2 april 2010 34. årgang - Byforeningen for Odense
Transcription
2 april 2010 34. årgang - Byforeningen for Odense
Sektion for Klinisk Farmaci Marts # 01 2012 Danmarks farmaceutiske selskab Nyheder Ny professor i klinisk farmaci på Syddansk Universitet Lise Aagaard er fra 1. marts ansat som professor i klinisk farmaci ved den farmaceutiske uddannelse ved Syddansk Universitet. Lise Aagaard kommer fra en stilling som lektor ved Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet i Afdeling for Samfundsfarmaci. Udover en forskningsmæssig indsats skal Lise Aagaard være med til at løfte undervisningsopgaverne på farmaceutuddannelsen på Syddansk Universitet. Lise Aagaards forskning er fokuseret på lægemiddelsikkerhed ogpolitik, brug af medicin og farmakoepidemiologi. Et særligt fokusområde er lægemiddelsikkerhed hos børn og unge, og hun har offentliggjort flere undersøgelser om dette emne. Lise Aagaard er medlem af advisory boards for flere tidsskrifter samt af nationale og internationale bedømmelsesudvalg. Hun har været formand for bestyrelsen i Dansk Farmaceutiske Selskab. Oversete kommaer skyld i alvorlige medicinfejl Patientombuddet har gennemset de indberettede medicineringsfejl, som læger og sygeplejersker rundt om i landet har meldt ind til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase, og beskriver i en analyse sundhedspersonernes egne forslag til, hvordan man undgår fejlene fremover. Mange alvorlige medicineringsfejl skyldes, at læger og sygeplejersker overser et komma eller misforstår sjuskede forkortelser af f.eks. milligram og gram. Unødvendige kommaer skal fjernes fra journalerne på landets sygehuse, hvis de skal forebygge alvorlige medicineringsfejl. Og så skal enheder som milligram og milliliter skrives i deres fulde længde for at undgå kostbare misforståelser. Sådan lyder et par af anbefalingerne i en analyse af medicineringsfejl fra Patientombuddet (pdf), som er patienternes offentlige klageinstans. LINK Kongresser og internationale møder · European Society of Clinical Pharmacy, ESCP, Leuven, Belgium, 31 maj -1 jun 2012 (www.escpweb.org) · European Association of Clinical Pharmacology and Therapeutics (EACPT) Geneva, Schweiz 28-31 aug 2013 (www.eacpt2013.org) · European Association for Hospital pharmacy, EAHP, Milano, Italien, 2123 mar 2012 (www.eahp.eu) · International Society of Oncology Clinical Practise ISOPP, Melbourne, May 2012 (www.isopp.com) · American Society of Hospital pharmacy, ASHP, Las Vegas, NV, USA. 2 6 Dec, 2012 (www.ashp.org) · International Pharmaceutical Federation, FIP, Amsterdam, Holland 3 –8 Oct, 2012 (www.fip.org) · European Conference in Oncology Pharmacy, ECOP, 27-29 Sep 2012, Budapest ( www.esop.eu) Har du brug for et klinisk farmaceutisk netværk? · Danmarks Farmaceutiske Selskab Sektion for Klinisk Farmaci. http://www.farmaceutisk-selskab.dk · Dansk Selskab for Patientsikkerhed Netværk for sikker medicinering. Mødes 2 gange årligt. http://patientsikkerhed.dk · Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse - Nationalt Netværk for Patientspecifik Klinisk Farmaci. Kun for sygehusapoteksansatte. Mødes 2 gange om året. Marts Sygehusapotekerne vil gerne sælge medicin. Regeringen er i gang med at undersøge, om sygehusapotekerne skal have lov til at etablere apoteker og sælge medicin direkte til borgerne. Den opgave er sygehusapotekerne parate til at tage på sig. »I mange andre lande, der minder om os, har man valgt at have et apotek i forhallen til sygehusene, og jeg mener bestemt, at det er en diskussion, som vi skal have i gang herhjemme. Faktum er også, at vi i sundhedsvæsenet i praksis allerede har problemstillingen om, hvem der skal levere medicin til patienterne – sygehuset eller det private apotek. Der er allerede en gråzone mellem sektorerne,« siger hospitalsapoteker Peter Mielche, Hospitalsapoteket Viborg. På Sygehusapoteket Region Nordjylland er sygehusapoteker Gitte Søndergaard Nielsen også positiv: »Der er bestemt et behov hos patienterne for et apotek i sygehusets forhal til fx at