hele Pharma juni 2015

Transcription

hele Pharma juni 2015
Medlemsblad for Pharmadanmark · Juni 2015
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Defensin Therapeutics:
Pharmadanmark-medlemmer
arbejder for meget – side 4
Fra patent til patient:
Sundhedsøkonomi skal
overbevise betalerne – side 14
Digitale indfødte
– sådan ledes de – side 22
Effektivt men
skån­somt lægemiddel
mod tarmsygdom
Side 8
Leder
Når valgkampen slutter…
P
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
2
pharma juni 2015
harmadanmark kom for fire år siden med en række bud på, hvor den
dengang nye regering burde lægge sine kræfter. Vi pegede særligt på
skabelse at flere vidensarbejdspladser, for realiteten var i 2011, at Danmark havde mistet 175.000 arbejdspladser, både produktionsjob og højtspecialiserede job.
18. juni går danskerne igen til folketingsvalg, og dansk økonomi har det i
dag utvivlsomt fået det bedre. Danske lægemiddel- og medicovirksomheder
klarer sig generelt godt, og bioteksektoren viser også sundhedstegn. Alligevel
gælder udfordringen med at holde på jobbene og at skabe nye job stadig. Ligeledes er der stadig uløste problemer på sundhedsområdet. Men hvilke konkrete initiativer skal en ny regering– rød eller blå – satse på?
For det første må regeringen erkende og handle ud fra, at højtkvalificeret arbejdskraft er helt central for innovation og vækst, ikke mindst inden for life
science. Derfor skal det sikres, at universiteterne kan imødekomme den stigende efterspørgsel på lægemiddelfaglige kandidater.
Det er bekymrende, at man ofte hører vidensvirksomheder beklage sig over,
at de ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med specialiseret arbejdskraft, og at
dette ultimativt tvinger dem ud af landet. Arbejdskraften skal være tilgængelig
for virksomhederne, og den skal have de kompetencer, som de efterspørger.
Et andet vigtigt emne er uddannelseskvalitet. Det har Pharmadanmark gentagne gange understreget, at der er behov for en grundlæggende diskussion
om. Regeringens egen Produktivitetsudvalg har tidligere på året kritisereret, at
politikerne blander sig for meget i uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
Det er Studiefremdriftsreformen et uheldigt eksempel på. I stedet for politisk
detailstyring, fx krav om øget studiehastighed, skal universiteterne have mere
frihed og økonomisk handlerum til at arbejde med uddannelsernes kvalitet.
Samtidig skal satsningen på at uddanne flere ph.d.er fastholdes, men også
her skal der fokus på kvaliteten af uddannelsen – herunder at man sikrer, at
ph.d.erne har en profil, som gør dem attraktive for aftagerne.
Erhvervspolitisk er der stadig hårdt brug for konkrete tiltag til at gøre det
mere attraktivt at drive og etablere innovative virksomheder herhjemme. Innovative virksomheder, specielt nystartede biotekfirmaer, folder for ofte ikke deres vækstpotentiale ud. Det skyldes ofte, at de i opstartsfasen har meget svært
ved at finansiere deres store forskningsudgifter. Derfor giver forslaget fra regeringens Produktionspanel om fradrag for forskningsudgifter rigtig god mening,
og man må håbe, at en ny regering faktisk fører forslaget ud i livet.
Også på sundhedsområdet er der uløste udfordringer, ikke mindst mht. at
øge kvaliteten og sikkerheden i patienternes medicinske behandling, uanset
hvor i systemet de så end måtte befinde sig. Regeringen skal turde tænke stort
og investere i at få løst problemerne én gang for alle. Kræv øget brug af klinisk
farmaci på landets sygehuse, vi ved, at det virker. Og sørg for at få lukket de
blinde vinkler, som giver mange fejl i forbindelse med sektorovergang.
Giv også ældre og kronikere en medicingennemgang, hvor en farmaceut laver en systematisk og kritisk vurdering af den enkeltes lægemiddelbehandling,
fx en gang om året.
Farmaceuternes større rolle i sundhedsvæsenet bør også helt naturligt indebære, at faggruppen autoriseres som sundhedspersoner på linje med de fleste
andre sundhedsprofessionelle.
Vi håber, at den nye regering vil være lydhør.
Udfordringen
med at holde
på jobbene og
at skabe nye
job gælder
stadig.
Antje Marquardsen
Formand
Indhold
4 Arbejdsbyrden er tung for
Pharmadanmark-medlemmer
7 Kort om
8 Spin-out fra Novozymes angriber
tarmsygdom
11 Kort om
12 Fra Danmark til Sverige med
sundhedsøkonomi
14 Fra patent til patient:
Overbevis beslutningstagerne om
bedre og billigere medicinalprodukt
16 Nye produkter får pris ud fra
eksisterende – uanset omkostninger
19 Etiske barrierer fordrer sociologisk
forståelse
20 Én bacheloridé bliver til ph.d.-projekt
22 Digitale indfødte indtager arbejds­
markedet
24 Så er der valg til HB
26 Kort om
28 Nu kan vi spotte de bedste kandidater
30 Fra nice to have til need to have
31 Vær professionel på Linkedin
32 Til kamp mod ungdommens skjulte
infektion
36 Ansættelses­klausuler er stadig et
problem
38 Kort om
40 Pharma in English
42 Meddelelser
Nu kan vi spotte de bedste kandidater
s.28
s.12
s. 4
Medlemsblad for Pharmadanmark · Juni 2015
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639
Telefontid: 9.30-16.00
(fredag 9.30-14.00)
[email protected]
www.pharmadanmark.dk
Formand
Antje Marquardsen
Tlf. 3946 3600
[email protected]
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Defensin Therapeutics:
Pharmadanmark-medlemmer
arbejder for meget – side 4
Juni 2015
Fra patent til patient:
Sundhedsøkonomi skal
overbevise betalerne – side 14
Digitale indfødte
– sådan ledes de – side 22
Effektivt men
skånsomt lægemiddel
mod tarmsygdom
Medlemsblad for
Pharmadanmark
Juni 2015
Side 8
Redaktion
Kommunikationschef Christian K.
Thorsted
(Redaktør, ansv.)
[email protected]
Tlf. 3946 3614
Anne Cathrine Schjøtt
Journalist
[email protected]
Malene Dalmark Espeland
Kommunikationskonsulent
[email protected]
Peter Arends
Korrektør
Annoncer
Stillings- og produktannoncer:
Connie Faaborg Nielsen,
[email protected]
Tlf. 3946 3600
s.32
Grafisk tilrettelæggelse
Jørn Thomsen Elbo A/S
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Deadline for næste numre
Nr.Udgives Deadline
Juli 8. 23. juni
August
19. 4. august
September
16. 1. september
ISSN 1902-7966
Oplag: 7.352 stk.
pharma juni 2015
3
5 gode råd til at få et godt psykisk arbejdsmiljø
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne er helt centralt i arbejdet
med at skabe bedre psykisk arbejdsmiljø.
Ledelsen skal:
• rette fokus mod og prioritere et godt psykisk arbejdsmiljø
• sikre, at der på arbejdspladsen kan tales åbent om det psykiske arbejdsmiljø
• sikre, at personaleledere får værktøjer til at takle det psykiske arbejdsmiljø
• begrænse hyppige forstyrrelser
• undgå, at medarbejderne oplever for stort arbejdspres i længere perioder.
Fakta om undersøgelsen
4
pharma juni 2015
Hovedorganisationen Akademikerne har i tæt samarbejde med de 25 medlemsorganisationer gennemført
en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i alle hjørner af det akademiske arbejdsmarked.
28.000 akademikere – herunder 1.517 fra Pharmadanmark– har svaret på et omfattende spørgeskema. Det
er første gang nogensinde, at der er lavet en så detaljeret kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for alle
grupper af beskæftigede akademikere.
Arbejdsmiljø
Af Christian K. Thorsted
Arbejdsbyrden
er tung for
Pharmadanmarkmedlemmer
Særrapporten fra Akademikernes store undersøgelse om psykisk
arbejdsmiljø viser, at mange Pharmadanmark-medlemmer oplever, at
arbejdsmængden er for stor på deres job.
H
Foto Colourbox
ele 38 procent af Pharmadanmark-medlemmerne mener, at deres arbejdsmængde på jobbet er for
stor. Det viser Akademikernes omfattende
undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Den tegner et billede af, at der er plads
til forbedring af Pharmadanmark-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø.
Undersøgelsen konkluderer, at det
moderne arbejdsliv har konsekvenser for
Pharmadanmarks medlemmer og for andre akademikere. Grænseløshed, selvledelse, konkurrence- og præstationskultur
og til tider dårlig ledelse skaber mange
udfordringer for den enkelte ansattes
psykiske arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være
stress og manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Samlet set oplever over halvdelen af
alle medlemmer (54 procent), at de i høj
eller meget høj grad har et godt psykisk
arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, 37 procent har i nogen grad
et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 9 procent ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen viser i den forbindelse
i øvrigt, at de privatansatte har et bedre
arbejdsmiljø end de offentligt ansatte, og
at der kun er en lille forskel mellem kønnene, idet over halvdelen af både mænd
og kvinder giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Ser man på sammenhængen mellem
alder og psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelsen, at medlemmer på 60 år eller ældre har et bedre psykisk arbejdsmiljø end deres yngre kollegaer.
Når man ser på forskellen mellem ledere og medarbejdere, fremgår det, at lederne oplever et bedre psykisk arbejdsmiljø end medarbejderne. 61 procent af
lederne vurderer, at der i høj eller meget
høj grad er et godt psykisk arbejdsmiljø
på deres nuværende arbejdsplads, mens
dette kun gælder for 53 procent af medarbejderne.
Hvad kan forbedres?
Pharmadanmarks medlemmer blev i undersøgelsen også spurgt om, hvilke faktorer der ville medvirke til at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø. Her peger
mange på bedre ledelse (49 procent), prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø
hos ledelsen (48 procent) og mere tid til
kerneopgaven (39 procent). 39 procent
peger også på en tilpas, velafgrænset arbejdsmængde.
På samme måde svarer medlemmerne
på, hvilke faktorer der er afgørende for,
pharma juni 2015
5
Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster dyrt
Stress, mobning og en dårlig work-life-balance er ikke kun hårdt og omkostningsfyldt for den medarbejder, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdspladsen og samfundet som helhed lider også under det, da
der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan det psykiske arbejdsmiljø er, og hvor produktive medarbejderne er.
Akademikerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø, at akademikerne samlet set kunne levere ekstra værdi
svarende til 10 milliarder kroner, hvis man gennemførte en målrettet indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Dem, som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, fremhæver i undersøgelsen tre ting som de vigtigste for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø:
• Bedre ledelse
• Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen
• Mere tid til kerneopgaven
at de har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Her ligger godt samarbejde med kolleger
i toppen med 88 procent og fleksibilitet
mht. til planlægning af arbejdstid/-opgaver med 63 procent. 51 procent peger på
en tilpas, velafgrænset arbejdsmængde
som en afgørende faktor.
I den nye overenskomst for Takeda har
man valgt at skrive ind i teksten, at der
fortsat skal arbejdes med tiltag, som kan
fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø på
Takeda, herunder sættes fokus på medarbejdernes arbejdspres.
Meningsfuldt arbejde
Undersøgelsen dokumenterer, at der er
en klar sammenhæng mellem meningsfulde arbejdsopgaver og psykisk arbejdsmiljø. 79 procent af Pharmadanmarks
medlemmer angiver, at de i meget høj
grad eller høj grad har meningsfulde arbejdsopgaver.
77 procent mener, at de har mulighed
for at udføre arbejdsopgaverne med en
forsvarlig faglig kvalitet – 21 procent oplever, at det kun i nogen grad er tilfældet.
Mulighed for at udføre arbejdsopgaverne
med en forsvarlig faglig kvalitet er endnu
en faktor for et godt psykisk arbejdsmiljø.
6
pharma juni 2015
Undersøgelsen viser også, at der er en
markant sammenhæng mellem forstyrrelser i arbejdet og psykisk arbejdsmiljø. 30
procent af medlemmerne oplever i meget
høj eller høj grad generende forstyrrelser
i arbejdet.
Psykisk arbejdsmiljø og stress
Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og
graden af stress. Ikke overraskende kan
et belastet psykisk arbejdsmiljø udløse
stress.
Undersøgelsen dokumenterer, at 42
procent af medlemmerne er i meget høj,
høj eller nogen grad stresset i hverdagen, og at det i meget høj eller høj grad
gælder for 9 procent.
Halvdelen af de medlemmer, som
planlægger en tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, føler sig i meget høj,
høj eller nogen grad stressede i hverdagen. Dette er kun tilfældet for 30 procent
af dem, der planlægger en sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
70 procent af dem, der vil arbejde til
de er 68 år eller ældre, er ikke ramt af
stress. Der er en tydelig tendens til, at jo
mere stresset man er, jo tidligere vil man
stoppe på arbejdsmarkedet
Ties ihjel
Ifølge undersøgelsen oplever mange, at
det psykiske arbejdsmiljø ikke er noget,
som man taler åbent om på arbejdspladsen. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø opleves derfor som den enkeltes egne.
På arbejdspladser med en høj eller
meget høj grad af åbenhed i forhold til
problemer med det psykiske arbejdsmiljø er det psykiske arbejdsmiljø markant
bedre end på arbejdspladser, hvor åbenhed ikke er tilfældet. Denne sammenhæng understreger, hvor vigtigt det er, at
medlemmerne sørger for at tale åbent
om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så det ikke opfattes som alene
et problem, der vedrører den enkelte.
Alle medarbejdere skal tage medejerskab
på deres arbejdsplads for at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø, konkluderer undersøgelsen.
I næste nummer af Pharma kan du læse
mere om, hvordan man i hverdagen kan
sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Kort
om
Mange yngre kvinder
får stadig 3. og 4.
generations p-piller
Siden 2012 har Sundhedsstyrelsen anbefalet at udskrive 2. generations p-piller frem for fx 3. eller 4. generations piller. Årsagen er den lavere risiko for
venøse blodpropper, som denne ældre generation af p-piller medfører. Selvom
der naturligvis kan være medicinske årsager dertil, så får mange unge kvinder
alligevel stadig udskrevet andet end 2. generationspiller.
Det viser en ny undersøgelse.
