dochele Pharma januar 2015
download 
Report Transcription
hele Pharma januar 2015
Medlemsblad for Pharmadanmark · Januar 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Novo Nordisks forskningsdirektør bekymret over uddannelseskvalitet – side 4 Til kamp mod multiresistente bakterier – side 22 Sådan får du det bedste ud af 2015 – side 34 Fra patent til patient: På vej mod kontinuerlig produktion Side 14 Leder Nødvendigt fokus på kvaliteten i uddannelserne R Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet 2 pharma januar 2015 egeringens Kvalitetsudvalg (Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser) har udgivet sin anden delrapport. Den første delrapport var ikke specielt overbevisende, bl.a. var der paradoksalt nok forsvindende lidt fokus på netop kvaliteten i uddannelserne. Det rådes der heldigvis i nogen grad bod på i den nye rapport, som bl.a. beskæftiger sig med, hvordan de studerendes læringsudbytte kan højnes. Blandt Kvalitetsudvalgets væsentligste pointer er, at politikerne blander sig for meget i uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. I stedet for øget central regulering bør de holde sig til overordnet formålsstyring, fastslår rapporten. Den politiske processtyring betyder nemlig reelt, at den ansvarlige ledelse får mindre handlerum til at arbejde med uddannelsernes kvalitet. Et aktuelt eksempel er studiefremdriftsreformen, som fastsætter strammere krav til studerende og universiteterne om hurtigere gennemførelse. Mange studerende har været kritiske over for de strammere krav, men også Pharmadanmark har stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at politiske mål om øget studiehastighed sættes over mål om øget kvalitet. Kvalitetsudvalget sætter også det kritiske søgelys på et andet relevant ømt punkt, nemlig det nuværende taxametersystem. Langt størstedelen af bevillingerne til uddannelserne gives i dag via taxametersystemet, hvor midlerne udbetales på baggrund af antal beståede eksamener, og hvor universiteterne tillige får bonus for hurtig færdiggørelse. Her peger udvalget på, at systemet giver universiteterne et vist incitament til at være tilbageholdende med at stille høje faglige krav til de studerendes gennemførelse af de enkelte fag i uddannelsesforløbet. Der er efter vores mening ingen tvivl om, at modellen er effektiv i forhold til masseproduktion, men at den til gengæld ikke nødvendigvis er den rigtige, hvis man har ambitioner om at skabe bachelorer og kandidater af den absolut højeste kvalitet. Og derfor peger udvalget på endnu et område, som er en vigtig parameter, nemlig sikring af den forskningsbaserede undervisning. Efter udvalgets opfattelse forudsætter dette, at hovedparten af undervisningen foretages af aktive forskere, som er opdateret inden for fagområdet. Anbefalingen er derfor, at det enkelte universitet som minimum tildeles basisforskningsmidler, som kan sikre dette. Samtidig bør det fremtidige bevillingssystem bestå af en større grundbevilling til uddannelse sammen med et mindre taxameter. Det kan vi som faglig organisation med en helt naturlig interesse i universiteternes rammevilkår kun støtte op omkring. Sidst, men ikke mindst slår Kvalitetsudvalget et slag for, at universiteterne skal arbejde for, at undervisningsopgaverne bliver ligestillet med forskningsopgaverne for videnskabeligt personale. Det giver god mening, for kvaliteten af uddannelserne afhænger bl.a. af den status, som universitetsledelsen tildeler undervisningen. Hvis det er forskningsmeritterne, der alene er bestemmende for en fastansættelse på universitetet, så bliver undervisningen sekundær – og dermed den samlede kvalitet af uddannelsen dårligere. Samlet set giver rapporten således et velfunderet analytisk grundlag for igen at sætte kvalitetsdagsordenen på uddannelsesområdet. Det er der stort behov for, efter at ”klar, parat, hurtigst” har været det altoverskyggende mantra i debatten. Klar, parat, hurtigst har været det alt overskyggende mantra. Antje Marquardsen Formand Indhold 04 Forskningsdirektør bekymret for kvaliteten af færdiguddannede 06 Gør dig mere attraktiv med udlandsophold 07 Kort om 08 Danmark står alene med manglende farmaceutautorisation 11 Kort om 12 Valleprotein og human fysiologi 14 Fra patent til patient: 16 Kontinuerlig produktion vil give siloer baghjul 18 Et skridt tættere på kontinuerlig produktion 20 Kort om 22 Nye klasser antibiotika skal stoppe multiresistente bakterier 25 I er en vigtig brik mod antibiotikaresistens 27 Startpakke om lægemidler 28 Sundhedsministeren åbner døren for større rolle for apoteker 31 Opdagelsen af heparin og warfarin gav nyt håb til patientene 34 Velkommen 2015 – velkommen nysgerrighed 36 Valg til TryghedsGruppen, hvad kommer det os ved? 38 Beskæftigelsesreformen træder i kraft 42 Pharma in English 44 Meddelelser Gør dig mere attraktiv med udlandsophold s.06 s.12 s. 04 s.34 Medlemsblad for Pharmadanmark · Januar 2015 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) [email protected] www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 [email protected] Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Januar 2015 Novo Nordisks forskningsdirektør bekymret over uddannelseskvalitet – side 4 Til kamp mod multiresistente bakterier – side 22 Sådan får du det bedste ud af 2015 – side 34 Fra patent til patient: På vej mod kontinuerlig produktion Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2015 Side 14 Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) [email protected] Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist [email protected] Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent [email protected] Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, [email protected] Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Februar 2015 18. 3. februar Marts 2015 18. 3. marts April 2015 15. 25. marts ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. pharma januar 2015 3 Uddannelse Anne Cathrine Schjøtt / Foto Novo Nordisk Forskningsdirektør bekymret for kvaliteten af færdiguddannede Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk, er foruroliget over den massive opnormering af kandidatstuderende på universiteterne. Kvaliteten kan komme under pres, mener han. H vis virksomheder som Novo Nordisk og andre danske forskningsvirksomheder skal kunne blive i overhalingssporet, er det en nødvendighed at blive fodret med de bedste kandidater. På grund af et stigende optag på både kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser råber Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør hos insulingiganten Novo Nordisk, nu vagt i gevær. »Danske universitetsuddannelser er stadigvæk på et højt niveau. Det er også grunden til, at virksomheder som Novo Nordisk kan bevare muligheden for forskningsmæssigt at forblive i Danmark. Udgangspunktet er godt, men når det er sagt, har vi været foruroligede over den massive opnormering af kandidatstuderende på universiteterne. Det tror jeg er et alvorligt problem, da antallet af professorer ikke tilsvarende er fulgt med,« siger Mads Krogsgaard Thomsen og tilføjer: »Jeg kan mærke, at kvalitetsniveauet blandt ph.d.-uddannede er faldet. Vidensniveauet er lavere end for ti år siden, tror jeg. Men det er jo den forståelige konsekvens af at uddanne mange flere ph.d.er.« Ender med for lavtrangerende job Forskningsdirektøren rækker hånden ud og vil gerne hjælpe med at lave den optimale ph.d.-plan for fremtiden. Hans forslag er: »Man skal sørge for, at der sker en ph.d.-dimensionering blandt de studerende, så man ikke blindt uddanner flere ph.d.er. Problemet opstår, når de ender med at tage job, som egentlig egner sig til kandidater. Det kan være uhensigtsmæssigt at bruge tre-fire år på at blive overuddannet.« Novo Nordisk har et vist overblik over, hvilke job der mangler de rette kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Men det er kun på nogle områder, der mangler egentlige ph.d.er. 4 pharma januar 2015 »Hvis vi får den ventede bedre tilpasning af udbud på universiteterne med efterspørgsel i virksomhederne, vil det alt andet lige gøre, at der bliver mere tid til vejledning af de studerende, hvormed niveauet hæves igen. Dette kræver dog, at der afsættes de fornødne midler til fastansat videnskabeligt personale« Manglende undervisere Opnormeringerne er i sig selv uproblematiske, så længe vidensniveauet blandt personalet og personaleomkostningerne følger med op. Men sådan har udviklingen bare ikke været, lyder det fra Mads Krogsgaard Thomsen. »Der er sket en skævvridning, hvor der er kommet uhensigtsmæssigt mange studerende i forhold til antallet af undervisere. Det er vi begyndt at kunne mærke hos os, da niveauet er faldet,« vurderer forskningsdirektøren. Han advarer universiteterne mod fortsat at øge optaget af ph.d.-studerende, når kvalitetsniveauet halter. »I fremtiden har vi ikke blot brug for flere ph.d.er, men for ph.d.er af endnu højere kvalitet. Vi skal jo kunne konkurrere med landene omkring os.« Novo Nordisk har i en 2020-plan forudsagt, at der er brug for omkring 3.000 flere personer til forsknings- og udviklingsafdelingerne. Kun en moderat andel heraf vil være ph.d.er. »Jeg mener, at der fortsat er brug for ph.d.er, men man er nødt til at håndtere ph.d.-uddannelsen med rettidig omhu og sikre, at dimensioneringen sker på en måde, der nok er god for universiteterne og de studerende, men som erhvervslivet skal være involveret i.« »Ph.d.erne ender med at tage job, som egentlig egner sig til kandidater. Det er uhensigtsmæssigt at bruge tre-fire år på at blive overuddannet.« pharma januar 2015 5 Uddannelse Af Anne Cathrine Schjøtt Novo til de studerende: Gør dig mere attraktiv med udlandsophold Hvis du ønsker et job, når dit studie er færdigt, gælder det om at rive teltpløkkerne op og sætte dem midlertidigt i udlandet. Forskningsdirektør Mads Krogsgaard, Novo Nordisk, opfordrer til, at alle studerende som minimum tager ét semester i udlandet Lær anden tankegang Problemerne med at sikre god forskning opstår, når der er for mange studerende, der aldrig oplever andre verdener end de danske universiteter. Dermed mangler de praktisk viden om forskellige fremgangsmetoder og forskningsmetodikker, hvilket kan få langtrækkende konsekvenser for en forskningsvirksomhed. »I Danmark tænker vi alle ens, og vi har den samme baggrund. Meget ofte er det derfor en øjenåbner at prøve at være på en anden læreanstalt. Der er utrolig meget tryk på kedlerne på eksempelvis amerikanske universiteter,« fortæller Mads Krogsgaard om udlandsophold. Hos Novo Nordisk ansætter man hellere studerende, der har været i udlandet, hvis valget står mellem to kandidater, der ellers har samme uddannelse og cv. Eftersom forskningsafdelingen primært ansætter ph.d.er, tilskynder Mads Krogsgaard også til, at man tager sin ph.d. i 6 pharma januar 2015 udlandet, hvis man ikke nåede at gøre det på et tidligere uddannelsesniveau. Kultur er en øjenåbner For det første lærer man andre fremgangsmåder. For det andet er det en kvalitet at have oplevet en anden kultur. »I mange andre lande er det et privilegium at kunne studere på et universitet. Enten fordi man selv skal punge ud, eller fordi optaget er begrænset. Derfor er der større tradition for, at de studerende giver den en ekstra skalle. Den tradition lærer danskere meget af,« understreger forskningsdirektøren. Følg hjerne og hjerte Det er dog vigtigt at tænke over, hvordan man vil leve sit liv og derunder, hvilket studie der passer til både til ønsker og evner. »Kun når lysten til at drive værket er til stede, får man det bedste ud af sig selv,« siger Mads Krogsgaard og tilføjer: »Man skal på et tidspunkt undervejs i sit studieforløb finde ud af, hvilket område man vil arbejde med, når man bliver færdig. Dermed kan man hurtigere pejle sig ind på, hvad man skal gøre for at komme derhen. Det gælder uanset, om det kræver udlandsophold, en ph.d.-grad eller andet.« Foto Colourbox H vis du ønsker et job hos Novo Nordisk, når dit studie er færdigt, gælder det om undervejs at opleve andre forskningsmiljøer end dit eget, hvis du vil være blandt de bedste inden for dit fag. Derfor opfordrer forskningsdirektør Mads Krogsgaard, Novo Nordisk, alle studerende til som minimum at tage ét semester i udlandet. »Alle skal opleve verden. Alle skal prøve et andet miljø end det danske. Men man skal tilrettelægge det i samråd med sine studievejledere, så man prøver noget, der både er relevant og interessant i forhold til ens eget studie,« siger Mads Krogsgaard. Han fremhæver især de europæiske og amerikanske universiteter, da forskningsinstitutionerne der har det højeste niveau og dermed mest læring at tilbyde de studerende. »Man skal søge derhen, hvor uddannelsesniveauet er højt rent internationalt.« Der findes også enkelte asiatiske universiteter, hvor niveauet matcher de vestlige universiteters. Kort om Forbedret måling af medicinniveau i patienter Et hold forskere har med projektet DETECT opnået et tilsagn på 24 millioner kroner fra Innovationsfonden til at udvikle et hurtigt, billigt og præcist måleinstrument, som kan bestemme patienters blodniveau af lægemiddelstoffer hurtigt. »Med de massespektrometiske metoder, der anvendes i dag, skal man vente flere timer og oftest til dagen efter, før man kan få svar på koncentrationen af et medikament i en blodprøve, og på det tidspunkt er det ofte ikke længere særligt relevant i forhold til behandlingen,« fortæller professor Holger Jon Møller fra Aarhus Universitetshospital. Bestemmelse af koncentrationer af medikamenter i blodet er specielt en udfordring for læger, når det drejer sig om behandlingen af akut syge patienter. Her ændrer sygdommenes sværhedsgrad sig hurtigt, og doseringen af antibiotika, smertestillende midler og bedøvelsesmidler er kritisk for behandlingernes udfald. Holger Jon Møller ser derfor store behandlingsmæssige perspektiver i et måleinstrument, som kan give lægen resultatet på under en halv time. »Og det er klart en stor fordel i udviklingen af det nye instrument, at vi løbende kan teste det i forhold til vores nuværende metoder,« fortsætter han. Projektet baserer sig på en ny teknologi, som udspringer af et flerårigt samarbejde imellem Aarhus Universitet og Harvard University. »Vi har igennem de seneste år udviklet og lavet proof-of-concept på en teknologi, hvor binding af små molekyler til antistoffer kan måles med bestemte DNA sekvenser. Det er den teknologi, vi nu kan lægge de afgørende kræfter i at gøre tilstrækkelig robust, specifik og nøjagtig til et egentligt måleinstrument,« forklarer professor Kurt Gothelf fra Aarhus Universitet, der leder DETECT-projektet. Virksomheden Unisense i Aarhus vil stå for udvikling af prototypen samt for udvikling og markedsføring af det endelige måleinstrument. Den femte deltager i projektet er virksomheden BioPorto i København, der skal udvikle og levere de nye unikke antistoffer til brug for teknologien. Patienten i centrum med personlig medicin En stor del af den medicin, som bruges i sundhedsvæsenet, virker ikke eller er direkte skadelig for den enkelte patient. Derfor sætter Danske Regioner nu fokus på personlig medicin, hvor man udnytter viden fra det menneskelige genom til at udvikle bedre diagnostiske test og mere effektiv medicin. »Jeg er slet ikke i tvivl om, at personlig medicin er fremtiden. Og jeg kan allerede nu se en række andre sygdomsområder, vi oplagt må tage fat på efter kræft og gigt, fx diabetes. Fordelene er mange: Først og fremmest at patienterne vil få en medicin, der virker,« siger Danske Regioners formand Bent Hansen. Bent Hansen understreger, at der samtidig er behov for at diskutere de etiske dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med personlig medicin. »Arbejdet med biomarkører er jo et kig ind i generne og dermed også et indblik i alle mulige andre potentielle sygdomme, der kan være ”forprogrammeret” i kroppen. Men er vi overhovedet interesseret i at få at vide, at der lurer en alvorlig sygdom, når vi troede, at vi bare skulle til et helt banalt tjek hos lægen? Og hvad med et kig ind i vores børn helbredsmæssige fremtid? Den slags dilemmaer vil dukke op, og derfor kan vi lige så godt begynde at forholde os til det nu. Videnskaben på det her område kører i højeste gear, men vi skal jo også kunne følge med som mennesker.