ekspedere recepter fra skadestuen eller vagtlægen. Vi er et af relativt få lande i Europa, der sender patienterne i byen for at hente deres medicin, i stedet for at de får det på sygehuset, når de udskrives,« siger hun. Sygehusapoteker Lars Nielsen, Region Hovedstadens Apotek, mener, at det er uhensigtsmæssigt, at svage patienter – just udskrevet fra sygehuset – er nødt til at hente deres medicin på et lokalt apotek. Derfor er han klar til at etablere kunderettede apoteker på hospitalerne, hvis politikerne ønsker det. »Det vil være en stor gevinst på mange måder for patienterne, hvis de kan købe eller få udleveret deres medicin på sygehuset. Det handler ikke kun om, at medicin bliver billigere for forbrugerne, det handler også om patienternes ve og vel,« siger han. LINK Sygehus Lillebælt har indført medicigennemgang som fast driftsopgave Sygehus Lillebælt kan bidrage til strømmen af historier om medicingennemgange. Sygehuset implementer patientspecifik klinisk farmaci i form af medicingennemgang på akut modtageafsnit i Vejle og Kolding som fast drift opgave pr. 1. marts 2012. Farmakonomer og farmaceuter rykker ind på afdelingerne på OUH. På Odense Universitetshospital er der gennemført projekter med klinisk farmaceuter på Akut Modtagelsen og projekter hvor farmakonomer optager medicinanamnese på Onkologisk, Ortopædkirurgisk og Urologisk afdeling. Øget sikkerhed i medicineringen og færre omkostninger er nogle af gevinsterne ved klinisk farmaci vurderer klinisk farmacichef Thomas Croft Buck. LINK 2012 #01 · Skandinavisk netværk for klinisk farmaci. Mødes i de forskellige skandinaviske lande. Kontaktperson Per Hartvig Honoré ([email protected]) · Netværk for ph.d. studerende og aspiranter med projekter, der relaterer til sygehusfarmacien. Nærmere oplysninger: Trine Kart Sørensen, Sygehusapotekernes Forskningsenhed (SAFE), Amgros ([email protected]) Møder Netværksmøde om klinisk farmaci i praksis i forskellige sektorer Tirsdag d. 27. marts kl. 17.00 - 19.30 i studiesalene på FARMA. Program: · · · · · Velkomst ved Søren Ilsøe Moreno, formand for Danmarks Farmaceutiske Selskab Oplæg ved Susanne Bendixen (primærapotek) Anne-Mette Ørkild Mud (hospital) Birgitte Aagaard Lund (almen praksis) Debat • Spisning • Networking Mødet arrangeres af Danmarks Farmaceutiske Selskab. gTilmelding pr. e-mail senest d. 19. marts: [email protected] Marts IRF bliver en del af Sundhedsstyrelsen. Den 1. marts fusionerede Lægemiddelstyrelsen og IRF med Sundhedsstyrelsen som led i en større besparelsesrunde i ministerierne. Det betyder, at IRF ikke længere er et selvstændigt institut, men bliver lagt ind under den nye Sundhedsstyrelses enhed for sygehuse og beredskab, som også rummer bl.a. beredskab for smitsomme sygdomme, vurdering af hvilke patienter der skal sendes til behandling i udlandet og udarbejdelsen nationale kliniske retningslinjer. Det er endnu ikke besluttet, om IRF bliver en sektion for sig selv eller hvad det fremtidige navn skal være. D. 15. februar skrev Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside, at ”arbejdet med at sikre uafhængig lægemiddelinformation vil blive styrket af sammenlægningen”, samt at ”IRFs kerneopgaver vil blive videreført”. Der nævnes specifikt at arbejdet med uvildige anmeldelser af nye lægemidler, Den Nationale Rekommandationsliste, månedsblade, afholde kurser vil blive videreført, samt at Sundhedsstyrelsen i vid udstrækning vil gøre brug af IRFs nuværende kommunikationsplatforme som for eksempel månedsbladet Rationel Farmakoterapi og hjemmesiderne www.irf.dk og www.medicinmedfornuft.dk og fortsat vil lade sig rådgive af en styregruppe med repræsentanter for offentlige og private organisationer. Som led i besparelserne er IRFs tidligere medarbejderstab reduceret med 2 fuldtidsstillinger. Hertil kommer, at stillingen som Institutchef nedlægges, som eller traditionelt har været varetaget af en klinisk farmakolog. Medicingennemgang er kommet for at blive. Region Sjælland gennemfører i øjeblikket et medicingennemgangsprojekt i