Professor i obstetrik og gynækologi Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet siger om undersøgelsen:
»Resultaterne stemmer udmærket overens med de data, vi kan trække ud
fra receptregisteret – og det dokumenterer, at der stadig er plads til forbedring.
Selvom vi har set en klar reduktion i brugen af 3. og 4. generationspiller – og
samtidig en fordobling i brugen af 2. generationspillerne siden 2012 – så kan vi
stadig gøre det bedre, så kvinder ikke løber en unødig høj risiko for venøse
blodpropper, fordi de ikke ordineres eller skiftes til 2. generationspiller.«
Han understreger, at det ikke kun er førstegangsbrugere af p-piller, der bør
få 2. generationspiller, men at brugere af 3. eller 4. generationspiller også bør
skifte:
»Uanset hvor lang tid, man har brugt p-piller, er ens risiko altid højere end
hos kvinder, der ikke bruger p-piller. Så selvom man trives på en 3. eller 4. generations p-pille og har taget den type i årevis, bør man skifte til piller med lavere blodproprisiko alligevel.«
Undersøgelsen viser også, at trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger og
grundig information om de potentielle bivirkninger ved de forskellige typer
p-piller og beskrivelse af symptomerne på venøse blodpropper, mener flere
end halvdelen af kvinderne ikke, at de har fået information nok af lægen. Samtidig mener hver fjerde kvinde ikke, at lægen har fortalt om risikoen for blodpropper ved de forskellige typer p-piller.
Undersøgelsens data ejes af Pfizer Danmark.
Gratis
antibiotika app
Pro.medicin.dk’s Antibiotikavejledning
findes nu som app til både iOS og Android. App’en er gratis og kan hentes i Google Play og App store.
»Resistens over for antibiotika er et
alvorligt problem for vores samfund. Når
vi udgiver pro.medicin.dk’s antibiotikavejledning på endnu en teknisk platform,
er det for at støtte op om, at information
om korrekt brug af antibiotika når en
endnu bredere del af brugerne end hidtil,« siger ansvarshavende redaktør for
pro.medicin.dk Henrik Friis, om den nye
Android-version af ”Pro.medicin.dk Antibiotika”- app’en. ”Pro.medicin.dk Antibiotika” findes i forvejen i en version til
iOS.
App’ens indhold er identisk med indholdet i Antibiotikavejledningen på pro.
medicin.dk, og altså udarbejdet af samme forfatter- og referentstab. Vejledningen er desuden i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika” fra 2012.
App’en skal opdateres hver 14. dag, i
takt med opdateringerne på pro.medicin.
dk og medicinpriser.dk. Derefter kan den
tilgås uden internetforbindelse fra smartphone eller tablet.
Pro.medicin.dk og min.medicin.dk
udgives af Dansk Lægemiddel Information.
pharma juni 2015
7
Virksomhed
Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler
Spin-out fra Novozymes
angriber tarmsygdom
Biotekfirmaet Defensin Therapeutics bygger på forskning og knowhow fra Novozymes og
satser på at udvikle et effektivt, men skånsomt lægemiddel mod den kroniske tarmbetændelse,
Crohns sygdom. Direktøren tror på proof of koncept i mennesker inden for 36 måneder.
D
a den danske bioteknologiske virksomhed Novozymes efter en årrække valgte at udskille sit udviklingsprogram inden for antimikrobielle
peptider, førte det bl.a. til dannelsen af
spin-out-firmaet Defensin Therapeutics.
Firmaet videreudvikler nu et af Novozymes’ mest lovende projekter.
»Vi står med et naturligt fysiologisk
peptid, humant beta defensin-2 (hBD-2),
som ser ud til at være effektivt til bl.a. at
behandle den kroniske inflammatoriske
tarmsygdom Crohns. Det synes at være
uden bivirkninger, formentlig fordi det er
menneskets eget peptid. Vi har også allerede en økonomisk fornuftig produktionsmetode, hvilket ellers er en af de store udfordringer ved at arbejde med antimikrobielle peptider,« siger adm. direktør Peter Nordkild.
Han er en af de tre grundlæggere af
firmaet og har tidligere været direktør for
et andet Novozymes spin-out, Adenium
Biotech. Han har også tidligere bl.a. stået
i spidsen for biotekfirmaet Egalet.
»Der er et kæmpe behov for ny behandling af Crohns sygdom, og jeg er
ikke i tvivl om, at de fleste læger bedre
kan lide at behandle med stoffer, som er
naturligt forekommende i kroppen –
man er ikke så bange for deres bivirkninger. Der er jo en grund til, at kroppen
udtrykker hBD-2, det er tilsyneladende
et meget vigtigt stof,« siger Peter Nordkild.
8
pharma juni 2015
De mest effektive midler, der i dag er
til rådighed til behandling af tarmsygdommen, er steroider og anti-TNF-alfa-produkter, men dels kan der være svære bivirkninger ved behandlingerne, dels
virker de ikke på næsten halvdelen af alle
patienter.
Svære at producere
Grundlaget for Defensin Therapeutics virke er antimikrobielle peptider, som kaldes for defensiner, når de er af human
oprindelse. De udskilles på alle overflader, men specielt på indersiden af tarmen, og udgør en betydelig del af vores
immunsystem. De fungerer bl.a. som en
vigtig forsvarsmekanisme over for patogene mikroorganismer, som de kan dræbe. De er også med til at styre sammensætningen af vores naturlige tarmflora,
og de har samtidig en antiinflammatorisk
virkning.
»Man har længe haft store forventninger til brugen af defensiner i behandlingen af forskellige sygdomme, fordi de
har vist sig så effektive i dyremodeller,
men det er kun i begrænset omfang opfyldt, ikke mindst fordi de er meget vanskelige og derfor kostbare at fremstille
selv med moderne bioteknologisk teknologi. Der er også det problem, at en del af
dem er toxiske, når de administreres systemisk,« forklarer Peter Nordkild.
Novozymes gik i sin tid i gang med at
knække nøden med udvikling af defensi-
ver på virksomhedens sædvanlige grundige, ingeniøragtige facon. Man var i
stand til at gensekventere mere end 45
humane defensiner og undersøgte herefter stoffernes giftighed. De få defensiner,
som kunne udtrykkes bioteknologisk og
ikke var toksiske, blev så testet i dyremodeller. Det mest lovende peptid var hBD2, og videreudviklingen af dette er i dag
omdrejningspunktet for Defensin Therapeutics.
Find en partner
Den store udfordring for firmaet er nu at
finde en farmavirksomhed, som ønsker
at investere i et partnerskab. Partneren
skal overtage produktionsprocessen af
hBD-2 og som det første fremstille den
mængde stof, som skal til for at færdiggøre de prækliniske toxikologiske studier.
»Novozymes er medejer af firmaet og
har lagt al deres viden, rettigheder og
produktions-knowhow over i det nye firma. Novozymes ønsker, at teknologien
bliver videreudviklet, og at et produkt en
dag kommer på markedet, men de vil
ikke gå ind og fx producere stoffet. Det er
lagt i hænderne på Defensin Therapeutics at realisere potentialet i teknologien,« siger Peter Nordkild.
Det beløb, som de tre stiftere og Novozymes har skudt ind i firmaet, er forholdsvis beskedent, men har givet mulighed for at købe rettighederne til Novozy-
Ny biotekserie i Pharma
Pharma startede i sidste måned en ny serie om unge danske biotekvirksomheder.
Serien beskriver ambitionerne og teknologien bag nogle af de virksomheder, som måske
på et tidspunkt vil udvikle sig til successer og blive solgt til big pharma.
Læs den første artikel om Minervax, som vil udvikle en vaccine til gravide imod farlige
streptokokker, på www.pharmadanmark.dk
Crohns sygdom
er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen er livsvarig, men den syge
kan forvente at leve lige så længe som alle andre. De fleste,
der får Crohns sygdom, får den i
lettere grad og kan leve et normalt liv, hvorimod patienter
med svær Crohns kan have et
sygdomsforløb med mange
komplikationer. Sygdommen
rammer som regel yngre mennesker i alderen 20-30 år, og
den er lidt hyppigere hos kvinder end mænd.
Kilde: pro.medicin.dk
pharma juni 2015
9
Virksomhed
En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig
om, hvor svært det er at producere …
mes forskning og at lave nogle få in vivo-studier. Et partnerskab med en farmavirksomhed handler ikke bare om at få
penge i kassen til udviklingen af hBD-2
og andre interessante projekter.
»De farmavirksomheder, som beskæftiger sig med Crohns, har stor viden om
markedet og er således velinformerede
investorer. De går kun ind i dette, hvis de
vurderer, at der er plads til lægemidlet på
markedet. Det handler i høj grad også
om, at farmavirksomheden skal være
med i arbejdet med at skabe og udvælge
den dokumentation, som skal til for bringe lægemiddelkandidaten sikkert igennem udviklingsprocessen,« siger han.
Peter Nordkild håber at kunne lave en
partneraftale i år, og hvis det lykkes, vil
man kunne afprøve stoffet på raske frivillige inden for 24 måneder.
»Det er ikke umuligt at forestille sig,
at vi har lavet proof of koncept i mennesker om 36 måneder – hvis vi altså har finansieringen,« siger han.
Han mener, at firmaet har gode chancer for at lykkes med at tiltrække en partner.
»Vi har en solid datapakke fra Novozymes med laboratorieresultater, men nok
så vigtigt har vi også den bioteknologiske platform, som Novozymes har udviklet til at producere defensinet. En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig
om, hvor svært det er at producere – de
kan bare gå i gang. Novozymes står inde
for, at det kan lade sig gøre,« siger Peter
Nordkild.
Solid videnskab
Han mener, at videnskaben bag firmaets
lægemiddelkandidat er stærk og også er
et godt salgsargument over for farmavirksomheder. Defensin Therapeutics leverer
teknologien qua det, som Novozymes har
skabt. Men Defensin Therapeutics har
også et tæt samarbejde med den tyske
professor Jan Wehkamp fra Universitetet i
Tübingen, som har publiceret hovedparten af de videnskabelige artikler inden
for dette forskningsfelt. Han identificerede for 20 år siden hBD-2 og har fundet ud
10
pharma juni 2015
af, at man rent faktisk er i stand til at
identificere de Crohns-patienter, der ikke
kan danne dette stof selv, og som vil
have gavn af at blive behandlet med
hBD-2. Patienter, som ikke kan danne
stoffet, er såkaldte ”hBD-2 non inducers”, og det kan til en vis grad sammenlignes med, at patienter med type 1-diabetes mangler insulin.
»Denne opdagelse kan gøre det lettere at strukturere de kliniske forsøg, og
senere vil man også over for betalerne
bedre kunne retfærdiggøre en høj pris for
lægemidlet, fordi det gavner en meget
veldefineret patientgruppe.«
En god forretning
Et andet salgsargument er økonomien i
en ny behandling. De lægemidler, man
har i dag til behandling af Crohns, koster
mellem 50.000 og 100.000 kroner om
året og i nogle lande endnu mere.
»Ingeniørerne i Novozymes satte sig
for at producere stoffet økonomisk forsvarligt, så ”Cost of goods” er forholdsvis lav, mindre end 5.000 kroner for et års
forbrug til en patient. Det giver mulighed
for at prissætte lægemidlet sådan, at det
bliver en sund forretning for den farmavirksomhed, som ender med at ville
producere det,« siger Peter Nordkild.
Kort
om
Strejke på
Lundbeck
Lundbecks produktionsfaciliteter i Valby
blev i slutningen af maj og frem til begyndelsen af juni ramt af en flere dage
lang ulovlig arbejdsnedlæggelse.
Strejken berørte cirka 150 produktionsmedarbejdere på medicinalkoncernens pakkeri- og tabletafdeling, sterilafdelingen samt lagre, hvor 3F er organiseret. Strejken bundede i uenighed om lønforholdene for produktionsmedarbejderne. Ifølge Børsens oplysninger har de ansatte ikke har været tilfredse med den
aftale, deres repræsentanter havde forhandlet hjem. Den indeholdt en lønstigning på 1,5 procent. En del af denne lønstigning indgår dog i et fordelingssystem.
Strejken var overenskomststridig, og
Arbejdsretten pålagde derfor 3F-medarbejderne at genoptage arbejdet.
Fortsat lav
ledighed
Ledighedstallene viser fortsat en lav generel ledighed blandt Pharmadanmarks medlemmer,
men også en høj dimittendledighed. 2,3 procent er nu ledige, og det er en smule under sidste måneds tal.
Dimittendledigheden er nu 21,2 procent, og
det er faktisk et pænt fald i forhold til sidste
måned.
Dimittendledigheden blandt fx dyrlæger og
arkitekter er dobbelt så høj som hos Pharmadanmark.
Kronikersamtaler med
farmaceuter
Apotekerne skal ifølge den nye apotekerlov fremover tilbyde medicinsamtaler
til kronikere, og loven fastslår, at samtalerne skal gennemføres af apoteksfarmaceuter. Farmakonomforeningen har givet udtryk for, at kronikersamtalerne
også bør kunne håndteres af apotekets farmakonomer – og ikke kun af farmaceuterne.
Den holdning undrer Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.
»Medicinsamtaler skal ikke udvikle sig til en fagkamp imellem farmaceuter
og farmakonomer, som i det daglige arbejde på apotekerne samarbejder godt
og fagligt komplementerer hinanden fint. Men de to faggrupper har nu engang
forskellige kompetenceprofiler, og politikerne mener altså her, at medicinsamtalerne løses bedst og mest kvalificeret af farmaceuterne. Det samme vil naturligvis gøre sig gældende, når der skal tilbydes egentlige medicingennemgange
til borgerne. Men det betyder naturligvis ikke, at man fra politisk side ikke anerkender, at farmakomomerne i dag medvirker til at hjælpe kronikere med deres
medicin – og at de selvfølgelig skal blive ved med dette,« fastslår Antje Marquardsen.
Formålet med medicinsamtalen er at øge borgeres kendskab til den medicinske behandling af den eller de kroniske sygdomme, som borgeren lider af. Målet er bedre medicinefterlevelse ved at tage udgangspunkt i borgerens vaner og
vanskeligheder i forbindelse med medicinindtagelsen.
pharma juni 2015
11
Boksord
de
flytter
sig
Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen
Fra Danmark til Sverige
med sundhedsøkonomi
Hvorfor skifter du job nu?
