Læserbrev i Fyens Stiftstidende

Comments

Transcription

Læserbrev i Fyens Stiftstidende
FyensStiftstidende { 27
Lørdag 13. september 2014
ReDaktion
VæR MeD i Debatten
Debatredaktør Jens Rasmussen,
65 45 51 75, [email protected]
Kronikredaktør Peter Hagmund-Hansen,
65 45 51 76, [email protected]
Debatindlæg og kronikker mailes til
[email protected] - vedhæft gerne foto
Manuskripter kan sendes til
Debatredaktionen, Fyens Stiftstidende,
Banegårdspladsen 1, 5100 Odense C
Angiv altid navn og adresse. Redaktionen
forbeholder sig ret til at forkorte indlæg.
Kort sagt: Højst 50 ord eller 300 anslag.
Læserbrev: Højst 200 ord eller 1000 anslag.
Synspunkt: Højst 500 ord eller 3000 anslag.
Kronik: Højst 800 ord eller 5000 anslag.
Giv de unge en chance
uddannelse: Ifølge kredsen
af partier bag gymnasiereformen vælger for mange
en gymnasial uddannelse,
så derfor vil man skærpe adgangskravene.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at tre ud af fire
ikke vil kunne komme ind på
toårig hf, hvis et karakterkrav
på syv indføres. 5000 unge
skulle altså sidste år ikke have
haft en hf-uddannelse. Skal
en dårlig folkeskoleeksamen
udelukke unge fra at tage en
gymnasial uddannelse for
altid? Det mener vi ikke på
Fyns HF-kursus. Derfor har
vi en omfattende screening
af vores ansøgere af både
faglige og personlige kvalifikationer, så karaktererne fra
folkeskolen ikke står alene
som optagelseskriterium.
Fra 2007-2013 har 38.554
gennemført toårig hf. Heraf
er 9,6 procent mønsterbrydere, idet deres forældre kun
har en folkeskoleeksamen.
Det er den højeste andel af
mønsterbrydere blandt de
gymnasiale uddannelser. En
karaktergrænse vil forhindre mange unge i at få en ny
chance og udleve deres potentiale.
Undervisningsministeriet
har indført den socioøkonomiske reference, der måler,
hvor meget en skole løfter
sine elever i forhold til deres udgangspunkt. Sammen
med hf-kurserne i netværket
hf2net.dk løfter vi mange af
vores studenter til et højere
karakterniveau end forventet
ud fra deres sociale og økonomiske baggrund.
Blandt de gymnasiale uddannelser har toårig hf størst
succes med at løfte de drenge, der har fået mindre end
fire fra folkeskolen. De kommer nemlig ud med 4,5 i gennemsnit. Hos os fik de sidste
år 4,6 i gennemsnit. Det viser,
at de har et stort potentiale,
der er værd at bygge videre
på - på trods af et ringe udbytte af folkeskolen.
Vi skal stille store krav til
de unge. Men vi vil tabe rigtig
mange unge, hvis alt står og
falder på, hvordan de klarede
folkeskolen. Så kære politikere: Giv de unge en chance og
lad fortsat skolerne vurdere,
om de er i stand til at gennemføre hf-uddannelsen.
Af Asger Rasmussen
Fyns HF-kursus, Odense C
- afdelingsforstander
SynSpunkt
Skolen er en vigtig bro
Der er mange broer, der bærer
vores by. Folkeskolen danner bro, smuldrer den?
Politisk i Odense er der
ved budget 2015 fokus på
nedslidte broer. Hvilke broer trænger mest?
Folkeskolen danner bro
til børnenes fremtid. Den
fremtid vi skal leve af. Undersøgelser viser, at investeringer i vores børn og unges
grunduddannelse er en af
de investeringer, der på sigt
giver det bedste afkast.
Derfor er det også uhyre
uambitiøst, at Odense
Kommune nu efter årevise massive besparelser på
folkeskolen er nr. 98 ud af
hele landets 98 kommuner,
når det gælder, hvor mange
penge man har valgt at prioritere til folkeskolerne. Helt
bogstaveligt er bunden nået.
Vores folkeskoler er fyldt
med herlige, livlige, mangfoldige børn og unge. Alle
har de fremtiden for sig - vil
Odense prioritere dem, så
de får de bedste muligheder
videre i livet - nu hvor kommunen igen har overskud?
Statsministeren
De børn og unge, der i dag
er i vores skoler, er ramt af
Anne-Mette K.
Jensen
[ Undersøgelser
viser, at investeringer i vores
børn og unges
grunduddannelse er en af de
investeringer, der
på sigt giver det
bedste afkast.
.
Odense Kommunes bundplacering på skoleområdet.
I klasserne er der 24, 25,
26, 27, 28 elever, som alle
hver især har deres afsæt for
at lære. Nogle er meget dygtige, andre har meget svært
ved at leve op til kravene
- alle har de brug for undervisning af lærere, der har
mulighed for at møde dem,
hvor de er, så de alle udfordres, så de bliver så dygtige,
de kan.
Med en økonomisk bundplacering og en underfinansieret skolereform er lærernes mulighed for at bidrage
til, at betydningen af social
baggrund mindskes, stærkt
forringet. Helt i modstrid
med de overordnede mål i
den nye skolereform.
Man behøver ikke meget
kendskab til folkeskolen
for at kunne gennemskue,
at der er brug for, at der investeres i en genopretning
af skoleområdet i Odense.
Inklusionsopgaven vokser,
