anledningsgaver generelt
Transcription
anledningsgaver generelt
Gaver til alle anledninger 2011 - vi bruger flere penge på gaver, end vi tror Ann Lehmann Erichsen forbrugerøkonom Juli 2011 2 Danskerne bruger 50 pct. mere på gaver, end vi tror 0 Skønnet forbrug 5 10 15 Mia. kr. 21,3 • Personligt forbrug (skønnet)* Kilde: Synovate 25 14,1 Faktisk forbrug • 20 - 4.100 kr. i gennemsnit (2.800 kr. median) Pars forbrug (skønnet)** - 6.200 kr. i gennemsnit (4.700 kr. median) I Finland er tallet 58 pct., i Sverige 80 pct. og i Norge 100 pct. mere. 21,3 mia.kr. delt lige mellem alle voksne danskere giver et gns. gaveforbrug på 5.170 kr. årligt per person eller 431 kr. hver måned. Skønnet forbrug: Gennemsnit af det skønnede årlige forbrug på gaver * vægtet antal interview Faktisk forbrug: Antal gavekøb til de definerede anledninger * beregnet gennemsnitsværdi pr. anledning* vægtet antal interview *Base: ”Ved” hvor meget de bruger, 821 interviewpersoner. **Base: Bor sammen og ”ved” hvor meget de bruger, 576 interviewpersoner. 3 Sådan fordeler vi gavemilliarderne Børn lægger beslag på mere end 2 af 3 gavekroner samlet set. Vi lægger i alt 14,5 mia. kr. til gaver til nyfødte, dåb/navngivning, konfirmander og til børnefødselsdage Faktisk forbrug på gaver fordelt på anledning (kr.) 0 Det bruger vi på gaver • Vi bruger 21,3 mia. kr. om året i alt: - 11,2 mia. kr. på børnefødselsdage - 5 mia. kr. på runde fødselsdage - 1,9 mia. kr. på konfirmation - 1 mia. kr. på bryllup - 0,7 mia. kr. på nyfødte 5 Børnefødselsdage 15 11,2 Runde fødselsdage 5,0 1,9 Konfirmation Bryllup 10 Mia. kr. 1,0 Nyfødte 0,7 Dåb 0,7 Indflytningsfester 0,5 Studenterfester 0,4 - 0,7 mia. kr. på dåb - 0,5 mia. kr. på indflytningsfester - 0,4 mia. kr. på studenterfester Kilde: Synovate Base: Alle (1.007 interview) Vi bruger over halvdelen af gavepengene på gaver til børnefødselsdage Faktisk forbrug på gaver fordelt på anledning procentfordeling 22 3 3 B ørnefødselsdage 5 Runde fødselsdage 9 Ko nfirmatio n B ryllup 52 Nyfødte Dåb/navngivning Indflytningsfest 24 Studenterfest 5 Cirka fire ud af ti i gruppen 18-39 år vil stifte gæld, hvis de ikke har råd til at købe en gave Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde råd til en gave, når du er inviteret til fest? Købe på kredit: Mænd, personer i gruppen 26-39 år, høj indkomst, studerende, har børn. I alt 12 Alder - 18-25 11 14 Alder - 40-53 14 5 11 42 21 12 13 40 49 11 16 15 Komme til festen uden en gave: Mænd, unge (18-25 år), husstande bestående af en person, studerende. 48 17 21 Afvise invitationen: Ældre (54+), gift/samboende, arbejder ikke, kort uddannelse. 36 15 20 Låne penge af nogen: Kvinder, unge (18-39 år), lav indkomst, studerende. 36 14 16 16 13 Pers. indkomst - mellem 6 16 10 9 Pers. indkomst - lav 16 24 11 Alder - 66+ 13 27 Alder - 26-39 Alder - 54-65 17 19 37 12 Købe på kredit Låne penge af nogen 46 Afvise invitationen Pers. indkomst - høj 17 0% 10% 10 20% Hellere forgældet end blive hjemme. Konklusion gælder uanset indkomst. For aldersgruppen 66 år + er det lige omvendt. Hellere blive hjemme end stifte gæld for at medbringe en gave 14 30% 22 40% 50% 38 60% 70% 80% Kilde: Synovate Jeg ville komme til festen uden gave 90% 100% Andet Base: Alle (1.007 interview) 6 Vi går primært sammen