Materiel-kursus 1
Transcription
Materiel-kursus 1
w \-t ------!:*aal 1 ./ --4 :.Ll\ rb f r..-=*. I o§ o§ 2. Udorbejdel, teKt og lentegnet of John Høck og Per Amby 1 2 3 4 5 6 7 8 9 3. Redigeret 22109 - 201 3 10 Sædet 11 Behandling af inrigger (div) 12 Typegodkendelse af inrig8er Moleriolemoppe til hicelp og veiledning idonske roklubber. L Moppen er udorbeidet til D,F.f,R. 4, Moteriole henlel fro egen erforing soml fro gcpngse moteriole bØger. 5. UndeNisning etter elevmoppe er boserel på proKisk elevorbejde. 6. Kopi efter moppen er lillodl Denne motedolebog kon du benwe som veiledning til dit orbejde med vedligeholdelse of bådene I din klub. Fangeline slcl v4re afet god kvaljtet Forside Forholdsord lndholdsfortegnelse Bådens opbygning Bådens behandlin8 - opbygning Bådens behandling Behandling af inrigger Bevægelige dele (inrigger) Behandling af inrigger 13 Typegodkendelse af inrigger 14 Træskruer - typer 15 Træskruer 16 Maskinskruer 17 Spånskruer 18 Håndværktøj 19 Skruetrækker - stemmejern 20 Specielværktøj 21 Reparere træåre 22 Krympemuffer 23 Tokomponent lime 24 Limning aftræ 25 Vask båden 26 La.kering 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 Lakker Farkode Beslq/ttelse Tørretid Fareklasse lndflydelse på rotaget Roerens vægtogtrimning Højder i outriggede både Rishø.ide Højde for spændholt Bådtyper Beskrivelse både Blank Svirvelafstand i en åres både Udadhælning Længder på rullebaner Undgfå ribbenskader Bladet og skaftet Gearingsforhold Åre og bladtyper Gearingsforhold (alle) Omsætniing Smi8etpåtræåre Knop og ror Konsol og åre8an8 Beklcedning of dcek kon bestå of bomuld§dug, PVC, drolon, polyester eller tin6rdæk. nomolt udført i khoyo eller cedertræ. ugen kon normoli oftoges helt, og er forest fostlåst med hængsel, med skudrigel, sviryel eller overfold, For SKOTI Er en plode der odskillel torum fro sidderum, plqden bes'tål olmindeligMis of kydsfiner, cedertræ eiler khoyomqghoni Essrngenr Er nomolt i silverspruce eller oregon pine og er den liste, der ongiver højden for mondskobet i forhold til sæde og åregong Sidelonqremmen: bær dden i. ebonerl normolt 700 mm. eller 750 mm. Er monteret med rustfi stålskinne el. nylonskinne, og ofslulies med en skåneliste til ot skåne læggene med. Rullebonerne e( folsei sådon. oi det fostholder sædet og er nomolt med en hældning på 1,5 mm. der giver bedle plqds til læggene. Skol slutte enten ud for centrum of åregong, dog helst 2 - 4 cm qgter for entrum Rul Skvotbordel fungerer som bølgebryder er s med 'iil ot siyrke Mden og som'iidig den liste mon Iofle og diogono ister: Disse lisler styrker dden mod vrid i søen og er somlidig med til, ot skogel beholder sin noturlige form, Er Bundpropper skol smøres jcEvnligi med fecti [evt, konsislensfedt), Del gØr bundproppen lcet og nemmere ol få skruet ud igen, Ved ofmontering for vinlerklolgøring, oldrig ol ofmontere diogonollisterne og bibehold toftelislerne ved sponierne, Husk: Er monieret i nøogiig §omme højde sm sidelongremmen. Er med til ot styke båden iængde retningen. Midteiongremmen eI rcmtidig det eneste sted mqnd§kobet bør betræde under skift ot hensln til bqloncen, men i høj grod og§å ol hensm til ddens holdborhed. N4idlerlqngremmeni Går lugerne lrcegrt, gnid sknnerne med grofitrniddel (ikke siliconme do lokken ikke kon binde hvor silicone er onvendt) Endvidere bør beslog og overfold smøres regelmcessig'i, Lugerne bør ottid slå åbne ved henstilling of båden i bådhollen, sådon ot fugrt i rummene kon fordompe. Er båden monlerel med inspeKionsluge(r), bø disse også stå åbne. side 5 @§ Smør jævnligt spændholt§ piggene, Bundpropp;r skol smøres jævnligrt med fedt [evt konsistensfedt) Del gør bundproppen tæt og nemmele qt få skuet of igen Går lugene irægt, gnid skinnerne med grofrtmiddel (ikke siliconme do lokken ikke kqn binde hvor silicone er onvendt, medmindre kottlgæplø$ningsmidlel benYttes inden lokering) Endvidere bø beslog og overfold smøIes Iegelmæssigt, Lugeme bør oltid slå åbne ved henstitling of båden i bådhollen, sådon ol tugl i rummene kon fordompe, Er Mden m;nteret med inspektionsluge(r), bør disse også stå åbne Trqnsport of en indggel fro dens plods i bådhollen iil ddbroen i vondet (og den modsotte vej), er del tidslum, hvor longt de fle skoder opstår. Skoderne kon undgåes med forsigrtighed somt rigrtig behondling of båden under digllonsporter. En inrigger bæres i sidelongremmen, Båden Giles i vqndei ved ot 'gå qmgong" i sldelqngemmen båden bøI foregå på midterlongremmen eller på de dertil indrettede trædepbaer. Bundbræddene benwe§ kun, når ræren indretter sig på redeme. Sklft i Båden skol spules i ferskt vond Tør dden eftel og udvendig, Til§ræb ot ol vond fjerne§ inden på plods, Pos på, ot bundblædderne ikke torhindrer tugi ved kølen i ot fordompe Er båden monieret med bomuldsdug, undgå do sæbe på dugen. Sæben opløær dugen§ imprægnering, hvilket gØr dugen utæt,Evt skoder på båden udbtedles med