Fokus - Dansk Skoleforening for Sydslesvig

FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 1
FOTO: THOMAS J. WILTRUP
FOTO: THOMAS J. WILTRUP
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
www.skoleforeningen.org
En skole i
fuldt vigør
Vellykket
korstævne
I Strukstrup ligger en dansk skole. Eller rettere: Adskillige små
skoler, der gennem årene ad flere omgange er lagt sammen, så
der nu er én centralt placeret
landskole i Angel.
Fokus tegner et portræt af BølStrukstrup Danske Skole.
Mere side 8
Det var Jørgensby-Skolen, der i
år lagde faciliteter til det årlige
korstævne i Sydslesvig, hvor en
dirigent fra Danmark leder hen
ved 300 børn gennem et korværk, som afslutter en lang dag i
musikkens tegn. Årets værk hed
»Ea og Aiwan«.
Mere side 6
Lærere har stadig et
godt øje til Sydslesvig
FOTO: THOMAS J. WILTRUP
HISTORIE
Skoleforeningen
gennem tiderne
I anledningen af Skoleforeningens 90
års fødselsdag den 5. maj bringer Fokus denne gang og i de kommende
to udgaver en kort udgave af Skoleforeningens historie fra grundlæggelsen i 1920 og frem til i dag.
Mere side 4 og 5
JUBILÆUM
Fødselsdagsfest
på A. P. Møller Skolen
Det er stadig muligt at tilmelde sig
Skoleforeningens 90-års fødelsdagsfest, der finder sted fredag den 7.
maj på A. P. Møller Skolen.
Mere side 7
I modsætning til Danmark er der i Sydslesvig ikke umiddelbart ingen tegn på lærermangel.
UNDERVISNING
Hos Skoleforeningen
mærker skolechefen ikke
den stigende lærermangel, mange danske kommuner i øjeblikket kæmper med.
TRADITION
Fastelavn
er mit navn...
Rundt om i Sydslesvig blev der mandag den 15. februar slået katten af
tønden.
Børn i alskens fantasifulde udklædninger mødtes, og nogle af dem
tog hjem med en konge- eller dronningekrone på hovedet.
Mere side 7
FLENSBORG. Selv om det kun er
februar, ligger de første uopfordrede ansøgninger til lærerstillinger for det kommende skoleår allerede på skolechef Uwe Prühs’
bord.
- Samtidig har jeg fået en række telefoniske henvendelser både
fra Danmark men også fra folk
med tilknytning til Sydslesvig, siger Uwe Prühs.
Dermed oplever han i øjeblikket ikke den stigende lærermangel, som mange kommuner nord
for grænsen kæmper med.
Mangler
knap 3000 lærere
Sidste år manglede der ifølge en
undersøgelse fra Dansk Lærerforening 2721 fuldtidslærere på de
danske folkeskoler. Det er en stigning på 22 procent i forhold til
2008.
Af de 2721 lærerstillinger er
143 ubesat, og de resterende
2578 er besat af ikke-læreruddannede.
I Danmark er der ifølge under-
Videre til
kvartfinalen
Det bliver den 11-årige Jakob Emil
Bang fra Store Vi Danske Skole, der
skal repræsentere Sydslesvig ved
»DM i oplæsning«.
Det blev afgjort i torsdags, da den
lokale sydslesvigske finale blev afholdt i Flensborghus.
Mere side 3
Omkring to procent
I Skoleforeningen har antallet af
lærerstillinger besat af ikke-læreruddannede i de senere år ligget
på omkring to procent ved skoleårets begyndelse.
- Det tal kan nogle gange stige
i løbet af skoleåret på grund af
langtidssygdom eller barsel. Men
alt i alt ligger Skoleforeningen
godt i forhold til rigtig mange
danske kommuner, og det er naturligvis glædeligt, siger skolechefen.
Han er dog godt klar over, at
den øjeblikkelige situation ikke
nødvendigvis vil vare ved.
