Farmaceut - School of Pharmaceutical Sciences

s c ho ol of p h a r m a c e u t ic a l s c i e nc e s
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Farmaceutuddannelsen
Indholdsfortegnelse
Landets største
Farmaceut – en karrierevej brolagt med lægemidler
Snus til livet som studerende
Her arbejder farmaceuter
Studiestart: Liv og glade dage
Odense – København – Boston
Studieplan
Bliv klogere på studiet
Studerende på School of Pharmaceutical Sciences
Forskerkarriere
Fra idé til lægemiddel
Når mennesker motiverer
Halvt i habitjakke – halvt i kittel
Forsker for altid
Når hjertet hamrer for patienten
Faglig dialog der rykker
Nøgleposition i kvalitetssikring af lægemidler
I krydsfeltet mellem læger, lovgivere og lægemiddelindustri
Praktiske oplysninger
København 2012
TILRETTELÆGGELSE Kommunikationsafdelingen.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
GRAFISK DESIGN Roger ROGER.DK
FOTO Mikal Schlosser, Stine Rasmussen, Jesper Munck,
Creas IMAGECLUB, Novozymes A/S
TRYK Best-Buy-Broker A/S
2
SIDE 3
SIDE 4
SIDE 6
SIDE 8
SIDE 10
SIDE 12
SIDE 14
SIDE 16
SIDE 20
SIDE 26
SIDE 28
SIDE 32
SIDE 34
SIDE 36
SIDE 38
SIDE 40
SIDE 42
SIDE 44
SIDE 46
Landets
største
Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet er landets største
lægemiddelorienterede uddannelse. Og det er ingen tilfældighed.
Hovedstadsområdet summer af den
fremmeste forskning til gavn for
mennesker og dyr, og Københavns
Universitet tilbyder en samlet buket
af knivskarpe sundhedsuddannelser i
et af Europas vigtigste vækstcentre for
medicin, bioteknologi og lægemiddeludvikling.
SCHOOL OF
PHARMACEUTICAL SCIENCES
Farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet finder du på School
of Pharmaceutical Sciences – som igen
udgør en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
På School of Pharmaceutical Sciences
uddanner vi danske og internationale lægemiddeleksperter – udover
farmaceutuddannelsen huser vi de to
engelsksprogede kandidatuddannelser
MSc in Pharmaceutical Sciences og
MSc in Medicinal Chemistry.
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE
FAKULTET
For at få størst muligt tværfagligt
udbytte er de lægemiddelorienterede
uddannelser sammen med andre uddannelser inden for sundhedsområdet
samlet på Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet. Det betyder med andre ord,
at farmaceutuddannelsen befinder sig
under samme fakultetstag som bl.a.
medicin-, tandlæge- og dyrlægeuddannelserne.
FARMACEUT FOR FREMTIDEN
Som landet største lægemiddelorienterede uddannelse er farmaceutuddannelsen på Københavns Universitet det
oplagte valg, hvis du drømmer om en
karriere med lægemidler som omdrejningspunkt.
STUDERENDE FRA HELE DANMARK
– OG LIDT TIL
Selv om uddannelsen er placeret i
København, så kommer de studerende
fra hele landet – og fra vores nærmeste
nabolande. Hvert år optages der 230
nye studerende på farmaceutuddannelsen. Der er i alt omkring 1.200
bachelor- og kandidatstuderende på
School of Pharmaceutical Sciences.
PRISVINDENDE STUDIEMILJØ
School of Pharmaceutical Sciences
danner rammen om et levende studiemiljø som blandt andet betyder
korte gennemførelsestider, lavt frafald
fra studierne og stærkt socialt sammenhold. Ældre studerende skaber
sammen med undervisere og studievejledere en tryg studiestart for alle
– både fagligt og socialt. School of
Pharmaceutical Sciences blev for få år
siden belønnet med Undervisningsministeriets pris for bedste studiemiljø.
3
Farmaceut
– en karrierevej
brolagt med
lægemidler
Selvfølgelig kræver det
særlige evner at spå om
fremtiden, men det er nu
svært at finde faggrupper, der
i øjeblikket er mere efterspurgte end farmaceuter. De
er uundværlige medarbejdere
i lægemiddelindustrien, i den
bioteknologiske industri og
på apotekerne.
School of Pharmaceutical
Sciences på Københavns
Universitet huser
landets største lægemiddelfaglige uddannelse: Farmaceutuddannelsen
er en unik
sammensætning
4
af farmacifagene lægemiddelformulering og -fremstilling samt
kemiske og biologiske fag, der
alle har lægemidler som omdrejningspunkt. Undervisningen varetages af førende forskere, som
blandt andet beskæftiger sig med
udvikling, fremstilling og brug
af lægemidler. Uddannelsens
fokus på lægemidler gennem
hele studiet giver – sammen med
integration af de kemiske og de
biologiske fag og praktisk erfaring fra et studieophold – farmaceuterne en helt særlig profil.
LÆGEMIDLETS LIVSCYKLUS
– VÆR MED PÅ HELE REJSEN
Farmaceuter er eftertragtede
først og fremmest i lægemiddelindustrien, hvor to ud af tre
finder ansættelse. De øvrige
kandidater har job på apoteker
og i offentlige virksomheder som
eksempelvis Lægemiddelstyrelsen. Men der er også lægemiddeleksperter inden for miljø-,
forbruger- og fødevareområdet
– og de huserer på universiteter,
sygehuse, i laboratorier og på
bryghuse.
Farmaceuten er med sin tværfaglige uddannelse det oplagte
bindeled mellem de kemikere,
molekylærbiologer, læger og
ingeniører, der deltager i processen omkring udviklingen af et
nyt lægemiddel. Jagten på nye
lægemiddelstoffer finder sted i
uudforsket land – og i en ofte
nervepirrende og dramatisk
’drug hunt’ nærmer man sig i
forskerteamet gradvist det virksomme stof, som skal isoleres,
videreudvikles og afprøves.
Farmaceuter er også med, når
det endelige lægemiddel tager
form. Men virker lægemidlerne
efter hensigten? Er der bivirkninger? Denne afgørende fase
i lægemiddeludviklingen tager
farmaceuterne sig også af.
Kvaliteten skal være i orden, så
man prøver sig forsigtigt frem
– og forløber afprøvningen tilfredsstillende, er det igen farmaceuter, der tager sig af arbejdet
med at få
det endelige lægemiddel registreret,
godkendt og
markedsført.
Når lægemidlet er på
markedet, er det farmaceuternes opgave at sørge
for optimal anvendelse fra
apoteksskranker og sygehusafdelinger samt at rådgive
patienter, læger og andet
sundhedspersonale.
Få et bedre indtryk af, hvad
det egentlig er, farmaceuter
foretager sig på
www.farma.ku.dk/profiler
Her fortæller en række
yngre farmaceuter om
deres forskelligartede job
fra forskning over udvikling og fremstilling
til rådgivning om det
færdige lægemiddel.
5
Snus til livet
som studerende
SCHOOL OF PHARMACEUTICAL SCIENCES
på Københavns Universitet tilbyder
besøgsmuligheder over en bred palet.
Du kan fx møde farmaceutstuderende
på hjemmebane til Åbent hus og i
aktivitetsordninger som Studiepraktik
og Studerende for en dag.
STUDERENDE FOR EN DAG
Slå følge med en studerende på en helt
almindelig studiedag og oplev farmaceutuddannelsen live. Dagen former
sig efter din besøgsvens skema, og du
får rig mulighed for at stille spørgsmål
og opsnappe bonusinfo om et studieliv
med lægemidler.
STUDIEPRAKTIK
Under det tre dage lange praktikophold
får du sammen med andre unge fra
hele landet fuldt indblik i farmaceut6
uddannelsens opbygning og lægemiddelekspertens arbejdsopgaver.
Den helt store kunst for farmaceuter
er at sammensætte lægemidler, så de
aktive stoffer når frem til det rigtige
sted i kroppen uden svinkeærinder –
og selvfølgelig i den helt rigtige dosis!
Allerede på studiepraktikkens første
dag får du fingrene i farmaceutens
værktøjskasse og laver forsøg med
lægemidler i laboratoriet. Desuden deltager du i klassetimer og er med på en
lytter i auditorierne. Emnerne spænder
vidt fra morfin over mikrobiologi til
biokemi og etik.
LÆS MERE OM DE ENKELTE
ARRANGEMENTER PÅ
FARMA.KU.DK/BESOEG
STUDIEVEJLEDNINGEN KAN TRÆFFES MANDAG, ONSDAG OG FREDAG
Telefon:
E-mail:
Telefonisk henvendelse:
Personlig henvendelse:
Januar, juni og august:
Juli lukket
35 33 65 02
[email protected]
Kl. 10-11
Kl. 11-13
Henvendelse mellem kl. 9 og 11
Her bor vi
LERSØ
School of Pharmaceutical Sciences er
placeret centralt på Østerbro i København. Vores nærmeste naboer er
Fælledparken og en række af Københavns Universitets andre uddannelser:
læge, tandlæge, biologi, kemi, biokemi,
idræt, datalogi m.fl.