det smme, eller giv besked til moteiolef oryoltelen. Side 5 Mde indvendig Sden stilles årene, hjulqksleme, splitte og lugebeslog. Efte6pænd især bevægelige dele som åregong, klemring på åren o,lign,sJuster om nødvendigt hældning p0 årerne. Tilse ot roiline er intqkt. At lugebeslqg er inlqlde, §å de ikke åbner sig under roning. Strrmonssæder Består of en siddeplode tnormqlt of kydsfine0, soml et ryglæn of forskellig korokter, fosl eller oftogeligt. Smør Forskol og ogrleEkot hqr sqmme odskiller tum fro sidderum. fomål, p0 kyrnpeplosten, ved klemringen lnden brug. længere turej svinefedt el, konsistens- fedt, Begræns smø-ingen til kr\mpeplosten. Smør oltid årene På Rens orerne for fedt, hver gong Mden æ på plods eftebrug trens evt, med telpenli Bevægelige dele: ikke er slebel skorpe, Er dei lilfældet skoder mon lokken på åren unødigrl. Benyt en rundfil groft sndpopir til fose kqnlerne, Smør evt ok§len med mod olie Tils j€mligt ot Gegongene Fosl A åregong: Er trækJolden slidt (som vist på teg-ningen) skol de udskifies. Brug kun osketræ. Åregongene renses ligeledes med erpen'tin, Side 7 Spændhc tel består normoll of en formspcendt plode. Monteret herpå er, messing, stål eller plosl hcelkopper. Lcedefiemme og nylonremme of forskellig ort. Tvcerslok, hvorpå endehoger er montere'i. Bosis for spændholtel, hvor hcengselbeslog er monteret, Øversl på longremmene er hulbeslog monleret. Beslogene for spændholt er normolt i messing, rødgods eller A-4 stål (rusl og syrefosi), rH IilIltI IIaffi ffi m,;- side I 'r)del beslår of enten en formspcendl eller tilfræsl plode, el sæt underslel (-normofi of oskelrcel, hvorpå der er monteret et folsslykke for en plode, der hindrer scedet i ot folde of, På understellel er monterel hjulskinner i messing, rustfril stål eller nylon, hvor h,ulenes oksel kØrer. Hjulskinnerne er odskill of messingbØsninger, denne ofslond er normolt 5lil 6 mm. Hjulene bØr være soltuondsbeslondige. Sædet kon ogsd vcere monterel med oluminiumsstel og hjul med rustfrie lejer ålB g.--iaEqelqe dolc lævnligi. Rengør og smør hjuloksler jævnligt. regelmæssigt eller for hver 500 - 1000 km. Smør med olm ndelig smøælie, Tilse Tjek hjulskinner :mør o dT g ru leboneTne Rengørin9 of hjulskinner og rulelbqner, brug terpentin, bådshompo eller lign. @s @§ Tronsporl: of en inrigger fro dens plods i bådhollen til bådbroen I vondet (og den modsotte vei), er det tid$um, hvor longt de fleste skoder opslår, Skoderne kon undgåes med forsigtighed somt rigrtig behondling ot båden under disse tronsporter. En inrigger bæres i sidelongremmen, Båden scettes ivondel ved ol "gå ormgong" isidelongremmen. båden bø lo'F-gA på midterlongremmen eller på de dertil indrettede trcEdeploder, Bundbrcedderne benyiles kun, når roeren indretter sig på scederne, Skifi i Båden skol spules i rersK vond. Tør Mden of, Mde indvendig og udvendig. Iilstrceb ot olt vond fjernes inden båden stilles på plods. Pos på, ot bundbrcedderne ikke forhindrer fugrt ved kØlen i ot fordompe. båden monteret med bomuldsdug, undgå do scebe på dugen. Sceben opløser dugens imprcegnering, hvilket gør dugen ulcel. Evt. skoder pd bdden udbedres med det somme, e)Jer giv Er besked lil moteriolef oruolteren, crene, hjulokslerne, splitte og lugebeslog, Eftersp(End iscerbevægelige dele som åregong, klemilng på åren o.lign.juster om nødvendigl hcEldning på årerne. SmØr ot rorllne er inlold. At lugebeslog er intoKe, så de ikke åbner sig under roning, Tilse side t 0 af tnr4** 1 . Begrænsninger for outriggede Mdes vægrt, konslruktion, f orm, moterioler eller dimensloner, gælder i den udstrækning, de er vedtoget of det internotionole rof obund (FISA), Outriggede dde, der er forsynet rosko, for Mde roere med og sMmænd, med hæftelse i spændholtet, skql være fosynel med en snor ellel rem, tro hælkoppen lll spændholtei, der siker, ot roeren kon komme ud qf roskæne, uden gl bruge hænderne i tilfælde of kænlring. Afsionden mellem sko og sp@ndholt må Side 12 moksimoll være 8 cm målt fro hælkoppens bund og vinkelre'i på spændholtets flode, Skæne skql være of hinqnden uqf hængigt fostgjort til spændholtet. Dirc bestemmelær gælder også under lræning. 3, Alle outriggede og inilgger både somt gigbåde skol i stævnen være forsynet med en hvid bold of mossi\4 gummi eller of lignende mqteriole. Bolden skol være mindst 4 cm i diome'ter. Denne bestemmelse gælder også under træning, 2. lniggede ffide skolvære klinkbyggede, of træ eller komposit, og med minimum sW bord, åregongenes centeilinje må højst væe ploceret 4 cm udenfor bordbeklædnlngens yde6ide. Den indvendige høide målt på det dybeste sted p0 c,en vondrette linje mellem sMbords og bogbords ræling ved L åregongen må ikke være mindre end 37 cm. Bredden of båden målt fro ydesiden lil ydetsiden qf bordbeklædningen skol hove følgende minimumsmåli Ved L åregongen; I 00 cm, ved fo6kottet 90 cm. lfrreåres bdde er minimumsfsionden ved foskottet dog 85 