HVORDAN TÆNKER ET BARN?

Transcription

emdrup forår – sommer 2015
samfund og verden
organisation, ledelse
og kommunikation
psykologi, sundhed
og pædagogik
naturvidenskab
og teknologi
religion og filosofi
arkæologi og historie
kunst, arkitektur og design
Litteratur, film og musik
hvordan tænker
et barn?
Peter Krøjgaard
professor i psykologi
aarhus universitet
2
folkeuniversitetet
På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde
og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde.
I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det
fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati
og aktivt medborgerskab.
Historien om Folkeuniversitetet begynder i 1898, og siden dengang har forskere rejst hele Danmark
rundt for rundhåndet at dele ud af deres viden. Folkeuniversitetet er oprindeligt inspireret af åbne sommerskoler på universiteterne i Oxford og Cambridge. Dengang i 1800-tallet havde kvinder og arbejdere
ikke adgang. På Folkeuniversitetet har alle adgang – uanset alder, køn eller uddannelsesmæssig baggrund. Folkeuniversitetet er for alle.
Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie
eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag naboen, kollegaen, vennen og hele familien med.
I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen.
sådan tilmelder du dig
programmet er udgivet af
Tilmeld dig forelæsningsrækker
www.fuau.dk
8843 8000
Folkeuniversitetet i Emdrup
8843 8000
[email protected]
Hold dig orienteret
Tilmeld dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev på fuau.dk
og følg os på facebook.com/fuemdrup
Om programmet
På forsiden ses Peter Krøjgaard,
professor i psykologi ved Aarhus Universitet.
Foto af Nikolaj Lund.
Find forelæsningsstedet
Aarhus Universitet, Campus Emdrup
Bygning D
Tuborgvej 164
2400 København NV
forord
mød forskningen
I Danmark investerer det offentlige over 21 mia. kr. om året i forskning. De store investeringer fører
til nye løsninger på samfundets udfordringer. De er med til at udvikle vores virksomheder og er til
stor gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand. Men vi får endnu større samfundsværdi ud af
investeringerne, hvis forskernes nye viden kvalificerer alle vore andres forståelse og holdninger.
Der er brug for kvalificeret viden. For der er masser af spørgsmål, der vedrører os alle. Nye teknologier griber ind i vores hverdag og globaliseringen skaber nye udfordringer – og muligheder. Borgere
og politikere bliver stillet overfor svære dilemmaer. Verden er i bevægelse, og videregivelsen af den
viden, forskere ligger inde med, er afgørende for at kunne diskutere, i hvilken retning vi vil bevæge
os, hvilke løsninger vi ønsker, og hvad vi ikke vil kunne acceptere.
Forskning er ikke meget værd, hvis det kun bliver inden for universiteternes mure. Derfor er det godt,
at vi har Folkeuniversitetet. Her holder forskerne åbent hus året rundt for videbegærlige danskere,
som har lyst til at fordybe sig i videnskabens nyeste resultater og perspektiver.
På Folkeuniversitetet kan du møde både forskningen og menneskene bag. Du kan få del i den nyeste viden og møde de dygtigste og mest kreative hjerner. Du kan få skyts til at diskutere tidens økonomiske udfordringer, forståelse for klimaproblematikken eller indsigt i morgendagens teknologier.
Blive inspireret, udfordret og overrasket.
Folkeoplysning er afgørende for et velfungerende demokrati. Vi har brug for forskningen til at kvalificere og udfordre den demokratiske debat. Der er ingen nemme svar på de komplekse udfordringer,
vi står overfor i dag. Forskningsbaseret viden er derfor vigtig, når vi skal diskutere og engagere os
som kritiske borgere.
Endelig har forskerne og samfundet brug for hinanden. Vi har gensidig gavn af dialog, af at møde
hinanden i øjenhøjde. Der er både tale om forskningsbaseret formidling og formidlingsbaseret forskning, når forskerne deler deres viden med os andre og samtidig tager vores gode spørgsmål med
sig tilbage til universiteterne.
sofie carsten Nielsen
uddannelses- og forskningsminister
3
4
indhold
kategorier
06 samfund og verden Bliv klogere på verdensdele, økonomiske udviklinger og
samfundstyper. Få stillet skarpt på de konflikter, bevægelser
og politiske problemstillinger, forskerne mener, er vigtigst
for at forstå verden i dag.
12 Organisation, ledelse og kommunikation
En fjerdedel af dit voksne liv bruger du på dit arbejde. Få
styrket dine kompetencer inden for kommunikation eller ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher
eller giver feedback.
20 psykologi, sundhed og pædagogik
Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst
vare på sig selv og andre? Få viden om kropslig udfoldelse,
læring og kost.
30 Naturvidenskab og teknologi
Med naturvidenskaben rejser vi ud i universet og ser på fjerne galakser og ind i partikler og ser på mikrokosmos. Det
er en fascinerende verden, som fortæller os om livet i det
største og det mindste.
36 religion og filosofi Hvad vil det sige at være mennesket og leve i verden? Det
har filosoffer brugt hele liv på at fundere over. Hvad er meningen? Det har verdens religioner givet deres bud på. Fordyb dig i filosofi, teologi og religionsvidenskab.
44 arkæologi og historie
I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt
man trykkepressen, og inden for de seneste 100 års historie
har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv.
52 kunst, arkitektur og design Michelangelo eller modernisme? Få overblik over kunst- og
arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative
hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle
budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted.
58 litteratur, film og musik
Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring
os.
indhold
vidensarrangementer
08
Berlin og Barcelona
Folkeuniversitetet gentager succesen med forelæsninger i
Berlin og Barcelona. Tag på rejse, og mød Folkeuniversitetet
i én af Europas metropoler, hvor eksperter introducerer til
kultur, kunst og historie.
11
spørg folkeuniversitetet
Grundloven fylder 100 år. Folkeuniversitetet fejrer det i selskab med tre professorer, som fortæller om grundloven, tillid i samfundet og det danske folk. Kom til en festlig aften,
og få de tre tænkepauser ’Loven’, ’Tillid’ og ’Folk’ med hjem.
23
bogudsalg
Se et udvalg af nye og gamle udgivelser og få rabatter og
gode tilbud, når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg
for Folkeuniversitetets deltagere.
34 Lundbeckfond lectures Seks skarpe foredrag med debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager til
forårets nye foredrag, hvor en række forskere præsenterer
forskning i øjenhøjde. Alle er velkomne!
39
weekend på sandbjerg gods
I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med
på en tur tilbage til besættelsen, og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Bliv klogere på besættelsen en weekend på Sandbjerg Gods ved Sønderborg.
andet
18 portræt: peter krøjgaard
28 portræt: Marianne qvortrup fibiger
42 portræt: Peter C. Kjærgaard
63 praktiske oplysninger
64 om forelæsere på folkeuniversitetet
66 kalender
5
6
samfund og verden
samfund
og verden
Israel og Palæstina
Indblik i Rusland
Holdnummer: 1512-203
Dato: 19/1, 4 mandage
Dato: 20/1, 6 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Tid: 17.30-19.15
Pris: 440 kr., studerende 300 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale
D165
D169
Tilrettelægger: Cand.mag. i historie Martin
Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau
Tilrettelægger: Cand.mag. i historie Martin
Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau
Få steder i verden rummer så store
kulturelle og historiske oplevelser på
så få kvadratkilometer som Israel og
Palæstina. Om man søger kristendommens vugge, gerne vil forstå den moderne jødiske stat eller det palæstinensiske folks situation, kommer man ikke
uden om det ganske lille landområde,
der i dag dækkes af landene Israel og
Palæstina. Mød fire af Danmarks førende israels-eksperter i denne forelæsningsrække.
19/01: Magtstrukturer i Det Hellige
Land – fra filistrene til korsfarerne. Lektor i historie Karsten
Fledelius, Københavns Universitet, Akademisk Rejsebureau
26/01: Det bibelske Israel. Cand.
theol. Poul Joachim Stender,
Akademisk Rejsebureau
02/02: Palæstina – kultur og folk.
Samfundsdebattør, cand.polit.
Naser Khader
09/02: Det Hellige Land i dag og
i morgen. Lektor i historie
Karsten Fledelius, Københavns
Universitet, Akademisk Rejsebureau
Når vi krydser grænsen til verdens
største land, er vi hverken i Europa eller Asien. Vi er i Rusland – og er tvunget til at tænke helt anderledes på kultur, politik og religion. Det er en rejse
ind i en dramatisk historie fuld af tro,
håb og smerte. I seks forelæsninger
med fokus på kultur, historie og samfund forsøger vi at komme ind under
huden på Rusland og de over 140 millioner russere, som bor der.
20/01: Tusind års russisk og sovjetisk kultur. Ph.d. i russisk Jon
Kyst, Akademisk Rejsebureau
27/01: Den russisk-ortodokse kirke.
Dr.theol., adjungeret professor
Christian Gottlieb, Akademisk
Rejsebureau
03/02: Den store fædrelandskrig –
anden verdenskrig i Rusland. Cand.mag. i historie
Martin Cleemann Rasmussen,
10/02: Moskvas mange ansigter.
Cand.mag. i russisk
Thomas Køhler, Akademisk
Rejsebureau
17/02: Den russiske provins. Ph.d. i
russisk Per Dalgaard,
24/02: Kulturlivet i det moderne
Skt. Petersborg. Cand.mag. i
russisk Rikke Helms,
Bag om kriserne: Økonomi,
samfund og etik
Tid: 19.45-21.30
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174
Tilrettelæggere: Professor i økonomi Jesper Jespersen, Roskilde
Universitet og cand.scient., master of public policy Lars Josephsen
Der går ikke en dag, uden vi præsenteres for mindst én
’krise’ i medierne. Forelæsningerne sætter fokus på nogle
få, men til gengæld uafviselige kriser. Vi vil gå bag om kriserne og fremhæve deres bredere betydning ved at beskrive centrale økonomiske, samfundsmæssige og etiske perspektiver. Forløbet stiller skarpt på aktuelle økonomiske og
politiske spændingsfelter: finansielle ubalancer, svigtende
politisk og økonomisk styring nationalt og internationalt,
stigende ulighed, demokrati samt globale miljø-, ressource- og klimaproblemer.
20/01: Økonomi og etik – det begrænsende menneske- og samfundssyn i økonomisk teori.
Professor i økonomi Niels Kærgård, Københavns
Universitet
27/01: Etik og samfundskritik i dag. Professor emeritus
i filosofi Peter Kemp, Aarhus Universitet
03/02: Økonomitænkning i krise: Hvordan kan vi
forstå ressourcer, penge og økonomisk
udvikling? Adm. direktør Lars Pehrson, Merkur
Andelskasse
10/02: Den europæiske idé og den aktuelle gældskrise. Professor i økonomi Jesper Jespersen,
Roskilde Universitet
17/02: Aktuelle globale kriser – herunder befolkningstilvækst og ulighed i verden. Mag.scient. i
kulturgeografi Steen Folke
24/02: Demokratier i krise? Professor i statskundskab
Tim Knudsen, Københavns Universitet
03/03: Økologiske kriser: Miljø, naturressourcer og
klima. Cand.scient., master of public policy Lars
Josephsen
samfund og verden
Det moderne Tyrkiet
Beijing og Shanghai
nedRUSTNING OG VÅBENKONTROL
Dato: 25/1, 1 søndag
Dato: 31/1, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Tid: 11.00-15.00
Pris: 240 kr., studerende 150
oplyses på stedet
oplyses på stedet
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet
Underviser: Lektor i kultursociologi Mehmet
Ümit Necef, Syddansk Universitet
Underviser: Lektor, sinolog Christian Nielsen
Europa og Asien. Sekularisme og islam. Land og by. Nationalisme og minoriteter. Modsætningerne er mange
i det moderne Tyrkiet. Men samtidig
er det et land, der i de senere år har
oplevet økonomisk vækst, og som har
ageret med stigende selvtillid i den
omgivende region. I de seneste år har
der været voldsomme demonstrationer i Istanbul, korruptionsskandaler
på højeste politiske niveau og historiske forhandlinger med den kurdiske
separatistbevægelse PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan. Herudover
har landet været mærkbart påvirket af
konflikten i nabolandet Syrien, hvorfra flygtninge er strømmet ind over
grænsen i hobetal. Og så er der hele
spørgsmålet om Tyrkiets forhold til EU.
Bliv klogere på det moderne og modsætningsfyldte Tyrkiet.
Kina er i hastig forvandling. Økonomiske reformer og åbenhed overfor
omverdenen har på kort tid gjort Riget i Midten til en af verdens førende
økonomier. Og der er ingen tvivl om,
at Kina vil få massiv international betydning i det 21. århundrede både
politisk, økonomisk og kulturelt. Forelæsningen tegner et portræt af Kinas
to største og vigtigste byer – Beijing
og Shanghai. Beijing har i de sidste
800 år været Kinas hovedstad samt
landets politiske og kulturelle centrum.
Shanghai er Kinas største by og flagskibet i landets hæsblæsende økonomiske udvikling. Hvor der for bare 20
år siden var rismarker og landsbyer,
vidner tusindvis af højhuse nu om den
utrolige forvandling, Shanghai og Kina
har oplevet.
7
Underviser: John Kierulf, cand.jur., fhv. nedrustningsforhandler,
Udenrigsministeriet
Den sikkerhedsmæssige situation i verden i dag er ustabil
og under forandring – ikke mindst i Europa. Burde vi derfor
i højere grad satse på nedrustning? Og hvad er konsekvenserne af, at flere og flere lande er i stand til at producere atomvåben? Få indblik i de vigtigste internationale
aftaler om nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af
masseødelæggelses- og konventionelle våben. Der fokuseres især på atomvåben, herunder aftalerne om atomprøvestop, atomvåbenfri zoner, spørgsmålet om lovligheden af atomvåben og faren ved spredning af atomvåben
til lande som Iran og Nordkorea. Blandt de konventionelle
våben fremhæves håndvåben og inhumane våben, herunder anti-personelminer og klyngebomber. Derudover ser vi
nærmere på perspektiverne for den videre udvikling af den
internationale regulering af nedrustning. Hvor er vi på vej
hen?
Debatkultur på nedtur?
Tid: 19.45-21.30
Mange har en holdning til tingenes tilstand i de danske debatter. Ikke så få mener, at det står skidt til. At debatten ofte
har karakter af envejskommunikation med politiske modstandere, der sjældent lytter til hinandens udsagn. Men
findes der overhovedet en opskrift på en god debat? Hvad
betyder en sund debat for demokratiets virke? Hvis debatkulturen er på retræte, hvad er så symptomerne? Kan man
gøre noget for at skabe en bedre debatkultur? Over fire
aftener vil disse og andre spørgsmål blive diskuteret og
besvaret. Rækken er baseret på bogen ’Debatkultur på
nedtur?’ (Samfundslitteratur).
23/02: Er den gal med den offentlige debat i Danmark? Professor i retorik Christian Kock, Københavns Universitet
02/03: Offentlighedsformer og debatkultur. Professor
i æstetik og kultur Henrik Kaare Nielsen, Aarhus
Universitet
09/03: Offentlig debat uden ideologisk strid? Lektor i
statskundskab Jørn Loftager, Aarhus Universitet
16/03: Jeg føler – derfor har jeg ret. Lektor i statskundskab Johannes Andersen, Aalborg Universitet
8
samfund og verden
Bliv klogere på Barcelona
– i Barcelona
Dato: 2-3/5, 1 weekend kl. 10.00-16.00
Pris: 850 kr.
Sted: Centre Cívic Pati Llimona, C/ Regomir, 3,
08002 Barcelona
Underviser: Cand.mag. i litteraturhistorie Kasper
Christiansen
Hjælp til planlægning af rejsen? Kontakt Granada
Kulturrejser, 8689 3191
Går din næste storbyferie til Barcelona? Så
benyt dig af muligheden for at kombinere
feriens tapasbarer og sightseeing med forelæsninger og byvandringer, der vil give dig et
dybdegående indblik i den catalanske storbys kulturhistorie, arkitektur, kunst og gastronomi. Pak de gode vandresko, og forbered
dig på en tur med både udsigt og indsigt.
Lørdag 2/5
Introduktion til Barcelona og Catalonien. Byvandring i Barrì Gòtic, Born og La Ribera med
fokus på den romerske by og middelalderen.
Søndag 3/5
Den kunstneriske opblomstring, verdens
udstillingerne og det moderne Barcelona og
Spanien.
Berlin – erindring i nutiden
Dato: 12-13/10, mandag og tirsdag kl. 10.00-16.30
Pris: 850 kr.
Mødested: Nordische Botschaften Felleshus,
Rauchstraße 1, D-10787 Berlin
Underviser: Filosof og forfatter Peter Tudvad og
journalist, cand.mag. i tysk og geografi Åse Lerche
Berlin er en historisk by – ja. Men samtidig
en by, hvor fortiden ikke kun er kustode. Erindringen er en levende realitet også for de to
foredragsholdere, som begge bor i byen. For
Peter Tudvad rækker det helt bagud til Søren
Kierkegaard, men også i det uventede møde
med Ebba Mørkeberg, sygeplejerske i Det
Tredje Rige. En fascination af den særlige tyske erindringskultur. Åse Lerche boede i Østberlin i kommunismens sidste år og giftede
sig med en DDR-borger for at hjælpe ham ud
af Den Tyske Demokratiske Republik. Begge
forelæserne trækker erindringens linjer fra
fortiden og frem til nutidens Berlin. Og ser på
betydningen af den tyske erindringskultur for
tysk politik og tanke i dag.
Mandag 12/10
Berlin med fokus på befrielseskrigene og byvandring om byens mindesmærker
Tirsdag 13/10
Berlin i DDR- og Stasi-tiden og byvandring i
Prenzlauer Berg
Se hele programmet på: fuau.dk
Slavoj Žižek
Verdens fremtid
Dato: 2/3, 1 mandag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 17.30-19.15
Pris: 140 kr.
oplyses på stedet
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, D169
Slavoj Žižek er en usædvanlig filosof.
Han er underholdende, provokerende og altid parat med en overraskende analyse af aktuelle begivenheder.
Hans maniske produktivitet og stil har
gjort ham til en intellektuel superstjerne
indenfor en række akademiske felter,
og han er en flittigt benyttet kommentator i både skrevne og elektroniske
medier verden over. I de senere år er
han dog også blevet beskyldt for at
være revolutionsromantiker, og hvad
man kunne kalde en nyttig idiot: En
utaknemmelig kritiker af den vestlige
verden og en apologet for radikale
og voldelige bevægelser. Få indblik i
Žižeks samfundsteori, og i de vigtigste teoretiske forudsætninger for hans
samtidsanalyser. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Den nyttige idiot. En
introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori’ (Samfundslitteratur).
10.00: Žižeks samfundsdiagnose.
Adjunkt i filosofi Brian Benjamin Hansen, VIA University
College
12.00: Frokost
12.45: Žižek og ideologikritikken.
Lektor i statskundskab Carsten
Bagge Laustsen, Aarhus
Universitet
14.30: Žižeks kritikere. Lektor i
statskundskab Carsten Bagge
Laustsen, Aarhus Universitet
Underviser: Udgiver, journalist og MA i
filosofi, politik og økonomi Clement Behrendt
Kjersgaard, RÆSON og DR
Hvem bestemmer verdens udvikling?
Er demokratiet på vej frem eller på vej
tilbage? Hvilken plads får USA, Kina,
Europa – og Danmark? Gang på gang
bliver idéen om en stadig fredeligere
og rigere verden udfordret af begivenhederne – fra 11/9 til finanskrisen,
fra Syrien til Ukraine. I forelæsningen
– der efterfølges af ca. 45 minutters
spørgsmål fra salen – giver Clement sit
bud på de næste 25 års verdenshistorie. Clement Kjersgaard blev student
i Hong Kong og uddannet på Oxford
University. Han har siden 2004 været
tv-vært på DR samt udgiver af nyhedsmagasinet RÆSON. Som deltager ved
Folkeuniversitetet kan du få rabat på
bøger og blade fra RÆSON.
Iran – et kludetæppe af
kulturer, religioner og
minoriteter
Tid: 10.15-16.30
oplyses på stedet
Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor
Få en grundlæggende forståelse for
et af verdens brændpunkter. Iran er et
land med meget at byde på. Kom med
helt tilbage til de tidlige kulturer, opdag
landets mange minoriteter og få indblik
i kvinders vilkår i den islamiske republik. Hvad skete der i området før islam
kom til? Har landets mange minoriteter
noget til fælles med flertallet af persere
og præstestyret i Teheran? Rejs med
forelæserne og rejsebureauet Viktors
Farmor til Iran, se mere på s. 51.
10.15: Irans geologi og kulturer før
Islam. Cand.pæd. i geografi
Henrik Nørregaard
12.45: Minoriteter. Iran bag sløret.
Journalist Bjarke Vestesen,
Fyens Stiftstidende
14.45: Sharia og kvinders vilkår.
Cand.mag. i islamstudier
Jesper Petersen
samfund og verden
Jordan – politisk, økonomisk
og socialt
VERDENS MAGTER
Dato: 8/4, 7 onsdage
Tid: 10.15-16.30
Underviser: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen, rejsebureauet
Viktors Farmor
Kongeriget Jordan ligger lige i midten af den arabiske verden. Hvordan ser dette centrale mellemøstlige lands nyere
historie ud? Og hvad med den aktuelle politiske, økonomiske og sociale situation? Jordan har spillet en betydelig
rolle i Mellemøsten i de seneste år. Både i forhold til de
arabiske revolter og den aktuelle krise i Syrien – herunder
især flygtningespørgsmålet. Men vi skal også omkring landets interne forhold. Hvordan ser situationen ud for kvinder
i landet? Rejs med Jesper Petersen og rejsebureauet Viktors Farmor til Jordan, se mere på side 51.
10.15: Den arabiske revolte
12.00: Frokostpause
12.45: Kvinderne og loven
14.45: Det aktuelle Jordan
VERDENS 7000 SPROG
Tid: 10.00-16.00
Pris: 340 kr., studerende 200 kr
Underviser: Lektor i lingvistik Peter Bakker, Aarhus Universitet
95 procent af verdens sprog tales uden for Europa. De
er forbavsende forskellige i struktur, ordformer og brug.
Hvornår og hvordan er sproget først opstået? Hvordan
har sprogene spredt sig over jordkloden? Stammer de alle
sammen fra et ursprog? Nogle sprog bruger kun enstavelsesord, mens andre i et langt ord udtrykker det samme,
som man bruger en hel sætning til på dansk. Hvordan er
sprogene blevet så forskellige? Hvordan klassificerer vi
dem? Om 100 år, skønner sprogforskerne, er op til 90 procent af jordens sprog uddøde. Skal vi gøre noget ved det
og hvordan? Kom, og få et overblik over sprogets verden.
Tid: 17.30-19.15
Pris: 870 kr., studerende 650 kr. inkl. bog
værdi 250 kr.
Pris: 720 kr., studerende 500 kr. uden bog
D169
Globaliseringen fortsætter ufortrødent
og det internationale system er under
forandring. ’Nye’ magter melder sig
ind i den ’gamle’ klub. Og samtidig
er de ’gamle’ magter ramt af rådvildheden. Lederne er fanget i krydsilden
mellem de internationale forventninger og vælgernes ofte mere jordnære krav. Hvem vil være stormagt nu?
USA, Kina, Tyskland, Japan, Indien,
Rusland og Brasilien er lande, der alle
har gennemgået massive sociale, politiske og økonomiske forandringer i de
sidste tre årtier. Ingen steder har udviklingen fulgt så let og enkel en linje,
som politikerne har ønsket sig. Ofte
har fænomener, som man forventede,
at globaliseringen ville efterlade på historiens overskudslager, slået tilbage.
Verdenshistorien er altså ikke afsluttet,
som Francis Fukuyama erklærede i
1989. Nej, den lever i bedste velgående. Vi dykker ned i historien her. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen
’Verdens magter’ (RÆSON), som kan
inkluderes i prisen.
08/04: USA. Lektor i historie Niels
Bjerre-Poulsen, Syddansk
Universitet
15/04: Kina. Adjunkt i statskundskab
Camilla Tenna Nørup Sørensen, Københavns Universitet
22/04: Brasilien. Ph.d.-studerende
i antropologi Marie Kolling,
Københavns Universitet
29/04: Tyskland. Lektor i tysk Moritz
Schramm, Syddansk Universitet
06/05: Indien. Centerleder, lektor
i indiske samfundsforhold
Ravinder Kaur, Københavns
Universitet
13/05: Japan. Lektor i Japanstudier
og historie Annette Skovsted
Hansen, Aarhus Universitet
20/05: Rusland. Generalmajor,
senioranalytiker i
international sikkerhed Karsten
Jakob Møller, DIIS
9
Politisk filosofi for begyndere
Store sociologer
Markedsstaten
Dato: 1/6, 1 mandag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-21.30
D174
værdi 300 kr.
Underviser: Cand.mag. i historie, samfundsfag og idéhistorie Martin
Husted
Hvad er det gode samfund? Hvad er social retfærdighed?
Hvad er den filosofiske argumentation for minimalstaten,
og har mindretal rettigheder? Sådanne spørgsmål danner
rammen for den tusindårige diskussion om politisk filosofi.
Forelæsningsrækken gennemgår og diskuterer spørgsmålene med inddragelse af hovedtænkerne i politisk filosofi.
Storbritannien i opbrud
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Lektor i engelsk Ole Helmersen, Copenhagen Business
School
Tag med på en rejse ind i hjertet af britisk politik. Og få
en dybere forståelse for de politiske forandringer, der har
præget Storbritannien i nyere tid. Hvad skete der i kølvandet på Anden Verdenskrig? Hvordan har forholdet til
kolonierne haft betydning? Og hvilken rolle har arven fra
Margaret Thatcher og Tony Blair spillet? Samtidig sker der
også i øjeblikket usædvanlige ting på den politiske arena i
Storbritannien. Landet står med det ene ben halvvejs ude
af EU. Og Skotland har holdt afstemning om løsrivelse.
Sidst, men ikke mindst, så er et nyt parti muligvis på vej ind
i Underhuset. Hvad er det for et valg, briterne går i møde
den 7. maj?
10.00: Britisk politik siden 1945
12.00: Frokost
12.45: ’Det åbne sår’. Storbritannien og EU
14.15: Britisk politik nu – og i fremtiden
Mennesker indgår i sociale organiseringer som familie, arbejdsfællesskab,
fritidsfællesskab og samfund. For at
forstå mennesket og samfundet må
man forsøge at forstå relationer imellem mennesker. Inden for sociologien
undersøges sociale relationers struktur, funktioner og udvikling, og forelæsningsrækkens seks sociologers teorier
bidrager til en nuanceret forståelse af
menneskelige relationer.
12/05: Niklas Luhmann. Professor i
læring og filosofi Lars Qvortrup, Aalborg Universitet
19/05: Michel Foucault. Lektor i pædagogik Jens Erik Kristensen,
Aarhus Universitet
26/05: Jürgen Habermas. Professor
emeritus i sociologi Heine
Andersen, Københavns
Universitet
02/06: Pierre Bourdieu. Lektor i
europastudier Lisanne Wilken,
Aarhus Universitet
09/06: Bruno Latour. Lektor i
sociologi Anders Blok,
16/06: Axel Honneth. Lektor i
sociologi Rasmus Willig,
oplyses på stedet
Underviser: Professor i statskundskab Ove
Kaj Pedersen, Copenhagen Business School
Hvordan er det danske arbejdsmarked
opstået, og hvad er sammenhængen
mellem stat, marked og privatliv? Få et
overblik over den danske stats udvikling fra enevælden til i dag. Udviklingen
af markedsstaten har dannet det danske samfund med alle dets kendetegn.
Og blandingen af statslig styring og frie
markedskræfter har stadig afgørende
betydning for samfundets måde at fungere på. Ikke mindst når det gælder,
hvordan stat og erhvervsliv håndterer
globaliseringen. Forelæsningen er baseret på udgivelsen ’Markedsstaten’
(Hans Reitzels Forlag), som kan inkluderes i prisen.
11
Spørg Folkeuniversitetet
– om grundloven, folk
og tillid
Er grundloven for gammel og dårlig? Er det nødvendigt, at beskytte folket mod
sig selv? Hvorfor forestiller vi os, at vi har mere til fælles med folk i Hjørring end i
Malmø? Og kan det virkelig passe, at noget så luftigt som tillid er Danmarks vigtigste råstof?
I 100-året for grundloven af 1915 inviterer Folkeuniversitetet denne aften tre garvede professorer med meninger:
Ove Korsgaard, Gorm Toftegaard Nielsen og Gert Tinggaard Svendsen foklarer henholdsvis folk, grundloven og
tillid i tre små, skarpe indlæg. Hvad de ikke forklarer, kan du
spørge om. Vi samler spørgsmål ind fra publikum. Pausen
byder på vin i glasset.
Tre bøger med hjem
Og det, du ikke når at høre om, kan du læse mere om i
de tre ’Tænkepauser’, som aftenens forelæsere har skrevet om henholdsvis folk, loven og tillid, og som du får med
hjem. ’Tænkepauser’ er en serie af anmelderroste små bøger fra Aarhus Universitetsforlag, hvor forskere fra Aarhus
Universitet – i kort form og i øjenhøjde – stiller skarpt på et
tema, de er optaget af – bl.a. fjendskab, vrede, erindring,
positiv psykologi, kroppen, frihed, kærlighed og Danmark.
Flere af bøgerne har ligget på top 10 over mest solgte fagbøger.
Program:
19.00: Folk. Professor i pædagogik
Ove Korsgaard, Aarhus Universitet
19.20: Grundloven. Professor i strafferet
Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet
19.40: Tillid. Professor i statskundskab
Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet
20.00: Pause med forfriskning
20.30: Spørgsmål til forskerne fra publikum
21.15 (ca.): Tak for i aften
Dato: 10/3, 1 tirsdag
Tid: 19.00-21.15
Pris: 250 kr. inkl. tre bøger i serien Tænkepauser: ’Folk’, ’Loven’ og ’Tillid’ til en værdi af 120 kr.
12
Organisation, ledelse og kommunikation
organisation
ledelse og
kommunikation
Skriv professionelt
Løs konflikten
Dato: 21/1, 5 onsdage (Ingen undervisning
11/2)
Tid: 19.45-21.30
Stort set alle virksomheder og organisationer arbejder med
skriftlig kommunikation, og mange steder er der ansat kommunikationsmedarbejdere til at løse opgaverne – opgaver
der varierer fra organisation til organisation, men som også
på mange måder ligner hinanden. Seks forelæsere sætter
fokus på, hvordan du får den gode ide, hvordan du styrer din
skriveproces, og hvordan du gør din tekst både levende og
skarp. Få indblik i hvilke elementer, du bør overveje i planlægningen af skriftlig kommunikation for at få et budskab
igennem – fra retskrivning til brugen af sociale medier.
20/01: Få ideen. Journalist Palle Steffensen, Steffensen
Kommunikation
27/01: Skriv fejlfrit. Studieadjunkt i anvendt lingvistik
Richard Madsen, Aalborg Universitet
03/02: Skriv til sanserne. Cand.mag. i litteraturvidenskab Andreas Graae
10/02: Skriv til websites. Forfatter, cand.mag. i dansk
Nanna Friis, Friis Kommunikation
17/02: Skriv til sociale medier. Adjunkt i sociale medier
Annette Agerdal-Hjermind, Aarhus Universitet
24/02: Strukturér din skriveproces. Journalist, cand.
mag. i dansk Mikkel Hvid
Tid: 19.45-21.30
D165
Konflikter er på godt og ondt en del af
alle organisationer. Konflikthåndtering
er derfor en vigtig opgave for både ledere og medarbejdere. Det handler om
at se konflikterne – helst før de opstår
– og håndtere dem konstruktivt, så organisationen ikke lider under det. Men
hvordan optimerer man parternes dialog, så der skabes en fælles erkendelse af, hvad konflikten drejer sig om?
Kan konflikterne løses ved at tale om
dem på nye måder? Og kan konflikter
rent faktisk være en kilde til læring?
21/01: Konfliktløsning – et juridisk
perspektiv. Adjunkt i konfliktmægling Lin Adrian, Københavns Universitet
28/01: Interkulturel konflikthåndtering. Konfliktmægler, cand.
comm. i interkulturel kommunikation Mette Lindgren Helde,
Center for Konfliktløsning
04/02: Konflikten som kilde til
læring. Certificeret systemisk
coach, cand.mag. Hanne V.
Moltke, Rambøll/Attractor
18/02: Konflikthåndtering gennem
mægling. Konfliktmægler,
cand.pæd. Nethe Plenge
25/02: Nye fortællinger kan løse
konflikter. Direktør og chefkonsulent Jørgen Gjengedal
Madsen, MacMann Berg
Scandinavia
Tredje generations
coaching
Tid: 10.00-16.00
værdi 398 kr.
Maks. 35 deltagere
oplyses på stedet
Underviser: Professor i coaching- og
sportspsykologi Reinhard Stelter, Københavns
Universitet
Ønsker du at få indblik i den nyeste
og banebrydende udvikling inden for
coaching, og er du parat til at tænke
dialoger og samtaler på en ny måde?
Coaching er blevet et betydningsfuldt
redskab i hverdagen, fordi samfundet
hele tiden stiller nye krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt
teamog
organisationsudvikling.
Coaching kan hjælpe til at skabe ny
viden og mestring af sociale forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i
coaching og coachingpsykologiens
verden og beskæftiger sig med aktuel
samfundsforskning, nye læringsteorier
og diskurser om det personlige lederskab. Lær, hvordan du med det nye
udviklingsværktøj ’Tredje generations
coaching’ kan være med til at udvikle
værdiorienterede samtaler, der skaber
ny viden, refleksioner og perspektiver.
Forelæsningen er baseret på bogen
’Tredje generations coaching’ (Dansk
Psykologisk Forlag), som kan inkluderes i prisen.
NUDGING – ET REDSKAB
TIL ADFÆRDSFORANDRING
GOD GRAMMATIK
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for
Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet
Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre
sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter
og fartbøder er klassiske værktøjer,
men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til
at løfte foden fra speederen. Nudging
er et nyt værktøj til adfærdsforandring.
Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være
farvede fodspor på gaden, der fører
til en skraldespand. Nudge-tilgangen
bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser
hvordan, det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring
og direkte regulering. Ved kendskab
til disse psykologiske faktorer er det
muligt at udvikle effektive løsninger,
uden at gribe til frihedsbegrænsende
regulering.
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i
anvendt lingvistik, Aalborg Universitet
God kommunikation bygger på korrekt
sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets
system. Denne dag vil du få svar på
spørgsmål om overordnede emner,
som hvad der karakteriserer dansk,
og hvordan dansk typisk adskiller sig
fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konkrete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man
skal skrive nogle, og hvornår nogen.
Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem,
hvordan ord og sætninger opbygges,
tegnsætningsreglerne, og få sat de
mest almindelige fejltyper og vanskelige ord under radaren. Undervisningen
vil veksle mellem forelæsning og små
praktiske øvelser, og tager fat i nye
aspekter af god grammatik.
13
ØKONOMISK PSYKOLOGI OG
(IR)RATIONELLE BESLUTNINGER
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Henrich Dahlgren, videnskabelig assistent i adfærdsøkonomi og kognitiv forskning, Copenhagen Business School
Hvorfor er vi fristede til at starte med en alt for høj udbudspris, når vi sætter vores bolig til salg? Sparer du tilstrækkeligt op til din pension, eller foretrækker du at spendere
dine penge nu? Hvordan giver økonomisk tab den samme effekt som fysisk smerte? Og er iværksættere mere
risikosøgende end os andre? Hvor det i traditionelle økonomiske modeller antages, at beslutningstagere handler
fuldstændig logisk, så antager økonomiske psykologer –
’behavioral economists’ – at beslutningstagere er begrænset rationelle og derfor ofte træffer fejlagtige beslutninger.
Forelæsningen giver en introduktion til grundlæggende
begreber og forklaringer inden for det økonomiske og psykologiske univers. Bliv klogere på, hvordan vi mennesker
træffer beslutninger, som afviger systematisk fra økonomernes ’rationalitets-norm’, og hør hvordan en række konkrete beslutninger bedre kan forstås ved at integrere de to
discipliner.
14
DE STØRSTE DANSKE lEDELSESBEDRIFTER
Lær fra dig
Opfindsomhed
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
værdi 100 kr.
Underviser: Ekstern lektor i virksomhedskommunikation Christina E. Søgaard Jensen,
Aarhus Universitet
oplyses på stedet
Underviser: Mikael Lindholm, strategisk ledelsesrådgiver, INNOVATIONinside
Hvad former en vinderkultur? Hvad er den gode leders
DNA? Og hvad er særligt for de danske ledelsessucceser? I en verden hvor konkurrencen kun tager til, og stadig
flere kæmper med hinanden om dygtighed, er det vigtigere
end nogensinde at vide, hvad bæredygtig succes er rundet
af. Så hvad er læren for dagens ledere? Mikael Lindholm
er strategisk ledelsesrådgiver og forfatter til ’Den Danske
Ledelseskanon’ (Gyldendal Business), der tager livtag
med de 12 største danske ledelsesbedrifter siden Anden
Verdenskrig. Bedrifterne tæller blandt andet LEGOs succes med byggeklodsen, Novo Nordisks udvikling af samfundsansvar som forretningsprincip, A.P. Møller Mærsks
opbygning af verdens største containerrederi og JYSKs
globalisering af købmandskabet. Lederskabet bag har klare fællesnævnere, som har bevist deres styrke over årtier –
uafhængigt af skiftende ledelsesmæssige modeluner. De
bygger alle på den samme vinderkultur, der har en dansk
tone, men leverer global succes. Kom, og lær af de bedste.
Ledere og medarbejdere, der varetager formidlings- og undervisningsopgaver som et led i hverdagen, skal altid
have fokus på at skabe optimal læring
for andre. Det kan fx være i forbindelse med undervisning af kollegaer,
elever, samarbejdspartnere, brugere
eller kunder. Men hvordan skabes den
optimale læring for andre? Du kan ikke
bare fortælle dem det, du ved – de
skal selv reflektere, selv erkende og
selv øve sig for at lære det samme. At
lære fra sig kræver en grundlæggende
forståelse af, hvad læring er, og hvordan man lærer. Få indblik i, hvordan
du skaber optimale læreprocesser for
andre med fokus på bl.a. voksenpædagogikkens grundbegreber, Blooms
læringstaksonomi, hjernens indflydelse på læring, din rolle som underviser
og konkrete læringsmål.
Underviser: Professor i kommunikationspsykologi Lene Tangaard, Aalborg Universitet
Der er brug for flere Georg Gearløs
typer, der kan kombinere kreativ skaberglæde med nytænkning og forandringer. Opfindsomhed er nemlig en
forudsætning for innovation og skabelse af nye produkter og forretningsmodeller. Opfindsomhed er evnen til at respondere på nye og værdifulde måder i
situationer, hvor det er nødvendigt. Det
er evnen til at handle hurtigt, smart og
tilpasningsdygtigt der, hvor de hidtidige
måder at agere på ikke længere slår
til. I modsætning til hvad mange tror,
kan alle faktisk lære at blive mere opfindsomme, ligesom vi også kan blive
bedre til at få andres opfindsomhed til
at blomstre. Hør professor Lene Tanggaard fortælle om, hvad opfindsomhed
er, hvor opfindsomheden trives, og
hvordan opfindsomme organisationer
fungerer. Undervisningen tager afsæt i
bogen ’Opfindsomhed’ (Gyldendal Business), som kan inkluderes i prisen.
TALENT MANAGEMENT
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Henrik Holt Larsen, professor i HRM, Copenhagen
Business School
Der skal talent til at sikre virksomheders konkurrenceevne
i fremtiden. Både private og offentlige virksomheder bliver
mere og mere vidensintensive og dermed afhængige af, at
kunne tiltrække, fastholde og udvikle talent. Men hvordan?
Talent Management er en af de største udfordringer inden
for Human Resource Management, og der satses i disse
år massivt på talentudvikling. Talent Management kræver
imidlertid, at virksomhedens HR-afdeling, topledelsen, de
enkelte ledere og medarbejderne (dvs. talenterne) i fællesskab kan løfte opgaven. Denne aften giver indblik i den
nyeste viden om Talent Management og talentudvikling
i teori og praksis. Hør, hvordan talent findes, motiveres,
fastholdes og udvikles, og få gennem cases og vigtige dilemmaer konkrete løsninger, anbefalinger og værktøjer til
talentarbejdet. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Talent
Management – perspektiver, dilemmaer og praksisser’
(Samfundslitteratur).
VIRKSOMHEDENS OMDØMME
Dato: 25/3, 1 onsdag
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Kresten Schultz-Jørgensen, ekstern lektor i kommunikation, Copenhagen Business School og kommunikationshuset LEAD
Agency
Enhver organisation og virksomhed bygger sin overlevelse
på én grundlæggende ting: sit omdømme. Kunder, borgere, leverandører, investorer, journalister og myndigheder
har alle en opfattelse af de virksomheder, som de har med
at gøre. Opfattelser, der afgør, hvor de vil arbejde, hvilke
produkter de vil købe, eller hvilken lovgivning de skal tilbyde virksomheden. Kresten Schultz Jørgensen har bl.a.
været nordisk kommunikationsdirektør for The Coca-Cola
Company og Det Kongelige Teater. Han fortæller denne
aften om, hvordan organisationer kan arbejde med deres
omdømme med fokus på PR, krisekommunikation og med
masser af eksempler. Forelæsningen er for alle, der i dag
beskæftiger sig med kommunikation og ledelse, information, pressearbejde eller krisekommunikation. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Virksomhedens omdømme –
med PR-specialisten på arbejde’ (Gyldendal).
LEDELSE I DEN OFFENTLIGE
SEKTOR
Teori U
Tid: 17.30-19.15
D174
Ændrede vilkår gør ledelse svært. Offentlige ledere befinder sig i en dyb
spænding mellem velfærdsstatens og
konkurrencestatens præmisser, hvilket
skaber historiske udfordringer i ledelsespraksis. Mange af de ledelseskompetencer, der benyttes, er funderet i et
gammeldags ideal, og det er et problem, fordi den virkelighed, der skal
ledes, ser helt anderledes ud i dag.
Men der er en ny form, der virker. Lars
Bo Kaspersen og Jan Nørgaard Knudsen kalder denne nye form substantiel
ledelse. Den offentlige leder skal ikke
længere lede på afstand, men med
substans gå ind og forstå problemerne med afsæt i kerneydelserne. Derudover er det vigtigt, at den nye leder
forbinder sig substantielt med medarbejderne, så der kan opbygges energifyldte teams, der i flok opnår bedre
resultater. Det giver i al sin enkelhed
høj trivsel og effektivitet.
07/04: Den offentlige sektors udvikling i det 20. århundrede
– hierakiske ledelsesformer.
Lars Bo Kaspersen, institutleder og professor i statskundskab, Københavns Universitet
14/04: Konkurrencestaten og nye
ledelsesformer i den offentlige sektor. Lars Bo Kaspersen,
institutleder og professor i
statskundskab, Københavns
Universitet
21/04: Det uklare ledelsesrum i den
offentlige sektor. Jan Nørgaard Knudsen, cand.scient.
pol., chefkonsulent, Cairos
Consult
28/04: Substantiel ledelse i den offentlige sektor. Jan Nørgaard
Knudsen, cand.scient.pol.,
chefkonsulent, Cairos Consult
05/05: Den største ledelseskrise
siden 1864. Jan Nørgaard
Knudsen, cand.scient.pol.,
chefkonsulent, Cairos Consult,
og Lars Bo Kaspersen, institutleder og professor i statskundskab, Københavns Universitet
15
Tid: 19.45-21.30
D174
Personligt lederskab, organisationsudvikling og læreprocesser er vigtige
fokuspunkter for fremtidens organisationer. Claus Otto Scharmers ’Teori
U’ er en af de nye grene på ledelsestænkningens træ. Teori U vender op og
ned på de traditionelle forestillinger om
ledelse, og mange har allerede fundet den frugtbar i det konkrete arbejde med udvikling af medarbejdere og
organisationer. Forelæsningsrækken,
som er baseret på bogen ’Fortællinger
fra U’et’ (Dansk Psykologisk Forlag),
giver indblik i Scharmers Teori U og
i, hvad den kan bruges til. Hør om de
nyeste vinkler og perspektiver på den
populære teori.
07/04: Hvad er teori U? Chefkonsulent og cand.fil.psyk. Thomas
Gerstrøm
14/04: Igennem U’et – billeder fra
ørkenvandringer i Sinai og
Marokko. Proceskonsulent,
ph.d. Birgit Signora Toft,
Teamtoft
21/04: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling.
Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling,
Liv og Lederskab
28/04: Teori U. Transformationen
fra det haltende industrisamfund til et bæredygtigt
vidensamfund. Professor i
ledelse Steen Hildebrandt,
Aarhus Universitet
05/05: Teori U – leg som særlig
adgang til U’ets transformative processer. Ledelses- og
innovationskonsulent, ekstern
lektor Katrine Schumann, communicate2innovate og Aalborg
Universitet
16
PROJEKTLEDELSE
Tid: 19.45-21.30
D174
Tilrettelægger: Chefkonsulen Henrik Schelde
Andersen, COK
Positiv psykologi i ledelse
GØR TEKSTEN KLAR
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
værdi 200 kr.
Positiv psykologi giver os nye vinkler til at forstå ledelse.
Temaer som motivation, stress, arbejdsmiljø og innovation kan nemlig med fordel anskues fra nye vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den nyeste forskning i en
tilgang, der i højere grad handler om at lede os selv og
andre med udgangspunkt i det, der styrker os, fremfor blot
at minimere eller undgå det, der gør os svage.
oplyses på stedet
08/04: Psykologisk kapital. Ekstern lektor, master i
positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet
15/04: Coaching som ledelsesværktøj. Master Certified
Coach, master i positiv psykologi Connie Friman,
GROW2
22/04: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejderudviklings-samtale). Dagtilbudsleder, master
i positiv psykologi Diana Steffensen, Aarhus
Kommune
29/04: Positive energinetværk og High Performance
Teams. HR-udviklingskonsulent, erhvervscoach
Malene Mygind
06/05: Kreativitet og innovation. Lektor, projektudvikler
Michael Breum Ramsgaard, VIA University College
13/05: Mindfulness og stresshåndtering. Hjerneforsker
Else-Marie Elmholdt Jegindø, Dansk Center for
Mindfulness, Aarhus Universitet
20/05: Historiefortælling og mening i arbejdslivet.
Cand.mag. i æstetik og kultur, selvstændig
konsulent Pernille Bandholm Jacobsen, KlodsHans for viderekomne
Underviser: Christina Pontoppidan, ekstern
lektor i retorik, København Universitet og
Copenhagen Business School
For mange er det at skrive en kamp.
Man skriver, sletter, grubler, retter …
og grubler, skriver, retter, sletter. Kun
langsomt fyldes skærmen med ord –
samtidig med, at man selv fyldes med
usikkerhed over, om man nu også har
fundet de rigtige ord. Problemet er, at
man forsøger at gøre teksten klar, før
man egentlig er klar til at skrive. Man
udfører alt for mange forskelligartede tankeprocesser på én gang, som
spænder ben for hinanden – og dræber lysten til at skrive. Forelæsningen
viser, hvordan man bryder skriveprocessen op i faser og gør teksten klar
trin for trin: Først situationsanalyse og
formålsafklaring, derpå afsnitsinddeling, så sætningsopbygning og til sidst
ordvalg. Til hvert af de fire tekstniveauer præsenteres nogle få, enkle principper, som tilsammen gør teksten klar.
Forelæsningen tager afsæt i bogen
’Gør teksten klar. Principper for klart
skriftsprog’ (Samfundslitteratur).
Den moderne medarbejder bliver mødt
med høje og ofte modstridende krav
om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som
betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens
projektledelse skal fokusere mere på
projektets værdiskabelse, projektet
som sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil
blive introduceret til forskning, teorier
og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at
navigere i komplekse sammenhænge,
hvor standardiserede processer sjældent er løsningen.
06/05: Projektorganisationen som
projektets øverste kontekst.
Henrik Schelde Andersen,
chefkonsulent, COK
13/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Paul
Natorp, organisationskonsulent og medstifter, Sager
der Samler
20/05: Systematisk projektetablering og konfliktopløsning.
Pia Petersen, partner og
seniorkonsulent, Agil Procesforbedring
27/05: Projektlederen – at lede på
engagement og ejerskab.
Lone Christensen,
ph.d.-studerende i strategi-implementering, Rambøll og
Copenhagen Business School
03/06: Agil ledelse af komplekse
projekter – feedback og
tilpasning. Henrik Sternberg,
partner og seniorkonsulent,
Agil Procesforbedring
10/06: Evaluering af projekter. Peter
Dahler-Larsen, professor i
statskundskab, Københavns
Universitet
Det nyeste om ledelse,
kommunikation og
innovation
DEN NØDVENDIGE
SAMTALE
I ARBEJDSLIVET
Dato: 15/6, 1 mandag
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.15-21.15
D169
oplyses på stedet
Få indblik i de nyeste tendenser inden
for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende? Hvordan skaber man konsistens i
sin kommunikation? Og hvordan bliver
man mere innovativ? Udfordringerne i
det moderne arbejdsliv er mange, og
hvad der før blev anset som modsætninger ses i dag som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder og
begreber dukker op og tilbyder nye
strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den nyeste
viden, når tre eksperter udfolder de
væsentligste nye udviklingsretninger,
teorier og begreber.
27/05: Kommunikation. Professor i
kommunikation Lars Thøger
Christensen, Copenhagen
Business School
03/06: Innovation. Lektor i innovation
Lotte Darsø, Aarhus Universitet
10/06: Ledelse. Professor i ledelse
Steen Hildebrandt, Aarhus
Universitet
Underviser: Poula Helth, ledelsesforsker,
cand.scient.adm. og Hans Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon.
Det har aldrig været vigtigere at kunne
tale sammen på arbejdspladsen. Både
medarbejdere og ledere har brug for at
kunne tale med ydmyghed, interesse
og åbenhed. Det kræver, at vi lytter til
hinanden, og giver hinanden tid og rum
til at tale. Arbejdslivet er blevet individualiseret, men vi kan kun få et produktivt liv med effektive samarbejdsrelationer, hvis vi kommer ud af vores
egen cirkel og skaber gode relationer
til kollegaerne. Få denne aften indblik
i, hvordan samtalen kan styrke professionelle relationer og skabe grundlag
for fælles menneskelige værdier i arbejdslivet. Gennem samtalen kan vi
frigøre potentialer og dermed hjælpe
hinanden i dagligdagen. På den måde
kan vi gøre arbejdslivet til et mindre
stressfyldt sted at være.
SANDBJERG
GODS
AARHUS UNIVERSITETS KURSUSEJENDOM
DAGMØDE
Forplejning og
le
konferenceloka
a
fr
Pris pr. person
408,-
KONFERENCED
ØG
N
Forplejning, konf
erencelokale og overna
tning
Pris pr. person
1350,-
i enkeltværelse
Sandbjerg Gods er smukt beliggende med park
direkte ned til Alssund, som ligger tæt på Sønderborg. Godset har 105 sengepladser samt
auditorier og grupperum med AV- og IT-udstyr
og med plads til op til 140 personer.
LÆS MERE PÅ WWW.SANDBJERG.DK
17
18
psykologi, sundhed og pædagogik
Er din fortid
forsvundet?
Peter Krøjgaard
professor i psykologi,
aarhus universitet
En videnskabelig gåde kan være undervejs til at blive opklaret.
I disse år forsker Peter Krøjgaard og hans kollegaer nemlig i
barndomsamnesi, som omhandler, at voksne sjældent husker
begivenheder fra deres første 3-4 leveår.
Barndomsamnesien er paradoksal, da der ikke er tvivl om, at 3-årige kan huske begivenheder, de lige har oplevet. Samtidig hævder
mange udviklingspsykologer, at de første år af vores liv er vigtige
for, hvordan vi bliver som voksne. ”Det paradoksale består i, at hvis
børn kan huske begivenheder, og hvis disse tidlige erindringer samtidig anses for at være vigtige, hvorfor kan vi så ikke genkalde os
dem som voksne?” spørger Peter Krøjgaard.
Den viden, som forskningen kan frembringe, kan få væsentlig samfundsmæssig betydning. Udover at give en helt basal viden om
menneskets psykologi, kan den muligvis få indflydelse på måden,
hvorpå vi i dag tænker undervisningen i folkeskolen.
”Eksempelvis kan ny viden om børns hukommelse muligvis bidrage
til at tilrettelægge undervisningen på en måde, så man øger sandsynligheden for, at eleverne husker mere fra den undervisning, de
modtager i skolen” forklarer Peter Krøjgaard og tilføjer ”derudover
er der nogle oplagte områder i juridiske sammenhænge, hvor vores forskning kan bidrage. Nogle gange er børn desværre vidner til
begivenheder, der kan ende som retssager. I sådanne sager er det
selvsagt afgørende, at de professionelle har velfunderet viden om,
hvordan man maksimerer sandsynligheden for, at børnenes vidneudsagn bliver pålidelige”.
Mød Peter Krøjgaard til forelæsningsrækken ’Lær at forstå dit
barn’, se side 24.
psykologi,
portræt:
sundhed
peter
og pædagogik
krøjgaard
19
20
psykologi
sundhed og
pædagogik
Pædagogiske retninger
Positiv psykologi i hverdagen
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Det er regeringens mål, at flere børn
med særlige behov skal inkluderes i
folkeskolens almindelige undervisning
i 2015, samtidig med at fagligheden
løftes, og elevernes trivsel fastholdes.
Pædagoger og undervisere udfordres
løbende med nye krav inden for forskellige pædagogiske arenaer. Men
hvordan styrkes analytiske og praktiske evner i forhold til de problemer
og udfordringer, der kan opstå i mødet
med børn og unge inden for disse rammer? Få et indblik i det pædagogiske
landskabs centrale tilgange.
Stress, sygdom, præstationsangst og kriser. Der vil altid
eksistere dårligdomme og udfordrende situationer i hverdagen, som kan optage vores tanker negativt, dræne os
for energi og få os til at miste overblikket. Men hvorfor ikke
fokusere på de situationer, hvor vi har det bedst og bruger vores ressourcer mest optimalt og dermed fremmer
kreativitet, trivsel og glæde i hverdagen? Det standpunkt
indtager den positive psykologi. Retningen udspringer i
erkendelsen af, at man inden for psykologien har underprioriteret positive fænomener, og kan ses som en modreaktion på psykologiens udbredte fokus på alt det, som
ikke fungerer – som eksempelvis psykiske sygdomme. Bliv
introduceret til den positive psykologis teorier og metoder,
og få indblik i, hvordan positiv psykologi kan gøre en positiv forskel i hverdagen.
21/01: Introduktion til pædagogiske
trends. Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet
28/01: AKT og inklusionsarbejde.
Lektor René Kristensen,
University College Lillebælt
04/02: Fra anerkendelse til mentalisering. Cand.pæd.psych.
Bente Lynge
11/02: Positiv psykologi anvendt i
den pædagogiske verden.
Master i læreprocesser Helle
Fisker
18/02: Neuropædagogik. Formand
Anne Mette Aalund, Dansk
Neuropædagogisk Selskab
25/02: LP-modellen – det hidtil største skoleudviklingsinitiativ i
Danmark. Professor i pædagogik Niels Egelund, Aarhus
Universitet
21/01: Hvad er positiv psykologi? Lektor i pædagogisk
psykologi Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet
28/01: Positiv psykologi og coaching i hverdagen.
Cand.pæd.psyk., positiv psykologisk coach Tanja
Staal Wegner
04/02: Foretagsomhed i hverdagen. Ph.d. i didaktik
Anne Kirketerp Linstad, VIA University College
11/02: Glæde og lykke i hverdagen. Cand.pæd.psyk.,
master i positiv psykologi Louise Tidmand
18/02: Flow i hverdagen. Lektor i uddannelsesforskning
Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet
25/02: Udvikling af karakterstyrker i hverdagen.
Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads
Bab, Aarhus Universitet
Fup og fakta
om kosttyper
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Lektor i human ernæring Susanne Gjedsted Bügel, Københavns Universitet
Hvad er sundest? Kød eller grønsager? Råt eller kogt mad? Og skal
bøffen være fra udegående køer eller økologiske? Vi bliver bombarderet
med mere eller mindre velmenende
holdninger om, hvad og hvordan det
er bedst at spise. Det er blevet hipt at
hoppe med på en kost-bølge – at kunne kalde sig stenaldermand eller raw
food-veganer. Men er det sundere at
spise efter en bestemt kosttype, end
det er at spise en almindelig varieret
kost? Forelæsningerne gennemgår,
hvad forskellige populære kosttyper
går ud på, og hvilke mulige sundhedsfremmende effekter og risici, der kan
være ved de forskellige kosttyper.
Hjernen og læring
AUTISME HOS BØRN
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, Aarhus Universitet
Ingen er i tvivl om, at læring sker i og med hjernen, men
hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten?
Det nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år i et samspil mellem
pædagogik, psykologi og neurovidenskab. Vi har nu – på
nogle områder i det mindste – en mere konkret viden om
helt basale hjerneprocesser i læreprocessen, og vi kan aflive en hel del af de såkaldte neuromyter, dvs. fejlagtige
opfattelser af, hvad der sker i hjernen og undervisningsteknikker, der bygger herpå (’fx Brain-Gym’ og ’Mozart-effekten’). Forelæsningen giver en indføring i, hvor langt vores
viden rækker, og hvad denne viden kan bruges til i praksis.
Et nøgleord i den forbindelse er ’aktiv læring’.
MINDFULNESS I TEORI OG PRAKSIS
Holdnummer: 1512-195 eller 1512-219
Dato: 31/1-1/2, 1 weekend (1512-195)
Dato: 14-15/3, 1 weekend (1512-219)
Tid: 10.00-16.00
Maks. 50 deltagere (Medbring liggeunderlag og tæppe)
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001
Underviser: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus
Universitet
Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever
tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere
dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet
kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men
evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering,
forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. Få indblik i den nyeste forskning
på området, og hør, hvorfor mindfulness virker, når teknikkerne anvendes på den rigtige måde. Over to dage byder
undervisningen på fordybelse i mindfulness i en kombination af teori og praktiske øvelser.
Underviser: Cecilia Brynskov, ekstern lektor i
psykologi, Aarhus Universitet
Næsten 1 % af alle børn har autisme.
At have autisme betyder, at man har
vanskeligt ved kommunikation og ved
at indgå i sociale sammenhænge. Man
har også en begrænset og ensformig
adfærd. Men autisme kan se ud på
mange forskellige måder, og det er
også meget forskelligt, hvordan autismen påvirker den enkelte og familien.
Forelæsningen giver en introduktion
til, hvad autisme er, og hvad autisme
skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor
god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker familien, især søskende,
bedsteforældre og forældre, herunder
forældrenes parforhold.
10.00: Hvad er autisme, og hvad
skyldes det?
11.45: Frokostpause
12.15: Behandling af autisme
14.00: Pause
14.15: Autisme i et familieperspektiv
21
Særligt sensitive
mennesker
Tid: 10.00-15.00
oplyses på stedet
Underviser: Cand.psyk. Lene Skov Misfeldt,
Sensitiv Eksistens
Det antages, at 15-20% af befolkningen er såkaldt ’Højsensitive Personer’,
og har et nervesystem, der i højere
grad er modtageligt overfor indtryk.
Den øgede følsomhed giver mulighed
for at opleve dybe kvaliteter i livet, at
være empatisk, reflekterende og visionær, men kan samtidig betyde, at man
hurtigere bliver overvældet. Hør om de
videnskabelige teorier bag det særligt
sensitive karaktertræk, og hvilke betydninger denne viden får i praksis,
når man er et særligt sensitivt menneske. Med afsæt i nye forskningsundersøgelser af sensitivitet sætter
undervisningen fokus på gode råd og
redskaber til, hvordan man som særlig
sensitiv kan tage vare på den øgede
følsomhed, opnå glæde af fordelene
og finde balance i livet.
22
KORT OG GODT OM DEPRESSION
Tid: 11.00-15.00
Underviser: Poul Videbech, professor i psykiatri, Aarhus Universitetshospital
Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark, og det skønnes, at ca. 1/6 af den danske
befolkning vil blive ramt af en depression på et tidspunkt i
løbet af deres liv. Depression er således en folkesygdom,
som mange af os får tæt ind på livet. Kom med, når en
af landets førende depressionsforskere sætter fokus på
sygdommen og giver svar på de mest centrale spørgsmål: Hvad er symptomerne for depression? Hvilke former
for depression findes der? Hvordan kan sygdommen behandles, og hvordan forebygger man tilbagefald? Hør om
psykoterapi og medicinsk behandling. Få desuden viden
om hvilken rolle personlighed, genetik, krop, søvn, stress,
livsstil, parforhold og arbejde spiller i forhold til depression.
Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om DEPRESSION’ (Dansk Psykologisk Forlag).
DEMENS OG ALZHEIMERS SYGDOM
Underviser: Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge i
demenssygdomme, Københavns Universitet og Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet
Flere og flere mennesker lider af demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til tilstanden, der kan ramme
folk helt ned til 40-års alderen. Og selvom cirka 85.000
danskere er ramt af demens, hersker der stadig forvirring
omkring aldring og demens. Hvad er demens og Alzheimers sygdom egentlig? Hvordan giver sygdommen sig til
kende? Og hvad kan vi gøre ved sygdommen i dag? Hvor
langt er forskerne verden over i jagten på at finde en medicin mod en sygdom, som i dag kun kan behandles med
symptomlindrende medicin? Og kan man selv gøre noget
for at undgå at blive ramt af demens? Undervisningen stiller skarpt på den nyeste viden om demens og Alzheimers
sygdom samt på forebyggelse af intellektuel svækkelse.
17.30: Fakta om demens og forskningsresultater –
med fokus på Alzheimers
19.15: Frokostpause
19.45: Behandling og forebyggelse af demens
Selvkontrol og
intelligens
– dine vigtigste
kompetencer
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Teamleder, aut.cand.psych Rune
Kappel, Aarhus Universitet
Hvis der lå et stykke chokolade foran
dig, ville du så spise det med det samme? Eller kunne du vente 20 minutter,
hvis du fik endnu et stykke? Det kræver selvkontrol ikke at spise chokoladen med det samme. Men hvad er
selvkontrol egentlig, og hvordan spiller
evnen sammen med et begreb som
intelligens? Psykologien finder igen
og igen frem til, at hvis vi forsøger at
forudsige, hvordan et menneskes liv vil
forme sig, er de to vigtigste kompetencer selvkontrol og intelligens. Forelæsningerne giver en introduktion til selvkontrol og intelligens som psykologiske
konstruktioner, og sætter gennem den
nyeste forskning fokus på, i hvor høj
grad disse fænomener er arvelige, om
de kan måles, og hvordan kompetencerne har indflydelse på udviklingen af
menneskers liv. Samtidig præsenteres
empirisk afprøvede øvelser og metoder, der giver mulighed for at arbejde
med egen selvkontrol og intelligens.
Kort og godt om stress
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Konstante præstationskrav på jobbet
og i privatlivet. Hjertebanken, søvnløshed og hovedpine. Mange kender
til presset, og stadig flere ender med
en sygemelding fra jobbet. Det skønnes, at 250.000-300.000 danskere i
dag lider af alvorlig stress. Men hvad
vil det egentlig sige at være stresset?
To eksperter præsenterer denne aften
den nyeste viden om stress og giver
gode råd med på vejen – kort og godt.
Undervisningen tager afsæt i bogen
’Kort & godt om STRESS’ (Dansk Psykologisk Forlag).
17.30: Hvad er stress, og hvad kan
vi lære af stress? Seniorforsker i arbejds- og miljømeicin
Bo Netterstrøm, Bispebjerg
Universitetshospital
19.45: Livet efter stress.
Erhvervspsykolog, cand.psych.
aut Pernille Rasmussen, GrowPeople
23
Den nødvendige
samtale i parforholdet
Personlighedspsykologi
Tid: 17.30-21-30
Tid: 19.45-21.30
oplyses på stedet
D169
Undervisere: Ledelseskonsulent, cand.scient.
adm. Poula Helth og ledelseskonsulent, cand.
oecon. Hans Jørn Filges
Samtalen er et vigtigt element i alle
menneskelige forhold. I et parforhold
er samtalen grundstenen i det fælles
liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste
fald skilsmisser. Kun gennem samtalen
kan man finde ud af, hvordan ens partner oplever en situation. Hør om teorier
og metoder til gensidig indlevelse, og få
redskaber til fælles udvikling gennem
dialog. Forelæsningen er baseret på
’Den nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Livet er fedt
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at købe alle nyheder, bestsellere og de
store værker med 30-50 % rabat. Vælg mellem en
række spændende nye og gamle titler.
Få fx tilbud på bøgerne:
’Lykke’ af Christian Bjørnskov
’Hannah Arendt og pædagogikken’ af Morten Timmermann Korsgaard
’Asger Jorns kunst’ af Lars Morell
tæn
ke
pau
se
Først og fremmest var Jorn maler, og han udviklede
r ved konstant at sætte det i dialog med
sit maleri
Asger Jorn (1914-73) blev den største danske
billedkunstner i det 20. århundrede. Han stod
i midten af århundredet og bandt arven fra de
modernistiske pionerer sammen med eksplosionen
i kunsten efter anden verdenskrig.
ykke
erfaringer fra vævning, keramik, litografi, collage
og skulptur.
LARS MORELL
ASGER JORNS KUNST
Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som
slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og
Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, af huggede
hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end
nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam
og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og
tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket
af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og
evolutionshistorie.
Christian Bjørnskov
Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgør
den grundlæggende spænding i hans værk. Rejsen
blev hans livsform, og forvandlingsbilledet hans
kunstform.
Idehistoriker Lars Morell har skrevet den første
samlede fremstilling af Jorns kunst.
LARS MORELL
ASGER JORNS KUNST
Aarhus Universitetsforlag
88378_cover_jorn_cs6_r3.indd 1
Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store
politiske tænkere. Hovedværkerne Det totalitære
samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår
og Eichmann i Jerusalem er centrale skrifter i den
politiske filosofi og behandler vigtige emner som
totalitarisme, menneskelig handling og ondskab.
Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske –
men ikke mindre vigtige – tanker om pædagogikken
også en smule oversete. Og ikke nok med det: De
fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser med
Arendt mod Arendt i stedet for at følge Arendts
tænkning om skole og opdragelse til ende.
Det forsøger dette lille skrift at råde bod på.
Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et
væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der
er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv
på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for,
at man med ideerne om læringssamfundet og
konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg
for barnets frihed. Vores iver efter resultater er
snarere et snærende bånd – en totalitær invasion
af barndommen – end en omsorg for barnets
begyndelser.
05/02/14 07.30
Morten Timmermann Korsgaard
Hannah Arendt og pædagogikken
Laks, smør, nødder og æg. Vegetabilsk eller animalsk fedt? Enkeltumættet eller flerumættet? Hvad er sundt,
og hvad er usundt? Fedt er ikke bare
fedt. I årtier er danskerne blevet rådet
til at spare på fedtet og spise godt med
kulhydrater. De seneste år er fedtet
dog langsomt begyndt at bevæge sig
ud af skammekrogen, og nyere forskning udfordrer de officielle kostråd. Få
indblik i den nyeste forskning i forskellige typer af fedt, og hør om sammenhængene mellem vores indtag af fedt,
sygdom, forebyggelse og behandling.
07/04: Introduktion til personlighedspsykologi. Lektor i
personlighedspsykologi Jesper
Dammeyer, Københavns
Universitet
14/04: Trækpsykologi. Lektor i
personlighedspsykologi Jesper
Dammeyer, Københavns
Universitet
21/04: Kognitiv psykologi. Postdoc i
personlighedspsykologi Lasse
Meinert Jensen, Københavns
Universitet
28/04: Fænomenologi. Adjunkt i
personlighedspsykologi Tone
Roald, Københavns Universitet
og lektor i personlighedspsykologi Bjarne Sode Funch,
05/05: Humanisme. Stud.psych.
og underviser Klara Halberg,
12/05: Psykoanalyse. Lektor i klinisk
psykologi Katrine Zeuthen,
19/05: Sociokulturelle teorier.
Ph.d.-studerende i narrativ
psykologi Mads Bank, Københavns Universitet
26/05 Narrativ personlighedspsykologi. Ph.d.-studerende i
narrativ psykologi Mads Bank,
02/06: Evolutionspsykologi og
afslutning. Professor i almen
psykologi Simo Køppe, Københavns Universitet
Kom foråret i møde med en god bog, når Aarhus
Universitetsforlag holder bogudsalg i forbindelse
med Folkeuniversitetets forelæsningsweekend lørdag 18/4.
AArhus universitetsforlAg
Underviser: Professor og ledende overlæge
Steen Stender, Gentofte Hospital
lørdag 8/4
Mennesker er på mange måder både
meget ens og meget forskellige. Hvilke egenskaber og væremåder gør os
til dem, vi er, og hvor stammer disse
personlige karakteristika fra? Er de
medfødte eller tillærte evner? Med
afsæt i den nyeste forskning og teoriudvikling giver forelæsningsrækken
en introduktion til en af psykologiens
hoveddiscipliner, personlighedspsykologien. Undervisningen dykker ned
i menneskets individuelle særpræg,
identitet, følelser, adfærd og forestillinger. Forelæsningsrækken tager afsæt
i udgivelsen ’Personlighedspsykologi’
(Hans Reitzels Forlag).
lykke
BOGUDSALG
Morten Timmermann
Korsgaard
Morten Timmermann Korsgaard
er ph.d.-stipendiat og cand.pæd. i
Pædagogisk Filosofi. Han er ansat
ved Professionshøjskolen UCC og
Aarhus Universitet, hvor han forsker
inden for pædagogik og filosofi, og har
tidligere arbejdet som pædagog. Han
arbejder for tiden på sit ph.d.-projekt
om inklusion set fra et pædagogiskfilosofisk perspektiv.
Hannah Arendt
og pædagogikken
Fragmenter til en
gryende pædagogik
Aarhus Universitetsforlag
Dato: Lørdag 8/4
Tid: 10.30-16.00
Sted: Tuborgvej 164, bygning D
24
TANKERNES KRAFT
Tid: 17.30-19.15
D169
Læring i konkurrencestaten
Lær at forstå dit barn
Tid: 19.45-21.30
Tid: 17.30-19.15
D174
Engang blev det danske skole- og uddannelsessystem
betragtet som et af verdens bedste. I dag er det i store
problemer. I folkeskolen er stadig flere elever afhængige
af særlige foranstaltninger. På ungdomsuddannelserne er
der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med
ringe resultater og erhvervsuddannelserne undergraves
af den evige mangel på praktikpladser. Bag den problematiske udvikling ses den moderne konkurrencestat, der
systematisk erstatter mere rummelige tilgange med tests,
kontrol, ranglister og store, topstyrede institutioner. Som
et modbillede til dette tager fire eksperter livtag med en
anden løsningsmodel, og sætter fokus på et samfund og
uddannelsessystem baseret på individuel, mellemmenneskelig, national og global bæredygtighed. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed’ (Samfundslitteratur).
07/04: Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. Professor i komparativ politisk økonomi Ove
Kaj Pedersen, Copenhagen Business School
14/04: Mellemmenneskelig og global bæredygtighed –
som et alternativ til konkurrencestaten. Professor i ledelse Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet
21/04: Identitetsudvikling og transformativ læring.
Professor i læring Knud Illeris, Aarhus Universitet
28/04: Omstillingens etiske udfordringer. Mag.art.
Nadja U. Prætorius
Et barn gennemgår en helt fantastisk
udvikling i de første år af sit liv. Men
hvordan ruster man bedst muligt barnet til at møde de udfordringer, som
livet giver? Hvordan kan forældre og
nære voksne opdrage barnet til at blive
et selvstændigt og livsmodigt individ?
Hør bl.a. hvordan man tackler særligt
sensitive børn, og få indblik i, hvordan
barnet lærer at forstå andre mennesker og deres forskellige holdninger og
antagelser om verden. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på de
bedste betingelser for børns udvikling.
08/04: Styrk dit barns karakter.
Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, Aarhus Universitet
15/04: Særligt sensitive børn. Cand.
psyk. Lene Skov Misfeldt,
Sensitiv Eksistens
22/04: Hvordan lærer børn at forstå
andre mennesker? Professor
i udviklingspsykologi Peter
Krøjgaard, Aarhus Universitet
Mennesker tænker over 50.000 tanker
hver eneste dag. Som regel kører tankerne som en indre, vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, at vi først
bliver opmærksomme på den, når vi
bliver bedt om at stoppe. Og det kan
være næsten umuligt at stoppe et tankemylder og tænke på ’ingenting’. Men
hvilken indflydelse har den konstante
strøm af bevidste og ubevidste tanker
egentlig på vores liv og helbred? Har
positive tanker en gavnlig effekt på
helbredet, og hvor farlige er negative
tanker? Gør de os ligefrem syge? Og
hvordan ser tankerne ud i hjernen?
Få indblik i forskernes tanker om emnet, og hør, hvordan tankemønstre og
vanemæssig adfærd kan påvirkes og
forandres gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. Få stof til eftertanke.
13/04: Hypnose som behandling
af sygdom og lidelse. Henrik
Vissinger, formand og speciallæge i almen medicin, Dansk
Selskab for Klinisk Hypnose
20/04: Placebo. Lars Ole Andersen,
ph.d. og sundhedskoordinator
27/04: Kognitiv adfærdsterapi.
Morten Kistrup, cand.psych.,
Psykiatrien Region
Hovedstaden
04/05: Religiøs og spirituel tro, livskvalitet og helbred. Christina
Gundgaard Pedersen, postdoc
i psykologi, Aarhus Universitet
11/05: Mindfulness. Jacob Piet
Jakobsen, ph.d. i mindfulness,
Aarhus Universitet
18/05: Tankelæsning med moderne
teknologi. Jonas Kristoffer
Lindeløv, ph.d.-studerende i
kognitiv neurovidenskab,
Aarhus Universitet
IND I KAMPEN –
PROFESSIONEL SPORT
HJERNENS GÅDER
FORBRYDELSENS DETEKTIVER
Tid: 19.45-21.30
Tid: 17.30-19.15
D165
Tid: 17.30-19.15
D174
Hvilken indvirkning har procentdelen
af røde blodlegemer i en cykelrytters
årer på tiden op ad Alpe d’Huez? Hvor
meget betyder pengene for succes
i holdsporten, når en fodboldspiller
som Gareth Bale bliver handlet for
725 mio.? Hvad holder sportsudøvere
motiverede, og hvordan fungerer sportens retssystem i kampen mod matchfixing? Forelæsningsrækken tager dig
med bag facaden og belyser professionel sport fra forskellige vinkler. Tag
også med helt ind i hovedet på sportsudøverne, og hør om de psykologiske
mekanismer knyttet til talentudvikling,
motivation og toppræstationer. Kom
ind i kampen med eksperterne, og få
en endnu bedre forståelse for mentale,
fysiske, strategiske, økonomiske og juridiske dynamikker i professionel sport.
13/04: Sport og økonomi – der er
gået sport i at tjene penge.
Troels Troelsen, professor i
sportsøkonomi, Copenhagen
Business School
20/04: Sportens retssystem og
bekæmpelsen af matchfixing
– regler, afgørelser og udøvernes retssikkerhed. Mads
Boesen, advokat, Danmarks
Idrætsforbund
27/04: Sport, doping og fair konkurrence. Ask Vest Christiansen,
lektor i idræt, Aarhus Universitet
04/05: Sport og psykologi – en
vinders mentalitet. Johan
Michael Wikman, forskningsfuldmægtig, Københavns
Universitet, og Peter Elsborg,
ph.d.-studerende i idrætspsykologi, Københavns Universitet
11/05: Talentudvikling – fra potentiale til præstation. Johan
Michael Wikman, forskningsfuldmægtig, Københavns
Universitet
18/05: Motivation – idrætsaktiv i
medgang og modgang. Peter
Elsborg, ph.d.-studerende i
idrætspsykologi, Københavns
Universitet
Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en
billion nerveceller, der er forbundet i et
uhyre kompliceret netværk. Hjernen
har muliggjort, at mennesket har gået
på Månen, skabt mesterværker inden
for filosofi, kunst, litteratur og musik og
frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men
hvad ved vi egentlig om denne fabelagtige konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan
samarbejde på tværs af traditionelle
faggrænser har fostret ny viden om
hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet,
hvad hjernen kan, og på hvordan den
hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime).
05/05: Jagten på hjernens hemmeligheder. Leif Østergaard,
professor i neurovidenskab,
centerleder, Aarhus Universitet
12/05: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Albert
Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns
Universitet
19/05: Hjerne og psyke. Morten
Storm Overgaard, professor
i kognitiv neurovidenskab,
Aarhus Universitet
26/05: Sprog og lateralisering i
hjernen. Mikkel Wallentin, lektor i kognitiv neurovidenskab,
Aarhus Universitet
02/06: Den politiske hjerne. Michael
Bang Petersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
09/06: Den religiøse hjerne. Uffe
Schjødt Paldam, postdoc i
religion og kognition, Aarhus
Universitet
16/06: Hjernens afhængighed af
lykke, kærlighed, belønning. Jørgen Scheel-Krüger,
professor i farmakologi, Aarhus
Universitet
25
Efterforskningsarbejde, jagten efter forbryderne og uopklarede kriminalsager. Hver dag arbejder politi og specialister
på, at retfærdigheden sker fyldest. Se ind bag de ellers
mørklagte ruder, og hør om efterforskningens elementer
og forhørsmetoder. Kig dybt i forbryderens hoved med en
psykiater. Eller kom med i laboratoriet, når en læge og en
tandlæge fortæller om efterforskningsspor og bevismateriale.
26/05: Jagten på sandheden. Hans Jørgen Bonnichsen,
tidligere operativ chef for PET
02/06: Retsodontologi. Dorthe Arenholt Bindslev, lektor
MSK i retsodontologi, Aarhus Universitet
09/06: Retspsykiatri. Henrik Day Poulsen, speciallæge i
psykiatri
16/06: Retsmedicin. Jytte Banner, vicestatsobducent,
Aarhus Universitet
26
DET GODE LIV 60+
Tid: 19.45-21.30
”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid
Bergman engang sagt, og livet 60+ åbner også for mange nye muligheder. Pludselig er der bedre tid til at dyrke
sine interesser, rejse, nyde naturen, kulturoplevelser og
være sammen med familie og venner. Samtidig er der nu
også tid til at gøre noget godt for sig selv – både fysisk og
mentalt. Denne forelæsningsrække sætter primært fokus
på det sunde liv 60+, samt hvordan du kan forberede dig,
så du virkelig kan nyde udsigten fra toppen uden at blive
forpustet på vej derop.
27/05: Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen,
lektor i antropologi, Aarhus Universitet
03/06: Hold hjernen i gang. Ellen Garde, læge og seniorforsker i aldring og demens, Hvidovre Hospital
og Københavns Universitet
10/06: Spis dig let og lystig. Anne Wilhjelm Ravn, klinisk
diætist, Aarhus Universitetshospital
17/06: Hold kroppen i gang. Sonja Vestergaard, gæsteforsker, ph.d. i sundhedsvidenskab med fokus på
fysisk aktivitet og aldring, Syddansk Universitet
At forstå sorg
Tid: 17.30-19.15
Alle mennesker vil i løbet af livet opleve sorg og bekymring. En stor sorg ved dødsfald er altid forbundet med store
forandringer i livet, som kræver bearbejdning. Nogle bliver
bange og lukker sig inde, mens andre med bearbejdningen
kommer styrkede igennem sorgen. Lær at forstå sorgen
endnu bedre – både som et teoretisk fænomen og som
et eksistentielt menneskeligt vilkår. Undervisningen tager
bl.a. afsæt i udgivelsen ’At forstå sorg – teoretiske og praktiske perspektiver’ (Samfundslitteratur).
01/06: Psykologihistorisk udvikling i sorgbegrebet
– hvilket fundament står sorgteorien på anno
2014? Jesper Roesgaard Mogensen, cand.psyk.
aut. og forskningsmedarbejder, Børn, Unge og
Sorg
08/06: Når sorgen bliver ved, bliver den så en diagnose?Jesper Roesgaard Mogensen, cand.psyk.aut.
og forskningsmedarbejder, Børn, Unge og Sorg
15/06: Når sorgen rammer familien. Rune Engelbreth
Larsen, direktør cand.scient.soc., Børn, Unge og
Sorg
KNIVSKARP – FRA NORMAL
TIL GENIAL
Flow og meditation
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Underviser: Troels W. Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik.
Hvad gør du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere krop? Du
lægger kosten om og motionerer. Men
hvad gør du, hvis du ønsker dig en
skarpere hjerne? Ny forskning viser, at
hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner, der kan forandres.
Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Denne aften giver
overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og
hvordan den dirigerer vores tanke- og
handlemønstre. Få samtidig en række
øvelser, der kan styrke din evne til at
holde fokus, bevare overblikket under
pres og huske det vigtigste og sortere
unødvendige informationer fra. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din
hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Undervisere: Lektor i uddannelsesforskning
Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet
og HR-udviklingskonsulent og erhvervscoach
Malene Mygind
Flowtilstande og meditation anses for
to af de mest effektive værktøjer inden
for positiv psykologi til at skabe varige
positive tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation,
arbejds- og livsglæde samt mental og
fysisk sundhed. Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men
hvad er flow egentligt? Hvilke fordele
er der forbundet med at være i flow, og
hvordan kan man konkret bringe sig
selv mere i flow i hverdagen – både på
arbejdet og privat? Og hvad er meditation i forhold til flowtilstande? Hvilke
forskelle er der på forskellige meditationsformer – hvad karakteriserer fx
hjertemeditation. Dyk ned i den nyeste
forskning, og få konkrete værktøjer til
arbejdet med flow og meditation. Bliv
også præsenteret for HeartMaths elektroniske meditationsudstyr, der bruges
til hjertemeditation.
27
WEEKENDFORELÆSNINGER
Weekenden 24-25/1
Weekenden 14-15/3
•
Mytologi i Det Gamle Testamente
•
God grammatik
•
Fup og fakta om kosttyper
•
Hjernen og læring
•
Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter
•
Tredje generations coaching
•
Mindfulness i teori og praksis
•
Michelangelos digtning
•
Østrig-Ungarn 1867-1918
•
Det moderne Tyrkiet
•
Haruki Murakami
Omkring et billede
•
Rejseholdet
Weekenden 31/1-1/2
•
Selvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer
•
Mindfulness i teori og praksis
•
Jordan – politisk, økonomisk og socialt
•
Beijing og Shanghai
•
Det gode, det onde og det absurde
•
Rejsen til Tranquebar
•
Kunst og arkitektur i Wien
•
Bronzealder. En tid hvor verden blev åbnet
•
Nedrustning og våbenkontrol
•
Firenzes store århundrede
•
De slesvigske krige – da katastrofen ramte Danmark
•
Etiske teorier
•
Weekenden 21-22/3
•
Moderne stilretninger – fra fauvismen til modernismen
•
Centraleuropæiske kulturskatte
•
Verdens 7000 sprog
•
Lyrik i dag
•
Lær at elske opera – om operaens historie og genrer
Weekenden 7-8/2
•
Noveller
•
•
De største danske ledelsesbedrifter
•
Lær fra dig
Kunst på stedet: Fire udstillinger i Københavns omegn
Weekenden 14-15/2
•
Kunst på stedet: Kunstens historie
Weekenden 28/2-1/3
•
Nudging – et redskab til adfærdsforandring
•
Carl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel
•
Autisme hos børn
•
En europæisk danmarkshistorie
•
Den lange renæssance: Europa 1300-1700
•
Særligt sensitive mennesker
•
Slavoj Zizek
•
Løgstrup
•
Spansk kunst fra El Greco til Picasso
•
Kort og godt om depression
•
Den rummelige folkeskole
Weekenden 11-12/4
•
Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere
og modstand – besættelsen 75 år
Weekenden 18-19/4
•
•
Gallipoli 1915
•
Tendenser i dansk samtidskunst
•
Lær at se ballet
•
På sangens vinger – musikken og den menneskelige stemme
•
De dansk-russiske forbindelser
•
Globaliseringen – da verden blev mindre 1850-1914
•
•
Gør teksten klar
Weekenden 2-3/5
•
Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona
Weekenden 9-10/5
•
Planter med en spændende historie i botanisk have
28
mystik for
milliarder
marianne qvortrup fibiger,
Lektor i religionsvidenskab,
aarhus universitet
Når de danske medier skriver om religion, er det sjældent hinduismen, som fylder mest. Ikke desto mindre er der mere end en milliard
mennesker, som bekender sig til denne ældgamle religion, som dermed er én af verdens største.
Selvom langt de fleste hinduer bor i Indien, bliver flere og flere mennesker i Vesten inspireret og fascineret af hinduismen. Hinduismeforsker og lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger har
naturligvis selv en stor interesse for hinduismens mystik og mangfoldighed.
”Det er jo en anden måde at tænke religion, end det vi kender herhjemme. Mange hinduer forstår hinduismen som en livsform, som
ikke bare kan adskilles fra fx kulturen. Det er nok én af årsagerne
til, at hinduismen og dens østlige verdens- og livssyn også har en
stor tiltrækningskraft for mange i Vesten” forklarer Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter ”Men det er stadigvæk en religion, som for
mange signalerer mystik, og derfor kan den måske virke meget fjern
og fremmed for nogle. Derfor håber jeg, at min forskning kan gøre
den enkelte dansker klogere på den tradition, som er indlejret hos
så mange i Indien”.
Hinduismeforskningen er i disse år mere relevant end nogensinde,
da Indien er et land, som i løbet af en kort årrække har udskiftet
sin status som udviklingsland med en status som økonomisk stormagt. Dette er måske årsag til, at flere har fået øjnene op for de
indiske traditioner. ”Det er traditioner, som i højere og højere grad
også påvirker Vesten – tænk blot på yoga, reinkarnationstanken
eller karma-begrebet, som jo efterhånden kan kategoriseres som
’mainstream’ her i Danmark” siger Marianne Qvortrup Fibiger.
portræt: marianne
religion
qvortrup
og filosofi
fibiger
29
30
Naturvidenskab og teknologi
naturvidenskab
og teknologi
Hvad enhver bør vide om Universet
Tid: 19.45-21.30
Vidste du, at universet rummer mere end 100 milliarder
galakser som Mælkevejen? At ca. 5000 stjerner er synlige
med det blotte øje? Eller at sorte huller allerede beskrives
af Einsteins relativitetsteori fra 1915, men at Einstein ikke
selv troede på eksistensen af dem? Få genopfrisket din
viden om universet, eller start her. I forelæsningsrækken
guider eksperter dig gennem det, de mener, er helt centralt
at vide om universet. Tag med på opdagelse i en fantastisk
og forunderlig verden, der opstod for 13,7 milliarder år siden, og som i dette sekund udvider sig i rasende fart. Hør
om ufattelige opdagelser og svimlende teorier, når forskerne fortæller om Big Bang, usynligt mørkt stof, altopslugende sorte huller, imponerende udstyr til at udforske rummet,
stjernehimlen – og hvordan det hele ender.
20/01: Universets opbygning og udvikling. Michael
Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU
Space
27/01: Kosmologi og verdensbilleder historisk set.
Helge Kragh, professor i videnskabshistorie,
Aarhus Universitet
03/02: Undersøgelsen af universet. Torben Arentoft,
lektor i astronomi, Aarhus Universitet
10/02: Universet set fra Jorden. Ole J. Knudsen, BSc.,
Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
17/02: Universets mysterier. Ole Eggers Bjælde,
specialkonsulent på Science and Technology,
Aarhus Universitet
24/02: Er der liv derude? Morten Bo Madsen, lektor i
fysik, Københavns Universitet
03/03: Går verden under? Ole J. Knudsen, BSc. i fysik
og astronomi, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus
Universitet
Livets største
spørgsmål
vedvarende energi
Dato: 21/1, 6 onsdage (Ingen undervisning 4/2)
Tid: 19.45-21.30
Hvad er liv? Hvad er et menneske?
Hvor sidder bevidstheden? Hvor ender
universet? Og er der liv derude? Forelæsningsrækken er en spændende
opdagelsesrejse ind i nogle af de mest
grundlæggende og universelle temaer
i menneskelivet og i verden – temaer
med svimlende og ufattelige perspektiver. Videnskaben lever af ubesvarede
spørgsmål – og der er heldigvis stadig
mange af dem, men samtidig kommer
vi også hele tiden nærmere nogle svar.
21/01: Hvordan opstod universet –
og hvornår går det under?
Ole J. Knudsen, BSc., Stellar
Astrophysics Centre, Aarhus
Universitet
28/01: Er der liv andre steder i universet? Kai Finster, professor i
astrobiologi, Aarhus Universitet
11/02: Hvad er tid? Mogens Dam,
lektor i fysik, Københavns
Universitet
18/02: Hvordan er mennesket
blevet menneske? Mikkel
Heide Schierup, professor
i bioinformatik, Aarhus
Universitet
25/02: Hvad består vores bevidsthed af? Albert Gjedde,
professor i neurovidenskab,
04/03: Hvad er liv? Jens Fedder, professor i human reproduktion,
Odense Universitetshospital
Tid: 19.45-21.30
D166
Global opvarmning er et af vor tids
største udfordringer, og spørgsmålet
om, hvordan vi kan udvikle vedvarende energi og sikre et bæredygtigt miljø, står højt på den politiske agenda –
både i Danmark og internationalt. Der
bliver forsket på fuld kraft i udviklingen
af vedvarende energiformer, men hvor
langt er vi kommet? Fire forskere fortæller om forskellige energityper og om
lagring af energi – en af de helt store
udfordringer inden for fremtidens energiforsyning.
10/02: Energikonvertering –
brændselsceller og brint.
Anne Hauch, seniorforsker i
energikonvertering og -lagring,
Danmark Tekniske Universitet
17/02: Bioenergi. Hanne Østergård,
forskningsspecialist i kemiteknik, Danmarks Tekniske
Universitet
24/02: Solenergi. Peter SommerLarsen, centerchef for
Plastteknologi, Danmarks
Teknologiske Institut
03/03: Fusionsenergi. Jens Juul
Rasmussen, professor i fysik,
Danmarks Tekniske Universitet
naturvidenskab og teknologi
Familien – menneskets
store historie
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Underviser: Peter C. Kjærgaard, professor i
evolutionsstudier, Aarhus Universitet
Du er en abe. Din pels er ikke så synlig, men den er der. Den er god nok
– du er et dyr. Evolutionært set er du
faktisk ikke noget særligt, og du og
dine artsfæller, Homo sapiens, har en
lang fælles historie med de nærmeste
slægtninge. Alle os moderne mennesker er efterkommere af få tusinde
fjerne slægtninge, der engang forlod
Afrika og erobrede verden. Indimellem
stødte de ind i en neandertaler eller en
anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Vi er én stor
familie, og på trods af forskelligartet
kultur, geografi, sprog og udseende er
vi endda i meget nær familie. Få udrullet den store historie om menneskets
udvikling. Forelæsningen tager afsæt
i bogen ’Familien – menneskets store
historie’ (Aarhus Universitetsforlag).
NÅR SOLEN GÅR I SORT
Tid: 18.00-20.45
Pris: 190 kr.
oplyses på stedet
Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar
Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Sjældent får vi chancen for at se det,
men fredag d. 20. marts 2015 ligger
jorden, månen og solen atter på linje,
og kaster solformørkelse over Danmark. Og hvis vejret tillader det, bliver
det en næsten lige så fantastisk oplevelse som formørkelsen i 1999. Hør
hvad der sker, og hvad man kan opleve, ved den kommende solformørkelse. Og hvad der er i vente for de heldige, som skal opleve formørkelsen fra
fx Færøerne eller Svalbard, hvor den
er total. Hør om astronomien og mekanikken bag solformørkelser, om nogle
af de historiske og forhistoriske totale
formørkelser og hvad de har sat sig af
spor. Solformørkelser var en skrækindjagende oplevelse langt tilbage i tiden.
31
KOMETER PÅ HIMLEN
– FRA OVERTRO TIL
VIDENSKAB
IMMUNSYSTEMET – VORES FANTASTISKE
FORSVAR MOD SYGDOM
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
oplyses på stedet
Underviser: Ib Søndergaard, cand.scient., Biolearning
Undervisere: Helle Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik, og Henrik Stub,
cand.scient. i astronomi, fysik og matematik
Vi er helt afhængige af, at vi har et godt forsvar mod
den konstante trussel fra bakterier, virus, parasitter, mikrosvampe og cancer. Vi har brug for kroppens uvurderlige
forsvarsværk, immunsystemet. Men hvordan virker det?
Hvad kan det klare, og hvad må det give op overfor? Forelæsningerne giver en introduktion til immunsystemet, og
stiller skarpt på dets rolle i forhold til infektioner, godartede
bakterier, cancer, allergi og vaccinationer. Vi ser nærmere på de tilfælde, hvor immunsystemet pludselig reagerer
mod os selv og hermed skaber alvorlige sygdomme. Bliv
klogere på kroppens forsvarsmekanismer, få kendskab til
styrker og begrænsninger og brug bagefter den nyerhvervede viden til at træffe beslutninger om vaccinationer og
allergier på et mere oplyst grundlag.
I disse måneder er den europæiske
rumsonde Rosetta ved at udforske en
lille og fjern komet ved navn Churyumov–Gerasimenko, opkaldt efter de
to russere, der opdagede kometen i
1969. Rosetta har været på en 10 år
lang rejse for at nå kometen, og flyvningen har kostet 1,3 milliarder euro.
Men der er god grund til at gennemføre en så lang og kostbar rumrejse til
den kun 4 km brede komet. Kometer
kan nemlig fortælle os om solsystemets begyndelse og dermed kaste
nyt lys over Jordens historie. Foruden
rumsonders udforskning af kometer,
og hvad små komet-støvkorn, kan fortælle os om fortiden, vil forelæserne
også fortælle om kometernes kulturhistorie, fra kometer blev opfattet som
ildevarslende tegn på himlen og frem
mod den videnskabelige forståelse af
kometernes natur.
07/04: Hvordan virker immunsystemet normalt?
14/04: Immunsystemets sikkerhedsprocedurer
21/04: Allergi – en forkert reaktion fra immunsystemet
28/04: Autoimmune sygdomme – når immunsystemet
tager fejl
05/05: Immunsystemet og sygdomme
32
GEOLOGI
Tid: 19.45-21.30
D165
Hedelandskab og smeltesletter, moler,
kalkgrave og fossiler. Når man kigger
sig omkring i landskabet, findes der
stadig mange spor efter geologiske
processer, som går flere millioner år
tilbage. Spor, der tilsammen fortæller
historien om fantastiske naturkræfter,
der gennem tiden har formet vores
land og livet på Jorden. Landskabets
historie strækker sig over næsten to
milliarder år, men de geologiske processer er stadig aktive og ændrer vores landskab den dag i dag. Hvordan
har landskabet udviklet sig, og hvor er
det på vej hen? Tag med på en rejse
ind i geologiens verden, når en række
eksperter sætter fokus på geologiske
fænomener og processor, og få en
endnu dybere forståelse for elementerne i landskabet omkring dig.
13/04: Danmarks geologiske udvikling før Istiden. Arne Torshøj
Nielsen, lektor i geologi, Geologisk Museum
20/04: Livets udvikling: tilfældigt
eller forudsigeligt? Erik
Thomsen, lektor i geologi,
Aarhus Universitet
27/04: Indlandsisen – før, nu og
i fremtiden. Nicolaj Krog
Larsen, lektor i geologi, Aarhus
Universitet
04/05: Råstoffer i undergrunden:
hvorfor har vi olie men ingen
diamanter i Danmark? Niels
Hemmingsen Schovsbo,
seniorforsker ved Reservoirgeologisk afdeling, GEUS
11/05: Kvartæret: hvad har istiderne betydet? Nicolaj Krog
Larsen, lektor i geologi, Aarhus
Universitet
18/05: Danske jorde. Hvis du graver
et hul i jorden, hvorfor er
dine fund så forskellige?
Per Nørnberg, lektor i geologi,
Aarhus Universitet
NY TEKNOLOGI DER
ÆNDRER VORES HVERDAG
Tid: 19.45-21.30
D166
3D-printere i hjemmet, der kan printe
ting, vi står og mangler i hverdagen
eller printere, der kan printe ’reservedele’ til mennesker. Materialer, der er
stærkere end stål, men vejer meget
mindre. Big data, der kan hjælpe med
at forudsige oversvømmelser. Små
nanobeholdere, der kan dosere medicin præcist på de ønskede steder i
kroppen. Den teknologiske udvikling
går i dag så hurtigt, at det kan være
svært at spotte de helt store revolutioner, før de er en realitet. Internettet er
et godt eksempel på en teknologi, der
på få årtier har ændret vores måde at
leve og arbejde på. Få indblik i en række af de teknologiske landvindinger,
der tegner til at ændre vores verden de
kommende år. Hvad står vi på spring
til at kunne inden for den nærmeste
fremtid, og hvad er perspektiverne
længere ud i fremtiden? Hvad gør teknologierne ved os som mennesker og
som samfund?
15/04: Big data – muligheder og
udfordringer. Lars Arge,
professor i datalogi, Aarhus
Universitet
22/04: Nanoteknologi og en verden
i nano. Peter Thostrup, ph.d.
og vicecenterleder, iNANO,
Aarhus Universitet
29/04: Avancerede robotter. Jørgen
Christian Larsen, adjunkt i
robotteknologi, Syddansk
Universitet
06/05: Næste generation af genomforskning. Ditte Demontis,
lektor i human genetik, Aarhus
Universitet
13/05: 3D-printning. Steen Rasmussen, professor i fysik, Syddansk Universitet
20/05: Vedvarende energi. Anne
Hauch, seniorforsker i energikonvertering og -lagring,
Danmark Tekniske Universitet
Planter med en spændende
historie i botanisk have
Holdnummer: 1512-053 og 1512-052
Tid: 10.00-11.30 (1512-053 ) og 13.30-15.00 (1512-052)
Pris: 150 kr.
Sted: Botanisk Have. Indgangen ved Nørreport Station
Underviser: Dr. angro., konsulent i frøundersøgelser Hans Arne
Jensen
Botanisk Have er i maj smuk og fascinerende. Blandt forårsblomsterne støder vi på havens store samling af planter
med en spændende historie. Nogle af disse var værdifulde
lægeplanter, andre spillede en rolle som nydelsesmiddel
eller i industrien. Adskillige af disse blev bragt til Europa
under farefulde rejser. For konger og fyrster knyttede der
sig både prestige og store økonomiske interesser i at råde
over de sjældne planter. Fx sendte Frederik den 5. en ekspedition til ’Det lykkelige Arabien’ 1761-67, hvor formålet
bl.a. var at skaffe oplysninger om, hvor balsamtræet voksede. Vi vil se på nogle af disse planters vandring op gennem Europa samt deres ankomst til Danmark, hvor mange
har spillet en vigtig rolle. Der vil også blive givet eksempler
på planternes navne, der ofte afspejler deres udseende
eller hjemsted.
33
GUD ELLER VIDENSKAB?
Tid: 19.45-21.30
Forholdet mellem videnskab og religion har gennem historien været præget af strid om, hvem der har autoritet til