Jeg skifter job, fordi jeg gerne vil have nye udfordringer, efter at
jeg har arbejdet i LEO Pharmas hovedkvarter i Ballerup i en del
år. I mit hidtidige job i LEO Pharma, var jeg med til at støbe det
grundlæggende fundament for LEO Pharmas produktstrategier.
Nu er jeg nysgerrig om, hvordan hovedkvarterets strategier bliver implementeret i den lokale forretning, og hvordan denne
fungerer. Med andre ord skal jeg nu være modtager af det arbejde, der bliver lavet i hovedkvarteret, og mit job bliver at tilpasse
det til de forskellige nationale krav og markeder. Jeg kommer
også tættere på LEO Pharmas kunder og ikke mindst patienter.
Hvad skal du lave i dit nye job?
Helt overordet skal jeg som Senior Nordic Patient Access Manager sørge for, at patienterne får adgang til LEO Pharmas produkter. Jeg er ansvarlig for at forhandle priser og tilskud i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Det gør jeg ved at udarbejde sundhedsøkonomiske analyser
og tilskudsansøgninger til det offentlige. I arbejdet med til-
12
pharma juni 2015
skudsansøgningerne skal jeg tage højde for de forskellige nationale krav og barrierer, der kan være for lægemidlet. Ansøgningerne bliver mere målrettede, når de udarbejdes i den lokale
forretning, da det kræver en indgående forståelse af de forskellige sundhedssystemer og hvilke barrierer, der er for at patienterne kan få adgang til LEO Pharmas produkter. Man kan sige at
jeg skal dokumentere at vores produkter er omkostningseffektive.
Et andet vigtigt fokus er at sikre, at patienterne får det fulde
udbytte af vores produkter, og at produkterne opfylder de behov, patienterne har. Patientinddragelse er i stingende grad vigtig, da patienter i dag er meget velinformerede bl.a. pga. vidensdeling via internettet. Det får patienterne til at efterspørge
bestemte produkter og påvirker dermed valget af lægemidler.
Undersøgelser viser, at ikke alle patienter anvender lægemidlerne korrekt, og det giver en unødvendig udgift for samfundet. Derfor er det vigtigt for LEO Pharma at vide, hvordan patienterne foretrækker at bruge lægemidlerne, så vi kan sikre en
høj grad af compliance.
Blå bog: Majbrit Vindt Holm, 38 år
2015-: Sr. Nordic Patient Access Manager,
LEO Pharma AB, Malmø
Job siden sidst
Alena Germanenko
Jakob & Partners ApS
Louise Lærke Stigaard Sørensen
Specific Pharma A/S
Andreas Pagh
Amgros I/S
Mads Holmegaard Sørensen
Roche A/S
Anne Callesen
Novo Nordisk A/S
Mai Loan Le
Nomeco A/S
Asal Basiri
Region Hovedstadens Apotek
Majbrit Vindt Holm
LEO Pharma AB
Britt Christensen
Arla Foods Amba
Malene Cording
Novo Nordisk A/S
Christel Barker Jensen
Statens Serum Institut
Marianne Lønborg Friis
Hadsund Apotek
Emma Olivia Østeraa Gundestrup
Zealand Pharma A/S
Martin Friedrichsen
Novo Nordisk A/S
Gholam Bolandinataj
Jyderup Apotek
Michael Green Lauridsen
Region Hovedstadens Apotek
Gitte Merete Petersen
Novo Nordisk A/S, Gentofte
Michael Nedahl
Nykøbing Sjælland Apotek
Hanne Wulff Nielsen
Roche Products Ghana Ltd.
Nermina Dizdarevic
København Enghave Apotek
Jeannet Ettrup Rittig Knudsen
Link Medical Research
Pernille Dybendal Pedersen
Ferring Pharmaceuticals A/S
Hvilke udfordringer ser du i dit nye job?
På grund af den gode infrastruktur betyder det ikke noget, at
jeg geografisk nu arbejder i Sverige, hvor LEO Pharmas nordiske kontor ligger. Jeg er opmærksom på de sproglige og kulturelle udfordringer i forhold til det svenske arbejdsmiljø,
men jeg har ikke mærket det selv. Tidligere har jeg også arbejdet i udlandet fx i Schweiz, så jeg prøvet det før. Det giver
lidt udfordringer, at jeg nu er ansat på svensk kontrakt i Sverige, når jeg stadig bor i Danmark, og jeg skal være opmærksom på forskelle mellem danske og svenske arbejdsforhold.
Jeannette Kræmer
Region Sjælland, Sygehus Apotek
Roskilde
Rannvá Strøm
Dako Denmark A/S
Hvad er dine overvejelser omkring din fremtidige karriere
Nu glæder jeg mig meget til at få erfaringer med den lokale
forretning og de udfordringer, der er her. Jeg har gennem de
sidste par år fokuseret ekstra på min karriereudvikling, og et
coachingforløb har fået mig til at tænke over, hvad jeg vil i
fremtiden, og hvordan jeg kan gøre min profil mere attraktiv.
Min karriereplan beskriver endnu ikke, hvad næste skridt
er, men med erfaringer fra både hovedkvarter og den lokale
forretning samt min fortid som konsulent, skulle det gerne
åbne døre for nye, spændende udfordringer i fremtiden.
Kristina Bennet Emdal
MIT, Boston
2010: Ekstern underviser, Københavns
Universitet
2009-2015: Sundhedsøkonom, LEO Pharma A/S
2008-2009: Konsulent, COWI A/S
2006-2007: Konsulent, Muusmann Research &
Consulting
2004-2006: Konsulent, Universität Basel, Schweiz
2004: WHO, Geneve, Schweiz
2003-2004: MSc. Health Economics, University of
York, England
2003: Sct. Hans Apotek, Odense
2002: F. Hoffmann-La Roche, Schweiz
2002: Cand. pharm., Danmarks
Farmaceutiske Universitet
Karen Bang Jakobsen
Radiometer Medical Aps
Katrine Knøsgaard
KU, Institut for Lægemiddeldesign
og Farmakologi
Kim Boddum
KU, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet
Rikke Søborg
Parexel Denmark A/S
Sandra Krogh-Madelung
ALK-Abelló A/S
Tanja Stenholdt Olsen
Region Hovedstadens Apotek
Thaïs Arjona Mendez
A-consult A/S
Ulla Thorøe
A-consult A/S
Lisbet Mølgård Nielsen
Biogen Idec Denmark ApS
Husk …
… at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan
sende en mail til [email protected] om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede
medlemstilbud.
pharma juni 2015
13
Boksord
fra
patent
til
patient
Af Anne Cathrine Schjøtt
Overbevis
beslutningstagerne
om bedre og billigere
medicinalprodukt
Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det
skal nå ud til patienterne, skal beslutningstagerne overbevises om, at
produktet giver en økonomisk gevinst for samfundet. Ellers kan det være
svært at nå ind på hospitalernes og patienternes hylder.
M
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
14
pharma juni 2015
edicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk udstyr marginalt dyrere, eller er der ingen besparelse og ingen bevist bedre effekt, er det enormt svært at få både læger og patienter til at droppe et eksisterende
produkt til fordel for det nye. Derfor handler det ved markedsføring af nyt produkt om at dokumentere en sundhedsøkonomisk besparelse.
»Prisfastsættelsen er en rigtig stor og vigtig del af markedsføringen. Men for at overbevise beslutningstagerne om, at det er den rigtige pris, skal virksomhederne komme med dokumentation for værdi for pengene,« forklarer Lars Holger Ehlers, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.
Når der i forvejen ofte findes en godkendt behandling, skal en virksomhed lave en dybdegående økonomisk analyse, som beviser, at det nye medicinalprodukt giver en besparelse
for patient og betaler.
»Market access skal bevise, at det nye produkt vil give en besparelse for samfundet,« understreger Charlotte Bruun Piester fra det rådgivende konsulenthus GrowBest.
Økonomiske analyser
Markedsføringsafdelingen laver i stigende omfang analyser af cost-effectiveness som del af
deres markedsførings- og salgsredskaber. De sammenligner deres produkt med andre produkter og eksisterende processer og skaber hermed bevisførelse for, hvilke besparelser der
kan opnås, og processer der kan optimeres, samt sætter fokus på forbedret livskvalitet for
patienten/brugeren.
Tidligere skulle markedsføringsafdelingerne primært have fat i klinikerne som de primære
beslutningstagere. Nu til dags fremlægges analyserne for et økonomisk orienteret publikum,
som sjældent har direkte patientkontakt. Det sker eksempelvis i USA, hvor virksomhederne
ofte mødes af ”Value committees” for at komme i betragtning, før et nyt medicinalprodukt
kan introduceres. En ”Value committee” består typisk af økonomer, indkøbsfolk samt administrative ledere og klinikere, som kan repræsentere en indkøbscentral for en række hospita-
Foto Colourbox
Tre trin til salg
1
Kend de lokale økonomiske prisstrukturer fra start. Kend ”cost in
use” strukturen, og kend værdien
af dit produkt, som tilsammen
skaber din prispositionering.
2
Sæt prisen med
afsæt i prisanalyser.
3
Præsenter evidens­
baseret ”business
case” som en del af
kundens beslutningsproces.
ler. De vil med afsæt i den enkelte virksomhedspræsentation vurdere potentialet, før de vil
overveje, om eksempelvis et medicoprodukt kan få lov til at blive afprøvet og evaluret af klinikerne. Disse ”Value committees” har overvejende fokus på de finansielle aspekter ved et
produkt.
Bliver fremtiden overalt
»Jeg forventer, at denne ændring vil komme til at ske i alle lande fremover. Derfor skal en
markedsføringsafdeling udvikle de rette værktøjer til at supportere salgsafdelingen i at beherske en dialog med en økonomisk modpart,« understreger hun.
For mange er det en ny disciplin og nye kompetencer, som skal tilføres, tilføjer hun.
Når prioriteringsinstitutterne får mere magt, kræver det også, at medicinal- og medicovirksomhederne er skarpere på deres analyser af pris og effektivitet.
På det førnævnte amerikanske marked skal virksomhederne således dokumentere i analyse, hvor meget kvalitet det nye medicinalprodukt giver. Kvaliteten kan vurderes ud fra etiske betragtninger af eksempelvis bedre behandling, færre bivirkninger og forlænget levetid,
mens også besparelsen ved disse forbedringer skal vurderes i forhold til allerede markedsførte produkter.
»Dokumentationen skal derfor både vise, at produktet er bedre end andre produkter, men
også at virksomhedens pris står mål med den ekstra værdi, som tilføres,« siger Lars Holger
Ehlers.
Han vurderer i tråd med Charlotte Bruun Piester, at medicinal og medicovirksomheder må
indstille sig på, at det er folk med den økonomiske kasket på, som i fremtiden vil vurdere, om
et nyt produkt skal bruges på sygehusene.
pharma juni 2015
15
fra
patent
til
patient
Af Anne Cathrine Schjøtt
Nye produkter får pris
ud fra eksisterende
– uanset omkostninger
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
16
pharma juni 2015
Enten findes et lignende medicinalprodukt allerede – eller virksomheden har
skabt noget helt nyt. Prisen for et nyt produkt afhænger fuldstændigt af, ­
hvilken af de to kategorier produktet tilhører, selvom udviklings- og produktionsomkostningerne er anderledes end for de eksisterende produkter.
N
år en virksomhed har postet milliarder
af kroner i udvikling af et nyt lægemiddel eller et nyt medicoprodukt, handler det om at få så stort udbytte af salget
som overhovedet muligt. Virksomheden skal
have dækket udviklingsomkostningerne
samt salgs- og markedsføringsudgifter, som
alle er kraftigt stigende grundet stadig større krav til den generelle dokumentation ved
godkendelser.
Samtidig skal indtægten også sikre
grundlaget for virksomhedens overlevelse
på sigt samt fremtidige investeringer i nye
projekter. Men virksomheden kan ikke bare
skrue prisen på et produkt i vejret. Prisen
skal afstemmes dels i forhold til lægemidlets eller medicoproduktets effekt, dels i
forhold til tilsvarende produkters priser,
men den skal også være høj nok til at kunne
tjene sig ind igen.
»En af de største udfordring ved at få et
nyt medicinalprodukt på markedet er netop at
finde ud af den rigtige pris. Kan det nye produkt sammenlignes med et eksisterende på
markedet, er det lettere at identificere prisen.
Er det et nyt produkt, som ikke passer ind i
eksisterende kategorier, er det en del sværere, da kategorien ikke findes og skal etableres,« fortæller Charlotte Bruun Piester fra det
rådgivende konsulenthus GrowBest.
Med over 20 års erfaring inden for markedsføring af primært medicoprodukter kender hun en stor del til pengespillet på tværs
af grænserne.
»Når en virksomhed har opfundet et medicinalprodukt, der lægger sig op ad andre
Prisfastsættelse af nyt produkt
Pris
Kategori
Dokumentation
Tid
Lavere
prisfastsættelse
Pris
Placering inden for
eksisterende kategori
Mindre
dokumentation
Hurtigt på markedet
eksisterende produkter, skal virksomheden
slå op i de forskellige landes registreringers
kodesystemer for at finde ud af, hvilken kategori det nye produkt ligger inden for – og
dermed hvilken prisramme den sammenholdt med viden om refusionssystemer kan
lægge sig inden for« forklarer Charlotte
Bruun Piester.
At sætte den rigtige pris er et kunststykke, som er enormt svært, forklarer Lars Holger Ehlers, professor på Institut for Økonomi
og Ledelse, Aalborg Universitet. Det er kompliceret, fordi hvert land har forskellige regler for markedsføring, og mange af landene
har indbyrdes referencesystemer, som gør,
at en prisfastsættelse i et land kan betyde
samme kategorifastsættelse i et nyt land,
selvom landenes sundhedssystemer er skruet forskelligt sammen.
Er det helt uden for kategori?
Kategori
Dokumentation
Tid
Højere prisfastsættelse (end
eksisterende produkter)
Placering i ny
kategori
Meget
dokumentation
Længere tid om at komme
på markedet
Foto Colourbox
Ligner det et eksisterende?
arbejde med landets myndigheder med afsæt i den enkelte virksomheds evidens. Beslutningen om vejen til en prisfastsættelse
er meget vigtig for den enkelte virksomhed.
Den hurtigste og billigste vej til markedet er
at vælge en eksisterende katalogi, hvor prisniveauet i kategorien dog kan skabe en udfordring for indtjening og dækning af virksomhedens udgifter.
