indhentning af tilbud for udarbejdelse af en potentialeplan for fanø

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
6. december 2010
INDHOLD
2
2
3
6
Formål
LOPAKS
Begreber
Eksempler
LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på månedsdata. Opgørelserne kan foretages fra januar 2008 og månedsvis frem.
I dette nyhedsbrev vil der indledningsvis blive foretaget en beskrivelse
af de begreber, der anvendes i tabellerne samt gennemgået eksempler på de muligheder, der foreligger med den nye statistik. Det er dog
ikke en egentlig lønspredningsanalyse.
To veje leder frem til lønspredningsoplysningerne.
Først og fremmest som en selvstændig statistik, hvor det er muligt at
vælge forspalte, lønbegreb, spredningsmål, køn, aflønningsform, område og ansættelsesform, som det kendes fra FLDs andre statistikker i
LOPAKS. Der bliver introduceret enkelte nyheder blandt forspaltemulighederne.
Desuden som en integreret del af lønudviklingstabeller og lønsumstabeller m.fl. Det ses som et grønt ikon, formet som et boksplot , og findes sammen med tidsserie ikonet og tabel-grafikken til venstre for
”overenskomstområde”. Et klik på henter lønspredningsoplysninger
for den valgte overenskomstgruppe / stilling.
Lønspredningsstatistikken benytter nogle få størrelser til at beskrive løndataenes fordeling.
Der benyttes følgende variabler til at definere lønspredningen:
kvartiler, dvs. nedre, median og øvre kvartil, som standard
deciler som tilvalg
kvartilbredden i kroner og i procent af medianen og
middelværdien
variationskoefficienten, som er spredningen i forhold til gennemsnittet
Tabellerne suppleres grafisk med et boksplot.
Det skal bemærkes, at rapporterne i lønspredningsstatistikken generelt
er noget langsommere at hente frem end i de øvrige statistikker.
2
FORMÅL
Formålet med den nye lønspredningsstatistik er at angive nogle
udvalgte mål, der kan bruges til at beskrive, hvordan de kommunalt og regionalt ansattes lønninger fordeler sig.
I lønsumsopgørelsen og lønudviklingsstatistikken angives en gennemsnits løn, hvilket i sig selv ikke siger noget om fordelingen. Lønspredningsstatistikken introducerer et antal parametre, som beskriver datamaterialet med nogle beliggenhedsmål suppleret med
egentlige spredningsmål.
LOPAKS
I LOPAKS findes under ”LØN” nu statistikken ”Lønspredning”. Ved
at klikke sig ind på den, findes i lighed med de øvrige statistikker,
nogle muligheder for at tilpasse layout og nogle udvælgelsesbetingelser.
Under ”tilpas layout” vælges forspalte, hvor der findes 10 muligheder at vælge blandt. Nogle af disse, herunder ”overenskomstområde”, ”stillingskode”, ”køn” m.fl., er allerede kendt fra FLDs andre
statistikker. Muligheder som ”hovedkonto”, ”funktion” og ”anciennitet” er nye.
Anciennitetsoplysningerne skal tages med visse forbehold. I tabellerne er ancienniteten opgjort pr. år, men med en øvre grænse på
20 år. Alle med over 21 års anciennitet er samlet i en, jf. figur 1.
Figur 1: Anciennitet for alle ansatte i kommuner og regioner september 2010.
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010.
3
Indberetningerne er visse steder mangelfulde, hvilket ses af kategorien ”ukendt”, der er med for at illustrere, at der findes personer
for hvem ancienniteten ikke er angivet. Elever optræder alle med
ukendt anciennitet.
Der findes også tilfælde, hvor ancienniteten er forkert indberettet,
eksempelvis 10,12 og 15 års anciennitet, hvor der er en ophobning,
der vedrører, at der i flere tilfælde skete en nulstilling af anciennitet
i forbindelse med overgangen til ny løn i 1998 og 2000 (12 og 10 år)
og indførelse af kvartalsstatistikken i 1995 (15 år).
