Nanett Borre: Børn, sprog, krop og sanser

Min mund
( Sanglegen har jeg udviklet til projekt ”fremfærd børn -sprog og bevægelse”,
der lancerer en hjemmeside i efteråret, hvor både noder og lydfil til sangen kan
hentes)
Min mund, den er så sjov
den sidder lige i hovedet ( peg på munden)
og hvis du kigger godt på mig ( kig på en af de andre)
så si´r den uden ord til dig
hvordan jeg har det indeni ( peg på dit bryst)
hvad tror du den vil prøve at si`? ( lav spørgende arme)
Jeg er fræk ( rækker tunge)
Jeg er glad ( smiler)
Jeg er ked af det ( Hæng med mundvigene eller trækker dem ned med fingrene)
Jeg synger en sang ( Syng/nyn eller tral derudaf)
Jeg er skør ( Lav en sjov grimasse)
Jeg er farlig ( blot tænderne og lav tigerklør)
Jeg har det varmt / (Munden puster på hænder, arme, fødder, de andre)
Jeg er overrasket ( lav stor mund og overrasket udtryk)
Jeg er forskrækket ( se forskrækket ud)
Denne lille sang, handler i al sin enkelhed om at sætte ord på nogle af de ting vi kan
gøre med vores mund. Blandt andet udtrykke forskellige sindsstemninger og dermed
vise hvad der sker indeni os – hvilke følelser vi er fyldt op af i lige det øjeblik.
Samtidig lægger den op til at man får mulighed for at bruge munden og hele ansigtet
til at lave grimasser. Dermed trænes ansigtets og mundens finmotorik, som er så
vigtig at beherske, for at forme og udtale ord.
Efter hvert lille udsagn, kan man yderligere bruge tid på at tale om, hvordan man ser
ud når man er forskrækket, træt, o.s.v. Om hvornår man selv var X sidste gang eller
henvise til en lille episode, hvor et af børnene netop var i den sindstilstand:” Kan i
huske da vi sad ude i haven i går og solen bagte ned på os. Vi fik det så varmt så
varmt, at vi blev nødt til at gemme os under parasollen?”
”Pakken”
( Sanglegen har jeg udviklet til projekt ”fremfærd børn -sprog og bevægelse”,
der lancerer en hjemmeside i efteråret )
”Når man får en pakke
kan man undre sig
Hvad gemmer den mon indeni
Hvem sender noét til mig
Men inden jeg kan pakke op
så må jeg ryste med min krop
Hænder, fødder, numse, skulder,
hoved, knæ og mave”
Så blev der stille i min krop
Nu må............( Amanda, Svend, Janus) åbne pakken op.
Imens remsen fremsiges/sangen synges, står alle op.
Hænder, fødder, numse o.s.v. rystes enkeltvis godt og længe ( så længe børnene har
deres energi og opmærksomhed på netop den bevægelse)
Når sangen er slut bliver pakken, der har ligget i midten rakt til det udpegede barn,
som får hjælp til at sætte ord på, hvad det mon tror der gemmer sig inde i pakken?
Støt, hjælp og lån evt, barnet ordene til at beskrive udseende , størrelse o.s.v på ”det
hemmelige indhold”
Hvem har mon sendt pakken?
Tilsidst åbnes pakken, og indholdet afsløres.
Rekvisitter: En lille kasse med to elastikker, der krydser hinanden, som et gavebånd,
gør det lidt mere udfordrende og spændende at pakke op. Men der ligger også en
bagtanke bag...... Da det center i hjernen der bearbejder de finmotoriske impulser og
det center der har med vores sprog at gøre ligger lige op af hinanden i vores hjerner,
skaber stimulation af finmotorikken hos små børn, en slags overflow, der kan gavne
den sproglige udvikling.
Den hemmelige pose
( Sanglegen har jeg udviklet til projekt ”fremfærd børn -sprog og bevægelse”,
der lancerer en hjemmeside i efteråret, hvor både noder og lydfil til sangen kan
hentes)
”Den hemmelige pose” er en lille bevægelsesleg, der kobler sproget med de
bevægelser der udføres under verset. Den giver desuden mulighed for at folde sproget
ud, lege med det og gå på opdagelse i forskellige tematikker: former, farver, dyr, tal
o.s.v.