L
PARKA
JA
GT
VE
J
LÉ
UN
IVE
RS
ITE
FÆLLEDPARKEN
PARKEN
NØRRE ALLÉ
TS
Nørre Campus
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Beliggenheden i Øresundsregionen
gør Københavns Universitet til del af et
internationalt vækstcenter for Health
and Life Science. Netværket til danske
og udenlandske samarbejdspartnere er
vidt forgrenet, og på School of Pharmaceutical Sciences er du selv med til
at skabe rammen om dit kommende
arbejdsliv. En tæt kontakt til erhvervslivet giver dig allerede fra studiestart
mulighed for at indgå i samarbejdskonstellationer på alle niveauer.
Det tætte samspil etablerer en effektiv
kobling mellem studerende og den
lægemiddelindustri, hvor størstedelen
af de uddannede farmaceuter efterfølgende gør karriere.
TA
GE
NS
VE
J
RIGSHOSPITALET
J
E
SV
AM
GD
E
BL
7
Her arbejder farmaceuter!
65 %
20 %
8
Nøglemedarbejdere
i industrien
Farmaceuter
i det offentlige
FORSKNING OG UDVIKLING
Farmaceuter er uundværlige medarbejdere i industriens udvikling af nye
lægemidler. I forskningsafdelingerne
finder de frem til nye lægemiddelstoffer eller sætter ressourcerne ind på at
forbedre allerede eksisterende. Næsten
halvdelen af kemikerne i lægemiddelindustriens forskningsafdelinger er
farmaceuter!
AFPRØVNING, REGISTRERING OG
MARKEDSFØRING Farmaceuter står
for afprøvning af nye lægemidler og
kontrollerer virkningen ved behandling
af sygdomme. De administrerer ansøgninger om registrering af nye lægemidler i forhold til gældende lovgivning og
regler – og varetager funktioner inden
for områderne salg, markedsføring og
information.
FORSKNING OG UDVIKLING
Farmaceuter i det offentlige beskæftiger
sig med forskning og undervisning på
de lange videregående uddannelser
(herunder School of Pharmaceutical
Sciences) samt andre uddannelsessteder, hvor farmaceuter fx deltager i
uddannelsen af farmakonomer, bioanalytikere, sygeplejersker og procesteknologer.
PRODUKTION Farmaceuter planlægger og leder arbejdet i produktionsafdelingerne og er ansvarlige for de detaljerede kvalitetssikringssystemer, der
anvendes ved lægemiddelfremstilling.
De beskæftiger sig med hjælpestoffer,
emballage, produktionsprocesser mv.
ANDRE BRANCHER Et stort antal
farmaceuter arbejder også i industrien
uden for den egentlige lægemiddelsektor – eksempelvis i biotekvirksomheder, i den kemiske industri og i
levnedsmiddelindustrien.
OPTIMAL BRUG AF LÆGEMIDLER
Et stigende antal farmaceuter er at
finde på landets sygehuse – primært
på sygehusapotekerne. Her arbejder de
15 %
Lægemiddeleksperter
på apoteket
med at sikre optimal og rationel brug
af lægemidler og er ansvarlige for
apotekets lægemiddelproduktion.
ANDRE OMRÅDER Offentlige laboratorier, fx de miljøkemiske, nyder
godt af farmaceuternes kvalifikationer
– som også Lægemiddelstyrelsen og
mange andre styrelser, direktorater og
råd gør det.
RÅDGIVNING OG LEDELSE
På apoteket står farmaceuten for at
rådgive og lede. Apoteket ejes og ledes
af en apoteker, som skal være uddannet
farmaceut.
VEJLEDNING OG INFORMATION
Farmaceuten støtter lægerne i valg af
lægemidler, informerer patienterne om
dosering, virkninger og bivirkninger og
har ansvaret for, at recepter ekspederes
efter gældende regler.
UNDERVISNING Farmaceuten følger
udviklingen på lægemiddelområdet og
har ansvaret for at informere og undervise apotekets øvrige medarbejdere
(farmakonomer) og andre personalegrupper inden for sundhedssektoren,
fx hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og læger.
9
Studiestart:
Liv og glade dage
I gymnasiet i Århus var det fagene biologi og
kemi, der for alvor fik Liv i omdrejninger. Et spændende studieretningsprojekt – der inkluderede et
ophold på lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S –
gav den 19-årige næsten-student lyst til at fortsætte i
samme faglige spor. Liv valgte farmaceutuddannelsen
i København som sin første prioritet på grund af den
brede fagpalet, det samfundsmæssige perspektiv og
de gode jobmuligheder i hovedstadsområdet
Jeg blev faktisk positivt overrasket over
modtagelsen. Jeg havde tænkt, at det
ville blive hårdt at læse på universitetet – det er jo en stor omvæltning, når
man kommer lige fra gymnasiet. At det
også ville være så sjovt, havde jeg ikke
troet.
LIV JOSEPHINE DAHL-ROSSAU,
FARMACEUTSTUDERENDE PÅ 1. ÅR
Student. Wow. Det var tydeligvis ikke
kun tømmermænd og eksamensangst,
der trykkede i perioden omkring den
sagnomspundne studenterhue. Der
var også antydningen af en eksistentiel
krise, der så småt pressede sig på med
spørgsmål som: Hvem er jeg? Er det
den helt rigtige uddannelse, jeg er i
gang med at vælge? Er jeg nu sikker på,
jeg vil forlade Århus? Får jeg venner på
mit nye studie?
Sommerferien gik på hæld, og en ny
tilværelse som universitetsstuderende
tonede langsomt frem i horisonten. Jeg
stod overfor at skulle rykke tilværelsen
op med rødder fra det ellers så hjemlige og velkendte Århus for at tage hul
på et helt nyt kapitel i mit liv: farmaceutstuderende i København.
10
perfekt. Lige fra begyndelsen var der
god stemning. Vi blev hurtigt inddelt i
mindre hold og rammerne gjorde, at vi
snart faldt i snak på kryds og tværs.
Introforløbet kombinerer indføring
i farmaceutuddannelsen og teambuilding-aktiviteter. Det tætpakkede
faglige og sociale program gjorde for
det første, at jeg brugte en masse tid
sammen med alle mine nye medstuderende, og for det andet, at jeg pludselig
havde en ret stor bekendtskabskreds i
København.
NY I BYEN
En væsentlig del af de studerende på
farmaceutuddannelsen på Københavns
Universitet kommer fra Jylland og Fyn,
hvilket i de fleste tilfælde betyder, at de
lige som mig ankommer til hovedstaden uden familie, netværk og hjemmebanefordel. På førstedagen husker jeg
tydeligt den akavede halve time med
30 andre tidsneurotikere, der alle var
kommet lige så tidligt som jeg. Sammen ventede vi på, at dørene til auditoriet, hvor vi skulle have introduktionsforedrag, blev åbnet. Jeg snakkede som
besat i en lang, nervøs talestrøm – og
jeg må have virket dødirriterende på
alle omkring mig.
Men heldigvis blev nervøsiteten gjort
til skamme – studiestarten forløb helt
FRITID MED INDHOLD
På farmaceutuddannelsen er der et hav
af foreninger og arrangementer, så hvis
du er interesseret, kan du finde underholdning og socialt samvær alle ugens
dage. Der eksisterer fx både en løbeklub, en sangforening, en vinklub, en
revyforening, en fodboldklub osv. Men
da der også er et studie, der skal passes,
forsøgte jeg at vælge med omhu.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig,
at der var 27 timer i døgnet, for jeg er
både med i løbeklubben, vinklubben
og i sangforeningen Materia. Desuden
er jeg en ret flittig gæst i den ugentlige
FreBar, hvor store og små begivenheder på studiet bliver vendt på tværs af
hold og årgange. Men så er grænsen
også nået for mine fritidsaktiviteter i
dette studieår, fordi jeg samtidig skal
jonglere to mindre studiejobs for at få
SU-budgettet til at hænge sammen. Og
så skal det jo heller ikke være nogen
hemmelighed, at introforløbet hurtigt
blev erstattet af et hardcore studie med
50-100 siders læsning om dagen, og
det der svarer til tre kemiafleveringer
om ugen. Det handler virkelig om at
planlægge sin tid grundigt.