Hovedkonto og funktion skal ligeledes tages med visse forbehold
idet indberetningerne ikke altid er korrekte. Årsagerne er forskellige, men blandt andet at FLD ikke modtager det udkonterede kontonummer. Derfor skal personaleopgørelserne på baggrund heraf
fortolkes med forsigtighed. Der arbejdes på at forbedre indberetningen.
Forspalte ”løndele” findes i to varianter.
 ”Løndele – alle” hvor beliggenheds- og spredningsmål for
hver løndel opgøres på baggrund af alle ansatte.
 ”Løndele – med” hvor beliggenheds- og spredningsmål for
hver løndel opgøres på baggrund af det antal ansatte, der
har pågældende løndel.
De opgjorte løndele er: ”Løn i alt”, grundløn, lokale tillæg, centrale
tillæg, genetillæg og pension.
BEGREBER
Dataene er på det mere tekniske niveau et ugrupperet materiale,
dvs. ikke opdelt i intervaller. I forbindelse med beregningen af
kvartiler m.v. er data, på baggrund af det valgte lønbegreb, opstillet i stigende orden. Lønnen er for alle normeret til en fuldtidsløn.
I tabellerne opgøres følgende beliggenhedsmål også kaldet positionsmål:
Gennemsnit: Den gennemsnitlige løn pr. fuldtidsbeskæftiget.
Nedre kvartil: også kaldet 25% fraktilen, som er den løn, hvor 25%
af personalet har en lavere løn og 75% en højere løn
Median: også kaldet 50% fraktilen, som er den løn, hvor halvdelen
af de ansatte har en lavere løn og halvdelen har en højere løn.
Øvre kvartil: også kaldet 75% fraktilen, som er den løn, hvor 75% af
personalet har en lavere løn og 25% en højere løn.
4
Det er også muligt at få vist decilgrupper, hvor første decil omfatter den tiendedel af stillingsgruppen med den laveste løn, og den
tiende decilgruppe omfatter den tiendedel af stillingsgruppen
med den højeste løn.
Udvælgelsen af de personer, der udgør fraktilerne sker som beskrevet i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Udvælgelse af fraktil-observationer
Fraktil
Formel for udvælgelse
Person nr.:
10%
25%
223*10/100 =22,30
223*25/100 =55,75
23
56
50%
223*50/100 =111,50
112
75%
223*75/100 =167,25
168
90%
223*90/100 =200,70
201
Note: eksemplet dækker over 223 personer (n), for hvem den normerede løn er
opstillet i stigende orden. På baggrund af formlen n*fraktil/100, hvis resultat rundes op, findes det nummer, der angiver hvilken persons løn, der udgør fraktilen.
For en overenskomstgruppe på eksempelvis 223 personer, vil medianen være den observation, der medfører at 50% af populationen ligger under. Det vil her sige person nr. 112
Udover de nævnte beliggenhedsmål opgøres nogle egentlige
spredningsmål:
”Afstand nedre kvartil til median i procent” og ”Afstand median til
øvre kvartil i procent”: giver et indtryk af, hvor fordelingens tyngde
ligger, populært sagt, om fordelingen er ”højreskæv” eller ”venstreskæv”. Hvis afstanden til øvre kvartil er større end afstanden til
nedre kvartil vil fordelingen være ”højreskæv”, dvs. have vægten
til højre for medianen. I det omvendte tilfælde, hvor afstanden til
nedre kvartil er større end til højre, siges fordelingen at være venstreskæv.
Højre- eller venstreskævhed kan også afgøres ved at se på gennemsnitslønnens størrelse i forhold til medianen. Hvis eksempelvis
medianen er større end middelværdien vil det generelt betyde, at
fordelingen er venstreskæv.
Kvartilbredde i kr.: Forskellen mellem øvre og nedre kvartil i kroner.