”Her i denne pose ( sving den imaginære pose foran kroppen)
bor en hemmelighed ( sving den imaginære pose foran kroppen)
kom og stik din hånd heri ( stik hånden frem)
så ved du besked.” ( peg med fingeren på tindingen )
”Måske skal vi dreje ( drej rundt om dig selv)
måske skal vi hoppe ( hop på stedet)
måske skal vi ligge ned” ( læg dig ned)
kom nu skal vi lege ( sæt dig op og lav ”kom her hen” tegn med fingeren)
Sangen synges mens man laver fagterne undervejs. Når sangen slutter udvælges et
barn til at stikke hånden ned i posen og finde ”en hemmelighed”. Der tales om farven,
formen. Hvad hedder / er figuren for noget? Hvor finder man den? Kan børnene evt.
finde noget med samme farve i værelset / huset o.s.v. ? Til sidst laver man den
bevægelse sammen som står på træbrikken i den anden ende af snoren.
Giv jer god tid. Små mennesker har brug for - og elsker gentagelser, det er sådan de
tilegner sig forskellige bevægemønstre og lærer sproget at kende. Dvæl ved
bevægelsen så længe det er sjovt inden I går videre til den næste. Og lad børnenes
interesse og lyst til at bidrage styre samtalens længde og dybde.
Man kan lave flere forskellige ”hemmelige poser” med hver deres tema og forskellige
muligheder for at bruge både krop og sprog.
Dyreposen
Lav forskellige dyremotiver i mosgummi som f.eks: hund, hest, and, kat, fugl, får, ko,
fisk, slange, frø, sommerfugl o.s.v.
Vælges dyremotiver kan man koble bevægelsen endnu mere målrettet på
sprogtilegnelsen ved, at skrive dyrets særlige bevægemønster på den tilhørende
træbrik. Åle sig som en slange, hoppe som en frø, trampe som en elefant, flyve som
en sommerfugl o.s.v.










Hvad er det for et dyr?
Hvordan ser det ud?
Hvor bor det henne?
Hvad tror du det spiser?
Er der nogen, der nogensinde har set sådan et?
Hvad siger dyret?
Hvad mon det spiser?
Hvor stor er den?
Hvilken farve har det?
Kan du finde noget herinde der har samme farve.....og pege på det?
Bevægelse: Hvordan bevæger sådan et dyr sig?
Her-er-min-krop-posen
Klip forskellige kropsdele ud i mosgummi: arm, ben, næse, øre, numse, øje, hånd, fod
o.s.v. Man kan også tegne flere lidt større drenge eller piger og markere den enkelte
kropsdel, ved at sætte en cirkel om den enkelte på figuren.
- Er det mon en dreng eller pige?
- Hvilken kropsdel er det?
- Peg på din egen............. arm, navle, pande, mave o.s.v.
- Peg på en andens …..........næse, hår, kind o.s.v.
Bevægelse: Hvad kan dit eget…...knæ (bøje/strække), mave
( pustes op /
laves helt lille og tynd), mund ( snakke/ grine/ puste), ben ( løbe/ liste/ gå/ hoppe)
o.s.v.
Hverdagsposen
Klip små figurer ud af ting og genstande som optræder i barnets hverdag: stol,
tandbørste, kniv, sut, gryde, ske, barnevogn, skovl, trillebør, bold, løbecykel o.s.v.
- Hvad er det for én?
- Hvad bruger man den til?
- Har du sådan en derhjemme?
- Hvilken farve har den?
- Kan du finde noget med den samme farve herinde?
Bevægelse: Bevægelserne der står på træbrikkerne repræsenterer de bevægelser man
laver, når man bruger genstanden: Skubber ( barnevognen), spiser ( gaflen), rører
rundt ( i gryden), kaster / triller ( bolden)
Frugt og/eller grøntsagsposen
Klip forskellige frugter og/eller grøntsager ud som børnene kender: banan, æble,
agurk, tomat, appelsin, gulerod, jordbær, tomat, citron o.s.v.







Hvad er det mon for én?
Har du smagt sådan en før?
Kan du lide den?
Hvordan smager den?
Hvilken farve har den?
Hvor mon den vokser?
Hvor stor er den?
Bevægelse: På træbrikkerne skrives forskellige grundbevægelser : kravle, trille, løbe,
trække, skubbe, gå, krybe, hoppe, stå på et ben, snurre rundt om sig selv, kaste,
balancere, svinge, gynge, springe, klatre.
Når I har talt om frugten eller grøntsagen på mosgummibrikken laves bevægelserne
på træbrikken. Bevægelserne bruges til at få fat i eller ”gøre” noget med den enkelte
frugt. F.eks: Klatre op efter ( bananen), hoppe hen til ( tomaten), kaste med (
citronen), trække (guleroden) op af jorden, trille hen efter (appelsinen)
Bevægelses- og fortællekort
( Bevægelses og sproglegen har jeg udviklet til projekt ”fremfærd børn -sprog og
bevægelse”, der lancerer en hjemmeside i efteråret )
Bevægelseskortene kan bruges på mange forskellige måder. De er tænkt som en måde
at arbejde struktureret og målrettet med sprog gennem bevægelse og aktiverer både
børnenes sprog, krop, sanser, fantasi og aktive deltagelse i at skabe, ”læse” og ”gøre”
en fortælling.