« Regionernes fokus på personlig medicin indebærer, at de i fællesskab har oprettet en gigtbiobank, som skal hjælpe med at finde såkaldte biomarkører. De kan vise, hvilket gigtmiddel patienten skal sættes i behandling med. Regionernes CancerBiobank arbejder allerede med at identificere biomarkører for kræftpatienter. pharma januar 2015 7 Branche Af Christian K. Thorsted Danmark står alene med manglende farmaceutautorisation Pharmadanmark sendte i sidste måned foreningens samlede bemærkninger til Sundhedsstyrelsens negative udtalelse om farmaceut ordination til sundhedsministeren. Pharmadanmark mener bl.a., at SST helt har overset, at arbejdsopgaverne for farmaceuter i dag har ændret sig, bl.a. at flere og flere har egentlig patientkontakt. H vis sundhedsminister Nick Hækkerup vælger at følge Sundhedsstyrelsens (SST) anbefaling, vil Danmark fortsat være det eneste land i Europa, hvor farmaceuter ikke er underlagt en autorisationsordning. Hvorfor går Danmark enegang på dette punkt, spørger Pharmadanmark ministeren, efter at SST har afvist, at der er behov for farmaceutautorisation. »Når alle europæiske lande – også vores nordiske naboer – som noget helt na- turligt opfatter farmaceuter som sundhedspersoner og derfor lader dem være omfattet af en autorisationsordning, så savner vi, at SST forholder sig til, hvorfor netop danske farmaceuter og det danske sundhedsvæsen kan klare sig uden en autorisationsordning,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Baggrunden er, at Pharmadanmark sidste år henvendte sig til daværende sundhedsminister Astrid Krag for at bede om at få farmaceuter underlagt samme autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i Danmark. Henvendelsen blev udarbejdet i tæt samarbejde med de sundhedsvidenskabelige fakulteter på KU og SDU og Danmarks Farmaceutiske Selskab – altså repræsentanter for den samlede farmaceutstand. Svaret trak ud, fordi ministeriet insisterede på at koble spørgsmålet sammen med moderniseringen af apotekervæsenet, selv om de to ting efter Pharmadanmarks mening ikke har meget med hinanden at gøre. I oktober kom så SST's udtalelse om farmaceutautorisation. Det svar kommenterede Pharmadanmark i sidste måned i et brev til ministeren. Det skete i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Selskab, de sundhedsvidenskabelige fakul- Dansk holdning til autorisation bekymrer SST’s afvisende holdning til farmaceutautorisation skaber bekymring på europæisk plan. »Det er bekymrende at høre, at danske farmaceuter fortsat er uautoriserede, hvilket farmaceuter ellers er i resten af Europa,« siger Roberto Frontini, præsident for The European Association of Hospital Pharmacists (EAHP). Han forklarer, at EAHP på en lang række områder samarbejder med EU-Kommissionen om at øge mobiliteten for sundhedsprofessionelle 8 pharma januar 2015 på tværs af europæiske sundhedssystemer. »Jeg kan ikke lade være med at være bange for, at den unormale måde, hvorpå farmaceutprofessionen bliver behandlet på i Danmark, kan gøre det sværere for danske farmaceuter at tage del i det europæiske arbejdsmarked, herunder det fremtidige European Professional Card for farmaceutprofessionen. Danske farmaceuter har nogle rettigheder mht. mobilitet, som de er i deres gode ret til at forvente at kun- ne udnytte,« siger Roberto Frontini. Han er også bekymret for patientsikkerheden som følge af den afvisende danske holdning over for autorisation. »Der er nogle potentielle implikationer for beskyttelsen af patientsikkerheden, når information om farmaceuters opførsel og handlinger ikke bliver delt effektivt på grund af et inkonsekvent syn på farmaceutprofessionen, fastslår han.« – SST skal adressere konsekvenserne for patientsikkerheden af, at farmaceuter ansat uden for apotekssektoren arbejder med patientbehandling – men ikke er reguleret. – SST skal se nærmere på, hvordan de kliniske farmaceuter indgår i samarbejdet omkring patientbehandling på landets sygehuse og i sundhedssektoren i øvrigt. – Ansøgningen om autorisation af farmaceuter skal ikke slås sammen med farmakonomernes ønske om autorisation. Der er stor forskel på de to faggruppers uddannelse og funktioner. – En autorisation betyder ikke, at udlevering af håndkøbsmedicin på apotek fremover kompliceres af indhentning af samtykkeerklæringer og journalføring. – SST skal redegøre for, hvorfor Danmark – som det eneste EU-land – ikke underlægger dets farmaceuter en autorisationsordning. – SST skal redegøre for, hvordan barrieren for arbejdskraftens frie bevægelighed kan fjernes uden en autorisationsordning. – SST skal forholde sig ikke til, hvordan de danske sundhedsmyndigheder for farmaceuternes vedkommende vil leve op til hensigten med aftalen om at etablere en gensidig advarselsordning, der forpligter medlemsstaterne til straks at advare andre medlemsstater, hvis en sundhedsfaglig person ikke længere har tilladelse til at praktisere på grund af en disciplinær sanktion. Foto Colourbox Opsummering af bemærkninger teter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet samt Sygehusapotekernes og Amgros’ Koordinationsudvalg. »Det var naturligvis skuffende, at SST ikke bakkede op om vores ønske, men det mest ærgerlige er i virkeligheden, at styrelsens svar slet ikke forholder sig til de helt konkrete problemstillinger, der er ved, at farmaceuter ikke er autoriserede. Og så lader SST desværre til at mene, at autorisation kun er relevant for apoteksfarmaceuter i primærsektoren – det er en stor misforståelse,« siger Antje Marquardsen. Farmaceuter uden for apotekssektoren I svaret til ministeren konstaterer Pharmadanmark, at SST’s udtalelse synes at bygge på den antagelse, at farmaceuter enten er ansat i lægemiddelindustrien eller på apotek. Men det er ikke tilfældet. »Mange og et stigende antal farmaceuter er ansat i sundhedssektoren uden for apotekssektoren. Inspireret af de gode erfaringer med projekter, hvor apoteksansatte farmaceuter foretager medicingennemgange for borgere på kommunale plejehjem og bosteder, er flere kommuner begyndt selv at ansætte farmaceuter,« skriver Pharmadanmark i svaret. Aktuelt kender Pharmadanmark til 14 kommuner, som har farmaceuter ansat, og man må forvente, at flere kommuner vil følge efter i de kommende år. Tilsvarende er der, på baggrund af de gode erfaringer med kliniske farmaceuter på hospitalerne, farmaceuter som ansættes direkte på hospitalsafdelinger dvs. ikke på sygehusapotek og dermed ikke reguleret af apotekerlovgivningen. Man ser også i stigende grad, at farmaceuter ansættes i regioner til opgaver omhandlende patienters medicinering i almen praksis. Det er bl.a. sket som en udmøntning af regeringens handlingsplan for den ældre medicinske patient. Også her har det givet anledning til, at nogle praktiserende læger har ansat farmaceuter direkte i almen praksis. Endelig har Pharmadanmark kendskab til nogle få eksempler på farmaceuter, som udøver patientrådgivning om medicin som selvstændig virksomhed. »Der er således et stigende antal farmaceuter, som leverer en sundhedsfaglig ydelse og har direkte patientkontakt, men som i dag ikke er reguleret som sundhedspersoner. Denne manglende regulering kan patienterne ikke være tjent med, og det bør ændres ved at underlægge farmaceuterne den samme autorisationslovgivning som alle andre sundhedspersoner.« Farmaceuter ansat på apotek kan i dag indklages for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling af patienter, men det gælder ikke for farmaceuter uden for apotekssektoren. Farmaceuters patientbehandling SST vurderer i sit svar, at farmaceuter ikke udøver en virksomhed, som indebærer patientbehandling. Det er Pharmadanmark uenig i. Rapporten Klinisk farmaci anno 2013 på de danske sygehusapoteker doku- pharma januar 2015 9 Foto Colourbox Branche Danske Regioner: Farmaceuter er sundhedspersoner I Sundhedsstyrelsen (SST) er der ringe forståelse for Pharmadanmarks ønske om at lade farmaceuter blive omfattet af en autorisationsordning på linje med de fleste andre sundhedspersoner. Men i et høringssvar fra Danske Regioner til SST vedr. vejledning om ordination og håndtering af lægemidler bakker regionerne op om Pharmadanmarks syn på farmaceuten som sundhedsperson. »Det bør overvejes, om farmaceuter og farmakonomer skal omfattes af begrebet sundhedspersoner, idet disse faggrupper i tiltagende grad spiller en vigtig rolle på hospitalerne som lægens medhjælp i hele eller dele af arbejdsprocesserne omkring optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang og i arbejdet omkring FMK og det enstrengede medicinmodul.«. Pharmadanmark har inviteret Danske Regioner til en dialog om spørgsmålet. menterer, at arbejdsopgaverne for sygehusansatte farmaceuter har ændret sig markant inden for de seneste 10 år, således at betydeligt flere sygehusansatte farmaceuter i dag har direkte kontakt med patienter. Og tendensen fortsætter. Der er for nylig i satspuljeaftalen for 2014-2017 afsat relativt store summer bl.a. til ansættelse af kliniske farmaceuter i psykiatrien med henblik på at forebygge og løse de mange og alvorlige medicinrelaterede problemer, som ses blandt disse patienter. »Sygehusansatte farmaceuter er involveret i patientspecifik klinisk farmaci, hvor farmaceuten er i direkte kontakt med patienten og kortlægger patientens medicinhistorie med henblik på at belyse patientens reelle medicinforbrug. Farmaceuten har ofte patientsamtaler som led i en medicingennemgang. En medicingen- 10 pharma januar 2015 nemgang er en systematisk og kritisk gennemgang og vurdering af patientens samlede forbrug af lægemidler med det formål at optimere den medicinske behandling. Dette kan både ske ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus,« forklarer Pharmadanmark i svaret til ministeren. Det er korrekt, som Sundhedsstyrelsen skriver, at ansvaret for eventuelle ændringer i ordinationen er den behandlende læges. »Men selve undersøgelsen og opfølgning på udvalgte punkter udføres ofte af kliniske farmaceuter, fordi disse har den fornødne lægemiddelfaglige ekspertise, og farmaceuten bør naturligvis selv have ansvaret for sine beregninger og anbefalinger. Sygehusansatte farmaceuter, der forestår patientspecifik klinisk farmaci, er således i praksis en del af det sund- hedspersonale, som varetager behandlingen af patienten.« Bevægelighedsproblematik Pharmadanmark pointerer i svaret, at danske farmaceuters frie bevægelighed i det indre marked kan blive forringet pga. den manglende autorisation. »SST har ikke anvist nogen løsning på, hvordan danske farmaceuter skal kunne dokumentere i udlandet, at de er i ”good standing” i deres hjemland, og dermed undgå at blive afvist og sendt rundt i systemet pga. manglende dokumenter, når de ansøger om autorisation i udlandet.” Pharmadanmark har jævnligt kontakt med farmaceuter, som løber ind i vanskeligheder i den forbindelse og har sågar i enkelte tilfælde været nødsaget til med advokatbistand at udforme ”good standing” certifikater selv for at sikre, at foreningens medlemmer ikke blev forhindret i at tage arbejde i udlandet. Pharmadanmark er især forundret over, at Sundhedsstyrelsen ikke finder det relevant at vide, om en dansk farmaceut er i ”good standing”, idet Sundhedsstyrelsen stiller krav til, at udenlandske farmaceuter, som ønsker at arbejde på et dansk apotek, skal fremvise ”good standing” certifikater.« Ministeriet har nu anmodet SST oplyse, hvorvidt Pharmadanmarks bemærkninger giver styrelsen anledning til bemærkninger. Det svar afventer Pharmadanmark sammen med sine alliancepartnere. Kort om Orphazyme hædret Det unge danske biotekfirma Orphazyme er blevet kåret til EY Entrepreneur Of The Year i life science-kategorien (EY = Ernst & Young). »Prisen er en validering af vores forskning inden for små og oversete sygdomsområder og støtter vores ambition om at levere hårdt tiltrængte behandlinger til patienter over hele verden,« sagde chief scientific officer Thomas Kirkegaard Jensen ved overrækkelsen. Thomas Kirkegaard er en af firmaets grundlæggere og er uddannet humanbiolog. Han har tidligere medvirket i Pharmdanmarks netværksarrangement Pharma på Tværs, hvor han fortalte om at starte en virksomhed, der har udspring i et akademisk miljø. Han fortalte også om sine tanker og overvejelser i forbindelse med karriereskift fra forsker til entreprenør/ grundlægger, og om den store arbejdsindsats i etableringsfasen. Orphazyme udvikler lægemiddelkandidater til behandling af lysosomale ophobningssygdomme, som er genetiske sygdomme, der skyldes mangel på eller defekt af et af lysosomernes hydrolaser, der medvirker ved nedbrydningen af normale stofskifteprodukter. Det fører til symptomer fra et eller flere organer eller centralnervesystemet med intelligensdefekter og deformiteter. Ideen til Orphazyme opstod i øvrigt ved en barnedåb, hvor en dygtig forsker (Thomas Kirkegaard Jensen), en patentrådgiver (Martin Rahbek Kornum) og en venturemand (Anders Hinsby) mødtes. Et såkaldt pre-seed grant fra Novo Nordisk Fonden gjorde det senere muligt at etablere virksomheden, herunder at sikre patentrettighederne. Efterfølgende investerede også Novo Seeds i virksomheden. Senest har Orphazyme hentet 20 mio. euro i ny kapital. Pengene skal bruges til et klinisk studie og bredere forskning i virksomhedens nicheområde. Titlen som EY Entrepreneur Of The Year i Danmark gives til virksomheder, der bedst forener de værdier, der skaber en international succes: Mod, vedholdenhed, strategisk overblik, eksekvering, sund fornuft og ikke mindst godt solidt købmandsskab. Diabetes plaster vinder produktpris Den danske medico-virksomhed Reapplix har vundet Ingeniørens Produktpris i innovationskategorien. Virksomheden har udviklet en særlig teknologi, som kan omdanne biologisk materiale til plastre, der effektivt heler diabetiske sår. »LeucoPatch løser et stort problem blandt diabetikere. Det er simpelt at bruge, og det udnytter kroppens egen biologi. Produktet afspejler grundig research og har rigtig meget viden bygget ind i sig. Derfor Innovationsprisen,« lød begrundelsen. Baggrunden for opfindelsen er, at 10-15.000 sår hos diabetikere hvert år kræver behandling og er årsag til, at op mod 1.000 tæer, fødder og ben amputeres alene i Danmark. Det problem skal LeucoPatch bidrage til at løse. Opfindelsen fungerer ved, at LeucoPatch skaber et biologisk aktivt plaster baseret på patientens eget blod udelukkende ved hjælp af mekaniske processer. Plasteret kan dermed levere en aktivt helende sårbehandling, der kan hjælpe patienter med de fodsår, der ellers ofte kræver lange og omfattende behandlingsforløb. Sårcentret på Bispebjerg Hospital, Steno Diabetes Center og Lund Hospital har været blandt deltagerne i de hidtidige kliniske studier. »Den logiske opbygning af produktet og de hidtidige resultater fra kliniske studier af patienter med langvarige fodsår, hvoraf halvdelen heler efter behandling med LeucoPatch, er fantastisk imponerende. Kan de hidtidige resultater bekræftes i det planlagte studie, vil vores mulighed for at tilbyde en mere tilfredsstillende behandling til denne hårdt belastede patientgruppe blive betydeligt bedre i fremtiden,« siger professor og overlæge Lise Tarnow fra Steno Diabetes Center. De lovende resultater, det udbredte behov for behandling og teknologiens store potentiale har ført til en kapitaltilførsel fra tre danske ventureinvestorer: SEED Capital, Vækstfonden og Novo Seeds. pharma januar 2015 11 Boksord de flytter sig Blå bog: Ulla Ramer Mikkelsen, 39 år 2015 - : Nutrition Scientist, Arla Foods Ingredients, Arla 2013-2014: Affiliation og Postdoc, Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2010-2014: Postdoc, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet 2010: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, KU, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital 2004: Cand. scient. i Biologi, Aarhus Universitet, Fysiologisk Institut Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Chili Valleprotein og human fysiologi Hvorfor skifter du job? Jeg har altid syntes, at Arla virker som en spændende arbejdsplads. Da jeg så, at Arla Foods Ingredients (AFI) søgte en Nutrition Scientist inden for netop mit forskningsområde og med min baggrund, så jeg muligheden for at tage min forskning med videre i en privat virksomhed. Stillingen virker som et godt match i forhold til mine kompetencer og er i tråd med min egen forskning inden for muskelfysiologi med fokus på tilpasning til træning og proteinindtag. Jeg har udført en række studier på ældre, patienter og raske unge mennesker med at måle cellulær regulering i muskulaturen og se, hvordan denne ændres med træning, medicin og samtidig indtagelse af protein. Jeg er meget glad for mit forskningsområde, og jeg var i gang med at søge midler til nye projekter. Det var derfor ikke et helt let valg at skifte job, men med denne stilling kan jeg tage springet til en privat virksomhed, uden at jeg opgiver mit forskningsfelt. siteter og hospitaler, nationalt såvel som internationalt. Jeg rykker på sin vis om på den anden side af bordet, hvor jeg hidtil selv har været blandt de forskere som udførte disse studier. Derudover bliver jeg ansvarlig for AFI's evidensgrundlag inden for bl.a. muskelfysiologi. Her skal jeg sikre, at, AFI's studier er baseret på nyeste viden om hvordan forskellige former af valleprotein påvirker human fysiologi. Afdelingen Health & Performance Nutrition er en del af AFI, som er et datterselskab under Arla Foods. Her kommer jeg til at arbejde i et team med bl.a. andre nutrition scientists med baggrunde fra fx molekylærbiologi, biomedicin og human ernæring. Afdelingen udvikler værdiberigede valleprotein produkter, som fx kan anvendes til at forbedre restitution og muskeltilpasning hos atleter og dermed deres præstationsevne. Produkterne anvendes også til ældre, som i forbindelse