Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier?

Transcription

Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier?
Boksord
de
flytter
sig
Blå bog: Nina Molin Høyland-Kroghsbo,
30 år
2015-2017: Post.doc. (KU, Biologisk institut)
Department of Molecular Biology, Princeton
University
2014-2015: Barselsvikar, Biologisk Institut,
Københavns Universitet
2014: Ph.d. i Mikrobiologi, Biologisk Institut,
Københavns Universitet
2014: Forskningsophold, Department of
Molecular Biology, Princeton University
2010: Videnskabelig assistent, Biotech Research
and Innovation Centre, Københavns
Universitet
2010: Cand.scient. i Molekylær Biomedicin,
Københavns Universitet
Af Malene Dalmark Espeland/ Photo Joe Dantone Photography
Hvordan lukker vi munden på
multiresistente bakterier?
Du har valgt at flytte til USA for at forske. Hvorfor det?
Halvejs i mit Ph.d.-forløb fik jeg en hypotese, som byggede videre på det, jeg forskede i. Jeg havde ikke tid til at undersøge
hypotesen til bunds, men fortalte min ph.d.-vejleder om den.
Hun synes, at det lød interessant, og hjalp mig med at skrive en
ansøgning til Det Frie Forskningsråd.
Jeg var på studiebesøg på Princeton University, Department
of Molecular Biology, hos Professor Thomas Silhavy som en del
af mit Ph.d.-forløb. Her mødte jeg Professor Bonnie Bassler,
som er den førende ekspert inden for bakteriel kommunikation
og bl.a. videnskabelig rådgiver for præsident Obama. Hun synes også, at det var en spændende hypotese, jeg havde, og jeg
begyndte at undersøge muligheder for at blive en del af hendes forskerteam. Jeg var heldig og fik midler fra Det Frie Forskningsråd, så alt klappede, og nu er jeg en del af Professor Basslers team.
10
pharma april 2015
Hvad forsker du i?
Jeg undersøger, hvordan vi, ved at forhindre at bakterier kommunikerer med hinanden, kan gøre dem sårbare over for bakteriofager. Bakteriofager er virus som angriber og kan dræbe bakterier. Mit håb er at være med at til udvikle en ny måde at bekæmpe multiresistente bakterier på.
Konkret forsker jeg i, hvad der sker, når bakterier kommunikerer. Med et fagudtryk hedder det quorum sensing, og denne mekanisme gør det muligt for de enkelte bakterieceller at
samarbejde om fx at forårsage sygdom. For at kunne bekæmpe bakterier ved bakteriofagterapi er det nødvendigt at forstå,
hvordan deres forsvarsmekanismer reguleres, og det er her,
min forskning kommer ind i billedet. Når bakterier gror ved høj
celletæthed er de særligt sårbare over for bakteriofaginfektioner, som hurtigt kan spredes og dræbe populationen. Bakterievækst ved høj celletæthed er samtidig karakteriseret ved høje
Job siden sidst
Anne-Sophie Grandvuinet
Novo Nordisk A/S
Lisa Fly Hansen
Novo Nordisk A/S, Kalundborg
Camilla Kristine Appel
Malene Petrovics
KU, Institut for Lægemiddeldesign Region Hovedstadens Apotek,
og Farmakologi
Hillerød Hospital
Caroline Marie Hasted
H. Lundbeck A/S
Maria Oxenbøll
Statens Serum Institut
Christian Højmose
Sundhedsstyrelsen
Mathias Møller Madsen
CCBR A/S
Grethe Middelbo Nielsen
Helsinge Apotek
Nina Bangsgaard Kjeldsen
Region Hovedstaden
Jakob Sandersen
Aabenraa Svane Apotek
Nina Molin Høyland-Kroghsbo
Princeton University, Department
of Molecular Biology (KU,
Biologisk institut)
Jesper Drøgemüller
Novo Nordisk A/S
Julie Harboe
Holte Apotek
Kamilla Vagtborg
LEO Pharma
Kim A. Kristiansen
LEO Pharma
Lars Bo Nielsen
KLIFO A/S
Lilly Krogsgaard
A-consult A/S
niveauer af kommunikationssignaler. Min hypotese er, at bakterier bruger kommunikationssignalerne til at aktivere deres forsvarsmekanismer mod bakteriofager. Ved at blokere bakteriel
celle til celle-kommunikation håber jeg at kunne svække bakteriernes forsvarsmekanismer og efterfølgende dræbe dem med
bakteriofager.
Hvilke overvejelser havde du om at flytte til udlandet?
Det er en stor beslutning for familien at flytte til et andet land,
også selv om det kun er for to år. Min mand har sagt sit job op
for at kunne tage med og er i øjeblikket hjemmegående. Planen
er dog, at han på sigt også skal arbejde her. Jeg tog det meste
af barslen med vores søn, som i dag er knap tre år. Vi var enige om, at det nu er min tur til at gøre karriere, og jeg finder ikke
noget sted, der er bedre end dette inden for mit forskningsfelt.
Det er meget vigtigt for os, at vi tidligere havde været herovre og mødt både kollegaer og min chef. Dengang beså vi området og kunne godt lide at være her. Der er et godt miljø omkring
laboratoriet, og der er mange udlændinge, som er i samme båd
som os, selvom kun en enkelt har barn.
Sidsel Balsgaard Frølund
Novo Nordisk A/S, Måløv
Tina J. P. Frederiksen
Bayer A/S
Tina Risager Holst
Galten Apotek
Tina Stoltze Christiansen
Medhouse ApS
Zsófia Engell
Fågel Kliniken
Har du nogen gode råd til andre, der gerne vil forske i
udlandet?
Mit bedste råd er at begynde i rigtig god tid, da det kræver
både tid og masser af forberedelse. Jeg begyndte, da der var et
år til ansøgningsfristen.
Jeg deltog på et netværksmøde hos Pharmadanmark for
unge forskere om forskerophold i udlandet. Det møde var med
til at åbne mine øjne for, at det var muligt, og det gav min en
realistisk forventning om, hvad det kræver at tage til udlandet
som familie. Derudover fik jeg støtte til at finde og søge fonde
fra SCI-FI (SCIENCE Forskning og Innovation, der bl.a. vejleder
forskere i at finde relevante fonde og legater samt kvalificering af ansøgningerne). Jeg var også heldig at få kvalificeret
hjælp fra min afdeling til at lægge mit budget og til at sikre, at
mine ansøgninger opfyldte de formelle krav. Jeg fik tilsagn om
midler fra Lundbeckfonden, men jeg måtte ikke supplere midlerne fra Det Frie Forskningsråd. Generelt er der mange fonde,
der gerne vil støtte en, hvis man vil til udlandet på postdoc-niveau.
pharma april 2015
11