Nyhedsbrev Juli 2014
Transcription
Nyhedsbrev Juli 2014
Tak fordi du abonnerer på mit nyheds brev, der uds endes én gang hver måned. Se nyheds brevet online her Nyhedsbrev Juli 2014 Sommer, sol og ferie, det er en fantastisk dejlig tid, der venter os, og dette nyhedsbrev er netop en fejring af sommeren, ferietiden, solen og meget mere. Denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev byder på en unik perlerække af E-bøger, som du kan downloade HELT GRATIS. Dermed kan du som læser af Madforlivet nyhedsbrev kvit og frit få en masse interessant læsestof med på ferie. Ferietid betyder forhåbentlig også sol og lækre is. Der er nyt om solbadning, solcreme og D vitaminer, det kan du læse mere om herunder, hvor du også kan se mit åbne brev til Fødevareminister Dan Jørgensen. Du får også lige et par helt nye opskrifter på sunde variationer af sommerlige is. Og husk, at du meget gerne må videresende dette nyhedsbrev til sundhedsinteresserede venner og bekendte, så de også kan få glæde af tilbuddene. Du kan i dette nyhedsbrev også læse om: Ny viden! Sol og solbadning uden faktor er sundt Åbent brev til Fødevareminister Dan Jørgensen Følg mig på Facebook Undgå jet-lag og sov bedre på rejsen Sunde is til ferietiden Blåbær er supersunde Opskrift fra Det Søde - blåbærkager med sveskecreme Tang er en fantastisk fødevare Tilbud på den sunde hvedegræsjuice Gratis E-bog om sunde lækkerier til små maver Gratis E-bog om effektiv sommer løbetræning Gratis E-bog om cannabisolie og kræft Gratis E-bog om følelser og tandsundhed Gratis E-bog med enkle, sunde madretter På tur med Mads Bo og Chris McDonald Fantastisk og læseværdig bog til sommerferien Fantastisk god krimi til sommerferien Drik vand i varmen, her er tips til sunde, læskende drikke Når der skal grilles... opskrift på Chili Barbecue marinade og Verdens bedste kartoffelsalat Ny viden! Sol og solbadning uden faktor er sundt Et nyt studie, netop offentliggjort i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, viser med stor tydelighed, at solbadning er sundt og øger livslængden. Særligt vi kvinder nyder godt af solens livgivende stråler, og i undersøgelsen, hvor næsten 30,000 kvinder deltog, var dødeligheden blandt de kvinder der undgik solen, dobbelt så høj sammenlignet med gruppen af kvinder, der nød solens stråler. Vi er alle forskellige og tåler solen forskelligt, men uanset individualitet og historik er vi alle sammen igennem mange år blevet advaret mod solen. Solens stråler er blevet udråbt som kræftfremkaldende, og vi er blevet indpodet fra vi var ganske små, at solbadning uden solcreme med faktor betød øget risiko for udvikling af forskellige kræftformer, herunder hudkræft og modermærkekræft. Nye forskningsresultater tyder dog på, at vi nok må bede om en revidering af den officielle danske rådgivning på området. Fornuftig soldyrkelse og sollys og den deraf affødte D-vitamin dannelse ser nemlig ud til at være fantastisk befordrende for sundhed og livslængde. Det ser også ud til decideret at forebygge og hæmme udviklingen af visse kræftformer. Solskin og D vitamin ser ud til ligefrem at øge overlevelsesraten blandt mennesker med tidlige stadier af kræftsygdommen malignt melanom, også kendt som modermærkekræft. Overdreven soldyrkelse kan dog stadig være forbundet med øget risiko for udvikling af hudkræft. D-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne i kroppen, og tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer er ikke alene befordrende for knoglesundheden, det er også afgørende for immunforsvarets og hormonbalancens effektivitet. Og en hel masse andet. D vitamin danner vi via solens