FAGENE FÅR NYT LIV
Farmaceutuddannelsen er den fjerdestørste uddannelse på Københavns
Universitet, men til trods for den ret
store størrelse, er der et meget tæt sammenhold. Traditionerne og det fantastiske studiemiljø gør det let at falde til i
en ny by blandt nye mennesker. Det har
været dejligt at møde så mange andre,
der interesserer sig for det samme – i
gymnasiet var det ikke alle, der drømte
om en fremtid i kemilaboratoriet! Det
er ikke nemt at rykke et liv med venner,
familie, rutiner og minder op med rod
og skabe alt forfra et nyt sted. Men takket være hele introforløbet, hvor vi blev
rystet godt sammen, så har det været
en blød landing. Og indtil videre har
det været det hele værd.
En stor forskel fra gymnasiet er, at man
på universitetet kommer anderledes i
dybden. I stedet for bare at læse overfladisk om emnerne og lære udenad,
så dykker man langt ned i stoffet og
bagom teorierne, og pludselig får
fagene nyt liv! Det er også spændende
at puste liv i teorien i laboratoriet – alle
fag hænger tæt sammen og fungerer
som byggeklodser, der er med til at
tegne helheden.
Du kan følge Livs og andre
farmaceutstuderendes
studiestart i blogform på
farma.ku.dk/farmaville
11
Odense 
København 
Boston 
STUD.PHARM.
LOUISE VALENTIN HANSEN,
SPECIALESTUDERENDE I BOSTON
JEG HAR ALTID haft lyst til at tage en del
af min uddannelse i udlandet. Flere i
min familie har rejst under deres studier, og det har skærpet min interesse.
De første år på farmaceutstudiet er ret
kompakte, og der er mange obligatoriske fag. Senere i studiet er der bedre
muligheder, og jeg har valgt at skrive
specialet i udlandet.
FYNBO I KØBENHAVN
Efter gymnasiet tog jeg et års pause og
rejste til London, hvor jeg boede med
et par efterskoleveninder. Da jeg kom
tilbage til Fyn efter opholdet i London,
var det på tide at begynde at studere.
Allerede i gymnasiet havde jeg besluttet mig for farmaceutstudiet, hvilket
betød, at jeg måtte flytte til København.
Jeg synes, at det var overraskende let
at falde til. Jeg var så heldig, at flere af
mine efterskole- og gymnasieveninder
flyttede til København samtidig. Men
der foregik også så meget allerede fra
første dag på School of Pharmaceutical
12





Det kræver benarbejde at komme til udlandet
og studere, men det er en uvurderlig oplevelse.
Sciences, at jeg utrolig hurtigt blev rystet sammen med de andre på studiet.
Mange af de andre kom fra Jylland eller
fra Fyn som mig. På samme tid flyttede
jeg på kollegium og fik også nye venner
der.
UD I VERDEN – MEN HVORDAN?
Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville
til udlandet, men hvordan det skulle
ske, havde jeg ikke fastlagt. Under studierne fik jeg kontakt til en forsker, der
gerne ville starte et samarbejde med et
laboratorium på Brigham and Women’s
Hospital i Boston, og jeg ville gerne til
USA. Han tog kontakt til laboratoriet,
og der kom ret hurtigt en aftale på
plads. Det tog til gengæld en hel del
længere tid at planlægge selve opholdet, bl.a. at skrive fondsansøgninger og
få mine visumpapirer i orden.
Det kræver mange forberedelser at
komme af sted, men det har jeg for
længst glemt igen. Nu er det bare fedt
at være af sted.
BOLIG OG VENNER I BOSTON
Gennem nogen der kendte nogen fandt
jeg en lejlighed i Boston. Nu bor jeg
sammen med tre andre unge, en amerikaner, en japaner og en bulgarer — og
det er super fedt. Inden jeg tog af sted
havde jeg kontakt til en dansk pige,
som skriver sin ph.d. herovre. Ellers
kendte jeg ingen i Boston. Hun har
introduceret mig for sine venner, og
desuden er der en del andre unge i det








































laboratorium, hvor jeg er, så det er gået
ret hurtigt med at etablere et netværk.
DEL AF UNIKT FORSKNINGSMILJØ
Boston er en rigtig vidensmetropol.
Der ligger nærmest et college på hvert
gadehjørne, og folk fra hele verden
kommer hertil for at forske. Det giver
et helt unikt miljø. I begyndelsen var
der lidt uklarhed om, hvad det vil sige
at være dansk specialestuderende. Det
amerikanske uddannelsessystem er
ret forskelligt fra vores, så der var lidt
forvirring, men nu er jeg kommet godt
i gang.
Min base er lige nu laboratoriet på
Brigham and Women‘s Hospital. Hospitalet er knyttet til Harvard Medical
School, som ligger ovre på den anden
side af vejen. Hele området er fyldt
med berømte og anerkendte institutter,
som er knyttet til Harvard University.
Jeg arbejder på celleniveau med en bestemt receptor. Receptorer kan opfattes
som en modtager, der ved aktivering
kan igangsætte forskellig respons inde
i cellen.
Der findes mange forskellige receptorer og den, som jeg arbejder med
hedder GPRC6A. Man ved endnu ikke,
hvilken funktion den har, og jeg har
tilknytning til en lille forskningsgruppe
på School of Pharmaceutical Sciences,
der arbejder med denne receptor. Min
opgave er at prøve at finde ud af, hvad
der bliver igangsat inde i udvalgte celler, når receptoren aktiveres.
Her i Boston-laboratoriet arbejder
forskerne med den nært beslægtede
Ca-receptor, og de har allerede været
igennem mange af de forsøg, som
nu skal udføres for at lære mere om
GPRC6A, som jeg arbejder med.
OPLEVELSER UD OVER
DET SÆDVANLIGE
Det gælder om at få så meget som
muligt med, mens jeg er her. Jeg har
været en tur i New York og på endagsskitur til New Hampshire. Jeg skal
desuden til Cape Cod, Niagara Falls,
Pennsylvania og Montreal i løbet af
sommeren – og så skal jeg helt sikkert
tilbage til New York. I hverdagene
løber jeg – har lige løbet halvmaraton
– går til yoga og danser, når jeg har
tid. Ellers går jeg i byen med vennerne
og oplever musik- og kulturarrangementer, tager i biografen og går ud og
spiser så jeg rigtig får en fornemmelse
af livet i Boston.
Det er en stor oplevelse at studere i
udlandet, og jeg er virkelig glad for, at
jeg greb muligheden. Det kommer nok
ikke som en overraskelse, at jeg klart
vil anbefale andre at studere i udlandet. Det er en alle tiders mulighed for
at få spændende oplevelser og venner
i udlandet. Man lærer utrolig meget
af at rejse ud alene og begå sig i et
fremmed land, og det faglige netværk,
som jeg har fået i Boston, er bestemt et
godt kort at have på hånden, når jeg er
færdiguddannet.
13
Studieplan
EN VERDEN AF
LÆGEMIDLER
Farmaceutuddannelsen
er normeret til 5 år og er
sammensat af en 3-årig
bachelordel og en 2-årig
kandidatdel. Uddannelsen
er unikt placeret i en udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab,
naturvidenskab og samfundsvidenskab. Der er tale
om en bred uddannelse,
men hele studieforløbet er
centreret om lægemidler.
Lægemiddelformulering og
-fremstilling (farmaci)
handler om
›› Hvordan lægemidler
som fx tabletter, salver
og øjendråber skal sammensættes, for at det aktive lægemiddelstof kan
optages og transporteres
hen til det sted i organismen, hvor det skal virke.
Farmakologi
Samfundsfarmaci
handler om
›› Hvordan lægemiddelstoffer optages og
fordeles i organismen.
›› Hvordan de udskilles
igen fra organismen.
›› Hvilken virkning,
lægemiddelstofferne har
på organismen.
handler om
›› Farmaceutens rolle i det
danske sundhedsvæsen.
›› Den danske lovgivning
på lægemiddelområdet.
›› Hvilket system, der er
etableret for at forsyne
befolkningen med
lægemidler.
›› Hvilke etiske holdninger,
der er i Danmark inden
for lægemiddelområdet.
›› Hvordan lægemidler
bliver fremstillet og
hvilke hjælpestoffer, der
må bruges.
›› Hvordan man sikrer sig,
at lægemidlers kvalitet
er i orden, og at de
indeholder den rigtige
mængde aktivt stof.