- Derfor har vi i de senere år
været i dialog med flere uddannelsesinstitutioner i Danmark,
og den dialog skal vi holde fast i
og gerne udbygge, siger Uwe
Prühs.
Hvorvidt nogle af de ansøgere,
der foreløbig har kontaktet skolechefen, ender med at blive ansat
eller ej, er endnu uvist.
- I øjeblikket har fem personer
på skoleområdet valgt at gå på
pension fra sommerferien, men
om vi får brug for nye lærere i
skoleåret 2010-2011 - og i så fald
hvor mange - er endnu ikke afklaret, siger Uwe Prühs.
Klaus Nielsen
Færre kurser hos Voksenundervisningen
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
HØJTLÆSNING
søgelsen kun 15 af de i alt 98
kommuner, hvor antallet af ikkelæreruddannede er mellem nul
og to procent. I de resterende
kommuner er tallet mellem to og
helt op til 25 procent.
SKOVLUND. Antallet af kurser hos Voksenundervisningen i kalenderåret 2009 er faldet
med 20 procent.
- Der er sikkert mange grunde hertil. Men
indlysende er den økonomiske krise, der har
betydet større arbejdsløshed og flere Hartz
IV-modtagere.
Sådan sagde Voksenundervisningens formand, Erik Jensen, da det årlige repræsentantskabsmøde blev afholdt i forsamlingshuset i Skovbøl i torsdags.
Også tysk tilbagegang
- Man kan kun gisne om årsagen, men jeg
hører de samme meldinger om tilbagegang
fra tysk side, sagde Voksenundervisningens
sekretær, Signe Andersen.
Det er især antallet af danskkurser, der er
faldet i det forgangne år, men på trods af tilbagegangen gennemføres der stadig mange
kurser i dansk. Antallet af danskkurser udgør
således i øjeblikket 70 procent af det samlede
antal kurser, fortalte Signe Andersen i sin beretning.
Det er dog ikke kun dansk, der trækker folk
til. Også kurser i russisk og tysk for tilflyttere
er godt besøgt.
- Edb-kurserne er der til gengæld ikke rigtig
gang i for tiden, sagde Signe Andersen.
Stigning i tilskud
I sin beretning kom hun også ind på de offentlige tilskud, Voksenundervisningen årligt
modtager.
I 2009 modtog Voksenundervisningen
knap 90.000 euro i tilskud, hvilket er en stigning på godt 5500 euro i forhold til 2008.
Det skyldes, at Voksenundervisningen for
første gang har modtaget tilskud fra Rendsborg og Kiel, og at Hanved Kommune efter
sammenlægningen af Hanved og Jaruplund
har givet et større tilskud.
- Jaruplund har altid givet et pænt tilskud,
og den sammenlagte kommune har valgt at
lade Jaruplunds beregningsmåde være gældende fremover, fortalte Signe Andersen.
Samme pris i næste sæson
På mødet skulle repræsentantskabet fastlægge deltagerbetalingen for 2010-2011.
Her var der enighed om at bevare den nuværende pris på 2,50 euro pr. undervisningstime.
Derudover skulle de fremtidige syv nævnsmedlemmer vælges. Denne handling gav ikke grundlag for den store ueninghed, idet de
nuværende medlemmer alle blev genvalgt.
Klaus Nielsen
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 2
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
FOTO: THOMAS J. WILTRUP
LEDER
Fællesrådet
Torsdag den 11. marts 2010 afholder Skoleforeningen årets første
ordinære fællesrådsmøde på Oksevejens Skole i Flensborg. Som
altid ved det første fællesrådsmøde skal der fremlægges regnskab
og tales økonomi.
