Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

nr. 1 / februar 2012 - 74. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Manden
på det store bjerg
Plads til det skæve
og anderledes
Om jyder, jøder
og andre danskere
2
nr. 1 / februar 2012
indhold
Plads til det skæve
og anderledes
Foto: Scanpix
Benny Engelbrecht (S) har med regeringsskiftet
indtaget pladsen som ny formand for Sydslesvigudvalget. GRÆNSEN har mødt ham til en samtale om
brugen af den sønderjyske historie – og om
udfordringerne til det danske mindretal.
side 10
Om jyder, jøder
og andre danskere
Samuel Rachlin har set Danmark både indefra og
udefra. Han levede sine første ti år i Sibirien, inden
han kom til Danmark. Siden har han levet skiftevis
i Danmark og Washington og været korrespondent
i Moskva. Samuel Rachlin skriver om mødet med
Danmark og danskerne – dengang og nu.
side 17
Manden på det store bjerg
Mikkelberg betyder “det store bjerg”, og på bjerget
i Hattstedt ved Husum lå i mange år en mølle. I
dag er møllen center for nordisk kunst og cricket.
Mikkelberg er historien om et stykke dansknordisk kulturarbejde i Sydslesvig. På Mikkelberg er der ingen regler og ingen generalforsamling. Men der er Henry Buhl.
Side 4
Læs også
SIDE 23Skæbnefortællinger
SIDE 24På opdagelse i Sydslesvig
SIDE 26Bøger
Følg med i debatten. Deltag i debatten. Læs mere på www.grænsen.dk
leder
KAMPEN FOR ØKONOMISK BALANCE
Af Finn Slumstrup, formand
Gennem de sidste 5-6 år har Grænseforeningens ledelse vedvarende arbejdet med
tre problemstillinger:
For det første ændringen af foreningens
selvopfattelse fra at være en primært pengeindsamlende til at være en primært folkeoplysende forening.
Samtidig har vi lanceret “den nye fortælling” om grænselandet som et sted, hvor resten af Danmark kan hente inspiration
– uden vi af den grund har kastet vrag på “den gamle fortælling” med dens lange linjer tilbage til 1920 og 1864.
For det andet har vi arbejdet med at slanke og demokratisere foreningens struktur. Den spændende proces kulminerede
på Sendemandsmødet den 24. oktober 2009, da den største
strukturændring i foreningens historie blev vedtaget med
overvældende flertal.
Det tredje indsatsområde drejer sig om kampen for at sikre økonomisk balance i foreningens drift.
Grænseforeningen har haft medlemstilbagegang hvert eneste år de sidste 56 år. Fra København-Bonn erklæringerne blev underskrevet og
medførte den første opblødning i det fastfrosne
dansk-tyske forhold i grænselandet, har vi mistet medlemmer.
Grænseforeningen er oprindeligt dannet
på modsætningen – ja, fjendskabet – mellem
dansk og tysk. I takt med at der lykkeligvis blæser mildere vinde i grænselandet, forekommer
Grænseforeningen derfor mange mennesker mere eller mindre overflødig. Et levn fra en tid, vi heldigvis har lagt bag os.
Vi lever derfor i en tid, hvor der er et meget stort behov for
den oplysningsvirksomhed, som foreningen driver, men den
traditionelle økonomiske basis for arbejdet, nemlig medlemskontingenterne, er vigende.
I den situation vedtog den daværende hovedstyrelse, at
vi i nogle år kunne lave kontrollerede underskud og bruge
fem millioner af egenkapitalen, så vi kunne opretholde et
uændret aktivitetsniveau, mens vi søgte at finde et justeret
indtægtsgrundlag.
I disse bestræbelser er der netop sket to meget vigtige gennembrud.
For det første har vi solgt foreningens ejendom i Peder
Skrams Gade 5. Ejendommen står over for gennemgribende
renoveringer af tag og øverste etage, og bestyrelsen fandt det
formålstjenligt, at en ny ejer selv kan gennemføre renoveringen ud fra de behov, han måtte have. Ejendommen er solgt
med overtagelse den 1. april for 22 millioner kroner med den
klausul, at Grænseforeningen bliver boende og er uopsigelig
fra den nye ejers side de første 15 år, mens vi selv kan sige op
efter 7 ½ år.
De samme betingelser er indført for oplysningsforbundet
FOF, som den 1. december rykkede ind som lejer på 1. sal. Et
husfællesskab, vi venter os meget positivt af.
Der sker ikke umiddelbart mærkbare forandringer i Grænseforeningens boligudgifter. Men når den meget lave rente
på et tidspunkt begynder at stige, vil vi få øget afkast af den
kapital, vi nu kan investere.
Sydslesvigudvalget yder i år
en støtte på knap 1.7 millioner
kroner til Grænseforeningens
oplysningsarbejde … et glædeligt
og afgørende gennembrud
For det andet modtog vi den 20. januar et bevillingsbrev
fra Sydslesvigudvalget, som i år yder en støtte på knap 1.7
millioner kroner til vort oplysningsarbejde, ikke mindst til
den udbygning, vi foretager på internettet med bl.a. det nye
debatforum grænsen.dk.
Skønt beløbet ikke fylder meget i Sydslesvigudvalgets
samlede bevilling på omkring 425 millioner, er det for os et
glædeligt og afgørende gennembrud, at gode forhandlinger
har ført til, at Sydslesvigloven også får mærkbare konsekvenser for oplysningsarbejdet i Danmark. Hvilket jo netop var et
af delmålene med loven.
3
4
Manden
på det
store
bjerg
Mikkelberg betyder “det store bjerg”, og på bjerget
i Hattstedt ved Husum lå i mange år en mølle. I
dag er møllen center for nordisk kunst og cricket.
Mikkelberg er historien om et stykke dansknordisk kulturarbejde i Sydslesvig. På Mikkelberg
er der ingen regler og ingen generalforsamling.
Men der er Henry Buhl.
Af Erik Lindsø • Foto Lars Salomonsen
“I møllen ville vi lave et forsamlingshus, og på arealerne
ville vi bygge en cricketbane.
Det var ideen, det var det, vi
besluttede at bruge vores liv
på – og det har vi så gjort.”
5
6
Henry Buhl var verdens bedste målmand i
Kolding, et oplagt talent mellem stængerne på såvel fodbold- som håndboldbanen.
Han kunne have drevet det til berømmelse i de mål, men han satte sig andre mål.
En dag i 1958 snakker han med Svend
Aage Thomsen, der i 1930’erne var en af
Danmarks største allround idrætsudøvere, og som efter sin aktive karriere blev
initiativtager til og forstander for Idrætshøjskolen i Vejle. Han siger til Henry
Buhl: “De mangler en ungdomskonsulent
lavede andelsselskaber, forsamlingshuse,
højskoler, friskoler osv. Det var alt sammen noget, der voksede op nedefra i en
vis protest mod det, der kom ovenfra. Vi
så den danske oplysningstradition som
det væsentligste bidrag at bringe ind i
grænselandet.”
En mølle bliver forsamlingshus
I 1967 købte Dinne og Henry en gammel,
forfalden mølle i Hattstedt med 20 tønder
land til. Stedet hedder Mikkelberg, og er
i dag en kulturbastion i Sydslesvig. Tusindvis af
danskere nordfra
har besøgt Mikkelberg, men kun
få fra det danske
mindretal bruger
stedet.
“I møllen ville
vi lave et forsamlingshus, og på
arealerne ville vi
bygge en cricketbane. Det var ideen, det
var det, vi besluttede at bruge vores liv på
– og det har vi så gjort,” siger Henry Buhl.
Møllen byggede de på i 25 år.
Hvorfor skulle opgaven løses med et forsamlingshus?
“Den danske forsamlingstradition er
noget ganske særligt. Den rummer en folkelighed, som kan få et folkeligt liv til at
vokse op nedefra.
Vi ville invitere
højskoler og danske personligheder til at komme
og bidrage med
dansk kultur. Ting
skulle ikke vokse
op gennem os,
men gennem de
folk, som mødtes
her. Vi ville skabe
rammerne for, at noget kunne vokse gennem fri samtale, kunst og kultur.”
Henry Buhl henter kaffe og kage, og jeg
bladrer i gæstebogen. I går besøgte en
Vi så den danske oplysningstradition som det væsentligste
bidrag at bringe ind i grænselandet
i Husum i Sydslesvig – det er lige en opgave for dig, Henry.”
Og sådan kom Henry Buhl til Husum,
som han knapt anede, hvor lå, og til det
Sydslesvig, som han stort set intet vidste
om.
Kærlighed og livsopgave
Henry Buhl startede Husum Ungdomshjem i 1958. Ikke så langt fra ungdomshjemmet ligger i dag det danske bibliotek
i Husum, som blev startet af Anne-Kjestine Jensen fra Flensborg. De to ildsjæle
finder sammen, og i Anne-Kjestine fik
Henry Buhl sin Dinne, som hun blev
kaldt.
“Vi blev enige om, da vi blev gift i 1964,
at vores opgave skulle være i grænselandet for her at fremme det nordiske og det
danske,” fortæller Henry Buhl og uddyber:
“Den bedste måde at gøre det på var ved
at gøre det samme, som man havde gjort
i Danmark, nemlig at skabe en kultur,
der vokser op nedefra og ikke oppefra.
Det var det, der skete i Danmark, da man
busfuld fra Åstrup menighed Mikkelberg,
og de takker Henry Buhl for den spændende historie, de fik.
Hvad er det for en historie, du fortæller til
mennesker, der besøger Mikkelberg?
“Det er Sydslesvigs historie. Jeg bruger
erfaringer herfra til at fortælle om, hvordan vi får fred i alle de områder i Europa,
hvor der er flere kulturer. Hverken militær eller politikere kan skabe fred. Hvem
kan så afgøre det, hvis det skal være
retfærdigt? Det kan kun den befolkning,
der bor i området. Det var det, man gjorde
her i 1920 – hvor folket bestemte, at
grænsen skulle gå ved Kruså. Men det, der
er interessant, det er, at i Tønder var der
tysk flertal – og der var også tysk flertal i
Aabenraa og Sønderborg. Det var landbefolkningen, der stemte dansk i 1920.
Men på en eller anden måde inspirerede
man hinanden, og i dag er der jo ikke tysk
flertal i disse byer.
Så meget betyder det, at vi påvirker
hinanden med det, vi står for.”
Ikke sydslesviger, men dansk i
Sydslesvig
Vi skal begge have tygget et stykke lagkage ned, inden vi kan snakke videre.
Henry Buhl tørrer munden med servietten og fortsætter:
““Derved er vi af sneglearten, at huset det tager vi med på farten”, skriver
Bjørnson i sangen: “Jeg kører frem gen-
Jeg bruger erfaringer herfra
til at fortælle om, hvordan vi får
fred i alle de områder i Europa,
hvor der er flere kulturer
nem strålefryd”. Det betyder, at hvor vi
end kommer, tager vi altid noget af vores
personlighed og vores kultur med os, og
ubevidst påvirker vi omgivelserne. Det er
7
møder på Mikkelberg – f.eks. SPD, de
tyske socialdemokrater.
Hvorfor kommer tyskerne her? Det bruger
jo ikke på samme måde Flensborghus eller
andre af de danske institutioner.
“Jeg tror, de oplever, at her på Mikkelberg kan de være sig selv. Vi er åbne, og
vi lukker os ikke om os selv,” siger Henry
Buhl og kommer med et eksempel:
“Ved den årlige musikfestival i Hattstedt
kommer der 7000 mennesker her på
Mikkelberg. Jeg tror, det betyder noget,
at vi som et dansk kultursted kan og tør
rumme det tyske. Vi er nået så langt, at
borgmesteren fremhæver Mikkelberg, når
han skal præsentere området. Det glæder
os virkelig meget.”
Jeg mærker, at Henry Buhl fortæller det
med en varm stolthed:
“Der kommer aldrig et skilt op på
Mikkelberg, hvor der står “Privat. Ingen
adgang for uvedkommende”, for her er
alle både velkomne og vedkommende.
Fra starten har det været vigtigt for os at
bygge på det danske frisind, at man har
et sted, hvor alle er velkomne. Det er helt
sikkert en af årsagerne til, at tyskerne
godt kan lide Mikkelberg, og at de interesserer sig for, hvad Mikkelberg står for.”
Store kunstnere på Mikkelberg
hele bagtanken i vores arbejde på Mikkelberg, at vi ubevidst påvirker området med
dansk og nordisk væremåde.”
Jeg har et par gange sagt Sydslesvig og
sydslesvigere. Henry Buhl sætter kaffekoppen lidt bestemt:
“Jeg er ikke sydslesviger. Jeg er en
ganske almindelig dansker, der laver et
stykke dansk og nordisk arbejde hernede.
Vi arbejder for at skabe et dansk-nordisk
kulturcenter. Mikkelberg er 100 % privat,
og det er hele ideen i arbejdet her,” lyder
det fra Henry Buhl, der forklarer, at det
værste, der kan ske for det danske mindretal, er at blive set på som en særlig
enklave:
“Der er mange små lukkede cirkler
hernede, og fra starten besluttede vi, at
sådan en lukket cirkel vil vi aldrig være.
Mikkelberg er et fristed, og det står åbent
for alle. Mikkelberg vil ikke være en del
af en klike. Det kan man nemt blive i
Sydslesvig. Vi er udadvendte, og vi tænker
ikke på, om vores gæster er tyskere eller
danskere, nordmænd eller svenskere,”
siger Henry Buhl med fasthed i stemmen.
Han fremhæver det gode venskab med
tyskerne, her i Hattstedt:
“Det vigtige for os er, at alle vore tyske
naboer kan lide Mikkelberg, uden de
egentlig kan forklare det, hvad det er der
tiltaler dem. Vi er kommet så langt, at tyskerne siger: “Hvor er det dog smukt, når
Mikkelberg flagrer med det danske flag””.
Velkommen og vedkommende
Da jeg bladrede i gæstebogen, kunne jeg
se, at flere tyske foreninger holder deres
Sven Havsteen-Mikkelsen, Robert Jacobsen, Wilhelm Freddie, Sven Dalsgaard
og Torbjørn Olsen. Store kunstnernavne,
som faldt for Mikkelberg. De er kommet
på Mikkelberg og har ofte udstillet deres
værker her, og de har hermed givet deres
bidrag til at opfylde et af Henry Buhls og
Dinnes formål med at gøre stedet til et
center for nordisk kunst og kultur. Mikkelberg rummer i dag en stor samling af
disse kunstneres værker foruden en stor
samling af færøsk kunst.
Hvorfor faldt de kendte kunstnere for Mikkelberg?
“De kunne lide den afslappede væremåde på Mikkelberg. I den periode, hvor
vi snakkede om et fælles Europa, blev det
her et arnested for Havsteen, der sagde:
“Godt vi har Mikkelberg, så der er et sted,
8
hvor det danske bevares”. Da den europæiske ånd begyndte at gøre sig gældende
i Danmark, kunne vi mærke, at man
begyndte at søge noget typisk dansk på
Mikkelberg. Og det glædede os meget. Vi
gjorde ikke noget for det, men det skete
bare. Vi var bare os selv.”
tomt efter deres død, og jeg føler mig ofte
ensom på Mikkelberg.”
“Jeg har jo ikke nogen stor omgangskreds. Der er ingen af de danske foreninger i Sydslesvig, som kommer her. Ikke en
eneste gang, siden vi startede i 1967, har
vi haft besøg af en sydslesvigsk forening.
De eneste, der
kommer her, er
Jaruplund Højskole.”
Hvorfor kommer
de her ikke?
“Jeg ved det
ikke, jeg ved det
ikke. Jeg tror, det
ligger i det der
med, at du ikke
skal tro, du er noget. Der kommer nok
private venner her fra mindretallet, men
ingen fra det organisatoriske liv. Alle
vennerne kommer nordfra. Jeg tror, det er
derfor, jeg føler mig ret ensom.”
Så du føler dig ensom blandt dine egne?
Er det hårdt?
“Ikke da Dinne levede (døde 1992, red.),
men i dag må jeg
indrømme, at jeg
er blevet meget
alene på mine
gamle dage.
“Men i Danmark har både
jeg og Mikkelberg
mange venner.”
Efter et øjeblik
i stilhed følger et
eksempel:
“Jeg var inviteret
til en overlæges afskedsreception i Århus.
Det var hende, der opererede mig for
halskræft i 2001, så jeg blev fuldstændig
rask. Jeg inviterede hende og familien til
Mikkelberg, og vi blev gode venner. Men
det kunne ikke ske for mig her i Sydslesvig – slet ikke.”
Mikkelberg vil ikke være
en del af en klike. Det kan man
nemt blive i Sydslesvig
“Jeg tror, at det med den nordiske væremåde var en udstråling på Mikkelberg –
det sagde de her kunstnere, og de elskede
at komme her,” forklarer Henry Buhl og
betoner, at Mikkelberg ikke var en del af
modstanden mod EU:
“Jeg har aldrig blandet mig i EU-debatten. Men til gengæld kunne man komme
her og finde et sted, hvor man tydeligt
kunne få formuleret det danske og det
nordiske, for det er jo det, Mikkelberg står
for.”
En ensom mand på bjerget
Ingen tvivl om, at de store kunstnere har
været en medvirkende årsag til at gøre
Mikkelberg kendt og hermed til et sted,
som hvert år besøges af højskoler, menigheder og foreninger fra hele Danmark.
Men spørger man Henry Buhl, hvilken
betydning disse karismatiske kunstnere
har haft, lyder et andet svar:
“De har været med til at holde mig
oppe,” kommer det afdæmpet fra Henry
Buhl med et tonefald og en stilhed, som
man kender fra en samtale, når en alvor
presser sig på.
“Men desværre er både Sven HavsteenMikkelsen, Wilhelm Freddie og Sven
Dalsgaard døde, så det smukke liv og den
udstråling, de skænkede Mikkelberg,
mangler vi desværre i dag. Det er blevet
det muntre tonefald, der rummer hans
stolthed:
“På Mikkelberg har vi Europas flotteste
cricketbane.”
Historien om cricket i Husum er et
stykke bemærkelsesværdigt dansk idrætshistorie, der fortæller noget om personligheden Henry Buhl:
“Da jeg i 1958 startede ungdomshjemmet i Husum, satte jeg fodbold, håndbold
og bordtennis i gang. Jeg gjorde det på en
dansk måde, hvor man først og fremmest
skal lege med bolden. Det er i legen med
bolden, man viser, hvad man er god til,”
fortæller Henry Buhl. Man mærker, at
man sidder over for en mand, der elsker
de evner, der udvikles i leg med en bold:
“På den måde blev vi dygtigere og dygtigere i de forskellige boldspil. Men når de
unge drenge blev rigtig gode, så lokkede
de tyske klubber de bedste af dem med
kontrakter. Og så tænkte jeg: Det kan ikke
passe, at jeg skal være udrugningsmaskine for tysk idræt.”
