Læs mere her

Transcription

Læs mere her
Boksord
de
flytter
sig
Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen
Nyt job i den grå guldalder
Hvorfor skifter du job nu?
Da jeg i 2011 blev ansat i Pronova BioPharma, troede jeg, det
ville være min sidste arbejdsplads, men sådan gik det ikke.
BASF opkøbte Pronova BioPharma, og i 2014 besluttede BASF
at lukke hele sitet i Kalundborg ned. Det er første gang, jeg
mærker på min egen krop, hvordan der er at blive fyret og at
søge nyt job som 60 årig.
Jeg skulle som alle mine kolleger være med til at lukke sitet
helt ned. Det var en krævende opgave, og jeg synes, at det var
svært at søge nyt job samtidig. Så min jobsøgningsproces gik
først rigtig i gang i begyndelsen af 2015.
Jeg blev indkaldt til samtale på 50 pct. af de ansøgninger,
jeg sendte, og det er jeg selvfølgelig glad for. Især fordi jeg tit
hører, at det kan være svært at få nyt job, når man har rundet
60 år. En dag i marts stod jeg så med to jobtilbud i hånden, og
jeg havde samtidig flere jobsamtaler, jeg måtte ringe og aflyse,
da jobbet hos Veloxis Pharmaceuticals tiltalte mig meget. Det
motiverer mig at være i små virksomheder – at være med til at
drive forretningen fremad. Jeg har det godt med at have mange
forskellige kasketter på, som man ofte har i små virksomheder.
Jeg føler også, at jeg er tættere på patienterne, når jeg arbejder
i et lille firma.
14
pharma maj 2015
Hvad skal du lave i dit nye job?
Veloxis Pharmaceuticals er et specialiseret farmaceutisk selskab, der sælger det immunosuppressive produkt Envarsus® (LCP-Tacro). Produktet, der forhindrer organafstødelse hos
nyre- og levertransplanterede patienter, skal indtages en gang
dagligt resten af patienternes liv.
Jeg er som QA direktør ansvarlig for al kvalitetssikring og for
at sikre, at vi overholder diverse love og guidelines. Da Envarsus nedsætter patienternes immunforsvar, er det ekstra vigtigt,
at produktet ikke indeholder uønskede bakterier eller infektionsrisici. Det er mit ansvar at sikre, at det ikke gør det.
Hvad er udfordringerne i dit nye job?
Veloxis Pharmaceuticals er en ung virksomhed, og det har nogle fordele og ulemper. Det betyder blandt andet, at rutinerne
endnu ikke er så faste og velafprøvede. Derfor arbejder jeg
sammen med mine kolleger på at etablere og optimere vores
arbejdsprocesser og -rutiner. I begyndelsen går vi med både livrem og seler, men det er ikke særligt effektivt i det lange løb.
Jeg har arbejdet med dette område i rigtig mange år, og det
giver mig en ro og sikkerhed i mit arbejde. Men det betyder
også, at der ikke er så mange ting, der overrasker mig.
Blå bog: Karen Emborg, 60 år
2015: Veloxis Pharmaceuticals A/S, QA
Director
2014-2015 BASF QA Engineer, QP
2011-2013 Pronova BioPharma Danmark
2007-2011: CCURE A/S, Kvalitets- og
registreringschef, QP
2002-2007: Rosco A/S, Kvalitetschef, QP
1993-2002: Pharmacosmos A/S,
Kvalitetschef, QP
1981-1993: Novo Nordisk A/S, Kemiker
1981 Provisorvikar, Havdrup apotek
1980 Provisorvikar, Borup apotek
1979-1980 Provisorvikar, Frederikssund
Apotek
1979: Cand.pharm., Danmarks
Farmaceutiske Højskole
Har du gode råd til andre i den situation, du var i?
Jeg gjorde meget for at være synlig. Så jeg gik til et hav af
netværksmøder, både de snævre i forhold til hvad jeg gerne
ville arbejde med, men også bredere netværk. Jeg brugte pauserne til at tale med de deltagere, jeg ikke kendte i forvejen.
Jeg fik sågar en Facebook-profil og fik opdateret min LinkedIn-profil.
Det er jo aldrig sjovt at være en del af en fyringsrunde. Jeg
valgte at være meget åben omkring det og fortalte, at det
skete som en del af en massefyring. Fordelen ved det var, at
jeg kunne gå meget bredt ud og sige, at jeg havde brug for
nye udfordringer. Jeg skrev det blandt andet på min LinkedIn-profil og i mine ansøgninger.
Derudover gjorde jeg op med mig selv, at jeg ikke ville bruge alle døgnets 24 timer på at søge job. Jeg havde jo en god
fratrædelsesordning. Jeg fik hurtigt nogle rutiner, der gjorde,
at jeg var opdateret på, hvilke stillinger jeg skulle søge, men
som også gav mig tid til at holde mig ajour i forhold til ny lovgivning, gå til netværksmøder osv.
Jeg holdt humøret oppe og forsøgte at se situationen fra
den positive side – fx at jeg nu kunne få glæde af Pharmadanmarks PDA-ordning, som jeg har betalt til i så mange år.
Job siden sidst
Adnan Demirovic
Værløse Apotek
Karen Emborg
Veloxis Pharmaceuticals A/S
Alan Erik Happel
Novo Nordisk A/S, Kalundborg
Klaus Bitsch-Jensen
Novo Nordisk A/S
Lea Maria Rønneberg Hyllested
København Sønderbro Apotek
Lone Madsen
Aalborg Sygehus Nord
Louise Lærke Stigaard Sørensen
Specific Pharma A/s
Louise Petersen
NNIT A/S
Maja Gregersen
Novo Nordisk A/S
Majken Nørskov Petersen
Region Midtjylland, Sygehusapotek
Anders Ettrup
H. Lundbeck A/S
Anders Ninn Hansen
Genzyme A/S
Anne Engedahl Pastoft Sundhedsstyrelsen
Rettelse: arbejder stadig hos
Sundhedsstyrelsen
Camilla Wudtke Tøttrup
Amgros I/S
Ditte Toft Thygesen
Region Hovedstadens Apotek
Elisabeth Hildebrandt-Eriksen
ALK-Abelló A/S
Fjóla Karlsdóttir
Sygehusapotek Fyn
Hanade Judith Bahash
Statens Serum Institut
Hans Christian Helms
Novo Nordisk A/S, Måløv
Henrik Sigaard Knoth
Roche A/S
Janus Schou Jakobsen
Region Hovedstaden
Jeppe Madsen
Fredericia Løve Apotek
Jeppe Trudslev Pedersen
Novo Nordisk A/S, Måløv
Maria Bugge Vestergaard
Region Hovedstadens Apotek,
Hillerød Hospital
Merete Kock Hansen
Region Hovedstaden
Salli Awad
Herlev Hospital
Samir Taha Ghazal
Glostrup Apotek
Tine Iskov Kopp
Region Hovedstaden
Tine Vestergaard
Jemopharm A/S
Husk …
… at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan
sende en mail til [email protected] om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede
medlemstilbud.
pharma maj 2015
15