Bachelordelen
1. SEMESTER
2. SEMESTER
3. SEMESTER
4. SEMESTER
Farmaceutisk
grundkursus
Fysik
Farmaceutisk fysisk
kemi
Almen farmakologi
Matematik
Vurdering af
farmakopéstoffer
Dynamisk biokemi
Samfundsfarmaci,
videnskabelig formidling og metode
Almen og uorg.
kemi
Kvantitativ
analytisk kemi –
lægemiddelanalyse
Organisk kemi 1
Organisk kemi 2
Bioorganisk kemi
Sikkerhedskursus
Statistik
Videnskabsteori
Farmaceutisk mikrobiologi
Instrumentel analytisk kemi
5. SEMESTER
6. SEMESTER
Organrelateret farmakologi
Samfundsfarmaci,
videnskabelig formidling og metode
Farmakognosi og
naturstofkemi
Lægemiddelformulering
Bachelorprojekt i
farmaci
Lægemiddelfremstilling
= LABORATORIEØVELSER I FAGET
14
Farmakoterapi
Medicinal and Biostructural Chemistry
handler om
›› Årsagen til og forløbet af
medicinske sygdomme.
›› Hvordan lægemidlerne
anvendes i sygdomsbehandlingen.
›› Hvordan den enkelte patient sikres den optimale
lægemiddelbehandling.
handler om
Farmakognosi
Valgfrie fag
I øjeblikket udbydes ca. 35
forskellige kurser. Fx:
›› Lægemiddelkemi.
›› Klinisk farmaci
›› Lægemidlers molekylære
virkningsmekanismer.
›› Quality control of
medicines: microbiological and immunological
approaches
›› Principper og metoder
som anvendes i design
og udvikling af nye
lægemidler.
›› Forståelse af makromolekylers 3D-struktur.
›› Hvordan informationer
og molekylers 3D-struktur anvendes, når man
designer lægemidler.
›› In vitro techniques in
biochemistry and pharmacology
›› Structural and computational chemistry
›› Advanced pharmacognosy
handler om
›› De lægemiddelstoffer
til lægemiddelfremstilling man får fra naturprodukter – oftest fra
planteriget.
›› Hvor og hvordan
planterne dyrkes.
›› Hvordan lægemiddelstofferne dannes i
planterne.
›› Hvordan de stoffer, man
er interesseret i, isoleres
fra plantematerialet.
›› Information og kommunikation om lægemidler
›› Intellectual property
rights and innovation in
pharmaceutical sciences
Kandidatdelen
FØRSTE ÅR
BLOK 1
Farmakoterapi
Toxicology
BLOK 2
ANDET ÅR
BLOK 3
BLOK 1
BLOK 3
Studieophold
Valgfrie fag
Speciale
BLOK 4
BLOK 2
BLOK 4
Studieophold
Valgfrie fag
Speciale
Medicinal and Biostructural
Chemistry
Lægemiddelpolitik,
økonomi og etik
15
Bliv klogere på studiet
Interesserer du dig for lægemidler?
Drømmer du om en uddannelse i tæt
kontakt med de fremmeste farmaceutiske virksomheder i Øresundsregionen?
Har du lyst til at læse på et internationalt orienteret universitet med et
studiemiljø, der lever og ånder for de
studerende?
Uanset hvilket fag der undervises i på
School of Pharmaceutical Sciences, er
lægemidlet omdrejningspunktet. Da
forskningen inden for lægemiddelområdet af natur er interdisciplinær,
16
er det nødvendigt at kombinere flere
fagdiscipliner for at få en dybtgående
forståelse for udviklingen inden for
lægemiddelområdet. Der er derfor tale
om uddannelser med en unik placering i et tværfagligt krydsfelt mellem
sundhedsvidenskab, naturvidenskab og
samfundsvidenskab.
HER KAN DU SE DEN
PROCENTVISE FORDELING
AF HELE FARMACEUTSTUDIETS FAGOMRÅDER
OG ELEMENTER:
Kemiske fag
Biologiske fag
Farmacifag
Samfundsfarmaci
Andre fag
Studieophold
Valgfrie studieenheder
Speciale
26 %
19 %
11 %
4%
10 %
10 %
10 %
10 %
Bachelordelen
Under uddannelsens første år
støbes dit faglige fundament, og
din viden om lægemidler og lægemiddeludvikling vil gradvist udvide
sig og tage fast form.
Bachelordelen indledes med et 4-ugers
tværfagligt, problembaseret Farmaceutisk Grundkursus, der viser sammenhængen mellem fagene i studiet ved
at introducere lægemiddelområdet
og perspektivere farmaceutuddannelsen samfunds- og erhvervsmæssigt.
Obligatoriske fag inden for områderne
kemi, biologi, farmaci og samfundsfag
vil give dig en sikker og solid indføring
i en verden af farmaceutisk videnskab.
Laboratorieøvelser og projektarbejde
understøtter teorien undervejs.
Projektarbejde 20 %
Forelæsninger 35 %
BACHELORPROJEKT I FARMACI
Som afslutning på bachelordelen
udarbejdes et bachelorprojekt. Det er
et praktisk og teoretisk farmaciprojekt,
der varer et halvt semester.
EKSEMPLER PÅ EMNER
TIL BACHELORPROJEKTER:
›› Formulering og fremstilling af
hurtigtvirkende acetylsalicylsyrepræparater mod smerter.
Klasseundervisning 15 %
›› Formulering og fremstilling
af sugetabletter, shampoo og
medicinsk neglelak indeholdende miconazol til brug mod
svampeinfektioner.
›› Fremstilling af depottabletter,
oralt pulver og klysma indeholdende paracetamol til børn.
Laoratorieøvelser 30 %
17
Bliv klogere
på studiet
Kandidatdelen
cand.pharm
Her begynder du for alvor at
grave dybt i lægemiddelekspertens
værktøjskasse.
Kandidatuddannelsen til farmaceut
består af ½ års obligatoriske fag, ½
års valgfrie fag, ½ års studieophold på
apotek eller sygehusapotek og ½ års
speciale. Studieopholdet på apotek er
med til at gøre farmaceuterne særligt
eftertragtede også i lægemiddelindustrien, fordi den studerende på apoteket kommer i direkte kontakt med
slutbrugerne og får praktisk erfaring
med at vejlede i brug og virkning af de
forskellige lægemidler.
VALGFRIE STUDIEENHEDER
En valgfri studieenhed kan være et
teoretisk kursus, et laboratoriekursus
eller et projektarbejde. Der udbydes
omkring 35 valgfri studieenheder, der
bredt dækker de mest almindelige
farmaceutiske specialiseringer.
På grund af farmaceutuddannelsens
faglige bredde er det muligt at vælge
kurser fra andre fakulteter på
Københavns Universitet og andre
uddannelsesinstitutioner – fx CBS,
RUC og DTU. Du kan også vælge at
tage valgfag i udlandet.
18
STUDIEOPHOLD I ØJENHØJDE
Som en integreret del af farmaceutuddannelsen gennemføres et ½ års
studieophold på apotek eller sygehusapotek. Studieopholdet giver kendskab
til sundhedssektoren og lejlighed til at
møde medicinbrugerne. Du får praktisk indblik i information, rådgivning
og vejledning om anvendelsen af lægemidler, økonomi, ledelse og organisation, lægemiddellovgivning, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i
lokalområdet og på sygehusene. Under
studieopholdet udarbejdes opgaver og
projekter, der er tilknyttet det pågældende apotek.
SPECIALET
Før du bliver cand.pharm. skal du
skrive speciale. Det er en farmaceutisk
relevant forskningsopgave af ½ års
varighed. Du er tilknyttet en forsker,
der fungerer som specialevejleder.
Du har mulighed for at følge valgfrie
kurser, der lægger op til specialeemnet
og dermed specialisere dig.
Ophold på apoteket giver dig som færdiguddannet farmaceut autorisation til
at fungere som farmaceut på apotek og
sygehusapotek både i Danmark og i andre EU-lande. Erfaringerne fra studieopholdet på apoteket er også i høj kurs
i lægemiddelindustrien, hvor praktisk
erfaring med vejledning og håndtering
af lægemidler er et godt kort at have på
hånden, når der skal søges job.
FARMACEUTISK VIDENSKAB – CAND.
SCIENT.PHARM.
Kandidatuddannelsen i farmaceutisk
videnskab er udviklet som et alternativ til farmaceutuddannelsen – her
erstattes studieopholdet på apotek af et
studieophold i fx den farmaceutiske industri, et speciale på op til 1 år (i stedet
for ½ år), valgfrie studieenheder – eller
en kombination af ovenstående.
Farmaceutuddannelsen har et betydeligt erhvervsrettet fokus. Halvdelen
af de studerende skriver speciale i
samarbejde med eksterne aktører – fx
en dansk eller international lægemiddelvirksomhed.
Som kandidat i farmaceutisk videnskab
kan du ikke blive ansat på apoteker
eller sygehusapoteker i Danmark eller
i udlandet – ellers har du de samme
brede jobmuligheder som farmaceuterne. Cirka 8% af de kandidatstuderende vælger farmaceutisk videnskab.