“I Kolding var jeg blevet betaget af
cricket, fordi jeg et par gange havde spil-
Vi er kommet så langt, at
tyskerne siger: “Hvor er det
dog smukt, når Mikkelberg
flagrer med det danske flag”
Europas smukkeste cricketbane
Jeg må træde af et øjeblik. Da jeg kommer tilbage, har Henry Buhl skiftet til
let med, når de manglede en keeper. Der
var noget gentlemanagtigt over spillet.
Jeg sætter derfor cricket i gang, det har
tyskerne ikke, og så kan jeg beholde spillerne for mig selv.”
En helt særlig genforeningshistorie
Det er i 1967, at Henry Buhl starter Husum
Cricketklub, som i dag har hjemme på
den smukke bane på Mikkelberg. Holdet
spiller i elitedivisionen, og derudover har
klubben mange ungdomshold i dansk
turnering og er en af Danmarks største
cricketklubber. De startede som gæster,
men endte som et fuldgyldigt medlem af
Dansk Cricket-Forbund.
“Jeg sagde: Vi vil ikke kun være gæster
form for genforening. Henvender man sig
f. eks. til den danske regering og spørger,
om man ikke kan blive en del af Danmark, siger de jo nej, for grænsen ligger
fast. Men henvender man sig til det danske folk, som vi gjorde til DIF, så svarer
de på en generalforsamling: “Hvis
I gerne vil være
en del af dansk
idræt, så værsgo
at komme”. I DIF
betragter de os på
lige fod med danske statsborgere,
og når vi spiller
cricket i Danmark,
ser man på os som
danske statsborgere.”
Henry Buhl er i
dag æresmedlem
af Dansk CricketForbund, Dansk Idrætsforbund og det
internationale Cricket Forbund – ICC.
“Ingen ikke dansk statsborger kan blive dansk mester,
og ingen ikke dansk statsborger
kan komme på et dansk landshold, dette gælder dog ikke
cricketspillerne i Sydslesvig”
(Paragraf i Dansk Idrætsforbund)
i Dansk Cricket-Forbund, men vi vil være
en del af forbundet. Og vi blev så optaget
på lige fod med danske klubber i Dansk
Cricketforbund,” fortæller Henry Buhl. Den
gamle boldspiller er på hjemmebane nu:
“Vi var jo dygtige, så jeg syntes, det
var på sin plads, at vi også blev optaget
i Dansk Idrætsforbund, hvor alle konkurrenceklubber er optaget. Men vi fik
nej med begrundelsen, at vi var tyske
statsborgere. Men Søren Nissen, der var
formand for Dansk Cricketforbund, var
faldet for os, og han talte med DIF. Her
blev en ny paragraf vedtaget, som lyder:
“Ingen ikke dansk statsborger kan blive
dansk mester, og ingen ikke dansk statsborger kan komme på et dansk landshold,
dette gælder dog ikke cricketspillerne i
Sydslesvig”. Flot, ikke!”
Som den eneste klub uden for Danmark er Husum Cricketklub medlem af
Dansk Idrætsforbund – en idrætshistorie i
en klasse for sig selv. Også for Henry Buhl:
“Det synes jeg er en fantastisk stor ting,
at det blev vedtaget. Alle vore spillere er
tyske statsborgere, men vi har lige nu
to på det danske landshold. Det er jo en
Viljen ophæver grænser
“Jeg ser ikke på, om spillerne er danskere eller tyskere. På eliteholdet i dag er der to, som
går i tysk skole, resten har gået på dansk
skole, men mange begynder at lære dansk,
fordi de spiller cricket,” fortsætter Henry
Buhl, der betegner det som en stor ting:
“Vi er beviset på, at selv om man bor 50
km syd for grænsen, kan man i Danmark
få en status som alle andre danske klubber. Det kan lade sig gøre, hvis man selv
vil. Det er en stor ting.
Hvad fanden vil man mere?”, spørger
han. Jeg svarer med et spørgsmål:
Tænker du ikke, hvorfor andre i Sydslesvig
ikke gør det samme?
“Jo, men det tænker jeg kun privat,”
lyder svaret, der ikke åbner for yderligere
spørgsmål.
Jeg vil gerne snakke med Henry Buhl
om det, han kun tænker privat, men han
slår sig i tøjret:
“Os danske her i Sydslesvig skal passe
grumme på, vi ikke får nok i os selv. Vi
9
skal huske, at kulturen skal udvikle sig
nedefra. Den skal ikke dikteres oppefra af
organisationsfolk – så bliver det danske
til ren bureaukrati. Det vigtige hernede er
folket, ikke organisationerne – det må vi
ikke glemme. Man skal sørge for, at folket
kommer til sin ret,” forklarer Henry Buhl.
En livsopgave
Henry Buhl er 87 år, og for ham er Mikkelberg en livsopgave – livet ud.
“Jeg har tit stor lyst til at flytte til
Danmark. I Danmark ville jeg få en
vennekreds, som jeg ikke har her. Men
jeg kan ikke forlade Mikkelberg, og en
vennekreds kan ikke opveje Mikkelberg,”
forklarer Henry Buhl.
Henry Buhl citerer Johannes V. Jensen:
“Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn
på de skatte, de efterlod.”
“Jeg lægger trykket på de efterlod. Det er
derfor, jeg er her: Jeg skal gøre opmærksom på de skatte, der blev efterladt os
her,” slutter Henry Buhl.
Mikkelberg
• Den fulde betegnelse er “Mikkel berg – center for nordisk kunst
og cricket”.
• Mikkelberg skal fremme fire
ting: Slesvigs historie, nordisk
kunst, dansk cricket, dansk og
nordisk væremåde.
• Henry Buhl og Dinne blev enige
om inden hendes død i 1992, at
Mikkelberg ikke må arves væk.
De oprettede derfor fonden
“Mikkelberg Stiftung”. Efter
Henry Buhls død overgår vare tagelsen til en bestyrelse.
• Litteratur:
Finn Slumstrup: “Dage på Mikkelberg. En nordisk drøm i Sydslesvig”, 2008.
Henry Buhl: “En nordisk drøm.
Vejen til Mikkelberg”, 1993.
Æ
Foto: Scanpix
10
11
Plads
e
v
æ
k
s
t
de
til
og anderledes
For 21 år siden flyttede Benny Engelbrecht fra København til Sønderborg, og
det er sønderjyderne, der har valgt ham ind i Folketinget for Socialdemokratiet.
Med regeringsskiftet har han indtaget pladsen som ny formand for Sydslesvigudvalget. GRÆNSEN har mødt ham til en samtale om brugen af den sønderjyske historie – og om udfordringerne til det danske mindretal.
Af Erik Lindsø
Benny Engelbrecht er amarkaner – født på
Amager og opvokset i hovedstaden. Men
for 21 år siden flyttede han som 20-årig og
nygift til Sønderjylland og Sønderborg.
“Vi flyttede fra et sted, hvor alle var sig
selv nok. Det var derfor vi flyttede fra København, for at sige det lige ud. Og så til
et sted, hvor folk kerer sig om hinanden.”
Og sådan et sted har de fundet, og derfor
er de blevet, “selv om vi godt ved, at det
først er når tredje generation ligger på kirkegården, man kan kalde sig fastboende.”
“Vi har blandt andet fået en reservefamilie i Sønderjylland. Den oplevelse vil
man ikke kunne få i København,” siger
Benny Engelbrecht.
Historien skal bruges anderledes
“Den historiske sammenhæng, vi lever i, optager mig meget,” siger Benny
Engelbrecht, og en historisk bevidsthed
har medvirket til at forankre ham i det
sønderjyske.
“Jeg har altid selv været meget optaget
af historie, og når man flytter til Sønderjylland, flytter man midt ind i en historisk ramme,” forklarer han.
“Historien skal aktiveres,” siger Benny
Engelbrecht, som er optaget af at tolke og
bruge historien ind i en nutidig dagsorden. Han forklarer:
“Jeg arbejdede i seks år som marketingschef for et firma i Sønderborg, hvor
ydelsen var kommunikationsløsninger til
humanitære organisationer. Det fik mig
til at fokusere på, at vi blandt meget andet
på Dybbøl også har en mindesten for den
allerførste Røde Kors-indsats i 1864 stående ude foran Historiecentret. Det gav
mig inspiration til at sætte historien ind
i en ny kontekst, som også kan forklares
for andre end tyskere og danskere,” siger
Benny Engelbrecht og uddyber:
“Når vi siger Dybbøl, tænker de fleste på
konflikten mellem Danmark og Tyskland,
men set i et internationalt perspektiv –
hvis jeg skal forklare en svejtser eller en
italiener eller en japaner, hvor jeg kom-
12
mer fra – er det nærliggende og noget
ganske særligt at kunne svare, at jeg
kommer fra den plet på jorden, hvor den
allerførste Røde Kors-indsats fandt sted.
Så bliver man lige pludselig sat ind i en
helt anden sammenhæng og set på med
særlige øjne.”
“Jeg har oplevet, at der er to ting, som
man især kan fortælle om, når man skal
fortælle om vores grænseland for folk,
der kommer fra andre lande: At grænsen
er fastlagt ved en afstemning, og det er
det første sted i verden, hvor Røde Kors
er aktiv. De to ting i kombination giver en
fantastisk historie og en masse viden at
give videre, og det er ting, der bliver lagt
vægt på ude omkring i Europa, at Danmark har denne særlige historie at fortælle, ” lyder det fra Benny Engelbrecht.
Tyske soldater på Dybbøl
Tyske soldater har deltaget ved mindehøjtideligheden den 18. april siden 2002,
siden 2007 med våben og siden 2011 helt
at signalere, at vi nu er i fred sammen”,
forklarer Engelbrecht.
“Lige meget, hvad man gør, når man
anvender historien, vil der være nogle,
der finder brugen forkert. Nu er der så
nogen, der har fundet det forkert, at de tyske soldater marcherede, men sandheden
er jo nok, at der også er nogle, der har følt
sig forulempet, da de blot blev stående
tilbage på krigspladsen med deres våben
– men de har bare ikke formuleret det i
en debat,” forklarer Benny Engelbrecht og
uddyber med en personlig oplevelse:
“Jeg var med på Dybbøl for et par år
siden, og da var der én, der sagde til mig:
’I virkeligheden er symbolet meget større,
at det er de danske soldater – dem der
tabte – der marcherer væk fra Dybbøl, og
det er sejrherren – de tyske – der bliver
stående’. Det er et synspunkt fra en helt
almindelig borger, som jeg hørte, før
de tyske soldater begyndte at marchere
på lige fod med de danske. Og pludselig
slog det mig, at det dog var et underligt
symbol, at de
tyske blev stående
her, mens det var
de danske, der
marcherede væk –
ligesom i 1864.”
“Jeg havde
aldrig tænkt over
det på den måde,
men det er sundt
at blive udfordret på sine egne
logikker. Så er det,
man kommer til
at tage op til revision, hvad det er
for nogle signaler, vi sender, og hvad det
er for nogle symboler, vi skaber,” fortæller
Benny Engelbrecht.
I virkeligheden er symbolet
meget større, at det er de danske
soldater – dem der tabte – der
marcherer væk fra Dybbøl, og
det er sejrherren – de tyske –
der bliver stående
på lige fod med danske soldater, dvs. marcherende gennem byen i kampuniform
med tilhørende våben. Det har skabt en
ophedet debat i Sønderjylland, og mange
finder det forkert. (Se GRÆNSEN nr. 6,
2011). Men Benny Engelbrecht deltager
ikke i kritikken af paraden:
“Der er en bred accept af, at det er en
god idé, at de tyske soldater er der, fordi
det også er en tysk krigsskueplads, og det
er almindeligt i Europa nu, at man kan
mødes på hinandens krigsskuepladser og
mindes sine faldne på lige fod. Også for
Godt med røre i andedammen
I efteråret 2011 opstod der en anden
ophedet debat i det sønderjyske, da
kunstneren Kenn André Stilling foreslog
at lade den tyske kunstner Anselm Kiefer
skabe et forsoningsmonument i Skanse
4 – på samme sted som preusserne efter
1864 opstillede sejrsmonumentet Düppel Denkmal, som stod indtil det blev
sprængt i luften af modstandsfolk i 1945.
Kenn André Stilling foreslog endvidere
at genbruge brokkerne fra det sprængte
monument, som i 1947 blev dumpet i en
mergelgrav.
“Jeg siger det, som det er: Nogle gange
er det godt, at der kommer folk udefra og
sætter røre i den lokale andedam. Måske
med et forslag, som ikke kan gennemføres, men det er på den måde, der skabes
nye tanker og fostres nye ideer. Nye
impulser kommer ofte med folk udefra,”
lyder Benny Engelbrechts kommentar.
Kunst skal provokere og udfordre
“Det er også godt, at der nogle gange i et
lokalområde kommer ideer, der skaber
nye spændinger – og det er jo det, kunst
kan. Kunst skal bl.a. være med til at provokere og udfordre os. Det er det, kunstnere gør. De er sat i verden for at provokere. Nogle gange er vi så ikke selv modne
nok til kunstens udfordring.”
“Med Kenn André Stilling har vi en
kunstner, der har magtet at sætte en
ramme for noget, der i hvert fald har skabt
en debat – og det skal han da have tak for.
Som politiker har jeg det sådan, at jeg godt
kan lide, at der nogle gange er nogen, der
udfordrer det bestående og skaber debatten. Det, der sker lige nu, er jo, at der også
kommer alternative forslag. De ville aldrig
være kommet, hvis ikke debatten var blevet rejst. Kunsterne er med til, at vi får rystet træet, og så vil der falde en lang række
gode idéer ned. Debat er og bliver godt.”
“Idéen er nu skabt, og tanken om at
lave et forsoningsmonument – eller en
markering af forsoningen – det tror jeg
faktisk bliver nødvendigt, bare ikke som
Kenn André Stilling har foreslået det. Det
kan ske på mange måder, f.eks. også som
et musikværk,” siger Benny Engelbrecht.
Han så gerne, at det blev Sønderborg som
Kulturhovedstad 2017, der blev anledning
til sådan et forsoningsmonument, der
kan vise, at vi nu kan forlige tingene og
arbejde sammen.
Opgør med dogmer
frigør unikke muligheder
“En af de fordele, der er ved at være tilflytter, når man engagerer sig i historien,
som jeg har gjort, er, at man ikke er bundet af for mange dogmer til, hvordan man
skal tænke. Historien skal nemlig hele
tiden formidles på nye måder, der bryder
med gamle dogmer – ellers kan den ikke
leve videre,” forklarer Benny Engelbrecht
med henvisning til, hvad Tom BukSwientys bøger om “Slagtebænk Dybbøl”
og “Dommedag Als” har betydet.
Det dan
“Tom Buk-Swientys bøger har ikke bare
bidraget til en ny forståelse, men også til
en ny selvforståelse.”
“Jeg håber derfor, at jubilæet i 2014
bliver anledning til, at vi får en stor og ny
fortælling om det sønderjyske og 1864,”
lyder det fra Benny Engelbrecht med
henvisning til Danmarks Radios og Ole
Bornedals filmprojekt.
13
“Filmen kan være med til at kaste nyt lys
over historien – ikke blot for os, der bor i
grænselandet, men for hele nationen, og
hermed bidrage til en større fælles forståelse. Og tænk, hvis serien bliver kendt i udlandet på samme måde som “Forbrydelsen”
og “Borgen”. Det vil gøre Dybbøl-historien
internationalt kendt. Vi står foran unikke
muligheder,” slutter Benny Engelbrecht.
i
v
s
e
l
s
d
y
S
i
l
a
ske mindret
g
skal se sig selv
som en merværdi for Danmark
Den største udfordring til Sydslesvig er, at man ikke i længden kan tage det danske tilskud som en selvfølge, siger
Benny Engelbrecht i sin første udmelding som ny formand for Sydslesvigudvalget. Han forventer, at medierne vil
begynde at sætte fokus på, om der ikke også skal spares på skoler og kultur i Sydslesvig, når man nu skal spare alle
steder i det danske samfund. Kulturformidling kunne blive det nye aktiv for Sydslesvig.
Af Erik Lindsø
Hvordan kommer man til at mærke, at Sydslesvigudvalget har fået ny formand?
“I det daglige arbejde vil man opleve
små forandringer. Men noget af det, som
jeg synes, er Sydslesvigudvalgets opgave
– og hermed formandens opgave – det er
at stille nogle lidt mere præcise forventninger op i forhold til, hvad vi ønsker. Udvalget skal blive bedre til at sætte forventninger op – også i forhold til effekt. Det
er jo noget resten af det danske samfund
også arbejder efter i disse år.”
“Men det er afgørende, at spørgsmål
om Sydslesvig træffes i konsensus. Sådan
har det alle dage været, og sådan skal det
blive ved med at være. Konsensus er for
mig ekstrem vigtigt. Anbefalinger og indstillinger skal helst ske i enighed.”
Hvorfor?
“Fordi det nu en gang er sådan, at vi er
sat i verden af ministeren som rådgivende
organ – ikke blot for børne- og undervisningsministeren, men for hele regeringen.
Det er et af vore opdrag. Vi er et vigtigt bindeled mellem det danske folketing – den
bevilgende myndighed – og så Sydslesvig.
Vi skal sørge for, at bevillingerne fungerer godt.”
’Fungerer godt’ betyder vel også med den
nye Sydslesviglov øget kontrol?
“Helt sikkert. Danmark er i en situation, hvor vi ikke kan rutte med pengene.
Vi skal bruge dem på en måde, så vi kan
se alle i det danske samfund i øjnene. Det
gælder også bevillingerne til Sydslesvig.
Vi skal sørge for, at disse midler anvendes
på den bedst tænkelige måde og med den
bedst tænkelige praksis.”
Kritik er på vej
Hvad ser du som den største udfordring for
Sydslesvig og det danske mindretal?
“At man ikke længere kan tage bevillingen som en selvfølge, men man i
større udstrækning selv skal være med
til at begrunde, hvorfor man er berettiget til tilskud – ligesom man skal det
i det danske samfund i almindelighed.
Derfor er der jo også nu afsat ressourcer
til oplysning.”
“Vi må tage tingene, som de kommer –
og indstille os på, at der sagtens kan opstå
en kritik af bevillingen til Sydslesvig. Den
er nærmest uundgåelig, som udviklingen
er i det danske samfund lige nu. Vi, der
kender København-Bonn-erklæringernes
rammer, har ikke svært ved at anerkende
det danske samfunds forpligtelser, men i
en historieløs tid kan man ikke tage den
forståelse for givet.”
Mens det danske samfund rammes af
besparelser, sker der fortsat en automatisk
fremskrivning af bevillingen til Sydslesvig,
14
der i 2012 er på godt 500 mio. Det ligger
ligefor, at danske medier vil sætte bevillingen til Sydslesvig under lup: Hvorfor
skal et mindretal, der i antal er på størrelse
med Sønderborg, have tilskud til 56 børnehaver, 47 skoler, to gymnasier, højskole og
efterskole, 22 pastorater med 24 præster,
Kraup, DF, red.) og os yngre med nyt syn
på tingene, vil være godt rustet.”