stråler, hvis vi har tilstrækkeligt med kolesterol i blodet og hvis vi undlader at smøre os med solcreme med faktor. Solcreme med faktor blokerer for dannelsen af D vitamin i kroppen, og solcreme med faktor indeholder en lang række problematiske stoffer, som det faktisk er bedst at undgå. Hvad nu, hvis det viser sig, at det er de kemiske stoffer i solcremen, der øger risikoen for kræft og ikke solens stråler? Vi, der lever og bor i nordlige, solfattige lande, har øget forekomst af en række sygdomme relateret til lave D-vitamin niveauer. Cirka 70% af os mangler D-vitamin om vinteren. Vi har i Danmark kun juni, juli og august måned til att danne et lager af D vitaminer, fordi kun i disse måneder står solen højt nok på himlen. Derfor vil jeg klart anbefale, at du lige nu nyder solens stråler intelligent, at du undgår direkte sol mellem klokken 12 og 15, at du får mindst en halv times sol dagligt uden solcreme med faktor, at du beskytter dig selv og familiens yngste med solhatte, let tøj og tilstrækkeligt med skygge. Går rejsen til sydlige himmelstrøg med masser af stærk sol, så kommer du nok ikke udenom at bruge solcreme, hvis du vil opholde dig i solen i længere tid. Men du vil sikkert opleve, at når D-vitamin niveauerne er høje, så beskytter D-vitamin til en vis grad også kroppen mod solskoldning. Så nyd solen intelligent hele sommeren, og tag tilskud af D3 vitamin hele vinteren, det er ifølge den seneste forskning langt sundere end at undgå solen eller at smøre den ind i solcreme. Du kan læse mere om det vigtige D-vitamin HER Kilder: "Avoidance of sun exposure is a risk factor for all-cause mortality: results from the Melanoma in Southern Sweden cohort", P. G. Lindqvist1,, E. Epstein, M. Landin-Olsson, C. Ingvar, K. Nielsen, M. Stenbeck and H. Olsson. Journal of Internal Medicine; Vol. 276, Issue 1, pp 77–86, July 2014 samt JNCI J Natl Cancer Inst (2005) 97 (3): 161-163.doi: 10.1093/jnci/dji047 Åbent brev til Fødevareminister Dan Jørgensen Kære Dan Jørgensen, Tak for dit indspark i debatten om danskernes madvaner. Du har ret, de er alt for ringe, og en debat hilses derfor velkommen. Ved at rejse denne debat, har du dog for mig at se stillet dig selv i lidt af et dilemma. Det er nemlig ikke kun danskerne selv der har et ansvar for at købe sundere mad, det har du og regeringen også, og det har industrien i særdeleshed. Det handler grundlæggende om udbud, kvalitet, dyrevelfærd og uvildig rådgivning. Den alliance, der igennem mange år, har eksisteret imellem Fødevare-Landbrug og den øvrige fødevare- og medicinalindustri og så Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og dine ministerielle embedsmænd, har været og er en livsfarlig cocktail for danskerne. Officielle kostanbefalinger, der udformes sammen med industrien og landbruget, tilladelser til produktion, forarbejdning og salg af fødevarer, der efter min mening intet har med mad at gøre, manglende support til små, økologiske landbrug til fordel for stordrift, og jeg kunne blive ved. Det er ikke danskernes sundhed, der står øverst på dagsordenen, når der skal lovgives, rådgives eller produceres. Derfor, Dan Jørgensen, er dit initiativ prisværdigt, men start med at rydde op i egen hønsegård. Skab vandtætte skodder imellem industri og dit ministerium og dine styrelser. Vær kritisk, og lad som udgangspunkt industrien dokumentere, at en ny fødevare, raffineret synder og sammen og fyldt med tilsætningsstoffer, ikke er farlig for menneskers helbred, frem for omvendt. Vi ønsker uvildighed, saglighed og kvalitet. Ikke flere margarinesager, sukkersager, svinesager og andre narrestreger. Ryd op, og sæt