Derfor kan det være mere profitabelt at gå
efter etablering af en ny produktkategori.
Dette kræver en væsentlig højere investering
for den enkelte virksomhed og ses derfor oftest hos de større etablerede virksomheder,
der har den fornødne økonomiske ballast.
Herudover kræver det endnu stærkere dokumentation, lokal markedskendskab, erfaring
og ikke mindst tålmodighed.
Nye kategorier
Nye medicinalprodukter kan placeres i en ny
kategori og dermed skabe en højere pris.
Både kategori og værdi fastsættes i tæt sam-
pharma juni 2015
17
fra
patent
til
patient
Ingen forskning uden øje for markedet
Hvis en virksomhed ikke medtænker pris og marked allerede under den spæde forskning, kan man lige så godt droppe udviklingen af et nyt medicinalprodukt. Det viser et
eksempel, som Charlotte Bruun Piester fra konsulenthuset GrowBest har kendskab til.
»Jeg har oplevet en virksomhed, der ikke havde indtænkt prisstrukturen fra start. De
måtte lukke projektet efter 5 år, selvom produktet var klar til at blive introduceret på
markedet. De havde desværre ikke været opmærksomme på, at deres produkt fra myndigheders side ville blive placeret i en bestemt kategori og derved opnå en bestemt refusionspris. Der var ikke mulighed for at skabe en ny kategori i dette tilfælde. Det viste sig,
at produktets produktionsomkostning var næsten lig med det, som refusionsprisen kunne give, og derfor ikke kunne skabe nogen indtjening,« siger hun.
Det var ekstremt uheldigt. Derfor er det vigtigt – især for nystartede virksomheder – at
finde ud af, om et produkt kan prisfastsættes til fortjeneste. Charlotte Bruun Piester anbefaler derfor, at de kommercielle elementer skal være med fra starten af udviklingen af
et nyt produkt og bidrage til den forretningsmæssige vurdering for den enkelte virksomhed.
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
18
pharma juni 2015
Af Anne Cathrine Schjøtt
Etiske barrierer fordrer
sociologisk forståelse
Når en ny behandling skal afsættes på et marked, kræver det en stor for­ståelse af
kulturen blandt markedets aktører. Det er ikke nok sidde i Danmark og styre salgets
gang, hvis man vil have foden indenfor. Ud over det kulturelle og etiske skal der også
tages hensyn til kvaliteten og værdien af behandlingen, fortæller professor.
Forskellige skoler
Derfor skal virksomhederne have øje for, hvad der
efterspørges i det enkelte marked.
»Der findes to forskellige skoler inden for medicinmarkedet. Enten kigger myndighederne på, hvor
meget sundhed de får for pengene, eller de sætter
patientens behov forrest,« siger Lars Holger Ehlers.
Derfor er nøgleordene inden for markedsføring
både etik og filosofi, kulturelle værdier, lighed, retfærdighed, værdighed, solidaritet og kulturel forståelse. Markedsføringsafdelinger skal altså ud over
den sundhedsøkonomiske forståelse besidde en
stor sociologisk forståelse.
»På Aalborg Universitet har vi indført market access som fag, fordi det ikke kun handler om det rene
marked. Det handler i høj grad om den værdi, vi tilfører samfundet og borgerne. Kan man ikke ud fra
alle parametrene bevise en effekt og redegøre for
ekstraværdien, vil man have svært ved at afsætte sit
produkt,« siger han.
Market access er en af specialiseringerne i kandidatuddannelsen Medis.
Skal kende hvert eneste marked
Lokalt kendskab er ekstremt vigtigt for at kunne lave
sin overordnede internationale markedsstrategi, understreger Charlotte Bruun Piester fra det rådgivende konsulenthus GrowBest.
»Hvis man ikke kender nok til det enkelte land og
blot laver en overordnet strategi, vil succesraten i de
fleste tilfælde være lav,« siger hun.
Det er derfor, de fleste virksomheder ansætter lokale folk rundt om i hele verden – eller køber sig til
det lokale kendskab.
»De store virksomheder har i stor grad deres
egne afdelinger på vigtige markeder. De ønsker at
have ekspertisen inden for egen organisation, mens
mindre eller helt nye virksomheder enten gør det
selv, lader en distributør varetage opgaven eller køber konsulenters hjælp i forbindelse med nyt salg.
Man skal kende de lokale rammer og regler. Ellers
kan man ikke komme succesrigt igennem den plan,
man har lagt,« slutter Charlotte Bruun Piester.
Foto Colourbox
D
er er står forskel på kulturer og på lokales tilgang til og forståelse af medicin. Det er et element, som markedsføringsafdelinger skal
tage højde for – både under markedsføringen, men
også udviklings- og produktionsafdelingerne skal
have det med i tankerne.
Eksempelvis tager Bavarian Nordic højde for det
ved at bruge celler fra halalslagtede kyllinger. Under markedsføringen er det dog ikke kun hensyn til
det etiske i behandlingen, men også til kvaliteten
og værdien af behandlingen, der tages, fortæller
Lars Holger Ehlers, professor på Aalborg Universitet.
pharma juni 2015
19
Innovation
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Rhinix/produktfoto
Én bacheloridé bliver
til ph.d.-projekt
En god idé kan blive din frem­
tidige forskning. På bachelor­
uddannelsen fik Peter Sinkjær
Kenney en idé, som nu er blevet
et ph.d.-projekt og et markeds­
ført produkt.
M
Foto Rhinix PR/af HC Jacobsen
ed en god idé kan du komme
langt. Ph.d.-studerende Peter
Sinkjær Kenney har et produkt
på vej på markedet, som han allerede fik
idéen til i løbet af sin bachelortid. Både
ph.d.-tiden og kandidattiden er gået med
udvikling af produktet og de kliniske
test.
Peter Sinkjær Kenneys idé er et filter,
der kan sættes i næsen og filtrere alle
pollenartikler fra indåndingsluften. Han
kalder selv produktet for en »kontaktlinse til næsen«. Målet var at lave et filter,
der hverken kan ses eller er generende
20
pharma juni 2015
og samtidig opfylder formålet. Det mål er
i processen siden nået, og produktet er
på vej på markedet.
Det hele startede under Peter Sinkjær
Kenneys andet semester på medicinstudiet i 2010.
»Dengang gik jeg til nogle lektorer og
professorer på Aarhus Universitet for at
høre, om min hypotese om et næsefilter
var noget værd. De var åbne for idéen, og
professor Torben Sigsgaard sagde dengang, at hvis jeg udviklede et produkt,
kunne vi teste det i hans klimakammer,«
fortæller Peter Sinkjær om starten på sit
igangværende eventyr.
Kort om
næsefilteret
Produktet består af en
membran og en ramme.
Membranen fungerer ved
to principper, henholdsvis
interception og impaction.
På den måde bliver det
muligt at fange meget
små partikler samtidigt
med, at vejrtrækningen
ikke påvirkes.
Bruger et år på videreudvikling
Derefter har den bachelorstuderende haft travlt. Han leder i starten efter den rigtige udformning af kontaktlinsen, der skal sættes op i
næsen, og et materiale, der kan
filtrere partiklerne væk.
To skridt frem – et tilbage
Hvis du har en god idé og har lyst til at
arbejde med den, er det muligt at komme
langt. Det viser historien bag Rhinix, der
træder ind som en forebyggende metode
til verdens 500 mio. allergikere.
»Jeg havde til at starte med en hypotese om, at hvis man kunne fjerne pollen
fra indåndingsluften, måtte man også
kunne fjerne allergisymptomerne,« for-
klarer idémanden bag næsefiltret, Peter
Sinkjær Kenney.
Lang proces
Hans råd til kommende opfindere er at
tage den med ro.
»Det er ikke en lineær proces at skabe
noget nyt. Nogle gange skal man gå to
skridt frem og et tilbage.«
Næsefiltret har fået navnet Rhinix og
indikationen er allergisk rhinitis.
Rhinix er under fortsat udvikling, men
bliver solgt på det danske marked som
første marked. Fra april blev det tilgængeligt, så de danske apoteksenheder
kunne få det i sortimentet.
Selvom det er godkendt til salg i USA,
ønsker Peter Sinkjær Kenney at vente
med markedsføringen, til næsefilteret
har været i brug i noget tid blandt danske
forbrugere.
Et års tid senere har Peter Sinkjær
Kenney den første prototype klar til afprøvning, og Torben Sigsgaard stiller sit
klimakammer til rådighed.
Det resulterer i de første kliniske forsøg i 2012. Resultaterne er publiceret i
verdens mest citerede allergitidsskrift,
The Journal of Allergy and Clinical Immunology. I 2014 har han gennemført to
kliniske studier, som dog endnu ikke er
offentliggjorte.
USA godkender til salg
Efteråret 2014 bød også på en tilladelse
til markedsføring af produktet i USA fra
de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA.
I 2014 starter han sin forskeruddannelse, hvor formålet er at undersøge effekten af næsefilteret. Titlen på
ph.d.-projektet er »Investigating a new
device in the management of seasonal allergic rhinitis«.
Speciale forlænget til ph.d.
Med den gode idé i rygsækken har Peter
Sinkjær Kenney med en ordning for lægestuderende mulighed for at forlænger sit
almindelige kandidatstudie med et år,
hvorefter der er to år bagefter til at forske i emnet.
For at få en bedre forståelse for forretning har han sideløbende med medicinstudiet taget en bachelor i Erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet.
Hypotesen om, at det måtte være muligt at lave et filter, der slutter tæt om
næsen, og som kunne fjerne alle de små
partikler, holdt stik, men produktet skulle igennem mange ændringer for at nå
dertil.
Peter Sinkjær Kenney har arbejdet
med 25 generationer af produktet. I den
tidlige fase blev holderen til filteret printet i hård plast blot for at finde den rette
form. Senere er den lavet i et blødere
materiale, så det er behageligt for brugeren.
Igennem mange hypoteser
Tanken var dengang, at forebyggelse
uden medicin ville være en fordel for allergikere, så længe de ikke ville have
nogle ubehageligheder derved.
»Men det ville kræve både et materiale, som ikke besværliggjorde indåndingen, og at brugeren ikke ville være generet af at have holderen til filtret i næsen,«
forklarer han og fortsætter:
»Det var let at finde et filter, man kunne ånde igennem, men det var sværere at
finde et filter, der samtidig sorterede pollenpartikler fra.«
Det arbejdede han derfor med i et par
år, inden et filter med de ønskede egenskaber var fundet.
»Gennem hele processen handlede
det om hele tiden at afprøve nye hypoteser om filtret. Det kræver mange små
skridt at komme til et salgbart produkt.
Jeg skulle hele tiden kredse mig ind på,
hvordan produktet skulle udformes, og
hvilke egenskaber der skulle i fokus.«
pharma juni 2015
21
Ledelse
Ledere kan forudse at stå over for problemer, når
de enten skal lede eller samarbejde med unge.
Mange unge mennesker tjekker Facebook før
deres mail og går mere op i deres netværk end
i virksomhedens værdier. Men hvis der skabes
de rette rammer på kontoret, får man innovative
vidensarbejdere. Hvis ikke, får man måske en
konflikt i stedet.
Af Christian K. Thorsted
Digitale indfødte indtager
arbejds­markedet
Digitale indfødte er vokset op med sociale medier under huden, og
de er nu i stort tal på vej ud på arbejdsmarkedet. Det stiller ikke
mindst nye krav til dem, som skal lede dem, fortæller forsker Søren
Schultz.
D
igitale indfødte har levet hele deres liv i den digitale verden og er
vokset op med internet, mobiltelefoner og sociale medier. Det påvirker den
måde, de tænker på generelt, og har betydning for den måde, de skal ledes på,
mener forsker Søren Schultz Hansen.
»Digitale indfødte er opvokset med en
rivende teknologisk udvikling som vilkår,
og derfor har de foruden relevante kompetencer også en anden tilgang til arbejdsmarkedet. De er skeptiske over for
at målrette og specialisere sig. De kræver
GPS-ledelse og er snarere startstyrede
end målstyrede. Deres erfaring fra et helt
22
pharma juni 2015
liv med digitale og sociale medier betyder også, at de opfatter grænser mellem
arbejde og privatliv som kunstige, og de
synes, at tre likes på sociale medier giver
mere mening end MUS,« siger Søren
Schultz Hansen, ekstern lektor ved institut for Interkulturel Kommunikation og
Ledelse på Copenhagen Business School.
Han har i fire år har forsket i generationen af digitale indfødte og udgav fornylig bogen ”Digitale indfødte på job”.
»Når jeg taler med ledere om deres
unge medarbejdere, med lærere om deres elever og med forældre om deres
børn, har parterne ofte svært ved at for-
stå hinanden. De ældre og de yngre
handler efter forskellige forskrifter og benytter sig nogle gange af tilsyneladende
stik modsatte logikker. Der er en forståelseskløft, som mange steder adskiller
unge ansatte og deres ledere,« siger Søren Schultz Hansen.
Han refererer fx til, at mange sikkert
har prøvet at stå og tale med en ung kollega, som pludselig griber til lommen, fisker sin mobiltelefon op og tjekker et eller andet. Eller at blive forarget og forundret over, at den unge medarbejder har
sin Facebook åben. Og hvad med mødet,
hvor en stribe smartphones ligger klar på
bordet til at forstyrre med?
Innovative vidensarbejdere
Søren Schultz Hansen mener, at den nye
generation kan blive innovative vidensarbejdere, hvis der skabes de rette rammer
på arbejdspladserne. Omvendt skabes
der måske en konflikt, hvis de bliver
mødt med rynkede bryn. Fx er det ikke
mangel på respekt, når den unge medarbejder tjekker Facebook under et møde,
og hvis man som leder eller kollega blot
reagerer med irritation, kan det blive et
konfrontationspunkt.
»Når du står over for en yngre medarbejder, som læser en besked på sin telefon, skal du forså, at det er at sidestille
med, at vedkommende bliver prikket på
skulderen. Og inden du tænker, at det er
uhøfligt og mangel på situationsfornemmelse, skal du huske på, at det for den
unge i princippet er lige så uhøfligt at ignorere beskeden, som hvis du selv demonstrativt ignorerede en person, som
prikkede dig på skulderen. Er beskedens
afsender også en digital indfødt, ved han
eller hun jo godt, at det ikke bare er, fordi
din medarbejder ikke har hørt, at beskeden er modtaget. Afsenderen ved, at det
manglende svar er et aktivt valg. Og det
forpligter.«
Juster ledelsen
Søren Schultz Hansen mener, at alle chefer, der har medarbejdere under cirka 28
år – eller som får det om lidt – er nødt til
at forholde sig til, at den nye generation
forventer en helt anderledes ledelse, end
der bedrives i øjeblikket. Han anbefaler
derfor, at ledere justerer på de gamle ledelsesformer og opfattelser, hvis de vil
have det bedste ud af de unge.