Sydslesvig som Danmarks forpost
Hvad vil du selv svare. Er Sydslesvig pengene værd?
“Ja, set i en europæisk kontekst, set i en
regional udviklingskontekst, set
i forhold til det
danske forhold til
Tyskland betyder
det rigtigt meget.
Man skal ikke tage
fejl af, at Tyskland
er den største
samhandelspartner for Danmark.”
“Mange af de
unge fra Sydslesvig vælger jo
at uddanne sig
i Danmark, og
rigtig mange af dem bliver hængende i
Danmark – og jeg ser dem som en god
forpost i samarbejdet med Tyskland.”
Siger du hermed, at argumentet er, at det
er i dansk egeninteresse at have mindretallet?
“Det mener jeg, og det skal vi blive
endnu bedre til at udnytte og sætte nogle
tal på. Vi skal ikke rokke ved forpligtelsen
i KøbenhavnBonn-erklæringerne, men det
gør ikke noget at
tænke over andre
fordele. Det bliver
noget, vi kommer
til at bruge tid på
i de kommende
år, at sætte både
ord og tal på, hvad
det betyder, at vi
har et mindretal.
Både nord og syd
for grænsen –
vil jeg godt lige
understrege. Vi skal have mere fokus på
mindretallenes merværdi for både det
tyske og det danske samfund.”
“Når erfaringer kan omsættes til en
dansk dagsorden, kan det være en afkrogs
redning.”
Udvalget skal blive bedre
til at sætte forventninger op
– også i forhold til effekt. Det
er jo noget resten af det danske
samfund også arbejder efter i
disse år
biblioteker, kulturhuse, aktivitetshus, egen
avis m.v.?
Hvad vil det betyde, hvis medierne
begynder at forholde sig kritisk til bevillingen? Det kan jo nemt blive sådan en enkeltsag, som sætter både medier og politikere i
selvsving.
“Lige meget hvad – på et eller andet
tidspunkt kommer det i fokus i medierne, om der ikke kan og skal spares
på bevillingen til Sydslesvig. Nogle vil
sige: ’Det er da også for galt’. Det gør
man med alt muligt lige nu i medierne,
så turen kommer helt sikkert også til
Sydslesvig.”
Hvad vil Sydslesvigudvalget svare, hvis
man f.eks. bliver spurgt om det ikke var på
tide at nedlægge nogle skoler i Sydslesvig
og flytte et par hundrede millioner til den
forpinte danske folkeskole?
“Jeg er helt på det rene med, at den
slags spørgsmål kan blive en af de
store udfordringer de kommende år.
Derfor er det vigtigt, at dette valg har
betydet et generationsskifte i Sydslesvigudvalget med Lotte, Pernille og mig
(Lotte Rod, RV, og Pernille Vigsø Bakke,
SF, red.)
Jeg tror, vi med kombinationen af gammel erfaring (Kim Andersen, V, og Søren
Så vil en del i mindretallet sige, at de
bliver instrumentaliseret – det bryder de sig
ikke om…
“Mange i Sydslesvig vil nok helst være
i fred – det har man i mange år jo også
været vant til – men den tid, skal man
indstille sig på, er slut nu. Det minder
skolesagen med manglende ligestilling
også om. Det tror jeg nu også, at mange
godt ved, sådan som udviklingen har
været. Der er jo sket en kæmpe udvikling
i mine 20 år i Sønderjylland i den måde,
hvorpå vi opfatter mindretallene.”
Generationsskifte bringer nyt
Kan du give eksempler på, hvad udviklingen
har betydet?
“Da jeg flyttede til Sønderborg for 20 år
siden, var der en stor skepsis i forhold til
det tyske mindretal, og mange så skævt til
det, ligesom man kunne synes, at det var
noget underligt noget, at vi skulle have
tyske skoler. Det har jo forandret sig,
man har integreret tingene.”
“Jeg har været med til, synes jeg selv, to
store historiske begivenheder. Den ene
var i november 2005, da Stephan Kleinschmidt fra det tyske mindretal afgjorde
borgmesterposten i Sønderborg. Det var
helt nyt, at man her havde et mindretalsparti, der blev kongemager.”
I Sydslesvig skal man i større
udstrækning selv være med til
at begrunde, hvorfor man er
berettiget til tilskud – ligesom
man skal det i det danske
samfund i almindelighed
“Den anden begivenhed var, da Simon
Faber fra det danske mindretal blev
overborgmester i Flensborg i november
2010.”
“I min relativ korte tid i politik har jeg
været med til at opleve to meget store
styres jo mestendels af mænd, der tilhører en
ældre generation?
“Jeg er ikke færdig med at drage konklusioner på det. Jeg er udmærket klar over,
at der har været mange debatter, og der er
mange meninger om selve organisationen i Sydslesvig. Men tilgiv mig – det er
altså vigtigere at diskutere indhold end at
diskutere rammer og personer.”
“Jeg har mest beskæftiget mig med
grænselandet ud fra værdier – ud fra de debatter, der har handlet om selve nationalfølelsen, uanset på hvilken side af grænsen, man bor. Men hvem der skal sidde
ved bordenden i Sydslesvig, er det ene og
alene mindretallet selv, der bestemmer.”
Men som formand for Sydslesvigudvalget
slipper du vel ikke for at se på rammerne?
“Nej, jeg ved godt, at jeg nu skal være
eksponent også for diskussion af rammerne, det skal et helt udvalg. Og her kan
folk være helt sikre på, at jeg ikke synes,
at noget som helst skal være støbt i beton.
Der skal være plads til både modsigelse og
udvikling. Det er sådan, tingene udvikler
sig.”
“Det betyder ikke, at der nu kommer en
ikonstormer, der har tænkt sig at ændre
alt, og det er heller ikke mit indtryk, at
de andre i udvalget har det sådan. Men
følger man ikke med udviklingen, så går
alting simpelthen i stå. Sådan er det.”
Brug for sydslesvigske ikoner
Hvordan så du gerne udviklingen i Sydslesvig?
På et eller andet tidspunkt
kommer det i fokus i medierne,
om der ikke kan og skal spares på
bevillingen til Sydslesvig
Foto: Scanpix
mindretalshistoriske begivenheder – på
blot fem år. Det understreger, at mindretallene ikke er fastlåst i en tidslomme,
når de forstår at udvikle sig sammen med
det samfund, der omgiver dem.”
Hvad viser disse hændelser – i hvilken
retning peger de?
“Bemærk at de har fundet sted med
et generationsskifte. Samtidig giver de
anledning til, at man skal lægge mærke til
dem, der er aktive mindretalspolitikere.
Der er da heldigvis fortsat gode gamle
erfarne folk med, men man skal rette
blikket mod, hvad der sker med generationsskiftet. Det er her, der sker hændelser,
der er fremtid i.”
Er de sydslesvigske organisationer gearet
til den udvikling, du her sætter i fokus? De
15
16
“Man skal blive dygtigere til at gøre sig
synlig i det danske samfund – også uden
for Christiansborgs tykke mure. Man skal
lære af Simon Faber, der jo er ved at blive
et sydslesvigsk ikon i Danmark. Derfor
skal man være sig bevidst, at man også
talentudvikler, så man skaber nye eksponenter for det sydslesvigske i Danmark.
Der er brug for flere end Simon Faber og
gerne andre end politikere, der kan vække
genklang i den brede danske offentlighed. Det er den helt store udfordring i
Sydslesvig.”
Hvordan kan det ske?
“Man ved aldrig, hvornår smeltediglen
er der, men der må godt være noget i Sydslesvig, der får lov at komme nedefra og
provokere – at man blev bedre til at give
plads til det skæve og anderledes – tænke
de skæve tanker. Det skæve og anderledes skal ikke fylde det hele, men der skal
være plads til det – ellers sker der ingen
udvikling – så stagnerer man i det gamle.
Det synes jeg, vi skal være meget klare på
i Sydslesvigudvalget – netop at forklare,
hvad vi også gerne ser.”
Det skæve og anderledes kommer jo ofte
fra kunstnere?
“Ja, og det kunne også tænkes, at Sydslesvig skulle blive bedre til at tænke i retning af kulturformidling. Der er jo mange
gode, kreative sjæle i mindretallet. Tænk,
hvad det ville betyde, hvis vi havde sydslesvigske forbilleder, der var kunstnere
og forfattere. Tænk, hvis den næste Jussi
Adler-Olsen kom fra Sydslesvig – tænk,
hvad det ville betyde. Jeg kan se for mig,
hvad det vil betyde, hvis der var forfattere,
der inddrog det nutidige Sydslesvig i en
spændende ramme. Det kunne også være
en ny spillefilm, der foregik i Sydslesvig.
Eller en ny Emil Nolde.”
Hvordan ser du på det danske mindretals
fremtid blandt folketingsmedlemmer, hvor
man kan have en fornemmelse af, at kendskabet til Sydslesvig er aftagende?
“Når jeg har haft en dansk skoleelev
som praktikant, har jeg flere gange
kombineret det, så jeg samtidig med har
haft en fra det danske mindretal. Det har
virkelig givet noget. Jeg har prøvet at formidle idéen om det til andre MF’ere.”
“Men det bliver en af de helt store ud-
fordringer – på Christiansborg som i det
danske samfund som helhed – at holde
fortællingen om Sydslesvig levende. Vi
skal sikre, at det ikke blot er i dronningens nytårstale, at Sydslesvig nævnes.”
Benny Engelbrecht, født 4. august
1970 på Amager, søn af typograf Alf
Sørensen og hustru Ulla Sørensen.
Gift med Charlotte Engelbrecht
fra 1990. Parret har i 21 år boet i
Sønderjylland.
Benny Engelbrecht har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet i
Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007. Han er medlem af Socialdemokratiets gruppebestyrelse.
Benny Engelbrechts uddannelsesmæssige baggrund er
Folkeskolens afgangsprøve i 1986.
Efterfølgende har han haft flg.
erhvervskarriere:
Afdelingsleder, AOF SYD, 2007.
Marketing Manager, Danimex
Communication A/S, fra 2001 til
2007. Salgs- og marketingassistent,
Musikengros A/S, fra 1996 til 2001.
Selvstændig erhvervsdrivende,
Musikforretning, fra 1995 til 1996.
Underviser, AOF Sønderborg, fra
1992 til 1994. Nyhedsmedarbejder,
Radio Mojn, fra 1991. Studievært,
Radio Sønderborg, fra 1991. Journalist og underviser, Mediecenteret
KUR-T, fra 1986 til 1990.
Han er medlem af bestyrelsen i
Sønderjyllands Kunstskole, formand
for Ringriderfestens Børnekomité,
medlem af Ringriderfesten i Sønderborgs hovedkomité, formand og
administrator for Falkebofonden
(almennyttig fond) og næstformand
i Folketingets Øl Laug.
Medforfatter til debatbogen
“Foodfight.eu – din kost bestemmer hvem du er – men hvem bestemmer hvad du spiser?”, 2011.
Kilde: Folketingets hjemmeside.
Hvad er Sydslesvigudvalget?
Sydslesvigudvalget er et udvalg i
Folketinget, der virker som bindeled mellem det danske mindretal
i Sydslesvig og Folketinget. Dette
indebærer blandt andet, at udvalgets medlemmer deltager i møder
og arrangementer afholdt af de
sydslesvigske foreninger m.v.
Sydslesvigudvalget træffer efter
ansøgning afgørelse om tilskud og
lån til aktiviteter til gavn for det
danske mindretal i Sydslesvig.
Sydslesvigudvalget kan rådgive
børne- og undervisningsministeren om forhold af betydning for
det danske mindretal i Sydslesvig.
Det kan ligeledes rådgive andre
ministre om ordninger på deres
områder for det danske mindretal i
Sydslesvig.
Sydslesvigudvalgets
medlemmer
Sydslesvigudvalget har fem medlemmer, som Folketinget udvælger
efter forholdstalsvalg blandt sine
medlemmer. Folketinget har efter
det seneste folketingsvalg udpeget
flg. fire: Benny Engelbrecht (S), formand for udvalget, Lotte Rod (RV),
Pernille Vigsø Bagge (SF) og Kim
Andersen (V).
Folketinget kan endvidere, som
der står, “i helt særlige tilfælde
vælge et eller flere medlemmer,
som ikke er medlem af Folketinget”. Som sådan et helt særligt
tilfælde har Dansk Folkeparti peget
på Søren Krarup (DF) som det
femte medlem, og ministeren har
godkendt dette.
Børne- og undervisningsministeren udpeger formanden blandt
de valgte medlemmer, og her har
Christine Antorini peget på Benny
Engelbrecht.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings
hjemmeside.
17
Om jyder,
jøder og
andre danskere
hvad årsagen
til al den morskab var.
Det var mine
første måneder i Danmark.
Jeg var ti år,
og stedet var
Langhuset
Carlsro i Rødovre – et af de
helt nye store
boligkomplekser opført i slutningen af
halvtredserne som socialt boligbyggeri, gråt
i gråt og massiv jernbeton. Vi stod i en af de
overdækkede gange på bagsiden af huset,
og latteren rungede mellem betonmurene.
Drengenes latteranfald var ikke det
eneste mærkelige, jeg havde oplevet i de
forløbne måneder i det nye land, så jeg
holdt ud. Jeg må have set så fortabt ud,
at en af drengene til sidst forbarmede sig
over mig og endnu en gang prøvede at
rede trådene ud:
“Hvad landsmand er du?” spurgte han.
Den kendte tv-journalist Samuel Rachlin har set Danmark
både indefra og udefra. Han levede sine første ti år i
Sibirien, inden han kom til Danmark. Siden har han levet
skiftevis i Danmark og Washington og i en periode været
korrespondent i Moskva. I en ny bog tager Samuel
Rachlin læserne med rundt i sin verden. Vi bringer et
uddrag fra bogen om mødet med Danmark og danskerne
– dengang og nu.
Af Samuel Rachlin
Drengene omkring mig var ved at knække
sammen af grin. Tårerne trillede ned ad
kinderne på dem, de rullede rundt i græsset og holdt sig på maven overvældet af det
ene latteranfald efter det andet. Noget så
morsomt havde de aldrig været ude for før.
Når andre kom til, blev jeg peget ud for
dem:
“Har I hørt den bedste? Han siger, han
er jyde.”
Jeg så uforstående fra den ene til den
anden og prøvede som en vild at finde ud
af, hvad der var galt. Jeg kunne ikke begribe,
Troskyldigt og stædigt gentog jeg: “Jeg
er jyde,” vel vidende hvad udfaldet ville
være. Det slog heller ikke fejl. Da latteren
var ved at lægge sig, indskød en af de
andre:
“Er du så vestjyde eller sønderjyde?”
Et nyt latterbrøl gjaldede ud over
Carlsro. Men min redningsmand havde
ikke givet op og prøvede med et nyt
spørgsmål:
“Jamen, hvor er du født henne?”
“I Sibirien,” svarede jeg, som sandt var.
Inden nogen af de andre kunne nå at
tænke sig om, var den lille slagfærdige
der igen med et nyt spørgsmål:
“Findes der jyder i Sibirien?”
Nu ville latteren slet ingen ende tage,
og det var helt håbløst at prøve at redde
situationen. Jeg kunne ikke stille noget
op og forstod i øvrigt stadig ikke, hvad der
var så morsomt.
Den sibiriske jyde
Jeg havde endnu ikke fået sans for dansk
drengehumor, og endnu mindre var jeg i
18
stand til at skelne mellem de danske vokaler – i mine ører var ø og y den samme
lyd. Og når jeg prøvede at forklare mine
Rødovre-venner, at jeg var jøde, kom jeg
lovmæssigt. Mine lærere var forstående
og tålmodige og sled bravt for at få mine
vokaler og stød på plads. På intet tidspunkt følte jeg mig diskrimineret eller
skilt fra, fordi jeg
var fremmed og
anderledes.
Mit forhold
til Danmark og
danskerne var
ukompliceret. Ved
et af skæbnens
luner og de danske myndigheders
ihærdige indsats
med H.C. Hansen
i spidsen var jeg
havnet i Danmark,
voksede op her,
uddannede mig
og tilegnede mig en kulturarv fra Holberg
til Rifbjerg og en mentalitet, som er blevet en del af min identitet.
Titusindvis af tavse, søvnige
mænd, der repræsenterer alt
det bedste i Danmark, vandrer
hver søndag til bageren i et
ritual, der er indbegrebet af
danskhed
uvægerligt og med usvigelig konsekvens
til at sige, at jeg var jyde. I de kommende
uger og måneder gik jeg skiftevis under
navnet “den sibiriske jyde” og “den sorthårede kanariefugl”.
Siden hen lærte jeg både at sætte pris
på dansk humor og at kende forskel på
vokalerne, men episoden fra Rødovre blev
stående som et af mine tidligste og stærkeste minder om mødet med Danmark og
danskerne.
Jeg tror ikke, at mine lattermilde venner forstod, at jeg var jøde. Ganske vist
brugte de rask væk udtrykket “at jøde”
noget fra nogen, men jeg tror alligevel
ikke, de var helt klar over, hvem jøderne
var, eller hvad det ville sige at være jøde.
I modsætning til mine sibiriske venner
kunne de ikke uden videre, som en rygmarvsreaktion, skelne en jøde i flokken
alene på hans udseende, hans navn eller
sprog. I den forstand var mine nye venner
helt uspolerede, og siden hen opdagede
jeg, at også ældre årgange af danskerne
har det på samme måde. Bacillen, der har
forpestet livet for jøder i alverdens lande,
synes ikke at trives her.
Vel blev jeg drillet og kanøflet i den
første tid, fordi jeg var anderledes og
talte med accent, men det var nærmest
Danskhedens magiske formel
Hvis man vil forstå, hvad danskhed er,
skal man blot stå tidligt op søndag morgen og følge strømmen af enlige mænd.
Danskheden kommer til fuld udfoldelse
og bliver bestyrket hver eneste søndag
morgen, ikke så
meget i kirkerne
som i bagerbutikkerne. Titusindvis af tavse,
søvnige mænd,
der repræsenterer
alt det bedste i
Danmark, vandrer
hver søndag til
bageren i et ritual,
der er indbegrebet
af danskhed. Der
er intet i verden så stille og så dansk som
danske mænd, der venter i en bagerbutik,
indtil de rykker frem til disken, afleverer
deres nummer og i en ganske bestemt
tone og i takt med bagerjomfruens bevægelser fremsiger de forløsende ord, der
lyder som en blanding af en matematisk
ligning, edsaflæggelse, besværgelse og
bøn: “Fem gifler, tre kryddere, to under og
en over, fire tebirkes, tre rundstykker – og
to snegle.”