at forklare verden og menneskets placering i den. Både
videnskaben og religionen spiller en stor rolle i vores tilværelse, men kan tro og viden forenes? Forelæsningsrækken
giver et indblik i de diskussioner, der historisk har været
mellem videnskaben og religionen, og kaster et blik på de
diskussioner, der eksisterer på området i dag.
BODIL OG DET BESKIDTE
DUSIN
MATEMATISKE MYSTERIER
Tid: 17.30-19.15
Pris: 140 kr.
oplyses på stedet
Underviser: John Cappelen, seniorklimatolog,
Danmarks Meteorologiske Institut
Kan du også stadig huske, da stormen
”Bodil” ramte Danmark i starten af december 2013. Tagstenene der fløj ned,
og den offentlige trafik der måtte indstilles? Danmark har 13 gange været
hærget af de voldsomme kategori 4-orkaner og storme i de 124 år, DMI har
registreret dem. Men hvorfor opstår
disse storme på vores breddegrader,
hvad forårsagede stormene af materielle skader og tab af menneskeliv, og
hvad kan vi forvente af fremtidens storme? Tag til forelæsningen, og hør om
bl.a. ’Ulvsund-stormen’, hvor dampskibet S.S. Ulvsund forliste under en sejlads mellem København og Nakskov,
om Christiansborg-tagulykken, hvor
en 250 kvadratmeter tagkonstruktion
blev revet af den lave bygning mellem
Slotskirken og Christiansborg i København, og om orkanen fra december
1999, den hidtil voldsomste orkan, der
er registreret i Danmark.
27/05: Gud og Darwin. Hans Henrik Hjermitslev, adjunkt,
ph.d. i videnskabshistorie, University College
Syddanmark
03/06: Gud, Universet og et par andre småting. Helge
Stjernholm Kragh, professor i videnskabshistorie,
Aarhus Universitet
10/06: Videnskabelige tilgange til religion: kan man
forklare religion? Jesper Sørensen,
lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet
Tid: 17.30-19.15
D166
Moderne matematik tager livtag med
ufattelige og sære størrelser som uendelighed, sandsynlighed og det krumme rum. Og til forskel fra filosofien
sætter matematikken disse abstrakte
begreber på formel – ofte med overraskende og paradoksale resultater. Ikke
desto mindre er det de formler, der er
med til at sende os ud i det ydre rum,
give os præcise vejrudsigter og lave
fabelagtige vandmasser i katastrofefilm. At begive sig ind i den moderne
matematik er som at være Alice, der
kravler gennem kaninhullet for at ende
i et overraskende eventyrland, hvor
man skal bøje sindet i nye retninger for
at følge med.
26/05: Hilberts 16. problem. Jacob
Schach Møller, lektor i matematik, Aarhus Universitet
02/06: Lukkede flader. Hans Anton
Salomonsen, lektor emeritus i
matematik, Aarhus Universitet
09/06: Poincareformodningen. Andrew Swann, lektor i matematik, Aarhus Universitet
16/06: Navigation med GPS. Johan
P. Hansen, lektor i matematik,
Aarhus Universitet
KRIGSTEKNOLOGI
Tid: 19.45-21.30
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Forskellige krige har gennem tiderne medført nye strategier, våben og teknologier. Særligt har de seneste hundrede
års krige skabt nye krigsteknologier – til gavn for venner
og til frygt for fjender. I denne forelæsningsrække tager vi
på en rejse i krigsteknologiens historie. Vi starter med et
krigsteknologisk tilbageblik – hvilke våben er blevet opfundet og brugt, og hvor farlige var de? Derefter dykker vi
ned i nutidens teknologi til krigsbrug, når vi skal høre om
den danske teknologivirksomhed Terma, som bl.a. udvikler
hypermoderne krigsteknologi. Vi kommer også med op i
luften, når vi skal se nærmere på brugen af droner i krig. Vi
skal høre, hvad denne våbentype er i stand til, men vi ser
også nærmere på de etiske overvejelser omkring brugen
af droner i krig.
03/06: Krigsteknologi gennem tiderne. Martin Amitsbøll
Husted, cand.mag i historie
10/06: I krig med droner. Jens Ringsmose, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet
17/06: Terma – en dansk våbenproducent. Tim Sloth
Jørgensen, strategidirektør og tidligere forsvarschef, Terma Defense and Security
34
lundbeckfond
lectures
Skarpe foredrag, debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er
initiativtager til seks nye foredrag om natur- og sundhedsvidenskabelige emner, hvor en række
dygtige forskere og eksperter deler ud af deres forskning – deres erfaringer og nye opdagelser. Hør fx den danske læge i infektionsmedicin, Sanne Jespersen, fortælle om sine oplevelser i det ebola-ramte Sierra Leone og Bertel Haarder fortælle om livet med migræne. Alle er
velkomne!
Den aldrende hjerne
EBOLA og andre epidemier
Dato: 22/1, 1 torsdag
Dato: 4/2, 1 onsdag
TId: 19.00-21.00
Tid: 19.00-21.00
Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin
Sted: Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K
Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej
10-12,1436 København K
Foredragsholdere: Kaare Christensen, professor ved
Syddansk Universitet med speciale i epidemiologi, og
Ellen Garde, læge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.
Foredragsholdere: Sanne Jespersen, læge i infektionsmedicin Aarhus Universitetshospital, og Thomas
Benfield, professor og overlæge i infektionsmedicin,
Hvidovre Hospital
Andelen af mennesker over 65 år er støt
stigende i Danmark, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen
af de børn, der bliver født i dag, blive over
100 år. Kan den intellektuelle funktionsevne
følge med den længere og længere levetid?
Hvad sker der med hjernen og de kognitive
evner, når hjernen ældes? Hvor påvirkelig er
den aldrende hjerne? Ved denne Lundbeck
Lecture på Medicinsk Museion vil to forskere
se nærmere på de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved denne nye virkelighed ved at gå tæt på den aldrende hjerne.
Mød professor i epidemiologi ved Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen,
der vil fortælle om den aldrende befolkning,
den fjerde alder samt reflektere over de kognitive evners betydning for det gode liv. Og
mød Ellen Garde, læge og hjerneforsker ved
MR-forskningssektionen, Hvidovre Hospital
og Center for Sund Aldring på Københavns
Universitet, som vil fortælle om hjernens plasticitet, påvirkelighed, og hvordan livet sætter
sig spor i hjernen.
Ebola-lægerne står i rumdragter. Vi ser billederne i nyhederne. De hærger og raser
med jævne mellemrum, men heldigvis er vi
sjældent selv direkte berørt af de værste af
slagsen. Epidemier er en tilbagevendende
udfordring for lægevidenskaben. I øjeblikket
spreder ebolaepidemien skræk og rædsel
i det vestlige Afrika. Men hvad kendetegner
egentlig en epidemi? Og hvordan er mødet
med ebola i virkeligheden? Professor og
overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield, Hvidovre Hospital, er en af landets
fremmeste forskere indenfor feltet, og giver
en bred introduktion til hvad epidemier er,
hvordan de opstår, hvordan de kommes til
livs, og hvilket beredskab der skal til. Læge
i infektionsmedicin Sanne Jespersen, Aarhus
Universitetshospital, var den første dansker,
der blev udsendt af Læger uden Grænser for
at bekæmpe ebolaepidemien. Hun fortæller
om sine faglige og personlige oplevelser, da
hun i september 2014 var udsendt til Sierra
Leone.
smerter – og mere mellem
himmel og jord
Tid: 19.00-21.00
Foredragsholdere: Troels Staehelin Jensen, klinisk
professor i smerteforskning, Aarhus Universitet, og
udviklingskonsulent og Else-Marie Jegindø postdoc i
smerteforskning, Aarhus Universitetshospital
Smertefølelse er organismens advarsel om
truende vævsskade og en altafgørende sans
for individets overlevelse. Smertefølelse er
en kompleks oplevelse, som består af fysiske og følelsesmæssige komponenter. Oplevelsen er subjektiv, det vil sige, at samme
udløsende årsag kan give varierende grad af
smerte hos forskellige personer. Smertefølelsen passerer ikke passivt til hjernen – de
nervesignaler, der ligger til grund for smerten,
kan ændres af så forskellige ting som angst,
glæde og forventning, eller af smerte et andet
sted i kroppen. En række signalstoffer i centralnervesystemet, som fx opioider, serotonin,
noradrenalin og dopamin er vigtige for regulering af smerteopfattelsen. Vi tager i dette
foredrag på en rejse ind i nervesystemet og
ser blandt andet på, hvordan smerteopfattelsen kan afhænge og påvirkes af ens religiøse
overbevisning, og på, hvorfor patienter, der
har fået foretaget en amputation, stadigvæk
kan have smerter i fx en manglende arm.
lundbeckfond lectures
hovedpine
VIl vi kende vores skæbne?
Dato: 12/3, 1 torsdag
Dato og tid: 9/4, 1 torsdag
Science Cafe:
den inkluderende
folkeskole
Tid: 19.00-21.00
Tid: 19.00-21.00
Foredragsholdere: Messoud Ashina, overlæge og
professor i klinisk medicin, Glostrup Hospital og Bertel
Haarder, cand.scient.pol
Foredragsholdere: Jesper Eugen-Olsen, ph.d. og
seniorforsker i biokemi, Hvidovre Hospital og Uffe Juul
Jensen, professor i filosofi, Aarhus Universitet
De fleste kender til at have hovedpine, og
ofte kan en panodil klare skærene. Men nogle
mennesker er plaget af hovedpine mere end
andre, og nogle gange er hovedpinepiller ikke
nok til at dæmpe smerten. Hvorfor opstår de
uprovokerede hovedpiner som spændingshovedpine, migræne eller epilepsi? Og hvorfor
sidder de dér, hvor de gør? Hvordan er det
egentlig at leve med svær migræne, og jævnligt mærke smerte, som man forsøger at abstrahere fra? Og hvad kan man gøre for at
slippe af med hovedpinen? Professor i klinisk
medicin Messoud Ashina forsker i hovedpine,
og hvorfor den opstår. Han vil bl.a. fortælle
hvordan han og andre forskere kan fremprovokere migræneanfald i laboratorier, og hvad
det kan give os af ny viden om hovedpine.
Bertel Haarder, der i flere år har lidt af migræne, fortæller om, hvordan det er at leve med lidelsen i et hektisk politikerliv, og hvordan han
håndterer hverdagen, når smerterne raser.
I dag findes en krystalkugle i form af medicinske tests, der kan sige noget om vores
sundhedsmæssige fremtid. Ved hjælp af
prædiagnosticering er det i dag muligt at bedømme risiciene for at udvikle sygdomme såsom type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og
cancer. Og tidlig diagnosticering er essentielt
for at forbedre livskvaliteten, sænke antallet
af sygdomsrelaterede dødsfald og reducere
samfundets omkostninger. Men hvor meget
ønsker vi egentlig at vide om disse risici? Kan
vi tåle at kende vores skæbne? Og hvad betyder dette for samfundet? Kan vi risikere, at
prædiagnostik anvendes til at sortere mennesker og dermed knække ideen om, at alle er
lige? Denne aften vil seniorforsker i biokemi
Jesper Eugen-Olsen fortælle om sit arbejde
med prædiagnosticering, mens professor i
filosofi Uffe Juul Jensen stiller skarpt på de
filosofiske og etiske overvejelser, der indgår i
diskussionen om prædiagnosticering.
35
Tid: 10.30-13.30
Pris: 50 kr. inkl kaffe/te, sandwich og kage
Sted: BRIC, Københavns Biocenter, Ole Maaløes Vej
5, bygning 3, 2200 København N
Foredragsholdere: Niels Chr. Sauer, lærer og medlem af DLF’s hovedstyrelse, Carsten Obel, professor
i almen medicin, Aarhus Universitet, og Søren Langager, lektor i specialpædagogik, Aarhus Universitet
Hvordan ser den inkluderende folkeskole
ud? Den, der giver plads til alle børn, både
dem med eller uden diagnose? Inklusion har
stået højt på dagsordenen, siden regeringen
fastlagde sin målsætning om øget inklusion
i folkeskolen, og dermed en beslutning om,
at flere børn med særlige behov skulle inkluderes i den almindelige undervisning. En beslutning, der har delt vandende og sat gang
i debatten om, hvilke rammer der tilgodeser
børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Denne formiddag giver tre eksperter deres faglige syn på sagen. Hvad betyder ’øget
inklusion’ for folkeskolen, for læringsmiljøet,
for lærerne og vigtigst af alt for børnene?
Hvordan sikrer vi, at børn trives i folkeskolen,
og at de får de bedste forudsætninger for at
udfolde og udvikle deres kompetencer? Hvad
betyder noget for børns mentale helbred? Og
hvad kan vi forvente af den nye skolereform
– hæmmes eller fremmes inklusion?
36
religion og
filosofi
Store tanker om
hverdagslivet
Kierkegaards
filosofiske grundtanker
Hvad enhver dansker
bør vide
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Tid: 19.45-21.30
D169
D169
Hvordan forholdte Kierkegaard sig til
angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse? Og hvordan har man i filosofien
reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I denne forelæsningsrække
stiller en række af landets dygtigste
forskere skarpt på emner, som ikke er
spor hverdagsfjerne, men tæt inde på
livet for ethvert menneske. Alle har følt
længsel, skam og vrede, men hvilke
tanker har kloge hoveder gjort sig om
disse sjæletilstande gennem tiden? Og
kan vi overhovedet bruge deres tanker
til at tænke noget om vores dagligdag?
Dét og meget mere vil blive belyst i
denne vedkommende forelæsningsrække, hvor hver enkelt forsker forholder sig til sit emne ud fra en filosofisk,
teologisk eller idehistorisk vinkel.
19/01: Længsel. Professor i filosofi
Mogens Pahuus, Aalborg
Universitet
26/01: Skam. Lektor i pædagogik
Claus Holm, Aarhus Universitet
02/02: Kærlighed. Lektor i filosofi og
prodekan Anne Marie Pahuus,
Aarhus Universitet
09/02: Vrede. Professor i filosofi og
pædagogik Lars-Henrik
Schmidt, Aarhus Universitet
16/02: Tilgivelse. Lektor i teologi
Anders-Christian Lund Jacobsen, Aarhus Universitet
23/02: Angst. Lektor i idéhistorie Ole
Morsing, Aarhus Universitet
De fleste kender sikkert nogle af Søren Kierkegaards bevingede ord som ”Livet forstås baglæns, men må leves
forlæns” og ”Det store er ikke at være dette eller hint, men
at være sig selv” og har måske også hørt om hans excentriske personlighed og finurlige skrivestil eller om hans
forlovelseshistorie. Men hvad var Kierkegaards filosofiske
grundtanker? Hvorfor er han gået over i filosofihistorien
som en af de mest betydningsfulde moderne tænkere?
Hvad tænkte han om forskellige måder at leve på, om angsten, friheden og selvet? Forelæsningerne giver tilsammen
en indføring i Kierkegaards værk. De vil gøre det lettere at
forstå både Kierkegaards placering i dansk åndshistorie
og grundlaget for hans verdensberømmelse og fortsatte
aktualitet.
19/01: Introduktion til Kierkegaards filosofi.
Lektor emeritus i filosofi og religion Niels
Thomassen, Syddansk Universitet
26/01: Kierkegaard om selvet – eller hvad det er at
være sig selv. Lektor i filosofi Peter Wolsing,
Syddansk Universitet
02/02: Uden lidenskab ingen eksistens – om forførelse
og gådefuldhed hos Søren Kierkegaard.
Adjunkt i idéhistorie Peter Aaboe Sørensen,
Aarhus Universitet
09/02: Kierkegaard og metafysikkens krise. Ph.d. og
ekstern lektor i filosofi Søren Engelsen, Syddansk
Universitet
16/02: Livets dimensioner – om ligevægten mellem
det æstetiske og det etiske ifølge Kierkegaard.
Professor i filosofi Søren Harnow Klausen,
Hvad bør man læse, høre, se eller
smage, før man dør? Det giver tv, bøger og aviser os mange bud på. På
Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Vi har inviteret nogle af landets
dygtige forskere til at give deres bud
på, hvad der er grundlæggende at vide
indenfor deres fag. Få overblik over
milepæle, begivenheder og personer,
som revolutionerede menneskets tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarkshistorien? Hvorfor er Johannes
V. Jensen og Herman Bang fortsat på
pensum? Hvilken betydning fik Elvis
og Beatles egentlig for popmusikken?
Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af
den elektriske telegraf, flyet og internettet for menneskets selvforståelse?
Få perspektiv på nogle af de begivenheder, som ændrede verden, og få
mulighed for at få suppleret dit eget
perspektiv på menneskets tilværelse.
19/01: Naturvidenskab. Professor
i videnskabshistorie Helge
Kragh, Aarhus Universitet
26/01: Litteratur. Ekstern lektor,
adjungeret professor i litteratur
Anders Østergaard, Københavns og Roskilde Universitet
02/02: Velfærd. Professor i økonomi
Torben M. Andersen, Aarhus
Universitet
09/02: Danmarks historie. Mag.art.,
fhv. forskningschef Frederiksborg Slot Steffen Heiberg
16/02: Kunst. Lektor i kunsthistorie Jens Toft,
23/02: Populærmusik. Forskningsbibliotekar Henrik
Smith-Sivertsen, Det Kongelige Bibliotek
02/03: Europas historie. Professor i nyere tids historie
Gunner Lind, Københavns Universitet
09/03: Teknologi. Adjunkt i idéhistorie Casper Andersen,
Aarhus Universitet
Koranen
Tid: 19.45-21.30
Underviser: Professor i koranstudier Thomas Hoffmann, Københavns
Universitet
Koranen er i dagens Europa ikke længere et helligskrift
hensat til den fjerne Orient, men er en del af den globale
dagsorden og en del af Vestens religiøse arv og fremtid.
Derfor er kendskabet til denne 1400 år gamle og omstridte
tekst vigtig. Over tre omgange vil vi blive introduceret til
centrale aspekter af Koranen, såsom historisk kontekst,
komposition, sprog, stil, temaer, ritual og kunstnerisk brug.
Herunder hører også en refleksion over Koranens genbrug
og modifikation af det bibelske tekstunivers, sådan som
det formodentlig gjorde sig gældende i 600-tallets Arabien.
Vi vil naturligvis også se nærmere på nogle af de mere
kontroversielle passager om hellig krig og tilsløring, men vi
vil også tage de mere fredsommelige og upåagtede vers
under behandling. Det anbefales at anskaffe sig Koranen i
Ellen Wulffs oversættelse (Forlaget Vandkunsten).
Det autentiske selv
Tid: 17.30-19.15
D166
Underviser: Lektor i filosofi Søren Gosvig
Olesen, Københavns Universitet
’Det autentiske’ er et eksistensfilosofisk hovedtema hos Kierkegaard,
Heidegger og Sartre. I de senere år er
spørgsmålet om ’det autentiske’ blevet
stillet igen og igen, men hvad betyder
det at være autentisk? ’Auto’ betyder
’selv’ og bruges i forbindelse med det
autentiske om det menneskelige selv.
Hvad er et selv? Det er Kierkegaards
spørgsmål, men det er også Sartres og
Heideggers. Og svarene er mildest talt
forskellige. Ikke kun fordi de tre filosoffers svar er hhv. et religiøst, et antireligiøst og et, som er indifferent i forhold
til det religiøse. Men nok så meget,
fordi de på hver sin måde peger på
det skræmmende ved menneskets
møde med sig selv. Ved vi selv, hvem
vi hver især er? Nej, vi er meget mere
fortrolige ved ikke at være os selv, fordi
det giver tryghed at være som andre.
Sådan bliver spørgsmålet om at være
os selv til et spørgsmål om, hvordan vi
forholder os til hinanden. Få gennemgået og sammenlignet de tre filosoffers
beskrivelse af at være sig selv med
brug af de kategorier og det eksempelmateriale, filosofferne lægger frem.
37
Mytologi i Det gamle
Testamente
Dato: 24-25/1,1 weekend
Tid: 11.00-15.00
oplyses på stedet
Underviser: Professor i religionsvidenskab
Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus
Universitet
Det Gamle Testamente er en tekstsamling med tekster af mange slags:
historiske, poetiske, juridiske osv.
Imellem disse løber der imidlertid
også en verden af fortællinger. Nogle
er myter i normal forstand, nemlig fortællinger om, hvordan verden blev til i
urtiden. Andre er fra den israelittiske
historie, men også de indeholder bizarre elementer. Man skulle måske forvente, at spørgsmål som tro og vantro,
Jahve, andre guder eller ingen guder
skulle præge de gammeltestamentlige
fortællinger. Men egentlig er det helt
andre temaer, der dominerer. Forløbet
begynder i den bedst kendte fortælling
overhovedet i Det Gamle Testamente,
den såkaldte ’syndefaldsberetning’,
men vil også berøre tekster fra Babylonien, Gilgamesh-eposset og det gamle
Grækenland, Homer og Hesiod.
38
Religionssatirens glemte historie
Tid: 19.45-21.30
Underviser: Ekstern lektor i kunst- og kulturvidenskab
Dennis Meyhoff Brink, Københavns Universitet
De senere år har utallige debattører diskuteret, hvordan
man bør forholde sig, når religion og satire støder sammen. Men meget få kender til den tradition, nutidens religionssatire udspringer af – og til den kulturkamp religionssatiren altid har været en del af. Forelæsningsrækken følger den europæiske religionssatires historie fra den opstod som undergrundsbevægelse i middelalderen og frem
til den i det 20. århundrede næsten døde ud, inden den
i slutningen af århundredet fik en gevaldig renæssance.
Under hele forløbet er der fokus på, hvordan satiren er blevet opfattet af tilhængere og modstandere. Herunder vil
forelæsningerne komme omkring kirkernes og staternes
censur af satiren og se på, hvordan satirikerne har undveget og udstillet censuren i kampen for deres kunstneriske
ytringsfrihed.
26/01: Religionssatirens fødsel i middelalderens
undergrund
02/02: Religionssatire som våben i reformationstidens
propagandakrige
09/02: Religionssatire i oplysningens tjeneste og
angrebet på kirken
16/02: Religionssatirens kulmination i det 19. århundrede og angrebet på troen
23/02: Religionssatirens svækkelse og tilbagekomst i
det 20. århundrede
Etiske teorier
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, Aarhus Universitet
Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre,
hvad moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende
etiske teorier: pligtetik, nytteetik, commonse-etik, dydsetik,
omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i
moral og etik samt de forskellige værdibegreber. Desuden
præsenteres etisk relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende illustreret med cases, udvalgte etiske
spørgsmål og aktuelle etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog
’Etiske teorier’ (Hans Reitzels Forlag).
Løgstrup
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet
Den danske teolog og filosof K.E.
Løgstrup ses af mange som én af de
mest originale og betydningsfulde
danske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske.
Løgstrup beskæftigede sig langt fra
kun med kristendommen. Som filosof
tilhørte han den fænomenologiske
tradition, der tager sit udgangspunkt i
de erfaringer, som vi alle gør os. Løgstrups tænkning er således let at gå til,
idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede tilværelse og giver
sig i kast med forsøget på at forstå
og tyde denne. Men hans tænkning
er svær at blive færdig med. Det er
det fællesmenneskelige, som optager
Løgstrup, og derfor konfronteres man
med sit eget liv, når man læser ham.
Træthed, kedsomhed
og langsomhed
Tid: 17.30-19.15
oplyses på stedet
Underviser: Ph.d. og leder af menighedsfakultetet Jørn Henrik Olsen
Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver
tilfredse, selv om vores drømme og
længsler går i opfyldelse? Hvorfor er
vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelige er til
stede, men kun lykken mangler? Forelæsningerne tager afsæt i spørgsmål,
som kan hægtes op på nogle underlige, tvetydige tilstande, som mange
mennesker kender til i vor tid. Livslede,
nedstemthed og træthed virker som
tungt ørkensand. Tungsindet ses som
den skuffende indsigt i alt det, jeg ikke
har nået, det der er slået fejl eller blot
er en urealistisk drøm. Hvordan lærer
man kunsten at kede sig, så kedsomhed bliver en skabende kraft?
09/03: Tidens træthed, en epidemi.
Hvordan løser vi problemet
med lede, nedstemthed og
træthed?
16/03: Kedsomhed som springbræt eller hindring! Hvordan
udholder vi oplevelsen af
kedsomhed?
23/03: Langsom tid nu? Hvad gør
vi, når livet bliver stakåndet?
EKSISTENTIEL FILOSOFI
Tid: 17.30-19.15
det gode, det onde og
det absurde
Er det gode godt, fordi Gud siger det,
eller siger Gud det, fordi det er godt?
Hvordan kan der være ondskab i en
verden skabt af en algod og almægtig gud? Er alt tilladt, hvis Gud er død?
Kan der findes mening i en verden
uden mening? Er vi frie og ansvarlige
væsner? Forelæsningsrækken fremstiller og drøfter disse spørgsmål som
filosofiske problemer. Der inddrages
synspunkter fra bl.a. Platon, Aristoteles, David Hume, Immanuel Kant,
Søren Kierkegaard og J.P. Sartre. Der
perspektiveres til beslægtede problemer samt skønlitterære bidrag.
Holdnummer: 1511-171 (enkeltværelse),
1511-172 (dobbeltværelse)
Dato: 11-12/4, 1 weekend
Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.
mag. i idéhistorie og master i humanistisk
sundhedsvidenskab
Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg
Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de dominerende
filosofiske retninger inden for de sidste 150 år. Dette skyldes bl.a., at det
moderne menneske bliver nødt til at
forholde sig til sig selv og det uvisse
i tilværelsen. Derfor har en del af filosofien også sat sig for at spørge til
menneskets konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning
har uvisheden, døden, valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne med på en rejse gennem den
eksistentielle filosofis og fænomenologis landskab: Kierkegaard, Nietzsche,
Jaspers, Camus, Heidegger, Sartre,
Merleau-Ponty, Buber og Levinas.
Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted,
Aarhus Universitet
Weekend på Sandbjerg
Gods: Soldater, stikkere og
modstand – besættelsen 75 år
D166
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
39
Helgener i senantikken
og tidlig middelalder
Tid: 17.15-19.00
D166
Underviser: Professor emeritus i historie
Brian McGuire, Roskilde Universitet
Mange tror i dag, at helgener er blevet opfundet af paver for at sikre deres
magt. I virkeligheden havde Roms biskopper intet at gøre med de helgenkulter, der opstod frem til 1100-tallet.
Få præsenteret nogle af Europas mest
markante helgener. Personer, der blev
helgenkåret på grund af deres livsførelse og påståede mirakler. De blev
kaldt for Guds venner, og deres støtte
til paven var meget nødvendig i en kaotisk tid i Europas skabelse.
08/04: Barmhjertighedens helgen,
Martin af Tours (d. 396)
15/04: Kirkefædrenes helgen, Augustin af Hippo (d. 430)
22/04: Den irske helgen, Patrick (d.
400) og den gådefulde Brigid
29/04: Karl den Store (d. 814) og
en dansk helgen, Ansgar (d.
864)
Pris: 2.100 kr. pr. person
I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med på en tur tilbage til besættelsen,
og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Dan
skere samarbejdede med
besættelsesmagten og deltog i tysk krigstjeneste. Samtidig kæmpede danskere i allieret tjeneste, og modstandsfolk satte sig op mod samarbejdsregeringen og den tyske besættelsesmagt.
I anledningen af jubilæet for besættelsen præsenterer Nordisk Film i foråret 2015 storfilmen ’9. april’,
der tager fat på den skelsættende dag i Danmarkshistorien. Hør om tankerne bag filmen, og hvordan
historien bliver genskabt, når Folkeuniversitetet i
samarbejde med Nordisk Film kommer under huden på produktionen. Flere af filmens væsentligste
scener er filmet i Haderslev, og vi slutter derfor med
en byvandring, hvor fødderne plantes på de præcise
steder, hvor kampene fandt sted, og hvor filmen er
optaget.
Lørdag 11/4
12.45: Danmarks besættelse. Lektor i historie
Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet
14.15: En stikker, en torturbøddel og en terrorist. Tre danskere i Gestapos tjeneste.
Cand.mag. i historie Johanne Midtgaard
Hansen
15.45: Modstandsbevægelsen i Danmark,
1942-45. Museumsinspektør Søren Tange
Rasmussen, Besættelsesmuseet,
Den Gamle By
Søndag 12/4
09.00: Danmarks befrielse. Lektor i historie Niels
Wium Olesen, Aarhus Universitet
10.30: At genskabe historien. Location manager
på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen,
Nordisk Film
14.00: Byvandring i Haderslev. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen,
Nordisk Film og 3rd assistant director på ’9.
april’ Theis Mølstrøm Christensen, Nordisk
Film
40
IDEER, DER ÆNDREDE
VERDEN
Tid: 19.45-21.30
værdi 350 kr.
D169
Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger. Vi er ikke altid opmærksomme
på det, men nogle ideer har gjort netop
det – ændret verden. Fx har mennesket eksisteret længe før ’mennesket’
som idé og begreb tog form. Og denne
ide har formet vores måde at agere på,
vores måde at være i verden på og vores måde at forstå os selv på. Det er så
fundamentalt, at det kan være svært at
forestille sig en verden uden. I dag er
det umuligt at forestille sig, at der ikke
skulle findes ideer som fx ’sandhed’,
’køn’, ’menneske’ og ’kærlighed’. Men
tænker vi efter, bliver det klart, at de
ikke er faldet ned fra himlen – de er
opstået i verden på et tidspunkt. Få et
indblik i, hvordan de ideer, der former
din verden er opstået, har udviklet sig
til det, de er i dag, og hvordan de måske kommer til at se ud i fremtiden. ’50
ideer, der ændrede verden’ kan inkluderes i prisen.
13/04: Sandhed. Kasper Lysemose, adjunkt i filosofi, Aarhus
Universitet
20/04: Rationalitet. Thomas Schwarz
Wentzer, lektor i filosofi, Aarhus
Universitet
27/04: Køn. Kirsten Hyldgaard, lektor
i pædagogik og samfundsdiagnostik, Aarhus Universitet
04/05: Menneske. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus
Universitet
11/05: Romantik. Lis Møller, lektor
i litteraturhistorie, Aarhus
Universitet
18/05: Kærlighed. Anne Marie
Pahuus, pro-dekan for forskning, Aarhus Universitet
25/05: Folk. Michael Böss, lektor i
engelsk, Aarhus Universitet
01/06: Synd. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus
Universitet
08/06: Vækst. Jakob Bek-Thomsen,
adjunkt i idéhistorie, Aarhus
Universitet
PSYKOLOGIENS
IDÉHISTORIE
FILOSOFIENS NYE TÆNKERE
Tid: 17.30-19.15
D166
Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.
mag. i idéhistorie og master i humanistisk
sundhedsvidenskab
Vi lever i psykologiens samfund. Siden
1800-tallet har psykologiske tanker og
praksisser fået en mere og mere afgørende betydning for vores måde at
forstå og håndtere vores liv på. Men
hvor kommer den moderne psykologi
egentlig fra, hvordan har den udviklet
sig, og hvad består den i? Forelæsningsrækken stiller for det første fokus
på optakten til den moderne psykologis historiske fremkomst i tiden op til
slutningen af 1800-tallet. Derefter kigger vi på udviklingen af de væsentligste psykologiske retninger i tiden indtil
Anden Verdenskrig. Få her et indblik i
psykoanalysen, behaviorismen og fænomenologien. Endelig ser vi på nogle tendenser i psykologiens udvikling
efter 1945, nemlig den kognitive psykologi, den humanistiske psykologi,
eksistenspsykologien, kybernetikken,
den systemiske psykologi og evolutionspsykologien.
Tid: 17.30-19.15
Vov at forestille dig en anden verden! Nødvendighedens
politik, økonomiens naturlighed og de store historiers
endeligt. I en tid, hvor disse ideer præger medie- og verdensbilledet, vil mange måske påstå, at tiden er løbet fra
store nybrud. Historien er slut, som Francis Fukuyama så
berømt har slået fast. Alligevel vælter en ny bølge af filosofiske tænkere frem. Tænkere, der tør gøre lige netop det,
man eftersigende ikke længere kan: forestille sig en anden
verden. Hvad end de tager udgangspunkt i kunst, komedie
eller kirkehistorie, har de alle et fælles udgangspunkt: verden, som vi kender den, kan ikke længere beskrives med
vores klassiske begreber som politik, demokrati og fællesskab, for de er ved at forfalde og blive meningsløse. Derfor
skal der tænkning til, der kan beskrive den nye verden,
der træder frem af den gamles aske. Få en introduktion
til en ny bølge af filosoffer, der gør op med gammelkendte
konventioner, underforståede dogmer og verden af i går.
Bliv klogere på, hvad der sker med filosofien lige netop nu.
Hvor bevæger fremtidens tænkning sig hen?
13/05: Slavoj Zizek – ideologi og klassekamp i det 21.
århundrede. Nicolai Von Eggers, Ph.d. i idehistorie, Aarhus Universitet
20/05: Giorgio Agamben og den økonomiske teologi.
Rasmus Ugilt Holten Jensen, post.doc. i filosofi,
Aarhus Universitet
27/05: Alain Badiou – sandheden sker. Søren Mads
Mau, BA i filosofi, Aarhus Universitet
03/06: Alenka Zupancic – komedien og kunsten at
skille sig ind. Anne Engedal, BA i filosofi, Aarhus
Universitet
10/06: Hardt og Negri – viden og venstrefløj. Esben
Bøegh Sørensen, BA i idéhistorie, Aarhus Universitet
17/06: Jaques Ranciere og det politiske. Simone Sefland Pedersen, BA i idéhistorie, Aarhus Universitet