cm, lnriggede Sde skol overholde kwene til 'typebeskivelen for lonqtursbåde somt hove en luge i Mde fordæk smt qgterdæk, Forlugen skol være plocerel indenf or skvolborde't. Lugene skol væ{e reldongulære smt hove følgende mindslemål: Bredde 25 cm x længde 40 cm. Toåres inriggere skol hove en minimumsvægt på 85 kg, Fireåres iniggere skol hove en minimumwægrt på I l0 kg. under bundbrædder eller onden kunstig vægtf orøgelse læller ikke @m en del of Sdens vægt i de nævnte 85 o9 I l0 kg, Bly Både der ikke kon klore vægtkqvet uden kunstig ekstrovægt kon senest 30 doge før æænstort skiftligt søge om dispensotion hos l\,4olions- og turudvolget, Minimumsvægten er eksklusiv årer, redningsveste, flog, stonder og øsekqr. Træbåde skol under løbei være udsMet med bundbrædder i sidderummel ved l'er, 2'er (eventuelt 3'er, 4'er) og sMmonden. Komposttbåde kon ræs uden bundbrædder, hvis de er bygget uden o9 i øvrigt opMder vægrtkovet. P,6dene skol under løbet være foEynel med stqnder, flog, øsekor og redningsveste. Kilde: roning. dk Slde'13 @d $ !a.rr',4.1 r:..i.re-r @ f$- oq swefosle {A-4) skruer (eller forniklet messing) Det er vigtigl ot du kun onvender A-4 slål når båden bruges på soltholdig vond, A-2 stålskruer kon bruges på fersk vond 1.9 rJ:4 !_:!rid 1frNwry @ Sy'' Ruslfrie Side 14 Spånskrue ]n - !>q'd' 6llEnffil '( @ -tt$" rt- | side 15 "."...'...".,,.Yff "'.X[----,, f ["hl:: @ §r'-r 6€ qf +ry €i ^q'rr c./F a, @ ".",,,=" 'l'I [M aC \-,/ ***r tL qL "".. æ , [Y: .,"".", . ", _,,3i:*,il: -TElffi"l A 'r,-l t*/ r',.rF" i- :Y1 ".".-,.iq?§gY: Skruetrcekkere: du begynder brugen oi din eller klubbens Skuetrækker. (lige keN) Fø. ffi **"* ffi lstr'c Kuglehommer Snedkerhommer Kløfthommer 1sp:lrtler Så vær opm@rlGom på En for stor klinge i forhold følgende; tiL skuens hoved ødel@gger tr@t omking skuen. Omvenclt ødelæggpr en for lille klinge skuens hoved. Tilpos defor skuetrækkeme . En god reggl for hvornår en klinge posser til den enkelte skrue: Skuen skol kunne sidde fost Skcevbider Skcevbider ffi T.æDqe r n 5ie,nmcicrD Knibtong Kombinolionston s 5mm 7mm l0 mm l2 mm AntrcEkker Dorn 1,6 mm -3,2 mm Boremoskine (evl. Ledningsløs), I\,4ellemkvolitet Tommeslok side 19 Blyonl :'1..1. r ' l Side l9 d §fiflr & ,T \åt"- & *&),q ø Side 20 det selve åreblodet, der er flækket, skol træet renses for gommelt skldt, Det beskodigede område skol være helt tørt, fØr det limes med vondfqst lim, Brug tope til ot trykkesMkerne sommen. Pqs på qt det stykke der limes ikke glider. Mongler der noget qf lr@el i åreblodel: Så kon det godt lode sig gøre otreporere detie, Du "lusef el n!4 sMke iræ i. Her skol der så skæres så megel som det er nødvendigt, somt høvles i smig. Er # ,-_-\ I ----___.r- + e2i jo F"--_e=_____________ Jo støre smig der høvles stØ(e limflode. Det nye st*ke "lus" skol hove somme smig og limes på somme måde som ovenfor, Når det limede sMke er helt'lørl, kon du beglnde ot høvle blodei i fqcon. De€ftækødet pudses med sondpopir. z*:"tS vil være ot lime en hårdee iræsort på skoen Det kon gøres ved qt høvle et smig på det ydersle of blqdet, Skær, høvl somme smig på den klods du hor tænkt dig 01foEtæke åreblodei med. Det bedste Åren skol ligge med bugen ned od. så smiget kommer inde Fro blodel NB; Husk, ot tr@et skol være helt rent og tøri før det limes. Husk også ol lææ brugsonvisningen, før limen loges i. Gommelt åreplost skæes igennem med en hobbykniv eller el stemmejen på årens flode side således, ot mqn kon lette ploslen blidt, så lokken ikke beskodiges. Deefier renses åren for oli gommell åIefedt. Rewer og flækker leporeres. Et nyt sl ke kympeplos't skæres ud, co. I - 2 cm l€ngee end del Hvis §longen er for strom 'lil qt kunne krænges ind over åren, kon dei evt, blokkes lidt ud, eller lægges i lunkent vond, En vormekilde qnbringes nu co, I0 til 20 cm fro åren, mens åren bevæges eller rulles rundt, Brug eleldilsk vomeblæsel ellel gosflomme, Ved for krottig opvormning bliver åreplosten sod og bobler. Til slut renskæres kontene med en kniv eller el stemmelern, og klemingen gomle (på grund of smmentrækningen), skrues på igen.. P.S. Åreplosr, der så opbevqes vorml, lrekker sig longsoml sqmmen, det bliver for småi. -',l' 'ffi' Dette kon gøres på følgbnde måde: Læ9 6ren mellem lo kosser eller lignende. Træd eller hæng dig over åen, og hervil det hurtigt vise sig, om åren er brugbo(belostning co. 80 - 90 kg). :.