Der er mange variabler og usikkerhedsfaktorer med i budgetspillet hos Skoleforeningen. Foreningen modtager bevillinger og
bidrag fra Danmark, Slesvig-Holsten, fra kredse, kommuner samt
fra forældre. Dertil kommer, at Skoleforeningen fra de forskellige
aktører ofte ret sent modtager besked om bidragsstørrelsen. Det
fører til, at budgetlægningen mere bygger på erfaringer og prognoser end på mere eksakte tal.
Dertil kommer, at delstat, kredse og kommuner i Slesvig-Holsten, men også den danske stat, blandt andet på grund af finanskrisen, skal spare penge i de kommende år.
Skoleforeningen har arbejdet for - og gennem forhandlinger opnået - ligestilling i
elevtilskudssatserne med den
offentlige skole i Slesvig-Holsten. Vor argumentation har
altid været, at vores skole ikke
er en alternativ skole, men
»den obligatoriske skole« for
vore børn og unge, dvs. vores
»offentlige skole«. Ligestilling
betyder så selvfølgelig en ligestilling i både gode og mindre
gode tider.
Salg af Peter Pan-postkort
FLENSBORG. I forbindelse med, at Ole Dahl
og Kit Eichlers musical »Peter Pan« uropføres
på A. P. Møller Skolen den 3. maj, har kunstneren Chantal Jonassen lavet otte illustrationer, som nu er blevet til otte dobbelte postkort.
Chantal Jonassen har tegnet kostumerne til
musicalen, og motiverne på postkortene er
nogle af de oplæg, der er blevet sendt til kostumieren, og som blandt andre tæller Kaptajn Klo, Peter Pan og mucialens feer.
De otte postkort med tilhørende kuverter
kan købes hos Skoleforeningen på Stuhrs Allé
i Flensborg, hos korlederne fra de medvirkende skoler samt på SSFs sekretariat i Slesvig.
Prisen er fire euro.
KN
FOTO: KLAUS NIELSEN
PER GILDBERG, formand
I mindre gode tider betyder
det besparelser i det offentlige skolevæsen - og dermed også for
vores skole. Besparelserne bliver heldigvis ikke så dramatiske som
først meldt ud lige inden jul. Dog må Skoleforeningen med vore
mange fællesskoler blandt andet skulle tage højde for, at elevtilskuddet for en elev i fællesskolen ligger lavere end tilskuddet til
eleverne i de hidtil eksisterende skoletyper.
Den nye Sydslesviglov, som åbner for tilskud til nye medspillere
som Grænseforeningen og andre, kan også godt føre til indskrænkelser i tilskuddet fra Danmark til Skoleforeningen.
Det er kontinuerligt Styrelsens og direktionens opgave at balancere udgifts- og indtægtssiden i Skoleforeningen, og desuden
skal Fællesrådet, som Skoleforeningens højeste myndighed, inddrages i processen.
Julia Thaler med et
diplom som beviset på,
at hun har modtaget
Jens Jessen-prisen.
Når hun om halvandet
år er færdig med 10.
klasse, vil Julia fortsætte
sin skoleuddannelse på
Tønder Gymnasium.
Vel mødt til fællesrådsmødet!
Julia fik
Undervisningsminister årets Jens Jessen-pris
med ved reception
UDMÆRKELSE
SLESVIG. Den slesvig-holstenske undervisningsminister Dr. Ekkehard Klug har netop
takket ja til at deltage, når Skoleforeningen
den 5. maj holder fødselsdagsreception på A.
P. Møller Skolen i Slesvig.
Den nu forhenværende danske undervisningsminister Bertel Haarder havde også sagt
ja til at være til stede i Slesvig, men da han i
forbindelse med en større ministerrokade i
tirsdags nu ikke længere er undervisningsminister, men indenrigs- og socialminister, er
det tvivlsomt, om han kommer.
- Men vi håber naturligvis, at Danmarks
nye undervisningsminister Tina Nedergaard
kan finde tid til at være med ved receptionen, siger Skoleforeningens direktør Anders
Molt Ipsen.