  
arkitekturen anders troelsen
tyrkerne henriette harris
berlins store mindreta 77
nekropolen peter wivel
walter benjamins berlin 85
dekadence troels heeger
en tur gennem nattens berlin 101
agenterne bo tao michaëlis
krimiens berlin 115
ббббббб stig yding sørensen
currywursten jesper vind jensen
fra arbejderspise til berlinerkult 163
istan
bul
sporene efter det tredje rige 15
centrum kasper green krejberg
berlins glemte midte 23
bundesligaen boris boll-johansen
sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37
berlins byrum 52
ddr som underholdning 65
russernes berlin 123
kejserne hans carl finsen
fra besættelse til stormagt 142
Budapest og Istanbul
udkommer forår 2015
  
krimiens berlin 115


  
tivolisering hans hauge
21/10/13 13.28
erindringer fra museumsøen 7
berlins byrum 52
krimiens berlin 115

  


nazismen peter tudvad
  
krimiens berlin 115
london
berlin
intro robin engelhardt

videverden

  
  





  

berlin
stockholm

athen
Am Kupfergraben var et specielt sted
at bo. Gaden går langs Spree-flodens
vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele
vejen forbi Pergamonmuseum, Neues
intro
robin engelhardt
og Altes Museum, ned til
kanonerne
ved
arsenalet, hvor den skifter navn til Am
peter tudvad
Zeughaus for til sidst atnazismen
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
den Linden. Nummer seks
ligger
direkte
over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg
um, der med sine 1,5 millioner
besøgenberlins glemte
midte 23
de om året er Tysklands mest besøgte
museum. Allerede i 1970’erne stod der
hver dag tre til fem turistbusser foran
arkitekturen
anders troelsen
vores hoveddør, og et mylder
af vestlige
berlins
byrum 52
turister tog billeder af de
forfaldne
rester af preussisk stolthed.
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til at
skudddrfjerne
som underholdning
65
huller og de indkilede granatsplintre
fra krigens sidste dage.berlins
Murværket,
store mindreta 77
facaderner, kollonaderne og de store
peter wivel
statuer på museumsøennekropolen
stod alle tilbage
som grå, koparrede spøgelser fra en tid,
troels heeger
der ikke sagde os nogetdekadence
som helst, men
en tur
gennem
uvist af hvilke grunde var
objekt
fornattens
nys- berlin 101
gerrige amerikanske kameralinser.
og Altes Museum, ned til kanonerne ved
Zeughaus for til sidst at ende ved Unter
den Linden. Nummer seks ligger direkte
over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte
vores hoveddør, og et mylder af vestlige
turister tog billeder af de forfaldne
rester af preussisk stolthed. Staten DDR
havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre
fra krigens sidste dage. Murværket,
statuer på museumsøen stod alle tilbage
der ikke sagde os noget som helst, men
uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.
videverden
stock
holm
athen
”små guldgruber”
Jørgen Johansen, Berlingske
”fremragende guideserie”
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
”en indlysende rigtig idé”
Jes Stein Pedersen, Politiken
”en rejsebog til hovedet”
Heidi Laura, Weekendavisen
AArhus universitetsforlAg
  



  
videverden



  


krimiens berlin 115
berlin
videverden

berlins byrum 52
paris
krimiens berlin 115
videverden
  
  






  

videverden
buda
pest
videverden

  


  


  
  
  





  
videverden

videverden
  
  



videverden

athen
  
krimiens berlin 115
stig yding sørensen
berlin
videverden

  
  

krimiens berlin 115
intro
robin engelhardt
kanonerne
ved
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
ligger
direkte
midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til atddr
fjerne
skudsom underholdning
65
fra krigens sidste dage. berlins
Murværket,
store mindreta 77
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
en tur
gennem
objekt
for nattens
nys- berlin 101
berlin
Salgsomslags-farveskala.indd 5
er 37

  

videverden

  

  


  


krimiens berlin 115
stock
istan
bulholm

videverden
krimiens berlin 115
robin engelhardt
og Altes Museum, ned intro
til kanonerne
ved
arsenalet, hvor den skifter
navn til Am
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efterdirekte
det tredje rige 15
ligger
midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af berlins
de forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
havde aldrig penge til at
skudddrfjerne
som underholdning
65
nekropolen
peter wivel
statuer på museumsøen
stod alle tilbage
walter
benjamins
berlin
85
som helst, men
troels heeger
en tur
gennem
objekt
fornattens
nys- berlin 101
  
videverden




  
  





  

videverden
  
  


  

  



  
berlin
istanbul
buda
wien
pest
budapest
videverden
paris
kanonerne
ved
intro
robin engelhardt
navn til
erindringer
fra Am
museumsøen 7
ende ved Unter
peter tudvad
ligger
direkte
sporene
efter
det tredje rige 15
um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23
bundesligaen
museum. Allerede i 1970’erne
stod der boris boll-johansen
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten
tivoliseringDDR
hans hauge
som underholdning
65
fjerne
skudhuller og de indkilede granatsplintre
Murværket,
store mindreta 77
statuer på museumsøenwalter
stod benjamins
alle tilbage
berlin 85
troels heeger
der ikke sagde os noget dekadence
som helst, men
uvist af hvilke grunde var objekt for nysagenterne bo tao michaëlis
vejen forbi Pergamonmuseum,
intro robin Neues
engelhardt
og Altes Museum, ned
til kanonerne
ved
erindringer
fra museumsøen
7
centrum
kasper green krejberg
over for indgangen til
Pergamonmuseglemte
midte 23
um, der med sine 1,5berlins
millioner
besøgende om året er Tysklands
mest besøgteboris boll-johansen
bundesligaen
stod
der karantæner og sovende kæmper 37
sorte billetter,
livslange
anders troelsen
vores hoveddør, og etarkitekturen
mylder af vestlige
berlins
byrum 52
turister tog billeder af
de forfaldne
Statenhans
DDRhauge
tivolisering
havde aldrig penge til
fjerne
skudddratsom
underholdning
65
nekropolen
peter wivel
stod alle tilbage
walter
benjamins
berlin
85
der ikke sagde os noget
som helst,troels
menheeger
dekadence
uvist af hvilke grunde
objekt for
nys- berlin 101
envar
tur gennem
nattens
videverden
stock
paris
holm
stockholm

stig yding sørensen
videverden

rom
madrid
krimiens berlin 115
madrid
videverden
krimiens berlin 115
barce
lona
Byens status som ’evig’ er den røde tråd,
der skridt efter skridt, seværdighed
efter seværdighed, århundrede efter
århundrede, binder dens uoverskueligt
mangfoldige væsenstræk sammen til
introligner
robin en
engelhardt
noget, som i bevidstheden
helhed; trestjernede seværdigheder,
nazismen
peter tudvad
vældige monumenter, storslået
kultursporene eftermen
det tredje rige 15
arv og verdenskunst, selvfølgelig,
også oversete eller glemte
hjørner,
hvorgreen krejberg
centrum
kasper
både nyt og gammelt fortæller
andre,
sjældent hørte eller upåagtede historier.
Republikkens Rom, kejsertidens Rom,
Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom,
arkitekturen
anders troelsen
Pier Paolo Pasolinis Rom,
Silvio
berlins byrum 52
Berlusconis Rom, den almindelige
romers Rom, enhvers Rom
er et resultat
tivolisering
hans hauge
af personligt sammenknyttede
indtryk,
ddr som underholdning
65
hvor stort og småt, tidløs
fortid og
tyrkerne
henriette harris
timeligt hverdagsliv vokser
og 77
berlinssammen
store mindreta
i glimt kan fastholdes som én eneste
nekropolen
peter wivel
tanke med ét eneste navn:
Rom.
new york
barcelona
intro
robinen
engelhardt
noget, som i bevidstheden
ligner
nazismen
peter tudvad
vældige monumenter, storslået
kultursporene eftermen
det tredje rige 15
arv og verdenskunst, selvfølgelig,
også oversete eller glemte
hjørner,kasper
hvor green krejberg
centrum
både nyt og gammelt fortæller
andre,
arkitekturen
anders troelsen
Pier Paolo Pasolinis Rom,
Silvio
berlins byrum 52
romers Rom, enhvers Rom
er et resultat
tivolisering
hans hauge
ddr som underholdning
65
af personligt sammenknyttede
indtryk,
hvor stort og småt, tidløs
fortid oghenriette harris
tyrkerne
timeligt hverdagsliv vokser
sammen
og 77
berlins
store mindreta
nekropolen
peter wivel
tanke med ét eneste navn:
Rom.
berlin
new york
krimiens berlin 115
berlin madrid
new
barce
york
lona
nazismen
peter tudvad
Zeughaus for til sidst at
ende ved Unter
sporene
efterdirekte
det tredje rige 15
ligger
over for indgangen til centrum
Pergamonmusekasper green krejberg
midte 23
stod der
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af berlins
de forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
som underholdning
65
havde aldrig penge til ddr
at fjerne
skudhuller og de indkilede tyrkerne
granatsplintre
henriette harris
fra krigens sidste dage.berlins
Murværket,
store mindreta 77
nekropolen
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
gennem
uvist af hvilke grunde en
vartur
objekt
fornattens
nys- berlin 101
berlin
videverden
robin engelhardt
og Altes Museum, ned tilintro
kanonerne
ved
erindringer
museumsøen 7
navn tilfraAm
Zeughaus for til sidst at nazismen
ende ved Unter
peter tudvad
ligger
direkte
sporene
efter
det tredje rige 15
besøgenberlins glemte midte 23
bundesligaen
stod der boris boll-johansen
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
byrum 52
turister tog billeder af deberlins
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
fjerne
som skudunderholdning 65
peter wivel
stod alle tilbage
som grå, koparrede spøgelser
fra en tid,
troels heeger
der ikke sagde os noget dekadence
som helst, men
en objekt
tur gennem
nattens berlin 101
for nysgerrige amerikanske kameralinser.
wien

berlin
videverden


  
  



  

videverden

krimiens berlin 115
berlin
  
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig
dybt ind i deres passion for en storby
videverden

berlins byrum 52
videverden

rom
  
paris

intro
robin engelhardt
kanonerne
ved
peter tudvad
ende ved Unter
sporene
efter
det tredje rige 15
ligger
direkte
besøgenberlins glemte midte 23
arkitekturen
anders troelsen
af vestlige
berlins
byrum 52
forfaldne
Staten DDR
tivolisering
hans hauge
fjerne
skudsom underholdning
65
Murværket,
store mindreta 77
peter wivel
stod alle tilbage
troels heeger
som helst, men
en tur
gennem
objekt
for nattens
nys- berlin 101
videverden
er 37
wien
noget, som i bevidstheden ligner en
vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men
også oversete eller glemte hjørner, hvor
både nyt og gammelt fortæller andre,
Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio
romers Rom, enhvers Rom er et resultat
af personligt sammenknyttede indtryk,
hvor stort og småt, tidløs fortid og
timeligt hverdagsliv vokser sammen og
tanke med ét eneste navn: Rom.
berlin
skt.
new
rom
peters york
borg
rom
skt. petersborg
aris
videverden
er 37
berlin
jerusalem
kt.
eters
org
videverden
jeru
salem
videverden
er 37
  
