesseret sig for konspirationsteorier og startede som ung med at
være interesseret i rumvæsener
og det generelle liv i rummet
(Dahl: 02,11). Da han blev
ældre, og særligt efter 9/11,
begyndte han at fokusere på de
mere videnskabelige beviser
(Dahl: 02,22). 9/11 var den første teori han tog decideret seriøst og har beskæftiget sig med
for alvor (Dahl: 15,46). Dette er
grundet at der er konkrete beviser, hvilket der ikke er for rumvæsener, som han ellers havde
haft som interesse. Han beskriver at han tidligere havde set
konspirationsteorierne
som
”popkorn og ren underholdning” (Dahl: 17,50).
Vi hilste første gang på
Anders ved et foredrag af Niels
Harrit der blev afholdt på Café
Casablanca i Århus, hvor vi
blev introduceret af Niels Harrit. Han bor i Åbyhøj, ligesom
os selv, hvorfor det var ideelt at
invitere ham hjem på kaffe og
chokolade. Her afholdte vi et
afteninterview, da han skulle
have puttet børnene først. Vi
oplevede en vældig snaksaglig
og åben person, der havde mange oplevelser at byde ind med.
Yderligere gav han os et andet
perspektiv end mange af de
andre informanter, idet han tidligere havde beskæftiget sig
med de mere politiske og kosmiske konspirationsteorier. Han
gav os nogle navne på personer
der diskuterede fænomenet i
Århus, men vi måtte oplyse
ham om at vi nu havde nok
interviewpersoner. Dette var
endnu et eksempel på den ivrighed vi har mødt overfor emnet
gennem studiets fremtræden.
Stephen Egede Glahn
Niels Harrit introducerede os
for Stephen, hvilket vi var utroligt glade for. Stephen er en
mand på 76 år der stadig har
utroligt meget livsgejst, hvilket
han mener kan bunde i at hans
mission her i livet er at oprette
fred og orden, hvilket ikke er
opnået endnu (Stephen: 03,06).
Han har brugt 24 år af sit liv i
forsvaret, hvor han blandt andet
har været løjtnant og premierløjtnant, arbejdet for FN-tjenesten i Gaza og været jægersoldat. I Jægerkorpset var han
uddannelsesofficer, delingsfører
og næstkommanderende. Ydermere har han arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste,
hvor han selv mener han har
fået øjnene op for en hemmelighedsbehandling af mange magtfulde hændelser (Bilag 13: 1).
Efter hans tid i forsvaret, har
han brugt 26 år af sit liv som
Sognepræst, idet Guds udsagn
også er væsentlige i forhold til
fred. Han sørger for at engagere
sig og følge med i tiden, hvorfor han skriver mange læserbreve. Men han har oplevet at når
man
skriver
læserbreve
omkring 9/11 bliver de aldrig
godtaget, hvilket er én af grundene til at han ikke vil holde
visse aviser længere (Stephen:
56,41). Herfor udtrykker han
sin mening omkring 9/11 ved at
være medlem af ”i11time.dk”
(Bilag 13: 1), holde foredrag og
forsøge at komme igennem med
læserbreve. Stephen mener det
er farligt at orientere sig om
disse ting på internettet, hvorfor
det er vigtigt at folk der interesserer sig for disse ting søger
informationerne gennem skrevet litteratur. Dette oplevede vi
at Stephen havde gjort, da han
kunne citere samtlige værker.
Det kom ikke som et chok for
ham at der skulle have været
nogen højtstående embedsmænd fra den amerikanske
regering, der havde stået bag et
sådant angreb, grundet hans tid
hos forsvaret hvor han ofte
stødte på skjult magtbegær
(Stephen: 07,05).
Vi sendte Stephen den samme
e-mail som vi havde tilsendt de
andre, efter vi fik ham anbefalet
af Niels Harrit. Dagen efter
blev vi ringet op, hvor han roste
vores studie og idéen bag det,
9/24
og oplyste at han vældig gerne
ville deltage. Stephen havde en
rolig fortællerstemme, som
gjorde at man følte sig tryg i
hans nærvær. Der var ingen
tvivl om at han var god til hans
tidligere job som sognepræst
med de mange bibelske referencer han kunne nævne, som gjorde at den situation vi sidder i
blev sat i et andet lys end det
lys den tidligere var sat i gennem de mere håndgribelige
referencer til eksempelvis
grundloven. Vi afholdte interviewet over Skype uden kamera, men trods dette, kunne vi
mærke Stephens engagement
gennem de mange citater han
læste op fra bøger, læserbreve
og artikler. Flere gange kan
man høre papir blive rodet med
gennem interviewet, hvilket
gjorde at de ting vi fik at vide
var noget han primært var
inspireret af gennem litteratur.
Stephen ville gerne hjælpe os
yderligere med informationer,
og tilbød derfor at tilsende os
nogle læserbreve med posten,
som han havde forsøgt at få i
diverse danske medier. Dette
takkede vi ja til, eftersom det
kunne give os et præg af hvorfor de eventuelt ikke var blevet
optaget.
En lille eftertanke
Overordnet set har vi oplevet at
vores informanter alle har forstået at det primært var deres
oplevelse af det at være stemplet som konspirationsteoretiker
der var vores fokus, hvorfor de
fleste undlod at fokusere på
konkrete undersøgelser. Deres
ivrighed gjorde at vihar fået tilsendt en masse materiale, er
blevet inviteret til foredrag
rundt om i landet (her har vi
deltaget i to af Niels Harrits –
begge i Århus) og alle havde da
også svært ved at se bort fra at
nævne beviserne, særlig til
underbyggelse af hvor frustrerende det var, ikke at blive lyttet på. Det har herfor været givtigt at holde interviewene åbne,
da det oftest var deres egne ord
der fik dem hen på rette kurs og
gjorde at vi fik nogle gode,
uddybende interviews, hvor vi
har fået en bred mængde data at
bearbejde og analysere disse
menneskers verden igennem.
Om interviewguiden
”Formålet med det kvalitative
forskningsinterview (…) er at
forstå temaer i den oplevede
dagligdag ud fra interviewpersonernes egne perspektiver”
(Kvale 2009: 41).
Forskningsinterviewet vil blive
benyttet i projektet for at få en
indsigt i det oplevede hos interviewpersonerne. Ved at benytte
os af semistrukturerede interviews er det muligt at konstruere en række emner med dertilhørende forskningsspørgsmål,
samtidig med at der er gjort
plads til interviewpersonens
medvirken og indflydelse.
Temarækken er inspireret af
henholdsvis vores litteraturstudie og den forståelse vi har fået
af problematikken af feltet derigennem, samt vores sociologiske forforståelse, hvormed guiden er formet af forestillinger
om hvordan de adspurgtes
oplevelser og erfaringer har
været. I det alle de adspurgte
har et stort kendskab til feltet,
har vi anvendt begreber der tilhører fænomenets verden som
vejledende til at udforme temarækkerne, samt fået interviewguiden op på et videnskabeligt
niveau der passer til de
adspurgte. Vi forventede at de
fleste af de adspurgte ville være
kompetente til at svare på akademiske spørgsmål, idet de alle
har arbejdet med feltet i en
længere periode, samt har en
stor forståelse for emnet og
dets problematikker. Interviewguiden kan findes i Bilag 15.
Temaramme
Den tematiske opbygning af
interviewguiden består primært
af informanternes egen forståelse, oplevelse af dét at være
konspirationsteoretiker og hvad
konsekvenserne er ved denne
kategorisering.
Yderligere
ønskede vi at komme ind på
livet af de forskellige personer,
for at få en personlig fortælling
omkring deres erfaringer, hvorfor vi spørger indtil blandt
andet personbaggrund, første
møde med teorierne og deres
passioner indenfor feltets rammer. Der er i alt kun fem temaer; 1) Personbaggrund, 2) Informantens interesse for feltet, 3)
Grundlæggende omkring konspirationsteorier, 4) Forholdet
til offentligheden og 5) Hvilke
konsekvenser det kan have for
videnskaben og den åbne debat.
De få temaer gjorde at informanterne fik rig mulighed for at
uddybe temaerne som de ville.
Under hvert tema havde vi foretaget nogle guidende spørgsmål
til hvis samtalen gik i stå og for
at lede informanten hen mod de
svar vi havde brug for, hvis det
blev nødvendigt. Dette var stort
set ikke nødvendigt, da alle talte frit og bredt indenfor feltets
rammer.
Udførsel af interviews
Grundet de store geografiske
afstande mellem vores informanter, blev vi nødt til at tænke
alternativt i forhold til at nå ud
til dem alle på bedst mulig vis.
Vi tilbød i vores kontaktbrev at
vi kunne afholde interviewet
over Skype (Bilag 1). Ved at
afholde interviews over Skype
kunne vi optage dem i god kvalitet gennem QuickTime Players lydoptagelse og gemme lydfilen med det samme i flere
arkiver, så den ikke blev mistet.
Yderligere har Skype den fordel, i forhold til telefoniske
interviews, at man kan lave en
videosamtale så man kan se
hinanden. Dette er en fordel i
forhold til at observere folks
ansigtsudtryk, reaktioner, grin
og underen, hvorfor vi stadigvæk havde mulighed for at tage
noter til disse former for observationer under interviewet, ligesom ved et interview der foregår tête-á-tête. Ulempen ved
Skype er at man får en større
afstand til informanten, da der
automatisk bliver dannet en
distance mellem de to skærme.
Vi var dog også så heldige at
få to interviews, hvor vi sad
overfor informanten. Dette
giver en helt anden dynamik,
hvorfor vi ville ønske at alle
interviews havde forgået på
denne måde. Dog har vores
informanter vist stor åbenhed,
om det var over Skype eller
samtaleinterviews, hvilket har
gjort at interviewmetoden ikke
har været af den store betydning.
Oplevelse af samtaler
Den generelle oplevelse af de
samtaler vi havde med vores
informanter var åben og positiv. I alle tilfælde var vi nødt til
at stoppe informanterne for at
få plads til at indvie dem i formalierne. Vi sørgede dog for
ikke at stoppede dem gennem
noget, der havde relevans for
emnet. Åbenheden gjorde at vi
fik nogle lange interviews, som
alle indebar en masse brugbar
data for studiets vækst. Trods
den lange taletid, var de gode
til at holde sig indenfor temaerne, men sommetider kunne
man godt mærke at de havde
hang til at tale om teoriernes
beviser. Dette kan være en
’arbejdsskade’ i forhold til at de
er vandt til at forsvare deres
teorier. Vi oplevede også stærke reaktioner fra informanterne, såsom hævede stemmer
eller ting der blev stillet hårdt
på bordet, særligt når vi snakkede om den offentlige modtagelse af budskaberne.
Noget der var særligt interessant var at mange af interviewpersonerne havde et godt
begrebsligt ordforråd, hvorfor
den udvalgte teori i studiet er
valgt med inspiration fra interviewene. Dette gjorde at vores
studie fik mulighed for at gennemgå en meget induktiv proces, som vi mener har højnet
særligt den interne validitet, da
det rammer vores informanters
felt – både ud fra deres egne
ord, men også i et teoretisk perspektiv de har været med til at
præge.
Analytisk oplevelse af en ny
verdensforståelse
Den følgende analyse er inddelt
i to sektioner, hvoraf den første
vil være en induktiv forklaring
af skeptikernes verden og konsekvenserne ved at indgå i den.
Den anden del vil være en teoretisk analytisk stillingstagen til
denne verden gennem sociologiske perspektiver.
Den induktive del vil danne
en ramme om fænomenet, som
vi ikke har fundet lignende i
10/24
tidligere forskning om fænomenet. Der er tale om en ramme,
som er tiltænkt at kunne indfange skeptikernes verden og den
epistemologi de synes at føre.
Herefter vil vi kigge på de konsekvenser de møder i hverdagen, både på det offentlige plan,
på det nære plan og slutteligt på
det individuelle plan, hvor vi
ser på hvordan skeptikerne formår at tilpasse sig.
Konspirationsteorier –
Definition og konsekvens
Noget der var særligt interessant, var at få informanternes
syn på konspirationsteorier i
forhold til det, vi fandt ud af
gennem Del 1. Her peger de
især på de teorier vi har placeret
på dagligdagsniveauet som
noget der ikke kan kategoriseres som konspirationsteorier.
Morten udtaler at man ikke kan
tale om deciderede teorier, men
at der nærmere er tale om
oplysninger, informationer og
data om et pågældende fænomen, hvorfor han mener det i
sin egentlighed er forkert at
kategorisere
eksempelvis
9/11-skepsissen som en konspirationsteori (Lindhard: 02,06).
”Det er uvidenskabeligt på
forhånd at afvise data på den
baggrund at man ikke forstår
data. Det er først her data bliver
interessant, for så er der noget
at finde ud af”
(Lindhard: 02,29).
Ovenstående viser at Lindhard
er træt af, at når man som forsker beskæftiger sig indenfor et
felt, som andre ikke kan sætte
sig ind i eller har interesse for,
så er det pludseligt en konspirationsteori. Dette bakker Stephen
op om.
Han mener at når der er tilstrækkeligt mange beviser mod
en teori, bør man lave en ny
undersøgelse, hvorfor han i forhold til den officielle udlægning
af 9/11 udtaler: ”efter min
mening er det den officielle forklaring der er den virkelige
konspirationsteori”
(Glahn:
08,56). Tommy har samme
synspunkt, og formulerer det
således:
”Den største konspirationsteori over dem alle, det er at 19
arabere bevæbnet med plastik
hobbyknive, de overmandede
det amerikanske luftforsvar…
De blev styret af en mand der
sad i en jordhule på den
anden side af kloden, og han
var endda dialysepatient på
det tidspunkt. Her bippede han
med sin SMS og koordinerede
det hele derovre fra. Det er
dog den største og mest fantastiske konspirationsteori jeg
har hørt om”
(Hansen: 1,07,27).
Niels Harrit omtaler den officielle teori, på samme måde
som Tommy gør ovenfor, i sit
interview (Harrit: 36:45).
Niels tilføjer yderligere den
pointe, at han inddrager data i
sin vurdering af den officielle
teori som umuliggør denne
teori og kalder sig derfor:
”antikonspirationsteoretiker”
(Harrit: 37:10). Dét som Niels,
og de andre informanter
mener, er at den officielle teori
om hvad der foregik den 11.
september, sagtens kunne placeres som en konspirationsteori, hvis man holder teorien op
mod ordbøgernes forklaring
på hvad en konspirationsteori
er. Noget andet som vores
informanter indirekte kommer
ind på, er de forskellige
niveauer der findes blandt
konspirationsteorier, som vi
også nåede frem til gennem
det forebyggende casestudie.