Bevægelseskortene ”læses” altid op, men udføres også med kroppen af både fortæller
og tilhørere. Lad børnenes lyst, energi og trang til gentagelser, styre hvor længe og
hvor mange gange en bevægelse skal udføres. Det vil betyde at historien nogle gange
bliver kortere eller anderledes end man har forestillet sig. Til gengæld sikrer det
børnenes medleven, engagement, fysiske udfoldelse og aktive medskabelse af en
levende historie.
Kortene er delt op i fire kategorier med hver deres farve på bagsiden:
 Bevægelser som f.eks ( løbe, hoppe, snurre, dreje, kravle, vrikke, vinke, liste,
sætte sig ned o.s.v.)
 Steder / terræn som f.eks ( bakke, strand, hav, græsplæne, skov, en landevej
o.s.v)
 Personer / figurer som f.eks ( bamse, hest, en gammel mand eller f.eks billeder
af hvert enkelt barn i børnegruppen)
 Genstande som f.eks ( kniv, badering, nøgle, opvaskebørste, sugerør, sut,
solbriller, hue, et træ o.s.v.)
Fortælle og bevægekortene kan laves sammen med børnegruppen. Med
udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, kan I sammen tage fotos mens de udfører
forskellige bevægelser. Du kan ligeledes tage forskellige billeder af både steder,
forskelligt terræn og genstande som I kender i forvejen. Billederne kan også findes i
blade og magasiner.
Billederne kan efterfølgende lamineres og bruges som jeres eget og meget personlige
fortællegalleri.
De fire bunker lægges hver for sig midt på gulvet. Den voksne begynder fortællingen
ved at et barn trækker et kort fra den første bunke ( personer og figurer) Barnet
”læser” kortet og fortæller hvem der er den første person der optræder i historien.
Herfra folder fortællingen sig ud. Undervejs beder ”fortælleren” på skift børnene om
at trække og ”læse” et kort fra en af de tre bunker, hvorved der lægges nye detaljer til
historien.
Når der trækkes et bevægelseskort laver alle – både fortæller og tilhørere bevægelsen
og levendegør dermed historien, ved at sætte krop på ordene.
Jeg vil foreslå at man de første gange man bruger fortælle-kortene kun bruger
bevægelseskortene. På den måde får børnene en god fornemmelse af rammerne og
ideen omkring legen. Når børnene har fået et godt kendskab til grundstrukturen i
legen, kan man vælge at inddrage flere af de andre bunker og derved udvide
mulighederne for at bruge krop og sprog.
Variation 1
Fortælleren har på forhånd lavet en historie ud fra nogle udvalgte kort. Kortene
lægges i en lang række efter den rækkefølge de optræder i historien.
Fortællingen starter. Når ”fortælleren” kommer til næste kort i historien, bedes
børnene om at pege på og ”læse” kortet op.
Variation 2
Alle børnene trækker et kort. ”Fortælleren” starter historien ved at få ”læst” det første
barns kort op. På skift peges et barn ud for at ”læse” sit kort op og bidrage med nye
detaljer til historien.
Variation 3
Alle kortene lægges på gulvet og vendes op, så man kan ”læse” dem. ( Hvor mange
af kortene der vælges ud, kommer an på børnegruppens størrelse, deres alder og deres
kendskab til legen)
Fortælleren går i gang. Undervejs i historien optræder de figurer/personer, genstande
eller bevægelser som optræder på kortene. Det er børnenes opgave at lytte godt efter
og pege på et kort, når det bliver nævnt undervejs.
Variation 4
Denne variation kan leges med de større børn i en lille gruppe eller med et enkelt
barn og én voksen.
Barnet får lov til at udvælge sig nogle kort – måske med hjælp fra en erfaren
”fortæller”. Ud fra de valgte kort digtes med støtte en lille fortælling. Støtten kan
bestå i at hjælpe barnet med at finde ordene undervejs der knytter historien og
kortene sammen, ved enten at stille spørgsmål: Hvad skete der så? Hvor fløj fuglen
hen? Hvordan kom bamserne ned af bakken?
Eller den kan bestå i at den voksne ”låner” barnet sin stemme til at fortælle og skabe
sammenhæng mens barnet fylder op og supplerer med ordene fra kortene.