Kan også aflæses i boksplottet. Værdien er et udtryk for hvor stor
forskel, der er på den lavest og højest lønnede person i intervallet,
der dækker de midterste 50% af populationen.
5
Kvartilbredde i procent af medianen: Forskellen mellem øvre og
nedre kvartil i kroner divideret med medianen. Jo mindre kvartilbredde i procent, des tættere på medianen ligger de midterste
50% af data. Dette relative mål er bedre at bruge ved sammenligning af graden af lønspredning mellem grupper end kvartilbredde
i kroner.
Variationskoefficient: er et spredningsmål beregnet for hele fordelingen. Spredningen, dvs. standardafvigelsen, divideres med gennemsnittet og ganges med 100. Dette mål er særligt anvendeligt
ved analyser af ændringer i lønspredning over tid, idet gennemsnittet sørger for at korrigere for niveauændringer over tid.
Standardafvigelsen illustrerer at fordelingen af månedslønningerne
for den udvalgte gruppe ligger i området gennemsnittet +/- standardafvigelsen.
For den symmetriske normalfordeling gælder følgende regler:
 68,26% af data ligger indenfor +/- 1*standardafvigelsen omkring gennemsnittet
 94,46% af data ligger indenfor +/- 2*standardafvigelsen omkring gennemsnittet
 99,73% af data ligger indenfor +/- 3*standardafvigelsen omkring gennemsnittet
Antag eksempelvis at en personalegruppe på 223 personer har en
gennemsnitsløn på 32.788 og en standardafvigelse på 5.243. Personernes månedslønninger vil med 68% sandsynlighed befinde sig i
intervallet fra 27.545 til 38.031.
Variationskoefficienten har samme egenskab. Med ca. 68% sandsynlighed ligger en personalegruppes månedsløn på +/1*variationskoefficienten fra gennemsnittet.
Med eksemplet ovenfor: Variationskoefficienten er 16. 16% af gennemsnittet er 5.246 og samme interval findes som før
[27.542;38.034]. Afrunding af variationskoefficienten gør standardafvigelsen 3 kroner forskellig fra ovennævnte.
Størrelsen af variationskoefficienten udtrykker, hvor tæt data er
grupperet omkring gennemsnittet. Jo lavere variationskoefficient,
jo tættere ligger data / lønnen omkring den gennemsnitlige løn for
den udvalgte gruppe.
I forbindelse med rapporter på kvartiler suppleres tabellerne med
et Boks plot, der illustrerer beliggenhedsmålene nedre kvartil, median, og øvre kvartil samt en markering af værdierne for 5% og
95% fraktilerne.
6
Efter denne præsentation af metoder og muligheder vil der på de
næste sider blive fremstillet nogle eksempler fra lønspredningsstatistikken.
EKSEMPLER
FORDELT PÅ FORHANDLINGSOMRÅDE
I tabel 2 vises beliggenhedsmål og spredningsmål for hele landet,
kommuner og regioner for lønbegrebet bruttoløn.
For hele landet ses, at 25% af personalet har en løn mindre end kr.
26.279,1 og halvdelen mindre end 31.453,2. 25% har mere end
36.363,4 i løn pr. måned.
Tabel 2: Lønspredningsmål for alle ansatte, hele landet, kommuner
og regioner. Bruttoløn, september 2010
Hele Landet
Kommuner
Regioner
Personer
Nedre kvartil
669.231,0
26.279,1
533.884,0
25.596,5
135.347,0
29.153,2
Median
31.453,2
30.739,7
33.803,2
Øvre kvartil
36.363,4
35.562,3
39.413,3
Afstand nedre kvartilmedian pct.
16,5
16,7
13,8
Afstand median- øvre
kvartil pct.
15,6
15,7
16,6
10.084,3
9.965,9
10.260,1
32,1
46,2
32,4
41,5
30,4
55,9
Kvartilbredde i kr.
Kvartilbredde i pct.