ru
alem
videverden
Pia Tafdrup
Naser Khader
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Herbert Pundik
Ivar Gjørup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
Tonny Vorm
Martin Tønner
Morten Bruun
Kasper Christiansen
Boris Boll-Johansen
Robin Engelhardt
Michael Bach Henriksen
Hans Hauge
Steffen Jensen
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao Michaëlis
Knud Romer
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Poul Joakim Stender
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
Stéphanie Surrugue
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase Nørrung
Peter Brandes
Maria Fabricius Hansen
Thomas Harder
Mogens Nykjær
Karl Aage Rasmussen
Søren Holst
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Heidi Laura
Per Dalgård
Rikke Helms
Peter Lodberg
Christian Gottlieb
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christofi
Paul Klitnæs
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Martin Zerlang
Jakob Skovgaard-Petersen
Astrid Berg
Nis Bank-Mikkelsen
Kasper Bro Larsen
Lasse Ellegaard
Malene Fenger-Grøndahl
Henriette Harris
Ralf Christensen
Daniella Kuzmanovic
Asker Hedegaard Boye
Peter Rasmussen
Peter Eszterhás
Michael Kuttner
Annette Dochweiler
Tue Sand Larsen
Henning Dochweiler
Christine Proksch
Peter Nielsen
Karin Larsen
Mimi Larsson
m.fl.
42
Ved du hvor
gammel du er?
Peter C. Kjærgaard
professor i evolutionsstudier,
Aarhus Universitet
Som de fleste andre mennesker har du formentligt nogenlunde
styr på, hvor gammel du selv er. Men ved du også, hvor gammel din art er? ”Det moderne menneske – altså Homo sapiens
– har faktisk kun været her i 200.000 år. Det lyder måske som
lang tid, men set i det store historiske perspektiv, er vi ganske
unge”. Sådan fortæller Peter C. Kjærgaard
Peter C. Kjærgaard forsker i den menneskelige evolution og er derfor ekspert i både vores egen menneskearts historie, men også i de
mange arter, som går forud for os.
Og selvom vi er den eneste overlevende menneskeart, er vi langt
fra den eneste menneskeart, der nogensinde har levet. Der har
eksisteret menneskearter i flere millioner år, og det er relativt få
år siden, at Homo sapiens levede side om side med andre menn
skearter. ”For 100.000 år siden var flere forskellige menneskearter
spredt over et større areal end nogensinde. De havde avancerede
stenredskaber, kontrollerede ild, jagede vildt og samlede nødder og
bær. De kommunikerede på forskellig vis, og nogle af dem begyndte
at udsmykke sig” forklarer han. De begyndte med andre ord at ligne
de moderne mennesker, vi nu er blevet til.
I dag er vores nærmeste slægtninge chimpanserne. De fleste af os
vil nok mene, at vi er disse aber overlegne, og vi kan godt lide at
tænke på mennesket som det klogeste væsen af alle. Ikke desto
mindre er det faktisk umuligt for de fleste mennesker at slå selv de
mindst begavede chimpanser i et huskespil. Hvem ved, om vi en
skønne dag bliver overhalet?
Mød Peter C. Kjærgaard i forelæsningen
’Familien – menneskets store historie’, se side 31.
Organisation,portræt:
ledelse og
peter
kommunikation
c. kjærgaard
43
44
arkæologi
og historie
Danmarks historie
Tid: 17.30-19.15
D165
Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra
himlen i Estland i 1219 – men hvordan
er det nu med resten? Få svarene her:
1000 års danmarkshistorie koncentreret i én skarp forelæsningsrække. Forstå hvordan og hvorfor Danmark ser
ud, som det gør, ved at tage rejsen op
gennem vikingetiden, middelalderen,
enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne
historieforskere.
19/01: Vikingetiden. Museumsinspektør Poul Heide, Øhavsmuseet
26/01: Middelalderen. Ekstern lektor
i historie Kasper H. Andersen,
Aarhus Universitet
02/02: Renæssancen. Lektor i historie Lars Bisgaard, Syddansk
Universitet
09/02: Enevældens Danmark 16601848. Lektor i historie Michael
Bregnsbo, Syddansk Universitet
16/02: 1800-tallet: Kampen om det
moderne Danmark. Lektor i
historie Bertel Nygaard, Aarhus
Universitet
23/02: Fra krig til krise til krig.
Lektor i historie Niels Wium
Olesen, Aarhus Universitet
02/03: Åbning mod vest – Danmark
efter 1945. Ph.d. i historie Rasmus Rosenørn
USA – fra Wild West
til Barack Obama
Dato: 20/1, 7 tirsdage (Ingen undervisning 3/3)
Tid: 17.30-19.15
USA bliver ved med at dominere og fascinere verden. Men
hvordan kan den amerikanske nation besynge frihedsidealer, samtidig med at man har levet i en hverdag præget
af dyb racisme? Hvordan udviklede USA sig til verdens
største supermagt? Hvilken betydning har mytedannelserne om Vesten, om ’the frontier’ og om ’the cowboy’ for
amerikansk identitet? Hvilken rolle har præsidentembedet
spillet for nationen? Vi har samlet en række USA-eksperter til at give et dybere indblik i supermagtens politiske,
militære, økonomiske og kulturelle historie. Bliv klogere på
’over there’.
20/01: Det amerikanske dilemma: Racisme og frihedsidealer i amerikansk historie. Lektor i amerikanske studier Jørn Brøndal, Syddansk Universitet
27/01: Rejsen til Amerika: Indvandring og etnicitet i
amerikansk historie. Lektor i amerikanske studier
Jørn Brøndal, Syddansk Universitet
03/02: Cowboynationen: Frontier-myten i amerikansk
kultur og historie. Lektor i amerikanske studier
Thomas Ærvold Bjerre, Syddansk Universitet
10/02: En nation af forbrugere. Lektor, ph.d. i amerikanske studier Torben Huus Larsen
17/02: Amerikansk udenrigspolitik mellem idealisme
og realisme. Ph.d. i statskundskab Jakob Skött
24/02: Det amerikanske præsidentembede fra Washington til Obama. Lektor i amerikanske studier
Jørn Brøndal, Syddansk Universitet
10/03: Obamas USA. Lektor i amerikanske studier Niels
Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet
Tid: 12.15-16.00
Lokale: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale oplyses på stedet
Underviser: Seniorforsker Jørgen Mikkelsen,
Rigsarkivet
Tranquebar i Sydindien var en dansk
koloni fra 1620 til 1845, og i det meste af denne periode blev byen besøgt mindst én gang om året af et
skib fra et dansk handelskompagni. I
Tranquebar skaffede kompagnierne
især bomuldsvarer, peber og salpeter.
Med afsæt i Rigsarkivets mange protokoller og arkivalier fra den tid, giver
forelæsningerne indblik i livet på kompagniernes skibe og forholdet mellem
europæere og indere i Tranquebar.
Efter et generelt overblik over koloniens historie, bliver der bl.a. fortalt om
magt og ret på kompagniskibene, indiske handelsnetværk og problematiske relationer mellem guvernementet i
Tranquebar og kompagniernes ledelse
i København.
BRONZEALDEREN. EN TID,
HVOR VERDEN BLEV ÅBNET
De slesvigske krige –
Da katastrofen ramte Danmark
Tid: 10.00-16.00
Tid: 11.00-15.00
oplyses på stedet
Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør. dr.phil., Nationalmuseet
Ved bronzealderens begyndelse, for
omkring 4000 år siden, var en særegen og rig nordisk bronzealderkultur
under udvikling. Langtrækkende forbindelsesveje blev etableret. Kobber
og tin, der danner bronzen, blev transporteret hertil langvejsfra. Billeder af
stridsvogne på Nordens helleristninger
fortæller om påvirkninger fra fjerne
egne. Helt ny forskning har gjort det
muligt at trække tråde fra Egypten og
Mesopotamien i syd til Danmark i nord.
Kemiske analyser af blå glasperler fra
rige danske grave fra 1400-1100 f.Kr.
har vist, at glasset kom derfra. Det
værdifulde rav fra Vesterhavets og
Østersøens strande, Nordens guld,
blev transporteret den modsatte vej og
nåede til Grækenland, Syrien og Egypten. Vi rejser langs bronzealderens
ravveje, bl.a. gennem Alperne. Kom og
hør den fascinerende fortælling og bliv
klogere på spørgsmål som: Hvorledes
kunne de langtrækkende kontaktnet
opretholdes? Hvordan rejste man? Og
hvor mødte man hinanden?
10.00: Fjerne forbindelser – kontakt
mellem Middelhavsområdet
og Danmark.
12.00: Frokostpause
12.45: Nye forskningsresultater.
Glasperler og forbindelser
med Egypten og Mesopotamien.
14.15: Bronzealderen verden – en
åben verden, fuld af kontakter
45
Underviser: Cand.mag. i historie Martin C. Rasmussen
Få konflikter har rystet Danmark så voldsomt som De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864. I løbet af en periode på
mindre end 20 år oplevede Danmark to blodige og ødelæggende krige, som på afgørende vis rystede den danske
helstat og bragte landet på randen af udslettelse som nationalstat. Gemt i krigenes gru og nederlag lå dog også rødderne til det Danmark, som vi kender i dag. I løbet af denne dag sætter vi fokus på De Slesvigske Krige og på den
store betydning, som de havde for både samtidens – og
eftertidens Danmark. Vi hører om den politiske baggrund
for krigene, om de store militære slag og deres betydning,
om sejre og nederlag, om hverdagslivet for soldaterne i
felten og om de store politiske og kulturelle skikkelser, der
prægede Danmark i denne periode. Forløbet henvender
sig til alle, som har en interesse i denne så afgørende epoke for Danmark.
Opdagelsesrejsende i historien
En europæisk
Danmarkshistorie
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Danmark har en lang tradition for opdagelsesrejsende og
videnskabelige ekspeditioner. Motiveret af religiøse, diplomatiske, geopolitiske, kommercielle eller videnskabelige
interesser har det bragt danskerne vidt omkring i verden.
Få indblik i ekspeditionernes historiske baggrund, forløb
og videnskabelige resultater, og hør om de rejsendes
møde med nye verdensdele og deres befolkninger.
Underviser: Ekstern lektor i historie, ph.d.
Lars Hovbakke Sørensen, Københavns
Universitet
23/02: Carsten Niebuhrs arabiske rejse (1761-1767).
Professor i historie Michael Harbsmeier, Roskilde
Universitet
02/03: Knud Rasmussens ekspeditioner (1902-1933).
Helten og samfundet omkring ham. Professor i
antropologi Kirsten Blinkenberg Hastrup, Københavns Universitet
09/03: Frans Blom i den mexicanske jungle (19191963). Opdagelsesrejsende, eventyrer og
maya-arkæolog. Journalist, cand.mag. Tore
Leifer, DR
16/03: Forskning og formidling på Galathea 3 Ekspeditionen (2006-2007). Lektor i videnskabsstudier
Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Aarhus Universitet
Få en ny og utraditionel tour de force
gennem vort lands historie. I stedet
for at se Danmarks udvikling som et
resultat af de begivenheder, der har
fundet sted indenfor landets grænser,
betragtes udviklingen i Danmark som
et resultat af en større europæisk og
international udvikling. Det er kongernes og statsmændenes historie – den
politiske historie. Det er dem, der har
repræsenteret statsmagten og dens
samspil med Europa. Men den politiske historie forbindes også med den
sociale, økonomiske, kulturelle, mentale og identitetsmæssige historie.
Både herhjemme og i Europa. Kom og
få indblik i Danmarks historie fra oldtiden og til i dag. Forelæsningen tager
afsæt i bogen ’En europæisk Danmarkshistorie’ (Gyldendal).
46
Den lange renæssance: Europa
1300-1700
REJSEHOLDET
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef, Frederiksberg Slot
Renæssancen står i et fortryllet skær. Fantastisk kunst og
arkitektur, vi alle beundrer. Bogtrykkerkunsten revolutionerede kommunikationen og spredningen af viden – det er
de store opdagelsers epoke. Kopernikus, Tycho Brahe og
Galileo Galilei banede vejen for et nyt verdensbillede. Men
det var også en tid med mørke sider. Religiøs intolerance
og hekseforfølgelser er også en del af renæssancen. Fra
den sorte død i 1300-tallet til begyndelsen af 1700-tallet
blev Europa med mellemrum hjemsøgt af pestepidemier,
der kostede op mod en tredjedel af befolkningen livet. Den
militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes, og det
hele kulminerede med Trediveårskrigen, der lagde store
dele af Tyskland øde. Få indblik i fire komplicerede og
modsætningsfyldte århundreder, hvor tænkningen i Europa i højere grad end i andre kulturkredse blev kvantitativ:
måle, veje, inddele og observere i stedet for abstrakte refleksioner over verdens indretning.
Østrig-Ungarn 1867-1918
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag i historie
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn var et europæisk imperium og en multietnisk stat med både østrigere, magyarer,
slovenere, tjekker, polakker, slovakker, kroatere, serbere
og transsylvanere. Og det netop i en tid, hvor det nationale
og nationalstaten var på dagsordenen. Wien satte samtidig rammen for det 19. århundredes kunst og kulturliv.
Fra dobbeltmonarkiets egentlige hovedstad flød tonerne
fra tidens musik, kunst, arkitektur og videnskab ud til resten af Europa. Her mødte man århundredets markante
personligheder som Sigmund Freud, Otto Wagner, Gustav
Klimt, Stefan Zweig og den danske Theophil von Hansen.
Men dobbeltmonarkiet knagede i sine mange nationale furer. Det blev kun holdt sammen af et fælles bureaukrati,
hæren og myten om den habsburgske kejser- og kongefamilie. Ikke mindst Franz Joseph I og hans skønne kejserinde Elisabeth – Sissi. Dobbeltmonarkiets mange folkeslag
og deres selvstændighedsbevægelser blev netop årsagen
til rigets opløsning. Mordet på den habsburgske tronfølger
ærkehertug Franz Ferdinand i august 1914 startede en
krig mod Serbien og udviklede sig til en verdenskrig. En
krig som Østrig-Ungarn tabte. I 1919 fødtes en ny småstat
– republikken Østrig.
Tid: 10.15-16.30
oplyses i cafeområdet
Danmarks måske mest kendte politienhed var Rigspolitichefens Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet.
Den berømte enhed eksisterede fra
1927 til 2002, og rykkede ud for at assistere landets politikredse i forbindelse med sager som f.eks. mord, røveri,
narkotika og sædelighedsforbrydelser.
Kom med til en spændende dag, hvor
Rejseholdets historie og arbejde sættes under lup af to eksperter med
særlig stor viden på dette område.
Frederik Strand, medforfatter til bogen ”Rejseholdets Historie” (Lindhardt
og Ringhof), fortæller om enhedens
spændende og dramatiske historie,
og Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere
operativ chef for PET, beretter om sine
20 års tjeneste ved Rejseholdet.
10.15: En legende bliver til – fra
brandefterforskning til
stikkerlikvideringer. Frederik
Strand, museumsleder, Politimuseet
12.00: Frokostpause
12.45: Legendens storhed og fald –
fra dobbeltdrab til rockerkrige. Frederik Strand, Museumsleder, Politimuseet
14.45: Beretninger fra Rejseholdet.
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET
1814 – krig, nederlag og
frihed
Tid: 17.30-19.15
D174
”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det største økonomiske og
befolkningsmæssige tab i den danske
stats historie. Freden i Kiel i januar
1814, og krigen der ledte dertil, udgør
således nogle af de mest skelsættende begivenheder i danmarkshistorien.
Selv om det ikke lykkedes for Sverige
at få delt Danmark mellem Preussen
og Sverige, levede den danske stat
udelukkende på stormagternes nåde.
Det var således i 1814, og ikke i 1864,
at Danmark blev en småstat. 1814 har
stået i skyggen af krigen 1864 og Anden Verdenskrig, der bedre har kunnet
indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning. Hør én dansk og
én norsk forsker forelæse om krigens
gang, hvordan befolkningen blev ramt
og om den voksende utilfredshed med
kongemagt og enevælde. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’1814.
Krig, nederlag, frihed’ (Gad).
18/3: Napoleonskrigene i Danmark
og Norge. Postdoc i historie
Morten Nordhagen Ottosen,
25/3: Danskere og nordmænd før
og efter 1814. Adjunkt i historie
Rasmus Glenthøj, Syddansk
Universitet
CentralEuropæiske
kulTurskatte
Dato: 21/3, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie
Centraleuropa er rig på kulturelt gods,
og årsagerne hertil er mange. I Europæisk sammenhæng skød flere af de
tidligste lærdomscentre op i byer som
Krakow og Prag, der for en stund var
kejserlig residensstad og tiltrak store begavelser som fx vores egen Tycho Brahe. Selvom de var kulturelle
kraftcentre, kom de to byer, historisk
set, til i nogle perioder at udvikle sig
forskelligt på grund af deres forskelligartede samfundsstrukturer, mens de i
andre perioder oplevede et ubekvemt
skæbnefællesskab. Med fokus på Krakow og Prag analyseres de kulturelle
strømninger, der i vekselvirkning med
nærområdernes magtcentre, Berlin og
Wien, har været toneangivende i centraleuropæisk kulturhistorie.
47
BESÆTTELSENS DANMARK
Tid: 19.45-21.30, 6/5: 16.00-18.00 eller 18.1520.15
Sted: 1/4: Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3. 8/4,
15/4, 22/4 og 29/4: AU, Campus Emdrup,
bygning D, lokale D174. 6/5: Mindeankeret i
Nyhavn
Tilrettelægger: Henrik Lundbak, museums
inspektør, Frihedsmuseet
Besættelsestiden er en periode, der
fortsætter med at fascinere, fordi den
rummer modsætninger og dilemmaer,
som nemt lader sig overføre til nutidens problemstillinger. Hvordan vurderer man, hvad der er det rigtige at
gøre? Skal man stole på myndighederne? På flertallet? Eller på sig selv?
Den nyere besættelsestidsforskning
ser ikke kun på, hvad der faktisk skete,
men også på de forventninger til fremtiden, som datidens aktører handlede
ud fra. Forelæsningerne stiller skarpt
på de to mærkedage 9. april 1940 og
4. maj 1945, og forsøger at komme ind
under huden på det Danmark, der blev
kæmpet for under besættelsen. Vi slutter af med byvandring i København.
OSMANNERRIGET
Tid: 17.30-21.30
oplyses på stedet
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie
Vi kender Tyrkiet fra tv, aviser og vores
ferier. Et land med store geografiske,
økonomiske og kulturelle forskelle.
Den tyrkiske republik blev grundlagt
i 1923, efter det Osmanniske Riges
fald, som konsekvens af Første Verdenskrig. Mustafa Kemal Atatürk var
grundlægger og Tyrkiets første præsident og er i dag afbilledet over alt i
landet. Det moderne Tyrkiet afspejler
også landets imponerende historie
under det Osmanniske Rige, der eksisterede fra 1200-tallet og frem til
1922. I sin storhedstid fra 1500-tallet
til 1700-tallet strakte det sig fra Budapest til Bagdad, over tre kontinenter og
mellem fire oceaner. Det var et multietnisk og multireligiøst rige, hvor den byzantinsk-kristne arv smeltede sammen
med den osmannisk-muslimske kultur.
1989 – omvæltningerne i
Centraleuropa
Tid: 17.30-21.30
Underviser: Lektor i statskundskab Søren Riishøj, Syddansk Universitet
1989 blev et skelsættende år for de centraleuropæiske lande, som i årtier var under kommunistisk styre. I Polen medførte strejker i 1980, at styret accepterede dannelsen af
fagforeningen Solidaritet, som dog allerede året efter blev
forbudt. Alligevel fortsatte oppositionen, og i 1989 blev de
første frie valg afholdt. I Ungarn valgte det kommunistiske
parti at opløse sig selv. I DDR førte folkelige reformkrav til
åbningen af Berlinmuren og frie valg. Og i Tjekkoslovakiet
gennemførtes ’fløjsrevolutionen’, hvor Vaclav Havel efterfølgende blev valgt til præsident. Kom med til en spændende aften, hvor begivenhederne i 1989 sættes under lup, og
linjerne trækkes helt op til i dag. Hvad siger 1989 om andre
folkelige bevægelser som ’det arabiske forår’ og omvæltningerne i Ukraine? Og hvad kan vi lære af 1989 i forhold
til spørgsmålet om, hvor let demokrati kan indføres?
01/04: 9. april 1940 . Karsten Skjold
Petersen, museumsinspektør,
Tøjhusmuseet. Sted: Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3
08/04: Samarbejde og tilpasning
1941-43. Joachim Lund, lektor i
historie, Copenhagen Business
School. Sted: AU, Campus
Emdrup
15/04: Kollaboratørernes historie Maskinfabrikken Nordværk
1943-44. Henrik Lundbak,
museumsinspektør, Frihedsmuseet. Sted: AU, Campus
Emdrup
22/04: Kommunisterne og kampen
om magten i Danmark 194445. Michael Kjeldsen, ekstern
lektor, Roskilde Universitet.
Sted: AU, Campus Emdrup
29/04: Besættelsen og befrielsen på
film. Lars-Martin Sørensen,
forskningsleder, Det Danske
Filminstitut. Sted: AU, Campus
Emdrup
06/05 kl. 16.00-18.00 el.18.15-20.15:
Byvandring i besættelsens
og befrielsens København.
Martin Cleemann Rasmussen,
cand.mag. i historie, ekstern
lektor Hærens Officersskole.
Mødested: Mindeankeret i
Nyhavn
48
MIDDELALDEREN –
EUROPAS FØDSEL
FORSVUNDNE IMPERIER
GALLIPOLI 1915
Tid: 17.30-19.15
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Verdenshistorien er præget af store imperier, der har underlagt sig store geografiske områder og samlet folkeslag
– ofte på tværs af etnicitet, kultur og religion. Fælles for
disse imperier er, at de på trods af århundreders dominans
før eller siden måtte bukke under for inde- og/eller udefrakommende faktorer. Denne forelæsningsrække sætter fokus på en række af verdens store hedengangne imperier,
og fortæller historien om deres storhed og fald. Kom, og
vær med til at spore de forsvundne imperier.
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag i historie
Tid: 19.45-21.30
D165
Tilrettelægger: Kasper Holdgaard Andersen,
ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet
’Den mørke middelalder’ er en sejlivet
myte. Middelalderen betragtes ofte
som en stagnerende og ”mørk” tid i
Europas historie. Men Middelalderen
skal betragtes i et helt andet lys. En
civilisation funderet på kristendommen
blev spredt til hele Europa. Vores verdensdel blev ikke blot civiliseret, men
Europa fik på trods af krige også mulighed for at udvikle en så stærk teknologisk, økonomisk, vidensmæssig og
militær enhed, at man med varierende
lande i spidsen kunne erobre og dominere resten af verden i de næste 500
år. Grundlaget blev lagt for de byer,
stater, idéer og det Europa, vi kender i
dag. Syv eksperter sætter hvert deres
perspektiv på middelalderen og tegner
her et billede af middelalderens Europa.
08/04: Hvad er middelalderen?
Kasper Holdgaard Andersen,
ekstern lektor i historie, Aarhus
Universitet
15/04: Riddere, krig og militær.
Thomas Kristian Heebøl-Holm,
postdoc i historie, Københavns
Universitet
22/04: Klostervæsen og klosterets
betydning. Brian Patrick
McGuire, professor emeritus i
historie
29/04: Korstog. Ane Lise Bysted,
ekstern lektor i historie, Aarhus
Universitet
06/05: Borge og bygninger. Lars
Meldgaard Sass Jensen,
ph.d.-studerende i middelalderarkæologi, Aarhus Universitet
13/05: Magt, politik og stat. Stefan
Pajung, ekstern lektor i historie,
Aarhus universitet
20/05: Universitet og lærdom. Mia
Münster-Swendsen, professor MSO i historie, Roskilde
Universitet
13/04: Det romerske imperium. Jesper Carlsen, lektor i
historie og institutleder, Syddansk Universitet
20/04: De muslimske kalifater. Jørgen Bæk Simonsen,
professor i islamisk historie, Københavns Universitet
27/04: Det byzantinske rige. Karsten Fledelius, lektor i
medievidenskab, Københavns Universitetet
04/05: De vestafrikanske riger: Mali, Ghana og Songhai. Annette Skovsted Hansen, lektor i historie og
japanstudier, Aarhus Universitet
11/05: Inka-riget. Charlotte Bøgelund Frederiksen, cand.
scient.soc. i udviklingsstudier
18/05: Qing Dynastiet (på letforståeligt engelsk).
Andreas Steen, lektor i kinesiske studier, Aarhus
Universitet
I 1915 forsøgte en fælles fransk og
britisk operation, at svække det Osmanniske rige, åbne de tyrkiske stræder til Sortehavet og dermed sikre sig
adgang til Rusland. Angrebet fra den
fransk-britiske flåde mislykkedes dog,
og i stedet besluttedes en militær landgang på Gallipoli-halvøen, hvor også
australske og newzealandske styrker
blev indsat. Fra april og året ud kæmpede de allierede styrker mod tyrkerne, der blev anført af den senere tyrkiske præsident Mustafa Kemal Atatürk.
Kampene endte med, at de allierede
måtte trække deres styrker tilbage,
og i starten af 1916 forlod den sidste
britiske soldat Gallipoli. Få indblik i de
politiske og militære kampe, som førte til Slaget ved Gallipoli. Vi ser også
nærmere på resultatet af kampene,
som kom til at spille en stor rolle i den
tyrkiske, australske og newzealandske
selvforståelse.
REJSER
Tid:10.15-16.30
Tilrettelægger: Cand.mag. i russisk og historie Martin C. Rasmussen,
I 2006 blev den danske kejserinde Dagmar genbegravet i
Skt. Petersborg. Det var kulminationen på mere end 500
års dansk-russiske forbindelser. Kejserinde Dagmar oplevede Zardømmets storhed og fald. Hun måtte flygte fra
revolutionen i 1917, der styrtede den gamle verden i grus.
Sovjetunionens fremkomst indledte et nyt kapitel i historien
mellem de to lande. Danmarks Kommunistiske Parti havde
tætte forbindelser til Sovjetunionen. Vi tager med danske
Ellen Schou og norske Adam Egede-Nissen på en livsfarlig
rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens opløsning har forholdet taget endnu en drejning.
Dansk udenrigspolitik, ikke mindst mulighederne for dansk
erhvervsliv i det moderne Rusland, har præget forholdet.
Få indblik i den dansk-russiske fælleshistorie fra kejserinde Dagmars tid og til i dag.
10.15: En zarina og hendes tid – kejserinde Dagmar.
Cand.theol. og forfatter Preben Ulstrup, Akademisk
Rejsebureau
12.00: Frokostpause
12.45: Ellen og Adam – kommunister i Sovjet i
30’erne: Venner eller fjender? Forskningsstipendiat, cand.mag i historie Morten Møller, Det Kongelige Bibliotek
14.45: Dansk-russiske forbindelser siden 1991. Cand.
mag. i russisk og statskundskab Thomas Køhler,
Globalisering – da verden blev
mindre 1850-1914
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Cand.mag. i historie, samfundsfag og idéhistorie Martin
Husted
I 1866 blev den første transatlantiske telegrafbesked sendt
fra Europa til Nordamerika. Og med ét blev verden mindre.
Ét af globaliseringens kendetegn, effektiv og hurtig kommunikation mellem verdensdele, var en realitet for 149 år
siden. Perioden 1850-1914 er dermed afgørende i forståelsen af de grundlæggende ændringer i måden, hvorpå
mennesket producerede, kommunikerede, udkæmpede
krige og indrettede sig socialt og politisk. Centralt i periodens udvikling var nationalstaterne og stormagterne, hvor
særlig Tyskland, Storbritannien, USA, Japan og Rusland
førte an. Forelæsningen analyserer de toneangivende
stormagters historie. Hør om den europæiske og globale
magtkonkurrence, krigene, globaliseringsstrategier, succes’er og fiaskoer i
moderniseringen af deres økonomier,
samfund og statsapparater. Få indblik
i en periode i verdenshistorien, hvor
globaliseringen gjorde verden mindre,
og hvor fortællingen om det urolige 20.
århundrede tog sin begyndelse.
49
I 2015 fejrer Eirby Historiske
Rejsemål 30 års jubilæum.
I 1985 påbegyndte vi – som de
første i Danmark – at arrangere
historiske og kulturelle rejser
med fagligt højtkvalificerede
rejseledere. Siden har vi besøgt
over 50 lande på 6 kontinenter.
JAPAN
Tid: 19.45-21.30
I 2015 rejser vi til:
Sevilla, Cordoba & Granada
Rejseleder: Professor
Jørgen Bæk Simonsen
D174
Dansk Vestindien
Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel
Mere end nogen anden nation har Japan bevaret sin rod i fortiden og gjort
den til fundamentet for det moderne
Japan. Igennem to forelæsninger vil vi
først rejse tilbage i Japans mytologiske
landskab for herefter at stille skarpt på
det moderne Japan efter bomberne
Hiroshima og Nagasaki. To fortællinger, der er grundlæggende for at forstå Japan i dag. Gennem årtusinder er
den japanske folkesjæl skabt af myter
og legender. Vi får indblik i Japans mytologiske landskab og dets hovedaktører, i perioden fra forhistorisk tid frem til
1853, da Japan åbnede op efter mere
end 250 års isolation. Med nederlaget
i anden verdenskrig får Japan en ny
fredselskende grundlov, og udvikler
sig under amerikansk beskyttelse til
et økonomisk kraftværk. Men nye udfordringer truer. Rejs med Tor Tolstrup
og Eirby Historiske Rejsemål til Japan
i 2015. Se mere s. 49
Japan
Rejseleder: Forfatter, tidl. chefredaktør
Tor Tolstrup
12/05: Guder, gåder og samuraier.
Tor Tolstrup, tidl. chefredaktør
på Jyllands-Posten
19/05: Fra Bomben til Beijing.
Clemens Stubbe Østergaard,
seniorforsker, Nordisk Institut
for Asienstudier
Klassiske haver i Norditalien
Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais
Verdenskunst i Firenze
Rejseleder: Kunsthistoriker
Hans Jørgen Frederiksen
Israel
Rejseleder: Professor
Anders-Christian Jacobsen
Det klassiske Grækenland
Rejseleder: Cand.mag. Ivar Gjørup
Arven fra Dansk Vestindien
Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel
Macao, Hong Kong, Canton & Taiwan
Rejseleder: Journalist og forfatter
Mette Holm
Skotland m. Hebriderne og
Orkney-øerne
Dansk Ostindien / Indien
Rejseleder: Lektor Niels Brimnes
Fra Lindisfarne til Westminster
Rejseleder: Kunsthistoriker
Hans Jørgen Frederiksen
Armenien & Georgien
Rejseleder: Journalist Per Nyholm
Jordan
Rejseleder: Cand.theol. Per Lyk-Jensen
Irland
Estland, Letland & Lithauen
Rejseleder: Journalist Per Nyholm
Læs mere på www.eirby.dk
eller ring på 86 20 12 00
50
ABSALONS KØBENHAVN
Dato: 19/5, 2 tirsdage, 1 lørdag
Tid: Se de enkelte datoer
Husk 40 kr. til entre den 30/5)
Sted: Se de enkelte datoer
som religion, hieroglyffer, myter, fortællinger, kunst og de andre historiske
perioder i oldtidens Egypten. Med blik
på de store linjer og historiske detaljer
giver forelæsningsrækken et samlet
billede af det, vi forstår ved det gamle
Egypten.
Underviser: Hanne Fabricius, arkæolog
I skolen har vi lært, at Absalon grundlagde København. Men de seneste
arkæologiske udgravninger fortæller,
at det var en langt større by, end hvad
man tidligere har ment, og at København ligeledes er langt ældre, end
man hidtil har påvist. Byvandringerne
går i sporene på det København, som
biskop Absalon fik af Kong Valdemar
den Store omkring 1160. Vi slutter af
med en spændende tur i ruinerne under Christiansborg, hvor der er en stor
samling ruiner efter Absalons Borg og
Københavns Slot.
19/05: Tirsdag kl. 17.00-18.30: På
sporet af Absalons handelsplads og by. Mødested: Rådhuspladsen foran Københavns
Rådhus
26/05: Tirsdag kl. 17.00-18.30:
Middelalderhavnen og
byens torvegade. Mødested:
Kongens Nytorv på hjørnet af
Vingårdsstræde
30/05: Lørdag kl. 10.00-11.30:
Ruinerne på Slotsholmen:
Fra biskop Absalons Borg til
Københavns Slot. Mødested:
Christiansborg Slotsplads foran
den store port. Medbring 40 kr.
til entre.
Det gamle Egyptens
historie
Tid: 19.45-21.30
Pris: 440 kr. studerende 300 kr.
D166
Underviser: Louise Alkjær, egyptolog
Faraoner, pyramider, templer og grave er blot en lille del af det, som i dag
fænger os ved det gamle Egypten.
Forelæsningerne gennemgår de store
historiske perioder – Gamle, Mellemste og Nye Rige – og ser på de mest
berømte faraoner, skriftkilderne og den
arkitektur, der kendetegner perioderne. Undervejs er der nedslag i emner
HERREGÅRDE
Tid: 19.45-21.30
Pris: 580 kr., studerende 410 kr. inkl. entre
D174. 23/6: Herregårdsmuseet Selsø Slot,
Selsøvej 30A, Skibby
Spredt over det danske landskab ligger
store og små herregårde med parker,
alleer, driftsbygninger og imponerende
riddersale. Herregårdenes prominente
beboere var placeret i samfundets top.
De afholdt fester med stor selskabelighed, dyrkede jagt, uddannede sig
i sprog og videnskab, og havde tjenere på hver en finger. Husholdet på
herregårdene var omfattende og med
et stærkt hierarki, og herregårdens
rammer blev både hjem, arbejde og
fritid for de ansatte. Den kultur og den
magtudøvelse, som udgik fra herregården, har påvirket den måde, som vi i
dag tænker og taler om herregårdene
på. Den historiske herregård har også
affødt en række myter og romantiske
forestillinger om herregården. Hør om
herregårdens betydning både før og nu.
Vi slutter af med at besøge Selsø Slot.
26/05: Herregården gennem tiderne. Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Sønderborg Slot.
02/06: Herskabsliv på herregården. Jesper Munk Andersen,
museumsinspektør, Museum
Lolland-Falster.
09/06: Herregården som arbejdsplads. Helle Juhl, forfatter og
cand.public. i kulturhistorisk
formidling.
16/06: At genskabe historien. Louise
Steensgaard Sebro, museumsleder, Herregårdsmuseet Selsø
Slot.
23/06: Rundvisning på Herregårdsmuseet Selsø Slot. Louise
Steensgaard Sebro, museumsleder, Herregårdsmuseet Selsø
Slot. Sted: Herregårdsmuseet
Selsø Slot, Selsøvej 30A
VIKINGER
Tid: 17.30-19.15
Vikingetiden er en helt særlig del af vores historie, og vikingerne var det folk, som for alvor fik Norden og Danmark på
verdenskortet. De erobrede store dele af England og fandt
også vej helt til Amerika. I dag fascineres vi stadigvæk af
vikingerne. Ikke bare af deres store togter og plyndringer,
men også af deres kunst, bygninger og ikke mindst deres
skibe. Forelæsningsrækken sætter vikingetiden under lup.
Få både de store linjer og det lokale perspektiv, bliv klogere på vikingernes skikke og ritualer, og hør fortællingen
om, hvordan vi i eftertiden fremstiller vikingerne og vikingetiden.
27/05: Vikingetiden – en geografisk og kronologisk
ramme. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern
lektor i historie, Aarhus Universitet
03/06: Vikingernes ritualer og kristningen af Sydskandinavien. Mads Dengsø Jessen, projektforsker,
Nationalmuseet
10/06: Brugen og fremstillingen af vikingerne fra 1600
tallet og til i dag. Martin Brandt Djupdræt, overinspektør, Den Gamle By i Aarhus
17/06: Kongeriget Danmark – drøm eller virkelighed i
vikingetiden. Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum
DE ISLANDSKE VULKANERS
KULTURHISTORIE
Tid: 17.30-19.15
Underviser: Mathias Nordvig, ph.d. i nordisk sprog og litteratur,
Aarhus Universitet
Island ligger i en af de mest aktive vulkanske zoner på
Jorden. Man siger som tommelfingerregel, at hver generation i Islands historie har oplevet et udbrud. Derfor har
islændingene til alle tider både frygtet og været fascineret
af vulkanerne. Forelæsningsrækken udforsker de fortællinger, som islændingene har skabt om deres vulkaner. Fra
vikingetiden og den nordiske mytologi, gennem middelalderen og kristendommen og frem til moderne tid undersøges hvilken betydning geologien har haft for islændingenes selvforståelse gennem historien.
01/06: Når himlen farves rød af gudernes blod:
vulkanudbrud og ragnarok.
08/06: Vulkanerne, videnskaben og helvedes pinsler.
