Præsentation af Dennis
Transcription
Præsentation af Dennis
OCD Klassetræner Mit navn er Dennis Paaske, 32år, bosat i Kolding. Sejlet hele livet.. Jeg sejlede optimist selv i starten af 90’erne og var hele cirkusset igennem men deltagelse i NM, EM, VM. Efter optimisten var jeg desværre nødsaget til at stoppe med jollesejlads pga. gigt i det ene knæ. Men det betød at jeg startede som træner i stedet for. Dette har jeg været i mere end 15 år nu og glæden ved dette har aldrig været større! Jeg har været så heldig at være med til at bygge op i 3 forskellige klubber i Danmark gennem årerne. Først i min egen hjemklub Kolding, derefter i Kerteminde og slutteligt i Fredericia. Her har jeg været med til at bygge ungdomssejlads op fra bunden, med mange og gode sejlere til følge. Det har altid været det mest spændende for mig ved at være træner – at bygge op. Det er jeg så blevet enig med OCD om, at vi skal prøve at udvikle og opbygge optimist sejlsporten i Danmark sammen. Det er jeg utrolig beæret over at være med til, da optimist sejlads har været det meste af mit liv. Dennis Påske, laver sjov med ungerne. Jeg har prøvet det meste som træner. Arbejdet med opbygning af ungdom, udvikling af talent og resultat orienteret kapsejlads. Dette har været alt lige fra helt nye optimistsejlere til olympiske bådklasser. Jeg har derfor en bred pallet af erfaringer at trække på i jobbet som klassetræner for OCD. Det er derfor også meget vigtigt for mig at pointerer, at vi skal favne bredt i hele optimistklassen. Vi skal være der for alle, i begge ender af skalaen. Jeg kommer til at være tilstede ved udtagelserne og de internationale mesterskaber i år. For at komme helt tæt på sejlerne og trænerne. Ligeledes kommer jeg til at søsætte udviklingsprojekter lokalt og regionalt for at rykke OCD og vores aktiviteter tættere på sejlerne ude i det danske land. Vi har mange sejlere derude, men vi skal være bedre til at vise dem vejen. Og vejen er, at vi er en sportsgren, hvor det er helt ok at komme ud og møde andre sejlere fra andre klubber og få et socialt netværk i hele landet og bibeholde sejlere for livet - på alle niveauer. Jeg glæder mig utroligt meget til at være tilstede på vandet og havnen og møde Jer alle de kommende måneder. Rigtig god sæson og go´ vind.. Dennis OCD Klassetræner