folkesundheden øverst på dagsordenen. Gør økologiske fødevarer billigere end konventionelle, gør det lettere for de små landmænd at producere kvalitet også selvom de er små. Gør det lovpligtigt, at alle sprøjtemidler, tilsætningsstoffer, GMO soja med mere skal deklareres udenpå varen på store, gule mærkater. Gør Fødevarestyrelsen klart, at de arbejder for forbrugerne, ikke for industrien, og lad sund mad, tilberedt af gode, økologiske råvarer, indgå som et fag i skolen. Så skal du se løjer, hvor hurtigt danske familier kan komme til at leve sundere og nyde mad tilberedt af gode velsmagende råvarer - til gavn og glæde. Det er muligt, og du som ansvarlig minister kan foranledige det. Jo flere af jer, der liker dette indlæg, jo bedre. Du kan dele og like dette indlæg med dine venner HER Du kan læse mere om, hvordan pesticidrester påvirker vores børns hjerner negativt HER Følg mig på Facebook Du er velkommen også til at følge mig på Facebook, hvor jeg hyppigt poster nye opskrifter, kommenterer aktuelle emner eller andet. Du kan se med, og er meget velkommen til at like HER Undgå jet-lag og sov bedre på rejsen Et Cochrane Review har konkluderet, at melatonin er overordentligt effektivt til modvirkning af jet-lag ved rejser på tværs af tidszoner. De fleste, der har prøvet at rejse langt på tværs af tidszoner, har oplevet fænomenet jet-lag. Jet-lag er primært en udfordring, hvis rejsen strækker sig over fem eller flere tidszoner. Store ændringer i døgnrytmen påvirker hjernen og kan nedsætte vores kognitive formåen. Det kan simpelthen sløve opfattelsesevnen og den sunde fornuft. Jet-lag er et udtryk for en opstået disharmoni mellem kroppens indre biologiske ur og det omgivende miljø. Tidsforskellen skaber forstyrrelser i døgnrytmen, der kaster søvn og hormoner ud i turbulens. Der er forskel på, i hvilken grad vi hver især reagerer på tidsforskelle, men generelt har det større konsekvenser at rejse mod øst end mod vest. Der er forsket en del i emnet, og nu viser gennemgangen af en række studier, at melatonin kan mindske symptomerne fra jet-lag. Der er ingen tvivl om, at mange og lange flyrejser belaster kroppen. Jet-lag forstyrrer døgnrytmen og bringer hormonerne ud af balance, og en sådan forstyrrelse over lang tid kan få store helbredsmæssige konsekvenser. Derfor kan det være gavnligt at følge nedenstående velunderbyggede tiltag til at undgå jet-lag og konsekvenserne heraf. Det handler om melatonin, mad og motion. Derfor kan du hjælpe din krop til selvhjælp ved: • At tage tilskud af melatonin eller ZenBev tilpasset den nye og ændrede døgnrytme • At spise en særlig sammensat kost. Forskning har nemlig påvist, at en særlig diæt før afrejse kan mindske symptomerne af jet-lag med op til 76%. Diæten omhandler en kombination af skiftevis proteinrige og kulhydratrige måltider samt saftfaste i dagene op til afrejse. Du kan læse om kostplanen HER • At udelade alkohol før og under rejsen og at drikke rigeligt med vand • At motionere i dagslys kan afhjælpe jet-lag symptomer Jeg har rejst rigtig meget til Østen, og har også ofte oplevet jet-lag. Det er ikke behageligt ikke at kunne sove om natten eller være koncentreret om dagen. Jeg har derfor altid ZenBev med mig ud at rejse. ZenBev består af pulveriserede, økologiske græskarkerner. De er rige på tryptofan, der er forløberen til dannelse af melatonin. Ved at tage 2 spsk. i lidt vand eller lun mandel-rismælk før sengetid, så kan du helt naturligt optimere kroppens dannelse af melatonin, og dermed mindske jetlag og bedre nattesøvnen. Du kan købe ZenBev på tilbud HER Du kan læse meget mere om melatonin HER Kilde: Cochrane Database