- ^ L' Side 22 il v M Tokomponenl lime Limning of trce Er en rigiig stæk og sej lim, der er I00"/. vondfost. Den er meget egnel til mindre limflodel, og den behøver ikke voldsomt spænd, (co. 0,9 kg /cm') ol Limfugen Advorsel: BesM oltid huden når du onvendel epoxy plodukier' fortynder d: Limen påføres på begge limfloder e: Brugstiden, der er qngivet på brugrcnvi§ningen, skql oveholdes t: Pre$eiryk(et skql være tilstrækkelig, dog ikke for slort g: Pre$frykket fjenes først efter ot limen er hærdei, Ofte mere end et Rens ottid værKøiet efter brug i sprit eller celluloseforlyndel skol posæ b: Træet skol hove el posænde fugtindhold, drs.7 ' 14"/o c: Limfuger skqlvære lene, Lim og gommel limfuge kon renæs med d@n h: Fjern limrester og rengør det limede sted. Slib med §ondpopir inden lokering Pos pål Der er qltid mulighed for en tu§er. Så ofprøv eller sryrkeprøve emnet, der er limet, inden b6den toge§ i brug Den blå Araldil Er lqngsm't hærdende, men er ligesom den røde Arqldit hærdet efler ei døgn ved co. l8 - 200, Den røde Aroldil er hufigt hærdende. dvs, etter 5 min er brugsliden ophørt, Emnerne der limes sommen, kon belostes efiel co, I - 2 timer ved cq. 18 - 200 Skumlim: temperotur$ignlngel Aroldit Fælles for olle limei Tørreliden reduceles ved hø tempelqtur Modsol foiænges tøfietiden væsenuig ved lqve lemperoturer' Polwræihonlimen er nok en of de bedsle onvendelige limtypel for roklubber. Den er megel stærk, den er l00o/o vondfqst, den er ikke så ømfindig over for fugt i'h@t lhelst frq l0o/o til 20"/. vondindhold i træeil, Dvs, ot den kon bruges på træ, der er helt oppe på 20"Å i vondindhold, ryorende lil, ot du kon one ir@ls fugt Den kræver dog et høit preretr\Å (4 køcm'z), ellers slipper limf loderne ved hærdninoen. Med oroldii-lime kon mon opnå slol brud§tl^ke, også når kun den ene Beskwelse Iillør oldrlg vqrme til Æoldil, Den frigiver nemlig krottige orgqniske opløsningsmidler ved kotlige Limflode påsmøres. lvlen du får ottid den stæIkeste limning, ved påsmøring of begge limfloder Læs olfld brugsqnvisnlng og fqreklos C4Eco , JrLqfd---/ u lt,9l (: r?vtct"+) ?il1iø y ieti uo*l4aj obs -)"deqdqts^ do"': u il eu vil du v€re god mod dig ælv, så brug oltid engongs- eller gummihondsker. Ved brug of støtre mængder, brug dq åndedrælwærn og engongsdrogt. lnden du køber lim hjem, find do først ud of, hvor siod behov du eller klubben hor, Normolt besMer embollogen kun op til 6 mdr, og kun når embollogen lukkes forsvorligt efter brug, I»s. Limen kon lErde i lub€n Brug kun vondfqsle lime i klubben til brug i ffidene, Du kon € på limluben eller på embollogen om limen er vondfosl, Side 25 Side 24 Fpr vinterklargøring efter en{t s4son, krqgver l,å{en en omhyggelig afuaskning Do et flere mLrlrEhe.let; vaske båden med en høitrykspuler, dog med Profesionel hiælP (brug ikke over 12o bar) , da denne mulighed kan indebærer risici, sPecielt for båden. At vaske båden med en moderne bådrens (grundrens). Dvs. skyl først båden. Bland c. 10 liter vand oP med bådrens, afuask derefter med en bprste, og skyl efter me{ rent vand. At vaske båden med 5 dobbelt salmiakPjtitus, og Få en ord€ntlig Pind i øtet, og eller amme 6emgangsmåde som ovenfor nævnt. Når båden fremtræ,iet ren, kan man afgøre, om båden virkeligtrænger til aEllbning og Iakering, eller kan du nøies med pletlakerinq, hvor bå,ien har Eet små ridser eller I At Iakker er sli,lt aI Der er nu besluttet at båden skal have hele turen. Den matteres (let a6libning). Alle ovedader slibes, så vedhæftning bliver optimal. Afhængig af overfl adens beskaffenhed, bruges *ndpapir m ed korn 12O, eller korn 1Bo. Brug ikke ståluld, da dette giver rustdannelser ulder lakken. 5lrbning (mrtter:ng) afbordene:lcl foregå langs med ttæ€t. undgå at slibe på nitterne. For at kunne komme helt ind til svøbene, lqn du med fordel slibe ln{en lakering, foretages en grundrg rengøring. Først støvsuges båden, og er klubben i besiddelse al:en kraftig stpøuget er det o{le nok før laketing. Men oft est slcl der eft erfølgende akørr* m ed en terPentin[lud, affedtningsklud eller en klud med vand, for at fierne det meget line støv, der tæsten altid vil være der, selv efter støvsugning aFbåden. Uanset hvilken metodedu foretrækker, slql overfladen,ier lakere væretør. Lige inden lakeringen lcn ,let være en fordel at fugte gulvet i området om kring hrcr der lakeres, da van,let binder støvet oq hæver luftfugtighede.. l,: rrco fo(yndes, så den bliver nem at stryge på, eller du lcn opvarme lakken til stuetempeEtur (e!,1. på en radiatot). Dette giver bedre rdultat end med fortynderen. Ir4k penslen med lange regelm4ssige strøg. lkke korte hurtige strøg, er giver luftb16rer. unJei la €ringen er det en for,iel at placere båden i et godt lys. Drei den efterhånden som du kommer frem med lakeringen. stryg lakken på i et passende lag, der lige akkurat dækket slibePor Fra matteringer. Et ikke fortykt lag, rå det løber (or dig, og ikke fortyn,lt da dette i[ke giver ,len ønskede besky'ttelse afbåden. Efter lakeringen, gør du Penslerne rete i terPentin eller i den anEivet på brugsanvisningen for lak[en Du Lan ogd bruge en <e'ru,o.e[odynder. kun i særlige tilfælde fo(ynder, der er opbevarlng afpensl«, Du kan efterfølgende vsske penslen i sulfos6be, og penslen lcn opbære øm du ønsket. Du lcn oPbevare den i cellulose(ortynder c 2 uger i en behol{er med Iåg (æ skitse).Du lcn oPbevare den i rå linolie, også i en beholder med lå9 i op til '1 måDed.. side 27 Lokering