»Digitale indfødte går på job med en
forventning om tilgængelige og nærværende ledere og tætte personlige relationer til kolleger. De forventer, at du som
leder også interesserer dig for dem som
hele mennesker. Ellers kan du i deres
øjne ikke lede ordentligt. For dem er nærhed, modsat distance, professionelt, og
respekt er ikke noget, du opnår ved at
holde afstand, men tværtimod ved at deltage og involvere dig personligt,« siger
Søren Schultz Hansen.
Fx giver de årlige medarbejderudviklingssamtaler ikke mening for en digitalt
indfødt, forklarer han. For digitale indfødte signalerer planlagte 1-1-samtaler
og årlige MUS manglende nærvær alene
pga. tidsperspektivet. Vejen til nærhed
og tilgængelighed i ledelse går for digitale indfødte via løbende og kvantitativ anerkendelse, som de er vant til fra sociale
medier og altid har kendt til. Dermed
kommer MUS til kort, og de digitale indfødte vil hellere have, at lederen anbefaler deres arbejde i et projekt på LinkedIn.
»Tidligere ville man måske gerne have
anerkendelse, når man havde lavet noget
ekstraordinært, men digital indfødte vil
gerne have den hele tiden,« siger Søren
Schultz Hansen.
Et andet mønster fra de sociale medier er, at ros og anerkendelse foregår i et
offentligt rum. Derfor forventer digitale
indfødte, at anerkendelsen skal ske på
samme måde på arbejdspladsen og ikke
ved et møde under fire øjne.
For digitale indfødte er Facebook måske stedet, hvor de både ordner forhandlinger om et arbejdsprojekt og private aftaler for weekenden. Grænserne for privatliv og arbejdsliv er helt anderledes for
digitale indfødte. Og ledere skal finde ud
af at navigere i denne grænseløshed.
de ledelse” i stedet for tilstedeværende
ledelse, når man har medarbejdere, for
hvem ”nuvær” er vigtigere end nærvær.
»GPS-ledelse er vejen frem: Du kender målet, men når de unge ikke er målstyrede, men startstyrede, kræver det, at
du snarere giver anvisninger til dem undervejs frem for at bede dem orientere
sig mod det endelige resultat. Det kræver
løbende feedback i en grad, som ældre,
målstyrede medarbejdere ikke har brug
for,« siger han.
Han forklarer, at de unge simpelthen
ikke er styret af mål på samme måde som
tidligere, fordi de er vokset op i en tid,
hvor alt ændrer sig så hurtigt.
Netop den manglende målrettethed
gør, at man ifølge Søren Schultz ikke kan
bruge de samme former for belønning
som tidligere. Det virker ikke at sige til
de unge, at de kan blive mellemledere
om tre eller fire år, hvis de klarer sig
godt. På det tidspunkt er de slet ikke i
virksomheden længere – i hvert fald ikke,
hvis det står til dem selv. Derfor skal en
belønning være meget mere kortsigtet.
Den skal ikke komme om fem år, men om
fem dage. En bonus baseret på, hvad
man har opnået det seneste år, har slet
ingen effekt som motivationsværktøj, forklarer forskeren.
”Tiltideværende ledelse"
Søren Schultz Hansen har introduceret
nye begreber i ledelse og beskriver, at
det handler om at bedrive ”tiltideværen-
Går glip af potentiale
Søren Schultz Hansen bemærker, at ledere naturligvis godt kan vælge at fortsætte
med at lede, som de altid har gjort.
»Men risikoen er ikke kun konflikter,
men også at arbejdspladsen går glip af
det store potentiale, der ligger i de unges
relationelle kompetencer og nye måder
at arbejde på.«
Affejer man kravene fra de digitale indfødte, går virksomhederne glip af deres
ekstreme tilpasningsevne og sans for forandring, slutter Søren Schultz Hansen.
Digitale indfødte
på job af Søren
Schultz Hansen
er udkommet
hos Gyldendal
Business.
pharma juni 2015
23
Pharmadanmark
Af Christian K. Thorsted
Så er der valg til HB
Er du interesseret i at være med til at tegne Pharmadanmarks politiske linje og
fremtid, er muligheden der snart. Til efteråret er der valg til HB af repræsentanter for
alle foreningens tre sektioner: privat-, apoteks- og det offentlige område.
D
er er plads til nye medlemmer i Pharmadanmarks hovedbestyrelse. Interesserede opfordres nu til at melde sig.
»Det er en spændende periode at komme ind i Hovedbestyrelsen på. Vi er i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny
strategi for foreningen – en strategi, som vi forventer at få opbakning til på næste Repræsentantskabsmøde. Strategien har
fokus på interessevaretagelse, altså at foreningen skal forsøge
at få større indflydelse på de områder, som har betydning for
medlemmernes arbejdsliv. Alle HB-medlemmer skal medvirke
til, at vi i de kommende år lykkes med det mål,« siger formand
Antje Marquardsen.
Oven i købet skal foreningen have ny formand, idet Antje
Marquardsen nu har siddet de maksimale seks år på posten.
Vær aktiv
Hun mener, at de vigtigste egenskaber for et kommende medlem af HB er nysgerrighed og lyst til at være aktiv. Og man skal
have noget på hjerte.
»I HB beskæftiger vi os overordnet set med fremtidens udfordringer og muligheder på farma/medicoområdet, og vi formulerer foreningens holdninger til konkrete emner, fx spørgsmål om modernisering af apotekervæsenet og uddannelses- og
forskningspolitik. Som HB-medlem er det væsentligt, at man
ikke kun interesserer sig for de emner, som er umiddelbart relevante for den sektion, man er valgt for. Man skal også kunne
anlægge et bredere perspektiv på foreningen og på lægemiddelområdet,« siger Antje Marquardsen.
Hun lægger vægt på, at HB gerne skal afspejle medlemmernes forskellige baggrund– både geografisk og uddannelsesmæssig.
Cirka otte møder
Der holdes cirka otte bestyrelsesmøder om året, som afholdes
sidst på eftermiddagen. Pharmadanmark dækker naturligvis
transportomkostningerne og kompenserer for evt. tabt arbejdsfortjeneste. Derudover repræsenterer man som HB-medlem
24
pharma juni 2015
Fakta om Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen består af otte medlemmer. Syv af
medlemmerne er valgt af og blandt medlemmerne i
de sektioner, der repræsenterer aktive medlemmer,
og det ottende medlem er formanden. Formanden
vælges på foreningens repræsentantskabsmøde for
to år ad gangen. Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer vælges ved direkte valg ligeledes for to år ad
gangen med mulighed for genvalg.
Ifølge foreningens love skal navnene på medlemmer,
som ønskes opstillet til valg, meddeles skriftligt til
foreningens sekretariat inden den 15 september.
Sammensætningen af den nye HB foreligger den 15.
oktober 2015, og den træder i kraft umiddelbart efter
repræsentantskabsmødet.
også Pharmadanmark i eksterne sammenhænge, fx deltager i
faglige konferencer.
»Jeg håber, at nogle stærke kandidater vil melde sig på banen med ønsket om at engagere sig og få indflydelse på Pharmadanmarks fremtidige retning,« slutter Antje Marquardsen.
Udover muligheden for en plads i HB mangler alle sektioner
i øvrigt suppleanter til HB.
Er du interesseret i at høre mere om at blive medlem af HB eller
at blive suppleant, kan du kontakte
Formand Antje Marquardsen, [email protected]
eller
næstformand Rikke Løvig Simonsen, [email protected]
Arkivfoto
pharma juni 2015
25
Kort
om
MRSA i svinekød
Forbrugerrådet Tænk har testet 25 prøver med svinekød fra
danske supermarkeder. Otte af pakkerne – cirka hver tredje
– indeholdt den multiresistente bakterie MRSA. Ni af de testede pakker var økologisk svinekød, og her blev den multiresistente bakterie fundet i tre af pakkerne.
»Folketingets partier har vedtaget en plan, der skal reducere antibiotikaforbruget med 15 procent i 2018. Det er et
skridt i den rigtige retning, men de burde være endnu mere
ambitiøse i forhold til at gøre noget ved årsagen til de resistente bakteriers fremmarch,« siger Anja Philip, formand
for Forbrugerrådet.
Hun understreger, at forbrugernes risiko for at blive
smittet gennem kød fra kølediskene ifølge eksperter og
myndigheder er minimal. Bekymringen er imidlertid, at MRSA-bakterien bevæger sig fra svinestaldene til andre steder
i samfundet – fx hospitaler og plejehjem, hvor bakterier, der
er resistente over for behandling, så kan ramme svækkede
borgere.
»Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund over for en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers
fremmarch. Der er stadig meget, vi ikke ved om MRSA, og
derfor foreslår vi, at myndighederne for at være på forkant
med MRSA's udbredelse og udvikling skal genoptage deres
overvågning af bakterien i kølediskene,« siger Anja Philip.
Fødevarestyrelsen testede indtil 2011 for MRSA i detailhandlen.
Kun få sværger til populære diæter
Diæter, der anbefaler at udelukke eller reducere indtaget af brød, rugbrød, pasta og knækbrød, får stor omtale, men en ny analyse fra YouGov viser, at LCHF-diæter (Low Carb High Fat)
faktisk ikke fylder meget på danskernes tallerkener. Kun to procent af de danskere, der kender til LCHF, spiser efter diætens anbefalinger. 22 procent af dem spiser ind i mellem efter
principperne, men 74 procent vil slet ikke spise LCHF-kost.
Hanne Skov, ernæringsfaglig konsulent fra Hjerteforeningen, mener, at der er god
grund til at følge de officielle kostråd, som anbefaler, at man spiser fuldkorn.
»Fuldkornsvarianter, brød og kornprodukter er afgørende i forhold til at få dækket kroppens behov for fibre og en række vitaminer og mineraler. En ensidig kost,
hvor man udelukker brød og kornprodukter, gør det svært at få dækket behovet for
alle næringsstoffer. Sund kost handler om at spise varieret og fokusere på, hvad man
inkluderer i kosten, snarere end hvad man udelukker. Derfor anbefaler vi, at man spiser
varieret og lever efter de officielle kostråd,« siger hun.
26
pharma juni 2015
Gode anbefalinger fra
Produktionspanelet
Regeringen har modtaget anbefalinger
fra Produktionspanelet, som skal komme
med idéer og forslag til at fjerne barrierer
for vækst i produktionserhvervene i dag
og i fremtiden. Panelet understreger vigtigheden af produktion i Danmark og
fremhæver bl.a., at evnen til at udnytte
nye teknologier og udvikle samspillet
mellem mennesker og avanceret produktionsteknologi er afgørende, hvis Danmark også fremover skal være et konkurrencedygtigt produktionsland.
Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, er positiv over for panelets
anbefalinger. Hun er bl.a. enig i, at der er
behov for, at flere med en videregående
uddannelse skal have kvalifikationerne
til at understøtte avanceret produktion –
og at indholdet i de relevante tekniske,
naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser
skal målrettes kompetencebehovene i
produktionsvirksomhederne.
»Når man taler om akademisk arbejdskraft, kan alle nok være enige om,
at universiteterne skal skabe komplette
og arbejdsmarkedsparate kandidater,
som kan stå sig i konkurrencen med udlandets unge, og som bl.a. kan gå ud og
gøre en forskel i Danmarks innovative industrier. Men spørgsmålet er, om uddannelsessystemet er gearet til at løse denne udfordring,« siger Antje Marquardsen
og fortsætter:
»Anbefalingerne fra Produktionspanelet viser, at der er brug for en grundlæggende diskussion af uddannelseskvalitet,
herunder hvilke kompetencer og egenskaber nye kandidater og bachelorer skal
kunne bidrage med på arbejdsmarkedet.
Hidtil har det politiske fokus ellers næsten ensidigt været på incitamenter til at
få de unge igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt – det vidner fx
studiefremdriftsreformen om,« siger
Pharmadanmarks formand.
Hun tilføjer, at arbejdsmarkedets parter naturligvis skal inddrages, når man
diskuterer uddannelseskvalitet, kompetenceprofiler og dimensionering af uddannelser, fordi de har relevante input til
de fremtidige behov for kvalifikationer.
Novo Nordisk har oplyst, at koncernen
har 100 ledige ingeniørstillinger, som den
ikke kan få besat. Ingeniørmanglen kan
tvinge Novo Nordisk til at flytte produktion og job ud af landet. Det understreger
igen behovet for at se på, om samfundet
får det maksimale ud af den store investering i uddannelse, og om uddannelsessystemet leverer det, som aftagerne
på arbejdsmarkedet efterspørger og har
brug for, mener Antje Marquardsen.
Hjælp til små virksomheder
Antje Marquardsen er også enig med panelet i, at der er behov for et særligt fokus på små og mellemstore virksomheders vilkår. Hun anbefaler, at de får et
ekstrafradrag for deres investeringer i
forskning og udvikling og får bedre adgang til at fremføre underskud.
»Forsknings- og udviklingsudgifter vejer særdeles tungt inden for farma og
biotek, og realiteten er, at mange mindre
virksomheder inden for life science har
svært ved at overleve eller at vækste pga.
sådanne udgifter. Her vil et særligt fradrag for disse udgifter naturligvis være
en hjælp,« siger hun.
25 ud af 28 EU-lande, men ikke Danmark, anvender allerede ekstrafradrag
for udgifter til forskning og udvikling.
»At det på europæisk plan er så udbredt, underbygger, at der er god samfundsøkonomi i en håndsrækning til
forskningstunge virksomheder. Det bør vi
tage bestik af i Danmark,« siger Antje
Marquardsen.
Produktionspanelet er nedsat af regeringen og har deltagelse fra erhvervslivet
og fagbevægelsen. Niels B. Christiansen,
koncernchef i Danfoss, står i spidsen for
panelet.
pharma juni 2015
27
Sociale medier
Af Anne Cathrine Schjøtt
Novo Nordisk:
Foto Colourbox
Nu kan vi
spotte de
bedste
kandidater
Linkedin har åbnet muligheden for aktivt at skabe
kontakt til ikke-jobsøgende kandidater. Det er en
mulighed, Novo Nordisk gør stor brug af, og fremover
forventer at gøre endnu større brug af – ikke kun til
rekruttering, men også medarbejderbranding.