Ud over den danske undervisningsminister
er Seksmandsudvalget med formand Kim Andersen i spidsen blandt de inviterede fra
Danmark.
Klaus Nielsen
Redaktionskomite:
Per Gildberg
Anders Molt Ipsen
Med en begrundelse,
der blandt andet lød
»Hun er en meget
glad, åben og positiv
pige«, modtog Julia
Thaler forleden Jens
Jessen-prisen 2010.
LÆK. Årets Jens Jessen-pris
blev uddelt forleden, og i år
gik prisen til den 15-årige Julia Thaler fra 9.b på fællesskolen i Læk.
Julia Thaler er født i Bayern
og flyttede i 2004 til Ladelund, hvor hun for første
gang stiftede bekendtskab
med det danske sprog og
det danske mindretal.
Hun blev efter eget ønske
indskolet i den danske skole i
Ladelund/Tinningsted, og tre
år senere i 2007 begyndte
hun i 7. klasse på Læk Danske Skole.
Glad, åben og positiv
- Julia Thaler får Jens JessenPrisen, fordi hun er en meget
glad, åben og positiv pige. I
klassefællesskabet er hun en
engageret, ansvarsbevidst og
pålidelig kammerat og altid
en af dem, der påtager sig
frivilligt arbejde uden at
tøve. Hun er en person, der
formår at integrere andre og
er således vellidt og respek-
teret af alle, sagde Ivan Skjoldager, formand for Grænseforeningens Sønderborgkreds, som er den kreds, der
har stiftet prisen.
1000 kroner
Jens Jessen-prisen, der er opkaldt efter Flensborg Avis’ redaktør fra 1882 til hans død i
1906, består normalt af et
diplom, en dvd med »Den
store danske encyklopædi«
samt 500 kroner.
- Men da leksikonet nu er
blevet frit tilgængeligt på internettet, har vi besluttet, at
prisen i år er et kontant beløb på 1000 kroner, sagde
Ivan Skjoldager.
Klaus Nielsen
Redaktion og layout:
Klaus Nielsen
Tlf.: 0461-50 45 122
e-mail: [email protected]
Thomas J. Wiltrup
Tlf.: 0461-50 45 191
e-mail: [email protected]
Loppemarked på Hanved Danske Skole
HANVED. Lørdag den 27. marts kl. 11-16 afholder de danske institutioner og foreninger i
Hanved loppemarked på Hanved Danske
Skole.
Alle kan møde op og deltage i loppemarkedet. Prisen er fem euro samt en kage, som
vil blive solgt fra en stand bestyret af børn.
Interesserede kan tilmelde sig senest den 8.
marts til Tove og Dieter Gösling på tlf. 04608
971996.
Et eventuelt overskud vil blive delt mellem
den danske skole og den danske børnehave.
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 3
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
FOTOS: KLAUS NIELSEN
Videre til kvartfinalen
HØJTLÆSNING
FLENSBORG. Årets sydslesvigske repræsentant ved de
danske mesterskaber i oplæsning hedder Jakob Emil
Bang.
Det blev afgjort i torsdags,
da den lokale sydslesvigske
finale i oplæsning blev afholdt i teatersalen i Flensborghus. Her var omkring
200 elever og deres lærere
mødt op for at heppe på
netop deres favorit.
Tre minutters
oplæsning
11-årige Jakob Emil Bang fra Store Vi er klar til kvartfinalen.
Ni deltagere fra 6. klasser
rundt om i Sydslesvig var
mødt op for at kæmpe om
den førsteplads, der giver
billet til videre deltagelse i
mesterskabet.
Hver af deltagerne fik tre
minutter til at læse op af en
bog efter eget valg, hvorefter det var op til dommerne,
bibliotekar Alice Feddersen,
præst Jakob Ørsted og lærer
og lokal-skuespiller Niels Ole
Lindgaard, at udpege en vinder.
Enigt dommerpanel
Efter at de tre dommere havde voteret, skulle spændingen udløses.