Klubben bø onvende den lok, mqn gennem åIene hor gode edoringer med og hor lært ot bruge ilgtigt. HEI\iIPEL CLASSIC VARNISH 0,75 Det førsle lol vedrører olle bestonddele, som kon fordompe og qngiver behovet for ventilotion. ljcl oncjet lol vedrører somllige bestonddele og ongiver om det kon være skqdeligi, ved kontoK med huden, øine eller munden For bdgqe Tol gælder, jo højere værdien er, jo sløtre er behovel for ot iræffe foronsioltninger for sikker brug of poduKel. LITER HEMPEL DIAMOND VARNISH 0,75 LITER er en 2 komponent polyuretqnlok med hØl glqns og sior vejrbestondighed. Brug, Olie, qll§/d ellq io-komponente lokker til træbåden komponente lokker kon ikke qltid benwes ovenpå olie- og qlk/dlokker, HT lefra To Som hovedregel onvendes tepeniin i olieolkydlqkker. lvlen brug den fortynder, der er ongivet på brugsonvisningenfor den enkelte lok å og Hvod kon ollæses of koden?; De 2'iol i koden givel hver sin oplysning om, hvovidt sikkerhedsforonstqltninger ved brug qf produkter er nødvendige. Undgå iilsmudsning of huden, og sjker dig god hygieine Undgå o't produkteme indtoges igennem munden. Ved brug of produkter med kodelol -3 eller højere, må hondsker onbefqle§ - og for produkter med kodetol -4 besMrelæ§briller' Tom embolloge og resier skol skotfes of velen pd lolsvorlig måde Hæld oldriq kemikotieoffold i klookken!!! Yder igere opl)6ningel findes i "orbejdslllsynel§ vejledning om mod sundhedsfore ved skibsmoleorbejde,' El er konlokt den lokole Sundheds Tjenesle = foronstqltninger (o' fllr/rl'n i @ffi BST uuc'( fry^ 4-5 At huden under lqkering: Huden beskwer os hele livei, blo. lokket være tynde hinder of fedt. der ligger ydest på huden, Uden dette b,eskwende fedilog bliver huden 1ør og ru, bokterier og kemikolier kon le't 1ræn9e ind, med isiko for ot der kon udvikles eksem, Følg derfor disse råd, for ot undgå opløsning of hudloget Brug oldrig opløsnlngsmidler, fortynder, lerpenlin, forvefiemer elc. Atuoskning of huden; brug sæbe. Ivled sæben bliver mon næs'ten oltid ren, Men det kon stærld onbefoles ot bruge Gummihondsker.,ved brug ot epoxy, polwreothonholdig lim og lqk skql mon være forsigtig, do nogle qf disse produkter hqr ætsende egenskober og ondre kon forårsqge qllergi ProduKer kræver vome for ol kunne hærde, sqmt en relotiv luftfugtighed mellem 557" - 65 "k, Delie 9ør ot de oflest er uegnei lil brug under tidligrt forårsorbeide. Men er bådhollen opvormel, kon oicejdel godl slortes noget iidligere, Den oplyste tørretid er ol'tid beregnet ud fro en konslqnl lemperotu. Del nytter således ikke, ot der er l 7'C, når lokken stryges på om eftermiddogen, hvis temperqturen foldel til + 5" hen på qftenen, do hærdningen deryed vil gå i siå, den begynder dog igen når iemperoturen stiger igen. Men der er derefler s'tor risiko For o'l lokken ikke får en god vedhætlning. For krofiig vind (udluftningl kon give en hvidlig overflode, hvilket betyder dårligere vedhæftning, Monge lokker vil do blive vonskelige ot stryge ud. Pos på hvis du lokerer båden udendørs, ol den ikke står ude når duggen iqlder, så vil lokken nemlig blive grå og vedhæftningen bliver dårlig Påfør oldilg lok direk'ie i ælens lys Sqnd- og pimpstenholdig resepulver. Anvend en fed håndcreme efier hver gong, eller i det mindste inden du går i seng til notten. Det kon onbefoles ol ring og ur toges of inden qrbejdet påbegyndes, dq der kqn somles skodelige stoffer under disse,Besl(y'ttelsessqlver giver ikke nogen effektiv besMelse, men bevirker, ot mon bliver ren med et midere voskemiddel. Brug of slliconeholdlge sqlver, kon ødelægge lokorlrejdet.. Ved uhgld med sterke opløsningsmidler (-epory o. lign.),undgå intim kontqkt i min. 2 døgn. Ærgivelsen of lørelid o.lign. på embollogen er oltid regnei ud fn en temperotur på 20'C o9 en relotiv luftFugtighed på 60 - 65 %, somt stille vejr. Side 30 Side 3l o§ @§ Hvod betyder kodenummeret pd embollogen?; På lok og tilsvoende øoduKer, der onvendes til lqkorbejde, fin des en 2 cifiet sikkerhedskode. Selvom kodenummere't føst og fremmest henvender sig iil den ertrveNsmæssigt orbejdene moler, kqn den privqle hove nwe of de oplysninger, som kon oflæres of koden. Koden skql iøvrigt ses som et supplement til qdvoselsmæ*ningen, med bl.o. oplysninger om forekloser, som tostsætles efter lov om kemiske stoffer. Hvod betyder tollet fØr slregen: Tollet fø stregen inddeler produkter i 7 grupper med kodelollene OO-O-, 1 -, 2-, 3-, 4- og 5-. Vondtoilyndbore produlder med minerolsk lelpenlin hor iollef, 2- eller 3. Cellulosefortynder hor tqllet 5- io højere kodelol, jo højee er rlslkoen ved indånding of dompe lp orgoniske opløsningsmidler (teDentin/f ortynder/renzin m.v) lndåndin9 ql op!