Variationskoefficient
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Bruttoløn omfatter grundløn, tillæg, genetillæg, feriegodtgørelse og pension herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd
Afstanden til nedre kvartil er på 16,5% og afstanden til øvre kvartil
er 15,6%, hvilket viser, at lønnen fordeler sig nogenlunde symmetrisk omkring medianen, med en lidt større spredning mod nedre
kvartil. I kommunerne er spredningen lidt større mod nedre kvartil.
Mens spredningen i regionerne er størst mod den øvre kvartil.
Lønspredningen for kommuner og regioner samlet målt ved kvartilbredde i kroner er 10.084,3, som er forskellen på den højest og
lavest lønnede person i det interval der udgøres af 25% og 75%
fraktilen, og som omfatter halvdelen af de ansatte. I pct. af median svarer det til 32,1%.
Lønspredningen (kvartilbredde) er forskellig i kommuner og regioner. I kommunerne er lønspredningen højest, 32,4%, og i regionerne er lønspredningen 30,4%.
7
Spredningen for hele landet målt ved variationskoefficienten er
46,2% for hele landet. Det ses at lønspredningen i regionerne er på
55,9% og i kommunerne 41,5%. Der er dermed forskel på lønspredningen i kommuner og regioner – også afhængig af hvilket spredningsmål, der er anvendt.
FORDELT PÅ OVERENSKOMST
I tabel 3 vises to overenskomstgrupper, der har forskellig lønspredning i forhold til kvartilafstande.
Tabel 3: Lønspredningsmål for Ledere på Sundhedskartellets område, KL, samt Akademikere, KL, september 2010
Ledere, Sundhedskartellet,
KL
Akademikere,
KL
Personer
Nedre kvartil
3.264,0
38.031,4
16.487,0
37.358,9
Median
41.005,3
42.676,8
Øvre kvartil
46.620,2
47.077,4
7,3
13,7
12,5
10,3
8.588,9
9.718,4
Kvartilbredde i pct.
20,9
22,8
Variationskoefficient
27,5
30,7
Afstand nedre kvartil- median pct.
Afstand median- øvre kvartil pct.
Kvartilbredde i kr.
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegreb: bruttoløn
For lederne på sundhedskartellets område ses, at halvdelen af lederne har en (normeret) månedsløn på højere end 41.005,3 kroner
(medianen), mens halvdelen har en lavere løn. 25% af lederne aflønnes med mere end 46.620 kr.
Afstanden fra nedre kvartil til medianen er 7,3% (kr. 3.973,9) og fra
median til øvre kvartil er afstanden 13,7% (kr. 5.614,9), det vil sige,
at personalegruppen lønmæssigt har spredningen til højre for medianen, dvs. har en højreskæv fordeling. Figur 2 illustrerer dette
yderligere.
8
Figur 2: Antal ledere, sundhedskartellet, KL fordelt på lønintervaller
(histogram), september 2010
Kilde: FLD, september 2010. Lønbegreb: Bruttoløn
I figur 2 vises et histogram, hvor personalet er fordelt på lønintervaller. Nedre- og øvre kvartil er markeret med gule søjler og medianen med en sort søjle. At afstanden mellem øvre kvartil og median
er større end afstanden mellem nedre kvartil og median ses tydeligt i figuren.
Akademikerne i kommuner har modsat en fordeling med størst
spredning til venstre for medianen, dvs. venstreskæv. Afstanden til
nedre kvartil er 12,5% og afstanden til øvre kvartil er10,3%. Noget af
forklaringen kan skyldes lønspredningen fordelt på anciennitet,
hvor det vil fremgå at særligt 0 års anciennitet har en stor afstand
fra nedre kvartil til median, 16,1% og til øvre kvartil 4,0%. 0 års anciennitet udgør ca. 7% af akademikerne.
Boks plottet i figur 3 viser også fordelingen og spredningen målt
ved øvre- og nedre kvartilers afstand til median i kroner samt kvartilbredden i kroner. Her kan man ligeledes se ovennævnte fordelinger for stillingsgrupperne.