Syst Rev. 2002;(2):CD001520. Sunde is til ferietiden Sunde ispinde til børn og isglade voksne. Disse ispinde kan du med sindsro spise, de smager susende godt, er lette at lave og er samtidig top sunde. Opskrifterne får du her: Grøn is 6 stk. ½ agurk uden skræl Saften af ½ lime eller citron 1 avocado 3 kugler frossen spinat lidt frisk persille 2-3 hvedegræsshot (tilsættes efter blendning og kan udelades) 1 banan 1 skive ananas (kan udelades) 1 tsk vanillepulver 2 spsk. hørfrøolie (tilsættes efter blendning og kan udelades) Blend det hele grundigt. Ønsker du at tilsætte hvedegræssaft og olie, så kan det gøres til sidst, og der blendes herefter kortvarigt. Hæld isen i ispindeforme eller i en ismaskine. Server med friske blåbær, hindbær, solbær etc. Få opskriften på den røde is og den gule is HER Blåbær ER super sunde Det har været udfordrende for forskerne at påvise blåbærs reelle sundhedseffekt, men nye studier viser, at blåbær er sunde, de forbedrer vores kognitive formåen samt optimerer hjerte- og kredsløb. Et studie viste, at indtag af blåbær kan forebygge diabetes og hjertesygdom – hos rotter. I studiet blev der påvist forbedringer i hjerte, kar og kredsløb blandt de rotter, der fik en kost rig på blåbær. Et delstudie fra Harvards store nursestudy har vist, at kvinder, der jævnligt spiser bær – blåbær eller jordbær – har mindre risiko for at få et hjerteanfald sammenlignet med kvinder, der sjældent spiser bær. Meget tyder derfor på, at det også for os mennesker er en god ide at spise bær, gerne blåbær eller jordbær, et par gange om ugen eller hyppigere. Blåbær er efter min mening naturens gave til os mennesker. De modvirker inflammation i kroppen, de har også en beskyttende effekt på hjernecellerne, og dyrestudier har vist, at de gavnlige stoffer i blåbær kan modvirke Alzheimers og demens og har en gavnlig effekt på blodtrykket. Desuden smager de godt, og jeg nyder at få blåbær iblandet Skyr og med hjemmelavet mysli til morgenmad. En lækker blåbærsmoothie næsten emmer af sundhed og sammen med agurk, æble, citron, banan, hampeprotein og hampefrøolie kan det faktisk gøre det ud for et helt måltid. Blåbær kan også hjælpe til en bedre fordøjelse i særlig grad, hvis de spises sammen med et godt surmælksprodukt som eksempelvis Skyr eller Acido, der samtidig er rige på mælkesyrekulturer. Kombinationen er optimal, og når de skønne bær smager godt og samtidig kan fremme vores kognitive formåen, så er der vist ikke noget at vente på; spis løs af de skønne bær. Og husk at vælge de økologiske, så du undgår al den unødige og giftige kemi. Du kan anvende friske blåbær i sæson, og kender du et blåbærsted med vilde blåbær, så er de ekstra rige på de gavnlige plantenæringsstoffer, blandt andet antocyaniner. Antocyaniner er kendt for deres høje ORAC værdi, der er en angivelse af deres antioxidative virkning i krop og hjerne. Udenfor sæson kan du anvende frosne blåbær, for næringsstoftabet ved frysning er minimalt. Koges blåbærrene derimod, så er næringsstoftabet markant og kan nærme sig firs procent. Det kan desværre være nødvendigt at give importerede, konventionelle og frosne bær et opkog for at slå uønskede bakterier ned. Derfor er danske, økologiske blåbær bedst. Du kan finde opskriften på blåbærsmoothie HER Det smukke foto er taget af Sif Orellana, som du kan læse mere om HER Opskrift fra Det Søde - Blåbærkager Denne opskrift stammer fra Lisbeth Tordendahls bog Det Søde. Den er sprængfyldt med sunde søde sager og meget inspirerende. Blåbæ rkager 6 stk. Ingredienser: Bund: Mandler 100 g Havregryn 40 g Fuldkornsrismel (glutenfri) eller sigtet speltmel (ikke glutenfri) 