N
ovo Nordisk har gennem blandt andet onlinemediet Linkedin formået at få 10.000
globale ansøgere til 60 graduate job. Det
har været en lang rejse at nå dertil, og rejsen har
budt på en stor bunke læring, fortæller chefen
for Global Talent Attraction, Hans Ubbe Ebbesen.
»Vi startede for nogle år siden med at opbygge vores Linkedin-profil. Dengang havde vi ikke
en strategi for metoden – den er løbende kommet med onlineuniversets stigende muligheder,« fortæller han.
Nu har Novo Nordisk en veludviklet strategi
for både virksomhedens profil, og hvordan de
bruger Linkedin til at spotte de rigtige talenter
og kontakte dem.
»Jeg mener ikke, man kan planlægge alting
på forhånd, når det gælder de sociale medier.
Man er i stedet nødt til at være opmærksom og
lære af sine erfaringer.«
Aktiv søgning frem for håb
Novo Nordisk bruger primært Linkedin aktivt på
to måder: til talentsøgning og til branding af
virksomheden og medarbejdere.
Især talentsøgningen har vist sig at være et
værdifuldt værktøj for en højspecialiseret virksomhed, der behøver de bedste specialister for
at kunne videreudvikle forretningen.
28
pharma juni 2015
”Tidligere måtte vi sætte vores lid til, at de
rigtige kandidater så vores jobopslag og søgte.
Det har ændret sig, og i dag har vi fordel af, at vi
nu kan agere meget mere proaktivt,« siger Hans
Ubbe Ebbesen.
Hos Novo Nordisk er talentsøgningen dermed
gået fra at være baseret på ”post and pray” til
”hunt and hire”.
»Mange af de dygtigste kandidater er ikke
aktivt ude at søge efter job. Så for at få fat i dem,
bliver vi nødt til at tage værktøjer som Linkedin i
brug,« understreger Hans Ubbe Ebbesen.
Virksomheden går langt for at få de rigtige
medarbejdere. Eksempelvis ventede de lidt
mere end et par år med at ansætte læge Mattis
Ranthe, som blev fundet via sin profil på Linkedin. I første omgang takkede han nej til en
ansættelse, men ved senere kontakt mellem
Novo Nordisk og Mattis Ranthe kom kontrakten
i hus.
Tidligere var det post’n’pray.
Nu er det hunt’n’hire.
Novo
Onlinebranding
Ud over talentsøgningen gør Novo Nordisk en
dyd ud af branding af virksomheden og egne
medarbejdere, både internt og eksternt.
»Vi aktiverer vores medarbejdere, som så
rækker ud til deres netværk. På den måde får vi
en adgang til et fagligt netværk, som vores rekrutteringspersonale aldrig har haft mulighed
for tidligere. Vi har ca. 24.000 dygtige medarbejdere på Linkedin, som tilsammen har over 2 millioner kontakter på det professionelle netværk –
disse kontakter repræsenterer et stort potentiale, når vi taler om tiltrækning af talent.«
Det gør nemlig en kæmpe forskel i rekrutteringsprocessen, at det ikke er en HR-repræsentant, der spreder budskabet om et ledigt job.
»Det er mere troværdigt, når det er en medarbejder, der deler viden om en ledig stilling. En
HR-repræsentant fremstår i den sammenhæng
lidt som en salgsperson i kandidaternes øjne.
Derfor giver det Novo Nordisk værdi, når medarbejderne er aktive på linkedin og på den måde
er med til at danne rammerne for deres arbejdsplads.«
Gode råd fra Novo Nordisk
For at blive fundet af Novo Nordisk har Hans
Ubbe Ebbesen nogle helt basale råd.
»Vores rekrutteringsmedarbejdere søger ved
hjælp af nøgleord, der passer til den stilling, som
skal besættes. Derfor er det vigtigt, at en specialist i sin profil sørger for at inkludere relevante
fagtermer, som er dækkende for det professionelle felt, han eller hun beskæftiger sig med.«
Hvis specialisten derudover har fællesinteresser med Novo Nordisk eller er inden for de
samme onlinekredse, giver det en større sandsynlighed for at ende på listen over potentielle
kandidater.
»En god Linkedinprofil afhænger altid af den
faglighed, den skal repræsentere. Der vil som oftest være forskel, når vi søger efter en person til
marketing kontra en til forskning. Med Linkedin
har vi adgang til alle disse vigtige oplysninger,
og finder vi en potentiel kandidat, vil vi gå langt
for at skabe en positiv relation mellem vedkommende og Novo Nordisk. Derfor kan det være en
fordel at lade sig spotte, også selvom man ikke
lige går med et jobskifte i tankerne,« slutter
Hans Ubbe Ebbesen.
Case:
Linkedin, netværk
og en vis portion
selvtillid
For at få et job gennem de sociale medier som Linkedin kræver
det til tider andet end blot at lave en profil. Profilen er en god
start, men netværket er endnu vigtigere. Det kan farmaceut Anne
Mette Dyrvig, regulatorisk medarbejder hos Norpharma A/S,
skrive under på. Hun var nemlig hurtig på tasterne, da en kollega
fra et tidligere arbejde blev tilbudt en jobsamtale på Linkedin.
Kollegaen ønskede ikke at hive teltpløkkerne op, men Anne Mette Dyrvig sad i et vikariat på udløbskurs.
»Jeg kontaktede rekrutteringsagenten via Linkedin, hvorefter
hun tog mig til samtale. Dernæst blev jeg sendt videre til Norpharma, som så ansatte mig i stillingen,« fortæller Anne Mette
Dyrvig.
Det passede Anne Mette Dyrvig perfekt lige på det tidspunkt,
og den hurtige reaktion og det gode humør sikrede hende jobbet.
Hendes erfaring viser, at det kan betale sig at agere mere
frembrusende på de sociale medier end normalt . Derfor lyder
hendes klare anbefaling også, at andre skal stikke næsen en
smule længere frem, når det handler om kontakt til andre fagfæller eller rekrutteringsagenter på Linkedin.
Hver fjerde ansættelse
hos Novo Nordisk i 2014 var påvirket af Linkedin
Det svarer til at ved ca. 1400 ud af 5600 globale rekrutteringer
har den nye medarbejder enten set et jobopslag på Linkedin,
modtaget en Linkedin-besked, klikket på en rekrutteringsreklame eller har besøgt Novo Nordisks karriereside på Linkedin.
pharma juni 2015
29
Sociale medier
Af Anne Cathrine Schjøtt
Linkedinekspert:
Fra nice to have
til need to have
Danske virksomheder er i en social bevægelse mod den aktive rekruttering. En
virksomhed uden en onlinestrategi vil være langt bagud på rekrutteringsområdet.
Det samme gælder de professionelle i branchen, fortæller en Linkedin-ekspert.
I
en verden, hvor mennesker rykker fra fysisk
interageren til online socialisering, har virksomheder indset, at onlinemedier som LinkedIn er et vigtigt redskab til rekruttering. Nogle
danske farmavirksomheder har været med i fem
års tid, men inden for de seneste to år er fokus
på onlineverdenen skærpet, fortæller Linkedin-ekspert Christian Sylvester.
»Engang var aktiv onlinerekruttering og en
onlineprofil nice to have for virksomhederne. Nu
er det need to have,‹‹ siger Christian Sylvester,
direktør for Makeover Service International.
I takt med at de danske farmavirksomheder
og andre højtspecialiserede virksomheder udvider produktion, forskning og salg, mangler de
konstant nye specialister. Det er en kontinuerlig
problemstilling, som vil fortsætte fremadrettet.
Derfor er virksomhederne nødt til at søge nye
græsgange for at få de rette folk i stald.
Han ser udviklingen på onlinemedierne – primært på det professionelle sted for online-cv’er
Linkedin – som en tretrinsraket. Først har virksomheder brugt tid på at opbygge en virksomhedsprofil. Dernæst bruger de tid på at engagere både medarbejdere og andre interessante
personer inden for industrien og til sidst kommer onlinerekruttering.
Engagement fra medarbejdernes side
Flere af de store danske virksomheder er nået til
stadiet, hvor medarbejderengagementet er vigtigt. Når medarbejdere deler og liker opslag fra
virksomheden, rammer virksomheden bredere
og mere troværdigt, end hvis det sker gennem
almindelige reklamer og jobopslag i fagblade.
Desuden vil jobopslag også nå personer, som
ikke nødvendigvis er interesserede i at skifte job
på nuværende tidspunkt.
»Fastholdelsesgraden af en medarbejder er
20 pct. højere, når man rekrutterer via netvær-
30
pharma juni 2015
ket.Derfor er det vigtigere at rekruttere gennem
allerede ansatte medarbejdere frem for den
gammeldags rekruttering via jobannoncer,« understreger Christian Sylvester.
Men at dele og like opslag handler også om
andet end rekruttering.
»Summen af den personlige branding er lig
summen af corporate branding. Derfor er det
ekstra godt for virksomheden, når medarbejderne er engagerede. Men det er også godt for
medarbejderne, da de dermed er med til at skabe deres arbejdsplads omdømme, ud fra hvad
de vælger at dele,« fortæller Christian Sylvester.
Kun 2 procent af virksomheders medarbejdere er aktive ambassadører på sociale medier. Så
der er potentiale for virksomhederne, hvis de instruerer i brugen af Linkedin. Dermed viser virksomhederne også, at de er åbne over for at lade
deres egne medarbejdere positionere sig over
for omverdenen og blive ombejlet til andre lignende jobs.
Gode råd til medarbejdere
Medarbejdere i virksomheder bør nemlig have
og aktivt bruge en profil, selvom de er i job.
»Man skal se profilen som en busreklame,
der kører rundt hele tiden. Man skal udnytte muligheden nu og ikke vente, til man står uden et
job. Det er lettere løbende at have styr på sit sociale netværk frem for at skulle opbygge det, når
krisen er brudt ud.
»70 procent af arbejdsgivere har afvist ansøgere pga. manglende onlineinformationer eller
upassende informationer på fx Facebook. Det
påvirker den endelige opfattelse af kandidaten,
og kan i værste fald betyde, at kandidaten droppes, selvom de faglige kvalifikationer er gode
nok.«
Vær professionel
på Linkedin
Case:
Holdt kontakt
med agent
over flere år
Når en rekrutteringsagent kontakter dig, er
det vigtigt at være åben for yderligere kontakt, selvom du har i sinde at blive i dit nuværende job. Ph.d. og læge Mattis Ranthe afviste i første omgang Novo Nordisk talentrekrutteringsfolk, men er efterfølgende blevet
ansat hos Novo Nordisk som medical specialist på forskellige projekter med kombinationsproduktet Ideglira.
Under sit ph.d.-studie på Statens Serum
Institut blev Mattis Ranthe telefonisk kontaktet af en intern headhunter fra Novo Nordisk,
som havde fundet ham gennem Linkedin.
Mattis afviste at kunne flytte til Novo Nordisk,
da han stadigvæk var i gang med sit studium
og ønskede en afslutning på det. Efter opnået
ph.d.-grad skiftede han job til Rigshospitalet
uden at skænke Novo Nordisk en yderligere
tanke. Men Novo Nordisk havde ham stadigvæk som et kort på hånden, da Mattis Ranthe
trods sin umiddelbare afvisning under den
første samtale var åben for yderligere kontakt
senere i karrieren . Derfor kontaktede de ham
igen, da hans profil i onlineuniverset begyndte at ændre sig. Et jobskifte til kardiologisk
afdeling på Rigshospitalet var et indicium for
Novo Nordisk på, at tiden igen var inde til at
skabe kontakt på ny.
»Jeg blev utroligt smigret, men også overrasket over at blive kontaktet under mit
ph.d.-studie. Da de så igen kontaktede mig,
var frøet spiret, og deres jobtilbud lød godt.
Derfor var jeg mere med på at tale videre med
Novo Nordisk om tilbuddet i anden omgang,«
siger Mattis Ranthe.
Han råder derfor folk til at være ærlige
over for rekrutteringsfolk, hvis man ikke kan
skifte job som situationen er lige nu. Det betyder nemlig langt fra, at man ikke kan blive
ansat senere i karrieren.
Den første kontakt mellem Novo Nordisk
og Mattis Ranthe skete i 2012. Hans ansættelse startede i oktober 2014.
Husk profilbillede
Du sælger bedst dig selv med et professionelt billede.
Undgå feriebilleder, festbilleder og andre privatbilleder.
Mangler du et billede, er løsningen at stille dig foran en
hvid væg i dagslys og få en anden til at tage et billede fx
med en telefon. Det er bedre end intet billede.
Vær medlem af relevante grupper
Du kan være medlem af 50 grupper. Der findes
forskellige netværk verden over. Her kan du deltage i
diskussioner og blive opdateret på fagrelevante
spørgsmål.
Følg virksomhedernes profiler
Flere større danske farmavirksomheder er frontløbere
på sociale netværk. Hvis du følger deres
virksomhedsprofil, har du både adgang til nyheder og
nye jobopslag, og du vil med større sandsynlighed ligge
over andre profiler, hvis virksomheden leder efter en
person med din titel på Linkedin.
Like og del opslag fra din egen virksomhed –
også selvom du ikke er jobsøgende
Dermed fremhæver du både din virksomhed over for dit
netværk, og du bliver en attraktiv medarbejder. Ansatte,
der er engagerede i egen virksomhed, bliver automatisk
promoveret udadtil. Der er positivt, også selvom du ikke
er jobsøgende.
Bliv fundet
Sørg for at have de relevante søgeord og andre data
tilstede. Find de fem vigtigste keywords inden for dit
professionelle fagområde og skriv dem ind i din profil.
Rekrutteringsfolk søger på disse, og du bliver kun
fundet, hvis du sørger for at have de ord i profilen.
Dansk og engelsk profil
Farmabranchen er international. Derfor bør du have en
dansk og en engelsk profil, som du sideløbende
opdaterer. Linkedin har en funktion, hvor du kan oprette
en profil på et andet sprog, som folk kan skifte til, når
de er linket til dig. Du må ikke lave to forskellige
profiler.