Boksplottet findes i hver rapport med valg af kvartiler.
9
Figur 3: Boks plot for Ledere på Sundhedskartellets område, KL,
samt Akademikere, KL, september 2010
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegreb: bruttoløn
FORDELT PÅ KØN
Det er også muligt at få opgjort beliggenhedsmål og spredningsmål fordelt på køn, jf. tabel 4.
Tabel 4: Lønspredningsmål for kommuner og regioner fordelt på
køn, september 2010
Kommuner
Regioner
Mænd
33.541,4
Kvinder
31.118,1
Mænd
45.283,1
Kvinder
35.069,0
24,2
75,8
20,0
80,0
Nedre kvartil
25.473,8
25.620,7
29.609,6
29.071,2
Median
Øvre kvartil
31.960,6
38.241,9
30.434,6
35.029,0
36.768,6
51.460,3
33.386,6
38.084,9
20,3
15,8
19,5
12,9
19,7
15,1
40,0
14,1
12.768,1
9.408,3
21.850,6
9.013,6
Kvartilbredde i pct.
39,9
30,9
59,4
27,0
Variationskoefficient
47,5
38,7
68,5
47,2
Gennemsnit
Andel m/k i pct.
Afstand nedre
kvartil- median pct.
Afstand medianøvre kvartil pct.
Kvartilbredde i kr.
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegreb: Bruttoløn
10
Tabel 4 viser, at kvindernes lønspredning målt med kvartilbredden i
pct. er lavere end mændenes. Særligt udtalt er dette i regionerne.
Kvinderne i regionerne har en mindre lønspredning end kvinder i
kommunerne (kvartilbredde). Gennemsnitslønnen for kvinder i regionerne er større end medianen, hvilket sammen med at afstanden til øvre kvartil er højere end til nedre, viser en højreskæv fordeling.
Lønnen for mænd i kommunerne fordeler sig stort set symmetrisk
omkring medianen. Det samme gælder for kvinder i kommunerne.
Mens lønnen for mænd i regionerne er tydeligt højreskæv. Ses også i figur 4.
Figur 4: Antal mænd i regionerne fordelt på lønintervaller (histogram), september 2010
Kilde: FLD, september 2010. Bemærk, gule søjler er nedre og øvre kvartil, sort søjle
er medianen. Lønbegreb: bruttoløn
BETYDNING AF GENETILLÆG
Det er muligt at vælge lønbegreb i forbindelse med tilpasning af
layout. Et af de lønelementer, der er særligt variabelt og for visse
personalegrupper også udgør et væsentligt element er genetillæg.
I tabel 5 vises lønspredningsmål med og uden genetillæg i lønbegrebet for social- og sundhedspersonale i kommuner og regioner samlet.
Bemærk, at alle beløb – også genetillæg - er opregnet til fuldtidsbeløb.
11
Tabel 5: Lønspredningsmål for social- og sundhedspersonale, hele
landet, september 2010
Løn inkl. genebetalinger
Løn ekskl. genebetalinger
Fuldtid
99.026,1
99.026,1
Gennemsnit
27.750,1
24.883,9
Personer
Nedre kvartil
128.050,0
24.229,9
128.050,0
19.971,2
Median
28.215,9
25.448,5
Øvre kvartil
32.473,2
28.463,3
Afstand nedre kvartil- median
pct.
14,1
21,5
Afstand median- øvre kvartil
pct.
15,1
11,8
8.243,2
8.492,1
29,2
45,1
33,4
28,5
Kvartilbredde i kr.
Kvartilbredde i pct.
Variationskoefficient
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegreb: Bruttoløn
Der er forskel på lønspredningen afhængig af om genetillæg er
med i lønbegrebet. Løn eksklusiv genetillæg har større spredning i
nedre kvartil, end hvis genetillæg er med i lønbegrebet.
Den forskellige lønspredning som følge af, at genetillæg er indeholdt, kan forklares med at det ikke er alle, der i en given måned
får udbetalt genetillæg og samtidig er det forskelligt fra person til
person hvor store beløb, der er tale om.