almen praksis. De praktiserende læger i regionen har taget godt i mod projektet og ca. 100 læger har meldt sig til at få besøg af et team bestående af en farmaceut og en læge. Forud for besøgene har regionens Lægemiddelenhed udsendt polyfarmacistatistikker til alle praksis. I statistikkerne kan lægen se hvilke patienter, der er i behandling med 6-10, 11-15 og mere end 15 lægemidler. Lægen vælger ti patienter fra listen, hvis medicin gennemgås ved besøget. Under besøgene kommer farmaceuten og lægen med en række ændringsforslag til medicineringen. Sammen med den praktiserende læge aftales hvilke ændringer, der skal forsøges. Ændringer og aftaler registreres i forbindelse med medicingennemgangene i et IT system (BOB), der muliggør senere opfølgning og databearbejdning. Lægen modtager efter besøget en rapport fra systemet med ændringsforslagene. Ved de medicingennemgange, der indtil nu er gennemført, er der flere forslag om ændringer til medicinen hos stort set alle patienter. Mange patienter kan få fjernet mindst ét lægemiddel. Generelt er de primære ændringsforslag seponering og præparatskift. Der er ændringsforslag inden for stort set alle lægemiddelgrupper. De foreløbige resultater viser, at løbende medicingennemgang er med til at fremme rationel lægemiddelbehandling. Kontaktperson: Farmaceut Birgitte Aagaard Lund, [email protected] 2012 #01 Nordic Networking Group for Clinical Pharmacy (NNGCP) Annual Meeting Copenhagen 2012. Afholdes fredag den 11. og lørdag den 12. maj 2012. Konferencen er et forum for hovedsagelig sygehusfarmaceuter fra hele Norden, hvor der drøftes og udveksles erfaringer vedrørende igangværende kliniske farmaceutiske projekter samt klinisk farmaceutiske forsknings-projekter. Der vil i løbet af kort tid blive udsendt flere oplysninger, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Yderligere information kan indhentes hos Professor i Klinisk Farmaci Lona Christrup: ([email protected]) Giv et tip.. Har du en nyhed du gerne vil have med i vores næste brev, så giv et tip til ([email protected]) Marts 2012 #01 Forskning Utilsigtede hændelser med warfarin og phenprocoumon. Vitamin K-antagonister er stadig blandt de foretrukne lægemidler til profylaktisk behandling af tromboemboliske sygdomme. I et dansk studie udført på Odense Universitetshospital er journalmateriale og medicinlister for 107 patienter gennemgået med henblik på at kortlægge årsager til indlæggelse af patienter med forhøjet INR og/eller blødning. Der blev fundet en eller flere mulige årsager hos 86 af patienterne. På baggrund af resultaterne opfordres til øget opmærksomhed på INR ved nytilkomne sygdomme hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dan Med J. 2012 Feb;59(2):A4383. Team-baseret program med deltagelse af farmaceuter og læger fører til bedre kolesterolkontrol hos patienter med diabetes. Et 2-års prospektiv klusterrandomiseret kontrolleret studie med 6963 patienter med diabetes behandlet af 68 læger i 9 klinikker undersøgte effekten af en fælles farmaceut- og lægeydelse som fokuserede på kolesterolkontrol og som omfattede brug af IT teknologi og performance feed-back. Patienter i interventionsgruppen nåede oftere deres LDL mål end patienter i kontrolgruppen (78% vs 50%; P = 0.003). Arch Intern Med. 2011 Sep 12;171(16):1480-6. Dosisdispensering er en kilde til medicineringsfejl ved sektorskift. En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital viser, at identifikation og registrering af, om borgeren ved indlæggelsen modtager dosisdispensering (DD) kun gennemføres sporadisk. Ændringer i DD sker ofte, men ledsages sjældent af oplysning herom til apotek eller egen læge. I forbindelse med sektorskift kan ordningen – stik imod hensigten – være en kilde til medicineringsfejl, og det bør give anledning til en revurdering af, hvordan DD skal håndteres, når en borger indlægges. Dan Med Bull. 2011 Dec;58(12):A4341 Farmaceutisk ydelse til patienter med pulmonal hypertension. I Frankrig er der netop indført lovkrav om standardiseret patientuddannelse