ALTERNATIV STUDIEPLAN
Der er mulighed for at forskyde fagene
i forhold til den fastlagte studieplan
(side 16) – også ud over den normerede studietid. Det kan give tid til
erhvervsarbejde, til at bestå manglende
eksamener, til studenterpolitisk arbejde
eller noget helt fjerde. Det er ikke
ualmindeligt, at man et stykke inde i
studiet, sammen med en studievejleder,
planlægger en alternativ studieplan,
som udvider den normerede studietid
en anelse.
ANDRE KANDIDATUDDANNELSER
Opdelingen i en bachelordel og en
kandidatdel gør det forholdsvis enkelt
at gøre sin uddannelse til en kombinationsløsning. Men kun den farmaceu-
tiske bachelorgrad er adgangsbillet til
farmaceutuddannelsens kandidatdel.
Derimod giver den farmaceutiske
bachelorgrad adgang til en række
alternative kandidatuddannelser på
Københavns Universitet (fx miljøkemi,
medicinalkemi og human ernæring)
samt en bred palet af kandidatuddannelser på andre af landets universiteter.
(SOP). Men internationaliseringen går
begge veje. School of Pharmaceutical
Sciences er nemlig rigtig populær
blandt internationale studerende
– og faktisk vandt vi i 2011 en international studiemiljøpris.
INTERNATIONALE MULIGHEDER –
LUFT UNDER VINGERNE
Farmaceuter arbejder i stigende grad
i en række internationale sammenhænge. Det afspejler sig også i uddannelsen. Især på kandidatdelen er der
gode muligheder for at få luft under
vingerne. Omkring en fjerdedel af de
studerende benytter sig af muligheden
for at rejse udenlands. Det kan være i
forbindelse med specialet, studieopholdet eller de valgfrie studieenheder.
Der er også mulighed for at involvere
sig i internationalt studenterarbejde via
Students of Pharmaceutical Sciences
19
Studerende på
School of Pharmaceutical
Sciences
20
LIVET VED SIDEN AF STUDIERNE
Som farmaceutstuderende sidder du
ikke bare med hovedet i bøgerne, går
til undervisning og tager eksamener.
Du vil hurtigt opdage, at der er et
utroligt godt studiemiljø på School of
Pharmaceutical Sciences, og du har
mange muligheder for at være aktiv på
forskellige områder. Der bliver gjort
meget for, at alle nye studerende falder
godt til og bliver en del af de forskellige
traditioner og aktiviteter.
NY PÅ STUDIET
Allerede fra første dag placeres du på et
hold med andre studiestartere. Et hold
består typisk af 25-30 studerende, og
I fortsætter sammen gennem studiet.
Hvert hold får en gruppe frivillige, ældre studerende tilknyttet – de såkaldte
tutorer. Tutorer og rusvejledere guider
dig og dine medstuderende igennem
de første kaotiske dage – og resten af
første semester. De arrangerer forskellige sociale aktiviteter, giver gode råd
om studieteknik og introducerer dig
for de mange traditioner. På den måde
lærer de nye studerende hurtigere
hinanden og School og Pharmaceutical
Sciences at kende, og holdene bliver
rystet sammen.
RUSKURSUS
I oktober er der ruskursus for alle
førsteårsstuderende. Holdene splittes
op og fordeles i fire hytter på Sjælland.
Ruskurset indeholder masser af aktiviteter, der både er faglige og sociale, og
som er med til at skabe fællesskab på
tværs af årgangene.
Traditioner
På School of Pharmaceutical Sciences
eksisterer der en række faste traditioner, som
er med til at binde de studerende sammen,
og som gør studiemiljøet til noget helt særligt.
FESTER
Der er fem store fester i årets løb. Den
første fest er tilegnet de nye studerende
og kaldes derfor passende Bleballet.
Derudover kan eksempelvis nævnes
den traditionsrige Kittelfest i april.
FREDAGSBAR
Stort set hver fredag eftermiddag omdannes studiesalene til fredagsbar. Her
sælges øl, vand og snacks til rimelige
priser, og festen fortsætter til den sidste
studerende er gået.
KITLER MED KUNST
De kunstneriske kitler ser man konstant på School of Pharmaceutical
Sciences. Under højtidelige og tophemmelige omstændigheder får de nye
årgange af farmaceutstuderende overrakt deres udsmykkede kitler til den
traditionsrige Kittelfest. Hvert hold har
sit tema for udsmykningen – og de nye
studerende har absolut ingen indflydelse! Det er nemlig de ældre årgange, der
fører pen og pensel. Traditionen har sit
udspring i en fjern fortid, og ingen 
21
Traditioner
 husker helt hvornår, kunsten for
alvor fandt vej til de studerendes skulderblade og rygstykker. Men det hele
begyndte vist som godmodige skriblerier, hvor ’nogen’ skrev små sentenser
– ofte af småsjofel karakter – på ryggen
af medstuderende og supplerede af og
til med en lille figur.
KITTELAFBRÆNDING
Kittelafbrændingen sker efter den allersidste af utallige øvelsestimer i laboratoriet er overstået. De slidte kunstværker kastes i ilden, og de nyslåede
bachelorer er klar til at begynde deres
kandidatuddannelse.
PINSESTÆVNE
Med rødder helt tilbage til 1937 er
Pinsestævnet en årligt tilbagevendende
begivenhed. Ved Pinsestævnet mødes
farmaceutstuderende fra de nordiske
lande til fagligt og socialt samvær.
Pinsestævnerne varer en uges tid og
afholdes på skift i de nordiske byer, der
er sæde for farmaceutuddannelserne.
MATERIA PHARMACEUTICA
SANGUINICA
Under navnet – som oftest reduceres til
blot Materia – gemmer sig en sangforening. Arrangementer afholdes den
første tirsdag i hver måned i den gamle
22
kantine eller studiesalene. Her kan
man opleve skønsang og knap så skøn
sang efter bestemte men uhøjtidelige
ritualer. Der synges efter Pharmacanto
og Addendum Danica.
PHARMACANTO OG
ADDENDUM DANICA
Titlerne dækker over henholdsvis den
fælles nordiske farmaceutsangbog og
en speciel dansk udgave. I sidstnævnte
er sangene skrevet af tidligere farmaceutstuderende, og nogle af forfatterne er i dag ansat som undervisere
på School of Pharmaceutical Sciences.
Enhver stud.pharm. kender drikke-tilsangen, og ved hvordan en ægte farmaceutskål skal synges. I de to sangbøger
kan du finde mange flere sange, som du
også bør kende.
TORSDAGSCAFÉ
Torsdagscaféen er en ret ny tradition,
der arrangeres af et udvalg under
Students of Pharmaceutical Sciences
og byder på forskellige temaer. Eksempelvis har torsdagscafeen haft besøg
af stand-up’er Omar Mazouk og har
budt på temaaften om Ramadanen.
Selv om temaerne er forskellige, så er
konceptet nogenlunde det samme hver
gang – eftermiddagshygge og oplæg/
underholdning.
STUDIETUREN
Studieturen arrangeres for og af de
4.-årsstuderende. Turen er en skønsom
blanding af faglige og sociale aktiviteter, når hele truppen drager af sted til
samme destination. Tidligere ture er
for eksempel gået til Istanbul og Barcelona, hvor programmet bl.a. har budt
på besøg på medicinalvirksomheder og
visit på landets farmaceutuddannelse.
REVY
Hvert år i februar afholdes revyen.
Alle studerende har mulighed for at
blive en del af revy-gruppen, der for
fulde huse sætter årets begivenheder i perspektiv og gør tykt – men
kærligt – grin med underviserne og
andre ansatte.
Aktiviteter
og foreninger
På School of Pharmaceutical Sciences findes der
et hav af foreninger. Herunder har vi samlet et
udsnit, som løfter sløret for nogle af de mange
muligheder for sociale og faglige arrangementer
med dine medstuderende.
EPSA
The European Pharmacy Student’s
Association (EPSA) er den forening,
der repræsenterer de europæiske
farmaceutstuderende. Students of
Pharmaceutical Sciences er medlem af
EPSA og udøver indflydelse under den
årlige kongres ved at have medlemmer
i bestyrelsen.
FARMACEUTISK SKIKLUB
I samarbejde med et rejsebureau arrangerer skiklubben en årlig skitur, som er
åben for alle med tilknytning til School
of Pharmaceutical Sciences.
FC PHARMA FODBOLD
På nuværende tidspunkt består FC
Pharma af to 11-mandshold på drengesiden og et 7-mandshold på pigesiden.
Begge hold spiller under KBU.
