PROVSTEGAARDSHJEMMET JUBILÆUMSSKRIFT
Transcription
PROVSTEGAARDSHJEMMET JUBILÆUMSSKRIFT
PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller. Formålet var ” at yde fuldstændig gratis Sygepleje i de Fattiges og mindre Bemidledes Hjem i Odense By og Omegn.” I 1930 byggede Menighedsplejen et plejehjem på Falen, som i 1989 flyttede til Munke Mose. I begyndelsen af 1970-erne påbegyndte man planlægningen og byggeriet af et nyt og moderne plejehjem, som fik navnet Provstegaardshjemmet. Selve navnet Provstegaarden stammer fra den gård, der oprindeligt lå i området og under hvilken jorden oprindelig tilhørte. Provstegaardshjemmet stod færdigt i forsommeren 1974 og blev indviet den 4. september 1974 og bestod af 2 afdelinger med i alt 48 boliger. Forstander blev sygeplejerske Ruth Utvaag, der var ansat på plejehjemmet i Falen. En særligt festlig begivenhed blev det, da dronning Ingrid besøgte hjemmet den 26. oktober 1974. Udviklingen I 1978 blev der indviet en større tilbygning med endnu en afdeling. Herefter var Provstegaardshjemmet oppe på i alt 73 boliger. I 1990 valgte Ruth Utvaag at gå på efterløn. Hun blev efterfulgt af Ulla Ibsen og derefter Kirsten Alrø. I 1999 havde plejehjemmet 25 års jubilæum. Dagen blev fejret den 3. september med en reception og et besøg af prinsesse Benedikte. Dronning Ingrid vises rundt i huset af forstanderinde Ruth Utvaag og bestyrelsesformand Pastor Kjær Jørgensen. Prinsesse Benedikte hilser på beboere og personale. I den anledning havde personalet lavet en festlig revy, der blev opført for beboere og deres pårørende. For at sikre at Provstegaardshjemmet levede fuldt op til kravene til et moderne plejehjem, begyndte i 2008 et nyt tilbygnings-og renoveringsprojekt, der blev afsluttet i 2010, og Provstegaardshjemmet har nu 72 lyse plejeboliger af høj standard. Personalerevyens afslutningsnummer. I 2000 blev Else Magnussen ansat som forstander. Hun har med stor succes videreført den gode ånd, som Ruth Utvaag lagde til grund, da hun var forstander, og efter Provstegaardshjemmets værdigrundlag. Else Magnussen udnævnes til forstander Byggerod, støv og støj. Genindvielsen af Provstegaardshjemmet var den 3.september 2010 med reception og atter lykkedes det for os at få prinsesse Benedikte på besøg. I januar 2011 indviede vi ”Orangeriet” malet af elever og deres lærer fra Svendborg Malerskole. Lidt om os selv Da vi er et kristent plejehjem under menighedsplejen, afholder vi gudstjeneste hver fredag ved pastor Aage Møller fra Bolbro Kirke. Hjemmets ældste beboer, Bertha Marie Hansen nu 103 år, tager imod Prinsesse Benedikte. Pastor Aage Møller ses her ved hjemmets altertavle, der er en tro kopi af altertavlen i Bolbro Kirke. På billedet ses også beskæftigelsesvejleder Annette Fredsgaard, der har kniplet alterdugen. Vi samles alle til morgensang og vægter fællesskabet højt. Billede af ”Orangeriet” Den øverste ledelse består af et repræsentantskab og en bestyrelse. Ved hjælp af donationer fra beboere og deres pårørende blev der samlet så mange penge ind, at vi i 2011 kunne købe en minibus. Den bliver flittigt brugt til udflugter, især til vores sommerhus i Skudehavnen i Rudkøbing, som vi også købte i 2011. Det er indrettet, så det kan bruges af alle. Der er en skøn udsigt fra terrassen ud over lystbådehavnen. Plejehjemmets bus er klar til en tur ud i det blå. Udsigt fra sommerhuset. Den 1. januar 2013 blev Provstegaardshjemmet et friplejehjem. Det betyder at vi er helt ”vores egen herre” og det går fremragende. Sommerhuset i Skudehavnen, Rudkøbing Den 1. maj i år havde Ella Sørensen været ansat i køkkenet på Provstegaardshjemmet i 40 år. Hun begyndte samtidig med at de første beboere flyttede ind på plejehjemmet, 3 beboere om ugen. Hun har siden den 1. april 2008 været ledende økonoma. Dagen blev markeret med en reception for beboere og personale. Kunstneren Lena Heegård ved et af sine malerier. For at få kulør på alle de hvide vægge, har kunstner Lena Heegård og hendes assistent Lene Thalling dekoreret flere af hjemmets vægge, som vi holder fernisering af sammen med dette jubilæum. Resultatet er blevet en spændende tur huset rundt, fuld af oplevelser for både beboere, pårørende og personale. Her hedder det ikke ”find Holger”, men ”find nissen”. Økonoma Ella Sørensen får overtakt Provstegaardshjemmets fortjenstmedalje, som hun, i bedste matadorstil, straks satte på grisens pande, der var lavet af marcipan. Personalet til DHL-stafetløb. Vi har en personaleforening med et bredt udvalg af arrangementer, som giver et godt sammenhold blandt personalet. Vi er glade og stolte over vores arbejdsplads. Hanne Hejfel, ansat i 27 år Annette Fredsgaard, ansat i 32 år Lene Jensen, ansat i 33 år