Amen, hold fast på det og værn om det
ved at gentage det hver søndag morgen
i alle mulige varianter, for det er en af
danskhedens magiske formler. Det er næsten umuligt at oversætte til andre sprog
og umuligt at forstå, hvis ikke man er født
med det eller har tilegnet sig det i en ung
alder. Jeg tror, jeg må have været 12 år,
da jeg første gang blev sendt til bageren
en søndag morgen. Jeg tog mit nummer
og stod og ventede lige så tavs som alle
de mænd, der fyldte butikken, mens jeg
ventede på min tur. Så afleverede jeg min
bøn og blev belønnet med en pose med
duftende, varmt morgenbrød. Den søndag
morgen i slutningen af 50’erne blev jeg
dansk.
Pæredansk blev jeg måske ikke, men jeg
følte mig som dansker uden at vide eller
tænke nærmere over, hvad det egentlig
ville sige.
Mine formative år faldt sammen med
de glade tressere i socialdemokraternes
velmagtsdage, da der ikke var en krusning på velfærdsidyllen, da de lyserøde
fremtidsvisioner var hvermandseje, og
At sætte sit lys under en
skæppe er måske et typisk
dansk udtryk, men at gøre
det er ikke et typisk dansk
karaktertræk
da alt var muligt og inden for rækkevidde.
Jeg gik i jazzklub, til fodboldkampe, på
æbleskud, sang med på højskolesangbogens sange, flirtede med danske piger,
forelskede mig i dem og giftede mig med
dem. København var min by, Danmark
19
Foto: Polfoto
mit land og danskerne mine landsmænd.
Så enkelt var det.
Fra deltager til iagttager
Så enkelt ville det måske blive ved med at
være, hvis ikke jeg havde levet uden for
Danmark i ni år og har været nødt til at
følge Danmark på afstand – først fra USA,
så fra Moskva og så igen fra USA. Det siger
sig selv, at tilknytningen til Danmark er
blevet noget mere flydende og udvisket i
løbet af de år. Landet har ikke stået stille,
og jeg har også forandret mig, og resultatet er, at vi uundgåeligt kommer ud af
trit med hinanden. Men det vigtigste er
perspektivforskydningen – en deltager er
blevet iagttager, og med en vis undren har
jeg opdaget, at jeg er begyndt at forholde
20
mig til Danmark og danskerne på samme
måde, som jeg forholder mig til amerikanerne og russerne: iagttagende og
analyserende.
Lille land uden lilleputkompleks
Det ser ikke ud af meget, det lille land,
der rager op som en komisk blindtarm
på toppen af Europa, og som en sovjetisk
større, Det er ikke til at sige, om de venter,
at havfruen har samme dimensioner som
frihedsgudinden ved indsejlingen til
New York. For mig at se har havfruen den
størrelse, som havfruer skal have – i hvert
fald i Danmark.
Alt synes at være helt lovmæssigt og på
sin plads. Den gigantiske frihedsgudinde
for det gigantiske USA, overdimensionerede revolutions- og sejrsmonumenter for det
overdimensionerede Sovjet og den
lille havfrue for
lille, eventyrlige
Danmark. Symboler, retorik og
store armbevægelser – det er ikke
rigtig noget, der
hører til her.
Når man selv
er vokset op i
havfruelandet, er
det ikke hendes
mål og ynder, der
ligger en mest på sinde ved ankomsten til
København. Hver gang jeg er kommet til
København, har jeg hæftet mig ved andre
dimensioner og kvaliteter.
Dimensionerne og proportionerne er anderledes i dette
land (…) problemerne har en
anden karat og antager en
form, der undertiden forrykker
og forvansker virkelighedsbilledet
forfatter engang uden smiger beskrev
som landet, hvor der er flere svin end
mennesker. Men selv om det ikke fylder stort på et landkort, har det sin egen
umiskendelige profil, og når man lander
i Kastrup, fornemmer man slet ikke lilleputdimensionerne. Stor lufthavn, store
bygninger, store mennesker.
Enhver vil hurtigt kunne overbevise sig
om, at danskerne ikke kun er venlige og
smilende og holder hyggen – indbegrebet af dansk mentalitet – i hævd altid og
overalt, men også at danskerne bestemt
ikke lider af noget lilleputkompleks. At
sætte sit lys under en skæppe er måske et
typisk dansk udtryk, men at gøre det er
ikke et typisk dansk karaktertræk.
Hvad størrelser angår, så synes havfruens størrelse at være det eneste, der
kommer bag på udenlandske og især
amerikanske besøgende. De glemmer
vist, at den hedder den lille havfrue og
siger, at de havde troet, hun var meget
Noget er gået skævt i reservatidyllen
Under en hastig indkøbstur i Københavns
centrum en lørdag blev jeg overalt mødt
af løbesedler fra et af formiddagsbladene
med teksten: “Mand afsløret som massagepige”. Det tog mig nogen tid at fatte,
hvad der gemte sig bag de ord, men da
den rette sammenhæng gik op for mig,
begyndte jeg at tænke på, hvad det er,
danskerne får fyldt hovederne med.
Meget små sensationer bliver i Danmark
frembåret og præsenteret som døgnets
vigtigste begivenheder i landet, som om
der ikke var vigtigere og mere påtrængende problemer at fremhæve både hjemme
og i udlandet. Man hører ofte om, hvordan folk i andre og mindre demokratiske
lande får afledt deres opmærksomhed
og sløvet deres sanser med propaganda
og misinformation. Men hvad skal man
stille op med manden og massagepigen?
Hvad skal man kalde det?
Man kunne leve med den slags, hvis det
blot indskrænkede sig til formiddagsbladene, for hvem tager dem alvorligt? Men
de store og toneangivende aviser følger
godt med.
Den slags afslører for mig, at dimensionerne og proportionerne er anderledes i
dette land, at problemerne har en anden
karat og antager en form, der undertiden
forrykker og forvansker virkelighedsbilledet. Et tordenbrag ude i den store verden
ender ofte som det, der plejer at rotere i
hornlygterne i havfrue- og eventyrlandet.
Det kan efterlade en med en temmelig
flad fornemmelse.
Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at også
seriøse emner bliver taget op og behandlet, og at mere substantielle og påtrængende problemer bliver gjort til genstand
for en alvorlig offentlig debat. Men i den
store sammenhæng bliver de ofte forfladiget, udvandet og når kun ud til en
lille del af befolkningen, mens resten må
nøjes med efterklange og i stedet bliver
underholdt med beretninger om mænd,
der optræder som massagepiger og andet
godt fra samme afdeling.
At der er reelle problemer nok, er der
vel ingen, der vil benægte, selv om måske
ikke alle vil kendes ved dem. Men noget
er gået skævt i reservatidyllen, selv om
det kan være vanskeligt at opdage på
overfladen. Danmark kører ad helvede til,
men på første klasse, skrev en norsk avis
engang. Spørgsmålet er, om den beskrivelse holder stik.
Racismens giftsnogeansigt
Danskerne er begyndt at hænge med
hovedet, overbebyrdede, overbeskattede
og for de arbejdsløses vedkommende –
overflødige.
I sprækkerne på den krakelerede
overflade er racismen begyndt at vise
sit giftsnogeansigt, snart her, snart der.
Bitterheden og skuffelsen har fundet et
naturligt afløb og et let offer i de fremmede og anderledes. Gæstearbejderne, som
vi slusede ind i hundredevis, i tusindvis i
tresserne, fik en forsmag på, hvad der var
i vente.
Det var ingen sag at opretholde illusionerne om de frisindede og fordomsfrie
danskere, så længe man havde et helt
homogent og konfliktløst samfund. Danskerne fik ry for at være åh, så fredelige,
så venlige og så tolerante. Og det var jo alt
sammen rigtigt nok, lige indtil det øjeblik
da betingelserne begyndte at ændres og
forværres med en voksende etnisk blanding og stigende rivalisering om stadig
færre arbejdspladser. Nu er myterne begyndt at visne som en buket blomster fra
sidste uge i en varm stue uden lys og luft.
Den ændrede stemning og det mere
spændte klima er heller ikke gået ubemærket hen over danskernes indbyrdes
forhold. Det smålige og gnidrede, der
altid lurer lige om hjørnet, er blevet mere
synligt og mærkbart, det er blevet koldere
at være dansker. En af mine venner betroede mig, at danskernes største fryd er
skadefryd. Succes kan være meget godt,
forklarede han, men en andens fiasko er
næsten lige så godt.
Gnisten midt i krisen
Hyggen og janteloven er måske et umage
par, men de følges nu godt nok ad i
dagens Danmark. Det manglende overskud er gået ud over hyggestemningen,
men er kommet janteloven til gode. Den
håndteres med raffinement og finesse og
er blevet rendyrket som en kunstart. Samtidig er formynderiet, som man kunne
affinde sig med i opgangstider, blevet
mere utåleligt og forfølger danskerne i
stort og småt. Alt det har ikke meget med
første klasse at gøre. Der er pladsmangel
og klaustrofobisk åndenød for tiden. “Bliv
ude!” bliver der råbt til dem, der er ude.
“Her er for småt!”
Men danskerne har ikke mistet gnisten
midt i nød og krise, og der er heldigvis en
hel del, man kan glædes over, og som gør
det lettere at forsone sig med det mindre
imponerende og glorværdige. Man møder
stadig en åbenhed og gæstfrihed og en
vilje til at dele med andre, som bestemt
ikke er hverdagskost i alle lande. Der er
også en vilje til at række en hjælpende
hånd ud til dem, der er i nød, hvad enten
det sker over skattebilletten eller ved
private indsamlinger. Og så er der også
evnen til at være sammen i venners lag
og bruge tid og energi på den form for
aktivitet og samvær – den evne skal man
bestemt ikke kimse ad, for den er ofte en
mangelvare i andre lande, hvor folk har
for travlt med sig selv, deres karrierer og
ambitioner og er nøjeregnende med deres
fritid, som helst skal bruges på folk, der
er “nyttige” at være sammen med.
Når det kommer til stykket, kan man
ikke se sig gal på danskerne. Deres selvironi kommer som regel én i forkøbet.
Heldigvis har danskerne bevaret evnen til
at grine ad sig selv, vende brodden mod
egen stupiditet og udstille det latterlige
og fordomsfulde med vid og bid. Og ingen
går ram forbi. Meget kan afskrives
og reddes på den
konto. Det er ikke
så almindelig en
evne at have som
nation, og man
kunne ønske sig,
at flere lande ville
lade selvironien
stå vagt ved deres
egen dør. Det ville
gøre vores verden
bedre at leve i.
Jeg har indtryk
af, at det danske
karaktertræk
ikke forgår så let.
Gustav Wied, Leif
Panduro eller Benny Andersen og Povl
Dissing, Bo Bojesen, Osvald Helmuth,
Kim Larsen, eller hvad de nu alle sammen hedder – alle har de en snert af det
og bærer videre på den dér klukkende arv.
Og når jeg læser, hører eller ser dem, så
bobler og klukker det inde i mig af fryd og
21
jubel – det er så uhjælpeligt, så uoversætteligt, så befriende dansk.
Jeg ser dem alle sammen som fyr, der
står og blinker med forskellig styrke og
lyskarakter ud over rigets fjorde, sunde og
bælter og hjælper os alle sammen med at
holde kursen på vores sejlads i danske og
udenlandske farvande.
Værdierne i udkantsdanmark
I de sidste par år har jeg opdaget en ny
dansk dimension
– foredragskulturen, der trives i bedste
velgående over det ganske land med eller
uden kaffebord og blødt brød. I de fjerneste afkroge af landet strømmer folk til
for at høre, lære og debattere. Jeg er ikke
i stand til at sige, om det er en genoplivet
tradition, eller om den har eksisteret hele
tiden. Men jeg ved, at den blomstrer på
højskoler og i forsamlingshuse i gamle
Grundtvigs ånd og med en god blanding
af kulturel, historisk og national samhørighed.
I sprækkerne på den krakelerede overflade er racismen
begyndt at vise sit giftsnogeansigt, snart her, snart der.
Bitterheden og skuffelsen har
fundet et naturligt afløb og et
let offer i de fremmede og
anderledes
Den danske udgave af foredragsformen
er enestående og udtryk for folkeoplysning og folkekultur i bedste forstand. Det
vidner om et kulturmønster, hvor dannelse og oplysning er blevet holdt i hævd
i generationer og er gået i arv fra slægtled
til slægtled.
22
Ved den slags arrangementer har jeg gang
på gang følt, at man her kommer meget
tæt på noget oprindeligt dansk og står
ved nogle af rødderne til dansk kultur og
mentalitet. Det er trods alt livet på landet
og bondekulturen, der har været med til at
præge og forme dansk sindelag og karakter. Derude i de små og afsides samfund i
Jylland og på Fyn kan man opleve, at det liv
Men dumhed og snæversyn bruger indimellem nationalfølelserne som dække
for fremmedhad og racisme. 27 år efter
latterorgiet i Rødovre kom jeg ud for en
oplevelse, der illustrerer det. Det var der
intet grinagtigt ved. En sommerdag i 1984
var jeg på vej til Jylland i et intercitytog
fra København. På et tidspunkt fik min
femårige datter mig overtalt til at gå med
hende hen til kiosken et par vogne
fremme for at
undersøge is- og
slikforsyningerne.
Fremme ved kiosken tog jeg hende
op på armen, så
hun bedre kunne
overskue udvalget
af søde fristelser.
Mens vi stod der,
bemærkede jeg, at
jeg blev nøje iagttaget af en mand,
der stod lidt borte
fra os. Han var
midaldrende,
stor og kraftig,
var iført en blank,
sort skindvest og
stod lænet op ad
kiosken med en
halvfuld ølflaske
i venstre hånd og en stor krum pibe hængende i munden.
Efter at have set mig an spurgte han mig
i en udfordrende tone:
“Hvor bor du henne?”
Spørgsmålet kom noget bag på mig,
men jeg antog, at han måtte have genkendt mig fra fjernsynet og nærmest
anså mig for offentlig ejendom, som en
del folk har for vane. Som regel svarer jeg
venligt på den slags henvendelser, og det
gjorde jeg også denne gang. Jeg fortalte
manden, at jeg boede i København, og
dermed anså jeg samtalen for at være
overstået for mit vedkommende.
Men manden blev ved med at kigge
granskende på mig, mens han bakkede
Man møder stadig en åbenhed og gæstfrihed og en vilje
til at dele med andre, som
bestemt ikke er hverdagskost
i alle lande. Der er også en vilje
til at række en hjælpende hånd
ud til dem, der er i nød, hvad
enten det sker over skattebilletten eller ved private
indsamlinger
har efterladt sine umiskendelige spor, der
lader sig mærke og identificere langt uden
for landbosamfundet. Herude hos mine
jyske stammefrænder har jeg set, at værdierne ikke er udvandet, og at overskuddet og
hjælpsomheden ikke er opbrugt som på de
københavnske breddegrader. De oplevelser
har bestyrket mig i, at helt så galt kan det
heller ikke stå til i det lille land. Ude på
landet er man ikke helt så tilbageholdende
med at værne om nogle af de traditioner og
mærkedage, der binder nutid og fortid sammen med nationale bånd.
Nationalfølelsens dobbelthed
Der er i mine øjne intet illegitimt eller
tvivlsomt ved at nære nationalfølelser.
på sin pibe og tog slurke af sin øl. Noget inde i mig sagde mig, at der lå noget
andet og mere end blot den sædvanlige
seernysgerrighed bag hans spørgsmål. Jeg
kiggede på ham og spurgte:
“Hvorfor spørger du mig egentlig om,
hvor jeg bor henne?”
“Jeg var bare nysgerrig,” svarede han
uanfægtet.
Men jeg gik ham på klingen og spurgte,
hvad interesse han kunne have i, hvor jeg
boede.
Nu slog han opgivende ud med armen
og sagde:
“Åh, hold nu op. Du forstår det jo godt.
I plejer ellers at være intelligente nok. Jeg
troede, at du boede i Israel.”
Nå, sådan, tænkte jeg noget forfjamsket,
mens jeg betalte for min datters indkøb af
chokolade og gajoler. Der kom sandheden
frem. Inden jeg gik tilbage, vendte jeg mig
atter imod ham og spurgte:
“Og hvor bor du så selv henne?”
Han var nu selv på vej til den modsatte
ende af vognen, men standsede, kiggede
på mig med et sammenbidt, ondt ansigt
og sagde:
“Jeg bor i det rette land og har den rette
tro.”
Med den salut bevægede han sig i tung
gang ned mod den anden ende af vognen.
Det var ikke til at vide, om manden var
fuld eller sindsforvirret, selv om han nu ikke
virkede sådan. Men det var ikke til at tage fejl
af, at han mente, at jeg boede i det forkerte
land og havde den forkerte tro. Sådan er
racismen – et dumt, råt og hæsligt ansigt.
Under resten af togturen og mange gange
siden hen har jeg tænkt over, hvad der
udløste mandens aggressioner, og hvad der
lå bag den ondskab, der lyste ud af ham. Var
hans opførsel et symptom på, hvad der var
ved at ske i firsernes Danmark? Er tolerancetærsklen nu sænket så meget, at folk
er begyndt åbent at give udtryk for deres
ringeagt for fremmede og anderledes udseende? Er det berømmede danske frisind nu
opbrugt? Kan det udstilles som en ubrugelig, gennemhullet myte? Er sandhedens
time kommet, da man begynder at kalde
tingene ved deres rette navn, og da slagordet “Danmark for danskerne” skal vinde
gehør og runge ud over riget til tonerne af
“Der er et yndigt land”?
Jeg må indrømme, at den oplevelse og
de spørgsmål skræmmer mig, men jeg er
ikke i stand til at besvare dem. Jeg ved,
hvad jeg håber på, men jeg kender ikke
svarene og er ikke helt sikker på, hvad jeg
finder nu, da jeg vender hjem efter ni år
for at lede efter dem.
Kritik giver fremdrift
Intet er så let som at få lede ved Danmark
og danskerne eller for den sags skyld et
hvilket som helst andet land og folk. Intet
land eller folk er perfekt. Alle har de fejl
og mindre pæne sider og træk. Alle har de
baggårde og lossepladser, som man helst
ikke viser frem for besøgende. Og alle
steder har de fuldbårne tåber et særligt
talent for at bringe sig selv i fokus og
overdøve de mere forstandige.
Så meget vigtigere er det at tale ud, at
sætte fingeren på de ømme punkter og ikke
holde kritikken tilbage af frygt for at såre og
fornærme. Det er ikke muligt i alle lande, og
ikke alle folk er i stand til at tage det. I den
henseende har jeg ingen betænkeligheder
med hensyn til Danmark og danskerne.
Det er meningsbrydning og åben kritik,
der giver fremdrift og skaber mulighed for
forandring, ikke tavshed eller lovsange.
Når man kritiserer, er der al mulig
grund til at argumentere og underbygge
så godt, som man kan med eksempler og
forklaringer. Kærlighedserklæringer derimod behøver ingen forklaringer. Så jeg
tøver ikke med at erklære min kærlighed
til Danmark og danskere – det lille land
og det lille neurotiske folk.