øsningsmldler skol olfld begrenses lil et minimum. Dette betyder, ot mon ved brug of produKer med kodetol 2- eller højere, skol sørge for bedst mulig udluftning og åndedrælsvæn ved indendøsbrug, især hvis relotivt sioe floder lokeres i små rum. Mon skol så vidt muligt ikke opholde sig i lokoler, der er n!,lokerel med produKer med et højt kodelql lør stEgen, men venie til lokken er beøringstøL og lokqlel er godt udluftet, Hvod betyder lollet efter stregen?? Tqllet efter stregen inddeler produKeme i 6 grupper med kodetollene -l , -2, -3, -4, -5 og -6. Fortynde't syre og ondei som nødvendiggør brug of hondsker hor tollet -3 efter slregen, mens ætsende produkier som f.eks. Solmiok spkitus hor 'tollet -4. Produkter med kodelollet -5 kon fremkolde ollergisk ekem hos disponerede personer, o9 produkter med -6 tilhører foreklosen gift eller kæver tidsvqrende sikkehedsforonstollninger Sidse 32 ved brug. Moleriellers indllydelse på rologel Husk ol kontrollere om olle skruer og bolte er spendle l) Rullebone stilles, der bør være 3 - 5 cm i forhold'til åregongens Anlægsf lode, mod ogter. 2lspændholtet indslilles således, ot mqn i fremstlækket nåI frem til stopklodene med sædei. 6l Spredningen på roskoene jusleres efier hvor stor spredning roeren hor mellem knæene i fremsirækket, 7) Når spændholiet s'tår ilgtigi, 'trækkes rullebonen så longt frem båden, som muligt, deile for ol i genere mindst muligt. 8)Righøjden indstilles. N/låles flo bund of rede til bund of svivel co. l5-l7cm. måles fro midt til midt sviNeloksel. Ved indstilling of svivelofstond i 9) Sviryelofslonden Hælkoppe eller rosko stilles i højden således, oi mon kon strække benene hell, uden oi rullebonen generer li 8+ er qfstonden mellem skinneme så stor ot mon kon hove benene mellem 3) skinnerne], 4) Når mon kommer på vondet, foreloges en finjustering således, ot orbejdwinklerne er rigtige. Co, 60 groder i fremslræk og co 40 groder i otuikling, et vinkelrel på båden. slDet kon være nødvendigl qt justere højden på hælkoppe eller rosko i holdbåde, for qi opnå potrollelitet, cde dobbeltåret båd, måler mon flo midt oksel iil midt oksel, men det er vigtigt o't kontrollere ofstonden flo midt sæde til midt oksel. lnrigger Wiryelofslond i inilgger måles frq midt cde iil center oksel I0) Smig (hældningen på årenl måles. I I I Udqdhældningen på wiryel måles. I2) Georing qf bdden foreioges, der kompenFres for vejl og vind, Side 33 @e Roerens @§ væql Del er vigtigt qt der vælges en dd der er kon§rueret til roerens vægt. Jo tungere roeen er, deslo mere vil båden blive presset ned i vondet. Swirylens ofstond iil vondet vil heryed blive ændret. hvilket kon resullere i ot roeren ikke kon foretoge qfviklingen koreK, do åreblqdet vil være svært ot fo ud qf vondet uden oi hændeme stØder på lårene, Hvis riggen sættes op for ol råde bod på ot roerens vægt prerer båden længere ned i vondet, ændres der sqmtidigt på ofstonden mellem swiryel og spændholt, Dette vil give en forkert trækhøde. Er roerens vægil for lille vil de modrclle problemer opstå, men igen fokert irækhøjde, og ffiden vil også blive vonskelig ol boloncere, For qlle Sdtyper, er det vigtigt ot båden posse|iil hons vægrlklosse og er rigget iil roelen. Det er meget forskelligt hvor meget der kon indstilles på en Md, I en inrigger er der monge ting der ikke kon indslilles uden ot mon nærmest skolændre på bådens konstruklion, Side 34 mens en outrigger der bruges iil koproning, hor mqnge indstillingsmuligheder . ldælt æt burde båden indstilles nøjqgtigt etter den enketle roer, men qt såvel plodsmæssige årsoger, økonomiske begrænsninger soml proktiske A: erfoinger er det formdls- tjenligt ot indføre stondordmå|. 2- B: c: D I Skinner (rullebonerl 2. Spændholt 3. Righøjde 4. Swi 5, Smig pd åreblodet 6, Smig p0 okæl for swiryel 7. Georing ryelofstond 9cm+lcm 22-26cm E: lx 2x 4x A Som klubtræner er det vigtigt ot kunne kontollere ol båden er trimmet kotreK, Ved kontrol oq evl, trimning of en båd bør mon kontollere og evt indstille tølgende ting: 'l5cm + I cm l6cm + I cm B+ 80,0 cm + 2,0 cm 79,0 cm + 1,0 cm 86,5 cm + 2,0 cm 78,5 cm + 1,0 cm 85,0 cm + 2,0 cm 83.5 cm + 1 .5 cm Spændholtvinkel = 40 til 450 4+ 85,5 cm + 1,5 cm Flqdere vinkel hos kvinder 8+ 83,5cm + l,5cm o§ HØjden på sviryel Ved ot cendre swirulens højde cendres beloslningen of hotte, knce og skuldre. Er der lole om en lovt riggel båd er belostningen of hotlene mindre end ved en høj rig, somlidigfi er der støtre krott påvirkning på skuldre og kncE ved lw rig end ved høj rig. Den koreKe rig høide ofhcenger of - bådtype, vceglen of roeren/holdet. scerlige forhold ved roeren f .el§. roerens højde oq 16r 'tykkelsen. Generelt måles den lodrette ofslond tro scedels totres'te love kont til swivlens bund som for sculler både er 15-16 cm, og en- åres både 1 6-1 7 cm Rig højden (o), sculler både er det uproKisk ot ro med somme på begge rigge, hvilket rent roteknisk ville vcere det ideelle, l\4on hor volgt i Donmork qt ro med styrbords håndtog over bogbord. Derfor skol slyrbord swiNel rigges 1 -11/z cm højere end bogbord, I (svcert ) Højde og hældning pd spændholt Spændholteh hældning i forhold til rullebanerene bø væIe co. 45 grqder V.