Variation 5
Bevægelseskortene lægges med bagsiden opad. Der sættes musik på og der danses
lystigt. Når musikken stopper udvælges et barn til at vende og ”læse” et kort. Nu
starter musikken igen, mens alle børnene laver den bevægelse der lige er blevet ”læst
op” indtil musikken igen stopper og der vælges et nyt.
Peg og husk
(Legen er hentet fra min første bog ” Små glade ben – om arbejdet med 0-3 årige
børns sanser og motorik”)
rekvisitter
En legesyg voksen og et barn.
Underlag
Græs, et gulv eller en dejlig blød madras.
antal deltagere
En voksen pr. barn. De allerstørste børn kan godt være sammen to og to.
Sådan gør I
Barnet lægger sig på ryggen. Lad det have åbne øjne de første gange. Peg og lad din
hånd hvile nogle sekunder på et bestemt sted på kroppen og lad barnet fortælle,
hvilken kropsdel det drejer sig om. Reguler sværheds- graden ved kun at pege på de
større lemmer for de helt små, og ved at udfordre de større med deres større ordforråd
og kropsbevidsthed, ved også at pege på hage, ankel, lår osv.
Når I har leget legen et stykke tid, kan du bede barnet om at lukke øjnene og mærke
efter, hvor du nu lægger din hånd. Med de større børn kan du yderligere udfordre dem
ved at røre to, tre, fire steder efter hinanden, som barnet først må benævne, når du har
rørt ved dem alle.
Derefter er det bagsiden af kroppens tur til at blive sat forskellige navne på.
variation
Lad også børnene pege og udspørge dig. Læg dig ned og gå sammen på opdagelse i
alle de små og store for- underlige dele, din krop er sat sammen af.
bag om legen
Legen kobler krop og sprog. Ord og begrebsforståelsen udvides. Følesansen er
desuden på arbejde, idet den skal kunne lokalisere det lille tryk, ligesom
koncentration og hukommelse også er vigtige medsammensvorne, når det gælder om
at kunne huske den rigtige rækkefølge og benævne forskellige kropsdele.
Jeg er så sur og gal i dag
( Legen er hentet fra min første bog ” små glade ben – om arbejdet med 0-3
årige børns sanser og motorik”)
rekvisitter
God mimik.
Underlag
Kan leges ude og inde.
antal deltagere
Denne lille bevægeremse kan fremsiges med alt fra en til 100 deltagere.
Sådan gør I
Remsen fremsiges, mens kroppen og ansigtet laver fagter og mimik:
Jeg er så sur og gal i dag (hviskes mens du bøjer dig forover, tramper i gulvet og ser
vred ud). Jeg er så sur og gal i dag (hviskes lidt højere mens du bøjer dig forover,
tramper i gulvet og ser vred ud). Jeg er så sur og gal i dag (råbes mens du bøjer dig
forover, tramper i gulvet og ser vred ud).
Så jeg gik hen til min bedste ven og sagde: (ret dig op). Skal du have nogle bank?
(slå med knyttet hånd i den anden næve og se bister ud).
Skal du have nogle bank? (slå igen med knyttet hånd i den anden næve og se bister
ud). Men han sagde bare: „hej med dig, (smil og vink med den ene hånd).
vil du ikke komme hjem til mig, (lav „kom-herhen“ bevægelse). og få et stykke med
leverpostej?“ (smør leverpostej på rugbrødet/hånden med den anden hånd).
84
Og nu er han min bedste ven, (giv dig selv hånden). for han har gjort mig glad igen
(lav smilemund ved at trække mundvigene op med pegefingrene).
bag om legen
Denne bevægeremse handler blandt andet om følelser. Først er fortælleren sur og gal,
senere forvandler den sindsstemning sig til smil og godt humør. Undervejs i remsen
skal børnene ikke bare med de store muskler og kropsdele vise, hvad der sker, men
også ved hjælp af mimik vise, hvilket humør de er i. Vores evne til at aflæse andres
kropssprog og mimik er af stor betydning for vores evne til at handle empatisk og
hensigtsmæssigt overfor andre mennesker.
Empati handler om at kunne fornemme egne følelses- mæssige tilstande og sætte ord
på dem. Kan vi det, vil vi også nemmere kunne genkende de samme følelser hos
andre ved at aflæse deres ansigtsudtryk og kropssprog og sætte disse udtryk i relation
til situationen.
At snakke om, hvordan man ser ud, når man er glad, ked af det, bliver overrasket, er
træt osv. er en rigtig god træning i at forstå, hvad andre mennesker vil udtrykke
overfor os. En god mimik giver også barnet selv en større mulighed for at blive
forstået og set.