Bevidst afstandstagen fra
konspirationsteorier
Inden udførelsen af vores
interviews, var vi gennem
vores casestudie kommet frem
til en model over de forskellige abstraktionsniveauer der
findes blandt konspirationsteorier (Figur 1). En af pointerne med modellen er, at der på
dagligdagsniveauet er mulighed for at finde videnskabelig
dokumentation. På det politiske niveau bliver det sværere,
fordi det kræver indsigter, som
ikke umiddelbart er tilgængelige. Dette i endnu større grad,
når det gælder det kosmiske
niveau. Noget af det der overraskede os i forhold til infor-
manterne var, at 9/11 ikke lod
til at føre alle informanter op på
et større abstraktionsniveau end
det der findes på dagligdagsniveauet. Der er dog også en del
af vores informanter, der siger,
at efter deres 9/11-skepsis er
indtruffet, har de søgt forklaringer gennem teorier som bevæger sig på det politiske niveau –
dog ikke det kosmiske. Nogle
informanter har dog valgt helt
bevidst ikke at udtale sig om
teorier der befinder sig på det
politiske eller kosmiske niveau,
da det er en direkte billet til at
blive taget useriøs.
Om dette siger Morten: ”Det
ens modstander vil, er netop at
man kommer så langt ud, for så
kan man rigtigt placeres på en
hylde” (Lindhard: 06,16). Selvom de fleste af vores informanter kan se sammenhænge mellem eksempelvis 9/11 og andre
teorier eller oplysninger, som
de har beskæftiget sig med tidligere, er det farligt at udtale sig
offentligt om mønsteret, da man
ikke kan lave en direkte bevisførelse for at det forholder sig
således (Lindhard: 05,30). Der
er dog, hos alle informanterne,
en samhørighed omkring, at der
må være et belæg for at det
kunne hænge sådan sammen,
grundet særligt økonomiske
henseender (Glahn: 49,32).
Josef udtrykker et ønske om at
finde den eller de personer, der
”trækker i trådene” (Hanji:
21,50), hvorfor han også fortæller om hans interesse i at undersøge historiens nuværende og
tidligere magtforhold (Hanji:
24,36). Niels Harrit er videnskabsmand og har den tilgang,
at man må kunne skelne mellem at agere som videnskabsmand og agere som samfundsborger (Harrit: 35,39), dels for
ikke at bevæge sig ud i spekulationer, som principielt ligger
uden for videnskabens håndgribelige rækkevidde og dels for at
holde tingene adskilt, og undgå
at skabe forvirring hos folk.
Niels fortalte til et af sine foredrag, at det her er noget der
tager tid at sætte sig ind i, og at
man er nødt til overvejende at
gøre det for sig selv (Bilag 5:
3). Anders har ellers altid interesseret sig for teorier på det
kosmiske niveau, men ændrede
fokus da han hørte om 9/11 og
begyndte at interessere sig for
de håndgribelige beviser, som
oftere er at finde på dagligdagsniveauet. Det skal dog nævnes,
at Anders aldrig har taget de
kosmiske teorier seriøst, ligesom han gør med teorien om
9/11. For ham var de kosmiske
teorier ren underholdning
(Dahl: 27,55) – popcorn, som
han kalder det (Dahl 17,50).
Det er nødvendigt at holde det
simpelt, hvis det er noget man
ønsker at komme ud med. Flere
af vores informanter oplever
eksempelvis at deres teorier
bliver associeret med teorier
om julenisser (Glahn: 55,03),
UFOer (Hanji: 36,35) eller om
hvorvidt Elvis er i live (Tommy: 10,20), når de præsenterer
teorierne i offentlige sammenhænge. For informanternes
synsvinkel er der altså en tendens til, at folk per automatik
hiver det op på et plan, hvor de
ikke selv kan forstå eller forholde sig til det. Derfor oplever
vores informanter at teorierne
ikke kan tages seriøst:
”Det er som om, at konspirationsteorier er sat i bås med
okkulte fænomener, som loch
ness-uhyret, den afskyelige
snemand og bermudatrekanten.
Folk ser det som om at der indgår en form for fiktion i teorierne”
(Hanji: 3:30).
Josef mener, at der er en generel forståelse af at konspirationsteorier defineres og anses
for at være noget fiktivt. Hvis
man har den forståelse, så kan
man bruge begrebet konspirationsteori som en kasse: Man
kan putte informationerne ned i
kassen med mærkatet konspirationsteori og undgå at forholde
sig til dem, for de er nu blot en
del af noget fiktivt (Hanji:
30:05). Pernille udtaler at hun
tror det er et stempel man kan
påføre kritiske skeptikere, for
at lukke munden på dem. I forlængelse heraf siger hun blandt
andet at begrebet konspirationsteoretiker første gang blev
brugt af CIA i forbindelse med
de mennesker, der var skeptiske overfor forklaringen på
Kennedymordet
(Grumme:
11/24
16,00). Stephen tilføjer:
”Man mistænkeliggør alle der
ikke har troet på den officielle
forklaring fra starten og karakteriserer deres udtalelser som
konspirationsteorier, som man
ikke skal tage alvorligt. Derved
så stempler man disse folk som
tosser - som tåber, som man
kun kan have et skuldertræk og
et smil tilovers for”
(Stephen: 14,17).
Morten bekræfter at begrebet
fungerer som et stempel og
betegner dette som en ”dummepeter-hat” (Lindhard: 03,16).
Samtlige informanter peger på
en form for latterliggørelse som
værende forbundet med det at
blive kaldt konspirationsteoretiker. Her er de alle enige om at
der er en masse uvidenskabelige udsagn og teorier, som også
kategoriseres som konspirationsteorier. ”Men man må kunne
skille skidt fra kanel” (Stephen:
10,12).
Der er altså flere af vores
informanter der udtaler sig om,
at de ikke kan forstå hvorfor de
bliver kaldt konspirationsteoretikere. Særligt når de er ude og
afholde foredrag eller de få
gange nogle af dem har haft tid
i mediebilledet. Josef deltog
blandt andet i et ungdomsprogram på DR, hvor der stod på
skærmen at han var konspirationsteoretiker i stedet for lærestuderende. Josef mener at det
ville være mere passende, hvis
man omtalte denne form for
konspirationsteoretikere, som
kritiske tænkere. På denne
måde ville man også undgå at
folk ville associere ham med
UFOer og aliens (Hanji: 36,35).
Niels ser heller ikke sig selv
som
konspirationsteoretiker,
netop på det grundlag at han
ikke udtaler sig om spekulationer om hvem der kunne stå bag
9/11. Han forholder sig udelukkende til data, og påpeger umuligheden ved den officielle teori
(Harrit: 35,29 ; Bilag 5: 3).
Ifølge Josef må man kunne
skelne mellem dem som udtaler
sig videnskabeligt og begrundet, og dem der udtaler sig uden
at hænge det op på noget. Der
findes konspirationsteoretikere,
men han vil beskrive den kate-
gori af mennesker som han er
havnet i, som kritiske tænkere.
Dette indbefatter folk for hvem
der er faldet nogle brikker på
plads. Han kalder det også for
dem, der har fundet nøglen.
Med metaforen mener Josef, at
man skal have stødt på nogle
forskellige fænomener i systemet, der tilsammen kan give
mening. Hvis man ikke har disse ”brikker på plads” så kan
man, ifølge Josef, ikke fange
pointen med de kontroversielle
teorier (Hanji: 5:35).
En ny verdensforståelse –
Konspirationsteoretikerens
epistemologi
Josef selv begyndte at beskæftige sig med teorierne da han
blev, som han selv kalder det:
”rystet i sin grundvold” (Hanji:
6,45). Josef begyndte at se
fænomener udspille sig, som
han ikke kunne forklare ud fra
det han havde lært i skolen og i
sin opdragelse om demokrati.
For Josef var det en traumatisk
oplevelse. Han citerer Carl
Gustav Jung: ”Ud af traumer
opstår nye erkendelser” (Hanji:
7,06). Det var, ifølge Josef,
hvad der skete for ham og disse
erkendelser har altså udløst
alternative forklaringer på
hvordan magt er skruet sammen. Før dette traume, beskriver Josef sin politiske forståelse og sit politiske engagement
som værende fanget i højre/
venstre paradigmet (Hanji:
16,58). For Josef er det altså et
kendetegn for de der beskæftiger sig med teorierne, at teorierne frigør vedkommende fra
det dualistiske højre/venstre
paradigme med de karakteristiske to modpoler. Det giver derfor ikke mening ud fra Josefs
tilgang til teorierne, at tale om
nogen bestemt politisk observans der ligger til grund for at
beskæftige sig med disse teorier. I hvert fald ikke en politisk
observans, som umiddelbart
kan placeres på højre/venstre
skalaen. 9/11 har også ændret
Tommys
verdensforståelse.
Han mener at den verdenshistorie vi bliver fortalt og den vestlige civilisations selvforståelse
peger i retningen af, at vi i
Vesten er de gode som er mod
alle de onde muslimer. Alt dette
mener Tommy bygger på en
kæmpe løgn og løgnen gik op
for ham ved at kaste et skeptisk
blik på 9/11 (Hansen: 6:05).
Da Anders Dahl blev
9/11-skeptiker fik han en chokoplevelse (Dahl: 14,46). Han
følte sig løget for, da hans tro
på ”The Western Civilisation”
ligesom faldt til grunden (Dahl:
15,09). Faktisk tog Anders ikke
sit liv nævneværdigt alvorligt
før han blev 9/11-skeptiker.
Han opfattede alt omkring sig
som noget der dybest set bare
var ”fis og ballade” (Dahl:
15,57). På den måde lader det
ikke til, at der for Anders er tale
om en ny verdensforståelse i
forbindelse med at blive
9/11-skeptiker. Faktisk udlægger han det således: Dét at blive
9/11-skeptiker var for ham, indgangsvinklen til overhovedet at
danne sig en verdensforståelse.
Skepsissen imod den officielle
udlægning af 9/11 er den første
såkaldte konspirationsteori han
har beskæftiget sig med, som
han for alvor har taget seriøst
(Dahl: 15,46).
Det skal siges, at indgangen til
en magtskeptisk teori ikke
ændrede fuldstændig på alle
informanters verdensbillede. I
hvert fald siger Stephen Glahn
at han som tidligere major i forsvarets efterretningstjeneste, er
stødt på sager som gør, at hans
nye viden om 9/11 ikke direkte
kom som et chok. Stephen finder det heller ikke umuligt, at
der kunne være nogen i toppen
af det amerikanske magtembede, der kunne have til interesse
at udøve angreb mod sig selv
for at tjene egne interesser
(Glahn: 7,05). Alligevel var den
skeptiske teori om 9/11, selv for
Stephen en kamel som det krævede tid at sluge. Selvom det
ikke kom som et chok og selvom teorien godt kunne passe
sammen med den verdensforståelse han havde i forvejen, var
det overvældene. Han prøvede i
nogen tid at overbevise sig selv
om, at det ikke var noget han
skulle beskæftige sig med, da
han ikke mente at kunne rumme
det på daværende tidspunkt.
Men efter et par måneder, sad
det stadigvæk i ham og han
begyndte at forholde sig aktivt
til sagen (Glahn: 46,19).
Pernille har siden hun var 12
år beskæftiget sig med fred
(Grumme: 3,09). De eksempler
hun nævner i interviewet er de
sortes rettigheder i USA
(Grumme: 3,22), fred i Vietnam
(Grumme: 4,49) og modstand
mod atomvåben i Danmark
(Grumme: 3,36). Hendes skepsis for 9/11 starter omkring
sommeren 2006 (Grumme:
6,20). Siden har hun sammen
med sin mand (Niels Harrit)
brugt stort set al tid på at komme ud med budskabet. For Pernille er kampen for at få budskabet om 9/11 udbredt en
kamp for fred, fordi 9/11 er
blevet brugt til at retfærdiggøre
de krige som magter i USA
ønskede (Grumme: 7,32).”Der
er penge i krig [..] Man måtte
opfinde en fjende – og så
opfandt man simpelthen at det
skulle være muslimerne”
(Grumme: 8,35 ; Grumme:
8,50;). For Pernille Grumme
lader 9/11-skepsissen ikke til at
have ændret hendes grundlæggende verdensforståelse. I hvert
fald drager hun paralleller mellem hendes kamp for at udbrede skeptiske budskaber om
9/11, med andre begivenheder
der har udspillet sig op gennem
historien. For eksempel mener
Pernille, at hvis budskaberne
om 9/11 skal komme frem i
lyset og hvis historien skal
ændres, så er det de unge der
skal overbevise deres forældre.
Dette mener hun ud fra det
argument, at ungdomsoprøret
tilbage i 60’erne startede i
Tyskland og at det netop startede som et oprør mod den tidligere generations mangel på
erkendelse og handling over for
nazismen (Grumme: 39,29).
9/11 er således en begivenhed,
der for Pernille Grumme ligger
i forlængelse af den historiske
virkelighed, hun altid har rettet
kritik imod og som hun altid
har forsøgt at yde demokratisk
modstand over for.
Niels går ikke så meget ind i
hvorfra hans verdensforståelse
stammer, men han nævner dog
at 9/11 har ført ham videre ud i
en informationssøgning, som
han ikke før beskæftigede sig
12/24
med. Niels’ indsigt i 9/11 har
ændret hans syn på hvordan
magten er skruet sammen og
hans umiddelbare forståelse af
de konflikter der foregår rundt
om i verden (Harrit: 9:24). Som
tidligere nævnt, er det for Niels
vigtigt at adskille dét at være
videnskabsmand og dét at være
samfundsborger. Derfor er
Niels’ verdensforståelse ikke en
han udbreder i det offentlige
rum og han bruger derfor ikke
tid på at tale om den slags i sit
foredrag. Der forsøger han udelukkende at forholde sig til
hvad der skete den 11. September i USA ud fra sin profession
som lektor i kemi. Han foretrækker at holde sig til data, og
påpeger umuligheden af den
officielle teori herudfra. En
anden grund til at Niels ikke
inkluderer sin personlige verdensforståelse i foredraget, er at
det er noget der ifølge ham kræver lang tid. Til et af Niels’
foredrag blev han spurgt, hvis
det ikke var muslimske terrorister, hvem skulle det da så
være? Hvorfor skulle nogen
dog gøre noget så ondt? Niels
svarede, at det ønskede han
ikke at komme ind på. Det er
noget han har undersøgt for sig
selv, men 9/11 set med hans
briller, er noget der kræver tid
at sluge og det kræver meget
lang tid efterfølgende at danne
sig en ny verdensforståelse, der
har plads til at en begivenhed
som 9/11 kunne finde sted på
en sådan måde, som han til
foredraget udlægger det (Bilag
5: 3).
Det skal siges, at en enkel af
informanterne, Morten, ikke
rigtig taler om en bestemt verdensforståelse. Vi har derfor
ikke kunne vurdere hvilken indflydelse skeptiske teorier har
haft på ham set i det perspektiv.