Jeg har ikke længere problemer med de
danske vokaler og kan udtale både jøde og
jyde uden at blive misforstået. Alligevel
kommer jeg ikke udenom, at jeg jo ikke
nedstammer fra den jyske muld og kan
ikke rigtig synge “I Danmark er jeg født”,
selv om jeg altid synger med på sangen.
Men jeg håber, at “der har jeg hjemme”
stadig er min linje.
Skæbnefortællinger
Af Erik Lindsø
Da jeg i 1990’erne var forstander på
Rønshoved Højskole, var Samuel
Rachlin et par gange indbudt som
foredragsholder. Han overnattede på
skolen, fordi han også holdt foredrag
andre steder i Sønderjylland.
En aften kom han tilbage efter at
have holdt foredrag i Skrydstrup. Jeg
spurgte, hvordan det var gået. “De var
bevægede”, svarede Rachlin – med en
vis forundring.
“Selvfølgelig var de bevægede – det
er jo en stærk historie, du fortæller,” svarede jeg. Jeg havde selv hørt
Rachlin fortælle historien om rejsen
tilbage med et tv-hold til det Sibirien,
hvor han tilbragte de første ti år af sit
liv. Jeg havde også set programmerne,
som hører til de få tv-udsendelser,
der bliver stående i erindringen.
Det er derfor godt, at Samuel Rachlin nu har samlet en del af disse gode
historier i bogform i bogen “Mig og
Stalin – og andre essays”.
Samuel Rachlin er kosmopolit, og
som sådan bliver verden en landsby,
som man selv er beboer i. Han boede
med sin familie i Washington, mens
han havde TV2 i Odense som arbejdsplads. I perioder har han boet i
Rusland. Som jøde har han også haft
Israel som opholdssted. Nu har han
slået sig ned i Umbrien i Italien, men
tager til Danmark og Washington,
som vi andre tager toget på arbejde.
Rachlin har levet et sjældent liv,
der har bragt ham rundt mellem flere
kulturer, lande og sprog. Derfor har
han en vigtig historie at fortælle ind i
en dansk dagsorden, hvor vi i disse år
23
skal lære at forholde os til en verden, hvis
befolkninger vil tage bolig i blandt os.
Bogen rummer 12 essays. Det ene om
Rachlins møde med Danmark og danskerne kan læses i en lettere forkortet udgave
i dette nummer af GRÆNSEN.
De væsentligste essays i bogen handler
om Rusland. Det mest informative og tankevækkende handler om Putins vej til magten
og putinismen som Ruslands nye ideologi.
Bogen indledes med essayet “Mig og
Stalin. Minder og ekkoer”.
“Jeg var seks år gammel, da Stalin døde
den 5. marts 1953. Mit livs første dødsfald
(…) og jeg forstod, det var en meget vigtig
begivenhed.”
Og senere: “ Der er ikke mange, der har
noget at takke Stalin for, men når jeg ser
tilbage på min families skæbne, så forstår
jeg, at vi er en af de få undtagelser. Vi
kunne med fuld ret sige: ’Tak, kammerat
Stalin, fordi du deporterede os.’ Jeg tror,
det tog nogle år for mine forældre at forstå historiens ironi, og at forvisningen til
Sibirien havde reddet deres liv.”
Familien Rachlin blev forvist fra deres
hjem i Litauen i juni 1941, få dage før
nazisternes felttog mod Rusland.
Det stærkeste essay er et afskedsbrev
til den likviderede russiske journalist
Anna Politkovskaja. “Der er meget langt
fra vores Vild med Dans-virkelighed til
en russisk journalists hverdag, hvor man
kan bøde med sit liv for sine ord. Jeg tror
ikke, du var vild med dans, (...) men jeg
ved, du var vild med sandhed”, skriver
Rachlin, og får samtidig skudt en pil ind
i en åndsforladt overfladiskhed, som han
mener, har præget Danmark siden de fede
tider gjorde entré i 1960’erne – og som
åbenlyst forstyrrer ham.
Det skyldes givetvis, at Samuel Rachlin
er en global verdensborger, der brænder
for brandpunkter, som ofte rummer en
alvor så stor, at den skæbner.
Bogen er da også i bedste forstand en
række skæbnefortællinger. Vi bærer hver på
vores skæbne. Samuel Rachlin demonstrerer, hvordan man gør det til fælles bedste.
Samuel Rachlin: MIG OG STALIN – OG ANDRE ESSAYS. Forlaget People’s Press. 304
sider. 249 kroner.
24
Tag på højskole
og gå på opdagelse i Sydslesvig
Se naturen, mød kulturen og tal med mindretallene. Grænseforeningen og Rødding Højskole
arrangerer i fællesskab et kursus om Sydslesvig, der kombinerer foredrag og studieture.
Af Erik Lindsø
Sydslesvig er en sagnomspunden landsdel, en politisk slagmark og et kulturelt
mødested med en enestående natur.
Grænselandet mellem Danmark og Tyskland er rig på det hele. Her fandt nogle af
de mest skelsættende begivenheder sted i
den moderne danmarkshistorie.
Her ligger Nationalpark Vadehavet, der
er med på UNESCOs liste over verdens
kulturarv, et enestående naturområde
kendt for sit rige plante- og dyreliv og
for sin barske natur med stormfloder og
oversvømmelser.
Her møder vi det danske, frisiske og
tyske mindretal på begge sider af grænsen
og deres fascinerende kultur.
Når Rødding Højskole sammen med
Grænseforeningen fra 8. – 14. september
afholder kursus om Sydslesvig, kommer
du ud i alle hjørner. Det sker på tre heldagsture, hvor du kan se og høre det hele
med egne øjne og øren. Det sker under
foredrag hjemme på højskolen, hvor man
vil diskutere, om der er erfaringer fra
kulturmødet i grænselandet, vi kan bruge
i forhold til fremtidens udfordringer i en
globaliseret verden.
Tre heldagsture
Kuset er bygget op omkring tre heldagsture. Efter en introduktion til områdets
historie og natur går den første heldagstur til Frisland og Vadehavet med besøg
hos det frisiske mindretal – og traditionel
frisisk aftensmad.
Den anden heldagstur går til Sydslesvig
og det danske mindretal og Anke Spoorendonk, medlem af delstatsparlamentet i Kiel for SSW. Desuden er der besøg i
Slesvig Domkirke, Hedeby, Dannevirke,
og dagen slutter af på Jaruplund Højskole
med foredrag af generalkonsul Henrik
Becker-Christensen om dansk sprog og
identitet i grænselandet.
Den tredje heldagstur går først til Sønderborg med besøg hos det tyske mindretal repræsenteret ved Stephan Kleinschmidt, medlem af Sønderborg Byråd for
Slesvigsk Parti, det tyske mindretalsparti
i Danmark, og derfra til Duborg-Skolen
i Flensborg, hvor der er debatmøde med
unge fra det danske mindretal. Dagen ender, hvor det hele sluttede for Danmark,
da vi tabte krigen i 1864: på Dybbøl Banke.
DAGSPROGRAM
Lørdag den 8. september
Kl. 15.00: Kl. 16.30: Kl. 19.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Velkomst og rundvisning v/ forstander Mads
Rykind-Eriksen.
“Den lange rejse. Et 1000-års drama. Slesvigs
historie indtil 1864” v/ Jørn Buch, cand. phil.
i historie, lektor ved University College
Syddanmark.
Søndag den 9. september
Kl. 9.00: Kl. 9.30: Kl. 14.00:
Kl. 19.30: “Om at tilhøre et folk. Hvad vil det sige at være
dansk”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Mindretalserfaringer i grænselandet som
eksportvare til resten af Danmark – og verden”.
v/ Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i
Grænseforeningen.
“Vadehavets og marskens natur og mennesker”
v/ Klaus Melby, naturvejleder og leder af
Vadehavscentret.
“Så syng da Danmark, lad hjertet tale”. Sang- og
fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mandag den 10. september
Heldagstur til Frisland og det frisiske mindretal i Sydslesvig
Kl. 8.00: Vi kører til Schlüttsiel, hvor vi sejler i 45 minut
ter med den lille træfærge Rungholdt til hallig
Oland, der ligger fantastisk smukt ude i Vadehavet.
Kl. 10.15: På halligen er en hel lille landsby placeret på et
varft som beskyttelse mod stormfloderne. Vi
hører om livet på halligen og får et levende ind
blik i, hvordan friserne i århundreder har klaret
sig under disse barske naturforhold.
Kl. 12.30:
Efter frokost sejler vi tilbage til fastlandet og
kører til Risum frisiske mindretalsskole.
Kl. 13.45: Her bydes vi velkommen af skoleinspektør
Jörgen Jensen Hahn, der også er formand for
Friisk Foriining. Han vil vise os rundt og fortæl
le om skolen, den frisiske kultur og det frisiske
sprog, samarbejdet mellem det frisiske og dan
ske mindretal i grænselandet og om Friisk
Foriinings formål og virke.
Kl. 16: Vi fortsætter en halv times kørsel mod syd, hvor
vi kommer igennem det frisiske vadehavs- og
marsklandskab og ser Sönke-Nissen-Koog. Vi
ender ved Roter Haubarg, en stor frisergård fra
1759, hvor vi får serveret traditionel frisisk mad.
Kl. 19.30: Afgang mod Rødding, hvor vi er tilbage til aften
kaffe kl. 21.30.
Tirsdag den 11. september
Heldagstur til det danske mindretal i Sydslesvig
Kl. 7.30: Vi kører til Kiel, hvor vi besøger delstatspar
lamentet for Slesvig-Holsten.
Kl. 9.30: Vi møder Anke Spoorendonk, der er parlaments
medlem for det danske mindretalsparti SSW.
Vi ser parlamentet og hører om det danske
mindretalspolitiske arbejde.
Kl. 12.15: Kl. 14: Kl.16.15: Kl. 18: Kl. 21: 25
Efter frokost kører vi nordpå, hvor vi ser Slesvig
Domkirke med Bordesholmalteret, berømt for
Hans Brüggemanns gigantiske trærelief, der
fortæller Jesu lidelseshistorie.
Vi fortsætter til Hedeby, vikingetidens mest centrale og markante handelsby ved Østersøen,
hvor vi ser museet og går en tur på den gamle
halvkredsvold i det smukke landskab med
udsigt ud over fjorden.
Herfra kører vi til Dannevirke, hvor vi besøger
det lille museum og ser det gamle vold-anlæg og
en af skanserne fra 1864.
Aftensmaden får vi på Jaruplund Højskole, hvor
generalkonsul Henrik Becker-Christensen fortæller om dansk sprog og identitet i grænselandet.
Afgang mod Rødding. Vi er tilbage kl. 22.30.
Onsdag den 12. september
Heldagstur til Sønderborg, Flensborg og Dybbøl.
Kl. 7.30: Vi kører til Sønderborg, hvor vi møder Stephan
Kleinschmidt, der er medlem af Sønderborg
Byråd for Slesvigsk Parti. Som repræsentant for
det tyske mindretal fortæller han om forholdet
mellem dansk og tysk i nutidens grænseland.
Kl. 10.30: Vi fortsætter til Flensborg, hvor vi ser Isted
løven, der for nylig kom hjem til sin rette plads
som symbol på det gode dansk-tyske forhold i
grænselandet. Bagefter besøger vi Duborg
Skolen, det danske mindretalsgymnasium.
Kl. 12: Efter frokost møder vi skolens elevambassadø
rer, der fortæller om det at være tosproget og
en del af et mindretal. Der vil blive rig lejlighed
til at diskutere sprog, kultur og identitet med de
unge elever.
Kl. 13.30: Vi kører nordpå til Historiecenter Dybbøl Banke,
hvor centerleder Bjørn Østergaard viser os rundt
og bagefter tager os med op på skanserne og
slagmarken ved Dybbøl. Vi er hjemme på høj
skolen til aftensmad.
Kl. 19.30-21.00:Koncert med den internationalt kendte engelske
koncertpianist Robin Colvill.
Torsdag den 13. september
Kl. 9.00: Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger.
Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 9.30-12.00: “Nationalstaten som ramme eller symbol?”
v/ Nils Arne Sørensen, lic. phil., lektor ved
historiestudiet, Syddansk Universitet.
Kl. 14.00-16.30:“Dansk kultur i den globale landsby” v/ Finn
Slumstrup, forfatter og formand for Grænse
foreningen.
Kl. 18.00: Festmiddag.
Fredag den 14. september
Kl. 9.00: Morgensamling og afrejse.
500 kr. i rabat
Kurset koster 4.100 kr., men der er 500 kr. i rabat til medlemmer
af Grænseforeningen.
Udførligt program med tilmeldingsblanket sendes ved henvendelse til Rødding Højskole, tlf. 7484 2284, [email protected]
26
BØGER
Af Erik Lindsø
Historier fra Vadehavet
Historier fra det tabte land
Vi har netop fejret Dronning Margrethes
40-års jubilæum som regent.
Jens Andersen, forfatter til flere prisbelønnede biografier, bl.a. om H.C. Andersen,
har i anledning af jubilæet udgivet “40 år på
tronen” – en fængslende historie, der knytter trådene mellem en regent, et familiemenneske, en kosmopolit og en kunstner,
der kalder sig “M”.
Med udganspunkt i fire årtiers Danmarkshistorie hører vi Dronningens
meninger om teknologi, tro, feminisme,
flygtninge, kunst, kultur, sprog, sport og
meget mere. Vi følger en dronning på officielle rejser i alle verdenshjørner.
Bogens røde tråd er en lang række
interviews med Dronningen. Men dertil
trækker Jens Andersen på som den første
nogensinde at have haft adgang til samtlige
Dronningens talemanuskripter – ikke kun
nytårstalerne, men også taler holdt ved
åbninger, jubilæer, mærkedage og – ikke
mindst – de 100 statsbesøg, det er blevet til
gennem årene. Dertil har han i sin research
talt med et væld af de mange, der gennem
årene har samarbejdet med Dronningen:
Politikere, kunstnere, historikere m.fl.
Alt sammen er det med til at tegne portrættet af en søgende kvinde – “M” – som
med sit særlige ansvar og sin unikke position i det danske samfund gennem 40 år har
deltaget i diskussionen om vores menneskelighed, nationale identitet og nødvendige bidrag til verden uden for Valby Bakke.
Det er afgjort en bog, der hæver sig højt
over danske mediers vanlige dækning af
Dronningens liv og levned.
Gerd Laugesen er indtil videre ukendt som
forfatter. Hun er journalist og cand.mag.
i Kultur- og Sprogmødestudier. Tidligere
har hun udgivet en digtsamling og en
reportagebog. Med Hjemsted udgiver Gerd
Laugesen en række fortællinger, der tager
os med på en vandring langs Vadehavet –
fra Blåvands Huk, gennem Sønderjylland,
over på den tyske side af grænsen, til Føhr
og Sild. En egn og en del af Danmark, hvor
der er så fladt, at det virker, som om der er
uendeligt højt til himlen. Bogen handler
om de mennesker, forfatteren møder på
sin vej – og om alt det, de fortæller. Og den
ene historie fører videre til den næste. Ud
i det ukendte, på tværs af grænser, mens
fortid og nutid knyttes sammen.
Gerd Laugesen tager til Hjemsted for at
finde hjem – og finder Hjemstedgaard,
hvor der sidder to små hunde i vinduet og
venter på, at deres ejer skal vende tilbage
fra havet. Vi andre har ventet på, at en forfatter som Gerd Laugesen kom på besøg.
Hjemsted handler om de mennesker,
forfatteren møder på sin vej – bl.a. Åens
konge, der sejlede så hurtigt ud ad Ribe
Å, at han røg op på land. Og Vadehavets
Skræk, der jagede rejefiskerne væk fra
Lister Dyb. Og friserkvinderne, der er så
kloge, at deres mænd simpelthen kalder
dem “friserhoveder”. Sælsomme historier
får hun fortalt og skriver dem ned – om
sindssygehospitalet, den gamle grænsestation i Hviding-Egebæk, om hagekors
og knæpkager, det sønderjyske kaffebord
og meget mere fra livet i grænselandet.
Det er fortrinlige historier om en
udkant, der i den litterære fortælling
placeres midt i Danmark.
Hvem var den københavner, der så gerne
ville være godsejer, at han tørlagde Nordjyllands største sø i 1881 for at kunne bygge
sig en herregård?
Er det rigtigt, at godsejer Flemming
Juncker gik konkurs med Overgård Gods i
1981, fordi han kastede sig ud i omfattende
landvindingsarbejder ved Mariager Fjord
uden at ville have statsstøtte?
Levede der virkelig vilde sumpskildpadder på Løjt Land i Sønderjylland så sent
som i 1959? Sådan kan man blive ved med
at stille spørgsmål og give svar. Og det er
præcis, hvad Kjeld Hansen gør i et enestående storværk med titlen “Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land.”
Indholdet vil i to bind præsentere 361
helstøbte fortællinger om de mænd, der
formede nutidens danske natur, og om de
361 steder – de udtørrede søer og de gamle
inddæmninger – som disse mænd stod
bag. Bind 1 er udkommet med 183 historier
om Jylland. Sted for sted – rigt og flot illustreret med gamle billeder og kort – berettes der om store håb og gyldne drømme,
om visioner, rænkespil og dristig satsning i
kampen for at vinde nyt land.
Kjeld Hansen er journalist. Han har
tidligere for bogen “Det tabte land” (Gads
Forlag) modtaget Dansk Forfatterforenings
fagbogspris for bogens faglige og litterære
kvaliteter. Det er kvaliteter, som Kjeld Hansen storslået udfolder på ny. Det store værk
kan læses fra ende til anden, men kan også
bruges som opslagsværk.
Jens Andersen: M – 40 ÅR PÅ TRONEN.
Lindhardt & Ringhof. 508 sider illustreret.
400 kr.
Gerd Laugesen: HJEMSTED. Historier fra
Vadehavet. Forlaget Tiderne Skifter. 276
sider. 279 kr.
Historier om dronning “M”
Kjeld Hansen: FOLK OG FORTÆLLINGER
FRA DET TABTE LAND. Forlaget BæreDygtighed. Bogen udkommer i to bind på i alt
1600 sider. Bind 1 er i stort format på 832
sider og illustreret med 350 kort og mere
end 2000 fotos. 499 kr. vejl. Læs mere på
www.dettabteland.dk
giver deres
l?
ve som mindreta
s
nleben Interview
nd der deutschen
retallene
Stemmer fra mind
iten
den Minderhe
Stimmen aus
liv gennemført
g og det tyske
Stimmen aus
den Minderheiten
n jeder für sich eine
in
macht das Leben
Stemmer fra
mindretallene
ISBN 978-87-89178-81-3
ISSN 1397-4343
Stimmen aus mindretallene
En savnet bog med historier om hverdagslivet i mindretallene havner på gulvet mellem to stole: journalistik og videnskab.