PHARMADANMARK
Farmaceuternes fagforening hedder
Pharmadanmark. For et reduceret kontingent kan studerende optages som
medlemmer af Pharmadanmark, hvor
de er organiseret i en særlig sektion –
Studenternetværket – som arrangerer
faglige og studentersociale aktiviteter.
Som medlem modtager du hver 
23
Aktiviteter
og foreninger
 anden måned fagbladet Pharma,
der indeholder farmaceutisk relevante
artikler og stillingsopslag.
IAESTE
The International Association for the
Exchange of Students for Technical
Experience (IAESTE) er en international udvekslingsorganisation. Igennem
IAESTE kan man komme på et fagligt
relevant og lønnet praktikophold i
udlandet under sin uddannelse.
FFK
Farmaceutisk Filmklub. Filmklubben
viser kvalitetsfilm i et af auditorierne,
og der sælges drikkevarer og snacks
under forevisningerne.
24
MUSIKFORENINGEN
Med eget lokale og instrumenter er det
kun talentet, der sætter grænser for
musikforeningens udfoldelser.
PHARMASINGERS
Vores helt eget kor. Koret ledes af en
professionel dirigent og øver én gang
om ugen. I årets løb afholder koret
koncerter og optræder bl.a. ved flere af
årets festlige lejligheder.
RUNNERS
Løbeklubben, der byder på alle tiders
mulighed for at komme ud at røre sig i
Fælledparken sammen med studerende
og undervisere. Der løbes i en times tid
– og alle kan være med.
VINKLUBBEN
Vin- og ølbrygningens ædle kunster
er ikke gået i glemmebogen på School
of Pharmaceutical Sciences. Gennem
tiderne har farmaceuterne siddet tungt
på brygmesterstillingerne, og nogle
farmaceuter ender også i dag med at
blive brygmestre. Vinklubben brygger
øl og fremstiller vin, og resultatet af
anstrengelserne udbydes til prøvesmagning flere gange årligt.
Studenterindflydelse
Som studerende har du mulighed for
at få indflydelse på forholdene på
Københavns Universitet gennem en række
forskellige studenterpolitiske organer.
STUDENTS OF PHARMACEUTICAL
SCIENCES (SOP)
Students Of Pharmaceutical Sciences
(i daglig tale SOP) er foreningen for
farmaceutstuderende, der varetager
studenterfaglige – og servicemæssige –
interesser. Grundidéen i SOP er at sikre
de studerende indflydelse på uddannelsen. Næsten alle de studerende er
medlemmer af SOP, og som medlem
kan man stille op til SOPs forretningsudvalg, der tager sig af trivsel og studiemiljø. Det er desuden medlemmer
af SOP, der stiller op til Studienævn
og Akademisk Råd for at sikre faglig
studenterindflydelse.
SOP samarbejder med studerende på
resten af Københavns Universitet gennem StudenterRådet, der repræsenterer
alle studerende på Universitetet. Samtidig er SOP medlem af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) samt EPSA og
IPSF, der er henholdsvis den europæiske og den internationale organisation
for farmaceutstuderende.
STUDIENÆVN
Studienævnet har ansvaret for uddannelsen og står for planlægningen af den
på overordnet niveau. Som ved andre
videregående uddannelsesinstitutioner
er halvdelen af Studienævnets med-
lemmer studerende. Det betyder, at de
studerende har ganske stor indflydelse
på studiets struktur og udvikling.
AKADEMISK RÅD
Ligesom andre afdelinger på Københavns Universitet har vi et akademisk
råd. Rådet arbejder med strategier
for forskning og vidensudveksling.
Desuden har det akademiske råd til
opgave at indstille bedømmelsesudvalg og tildele ph.d.- og doktorgrader.
Rådet er sammensat af repræsentanter
for de akademiske medarbejdere og de
studerende.
BESTYRELSEN PÅ KU
Den øverste myndighed på Københavns Universitet er bestyrelsen. Her
sidder også studenterrepræsentanter
for at sikre, at de studerende bliver
hørt. StudenterRådet opstiller kandidater, som kan repræsentere alle studerende i bestyrelsen.
25
Forskerkarriere
Ph.d.-studiet
— forskeruddannelsen
Vil du beskæftige dig med forskning,
uanset om det er i industrien eller i det
offentlige, så er det næsten umuligt at
komme uden om at tage en 3-årig ph.d.uddannelse som overbygning til kandidatuddannelsen.
Universiteterne i Danmark leverer forskningsbaseret undervisning. Sagt på en anden måde, er det de ansatte forskere på
universiteterne, der står for undervisningen af de studerende.
Det betyder, at man på School of Pharmaceutical Sciences
skal have en ph.d.-grad for at blive ansat som forsker og
underviser.
I lægemiddel- og biotekindustrien kan det være en fordel at
have en forskeruddannelse med i bagagen – særligt inden for
forskning og lægemiddeludvikling.
Som ph.d.-studerende indskrives man på et universitet og får
tilknyttet en eller flere vejledere. Omkring 15% af de farmaceutiske kandidater vælger at fortsætte med en
ph.d.-uddannelse.
26
CARSTEN RAVN
ERHVERVS-PH.D.-STUDERENDE
NOVO NORDISK A/S
FORSKNING MED UDSIGT TIL
ERHVERVSLIVET
HELLE MARK SICKMANN
PH.D.-STUDERENDE
AFVEKSLENDE HVERDAG OG
REJSEAKTIVITET
”Jeg er ansat på Novo Nordisk og
indskrevet på School of Pharmaceutical
Sciences. Halvdelen af tiden opholder
jeg mig i virksomheden og den anden
halvdel på universitetet.
Emnet for mit projekt ligger inden for
formuleringsudvikling – det vil sige
udvikling, sammensætning og fremstilling af det brugsfærdige lægemiddel
– fx en tablet. Som erhvervs-ph.d.-studerende får man i større udstrækning
indsigt i de erhvervsmæssige aspekter
af forskning og udvikling. Det er i høj
grad op til én selv at skabe kontakter og
netværk, men på den anden side giver
et ph.d.-projekt i en virksomhed virkelig gode chancer for at få et indblik
i – og et forhold til – både erhvervslivet
og forskningsverdenen.”
”Mens jeg skrev speciale, var jeg en del af
en forskningsgruppe, og det fik mig ind
på ph.d.-sporet. Det fangede mig at indgå
i en faglig gruppe, hvor vi arbejdede godt
sammen og kunne supplere hinanden, og
jeg oplevede, hvor spændende det er at
forske og gå i dybden med et område.
Jeg beskæftiger mig med grundforskning
i hjernen. Det daglige arbejde som ph.d.studerende er en god blanding af praktisk
arbejde i laboratoriet, analysearbejde ved
computeren samt artikelskrivning og
formidling. Der er gode muligheder for
at skabe udenlandske kontakter under
et ph.d.-studium. Jeg samarbejder med
forskere i blandt andet England, USA og
Schweiz, og jeg har allerede besøgt forskergrupperne i USA og England. I løbet
af det næste års tid tager jeg til Schweiz
for at udføre forsøg, som jeg ikke kan
gennemføre herhjemme.”
27
Fra ide til
lægemiddel
Udviklingen af nye lægemidler
28
er en lang og kompliceret proces.
Fra den første ide opstår, til det færdige
produkt er godkendt og markedsført,
går der normalt mellem 10 og 15 år, og
det er langt fra alle ideer, der føres ud i
livet. Kun ca. 10 ud af 10.000 ideer, der
bliver genstand for nærmere undersøgelse i industriens laboratorier, når til
den fase, hvor de bliver testet på mennesker (klinisk udvikling). Ud af disse
vil kun én resultere i et lægemiddel.
BROBYGGER I EN
KOMPLICERET PROCES
Omkring hver fjerde, som er beskæftiget med lægemiddeludvikling, har en
akademisk uddannelse som farmaceut,
læge, ingeniør, kemiker, biokemiker
eller lignende. Størstedelen er beskæftiget med forskning, udvikling, fremstilling, kvalitetssikring og information.
Arbejdsformen er projektorienteret i
alle faser af lægemiddeludviklingen og
er kendetegnet ved samarbejde, der
kombinerer de forskellige fagområder.
Skemaet på de næste par sider illustrerer processen, der ligger bag udviklingen af et nyt lægemiddel. Oftest overlapper faserne hinanden, og længden af
de enkelte forløb varierer.
ADGANG TIL HELE PALETTEN
Som farmaceut har du mulighed for at
arbejde med alle de forskellige felter
som figuren på de næste sider illustrerer. Det skyldes uddannelsens bredde
– og en helt unik sammensætning af
lægemiddelfaglige fag på Københavns
Universitet, som kombinerer kemi,
biologi og farmaci.
For to ud af tre færdige kandidater går
karrierevejen ud i lægemiddelindustrien, hvor farmaceuter udgør den største
akademiske faggruppe, der arbejder
med forskning og udvikling.