ved kronisk sygdom. Artiklen afrapporterer om et sådant program, for den sjældne sygdom ‘Pulmonal Arterial Hypertension (PAH)’. Farmaceuten mødtes med alle patienter, identificerede individuelle indsatsområder/problemer og lagde en uddannelsesplan for den enkelte patient. Patientens forløb blev afrapporteret til læger og sygeplejersker, med fokus på bl.a. lægemiddelrelaterede problemer, compliance og sygdomsforståelse. Den konkrete intervention benævnes “Pharmacist Collaborative Care Program” og et nyt multi-center-studie med ca. 100 patienter skal evaluere om denne intervention har indflydelse på kliniske parametre. Int J Clin Pharm. 2011 Dec;33(6):898901 Leverskade ved paracetamol opstår ikke kun ved høje enkeltdoser men kan også opstå ved lang tids moderat overforbrug. Et længerevarende forbrug af lidt for meget paracetamol kan føre til en dødelig overdosis, skriver videnskab.dk søndag. Konklusionen kommer fra et skotsk studie, publiceret i British Journal of Clinical Pharmacology, af 663 patienter med paracetamolskader på leveren. 161 af disse patienter havde fået en gradvis overdosis, almindeligvis efter at have taget paracetamol mod normale lidelser som mavesmerter, muskelsmerter, hovedpine og tandpine. »Disse patienter har ikke taget en massiv dosis i et enkeltstående tilfælde, ligesom nogle mennesker gør ved selvmordsforsøg, men over tid kan skaden udvikle sig, og effekten kan blive fatal,« siger læge Kenneth Simpson, University of Edinburgh og Scottish Liver Transplant Unit, som står bag undersøgelsen. Br J Cl Pharm 2012; 73: 285-95LINK Marts 2012 #01 Folk med CYP2C19-variant bør ikke få 75 mg clopidogrel men 225 mg. Hjerte-kar-syge patienter med en genetisk variant af cytochrome CYP2C19 genet kan få en gavnlig effekt af det blodpladehæmmende lægemiddel clopidogrel ved at øge doseringen til det tredobbelte. Det skriver Dagens Medicin tirsdag på baggrund af et amerikansk studie publiceret i tidsskriftet JAMA. Clopidogrel forebygger blodpropper hos patienter med åreforkalkning, men standard-doseringen på 75 mg virker ikke for individer med en særlig variant af CYP2C19 genet. I det nye studie viser forskerne, at daglige doser på 225 mg eller højere hos patienterne med én kopi af CYP2C19 varianten forbedrede effekten over for blodplader, så den kom på niveau med, hvad patienter uden varianten opnåede med standarddoseringen. Patienter med to kopier af CYP2C19 varianten fik ikke samme gavnlige effekt af clopidogrel selv ved en dosis på 300 mg. JAMA. 2011 Nov 23;306(20):2221-8. Psykologisk indsigt skal forbedre medicinering af KOL-patienter KOL-patienter, der tager en placebopille regelmæssigt, klarer sig markant bedre end patienter, der kun tager deres rigtige medicin en gang imellem. Fænomenet med placeboeffekt er velkendt, og det er lige så velkendt, at kun omkring 40 pct. af alle patienter tager deres medicin regelmæssigt. Det har fået et forskerhold på Hvidovre Hospital til at gå i gang med at afdække, hvilken indflydelse patienternes personlighed og forestilling om sygdom, sundhed og medicin har på effekten af behandlingen. Lungeforsker og professor Jørgen Vestbo står i spidsen for undersøgelsen, der som noget nyt inddrager psykologi og viden om personlighedstyper i kortlægningen af KOL. Inspirationen til projektet er bl.a. kommet fra England, hvor forskere har udviklet effektive spørgeskemaer til at afdække såkaldte ’health beliefs’ hos patienter. Health beliefs er indre fortællinger, som ligger til grund for patienters holdning til medicin, behandling og sundhed. LINK Øget risiko for blodpropper eller død efter afbrydelse af AK-behandling hos patienter med atrieflimren. Et nyt dansk kohortestudie har undersøgt risikoen for tromboemboliske komplikationer eller død efter afbrydelse af AK-behandling med warfarin hos patienter med atrieflimren. Undersøgelsen tager bl.a. udgangspunkt i receptdata fra Det Danske Lægemiddelregister og oplysninger om indlæggelser via det danske Landspatientregister. Knap 50.000 patienter i AK-behandlingmed