For Tommy og Josef har det at
blive 9/11-skeptiker medført, at
deres helt grundlæggende verdensforståelse er blevet revideret. For Pernille og Stephen har
det at blive 9/11-skeptiker snare
blot bidraget og givet en ekstra
dybde i en kritisk verdensforståelse, som i forvejen eksisterede hos dem. Niels går ikke så
meget ind i hvorfra hans verdensforståelse stammer, men
han nævner dog, at 9/11 har ført
ham videre ud i en informationssøgning, som han ikke før
beskæftigede sig med. Hans
verdensforståelse lader til at
være revideret, om det så er på
det helt grundlæggende plan,
eller som Stephen og Pernille
snarere er en fordybning i en i
forvejen eksisterende verdensforståelse kunne vi ikke analysere os frem til. For Anders var
det at blive 9/11-skeptiker det
der gjorde, at han overhovedet
begyndte seriøst at reflektere
over meningen med den måde
verden er skruet sammen på –
grundlaget for overhovedet at
gøre sig bevidst om en verdensforståelse. Ud fra vores analyse
er der altså en relativt stor variation i hvor grundlæggende indflydelse, særligt 9/11-skepsissen, har haft for deres individuelle verdensforståelse – hvori
sammenhæng mellem forskellige historiske begivenheder indgår. Fælles for dem alle er dog,
at det at blive skeptisk over for
9/11, har haft indflydelse på
den måde de forstår og anskuer
verden i dag.
Den epistemologiske tilgang
Josef har erfaret at en vigtig
grund til at andre ikke ser på
9/11 som han gør det, er på
grund af vidt forskellige epistemologiske tilgange. Josef har
oplevet, at nogle hurtigt forkaster teorien om at det var placerede springstoffer i de tre bygninger, der fik bygningerne til
at eksplodere. Dette med den
begrundelse, at det for dem virker urealistisk, at nogen har
kunne placere al denne springstof i bygningerne. Josef mener,
at den data der foreligger umuliggør at bygningerne kunne
eksplodere sådan som de gjorde, uden brug af springstoffer,
og derfor er han principielt ligeglad med hvordan det kunne
lade sig gøre at placere dem.
Josef mener, at det er denne forskel i hvordan man erkender
virkeligheden, som er styrende
for hvem der tager teorien seriøst og hvem der hurtigt forkaster den (Hanji: 27,17).
Nye medievaner
I interviewene blev der ikke
spurgt direkte indtil informan-
ternes medievaner. Alligevel
kom de fleste af informanterne
ind på emnet. Det viste sig, at
deres skepsis overfor 9/11 har
haft indflydelse på deres måde
at anvende medier på i dag.
Stephen holder ikke ligeså
mange aviser som tidligere,
fordi aviserne ikke vil modtage de af hans læserbreve der
omhandler 9/11. Her mener
han at de udelukker information, hvilket kan mislede
befolkningen eller misinformere (Glahn: 56,41):
”Avisen videregiver løgne,
samtidig med at de tilbageholder sandheder – og det bebrejder jeg dem og der bliver
trangt til håndvasken når sandheden kommer frem”
(Glahn: 59,50).
Josef har ikke fjernsyn den
dag i dag, han ”gider det ikke
længere” (Josef: 50,28). Tommy smed sit fjernsyn på lossepladsen for ca. et år siden. For
ham har det været befriende at
slippe af med sit tv (Hansen:
30,20). Hvorvidt Niels har
ændret sine medievaner eller
ej, kommer han ikke ind på i
interviewet. Dog nævner han,
at alle samfundets sociale
klasser er lige dårligt informeret og at dette netop skyldes
den, efter hans mening, ensidige og mangelfulde mediedækning på Danmarks Radio og
TV2 – som han lidt implicit
siger, er de kilder som alle
samfundets lag hovedsageligt
bliver fodret af, hvad angår
informationer (Harrit: 21,45).
Det lader altså til at der i kølvandet på det at blive
9/11-skeptiker, samtidig opstår
en skepsis for pressen generelt, som dog udmønter sig på
forskellig vis hos informanterne.
Medier – Den offentlige
latterliggørelse
For Niels er forholdet til pressen en lang kamp i forskellige
retninger. Niels er flere gange
blevet interviewet af store
mediehuse som BBC, Russian
Today, den danske TV2 og
Danmarks Radio. I Danmark
har han deltaget i program-
merne Godmorgen Danmark,
Detektor og en enkelt nyhedsudsendelse på TV2 News
(Bilag 5: 4). Niels er dog træt
af at hans teori altid bliver præsenteret som konspirationsteori
og at medierne fortsat i andre
sammenhænge,
præsenterer
den officielle teori om de muslimske flykaprere, som en
kendsgerning. Han er derfor
gået Danmarks Radio på klingen for at finde ud af, om Danmarks Radio ligger inde med
nogen som helst form for belæg
for at den teori er sand. Ifølge
Niels, har Danmarks Radio indtil videre, igennem tre instanser, indrømmet at de ikke har
præsenteret deres seere og lyttere for noget belæg og at de
heller ikke ligger inde med
nogen beviser (Harrit: 23,08).
Næste trin i den sag er Kulturministeriet, men dem har han
indtil nu ikke haft tid til at kontakte (Harrit: 24,55). Dette er
blandt andet fordi en injuriesag
er dukket op, som har krævet
tid. Niels Harrit har sagsøgt
Weekendavisens chefredaktør
Anne Knudsen og avisens eksterne skribent Søren K. Willemoes for i en artikel at kalde
ham og andre 9/11-skeptikere
for ”tosser” og ”holocaustfornægtere” (Harrit: 25,05). Selvom Niels ikke bryder sig om at
blive kaldt en tosse, så finder
han dog noget positivt ved
sagen. Ifølge Niels, er det at
skrive en kritisk artikel om
hvad der foregik ved 9/11 for
en journalist, ensbetydende
med en fyreseddel. Han kan
dog mærke en ny tendens til, at
mange journalister gerne vil
skrive om det, men de kan
ikke. Når en sag som injuriesagen mod Weekendavisen bliver
aktuel, så må journalisterne
gerne skrive om det, siger
Niels, for så handler det kun
indirekte om 9/11-skepsis og
mere principielt om presseetik
(Harrit 25,20). På den måde
kan journalisterne, følge Niels,
indirekte få spredt kendskabet
til 9/11-skepsissen. Desuden er
Niels ikke tilfreds med mediernes dækning, set i forhold til de
konsekvenser 9/11 har haft.
Han føler sig i den grad negligeret, fordi han har skrevet per-
13/24
sonligt til et stort antal journalister om at dække sagen. Efter
hans eget udsagn så hader journalisterne ham, på grund af
hans mange henvendelser. Niels
har flere sager kørende med
pressenævnet, han har været
hele klagesystemet igennem
hos Danmarks Radio og hos
Radio/TV-nævnet
(Harrit:
22:45).
I 2008 blev Josef interviewet
af en ungdomsredaktion på
Danmarks Radio. Han deltog i
interviewet hvilket handlede
om konspirationsteorier i sin
brede forstand. Her undrer
Josef sig over, at der på skærmen ud fra hans navn stod, at
han var konspirationsteoretiker
og ikke at han var lærestuderende. Ifølge Josef fortalte Danmarks Radio inden interviewet
gik i gang, at konspirationsteoretikere er sådan nogen, som
tror at Michael Jackson var en
alien og på UFO’er. Ifølge
Josef, så fik indslaget på den
måde en karakter af latterliggørelse (Hanji: 36,35). Josef følte
sig latterliggjort, og fik ikke
nogen reaktion på indslaget fra
andre mennesker, hvormed
hans budskab lod ikke til at
være blevet taget i mod. Derfor
prøver Josef med en ny strategi.
Han åbner sammen med en
kammerat hjemmesiden ved
navn verdenversion2.dk. Josef
kalder det en nyhedsportal for
kritiske tænkere. Her forsøger
han sammen med sin kammerat
at formidle noget af al den
viden, der ikke kommer frem i
pressen og som ikke er blevet
formidlet på dansk – noget der
ifølge Josef manglede den gang
siden blev åbnet, men som der i
dag er flere der er gået i gang
med. Blandt andet derfor bliver
der ikke længere uploadet artikler på verdenversion2.dk (Hanji: 39,30).
Det er ifølge Josef heller ikke
uden problemer at få budskabet
om eksempelvis 9/11-skepsis
ud på internettet. Josef har flere
gange deltaget i debatter på nettet og er her stødt på folk som,
efter hans mening, ødelægger
debatten. Josef finder det
underligt at nogen tilsyneladende bruger tid på systematisk at
sidde og svine teorierne og de
mennesker der forsøger at i
talesætte dem til (Hanji: 42:13).
Josef siger, at noget af det der
holder ham tilbage i forhold til
at søge offentligheden med sin
skepsis, er hans muslimske
baggrund. Josefs far er Pakistaner og muslim. Han mener selv,
at hans muslimske baggrund i
manges øjne kan medvirke til,
at folk tænker om ham, at det
er for at forsvare muslimer, at
han stiller spørgsmålstegn ved
9/11 (Hanji: 46:49). Derfor
hjælper Josef Niels Harrit med
praktiske gøremål i forbindelse
med hans foredrag, og som
Josef udtrykker det: ”Hjælpe
ham så han kan gøre det, han er
bedst til”(Hanji: 46:38). Josef
har det derfor bedst med at holde sig lidt i baggrunden og gøre
det, han mener han er bedst til:
At informere sine medmennesker og hive kritisk tænkning
ind i sin undervisningen på den
friskole, han er lærer på (Josef:
47:45).
Stephen skrev et læserbrev
angående 9/11 i Politiken i
2010. Politiken trykte læserbrevet. Siden dengang har han
ikke fået noget igennem i
nogen danske aviser om 9/11
(Glahn: 31,46). Argumentet fra
en af aviserne var: ”Hvis vi
tager fat på denne sag, så har vi
ikke tid og plads til andet”
(Glahn: 32,36). Stephen skriver
stadigvæk mange læserbreve
som ikke omhandler 9/11, de
kan handle om vidt forskellige
ting. Men hver gang 9/11 er
nævnt, så er der ikke plads
(Glahn: 01,02,36).
Morten forsøger ofte at skrive
læserbreve til forskellige medier, men har ikke oplevet at
komme igennem mediemuren
endnu og har indtil videre kun
oplevet afvisninger med svaret
”Vi får så mange, der er ikke
plads til dem alle sammen”
(Lindhard: 12,42). Ifølge Morten, har dette en afsmittende
effekt på videnskaben og vores
samfund i det hele taget. Samfundet udvikler sig, ifølge Morten, i retning af det han kalder:
”En Orwellsk mareridt-tilstand” (Lindhard: 13,07).
Pernille bekræfter at det ikke
kan lade sig gøre at få trykt
læserbreve der udtrykker skeptiske perspektiver på den officielle udlægning af 9/11
(Grumme: 11,24). Dette ifølge
Pernille, fordi vi ikke har nogen
fri presse: ”Der er nogle få, få
hænder der sidder på alle medierne” (Grumme: 10,30). En af
de ting som Pernille gør i stedet
for at skrive læserbreve og
artikler, er derfor at skrive indlæg på Politikens blog. Pernille
har måtte sande, at end ikke
Politikens blog, lader til at være
fri for censur. Pernilles indlæg
bliver slettet. Hun har reklameret med problemet overfor Politikens administration. Ifølge
Pernille er deres tilbagemelding, at det må skyldes et teknisk problem. Et problem, som
Pernille undrer sig over ikke
kan løses og at det tilsyneladende kun går ud over hendes indlæg (Grumme: 11,58). Pernilles
forargelse går netop til de store
tv kanaler og bladhuse, som
ikke vil kaste lys på sagen. Det
er journalisterne Pernille er
vred på, for det er ifølge hende
deres job at lytte og videreformidle
vigtig
information
(Grumme: 20,58).
”Vækker du en klokken fem
om natten og spørger ind til
9/11, så ser han straks for sig
tvillingetårnene”
(Hansen: 1,26).
Dette mener Tommy er tilfældet, fordi de store medier udelukkende viser sammenstyrtningen af de to tårne, fremfor en
gang imellem at vise den tredje
skyskraber, bygning 7, styrte
sammen. Der er ifølge Tommy i
det hele taget mange billeder
som aldrig bliver vist i den
etablerede presse, hvilket han
ser som et stort problem (Hansen: 1,03). Da Tommy i 2008
havde trykt sin bog om 9/11,
valgte han at sende et eksemplar ud til alle folketingspolitikere, der sad på pinden på
daværende tidspunkt. Der var
ikke en eneste af politikerne,
som reagerede på forsendelserne – hverken med henvendelser
af negativ eller positiv karakter
(Hansen: 31:57). I 2011 blev
Tommy færdig med en fornyet
udgave af samme bog. Den
sendte han denne gang i elektronisk udgave til de siddende
folketingspolitikere, men fik
igen ingen respons (Hansen:
32:21).
Anders søger bevidst ikke
mediebilledet, da han føler at
man ikke vil blive taget seriøst
der og ikke vil kunne komme
igennem med sine budskaber
(Dahl: 43,40). Han har taget
kontakt til Niels Harrit for at
kunne gøre noget, uden at være
i direkte konfrontation med
andre mennesker. Han fik
mulighed for at hjælpe Niels til
foredrag og sprede reklame for
ham (Dahl: 47,20). Anders
udnytter sine fleksible arbejdstider til at få udbredelse af
9/11-skepsissen presset ind i
kalenderen - primært i lokalområdet (Dahl: 01,05,13): ”Jeg
har brug for at lave en boble
omkring mig, hvor folk ved
det” (Dahl: 01,05,18). Han
synes det er hårdt at gå med
den viden han har og føler at
han bliver mindre skør, når han
uddeler sin viden og informationerne (Dahl: 50,08).
Alle informanterne, undtagen
Anders, har taget kontakt til
forskellige medier for at få
budskabet bragt ud. Her har de
alle, efter egne beretninger,
mødt store begrænsninger.
Læserbrevene bliver afvist,
interviewene bliver fordrejet og
fremstår latterlige, debatter på
nettet bliver afsporet, indlæg
bliver slettet og personer bliver
hånet. Flere af informanterne
har forsøgt med mere indirekte
metoder, at forsøge at informere politikere og journalister,
sådan at de kan stå frem med
budskaberne. Her oplever
informanterne ingen respons
fra dem de henvender sig til –
debatten bliver så at sige dødsfødt. Anders kender til andres
negative erfaring med at kontakte Christiansborg, Danmarks
Radio osv. Han har derfor
aldrig haft lyst til at anvende
sine kræfter i den retning. Han
satser mere på udbredelse fra
mund til mund og forsøger at
råbe sit lokalområde op.
Stempling – At være skubbet
14/24
væk fra stammen
Alle vores informanter oplever
flere konsekvenser af at blive
benævnt konspirationsteoretiker. Heraf er én af de største
ulemper ved titlen det stempel
de finder heri. Ved modtagelsen
af dette stempel er man udelukket fra det større sociale samspil, idet folk ikke bakker op
om den stemplede, da det er lidt
pinligt at ’holde med de andre’.
Det er blevet en form for mobbe- eller stemplingsbegreb
(Dahl:
01,06,46). Anders
beskriver det med en frygt for
at miste sin sociale status, da
”man er bange for at blive stødt
ud
af
flokken”
(Dahl:
01,06,58). Det handler om at
nogle mennesker har fået
mulighed for at smide nogle
særlige informationer ned i en
kasse med mærkatet konspirationsteori, så andre kan undgå at
forholde sig til dem, da de nu
blot er en del af noget fiktivt
(Hanji: 30,05). Det vil sige, at
vores informanter oplever, at
hver gang man udtrykker utilfredshed overfor noget eller
påpeger at tingene ikke kan
hænge sammen som de er
udlagt, så er man konspirationsteoretiker – og dette særligt når
man har modtaget stemplet tidligere (Grumme: 15,39).