15/06: Fra armod til empowerment – vulkanerne og
Islands stolthed.
51
BLIV KLOGERE PÅ VERDEN
Tag med Folkeuniversitetet og Viktors Farmor på kulturrejser
BURMA RUNDREJSE
– Landet med de gyldne pagoder
ETIOPIEN RUNDREJSE
– Blandt bibelske landskaber
17 dage med halvpension: Fra 24.900 kr. Maks. 20 deltagere.
16 dage med helpension: 21.700 kr. Maks. 17 deltagere.
Afrejse: 23. januar, 9. februar, 13. februar, 28. februar, 27. oktober, 20. november
Afrejse: 16. januar, 6. februar, 27. marts, 3. oktober, 14. november
Der hviler en helt særlig tropisk og eksotisk atmosfære over Burma.
Morgendisen over den blanke Inle-sø. Det er som om, tiden står stille.
Men det gør den ikke. Burma flytter sig. Forandringens vinde blæser,
og landet åbner sig mod verden. Det er nu, du skal opleve de gyldne
pagoders land.
En rejse i Etiopien er en rejse tilbage i tiden. Kristendommen kom til
landet i det 3. årh. og har manifesteret sig i de unikke klippekirker i
Lalibela, der stadig er i brug. Naturen er enestående. Vi nyder Simien
bjergene og sejler på den smukke Tana sø. I Etiopien har vi også andre
spændende rundrejser.
iran – Forelæsninger og studierejse
Rejse: 26. september-5.oktober. Rejseleder: cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen
Forelæsninger: Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter, start 14/3,
se side 8.
IRAN – Det gamle Persien. Vi oplever Shiraz og antikkens Persepolis.
Yazd, der er center for ildreligionen (Zoroastrerne). Og ikke mindst Isfahans smukke moskéer, parker, broer og paladser. Toppen af Islamisk
arkitektur.
JORDAN – Forelæsninger og studierejse
UZBEKISTANS SILKEVEJSBYER
– Arkitektur og kunsthåndværk
9 dage med helpension: Fra 11.400 kr. Maks. 20 deltagere.
Afrejse: 30. marts, 31. marts,14. april, 21. april, 5. maj, 29. september, 12. oktober,
20. oktober, 27. oktober
Vi besøger Samarkand og Bukhara. Den betagende arkitektur og kunst
afspejler de korsveje, Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien,
Kina, Arabien og Persien. Omgivet af høje minarettårne, azurblå kupler,
moskéer, mausolæer og markeder er man i en helt anden, magisk verden. I Uzbekistan har vi mange andre spændende rejser og kombinationer med andre lande.
Rejse: 17. - 26. oktober. Rejseleder: cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen
Forelæsninger: Jordan – politisk, økonomisk og socialt, start 15/3, se side 9.
JORDAN - Fra Petras grundlæggere til Lawrence of Arabia. Vi oplever
hovedstaden Amman og den romerske provinsby Jerash. Der er god tid i
Petra, Nabatæernes sagnomspundne by.
marokko – studierejse
Rejse: 30.oktober til 8.november. Rejseleder: cand.mag. et art. Anna-Karin Guindy
MAROKKO – to kulturer. Berbere, arabere og europæere har alle præget
Marokkos udvikling frem til i dag. Vi tager fra Casablanca over Rabat og
Volubilis til Fez, og slutter rejsen af med 4 nætter i farverige Marrakesh.
I 2015 tilbyder Viktors Farmor kulturrundrejser til mere end 80 lande, heriblandt:
Israel - Tyrkiet - Peru - Cuba - Cambodia - Vietnam - Sri Lanka - Georgien - Armenien - Japan - Sri Lanka - Kina - Sydafrika.
Se mere om rejserne eller bestil katalog på:
www.viktorsfarmor.dk
tlf.: 86 22 71 81
52
kunst
arkitektur og
design
Amerikansk kunst
i det 20. århundrede
Bauhaus 1919-1933 – kunst,
kunsthåndværk og arkitektur
Kunsthistorien
på et semester
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-19.15
D174
D169
Masseproducerede Coca Cola-flasker
og Campbell’s-suppedåser, overdimensionerede edderkopper, san
se
lige og
sensuelle blomster, fortabte mennesker
ramt af storbylivets ensomhed. Motiverne hos nogle af den amerikanske
kunsts største skikkelser træder tydeligt frem for det indre øje, men hvilken
historie gemmer sig bag dem? Kryds
Atlanten med seks danske kunsteksperter, og få indblik i amerikansk
kunst i det 20. århundrede. Omdrejningspunktet er en stribe af USA’s
mest markante kunstnere og deres
værker. Vi ser bl.a. på kunstnerisk
udvikling, foretrukne motiver, inspirationskilder og på den kontekst, som de
forskellige værker skal ses i lyset af.
Bauhaus er navnet på en tysk kunstskole, der blev grundlagt i 1919 af arkitekten Walter Gropius. Bauhaus lukkes
under pres fra nazisterne i 1933, men skolens ideer videreføres i USA af kunstnere som Josef Albers og Lazlo
Moholy-Nagy. Bauhaus forbindes ofte med modernitet og
funktionalisme, men især den tidlige Bauhaus-skole var
også under påvirkning af kunstnere som Johannes Itten,
Klee og Kandinsky, der alle var åndeligt søgende og modstandere af materialismen.
20/01: Amerikansk kunst i overblik.
Kurator, mag.art. Stine Kleis
Hansen
27/01: Georgia O’Keeffe. Mag.art. i
kunsthistorie Anne Lie Stokbro
03/02: Edward Hopper. Mag.art. i
kunsthistorie Anne Lie Stokbro
10/02: Mark Rothko. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro
17/02: Jackson Pollock. Lektor i
kunsthistorie Anders Troelsen,
Aarhus Universitet
24/02: Louise Bourgeois. Kunstkritiker, cand.mag. Lisbeth Bonde
03/03: Andy Warhol. Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy
Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy
20/01: Introduktion til Bauhaus og de tre direktører:
Walter Gropius, Hannes Meyer og Mies van der
Rohe
27/01: Johannes Itten og forkurset på Bauhaus
03/02: Malerne på Bauhaus – med fokus på Kandinsky og Klee
10/02: Værkstederne på Bauhaus og deres produkter
17/02: Teater og dans på Bauhaus – med fokus på
Oskar Schlemmer
24/02: Bauhaus i USA – med fokus på Josef Albers og
Lazlo Moholy-Nagy
Få indblik i kunsthistoriens forunderlige
forandringer i en sprudlende gennemgang af kunsthistorien fra renæssance
til samtid. Forelæsningerne omhandler
først og fremmest maleri, skulptur og
arkitektur. Men flere stilretninger fra
især det 20. og 21. århundrede udfolder sig i andre materialer og teknikker,
der også bliver præsenteret. Kunsten
flytter sig, ændrer udtryk og griber om
sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori.
21/01: Renæssance og manierisme.
Mag.art. i kunsthistorie Gitte
Tandrup
28/01: Barok og rokoko. Mag.art. i
kunsthistorie Gitte Tandrup
04/02: Romantikken og klassicisme. Mag.art. i kunsthistorie
Birgitte Zacho
11/02: Realisme og impressionisme. Mag.art. i kunsthistorie
Troels Zacho
18/02: Symbolisme. Ph.d., mag.art. i
kunsthistorie Niels Marup
25/02: Ekspressionisme. Mag.art. i
kunsthistorie Signe Jacobsen
04/03: Kubisme og futurisme. Museumsinspektør Anne Blond,
Kunstmuseet i Tønder
11/03: Surrealisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup
18/03: Samtidskunst. Cand.mag. i
kunsthistorie og kunstkritiker
Lisbeth Bonde
Knæk kunstens kode
Tid: 19.45-21.30
Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak
Kunst kan opleves, men hvordan? Er kunsten åben for enhver fortolkning, eller har kunsten en morale, funktion eller
et budskab? Vi undersøger, hvad kunsten vil. Omdrejningspunktet er de forskellige kunsthistoriske perioder og kunstneres udtryksformer og stilarter. Vi blander gamle værker med
nye og undersøger farver, former, materialer og ser nærmere
på de tankestrømninger, der har været med til at skabe hver
periodes opfattelse af egen samtid og verden i øvrigt. Vi kommer bl.a. forbi værker af Hieronymus Bosch, Pieter Bruegel
den ældre, Kandinsky, Dali, Louise Bourgeois, Gerhard Ricther, Richard Mortensen og Katrine Ærtebjerg. Få værktøjer
til at åbne kunstens univers.
Omkring et billede
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Helene Lykke Evers
Tag med på en historisk billedrejse fra C.W. Eckersberg i
begyndelsen af 1900-tallet til vores egen samtid med værker af nulevende kunstnere. De fire billeder er udvalgt, så
vi kan få sat ord på forskellige typer medier som maleri,
skulptur, installationskunst og lyskunst. Vi vil især beskæftige os med kunstrelaterede emner som skønhed, spejlinger, farvefascination, kunstnercitater, bibelhistorie, synsteori og bevægelse. Følgende værker vil blive gennemgået:
Maleriet ’Kvinde foran et spejl’ fra ca. 1837 af C.W. Eckersberg. Maleriet ’En bjergbestigerske’ fra 1903-04 af
J.F. Willumsen. Skulpturen ’Chr. III’s gravmæle’ fra 1975
af Bjørn Nørgaard. Lysinstallationen ’Uden titel’ fra 1998 af
Erik A. Frandsen.
Kunst og arkitektur
i Wien
Holdnummer: 1 1512-142
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Cand.mag. i kunsthistorie René
Juul
At besøge Wien er på mange punkter et spændende studie i europæisk
stilhistorie. I én by er samlet meget
fine arkitektoniske frembringelser fra
alle væsentlige stilepoker fra den tidlige barok til dagens postmoderne
arkitektur. Mest prægnant er muligvis
den østrigske barok, men forelæsningen søger også svar på, hvorfor
netop 1800-tallets mange historiserende stilarter blev så fremtrædende
i Wien. Inden for malerkunsten skal vi
se nærmere på kunstnere som Klimt,
Moser og Schiele, idet analysen af deres værker samtidig holdes op imod
de arkitektoniske frembringelser som
Otto Wagner, Adolf Loos og Ludwig
Wittgenstein stod bag. Tag med på en
rejse i Wiens kunst og arkitektur fra
svulstighed til minimalisme.
Firenzes store
århundrede
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Cand.mag. i kunsthistorie René
Juul
Hvad var det særlige ved Firenze, der
gjorde byen til stedet, hvor renæssancens nye tanker brød igennem med
størst styrke? Byens rige kunst skal
ses i lyset af de betingelser, den opstod af. Inden for relativt kort tid skete
store omvæltninger, der på afgørende måder brød med middelalderens
tankegang og verdensopfattelse, så
mennesket måtte definere sig selv
og verden på ny. Inden for arkitekturen og maleriet vil vi lave nedslag ved
væsentlige værker af de florentinske
mestre – Leonardo, Michelangelo,
Brunelleschi, Alberti, Botticelli. Men vi
vil også se på det tilsyneladende besynderlige, at ikke alle kunstens grene
blomstrede i Firenze.
53
54
KUNST PÅ STEDET:
FIRE UDSTILLINGER I
KØBENHAVNS OMEGN
KUNST PÅ STEDET:
KUNSTENS HISTORIE
Spansk kunst
fra El Greco til Picasso
Dato: 14/2, 4 lørdage
Tid: 10.30-12.00
Tid: 11.00-15.00
Maks. 25 personer
Sted: Statens Museum for Kunst, mødested i
forhallen, Sølvgade 48
Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak
Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i
kunsthistorie
Begrebet spansk kunst, kan man sige, begynder med El
Greco – indvandreren fra Kreta, der med sit flammende billedsprog har inspireret en lang række spanskfødte kunstnere frem til i dag. 1600-tallet er Spaniens kunstneriske
guldalder med eminente kunstnere som Diego Velázqúez,
Francisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban Murillo.
1700-tallets store stjerne er Francisco Goya, der med sin
rå realisme og sit direkte blik trækker tæppet væk under
samtiden og peger mod modernismen, individualismen og
den samfundskritiske kunst, som Picasso udforsker i sit
verdensberømte maleri ’Guernica’, der gengiver en terrorhandlings gru og rædsel. Forelæsningen giver en grundig
introduktion til denne perlerække af kunstnere, diskuterer
deres såkaldte ’spanskhed’ og betragter dem i forhold til
hinanden og vores opfattelse af, hvad spansk kunst er.
Dato: 7/2, 4 lørdage
Tid: Se den enkelte dato
Maks. 25 personer
Sted: Se den enkelte dato
Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i
kunsthistorie
Vi skal se på udstillinger med kunstnere, der ikke er blevet vist længe, som
fx udstillingen ’HEAVY’ med værker
af Hans Henrik Lerfeldt, der malede
med stor og nærmest overnaturalistisk
virtuositet og gik meget tæt på sine
modeller. Gl Strand udstiller værker
af Edvard Weie. Han malede for at
forny det moderne maleri i sine værker, hvor naturen er abstraheret, men
altid til stede i genkendelige motiver.
Den svenske maler, Agnes Cleve, er
fra en tid, hvor det var kontroversielt
at være både kunstner og kvinde. Hun
er en del af den nordiske modernisme
og får sin første udstilling i Danmark på
Øregaard Museum. Nivaagaard henter
værker frem fra magasinerne af kunstnere som P.S. Krøyer, Frans Schwartz
og Kristian Zahrtmann sammen med
værker af 1700-tallets hollændere. Vi
skal se på det hele – lige på stedet!
07/02 kl. 12.30-14.00: HEAVY –
Hans Henrik Lerfeldt. Sted: Gl
Holtegaard, Attemosevej 170
21/02 kl. 11.30-13.00: Edvard Weie.
Sted: Gl Strand, Gammel
Strand 48
07/03 kl. 11.30-13.00: Agnes Cleve
– svensk modernist i verden.
Sted: Øregaard Museum,
Ørehøj Allé 2
21/03 kl. 11.30-13.00: Fra magasinernes gemmer. Sted:
Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2
Tag med på en rejse i dansk kunsthistorie fra 1940’erne og frem til i dag.
Forelæsningerne foregår i Statens Museum for Kunsts permanente udstillinger. Første undervisningsgang dykker
ned i to hovedtendenser, der dominerede dansk kunst under og lige efter 2.
Verdenskrig: Det spontant abstrakte
maleri, som kunstnergrupperingen CoBrA med Asger Jorn tog op, samt den
geometriske abstraktion, som gruppen
LINIEN II stod for. Anden gang ser vi
på den samtidige virkelighed, der blev
præget af den kolde krig og af en bølge af oprørsbevægelser. Popkunst og
minimalisme var tidens pejlemærker.
Tredje gang sætter vi fokus på de
postmoderne udtryksformer, som foto,
video, installation og performance.
Figurationen vender tilbage i maleriet
hos De Unge Vilde, og som et modsvar til det heftige maleri arbejdede
billedhuggerne med det gådefulde og
sammensatte. Fjerde gang tager internettet over med deling af viden og visuel information. Kunstnerne er globalt
orienteret og internationalt uddannet.
Der er fri entré til Statens Museum for
Kunsts permanente udstillinger.
14/02: 1940-1960: Cobra, Linien og
de spontant abstrakte
28/02: 1960-1980: Foto, film og
feminisme
14/03: 1980-1990: Vilde værker og
ekspressive skulpturer
28/03: 1990 og frem: Det globale
og det nære. Virkelighed og
fiktion
BYVANDRINGER:
FIRE DELE AF KØBENHAVN
Holdnummer: 1512-247, 1512-248
Tid: 13.30-15.00 (1512-247) eller 16.00-17.30 (1512-248)
Maks. 30 personer
Sted: Se den enkelte dato
Tag med på fire guidede byrundture i København, og få
indblik i, hvordan byen har udviklet sig. Turene sætter fokus på fire bydele med særlig betydning for byen, og der
fortælles om de tanker og historier, der ligger bag de forskellige områder. Vi vil se på Frederiksstaden, planlagt af
Nicolai Eigtved som pompøs kongeby i rokokostil, Nørrebro som et arbejderkvarter bygget i takt med industrialiseringens krav om tilgængelig arbejdskraft, Holmen som
et eksempel på transformationen af et industriområde til
beboelse og Ørestaden planlagt på fremtidsudsigten om
en megapolis skabt ved sammensmeltningen af København og Malmø.
04/03: Frederikstaden. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie. Mødested: Ved elevatoren ved Kongens
Nytorv metrostation (Birgitte Zacho står med en
paraply)
11/03: Nørrebro. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie.
Mødested: På hjørnet ved Dronning Louises Bro
og Peblinge Dosseringen (Troels Zacho står med
en paraply)
18/03: Holmen. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie.
Mødested: Ved elevatoren Christianshavn metrostation
25/03: Ørestaden. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie.
Mødested: På perronen på Ørestad metrostation
Leonardo da Vinci
KUNST UNDER
KØBENHAVNS HIMMEL
Hvad er det værd?
– om køb og salg af
kunst
Tid: 17.30-19.15
Dato: 18/3, 3 onsdage - 18/3, 25/3 og 15/4
(byvandring) og 1 torsdag 9/4 (byvandring)
Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy
Leonardo da Vinci (1452-1519) var en af renæssancens
helt store kunstnere – et klassisk renæssancemenneske
og geni med vidtfavnende interesser og arbejdsområder.
Han var både maler, billedhugger, arkitekt, kunstteoretiker,
opfinder og videnskabsmand. Han efterlod sig en stor samling notater og tegninger, men ikke særlig mange malerier.
Leonardos bevarede værker består kun af mellem 12 og
17 egenhændigt udførte malerier, hvoraf flere er ufuldførte.
Alligevel regnes Leonardos ’Mona Lisa’, der hænger på
Louvre, for at være verdens mest berømte maleri. Over to
undervisningsgange dykker vi ned i Leonardos tegninger
og malerier, og analyserer ’Mona Lisa’ og andre af hans
billeder. Vi studerer også Leonardos kendte proportionsstudie ’Vitruviansk mand’ samt hans bog om maleriet, som
indeholder sammenligninger mellem fx maleri og litteratur.
Tag med ind i et fortryllende og betagende univers skabt af
en italiener for 500 år siden.
Tid: 19.45-21.30
D174
Underviser: Vurderingssagkyndig, cand.mag.
i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute
Søren Holmstrup, Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Når kunstens internationale topnavne som Andy Warhol, Pablo Picasso
og Edvard Munch kommer på auktion, resulterer det ofte i priser på trecifrede millionbeløb. Vi undersøger
kunstmarkederne og ser på, hvorfor
nogle kunstnere kan sælge for millioner, mens andre skal kæmpe for at
få dækket udgifter til lærred og maling. Hvordan prissættes kunst, og
hvilke faktorer påvirker et kunstværks
pris? Samlere, gallerier, auktionshuse, kunstnere, museer, kunstmesser,
kritikere m.fl – spillerne er mange på
det internationale kunstmarked, men
hvilke roller har de forskellige, og hvad
er deres indbyrdes relation? Ud over
at undersøge kunstens markedsmekanismer vil forelæsningen give en introduktion til dét at købe kunst. Hvor starter man? Hvilke faldgruber skal man
være opmærksom på? Og kan man
investere i kunst?
55
Tid: 19.45-21.30. Ved byvandringer 9/4 og
15/4 15.00-16.30
Maks. 30 personer
D174. Ved byvandringer 9/4 og 15/4 aftales
mødestedet på holdet
Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen,
cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab
København er rig på friluftskunst. Men
hvad er egentlig formålet med at vise
kunst på gader, pladser og i parker?
Og hvem bestemmer, hvordan hovedstadens offentlige rum skal udsmykkes? Hvordan udvælges de værker, vi
uundgåeligt møder på vores vej rundt i
byen? Hvem betaler værkerne? Hvilke
forhold kigges der på, inden der træffes en afgørelse om, at et monument
opstilles på et bestemt sted, flyttes til
et andet sted eller helt fjernes? Disse
spørgsmål er omdrejningspunktet for
denne forelæsningsrække med byvandringer de to sidste undervisningsgange, hvor vi vil stoppe op ved nogle af
de mange kunstværker, der befinder
sig under Københavns himmel – fra
traditionelle former for kunst som
springvand, mindesmærker og statuer
til samtidskunst.
56
MODERNE STILRETNINGER – FRA
FAUVISMEN TIL MODERNISMEN
Dato: 21/3, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Pia Høy, mag.art. i kunsthistorie
I starten af det 20. århundrede ændrer modernismen kunsten markant. Især omfortolkes maleriet af store kunstnere
som Kandinsky, Matisse, Picasso, Mondrian og Emil Nolde. Den moderne kunst bliver af kritikere påhæftet begreber som fauvisme, ekspressionisme og kubisme, mens
kunstnerne selv navngiver dadaismen, suprematismen
og surrealismen. Over to dage studerer vi de forskellige
stilretninger, der tegner kunsten i første del af det 20. århundrede. Vi stiller spørgsmål til kunsten: Hvad er der på
færde? Hvilke konsekvenser får udviklingen af maleriet
for vore dages samtidskunst? Vi går kronologisk frem: 1.
Fauvismen i Frankrig, 2. Ekspressionismen i Tyskland, 3.
Kubisme og futurisme i Frankrig og Italien, 4. Dadaismen
(International), 5. Surrealismen (International) og 6. Konstruktivismen.
Store danske designere
Tid: 17.30-19.15
Vi kender Hans J. Wegners Påfuglestol, PH’s karakteristiske lamper, Børge Mogensens Tremmesofa, Arne
Jacobsens Ægget, Finn Juhls Poeten, Nanna Ditzels Trinidad-stol, Kay Bojesens teaktræsabe og Verner Pantons
FlowerPot-lamper. Men hvem var menneskerne bag disse
kendte design, der høstede international anerkendelse?
Hvad kendetegner dem hver især? Og hvorfor er deres
design blevet så kendt og elsket?
07/04: Hans J. Wegner. Forfatter, arkitekt og industriel
designer Thomas Dickson
14/04: Poul Henningsen. Professor emeritus i nordisk
litteratur Hans Hertel, Københavns Universitet
21/04: Børge Mogensen. Designskribent, cand.mag.
Lars Hedebo Olsen, Politiken
28/04: Arne Jacobsen. Forfatter, arkitekt og industriel
designer Thomas Dickson
05/05: Finn Juhl. Designhistoriker Birgit Lyngbye Pedersen
12/05: Verner Panton og Nanna Ditzel. Forfatter, arkitekt og industriel designer Thomas Dickson
19/05: Kay Bojesen. Designskribent, cand.mag. Lars
Hedebo Olsen, Politiken
DANSK SKULPTUR
GENNEM 200 ÅR
Dato: 8/4, 1 onsdag og 3 torsdage
Tid: 15.00-16.45
Maks. 30 personer
Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen,
cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab
Tag med på fire museumsbesøg, og
kom rundt om dansk skulptur fra år
1800 og frem til i dag. Vi kigger på
værker af kunstnere som J.A. Jerichau, Niels Hansen Jacobsen, Kai
Nielsen, Astrid Noack, Ejler Bille, Robert Jacobsen, Christian Lemmerz
og Elisabeth Toubo. I begyndelsen af
1800-tallet sætter Bertel Thorvaldsen
dansk skulptur på verdenskortet. Samtidig vækker den store kunstner en
sådan respekt hos sine efterfølgere,
at de har svært ved at løsrive sig fra
hans nyklassicistiske formsprog. I slutningen af 1800-tallet vinder nye stilretninger som naturalismen og symbolismen dog frem. De danske kunstnere
vender blikket mod moderne fransk
skulptur, men de kigger også tilbage –
længere tilbage end Thorvaldsen – på
den arkaiske, ægyptiske og sumeriske
kunst. Kunstnernes fascination af det
oprindelige og af primitive kulturers
kunst bliver siden medvirkende til
fremkomsten af abstrakte skulpturer,
og fra midten af 1900-tallet sprænges
de traditionelle grænser for, hvad en
skulptur kan være.
08/04: Thorvaldsens Museum.
Mødested: Forhallen, Thorvaldsens Museum, Bertel
Thorvaldsens Plads 2
16/04: Ny Carlsberg Glyptotek.
Mødested: Garderoben ved
billetsalget, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7
23/04: Ny Carlsberg Glyptotek.
Mødested: Garderoben ved
billetsalget, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7
30/04: Statens Museum for Kunst.
Mødested: Forhallen, Statens
Museum for Kunst, Sølvgade
48
DANSK GULDALDERKUNST
Tid: 19.45-21.30
VENEZIA OG VENETO.
KUNST- OG KULTURHISTORIE I 500 ÅR
Tid: 17.30-19.15
D174.
Underviser: Rasmus Humlum, cand.mag. i
kunsthistorie
Underviser: Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
Til trods for den ro og idyl, som de danske guldaldermalerier ofte giver udtryk
for, så var tiden mellem 1800 og 1850
ikke så rolig endda. Det var en tid med
store forandringer i samfundet - både
politisk, økonomisk og kunstnerisk. I
forelæsningsrækken dykker vi ned i
den danske guldalder og dens motiver,
personligheder og forandringer. Udover en grundig introduktion til perioden og dens kunstnere, herunder særligt Eckersberg, skal vi se på det nære
forhold, som mange af disse kunstnere
havde til København, på tidens populære landskabsmalerier, og vi skal se
på et udpluk af de mange spændende
rejsebilleder, som malerne skabte på
deres lange rejser.
Tendenser i dansk
samtidskunst
Tid: 12.00-16.00
I mere end 500 år var Venezia hovedstad i en af de mest
dynamiske stater i Europa: Republikken Venezia. Et knudepunkt i handlen mellem Orienten og Vesten. Foruden
byen selv bestod republikken fra den sene middelalder af
omfattende besiddelser langs Adriaterhavskysten og i det
østlige Middelhav. Svimlende rigdomme skiftede hænder
i byens handelsstationer. Venetianerne selv omsatte rigdommene i arkitektur og kunst. Ingen by i Europa strålede
som Venezia – Adriaterhavets dronning. Orientens pragt
mødtes med Vestens optagethed af den romerske oldtid.
Vi følger byens udvikling og de kunstneriske aktiviteter fra
sent i 1200-tallet til republikkens fald i 1797. I den tidlige
renæssance erobrede Venezia store områder på det italienske fastland, d.v.s. provinsen Veneto og et meget omfattende byggeri af landvillaer tog sin begyndelse. Disse venetianske villaer hører til den europæiske kunsts absolutte
hovedværker. En af de store arkitekter er Andrea Palladio.
Vi besøger en række af dem og studerer deres arkitektur,
maleriske udsmykning og haveanlæg.
STORE DANSKE KUNSTNERE
OMKRING 1900
Tid: 19.45-21.30
oplyses på stedet
Underviser: Redaktør og kunstanmelder på
Jyllands-Posten Tom Jørgensen, Kunstavisen
Dagen er en lystfuld rejse ind i den
danske samtidskunst. Forelæsningen
sætter ord på dansk samtidskunst og
præsenterer lettilgængeligt nogle af de
yngre danske kunstnere, som præger
den aktuelle kunstscene. Først stiller vi
skarpt på de nye tendenser inden for
maleriet med navne som Tal R, Kathrine Ærtebjerg, John Kørner, Trine Boesen og Julie Nord. Dernæst kommer
turen til nogle af de udtryksformer, der
kan synes svære at knække koden til:
installationer og videokunst. Gennem
værker af bl.a. Elmgreen & Dragset,
Tove Storch, Papfar, Jesper Just, Eva
S. Christensen og Danh Vo, vil det blive demonstreret, hvordan man også
kan få en stor oplevelse inden for disse genrer. Tom Jørgensen er redaktør
på bøgerne ’101 kunstnere’, som kan
købes på holdet.
På kanten af det 20. århundrede er åndslivet i Danmark en
smeltedigel af nye ideer. I billedkunsten optages de nyeste
europæiske strømninger, og impressionismen får sin særlige nordiske variant med bl.a. P.S. Krøyers flimrende lysfyldte skildringer fra Skagen, mens L.A. Rings kompromisløse realisme og Vilhelm Hammershøis melankolske syn
på verden læner sig op ad den internationale symbolisme.
Tiden fostrer også dybt originale kunstnere som blandt andre J.F. Willumsen, der var én af de centrale pionerer bag
det moderne gennembrud i dansk kunst omkring 1900.
Med afsæt i en stribe af de største danske kunstnere giver forløbet indblik i en skelsættende brydningstid i dansk
kunst.
11/05: Tidens tanker og strømninger og deres indvirkning på kunsten. Peter Nørgaard Larsen,
samling- og forskningschef, Statens Museum for
Kunst
18/05: P.S. Krøyer. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie
01/06: L.A. Ring. Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie
08/06: J.F. Willumsen. Annette Johansen, museumsdirektør. J.F. Willumsens Museum
15/06: Vilhelm Hammershøi. Signe Jacobsen, mag.art. i
kunsthistorie
57
GENERØS BY
– KØBENHAVNS NYE
ARKITEKTUR
Tid: 17.30-19.15
Pris: 140 kr.
oplyses på stedet
Undervisere: Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør, Politiken og Jens Markus Lindhe,
arkitekt og arkitekturfotograf
Generøse bygninger skal give mere,
end de tager. Københavns bedste
nye arkitektur leger og anstrenger sig
for at give plads til, at vi kan udfolde
os. I løbet af de sidste tyve år er Københavns havns nedslidte industribygninger blevet udskiftet med store kulturhuse, erhvervsdomiciler og boliger.
Nye broer og kanaler, en metro og nye
bydele skaber tilsammen billedet af en
genrejst by, der åbner sig mod vand
og natur. Etablerede tegnestuer og arkitekter som Lundgaard og Tranberg,
Jean Nouvel og Henning Larsen har
skabt markante kulturhuse, mens nye
tegnestuer som BIG, COBE og NORD
har ændret måden, vi bruger byen på.
Man bader i havnen, ror på vandet og
motionerer i parkerne. Med Politikens
kulturredaktør Karsten R.S. Ifversen
og arkitekturfotograf Jens Lindhe som
guides giver forelæsningen et kritisk
indblik i Københavns heftige udvikling,
viser de vigtigste projekter og introducerer tegnestuerne og ideerne bag
dem.
58
litteratur, film og musik
litteratur
film og
musik
Store filminstruktører
Tid: 17.30-19.15
09/03: Quentin Tarantino. Lektor i film- og medievidenskab Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet
16/03: Rainer Werner Fassbinder. Forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen
D174
Filmhistoriens største værker er blevet
udødeliggjort af de mesterlige instruktører bag. Hvert årti har sit bud på en
filminstruktør, der har skilt sig ud og
defineret både sin samtid og eftertid.
Fra efterkrigstidens mestre Hitchcock
og Bergman til vores tids von Trier og
Tarantino. Fra de skæve instruktører
Kubrick og Lynch til mainstreamfilmskaberen over dem alle, Spielberg.
Velkommen til aftener i selskab med
filmhistoriens mesterværker og instruktørerne bag.
19/01: Alfred Hitchcock. Forfatter og
filminstruktør Christian Braad
Thomsen
26/01: Ingmar Bergman. Film- og
litteraturanmelder Johannes H.
Christensen, Jyllands-Posten
02/02: Stanley Kubrick. Videnskabelig assistent i film- og medievidenskab Claus Toft-Nielsen,
Aarhus Universitet
09/02: Woody Allen. Lektor i film- og
medievidenskab Jakob Isak
Nielsen, Aarhus Universitet
16/02: David Lynch. Cand.mag. i
medievidenskab og tv-anmelder
ved TV2 Andreas Halskov
23/02: Steven Spielberg. Cand.mag.
i film- og tv-videnskab Henrik
Højer
02/03: Lars von Trier. Lektor i kultur
og medier Bodil Marie Stavning
Thomsen, Aarhus Universitet
Litteratur – teori og
analyse
Tid: 17.30-19.15
Digtere i verdensklasse
D174
Tid: 17.30-19.15
Baudelaires fantastiske spleenoplevelser i Paris, Dickinsons tunge kærlighedslængsler fra sit værelse i Amherst og Yeats’ voldsomme sammenbrudserfaringer i efterkrigstidens Europa. Poesien har til alle tider bidraget
med tankevækkende erkendelsesprocesser og fornyende
sprogarbejde. Den har forført, åbnet op og med spidse
formuleringer sat ord på svært begribelige erfaringer. Og
alligevel er det de færreste af os, der har læst dem alle
– og de digte, man har læst, har måske virket fremmede
og uforståelige. Tag med til forelæsningsrækken, og bliv
præsenteret for et udpluk af de allerstørste digtere gennem tiden af nogle af de dygtigste danske forskere inden
for området.
19/01: William Wordsworth. Professor i nordisk litteratur
Jan Rosiek, Københavns Universitet
26/01: Friedrich Hölderlin. Lektor i æstetik og kultur
Jørn Erslev Andersen, Aarhus Universitet
02/02: Charles Baudelaire. Lektor i fransk Steen Bille
Jørgensen, Aarhus Universitet
09/02: Walt Whitman. Professor i litteraturhistorie
Svend Erik Larsen, Aarhus Universitet
16/02: Emily Dickinson. Lektor i litteraturhistorie
Lis Møller, Aarhus Universitet
23/02: William Butler Yeats. Ph.d. i litteraturvidenskab
og litteraturkritiker ved Politiken Mikkel Bruun
Zangenberg, Aarhus Universitet
02/03: Rainer Marie Rilke. Professor i tysk Søren R.
Fauth, Aarhus Universitet
09/03: T.S. Eliot. Professor i nordisk litteratur Jan Rosiek,
Litteratur giver oplevelser. Den giver
adgang til nye refleksioner, andre menneskeskæbner og fremmede verdener.
Den driver læserne gennem utallige sider med underspillede antydninger eller med dramatiske spændingsopbygninger, med ordenes unikke skønhed
eller frustrerende brutalitet. Vi læser og
læser. Vi anbefaler bøger til hinanden,
og vi taler om handlinger, karakterer
og sprogbrug. Men hvad er det egentlig, litteratur kan? Og hvordan kan vi
som nysgerrige læsere blive klogere på de litterære strategier? Få fyldt
din litterære værktøjskasse, så du har
redskaberne til at analysere litteratur.
Forelæsningsrækken er baseret på
udgivelsen ’Litteratur – introduktion til
teori og analyse’ (Aarhus Universitetsforlag), som stiller skarpt på, hvordan
litteratur bedst kan læses på tværs af
forskningsfelter og metoder, og som
præsenterer
litteraturvidenskabens
centrale problemer og værktøjer. Bogen kan inkluderes i prisen.
21/01: At læse litteratur. Lektor i
nordisk litteratur Lasse Horne
Kjældgaard, Københavns
Universitet
28/01: Affekt. Lektor i litteraturvidenskab Christian Dahl, Københavns Universitet
04/02: Intertekstualitet. Lektor i medievidenskab
Gorm Larsen, Aalborg Universitet
11/02: Begær. Lektor i litteraturvidenskab Lilian Munk
Rösing, Københavns Universitet
18/02: Stil. Adjunkt i dansk litteratur Torben Jelsbak,
25/02: Sted. Lektor i litteraturvidenskab Frederik
Tygstrup, Københavns Universitet
Michelangelos digtning
Tid: 10.00-15.00
Underviser: Operasanger og master of fine arts Christine Marstrand
Michelangelo er en af Roms store malere og billedhuggere. Vi kender hans ikoniske motiver bl.a. fra det Sixtinske
Kapel i Vatikanet i Rom. Med denne forelæsningsrække
går vi bag om Michelangelo og kigger på hans store produktion af digte. Måske de kan bruges som nøgler ind i
hans kunstneriske univers? Michelangelo Buonarroti har
skrevet ca. 300 digte, og det er i høj grad i disse forholdsvis ukendte Rime, som han selv kaldte digtene, at den store italienske renæssancekunstner giver udtryk for sine tanker om kunst. Digtene er vigtige nøgler i tolkningen af det
store billedkunstneriske værk, og de understreger, i hvor
høj grad Michelangelo viser tilbage til kærligheden som
den altoverskyggende kreative kraft. I forelæsningsrækken analyseres ved hjælp af digtene en håndfuld udvalgte
værker inden for kategorierne skulptur, maleri, tegning og
arkitektur, og endvidere gås ind i en diskussion af, hvorvidt
Michelangelo kunne føje musikken til de mange kunstarter,
han beskæftigede sig med.
CARL NIELSEN – 150-ÅRET
FOR EN STOR MUSIKERS
FØDSEL
Haruki Murakami
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Emnet er komponisten Carl Nielsen
(1865-1931), hans liv og hans værk.
Den musikalske spændvidde er stor:
Fra ’Jeg ved en lærkerede’ til operaen
’Maskarade’. Fra de små muntre stykker for klaver til store orkesterværker,
som fx den 3. symfoni med tilnavnet
’Sinfonia Espansiva’. Udvalgte musikeksempler tegner et billede af denne
alsidige, men også modsætningsfyldte kunstner. Citater fra Nielsens egen
essaysamling ’Levende Musik’ og uddrag af erindringsbogen ’Min fynske
Barndom’ sætter musikken i relief. Et
spændende kapitel er Nielsens sidste
værker fra 1925 og frem. Samtidens
reaktioner var meget blandede, fra afvisning til tøvende accept. Godt 80 år
senere kan vi lytte med andre ører til
denne ”moderne” Nielsen. Vi bidrager
på holdet til Carl Nielsen-traditionen og
synger et par af hans viser.
59
oplyses på stedet
Forfatteren Haruki Murakami er i evig
bevægelse, og selvom værkerne ofte
har samme stemning, er de også forskellige, for Murakami eksperimenterer
hele tiden. Med dette weekendarrangement kan du komme lidt tættere på,
hvad der ændrer sig, og hvad der forbliver det samme hos Murakami. Vær