med andre om en ”splejsegave” for at kunne give en ordentlig gave Hvis du går sammen med andre om en ”splejsegave”, hvad er så den vigtigste grund til dette? I alt 4 Alder - 18-25 4 10 10 2 78 34 Alder - 40-53 2 28 Alder - 54-65 4 26 76 16 21 81 12 51 Alder - 66+ 7 Pers. indkomst - lav 4 Pers. indkomst - mellem 2 Pers. indkomst - høj 4 0 Kilde: Synovate 20 8 60 17 3 En måde hvorpå man kan give en ordentlig gave Det var et ønske fra værten/værtinden 80 Lavere omkostninger end hvis jeg købte noget selv Andet 11 7 0 79 40 Jeg går aldrig sammen med andre om en splejsegave Praktisk 11 8 2 84 35 Ældre (54+): Det var et ønske fra værten/værtinden. 41 79 29 De yngste (18-25 år) og personer med lave indkomster: Lave omkostninger. 8 41 87 40 Personer med mellemindkomster og husstande med en person: Det er en måde, hvorpå man kan give en ordentlig gave. 3 6 8 5 79 39 29 4 73 52 Alder - 26-39 3 Mænd og yngre (16-39 år): Det er praktisk. Ligeledes personer med lav indkomst og studerende. 100 120 140 160 180 Base: Alle (1.007 interview) 7 Mænd har sværere end kvinder ved at finde ud af, hvor meget en gave bør koste. Mænd synes også, at folk bruger for mange penge på gaver. Mænd synes heller ikke, det er sjovt at købe gaver. Én af tre synes, at der bruges for mange penge på gaver Nedenfor finder du nogle udsagn, som vi gerne vil have dig til at vurdere. Kvinder synes, det er sjovt at købe gaver, men synes, at de burde give et større beløb, når de giver pengegaver. Personer med lav husstandsindkomst synes, det er svært at vide, hvad en gave bør koste. De synes også, at folk bruger for mange penge på gaver. Jeg plejer at vurdere, hvor mange penge det er relevant at bruge på gaver til den specifikke lejlighed 71 17 12 Sådan ser vi på gaver: Jeg synes, det er sjovt at købe gaver 49 Folk i almindelighed bruger alt for mange penge på gaver Når jeg giver penge som gave, føler jeg, at jeg bør give et større beløb, end hvis jeg køber en gaveting 27 37 32 25 37 21 … der bruges for meget Mænd 26-39 år og 66+ Høj personlig indkomst Ikke i arbejde 26 47 … der bruges for lidt 16-25 år Single Lav husstandsindkomst/personlig indkomst Studerende Enig Jeg synes, det er svært at vide, hvad en gave bør koste 27 29 44 Hverken enig eller uenig Uenig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Synovate Base: Alle (1.007 interview) 8 Omkring en tredjedel af danskerne synes, folk i almindelighed bruger alt for mange penge på gaver. I Norge er det hver anden. Nedenfor finder du nogle udsagn, som vi gerne vil have dig til at vurdere. Danskere føler sig mindre pressede af andres forventninger i gavesammenhæng and naboerne i Norden Pct. enige 100 90 80 71 70 60 50 50 40 44 50 49 37 34 41 47 48 37 50 42 40 42 32 27 30 33 31 27 20 10 0 Jeg plejer at vurdere, Jeg synes, det er sjovt Folk i almindelighed Når jeg giver penge Jeg synes, det er hvor mange penge at købe gaver bruger alt for mange som gave, føler jeg, at svært at vide, hvad en det er relevant at gave bør koste penge på gaver jeg bør give et større bruge på gaver til den beløb, end hvis jeg køber en gaveting specifikke lejlighed Danmark Kilde: Synovate Finland Norge Sverige Danmark Alle = 1.007 interview Finland Alle = 1.029 interview Norge Alle = 1.165 interview Sverige Alle = 1.115 