Niels beskriver det samfund vi
lever i som yderst primitivt og
sammenligner det med et samfund der er lig et traditionelt,
gammelt stammesamfund. Her
mener han, at hvis man ytrer sig
om noget, der ikke er i tråd med
flertallets grundlæggende holdninger, så er man ’tosse’ og
konsekvensen herved er at man
ryger ud af stammen (Harrit:
15,34). Det kan også være
grunden til at andre ikke bakker
op om teorierne, netop af frygten for udelukkelse af stammesamfundet – ligesom Anders
tidligere beskrev som en mobbe- eller stemplingsfunktion.
Niels sammenligner sin forståelse af det primitive samfund
med 1400-tallets landsbyer,
hvor man kunne blive smidt ud
af landsbyen og fælleskabet.
Her var man så godt som dødsdømt. Han tilføjer, at man
måske ville kunne overleve
nogen tid ude i skoven, men
man ville virkelig være i problemer. Det samme mener Niels
gør sig gældende i dag, hvor
stammen dog er blevet mange
gange større og hvor straffen er
af mere psykologisk karakter
(Harrit: 16,40). Denne problematik kan i sin essens siges at
stemme overens med dét stemplingsbegreb som de øvrige
informanter taler om, som af
dem opleves som havende en
nærmest mobbende effekt.
Pernille ser stemplingsprocessen som en måde hvorpå man
kan lukke munden på folk der
er kritiske. Dette begrundet
igennem hændelser hun har
oplevet, ved at deltage i offentlige debatmøder, hos blandt
andet Politiken og Information.
Her har hun spurgt indtil hvor
dokumentationen ligger for den
officielle teori, og har ikke fået
noget svar. Hun mener at grunden til at pressen kan slippe
afsted med en sådan behandling
er, at når man stiller den slags
spørgsmål, så er man konspirationsteoretiker og det sænker
automatisk værdien i spørgsmålet der bliver stillet, set med
pressens øjne – det behøver
man ikke besvare (Grumme:
16,24). Morten beskriver fænomenet med et lidt kulørt udtryk.
Han kalder stemplet for ”en
dummepeter-hat” som man får
sat på sig (Lindhard: 3,16).
Stemplet kan derved tolkes som
et mobbebegreb der er af mere
psykologisk karakter, som Niels
tidligere var inde på, da folk
bliver defineret som tosser
(Grumme: 16,24) eller ’crazy
guy´ (Dahl: 20,09). Når stemplet associeres med noget der
enten refererer til noget fiktivt,
som Josef nævner, eller som
noget der tales om blandt folk
der defineres tosser, så er det
derved ”tåber som man kun kan
have skuldertræk og et smil tilovers for” (Glahn: 14,17). Der
er altså tale om en gruppe mennesker, der på forskellige måder
udtrykker eksistensen af et latterliggørende element i måden,
hvorpå begrebet konspirationsteoretiker anvendes.
Nogle af vores informanter
tænker også at det kan have
konsekvenser for deres liv, da
flere af dem kommer med
eksempler på at andre skeptikere er afgået ved døden på mærkeligvis. Dette er dog ikke forekommet i Danmark endnu
(Bilag 5: 4 ; Grumme: 29,38).
Pernille fortæller også at hun
ikke ville turde at rejse ind i
USA, da både hun og Niels
(hendes mand) har nogle særlige og iørefaldende efternavne
(Grumme: 29,38). De oplever
herfor både en begrænsning ved
deres private udfoldelse, men
flere af dem oplever også konsekvenser på jobbet:
”Jeg tror ikke at jeg har mange chancer i teater- og filmbranchen mere, medmindre det
engang vender … Man vil ikke
være sammen med det her …
Det er for farligt”
(Grumme: 38,33).
De oplever yderligere at deres
tanker bliver beskrevet som
skøre og som nogle man holder
for sig selv og ikke råber højt
om i offentligheden (Dahl:
25,09). Anders beskriver en frustration ved disse tilfælde, idet
han finder at der foreligger
grundigt bevismateriale for alle
de udsagn han kommer med.
Hvis han bliver udsat for en
situation, hvor tilfældet er at
han ikke kan svare på et spørgsmål, så bruger han timer på at
finde svaret, så han kan bevise
det næste gang han får et lignende spørgsmål (Dahl: 26,28).
Anders forholder sig således til
problematikken:
”Dybest set så synes jeg ikke
at folk skal blande sig i hvilke
tanker andre mennesker render
rundt med oppe i deres hoved”
(Dahl: 51,33).
Trods ytringsfriheden oplever
vores informanter herfor stadigvæk begrænsninger ved at få
stemplet konspirationsteoretiker. Der er visse emner man
derfor ikke kan tage op uden at
møde sociale sanktioner (Harrit: 18,00). Det sikreste er at
forblive en del af stammen, ved
blandt andet at følge de nyheder
som bliver vist, så man ikke er
anderledes og kommer med
andre meninger end den gængse
– nemlig flertallets eller den
offentliges (Hansen: 12,52).
Flere af vores informanter
kommer med referencer til
stammen eller det kollektive,
som man ikke længere har
mulighed for at være en del af:
”Man bliver frosset ude … Der
sker en kollektiv udfrysning”
(Lindhard: 14,44).
Det der er det mest frustrerende
for vores informanter, er at folk
giver udtryk for at de er bevidste om en særlig magtstruktur.
Problemet ligger i at folk ikke
tør at tænke tanken ud, da den
er for skræmmende og uoverkommelig (Dahl: 32,46). Dét
folk har særligt svært ved er at
forstå hvordan så store begivenheder, som eksempelvis
9/11, kan hemmeliggøres og
hvem der kan stå bag en sådan
begivenhed (Dahl: 36,49). Derved føles det for informanterne
meningsløst at stemplet overhovedet kan finde sted, da alle
godt kan se at en del af det
informanterne udtaler sig om
reelt set finder sted. Endvidere
udtaler informanterne, at det er
lige svært at kommunikere til
alle samfundets sociale klasser,
så det føles som en kamp at
komme igennem den offentlige
mur. Her uddyber Niels særligt
med hans kollegaer, som ellers
burde have en interesse i
emnet, da de forsker indenfor
fysik og kemi. Han mener at
9/11-forklaringen er i strid med
de helt fundamentale naturlove,
som eksempelvis Newtons lov,
hvorfor han udtaler at der kun
kan være tale om ren fornægtelse fra hans kollegaers side.
Han nævner blandt andet en
ven og professor i fysik ved
Niels Bohr Instituttet, som fortalte Niels at de data der foreligger, for blandt andet bygning
7 i forbindelse med 9/11, ikke
er af betydning. Dette er ifølge
Niels ren fornægtelse (Harrit:
21,00). Til det følger Niels op
med: ”Kernen i det her er at se
hvad man ser, og det er meget
svære end man tror” (Harrit:
21:24). Dét at alle sociale klasser i Danmark er lige svære at
trænge igennem til, kunne bunde i en autoritetstro til medier,
som Danmarks Radio og TV2.
En autoritetstro, han mener der
15/24
i realiteten, er lige stærk uanset
uddannelsesniveau. Her understreger han at folk er lige dårligt
informeret på det overordnede
plan (Harrit: 21:50).
Omverdens reaktioner –
Frygt og kognitiv dissonans
”Første gang et menneske
hører disse historier, bliver man
fuldstændigt overvældet og ens
verdensbillede vælter sammen”
(Glahn: 6,07).
Den generelle udmelding fra
vores informanter, når man
spurgte indtil omverdenens
reaktioner, var at folk blev
overvældet, trætte, frustrerede
og kede af det. Tanken om at
det kunne hænge sådan sammen, er simpelthen for stor
(Grumme: 20,35 ; Glahn:
26,33). Informanterne fornemmer at folk ikke vil konfronteres med teorierne, da det er for
stort at rumme og derved bliver
for ubehageligt (Glahn: 8,00).
Oftest konfronteres de med
tvivl og raseri (Glahn: 56,26).
”Vi lever i et Orwellsk samfund, og folk har ikke engang
opdaget det”
(Lindhard: 13,14).
Informanterne er enige om, at
det der sker fra magthavernes
side er et omsorgssvigt i allerhøjeste grad. Svigtet ligger helt
grundlæggende i, at de mennesker, som af befolkningen er
blevet valgt til at tage vare på
os, ikke gør det (Harrit: 12,23).
Niels afslutter endda pointen i
denne sammenhæng med, at når
børn bliver udsat for omsorgssvigt, så er deres reaktion hverken vrede eller gråd. De oplever
skam, hvilket kan skabe en
depressionsreaktion.
Niels
mener at skam og depression
overordnet set er den tilstand
som vores samfund befinder sig
i nu, og i tillæg hertil er alle
nødsaget til at lyve, for at holde
skammen på afstand (Harrit:
12,31). Informanterne bestræber sig på ikke at fornægte, at
tingene er som de er. Hertil tillægger Anders, at man må se
historierne fra begge vinkler:
”Man kan ikke bare udvælge
en historie, hvis den virker
mest spændene eller synes mest
sand. Man skal kunne veje begge to indtil man føler man har
tilpas nok beviser fra den ene
eller den anden til at det virker
mest sandsynligt … Man må se
på de historier som udelukker
hinanden, modbeviser hinanden
og kan usandsynliggøres”
(Dahl: 29,25).
Fornægtelsen handler i bund og
grund om, at folk gerne vil passes på. Grundet tryghed, finder
vi os i at mange ting bliver os
frataget, helt ned til ansvar
overfor os selv og vores nærmeste (Dahl: 53,28). Josef
oplever også at folk har svært
ved at forstå, at mennesker som
ham vil bruge deres tid på at
undersøge sådanne teorier:
”Der er mange der tror, at det
er underholdning for os. De
forstår ikke hvorfor vi er drevet
af det, og de forstår ikke hvorfor vi bruger timevis på det. De
tror det er ren underholdning”
(Hanji: 4:20).
Han kommer selv med et bud
på hvordan det kan være at folk
mener der er tale om ren underholdning. Han mener, at vi
lever i en tid hvor alting går op
i underholdning og at det er en
underholdene kvalitet der generelt søges, når folk søger nyheder. Når folk så møder en person med den form for passion
som vores informanter har, så
forsøger de at forstå passionen
ud fra den samme forståelse: At
dette kan tilføre personer som
dem en vis underholdningsværdi (Hanji: 04,39). Josef mener
det er farligt at den debat vi bliver tilbudt er drevet af underholdning, da han mener at det
får debatten til at passere forbi
virkeligheden. Folk beskriver
vores informanter som blinde
eller døve. Informanterne har
oplevelsen af, at de fleste mennesker ikke tør åbne øjnene for
det informanterne finder problematisk i samfundet:
”Jeg ser det i folks øjne (…)
Folk er helt væk. Der er vitterligt folk der er helt væk i deres
forbrugslån og deres fucking
speedbåd og deres ruccola med
pinjekerner og deres pis og
deres lort (…). De er droner”
(Dahl: 57,24).
Både Josef og Anders uddyber
denne situation med det socialpsykologiske begreb kognitiv
dissonans. Hertil skal det siges,
at alle informanter taler om lignende tilstande hos befolkningen, men at det kun er de to
der nævner det ved begreb. Det
handler om at vi modtager så
mange informationer hver dag,
hvorfor vi er nødsaget til at
vælge de informationer fra,
som vi ikke kan magte at forholde os til. Josef mener at alle
lider af kognitiv dissonans i en
eller anden form og kommer
selv med det eksempel, at han
ryger selvom han udmærket er
klar over hvor mange konsekvenser det kan have for ham.
Han mener, at samme fænomen kan opstå for andre, når
de bliver præsenteret for hvor
alvorlige konsekvenser 9/11
har haft på vores samfundsudvikling (Hanji: 29,20). Her
mener Josef at konspirationsteori som stempel skaber en forudsætning for, at informationer
forbundet med teorierne hurtigt
bliver sorteret fra hos modtageren. Hertil bekræfter flere af
vores informanter også, at folk
ikke husker informationer de
har givet dem et utal af gange.
Det lader til at informationerne
bliver filtreret fra hos andre,
der ikke er af samme forståelse
(Hanji: 30,30). Dette begrunder Anders med den misklang,
der sker i forbindelse med kognitiv dissonans. Dette gør at
folk simpelthen ikke kan rumme det i hovedet og derved bliver informationerne hurtigt
skubbet ud igen (Dahl:
01,02,57).
Det gælder også familie og
nære venner, at vores informanter oplever en vis berøringsangst. Tommy tolker denne berøringsangst som et
udtryk for at de frygter at blive
stemplet eller erklære sig selv
som skeptikere, fordi størstedelen af deres egen omgangskreds formentlig så vil ryste på
hovedet af vedkommende
(Hansen: 37,35). En frygt, der
da også bunder i en reel trussel.
I hvert fald ifølge Morten: ”Jeg
er fuldstændig ved at ødelægge
hele min familie og vennekreds
ved at snakke om det her
[9/11]” (Lindhard: 6,57).
Alle informanter har forsøgt at
tale med enten familie, nære
venner eller begge dele om
emnerne. Når de har forsøgt at
åbne op for de ting der interesserer dem, så oplever de at
omgangskredsen søger væk fra
dem. Dette særligt grundet at
vores informanter har svært ved
at tale om andet, da passionen
for at udbrede disse teorier er
stor og noget de er meget optaget af:
”Har talt med mange af mine
venner om det, og så gider de
ikke at snakke med mig mere.
Så fiser det ud. For det er jo
svært når jeg er så optaget af
det. Så kan jeg altså ikke sidde
og snakke om ligegyldigheder
og en eller anden dansk filmpræmiere eller sådan noget, når
jeg synes at dette er så titusinder gange vigtigere”
(Grumme: 14,35).
De oplever at folk ikke kan
lide at blive konfronteret med
den mulighed at tingene forholder sig sådan som vores informanter udlægger dem og det er
derfor for stort at kapere
(Glahn: 29,53). Niels omtaler
sin og sins kones tidligere vennekreds som stor og inkluderende størstedelen af Københavns
elite, men folk begyndte stille
og roligt at vende dem ryggen
(Harrit: 18,10). Derfor er vores
informanter overordnet set
stoppet med at tale om kendsgerningerne med deres venner
og familie, da informationerne
er for smertefulde og noget de
kan mærke at dem de har kær
gerne vil være fri for at være en
del af (Glahn: 41,12). De holder
sig herfor til det offentlige rum,
hvor de har mulighed for at
komme igennem og folk frivilligt kan møde op (Harrit:
19,59). Dog håber Niels på, at
hans børnebørn om nogle år vil
spørge ham: ”Morfar, hvilken
side var du på?” Til dette vil
Niels så svare: ”Jeg var på jeres
side” (Harrit: 20:21).
16/24
Josef har også oplevet hvordan relationer fra familie og
den nære omgangskreds er
svundet ind. Dette gælder også
på lærerværelset, hvor han
arbejder. Her oplevede han
hvordan at folk rykkede væk fra
ham, af frygt for hvilke emner
der ville blive taget op. Det er
heldigvis blevet bedre, hvilket
Josef påpeger at det er blevet de
sidste par år (Hanji: 52:55).