Der er udkommet en bog med 29 interviews med helt almindelige medlemmer
af det danske og det tyske mindretal syd
og nord for grænsen. Interviewene er
lavet af Flemming Nielsen, nu pensioneret, men mangeårig grænselandsmedarbejder ved Danmarks Radio. Teksterne er
gengivet i det sprog, som blev benyttet –
dansk eller tysk. Bogen afsluttes med en
kortfattet videnskabelig, konkluderende
analyse af dr. phil. Lars Henningsen fra
Studieafdelingen i Flensborg og historiker og arkivar Frank Lubowitz fra det
tyske mindretals arkiv og forskningsafdeling, der også er redaktører på bogen.
Bogen burde være en lækkerbisken
for alle elskere af grænselandet – ikke
mindst fordi projektet har haft til hensigt ikke at dreje sig om ledere i de to
mindretal, men om helt almindelige
mindretalsmedlemmer, hvis stemmer vi
for sjældent hører. Læser man interviewene enkeltvis, er der også mange gode
og interessante betragtninger om at leve
i et mindretal. Men bogen er problematisk af flere årsager.
De videnskabelige redaktører har
udvalgt interviewpersonerne og fastlagt
de spørgsmål, som har styret Flemming
Nielsen. Men projektet kommer til at
halte, fordi man engagerer en traditionel
uddannet journalist til at lave videnskabelige interviews.
Det videnskabelige interview er en
genre ganske for sig selv, som almindelige journalister ikke er bekendte med
– og tydeligvis heller ikke Flemming
Nielsen. I det journalistiske interview
går man efter nerven i personen. Her
handler det om ’den gode historie’.
Det videnskabelige interview arbejder helt anderledes og opstiller f.eks.
hypoteser, som skal afprøves, og formålet er overordnet at indsamle empirisk
materiale.
Denne forskel på de to interviewgenrer
er desværre ikke blevet afstemt. Flemming Nielsen prøver at arbejde, som han
er bestilt til.
Bogen er en sammenskrivning af 800
sider båndudskrift. Det er almindeligt
ved det videnskabelige interview, men
sådan ville Flemming Nielsen givet
ikke have arbejdet, hvis han var bestilt
til at lave en bog med 29 journalistiske
interviews. Så havde han forberedt sig
anderledes og stillet bedre spørgsmål og
herved journalistisk set fået bedre svar.
Efter optagelserne giver Flemming
Nielsen barnet fra sig og overlader den
videre bearbejdning til Henningsen og
Lubowitz. Det må have været smerteligt
for journalisten, men helt almindeligt
for videnskabsmanden, for i det videnskabelige interview er det ham, der
anvender materialet videre. Problemet er
blot, at Flemming Nielsen ikke afleverer
videnskabelige interviews, og videnskabsmanden kan derfor ikke udføre sit
arbejde.
Dette misforhold er Henningsen og
Lubowitz givetvis opmærksomme på, da
de sidder med materialet. Måske derfor
kalder de i flæng Flemming Nielsens
optagelser ’samtaler’ og ’interviews’,
hvor ’samtaler’ dækker over det almindelige, journalistiske interview, som kan
være interessant læsning for lægmand,
men ofte uanvendelig dokumentation
for forskeren. Måske er det derfor, at den
videnskabelige bearbejdning af det store
interviewmateriale – det virkelige interessante i processen – ender med kun at
fylde blot syv sider.
Det tjener bogen til ære, at den ikke
udgives som videnskabeligt arbejde –
om end det var hensigten. Men når nu
projektet væltede, var der kommet en
bedre bog ud af det, hvis redaktionen
havde taget konsekvensen og overladt
til Flemming Nielsen at færdigskrive
interviewene. Så havde vi måske fået en
journalistisk nerve ned i skriften og en
journalistisk redigering, der havde givet
materialet en større læseværdighed.
Ligesom vi havde sluppet for mange
åbne spørgsmål – a la “Vil du fortælle
lidt om dit forhold til mindretallet før
og nu?”. Henningsen og Lubowitz forstår
sig åbenlyst ikke på en journalistisk bearbejdning, hvorfor de medtager alt for
mange uinteressante spørgsmål og svar.
Havde man givet os en journalistisk
fortælling om mødet med 29 hverdagsmennesker fra de to mindretal, havde
det også været naturligt at lade bogen
udkomme på både dansk og tysk. Nu er
den forbeholdt de få, der magter begge
sprog.
Det er synd for idéen og det store
materiale, at man sætter sig mellem to
stole: journalistik og videnskab. Man
skulle helhjertet have opgivet videnskabsdelen og lanceret bogen som folkelig oplysning og formidling – og vi havde
helt sikkert fået en fortrinlig og savnet
bog om mindretallene.
Stemmer fra mindretallene – Stimmen aus
den Minderheiten. En interviewbog – Ein
Interviewbuch. Interviews: Flemming Nielsen. Redaktion: Lars N. Henningsen/Frank
Lubowitz. Bogen er en del af forskningsprojektet “Mindretalsliv”. 381 sider illustreret.
198 kr.
el
27
28
therkelsens hjørne
I åndelige spørgsmål
skal der være frihed!
I mine år som forstander på Højskolen
Østersøen i Aabenraa lærte jeg meget i
mødet med tyske lærere og tyske elever.
En af erfaringerne var, at når danskere
og tyskere mødes, så ligner vi hinanden
så meget, at vi nemt drager den fejlagtige konklusion, at vi også orienterer os
efter de samme kulturelle koder. Der er
bare lidt sprog til forskel – tror vi.
Vi kan let forfalde til det synspunkt,
at danskere og tyskere har samme
grundholdning til mindretal og mindretalsbeskyttelse. Men sådan er det
ikke nødvendigvis – bl.a. fordi vi har
Grundtvig til forskel. Han skrev i 1832 i
indledningen til Nordens Mytologi: “Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed
for Loke så vel som for Thor, frihed for
ordet i verdenen på ny”. I disse få linjer
forankres det frihedssyn, som gør, at vi
i Norden har en dybere respekt for mindretal, om de så er sproglige, nationale,
pædagogiske, religiøse eller politiske,
end i noget andet område i verden. I
åndelige spørgsmål skal der være frihed!
Meget tyder på, at det grundtvigske
frisind er tørret noget ind i Danmark
gennem de senere år. Det samme er ikke
sket i Slesvig-Holsten, fordi Grundtvigs
tanker er knyttet til det danske sprogområde og derfor ikke har præget tysk
kultur. I Tyskland har man et andet og
mere snævert kultursyn, der bl.a. også
betyder, at det offentlige ikke støtter
kulturelle aktiviteter nær så bredt, som
vi kender det i Danmark og Norden.
Der har gennem de seneste måneder
været udfoldet store anstrengelser for at
forklare politikere i Berlin og Kiel, hvorfor den ensidige besparelse over for det
danske mindretals skolevirksomhed er
urimelig. En lignende situation havde vi
under en SPD-ledet regering i 1990’erne,
der heller ikke respekterede ligestillingen. Den manglende ligestilling er
altså ikke partipolitisk begrundet, men
snarere begrundet i en generel manglende respekt for mindretalsrettigheder
i Tyskland.
Vi har i Danmark en stor udfordring
i at fastholde det grundtvigske frihedssyn, som er en af de væsentlige begrundelser for støtten til det danske mindretal i Sydslesvig – og i øvrigt støtten til
det tyske mindretal i Nordslesvig. Men
udfordringen er endnu meget større i
Slesvig-Holsten, hvor det grundtvigske
frihedssyn er ukendt. Hvem tager sig
af den åbenlyst nødvendige oplysning
i Slesvig-Holsten? Det gør først og
fremmest SSW, det danske parti. Men
burde SSF, Skoleforeningen og de øvrige
danske organisationer ikke udvikle
en målrettet oplysningsindsats om
nationale mindretal og mindretalsrettigheder over for den slesvig-holstenske
flertalsbefolkning, som kender lige så
lidt til nationale mindretal, som vi gør
i Danmark? Det kunne eventuelt ske i
samarbejde med det tyske mindretal i
Nordslesvig, som også ved noget om,
hvad “Frihed for Loke så vel som for
Thor” betyder.
Det handler ikke om at fremme det
danske på bekostning af det tyske eller
omvendt. Det handler om gensidig respekt og ligestilling og retten til at være
forskellig. Frihed for Loke så vel som
for Thor. Og hvis ikke flertallet i den
slesvig-holstenske befolkning vil anerkende det, ja så må mindretallet forsøge
at gøre endnu mere ved det. Lige som vi
gør i Danmark.
Knud-Erik Therkelsen
kalender
Februar
11/2 Formandsmøde i Jystrup ved
Ringsted.
25/2 Grønlandsk temadag på Nordisk Informationskontor, Flensborg.
Udstilling med Linda Riber åbner.
28/2 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget.
Marts
3/3 Formandsmøde i Grænseforeningen i Middelfart.
3/3 SSW afholder ekstraordinært
landsmøde op til landdagsvalget
den 6. maj.
6/3 Fælleslandboforeningens årlige
generalforsamling.
21-23/3 Afgangselever fra DuborgSkolen og A.P. Møller Skolen besøger København.
April
17/4 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget.
19-21/4 Lokalforeningernes Dybbølmærkesalg.
21/4 Grænseforeningens bestyrelse
afholder møde.
Maj
6/5 Landdagsvalg i Slesvig-Holsten.
12/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingsted Centret.
13/5 Dansk Kirke i Sydslesvig afholder den årlige kirkedag.
17-20/5 Federal Union of European Nationalities afholder årsmøde i Moskva.
Juni
8-10/6 Sydslesvigske årsmøder.
14-17/6 Folkemøde på Bornholm.
20-21/6 Sydslesvigudvalgets årlige
besigtigelsestur i Sydslesvig.
22/6 Flensborg Avis afholder sin årlige
generalforsamling. Hotel des Nordens.
29/6 Afskedsreception for Lars Henningsen, Dansk Centralbiblioteks
Forskningsafdeling.
30/6 Første udrejse for Sydslesvigske Feriebørn.
lokalforeninger
LANDSINDSAMLING
TIL FORDEL FOR
DYBBØL MØLLE
Dybbøl Mølles stadige kamp mod forfald har fået
Grænseforeningen til at lancere en landsindsamling,
der skal sikre det nationale symbols vedligeholdelse.
5 mio. kr.
d. 18. april 2014
4 mio. kr.
Grænseforeningens lokalforeninger har indtil nu bidraget med
21.000 kr. 75 personer har lavet en
aftale om betaling af et fast månedligt beløb.
Vil du støtte vedligeholdelsen af Dybbøl Mølle?
Der er forskellige muligheder for
at støtte landsindsamlingen til
fordel for Dybbøl Mølle:
3 mio. kr.
2 mio. kr.
1 mio. kr.
386.000 kr.
pr. 25. januar 2012
• Indbetale et beløb til gironum mer 10943507 (benyt kortart 01)
• Sende en sms til 1414 og donere
enten 50, 100 eller 150 kr. ved at
skrive teksten DYBBØL50,
DYBBØL100 eller DYBBØL150.
Det koster normal trafiktakst at
donere.
Alle indbetalte beløb formidles
videre til Dybbøl Mølle.
Det er Grænseforeningens mål
inden 150-års jubilæet for Slaget
på Dybbøl i 2014 at indsamle 5
mio. kr. til en fond, der kan give
det fornødne årlige afkast på
250.000 kr. til den løbende vedligeholdelse.
Lokalforeningerne
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg.
Næste nummer af GRÆNSEN
udkommer 13. april. Arrangementer, der ønskes medtaget
i dette nummer, skal være
Claus Jørn i hænde senest
tirsdag 20. marts
SYDDANMARK
Aabenraa
8. marts kl.19:30. Mariegade 20,
Flensborg. Vi overværer opførelsen af “Cabaret – The musical”
som bygger på C. Isherwoods
roman “Good bye to Berlin” (“Farvel til Berlin”). Stykket henvender
sig også til unge. Billetter á 75 kr.
kan købes hos Poul Erik Weber,
Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 7467
1791. E-post:[email protected].
dk. Evt. ønske om kørelejlighed
kan også ske til Poul Erik Weber.
Almind og Viuf
3. april kl.19:00. “Svinget”,
Hechtsvej 5A, 6052 Viuf. Generalforsamling med dagsorden ifølge
vedtægterne. Kaffebord.
Ejby-Asperup og omegn
14. februar kl. 14.30. Ordinær
generalforsamling hos Trine Bang
Andersen, Nymarksvej 12, 5591
Gelsted.
Fredericia og omegn
28. februar kl. 16:00. “Cabaret –
The Musical”. Turen udgår med
bus fra Vejle (Borgvold/Gammelhavn v. Posthuset) kl.16.00 med
opsamling i Kolding (Rutebilstationen) kl.16.30. Den medbragte
mad spises på teatret, hvor der
kan købes drikkevarer. Pris for
transport og entré: 225 kr. Platte
50 kr. kan bestilles ved tilmel-
ding, der skal ske til gunhild.
[email protected], tlf.: 7592
6082, mobil 4040 6082 senest 28.
januar, 2012.
14. marts kl. 19:30. Generalforsamling.Trinitatis Sognegård,
Danmarksgade 61. Efter generalforsamlingen fortæller Gunhild
Pedersen og Marie Fink-Nielsen
om Kreds 20 og SSF’s tur til Sorbien. Kaffebord, spillemandsmusik og fællessang.
Grindsted-Billund
8. marts kl. 19:30. Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted. Foredrag af Lisbet Mikkelsen Buhl og generalforsamling.
Foredraget handler om sprog og
tosprogethed i Sydslesvig. “Ud
over at være pædagogisk konsulent ved Skoleforeningen, hvor
jeg arbejder med målsætninger
i forhold til sprog og læsning, er
jeg også formand for Sprogforeningen i Sydslesvig. Så sprog og
sprogarbejde er helt klart mine
kerneområder”.
Haderslev Vesteramt
23. februar kl. 19:30. Det lille
Teater i Flensborg. Cabaret er en
musical baseret på Christopher
Isherwoods roman “Goodbye to
Berlin”. Bustider: se annonce i
ugeaviser. Pris ca. 185 kr. inkl.
kaffe. Tilmelding senest 5. februar
til Grethe Hindhede tlf. 7487 1189
eller mail: [email protected]. I
samarbejde med Foreningen
Norden Frøs-Haderslev.
26. marts kl. 19:30. Vojens
Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Årsmøde og generalforsamling.
Taler: landdagsmedlem for SSW
Anke Spoorendonk: “Aktuelle
betragtninger om valget og valgkampen i Sydslesvig! Hvordan er
fremtidsvisionerne for det danske
mindretal?” Der er Landdags-
29
30
lokalforeninger
valg d. 6. maj. Kom og hør Anke
Spoorendonks bud på fremtiden
for det danske mindretal. Efter
årsmødet er der generalforsamling i de to foreninger.
Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Kaffe med
boller og lagkage. Efter kaffen
fortæller Albert Højgaard om
grænsestenene fra år 1864.
3. april kl. 19:00. Besøg på Dansk
Klokkemuseum og Sønderjysk
Skolemuseum i Over Lerte, Farrisvej 12, Sommersted. Museumsfolkene vil vise rundt og fortælle om
stederne. Herefter er der dækket
op til Sønderjysk kaffebord. Pris
for rundvisning og kaffebord kr.
100. Tilmelding til Else Petersen
senest onsdag den 28. marts på
tlf: 7455 2388 eller mail: [email protected]. Samarbejde
med Foreningen Norden.
Nyborg og omegn
28. marts kl. 19:30. Udstillingsbygningen Anders Draghes gård
(hjørnet af Adelgade/Kongegade).
Efter generalforsamlingen vil fhv.
skoleinspektør ved Chr. Paulsen
skolen i Flensborg, Jens Erik Salomonsen, fortælle om Istedløven.
Kaffebord med hjemmebag fra det
sønderjyske kaffebord. Kr. 20.
Haderslev Østeramt
26. marts kl. 19:30. Vojens
Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Årsmøde og generalforsamling.
Taler: landdagsmedlem for SSW
Anke Spoorendonk: “Aktuelle
betragtninger om valget og valgkampen i Sydslesvig! Hvordan er
fremtidsvisionerne for det danske
mindretal?” Der er Landdagsvalg d. 6. maj. Kom og hør Anke
Spoorendonks bud på fremtiden
for det danske mindretal. Efter
årsmødet er der generalforsamling i de to foreninger.
Kerteminde og omegn
20. marts kl. 19:30. Mødestedet,
Strandvejen 10, Kerteminde. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vises Carl C. Christiansens dejlige naturfilm “Livet i
marsklandet”. Filmen sætter især
fokus på fuglelivet i Tøndermarsken. Den smukke ledsagemusik
er komponeret af den sønderjyske
jazzmusiker Valdemar Rasmussen.
Kolding og omegn
7. marts kl. 19:00. Kvarterhuset,
Junghansvej 121, 6000 Kolding.
29. marts kl. 14:00. Udstillingsbygningen Anders Draghes Gård
(hjørnet af Adelgade/Kongegade).
Der vil på generalforsamlingsaftenen samt i de følgende dage være
en stor udstilling om Grænseforeningen i udstillingslokalerne. Officiel åbning ved anden
viceborgmester Kaj Refslund. Ved
åbningen serveres udvalgte ting
fra det sønderjyske kaffebord.
Udstillingens åbningstider: 29.
-30. marts kl. 11–16 og 31. marts
kl. 11-14. Denne dag vil udstillingen blive suppleret med besøg
af en af de danske bogbusser fra
det danske bibliotek i Flensborg.
Gratis adgang.
14. april kl. 8:00. Vi starter fra
Havnen i Nyborg (gl. Vejerbod
Vesterhavnen) kl. 8.00. Der serveres kaffe og rundstykker på vej
til Flensborg. Med velforberedt
guide køres der fra Nyborg gennem Sønderjylland til Flensborg.
På Duborg-Skolen spises den
medbragte madpakke (drikkevarer kan købes på stedet). Efter
frokost byvandring i Flensborg
med lokal guide, bl.a. med besøg
ved Istedløven på den gamle
kirkegård i Flensborg. Herefter
køres til slottet Lyksborg, der er
en væsentlig del af Danmarks og
kongehusets historie. Aftensmad
på Holbøl Landbohjem med gammeldags oksesteg og hjemmelavet
is. Forventet hjemkomst ca. kl.
20.30. Pris pr. person kr. 500.
Tilmelding senest 1. april på tlf.
40 16 35 71. Tag gerne venner og
bekendte med.
Svendborg og omegn
12. marts kl. 19:30. Sct. Jørgens
Sognegård, Brydegårdsvej 15
i Svendborg. Forhenværende
borgmester Poul Erik Weber og
medrejsende Knud Rasmussen
fortæller om en tur fra Moskva til
Beijing med den transsibiriske
jernbane. Efter foredraget afholdes den årlige generalforsamling.