Stor visuel betydning
Sørg for at have billeder, videoer og link til websites
med dine resultater. Dermed kan du let guide læsere til
at finde de vigtige fakta om dig og dine publikationer på
de officielle sider.
pharma juni 2015
31
Forskning
Klamydia
Omkring 30.000 danskere diagnosticeres årligt med klamydia
I op til ni ud af ti tilfælde er der tale om unge mellem 15 og 29 år
Klamydia er hvert år skyld i op mod 500 tilfælde af ufrivillig barnløshed
Klamydia skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis.
Infektionen kan behandles med antibiotika, men da den ofte er uden
symptomer, bliver den sjældent opdaget hurtigt.
Kilde: Statens Serum Institut
Af Anne Cathrine Schjøtt
Til kamp mod
ungdommens skjulte
infektion
Den seksuelt overførte sygdom klamydia er rammer over 30.000 danskere årligt
– primært folk under 30. Klamydiabakterien er god til at skjule sig i cellerne,
hvormed immunsystemet ikke kan finde den og stoppe infektionen. Statens
Serum Institut arbejder på en vaccine, som stopper bakterien, inden den går til
angreb på for mange celler i kønsorganerne.
K
lamydia er en bakterieinfektion, som sender alt for mange
kvinder ud i barnløshed. Den seksuelt overførte sygdom
er ofte symptomfri og forbliver derfor ubehandlet. En ubehandlet klamydiainfektion er ifølge Statens Serum Institut den
hyppigste enkeltstående årsag til ufrivillig barnløshed.
Utallige kampagner fra Sundhedsstyrelsen har forsøgt at
sætte en stopper for udbredelsen, men det har vist sig som en
svær opgave. Derfor har klamydiaforskning været et fokusområde for Statens Serum Institut i en årrække.
»Der er forsøgt meget forebyggelse og screeningskampagner, ikke alene i Danmark men i hele verden, men det forventede dyk i antallet af smittede er udeblevet. Derfor anses en vaccine som det eneste, der kan forhindre udbredelsen af klamydia, « siger leder af afsnittet for klamydiavaccineforskning på
Statens Serum Institut Frank Follmann.
Bakterierne tager samme vej hos kvinder, som mandens
sædceller gør, og dermed kan bakterierne ende med at inficere
æggelederen. Det er det, der fører til en betændelsestilstand,
som kan lukke æggelederen og gøre kvinden steril, hvis infektionen ikke behandles i tide.
30.000 danskere diagnosticeres årligt med klamydia, hvoraf
ni ud af ti er under 30 år. WHO anslår, at over 100 mio. personer
smittes årligt verden over.
32
pharma juni 2015
Vaccinen er lavet til kvinder, men mænd vil også have gavn
af den. Hvis man vil udrydde bakterien kræver det, at man vaccinerer børn inden deres seksuelle debut.
Vaccinen har vist sig effektiv på mus og grise, og den skal
testes på mennesker i 2016. De prækliniske resultater er netop
offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Infectious Diseases.
Udviklingen er støttet af Innovationsfonden og EU’s 7. rammeprogram. Hvis de kliniske test er gode, vil klamydiavaccinen
kunne være klar om 5-10 år.
Klamydias cyklus
Når klamydiabakterien finder en værtscelle, går den hurtigt i gang med at dele sig.
Inflamation i æggelederen
kan føre til ødelæggende
ardannelse, så de
frugtbare æg ikke kan
ledes til livmoderen.
Klamydiabakterien
Infektiøst stadie
Klamydiabakterien
deler sig
Klamydiabakterien er infektiøs, så
længe den ikke har hæftet sig fast til
en celle i slimhinden.
Klamydiabakterien sætter sig på
værtscellens membran. I det øjeblik
åbner bakterien sin membran og udvider sin diameter med en faktor 3.
Klamydiabakterien har trukket sin
membran sammen, hvormed den er
bedst beskyttet mod angreb fra immunforsvaret.
I værtscellen deler bakterien
sig, hvorefter de nye bakterier igen
går i det infektiøse stadie og leder
efter nye værtsceller.
Processen tager gennemsnitligt
38 timer
pharma juni 2015
33
Forskning
Vaccinen programmerer
immun­forsvaret til to
forskellige angreb
Step 1
1
Infektiøse klamydiabakterier leder
efter værtsceller
2
Antistoffer hæfter
sig til klamy­dia­
bakteriernes ydre
membranprotein.
Dermed kan
bakterierne ikke
hæfte sig til en
slim­hindecelle.
3
Klamydiabakte­rierne
bliver ledt til professionelle antigenpræsente­
rende celler, som
klipper bakterier­ne i
stykker og præsenterer
dem til T-celler.
4
Immunforsvarets
T-celler bliver
orienteret, og de
går til angreb på
klamydiabakterierne.
5
Vaccinen har
medført drab af
klamydiabak­
terierne, inden
de når at trænge
videre op til
æggelederen og
gøre skade.
34
pharma juni 2015
Sådan virker
vaccinen
Klamydiabakterien er dygtig til at lege
skjul. Faktisk kan den primært findes af
kroppens immunforsvar, når den bevæger sig rundt for at finde nye celler at inficere – ikke når den formerer sig inde i
cellerne og ødelægger dem.
Klamydiabakterien har en avanceret
overfladestruktur, som bakterierne bruger til at klæbe sig fast til kroppens celler
og for derefter at tvinge sig adgang til
cellernes indre. Det er den struktur, som
forskerne har brugt til at tænde forsøgsdyrenes immunforsvar.
Forskerne bekæmper bakterien med
en vaccine, som programmerer immun-
Step 2
T-celler ­angriber
klamydiabakterier i
slim­hinde­celler
De få bakterier, som har overlevet
an­grebet fra antistofferne, vil blive
dræbt af T-celler i slimhinden.
T-cel­lerne påvirker slimhindecellerne
med interferon gamma (IFN-γ), som
for­hindrer udviklingen af klamydia­
bak­teriens livsnødvendige aminosyre
tryptofan i slimhindecellen, hvormed
bakterien bliver dræbt.
T-celle
Klamydiabakterien
finder vej til slimhindecellen
T-cellerne påvirker
slimhinde­cellerne med
interferon gamma
IFN-γ
Tryptofan
Tryptofan er en
vigtigt aminosyre for
klamydiabakteriens
overlevelse i cellen
Klamydiabakterien
begynder at dele sig
Slim­hinde­
celle
Kerne
forsvaret til at detektere og forhindre
bakterien i at klæbe sig fast til cellerne.
Skulle nogle få bakterier nå uopdaget ind
i cellerne, bekæmpes disse af vaccinens
anden bølge, som består af T-celler, der
bekæmper bakterien, mens den er inde i
værtscellen.
Antistoffer og T-celler i samarbejde
Vaccinen genererer et antistofsvar, som
kan neutralisere bakterien. Det vil sige,
at antistofsvaret forhindrer bakterierne i
at sætte sig på slimhinden. I tilfælde af,
at antistofsvaret ikke fjerner alle bakterier, igangsættes det cellemedieret im-
munforsvar – T-cellerne – som reagerer
ved slimhindecellerne og dræber klamydiabakterien, når den har inficeret en celle og er i gang med at dele sig.
Når immunsystemet skal angribe
klamydiabakterien, er det først immunoglobulin G og A, der kan forhindre
bakterien i at hæfte sig til slimhindeceller. Når bakterien har tvunget sig adgang
til en værts­celle og er i gang med dele
sig, er det T-cellerne og cytokinet interferon gamma (IFN-γ), som dræber den.
»Det er selvfølgelig vores håb, at man
helt kan forhindre klamydiabakterien i at
sætte sig fast, men skulle den komme
ind, er det vigtigt, at have et samspil mellem antistoffer og T-celler.« understreger
Frank Follmann.
De få bakterier, som overlever angrebet fra antistofferne og sætter sig på
slimhindeceller, vil blive angrebet af
T-celler, der via udskillelse af interferon
gamma vil få slimhindecellerne til at nedbryde aminosyren tryptofan, som er essentiel for, at klamydiabakterien kan dele
sig.
pharma juni 2015
35
Løn & Ansættelse
Af Christian K. Thorsted
Ansættelses­
klausuler er stadig
et problem
Regeringen vil stramme lovgivningen for brugen af ansættelses­
klausuler, men klausulerne vil stadig været et problem, hvis
lovforslaget vedtages i dets nuværende form. Bl.a. kan brugen i
nogle tilfælde fortsat være helt gratis – det viser nyt eksempel med
Pharmadanmark-medlem.
B
eskæftigelsesministeren har fremsat et nyt lovforslag om virksomheders brug af ansættelsesklausuler
til at binde medarbejderne. Pharmadanmark-jurist er ikke imponeret, selv om
lovforslaget indeholder mange gode elementer.
»Det er en lovgivning, som det bliver
meget kompliceret at navigere i, både for
arbejdsgiver og arbejdstager. Men det
største problem er, at det i flere tilfælde
vil gøre det billigere for virksomhederne
at bruge ansættelsesklausuler end efter
de nugældende regler i funktionærloven,« siger Mathilde Bak, juridisk konsulent i Pharmadanmark.
Hun peger på, at lovforslaget kan betyde en lavere engangsbetaling for at
være bundet af en klausul, og hun stiller
spørgsmålstegn ved, om en så lav kompensation, som der fastsættes i lovforslaget, vil få arbejdsgiverne til at holde igen
med at bruge ansættelsesklausuler.
Markant billigere
Mathilde Bak tilføjer, at klausulerne vil
være markant billigere for virksomhederne i de situationer, hvor klausulen opsiges i forbindelse med fratrædelse. Men
det vil også være billigere at anvende
konkurrenceklausuler med en varighed
på op til seks måneder end efter de nugældende regler.
Konkurrence- og jobklausuler forhindrer ansatte i en virksomhed i at søge arbejde i en konkurrerende virksomhed eller i selv at starte en konkurrerende virksomhed, mens kundeklausuler bl.a. forhindrer medarbejderen i at tage ansættelse hos arbejdsgiverens kunder.
36
pharma juni 2015
Snydes for kompensation
Mathilde Bak finder det særligt ærgerligt,
at den nye lov ikke lukker det hul, som i
nogle tilfælde gør det helt gratis at pålægge en medarbejder en klausul.
Problemstillingen illustreres af en aktuel sag med et Pharmadanmark-medlem, som i en længere årrække har siddet
i en højtplaceret stilling i en privat virksomhed, og som under hele sin ansættelse har været underlagt en ansættelsesklausul.
Klausulen burde gøre ham berettiget
til en kompensation, hvis han blev afskediget fra virksomheden, men virksomheden valgte at opsige klausulen for så derefter nogle måneder senere at afskedige
ham. Dermed var han ikke længere berettiget til kompensation, selv om klausulen
i årevis havde begrænset hans muligheder for at søge et andet job.
»Det er åbenlyst urimeligt, og man
kunne godt have ønsket sig, at politikerne havde lyttet til Akademikernes forslag
om et såkaldt sign on fee, som virksomheden skal betale i det øjeblik, den ansatte pålægges en klausul. I tilfældet
med vores medlem ville han så have fået
en betaling for klausulen, som virksomheden ikke kunne slippe for at betale ved
at opsige klausulen og derefter fyre ham.
Et sign on fee ville måske også få virksomheder til at overveje brugen af klausulerne,« mener Mathilde Bak.
Strammes inden ny lov
Den nye lov kommer, hvis den bliver vedtaget i nuværende form, kun til at gælde
for klausuler, der er indgået den 1. juli
2015 eller senere. Nogle arbejdsgivere vil
derfor være fristet til at stramme medarbejdernes klausuler inden for rammerne
af, hvad den nuværende lovgivning tillader. Det kan dreje sig om, at klausulperioden forlænges, og at kunde- og konkurrencebegreber udvides.
»Man kunne bestemt godt have ønsket sig, at en ny lov én gang for alle gjorde op med de nuværende regler, men det
har man åbenbart ikke ønsket,« siger
Mathilde Bak.
Hun minder om, at ændringer i en
klausul kan være væsentlige, og så skal
de varsles over for den ansatte, før de
kan træde i kraft. Varslet skal have
mindst samme længde som den ansattes
individuelle opsigelsesvarsel.
»Og kan man som ansat ikke acceptere ændringerne, kan man vælge at betragte sig som opsagt,« forklarer Mathilde Bak.
Foto Colourbox
Det er ikke kun i Danmark, at man er optaget af
ansættelsesklausulers skadelige virkninger for
samfundsøkonomien. I EU-regi behandles i øjeblikket et direktiv om harmonisering af beskyttelsesreglerne for forretningshemmeligheder.
Og i Norge er man gået så langt, at den norske
regering den 27. marts i år har fremsat et lovforslag, der har til formål at begrænse brugen af
ansættelsesklausuler. I Norge gør man det ved
at skrive ind i arbejdsmiljøloven, at arbejdstageren har ret til fuld løn i kompensation i den periode, en konkurrenceklausul gælder.
Uambitiøst forslag
Lovforslaget om brug af ansættelsesklausuler er for uambitiøst. Det mener Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.
»Det kan undre, at regeringen
ikke tager denne væsentlige
problemstilling mht. vækst og
dynamik tilstrækkeligt alvorligt.
Konkurrencebegrænsende ansættelsesklausuler går ud over
mobiliteten på arbejdsmarkedet, hæmmer vidensdeling og
lægger en dæmper på innovation og iværksætteri,« siger hun.
Antje Marquardsen frygter, at
man med den nye lov vil se en
stigning i brugen af ansættelsesklausuler i Danmark.
»Det er et problem, for en af
styrkerne ved det danske arbejdsmarked er dets høje fleksibilitet. Derfor burde politikerne
ændre funktionærloven, så der
som udgangspunkt ikke kan indgås ansættelsesklausuler i et
ansættelsesforhold.«
Alternativt kan man forsøge at forhandle sig frem til en kortere løbeperiode for klausulen, mindre restriktive formuleringer omkring rækkevide eller kompensationens størrelse.
Skærpet i 2008
Lovgivningen på området blev skærpet i
2008, således at hemmelige aftaler om
ikke at ansætte hinandens ansatte blev
forbudt. Sådanne jobklausuler har siden
da skulle skrives ind den ansattes kontrakt, og medarbejderen skal kompenseres for begrænsningen i sine jobmuligheder. Pharmadanmark vurderede dengang,
at lovgivningen ville betyde, at nogle arbejdsgivere ville droppe jobklausulerne,
fordi de ikke længere ville være så attraktive for virksomhederne. Dels fordi klausulerne ville blive for besværlige at administrere, dels pga. kravet om kompensa-
tion til medarbejderen, når han eller hun
blev bundet af en jobklausul.
