Spin-out fra Novozymes angriber tarmsygdom
Transcription
Spin-out fra Novozymes angriber tarmsygdom
Virksomhed Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Spin-out fra Novozymes angriber tarmsygdom Biotekfirmaet Defensin Therapeutics bygger på forskning og knowhow fra Novozymes og satser på at udvikle et effektivt, men skånsomt lægemiddel mod den kroniske tarmbetændelse, Crohns sygdom. Direktøren tror på proof of koncept i mennesker inden for 36 måneder. D a den danske bioteknologiske virksomhed Novozymes efter en årrække valgte at udskille sit udviklingsprogram inden for antimikrobielle peptider, førte det bl.a. til dannelsen af spin-out-firmaet Defensin Therapeutics. Firmaet videreudvikler nu et af Novozymes’ mest lovende projekter. »Vi står med et naturligt fysiologisk peptid, humant beta defensin-2 (hBD-2), som ser ud til at være effektivt til bl.a. at behandle den kroniske inflammatoriske tarmsygdom Crohns. Det synes at være uden bivirkninger, formentlig fordi det er menneskets eget peptid. Vi har også allerede en økonomisk fornuftig produktionsmetode, hvilket ellers er en af de store udfordringer ved at arbejde med antimikrobielle peptider,« siger adm. direktør Peter Nordkild. Han er en af de tre grundlæggere af firmaet og har tidligere været direktør for et andet Novozymes spin-out, Adenium Biotech. Han har også tidligere bl.a. stået i spidsen for biotekfirmaet Egalet. »Der er et kæmpe behov for ny behandling af Crohns sygdom, og jeg er ikke i tvivl om, at de fleste læger bedre kan lide at behandle med stoffer, som er naturligt forekommende i kroppen – man er ikke så bange for deres bivirkninger. Der er jo en grund til, at kroppen udtrykker hBD-2, det er tilsyneladende et meget vigtigt stof,« siger Peter Nordkild. 8 pharma juni 2015 De mest effektive midler, der i dag er til rådighed til behandling af tarmsygdommen, er steroider og anti-TNF-alfa-produkter, men dels kan der være svære bivirkninger ved behandlingerne, dels virker de ikke på næsten halvdelen af alle patienter. Svære at producere Grundlaget for Defensin Therapeutics virke er antimikrobielle peptider, som kaldes for defensiner, når de er af human oprindelse. De udskilles på alle overflader, men specielt på indersiden af tarmen, og udgør en betydelig del af vores immunsystem. De fungerer bl.a. som en vigtig forsvarsmekanisme over for patogene mikroorganismer, som de kan dræbe. De er også med til at styre sammensætningen af vores naturlige tarmflora, og de har samtidig en antiinflammatorisk virkning. »Man har længe haft store forventninger til brugen af defensiner i behandlingen af forskellige sygdomme, fordi de har vist sig så effektive i dyremodeller, men det er kun i begrænset omfang opfyldt, ikke mindst fordi de er meget vanskelige og derfor kostbare at fremstille selv med moderne bioteknologisk teknologi. Der er også det problem, at en del af dem er toxiske, når de administreres systemisk,« forklarer Peter Nordkild. Novozymes gik i sin tid i gang med at knække nøden med udvikling af defensi- ver på virksomhedens sædvanlige grundige, ingeniøragtige facon. Man var i stand til at gensekventere mere end 45 humane defensiner og undersøgte herefter stoffernes giftighed. De få defensiner, som kunne udtrykkes bioteknologisk og ikke var toksiske, blev så testet i dyremodeller. Det mest lovende peptid var hBD2, og videreudviklingen af dette er i dag omdrejningspunktet for Defensin Therapeutics. Find en partner Den store udfordring for firmaet er nu at finde en farmavirksomhed, som ønsker at investere i et partnerskab. Partneren skal overtage produktionsprocessen af hBD-2 og som det første fremstille den mængde stof, som skal til for at færdiggøre de prækliniske toxikologiske studier. »Novozymes er medejer af firmaet og har lagt al deres viden, rettigheder og produktions-knowhow over i det nye firma. Novozymes ønsker, at teknologien bliver videreudviklet, og at et produkt en dag kommer på markedet, men de vil ikke gå ind og fx producere stoffet. Det er lagt i hænderne på Defensin Therapeutics at realisere potentialet i teknologien,« siger Peter Nordkild. Det beløb, som de