Pressemeddelelse, stort behov for behandlingstilbud

Transcription

Pressemeddelelse, stort behov for behandlingstilbud
Pressemeddelelse 2. marts 2015
Nyt behandlingstilbud har stor søgning
Interesserede indbydes til temaaften om spiseforstyrrelse
Den nyligt åbnede psykoterapeutiske klinik i Aarhus C har ramt plet mht. østjyders behov for Recovery som en
effektiv behandling af spiseforstyrrelser. Klinikken, der har til huse på Ryesgade, ledes af psykoterapeut Mette
Bang, der efter kort tid i byen kan konstatere et stigende antal klienter i behandling.
Stigende antal spiseforstyrrede
Hun bakkes op af andre aktører indenfor sygdommen.
”Jeg har arbejdet med spiseforstyrrelser i ca. 30 år, og jeg ser, at der i disse år er et stigende antal mennesker, der
rammes af en spiseforstyrrelse”, fortæller Erna Poulsen, der indtil årsskiftet 2013 var formand for
Pårørendeforeningen til Spiseforstyrrelse. Hun fortæller, at spiseforstyrrede, der ikke får den rigtige behandling,
vedbliver med at være spiseforstyrrede. ”Nogle bliver raske i det offentlige system, men jeg har ikke tidligere set så
mange genindlæggelser som i disse år. Og jeg mener, at noget af årsagen skal findes i, at den traditionelle
behandling er, at den spiseforstyrrede bliver fedet op og hjemsendt. Vel hjemme i skjul tager spiseforstyrrelsen så
over igen, hvorpå den ramte genindlægges. Det gentager sig hos nogle i rigtig mange år.”
Recovery-baseret behandling hjælper
Erna Poulsen fremhæver Recovery-tankegangen som behandlingsmetodik. ”Den tager udgangspunkt i hele
mennesket, ikke kun i spiseforstyrrelsen. Den har hjulpet mange ud af situationen på kort tid.”
Psykoterapeut Mette Bang fortæller, at det ofte er både den spiseforstyrrede og de pårørende, der får vendt tanker
og talt ud hos hende. ”I mine behandlingssessioner hjælper jeg den spiseforstyrrede og til dels også de pårørende til
at forholde sig til sig selv, familierelationen, arbejdsplads og/eller uddannelse – både før, nu og senere. Målet er, at
der opnås en forståelse for det uhensigtsmæssige reaktionsmønster, der hindrer relationer og gode oplevelser.
Herved kan den enkelte også forstå, hvad der er ens egen andel i den nuværende reaktion, og derved få et større
overskud til at komme videre.”
”Mine klienter fortæller mig, at de føler sig set og hørt”, fortæller psykoterapeuten. ”De føler stor forskel på, om
der er fokus på vægt og spisning, eller om de som i min terapi bliver set som hele mennesker med fokus på
samarbejde.”
Tema-aften om spiseforstyrrelser
Mette Bang mener også, at der er et behov for forståelse og helhedsbehandling. Hun indbyder derfor til en
temaaften den 9. marts i klinikken, Ryesgade 29, 3. sal, Aarhus C.
Her kan man høre mere om, hvad spiseforstyrrelse er, hvilken mulig vej, der fører ud af mareridtet, og om
Recovery-tankegangen som hjælp. Her kan man også møde Vibeke, tidligere spiseforstyrret, og hendes mor Ragna.
Begge besvarer spørgsmål og fortæller om egne erfaringer med sygdommen.
Af hensyn til arrangementet bedes deltagere tilmelde sig på www.mette-bang.dk.
Der er gratis adgang, og alle er velkommen!
Kontakt
• Vibeke Sørensen, tlf. 5314 6001, tidligere anorektiker og nu rask, se vedhæftede fotos før og nu.
• Ragna, mor til Vibeke, tlf. 3013 0015
• Erna Poulsen, tlf. 9789 1160. Ernas datter var ramt af spiseforstyrrelse, og i 1982 startede hun
Pårørendeforeningen PS Landsforening og var landsforeningens formand indtil 2013.
• Læs mere om behandlingen Recovery på www.mette-bang.dk eller kontakt Mette Bang, tlf. 2224 9233.
FAKTA
Spiseforstyrrelse
At få spiseforstyrrelse ind i familien kan være en stor belastning, det vidner forældres beretninger om, og som
pårørende føler man sig nærmest magtesløs i situationen.
Pressemeddelelse 2. marts 2015
Den unge har problemer eller ”ondt i livet”, men det bliver ikke italesat, da den unge med en spiseforstyrrelse
vælger at fokusere på maden, motionen og vægten. Når forståelsen af den bagvedliggende grund til den unges
spiseforstyrrelse ikke bearbejdes, vil det blive en kamp om maden.
Anoreksi er den mest dødelige psykiatriske sygdom. For europæiske teenagere er anoreksi den tredjestørste
dødsårsag efter ulykker og kræft
• Sygdommen rammer hyppigt unge piger, men spiseforstyrrelser kan ramme alle aldersgrupper, og det kan
også ramme drenge og mænd
• Op mod 5 % af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse - anoreksi eller bulimi, og piger rammes 10
gange så hyppigt som drenge
• Op til 3 % af alle drenge og unge mænd konstant forsøger at regulere deres vægt i en sådan grad, at de får
det dårligt
• 15-25 % har et kronisk eller meget langvarigt sygdomsforløb, og for både anoreksi og bulimi er
tilbagefaldshyppigheden mellem 25-50 %
• Det antages, at halvdelen af alle spiseforstyrrelser er uopdagede
Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, www.lmsnyt.dk
•
Recovery
Iflg. Mette Bangs erfaringsbaserede metode bygger Recovery-begrebet på et procesforløb mellem den
traumatiserede klient og psykoterapeuten, hvor de indre traumer bearbejdes mhp. egen forståelse og personlig
udvikling.
Mette Bangs behandling sætter klientens historie i fokus ved f.eks. at hjælpe ham/hende til at forstå sig selv og sine
reaktioner. Reaktionerne er en del af klientens overlevelsesstrategi, således at han/hun kan agere i hverdagen, men
kan være udpræget hæmmet af psykiske symptomer i forhold til uddannelse, arbejde, kæresteforhold m.m.
Målet er, at den traumatiserede får indsigt i traumets oprindelse og dens mekanisme samt egen andel i nuværende
reaktion for at kunne frigøre sig fra uhensigtsmæssige reaktioner/handlinger (stress, depression, etc.).
For at opnå Recovery bringes klienten i spil i forhold til sin egen livshistorie. Herved forholder han/hun sig til sig
selv, familien, arbejdspladsen/uddannelsen – både før, nu og senere.
Mette Bang
52 år og psykoterapeut bosiddende i Esbjerg.
Hun behandler og holder foredrag i hele landet og har for nylig udgivet en praksisorienteret bog om emnet
Recovery. Bogen, Fra traume til Recovery, indeholder en række personlige livshistorier.
Erhvervserfaringer:
25 år indenfor offentlig psykiatribehandling, heraf 7 år i hospitalspsykiatrien med
erfaringer fra socialpsykiatrien før og efter tiden i hospitalspsykiatri samt fra terapisessioner i Recovery.
Faglige uddannelser:
Psykoterapeut med efteruddannelse i systemisk terapi
Den pædagogiske diplomuddannelse
Læs mere på www.mette-bang.dk