med træning har behov for proteintilskud for at optimere muskelresponset og modvirke tab af muskelmasse. Hvad skal du lave i dit nye job? I mit nye job skal jeg være ansvarlig for de kliniske forsøg og projekter, som AFI laver i samarbejde med forskere ved univer- Hvad er udfordringerne i dit nye job? Det bliver nyt for mig, at målet med mit arbejde i sidste ende er salg. Jeg har været vant til at blive målt på forskningsresultater 12 pharma januar 2015 Job siden sidst og publikation af disse. Jeg har hidtil deltaget i hele processen omkring forskningen og selv været involveret i alle aspekter af de studier, jeg har lavet. Det kommer jeg ikke til i samme grad fremover. Fordelen er, at jeg kan være involveret i flere projekter og dermed udvide mit kompetenceområde og min faglige viden. Det glæder jeg mig til. Hvad kan du med din uddannelse og baggrund bidrage med hos AFI? Jeg kommer med et indgående kendskab til muskelfysiologi og de cellulære mekanismer bag muskeltilpasning til træning, som jeg har opnået gennem ti års forskning. Dermed kender jeg også analysemetoderne, som anvendes til at undersøge disse mekanismer, og har praktisk erfaring med dem. På den baggrund kan jeg være med til at designe, analysere og evaluere studierne, så AFI bedst muligt får besvaret deres spørgsmål. Min forskningsmæssige baggrund er et plus i min nye stilling, da jeg er vant til selv at varetage forskningsprojekter fra start til slut. Aysegül Sekeroglu Albertslund Apotek Lone Skovhauge Region Midtjylland, Sygehusapotek Amalie Kai Bentzen DTU Danmarks Tekniske Universitet Lotte Bech Aggergaard Silkeborg Svane Apotek Anders Peter Larsen MSD Danmark ApS Louise Elsa Zinglersen Sundhedsstyrelsen Ane Eriksen Fertin Pharma A/S Louise Ramhøj DTU Danmarks Tekniske Universitet Ann Bygvraa Svenningsen Xellia Pharmaceuticals ApS Louise Winnecke Jensen Region Hovedstaden, Sygehusapotek Benny Bang-Andersen Lundbeck Research US, Inc Maja Jessen H. Lundbeck A/S Chinar Sami Saeed Statens Serum Institut Maja Myren National Institutes of Health Claus Kristensen Københavns Universitet Marie Bøgh Novo Nordisk A/S Dorthe Konradsen UNICEF Supply Division Martin Mollwitz Heltved Statens Serum Institut Ellis Pedersen Københavns Universitet Mette Kielsholm Fife Ferring Pharmaceuticals A/S Feng Wan Københavns Universitet Mohammed Usman Khan Novo Nordisk A/S Geke Aline Boer Nina Segerlund Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Statens Serum Institut Aau Pernille Louise Puggaard Hanne Dybdahl Skovmand Boehringer Ingelheim Danmark A/S KLIFO A/S Peter Ifversen Helene Maria Gylling FEF Chemicals A/S Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Philip Christophersen Novo Nordisk A/S Imrana Shahzada Bioporto Diagnostics Pia Bachmann Holst Novo Nordisk A/S Janus Houe Magnussen Novo Nordisk A/S Randi Bonke Mikkelsen Københavns Universitet Jonas Johannesen Novo Nordisk A/S Rie Bak Jäpelt Rigshospitalet, Juliane Marie Centret Katharina E. Pribil Olsen Novo Nordisk A/S Rikke Mie Rishøj SDU, Det Tekniske Fakultet Kathrine Bruun Svan Region H, Klinisk Farmaceutisk Samantha Donslund Schwab Service ALK-Abelló A/S Kathrine Åsberg Madsen København Apoteket Trianglen Signe Ziir Ingvarsen Københavns Universitet Katrine Hovgaard Husum LEO Pharma Simon Lumbye Andersen Parexel Denmark A/S Katrine Kanne Sandoz A/S Susanne Berg Nielsen Novo Nordisk A/S Linda Holst Hochmuth Boehringer Ingelheim Danmark A/S Ulla Ramer Mikkelsen Arla Foods Line Rørbæk Olsen H. Lundbeck A/S pharma januar 2015 13 Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 14 pharma januar 2015 Underdirektør Erik Bach og farmaceutisk specialist Morten Allesø er sammen med et helt hold af Lundbeck specialister i færd med at gøre klar til deres første, delvist kontinuerlige tabletproduktion. pharma januar 2015 15 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler Kontinuerlig produktion vil give siloer baghjul Fremtidens lægemiddelproduktion vil foregå ved, at råvarer hældes ind i maskinen i den ene ende, og ud af den anden ende kommer det færdigpakkede produkt. Den første sådanne ændring er allerede sket i lægemiddelindustrien, fortæller professor, som spår den kontinuerlige metode en stor fremtid. I Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 16 pharma januar 2015 fremtiden vil maskiner omdanne råvarer til færdigpakkede medicinalprodukter, som det eksempelvis ses hos fødevareindustrien og kemiindustrien. Dermed skippes en masse led i den klassiske lægemiddelproduktion. Omlægningen til den kontinuerlige produktion, som denne effektive metode kaldes, er dog svær og dyr. Det kræver både nye arbejdsgange hos medicinalvirksomhederne og nyt udstyr. Alligevel vurderer professor Jukka Rantanen, Institut for Farmaci på Københavns Universitet, at det bliver fremtiden for mange medicinalvirksomheder. »Hvis hvert produktionsområde kan samles, og man slipper for de enkelte transportled, mellemprodukter og analyser mellem hvert led i processen, kan virksomhederne reducere produktionsomkostninger ved at mindske forbruget af råvarer og energi,« fortæller Jukka Rantanen og tilføjer: »En kontinuerlig proces er en bedre produktionsmåde. Man kan gøre processerne mere produktionsvenlige. Det er mere effektivt og hurtigere, der er færre spildprodukter, det giver økonomiske besparelser, og det gør produktionen mere grøn.« Myndigheder med åbne arme Han ser en gylden fremtid inden for kontinuerlig produktion, til trods for at det i lang tid har været set som en umulighed på grund af de strenge regulatoriske krav til og overvågning af lægemiddelproducenterne. »Det er en megatrend i lægemiddelfremstillingen. De fleste store selskaber forsker i kontinuerlig produktion, da mange selskaber ser fornuften i at bevæge sig væk fra de forældede og ineffektive metoder« siger han. Men det kræver mere forskning og undervisning i det på universiteterne, hvis den kontinuerlige produktion skal få mulighed for at sprede sig hos virksomhederne. Både den amerikanske sundhedsmyndighed FDA og den europæiske sundhedsmyndighed EMA har udgivet en række guidelines, der skal fremme implementeringen af nye teknologier som kontinuerlig produktion. 70 pct. af medicinalprodukterne bliver i dag fremstillet på traditionelle tabletmaskiner. Godt nok er det nyere udgaver end de førstpatenterede, men de bygger på det samme princip som den første tabletmaskine, der blev patenteret samme år, som Tivoli i København åbnede: 1843. Batchproduktion er enhedsproduktion Når forbrugeren indtager en tablet, kan der have været mange veje til dens endelige udformning. Forbrugeren bemærker det ikke, men produktionsmetoden har stor betydning for det endelige produkt. Traditionelt bliver tabletter produceret ved en batchfremstilling, hvor de enkelte led som granulering, tørring og tablettering er adskilte. Hver del af processen har sin egen analysemetode. »Den klassiske produktion kan betyde, at hele batches risikerer at blive smidt ud, hvis en enkelt enhedsoperation slår fejl,« fortæller han. Den nye produktionsmetode foregår ikke på samme måde som batches, men alligevel vil virksomheder kunne afgrænse produktionen tidsmæssigt og kalde fx en dags færdigproduktion for en batch. Dermed vil man stadig i tilfælde af fejl kunne spore alle påvirkede pakninger af et givet lægemiddel. Samtidig giver den kontinuerlige produktion større mulighed for fleksible doser baseret på individuelle patientbehov. Den klassiske produktion kan betyde, at hele batches risikerer at blive smidt ud, hvis en enkelt enhedsoperation slår fejl Den klassiske batchproduktion I den traditionelle batchproduktion er de enkelte enhedsoperationer som granulering, tørring og tabletfremstilling fysisk adskilte fra hinanden. Det betyder, at der er transport og kvalitetsopfølgning mellem hvert enkelt led i produktionen. Blanding Komprimering Overtrækning Formaling Valsekompaktering Sigtning Granulering Operation Rute for produkt I Rute for produkt II Den nye kontinuerlige produktion Ved kontinuerlig produktion bliver råvarerne bearbejdet til det færdige lægemiddel i en samlet produktionslinje uden afbrydelse . På den måde opnår man både praktiske og økonomiske besparelser. En omlægning til denne slags produktion kræver dog, at produktionsmetoden bliver implementeret i den spæde forskning i forsknings- og udviklingsafdelingerne. pharma januar 2015 17 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler Lundbeck Et skridt tættere på kontinuerlig produktion Siden 2010 har Lundbeck haft et tværfagligt fokus, som danner rammen om en ny produktionsplatform, hvor råvarer bliver lavet til en tabletgranulat uden afbrydelse. Dermed forenkles fremstillingsprocessen og muliggør kontinuerlig produktion i fremtiden. D Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 18 pharma januar 2015 anmarks største producent af småmolekylemedicin, Lundbeck, har siden 2010 forsket i en kontinuerlig produktionsplatform. Virksomheden har nu den første tablet, som baserer sig på den nye teknologi, i fase 3-forsøg. Forskergruppen bag mener, at den nye fremstillingsmetode, der inkluderer alle afdelingerne på tværs af Lundbeck, både har optimeret forskningsprocessen og fremstillingsprocessen. »Tidligere oplevede vi, at forskerne i forsknings- og udviklingsafdelingen tog en beslutning tidligt i forløbet, som ville få betydning for alle de andre afdelinger senere i udviklingsforløbet. Nu sørger et team på tværs af afdelingerne for, at projektet er tilrettelagt mest optimalt fra start med hensyn til alle faglige områder,« fortæller Erik Bach, underdirektør, bulkproduktion, Lundbeck. Nyt fokus fra begyndelsen Fordi kontinuerlig produktion ikke har været med i tankerne fra start i udviklingen af ældre produkter, er det vanskeligt for medicinalproducenter at ændre produktionen af disse til en kontinuerlig proces. Derfor glæder det for både forsknings- og produktionsenheden, at der nu er et tværfagligt samarbejde, som sikrer lægemidlerne den rette start. »En beslutning kunne tidligere tage flere uger før godkendelse, nu kan det samme afklares på få dage, da meget af den fremstillingstekniske viden allerede er inkorporeret i bestemmelserne for platformen. Det guider forskerne i deres valg. Når samspillet mellem tabletformulering og procesteknologi er beskrevet i en platform, gør det også, at vi bevæger os væk fra det subjektive valg af procesteknologi og i stedet gør det på bagrund af bred, faglig viden i virksomheden,« forklarer farmaceutisk specialist Morten Allesø, Pharmaceutical Technology & Innovation, Lundbeck. Ens hjælpestoffer letter processen Lundbecks tabletter er især lavdosisprodukter (typisk mindre end 20 pct. lægemiddelstof i tabletten). Derfor består en tablet for en stor del af hjælpestoffer. Da hjælpestofferne i flere af Lundbecks medicinske præparater ofte er ens, kan Lundbeck i grove træk lave den samme proces for flere nye produkter fremadrettet. »Men vi skal væk fra vådgranulering og hen til tørgranulering (roller compacti- Rollercompactoren sættes i gang on) for, at man kan skabe det første led i den kontinuerlige proces,« forklarer Morten Allesø. På nuværende tidspunkt er tabletproduktionen af en nuværende fase 3-lægemiddelkandidat kun semikontinuerlig. Først sker tørgranuleringen, hvorefter der er fysisk transport forud for den traditionelle tabletproduktion. Dette er et skridt mod fremtiden, hvor Lundbeck forventer at gå fra batch-operation til et mere kontinuerligt setup, hvor granulatet fra roller compactoren fødes direkte ned i tabletmaskinen. Ingen gammel medicin på nye flasker Når den nye produktionsform er både billigere, mere effektiv og energibesparende, bør alle produktioner flyttes over på den nye metode. Men det afviser Lundbeck er en mulighed. »Man tager ikke bare et eksisterende produkt baseret på vådgranulering og flytter fra batch- til kontinuerlig produktion,« siger Erik Bach og forklarer: »En del af de klassiske enhedsoperationer i en tabletproduktion er ikke kontinuerlige. Det gælder eksempelvis en traditionel vådgranulering. Roller compaction og tabletkomprimering derimod er Opsamling af flager af komprimeret indgangspulver lige inden de rives i stykker til at give det endelige granulat. Flagerne bruges til teknisk måling kontinuerlige enhedsoperationer, men de kræver et andet valg af hjælpestoffer end produkter, der baseres på vådgranulering.« Har en medicinalvirksomhed først registreret en fremstillingsproces for et produkt, er det vanskeligt at ændre den til en billigere proces. Derfor bruges den samme fremstillingsproces ofte gennem hele produktets levetid. Erik Bach understreger dog, at Lundbeck gør sig mange tanker om fremtiden, hvor de forventer en mere holistisk tilgang til fremstillingsprocesserne. »For at være innovative udfordrer vi altid den måde, vi gør tingene på. Man skal turde stille spørgsmålstegn ved alle vores processer for at være i stand til at forbedre vores produktion.« Men en fuldt kontinuerlig produktion vil først blive set om mange år. Dels skal maskinfabrikanterne lave maskiner, der er fuldt kompatible med den kontinuerlige produktion, dels skal laboratorieanalyserne kunne udføres automatisk gennem produktionen, og IT-systemerne skal ændres, så de fungerer med en kontinuerlig produktion. Opsamling af granulat under kørsel Nu sørger et team på tværs af afdelingerne for, at projektet er tilrettelagt mest optimalt fra start. pharma januar 2015 19 Kort om Dansk biotekfirma solgt til Korea Den danske biotekvirksomhed Contera Pharma er blevet solgt til det børsnoterede koreanske selskab Bukwang Pharmaceuticals. Contera Pharma udvikler innovativ medicin til behandling af de symptomer, der rammer patienter med Parkinsons sygdom, hvor især bevægelsesevnen påvirkes. De to stiftere John Bondo Hansen og Mikael Thomsen fortsætter i firmaet. John Bondo Hansen siger: »Potentialet i vores projekter og den mulighed, som vores lægemiddelkandidat repræsenterer, er nu blevet anerkendt af Bukwang Pharmaceuticals, og vi ser frem til at samarbejde med Bukwang om at fortsætte vores bestræbeler på at udvikle nye behandlinger til patienterne.« Novo Seeds og Seed Capital er de største investorer i Contera Pharma. Læs interview med grundlæggerne af Contera Pharma i næste nummer af Pharma. Fra PAF til PFA Det store pensionsselskab PFA skal overtage både opsparing og forpligtelser over for medlemmerne af Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter (PAF). Det er beslutningen, efter en overvældende majoritet af PAF-medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling stemte for forslaget om overdragelse. Beslutningen indebærer, at forsikringsbestanden overdrages til PFA og – som en direkte følge heraf – at PAF nedlægges. Tidligere adm. direktør i Pharmadanmark Arne Kurdahl har sammen med pensionskassens formand Jesper Gulev repræsenteret PAF i bestræbelserne på at finde et større pensionsselskab til at videreføre PAF’s pensionsordninger De er derfor naturligvis tilfredse med udfaldet af generalforsamlingen. 20 pharma januar 2015 »Aftalen med PFA er en stor fordel for pensionskunderne i PAF. De skal nu betale lavere administrationsomkostninger, og de får mere tidssvarende og fleksible forsikringsdækninger end hidtil – uden samtidig at skulle bruge for store dele af deres indbetalinger til at dække udgifterne hertil. PAF blive nu også del af et større investeringsfælleskab, og det betyder lavere investeringsomkostninger. Endelig overgår PAF-medlemmerne til markedsrente frem for at blive i gennemsnitsrente. Det giver mulighed for en bedre forrentning – vi forventer mindst samme afkast på kapitalen – og med lavere omkostninger er der udsigt til, at den samlede forrentning af medlemmernes opsparing på langt sigt vil blive højere,« siger de samstemmende. De fremmødte på generalforsamlingen repræsenterede sammen med de indkomne fuldmagter over 650 medlemmer. Kun 16 medlemmer var imod, og 2 undlod at stemme. Tilbage står alene den afsluttende myndighedsgodkendelse, først og fremmest Finanstilsynets endelige tilladelse, der først kan opnås efter udløbet af en tremåneders frist efter Finanstilsynets offentliggørelse i Statstidende af ansøgningen om bestandsoverdragelse. Det forventes, at overdragelsen kan ske pr. 1. april 2015. Aftalen med PFA er tiltrådt af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark, som også har indgået en aftale om, at alle fremtidige pensionsbidrag for farmaceuter ansat på apotek (og for apotekere, der ønsker det) indbetales til PFA. Behov for mere viden Fald i svage smertestillere om MRSA Fødevareminister Dan Jørgensen har offentliggjort sin supplerende trepunktsplan for den smitsomme bakterie MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus). Den bygger på mere forskning i MRSA, mere hygiejne samt en udfasning af brugen af det bredspektrede antibiotika tetracyklin. »Eksperterne er kommet med deres forslag til, hvordan vi kan begrænse husdyr-MRSA, men de bekræfter også, at der ikke findes nogen hurtige løsninger. For mig står det klart, at de indsatser, vi tidligere har gjort her i Danmark, ikke er nok. Der skal yderligere handling til,« understreger Dan Jørgensen og fortsætter: »Jeg vil forhandle en samlet handlingsplan for MRSA-bekæmpelse med Folketingets partier. Et af hovedformålene bliver at nedbringe brugen af antibiotika i den danske svinesektor markant samt få udfaset den særligt kritiske slags.« Formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde, siger om trepunktsplanen. »Vi har løbende haft fokus på at målrette forbruget af antibiotika fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika, men man skal være forsigtig med en generel begrænsning af brugen af antibiotika. Syge dyr må og skal altid kunne behandles. Indsatsen for en sænkning af forbruget skal ske i samspil med, at sundhedstilstanden forbedres gennem tiltag i de enkelte besætninger.« Den Danske Dyrlægeforening mener, at MRSA-problemet skal løses som et One Health-problem, det vil sige som et tværgående samarbejde mellem læger, dyrlæger, forskere og myndigheder. efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er faldet med cirka 12 procent, siden der 30. september 2013 blev indført receptpligt for store pakninger. Faldet var størst lige efter receptpligten, hvor der stadig stod mange store håndkøbspakninger hjemme i medicinskabene. I de seneste tre måneder, hvor flere af de "gamle" store pakninger er brugt op, ligger det månedlige salg omkring 6,5 procent lavere end niveauet før receptpligten. Mens håndkøbssalget af store pakninger er forsvundet, så er salget af store pakninger på recept steget svarende til knap halvdelen af det bortfaldne hånd- købssalg i store pakninger. Knap en fjerdedel af det bortfaldne håndkøbssalg af store pakninger sælges nu i stedet i små pakninger på apotek, mens fem procent sælges i små pakninger i detailhandlen. Detailhandlen har dermed mere end fordoblet sit salg af svage smertestillende håndkøbslægemidler. En gennemgang fra Landspatientregistret viser, at antallet af indlæggelser på grund af forgiftninger i 1. halvår af 2014 er faldet med 31 procent, og at antallet af indlæggelser på grund af selvmordsforsøg med svage smertestillende lægemidler er faldet med hele 58 procent. Krav udvekslet for ny apoteksoverenskomst Overenskomstforhandlingerne for farmaceuter ansat på privat apotek er nu sat i gang, og Pharmadanmark har udvekslet krav med Danmarks Apotekerforening. Kravene fra Pharmadanmarks side er bl.a. forbedring af faste løndele, sammenhængende arbejdstid og udbygning af pensionsordningen. Pharmadanmark stiller også op med krav om farmaceutbemanding på filialer – det er der ikke krav om i dag. Pharmadanmarks krav er blevet fastsat gennem input fra en spørgeskemaundersøgelse til apoteksfarmaceuterne om deres ønsker og efterfølgende drøftelser i den baggrundsgruppe, der følger overenskomstforhandlingerne. Farmakonomforeningen valgte 5. januar at indgå en ny overenskomst med Apotekerforeningen – en aftale som indeholder lønstigninger på cirka en procent. Farmakonomforeningens indgåelse af en aftale ændrer ikke på overenskomstforhandlingerne for farmaceuter ansat på privat apotek. Første møde mellem Pharmadanmark og Apotekerforeningen er fastsat til 28. januar, hvor kravene konkretiseres, og det videre forløb planlægges. Pharmadanmarks forhandlingsdelegation består af adm. direktør Niels Fugmann og advokat Sidsel Hagmann fra sekretariatet og apoteksfarmaceuterne Heidi Eirheim, Søborg Apotek, og Peter Merrild, Kolding Løve Apotek Pharmadanmarks baggrundsgruppe, som følger forhandlingerne, består af Heidi Eirheim, Peter Merrild, Stine Larsen og Mia Bendix Andersen. pharma januar 2015 21 Lægemidler Af Anne Cathrine Schjøtt Nye klasser antibiotika skal stoppe multiresistente bakterier Det er lang tid siden, at en helt ny klasse af antibiotika er blevet introduceret for at dræbe bakterier, der har udviklet resistens over for de allerede anvendte antibiotika. Københavns Universitet har et forskerteam, der udelukkende forsker i antibiotika N år nye antibiotika skal udvikles for at komme uden om resistensen, der florerer blandt bakterie, bliver man nødt til at sigte imod nye klasser af antibiotika. Den seneste nye klasse af antibiotika blev introduceret i 2003. Men den er baseret på et lægemiddelstof, der blev fundet 20 år tidligere. På Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet er et forskningsteam dedikeret til at finde nye klasser af antibiotika. Både egen forskning og forskning som en del af et fælleseuropæisk projekt (ENABLE) mod antibiotikaresistens foregår på universitetet. »De sidste 20 års tid har antibiotikaforskningen næsten stået stille. Der er ikke rigtigt fundet nye typer af antibiotika. Der er kun lavet nye varianter af allerede eksisterende præparater som penicillin og fluoroquinolon,« fortæller Henrik Franzyk, lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Udviklingen af antibiotika er gået i stå, fordi de kommercielle virksomheder mangler et økonomisk incitament til at forske i dem. Det er både dyrt og tager lang tid, og virksomhederne risikerer, at bakterierne bliver resistente, før produktet har tjent sig selv ind. Derfor er universiteterne nødt til at påtage sig den vigtige opgave, siger lektoren. Ram et gen og dræb bakterien Specielt to forskellige klasser af antibiotika er i fokus på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Forskerne undersøger mulighederne for nye måder at dræbe 22 pharma januar 2015 bakterier på. Gennem KU’s eget forskningsinitiativ forsøger forskerne at ødelægge membranen på bakterien udefra med hjælp af antimikrobielle peptider og analoger heraf.EU-projektet har en anden tilgang ved at forsøge at ramme et bestemt livsvigtigt gen inde i bakterien og dermed ødelægge bakteriens mulighed for at vokse og dele sig. Her bruges nogle andre antimikrobielle peptider til at bane vej ind i bakterien for et peptidnukleinsyre (PNA), som så forhindrer, at bakteriens DNA bliver oversat til et essentiel komponent for bakterien. Den spæde forskning peger i retning af, at begge disse to nye klasser antibiotika skal gives intravenøst. Men eftersom de formentligt primært skal bruges til personer, der grundet smitte med resistente bakterier i forvejen er på hospitaler, kan de behandles af sundhedsfaglige personer. Da de nævnte projekter fortsat er i forskningsstadiet, er der langt til et endeligt lægemiddel. Hvis alt går som planlagt, vil det fælleseuropæiske forskningsprojekt i bedste fald blive til et nyt lægemiddel inden for fem år. t c g a c g t t a c g c a t g a a g c t g c a a t g c g t a c t DNA Antisense oligomer a g c u g c a a u g c g u a c u a c g t t a c g c a mRNA a c g t t a c g c a a g c u g c a a u g c g u a c u Intet protein mRNA DNA transskriberes i cellen til et mRNA, som derefter translateres til et protein. EU-projektet: mRNA’et påhæftes et antisense oligomer, så det ikke kan deltage i den normale biokemiske proteinsyntese i cellen, hvorefter bakterien hverken kan formere sig eller overleve. EU-projekt: Dræber bakterier indefra Det fælleseuropæiske EU-projekt arbejder med en ny klasse antibiotika, som har til formål at få en såkaldt antisense peptidnukleinsyre (PNA) ind i bakterien. Hertil bruges nogle antimikrobielle peptider til at trænge igennem bakteriernes membraner, så peptidnukleinsyren kan forhindre, at bakteriens mRNA bliver afkodet til et protein, som er nødvendig for bakteriernes overlevelse. Bakteriens DNA bliver naturligt i cellerne oversat af et enzym til et ”messenger-RNA” (mRNA) ved transskription. Tre af nukleobaserne (symboliseret ved bogstaverne i figuren nedenfor) koder tilsammen for en aminosyre i et protein eller peptid. Normalt vil en mRNA dermed blive omdannet til et protein på naturlig vis i bakterien, men den proces kan ødelægges af en antisense oligomer (i form af et PNA med f.eks. 12 nukleobaser), som binder utroligt effektivt til et velvalg sted på mRNA-kæden. Dermed kan mRNA’et ikke aflæses af ribosomet, som sætter aminosyrerne sammen til peptider og proteiner. Hvis det manglende enzym eller protein er livvigtigt for cellens overlevelse, sættes cellen ud af funktion, så den hverken kan dele sig eller leve ret længe. Ubehandlet E. coli 4 µg/ml Scanning-elektromikroskopi billeder af E. coli. Det første er uden behandling, de næste efter behandling med stigende koncentrationer af en antibakteriel peptidanalog (efter PhD afhandlingen: Peptidomimetics as novel antibiotics af Rasmus D. Jahnsen, Institut for 32 µg/ml Lægemiddeldesign og Farmakologi, 2014). Den minimale inhiberende koncentration (MIC) er 4 µg/mL, hvor der ses begyndende ødelæggelse af membranen. Ved 8 x MIC er membranen helt perforeret. pharma januar 2015 23 Lægemidler Sådan kan bakterier blive antibiotikaresistente Kilde: Københavns Universitet Optaget af lægemidlet begrænses Targetprotein overudtrykkes Lægemidlet inaktiveres eller nedbrydes Bakterier Target for lægemiddel ændres Targetprotein Lægemidlet inaktiveres og pumpes ud igen Lægemiddel Specifikt eksempel: Penicillin Ved behandling af bakterier med penicillin kan der opstå nogle få mutanter, som overudtrykker enzymet β-lactamase. Dette enzym katalyserer nedbrydningen af lægemidlet, og hvis disse bakterier overlever behandlingen, opstår der penicillinresistente bakterier. Kilde: Københavns Universitet Penicillin β-factamasse Inaktivt stof 24 pharma januar 2015 Af Anne Cathrine Schjøtt Opråb til farmaceuter: I er en vigtig brik mod antibiotikaresistens Politikerne overser farmaceuter i kampen mod antibiotikaresistens. Hvis patienter vejledes bedre og bliver oplyst om konsekvenserne ved selvmedicinering, kan nogle af de uheldige tilfælde minimeres, vurderer WHO, der derfor opfordrer til ændringer i honoreringen af apotekets ydelser D er er noget galt, når man i 19 ud af 44 europæiske og østlige lande kan købe antibiotika på apotek uden recept. Det viser en ny WHO-undersøgelse. Det er et stort problem, da hele verdens sundhed er truet af antibiotikaresistens, advarer Hanne Bak Pedersen, som er ansvarlig for lægemiddel- og medicotekniske områder for verdenssundhedsorganisationen WHO i Europa. Specielt farmaceuterne har en stor rolle i bekæmpelse af antibiotikaresistensen. Farmaceuter er blandt de bedst placerede til at fremme hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika, så deres rolle er lige så vigtig som den, politiske beslutningstagere og behandlere har. »Vi mener, at man politisk har undervurderet, hvad farmaceuter kan bidrage med i forhold til at give information til forbrugere og patienter, når de bruger antibiotika,« siger Hanne Bak Pedersen. Derudover kan samarbejdet mellem læge og farmaceut styrkes. »I Danmark har vi et godt samarbejde, men i mange andre lande er det knapt så stærkt, og det vil påvirke os alle over landegrænserne.« Resistensudviklingen På Københavns Universitet er et korps af antibiotikaforskere også bekymret over resistensudviklingen. En bakterieart bliver resistent over for antibiotika, når den udsættes for behandling, som ikke dræber alle de pågældende bakterier i kroppen. Derefter kan de resistente bakterier spredes ved kontakt- og dråbeinfektion. »Når patienter ikke får tilstrækkelig instruktion i, at de skal fuldføre hele kuren med antibiotika for at undgå resistensuddvikling, kan det ske, at de stopper behandlingen før tid, fordi de føler sig raske. Dermed har overlevende bakterier med stor sandsynlighed udviklet resistens over for den behandling, de var udsat for,« fortæller Henrik Franzyk, lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Selvom der ikke sker politiske ændringer lige foreløbig, kan farmaceuter og farmakonomer tage sagen i egen hånd. »Mange patienter stopper halvvejs i deres antibiotikabehandling. Tilmed viser undersøgelser, at når folk næste gang bliver syge, kan der være tendens til, at de går i gang med selvmedicinering med resterne af de gamle produkter,« siger Hanne Bak Pedersen. Derfor spår hun, at et fokus på vejledning på apotekerne vil øge bevidstheden i befolkningen. Det er Henrik Franzyk enig i: »Læger og apotekernes farmaceuter skal være mere omhyggelige med at forklare folk, at det er uhyre vigtigt at tage hele pakken med antibiotika, da man ellers er med til at skabe et problem for hele samfundet.« Betal for service – ikke produkter Selvom de værste eksempler især ses i Østeuropa, har Danmark stadigvæk noget at arbejde med. WHO mener, at medlemslandene, herunder Danmark, bør samarbejde om en ny model ved at og bevæge sig væk fra betaling for farmaceutiske produkter til betaling for den farmaceutiske service. Derfor er der på antibiotikaområdet brug for nytænkning. Hanne Bak Pedersen foreslår bl.a. at apoteksfarmaceuten kan blive betalt for at se recepten igennem. Dermed kan farmaceuten vurdere, om det antibiotika, der bliver ordineret, er korrekt i forhold til diagnosen og indikationen. Det løfter automatisk samarbejdet med lægen om målrettet brug af antibiotika. »Ny diagnostika, der er under udvikling (såkaldte Point of Care Test), giver os i den nære fremtid bedre mulighed for at verificere, om patienten har brug for antibiotika eller ej. Flere lande i Europa fokuserer netop på farmaceutens rolle i optimering af brug af antibiotika for at sikre, at overforbruget af antibiotika mindskes,« uddyber hun. Lande som England og Holland arbejder specifikt med at udvikle nye modeller, hvor farmaceuten bliver brugt som en nøgleressource i målrettet brug af antibiotika. Apoteket spiller en vigtig rolle i sundhedssystemet lokalt og bør i Europa have en anden funktion end blot at være et lægemiddelsupermarked, hvis det står til WHO. »Et lægemiddel er ikke bare et færdigvareprodukt. God information om korrekt brug er yderst vigtig. Især for antibiotika er det problematisk uden information, når det kan blive udleveret uden recept – og endda også i lande, hvor recept ellers kræves.« pharma januar 2015 25 Lægemidler Lande hvor antibiotika kan sælges uden recept Kilde: WHO Ja Nej Intet svar Her kan man købe antibiotika på online uden recept Kilde: WHO Ja Nej Intet svar 26 pharma januar 2015 Farma Af Christian K. Thorsted Startpakke om lægemidler Ny bog ”Praktisk farmakologi” skal ses som et forsøg på at levere den væsentligste information om lægemidler til farmaceuter og farmakonomer under uddannelse, men er også relevant for andre sundhedspersoner, forklarer de to forfattere. De manglede selv en tilsvarende bog, da de var grønne på lægemiddelområdet. D af alle recepter, der indløses på danske apoteker. For hver gruppe er angivet navne for lægemidler i gruppen, hvilke sygdomme de skal bruges til at behandle, en simpel virkningsmekanisme, vigtige bivirkninger og særlige oplysninger. Anden del handler om de 25 hyppigste scenarier, som kan løses ved brugen af håndkøbslægemidler – hvordan håndterer man for eksempel smerter hos små børn? Og hvordan behandles svær akne? Bogens tredje og sidste del består af ti korte introduktionskapitler. Hvert kapitel omhandler mindre oplyste områder inden for farmakologien. I denne del berøres bl.a. naturlægemidler, receptreglerne og reglerne for tilskud til medicin. PRAKTISK FARMAKOLOGI en samlede informationsmængde inden for farmakologi er enorm, og specielt som ny i faget kan det være ganske uoverskueligt at skaffe sig overblik. Men en ny bog skreAnton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage er begge farmaceuvet af to farmaceuter forsøger nu at gøre indføringen til farmater og ansatte ved Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjekologiens verden lettere. nesteforskning, Syddansk Universitet. »Vi har oplevet, først som studerende og senere som undervisere, at der manglede en bog, som trak den væsentligste viden frem på en let og overskuelig måde, og heraf kom idéen til denne bog. Den skal ses som et forsøg på at lave en startpakke AKUTTE KIRURGISKE TILSTANDE M O RTE N L A K SA FO S S L AU R I T til dem, der gerne vil vide noget om brugen af lægemidler – med SEN Akutte kirurgiske tilstand fokus på det væsentligstePraktisk og ikke på ligegyldige detaljer,« fore henvender sig til medicinstuderende, farmakologi er en præcis og opslagsvenlig guide til yngreaflæger ogdler andre Anton Pottegård med behov for viden om akut kirurgi. Bogen lægemi i praksis. klarer den ene af bogensbrug toment forfattere, farmaceut Anton Potteer som en hjælp til at træffe de rette umidde Tore B. Stage lbare valg for Bogen indehol den akut informa syge der kirurgis tion om gård. ke patient: de 100 mest solgte Hvilken smertes tillende medicin lægemi pper irøntgen Danmabilleder skal jegddelgru rk: navne give? Hvilke for lægemi dler i gør jeg skal der tages? Hvad gruppe n, hvilke sygdom Bogens anden forfatter, farmaceut Tore me deBjerregaard bruges til at behandStage, i forhold le, deres til en septisk patient? Og meget andet. virkningsmekan isme, de vigtigst e bivirkninger og særlige supplerer: oplysninger om den enkelte lægemiddelgru Emnerne i bogen dækker, hvad man alminde ppe. ligvis kan komme ud »Når man først har lært sig navnene på de enkelte lægemidfor på en k afdeling Derudo i Danmar verkirurgis gennem Bogen te går bogen er en praktisk 25k.hyppigs anlagt er,ANDE AKUT TEde KIRU RGISKproblem E TILST brugsbo som kang.løses Den ved M O RTE N L A K SA FO S S L AU R I T kan brug være enhåndkø hjælp forfulgt af lige for hånden bslæge ler, kommer virkningsmekanismerne, skarpt af bivirkSEN midler –i situatio hvordan ner med håndte mankeforpatiente akutte rer kirurgis eksemp smerte r r, el hos hvor Akutte små man børn? kirurgiske skal tænke Og hurtigt. tilstande henvende r sigog til handle medicinstu derende, behand ninger og doseringer, forhvordan slet ikke at tale om interaktioner mellesyngre sværlæger akne? Det ene øjeblik står ogen andre medupåvirke man behov for tviden med om rask, akut kirurgi. patient med en Bogen ment som en hjælp til at træffe de rette lille byld, det næsteermed umiddelbare valg for en multimo rbidat patient lem de forskellige lægemidler. Oplevelsen med lære allelende disi septisk En række suppler den akut shock. syge kirurgiske ende patient: kapitler Hvilken smertestil indehol der desude medicin n skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal de væsentligste informa der tages? Hvad gør jeg tioner om som naturlæ gemidle r, Bogenblevet se ting er meget rammende beskrevet at forsøge at er bygget opi forhold til enleseptisk i generel patient? emner Og receptlovgivni meget vedrøre andet. nde akut ngen og kirurgi reglerne for tilskud og sygdomsspecifikke kapitler, blandt andet til medicin. mave-ta Emnerne i bogen dækker, giske, slukke tørsten ved at drikke af en brandhane – hvad prøv atrm-kirur forestille man almindelig vis kan komme ud karkirurhenven Bogen giske, urologis der sig keen ogkirurgisk for på til thoraxk sundhe irurgisk dsprofe afdeling e sygdom i ssionell Danmark. e, derme. Bogen er en praktisk anlagt har brugpædago brugsbog. for Mange dig det, det er ikke nemt. Det viletvioverblik forsøge atvære bod påi situatione med Den kan over en hjælp giske den lige illustrat praktisk for ioner esamt brug ogråde afhånden fotos et omfang srigt r med akutte kirurgiske patienter, hvor man receptp skal tænke og handle hurtigt. dler og stikordsligtige håndkø registerlægemi bslægeenlig. gørDet midler; bogen særdele s brugerv ene øjeblik bogen.