Bamses fødselsdag / rimkort i stoftunnelen
( Bevægelses og sproglegen har jeg udviklet til projekt ”fremfærd børn -sprog og
bevægelse”, der lancerer en hjemmeside i efteråret )
Mange vuggestuer råder over en kunststoftunnel med indbygget spiralfjeder, som
sørger for, at tunnelen både kan foldes sammen og fylde mindre, og at den kan holde
formen og lade passagen være fri og åben, så man kan skue fra den ene ende til den
anden.
En anden og noget mere udfordrende variant af slagsen er en stoftunnel lavet af 5–10
meter ribstof. I den ene ende placeres en voksen, der med sine spredte ben sørger for
at holde passagen farbar og vise, hvor opdag- elsesrejsen starter. Tilsvarende sidder
der en tunnel- afslutningsbygger i den anden ende, og sikrer, at tunnel- kryberen kan
skimte udgangen.
Der kan leges mange lege i sådan en blød stoftunnel. I sin mest enkle form er
tunnelen bare en passage, som skal forceres fra ende til anden. Er man modig, og har
man ikke problemer med at være tæt på andre børn, kan dette endda gøres med to
små mennesker på en gang. Der kan også kravles fra hver sin side. Mødet midtvejs
kræver lidt møffen, rigtig placering af arme, ben og hoved, samt samarbejde, for at
man kan passere hinanden og kravle videre ud i friheden.
Endelig kan stoftunnelen bruges til at transportere værdi- fulde sager igennem. Læg
eventuelt en bunke risposer, bondegårdsdyr eller puslespilsbrikker i den ene ende,
som én for én skal hentes tilbage til udgangspunktet, hvor puslespillet kan lægges,
risposerne stables eller bondegårdsdyrene placeres i en lille fold.
Fordelen ved en stoftunnel i forhold til den traditionelle kunststofspiral er, at den med
sin smidige og formbare tekstur giver en massiv stimulation af taktilsansen. Stoffet
smyger sig i bogstaveligste forstand rundt om den lille tunnelpassager, som på den
måde får rig mulighed for at mærke sig selv.
For nogle børn kan det være en for stor udfordring at bevæge sig ind i sådan en mørk
smal passage. For børn med en overreagerende taktilsans kan det være for vold- som
en påvirkning af taktilsansen, hvorfor aktiviteten fra- vælges. Får det taktilsky barn til
gengæld selv lov til at styre aktiviteten, farten, antal af tilbagelagte ture osv., ses det
blandt disse børn ikke sjældent, at de nyder at befinde sig i den tætomsluttende
stoftunnel. Stoffet sikrer et konstant og mærkbart pres mod store dele af kroppen på
én gang, hvilket kan være en type af berøring, som disse børn bedre kan håndtere end
den slags berøring, som kun involverer berøring af mindre dele af kroppen.
Hvis tunnelen er for udfordrende, lang og mørk, kan den med et enkelt snuptag puffes
lidt op om benene på de voksne, så den på ganske kort tid går fra at være en 10 meter
lang Skt. Gotthard-jernbanetunnel til at være en lille overskuelig 2-meters passage.
Til denne lille sprogleg placeres en lille kasse med småting ( en saks, en bold, et
plastikdyr, en kam, et par solbriller o.s.v.) i den ene ende af tunnelen ved siden af den
voksne der sidder og vogter ved indgangen. Barnet vælger nu en ting fra kassen, som
det vil transportere ind gennem tunnelen og ned i den anden ende til bamse, som
sidder og venter på fødselsdagsgæster. I samtalen omkring barnets valg af gave, har
man mulighed for at folde sproget ud sammen med barnet ved at italesætte tingendens farve, form, anvendelse, undre sig over hvorfor netop den gaven er særligt god
at give bamsefar, hvad han mon siger når den bliver overrakt, om barnet selv har
sådan en derhjemme o.s.v.
Legen kan med de større børn også leges med rimkort med 2 billeder genstande der
rimer : Hat-kat, hus-mus, spand.vand, o.s.v. Den ene bunke placeres i den ene ende af
tunnelen. Barnet vælger et kort, og skal nu kravle gennem den trange passage og
finde det kort med den genstand, der rimer i den anden ende.
Børnene kan med stor fordel selv være med til at lave rimkortene, ved at klippe ting
ud fra balde og tidsskrifter, selv tegne dem eller ved at man sammen med en voksen
går på jagt i institutionen efter ting der rimer og som man kan tage billeder af, der
efterfølgende printes ud og lamineres.