Farmaceutuddannelsen giver kernekompetencer, når det gælder alle dele
af arbejdet i lægemiddelindustrien,
hvad enten det drejer sig om basisforskning, klinisk udvikling, lægemiddelfremstilling eller markedsføring.
Men du får desuden spidskompetencer,
når det gælder optimering af lægemiddelanvendelse. Det betyder, at kun en
titel som cand.pharm. giver adgang til
at arbejde som farmaceut på landets
apoteker og sygehusapoteker, og at
uddannelsen åbner mulighed for at
arbejde med klinisk farmaci på landets
sygehuse.
29
FRA IDE
En ide eller en hypotese baseret på spændende eller
uforklarlige observationer er første skridt på vejen
mod et nyt lægemiddel. Kilder til nye ideer kan fx
stamme fra forskere på universiteter, forskning i
den farmaceutiske industris egne laboratorier eller
granskning af patentlitteraturen.
BASISFORSKNING
LÆGEMIDDELFORMULERING
PRÆKLINISK
UDVIKLING
KLINISK
UDVIKLING
Et lille hold af eksperter
benytter biokemiske
metoder og/eller dyreforsøg til at afgøre, om
ideen har potentiale.
Hvis forsøgene falder
positivt ud, og lovende
kemiske forbindelser
identificeres, er der basis
for et egentligt forskningsprojekt, hvor der
arbejdes på at optimere
og yderligere beskrive
det aktive stof.
Mange stoffer kan ikke
optages direkte i kroppen. Andre optages, i
terapeutisk sammenhæng, forkerte steder og
har derfor ingen – eller
måske ligefrem skadelig
– effekt. Den største
udfordring er derfor at få
det virksomme lægemiddelstof transporteret til
det rigtige sted i kroppen
og få det gjort tilgængeligt i den optimale dosis.
Det potentielle lægemiddel testes herefter på dyr,
for at se hvordan virkningen er på organsystemet. I denne fase gennemføres også grundige
langtidsundersøgelser
af lægemidlets sikkerhed i dyreforsøg. Den
medicinske hypotese efterprøves via forsøg med
menneskeligt materiale
– f.eks. væv eller blod.
Fasen markerer ofte
overgangen fra forskning
til udvikling.
Når det vurderes, at det
potentielle lægemiddel
er sikkert og effektivt
for dyr, testes det på
mennesker. Forsøgene gennemføres over
flere år i fire forskellige
faser, der har hver deres
formål. Se diagrammet
nedenfor. Efter fase 3 er
man klar til at ansøge
om myndighedsgodkendelse. Fase 4 går først i
gang når lægemidlet er
på markedet.
Lægemiddelindustrien
KLINISK UDVIKLING
PRÆKLINISKE STUDIER
FASE 1
Når et lægemiddel testes på mennesker, kaldes det
klinisk afprøvning. Formålet med de forskellige
kliniske studier (fase 1 til fase 4) er, at finde ud af,
om et lægemiddel eller en behandlingsform er sikker
og effektiv til behandling af en given tilstand eller
sygdom. Der findes særlige internationale retningslinier, der skal sikre, at etik og god klinisk praksis
overholdes.
Før et potentielt lægemiddel afprøves i mennesker, udføres grundige
prækliniske dyreforsøg for at afdække
sikkerhed og effektivitet. Også studier
på menneskeligt materiale, fx væv eller
blod indgår i denne fase. Afprøvningerne fortsætter op til registrering.
I fase 1 undersøges det potentielle
lægemiddel i et begrænset antal
frivillige og raske personer – normalt
10-100. Det undersøges, hvordan lægemidlet bliver optaget, fordelt og omsat
i organismen.
1 ÅR
30
Det er her formuleringseksperterne kommer
ind i billedet med deres
viden om de forskellige
lægemiddelformer
(eksempelvis salve,
tabletter, øjendråber,
injektionsvæske), deres
forståelse af lægemiddelstoffets kemi og deres
viden om, hvordan kroppen optager forskellige
stoffer.
2 ÅR
3 ÅR
4 ÅR
5 ÅR
6 ÅR
7 ÅR
TIL LÆGEMIDDEL
Apotek og
sygehusapotek
Hospital
REGISTRERING
LÆGEMIDDELFREMSTILLING OG
KVALITETSSIKRING
MARKEDSFØRING
OG INFORMATION
RÅDGIVNING…
RÅDGIVNING…
Når det potentielle
lægemiddel ud fra fase
3-forsøgene er vurderet
som sikkert og effektivt, skal det godkendes
internationalt, før det
kan markedsføres.
Regulatory Affairs –
registreringsmedarbejderne – har det store
overblik, og er ansvarlige
for at indsamle alle data
fra udviklingsforløbet.
Dokumentationen
indsendes til myndighederne i Danmark og i
udlandet.
Lægemidlet skal nu
fremstilles i et omfang,
så dette kan sælges til
patienter verden over.
Her spiller valg af maskiner og fremstillingsproces en afgørende rolle
for kvaliteten – som løbende kontrolleres for at
leve op til myndighedernes krav om ensartethed,
holdbarhed og hygiejne.
For at sikre kendskabet
til det nyudviklede lægemiddel tilrettelægges
en markedsføringsplan,
der bl.a. skal tage hensyn
til forskellige landes
forskellige lovgivning
på lægemiddelområdet.
For at være rustet til en
faglig dialog med det
sundhedspersonale, der
distribuerer og udskriver
lægemidler, benyttes
kandidater med lægemiddelfaglig baggrund
til at varetage opgaverne
med markedsføring og
information.
… om lægemidler og
optimal lægemiddelanvendelse. Efter
lanceringen af det
nye lægemiddel er de
færdige pakninger at
finde på hylderne på
apotekerne. Apoteker og
sygehusapoteker ledes af
farmaceuter, der støtter
læger i valg af lægemidler, informerer patienter
om dosering, virkning
og bivirkninger og har
ansvaret for at gennemgå
recepter for at undgå
fejlmedicinering.
… om lægemidler og
optimal lægemiddelanvendelse – klinisk
farmaci. Klinisk farmaci
handler om optimering
af lægemiddelanvendelsen. En medarbejder
inden for klinisk farmaci
ser først og fremmest
på den enkelte patients
medicinforbrug. De
sikrer i samarbejde med
læger og sygeplejersker
på hospitalsafdelingerne – både ud fra en
sikkerhedsmæssig og en
økonomisk betragtning
– at patienten får den
mest hensigtsmæssige
lægemiddelbehandling.
FASE 2
FASE 3
FASE 4
I fase 2 afprøves forskellige doseringer
på syge personer, normalt 50-300.
Effekt og bivirkninger undersøges for
at finde frem til den optimale dosering.
Undersøgelserne skal nøjere vise, hvordan det potentielle lægemiddel virker
i kroppen og påvirker den pågældende
sygdom.
I fase 3 afprøves lægemidlet i en stor
patientgruppe, hvor en kontrolgruppe
får et andet lægemiddel eller et virkningsløst stof. Forsøgene omfatter
typisk 1.500-4.000 mennesker. Hvis
fase 3-resultatet er positivt, indsendes
registreringsansøgningen til myndighederne.
Fase 4 gennemføres efter lægemidlet er godkendt
og lanceret. Her overvåges behandlingserfaringen
løbende, og der fokuseres på nye indikationer eller
særlige sikkerhedsspørgsmål. Undersøgelserne
omfatter typisk 500-3.000 patienter.
8 ÅR
9 ÅR
10 ÅR
11 ÅR
12 ÅR
13 ÅR
31
Når mennesker
motiverer
APOTEK
Rasmus Ploug Winchler Larsen
Farmaceut
Lyngby Svane Apotek
Jeg søgte ikke ind på farmaceutuddannelsen, fordi jeg vidste, jeg skulle
beskæftige mig med sundhed, mennesker og lægemidler. Det kom sig faktisk
af, at jeg i den gode gymnasietid var
lidt lun på en pige, som inviterede mig
med til åbent hus på farmaceutuddannelsen i København. Jeg havde ellers
ikke skænket uddannelsen en tanke,
men jeg var ung og forelsket –
takkede derfor ja, og tog engageret med
til Københavns Universitet.
Farmaceutuddannelsen lød ret fed –
både hvad angår indhold, karrieremuligheder og alt det sociale på uddannelsesstedet. Jeg syntes, at biologi og
kemi var temmelig interessant, men
om jeg lige skulle være farmaceut, det
havde jeg ikke overvejet før.
Til trods for, at jeg også var blevet
tilbudt en plads på lærerseminariet i
Vordingborg, så søgte jeg ind på farmaceutuddannelsen og blev optaget. Da
jeg havde været der et halvt år tænkte
jeg: Det er sgu livet, det her. Og så blev
jeg hængende – og har i øvrigt ikke fortrudt det på noget tidspunkt. Den unge
pige? Ja, hun blev ikke farmaceut.