« står man med en rask, upåvirket patient særligt farmaceutstuderende og med en farmako nomer, men byld, det næste en multimorbid patient i septisk shock. også f.eks. hjemmelille sygeplejersker,med medicin studere nde og De håber, at ”Praktisk farmakologi” vil blive et uundværligt færdigu ddanne de læger. Bogen er bygget op i generelle emner Morten Laksafoss Lauritse vedrørende akut kirurgi og n sygdomsspecifikke kapitler, blandt andet opslagsværk for sundhedsprofessionelle. mave-tarm-kirurgiske, Afdelingslæge, Gastroenheden, karkirurgiske, urologiske og thoraxkiru En håndbog i akut kirurgi. rgiske sygdomme. Kirurgiskat Mange pædagogiske illustrationer og sektion, fotos farmaceu»Oprindeligt var tanken, bogen skulle skrives til samt et omfangsrigt Hjælper med at træffe de stikordsregister gør bogen særdeles brugerven Hvidovre Hospital lig. Håndbrigtige valg og i den i situatio praktis ner med ke brug ter og farmakonomer under uddannelse. Men vi har indset, at akutte kirurgis af receptp ke patient ligtige lægem idler er. bogen også er relevant for andre sundhedsprofessionelle fagVelillus treret og designet og håndkø bslæge midler En håndbog i akut kirurgi. til kittellommen Hjælper med at træffe de grupper, fx læger og sygeplejersker, som vi naturligvis håber, ISBN: 978-87-7749-77 rigtige valg i situationer med 7749-532-8 6-6 akutte kirurgiske patienter. kan få gavn af bogen,« siger Anton Pottegård. Velillustreret og designet til kittellommen Tore Bjerregaard Stage peger på, at det, så vidt vides, er før9 7 8 8 7 7 7 4 9 7728 ste gang, en sådan bog udkommer på dansk. »Derfor håber vi, at mange vil få gavn af bogen, og at den vil gøre det nemmere at komme ind i farmakologiens verden.« Anton Pottegård og Tore B. Stage Morten Laksafoss Lauritsen TISTKE PKARIRK AUKU T RG ISGI FARMAKOLO KE ATKILUSTTA TENDE KIRURGISKE TILSTANDE Afdelingslæge, Gastroenheden, Kirurgisk sektion, Hvidovre Hospital ISBN: 978-87-7749-536-6 Praktisk farmakologi.indd 1 Bog i tre dele Bogen opdeles i tre dele. I den første del findes information om de 100 mest solgte lægemiddelgrupper, som dækker 95 procent 21/11/14 17.47 Praktisk farmakologi af Anton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage. FADL’s Forlag. Pris: 300,00 kr. pharma januar 2015 27 Branche Af Christian K. Thorsted / Foto Ulrik Jantzen Sundhedsministeren åbner døren for større rolle for apoteker De sundhedsfaglige ambitioner er meget begrænsede i regeringens forslag til en modernisering af apotekssektoren, men sundhedsministeren lægger nu op til, at apotekerne bl.a. skal spille en rolle i forhold til kronikerne. L ovforslaget om modernisering af apotekssektoren bevæger sig langsomt, men sikkert igennem det politiske system. Den politiske behandling ender måske med at betyde, at der faktisk skrives flere sundhedsfaglige opgaver for apotekerne ind i loven. Sundhedsminister Nick Hækkerup foreslår nu, at apotekerne i fremtiden skal gennemføre medicinsamtaler for kronikere. Apotekerne er en del af sundhedsvæsenet, og derfor bør apotekernes kompetencer også benyttes, hvor det kan for- bedre borgernes medicinske behandling. Med dette udgangspunkt vil jeg fremsætte et ændringsforslag, som forpligter apotekerne til at yde medicinsamtale til kronikere efter lægehenvisning,« sagde sundhedsminister Nick Hækkerup i sidste måned i et svar til Liselott Blixt (DF), medlem af folketingets Sundhedsudvalg. Ministeren definerede i svaret en medicinsamtale som en samtale mellem en borger og en apoteksfarmaceut med det formål at øge borgeres kendskab til den medicinske behandling af den eller de Pharmadanmark: Brug for nye ydelser Pharmadanmark fastslår, at et af de store problemer i sundhedsvæsenet er medicinområdet, herunder efterlevelse af behandlingen og bivirkninger. Derfor skal patienterne tilbydes nye ydelser med fokus på bedre medicinsikkerhed, først og fremmest farmaceutiske medicingennemgange. Pharmadanmark har også påpeget, at lovforslaget i dets nuværende form ikke gør nok for at forbedre rådgivningen til de grupper, som har særligt brug for det, herunder en række kronikergrupper, der kunne have glæde af den monitorering og rådgivning, som farmaceuterne kunne have let adgang til at give dem. Pharmadanmark mener på den baggrund, at moderniseringen af apotekssektoren først og fremmest bør sigte imod at øge tilgængeligheden og brugen af de faglige ressourcer, der findes i apotekervæsenet – både hos de farmaceuter, der er ansat på de private apoteker, og på sygehusapotekerne. 28 pharma januar 2015 kroniske sygdomme, som borgeren lider af. Formålet er bedre medicinefterlevelse ved at tage udgangspunkt i borgerens vaner og vanskeligheder i forbindelse med medicinindtagelsen. Medicingennemgang eller medicinsamtale? Liselott Blixts spørgsmål til ministeren omhandlede dog ikke indførsel af medicinsamtale til kronikere, men derimod en egentlig medicingennemgang til borgere over 65 år, der bruger fem eller flere slags medicin. Hun bad således ministeren om at vurdere udgifter og afledte gevinster ved at tilbyde en sådan årlig medicingennemgang. Apotekerne har allerede i dag ifølge apotekerloven mulighed for at levere medicingennemgang som en serviceydelse, men de er ikke forpligtede til det, og de skal opkræve betaling for gennemgangen. Både Venstre og Dansk Folkeparti ønsker, at apotekerne skal udføre medicingennemgange, men så langt synes ministeren altså ikke umiddelbart at være pa- Pharmadanmark: En god start rat til at gå, primært af økonomiske grunde. Som udgangspunkt er jeg positiv indstillet over for indførsel af en årlig medicingennemgang til borgere over 65 år, der bruger fem eller flere slags medicin, som et vederlagsfrit tilbud til disse borgere. Men jeg er samtidig også bevidst om, at det vil være forbundet med udgifter til apotekerne samt til andre aktører i sundhedsvæsenet, herunder særligt praktiserende læger. Hertil kommer, at der ikke er klarhed over, om indsatsen også vil være forbundet med mindre medicinforbrug hos borgerne eller mindre brug af fx sygehusvæsenet.« Økonomisk gevinst skal undersøges Nick Hækkerup mener derfor, at de økonomiske konsekvenser – merudgifter såvel som gevinster ved medicingennemgang på apotekerne – skal undersøges. Han forslår derfor, at der skal gennemføres forsøg i et afgrænset område med medicingennemgang. Ministeren ønsker helt konkret, at disse forsøg skal give vi- den om, hvorvidt apotekernes indsats giver anledning til ændringer i borgernes medicinering, og fx hvordan antallet af lægebesøg og indlæggelser på sygehus udvikler sig. Indsatsens resultat skulle så sammenholdes med et andet geografisk område, hvor borgerne ikke har haft mulighed for at modtage medicingennemgang på apoteket. Lovforslaget om apoteksmodernisering er efter 1. behandlingen i Folketinget overgået til en mere indgående behandling i Sundhedsudvalget. Herefter skal det 2. og 3. behandles i folketingssalen, inden det vil kunne vedtages. Det betyder, at det nok først bliver vedtaget i foråret – afhængig af hvad der sker under udvalgsbehandlingen. Fordi lovforslaget kun er fremsat, og ikke vedtaget, kan der stadig nå at ske ændringer i det i løbet af Folketingets behandling. Pharmadanmark finder det postivt, at ministeren vil tilbyde kronikere en medicinsamtale. Det er naturligvis positivt, at ministeren anerkender, at der vitterligt er brug for en særlig indsats på medicinområdet, og en medicinsamtale er en god start. Men alligevel bør politikerne benytte muligheden for konkret at skrive ind i den nye apotekerlov, at ældre og kronikere skal have en egentlig medicingennemgang, hvor der sker en systematisk og kritisk vurdering af den enkeltes lægemiddelbehandling, fx en gang om året. Det ville virkelig gøre en forskel mht. at øge kvaliteten og sikkerheden i den medicinske behandling for disse borgere ,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun peger på, at der er store uløste problemer ved ikke mindst de ældres medicinering. Det er senest blevet påvist i forbindelse med medicingennemgange hos plejehjemsbeboere i Københavns Kommune. Her identificerede apoteksfarmaceuter fejl hos over 90 procent af de ældre. En del af løsningen ligger ifølge de københavnske erfaringer ligefor, nemlig at lade apoteksfarmaceuter gennemgå ældres og kronikernes medicin. På den måde findes fejl og uhensigtsmæssigheder, og behandlingen kan optimeres i dialog med lægerne,« siger Antje Marquardsen. Hun mener, at lovforslaget om modernisering af apotekssektoren er en oplagt mulighed for i langt højere grad end i dag at sørge for at inddrage apoteksfarmaceuternes kompetencer i at løse problemerne. Politikerne bør derfor sørge for konkret at skrive ind i den nye apotekerlov, at ældre og kronikere skal have deres medicin gennemgået, fx en gang om året, af en farmaceut, foreslår hun. Pharmadanmark sendte 9. januar et brev til folketingets sundhedsordførere med foreningens syn på bl.a. farmaceuttilstedeværelse på filialer og på nødvendigheden af nye faglige tiltag på apotekerne. pharma januar 2015 29 Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af Pharmadanmark kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar. Fokus på det, der er vigtigt for dig Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1956 – eller gå på lsb.dk/pharma og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 Du skal være medlem af Pharmadanmark – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014. 30 pharma januar 2015 Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser. Ring til Lån & Spar: 3378 1956 eller book møde på: lsb.dk/pharma Farmacihistorie Af Svend Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse Opdagelsen af heparin og warfarin gav nyt håb til patientene Lægemidlerne heparin og warfarin blev miraklerne, der revolutionerede behandlingen af koagulationslidelser. Læs historien bag lægemidlerne. A ntitrombotisk behandling med heparin og warfarin blev mirakelkuren, der revolutionerede behandlingen og forebyggelsen af blodpropper i hjerte, hjerne og lunger. Her var problemet, at dannelsen af blodpropper kunne tilstoppe blodkar og forhindre en tilstrækkelig tilførsel af blod til vævet. Dette førte ofte til hjertesvigt (hjerteinfarkt), apopleksi og lungeemboli med dødelig udgang. Netop det dødelige forløb var, hvad man oplevede før indførelsen af den antitrombotiske behandling i 1950´erne. Men heparin og warfarin hæmmer dannelsen af blodpropper, og dette gav nyt Fig. 2. Heparin Leo og det lavmolekylære heparin, tinzaparin (Innohep). (Dansk Farmacihistorisk Fond, foto: Carsten Andersen). håb for mange patienter med tromboemboliske tilfælde. Historien om opdagelsen af de antitrombotiske midler er fascinerende. Heparinets opdagelse beroede på en næsten målrettet forskning, mens opdagelsen af warfarin var mere dramatisk og præget af heldige tilfældigheder. Starten på heparin I dag er det velkendt, at heparin findes bundet i forskellige væv, bl.a. i leveren. Allerede i slutningen af 1800-tallet anede man, at hundens lever indeholdt en antikoagulerende substans. Det fascinerede forskere, der var optaget af naturens antikoagulerende substanser som iglens hirudin, slangegift og ekstrakter af krabber og snegle. Interessen var knyttet til det vigtige spørgsmål: Hvorfor koagulerer det cirkulerende blod ikke i karrene? Er Fig. 1. Professor William Henry Howell (1860-1945), den ihærdige pioner bag udviklingen af heparin. der i blodet en substans som forhindrer dette – og er det hirudin? I dag erkender vi, at så enkelt er det ikke. Blodets koagulationssystem rummer talrige faktorer, hvoraf nogle fremmer og andre hæmmer tendensen til blodets koagulation. Blandt de hæmmende faktorer er antitrombin, hvis effekt forstærkes kraftigt, når vi behandler med heparin. Her beror heparins antikoagulerende effekt på en forbigående binding af heparin til antitrombin, hvorved der opnås en udtalt inhibering af trombinaktiviteten. Howell og McLean William Henry Howell (fig. 1) hørte til den kreds af forskere, som hældede til den antagelse, at det var hirudin, som var ansvarlig for, at vort blod ikke koagulerer i karrene. Han var professor i fysiologi ved Johns Hopkins Universitet i Baltimore. Af statur var han en lille og spinkel person, præget af fairness og høflighed, en me- pharma januar 2015 31 Pharma Fig. 3. Sødkløver, Melilotus officinalis. Dikumarol blev isoleret fra den mugne plante. (Dansk Farmacihistorisk Fond). Fig 5. Warfarin (Marevan) tabletter. (Foto: Henrik Permin). get veltalende person, hvilket tydeligt kom til udtryk i hans fremragende forelæsninger. Han stod som en autoritet, en velrenommeret forsker, der også var velkendt gennem sine lærebøger. I 1915 kom Jay McLean, der var lægestuderende, til universitetet og bad Howell om mulighed for at forske. Det skulle være et selvstændigt arbejde, som han ville publicere inden for et år. Helt naturligt forslog Howell ham at fortsætte laboratoriets arbejde med tromboplastin, dvs. den faktor, som starter blodets koagulation. Ved ekstraktion af lever og andre væv med forskellige metoder kunne studenten nu bekræfte Howells opfattelse af, at det drejede sig om et fosfatid. Men herudover fandt McLean en anden faktor, der tværtimod hæmmede blodets koagulation. At dette – fundet af heparin – var et guldæg stod næppe klart for studenten og måske heller ikke for hans vejleder. I McLeans selvstændige artikel fra 1916 finder man således kun en lapidarisk bemærkning om fundet af en koagulationshæmmende faktor, som vil blive undersøgt nærmere. Nu havde McLean nået sit mål, at fuldføre et projekt inden for et år. Han forlod sit heparinspor, og der gik 24 år, før han atter skrev om heparin, nu i forbindelse med nogle mindre, kliniske undersøgelser. Meget tyder på, at McLean senere i sit liv med bitterhed fortrød, at han forlod heparinforskningen. Hans kirurgiske karriere blev ikke vellykket, og hans krampagtige forsøg på at understrege sin position som heparinets opdager samt hans økonomiske problemer blev en lidt trist afslutning af hans liv. 32 pharma januar 2015 Heparinprojektet Howell fortsatte efter 1916 projektet med andre studenter. Han anede tidligt en terapeutisk mulighed for heparin som antikoagulerende middel, for intravenøs injektion udløste hos hunde en forlænget koagulationstid. Heparin blev isoleret fra hundens lever ved vandig ekstraktion, og stoffet viste en kraftig antikoagulerende aktivitet. I en alder af 68 år kunne Howell i 1928 dokumentere, at heparin var et carbohydrat – et kondensationsprodukt af glucuronsyre, antageligt med sulfatgrupper. I denne publikation fortalte han, at hans eksperimenter med hunde gav ham ideen til at anvende heparinet i forbindelse med blodtransfusioner for at undgå koagulation, hvilket med held blev afprøvet på patienter med anæmi. En kommerciel produktion af heparin blev gennemført af firmaet Hynson, Westcott & Dunning i Baltimore, og heparin blev undersøgt