warfarin er fulgt i perioden1997 til 2008 med en gennemsnitlig observationstid på 3,5 år. Af disse havde 35 % en periode, hvor AK-behandling var afbrudt i kortere (mindre end 90 dage) eller længere tid (op til 360 dage). Undersøgelsen viste, at antallet af blodpropper eller dødsfald blev tredoblet de første 90 dage efter, at AK behandlingen blev afbrudt, for derefter at falde og stabiliseres til samme niveau efter 180 dage. Eur Heart J Dec 23, 2011 Ny guideline for behandling af dyslipidæmi. European Society of Cardiology og European Ateroschlerosis Society har sammen udgivet en ny guideline til risikostratificering og behandling af patienter med hyperlipidæmi. I den nye guideline indgår nye SCORE-tabeller, dvs. tabeller hvor den enkelte patients 10-års risiko for at dø af et kardiovaskulært kan beregnes, afhængig af patientens køn, rygestatus, blodtryk, tilstedeværelse af kardiovaskulære risikomarkærer (f.eks. diabetikere) og HDL-kolesterolniveau. For hver 1,0 mmol/L man sænker LDL nedsættes den kardiovaskulære mortalitet med ca. 22 %. Dermed opdateres anbefalingen for behandlingsmål: For patienter med meget høj kardiovaskulær risiko (tidligere kardiovaskulær sygdom, Type2-diabetes etc.) skal LDL nu ned under 1,8mmol/L. Kan dette ikke nås er målet at LDL reduceres med mindst 50 % fra udgangspunktet. For patienter med høj risiko er behandlingsmålet 2,5mmol/L og for patienter med moderat risiko er behandlingsmålet 3,0mmol/L. European Heart Journal (2011) 32, 1769–1818 Marts 2012 5 ”skarpe” spørgsmål til en klinisk farmaceut Som et fast indslag i nyhedsbrevet bringer vi et interview med en klinisk farmaceut Majbritt Grabas Jørgensen [email protected] Region Sjælland Sygehusapoteket 1. Hvilken opgave har du som klinisk farmaceut nu? Jeg er frikøbt 37 timer ugentlig fra sygehusapoteket for at udføre klinisk farmaci på geriatrisk afdeling, Næstved Sygehus i 3 år. Hovedformålet med projektet er at være med til at kvalificere patienternes medicinering, så afdelingen får udskrevet patienterne med en medicinering de kan stå inde for. Det betyder konkret at jeg udfører medicingennemgang på alle indlagte patienter ved indlæggelsen, og optager en ekstra medicinanamnese på de patienter som mangler eller hvor den er ufuldstændig. I den forbindelse interviewes patienterne om deres medicinering før indlæggelsen og patientmedicinen gennemgås. Jeg er derudover tovholder på indlagte patienter med dosisdispenseret medicin. Jeg sørger for at identificere disse patienter, pausere deres dosisdispensering og generelt sikre at de ikke bliver tabt i systemet ved at rådgive lægerne og plejepersonalet om udskrivelse af denne patientgruppe. Jeg arbejder generelt også med at sikre optimal arbejdsgang omkring patienternes medicinering på afdelingen. 2. Hvorfor valgte du at blive klinisk farmaceut Jeg kan godt lide at blive udfordret og have en afvekslende hverdag og det lever jobbet som klinisk farmaceut op til. Jeg vil gerne kunne gøre en konkret forskel for patienterne og det føler jeg lykkes ved arbejdet med patientspecifik klinisk farmaci - det er et meget tilfredsstillende arbejde. Derudover er sygehusapotekets opgaver i konstant udvikling og det finder jeg rigtig spændende at være en del af. 3. Hvor lang tid har du arbejdet som klinisk farmaceut og med hvilke opgaver andet end ovennævnte? Jeg blev ansat på Sygehusapoteket i Region Sjælland i sommeren 2009 og har siden januar 2010 været projektansat fuldtid på geriatrisk afdeling på Næstved Sygehus og skal være på afdelingen indtil 3112-2012. Udover projektet er jeg kontaktperson for pædiatrien i Region Sjælland, hvor jeg bl.a. afklarer lægemiddelrelaterede spørgsmål, opretter standardordinationer i EPM (ordinationskladder til læger og sygeplejersker) samt er med til at sikre at pædiatriens særlige hensyn til lægemidler ikke bliver overset i den regionale lægemiddelkomités arbejde med regionens rekommandationsliste. 