50 g Stødt kanel 1 tsk Vand ¾ dl Smør eller kokosolie 35 g Creme: Svesker 100 g Æblejuice/most 1 ½ dl Mandler 45 g Evt. frisk mynte og pistaciekerner Mal mandler og havregryn til mel i en elektrisk kværn. Kom det i en skål sammen med ris- eller speltmel og bland kanel i og en knivspids salt, hvis du bruger kokosolie. Lun vand og smør/olie så det kan blandes. Vend det i melet og saml dejen. Lad den hvile tildækket en time. Form med hænderne 6 cirkler, ca. 9 cm i diameter. Prik lidt huller med en gaffel. Bag dem ca. 25 minutter ved 180˚ varme. Lad sveskerne stå i blød i juicen mindst 2 timer. Blend det med mandlerne til en glat creme. Fordel cremen på de afkølede sprøde bunde og dæk med et tæt lag blåbær. Pynt gerne med mynteblade og hakkede pistaciekerner. Variation: I stedet for sveskecreme kan du bruge flødeskum rørt med friske eller optøede frosne bær. Du kan læse mere om Lisbeth Tordendahls bog Det Søde og købe den HER Tang er en fantastisk fødevare Tang er en rigtig sund fødevare, rig på gavnlige omega 3 fedtstoffer, aminosyrer, jod og andre mikronæringsstoffer samt fibre. Tang tilfører også maden den ekstra smagsdimension, som kaldes Umami. Jeg har hidtil anvendt små mængder tang fra Japan, Arametang, Noritang, Hiziki tang eller andre typer, når jeg tilberedte fiskeretter, salater eller andre retter, hvor den særlige salte smag af tang netop passede. Jeg må dog indrømme, at efter atomkraftulykken ved Fukushima, har jeg været en anelse tilbageholdende med tang fra Japan. Stor var derfor min glæde, da jeg erfarede, at de to tangentusiaster, Ole.G.Mouritsen og Anita Dietz Lykkegaard, har slået sig sammen om at udbrede kendskabet til den danske tang og inspirere os danskere til at bruge den i alt lige fra kager til kødretter. Tang er virkelig næringsrigt, og næringsstofindholdet i tang er højere end i de fleste almindelige grøntsager. Netop derfor skal indtaget af tang ikke overdrives. Det skal doseres med måde, og det kan anvendes i salt, som tilbehør til fiskeretter, i is, eller som Anita siger; brug pulveriseret tang som Tryllepulver over maden. Anita Dietz Lykkegaard er blevet så begejstret for tang, at hun har startet en produktion af den sunde fødevare. Hun arbejder tæt sammen med professor ved Syddansk Universitet Ole G. Mouritsen, der er ekspert i fedtstyrer. Målet er at oplyse, inspirere og motivere til mere tang på de danske middagsborde. Du kan finde Anitas opskrift på tang salat HER Ole G. Mouritsen er også forfatter til nogle af mine absolutte favoritbøger; nemlig bøgerne Sushi, Umami og Tang. Han ved om nogen, hvor sundt tang er, og siger: "Vi kender mest tang som noget der bruges i sushi, men det kan faktisk bruges på rigtig mange måder i madlavningen. Det har de fundet ud af i mange asiatiske lande, hvor tang er en vigtig bestanddel i kosten". Har du lyst til at prøve lidt tang i maden, så kan du som læser af MadforLivet nyhedsbrev få en ekstra pose tanggranulat af sukkertang gratis, hvis du køber to pakker eller dåser tang. Klik for bestilling HER Tilbuddet udløber på søndag. (Den ekstra pose til en værdi af kr. 32,- sendes automatisk, når du køber to poser tang). Ole G. Mouritsens bøger er ikke blot oplysende og inspirerende, de er også smukke. Glæd dig selv eller en god ven med en af disse bøger. Du kan købe Ole G. Mouritsens fantastiske bog om Tang HER Du kan købe Ole G. Mouritsens dejlige bog om Umami HER Du kan læse mere om og købe Ole G. Mouritsens bog Sushi HER OBS! Iaften kan du se en udsendelse om tang med Anita Dietz Lykkegaard på TV2 Lorry kl. 19,30 TILBUD på det sunde hvedegræsjuice Her hos os nyder vi den friske, økologiske