i klinikken. Men klinikerne fandt bivirkninger som feber og kvalme, og i Stockholm lød beskeden, at ”patienterne rystede af feber, hvorved sengenes raslen kunne høres helt ud i hospitalets forhal”. En storstilet oprensning fandt sted i Toronto og Stockholm, og problemet blev løst ved fremstilling af en krystallinsk form for heparin. I Danmark blev heparin introduceret på markedet i 1940 af Løvens kemiske Fabrik (nu LEO Pharma) under navnet Heparin Leo (fig. 2), og Heparin Novo blev markedsført i 1951. Med heparin rådede man nu over et antikoagulerende middel. Det blev det første mirakel indenfor behandlingen af tromboemboliske sygdomme. I dag muliggør lavmolekylære hepariner (bl.a. tinzapa- rin), med længere virkningstid og mere stabil effekt, én daglig indgift uden monitorering. Det skal ligesom ufraktioneret heparin injiceres, og kan ikke gives som tabletter – men her blev warfarin løsningen. Sødkløversygdommen I 1922 påvistes hos kreaturer i Canada en sygdom med stærk blødningstendens,der blev betegnet som sødkløversygdommen. Det var en helt ny sygdom, hvor dyrene trivedes vel, før de pludselig døde, som regel om natten, og obduktion viste indre blødninger. Sygdomsårsagen blev sporet til kvægets indtagelse af muggent hø med indhold af skimlet stenkløver som ”sødkløverarterne” Melilotus alba og Melilotus officinalis (fig. 3). Betegnelsen sødkløver refererer til deres indhold af det sødligt duftende kumarin. Det skulle senere vise sig, at mikroorganismer i den mugne stenkløver under fugtige forhold fremmer oxideringen af kumarin til dikumarol (et warfarin-lignende stof ), som er ansvarlig for blødningerne. Frisk hø gav ingen problemer, men under den økonomiske krise i 1920´rne måtte man uheldigvis nøjes med dårligt kløverholdigt hø fra den magre jord. En dramatisk historie førte til opdagelsen af det toksiske stof dikumarol. I en brølende snestorm i februar 1933 nåede en bonde frem til Universitetet i Wisconsin. Han havde mistet mange af sine præmierede køer og tyre, som var omkommet af indre blødninger. Med sig havde han en død ko, en mælkejunge med dens blod, som ikke ville koagulere, samt det mugne kløverhø. Alle universitetets døre var lukkede på nær døren til professor Karl Paul Links biokemiske afdeling i veterinær- og agronomafdelingen (fig. 4). Link kunne kun råde den fortvivlede landmand til at undgå fodring med det mugne hø. Mælkejungen og det mugne kløverhø blev efterladt på laboratoriets gulv, men Links letbevægelige student fra Tyskland protesterede på sit mangelfulde sprog: ”Vat da Hell, a farmer shtruggles nearly 200 miles in dis Fig 4. Professor Karl Paul Link (1901-1978) eksperimenterede med warfarin til bekæmpelse af rotter. Kassen indeholder lokkemad med indhold af warfarin. Det blev en salgssucces, men den medicinske anvendelse af warfarin som et antikoagulerende middel fik langt større betydning. (Wisconsin Research Alumni Foundation). mord med warfarin. Han overlevede, da han fulgte forskriften for rotteudrydelse, der meget heldigt kun resulterede i en langvarig forgiftning, og blev reddet med blodtransfusion og store doser af vitamin K. Dette medvirkede stærkt til at ændre synet på warfarin! Sau-wetter – and has to go home vit promises dat might come in 5, 10, 15 years, maybe never … get some good hay … Ach Gott! How can you do dat ven you haf no money?” Link har senere i sin omtale af opdagelsen af dikumarol og warfarin fortalt denne historie og berettet, at studenten eksperimenterede med blodet til de sene nattetimer. Der herskede et vist mål af frisprog i Links laboratorium, og Link var meget afholdt af sine studenter, der gerne søgte arbejde i hans laboratorium. Det var velbegrundet, for Link engagerede sig i sine studenter, og han henviste ofte til deres utrættelige indsats. Dikumarol og warfarin I Links laboratorium blev kaniner fodret med forskellige udtræk af det mugne kløverhø for at afsløre den fraktion, der indeholdt den antikoagulerende substans, bedømt ved koagulationstesten. Efter flere års arbejde lykkedes det at isolere stoffet. Den unge medarbejder Harald Campbell iagttog det krystallinske dikumarol i mikroskopet en sen nattetime. Følgende berettes om den festlige begivenhed: ”When Link came in that day, Campbell was asleep on the couch, and a lab technician was drunk, stating, "I´m celebrating, Doc. Campy has hit the jackpot”. Det stod nu klart, at dikumarol var ansvarlig for blødningerne, og at dets dannelse i det mugne kløverhø skyldtes høets indhold af mikroorganismer. Det blev nu en indlysende mulighed at anvende dikumarol og beslægtede stoffer som antikoagulantia i klinikken, og laboratoriet syntetiserede adskillige dikumarollignende forbindelser. Blandt disse fandt Link et meget potent stof, nr. 42, som senere blev benævnt warfarin. Patentrettighederne blev overdraget til Wisconsin Alumni Research Foundation, og kliniske undersøgelser blev gennemført på flere hospitaler, bl.a. Wisconsin General Hospital. De viste, at dikumarol, men især warfarin, var velegnet til behandling og forebyggelse af tromber og embolier, som hjerteinfarkt og lungeemboli. Her spillede heldet en afgørende rolle, for i starten turde hverken Link eller lægerne at undersøge warfarin i klinikken. Det var for giftigt, men var derimod velegnet som rottegift, og warfarinsalget gav laboratoriet en solid indtægt. Men to årsager bidrog til en kovending. I Europa konkurrerede man om lignende forbindelser som antikoagulantia. Selv ynder Link dog at pege på beretningen om en marinesoldat, som forsøgte selv- Nye antikoagulantia Blandt de klassiske midler er warfarin det foretrukne lægemiddel ved behandlingen og forebyggelsen af tromboemboliske sygdomme (fig. 5). Men monitorering med blodprøver er nødvendig pga. de mange interaktioner med forskellige lægemidler og kostemner. Heparin kan også anvendes, men her kræves daglige injektioner. Der er forsket i udviklingen af nye orale antikoagulantia med mindre potentiale for interaktioner og en hurtigere indsættende virkning. Dette er delvist opnået med bl.a. dabigatranetexilat (Pradaxa), apixaban (Eliquis) og rivaroxaban (Xarelto). De kræver ikke blodprøver til monitorering af koagulationsparametre, men desværre findes der ikke specifikke antagonister til at stoppe eventuelle blødninger. Det skal erindres, at alle blodfortyndende præparater kan give øget blødningsrisiko - og at specifikke antagonister kan være nødvendige ved større blødninger, akutte operationer med mere. Her har warfarin den fordel, at blødninger kan standses ved indgift af vitamin K. Tilsvarende kan blødninger, forårsaget af ufraktioneret eller lavmolekylært heparin, standses ved indgift af protaminsulfat. Det er muligt, at nye antikoagulantia vil udkonkurrere anvendelsen af heparin og warfarin – men opdagelsen af Howels heparin og Links warfarin har været til stor gavn for den medicinske verden. pharma januar 2015 33 Selvledelse & Trivsel Af Malene Gude, Gude Coaching Velkommen 2015 – velkommen nysgerrighed Har du fundet Kongevejen i det nye år? Og hvad ved dronningen egentlig om skinke? Nysgerrig? Så læs med her! D et nye år venter på os blankt og fint. Somme tider mere gråt i gråt. Den ydre såvel som den indre vejrudsigt kan hurtigt se dyster ud. Men jeg er fast besluttet på at få max ud af hvert eneste solstrejf, brise og regndråbe, som 2015 vil byde på. Og jeg har en plan for hvordan. Vil du med, så læs mere her! Fokus for 2015 Jeg vil parkere, ”pytificere” og udradere alt det grå, som jeg ikke vil have med fra 2014. Til gengæld vil jeg fokusere på alt det, som jeg gerne vil have mere af i 2015. Man siger jo, at vi får, hvad vi forestiller os. Længere er den ikke. So it better be good! Men er det ikke bare pop, fis og overfladiskhed? Måske. Men hvis du alligevel giver dig tid til at tænke over den øvelse, som jeg vil præsentere her, så tror jeg nok, at du faktisk vil komme et skridt nærmere, et spadestik dybere ind til alt det, som virkelig betyder noget for dig. Og så bliver det nemmere at bruge tiden på det, som er vigtigt – og skrue ned for alle de mange tanker og den kolossale energimængde, du bruger på at spekulere over alt det, som du burde, kunne eller skulle have gjort anderledes, og for alt det krudt, du bruger på at bekymre dig om fremtiden, og om det hele nu går godt. I stedet har du fokus på det, som du allerhelst vil have, og det er altså starten på en rigtig udbytterig opadgående spiral, hvor ting løser sig, og nye muligheder kan opstå. Så nu giver det forhåbentlig lidt mening for dig at læse mere om denne her øvelse. Den er ganske enkel. Keep it simple. Kongevejen Som eksempel har jeg opdelt et papir i to kolonner og til venstre skrevet alt det, jeg gerne vil have mere af. Det kalder jeg Kongevejen, for lidt royal har man vel lov at være. Rettelig burde det hedde Dronningevejen, for hun er faktisk med i årets 34 pharma januar 2015 Kongevej, men det er ikke så mundret. Mange af os har nikket til hendes ord om at tale andre op i stedet for ned. Det behøver man ikke være royal for at se den gode mening i. Men jeg har faktisk også et sjovt billede af dronningen i mit indre inspirationskatalog. Det er af hendes udtryk, da hun skal vælge en skive skinke under et Rune Klan show. Alene det med at udvælge sig en passende skive skinke er jo helt absurd for en dronning, men hun går til makronerne med en umættelig nysgerrighed og undersøger udvalget nøje. Pludselig får noget så ordinært som skiveskåret skinke en helt ny dimension. Det kan godt være, at jeg er lidt tosset, men det er nu en gang mit billede på at huske en af de vigtige ting, som det hele handler om for mig. Nysgerrighed. For hvis vi først stopper med at være nysgerrige på livet, så er det ved at være forbi. Derfor står nysgerrighed lige nu øverst på min Kongevej – den vej, jeg allerhelst vil køre videre ud i 2015 på. Parkeringspladsen I papirets højre kolonne har jeg parkeret alt det, som jeg sagtens kan undvære (læs: gerne vil af med). Det kan vi jo passende lade blive i 2014. Jeg har fyldt en del punkter på til inspiration, men husk nu, at du selv bestemmer dine egne. Der er en oplagt reciprok sammenhæng mellem det, jeg ønsker, og det, jeg ønsker bort. Hold derfor øje med, at alle punkterne på parkeringspladsen får en positiv modpart i Kongevejens kolonne. Når jeg har fyldt punkter ud med stort som småt, så er det perfekt at løbe, cykle eller gå mig en tur og lade det hele forankre sig imens. Bagefter kan jeg se det hele igennem i et nyt lys og flytte punkter til eller fra. Så er det tid til at prioritere, så jeg får fokuseret på, hvad der er vigtigst for mig lige nu i denne tid. Der kan godt være en del overvejelser her. Hvis jeg vil gøre det vigtigste først i 2015, skal punktet så stå øverst? Her er der ingen rette facit. Du har kun selv det rette svar, for det er jo individuelt, hvad du selv finder Øvelseseksempel Kongevejen - det jeg vil have mere af i 2015: • Nysger righe d • Ru mmelighed • Nærvær • Tale an dre op (ta k til Dronningen) • Holdning – beke nd kulør, byd ind • Handling – gør noget ve d det • Gøre det vigtigste først (burde det så stå øverst?) • Gøre ting enkle på enkel vis • Mo d • Tillid • Kærlighed • Glæde Parkeringspladsen – det jeg lader bli ve i 2014: • Magelighe d • Tidsrøvere • Overspringshand linger • Overfla diskhed • Overperfektion isme • Handlingslam me lse • Mindreværd • Fr ygt • Mistænkso mhed • Tale an dre ne d (tak igen til Dronnin gen) • Bekymringer • Brok – især over ting, so m det er for sent at æn dre • Nullermæn d (OK, den går nok ikke, me n de skal i hvert fald ikke bestemme, om jeg skal have gæste r eller ej) vigtigst nu og her. Og i øvrigt er dokumentet ”levende”, så du kan evaluere og justere prioriteterne undervejs hen over året. Brug listen Nu kommer det sidste – og vigtige – punkt i øvelsen: Brug listen! Hav den på dig et sted, hvor du støder på den. Alle kender til, hvordan gode tiltag bliver arkiveret i en mappe. Så sker der ikke et hak. Det skal ud og flyve i hverdagen. Så hav listen på din telefon, som screen saver eller hængt op i stuen og på kontoret. Du skal blive mindet om den i hverdagen, for at komme godt videre. Det er god gammeldags vaneændring. Dronningen var nysgerrig på skinke, da hun blev 70 år. Hvad mon hun finder på, når hun om lidt bliver 75? Hvad mon du selv finder på? God vind, rigtig godt nytår og bevar nysgerrigheden! pharma januar 2015 35 Forsikring Af Christian K. Thorsted Valg til TryghedsGruppen, hvad kommer det os ved? Pharmadanmarks tidligere adm. direktør Arne Kurdahl, der indtrådte i repræsentantskabet i Trygheds Gruppen i foråret 2014, stiller op til genvalg i Region Hovedstaden. Valget er vigtigt for de mange Pharma danmark-medlemmer, som er forsikret via Pharmaforsikring. F ra den 20. januar og frem til den 3. februar skal der i Region Hovedstaden vælges nye medlemmer til repræsentantskabet i TryghedsGruppen. Og det er ikke et ligegyldigt valg for Pharmadanmarks medlemmer. TryghedsGruppen er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg, hvor cirka 3.000 af Pharmadanmarks medlemmer – via Pharmaforsikring – har deres forsikring. »De centrale spørgsmål i valget er for det første, hvad der skal ske med overskuddet i TryghedsGruppen, skal det tilbage til medlemmerne eller skal det forstsat akkumuleres? For det andet, skal TryghedsGruppen fortsat bestå af både kunderne i Tryg og pensionskunderne i Nordea Liv og Pension?« forklarer Arne Kurdahl, tidligere adm. direktør i Pharmadanmark, som stiller op til genvalg. TryghedsGruppen er måske nok mest kendt for sine aktiviteter gennem TrygFonden, der støtter en lang række almennyttige projekter, men TryghedsGruppen får hovedsageligt sine indtægter fra sit ejerskab af 60 procent af aktierne i forsikringsselskabet Tryg. Ejerskabet er eksistensbetingelsen for TryghedsGruppen og dermed også for TrygFonden. Den er i parentes bemærket altså ikke en fond, men lever på en årlig bevilling i TryghedsGruppen. Og ejerne består af Tryghedsgruppens medlemmer, der er alle forsikringstagere i Tryg, og alle, der har en pensionsordning i Nordea Liv- og Pension. Repræsentantskabets vigtigste opgave er derfor at varetage medlemmernes interesser, først og fremmest gennem ejerskabet af Tryg. TryghedsGruppen har bestemmende indflydelse i Trygs bestyrelse. 36 pharma januar 2015 Et afgørende valg for Trygs fremtid Ved valget i Region Hovedstaden vælges 21 ud af Repræsentantskabets 70 medlemmer. Og valget denne gang er måske mere afgørende for TryghedsGruppens og dermed Trygs fremtid end tidligere valg. »Det mest afgørende spørgsmål er, hvordan TryghedsGruppen skal repræsentere kunderne i Tryg. Det er helt oplagt, at vi som kunder har en interesse i både de forsikringstilbud, vi får fra Tryg, og i det overskud fra Tryg, som lander i TryghedsGruppen. Der ingen tvivl om, at når Tryg giver et højt overskud, så skyldes det i stor udstrækning, at priserne er presset op i forhold til de skadeserstatninger, der udløses,« siger Arne Kurdahl. Han fortsætter: »Derfor er det også oplagt, at vi overvejer, om en del af det overskud, vi bidrager til, skal kanaliseres tilbage til medlemmerne i form af en årlig bonus. Det kan lade sig gøre samtidig med, at vi sikrer, at TrygFonden fortsætter sine almennyttige aktiviteter, og samtidig med, at vi sikrer et kapitalgrundlag, så TryghedsGruppen kan være en langsigtet, stabil ejer af Tryg.« TryghedsGruppens formue vokser hastigt år for år og er i dag i størrelsesordenen 37 milliarder kroner. Sagt med andre ord ejer medlemmerne af TryghedsGruppen en hurtigt voksende formue, men en formue, som ikke giver afkast til sine ejere. De årlige overskud (i 2013 knap 2 milliarder kroner) akkumuleres i en meget stor pengetank. Overskuddet stammer hovedsagelig fra TryghedsGruppens ejerskab til aktieposten i Tryg og for en mindre dels vedkommende fra afkastet af in- vesteringerne af den øvrige kapital i Falck Healthcare fitness-aktiviteter mv. Kunderne finansierer overskuddet Arne Kurdahl peger på, at TryghedsGruppens medlemssammensætning passer meget dårligt med den måde, TryghedsGruppen får sine indtægter på. »Det er hovedsageligt kunderne i Tryg, der er med til at finansiere det overskud, der kanaliseres ind i TryghedsGruppen. Pensionskunderne i Nordea Liv og Pension har en helt anden relation til TryghedsGruppen. Livsforsikringsforretningen blev handlet frem og tilbage nogle gange omkring årtusindskiftet, og pensionskunderne endte i Nordea, men de er stadig medlemmer i TryghedsGruppen og har ved dennes opløsning krav på 35 procent af formuen. Men pensionsmedlemmerne har ikke siden 2002 bidraget til kapitaldannelsen i TryghedsGruppen, for- di deres pensioner ligger i Nordea. De har derfor ikke samme interesser i forhold til de forsikringsprodukter, Tryg skal tilbyde. Derfor bliver det en væsentlig opgave af få delt medlemsgruppen op, så pensionskunderne får råderet over deres andel af formuen og forsikringstagerne over deres andel.