En lille opvågning
Indenfor de sidste par år har
vores informanter dog oplevet
en lille åbning. Dette er faktisk
en tendens, som samtlige informanter peger på (Dahl: 20,44 ;
Lindhard: 7,17 ; Grumme:
24,14 ; Glahn: 38,48 ; Hanji:
51:52 ; Harrit: 17:20 ; Hansen:
12:25). De oplever at der nu er
flere folk som gerne vil tale om
emnerne frivilligt, fordi de selv
støder på modsatte udsagn og
beviser, i forbindelse med at
tingene er blevet mere udbredt
og lettere tilgængelige på internettet. Det er derfor blevet langt
bedre de sidste par år at få talt
ud om teorierne, men de fleste
har det ligesom Anders her
udtrykker det: ”Jeg har virkeligt
stødt nogen fra mig’” (Dahl:
20,44). Selvom det opleves som
om det er blevet lettere at overbevise folk, er Morten i tvivl
om det mere bunder i en: ” ”han
får ret, vi får fred”-situation”
(Lindhard: 07,17). Folk ønsker
stadigvæk ikke at se den gennemsyrede magtstruktur og kan
slet ikke overskue at tage et
ansvar overfor den. Dette er
selvom flere og flere måske får
øjnene op for at der muligvis er
noget om teorierne (Lindhard:
07,31 ; Grumme: 24,14 ; Hanji:
51,52). Det er særligt de unge
og ældre vores informanter
søger deres lid til, da det er dem
der tør og dem der har tiden.
Vores informanter kan se en
tendens til at det ikke er gruppen der er etableret med job og
familie, som kan se at den er
gal. Pernille mener at det er
livsfase bestemt, hvem der indser at den er gal. Det er de unge
der tør, fordi de endnu ikke har
stiftet familie og gæld – de har
ikke gjort sig afhængige af
systemet endnu. De ældre tør,
for de har fået deres pension og
har ikke længere meget at
miste. Dette mener Pernille er
grunden til, at de midaldrende i
40-60 års alderen er de sværeste at råbe op. De er ifølge Pernille dem der er mest bange for
at miste deres sikkerhed
(Grumme: 39,12). Pernille
mener derfor, det er endnu et
ungdomsoprør vi skal have
(Grumme: 40,17). Medierne er
dem der er sværest at komme
igennem til, selvom at de indrømmer de ikke har nogen
beviser for det de snakker om
(Grumme: 32,48). Det er netop
i forhold til den problematik, at
Tommy kommer med udsagn,
der bakker Pernille op i, at det
er de yngre generationer der er
i stand til at gennemskue tingens tilstand. Han kommer med
en forklaring, der tager
udgangspunkt i en erkendelse
af, at pressen ikke er fri (Hansen: 11,28). Det er der mange
steder i verden, hvor den ikke
er, understreger Tommy. Ifølge
Tommy er det farlige i Vesten,
at vi tror pressen er fri og at vil
fortælle os en så objektiv sandhed som muligt (Hansen:
11,52). Styrken ved den nye
generation af unge, er ifølge
Tommy Hansen, at den i modsætning til de tidligere generationer, ikke har andægtighed og
hengivenhed til nyhedsudsendelser fra Danmarks Radio og
TV2 som autoritære sandheder.
Ifølge Tommy er dette en stor
lykke, fordi han mener at denne
hengivenhed overfor, som han
selv udtrykker det: ”De folk
med slips og jakkesæt, der sidder i skærmen og taler til os”
(Hansen: 12,25), er grundet at
medierne har kunne holde kritisk tænkning i skak med snak
og åbenlyse mangelfulde forklaringer (Hansen: 12,25).
Der synes altså en tydelig tendens blandt de mennesker
vores informanter møder. De
peger alle sammen på at folk er
begyndt at lytte mere, men at
der er lang vej igen. Dette
uddyber Stephen med, noget
han særligt ofte får at vide: ”Så
kig dog fremad i stedet for”
(Glahn: 39,15).
”For to år siden kunne man
splitte et hvilket som helst middagsselskab ad ved at tale om
religion, politik eller 11. september – så var stemningen
ødelagt. Fordi alle ved godt at
det her må vi ikke tale om,
puha. Så må vi hellere lige…
Har du set AGF’s sidste kamp,
ikke?”
(Harrit: 17:23).
Folk er ifølge Niels blevet lidt
mere lydhør, blandt andet overfor hans budskaber (Harrit:
17,20). Til foredragene får
Niels et klart indtryk af, at folk
tager hans ord til sig og bliver
motiveret til at gå hjem og
undersøge sagen nærmere (Harrit: 28:00). Dette oplevede vi
også selv, da vi overværgede to
af hans foredrag i Århus, hvor
vi kunne se at størstedelen tog
det materiale med hjem som
han uddelte (Bilag 5: 3). Niels
har også selv været ude at uddele flyers om sit foredrag. Der er
ifølge Niels nu flere der stopper
op og vil høre nærmere end der
har været tidligere (Harrit:
27,30).
Tilpasning – At leve med sit
stempel
”Hvis man gerne vil accepteres bredt i offentligheden, så
har jeg allerede bevæget mig
for langt ud”
(Lindhard: 5,59).
Alle vores informanter er enige om, at hvis man ønsker at
beholde sit job eller at få et, er
det smarteste at holde lav profil
med teorierne. Pernille understreger dog at dette er en kortsigtet løsning og én hun ikke
længere tager sig af (Grumme:
35,50). Men hun kender mange
der siger ”der er så meget andet
dejligt man kan beskæftige sig
med”. Hertil nikker hun og tilføjer så:
”Jeg vil da også hellere
beskæftige mig med musik, teater og sidde at drikke en fadøl
nede i Nyhavn. Det vil jeg da
også hellere. Det andet står bare
og banker på hele tiden”
(Grumme: 36,50).
Det er herfor primært fordi
vores informanter ikke føler, at
de har mulighed for at fralægge
sig de tanker om samfundet, de
ligger inde med. Stephen tilpasser sig også sin familie og deres
behov, ved at snakke om andre
emner i deres nærvær. Dette
begrunder han med, at han ikke
kan klare at de skal konfronteres med alt det onde samfundet
indeholder (Glahn: 41,12). Det
samme gælder for Niels, som
uddyber det med, at han ikke
ønsker at presse smerte ned
over hovedet på folk han holder
af og som han fornemmer gerne
vil være fri for det (Harrit:
18,10). Pernille deler også samme tilpasningsstrategi som
Niels og Stephen, men for hende er det svært at forstå at nogle
emner skal være tabubelagte
når man er i et familiært fællesskab:
”Jeg bliver rasende, harm og
ked af det. Det er meget
anstrengende at sidde og være
sammen med nogen og sidde og
spise og snakke og lege med
ungerne og sådan noget. Og så
er der noget der er et tabu. Det
er det der hedder en elefant i
rummet. Der er en kæmpe elefant i rummet, og vi lader som
om vi ikke kan se den”
(Grumme: 44,07).
Josef turde i starten ikke at
undervise i 9/11-skepsis, hvormed man kan tale om en professionel tilpasning. Efter at stemningen på skolen er lettet lidt
hos kollegaerne, har han nu
valgt at undervise i emnet
(Hanji: 53:50). Anders Dahl
ønsker ikke at søge mediebilledet, da han har på fornemmelsen, at det ikke ville blive taget
seriøst (Dahl: 43,40). Han har
derfor også taget kontakt til
Niels Harrit, og hjælper ham
med hans arrangementer
Del 3: En højteknologisk
stamme og dens konsekvenser
Følgende vil sætte skeptikernes
verdensforståelse i et sociolo-
17/24
gisk perspektiv gennem tre teoretiske begreber. Ydermere vil
vi forsøge at bygge bro mellem
skeptikernes verdensforståelse
og den etablerede almene forståelse i et diskuterende perspektiv, der hænges op på en
case: ”Scandinavian Star”. Dette vil være studiets tredje og
afsluttende del. Der sættes her
fokus på de konsekvenser der er
ved fænomenet konspirationsteori, både for de mennesker der
indgår i det, men også hvilke
konsekvenser det kan have for
videnskaben og den åbne debat.
Det teoretiske fundament
Teoriafsnittet vil bestå af et
bredt teoriapparat, som vi
ønsker at anvende efter den kreative abduktions principper.
Eftersom
konspirationsteori
som fænomen ikke er alment
anerkendt indenfor sociologien
endnu, har den kreative abduktion, i dette tilfælde, til formål
at viderebygge kendte og
udvikle nye teoretiske begreber
til fænomenet. Den anvendte
teori vil således både bidrage
med strukturelle teoretiske
begreber og begreber som henviser til et mere mikroorienteret
aktørniveau, for at indfange et
bredt perspektiv i forhold til en
forståelse af emnet og dets relevans.
Den udvalgte teori er primært
valgt af vores informanter, idet
de nævnte nogle kendte teorier
og direkte brugte teoretiske
begreber til interviewbesvarelsen. Dette gjorde, at vi i forlængelse af den hermeneutiske
metodologi, har ladet vores
interviews styre fænomenets
udvikling. Dette mener vi giver
en stærk og subjektiv konsensus
om fænomenet fra vores informanters synsvinkel, hvilket gør
forståelsen af deres verden endnu mere tydelig for os. Teoriafsnittet vil ikke være af en klassisk art, men derimod vil det
bestå af teorier der er skåret
indtil benet. Der vil derfor udelukkende vil være anvendelige
begreber til den sociologiske
forståelse, hvorefter muligheden for at skabe et nyt teoretisk
perspektiv bliver forstærket.
For at skabe et konsekvensperspektiv i teorifremstillingen
benyttes Jürgen Habermas’
begreb om den borgerlige
offentlighed, for at definere den
problematik der bliver nævnt i
interviewene omkring manglende debat og verdensforståelser i
det offentlige rum. Ydermere
nævnte nogle af vores informanter en primitivitet i samfundet og omtalte det som et stammesamfund, hvorfor vi mente at
Emilé Durkheims teoretiske
begreb om kollektiv bevidsthed
kunne være interessant at
benytte. I forlængelse af at vi
spurgte informanterne indtil
folks modtagelse og accept af
deres budskaber, kom de alle
ind på det socialpsykologiske
begreb kognitiv dissonans, eller
kom med udtalelser, der kunne
tolkes i denne retning.
Redegørelsen af de teoretiske
begreber vil ikke kun fremkomme som teorien fremlægger
dem, men derimod prøve at
skabe en synergieffekt mellem
de teoretiske forklaringer og de
empiriske forklaringer af begreberne, vi har fundet frem til hos
vores informanter.
Jürgen Habermas
Habermas er kendt for sin kreative måde at skrive på, og det
gælder uden undtagelse også
hans værk Borgerlige offentlighed. Vi ønsker i studiet at
benytte os af definitionen af
den borgerlige offentlighed,
hvordan den svækkes og hvordan den kan tilkomme igen.
Herfor kræver det en del
afgrænsning fra Habermas’ studier omkring emnet, hvorfor det
historiske vil være skåret fra i et
håb om, at kunne indramme
begreberne på en måde, hvor de
bliver mere anvendelige.
Definition af den borgerlige
offentlighed
For at forstå og definere begrebet borgerlig offentlighed, er
man først og fremmest nødsaget
til at kunne adskille den private
sfære fra den offentlige, da dette er elementært for Habermas’
beskrivelse af begrebet (Habermas 2009: 47). Her forstås den
private sfære som personers
egeninteresser og personlige liv,
eksempelvis familiesfæren. Den
offentlige sfære derimod er det
politiske organ, som udøver og
varetager samfundets interesser. Habermas’ lange historiske
beskrivelse af hvorledes den
borgerlige offentlighed blev
skabt har ikke relevans for
begrebets anvendelse, hvorfor
studiet afgrænser sig fra hans
definitioner af de tidlige
offentlige rum, omgivet af
eksempelvis kaffehuse (Habermas 2009: 52). Noget væsentligt er at den borgerlige offentlighed er skabt som en modsætning til enevælden, for at
skabe et demokratisk instrument til diskussion i det offentlige rum (Habermas 2009: 57).
I det offentlige rum er formålet
at alle skal have lige adgang til
information, samt at det skal
være et sted hvor meninger kan
luftes og diskuteres frit. Til at
imødekomme formålet oprettede man offentlige rum, hvor
folk kunne mødes og diskutere
samfundsdebatter og holdninger. Her var der tale om et rum,
hvor privatinteresserne ikke
spillede en rolle, hvormed der
skulle holdes en adskillelse
mellem den private og den
offentlige sfære. Formålet er
ikke at tale ud fra subjektivitetens pointer, men derimod at
skabe en diskussion bestående
af objektive funderinger om
samfundets forbedring og vedligeholdelse forankret i rationalitet (Habermas 2009: 58).
Man udtaler sig i og for samfundet.
“I den borgerlige offentlighed
blev udfoldet en politisk
bevidsthed, der artikulere- de
begrebet og kravet om generelle og abstrakte love mod det
absolutte
herredømme
og til slut også selv lærte at
hævde sig selv, nemlig den
offentlige
mening,
som
den eneste legitime kilde til
disse
love”
(Habermas 2009: 111).
Den offentlige diskussion er
organiseret på en sådan måde,
at der fordomsfrit bliver modtaget og givet opfattelser mellem mennesker, der indgår i det
offentlige rum. Dette definerer
Habermas som et publikum,
hvilket består af en lige stor
mængde mennesker der modtager, som at der giver opfattelser
til diskussionen (Habermas
2009: 115). En modpol til publikummet, i Habermas’ teoretiske billede af den borgelige
offentlighed, er massen. Massen består af færre mennesker
der udtrykker deres mening,
end folk der modtagere den,
hvormed den er mere tilbøjelig
til at fungere i samfund, hvor
eksempelvis enevælden finder
sted, som jo faktisk er det den
borgerlige offentlighed var i
modstand til. Ydermere er den
organisering af kommunikation
der forekommer under massen,
lavet på en sådan måde at det er
svært for individet at svare, da
den nærmere minder om
envejskommunikation.
Svækkelsen af den borgerlige
offentlighed
Det er gennem oprettelsen af
det direkte demokrati, at den
borgerlige offentlighed som
idégrundlag svækkes (Habermas 2009: 62). Dette skete
blandet andet gennem folkeafstemninger, som skulle symbolisere flertallets mening. Ved at
indføre et sådant system, svækkes behovet for kommunikation
og debat blandt borgerne. Gennem denne metode repræsenterer enkelte personer mange
menneskers holdning, hvorfor
folk selv holder op med at deltage i samfundsdebatten. Denne form for demokrati definerer
Habermas som den offentlige
mening, hvis opgave er at sætte
sig ud over enkeltpersoners privatinteresser (Habermas 2009:
122). Det var en samfundsmæssig beslutning, for at adskille
den private sfære fra den
offentlige, som egentlig også er
kravet ved den egentlige borgerlige offentlighed. Idéen med
den offentlige mening, ser
Habermas sådan set som god
nok, men det har været en milepæl til at svække den borgerlige offentlige debat. Yderligere
mistede den offentlige mening
sit greb omkring dét at holde
den private og den offentlige
sfære adskilt. Dette skete gennem valgretsreformen, den
almene stemmeret, som skabte
en privatiseret offentlighed
18/24
(Habermas 2009: 126). Når
Habermas mener at der er sket
en privatisering, eller kolonisering, af offentligheden, mener
han, at det offentlige forsøgte at
tage vare på privatinteresserne,
blandt andet gennem sociale
reformer. Denne socialstat
mener Habermas har overtaget
retssamfundet som det burde
være.