Men siden har Pharmadanmarks jurister kunnet konstatere, at jobklausulerne
bestemt stadig anvendes – og ikke kun
på toplederniveau.
»Det er noget, medlemmerne er meget bekymrede for at være omfattet af, og
noget, vi meget opmærksomme på i vores rådgivning, når vi gennemgår ansættelseskontrakter,« siger Mathilde Bak.
Ifølge lovforslaget forbydes jobklausulerne fremover, men kan dog i særlige
tilfælde stadig anvendes.
»Her burde man have taget skridtet
fuldt ud og gjort jobklausulerne helt
ulovlige,« påpeger hun.
pharma juni 2015
37
Boksord
Kort
om
Nomeco opruster massivt
Lægemiddelgrossisten Nomeco bygger Nordeuropas største
og mest moderne logistikcenter for lægemidler. Det skal ligge lidt syd for København og vil tilbyde centrallagerløsninger til den internationale medicinalindustri i hele Norden.
Lageret bliver på størrelse med tre fodboldbaner, over 30
meter i højden og med plads til mere end 50.000 paller.
Det nye byggeri vil foruden lagerfaciliteterne også rumme hovedkontor og administration for Nomecos industridivision, Nomeco HealthCare Logistics.
Den samlede investering vil løbe op i et stort trecifret
millionbeløb, og logistikcenteret skal stå færdigt i slutnin-
gen af 2017. Nomeco er en del af den paneuropæiske PHOENIX group, og udvidelsen i Danmark bliver koncernens største logistikinvestering nogensinde.
Nomeco A/S er Danmarks største lægemiddelgrossist
med leverancer til apoteker og sygehuse over hele landet,
og samtidig tilbyder den industrivendte division, Nomeco
HealthCare Logistics, en række logistikydelser som centrallager, håndtering af forsøgsmedicin og aftersales-services
for medicinalindustrien i hele Norden.
EpiTherapeutics solgt – og er under afvikling
Den danske biotek-virksomhed EpiTherapeutics er blevet
solgt til den amerikanske medicinalkoncern Gilead for 444
millioner kroner.
»Epigenetik er et lovende forskningsområde, og EpiTherapeutics er anerkendt som videnskabeligt førende på området,« sagde Norbert Bischofberger, Gilead’s Executive Vice
President, i forbindelse med købet.
38
pharma juni 2015
Epitherapeutics blev oprettet i 2008 på baggrund af
forskning på Københavns Universitet under ledelse af professor Kristian Helin. Firmaet er specialiseret i kræftforskning inden for området epigenetik.
Aktiviteterne fortsætter ikke i EpiTherapeutics efter salget til Gilead. Firmaet er nu under hastig afvikling, og alle
medarbejderne er opsagt.
Novo Nordisk investerer i
ny fabrik i Kalundborg
Novo Nordisk investerer 1,5 milliarder kroner i en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter i
Kalundborg. Fabrikken skal producere aktive lægemiddelstoffer til hæmofilipræparatet NovoSeven og fremtidige lægemidler til bløderbehandling.
Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere.
»Investeringen i Kalundborg understreger vores langsigtede ambition om at skabe
og fastholde arbejdspladser i Danmark. Alene i år forventer vi, at Novo Nordisk vil skabe omkring 250 nye arbejdspladser i Kalundborg, og vi er altid på jagt efter dygtige
og veluddannede medarbejdere,« siger Henrik Wulff, der er direktør for Novo Nordisks
globale produktion.
Fabrikken forventes at være godkendt og i fuld drift i 2020.
Fabriksparken i Kalundborg blev grundlagt i 1969 og er Novo Nordisks største med
et samlet areal på 1.000.000 kvadratmeter, svarende til 140 fodboldbaner. Siden 1999
har Novo Nordisk investeret løbende i anlægget.
pharma juni 2015
39
pharma
in english
The June edition of Pharma
includes articles on the
psychological working
environment experienced
by Pharmadanmark
members, correct use
of LinkedIn and another
chapter in our From Patent
to Patient series, this time
about marketing.
Novozymes spin-off attacks
intestinal disease
When major Danish biotech company Novozymes after a number of years elected to
separate its antimicrobial peptide development programme, the spin-off company Defensin Therapeutics was born. The company is now further developing one of Novozymes’ most promising projects.
“We have a natural physiological peptide which seems to be effective in the treatment of the chronic inflammatory intestinal disease Crohn’s Disease. It does not seem
to have any side-effects, presumably because it is a natural human peptide. We already
have an economically viable production method which is otherwise one of the major
challenges when working with antimicrobial peptides,” explains Managing Director Peter Nordkild, one of the three founders of the company.
“A huge need exists for new ways of treating Crohn’s Disease. I am in no doubt that
most physicians prefer treating their patients with substances that occur naturally in
the body – as fears of side-effects will be lower,” says Peter Nordkild.
The most effective remedies currently available for the treatment of intestinal diseases are steroids and anti-TNF alpha therapies, but these may have major side-effects and
do not work on almost half of all patients.
Defensin Therapeutics hopes soon to be able to test their new drug on humans.
Pharmadanmark members
experience heavy workloads
A s a regular
azine,
part of the mag
cludes pages
Pharma now in
h
re readers wit
in English whe
ay
m
nd
ou
l backgr
an internationa
t
os
m
s
it
mar y of
get a brief sum
s
w
ne
t – both
relevant conten
anmark and
d
a­
m
from Phar
ma­ceutical
from the phar
l.
field in genera
40
pharma juni 2015
According to a major new survey of the psychological working environment, as many
as 38 percent of Pharmadanmark members believe that their workloads are too heavy.
The survey paints a picture of improvement of Pharmadanmark members’ psychological working environment being required.
The survey concludes that modern working life has consequences for Pharmadanmark members and other academics. Lack of boundaries, self-management, competitive and performance cultures as well as, at times, poor management are some of the
many challenges that exist in the psychological working environment. These may lead
to stress and poor work-life balance.
Half of all members (54 percent) responded that they to a high or very high degree have a good psychological working environment in their current workplace
while 37 percent said that they had a good working environment to some extent.
Nine percent did not have a good psychological working environment in their workplace.
The survey also showed that employees in the private sector have a better working
environment than those in the public sector. The survey further shows that there is only
a slight variation between the sexes. More than half of both men and women say that
they to a high or very high degree have a good psychological working environment.
Digital natives
invade the job
market
Digital natives have lived all their life in the digital world and have
grown up with the Internet, mobile telephones and social media. This
affects their general way of thinking and impacts on the way they need
to be managed, believes researcher Søren Schultz Hansen.
“Digital natives have grown up with rapidly developing technology as
part of their existence and they therefore have a different approach to
the job market and applicable skills. They are sceptical about having
specific goals and specialising. Their experiences from a life with digital
and social media also mean that they perceive the boundaries between
work and private life as artificial and they believe that three likes on social media make more sense than performance appraisals,” says Søren
Schultz Hansen, external lecturer at Copenhagen Business School.
He has researched the digital native generation for four years.
“When I speak to managers about their young employees, with
teachers about their students and parents about their children, the parties often find it difficult to understand each other. The older and younger generations act according to different rules and use often seemingly
opposing forms of logic. There is a gap in understanding which in many
places divides young employees and their managers,” says Søren
Schultz Hansen.
He advises managers to adjust their way of managing if they want to
get the best out of their young employees.
Businesses use
LinkedIn
LinkedIn has provided the opportunity for actively contacting non-jobseeking candidates. It is an opportunity that Novo Nordisk makes
great use of and expects to use even more in future – both for recruitment and for employee branding. Novo Nordisk has used LinkedIn to
generate 10,000 global applicants for 60 graduate jobs.
Getting there has been a long haul and the journey has offered a
great many lessons, explains Novo Nordisk’s Head of Global Talent Attraction Hans Ubbe Ebbesen.
“A few years ago we started to build up our LinkedIn profile. At that
time, we did not have a strategy in place – it has arrived gradually along
with the increasing opportunities offered by the online university,” he
says.
Now Novo Nordisk has a well-developed strategy in place both in
terms of the company’s profile and of how they use LinkedIn to spot real
talent and contact promising candidates.
From Patent to Patient:
Convincing
payers about
a better and
cheaper product
The pharmaceutical and drugs market is very
price-conscious. If a product is marginally more
expensive or there is no saving or no proven enhanced effect to be had, it is hugely difficult to
get doctors and patients to drop an existing
product in favour of a new one. Marketing a new
product is therefore all about documenting savings in terms of health and money.
“Pricing is a very major and important part of
marketing. But in order to be able to convince decision-makers that the price is right, businesses
need to be able to document value for money,”
explains Lars Holger Ehlers, professor at the Department of Business and Management at the
University of Aalborg.
When a certified treatment is often already
available, businesses need to produce an indepth financial analysis that proves that their new
product offers savings for both patient and payer.
“Market access needs to prove that the new
product will save society money,” emphasises
Charlotte Bruun Piester from consultants GrowBest.
pharma juni 2015
41
INFO
Økonomisk støtte
Arrangementer for studerende
Uddannelses- og udviklingsfonden U2F
Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden
U2F er den 1. juli 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater
Virksomhedsbesøg hos Genau & More
Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba
Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N
Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak
om Life Science branchen, samt Genau & Mores rolle i samarbejdet
på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden
Arrangør: Pharma Student
Studiefonden
Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. august 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater
Kommende netværksmøder
Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks
netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende.
Foto Colourbox
Brug din ph.d. uden for forskningen
Torsdag 18. juni 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds
Alle 1, 2900 Hellerup
Dine forskerkompetencer er i høj kurs - også uden for laboratoriet.
Kom og bliv inspireret i dit karrierevalg.
Arrangør: Netværk for Yngre Forskere
Sekretariatet holder
ferielukket i uge 29 og
uge 30 (13. juli – 24. juli)
Arrangementer
Har du akut behov for faglig rådgivning, kan du ringe
på vagttelefonen på hverdage mellem kl. 10-11.
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Mandag 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds
Alle 1, 2900 Hellerup
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark – Privat
Telefonnummeret vil fremgå af Pharmadanmarks
hjemmeside.
Se mere
p
pharma
danmark
42
pharma juni 2015
å
.dk
Hirtshals og Sindal Apotek
søger faglig farmaceut
Stillingen som farmaceut er blevet ledig. Vi søger derfor
snarest en ny farmaceut. Stillingen er på 160 timer pr.
måned eller efter aftale.
Vi søger en faglig farmaceut, der skal arbejde med
farmaceutrelaterede opgaver f.eks. medicingennemgang
og undervisning af sundhedspersonale på f.eks. bosteder.
Souschef
Er du:
• en knag til kunde- og kollegapleje
• faglig stærk
• indstillet på såvel små som store udfordringer
• positiv af sind og oftest i godt humør
• mødestabil og fleksibel.
• Du får løn efter overenskomsten.
Så kan apoteket til den rette ansøger tilbyde
opgaver, funktioner og ansvarsområder inden
for:
• personaleadministration (skemalægning, MUS,
daglig ledelse)
• dosisdispensering
• kompetenceudvikling
• information/rådgivning til apotekets ”strøgkunder”
• kvalitet
• logistik
• teknologi
• stedfortræderfunktion for apotekeren.
• Du vil få ansvaret for at apoteket kommer i gang med
medicingennemgang.
Timetal efter nærmere aftale – ansættelse snarest.
• Du vil få ansvar for apotekets faglige rådgivning og
dermed det faglige niveau på apoteket.
• Du skal være stedfortræder for apotekeren i dennes
fravær.
• Du skal kunne lide at arbejde i skranken og dermed
have med mennesker at gøre.
• Du må gerne have erfaring med at arbejde på et
apotek, men det er ikke noget krav.
• Du vil få mulighed for at prøve kræfter med ledelse,
hvis du brænder for det.
Lidt om Hirtshals Apotek:
Hirtshals Apotek er akkrediteret efter Den Danske
Kvalitets Model.
Apoteket har pt. to farmaceuter, seks farmakonomer,
farmakonomelev, farmaceutstuderende med jus , en
servicemedarbejder samt cykelbude ansat.
Hirtshals Apotek består af 2 enheder: Hirtshals Apotek og
filialen i Sindal. Du skal regne med at komme til at
arbejde begge steder.
Apoteket er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets­
model (siden 2009) og anvender PharmaNet.
Hirtshals Apotek ligger i et udpræget turistområde,
hvorfor der er travlhed i sommerperioden. Hirtshals og
Sindal er to apoteker, der supplerer hinanden godt med
alt, hvad man næsten kan tænke sig inden for
apoteksdrift. Dosisdispensering, leverancer til dyrlæger
og landmænd, en række håndkøbsudsalg samt
leverancer til skibe og plejehjem.
Vi har også samarbejde med Hjørring Kommune vedr.
undervisning af sundhedspersonale.
Ønskes yderligere information vedr. stillingen, kan evt.
spørgsmål rettes til apoteker Kirsten Bech-Jensen
på tlf. nr. 38 34 49 37.
Ansøgning sendes til: [email protected]
mærket ”Souschef”
Der er i øjeblikket 18 ansatte: 11 farmakonomer, 1
bogholder, 2 elever og 4 servicemedarbejdere.
Henvendelse vedr. stillingen bedes rettet til:
Apoteker Jette Møller Andersen, på telefon: 98941540
eller 98936255.
Skriftlig ansøgning med CV, eksamensbevis og evt.
anbefalinger sendes til: [email protected] eller: Hirtshals
Apotek, Jørgen Fibigersgade 18, 9850 Hirtshals
Apoteket Godthåb
Godthåbsvej 4
2000 Frederiksberg
pharma juni 2015
43
Bliv en del af Pharmadanmarks
mentorordning
Pharmadanmarks mentorordning giver mulighed for en-til-en faglig sparring.
Som mentee kan du få sparring og nye input til din karriere og faglige udvikling. Som mentor får du mulighed for at udvikle dine kompetencer som leder
og rådgiver samt at udvide dit netværk.
ID-nr 42222
Sorteret Magasinpost (SMP)
Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: [email protected] Telefon: 3946 3600
Næste frist for tilmelding til ordningen er den 17. august 2015.
Læs mere og meld dig til på www.pharmadanmark.dk
Læs mere her