« Fordele ved opsplitning Arne Kurdahl mener, at der kan være store fordele forbundet med både at gennemføre en opsplitning af ejerskabet til formuen og at indføre en tilbagebetaling af dele af TryghedsGruppens overskud til medlemmerne. »TryghedsGruppen har jo som hovedaktionær en afgørende indflydelse på, hvilken profil Tryg skal have over for kunderne. Det vil være betydeligt lettere at sikre stringens i forvaltningen af medlemmernes interesser, hvis de alle har samme interesse, og det vil være mere legitimt at sikre en økonomisk sund drift i Tryg, hvis vi dermed kan sikre både det langsigtede ejerskab af TrygFonden og sende penge tilbage til medlemmerne. Det vil skabe en større loyalitet blandt medlemmerne/ Trygs kunder, og i sidste ende være med til at styrke Trygs markedsposition,« siger Arne Kurdahl. Danske Bank har i en aktuel aktieanalyse netop vurderet konsekvenserne af både en opsplitning af medlemskredsen, hvor kunder i Nordea Liv og Pension købes ud for et engangsbeløb, og indførelse af en bonusordning. Danske Bank konkluderer, at bonusordningen i sig selv vil styrke Trygs markedsposition, og at en opsplitning vil give mulighed for en betydeligt højere bonusudbetaling end TryghedsGruppen ejer 60 pct. af aktierne i Tryg forsikring A/S og sidder i dag på en formue på 37 milliarder kroner. Heraf udgør værdien af aktieposten i Tryg lidt mere end halvdelen. Tryg er det største skadeforsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 19 procent. Omsætningen var i 2013 på cirka 20 milliarder kroner. 3.000 af Pharmadanmarks medlemmer er – via Pharmaforsikring – forsikret i Tryg. Samtlige apotekere i Danmark har deres erhvervsforsikringer i Tryg, det samme har Pharmadanmark og Apotekerforeningen. Sådan foregår valget Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden begynder den 20. januar og løber til den 3. februar. Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGruppen. I brevet er der en afstemningskode, man skal bruge til at stemme elektronisk via www.tryghedsgruppen.dk/valg. Man kan også stemme pr. brev. Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har en police i Tryg eller Nordea Liv og Pension. Når valget begynder, kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se mere om, hvad de enkelte kandidater står for. Der er opstillet 35 kandidater til de 21 pladser. Valget gælder for en femårig periode. hvis kunderne ikke udskilles. Danske Bank vurderer, at der selv uden en opsplitning vil kunne blive tale om bonus på i underkanten af 10 procent af den årlige præmie. Arne Kurdahl præsenterer sammen med en gruppe af kandidater sine synspunkter på hjemmesiden www.trygbonus.nu pharma januar 2015 37 Arbejdsmarked Af Christian K. Thorsted Beskæftigelses reformen træder i kraft 2015 står i Beskæftigelsesreformens tegn. Det bliver en kæmpe logistisk opgave for a-kasserne at leve op til reformens krav om flere samtaler til de ledige, vurderer Akademikernes A-kasse. F olketinget vedtog som en af sine sidste gerninger i 2014 den meget omtalte Beskæftigelsesreform. En central del af reformen går ud på, at man som ledig hyppigere skal til samtaler på jobcentret og i a-kasserne i de første seks måneder. »Fremover skal de ledige allerede efter to ugers ledighed til en såkaldt cv-samtale i a-kassen – det har indtil nu været tre uger. Det kalder vi i Akademikernes A-kasse et velkomstmøde. Derefter følger seks jobsamtaler – indtil nu to – i jobcentret , hvoraf to holdes fælles med a-kassen. A-kassen holder som hidtil to rådighedssamtaler i de første seks måneder,« forklarer Michael Jacobsen, sekretariatschef i Akademikernes A-kasse. Han forklarer videre, at der efter de første seks måneder holdes jobsamtaler i jobcentret senest hver tredje måned og rådighedssamtaler i a-kassen efter behov. I modsætning til tidligere, hvor der afholdes rådighedssamtaler mindst hver tredje måned. Der holdes også en fælles Måned 1/2 CV-samtale "Afklaring" A-kasse Foto Colourbox (rådighedssamtaler) 38 tage i cirka 16.000 fælles samtaler på jobcentrene om året fordelt på 94 jobcentre,” fortæller han. Gradvis indfasning af fælles samtaler Den ny beskæftigelsesreform gælder kun for de forsikrede ledige – altså ledige, der får dagpenge, og den indfases gradvist. Fra 1. juli 2015 deltager a-kassen i to fælles jobsamtaler i jobcentret: den fælles jobsamtale, der ligger i femte/sjette ledighedsmåned, og den efter 16 måneders ledighed. Fra 1. juli 2016 deltager a-kassen også i den fælles jobsamtale, som skal afholdes mellem tredje og sjette ledighedsuge. A-kassen skal dog kun deltage i denne, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for det. Akademikernes A-kasse forventer at deltage i tre ud af fire af disse fælles samtaler. Sekretariatschef Michael Jacobsen lægger ikke skjul på, at det bliver en logistisk udfordring. »Den logistiske opgave bliver betydelig. Akademikernes A-kasse skal fremover, når reformen er fuldt indfaset, del- Bag reformen står regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Det er altså en bred politisk aftale, der derfor også vil gælde efter et valg med et eventuelt andet flertal. Aftalen bygger i det store og hele på det udspil til reform, som regeringen fremlagde først på sommeren sidste år. 1 Fællessamtale: "Min plan" Jobcenter A-kasse jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed, hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats. pharma januar 2015 2 Jobsamtale Fællessamtale: "Min Plan" Rådighedssamtale 3 Jobsamtale 4 5 6 Jobsamtale Fælles eller jobsamtale Fælles eller jobsamtale Fællessamtale Rådighedssamtale Pharmadanmarks sommerhuse Sommerperioden 2015 samt efterårsferien (uge 42) Pharmadanmarks medlemmer vil i sommerperioden fra lørdag den 23. maj til lørdag den 12. september 2015 (uge 22-37) kunne disponere over foreningens tre sommerhuse i Danmark og feriehytten i Norge. Sommerhusenes beliggenhed Erica – Langbakkevej 13, Femmøller, 8400 Ebeltoft Verbascum – Helleager 2, Rågeleje, 3210 Vejby Dryas – Hytten i Norge: Beitostølen, 220 km. nord for Oslo Soldug – Paradisdalen 20, Tversted, 9881 Bindslev Udlejning Alle sommerhuse udlejes normalt for en periode af en uges varighed i sommerferiesæsonen samt i efterårsferien. I ugerne 22-37 og 42 trækkes lod om udlejningen. Resten af året kan husene lejes uden lodtrækning for en uge ad gangen – evt. for en weekend. Priser pr. uge – eksklusive slutrengøring Højsæson: 3800 kr. Uden for sæson: 2800 kr. For Dryas, Norge, er der en særlig vintersæson fra ultimo december til ultimo april, og for denne periode trækkes der lod senere på året. Annonceringen vil ske ultimo juli eller primo august. Ønsker du at deltage i lodtrækningen til et sommerhus eller feriehytten i sæsonperioden, skal du udfylde en elektronisk ansøgningsblanket. Den kan findes på www.pharmadanmark. dk/medlemskab/sommerhuse Ansøgningsblanketten skal være sekretariatet i hænde senest den 6. februar 2015. Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Hvis du bliver udtrukket, får du mail i uge 7/8, mens dem, der ikke har fået ønskerne opfyldt, vil få mail i uge 9. Dryas: Vinterlodtrækningen og sommerlodtrækningen er adskilt, mens ellers er retningslinjerne de samme. Eventuelle forespørgsler om udlejning og lodtrækningerne skal rettes til Jette Hansen ([email protected]) Billederne af husene kan ses på Pharmadanmarks hjemmeside. Alle ferieboliger er røgfri pharma januar 2015 39 Ferieboliger Pharmaforsikring - Forsikringsforeningen for medlemmer af Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening Se billeder af husene og få mere information på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk Nu foretages der lodtrækning for sommer- og efterårssæsonen 2015 i Pharmaforsikrings ferieboliger i Le Broc, Nice, Lucca i Toscana og på Bornholm. Er du Tryg familie kunde, d.v.s. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde, eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse forudsætninger, vil din ansøgning ikke blive behandlet. Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri og husdyr må ikke medbringes. Le Broc Le Broc, som er en lille sydfransk landsby, ligger ca. 25 km fra Nice og ca. 1 times kørsel fra Italien. Bebyggelsen er udformet som en terrassebebyggelse og ligger 450 m. over havet med en enestående udsigt. Hus 1. – nr. 17 Terrassehuset er på ca. 76 m2 i to plan med en stue og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er fladskærms-tv med danske kanaler, radio, iPhone og iPad-afspiller. På 1. sal er der to soveværelser med fransk altan, barneseng, høj stol, nyere badeværelse med vaskemaskine. Separat toilet med håndvask. Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i stuen. Der må max. være seks personer. Udenfor er der en stor terrasse med markise, havemøbler og grill. 40 pharma januar 2015 Hus 2. – nr. 23 Terrassehuset er på ca. 70 m2 i et plan med stue og to soveværelser. Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i stuen. Der må max. være seks personer. Ellers er alt det samme som i hus nr. 1. Til bebyggelsen hører swimmingpool, tennisbaner og squash-baner. Udlejning for sæsonen, som er fra 23. maj til 17. oktober, sker ved lodtrækning. Lejen udgør kr. 3.350,- pr. uge + slutrengøring. Indtil 23. maj og fra 17. oktober til 26.december er lejen kr. 2.500,-. Her kan man leje husene uden lodtrækning. Det er ikke muligt at leje husene uden for sæsonen for 2016, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september. Deltagelse i lodtrækningen sker ved at indsende en ansøgning på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk. under sommerhuse. Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 6. februar 2015. Hvis du har specielle ønsker m.h.t. at leje hus 1 eller 2, så anfør venligst dette, ellers vil du få det hus, som er ledigt i den ønskede periode. Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jette Schmidt Hansen, e-mail: [email protected] og på foreningens hjemmeside www. pharmaforsikring.dk. Lucca, Toscana, Italien Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat. Huset ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde op ad en blød bjergskråning, der vender mod syd. Lejligheden er på 128m2 i to etager med det synlige tagtømmer i de skrå lofter på øverste etage, hvilket gør lejligheden utrolig smuk og intim. I lejligheden til seks personer er der to badeværelser, tre soveværelser og integreret køkken/stue. Der må max overnatte otte personer, men der er kun senge og sengetøj til seks. Der forefindes tv, stereoradio og alt i børneudstyr. I køkkenet er der komfur, køleskab, fryser, opva- skemaskine samt vaskemaskine. Der findes air-condition. Der hører swimmingpool incl. børnepool til lejligheden, som ligger 50 meter fra terrassen, som er placeret 10 meter fra huset med en fantastisk udsigt. Udlejning for sommersæsonen, som er fra 23. maj til 17. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående. Lejen udgør kr. 4.950,- pr. uge + slutrengøring Uden for sæsonen er lejen kr. 4.000,- Her kan man leje lejligheden uden lodtrækning. Det er ikke muligt at leje lejligheden uden for sæsonen 2016, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september. Bornholm, Svanebakken i Svaneke Huset ligger med en enestående udsigt over Svaneke by og Østersøen. Der er gåafstand til byen og klippebadestrand. Huset er i to plan, i alt ca.105 m2 med fire soveværelser til max. ni personer. I stueetagen er der alrum med lille brændeovn (åbent køkken og spise/ opholdsstue) med to udgange til terrassen og to soveværelser. Farve-tv med digitalbox til Canal+ og fællesantenne, dvd, stereoanlæg med cd-afspiller. I køkkenet forefindes køleskab, elkomfur med grill og ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og diverse køkkenting. Badeværelse med bruseniche, toilet, vaskemaskine og tørretumbler, På 1. sal er der to værelser og opholdsstue med sovesofa samt toilet. Der er barneseng og trip-trap stol samt div. børneudstyr. Udlejning for sæsonen, som er fra 23. maj til 17. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående. Lejen udgør kr. 4.450,- pr. uge + slutrengøring. Uden for sæsonen er lejen kr. 3.000,-. Her kan man leje huset uden lodtrækning. Det gælder for alle husene, at de udtrukne får besked via mail i uge 7/8. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 9. Hovden, Norge Hytten er beliggende i et hytteområde 290 km fra Oslo og 214 km fra Kristianssand. Hytten er på 88 m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og fire soveværelser. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio med cd-afspiller. Køkkenet er forsynet med elkomfur med ovn, køleskab, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Der findes ligeledes en stor fryser. Badeværelse med bruser, vaskemaskine og tørretumbler. Der er mulighed for mange gode naturoplevelser i et ualmindeligt skønt naturterræn. Der findes et stort badeland lige i nærheden med en helt ny og meget lækker spaafdeling. Ovennævnte hytte kan uden lodtrækning lejes fra 25. april til 12. december. I juni, juli og august er lejen kr. 3.000,- pr. uge + slutrengøring. Øvrige måneder er lejen kr. 2.700,pr. uge. Der foretages lodtrækning for vintersæsonen. Henvendelse se ovenstående. pharma januar 2015 41 pharma in english The January edition of Pharma contains articles on the quality of new graduates, the efforts to combat insulin resistance and Pharmadanmark’s continued battle for a certification scheme for pharmacists. Chief science officer worried about the quality of new graduates If large pharmaceutical companies such as Novo Nordisk and other Danish research enterprises are to stay in the fast lane, it is imperative that they are able to recruit the best graduates. With the increasing number of students taking both Master’s degrees and PhDs, Mads Krogsgaard Thomsen, chief science officer at insulin giant Novo Nordisk, is now sounding the alarm. “The course level at Danish universities is still high. This is also the reason that companies such as Novo Nordisk are able to continue to base their research operations in Denmark. The foundation here is good. That being said, we have been worried about the large increase of students taking Master’s degrees at Danish universities. I believe this is a serious problem as the number of professors has not risen correspondingly,” says Mads Krogsgaard Thomsen and adds: “I can feel that the quality level of PhD students has fallen. Knowledge levels are lower than they were ten years ago, I think. But that is the understandable consequence of producing so many more PhDs.” The chief science officer is reaching out and wants to help by setting out an optimum PhD plan for the future. His suggestion is: “It has to be ensured that PhD numbers are restricted and targeted so that more PhDs are not just blindly produced.” Continuous production to provide a step up A s a regular azine, part of the mag cludes pages Pharma now in h re readers wit in English whe ay m nd ou l backgr an internationa t os m s it mar y of get a brief sum s w ne t – both relevant conten anmark and d a m from Phar maceutical from the phar l. field in genera 42 pharma januar 2015 Pharma’s From Patient to Patient series now looks at production. The article describes how machines in the future will convert raw material to packaged products as we know them from the food and pharmaceutical industries. This would eliminate many links in the traditional production chain. This reorganisation to continuous production – as this efficient method is called – is, however, cumbersome and expensive. Both new workflows within the pharmaceutical companies and new equipment are required. Nonetheless, Professor Jukka Rantanen of the Department of Pharmacy at the University of Copenhagen believes that this will be the future for many pharmaceutical manufacturers. “If each production area can be gathered in one place and you avoid the transport, intermediates and analysis between each link in the process, the busi- nesses will be able to reduce their production costs by reducing their use of raw materials and energy,” explains Jukka Rantanen and adds: “A continuous process is a more effective production method. Processes can be made more production-friendly. It is more efficient and quicker. There are fewer waste products It provides both financial savings and makes production greener.” He predicts a golden future for continuous production despite the fact that it has long been seen as impossible due to the stringent requirements and monitoring of the pharmaceutical industry, manufacturing and the products themselves. “This is a megatrend in the manufacture of pharmaceuticals. Most large pharmaceutical companies are researching continuous production as many of them see the sense in moving away from obsolete and inefficient methods,” he says. New classes to stop multi-resistant strains of bacteria When new antibiotics are created, new classes of antibiotics have to be produced to counteract the resistance that is rife among bacteria. The latest new class of antibiotics was introduced in 2003. But it was based on a drug that was identified 20 years before that. At the Faculty of Health Sciences at the