Dataopsamling - Pædagogisk it
Transcription
Dataopsamling - Pædagogisk it
Ud med skolen og SoLen Udeskole på Frederiksberg Egernmatematik Titel: Egernmatematik Fag: Matematik, idræt og natur/ teknik. Klassetrin: 3.–6. kl. Sted: Søndermarken, et sted i nærområdet eller skolegården med god plads til bevægelse. Evt. årstid: Forår, sommer, efterår, vinter Kort beskrivelse af forløbet: Eleverne skal lege Egern-leg, leg, hvor en god kondition, kan være en fordel. I legen samler eleverne et statistisk materiale og får én god fornemmelse af, hvordan dyrene er afhængig af at få opfyldt deres livsbetingelser og dermed fremgang i flokken, og hvad der der kan være årsag til nedgang i flokken i naturen. Både før og efter arbejder eleverne med statiske begreber og laver en statistisk undersøgelse evt. i regneark. Tidsramme for forløbet (uden transport): transport) Til selve legen må der beregnes 1 lektion, mens der til den statistiske efterbehandling af resultaterne bruges ca. 2 lektioner. Faglige mål: Målet med forløbet er, at eleverne får faglig indsigt i den naturlige population og mere viden om statistik. N/T: (trinmål efter 6. klasse) - ordne og vurdere data - konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette - formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige forsk måder - formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog - finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne - beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser livsbetingelser og samspil med omgivelserne Matematik: (trinmål efter 6. klasse) i arbejdet med statistik og sandsynlighed at - indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer - gennemføre enkle statistiske undersøgelser - læse, beskrive og tolke ke data og informationer i tabeller og diagrammer - udføre eksperimenter, hvori hvor tilfældighed og chance indgår Forslag til lærerens forberedelse: orberedelse: Evt. fremskaffe et egern, så der kan tales om levevis, livsbetingeler og forhold. Klippe brikker ud til huskespil ellers kan eleverne selv klippe brikkerne ud. Eleverne skal bruge blyant og papir. Det kan være en fordel med 6 kegler/toppe eller tre reb til at afmærke banen. Eleverne fordeles, så der er ca. 1/3 egern og 2/3 livsbetingelse. Målet er, at eleverne verne ved hjælp af konkrete ting og deres krop får en bedre forståelse af størrelsesforhold. Selve forløbet med eleverne: Inde: Der tales om Egernet, dens levevis, livsbetingelser og forhold. Desuden introduceres eller repeteres alt efter klassetrin statistikkens begreber (observation, observationssæt, gennemsnit, middeltal, typetal, mindsteværdi, størsteværdi, hyppighed, summeret hyppighed, frekvens og summeret frekvens). Anvend evt. bilag xx Eleverne kan i forbindelse med arbejdet med begreberne anvende de medfølgende kort til at spille huskespil i en opstart af forløbet. Eleverne introduceres til legen og reglerne, som de først selv læser igennem. I en gruppe med 3-4 elever sørger eleverne for, at alle i gruppen forstår reglerne. Når alle elever har forstået reglerne kan legen sættes i gang. Reglerne findes på bilag xx. Ude: Eleverne leger Egern-leg minimum 10 gange. Hvis alle egerne dør, startes forfra, indtil i har 10 observationer i alt, så der er er noget at bearbejde efterfølgende. Inde: Eleverne bearbejder resultaterne statistisk ved hjælp af regneark og fremlægger disse i små grupper. (Kan også fremlægge i uderummet – her udfordres elevernes kreativitet i formidlingen, da de ikke har så mange rekvisitter tilrådighed.) Relation til andre undervisningsmaterialer: På Clio-online kan eleverne på naturteknikfaget.dk læse mere om egernet. (kan ikke finde noget om egernet på Clio???) Danske Dyr kan bruges her i stedet for. På matematikfessor.dk kan der arbejdes med statiske begreber under Statisk i matematik og Data - indsamling og forståelse. Det skal medtages til lokaliteten: Bilag og blyant Andre gode praktiske informationer: Baggrundsviden og gode råd, fx. links, m.m.: Kontakt Inge Christensen ([email protected])for yderligere spørgsmål, råd og vejledning Udarbejdet af: Helle Nicola Jensen og Inge Herrun Christensen Evt.: Matematiske begreber til at arbejde med før og efter legen Typetallet Typetallet er det tal, som er ”typisk” for observationssættet. Det vil sige den observation, som forekommer flest gange i observationssættet. Gennemsnittet Gennemsnittet eller middeltallet er det tal, som man får, hvis man lægger alle observationer sammen og dividerer dette tal med antallet af observationer. Medianen Den observation, som står i midten, hvis man stiller observationerne op i rækkefølge med de mindste tal først. Hvis der er et lige antal observationer, så der ikke er et tal i midten, tager du normalt tallet til venstre for midten. Medianen hedder også 2 kvartil eller 0,50-kvartil. Det er fordi, det er her, de første 50% af observationerne ligger indenfor, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. Kvartilsæt Indenfor 0,25-kvartilen, 1. kvartil eller nedre kvartil ligger 25% af de første observationer, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. Indenfor 0,75-kvartilen, 3. kvartil eller øvre kvartil ligger 75% af observationerne, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. Størsteværdi Den største observation i observationssættet. NB. Det er ikke det største antal gange en observation forekommer! Mindsteværdi Den mindste observation i observationssættet. NB. Det er ikke det mindste antal gange en observation forekommer! Variationsbredden Variationsbredden er forskellen på den største og den mindste observation i sættet. Variationsbredden finder man ved at trække størsteværdien og mindsteværdien fra