-=\\ I]s" \ F#r a.---)-___ cærl Sp@ndholtets højde ifohold lil rullebqnen lnrigger: Outigger: ,t\ co 15 - 18 cm co15-17cm _q])-<ir b_-ø__-___ø___ø_______ø clæden ved roning opnåes føst, når Mdens bevægelige dele sidder kotrekt i tofrold til hinonden, Slår du i en situotion, hvor der er behov tor ot flwe rundt, så tænk dig godt om, inden du står pd hovedel i del, Vigtigl: er det ol kunne lænke i vond- æm lodret plon og oi du husker, hvordon rcd emnet inden du skille det od. 8) Afstonden i inrjggere bør vcEre lidt slørre, speciett ved olmindelig motionsroning, sådon ol rotogel ikke bliver for onslrengende. co. 32 cm vil vcere ideolmålel for molionsroere. Side 37 @s Bodens onvendelse Når en bdd bygges skol der lqges hensyn til fØlgende foholdl - Hvem skol bruge ffidenj ungdom-, juniots eller senioroere - Skol den bruge lil kqp-, motions- eller longtureroning? - Hvilket miljø skol den vike i? - Er del howond eller søvond? - skol den bygges til et specien hold? I Donmork bruger vi tre forske lige lyper robåde. ]X 2X 2fr qqer Er bred og flodbundel, hvilket gør den stobil så eV rei urulinerede rære hor god bolonce i den, Den brede form gør den velegnet tll loning under udsotte vejr og vlndforhold. 2+ 4- 4+ # +(+ Mindstevcegtl lx : 14kg 2-:27k9 4x = 52kg 4-:50k9 Side 38 2x:26k9 : 32kg 4+:slkg 8+ : 100? kg 2+ En outilgger ' Er long og smol hvilket giver mulighed for væenllig mee torl. iil qengæld betyder den smolle form, ot Flv den mindsle fell giver koniont ofregning. Del kæver derfor en deltræning (teknik) ol ro en outtigger uden ol skulle holde bolonce med årene. Gigbdden Er bredere end en outrigger og er nemmere ot boloncere, men ikke så bed sm en tnrigger og den giver derfor en god fomemmelse of bolorcen i btden. Gigbåden t{uges regel of ungdomsræ{e og i foNonde der ikke er sd veleonede til outriggeffoning. Bæreevne - Væftet bvgger båden til en beslemt vægrt, og ideelt set butde mon oltid ro I en båd der posser til ens egen vægt. [,4on kon konlrollere om et mondskob posser tll bådenes bæreevne ved ot bede dem om ot s@tle sig i båden og måle ofslonden fro ædets fotreste love konf tilvondspeilef. Denne ofstond børvære mellem 8-10 em (se figur 3.01) c.VC\ Bådens bcereevne kon konlrolleres v,h,o, ofstonden fro vondoverfloden til scEdels fotreste love punK, Del er fordelogtigl ot olclen hvorpd åregqngen er hcelderco I grod udod, mor{Bref' 't Det beviker ol klemringen flugler åregongen og åren ståI {lgtlgt vondet Foren-åresMde måles I swiryel- qfstqnden frq midlen of sædet til swiryelokslens nederste del .Afstonden er 80 til 83 cm Swirvelqlslqnden målt i en outrlgger (en{es ). Klde: Mon kon foktisk lndstille sin båd, så to rære med forskellig højde kon få ens tqglængde, ved evt. ot gøE swiryelqfstonden støre pO den højeste roe6 rig, og dermed gøre deres vqndoilcejde mere ens, Rqing Ændringer of swiryelofstonden vil ændre på odcejdsvinklen, Hvis mon øger ofs'tonden mellem wiryleme vil mon hæmme roerens længde i vondorbejdet, og hvis mon omvendt gø ofslonden mindre vil årens vonding i vondet blive længere. Side 40 side 4l Skinnemes længde er på nye både co. 75 til 80 cm, mens mon på ældre både godi kon finde skinner der kun er 65 cm longe. Detie er uheldigt, do mon ikke kon opnå fuld længde i sin sædekøreel. Skinnerne skol stoile 3-5 cm fro wirylens onlægsflode, for elles opnår mon ikke den fulde udnwelse of benorbeidet (æ figur 3.0.2 l, I monge koproningsbåde er skinneme stilbore mens inriggerens skinner er fqs'tmonterede. I monge inriggere slorter skinnerne lige ud for eller efter swirylen, er dette tilfældet bør mon skrue dem of og flytie dem de 3-5 cm Skinnenes ploceing itohold til swirulens onlægsflode. Skvatbord orluge skot (skvat) Midterlangrem Diagonalliste Rullebane Rullesæde t6iæ f:-r---r---!----11 ll r-- Styrmandssæde Agterskor (skvat) \l-H\ i ----\ H--l-"\ \ \Asterluse --=.Ag,,"rrr, L--' side 42 (med pvcdug) t OOil..".......-.- ofstonden til rullebonemes forende bør være 26 cm. Der måles i vondret plon, fro det yderste sted i spændholtets hæl (sko) og hen til rullebonen. A) Undgå ribbenskoder Der er i de sidste år tolt og skrevet meget om ryg og ilbbens skqder, konlro brug of big blode årer og roergomeler. Det er rigtigt oi brugen bigblode er med årsog til ot roere får dbbensskoder, pasænde pouser efter længere hård t[æning fominskel risikoen. Men mon hor gennem de sidsle 2 - 3 år indlogt siyrketræning på kernen (move, rygl eller såkoldt stobilitetstræning del giver bedre holdning og mere styke. Men det primære er ot det også minimee risikæn for skoder på ovekroppen l\y'en Conceplll 'Crokeråre Dreisigocker åren fro USA (concept 2) hor været det førende mæke, men speciell Croker åren er megel på bqnen med nye skofte og blode der vinder mere og mere end over hele verden, Også Brochq Sport gør sig fint i Donmofts. fosøger sig med nye tiltog jævnllgil, men det vinder ikke oltid indpos hos den donske roer. Ekempelvis rær resten qt den vesilige verden med nyere blodtyper end bigblode men ikke de donske eliie roere ej heller bredden Flere of Kulflber årer fåes med forskellig egenvcegrt og s'tivhed. Jo mere kulfiber de indeholder, jo leltere og slivere er de. Åreblodene fås itroditionel mocon focon eller big blode. 