tre stiftere og Novozymes har skudt ind i firmaet, er forholdsvis beskedent, men har givet mulighed for at købe rettighederne til Novozy- Ny biotekserie i Pharma Pharma startede i sidste måned en ny serie om unge danske biotekvirksomheder. Serien beskriver ambitionerne og teknologien bag nogle af de virksomheder, som måske på et tidspunkt vil udvikle sig til successer og blive solgt til big pharma. Læs den første artikel om Minervax, som vil udvikle en vaccine til gravide imod farlige streptokokker, på www.pharmadanmark.dk Crohns sygdom er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen er livsvarig, men den syge kan forvente at leve lige så længe som alle andre. De fleste, der får Crohns sygdom, får den i lettere grad og kan leve et normalt liv, hvorimod patienter med svær Crohns kan have et sygdomsforløb med mange komplikationer. Sygdommen rammer som regel yngre mennesker i alderen 20-30 år, og den er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Kilde: pro.medicin.dk pharma juni 2015 9 Virksomhed En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig om, hvor svært det er at producere … mes forskning og at lave nogle få in vivo-studier. Et partnerskab med en farmavirksomhed handler ikke bare om at få penge i kassen til udviklingen af hBD-2 og andre interessante projekter. »De farmavirksomheder, som beskæftiger sig med Crohns, har stor viden om markedet og er således velinformerede investorer. De går kun ind i dette, hvis de vurderer, at der er plads til lægemidlet på markedet. Det handler i høj grad også om, at farmavirksomheden skal være med i arbejdet med at skabe og udvælge den dokumentation, som skal til for bringe lægemiddelkandidaten sikkert igennem udviklingsprocessen,« siger han. Peter Nordkild håber at kunne lave en partneraftale i år, og hvis det lykkes, vil man kunne afprøve stoffet på raske frivillige inden for 24 måneder. »Det er ikke umuligt at forestille sig, at vi har lavet proof of koncept i mennesker om 36 måneder – hvis vi altså har finansieringen,« siger han. Han mener, at firmaet har gode chancer for at lykkes med at tiltrække en partner. »Vi har en solid datapakke fra Novozymes med laboratorieresultater, men nok så vigtigt har vi også den bioteknologiske platform, som Novozymes har udviklet til at producere defensinet. En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig om, hvor svært det er at producere – de kan bare gå i gang. Novozymes står inde for, at det kan lade sig gøre,« siger Peter Nordkild. Solid videnskab Han mener, at videnskaben bag firmaets lægemiddelkandidat er stærk og også er et godt salgsargument over for farmavirksomheder. Defensin Therapeutics leverer teknologien qua det, som Novozymes har skabt. Men Defensin Therapeutics har også et tæt samarbejde med den tyske professor Jan Wehkamp fra Universitetet i Tübingen, som har publiceret hovedparten af de videnskabelige artikler inden for dette forskningsfelt. Han identificerede for 20 år siden hBD-2 og har fundet ud 10 pharma juni 2015 af, at man rent faktisk er i stand til at identificere de Crohns-patienter, der ikke kan danne dette stof selv, og som vil have gavn af at blive behandlet med hBD-2. Patienter, som ikke kan danne stoffet, er såkaldte ”hBD-2 non inducers”, og det kan til en vis grad sammenlignes med, at patienter med type 1-diabetes mangler insulin. »Denne opdagelse kan gøre det lettere at strukturere de kliniske forsøg, og senere vil man også over for betalerne bedre kunne retfærdiggøre en høj pris for lægemidlet, fordi det gavner en meget veldefineret patientgruppe.« En god forretning Et andet salgsargument er økonomien i en ny behandling. De lægemidler, man har i dag til behandling af Crohns, koster mellem 50.000 og 100.000 kroner om året og i nogle lande endnu mere. »Ingeniørerne i Novozymes satte sig for at producere stoffet økonomisk forsvarligt, så ”Cost of goods” er forholdsvis lav, mindre end 5.000 kroner for et års forbrug til en patient. Det giver mulighed for at prissætte lægemidlet sådan, at det bliver en sund forretning for den farmavirksomhed, som ender med at ville producere det,« siger Peter Nordkild.