hinanden. Hyppighed Hyppigheden angiver, hvor ofte (hyppigt) de forskellige observationer forekommer. Det er altså antallet af gange, en observation forekommer. Summeret hyppighed Den summede hyppighed er hyppighederne lagt sammen med de foregående hyppigheder. Frekvens Den hyppighed observationen kommer med i forhold til det samlede antal observationer. Det vil sige hyppighed divideret med antallet af observationer. Dette vil give et resultat i form af en brøk eller decimaltal. Vil man have resultatet i procent, skal man gange med 100. Frekvens kan enten være i procent, brøk eller decimaltal. Det bestemmer du selv! Det vil sige, at 10%, 1/10 eller 0,10 er det samme resultat på forskellige måde. Dog vil man oftest angive frekvenser i procent. Summeret frekvens Er ligesom ved summeret hyppighed, men her er det bare frekvenserne, som skal lægges sammen. Kort til huskespil eller CL-struktur Typetal Typetallet er det tal, som er ”typisk” for observationssættet. Det vil sige den observation, som forekommer flest gange i observationssættet. Observation En observation er et enkelt tal, der er observeret. Observationssæt Et observationssæt er er flere tal/observationer, der er observeret. Gennemsnittet Gennemsnittet eller middeltallet er det tal, som man får, hvis man lægger alle observationer sammen og dividerer dette tal med antallet af observationer. Middeltallet Gennemsnittet eller middeltallet er det tal, som man får, hvis man lægger alle observationer sammen og dividerer dette tal med antallet af observationer. Median Den observation, som står i midten, hvis man stiller observationerne op i rækkefølge med de mindste tal først. Hvis der er et lige antal observationer, så der ikke er et tal i midten, tager du normalt tallet til venstre for midten. 1. kvartil Indenfor 1. kvartil ligger 25% af de første observationer, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. 2. kvartil Indenfor 2. kvartil ligger 50% af de første observationer, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. (Kaldes også medianen.) 3. kvartil Indenfor 3. kvartil ligger 75% af de første observationer, hvis observationerne sættes i rækkefølge med de mindste først. Størsteværdi Den største observation i observationssættet. Mindsteværdi Variationsbredden Hyppighed Summeret hyppighed Frekvens Den mindste observation i observationssættet. Variationsbredden er forskellen på den største og den mindste observation i sættet. Variationsbredden finder man ved at trække størsteværdien og mindsteværdien fra hinanden. Hyppigheden angiver, hvor ofte (hyppigt) de forskellige observationer forekommer. Det er altså antallet af gange, en observation forekommer. Den summede hyppighed er hyppighederne lagt sammen med de foregående hyppigheder. Frekvensen er den hyppighed en observation har med i forhold til det samlede antal observationer. Det vil sige hyppighed divideret med antallet af observationer. Summeret frekvens Den summede frekvens er frekvenserne lagt sammen med de foregående frekvenser. Egern-leg (statistik-leg) Klassetrin: Varighed: Antal deltager: Formål: Materialer: 3.- 6. kl., (uden matematikken fra omkring 1. kl..) Fra 15 min. - … Min. 15 personer Kondition, Reaktion/koncentration, faglig indsigt i den naturlige population, viden om statistik, fællesskab Noget papir og en blyant, (gerne 6 kegler/toppe men ikke nødvendigt eller 3 reb til at afmærke banen) Gruppen fordeles så der er ca. 1/3 egern, 2/3 livsbetingelser, (føde, drikke og skjul). Kommando: Vend ryggen til hinanden, træf en beslutning, vend jer om igen, vis hvad i er, fang/løb Træf en beslutning De to grupper står overfor hinanden i to rækker med ca. 1,5m imellem. De vender så ryggen til hinanden. Beslutningerne træffes UDEN at vise eller sige noget. Egernene vælger hvad de skal have (føde, drikke eller skjul), og de andre (livsbetingelserne) vælger én af følgende; føde (gnider sig på maven), drikke (viser en flaske til munden) eller skjul (tager begge hænder op over hovedet som et omvendt V). Vend jer om De to grupper får ca. 1 min. til at bestemme sig (uden at sige det højt eller vise det). Derefter vender de sig om. Vis hvad i er På kommandoen vis hvad i er, viser egernene hvad de skal bruge og livsbetingelserne, hvad de er. Fang/løb Efter ca. 5 sek. skal egernene så forsøge at fange, det de skal bruge, mens livsbetingelserne skal forsøge at undgå at blive fanget. Livsbetingelserne har helle ca. 50-100m bag deres udgangspunkt. Når sekvensen er færdig samles alle så igen i deres udgangsposition på de to rækker overfor hinanden. Her spørger man så hver enkelt af egernene, hvordan de klarede det? Lykkes det at fange en, bliver denne til egern det ”efterfølgende år” (næste runde af legen), lykkes det ikke egernet at fange en dør den og bliver en livsbetingelse det ”efterfølgende år”. Tallene fra ”hvert år” skrives ned og skal bruges til en statistisk analyse efter legen. Legen gentager sig (min. 10 gange) nu med det nye antal egern til man har godt med statistisk materiale, og en god fornemmelse af, hvordan dyrene er afhængige af at få opfyldt deres livsbetingelser og dermed fremgang i flokken, og hvad der er oversag til nedgang i flokken i naturen. Alle vælger en ny livsbetingelse i den efterfølgende runde, altså ikke den samme to omgange i træk. Legen kan dog stoppe før, hvis alle egerene dør. Opstillingen Ca. 1,5m 50-100m Helle Egern Livsbetingelser Skema til observationerne Antal egern, start:_________ Antal livsbetingelser, start:___________ Observation 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Antal egern Observation Antal egern Observationsskema Statistik År 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Antal 1 År Antal År Antal