og de faglige krav vokser.
Samtidig har vi også en stor
udfordring over for resten af
klassens elever. De skal også
på bedste vis videre i livet.
Det kræver en stor indsats, hvis vi skal kunne lykkes med at inkludere alle de
børn med særlige behov, der
er i klasserne. Men det er
både menneskeligt og økonomisk nødvendigt.
Omkring en tredjedel af
Odenses unge kommer i dag
på overførselsindkomst. Det
er ganske enkelt ikke godt
nok.
Unesco anbefaler, at der
ikke spares på uddannelse
under den økonomiske
krise, fordi uddannelse er
vejen til vækst. Den anbefaling har Odense ikke fulgt.
Nu ser økonomien bedre
ud, og der er mulighed for
at investere. Der er en klar
sammenhæng mellem vækst
og den økonomiske prioritering af folkeskolen.
Politikerne har nu en
enestående mulighed for at
vende udviklingen fra dyr
brandslukning til forebyggelse.
Fra overførselsindkomst
til mønsterbryder. Det er
en af Odense Kommunes
største udfordringer. Udnyt
muligheden.
Tænk folkeskolen som
en afgørende bro i Odense
Kommunes vækststrategi.
Af Anne-Mette K. Jensen
Åløkkevænget 34, Odense C
- formand for Odense
Lærerforening
Din genvej til den fynske debat
[email protected]
Fynsk appel: Stop
vognmands-snyd
transport: Vognmænd, som
kører flekskørsel for kommuner og regioner, kan snyde
med sindsro. Kontrollen hos
Trafikstyrelsen er alt for slap.
Vi opfordrer derfor transportminister Magnus Heunicke til at stramme kontrollen,
så der kommer ordnede forhold i vognmandsbranchen.
Trafikstyrelsen udsendte
1.9.2013 en pressemeddelelse om kontrol med løn- og
arbejdsvilkår for chauffører.
Nu skulle det omfattende
snyd stoppes, og Trafikstyrelsen ville kontrollere både ansættelsesaftaler og lønsedler.
Sådan gik det desværre
ikke. Der foregår stadig massivt vognmands-snyd i hele
landet.
Trafikstyrelsen har således
i juni og juli 2014 foretaget
kontrol af tre vognmandsvirksomheder. Trafikstyrelsen har i alle tre tilfælde
fundet deres overenskomstforhold o.k. og oplyser, at
man intet videre vil foretage
sig.
Men Kontrolenheden
vedrørende arbejdsklausuler i Odense Kommune har
dokumentation for, at den
ene af de tre virksomheder
systematisk lader chauffører
køre såkaldt flekskørsel for
Fynbus, inden de har bestået
erhvervskørekort.
3F Odense Transport har
rejst faglige sager om, hvorledes to af de tre virksomheder
fifler med timeopgørelser
og lønsedler, således at der
reelt ikke udbetales overenskomstmæssig løn.
På landsplan verserer der
49 retssager alene mod det
ene af de pågældende vognmandsfirmaer.
Når Trafikstyrelsen i
mange tilfælde blot sikrer
sig, at der forefindes en overenskomst, er dette langtfra
en tilstrækkelig kontrol, idet
en række vognmandsvirksomheder bryder de overenskomster, de har underskrevet.
Som Trafikstyrelsens kontrol fungerer nu, oplever vi
det således, at konkurrencen
kan fortsætte på ulige vilkår,
hvor snyd, løndumping og
fifleri belønnes, mens hæderlige vognmænd straffes,
fordi de er ude af stand til at
konkurrere med de brodne
kar. De gode græder, og de
onde ler.
Det er ødelæggende for
branchen. Det sætter chaufførerne i en urimelig situation, og det er alt i alt en
utilfredsstillende udvikling,
som vi vil opfordre transportministeren til at ændre
via en alvorlig opstramning
af kontrolfunktionen, gerne i
samarbejde med de kontrolenheder, som er oprettet eller er under oprettelse i flere
kommuner, f.eks. Odense.
Af Trine Bramsen,
Anders W. Berthelsen
og Jens Mathiesen
MF (S)
byrådsmedlem (S), Odense
formand, 3F Odense Transport
Stik piben ind, Løkke
politik: Lars Løkke Rasmus-
sen var fremme i medierne
med kritik af den nye skatteminister Benny Engelbrecht allerede, inden han
var tiltrådt. LLR burde stikke
piben i med det omdømme,
han selv har og tænke tilbage
på Venstres egne skatteministre.
Lad os starte med Anders
Fogh Rasmussen, som måtte
træde tilbage som skatteminister pga. kreativ bogføring
og vildledning af Folketinget.
Han blev afløst af Peter
Brixtofte. Her har V vist heller ikke noget at bryste sig af.
Venstres næstformand Kristian Jensen, tidligere skatteminister, blev i 2005 kritiseret
for at hylde sort arbejde.
I 2009 fik han en næse af
Folketinget for at administrere i strid med grundloven.
I 2010 blev Troels Lund
Poulsen skatteminister. Han
blev indblandet i Stephen
Kinnocks skattesag, hvilket
han nægter at have blandet
sig i, men dem, der så interviewet med TLP og LLR i tv
kort efter, at sagen kom til offentlighedens kendskab, var
næppe i tvivl om, at de begge
led af et alvorligt hukommelsestab.
Så LLR burde se sig om i
egne rækker, inden han kritisere andre.
Af Jens Kjær
Ravnekærvej 41, Ebberup

Similar documents