Opretholdelsen af den
borgerlige offentlighed
Habermas er klar fortaler for
den borgerlige offentlighed med
idealet om at holde den private
og den offentlige sfære adskilt.
Det er væsentligt at holde det
familiære og egeninteresser
adskilt fra samfundets institutioner og love, idet man ikke kan
afdække befolkningens interesser over hele linjen. Muligheden for opretholdelsen af den
borgerlige offentlighed ligger
herfor i at varetage de offentlige
interesser, såsom politik og kultur, og holde privatinteresserne
udenfor disse rammer.
Informanternes udlægning
”Avisen videregiver løgne,
samtidig med at de tilbageholder sandheder – og det bebrejder jeg dem og der bliver trangt
til håndvasken når sandheden
kommer frem”
(Glahn: 59,50).
Vores informanter mener at er
der sket en klar svækkelse af
den borgerlige offentlighed, da
mediernes udlægning ikke er
tilfredsstillende. Ifølge Anders
har medierne endda manipuleret med informationerne, så
man føler at man har mange
valgmuligheder, men i virkeligheden stammer al information
fra samme sted (Dahl: 56,15,
Grumme: 10,30). Stephen
uddyber dette med, at fortælle
om sin fornemmelse af, at
medierne udelukker visse informationer og informationskilder,
hvilket kan mislede befolkningen eller misinformere (Glahn:
56,41). Denne misvejledning af
befolkningen har stor konsekvens for menneskers verdenssyn og debat, da man udelukkende snakker om det der bliver
vist fra de store mediehuse.
Tommy mener endda at størstedelen af befolkningen har den
holdning, at ”hvis der er noget
der ikke bliver vist, så er det
ikke sket” (Hansen: 12:52).
Dette mener informanterne har
en afgørende konsekvens for
videnskaben og den åbne samtale i offentligheden, hvilket
Morten sammenligner med en
”Orwellsk mareridt-tilstand”
(Lindhard: 13,07).
Emilé Durkheim
For at beskrive hvad vores
informanter omtalte som et primitivt stammesamfund, har vi
valgt at inddrage Durkheims
teori om kollektiv bevidsthed.
Han benævner det særligt gennem ”Den sociale arbejdsdeling” (2000) og ”The Elementary Forms of the Religious
Life” (2012), hvoraf vi har
valgt at tage udgangspunkt i
hans konklusion af sidstnævnte.
Kollektiv bevidsthed
Ifølge Durkheim er det sociale
liv ikke bestemt af individer,
men derimod en overindividuel
orden som styrer individers
handlinger og forestillinger
(Durkheim 2012: 208). Det er
netop denne orden man kan
kalde kollektiv bevidsthed; at
man er bevidst om det kollektive væsen. Mennesket opdrages
til en god moral, hvilket medfører at de handlinger man
udfører er fornuftige set i forhold til fællesskabet (Durkheim
2012: 209). Vi er underlagt en
social tvang, der gør at vi handler i overensstemmelse med
nogle givne normer i den kontekst vi indgår i, hvorfor den
enkelte skabes og dannes af det
miljø man omgives (Durkheim
2012: 225):
”Society requires us to make
ourselves its servants, forgetful
of our own interest”
(Durkheim 2012: 209).
Durkheim er af den mening, at
hvis der ikke var denne sociale
tvang, ville samfundet blot
bestå af egocentriske individer.
Den verdensforståelse mennesker har dannet er derfor på
baggrund af nogle kulturelle og
sociale betingelser, der er givet
af det overindividuelle og ikke
individuelt udvalgt (Durkheim
2012: 213).
”It is by shouting the same
cry, saying the same words,
and performing the same action in regard to the same object
that they arrive at and experience agreement”
(Durkheim 2012: 232).
Ifølge Durkheim er dette positivt for samfundets orden, da
der skabes et ligeværdigt tankemønster for hvert enkelt
individ og hvis denne orden
ikke var til stede, ville der
opstå anomi i det kollektive,
som ville skabe usikkerhed
blandt mennesker (Durkheim
2012: 232). Et vigtigt begreb
for Durkheims forståelse af det
kollektive samfund er herfor
holisme, da samfundet eksisterer uafhængigt af de enkelte
individer, men sørger for at der
er en særlig organisering og
orden blandt dem (Durkheim
2012: 211).
Svækkelsen af det kollektive
Der hvor den kollektive
bevidsthed bliver svækket, er i
områder hvor volumen og tætheden af mennesker er så markant, at der forårsages et pres
på det enkelte individ. Her
peger Durkheim blandt andet
på
den
kommunikative
ændring mellem mennesker
gennem det teknologiske fremspring, hvilket har medført at
individerne ikke blot må tage
hensyn til ”stammens” betingelser, men også de ydre der er
blevet lettere tilgængelige
(Guneriussen 2007: 76). Disse
ydre betingelser sat overfor
stammens betingelser bliver
anskuet i et andet perspektiv af
vores informanter, end det
Durkheim udlægger her.
Informanternes udlægning
Hvis vi tolker på Niels Harrit
og Anders Dahls udmeldinger
om at de oplever folk, som
værende bange for at blive
smidt ud af det de betegner
henholdsvis stammen og flokken (Harrit 15,34 ; Dahl:
01,06,58), så bliver Durkheims
teori interessant. Vores informanter peger på disse ydre
betingelser, som noget der ikke
står udenfor stammen. Det har
overtaget stammen og er i dag
den stamme, som man må tilpasse sig, og som man risikerer
at blive smidt ud af. Der er flere eksempler på denne anskuelse blandt vores informanter.
Tommy beskriver sin generation og den der gik forud for sin,
som kendetegnet ved at disse
var andægtige og hengivende
over for mennesker der talte til
dem gennem fjernsynet – pressen var en autoritet (Hansen:
12,25). Fjernsynet var på den
tid som Tommy refererer til, en
relativt ny opfindelse og det må
ses som et resultat af teknologiske fremspring, som Durkheim
refererer til som noget der
udfordrer stammen. Tommys
udlægning peger dog på fjernsynet som en enormt magtfuld
genstand og et middel til at
have holdt kritiske spørgsmål i
ave (Hansen: 12,25). Tommys
anskuelse peger altså ligesom
Anders’ og Niels’ i retning af,
at teknologien ikke længere er
en udfordring til stammens
værdier, men i dag udgør en ny
stamme, som befolkningen nu
et par generationer har tilegnet
sig.
Stein Bråten
For at definere kognitiv dissonans, har vi taget udgangspunkt
i socialpsykologen Stein Bråtens værk ”Kommunikation og
samspil” (1999). Dette grundet
at Bråten har sit særlige fagområde på interaktion, adfærd og
dialog mellem mennesker, set i
et sociologisk perspektiv.
Kognitiv dissonans
Ifølge Stein Bråten bygger teorien om kognitiv dissonans på
idéen om, at personer udreder
inkonsistens i deres tankemønstre og meningsdannelser, ved
for eksempel at undgå kilder,
der hvis personen lytter til dem,
udfordrer personens i forvejen
etablerede
meningsdannelse
(Bråten 1999: 174). I sit værk
”kommunikation og samspil”
udfolder Bråten begrebet kognitiv dissonans og teorien der
ligger bag, ved at inddrage
adskillige eksempler hvor
begrebet har en forklarende
19/24
virkning. Blandt andet inddrager Bråten det eksempel, at forskere oftest er styret af en
bestræbelse på at bekræfte et
givent paradigme. Bråten mener
at teorien om kognitiv dissonans forklarer dette fænomen.
Bråten kalder fænomenet der
udspiller sig blandt forskere, for
en tendens til ”teoretisk enøjethed” (Bråten 1999: 176). Konsekvensen ved den kognitive
dissonans på dette område er, at
forskeren i jagten på at skabe
kognitiv konsistens, overser
eller på forhånd afviser data og
fænomener, som vedkommende
ved er i strid med eget paradigme.
Bråten drager også den lidt
paradoksale pointe, at dette
fænomen naturligvis også kan
gælde for de forskere, der
anvender begrebet kognitiv dissonans, som en forklaringsmodel på andre menneskers
adfærd. Heri ligger en risiko for
at blive ensporet, og glemme
indikationer på alternative
muligheder eller måske data,
der ligefrem modsiger at kognitiv dissonans er på spil (Bråten
1999: 176).
Informanternes udlægning
Som vi tidligere var inde på,
så brugte både Josef og Anders
begrebet kognitiv dissonans til
at indfange den fornægtelse af
informationer, som de mener
finder sted hos mange (Hanji:
29,20 ; Dahl: 01,02,57). Derudover kommer Niels med udtalelser i interviewet, hvor han
uden at nævne begrebet, lægger
op til samme forståelse af hvad
der finder sted i folk psykologisk (Harrit: 21,00). Niels Harrit giver et eksempel som læner
sig meget op af Bråtens eksempel på kognitiv dissonans, som
noget der forekommer i videnskaben. Ifølge Niels er der ikke
noget at gøre. Den officielle
forklaring er i strid med helt
fundamentale naturlove som for
eksempel Newtons lov og kan
derfor simpelthen ikke lade sige
gøre. Men dette fornægtes ifølge Niels af mange af hans kollegaer. Han ser en tendens til at
man ser det man gerne vil se og
som stemmer overens med den
kendte erfaringshorisont (Harrit: 21,24).
Et teoretisk blik på en
skeptikers verden
Som tidligere beskrevet er
begreberne udvalgt med inspiration fra de afholdte interviews. Formålet med at holde
teoriforståelsen i en induktiv
karakter, er at få en fyldestgørende forståelse af hvordan de
udvalgte informanter oplever
og forstår deres verden. Gennem de tre udvalgte begreber
kan vores informanters oplevelser og konsekvenser anskues.
Ved at sætte de tre teorier i spil
opstår der en synergieffekt mellem dem, som både fremstiller
deres syn på samfundets primitivitet gennem Durkheim, deres
oplevelse af andre menneskers
adfærd overfor skeptikerne gennem Bråten og til slut opridses
nogle konsekvenser ved dette
gennem Habermas.
Efter udarbejdelsen af de teoretiske begreber, fandt vi dem
en anelse mangelfulde i forhold
til fænomenet og hvad vores
informanter har udtalt sig om.
Herfor har vi forsøgt at opfange
nogle tendenser der ses i interviewene og forsøgt at få dem i
samspil. Formålet med dette er
at skabe en ny teoretisk ramme,
som kan være behjælpelig når
man arbejder med et fænomen
som konspirationsteorier, kritisk teori eller generel skepsis.
Tre tendenser
Overordnet set kan der anes tre
tendenser gennem den indsamlede empiri i forhold til informanternes oplevelse af at være
en del af fænomenet og hvad
fænomenet indeholder. Det
mest interessante ved de tre tendenser er at der ikke er den store variation fra informant til
informant, men at de udtrykker
sig på forskellige måder, som
alligevel kan tolkes som værende indenfor det samme verdensbillede. Det interessante ved
dette studie er netop, at komme
ned i dybet af skeptikernes verden og få en forståelse af deres
verdensbillede og oplevelsen
heraf, hvorfor det er interessant
at de syv informanter, som alle
stammer fra forskellige geografiske, aldersmæssige og
uddannelsesmæssige områder,
omfatter noget der kunne ligne
en fælles forståelse.
Den første tendens der anskues er at det teknologiske fremspring er blevet mere markant.
Dette er ikke noget vores informanter direkte udtaler sig om,
men det er en kendsgerning
som der må tages højde for når
vi har arbejdet med Durkheim,
hvis teori stammer fra en
anden tids kontekst. Det er nu
muligt for det enkelte individ
at sidde i hjemmet og kommunikere på tværs af dennes
’stamme’. Noget tyder altså på
at teknologien er blevet så stor,
at det kan tolkes at vi alle lever
under én stamme, eller noget
der er tilnærmelsesvis det. Hertil foreskriver Durkheim at
volumen af en stamme kan
medføre et fejlagtigt fællesskab, hvilket er det vores informanter netop oplever som
værende eksisterende. De oplever samtidig at blive udelukket
fra dette fællesskab, ved at
frembringe skepsis over de
udlægninger, der ellers er
gængse indenfor stammen.
Fejlagtigheden ligger, ifølge
vores informanter, i måden
folk tager imod hinanden på i
forbindelse med at det er større
grupper der kan stemples. Tidligere var det kættere, handicappede og andre udstødte,
hvor det i dag (i dette tilfælde)
er de mennesker som er skeptiske overfor den samfundsmæssige autoritet. Det er derfor
blevet lettere, eller mere normalt, at udstøde de mennesker,
som ikke er af stammens holdning – dem der er skeptiske
overfor ’stammens’ autoriteter.
Den anden tendens kan anses
som en videreudvikling af Durkheims teori om symboler.
Ifølge Durkheim er totempælen et religiøst samlingspunkt
hos den primitive stamme,
hvilket gør at stammen har et
fællespunkt og et mødested.
Vores informanter udtaler, at
medierne i dag har samme
effekt på befolkningen, hvorfor
man kan tale om en ny form
for
totempæl
opbygget
omkring diverse medier, iPads,
fjernsyn og mobiltelefoner.
Anders beskriver størstedelen
af de mennesker han møder på
gaden som droner, der lader til
at være blinde overfor virkeligheden, da stammen opnår en
samlet forståelse for det medierne udlægger og ikke tænker
kreativt – der akkumuleres blot
ubearbejdede
informationer
udsendt fra stammen. Dette kan
til dels sammenlignes med
Durkheims beskrivelse af hvad
der sker med primitive, religiøse individer når de samles
omkring totempælen, hvor der
sker en forbindingsfølelse, der
nærmest hiver dem væk fra virkeligheden. Der hvor vores
informanter skiller sig ud fra
’stammen’ er netop ved at undgå mødet omkring totempælen,
da flere af dem ikke har fjernsyn og resten kun har kritiske
udtalelser omkring det. Yderligere omtalte de andre former
for medier, som værende unødvendig forvirring og manipulation af befolkningen. Det eneste de egentlig har en positiv
udtalelse omkring er internettet, som de mener stadigvæk
har en mulighed for at give et
bredt offentligt skue og hvor
folk har mulighed for at selektere i informationer og dermed
ikke er tvangsindlagt til en
ensidig udlægning af virkeligheden.
Den tredje og sidste tendens
der udspiller sig gennem interviewene, er den adfærd der af
informanterne omtales hos
befolkningen, som teoretisk er
beskrevet kognitiv dissonans.