interview 9 Gudforældre (med en partner) bruger flest penge på gaver Hvor meget bruger du/du og din partner cirka på gaver om året? Giv dit bedste skøn. 0 kr. 2,000 kr. 4,000 kr. 6,000 kr. 10,000 kr. 4,100 I alt - personligt 2,800 6,200 I alt - du og partner 4,700 4,300 Har børn - selv 3,000 6,400 Har børn - du og partner 4,800 5,300 Har børnebørn - selv 4,000 6,400 Har børnebørn - du og partner 4,800 5,100 Har gudbørn - selv 3,900 6,700 Har gudbørn - du og partner 5,000 Gennemsnit Kilde: Synovate 8,000 kr. Median Base: ”Ved” hvor meget de bruger 10 Gavebudgettet vender den tunge enden nedad Personer med lav indkomst bruger større andel af indkomsten på gaver end andre Hvor meget bruger du personligt på gaver om året? Giv dit bedste skøn 0 kr. 2,000 kr. 4,000 kr. I alt 6,000 kr. 1% 4,100 Husstandsindkomst - lav 2% 2,800 Husstandsindkomst - mellem 4,300 Husstandsindkomst - høj 1% 5,400 Pers. indkomst - lav 2,700 Pers. indkomst - mellem 1% 3% 4,200 Pers. indkomst - høj Andel af indkomst 1% 5,400 1% Gennemsnit Kilde: Synovate Base: Alle (1.007 interview) 11 Fakta om undersøgelse af anledningsgaver eksl. julegaver z Synovate har gennemført en undersøgelse i Danmark, Finland, Norge og Sverige via webpaneler i hvert land. z Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10. februar til 22. februar 2011. z Undersøgelsen blev gennemført via webpanelet i hvert land. Panelet udgør et udsnit af den generelle befolkning online i hvert land. De gennemførte interview blev vægtet efter alder, køn og region. z I Danmark blev der gennemført 1.007 interview med personer i aldersgruppen 18+. Der blev gennemført i alt 4.316 interview i alle de fire nordiske lande. Resultatet afspejler holdninger og adfærd hos 4.120.000 danskere i aldersgruppen og 18.620.000 voksne i aldersgruppen i de fire lande. z Kontaktperson i Nordea vedrørende undersøgelsen: – Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom – [email protected] – +45 61 55 81 81 12 Gennemsnit og median z Median – En median kan beskrives som den talværdi, der skiller den øvre halvdel af et talmateriale fra den nedre halvdel. Medianen af en række tal findes ved at sortere alle observationer fra den laveste værdi til den højeste og vælge den midterste værdi. Medianen udelukker ekstreme talværdier. z Kvartiler: 25/50/75 – En kvartil er en af de tre talværdier, der deler et datasæt i fire lige store grupper, som hver repræsenterer en fjerdedel af talmaterialet. Første kvartil (nedre kvartil) afgrænser de nederste 25 pct. af værdierne. Anden kvartil (median) opdeler datasættet på midten. Tredje kvartil (øvre kvartil) afgrænser de øverste 25 pct. af værdierne. z Standardafvigelse – Standardafvigelsen er et udbredt mål for variation. Det viser, hvor stor en variation der er fra gennemsnittet. En lav standardafvigelse indikerer, at datapunkterne tenderer til at ligge meget tæt på gennemsnittet, mens en høj standardafvigelse indikerer, at data er spredt ud over et større interval af værdier. z Gennemsnit – Den gennemsnitlige værdi, dvs. folk bruger i gennemsnit 400 euro på gaver om året. Nogle få forbrugeres store udgifter er medtaget og løfter gennemsnittet. Medianværdien kan være et mere nøjagtigt mål, da den afspejler, hvor mange penge forbrugerne generelt bruger.