hvedegræssaft fra danske Britt Cordi hver eneste dag. Jeg bruger hvedegræssaften i is, i smoothies eller drikker den som den er med friskpresset citron, lime eller grape. Britt Cordi har fundet en metode, hvorpå fragtomkostningerne på hvedegræssaften kan mindskes. Hun sender dem nu fra et nyetableret lager i Polen, men hvedegræsset dyrkes stadig, høstes og presses i England. Fragtpriserne er næsten halveret ved denne manøvre, og det fejrer Britt med et sommertilbud til MadforLivets læsere: Køb to poser hvedegræssaft og få en pose extra med gratis. Køb fire poser hvedegræssaft og få to poser ekstra med gratis. Tilbuddet gælder også, hvis du har lyst til at prøve enten grønkålsjuicen eller rødbedesaften. Når du bestiller tilbuddet, skal du blot anføre Madforlivet tilbud som kommentar, så får du automatisk de ekstra poser ved leveringen. Du kan købe tilbuddet HER Du kan læse meget mere om hvedegræs HER GRATIS E-bog - Sunde lækkerier til små maver Får du besøg af børnebørnene i sommerferien eller skal du hygge dig på terrassen med børneflokken, så er der masser af inspiration til sund hygge at hente i Rebecca Perssons bog Sunde Lækkerier til små maver. Bogen kan hentes på Rebeccas hjemmeside, hvor der iøvrigt er masser af gode råd at hente om småbitte børn, sundhed og et børneliv fri for kemi. Du kan downloade bogen helt gratis HER GRATIS E-bog - Birgitte Nymanns løbeskole Har du et ønske om at komme i form her i sommerferien, så tilbyder Birgitte Nymann nu kvit og frit såvel sin E-bog som videoer og mp3 filer, så Birgitte kan coache dig undervejs. Løbeskolen indeholder programmer for både begyndere og øvede. Birgitte Nymann er en af Danmarks dygtigste fitnessinstruktører, forfatter til en lang række bøger og har netop etableret egne fitnesscentre, kun for kvinder, i Hellerup og Farum. Dejlige steder, hvor jeg også har den fornøjelse at undervise på Birgittes kostuddannelse. Læs mere om Effektiv Fitness HER Du kan downloade bog og filer GRATIS HER Pssst! Som læser af MadforLivet nyhedsbrev kan du træne gratis i Effektiv Fitness her i sommerferien. Bare tag derned og vis dem nyhedsbrevet, så kan du prøve de effektive principper af. God fornøjelse! GRATIS E-bog med opskrifter på lækre og sunde retter Til middag med de sunde hedder E-bogen, der er fyldt med inspirerende og sunde retter, der er lette at lave. Det er Susy Grundahl fra Netspiren, der har samlet de bedste opskrifter fra en række mennesker, der arbejder med mad og sundhed, herunder undertegnede. Bogen kan varmt anbefales som inspiration til en sundere sommerferie og hverdag. Tak til Susy for god inspiration. Du kan downloade bogen HER GRATIS E-bog om cannabisolie mod kræft Flere og flere mennesker beretter om gode resultater med cannabisolie mod kræft. Rick Simpson helbredte sig selv for kræft og har siden hjulpet mange tusinde mennesker. Denne bog beretter om hans liv, hans kamp for fri cannabis og hans deraf følgende mange genvordigheder med myndighederne. Den danske udgave af bogen er blevet til i et samarbejde mellem en lang række frivillige oversættere og foranlediget af Jørgen Valentin fra Aarhus. Bogen ligger til gratis download, hvilket er en fin gestus. Lad mig også sige det med det samme; Rick Simpson er ikke en mand af få ord, og der er ingen tvivl om, at der ville være kommet en langt bedre bog ud af det, såfremt han havde gjort brug af en dygtig redaktør. Men i bogen fortæller han frit fra leveren om sit liv og kamp mod såvel system og medicinalindustri og læger. Fra side 255 og frem beskrives Rick Simpsons egen behandlingsform. Du kan downloade Rick Simpson bogen om cannabisolie GRATIS