De fleste er bange for den psykiske udstødelse, som blandt
andet vores informanter har
oplevet og yderligere bange for
at miste deres job, familie og
sikkerhed. Ydermere er det
svært for folk at fralægge sig
det verdensbillede man har troet på og holdt fast ved så længe, hvilket vores informanter
også fortæller at de havde svært
ved i starten. Ethvert individ er
godtroende, ifølge de interviewede, hvorfor man gerne vil
blive i den tro at stammen bygger på nogle sunde principper,
som man kan læne sig op ad
20/24
med god samvittighed.
Den højteknologiske stamme
Ovenfor er oplistet tre tendenser der tilsammen skaber en
forståelse af hvordan skeptikerne oplever den offentlige del af
den verden, de er en del af. Disse tre tendenser vil skabe ramme om en ny teoretisk forståelse, der skal kunne gøre det klart
hvorledes verdensbilledet kan
defineres og hvilke konsekvenser det indebærer. Der er tale
om et begreb der dækker over
en videreudvikling af Durkheims begreb om kollektiv
bevidsthed, hvilket vi har valgt
at benævne Den højteknologiske stamme.
Den højteknologiske stamme
har sit navn fra den øgede teknologisering, fremfor den der
fandtes under Durkheims
beskrivelse af stammesamfundet. Denne stamme består således af en massiv menneskemængde, da den rækker over et
stort geografisk område, dog
primært bestående af de vestlige lande – de lande som deler
det mediebillede, som vores
informanter forholder sig skeptisk til. Det som er særligt kendetegnende ved den højteknologiske stamme, er det fællespunkt vi alle søger gennem
mediebilledet. Ifølge vores
informanter søger alle den samme viden, idet man ikke vil falde udenfor i sociale sammenhænge, eksempelvis på arbejdet, hvor man ikke kan være
med til at snakke om et særligt
emne, der blev vist den foregående aften. Derfor udgør
nyhedsmedierne i denne stammeforståelse en højteknologisk
totempæl.
Det som er særligt skræmmende for individet, når man er
medlem af den højteknologiske
stamme, er den form for udstødelse der bliver udøvet. Niels
nævner ganske vidst, at han har
eksempler på folk, der er blevet
tortureret efter at være gået ind
i 9/11-skepsissen og at han selv
frygter, der kan ske ham noget
efter han er gået så aktivt ind i
sagen. Niels er dog den eneste
der kommer ind på fysiske
sanktioner og han lægger da
også særligt vægt på de psyki-
ske og sociale sanktioner man
risikerer at møde, ligesom de
resterende informanter. Udstødelsen opleves af informanterne ikke som værende af fysisk
karakter, som den var i ældre
tider, men derimod af psykisk
og social karakter, hvor man
kan risikere at blive latterliggjort offentligt eller miste sit
job og eventuelt familie og
nære relationer.
Autoritær konsonans
Modsat den kognitive dissonans, som informanterne oplever når de taler med den resterende befolkning, kan man
opsætte begrebet autoritær konsonans. Dette begreb dækker
over en autoritær vellyd, hvilket kan overføres til at individer stoler fuldt ud på samfundsinstitutionernes
autoriteter,
såsom de store statsmagter og
medierne. Man er, ifølge vores
informanter, opdraget til at
indeholde en autoritær konsonans, som skal behandles kritisk for at kunne skelne mellem
løgne, hemmeligholdelse og
opnå et generelt kritisk tankemønster. Den autoritære konsonans er nærmest grundlaget for
at der kan være tale om en særlig stamme, da denne tilstand
fører til at autoriteterne kan
manipulere folk til at følge en
given vej.
Niels Harrit udtalte sig om
denne form for samfundstype
der udøves i Vesten, som
værende en samfundstype der
er underlagt en depressiv tilstand. Denne depressive tilstand fremkommer når samfundets individer udsættes for et
autoritært omsorgsvigt, hvilket
han mener vi er blevet i allerhøjeste grad. Omsorgssvigt får
mennesket til at skamme sig og
føle skyld, hvilket gør at man
får lettere ved at lyve og ønsker
at forblive i den tryghedsboble
stammen giver os. Det er herfor
i kølvandet på denne depressive tilstand at autoritær konsonans kan opstå. Man finder sig
generelt i mere fra autoriteternes side, blandt andet, gennemskuer man ikke konsekvenserne
ved diverse lovforslag, som
måske kan påvirke alt fra ens
adfærdsmønster til ens familie-
liv.
Udstødelsesangst og
dronificering
Stammens fællesskab medfører også særlige angst- og
adfærdsformer, mener informanterne. Angsten viser sig i
forbindelse med frygten for at
miste stammens tryghed, hvilket kan benævnes udstødelsesangst. Der er en særlig frygt
for at betvivle autoriteter, da
risikoen for udstødelse er for
stor. Man risikerer at blive isoleret fra et fællesskab, der tilbyder tryghed og behovstilfredsstillelse i form af økonomiske midler, arbejdsmarked
og sikkerhed for familien og
én selv. Ifølge de bearbejdede
interviews er det ikke kun
samfundets stamme man kan
blive udstødt fra, men også
den familiære stamme, hvilket
er det de fleste finder angstindbringende at skulle isoleres
fra.
Selvom stammen tilbyder
individet en masse tryghed og
behovstilfredsstillelse,
kan
man også fornemme på vores
informanter, at den begrænser
individets tanke- og handlingsmønster. Der skabes herfor en særlig adfærd hos individer der indgår i den højteknologiske stamme: En adfærd
som får individer til at gå i
samme retning og følge den
forreste trop. Dette skaber en
begrænsning for individet,
som egentlig er i modsætning
til det såkaldte individuelle
samfund. Dette fordi befolkningen får opbygget en barriere for hvad de føler de må
tænke, sige og gøre, hvilket
gør at folk bliver ens. Dette
uddyber Anders ved at benævne os som droner. Dronificering af befolkningen medfører
netop en ensartethed, hvilket
gør at der opstår en stærkere
autoritær konsonans og det er
autoriteternes ønske, ifølge
informanterne. Dronificering
medfører ikke blot en ensartethed hos individers tanke- og
handlingsmønster, men også i
det menneskelige udtryk.
Anders fortæller hvordan han
ser folk der går på gaden, som
har et tomt blik i øjnene og
bare tænker på deres lån og
materielle goder. Dette er det
tydeligste tegn på at en dronificering af befolkningen er ved at
finde sted (Dahl: 57,24).
Opsummering
Der er ovenfor listet en teoretisk ramme op for hvordan man
kan forstå informanternes verden – og den er primært skitseret efter informanternes egne
udsagn, både i forhold til den
generelle empiri, men også
deres udlægning af de sociologiske begreber. Det er en kritisk teori, der byder på autoritetskritik og magtesløshed hos
befolkningen. Den overordnede
stammeteori om den højteknologiske stamme kan ses som et
fænomen der breder sig ud i
særligt den vestlige verden –
altså den del af verden, hvor
der er et kraftigt teknologisk
fremspring og hvor man hævder at være demokratiske. Det
er dog vigtigt at pointere at
stammeteorien ikke må ses som
en lineær proces, som Durkheim fremlægger i sin version.
Informanterne peger netop på
at befolkningen er blevet mere
lydhør overfor de alternative
forklaringer, hvorfor teknologien ikke nødvendigvis dikterer
det hele. Det man må se på, er
at der er en tendens til et sådant
samfund, og at det primært er
den frygt det samfund udløser,
der bremser forståelsen mellem
de forskellige verdensbilleder
hos den generelle befolkning
og hos skeptikerne.
Manglen på den kommunikative lim
Hvis man anskuer studiet som
en krop, hvoraf kroppen er helheden og der er to ben at stå på,
har vi både fået behandlet det
ene ben, der udgøres af konspirationsteorier og skeptikernes
verden, samt det andet ben, der
udgøres af den sociologiske
forståelse i forhold til fænomenet. Hvis man forsøger at skabe
en sammenhæng mellem de to
forståelser og ser kroppen som
en helhed, må vi se på hvilke
konsekvenser det har for blandt
andet debatten der, ifølge
Habermas, bør flyde ligeligt
mellem alle mennesker. Her vil
21/24
vi forsøge at opridse nogle af de
konsekvenser der er forbundet
med den forståelse vi har opnået af fænomenet gennem studiet, hvilket senere vil blive videreført i en diskussion.
Konsekvensen af den højteknologiske stamme, er at der
opstilles barrierer mellem mennesker, hvilket skaber en problematisk debat ifølge Habermas. Barrieren gør at der ikke
flyder information mellem
mennesker, i ligeså høj grad og
ligeså let som det burde. Når
mennesker lever med en udstødelsesangst og en autoritær
konsonans tilstand, udtaler man
sig ikke ligeså frit, som hvis der
havde været en fungerende borgerlig offentlighed. Dette gælder for alle mennesker, også de
individer der defineres som
konspirationsteoretikere
og
skeptikere. Hvis man har en
opfattelse af at man bliver
omtalt som idiot eller tåbe, så
skruer man automatisk ned for
retorikken i forhold til hvad
man ønsker at tænke og udtale
sig om, hvilket medfører at
debatten ikke afspejler individuelle syn på et givent emne, da
det er styret af noget der er større end individet selv. De fleste
individer holder sig endda helt
fra at udtale sig om alternative
emner i frygt for udstødelse,
idet udstødelsen er en konsekvens af den frie tale. Denne
frygt er problematisk i forhold
til den borgerlige offentlighed
og sørger for at der bliver lagt
låg på den åbne debat. I forhold
til den sociologiske videnskab
og vores informanters forståelse
har dette både konsekvenser for
menneskers forståelse af hinanden, men også i den grad for
videnskaberne. Habermas ville
forklare det ved konklusionen,
at den kommunikative lim er
udtørret, eller i hvert fald tæt
på. I forhold til videnskaberne
og verdensforståelsernes problematik, vil vi forsøge at uddybe dette i en videre diskussion,
hvor vi forsøger at definere
hvor problematikken ligger
mellem de to forståelser og
hvorfor de ikke kan enes.
To verdensforståelser i
forening
Den etablerede videnskab versus skeptisk forskning
I det foreløbige studie har vi
haft fokus på skeptikernes
opfattelse af konspirationsteorier, deres verdensbillede og de
konsekvenser der følger af en
sådan levevis. Gennem interviewene nåede vi frem til den
forståelse at de kategoriserende
fænomener også påvirker
videnskaben og den måde der
tales på i den offentlige debat,
hvorfor det er interessant at finde ud af hvordan disse to områder også påvirkes af en sådan
kategorisering.
Man kan anskue videnskaben
som værende opdelt i to verdensforståelser, ligeså vel som
man kan anskue befolkningens
verdensforståelser som værende opdelt – altså en etableret
almen verdensforståelse og en
alternativ fortolkende verdensforståelse. Den etablerede
videnskab er ligesom majoriteten af befolkningen mere snæversynet end den alternative
videnskab. Dette skal ikke forstås som at videnskaben ikke er
tilstrækkelig, men derimod at
den etablerede videnskab har
sin begrænsning, nemlig den at
der er en fast videnskabelig
ramme der må følges. Sociologien kan eksempelvis ikke
afgøre
naturvidenskabelige
resultater og naturvidenskaben
kan ikke afgøre de menneskelige relationer, for at sætte det i
et perspektiv. Der er altså en
mangel på forståelse mellem
faggrupperne.
Dette kan sættes i forbindelse
med Luhmanns forståelse af
systemteorier, som kan sammenlignes med den problematik Durkheim indfører i forhold
til manglen på kollektiv
bevidsthed. Det drejer sig primært om at man langsomt
mister den kollektive bevidsthed og specialiserer sin funktion i et givent system. I takt
med at samfundet bliver mere
og mere komplekst, behøves
der i højere grad samarbejde
mellem strukturerne, hvorfor
Luhmanns systemteori kan
kobles sammen med Durkheims, idet de sætter samme
dagsorden. Der er manglende
interaktion mellem de forskellige faggrupper, hvilket medfører
at der opstår en mangel på forståelse herimellem. Det som de
alternative videnskaber kan
supplere med er netop denne
kobling mellem faggrupper, da
de ikke er bundet af en særlig
metode eller teoretisk forståelse. Der er derfor et større
grundlag for at stille spørgsmål,
da deres position ikke står for
skud, hvilket kan være tilfældet
hvis en fysiker udtaler sig om
magtforhold eller hvis en sociolog udtaler sig om naturlovene.
Niels Harrit er et eksempel på
en videnskabsmand, som bevæger sig ud over den etablerede
videnskab og forsøger at benytte sig af de alternative forklaringer til en forståelse af hvad
der skete 9/11, til trods for at
han stadigvæk har den etablerede videnskab som fokus – han
bliver indenfor det naturvidenskabelige felt. Der kunne ellers
være et tegn på at den etablerede videnskab forbinder den
skeptiske forskning med noget
paranoidt og fiktivt, som Josef
er inde på i interviewet, hvilket
nok er én af grundene til at de
vælger at se bort herfra. En
anden forklaring kunne være at
man har et vidst omfang af
bestemte publikationer der skal
udgives per år, som vi var inde
på i studiets indledning. Dette
kunne skabe et grundlag for at
man ikke benyttede sin fritid til
at bevæge sig ind på teorier,
som måske i fleres øjne virker
uoverskuelige, da det oftest går
imod den etablerede forståelse.
Den etablerede videnskab
glemmer derfor at lade faggrupperne kommunikere, hvilket er
det der får systemerne til at
hænge sammen. Dette kan være
grundet den øgede kompleksitet, der gør at man som videnskabsmand kan føle sig nødsaget til at holde et snævert fokus
og udvælge én given problemstilling, selvom det undersøgte
emne indeholder op til flere.
Faggrupperne består af forskelligartede koder, der hver især
opererer på egne vilkår og derved uafhængigt af hinanden.
Det kræver en forståelse af de
forskellige koder, for at få grupperne til at skabe en tværfaglig-
hed som gør at de kan samarbejde.
Den skeptiske forskning er
herfor hverken begrænset af en
særlig faggruppe, overbevisning eller publikationskrav. Der
er i de skeptiske teorier mulighed for at stille flere kritiske
spørgsmål, da der ikke er en
fast videnskabelig ramme der er
givet på forhånd. Der er mulighed for at tænke udover tidligere erfaringsmønstre og teoretiske forklaringer, hvor den etablerede videnskab oftest er nødsaget til at være mere kortfattet
i udtrykket og tænke indenfor
en given ramme – særligt fordi
der almindeligvis er en vedtaget
begrænsning både indenfor
metode, teori og omfang.
”Scandinavian Star”
Problematikken
omkring
”Scandinavian Star” finder vi
sammenlignelig med nogle af
de udtalelser vores informanter
har udtrykket. Her er der også
tale om en case, hvor den officielle forklaring blev forkastet
af flere skeptikere der krævede
nye undersøgelser. I år blev der
redegjort for en ny undersøgelse, der viste at der var mere
sandhed i skeptikernes vurdering af sagen, end i den officielle forklaring. Den nye undersøgelse blev først godkendt 13 år
efter ulykken indtræf, til trods
for at skeptikerne havde foretaget videnskabelig bevisførelsen
gennem alle årene. Om den
officielle teori siger Mike:
”Det virker som om, politiet
har fundet frem til en syndebuk
og derefter har gjort alt for at få
indicierne til at passe på ham”
(Axdal 2012).