En opgørelse af deciler for løndelen genetillæg for sosu-personalet
viser at 10% er 0 kroner og 90% er 8.714 kroner.
Se også tabel 6 og 7 for yderligere vedrørende genetillæg.
FORDELT PÅ LØNDELE ALLE
Her vises eksempler på rapporten ”Løndele – alle”, hvor spredningsmål for de enkelte løndele findes målt i forhold til alle ansatte.
Nedre kvartil er for både lokale, centrale og genetillæg 0. Dette
betyder også at spredningsmålene på baggrund af kvartiler er høje.
12
Tabel 6: Lønspredningsmål for tillægstyper, alle ansatte, hele landet, september 2010
Lokale tillæg
Centrale
Genetillæg
Tillæg
669.231,0
669.231,0
669.231,0
Nedre kvartil
Median
1.209,1
177,1
-
Øvre kvartil
2.655,0
1.444,6
1.404,9
Afstand nedre kvartil- median
pct.
100,0
100,0
-
Afstand median- øvre kvartil
pct.
119,6
715,9
-
2.655,0
1.444,6
1.404,9
Kvartilbredde i pct.
219,6
815,9
-
Variationskoefficient
145,3
168,9
249,9
Personer
Kvartilbredde i kr.
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegreb: Bruttoløn
FORDELT PÅ LØNDELE MED
Det er muligt at se på lønspredning på løndele, hvor populationen
er de personer, der oppebærer den pågældende løndel. Denne
kaldes ”løndele – med” i forspalte.
Tabel 7: Lønspredningsmål for tillægstyper, ansatte med tillæg, hele landet, september 2010
Lokale tillæg
Centrale
Genetillæg
Tillæg
478.978,0
369.196,0
270.872,0
Nedre kvartil
1.019,9
421,5
645,4
Median
1.951,5
1.147,5
2.227,5
Øvre kvartil
Afstand nedre kvartil- median
pct.
3.375,5
2.692,7
5.359,6
47,7
63,3
71,0
73,0
134,7
140,6
2.355,7
120,7
2.271,3
197,9
4.714,2
211,6
159,8
208,8
373,5
Personer
Afstand median- øvre kvartil
pct.
Kvartilbredde i kr.
Kvartilbredde i pct.
Variationskoefficient
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010.
13
Det ses, at ca. 40% af de ansatte i september 2010 har et genetillæg og at kvartilbredden i kroner er 4.714,23, svarende til 211,6% af
medianen.
DECILER
Afslutningsvis præsenteres en tabel med angivelse af deciler for
tre udvalgte stillingsgrupper.
Tabel 8: Opgørelse af deciler for pædagoger, socialpædagoger
og lægesekretærer, hele landet, september 2010
Pædagoger Socialpæda- Lægesekregoger
tærer
Personer
42.824,0
21.640,0
6.795,0
10%
27.485,7
28.970,5
26.873,3
20%
30%
28.426,3
29.179,0
30.029,3
30.942,0
28.063,8
28.807,4
40%
30.034,3
31.840,1
29.326,4
Median
31.150,9
32.730,5
29.877,6
60%
32.029,7
33.540,3
30.415,1
70%
80%
32.714,2
33.380,2
34.404,5
35.412,5
31.053,2
31.947,6
90%
34.341,9
36.940,6
33.824,1
Kilde: LOPAKS, Lønspredningsstatistik september 2010. Lønbegrebet er grundløn,
tillæg, særlig feriegodtgørelse, pension og beregnet pension for tjenestemænd
og genetillæg (bruttoløn)
Tabel 8 viser eksempelvis, at 20% af pædagogerne har en bruttoløn større end 33.380,2 kroner (80%). For socialpædagoger ses, at
20% tjener mindre end 30.029,3 kroner. Og halvdelen af lægesekretærerne aflønnes med mindst 29.877,6 kroner pr. måned.