Kaffe med brød kr. 50. Tilmelding
til Minna Bøgebjerg senest den 5.
marts på telefon 6225 2223 eller på
mail: [email protected]
Sydvestjylland
14. april kl. 10:00. Vi tilbyder i
samarbejde med DSUK i Ribe
Stift en spændende kirkevandring i Husum-området for alle
interesserede. Deltagerne sørger
selv for transport, og vi mødes på
parkeringspladsen ved Hatstedt
kirke (lige før indkørslen til
Husum), og her står fhv. overlærer Anders Schaltz Andersen
klar til at være vores guide
resten af dagen. Efter besøget i
Hatstedt skolekirke kører vi til
Husum, hvor vi ser Mariekirken.
Vi ser også den danske kirke i
Husum. Kl. 12 middag i Husum,
pris ca. 100 kr. Derefter tager vi
til Frederiksstad, hvor vi skal
se Mennonitterkirken. Turen
afsluttes med besøg i den gammelkatolske kirke på Nordstrand
Sankt-Vincens kirken, der ligger
ved Oldenbøl. Tilmelding senest
9. april til Grænseforeningerne
i Sydvestjylland v/Ib Ansgar
Jensen. Telefon 75 14 47 55 eller
mail: [email protected]
Sønderborg
22. maj 2012 kl. 8:00. Årets Sydslesvigtur, sejlturen på Kielerkanalen, er nu programsat. Pris for
bus, sejltur med stor buffet og
kaffebord ombord bliver 500 kr.
Ikke alkoholiske drikke er med i
prisen, alkohol betaler man selv.
Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø på mobil
61778515 eller pr. mail kifanoe@
gmail.com. Der er plads til 50
deltagere. De næste kommer på
venteliste.
21. februar kl. 16:00. Folkehjem,
Åbenrå. På 150-årsdagen for
H.P. Hanssens fødsel afholdes i
samarbejde med H.P. Hanssens
Mindefond, Historisk Samfund og
Sprogforeningen et arrangement
til minde om H.P. Hanssen. Der
vil i løbet af eftermiddagen være
forskellige korte foredrag. Kaffe
og middag med menu fra H.P.
Hanssens tid. Nærmere i pressen
og på mail.
28.april 2012 kl. 14:00-17:00. Fællesarrangement de sønderjyske
Grænseforeninger. Billedsalen,
Folkehjem, Åbenrå. Museumsinspektør Inge Adriansen vil ud fra
Den nationale Portrætsamling i
Billedsalen holde foredrag med
titlen “En fortælling om politikere, bladfolk, abgebrokkene lærere
og nogle få kvinder”. Kaffe/te med
brødtorte og musikalsk underholdning ved “Ront o e Gulv”
fra Als. Pris: 100 kr. Tilmelding
senest tirsdag 17. april til Kirsten
Fanø tlf: 8819 3300 eller mail:
[email protected]
Tønder
21. februar kl. 19:30. Emmerlev
Klev. Båltale ved kommunaldirektør Svend Erik Møller, Tønder. Efterfølgende kaffebord på Hohenwarde. Arrangeres sammen med
Lokalhistorisk Forening i Højer.
22. maj 2012 kl. 8:00. Årets Sydslesvigtur, sejlturen på Kielerkanalen, er nu programsat. Prisen
for bus, sejltur med stor buffet og
kaffebord ombord bliver 500 kr.
Ikke alkoholiske drikke er med
i prisen, alkohol betaler man
selv. Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø på mobil
61778515 eller pr. mail kifanoe@
gmail.comNB. Der er plads til 50
deltagere. De næste kommer på
venteliste.
Vamdrupegnen
12. marts kl. 19:30. Kirkehuset,
Vestergade 53, 6580 Vamdrup.
Efter generalforsamlingen vil
Lars Gregers Hansen fortælle om
de tyske flygtninge i Kolding fra
1945-1949.
Kreds 20 Vejle
Lørdag 6. oktober. Det er uforståeligt, at det dansk-tyske område
mellem Kongeåen og Ejderen
ofte nævnes som et udkantsområde, når der ved at udbygge
samarbejdet over grænsen bør
kunne skabes et vækstområde.
Vi vil gerne være med til at sætte
mere fokus på området, gøre det
mere attraktivt at bo og drive
virksomhed i området samt få
flere turister til at gøre brug af
grænselandets attraktioner og
faciliteter. Derfor holder Kreds
20 lørdag den 6. oktober 2012 en
Vejle og omegn
19. marts kl. 19:30. Bygningen, Ved
Anlæget 14. Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Foreningen er vært ved kaffen.
Vejle Vesteregn
10. februar kl. 19.30. Afstemningsdagen fredag aften den 10. februar
kl. 19.30. Historiker fra Roskilde
Universitet, Claus Bundgaard
Christensen, fortæller ud fra
bogen “Danskere på Vestfronten
1914-1918”. Afholdes sammen
med Egtved Museumsforening,
Historisk Samfund for Sydøstjylland og Folkeuniversitetet i Vejle.
Bemærk, at adressen er ændret
til Højvang, Aftensang 1, 6040
Egtved, i museumsforeningens
lokaler. Vi serverer et halvt sønderjysk kaffebord. Kr. 80.
28. februar kl. 16:00. “Cabaret –
The Musical”. Omgående tilmelding til [email protected] eller pr.
tlf. 7588 4817. Pris for fælles transport og entre kr. 225. Bussen afgår
fra Vejle: Borgvold/Gammelhavn
v. Posthuset kl. 16 med opsamling
i Kolding, Rutebilstationen kl.
16,30. Platte á kr. 50 kan bestilles
ved tilmelding.
29. marts kl. 19:00. Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.
Benny - Livet er ikke det værste man har
To 01.03.12 • 20:00 • Egernførde
Jes Kruse-Skolen, Hans-Chr.-Andersen-Weg 2
Arr.: SSF
FIGAROS
Maskarade - freden er forbi
Sø 04.03.12 • 16:00 • Flensborg
Flensborghus, Norderstr. 76
Arr.: SSF i samarbejde med Det humanitære Udvalg
Palle Mikkelborg,
Helen Davies, Ayi Solomon
Ti 06.03.12 • 20:00 • Flensborg
Arr.: SSF & SdU
PAOLO NANI
Paul Morocco & Olé
Lø 10.03.12 • 20:00 • Flensborg
Stadttheater, Rathausstr. 22
Arr.: SSF
Don Juan
To 15.03.12 • 19:30 • Flensborg
Introduktion ved Rejner Bogdan, kl. 19
Idrætshallen, Moltkestr. 20c
Arr.: SSF
Basix
To 22.03.12 • 20:00 • Ladelund
Ladelund Ungdomsskole, Karlumer Str. 1
Fr 23.03.12 • 20:00 • Flensborg
Arr.: SSF & SdU
Tchaikovsky Trilogien
Sø 25.03.12 • Flensborg
13:00 • Svanesøen
16:00 • Tornerose
20:00 • Nøddeknækkeren
Stadttheater, Rathausstr. 22
Arr.: SSF
Billetter online på www.ssf-billetten.de, i SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, tlf. +49 461-14408 125 eller ved indgangen
19. april kl. 19:30. Løgumkloster
Højskole. Dagsorden i henhold
til vedtægterne. Aftenen afsluttes
med foredrag ved projektleder
Else Christensen Redzepovic,
Sønderborg: “At krydse grænser”.
konference i Kongernes Jelling
med overskriften “Grænselandets muligheder”. Arbejdsgruppen har inviteret kompetente
personer fra både syd og nord
for grænsen til at deltage i ét af
fire paneler: Kultur og erhverv,
trafik, turisme og uddannelse og
forskning og politik. Konferencen
indledes af generalkonsul Henrik
Becker Christensen, Flensborg,
og Grænseforeningens formand,
Finn Slumstrup, er ordstyrer. Der
serveres frokost og kaffe. Alle er
velkommen.
ARRANGEMENTER I SYDSLESVIG • MARTS 2012
17. april kl. 19:00. Højer Efterskole.
Om krig, og hvad krig gør ved soldaten og hans familie. Foredrag
ved læge og forfatter Sven Arvid
Birkeland. Arrangeres sammen
med Folkeligt Samfund i Højer.
31
32
lokalforeninger
Aftenen begynder med et indlæg
af Carl Holst om visioner og aktuelle muligheder for Syddanmark,
grænselandet og samarbejdet
med Sydslesvig. Generalforsamling ifølge vedtægterne. Entre
inkl. kaffe/the og brød kr. 50.
NORDJYLLAND
Aalborg
27. februar kl. 19:00. Nørre Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100,
Aalborg Øst. Blandt røvere og
godtfolk i Rold skov. Forfatteren
og tv-værten Helge V. Qvistorff
fortæller muntre historier om
livet i Danmarks største skov
krydret med Qvistorffs egne lysbilleder. 50 kr. i entré inkl. kaffe.
26. marts kl. 19:00. Hvordan kan vi
bruge erfaringerne fra det dansktyske grænseland i forhold til
integration? Kom til et dialogmøde og vær med til en spændende
diskussion. Det danske mindretal
i Sydslesvig lever med to sprog og
to kulturer. Det samme gør det tyske mindretal i Sønderjylland, og
det har begge parter til fælles med
nydanskere, der har en anden
etnisk og kulturel baggrund end
dansk. Det er Aalborg Grænseforening, der arrangerer mødet med
Kulturmødeambassadørerne,
som denne dag består af tre unge
studerende mellem 18 og 25 år.
Kulturmødeambassadørernes
hjemmeside: http://ambassador.
graenseforeningen.dk/
Hjørring
19. februar kl. 14:00. Sognegården,
Sdr. Vråvej, Vrå. Foredrag ved Jens
Ringberg, journalist ved Danmarks Radio. Jens vil fortælle om
den politiske scene og om sin vej
fra Øster Brønderslev til toppen af
dansk presse.
23. februar kl. 19:30. Sognegården,
Torvet 4, Hjørring. Foredrag ved
CC Jessen, Kvissel. Arrangementet
er tilrettelagt i samarbejde med
Grundtvigsk Forum i Hjørring.
Mariagerfjord
25. februar kl. 10:00. Hadsund
Menighedscenter, Kirkegade 8,
Hadsund. Om formiddagen er der
foredrag ved den kendte fortæller
Helge Qvistorff om Himmerland.
Kl. 12 frokost. Kl. 13 foredrag
ved sognepræst Lone Olsen fra
Vesløs: “Folkelighed og frihed”.
Højskoledagen er et samarbejde
mellem Vive-Hadsund pastorat,
Grænseforeningen Mariagerfjord
og Foreningen Norden. Tilmelding nødvendig til Vive-Hadsund
kirkekontor – tlf. 9857 1096. Pris
150 kr.
26. marts kl. 19:30. “ Højvang”,
Hobrovej 62, Hadsund. Dagsorden
iflg. lovene. Efter generalforsamlingen fortæller tidl. kriminalkommisær Bent Thomsen om:
“Oplevelser fra min tid i politiet.”
Aftenen slutter med en DVD med
glimt fra 2011 optaget af Søren
Laursen.
18. april kl. 19:30. “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. På Dybbøldagen fortæller tidl. præst Viggo
Uttrup om tiden omkring 1864
på baggrund af familiebreve fra
dengang. Efter kaffebordet vil vi
synge sønderjyske sange.
Thy og Mors
22. februar kl. 19:30. Lyngs Idrætsefterskole, Jestrupvej 8, Thyholm.
Repræsentanter for Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fortæller om deres arbejde
og baggrunden for projektet, som
er støttet af Integrationsministeriet. Ambassadørerne er unge fra
Sydslesvig, Danmark og velintegrerede indvandrere. Mødet
er arrangeret i samarbejde med
Vinderupegnens Grænseforening
og Skiveegnens Grænseforening.
Entre inkl. kaffe: 50 kr.
16. marts kl. 19:30. Hotel Vildsund Strand. Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Efter generalforsamlingen er der
offentligt foredrag med leder af
Studiesamlingen og Arkivet på
Dansk Centralbibliotek i Flensborg, Lars N. Henningsen: “De
slesvigske hertuger og det danske
kongehus med udgangspunkt i
Dronning Caroline Mathildes datter, Louise Augusta”. Pris 100 kr.
inkl. kaffe.
Viborgegnen
28. februar kl. 19:30. Domsognets menighedshus ved Viborg
domkirke. I samarbejde med
Grundtvigsk Forening for Viborg
og Omegn afholdes der møde
med chefredaktør Bjarne Lønborg,
Flensborg Avis. Han vil tale over
emnet: “At være talerør for det
danske mindretal i Sydslesvig”.
27. marts kl. 19:00. Viborg sognegård (beliggende ved siden af
domkirken). Aftenens taler er
Gunhild Pedersen, formand for
Grænseforeningen i Fredericia:
“Min sydslesvigske barndom”. Der
er fælles kaffebord efter foredraget.
MIDTJYLLAND
Århus og omegn
14. marts kl. 19:30. Ellevang Kirkes
sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov.
Jørgen Bruun Christensen vil som
Grænseforeningens næstformand
omtale de senere års forandringer
i Hovedforeningen og vurdere
dens relationer/forhold til lokalforeningerne. Kaffe/te med brød.
50 kr.
Bjerre Herred
13. marts kl. 15:30. Teatertur til
“Det lille Teater Flensborg” i
Flensborg. Teatret opfører “Cabaret – The Musical”, som er en
musical baseret på Christopher
Isherwoods roman “Goodbye to
Berlin”. Den amerikanske forfatter Clifford Bradshaw kommer til
Berlin i slutningen af 1920’erne.
Han flytter ind på frøken Schneiders pensionat, hvor han møder
den engelske kabaretsanger Sally
Bowles. Hurtigt forelsker de sig
i hinanden, og alt synes lyst. Afgang kl. 16.15 fra parkeringspladsen ved Superbrugsen, Bytorvet,
Hedensted. Turen arrangeres
i fællesskab med Grænseforeningen for Horsens og omegn.
Middag og indkøb ved grænsen.
Hjemkomst til Hedensted kl. ca.
23.30. Pris max. 350,- kr. (afhængig af deltagerantal).Tilmelding
senest 15. februar (af hensyn til
bus) til Jørgen Larsen, tlf. 75 68 73
03, eller e-mail: [email protected]
17. april kl. 19.00. Forhåndsorientering om generalforsamling.
På grund af flytning af generalforsamling fra Grønlangkålsmødet i januar 2012 afholdes der
generalforsamling den 17. april
kl. 19.00 på Vrigsted Efterskole.
Der udsendes senere særskilt
vedtægtsbestemt mødeindkaldelse og dagsorden herfor. Til
denne generalforsamling vil det
være af afgørende betydning for
foreningens fortsatte virke, at der
opstilles et antal nye kandidater
til bestyrelsen.
Hammerum herred
18. april kl. 19:30. Generalforsamling. Herning Friskole, H. C.
Ørsteds Vej 68. DIN Grænseforenings skæbnedag. Grænseforeningen kan kun føres videre,
hvis der møder personer op, der
vil indgå aktivt i styrelsen. Der
skal nok påregnes fire personer til
denne opgave. De to i styrelsen,
Viggo Brusen, kasserer/næstformand, og Carsten Dalgaard,
formand/sekretær, håber på et
solidt fremmøde.
Horsens og omegn
13. marts kl. 15:00. Teateret i
Flensborg spiller forestillingen
“Cabaret – The Musical”. Afg.
Horsens Rutebilstation kl. 15.00
og opsamling i Hedensted og ved
D.T. C. i Hornstrup. Pris ca. 350
kr., der dækker transport, middag
og teaterbillet. Turen arrangeres
i samarbejde med Bjerre Herred.
Tilmelding til Svend Bonefeld på
tlf. 7561 6411.
25. april kl. 19.30. Generalforsamling i Grænseforeningen for Horsens og omegn i Klostergården.
Kreds 21 Ringkøbing amt
26. marts kl. 18:00. Laugesens
Have, Knivsbækvej 13, 6920
Videbæk. Tilmelding direkte til
kredsformanden. Alle menige
medlemmer af grænseforeningerne i det tidligere Ringkøbing
Amt er meget velkomne.
Randers og omegn
22. februar kl. 19:30. FOF, J.V.
Martins Plads. Søren Ryge er
vokset op på en lille, dansk skole
i Sydslesvig i landsbyen Agtrup,
lidt syd for Tønder. Søren Ryges
far var skoleleder. Sproget var
dansk. Alt andet foregik på
sønderjysk, plattysk og højtysk,
og derfor talte Søren Ryge alle fire
sprog i sin barndom og behersker
dem stadig. Dette er emnet for
aftenens foredrag. Bliver der tid
tilovers, skal vi naturligvis også
høre nogle eksempler på det,
Søren Ryge er mest kendt for: at
fortælle historier om helt almindelige mennesker. Arrangeres i
samarbejde med FOF i Randers.
Entrè for medlemmer 50 kr.
Andre 90 kr.
26. marts kl. 19:30. Helligåndshuset, lille sal. Elevambassadørerne
fortæller om at være ung i grænselandet. Elevambassadørprojektet
er et samarbejde mellem DuborgSkolen i Flensborg, A.P.Møller-Skolen i Slesvig og Grænseforeningen.
Formålet er at sende sydslesvigske
elever ud til danske skoler og foreninger for at formidle viden om
det danske mindretal i Tyskland.
De unge tager udgangspunkt i
deres personlige historier. Historierne er gode afsæt til at snakke om
kulturmøder, identitet, fordomme.
11. april kl. 19:30. Fritidscentret,
kælder, sal 1 (indgang fra Vestergade el. Tørvebryggen). Foreningen serverer kaffe og te med brød.
Herefter fortæller lektor i historie
Svend Hill-Madsen, Randers.
Ringkøbing og omegn
21. februar kl. 19:30. Aktivitshuset, Grønnegade. Forfatter Claus
Engstrøm har boet i Vrist og
samlet underfundige vestjyske
historier, bl.a. i bogen “Tre engle
og en tung krabat”. Har været
universitetslektor i Bergen,
journalist og gymnasielærer i
Lemvig. Incl. kaffe 75 kr. I samarbejde med Folkeuniversitetet.
8. marts kl. 19:30. Vestjysk Banks
mødelokale (indgang fra Mellemgade). Bent Anthonisen har
skrevet en række bøger med
historiske emner fra vor egen tid
samt været med på Gert Normans dykkerekspeditioner, lavet
dokumentarfilm og forsket i
egnens fortid. Hans medrivende
fortællestil gør, at hans “Dramatiske begivenheder” er spændende.
Inkl. kaffe 75 kr. I samarbejde
med Folkeuniversitetet.
Silkeborg-Hammel og omegn
5. marts kl. 18:30. Medborgerhuset. Folketingsmedlem fra Silke-
borg Mads Rørvig (V) fortæller
om sin forståelse af det danske
mindretals vilkår i Sydslesvig.
Mads Rørvig er ung, og det bliver
spændende at høre, hvordan
unge mennesker ser på vore nationale mindretal. Pris for kaffe/
the med brød 50 kr.
