Fokus på krav til udenlandske farmaceuter i Norge

Internationalt
Af Christian K. Thorsted
Fokus på krav til
udenlandske
farmaceuter i Norge
Norge er en ren magnet for udenlandske farmaceuter, også danske. Indvandringen af arbejdskraft
er positiv, mener den norske farmaceutforening, men foreningen mener også, det er på tide, at der
ses på, hvilke krav der stilles til udlændingene.
O
ver halvdelen af alle de farmaceuter, som i 2013 fik
autorisation til at virke i Norge, kom fra udlandet.
Norges Farmaceutiske Forening mener, at indvandringen er helt nødvendig, men undrer sig over, at myndighederne ikke stiller de samme krav til alle udenlandske farmaceuter.
»Der bliver fortsat etableret apoteker, og der er øget efterspørgsel på farmaceuter. Alene i vores eget tidsskrift er
der hver måned opslået mellem 80 og 200 ledige stillinger.
Vi er derfor helt afhængige af, at farmaceuter fra hele verden er interesserede i at komme hertil og arbejde. Det er
positivt, at de har nye impulser med sig og andre måder at
løse lægemiddelrelaterede opgaver på. Men det giver også
nogle udfordringer,« siger Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening (NFF), i en lederkommentar i
Norsk Farmaceutisk Tidsskrift nr. 1/2015
Blandt udfordringerne nævner hun, at udenlandske farmaceuter skal evne at kommunikere godt med patienter,
pårørende og andet sundhedspersonale. De skal også have
forståelse for den norske arbejdskultur og kendskab til de
norske regler på lægemiddelområdet.
I alt fik 351 farmaceuter i 2013 autorisation som farmaceut i Norge – 145 var fra Norge, 106 fra andre nordiske lande, 60 fra EU/EØS og 40 fra resten af verden.
Samme krav til alle?
Farmaceuter med en udenlandsk uddannelse, som ønsker
at arbejde i det norske sundhedsvæsen, skal søge om
norsk autorisation. Og for at kunne ekspedere lægemidler
skal man have autorisation som sundhedspersonale, enten
som receptarfarmaceut eller provisorfarmaceut.
Ansøgningerne om autorisation bliver håndteret forskelligt afhængig af, om ansøgeren er fra EU/EØS-lande eller
fra lande uden for dette område. Kommer ansøgeren fra
12
pharma februar 2015
EU/EØS er der i princippet fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Direktivet om erhvervsmæssige
kvalifikationer regulerer, hvilke kundskaber en farmaceut
skal have, og der er en gensidig godkendelse af landenes
uddannelsesinstitutioner. Men når ansøgerne kommer fra
lande uden for EU/EØS skal de dokumentere indholdet i
deres uddannelse og få vurderet, om den er sammenlignelig med en norsk farmaceutuddannelse. Der stilles også
krav om at gennemføre et antal generelle kurser og om at
bestå en sprogtest.
»Ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt er det
efter min mening underligt, at der ikke stilles de samme
krav til alle udenlandske farmaceuter,« siger Tove Ytterbø.
Hun fortsætter:
»Signalerne om øget brug af farmaceutkompetence i
hele sundhedsvæsenet vil føre til endnu større behov for
farmaceuter. Om de uddannes i Norge eller kommer fra et
andet land, spiller ikke en afgørende rolle, så længe der
stilles de samme krav til, hvad farmaceuterne skal have af
kundskaber og færdigheder, også sproglige, for at kunne
varetage patientsikkerheden på en forsvarlig måde.«
Bestå fagprøve
Et forslag til ny autorisationsordning for sundhedspersonale uden for EØS er i øjeblikket i høring i Norge, og der er
enighed om at stille strengere krav til at bestå en norskprøve og fortsat krav om at bestå kursus i nationale fag, før
man kan søge om autorisation.
»Vi vil foreslå, at de også skal bestå en fagprøve. Det er
efter vores mening ikke urimeligt, at farmaceuter med en
udenlandsk farmaceutuddannelse – uanset om de kommer
fra EU/EØS eller et tredjeland – som minimum bør bestå
den samme prøve, som norske farmaceuter må for at kunne få ekspeditionsret i Norge.«
pharma februar 2015
13