32
SUCCESOPLEVELSE PÅ APOTEKET
Under studiet blev der fortalt meget
om, hvor mange muligheder vi har
som farmaceuter. Jeg forestillede mig
nok, at jeg skulle havne i industrien og
havde egentlig ikke skænket apoteksvæsnet en tanke. Jeg røg imidlertid til
et apotek i Jylland på studieophold og
havde en rigtig god og sjov oplevelse
derovre. På det tidspunkt havde jeg allerede skrevet specialeaftale, som gik i
en helt anden retning. Men jeg besluttede at holde sindet åbent.
Mens jeg skrev speciale begyndte jeg
også at skrive jobansøgninger – blandt
andet til nogle apoteker – og det endte
med, at jeg fik jobbet her, så jeg skulle
pludselig skynde mig at skrive mit
speciale færdigt.
APOTEKET BINDER HELE UDDANNELSEN SAMMEN
Jobbet som farmaceut på et apotek
knytter hele uddannelsen sammen.
Noget af det sjoveste ved mit job er, at
apoteksverdenen i Danmark ikke er så
stor, så alle kender alle, og det tiltaler
mig, for jeg kan godt lide at tale med
folk og netværke. Og ret hurtigt så
kender man hele branchen fra Brande
til Bornholm.
Som ansat på et apotek skal man kunne
lide at tale med mennesker. Man kommer ikke uden om, at kundekontakt er
en del af det at være på apotek, så det
skal man kunne lide. Personligt synes
jeg ikke, der er noget bedre end at stå
ude i skranken og så – nu har jeg tillagt
mig lidt skæg – der kommer en dreng,
som kigger op på sin mor og siger
”mor, er det julemanden?” Så trækker
jeg lidt på smilebåndet, mens moren
siger ”nej nej, det er apotekeren.”
Farmaceuter har et overblik over lægemidler, der gør os i stand til at give brugerne af lægemidlerne en professionel,
uvildig rådgivning. Vi informerer ikke
alle om alt, men koncentrerer os om at
give den nødvendige information og
rådgivning til dem, der har behov for
det. Det er i den vurdering, vi bruger
vores uddannelse som lægemiddeleksperter allermest.
Som apoteksfarmaceut får du styrket
dine evner til at formidle og kommunikere, da det er vores ansvar, at lægemiddelbrugerne får gavn af vores brede
lægemiddelkendskab. Det synes jeg er
både opløftende og motiverende.
ANSVARLIG FOR KVALITETSSIKRING
Alle apoteker skal leve op til nogle
strenge kvalitetskrav, og her på stedet
er jeg ansvarlig for kvaliteten både
internt og eksternt. Det betyder, at det
er mig, der skal følge op, hvis der er
sket en fejllevering af medicin. Så skal
jeg finde ud af, hvad der er sket, hvor
risikofyldt det er, og om vi kan lære
noget af vores fejl.
Apoteksfarmaceuter er først og fremmest rådgivere og vejledere i brugen
af medicin. Ikke kun ansigt til ansigt
med brugerne i skranken, men også
med andre professionelle i sundhedsvæsenet.
Her på apoteket har vi et tæt samarbejde med kommunen. Jeg kører meget
ud til plejehjemmene på konsulentbasis for at undervise personalet i korrekt
medicinhåndtering og ikke mindst
anvendelse af lægemidlerne. Det er
både spændende og afvekslende, men
mest af alt, så tænder jeg på at motivere
andre. Hvis jeg fx er ude på et plejehjem og snakker med sygeplejerskerne
om, at de bliver nødt til at overvåge,
om deres køleskabe køler korrekt, så
lægemidlerne ikke tager skade. Så er
det jo rigtig fedt, at de rent faktisk
er begyndt at overvåge, køleskabene
næste gang jeg dukker op.
”
Farmaceuter har et overblik over
lægemidler, der gør os i stand til at
give brugerne af lægemidlerne en
professionel, uvildig rådgivning
Rasmus Ploug Winchler Larsen
33
Halvt i habitjakke
– halvt i kittel
LÆGEMIDDELFORMULERING
Ole Møller Dall
Formuleringsfarmaceut
Novozymes A/S
Jeg ville oprindeligt have været kok og
startede derfor med at gå i lære. Men
jeg fandt hurtigt ud af, at arbejdstiderne og stressniveauet ikke lige var mig,
så jeg startede på HTX i stedet. Jeg
var ret interesseret i kemi og biologi,
og jeg havde en forestilling om, at jeg
skulle være læge. En kammerat skulle
imidlertid starte på farmaceutuddannelsen, og det fortalte han så lidt mere
om. Jeg tænkte, at det lød da egentlig
ret sjovt, og så flyttede jeg fra Herning
til København og startede på School of
Pharmaceutical Sciences.
Da jeg nærmede mig afslutningen af
studiet vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg
skulle lave efterfølgende, men vidste
bare, at det skulle være praktisk – jeg er
ikke så god til at være akademiker.
JOB VIA KONTAKTER I NETVÆRKET
Allerede inden jeg havde afleveret speciale fik jeg et job som rejsefarmaceut
i Apotekerforeningen, hvor jeg endte
med at være i to år. Det var sådan en
nødvikarordning, Apotekerforeningen
havde for at hjælpe især de små apoteker, hvis apotekeren blev syg.
To kammerater var ansat på en medicinalvirksomhed, der hed GEA, og da
de søgte én, slog jeg til. Jeg snakkede
34
med mine venner i virksomheden,
skrev en ansøgning og fik jobbet som
formuleringsfarmaceut – at formulere
et lægemiddel betyder, at man finder
frem til den optimale form (fx tablet
eller salve) og sammensætning af lægemidlet og hjælpestoffer, så lægemiddelstoffet virker efter hensigten.
Netværket fra studiet er uvurderligt –
men ikke kun i karrieresammenhæng.
Jeg bruger det meget i dag, fordi jeg
ved, hvor folk er ansat, og hvem jeg
skal ringe til, hvis jeg skal have afklaret
et eller andet specifikt.
POLYMERER TIL GAVN
FOR PATIENTEN
Jeg er i dag ansat i en afdeling af Novozymes A/S med cirka 350 ansatte, som
hedder Novozymes Biopharma. Her
producerer vi farmaceutiske polymerer
til lægemiddelindustrien. Polymerer er
et geleringsmiddel – altså et fortykkelsesmiddel, som kan danne en gel. Polymerer har utrolig mange anvendelsesmuligheder og bruges fx i cremer,
øjendråber og injektionsvæsker.
Min primære opgave er at opbygge
såkaldte claims til nye applikationsområder – det betyder, at jeg er med til at
finde ud af, hvor vi kan bruge særlige
polymerer. I hvilke lægemidler kan vi
bruge dem og hvordan? Og når vi har
afdækket det, er der så andre lægemidler, vi også kan bruge et konkret
polymer i? Ofte kigger vi på specifikke
sygdomsområder som fx slidgigt, hvor
vi så undersøger de eksisterende lægemidler på markedet og forsøger at finde
ud af, om vi kan bruge vores polymerer
i dem for at forbedre lægemidlet.
Lige nu sidder jeg fx med nogle drug
release-forsøg og laver geler. Drug
release handler om, hvordan det aktive
stof i et lægemiddel bliver frigivet
i kroppen for at have den tilsigtede
virkning. Så laver jeg nogle sammenlignende forsøg mellem nogle geler med
vores polymerer og nogle uden for så
at holde frigivelsesprofilerne op imod
hinanden. Hvis vi kan formulere en
længere frigivelsestid, så kan det betyde, at man som medicinbruger måske
kan nøjes med at injicere lægemidlet én
gang om ugen i stedet for en gang om
dagen.
FORRETNINGSMAND MED FOD PÅ
LABORATORIEARBEJDET
Jeg bruger også en del af min tid på at
være teknisk support for vores sælgere.
Vores kunder er lægemiddelindustrien,
og de har ofte en masse farmaceutiske
spørgsmål, som sælgerne ikke kan
svare på. Så deltager jeg i møder og
er ofte kontaktleddet mellem os og
deres udviklingsafdeling eller deres
kemikere. Efterfølgende tager jeg ofte
ud til kunderne og hjælper med at
implementere nye processer i deres
produktion, som inkorporerer vores
polymerer.
Man kan sige, at mit job er halvt
habitjakke og halvt kittel. Nu har der
fx været en lang periode, hvor jeg primært har befundet mig i laboratoriet,
men om en uge tager jeg til vores kontor i Boston til kundemøder, hvorefter
jeg skal et kort smut til Helsinki og