2O1o sløfie end på moconblodene, lnden-bordstrcEkket er ens, og for ot lrcekket skol vcere del somme, er det udenbords skoft kortere, Arealet på bigblode et co, Totol lcengderne kon vorjere lidt, men skemo på de ncesle sider giver el godl sommenligningsgrundlog med mocon mindre smig end mocon årerne. Blgblode indslilles med blodene 4 - 5 groder i stedel for 6 - 7 groder, 2' Hvis mon Ønsker trcEkket ens på olle plodser i en inrigger, f,eks. til koproning, bør årene hove forskelllg lcengde, do of-s'tonden på de fleste inriggere ikke er ens fro sviNel lil midt scede. Normolt overlceg fro midt scede lil enden of åre håndtog er 30 - 32 cm så indenbords lcEngden er givel. ITET -"r--.fl rr Årenes længde og bledde hor belydning for toglængc,en. tMkel ceoringsforhold Flnder du det nødvendigil ot ændre årens længde for ot opnå disse mål du er iMvl, ring iil din bådebygger og få vejledning helom, og Herunder finder du målene for gæring og længder på big blode årer for outriggede både. lvålene er fro Reinor Modesl og gælder for bledden of 157 - på blqdet og kodencen. Med bigblode må blodel. ydre skofi fokortes, do tryleunktet rykkes mod De flesie bruger i dog kulflbelårer, er stivele end træåler, Det giver en mere effeldiv kofloverføEel sm Træårer blivel med tiden mele bløde; Er derfor mere skånsom for nye roee Derfor kon det være en fordel oi nle roere ved indlæIing of rotoget,, får en blød årer indtil muskler og sener er blevei tlænel oP, r59 Næsten olle kqproere bruger i dog Big Blode årer. (se figur Princippet 3,7,1) i Big Blode er 20"/" sløfie og detot er der kortet ot åIens Ydre skoft §å mon opnår somme kqtloverføræ|, gigbåde gælder det somme som for ouliggede Sviryelofstonden, gæilng, indenbordsskqft, udenborGskott og åIelængder kon sommenlignes med en 4x, 4- og 4+. For I storten ot kulflberårens hisloile fondtes en slogs skotl og et slogs blqd, Siden er der sket en rivende udvikling, specielt de sidste 5 år er der kommet monge vorionter på morkedet. Side 46 fuenes dlmensioner Georingsforhold kenbord Træneren gør klogrt i qt vælge en stondordindslilling og ændre meget lidt på di$e gennem rosæsonen, lvlen tilgengæld bør klubbens olmlndelige ffide (motionsbåde) væIe inds'tillel til en bestemt type roere f.eks, Herel, øæ Ntodotr.d Eksempel på beregning of mocon årer Plods wlwel,ofstond årekgnqdeindenbords gædng I 12 80cm I 14 82cm 380 I l3 Slcm 376 I l0 78cm 364 I 2 3 4 372cm cm cm cm cm cm cm cm dqmer ellel ungdomdloere, Middelværdier for omætningsforholdet, udenbd§ omsælninq Sculletbåde 26ocm 3,25 266cm 263 cm 254 cm 3,24 3,24 3,25 3.43 3.43 3.47 » 4x En-åEs bdde omsælninq 3.3 3.34 Kultiber årer er stæile for træk, men skoflet kqn knække, hvis dei får et hårdt slog, Det bliver som regel ei kort brud, og dei [kon) limes 4 sommen med epoxylim. Heefter slibes skoftet med groft wndpqpir t0 iil 20 cm på hver side of bruddet, og lægges 2 - 3 log kulfibevæv på longs i epoxy lim, træk topeking vævet, slib og loker dei nye væv lnilooer med 3,36 omGtnino 3.3l 4 åres 3 iniqoer 3l Do en inigger ikke hor somme bredde ved olle plodær, skol årene indstilles individuelt. Eksempel på gæring of en 4- åre§ inriggel med mocon - årer, Plad5 2 4 side 47 a6tand BO cm 82 cn 81 cm 7n .m Iænode 37O.m 375 cø 372.m skaft 111 cm Vden bords skaft 259 cm OmsætDir cn cn 262 <m 3,31 112 26Ocm 3,31 l11 cm 256cn 3,31 113 Smiget måles ud for det sted, hvor årens bredde måles, dvs. der hvor åren går over i skoen. Blodbredde pd åren smig 80 l:3ilil iZ:3lil Å ;::: lli.. /l l9o mm i?3ilil ;33ilI mm 240 26,5 mm I / I ll 38:iilil mm Il/I lI i,ilrÅ I 5pansk hc<ling: ææ I I \_lt: H l\reioden btenwes hvis mon ikke er i besiddelse of en smigmåler. ltuis det er muligt, kon mon med fordel love en hældning på wivelqkslen på l - I yro. Deite bevkker qt årens vinkel i indsotæn bllver mindre og 6ren står mere fosl, eller pr@ist i vondei og vinklen btliver støtre imod slutningen, og giver en letlere otuikling of Side 49 en,ie. I 33.5 Bådenskolliggevondret. c være 3,5 - 4 meter, så der er nok til at fo(øie båden med. Linen ftstnes til øiet bt/aEter Det kan anbefals at lave en øre,spleisning til den eode nærmet bådel (undgå løe / flossede ender). oE det kan anbe6le at Iave en spansk tackling, en 5ejlmager tackling eller en almindelig tacklitg i den anden Længden slql StvreLLne 5lcl også værc afen go,1 kval,tet, og pas På den ikke bliver for §nd §k[elsen bør være c B mm. skøletov, der lqn tåle qn,l. Linen slcl være så Iang, at den jkke strammer eller ertil ulempe for cox. Linen Fastgøtes til iugget med en solid knude. 50