University of Copenhagen, a research team is dedicated to identifying new classes of antibiotics. The faculty is carrying out both its own independent studies and research as part of a joint European project (ENABLE) on antibiotics resistance. “In the past 20 years, research into antibiotics has almost stagnated. No new types of antibiotics have really been identified. Only new variants of existing drugs such as penicillin and fluoroquinolones,” explains Henrik Franzyk, reader at the Department of Drug Design and Pharmacology. The development of antibiotics has stagnated because commercial companies lack the financial incentive to conduct research into antibiotics which is both expensive and time-consuming as pharmaceutical companies risk that the bacteria become resistant before the product has paid for itself. That is why the universities have had to take on this important role, says the reader. The University of Copenhagen is attempting to produce new classes of antibiotics. The faculty is focusing in particular on two different classes of antibiotics. Researchers are investigating new ways of killing bacteria. The University of Copenhagen is conducting its own research in which researchers are attempting to kill bacteria by destroying the membrane of the bacteria from the outside using antimicrobial peptides and their analogues. The EU project has taken a different approach and is attempting to target a certain critical gene inside the bacterium and destroying the bacterium’s ability to grow and divide. Pharmadanma rk Salary Statisti ’s is now availabcs le in English. You can find it Pharmadanmaon rk Denmark is the only country without a certification scheme for pharmacists If Health Minister Nick Hækkerup elects to follow the recommendations of the Danish Health and Medicines Authority, Denmark will continue to be the only country in Europe that does not have a certification scheme for pharmacists in place. Why is Denmark choosing its own path in this area? asks Pharmadanmark. And why has the Danish Health and Medicines Authority rejected the need for such a certification scheme? “When all other countries in Europe – including our Scandinavian neighbours – regard it as a matter of course to classify pharmacists as health professionals and therefore include them in their certification schemes, we need the Danish Health and Medicines Authority to tell us why Danish pharmacists and the Danish health service are able to work without such a certification scheme,” says Antje Marquardsen, president of Pharmadanmark. Last year, Pharmadanmark applied to Health Minister Astrid Krag to request that pharmacists be included in the same certification legislation as other health professionals in Denmark. In October, the Danish Health and Medicines Authority issued a statement rejecting the need for a certification scheme for pharmacists. pharma januar 2015 43 INFO Kommende netværksmøder Kurser i ledelse Nye regler for sundhedspersoners samarbejde med industrien Onsdag den 4. februar 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Bliv klogere på, hvad de nye regler betyder for dig i din arbejdsdag. Arrangør: Regulatorisk netværk, netværket for Klinisk udvikling og netværket for Yngre forskere Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA Lederforum igen en række kurser i ledelse med medlemsrabat. Help the Physician – Crowdsourcing Thursday 26 February 2015 from 16.30-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Pharmadanmark's Network of Young Researchers and Innovation Forum CPH want to connect innovative minds across disciplines to create a catalyst for problem-solving minds. As a young life scientist you are trained to identify and investigate problems and expertly find the answers through hard work and innovative thinking. Organized by: Network of Young Researchers and Innovation Forum CPH Økonomisk støtte Knud Wegges Rejselegat Næste frist for ansøgninger til Knud Wegges Rejselegat er den 1. februar 2015. Legatportionerne er op til 100.000 kroner og går til rejselegater til medlemmer, som ønsker at videreuddanne sig. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater. Studiefonden Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. februar 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater. Uddannelsesfonden for Pharmadanmark – Hospital Næste frist for ansøgninger til Uddannelsesfonden for Pharmadanmark – Hospital er den 1. marts 2015. Medlemmer af Pharmadanmark – Hospital med kandidateksamen kan søge om støtte fra fonden. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater. Klavs Steen Andersens Fond Næste frist for ansøgninger til Klavs Steen Andersens Fond er den 15. marts 2015. Klavs Steen Andersens Fond er en fond i tilknytning til Pharma danmark, men også farmakonomstuderende og farmakonomer kan søge fonden. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater. 44 pharma januar 2015 Professionel Projektledelse 2 02. februar - 27. april 2015 kl. 17.00-21.00, Ingeniørhuset, København. Professionel Projektledelse 2 02.-04. marts 2015 kl. 9.00-17.00, Hotel Scandic, Aarhus. Kontingent 2015 Kontigentet for medlemskab af Pharmadanmark holdes for 12. år i træk i ro. Dit kontingent til Pharmadanmark er sammensat af flere dele og varierer, afhængigt af hvor du er ansat, og hvilken kreds du tilhører. Det er derfor vigtigt, at du giver medlemsadministrationen besked om ændringer i dine ansættelsesforhold så hurtigt som muligt. Du kan give besked om ændrende ansættelsesforhold på din personlige side. For at få adgang til ”Min side” skal du være logget ind på Pharmadanmarks hjemmeside som medlem. Kontingenter opkræves kvartalsvis, med forfaldsdato: 5. februar, 5. maj, 5. august og 5. november. Kontingenter pr. 1. januar 2015 Alle satser er pr. kvartal Kontingent til Pharmadanmark 1.155 kr Kredsenes Fællesfond 50 kr Forhandlingsfond 31 kr PDA inkl. Forenede Gruppeliv 300 kr Samlet kontingent 1.536 kr Nedsat kontingent, ledige uden PDA eller medlemmer på orlov uden løn Aktiv udland inkl. PDA og Forenede Gruppeliv Passive Studerende Pensionister Pharmadanmark – Hospital, Uddannelsefonden 445 kr 745 kr 445 kr 75 kr 75 kr 25 kr Arrangementer Seniornetværket – Sjælland Onsdag den 11. februar 2015 kl. 11.00-14.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Seniornetværket inviterer til foredrag med cand. pharm. Gert Petersen, der fortæller om nye og gamle lægemidler til gravide, fødende og ammende. Tilmelding med navn og tlf. nr. til 2683 1923. Arrangør: Seniornetværket – Sjælland Farmakoterapi gynækologi Torsdag den 19. februar 2015 kl. 18.00-21.00, Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Kom og hør når overlæge Torben Munk fortæller om gynækologiske lidelser og hormonbehandlinger. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - København Børneseminar - børn og sygdom generelt Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Første arrangement sætter fokus på børn og sygdom generelt. Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca Fælles netværksdag Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 9.00-16.15, Aalborg Pharmadanmark - Apotek - Nordjylland inviterer farmaceuter til en inspirerende og faglig netværksdag. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Nordjylland De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Tirsdag 17. marts 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark - Privat Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD Onsdag den 18. marts 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Andet arrangement sætter fokus på ørebørn, smerter og ADHD. Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca Børneseminar - astma, allergi og eksem Onsdag den 23. april 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Tredje arrangement sætter fokus på astma, allergi og eksem. Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca Facilitering og mødeledelse Torsdag den 7. maj 2015 kl. 17.00-19.45, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i dette minikursus i værdiskabende mødeledelse. Arrangør: Pharmadanmark – Privat De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Mandag 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark - Privat Job i Sverige eller Norge? Torsdag den 29. januar 2015 kl. 17.00-20.00, Akademikernes Akasse, Vester Farimagsgade 13, 1606 København V Grib chancen og få job med faglige udfordringer nu. Arrangør: Pharmadanmark Arrangementer for studerende Karriereaften om muligheder på lægemiddelområdet Mandag den 16. februar 2015 kl. 16.00-19.00, Aarhus Universitet Kom og bliv klogere på dine muligheder på lægemiddelområdet. Hvor får du job med en uddannelse i fx molekylær medicin, molekylærbiologi eller medicinalkemi? Arrangør: Pharma Student Karriereveje inden for Regulatory Affairs Torsdag den 5. marts 2015 kl. 16.30-19.00, Pharmaschool, København Kom og bliv klogere på dine jobmuligheder inden for Regulatory Affairs. Arrangør: Pharma Student Virksomhedsbesøg Statens Serum Institut Tirsdag den 10. marts 2015, SST, Artillerivej 5, København S Pharma Student inviterer til besøg hos Statens Serum Institut. Arrangør: Pharma Student Virksomhedsbesøg Alk-Abelló Nordic A/S Tirsdag den 5. maj 2015, Sauntesvej 13, 2820 Gentofte Pharma Student inviterer til virksomhedsbesøg hos Alk-Abelló Nordic A/S. Arrangør: Pharma Student Karriereaften på AAU Tirsdag den 26. maj 2015 kl. 16.00-19.00, Aalborg Universitet Hvor går man hen med en MedIS-uddannelse? Kom og bliv klogere på dine muligheder på lægemiddelområdet med Pharmadanmark. Arrangør: Pharma Student Se mere p pharma danmark å .dk pharma januar 2015 45 Pharmadanmark Hospital Hovedmøde 2015 Tid: 11-12. april 2015 Sted: Århus – Comwell, Værkmestergade 2 Lørdag: Fagligt og socialt program. Søndag: Generalforsamling- alle er velkomne Endeligt program offentliggøres i Pharma og på Pharmaforum februar 2015. Tilmelding: Online tilmelding via Pharmaforum åbner 1. marts 2015 Job i Sverige eller Norge? Grib chancen og få job med faglige udfordringer nu Efterspørgslen på danske farmaceuter er stor i både Sverige og Norge. Derfor sætter Pharmadanmark endnu engang rammerne for et møde mellem de nordiske apotekskæder og danske farmaceuter. For mens det jobmæssigt ser sløjt ud for især nyuddannede farmaceuter i Danmark, så skriger de på farmaceutisk kompetence i Norge og Sverige. Pharmadanmark sætter fokus på karrieremuligheder i det sydlige Sverige og i Norge samarbejde med forskellige apotekskæder. På mødet informerer Pharmadanmark om, hvad man skal tænke på i forhold til kontrakt og løn, mens Akademikernes A-kasse fortæller, hvordan man er stillet i forhold til a-kasse og dagpenge både før og efter et ophold i udlandet. Børn – hvad gør vi? Lægemiddelbehandling af børn er en udfordring for alle parter – barnet, pårørende, læger, sygeplejersker, farmaceuter m.fl. Vi husker alle, at børn ikke er små voksne. Men hvad er det nu for en klinisk farmakologisk udfordring, som vi står overfor, når børn skal have lægemidler? Der sker en del på det regulatoriske område, og vi må forvente, at der kommer flere lægemidler i styrker afprøvet på børn. Det kan få betydning for den magistrelle produktion, men der er stadig store udfordringer for produktions- og kvalitetsfarmacueter, når der skal fremstilles præparater til børn. Hvordan løser vi problemerne med doseringsnøjagtighed, stabilitet og holdbarhed, og hvad må det smage af? Der er næppe mange, der synes, at det er en fornøjelse at få taget en blodprøve. Det kan være særligt vanskeligt ved børn, men er det den eneste udfordring? Har volumenet en betydning? Hvad med referenceintervaller? Problemstillinger, som håndteres på klinisk biokemiske afdelinger eller i den kliniske farmaci. I Danmark har vi ikke et netværk for farmaceuter, der arbejder med disse problemstillinger. Men vi har muligheder gennem et samarbejde med kolleger i Norge og Sverige – Scandinavian Pediatric Pharmacist Group – SPPG. Vi hører om samarbejdet, og hvordan vi kan bidrage. Vel mødt til hovedmødet i Pharmadanmark – Hospital 11. – 12. april 2015 Hilsen SHAU og Pharmadanmark Hospital Kredsbestyrelse 46 pharma januar 2015 Herefter får kæderne mulighed for at fortælle, hvad de kan tilbyde af udfordringer og karrieremuligheder. Og det er måske slet ikke så lidt – kæderne tilbyder efter eget udsagn mange muligheder for videreudvikling og kompetenceudvikling – også for nyuddannede. Du vil også kunne møde danske farmaceuter, som selv har prøvet at arbejde i andet nordisk land. I pauserne er det mulighed for at stille spørgsmål til kædernes repræsentanter og få informationsmateriale. Du kan møde • Lloyds Apotek – Sverige • Vitusapotek – Norge • Boots – Norge • Apotek1 - Norge Sted Akademikernes A-kasse (AKA) Vester Farimagsgade 13 1606 København V Lokale: Buenos Aires på 1. sal Tilmelding Du tilmelder dig på www.pharmadanmark.dk senest den 28. januar. Faglig stærk informationsfarmaceut søges! Helsinge Apotek tilbyder et spændende job til en fagligt top-motiveret/motiverende farmaceut. Du kan være nyuddannet eller erfaren – blot du virkelig brænder for apoteksbranchen og de muligheder og udfordringer, denne verden kan byde på. Ønsker DU; • at være med til at præge fremtiden på et apotek i rivende udvikling? • at arbejde på et apotek med værdier som høj effektivitet, humor i hverdagen, respekt og imødekommenhed overfor kunderne og hinanden? • at betjene vores kunder på et højt fagligt niveau med efterlevelse af branchestandarder og god service for øje? • at gennemføre og udvikle vores sundhedsydelser til plejepersonale og lave medicingennemgange? • at udvikle dig selv og apotekets personale, så apoteket hele tiden kan leve op til kundernes forventninger? Kan DU; • arbejde selvstædigt – og i team • være kvalitetsbevidst – og samtidig uhøjtidelig og humoristisk • coache og sparre med flere faggrupper – internt og eksternt • undervise og afholde/styre morgenmøder eller mindre kurser • beskrive dig selv som positiv, fleksibel, initiativrig og lattermild Så kan VI, til den rette kandidat, bl.a. tilbyde; • et udfordrende job med ansvar for - morgenmøder og anden intern kompetenceudvikling - elevers og farmaceutstuderendes uddannelse på apoteket - apotekets faglige sundhedsydelser: Tjek på Inhalationen, Medicingennemgang, Kompetenceudvikling af plejepersonale. • en flok glade og engagerede kolleger, der arbejder effektivt i faglige og ledelsesmæssige team • personlig uddannelses-/kompetenceudviklingsplan med gode efteruddannelsesmuligheder • godt arbejdsmiljø i flotte lokaler med stort selvvalg, lyst farmaceutkontor og lagerrobot • arbejdstid fra 130-160 timer pr. måned Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning senest 2. februar 2015, og gerne på mail til: Apoteker Ane Børsting Helsinge Apotek, Østergade 35, 3200 Helsinge [email protected] - www.helsingeapotek.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Luise Vollstedt eller apoteker Ane Børsting. Helsinge Apotek ligger på gågaden i Helsinge 2 minutters gang fra tog og bus. Apoteket har 6 håndkøbsudsalg i de Nordsjællandske sommerhusområder og servicerer mange sommerhusgæster i ferieperioderne. Apoteket anvender C2 (Cito-IT), ROWA Robot Vmax samt Nomeco VMI og er medlem af A-apoteket. Apoteket er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (reakkrediteret januar 2013). Apoteket er uddannelsesapotek for farmaceutstuderende (forårssemesteret) og farmakonomelever. Apotek 1 er Norges ledende apotekkjede med ca. 3000 ansatte i over 290 apotek, og bedriften er i stadig vekst. Apotek 1 Norge AS og Apotek 1 Gruppen AS omfatter også multidose og grossistvirksomhet, og er eiet av tyske Phoenix group. JO BB I NORGE? Apotek 1 søker flere dyktige og kundefokuserte farmasøyter! Vi er Norges største farmasøytiske arbeidsgiver, og vi er en sterk og solid organisasjon. Vår lange erfaring med kjededrift gjør at Apotek 1-kjeden er et velfungerende og moderne apotekkonsept. Vår ambisjon er å være ledende når det gjelder kompetanse og velkvalifisert rådgivning til våre kunder. Faglig og personlig videreutvikling av våre medarbeidere står derfor sentralt i Apotek 1. Vi tilbyr Faste stillinger og vikariater og har konkurransedyktige betingelser. Les gjerne mer om oss og våre ledige stillinger på www.apotek1.no. Er du klar for noe nytt? Høres jobb i Apotek 1 Norge spennende ut? Ta kontakt med oss på Rekrutteringsavd. på tlf: +47 21 61 10 00 eller på e-post: [email protected] om du har spørsmål eller ønsker mer informasjon! Vi ser fram til å høre fra deg! VELKOMMEN TIL NORGE! pharma januar 2015 47 ID-nr 42222 PDA giver økonomisk tryghed og tid til eftertanke Som medlem af Pharmadanmark har du en ekstra sikring ved ufrivillig arbejdsløshed. Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) giver op til 13.600 oven i det, du kan få fra en statsanerkendt A-kasse, hvis du ufrivilligt skulle blive ledig. Læs mere her: www.pharmadanmark.dk Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: [email protected] Telefon: 3946 3600 Sorteret Magasinpost (SMP)