HER GRATIS E-bog om følelser og tandsundhed Dorte Bredgaard er tandlæge. Hun har igennem sit 25 årige virke oplevet, at mange tand- og tandkødsproblematikker kan stamme fra indestængte følelser, stress. vrede eller andet. Det har hun skrevet en bog om. Bogen "Kan man bide fra sig uden tænder" byder os indenfor i et - for mange - helt nyt univers; nemlig at kroppen fortæller os, når der er noget den er utilfreds med. Det manifesterer sig i symptomer eller sygdom - også i tænderne. Dorte Bredgaard er en erfaren og velfunderet tandlæge, uddannet indenfor den naturvidenskabelige verden. Men hendes syn på sygdom og dens opståen har ændret sig. I bogen kan du få Dortes bud på, hvorfor du får huller i tænderne og tandkødsbetændelse med mere, og disse lidelser forbindes med problematikker som stress og manglende evne til at sige fra. Bogen er let læst, og den indeholder cases og en hjælpsom oversigt, som du eventuelt kan anvende. Du kan downloade bogen GRATIS kun i fire dage HER Du kan læse mere om betydningen af en god mundhygiejne HER På tur med Mads Bo og Chris McDonald Der er fart over feltet, friskpresset juice i glassene og viden og charme i mikrofonen, når Mads Bo og Chris McDonald tager på turne. Kom og få et sundhedsskud af de hele store, når de to herrer besøger din by. Mine varmeste anbefalinger. Du kan se programmet og købe billet HER Fantastisk god bog til sommerferien Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Næsten 900 sider top underholdning, velskrevet, veldrejet, ja, den har det hele. Mine allervarmeste anbefalingerr til en suveræn bogoplevelse, og mangler du en god bog til sommerferien, så kan jeg ikke tænke på nogen bedre end Stillidsen. God fornøjelse. Du kan købe bogen til en suveræn lav pris HER Fantastisk god krimi til sommerferien Anmelderne har stået i kø for at rose Jesper Stein for hans seneste krimi Akrash. Og den er GOD, yderst velegnet til sommerferielæsning, for man fanges ind af karaktererne og ikke mindst af spændingen. I Akrash oplever hovedpersonen vicepolitikommisær Axel Steen sit livs nedtur, da hans chef fortæller ham, at den russiske mafia har infiltreret det danske politi. Chefen er i besiddelse af en liste over mistænkte, og på denne finder man også Axel Steen. Herfra udvikler handlingen sig, og det er ikke kedeligt. Saxo kører et uhørt godt tilbud lige nu på bogen, de kalder det Bestsellerrabat, og du kan købe den til særpris HER Drik vand i varmen, her er tips til sunde drikke Det er vigtigt at vi får drukket tilstrækkeligt i varmen. Du kan få inspiration til sunde og læskende drikke uden sukker HER Opskrift på super god chili barbecue marinade Er vejret til grill, så kommer her opskriften på en velkrydret Barbecue marinade. Den er fra Lene Tvedegaards bog "Smagen af Chili". Du kan hente opskriften på super Chili Barbecue marinade HER Du kan købe Smagen af Chili HER Du kan læse meget mere om chili HER Verdens bedste kartoffelsalat Du kan hente opskriften på verdens bedste kartoffelsalat HER Du kan hente opskriften på verdens bedste kartoffelsalat HER og så ønsker jeg dig en fantastisk sommer med masser af sol og glæde Anette Dette nyheds brev er s krevet af Anette Harbech Oles en, Sophia Hels e Aps . Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min mailinglis te. Jeg uds ender det én gang om måneden og tils træber at gøre det s å aktuelt s om muligt med oplys ninger om ny fors kning, tips og s unde retter. Øns ker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Øns ker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde s ig via www.madforlivet.com. Klik her for at framelde dig vores nyheds brev