med, når eksperterne åbner Murakamis forfatterskab via nogle af hans
mest ikoniske værker. Dagen starter
med en kort gennemgang af hele forfatterskabet og nogle af de udfordringer, der ligger i at oversætte Murakamis værker til dansk. Gennemgangen
tager udgangspunkt i de nye danske
udgivelser af de tidlige værker ’Hardboiled Wonderland og Verdens Ende’
fra 1985 samt ’Den farveløse Tsukuru
Tazakis pilgrimsår’ fra 2013. Efterfølgende vil vi se på ’1Q84’ – det store
trebindsværk, som gjorde Murakami til
bestseller i Danmark. Værket er uhyre komplekst og fortjener så absolut
en nærlæsning. Dagens afsluttende
forelæsning vil kigge nærmere på,
hvordan Murakamis forfatterskab ofte
viser sammenhænge på tværs af hans
specifikke værker med udgangspunkt i
konstruktionen af kvindefigurer og brugen af farver.
10.00: Fra 1985 til 2013 – den tidlige
og den seneste Murakami.
Cand.mag. i japansk og
antropologi og oversætter
Mette Holm
12:00: 1Q84 – bliv klogere på
Murakamis Japan. Lektor i
japansk Anemone Platz,
Aarhus Universitet
14.00: Kvindefigurer og farver –
forbindelser på tværs af
Murakamis værker. Lektor i
japansk Gitte Marianne
Hansen, Newcastle Universitet
60
Lyt og lær om
klassikerne
Lyrik i dag
Tid: 18.00-20.45
D166
Emnet er klassisk musik – før og nu.
Lytning til og oplevelse af musikken
står i centrum for forløbet. Vi arbejder
med forskellige former for lyttefokus
ved tilegnelsen af musikken. I denne forbindelse inddrages en række
nyttige musikbegreber, der omfatter
melodi, rytme, klang og musikkens
formmæssige opbygning. De forskellige musikinstrumenter gennemgås, og
vi ser på deres rolle i forbindelse med
udviklingen af det klassiske symfoniorkester. Der indgår musikeksempler af
bl.a. Bach, Mozart, Beethoven, Brahms, Bartók og Stravinsky. På denne
måde berøres fire af musikhistoriens
perioder: barokken, klassikken, romantikken og moderne tid. Eksemplerne hentes i solosang (lied), i forskellige
former for kammermusik samt i orkester-genrer som symfoni og solokoncert.
Tid: 10.00-16.00
oplyses på stedet
Underviser: Professor i sprog og litteratur
Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet
Hvad skal vi bruge digte til i dagens
højteknologiske mediesamfund? Hvad
har digterne Henrik Nordbrandt, Lone
Hørslev, Søren Ulrik Thomsen og Naja
Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor skal vi
læse dem? Med udgangspunkt i den
første samlede fremstilling af den nyeste danske lyrik belyser forelæsningen
tendenser inden for lyrikken omkring
årtusindskiftet og præsenterer læsninger af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der er fokus på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder
i symbolismen og modernismen, samt
interaktionslyrik med inspiration fra
prosa og avantgarde. Forelæsningen
bygger på bogen ’Drømme og dialoger.
To poetiske traditioner omkring 2000’
(Syddansk Universitetsforlag).
Lær at elske opera –
om operaens historie og genrer
Tid: 10.00-16.00
Undervisere: Cand.mag. i musik- og teatervidenskab Lilo Sørensen
samt cand.mag. og forfatter til bogen ’Italiensk opera i guldalderen
1800-50’ Thomas Milholt
I vores tid har opera fået de bedst tænkelige vilkår.
Tekstanlæg i teatre og operahuse, operabio rundt om i en
række af landets biografer og DVD-indspilninger med flot
lyd og krystalklart billede har gjort det både billigt, nemt
og spændende, at opleve de mest fascinerende operaer.
På denne dag åbner vi døren til nye store oplevelser for
alle, der vil vide mere om denne fantastiske kunstart, hvor
musik, sang og drama går op i en højere enhed. Vi åbner
dørene til en række landes operatraditioner og bevæger
os samtidig op gennem operahistorien i både Frankrig,
England, Italien, Rusland og Tyskland, så deltagerne får
et samlet overblik over højdepunkterne i operahistorien.
Operaer af komponister som Jean-Philippe Rameau, G.F.
Händel, W.A. Mozart, Modest Mussorgskij, Georges Bizet,
Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini, Benjamin Britten, Richard Wagner og Richard Strauss. DVD-indspilninger fra
de bedste udgaver af de mest centrale operaer indgår som
en naturlig del af forløbet.
Noveller
Tid: 10.00-16.00
Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab Anne-Marie Vestergaard
Novellen er en genre, der i Danmark står i skyggen af romanen. Derimod er den mere livskraftig i udlandet. Og sidste års nobelpris til den canadiske novellekunstner Alice
Munro kan måske bidrage til en genopdagelse af novellen
og dens styrker. Dagen stiller skarpt på novellegenrens historie og teori, og foreslår nogle læsninger i tre markante
danske novellesamlinger fra de seneste år. Vi åbner for
Dorthe Nors og ’Kantslag’s korte, pointerede noveller. Pia
Juul skriver i ’Af sted, til stede’ med mere eller mindre forvirrede jegstemmer. Endelig skriver Ida Jessen i ’Postkort
til Annie’ længere noveller i en mere klassisk fortællestil.
Virkemidlerne kan være brudstykker af samtaler, sigende detaljer eller et spændende plot, men fælles for de tre
meget forskellige forfattere er et blik for troværdige menneskeskæbner udspændt mellem det dybt banale og det
tragiske.
Nordiske mesterværker
Tid: 17.30-19-15
D165
Da Nietzsche i slutningen af 1800-tallet
lod Zarathustra stige ned fra bjerget og
erklære Gud død, vakte det genklang
blandt Nordens store forfattere. Historien tog en drejning med industrialisering og urbanisering og det moderne
gennembruds bevægelse væk fra et
kristent verdensbillede med faste forestillinger om moral, køn og samfund.
I 90’erne fortsatte opbruddene, og nu
ramte de også de foregående årtiers
stabile realisme og forestillingen om
en fast personlighed. August Strindberg, Amalie Skram, Herman Bang,
Knut Hamsun, Sophus Claussen, J.P.
Jacobsen og Johannes V. Jensen
er alle forfattere, der skriver i denne
meget turbulente periode. Og selvom
deres reaktioner og løsningsforslag er
vidt forskellige, er de fælles om at behandle tidens varme emner på måder
så radikale, at de ofte vakte europæisk
opmærksomhed. Tag til forelæsningerne, og bliv klogere på 1890’er-ånden,
og nogle af de største forfattere Norden nogensinde har fostret.
07/04: August Strindberg (18491912). Lektor i nordisk sprog
og litteratur Per Stounbjerg,
Aarhus Universitet
14/04: Amalie Skram (1846-1905).
Lektor i nordisk sprog og
litteratur Birgitte Rasmussen
Hornbek, Aarhus Universitet
21/04: Herman Bang (1857-1912).
Professor i nordisk sprog og
litteratur Peer E. Sørensen,
Aarhus Universitet
28/04: Knut Hamsun (1859-1952).
Aarhus Universitet
05/05: J. P. Jørgensen (1866-1956).
Aarhus Universitet
12/05: Sophus Claussen (18651931). Professor i nordisk
sprog og litteratur Peer E.
Sørensen, Aarhus Universitet
19/05: Johannes V. Jensen (18731950). Lektor i nordisk sprog
og litteratur Stefan Iversen,
Aarhus Universitet
61
Karen Blixen og Den
afrikanske Farm
Tid: 17.30-19.15
Pris: 520 kr. studerende 350 kr.
D165
”Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden
af Bjerget Ngong.” Sådan indleder den
danske forfatterinde Karen Blixen sit
værk ’Den afrikanske farm’, og ikke for
ingenting er det siden gået hen og blevet et af dansk litteraturs hovedværker.
Da Hemingway i 1954 modtog Nobels
litteraturpris udtalte han, at den burde
være gået til Blixen. Og få har da også,
som hende, formået at skabe et fletværk af fortællinger om sig selv – den
ikonisk udmarvede og hvidblege kvinde med den mystiske aura. Men hvilke
litterære kvaliteter har hun at byde på?
Og hvilke konflikter prægede hende
og hendes litteratur? På baggrund af
bogen ’Jeg havde en Farm i Afrika –
æstetik og kulturmøde i Karen Blixens
Den afrikanske Farm’ vil en række litteraturforskere give dig hver deres perspektiv på Blixens fantastiske værk.
08/04: Karen Blixens arabeske
farm. Professor MSO i dansk
Jacob Bøggild, Syddansk
Universitet
15/04: Litterære spejlinger. Lektor
i dansk Charlotte Engberg,
22/04: Perspektivisk alkymi – en
højtflyvende læsning. Lektor i
litteraturhistorie Frits Andersen,
Aarhus Universitet
29/04: Med andre øjne – og med
andres. Professor emeritus
i litteraturhistorie Svend Erik
Larsen, Aarhus Universitet
06/05: Karen Blixen og kolonialismen. Direktør for Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab
Lasse Horne Kjældgaard
Marcel Prousts
’På sporet af den tabte tid’ II
Tid: 17.30-19.15
Marcel Prousts monstrøse romanværk ’På sporet af den
tabte tid’ (1913-1927) har for længst opnået status som
en uomgængelig klassiker i den modernistiske litteratur.
Alligevel har de færreste for alvor taget livtag med Proust.
Med sætninger, der til tider kan strække sig over flere sider,
er Prousts skrivestil ofte karakteriseret som ”svært tilgængelig”. Intet kunne være mere forkert, for Proust kræver
ingen særlige forudsætninger at læse. Forløbet henvender
sig både til alment litteraturinteresserede og til studerende,
der ønsker en indføring i Prousts værk, hans æstetik og
livsverden. Forløbet er en fortsættelse af efterårets undervisning, men nye deltagere kan sagtens springe på, hvis
man har orienteret sig i de første 7 bind i nyoversættelsen.
13/04: Introduktion til forelæsningsrækken og gennemgang af anden del af ’Sodoma & Gomorra’,
bind 8 i nyoversættelsen. Cand.mag. i litteraturhistorie Jacob Ulrich
20/04: Fangen 1 & 2, bind 9 og 10. Lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen
27/04: Fangen 1 & 2, bind 9 og 10. Lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen
04/05: Forladt af Albertine’, bind 11 i den nye oversættelse. Cand.mag. i litteraturhistorie Jacob Ulrich
11/05: ’Den genfundne tid’, bind 12 og 13 i den nye
oversættelse. Lektor i litteraturhistorie Steen
Klitgård Povlsen og cand.mag. i litteraturhistorie
Jacob Ulrich
62
60’ER ROCKENS
FREMKOmST
lÆR AT SE BALLET
Tid: 19.45-21.30
D166
Bob Dylan, The Beatles, The Rolling
Stones, The Beach Boys og The Velvet
Underground. Velkommen til 60’erne
og de bands som skabte årtiets soundtrack. 1960’erne er en helt afgørende
periode i populærmusikkens udvikling.
Årtiet byder på helt nye genrer og artister, og gør de første musikere til globale superstjerner. I 60’erne forandres
også måden, hvorpå vi hører musik.
Der kommer fokus på albums fremfor
singler, og de enkelte numre bliver
dermed en del af en større helhed. Og
netop i denne periode skabes mange af rockhistoriens mest ikoniske og
skelsættende albums. Det er ønsket
om at lave autentisk kunst, som driver
musikerne ud i nye retninger. Sæt fokus på populærmusikkens udvikling,
når vi dykker ned i 60’ernes største
artister, og deres forskellige genrer.
Hvem var de? Hvad karakteriserede
dem? Hvordan udviklede deres musik
sig, og hvorfor er den stadigvæk relevant den dag i dag?
13/04: Introduktion til populærmusikken. Morten Michelsen,
lektor i musikvidenskab,
20/04: The Beatles. Per Wium,
musikjournalist
27/04: The Rolling Stones. Mikkel
Falk Møller, jounalist
04/05: Bob Dylan. Christian Braad
Thomsen, filminstruktør og
forfatter
11/05: The Beach Boys. Klaus Lynggaard, forfatter og journalist
18/05: The Velvet Underground.
Henrik Queitsch, kulturredaktør
og musikanmelder
Tid: 10.00-16.00
mance og lied, desuden nyere varianter af solosang med
instrumentledsagelse, som peger frem mod spændende
tiltag i det 20. århundrede. Undervejs er der fællessang
på holdet, og vi yder dermed vores eget bidrag til emnet.
oplyses på stedet
STORE DANSKE FILMINSTRUKTØRER
Underviser: Cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter Ole Nørlyng,
Den Kongelige Ballets Læseskole
Tid: 17.30-19.15
Dans er en aktivitet, der bevæger
publikum. Når scenedansen virkelig
får betydning, rækker det ofte ud over
ordet. Men dans er også et sprog, der
følger visse regler, som kan læres.
Scenedansen – balletten – har en
lang historie og bygger på en forfinet
teknik, der både handler om rene fysiske færdigheder og om evnen til at
fortælle gennem bevægelser, billeder
og musik. Forelæsningen giver indblik
i såvel scenedansens teknikker som
ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet
til 1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte ballet. Forelæsningen belyser
emner som træningstimen og ballettens terminologi, hofballetten og dens
genrer, pantomimen og andre fortælleteknikker, danse-stilarterne og de kulturhistoriske perioder, den symfoniske
ballet og meget mere.
PÅ SANGENS VINGER
– MUSIKKEN OG DEN
MENNESKELIGE STEMME
Dato: 18-19/4, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Carl Theodor Dreyers kompromisløshed og perfektionistiske tilgang, Jørgen Leths arbejde med tilfældet og den
antropologiske metode, Lars von Triers provokationer og
ubarmhjertige undersøgelser af mennesket og Ole Bornedals gispende gys og studier af driften. Danmark har gennem tiden fostret filminstruktører, der med deres filmkunst
har åbnet op for nye erkendelser og nye måder at lave
film på. Af Dreyer fik vi ’Jeanne d’Arc’, af Leth ’Det perfekte menneske’, af Trier ’Anti-christ’ og af Bornedal ’Nattevagten’. Men hvad er det, der kendetegner deres film? Og
hvad gør dem til nogle af Danmarks store filminstruktører?
Tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på nogle af de
største danske filmkunstnere.
27/05: Carl Theodor Dreyer. Edvin Kau, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet
03/06: Jørgen Leth. Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk
sprog og litteratur, Aarhus Universitet
10/06: Lars von Trier. Bodil Marie Stavning Thomsen,
lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
17/06: Ole Bornedal. Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
FRA SWING TIL FRIHED – JAZZENS
EVOLUTION
oplyses på stedet
Vokalmusikken er i fokus og dermed
også stemmen som det instrument, der
er tættest forbundet med den menneskelige krop og sjæl. Stemmetyperne
(sopran, alt, tenor, bas) demonstreres,
og vi undersøger den menneskelige
stemmes udtryksregister. Hvordan
bruger komponisterne stemmen som
musikalsk udtryksmiddel? Og hvordan
kombineres tekst og musik til et kunstnerisk udtryk? Det er spørgsmål, der
bliver stillet til sangkompositioner af
Weyse, Schubert, Schumann, Debussy, Carl Nielsen, Benjamin Britten og
andre. Genrerne er foruden de klassiske med klaverledsagelse: ballade, ro-
Tid: 19.45-21.30
Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og
forfatter
Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie
Holidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang række hovedpersoner, som sammen med
deres nøglealbums rager op i jazzhistorien, og som har
dannet skole for eftertiden. Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som én lang udviklingshistorie,
der bl.a. har haft improvisationen og tanken om at være
samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem musik og ord, den
kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan lyder musikken,
hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne? Få også sat
et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karakteriserer
de forskellige perioder og stilarter?
praktiske oplysninger
63
sekretariatet
Navitas
Folkeuniversitetet
Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal
8000 Aarhus C
www.fuau.dk
8843 8000
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag til fredag
kl. 10.00-15.00.
Tilmelding
-- Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og
betal med Dankort, Visa-Dankort eller Visa
Electron.
-- Ring på telefon 88438000. Oplys Dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.
-- Firmabetaling på EAN eller faktura.
Studierabat
Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på
hjemmesiden Husk studiekort første undervisningsgang.
Forbehold
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato og tidspunkt.
Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion
af betalingen.
Afmelding
Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket ekspeditionsgebyr på
120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før
holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner
er bindende, og depositum refunderes ikke.
undervisningssted
Folkeuniversitetet i Emdrup
Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV
www.fuau.dk
8843 8000
Fotos og illustrationer
Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng,
iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia
samt fra samarbejdspartnere. Foto af Anne-Mare Mai s. 65: Lars Horn. Foto ved Sandbjerg Gods-arrangement: Kenneth Nguyen.
Fotos af forskere: Nikolaj Lund.
Bøger, noter og slides
Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres
bogen første undervisningsgang. Slides og
undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen,
med mindre andet er angivet, og de kan ikke
forventes fremskaffet og udleveret.
64
folkeuniversitetets forelæsere
På Folkeuniversitetet møder du landets bedste forskere og formidlere. Se alle Folkeuniversitetets forelæsere inde i programmet, og læs mere om nogle af dem her.
ud i rummet med
folkeuniversitetet
lars hovbakke
sørensen fik pris af
statens kunstfond
1.3 milliarder euro og 10 års rejse til
en komet langt, langt ude i rummet.
Den fælleseuropæiske rumsonde
Rosetta har været en kostbar og
langvarig affære. Men det er det hele
værd. Rosettas succesfulde landing
på kometen vil nemlig kunne gøre os
klogere på solsystemets begyndelse
og Jordens tilblivelse. Forskere fra
Aarhus Universitet er med på første
række, når de bidrager til analysen af
de data, som Rosetta sender hjem.
Hør mere om missionen, kometer og
livets opståen i forelæsningsrækken
’Kometer på himlen – fra overtro til
videnskab’ start den 23. marts.
slået til ridder
Rasmus Glenthøj blev i 2014 ridder af
den kongelige norske fortjenstorden.
Rasmus Glenthøj er adjunkt i historie
ved Syddansk Universitet, og han var i
2014 projektleder for ’1814’ – 200-året
for Norges selvstændighed under
fondet for dansk-norsk samarbejde. I
foråret 2014 markerede 36 Folkeuniversiteter over hele landet Norges
selvstændighed i tæt samarbejde med
Rasmus Glenthøj.
’En europæisk danmarkshistorie’ blev
i 2014 hædret af Statens Kunstfond
som bedste bogudgivelse. Bogen
gennemgår dansk historie, som den
er formet af det europæiske magtspil
fri for den traditionelle danske selvcentrering. Lars Hovbakke Sørensen
er ekstern lektor ved Københavns
Universitet, og du kan møde ham og
den europæiske danmarkshistorie
på Folkeuniversitetet lørdag den 28.
februar.
dr’s formidlingspris rosenkjærprisen
til jeanette varberg
Arkæolog Jeanette Varberg kombinerer sit job som museumsinspektør på
Moesgaard Museum med eksotiske ekspeditioner, som fx udgravningen af
et 2.000 år gammelt polynesisk skelet. I 2014 fik hun DR’s formidlingspris
Rosenkjærprisen for sin evne til at formidle vanskelige emner på en forståelig
og levende måde. Jeanette Varberg er i Folkeuniversitetets programråd, og
hun har også prydet forsiden af programmet med fotoet her. Hun er bogaktuel
med ’Fortidens slagmarker’.
hvad er rigtigt at gøre?
bestil en forsker 23.-25. april 2015
Hvordan træffer vi det rigtige valg? Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Og hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet
Jørgen Husted giver dig et rigtig godt afsæt for at reflektere over disse spørgsmål. Jørgen Husted udgiver lige nu en ny ambitiøs bogserie om etik ved Hans
Reitzels forlag. Jørgen Husted har forelæst på Folkeuniversitetet de seneste 20
år til glæde for flere hundrede deltagere, og du kan også møde ham dette forår,
nemlig den 1. februar.
Husk Forskningens Døgn den 23.-25. april 2015. På Folkeuniversitetet glæder vi os. Folkeuniversitetet er for sjette gang sekretariat
for Bestil en Forsker-ordningen i 2015. Stor tak til alle de forskere,
som deltager med foredrag om alt mellem himmel og jord. I Bestil en
Forsker i 2014 havde nogle forskere rigtig travlt – fx afholdt seniorforsker Ib Lundgaard Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet
foredraget ’Liv i universet’ forskellige steder i landet hele seks gange
på bare tre dage. Folkeuniversitetets deltagere har også haft glæde af
Ib Lundgaards formidlingstalent.
folkeskolens fødselsdag
tænkepause på
top 10 listen
Det er populært at tage en
’tænkepause’. Den lille bogserie fra Aarhus Universitetsforlag er gået i kødet på alt
fra fjendskab til kærlighed og
fra positiv psykologi til vrede.
Flere af bøgerne har ligget på
top ti over bedst sælgende
faglitteratur, og du kan møde
mange af forelæserne på
Folkeuniversitetet. Se fx årets
åbningsarrangement den 10.
marts.
I 2014 fyldte den danske folkeskole 200 år, og i marts 2015 udkommer det sidste bind i fembindsværket
’Dansk skolehistorie’ på Aarhus Universitetsforlag. Redaktør på værket, professor ved Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith, har samtalt om emnet på Folkeuniversitetets stand på BogForum – se
fotoet. Hun er i 2014 blevet tildelt Aarhus Universitets Jubilæumsfonds forskningsformidlingspris.
folkeuniversitetets forskere
65
folkemøde på
bornholm
Tæskeholdet gav os
Gintbergs tale til nationen.
Folkeuniversitetet har gjort
politikernes opsang til
borgerne til en tradition til
Folkemødet på Bornholm.
Mød Folkeuniversitetet
den 11.-14. juni ved Allinge
bibliotek, og hør Danmarks
politikere give os, folket, en
opsang.
vov at vide
”Vov at vide! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lød det fra Immanuel
Kant i 1783. Og det er sloganet for Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude,
der hvert år støtter de bedste forskere i Danmark. 550 deltagere på Folkeuniversitetet
i Aarhus og Emdrup mødte i 2014 nogle af disse forskere. Forelæsningerne handlede
bl.a. om hvor mange lædersko, der kan blive ud af en rund ko, om immunforsvarets
våbenarsenal, og om hvordan vi med sms’er kan øge unges valgdeltagelse. Alt sammen krydret med musik, drinks og personlige interviews.
H.C. Andersen
prisen til
jacob bøggild
Eva greibe modtager af ph.d.-cuppens
formidlingspris 2014
I 2014 afholdtes igen ph.d.-cuppen, som DR, Information, Lundbeckfonden og
Danske Universiteter står bag. Ph.d.-cuppen er det nærmeste, Danmark kommer på
et mesterskab for forskningsformidling. Udvalgte ph.d.’ere fra hele landet stiller op
med et 3 minutters foredrag, hvor de fortæller om deres forskning og om, hvorfor det
er vigtigt. 3 minutter! I 2014 vandt molekylærbiolog og postdoc ved Aarhus Universitet Eva Greibe. Evas forskning afdækker B12-indholdet i brystmælk, hvilket sætter
spørgsmålstegn ved den anbefalede længde af ammeperioden. I efteråret kunne man
møde Eva i en Lundbeckfond Lecture på Folkeuniversitetet. Arrangementet fandt sted
i det nye væksthus i Botanisk Have.
H.C. Andersen Prisen gik i
2014 til professor Jacob Bøggild fra Syddansk Universitet. I
motivationen stod bl.a.: ”Jacob
Bøggild har med sit arbejde
og med stor opfindsomhed
og originalitet dokumenteret
og formidlet, at Andersens
digtning rummer kvaliteter,
der i højeste grad gør ham
kunstnerisk gyldig den dag
i dag.” Mange folkeuniversitetsdeltagere – danske som
engelsksprogede – kan takke
Jacob for inspirerende viden
om H.C. Andersen, Søren
Kierkegaard m.fl. I foråret kan
du møde Jacob, som indleder
forelæsningsrækken ’Karen
Blixen og den afrikanske farm’,
der begynder onsdag den 8.
april. Mon ikke der også bliver
refereret lidt til H.C. Andersen?
få en god idé
Har du en god idé? Hvis ikke du kan
komme på én, så har du vist aldrig
mødt professor i kreativitet fra Aalborg
Universitet Lene Tanggaard. Hun har
netop udgivet ’Opfindsomhed’ på Gyldendal Business, og det er også titlen
på hendes forelæsning på Folkeuniversitetet den 24. marts.
nyt dansk teleskop
indvies på tenerife
De fleste af os kender nok Tenerife bedst
som et feriested med all-inclusive. Men
forskere fra Aarhus- og Københavns
Universitet har for nylig indviet det første
mindre teleskop i et globalt netværk, der
skal bruges til at finde jordlignende exoplaneter i vores egen galakse, Mælkevejen. Særligt smart er det, at teleskopet
kan styres med ’fjernbetjening’ over en helt
normal internetforbindelse. ”Teleskopet
er allerede taget i brug, og i fuld gang
med at levere enestående videnskabelige
resultater”, udtaler lederen af projektet
Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Stellar
Astrophysics Centre på Aarhus Universitet.
stor hæder til
anne-marie mai
Uddannelsesministeriets Forskningskommunikationspris gik i 2014
til litteraturprofessor på Syddansk
Universitet Anne-Marie Mai. ”Hun
udfolder sig lige så hjemmevant i jyske
forsamlingshuse og på YouTube som
i litteraturhistoriske flerbindsværker”,
skriver Uddannelsesministeriet. Det
kan Folkeuniversitetet skrive under på.
I foråret 2014 slår Anne-Marie sig løs i
”Generation NÅ – om dansk firserlyrik”
samt i ”Steder og litteratur – globalisering og lokalsamfund”. Begge forelæsningsrækker har premiere i Aarhus,
men vi inviterer alle forelæsere til
Emdrup på et senere tidspunkt.
66
kalender
januar
Dato dag
titel side
marts
Dato dag
titel side
19/01 4 mandageIsrael og Palæstina
06
01/03 1 søndagSærligt sensitive mennesker
21
19/01 6 mandageStore tanker om hverdagslivet
36
01/03 1 søndagSlavoj Zizek
08
19/01 5 mandageKierkegaards filosofiske grundtanker
36
01/03 1 søndag Kort og godt om depression
22
19/01 8 mandageHvad enhver dansker bør vide
36
01/03 1 søndag
35
19/01 7 mandageDanmarks historie
44
01/03 1 søndagLøgstrup
38
19/01 9 mandage Store filminstruktører
58
01/03 1 søndag
54
19/01 8 mandageDigtere i verdensklasse
58
02/03 1 mandagVerdens fremtid
08
20/01 7 tirsdageUSA- fra wild west til Barack Obama
44
04/03 4 onsdageByvandringer: Fire dele af København
54
20/01 3 tirsdageKoranen
37
09/03 3 mandageTræthed, kedsomhed og langsomhed
38
20/01 6 tirsdageSkriv professionelt
12
10/03 1 tirsdag
11
20/01 6 tirsdageIndblik i Rusland
06
11/03 1 onsdagDemens og alzheimers sygdom
22
20/01 7 tirsdage
Bag om kriserne: Økonomi, samfund og etik
06
11/03 1 onsdagFamilien – menneskets store historie
31
20/01 7 tirsdage
Hvad enhver bør vide om universet
30
12/03 1 torsdagHovedpine
34
52
14/03 1 lørdagGod grammatik
13
20/01 7 tirsdageAmerikansk kunst i det 20. århundrede
20/01 6 tirsdage
Bauhaus 1919-1933 – kunst, kunsthåndværk og arkitektur 52
Den inkluderende folkeskole
Spansk kunst fra El Greco til Picasso
Spørg Folkeuniversitetet
14/03 1 lørdagIran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter 08
21/01 9 onsdageKunsthistorien på et semester
52
14/03 1 weekend Mindfulness i teori og praksis
21
21/01 4 onsdageKnæk kunstens kode
53
14/03 1 lørdagØstrig-Ungarn 1867-1918
46
21/01 4 onsdage Det autentiske selv
37
14/03 1 lørdag
59
21/01 6 onsdageLivets største spørgsmål
30
15/03 1 søndagRejseholdet
46
21/01 5 onsdageLøs konflikten
12
15/03 1 søndagSelvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer
22
21/01 6 onsdage Pædagogiske retninger
20
15/03 1 søndagJordan – politisk, økonomisk og socialt
09
21/01 6 onsdage Positiv psykologi i hverdagen
20
15/03 1 søndag
Det gode, det onde og det absurde
39
21/01 6 onsdageLitteratur – teori og analyse
58
16/03 1 mandag
Når solen går i sort
31
22/01 1 torsdagDen aldrende hjerne
34
16/03 1 mandagKort og godt om stress
22
24/01 1 weekendMytologi i det gamle testamente
37
17/03 1 tirsdag
13
24/01 1 lørdag
20
17/03 2 tirsdageLeonardo da Vinci
55
24/01 1 lørdagHjernen og læring
21
17/03 2 tirsdage
55
24/01 1 lørdagTredje generations coaching
12
18/03 2 onsdageLyt og lær med klassikerne
60
25/01 1 søndagMichelangelos digtning
59
18/03 4 dageKunst under Københavns himmel
55
25/01 1 søndagDet moderne Tyrkiet
07
18/03 1 onsdagDen nødvendige samtale i parforholdet
23
25/01 1 søndagOmkring et billede
53
18/03 2 onsdage 1814 – krig, nederlag og frihed
46
26/01 5 mandageReligionssatirens glemte historie
38
21/03 1 weekend Moderne stilretninger – fra fauvismen til modernismen
56
31/01 1 weekend Mindfulness i teori og praksis
21
21/03 1 weekend Centraleuropæiske kulturskatte
46
31/01 1 lørdagBeijing og Shanghai
07
21/03 1 lørdagVerdens 7000 sprog
09
31/01 1 lørdag
44
21/03 1 lørdagLyrik i dag
60
31/01 1 lørdagKunst og arkitektur i Wien
53
21/03 1 lørdagLær at elske opera – om operaens historie og genrer
60
31/01 1 lørdag
45
22/03 1 søndagNoveller
60
22/03 1 søndagDe største danske ledelsesbedrifter
14
22/03 1 søndagLær fra dig
14
23/03 1 mandagLivet er fedt
23
23/03 1 mandagKometer på himlen – fra overtro til videnskab
31
23/03 1 mandagOsmannerriget
47
24/03 1 tirsdagOpfindsomhed
14
24/03 1 tirsdagTalent management
15
25/03 1 onsdag
47
Fup og fakta om kosttyper
Bronzealderen. En tid, hvor verden blev åbnet februar
Dato dag
titel side
01/02 1 søndag
Nedrustning og våbenkontrol
07
01/02 1 søndag
Firenzes store århundrede
53
01/02 1 søndagDe slesvigske krige – da katastrofen ramte Danmark
45
01/02 1 søndagEtiske teorier
38
04/02 1 onsdagEbola og andre epidemier
34
07/02 4 lørdageKunst på stedet: Fire udstillinger i Københavns omegn
54
10/02 4 tirsdageVedvarende energi
30
14/02 4 lørdageKunst på stedet: Kunstens historie
54
19/02 1 torsdagSmerter - og mere mellem himmel og jord
35
23/02 4 mandage Debatkultur på nedtur?
07
23/02 4 mandageOpdagelsesrejsende i historien
45
28/02 1 lørdag
Nudging – et redskab til adfærdsforandring
13
28/02 1 lørdag
Carl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel
59
28/02 1 lørdagAutisme hos børn
21
28/02 1 lørdagEn europæisk danmarkshistorie
45
28/02 1 lørdag
46
Den lange renæssance: Europa 1300-1700
Haruki Murakami
Økonomisk psykologi og (ir)rationelle beslutninger
Hvad er det værd? – om køb og salg af kunst
1989 – omvæltningerne i Centraleuropa
25/03 1 onsdagVirksomhedens omdømme
15
kalender
april
Dato dag
titel side
maj
Dato dag
titel 67
side
01/04 6 onsdageBesættelsens Danmark
47
02/05 1 weekend Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona
08
07/04 5 tirsdageLedelse i den offentlige sektor
15
05/05 7 tirsdage
25
07/04 5 tirsdageTeori U
15
06/05 6 onsdage Projektledelse
16
07/04 9 tirsdage
23
06/05 3 onsdage Psykologiens idéhistorie
40
24
09/05 1 lørdag
32
Personlighedspsykologi
07/04 4 tirsdageLæring i konkurrencestaten
Hjernens gåder
Planter med en spændende historie i botanisk have
07/04 5 tirsdageImmunsystemet – vores fantastiske forsvar mod sygdom 31
11/05 5 mandage Store danske kunstnere omkring 1900
57
07/04 7 tirsdageEksistentiel filosofi
39
12/05 6 tirsdageStore sociologer
10
07/04 7 tirsdageStore danske designere
56
12/05 2 tirsdageJapan
49
07/04 7 tirsdageNordiske mesterværker
61
13/05 6 onsdage Filosofiens nye tænkere
40
08/04 5 onsdageKaren Blixen og Den afrikanske farm
61
18/05 1 mandag
33
08/04 4 dage
56
19/05 3 dageAbsalons København
50
08/04 4 onsdageHelgener i senantikken og tidlig middelalder
39
26/05 4 tirsdageMatematiske mysterier
33
08/04 3 onsdageLær at forstå dit barn
24
26/05 4 tirsdageForbrydelsens detektiver
25
08/04 7 onsdage Positiv psykologi i ledelse
16
26/05 4 tirsdageDet gamle Egyptens historie
50
08/04 7 onsdageVerdens magter
09
26/05 5 tirsdage
50
08/04 7 onsdage Middelalderen – Europas fødsel
48
27/05 3 onsdage Gud eller videnskab?
33
09/04 1 torsdagVil vi kende vores skæbne?
35
27/05 4 onsdageDet gode liv 60+
26
11/04 1 weekend Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere og modstand39
27/05 3 onsdage Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation
17
13/04 6 mandage Forsvundne imperier
48
27/05 4 onsdageVikinger
50
13/04 9 mandageIdeer, der ændrede verden
40
27/05 4 onsdage Store danske filminstruktører
62
13/04 6 mandageTankernes kraft
24
13/04 6 mandageInd i kampen – professionel sport
25
13/04 6 mandageGeologi
32
13/04 4 mandage Dansk guldalderkunst
57
13/04 5 mandage Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’ II
61
13/04 6 mandage 60’er rockens fremkomst
62
15/04 6 onsdageNy teknologi der ændrer vores hverdag
32
18/04 1 lørdag
10
Dansk skulptur gennem 200 år
18/04 1 lørdagGallipoli 1915
48
18/04 1 lørdag
57
Tendenser i dansk samtidskunst
18/04 1 lørdagLær at se ballet
62
18/04 1 weekend På sangens vinger – musikken og den menneskelige stemme 62
19/04 1 søndag
49
19/04 1 søndagGlobaliseringen – da verden blev mindre 1850-1914
49
19/04 1 søndag
10
19/04 1 søndagGør teksten klar
16
29/04 4 onsdageVenezia og Veneto. Kunst- og kulturhistorie i 500 år
57
www.fuau.dk
På hjemmesiden kan du se hele programmet og tilmelde dig med det samme. Her kan du også tilmelde
dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev.
Bodil og det beskidte dusin
Herregårde
juni
Dato dag
titel side
01/06 3 mandage Fra swing til frihed – jazzens evolution
62
01/06 1 mandagMarkedsstaten
10
01/06 3 mandageAt forstå sorg
26
01/06 3 mandage De islandske vulkaners kulturhistorie
50
02/06 1 tirsdag
57
Generøs by – Københavns nye arkitektur
03/06 3 onsdageKrigsteknologi
33
09/06 1 tirsdagKnivskarp – fra normal til genial
26
15/06 1 mandagDen nødvendige samtale i arbejdslivet
17
16/06 1 tirsdagFlow og meditation
26
Vi har ændret
formen på
AlUMNEstOffEt
fra aU
AUgustus udkommer ikke længere som trykt magasin.
Nu finder du alumnestoffet på den nye alumneportal.
KOM IND OG VÆR MED på
au.dk/alumne
Læs bl.a. portrættet af Jeanette Varberg
– museumsinspektør på det nye Moesgaard Museum.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret!
Mange hilsner fra
AUgustus-redaktionen og AU Alumni-teamet

HVORDAN TÆNKER ET BARN?

Transcription

Similar documents

S - Folkeuniversitetet

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

EFTER- UDDANNELSE KLINISKE VEJLEDERE

Velkommen til Holmegaard Håndbold

HVOR STAMMER VI MENNESKER FRA?

Program2015 - 2016 - Folkeuniversitetet

Byens Net - Copenhagen Metro

som PDF - Folkeuniversitetet i København

Program Forår 2014 - Folkeuniversitetet i København

Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense

Verden i Naturvidenskabeligt Perspektiv

Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

gdomsskole.nu - Roskilde Ungdomsskole

Vedr.: Strategi for studiemiljø 2014-2016 – Vej til bedre

Gener fra maden går lige i blodet

Verdens bedste til økonomisk kørsel