Det pædagogiske arbejde på Flikfalkkerne

Transcription

Det pædagogiske arbejde på Flikfalkkerne
Det pædagogiske arbejde på Flikflakkerne
Børnehuset Tumlehøjen
Dette handler om mange af vores pædagogiske mål og tanker for arbejdet med Flikflakkerne.
Der vil være praktiske oplysninger, opgaver til jer og datoer for allerede fastlagte aktiviteter.
Læreplanens lovmæssige baggrund
Dagtilbudslovens § 8
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i
aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske
læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af
den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden
for følgende temaer:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Alsidig personlig udvikling.
Sociale kompetencer.
Sproglig udvikling.
Krop og bevægelse.
Naturen og naturfænomener.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder,
aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt
børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet
skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under
hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune
(arbejdsgrundlaget for dagtilbud 0-6 år)
Middelfart Kommune har valgt i årene 2014- 2017 at have mere fokus på, at højne kvaliteten i
dagtilbuddene. Dette betyder bla. at der skal være mere fokus på at skabe lærerig leg og
legende læring, samt at alle børn skal deltage i et eller flere fællesskaber.
Det pædagogiske personale skal i dette arbejder have mere fokus på hvad der skal læres,
hvorfor det skal læres og hvordan det skal læres.
”Hver gang du som voksen gør noget for et barn det selv kunne have gjort, bremser du barnet
i dets udvikling”
1
Lærings- og udviklingforståelse
Vi tror på, at børn skal være sammen med engagerede voksne, der har lysten til, at skabe et
børnemiljø, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Kernepunkter i forhold til læring og udvikling:
• At anerkendelse både er en måde at være på og en pædagogisk arbejdsmetode
• At vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrker
• At alle føler sig som en vigtig del af fællesskabet
• At vi har en struktur, som gennem genkendelighed giver ro og overskuelighed, samtidig med
at den skaber rum for både planlagte aktiviteter og spontane oplevelser og lege
• At vi også ser dagens rutiner, som et vigtigt læringsrum
• At vi udvikler læringsmiljøer efter børnenes potentialer og det, de viser er interessant lige nu
• Aktivitet er en forudsætning for at lære
• At børn lærer rigtig meget af hinanden
• At lege er at lære
Nærmeste udviklingszone:
Psykolog Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling - også kaldet NUZO (Nærmeste
Udviklings Zone)
I vores dagligdag stiller vi hele tiden alderssvarende krav til barnet. Vi arbejder ud fra zonen
for nærmeste udvikling, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i
morgen selvstændigt.
NUZO er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare
under vejledning fra pædagog. Aktivering af børn skaber en ny NUZO og dermed udvikling af
barnet.
Det vil sige, at barnet skal udfordres – men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge
med.
Man kan forestille sig den nærmeste udviklingszone
som et område der er lige uden for barnet:
1. Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare
alene, sker der ingen udvikling.
2. Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste
udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil
ikke finde nogen læring sted.
3. Ligger udfordringen derimod inden for barnets
nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring.
Pædagogen skal vejlede barnet til at omforme sin
erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin
nærmeste udviklingszone.
2
Metoden til det pædagogiske arbejde:
At gå foran barnet
At gå ved siden af barnet
At gå bagved barnet
Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det
i praksis:
Begrebet Vejledt Deltagelse er introduceret af den amerikanske professor i psykologi Barbara
Rogoff, der har forsket i hvordan børn udvikles, og kan lære de sociale spilleregler og
sammenhænge, gennem deltagelse og vejledning fra voksne.
Rogoff´s begreb om Vejledt Deltagelse lægger sig tæt op af den russiske psykolog Vygotskijs
begreb om Zonen for Nærmeste Udvikling, og handler om, at barnet med støtte fra den voksne
løser problemer, som ligger lige lidt ud over det, som barnet på det givne tidspunkt og i den
givne situation kunne klare ved egen kraft.
Når den voksne vil bruge Vejledt Deltagelse, med et barn der af den ene eller anden grund er
havnet i en vanskelig situation, hvor barnet er i udfordringer, må den voksne først og
fremmest pejle sig ind på barnets motiver / intentioner, - hvad vil barnet og hvorfor handler
barnet som det gør.
Når den voksne så har pejlet sig ind på barnets intentioner, er det dernæst, at vejlede / styre
barnet i en anden retning, kort sagt ændre barnets position, så barnet igen kan mestre en
udfordring.
Vejledt Deltagelse er når den voksne ved at blande sig i børnenes lege, og styre børnenes
aktiviteter, hjælper børn ind i samvær med andre børn. Målet er en slags hjælp til selvhjælp,
hvor børnene hjælpes med at begå sig i alle former for fællesskaber som de deltager i.
Gennem ”deltagelsen” kan den voksne vise barnet, eller gruppen af børn, at der kan være
andre veje/muligheder at indgå i legen /aktiviteten på.
Den voksne kan også blande sig i en leg forebyggende, hvis den voksne iagttager hvordan
legen er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Ved at gå ind og deltage i legen, kan den
voksne få drejet legen i en for fællesskabet acceptabel retning, og ingen børn bliver udsat for
overlast, eller bliver ekskluderet. Eller sætte en aktivitet eller leg i gang. Eller bede barnet
hjælpe med en opgave de skal lave sammen. Her tildeles barnet en særlig rolle, der hjælper
barnet ind i fællesskabet.
Vejledt Deltagelse er også når den voksne viser et barn,
hvordan han kan spørge andre børn om at være med i
en leg.
Den voksne må nogle gange tilpasse legen eller
aktiviteten til gruppen, så alle kan få udbytte af den og
ingen bliver ekskluderet.
3
Pædagogiske læreplaner på Flikflakkerne
Mål
Hvad er målet/målene? Hvad vil vi gerne opnå?