Ovenstående citat giver et indblik i hvordan den officielle
forklaring blev modtaget af
skeptikerne. Efter ulykken blev
der lavet støttesider som søgte
underskrifter til en ny undersøgelse, ligesom der er gjort ved
eksempelvis 9/11. Den officielle forklaring rettede skylden
mod en dansk lastbilchauffør på
den begrundelse, at han tidligere var dømt for pyromani og at
man havde set billeder af ham i
nærheden af branden. Bekendte
22/24
af lastbilchaufføren har siden
ulykken nægtet at det kunne
være ham der var på de viste
billeder og den skeptiske forskning pegede på at lastbilchaufføren omkom inden alle brandende var påsat (Halskov
2013). Derudover var flere af
brandene påsat hvor kun besætningen havde adgang, hvorfor
den skeptiske forskning pegede
på, at det måtte være udført
blandt ansatte på båden.
På mange måder sammenligner Scandinavian Star-casen sig
med den mest centrale case for
vores informanter: casen om
9/11. Der sættes spørgsmålstegn
ved myndigheders behandling
og udlægningen af en begivenhed. Forskellen på de to cases
er, at casen om Scandinavian
Star er blevet undersøgt igen fra
myndighedernes side og den
skeptiske teori der knytter sig
hertil, er nu sat for en domstol,
selvom der gik 13 år. Dette er
endnu ikke sket med 9/11. I
Scandinavian Stars tilfælde var
der tale om at skeptikerne fik
medhold i, at der var noget at
komme efter. Der lå en skjult
agenda bag ulykken og der var
her tale om en virksomhed der
gjorde skade mod sig selv, for
at opnå et givent mål. I 9/11’s
tilfælde er der forskellige måder
hvorpå skepsissen rettes. Nogen
nøjes med at afvise den officielle forklaring, fordi denne beregnes til at være umulig. Andre
spekulerer over hvem der står
bag og her peges der som regel
på den amerikanske stat. Der er
altså ikke tale om en virksomhed der står for skud, men en
hel nation og tilmed en magtfuld én af slagsen. Dette kan
være en forklaring på, at man
har svært ved at få foretaget
endnu en undersøgelse, trods
efterspørgslen.
Om ikke andet, er Scandinavian Star et eksempel på at de
forklaringer der umiddelbart
virker som konspirationsteorier,
kan vise sig at være sandfærdige. Herfor kunne noget tyde på
at man sommetider kan være
nødsaget til at benytte sig af de
alternative og mere skeptiske
tankemønstre for at indfange
udpegede studier, hvis nogen
sætter spørgsmålstegn herved.
Dette kan være et startgrundlag
for at få faggrupper til at kommunikere og opnå en tværfaglighed vi ikke har kunnet nå
frem til tidligere. Det handler
om at bearbejde al den data der
foreligger – også selvom den
umiddelbart peger i en magtskeptisk retning, da man må
holde alle muligheder åbne for
hvad der er foregået. Det er her
den etablerede videnskab har
sin akilleshæl, da den oftest
spænder sig fast på ét særligt
område, ligesom i casen ”Scandinavian Star”, hvor det viste
sig at være tale om et forsikringsspørgsmål.
Hvis vores informanter har ret
i at vi lever i et samfund der
kan karakteriseres som et højteknologisk stammesamfund,
hvor offentligheden er hæmmet
af frygten for at kigge bag om
den medierituelle totempæl, vil
offentligheden gå glip af denne
form for forklaringstype. Selvom denne skeptiske forskning
flere gange bliver genovervejet
år efter begivenheden er sket
og sommetider viser sig at være
sandfærdig. Den offentlige
debat mister essensen i sig, der
gør at den langsomt falmer i
dens nuancer, idet mulige relevante informationer bliver udelukket fra debatten og risikerer
aldrig at blive vurderet i forhold til problemstillingerne.
Videnskaberne i perspektiv
Trods dét at den alternative
videnskab kan formå at jonglere med flere forskellige fagområder og have en bred kritisk
spørgepallet til et givent emne,
må vi konstatere at der er ulemper forbundet med den kritiske
forskning også. Ved henvisning
til Figur 1 fandt vi frem til at jo
længere man bevæger sig op
mod det politiske niveau og
måske endda videre op på det
kosmiske, jo mere stiger
abstraktionsniveauet.
Man
bevæger sig ud på områder,
som man kan argumentere for
og man kan da også finde indicier der peger i retning af at
disse teorier har en pointe. Men
decideret bevisførelse besværliggøres når de helt store tværfaglige analyser, om eksempelvis hemmelige selskabers ind-
flydelse på magtstrukturen, bliver sat på dagsordenen.
Omvendt kan man påpege
sammenhænge der underbygger sådanne teorier, uden nødvendigvis at gå fuldstændig
videnskabeligt til værks. Hvis
man anskuer tankegangen der
ligger bag, for at være en form
for ideologi, så kunne denne
tankegang være med til at skabe nuancer i den offentlige
debat og bidrage med nye perspektiver. Når det kommer til
videnskaben, så er anvendeligheden af disse teorier måske
mindre væsentlig, da disse som
ovenfor beskrevet, kan være
svære at dokumentere. Dog
kan teorierne måske udvide
fantasien indenfor den videnskabelige verden. Man kunne
forestille sig at videnskaben,
ved at være bekendt med denne tankemåde, kunne åbne
øjnene for mulige synsvinkler
på problemstillinger, der er
mere jordnære og som rent
faktisk kan undersøges empirisk. En fantasi, der måske hidtil har været begrænset af denne autoritære konsonans, som
eksempelvis at tænke sig til, at
nogen kunne finde på at sætte
sit ild til sit eget skib fyldt med
passagerer, blot for at få en forsikringssum.
Den teori som vi udledte via
vores informanter bidrager
med flere begreber, som vi her
i studiet har konstrueret for at
indfange forståelsen af deres
teser. Herigennem peges der på
at det ikke blot er den autoritære konsonans der styrer ens
tanker, men at befolkningen
også dronificeres til at kaste
lys på karriere, økonomi og
status. Man ønsker at fastholde
sin forståelse af stammen som
en sikker rygstøtte, der gerne
vil én det godt: Bevidstheden
kæmper for opretholdelsen af
en autoritær konsonans. Selv
hvis man finder, at stammen
ikke bygger på det som den
selv foregiver, så er der ifølge
teorien herom, en ekstra barriere der kan bremse vedkommende for at tale højt om denne nye erkendelse: Angsten for
udstødelse. Selvom stammen
måske viser sig at gemme på
”orme under gulvtæppet”
(Bilag 5: 2), så kan det være
mere fristende at blive inde i
stammen, fremfor at bevæge
sig ud i kulden – en risiko, man
ifølge vores informanter løber
ved at tale højt om de skeptiske
teorier.
Dette har den risiko at medføre det, som vi med inspiration
fra Habermas, kalder for mangel på kommunikativ lim. De
mange barriere gør at informationen mellem mennesker ikke
flyder i ligeså høj grad og ligeså let som den burde gøre.
Noget risikerer at blive sorteret
fra. Hvis de skeptiske teorier
mangler i den offentlige debat,
kan én af konsekvenserne være,
at de ikke får lov til at udfordre
videnskabsmanden på sin fantasi. Ved at være bevidst om
teorierne, kunne videnskaben
lade sig inspirere af tankegangen, holde sig til håndgribelige
dele af teorien, og forsøge at
undersøge disse. Med andre ord
kunne de skeptiske teorier danne udgangspunkt for hypoteser,
som ellers ikke ville blive overvejet. Her ville den etablerede
videnskab kunne skabe et velovervejet grundlag med gyldig
dokumentation, som enten kunne bidrage til en af- eller
bekræftelse af de mere skeptiske teorier. En bedre kommunikation mellem skeptikerne og
den etablerede videnskab kunne med andre ord både udfordre vores forståelse af samfundet og dennes magtstrukturer
på en ny måde og samtidig højne debattens saglig- og alsidighed.
Konklusion
Afslutningsvist ønsker vi at
opsummere de konklusioner
der er foretaget indenfor hver
af de tre dele i studiet, samt
slutteligt at komme med en
konklusion, der binder de tre
delkonklusioner sammen.
1. Delkonklusion
Vi fandt at der var en klar interaktion mellem de mange teorier
vi beskæftigede os med, som er
blevet kategoriseret konspirationsteorier. Alligevel fandt vi
23/24
også, at man ikke bare kan skære dem alle over én kam. Nok
vises flere af teorierne i mønstre der hænger sammen, men
dokumentationen og måden
hvorpå man argumenterer er
vidt forskellige. Vi har argumenteret for at der må være tre
overordnede niveauer hvor teorierne kan befinde sig. Disse
niveauer opdeles af dagligdagsniveauet der indeholder teorier
der berører vores hverdag, det
politiske niveau der indeholder
teorier der berører det politiske
og samfundsmæssige plan, og
som er mere abstrakte at dokumentere, end dem der befinder
sig på dagligdagsniveauet. Slutteligt argumenterede vi for eksistensen af et kosmisk niveau,
hvilket vi ikke beskæftigede os
særligt meget med gennem studiet, da abstraktionsniveauet er
meget højt og er et niveau vores
informanter heller ikke berørte.
2. Delkonklusion
Vores første antagelse var at
studiet omhandlede konspirationsteoretikere, men de informanter vi endte ud med tog selv
afstand fra en sådan betegnelse.
De betragtede nærmere sig selv
som skeptikere, hvilket vi
benævner dem i studiet. De
mener ikke selv at konspirationsteoretiker stemmer overens
med de teorier de beskæftiger
sig med, trods at teorierne
omtales sådan i medierne, men
ser det nærmere som et latterliggørende stempel.
Dette stempel skabte grobund
for en ny teori udmøntet i et
sociologisk
begrebsapparat
bestående af Habermas’ Borgerlige offentlighed, Durkheims
Kollektive bevidsthed og teorien om kognitiv dissonans. Vi
definerede et nyt begreb, der
peger på det vestlige samfund,
som bestående af en højteknologisk stamme, hvor omdrejningspunktet er en medierituel
totempæl. Dette vil sige, at
befolkningen i denne type stammesamfund, optages af et særligt mediebillede, som gør at de
fleste ser bort fra skeptikernes
udlægning, da autoritetstroen er
høj i et sådant samfund. Det er
teknologien der muliggør en
sådan type stamme, men det er
samtidig paradoksalt da internettet kan fungere som kilde til
en endelig opløsning, hvis det
benyttes efter skeptikernes hensigt. Dette grundet at internettet
gør mulighederne større for
skeptikerne, og de har i den
seneste tid oplevet en højere
evne til at nå ud med deres
budskaber.
3. Delkonklusion
Dét at man anskuer konspirationsteorier som én samlet enhed
og dét at begrebet, ifølge vores
informanter, medfører latterliggørelse er med til at besværliggøre debatten mellem skeptikerne og deres omverden. Den
skeptiske synsvinkel bliver som
oftest udeladt af debatten, som
følge heraf. Videnskaben kan i
visse tilfælde af- eller bekræfte
teorierne, men vælger oftest
ikke at berøre dem. En forklaring kan være en begrænsning
fra de videnskabelige rammer
eller at forskernes fantasi ikke
rummer denne form for tænkning. Dette kan have en anden
negativ virkning på debatten:
At videnskaben ikke bidrager
med den nødvendige viden, der
kan bruges til at af- eller
bekræfte de skeptiske udlægninger. Dette kunne føre til det
Habermas blandt andet mener
at vi mangler, en effektiv og
velfungerende borgerlig offentlighed.
Afslutning
Opsummerende har studiet
bekræftet at det er væsentligt at
holde
konspirationsteorier
adskilt, uanset om man arbejder
med dem ud fra en etableret
videnskabelig forståelse eller
en skeptisk. Man må forsøge at
forholde sig til de data der kan
fremlægges, men samtidig ikke
glemme sine menneskelige og
kreative evner til at tænke nye
problemstillinger, når man
arbejder med et givent fænomen. Dette ville give bedre vilkår for både videnskaben, vores
debat og ikke mindst for mennesker der forsøger at være en
del af et fællesskab, men som
udelukkes blot grundet en
skeptisk tankegang.
Litteraturliste
Andersen, Dan (2006): Skjulte
magter?. Danmark: Aschehoug.
Axdal, Mike (2012): Vidne:
Politiet lyver i Scandinavian
Star-sag. BT den 13 september
2012.
Becker-Christensen, Christian
(2005): Politikens Nudansk
Ordbog. Danmark: JP/Politikens Forlagshus A/S
Berg-Sørensen,
Anders
(2012): ”Hermeneutik og fænomenologi” i Videnskabsteori – i
statskundskab, sociologi og forvaltning, af Michael Hviid
Jacobsen m.fl. København:
Hans Reitzels Forlag.
Brockhoff, Maria (2009):
Mellem magt og mening – konspirationsteorier og konspirationisme i et europæisk perspektiv.
Danmark: Syddansk Universitet
Brüel, Sven (red.) (1977):
Gyldendals Fremmedordbog.
Denmark: Gyldendal.
Bråten, Stein (1999): Kommunikation og samspil – fra fødsel
til alderdom. Frederikshavn:
Dafolo Forlag.
Durkheim, Émile (2012): The
Elementary Forms of The Religious Life. New Orleans: Quid
Pro Books.
Grage, Torben W. (2012):
Konspirationsteori. Den store
danske internetordbog.
Guneriussen, Willy (2007):
”Émile Durkheim” i Klassisk
og moderne samfundsteori.
København: Hans Reitzels Forlag.
den største mordgåde i Skandinavien. Politiken den 6 april
2013.
Jacobsen, Michael Hviid
(2007): ”Adaptiv teori – den
tredje vej til viden: En stående
invitation ti syntesesociologi*”
i Håndværk og Horisonter –
Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, af Rasmus
Antoft m.fl. Odense: Syddansk
Universitetsforlag.
Kristiansen, Søren & Kroghstrup, Hanne Kathrine (1999):
Deltagende observation: Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels
Forlag.
Kristiansen, Søren (2002):
”Det kvalitative kontinuum”, i
Liv, fortælling og tekst, af
Michael Hviid Jacobsen m.fl.
Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Kvale, Steiner (2009): Interview – Introduktion til et håndværk”. København: Hans Reitzels Forlag.
Larsen, Rune Engelbreth
(2013): Forsker-opfordring til
forskere: Mere mod til magtkritik!. 31 Marts 2013 fra Politiken: Danmark.
Lippert-Rasmussen, Kasper
(2007): Forunderlige og foruroligende sammensværgelser: Et
kritisk blik på konspirationsteorier. Tidsskrift nr. 186 i Kritik.
TV2 (2010): Godmorgen Danmark udsendelse, sendt d. 11
september 2010.
Lokaliseret den 11 april 2013
på
http://www.youtube.com/
watch?v=Oe1jyl4ZB28
Habermas, Jürgen (2009):
Borgerlig
Offentlighed
offentlighedens strukturændring
- undersøgelse af en kategori i
det borgerlige samfund. København: Informations Forlag.
Halskov, Lars (2013): Baggrund: ’Scandinavian Star’ er
24/24