4. Kan du beskrive den bedste oplevelse du har haft som klinisk farmaceut Når lægerne fortæller at vejen til sygehusapoteket er blevet kortere efter at jeg er startet på afdelingen og desuden at jeg bidrager til en mere gnidningsfri kommunikation mellem lægerne og plejepersonalet omkring patienternes medicinering. Det giver en følelse af at min tilstedeværelse er værdsat og gør en forskel. Og når vi får indlagt en patient med masser af problemstillinger og uhensigtsmæssigt medicin som jeg er med til at få udskrevet med en medicinering både jeg og lægerne kan stå inde for. 5. Hvad synes du er den største udfordring som klinisk farmaci står over for? At få fundet en model for patientspecifik klinisk farmaci, som er økonomisk bæredygtig, og som afdelingerne vil finde vigtig at prioritere selv i økonomisk svære tider. Der tror jeg vi kan lære noget af medicinservice, som har opnået dette og er fast forankret på mange afdelinger på landets sygehuse, selvom afdelingernes økonomi er presset. #01 Marts 2012 Kurser Klinisk videreuddannelse for Farmaceuter Sektion for Klinisk Farmaci tilbyder i samarbejde med Pharmakon kommende kurser: Basismodul Undervisningen baseres på en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi og sygdomslære, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske problemstillinger. I undervisningen indgår: Patientudredning og medicingennemgang, herunder risikomedicin, bivirkningsregistrering, interaktionsvurdering, informationsudtræk. Parakliniske data - betydning ved patientudredning. Patientsamtaler - på sygehuse og i primærsektoren. Patientpsykologi - patientens reaktioner ved krise og sorg. Evidensvurdering og anvendelse af filtreret evidens. Kursets indhold vil i øvrigt blive tilpasset efter de tilmeldte deltageres baggrund. Afholdes 26. + 27. september 2012. Kurset genudbydes i 2014. Dermatologi – Nyt! Behandlingen af patienter med dermatologiske sygdomme og kutane lidelser, som skyldes behandling af andre sygdomme, vil blive gennemgået med fokus på medicineringen i en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske problemstillinger. Ved hjælp af sygehistorier vil principperne for behandling af dermatologiske lidelser blive diskuteret, herunder valg af systemisk versus lokal applikation og samspillet med andre indsatsområder som lysbehandling og fotodynamisk terapi. Rådgivning til forebyggelse af bivirkninger og interaktioner vil indgå i denne diskussion. I undervisningen indgår: Kutane lægemiddelbivirkninger. Atopisk eksem. Håndeksem. Akne vulgaris, hidradenitis suppurative, rosacea. Psoriasis. Urticaria. Sår og infektioner i huden. Hudens tumorer. Huden ved interne sygdomme. Afholdes 7.-8. november 2012 Endokrinologi Behandlingen af patienter med endokrine sygdomme vil blive gennemgået med fokus på medicineringen i en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Det forventes, at kursisterne har kendskab til den basale farmakologi, så der kan fokuseres på kliniske farmakoterapeutiske problemstillinger. Ved hjælp af sygehistorier vil principperne for behandling af endokrine sygdomme blive diskuteret, herunder samspillet med andre indsatsområder som fysisk træning og diætreguleringens betydning for medicineringen af disse patienter. Rådgivning til forebyggelse af bivirkninger og interaktioner vil indgå i denne diskussion. I undervisningen indgår: Diabetes Type 1 og 2. Thyreoidea dysfunktioner. Adipositas og det metaboliske syndrom. Dyslipidæmi. Osteoporose. Kursets indhold vil i øvrigt blive tilpasset efter de tilmeldte deltageres baggrund. Afholdes 28.-29. november 2012 Den Kliniske Videreuddannelse for Farmaceuter er en selvstændig uddannelsesprofil, som kan afsluttes med et diplom. Uddannelsen omfatter 1 obligatorisk basismodul og 6 valgfrie specialemoduler. Hvert modul omfatter foruden 2 kursusdage en klinikdel og en skriftlig hjemmeopgave. Når alle 7 moduler er gennemført og bestået udstedes et diplom. Kursister, som kun deltager i enkelte kurser, kan undlade klinikdel og afrapportering, og får i så fald et kursusbevis på deltagelse i kursusdagene. Detaljer samt tilmelding via Pharmakon på: LINK #01