Skanderborg og omegn
20. februar kl. 18:00. Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Vi inviterer
på sønderjysk grønlangkål med
tilbehør, hvorefter biskop Kjeld
Holm vil holde foredrag med
titlen “Det lukkede og det åbne –
en sønderjysk barndom på godt
og ondt!” Tilmelding til Doris
Nielsen tlf. 8657 1361 senest onsdag den 15. februar. Entré inkl.
spisning 100 kr.
7. marts kl. 19:30. Kirkecentret
Højvangen. Årets første sangaften under ledelse af Johan Herold
og under medvirken af lokale kor.
Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.
16. april kl. 19:30. Kirkecentret ved
Skanderup Kirke. Vi forventer
deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund-Valsbøl, og
der vil efter kaffen være musikalsk underholdning med danske
sange sunget af Anna Wendel
til akkompagnement af Poul
Bejlum.
Skiveegnen
22. februar 2012. Se under Thy og
Mors.
7. marts kl. 19:30. Skive Bibliotek.
Forfatter og redaktør af Grænsen
Erik Lindsø: “Der er nu noget
ved livet, man ikke finder andre
steder”. Kaffe. Pris 90 kr. Samarbejde med Skive Bibliotek. Alle er
velkomne.
29. marts kl. 19:00. Resen Sognehus. Tidl. organisationskonsu-
lent Johan Herold synger med os.
Pris 65 kr.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
31. marts kl. 14:00. Brejninggård
Efterskole, Brejninggårdvej 12,
6971 Spjald. Forstander Allan Larsen vil fortælle og vise os skolen.
Derefter er der generalforsamling
og kaffebord. Efter kaffen viser vi
et diasshow om året, der gik. Vore
venner fra Ladelund deltager i
generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i de
danske foreninger der.
Vinderupegnen
28. marts kl. 18:30. Vinderup
Realskole. Aftenen starter med
fælles grønlangkålspisning,
derefter generalforsamling og
til sidst holder gymnasielærer
Johannes Kolfhaus fra Hamburg
et foredrag med titlen: “Sine naboer vælger man ikke selv. Man
har dem”. Modeller for samliv
i grænseregioner. Tilmelding
senest 14. marts til Anders Andersen, tlf. 97 85 11 41 eller Ingrid
Kjærgaard, tlf. 97 44 83 80. Pris
for hele aftenen 100 kr. alt iberegnet. Og apropos foredragets
titel: Tag naboen med!
SJÆLLAND
Dianalund og Stenlille
22. februar kl. 19:30. Degneparken
i Dianalund. Adjunkt Per Højland
beretter om et konfliktfyldt grænselandsforhold.
18. april kl. 19:30. Generalforsamling i Degneparken i Dianalund.
Efter generalforsamlingen vil
Esther Hancock fortælle om sin
tid i Sydafrika.
Guldborgsund
20. februar kl. 19:00. Kulturforsyningen, Voldgade 1 i Nykøbing
Falster. Forhenværende lektor
ved katedralskolen, Henning
33
34
lokalforeninger
Due-Hansen, vil fortælle om sit
besøg i de danske menigheder i
Argentina! Besøget var arrangeret
af Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg i samarbejde med Den Danske Kirke i Necochea i Argentina.
Alle er velkomne.
5. marts kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing
Falster. (ligger ved krydset
Voldgade-Tværgade). Ordinær
generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Foreningen
har nu været sammensluttet tre
år, og formand Anders Larsen vil
fortælle, hvad der er sket i året
løb. Efter generalforsamlingen
vil forhenværende direktør i
Grænseforeningen Niels Henriksen holde foredrag om “Konger
og hertuger i Sønderjylland”. Alle
er velkomne.
16. april kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster.
Sammen med Grænseforeningen
Nordfalster arrangeres foredrag.
I 2008 tog Mette Grønnegaard og
Hans Jørgen Møller springet fra
deres gode journalistiske arbejdspladser i hhv. Danmarks Radio og
på Politiken for at blive forstanderpar på Højskolen Marielyst.
Alle er velkomne.
Gørlev og Høng
20. februar kl. 15:00. LOF´s lokaler, Elmegade 19 Kalundborg.
Tidligere direktør i Grænseforeningen, Niels Henriksen, holder
kursus om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF eller til
formanden på telefon 5825 0258.
27. februar kl. 15:00. LOF´s lokaler,
Elmegade 19 Kalundborg. Tidligere direktør i Grænseforeningen
Niels Henriksen holder kursus
om Sønderjyllands historie. Tilmelding til LOF eller til formanden på telefon 5825 0258.
6. marts kl. 19:30. Generalforsamling på Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng Foredrag efter
generalforsamlingen ved Hanne
Brandt, Reerslev: “En dansk sydslesviger i Hitlers hær”.
12. marts kl. 15:00. LOF´s lokaler,
om Sønderjyllands historie.
Tilmelding til LOF Kalundborg
eller til formanden på telefon
5825 0258.
19. marts kl. 15:00. LOF´s lokaler,
om Sønderjyllands historie.
Tilmelding til LOF Kalundborg
eller til formanden på telefon
5825 0258.
28. marts kl. 19:00. LOF’s lokaler, Elmegade 19, Kalundborg. I
samarbejde med LOF Kalundborg
møder vi Grænseforeningens Kulturmødeambassadører. Kulturmødeambassadørerne er unge fra
det danske mindretal i Sydslesvig
og fra det tyske mindretal i Sønderjylland samt unge fra etniske
mindretal i Danmark.
Lolland
12. marts kl. 19:00. Generalforsamling i Sognets hus i Maribo.
Efter generalforsamlingen er der
foredrag om Polakkasernen ved
redaktør Torsten Elsvor.
Nordfalster
16. april kl. 19:00. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster.
Se under Guldborgsund.
Næstved
29. februar kl. 19:00. Videnscenter
for specialpædagogik. Generalforsamlingen gennemføres efter de
vedtægter, der gælder for Næstvedegnens Grænseforening. Efterfølgende vil Steen Djurhuus fortælle
om sin opvækst i Sydslesvig. Steen
er lærer og vokset op i Flensborg.
Ved siden af sit lærerjob har han
udgivet en del bøger, hvoraf flere
er oversættelser af tyske forfattere.
Steen er en livlig og underholdende person med en enkelt provokerende holdning eller to. Pris 50 kr.
18. april kl. 19:00. Videnscenter
for specialpædagogik. “Smilet er
den korteste afstand”. Foredrag
ved Erik Lindsø, der vil bringe os
rundt i humorens verden. Erik
Lindsø er redaktør af Grænsen,
forfatter og foredragsholder. Den
18. april er samtidig årsdag for
Stormen på Dybbøl. Entre 50 kr.
Roskilde
28. februar kl. 19:00. Generalforsamling og Forårsmøde i Syv
Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby
Sj. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Efter generalforsamlingen er
foreningen vært ved fælles kaffebord, og derefter fortæller Miriam
Stender om digteren Theodor
Storm fra Husum.
Slagelse og omegn
24. marts kl. 14:00. Slagelse
Bibliotek, Stenstuegade 1. Generalforsamling. Debat om foreningens fremtid. Kaffe/te og kage kr.
40. Vi er to i bestyrelsen, og vi
burde iflg. vedtægterne være fem
personer. Vi har igennem mange
år arrangeret medlemsmøder,
både i Spar Trelleborgs lokaler og
senere på biblioteket i Slagelse.
Vi holder møderne på lørdage kl.
14.00, men ingen medlemmer
kommer til vores møder. Hvad gør
vi forkert? Med to i bestyrelsen og
ingen fremmødte medlemmer,
ser vi os snart nødsaget til at lukke Slagelseforeningen. Kontakt os
og fortæl jeres mening.
Sorø og omegn
12. april kl. 19:30. Sorø Sognegård.
Grænseforeningens formand,
Finn Slumstrup, vil gennemgå de
aktiviteter og den strategi, som
Grænseforeningen følger i disse
år. Aftenen slutter med ordinær
generalforsamling.
Sydsjælland – Møn
9. februar kl. 19.00. Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. I foråret 2011 havde lokalforeningen et medlemsarrangement
på Teaterhøjskolen Rødkilde, en
dialogaften med Grænseforeningens kulturmødeambassadører.
Det blev en uforglemmelig aften
med levende dialog mellem de
fire ambassadører og højskolens
elever. Den succes vil vi gerne
gentage – nu med andre ambassadører, med nye elever på
højskolen og forhåbentlig mange
medlemmer af foreningen. Gratis
adgang. Kaffe kan købes.
1. marts kl. 19:00. Generalforsamling i Morten Reenbergs gård,
Stege.
23. marts. Vordingborg Bibliotek,
Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6,
Vordingborg. Fra den 23. marts
til den 20. april. I bibliotekets åbningstid. Lille samling litografier
med motiver fra Ejdersted. Gratis
adgang.
29. marts kl. 19:00. SGSS-generalforsamling i “Stalden”, Everdrup.
SGSS = sammenslutningen af
Grænseforeninger i Sydsjælland
og på Møn, den tidligere kreds 7.
Vestsjælland syd
3. marts kl. 9:00. Hindholm
Efterskole, Hindholmvej 19,
4250 Fuglebjerg. Et kursus med
indlæg af arkivleder, dr.phil.
Lars N. Henningsen, Flensborg:
“Samlivets besvær mellem dansk
Mandag 26. oktober 2009 kl. 19:00:
Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35,
Aalborg. Flensborgs tidligere provst
Christian B. Karstoft vil holde foredraget: “Ugle Herred, en mini
verden lukket op af sine stednavne”. Læs uddybende på
www.graenseforeningen-aalborg.dk
fra museet i Tønder foredrag om:
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
Profiter også du af vores personlige
rådgivning med omfattende og
deriksværk. Generalforsamling.
og tysk” og foreningskonsulent
Bestyrelsen ønsker fuldmagt til
Claus kompetent
Jørn Jensen, service:
som oriente-
din lokale bank
sammenlægning med naboforrer om “Nyt fra
Grænseforeninlønkonti
gen”. Yderligere foredragsholdere ening.
er endnu ikke
på plads. Deltagererhvervskonti
Hillerød
prisen er 100 kr., som inkluderer
29. februar kl. 19:30. Støberihalformiddagskaffe,
frokost
og
grænsependlerkonto
len, Nordstensvej 1, Hillerød.
eftermiddagskaffe. Tilmelding
En aften med generalsekretær i
senest mandag
den
20.
februar
internationale betalinger
Sydslesvigsk Forening, SSF, Jens
pr. post, telefon eller e-mail til
A. Christiansen, der fortæller om
kredsformand
Erling
Nielsen,
kreditkort
“Det danske mindretal i SydTværvej 7, 4250 Fuglebjerg, tlf.
slesvig – kulturel forpost og bro
5545 3583, e-mail
erlingnielsen@
finansiering
mellem dansk og tysk”, herunder
stofanet.dk.
vedligeholdelse og udvikling af
investering
en national identitet, grundlægHOVEDSTADEN
gende værdiunivers i en tid med
Frederiksværk,
Hundested
forsikring
flydende sprog og værdigrænser,
og omegn
fra et mod hinanden til et med
28. februar kl.netbank
19:00. Krudthuset,
hinanden. Du er velkommen
Krudtværksalléen 15B, 3300 FreGRÆNSEN
årgang
Tal73.med
os - vi informerer
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
dig gerne!
“Sønderjysk sangtradition og Den
Blaa Sangbog,” som er et stykke
kulturhistorie fra 1880erne til
1946. Ind imellem skal vi synge.
Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.
Kreds 16. Viborg-Skive
Skive og omegn
Mandag 14. september 2009 kl.
19.30: Resen Sognehus, Kirkevej.
Indenrigsminister Inger Støjberg
(V) taler om “En hverdag bag
Christiansborgs
mure”. Kaffe.
til
at deltage med spørgsmål
og
Pris 60 kr. 40 kr. inkl. kaffe
kommentarer.
og kage.
21. marts kl. 19:30. Ølstykke
Bibliotek, Østervej 1 a i Ølstykke.
Foreningen Norden i Ølstykke
FULD AF SANG OG
inviterer sammen med deres
MUSIK
bibliotek til en spændende aften
•
NYT PROFESSIONELT
med general
Jesper Helsø, der vil
LYDSTUDIE
•
2 GODE
MUSIKLOKALER
fortælle,
“De slesvigske
krige”.
•
FLERSTEMMIG SANG FOR
Kontakt
evt.
venner
og
bekendte
ALLE
for •samkørsel!
Gratis
MINIKOR FOR
DIG,adgang,
DER
MERE
kaffe ogVILvin
kan købes.
se A.P. Møller Skolen i Slesvig.
Nærmere oplysning følger senere.
Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fri1 / sal.
februar
tidscentretsnr.store
Sange2012
og sal- 35
mer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne)
og fhv. universitetslektor Sten Høgel
(melodierne). Begge er opvokset i
Sønderjylland. Arrangementet afholdes sammen med Højskoleforeningen. Kom og syng med!
Kreds
18.foredrag
Århusmed titlen
som
holder
Århus og omegn
“Sydtyrolerne,
en af Europas mest
Søndag 30. etniske
augustminorikl. 14.00:
privilegerede
Grænseforeningen
i Skanderteter?”
Yderligere oplysninger
om
Harder
borgThomas
arrangerer
forpå
25.www.
gang
thomasharder.dk.
Der vil
blive
Folkemøde på Ejer
Bavnehøj.
serveret
sandwich,
vinKort
og vand
Læs nærmere
under
Nyttili
40
kr. nummer
pr. person.afViGrænsen.
synger sange
dette
Tag
fra
Højskolesangbogen,
og Bodil
klapstol
og kaffekurv med.
Christensen spiller til.
Torsdag 17. september kl. 19.30:
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42,
8240 Risskov. Leder af SSW’s by-
•
•
SOLOUNDERVISNING
MUSIC CLASS FOR
10. KLASSE
Hørsholm
FAGLOKALER
18. •aprilGODE
kl. 19:30.
Sognegården,
SEJRSVEJ 100,
6300 GRÅSTEN
Barakstien
2, Hørsholm.
IndTLF.: 74 65 13 08,
gang
fra
Ridebanen.
En
aften
[email protected]
www.rinkenaes.dk
med
forfatteren Thomas Harder,
• A/S P. Hatten & Co.
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege
Sønderjyllands historie.
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Grænseforeningens bestyrelse
Formand:
Finn Slumstrup, Ærø
Ugekursus på Idrætshøjskolen
i Sønderborg
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
17.-23.
januar
2010.
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Union-Bank AG
Nykøbing Mors
Kom og oplev forfatterne bag det nye tobinds værk Sønderjyllands Historie.
Ansvarshavende redaktør
Formand
Region Syddanmark
Große
Straße
2
/
24937
Flensburg
Erik Lindsø
Finn Slumstrup
Et højskolekursus med foredrag, sang,
sønderjyske retter, udflugter og samtaler om
Sigrid Andersen, Agerskov
[email protected] •Tel.
Tlf. 2178
7252
Sønderjyllands historie, kultur ogPer
udvikling.
+49
(4 61) 84 14-0 [email protected] • Tlf. 2467 8157
Grau Møller, Nr. Lyndelse
Annoncer
Svend
Damgaard,
Ingen anden dansk landsdel har givet
anledning
til en Kolding
så indviklet og blodig historie som
Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 Generalsekretær
Fridrik Jonsson
Knud-Erik Therkelsen
Hertugdømmet
Slesvig!
Region Midtjylland
[email protected] • [email protected]
3336 8425
[email protected] • Tlf. 2023 1984
Sven
Beiter,
Indkvartering i dobbeltværelser med
eget
bad. Ringkøbing
Udgivelser 2012
Karen-Margrethe Møller, Randers
Grænseforeningens formål
www.unionbank.de
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
Det er Grænseforeningens formål
støtte
danskLæsatmere
på www.ihs.dk
under ugekurser
eller ring 7442 1848 efter program.
Region Nordjylland
Nr. 2 – April
heden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
Kirsten Haese, Aabybro
Deadline: Torsdag 22/3. Udgivelse: Fredag 13/4
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Nr. 3 – Juni
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Region Sjælland
Grænsen nr. 4 august 2009 3 3
Grænseforeningens vision
Nr. 4 – August
Lars Bjerre, Næstved
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
Henning Bonde, Jyderup
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
Nr. 5 – Oktober
Region Hovedstaden
mangfoldighed i en verden under forandring.
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Nr. 6 – December
Grænseforeningens værdier
Lise Estrup, Ballerup
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
Ressourcepersoner
den danske stats støtte til det danske mindretal
GRÆNSEN.DK
Knud Enggaard, Skovlunde
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
Nyheder og debat på www.grænsen.dk.
Lars Sander, Hørning
interesser.
Webjournalist: Rasmus Vangshardt
Jens Andresen, Branderup
[email protected] • Tlf. 4174 1986
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
GRÆNSEN elektronisk
for alle, også i forholdet til mindretal.
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
til at læse på din computer eller din iPad.
for at have forståelse for andre kulturer.
Tryk
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
Jørn Thomsen/Elbo A/S
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
Layout
andre sprog og kulturer.
www.prik.dk
Forsidefoto
Lars Salomonsen
Sproghjørnet
Illustration: Niels Poulsen
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
Hvad vej
vil sproget gå?
Overskriften er ment som en provokation.
Hvis nogen ikke skulle have bemærket provokationen, giver det mig en kærkommen anledning til at uddybe: Det burde hedde “HVILKEN
vej”, ikke “hvad vej”!
Jeg er klar over, at spørgsmålet om hvad/
hvilken ligger uden for det, Retskrivningsordbogen tager stilling til. Det er op til den
enkelte, om man vil omsætte talesprog til
skriftsprog, desværre. Men talesproget burde
ikke høre hjemme i formelle tekster som f.eks.
på SKAT’s hjemmeside (“Hvad vej skal vi”).
Det er også blevet almindeligt på tv at sige, at
“Jens tog hans frakke på og gik”. Hvis frakke? For
det kan da ikke være Jens’ egen… Er det blot et
spørgsmål om tid, før Dansk Sprognævn gør det
valgfrit, om det skal hedde “han” eller “sin”?
Dansk Sprognævn har rigtigt nok et ansvar
for vores modersmål, men hvorfor ikke diskutere, hvad man bør forvente af tv-værter, journalister og andre, der lever af at kommunikere
i public service-tv, på statens hjemmesider og
i pressen?
Herfra skal lyde en inderlig appel: Kære
journalister m.fl. Vores modersmål lever i offentligheden via jer. Husk, at I har afgørende
indflydelse på, hvilken vej sproget vil gå.
Mette Kragh Faurholdt er informationschef i
Grænseforeningen.
Al henvendelse til Grænseforeningen
[email protected] • Telefon 33 11 30 63
Af Mette Kragh Faurholdt

Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

Similar documents

Højskolekursus 21. - 28. juli

A. P. Møller Skolen

Klik her for at downloade i PDF-format.

Fokus - Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Klik her for at downloade i PDF-format.

RUDBØL – DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO

FØRST BLANDT LIGEMÆND?

Jyske Vestkysten Varde

Turistforeningen for Aabenraa & Grænselandet