At planlægge aktiviteter, som udfordrer denne gruppe i forhold til deres alder og
udvikling
At gøre børnene mere selvstændige og selvhjulpne
At stille krav i forhold til at der er ting, som er en ”skalopgave”
Delmål
De personlige kompetencer:
At lære barnet:









At
At
At
At
At
At
At
At
At
give udtryk for sine følelser
kunne tolerere og respektere andre børns forskelligheder
modtage nye udfordringer – turde prøve nyt
lære små uretfærdigheder og ikke altid være i ”verdens centrum”
tilsidesætte egne behov i forhold til andre
beskæftige sig selv i længere tid uden voksenkontakt
overholde simple regler i leg og spil
have styr på egne ting og holde ”orden” f.eks. garderobepladsen
klare sig selv f.eks. efter toiletbesøg, pudse næse, af – og påklædning
De sociale kompetencer:
At barnet lærer:









At
At
At
At
At
At
At
At
At
lytte, vente på tur og lade andre tale færdigt
tage hensyn, vise omsorg og medfølelse for andre
forstå og respektere regler
løse opgaver og samarbejde med andre
være en del af en rolleleg
forstå en kollektiv besked
løse konflikter
være i større grupper og sammen med andre børn end ”bedstevenner”
tale, lege med og kontakte andre børn
De sproglige kompetencer
At barnet lærer:






At
At
At
At
At
At
fortælle sammenhængende om en oplevelse, så andre kan forstå den
sige noget i en større gruppe
udtrykke sig om egne behov
koncentrere sig ved højtlæsning, forstå historien og genfortælle handlingen
have styr på grundlæggende begreber
udtrykke sig på stort set korrekt og forståeligt sprog
4
De kropslige kompetencer
At barnet lærer:






At mestre selv at tage tøj af og på, kunne lyne en jakke, tage sko/støvler rigtigt på
m.m.
At koordinere de grundlæggende bevægelsesmønstre (løbe, klatre, balancere, hinke,
hoppe, gribe og kaste en bold)
At klippe med en saks efter en streg
Det rigtige pincetgreb på en blyant
Mere kropslig bevidsthed. F.eks. ved have de forskellige dele på kroppen hedder,
højre/venstre side m.m.
At bruge sine sanser
De naturfaglige kompetencer
At barnet lærer:




At tage ansvar for dyr, insekter og planter
Om dyr, insekter og planter
At kende naturens gang, f.eks. årstider
At lave eksperimenter og forstå sammenhængene
De kulturelle/kreative kompetencer
At barnet lærer:




At bruge og udvikle sin fantasi og kreative evner
Om forskellige kulturer fra andre lande f.eks. traditioner
At udtrykke sig via sang, dans, musik, teater m.m.
At bruge forskellige typer af materialer til at udtrykke sig med
Dette er vores tanker omkring aktiviteter/handleplaner for det kommende år















Forsøg og eksperimenter
Tal og mængder
Halvøen rundt med afslutning af grillmad med de 4-årige
Tage en snak med børnene om, hvad de gerne vil
Bogstaver
Fokus på vores profil
Bogstaveleg via orienteringsløb
På Søbadet
Jernbanemuseet i Odense
Madsbyparken
Besøge alle skolerne, som børnene skal gå på
Samle skrald, besøge genbrugsstation
Lucia & nisserock
Trafikkursus
Bygge drager
5


























Sportsaktiviteter i hallen
Forventningsaftaler med børnene
Sociale aftaler med børnene om at være Flikflakker
Bowling
Udestuen og bål
Sundhed
Højtlæsning og kapitelbøger
På restaurant og spise med kniv og gaffel
Fælles afslutning for hele huset
Det at være en god kammerat
Massage og afspænding
Dr. Bogglad
Klatre i træer
Regellege
Børnene skal være med til at dokumentere dagen
Ipad
Dyrke grøntsager, passe køkkenhave
Besøge plejehjem
”Fyrtøjet ” i Odense
Maddage
Blomsterdag + pasning
Skt. Hans
Julegudstjeneste
Biograf
Temaer: Broer, Pippi Langstrømpe, Kend din by,
Naturvidenskabsfestival i Madsbyparken
Som I kan se, har vi rigtig mange tanker, ideer og planer. Og det kan jo være, der kommer
flere til. Det er ikke sikkert vi når det hele!!
Praktiske oplysninger
Grupper:


Børnene inddeles i forskellige aktivitetsgrupper. Der vil løbende blive ændret i
sammensætningen alt efter hvilke aktiviteter vi er i gang med. Dette gør vi for at
børnene får mulighed for at danne nye bekendtskaber, lære nye sider af sig selv at
kende, få nye roller og lave nye lege-grupper. Når vi ved hvilke skoler børnene skal gå
på, vil grupperne blive lavet efter dette.
Grupperne kan f.eks. være kønsopdelt, efter bedstevenner, efter børnenes ønsker, efter
udviklingszone m.m.
Fødselsdag:

Vi holder gerne fødselsdag for børnene. Det foregår om formiddagen i stedet for
formiddagsmad. Børnene må meget gerne dele lidt ud. Vi henstiller til sunde ting,
jævnfør kostpolitikken og i begrænsede mængder. Barnet og nogle venner er med til at
dække bord, hvis lysten er der. Der pyntes op med flag. Vi synger fødselsdagssangen
med instrumenter og ”Happy birthday”. Derefter sender vi raketter op og barnet får en
gave. Det store flag på legepladsen hejses.
Hvis man vil holde privat fødselsdag derhjemme, må der gerne deles invitationer ud
her, når man inviterer alle Flikflakkerne, eller alle drengene eller alle pigerne!
6
Legetøj:

Børnene skal ikke have privat legetøj med hver dag.
Det skaber en del konflikter og meget uro i garderoben. I stedet for laver vi
legetøjsdage indimellem, hvor børnene kan have lidt legetøj med.
Gaver:

Vi laver ikke gaver med børnene til diverse familiemedlemmer.
Selvhjulpenhed:

Vi vil arbejde hen på en stor grad af selvhjulpenhed de næste mange måneder, så det
bliver lettere for børnene, når de kommer i skole. Vi ønsker jeres hjælp i dette arbejde.
Vi vil gerne arbejde med følgende områder:








At
At
At
At
At
At
At
At
vinke uden en voksen
kunne tørre sig selv efter toiletbesøg
vende ærme/ben ud på tøjet
rydde op efter sig selv og i garderoben
kunne skrive sit navn
vide hvor man bor
kende forældrenes navne
kende sin fødselsdag
Rundkreds:
Vi vil arbejde med rundkreds, hvor vi vil tage forskellige emner op. F.eks.




Fri for mobberi:
Hvordan får man det, når man ikke må være med? Eller hvis nogen hvisker?
Hvordan løser man selv konflikter?
Kropssprog
Venskaber. Hvad er en god ven?
Rundkredsen bruges til:





At
At
At
At
At
lære at række hånden op
vente på tur
turde stå frem i den store gruppe
svare når man bliver spurgt
forstå/modtage kollektive beskeder
Sammen med rundkredsen vil vi også læse forskellige kapitelbøger.
I begyndelsen vil vi lave små rundkredse, der udvides efterhånden.
Opgaver til forældrene:




Vi forventer at både børn og voksne siger godmorgen/farvel
Vi forventer at børnene har får solcreme på hjemmefra
Vi forventer at der er navn på madkasse, frugtpose, drikkedunk og rygsæk
Vi ønsker at rygsæk og tom drikkedunk er klar i børnehaven hver dag! Det giver større
mulighed for spontane ture
7




Vi ønsker at i kigger på barnets rygsæk. Sidder den godt? Kan barnet selv tage den af
og på? Har den en passende størrelse?
Vi ønsker at børnene selv sætter madkasse og frugtposer på plads hver dag. Derved
lærer de ansvar for egne ting og de ved hvad de har med hver dag.
Vi ønsker af frugten er spiseklar – så børnene selv kan klare det. Husk kostpolitikken.
Vi forventer at der altid er skiftetøj med, så børnene ikke skal lede efter noget. Hjælp
jeres børn med dette.
Datoer for fastlagte aktiviteter:
Maj
26. Tanya begynder efter endt barsel
27. Blomsterdag, forældremøde
29. Tur til Hindsgavl
Juni
2. Lillebælt SFO på besøg
8. Tur til Marinaen
10. Halvøen rundt
16. Tur til Jernbanemuseet
23. Skt. Hans bål
26. Tur til Hindsgavl
Uge 35
Grimmermosehuset hele ugen
September:
9. Fotografering
Uge 40
Søbadet hele ugen
Oktober
9. Motionsdag
December
11. Lucia i huset
Februar 2016
25. Fælles afslutning m/skuespil og fællesspisning
26. Fællesafslutning i huset
Der kan selvfølgelig ske ændringer og kalenderen vil løbende blive opdateret på
Børneintra.
8
9