- Det er imponerende, at I
turde rejse jer op og læse for
alle disse mennesker. I var ikke nervøse, havde øjenkontakt med publikum og ingen
ef jer havde for travlt, sagde
Jakob Ørsted.
Alligevel var alle dommere
enige om, at det er 11-årige
Jakob Emil Bang fra 6. klasse
på Store Vi Danske Skole skal
repræsentere Sydslesvig videre i konkurrencen.
om den plads, der giver adgang til den store finale, der
finder sted den 19. maj i
Musikhuset i Århus.
»DM i oplæsning« er en
årlig konkurrence arrangeret
af de danske børnebiblioteker, og den skal være med til
at gøre det sejt og sjovt for
børn at være gode til at læse
og læse højt.
Konkurrencen er støttet af
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet og
er en del af den nationale
Læselystkampagne.
Klaus Nielsen
Næste stop Vejle
Jakob Emil skal derfor nu til
Vejle inden påskeferien for
sammen med elever fra Sydog Sønderjylland at kæmpe
Omkring 200 elever og lærere var mødt op for at heppe.
FOTO: FLENSBORG AVIS
Historiedag på højskolen
FOREDRAG
JARUPLUND. Lørdag den 27. marts mellem
kl. 9.00 og 15.00 inviterer Center for Undervisningsmidler (CfU) og alle fagkonsulenterne til en dag i historiens tegn på Jaruplund
Højskole.
Med udgangspunkt i bogen »Sydslesvigs
danske historie« tager bogens fire forfattere,
Lars Henningsen, Jørgen Kühl, René Rasmussen og Martin Klatt, alle interesserede med
gennem grænselandets og mindretallets hi-
Når den nu alligevel er
her og ikke rigtig vil
forsvinde igen, kan man
jo lige så godt få noget
sjovt ud af sneen.
storie fra tidernes morgen til i dag.
Dagen kommer til at bestå af foredrag og
en paneldebat mellem de fire historikere,
hvor publikum har mulighed for at stille
spørgsmål og deltage i debatten.
Tilmelding til arrangementet kan ske ved at
ringe til Mette Christesen på CfU på tlf.
0461-50 47 147, ved at sende en e-mail til
[email protected] eller ved
at gå ind på CfUs hjemmeside på adressen
www.sfu-sydslesvig.de og dér klikke på linket
»Pæd. eftermiddage«.
KN
FOTO: THOMAS J: WILTRUP
Kunst i sneen
HÅNDARBEJDE
SLESVIG. Man kan bygge en snemand. Eller
måske tage en rask sneboldkamp.
Men man kan også vælge at være mere
raffineret i håndteringen af det hvide lag,
som i over to måneder har ligget som et
koldt tæppe over landsdelen.
Det var i hvert fald, hvad eleverne på Hiort
Lorenzen-Skolen gjorde, da de fredag i sidste
uge begav sig ud på skolens sportsplads.
Nu med egen skulpturpark
For når man efterhånden har lavet adskillige
snemænd og kastet flere hundrede snebolde,
skal der »andre boller på suppen«.
Så i stedet for at kaste sig ud i de sædvanlige aktiviteter blev dagen den dag, da Hiort
Lorenzen-Skolen fik sin egen sne-skulpturpark.
Ud af den hvide masse kom pludselig en
hest, et menneske eller noget helt tredje til
syne.
Lettere deforme
I løbet af dagen blev sportspladsen fyldt med
former og figurer, som, selv om det i weekenden begyndte at tø, stadig stod der mandag morgen - omend lettere deforme.
Derfor blev frikvartererne i mandags brugt
på at reparere de mange skulpturer.
Om de stadig er at se, er vel efterhånden
tvivlsomt, da temperaturen de seneste dage
(endelig) har sneget op over frysepunktet.
Klaus Nielsen
De fire foredragsholdere har sammen skrevet bogen »Sydslesvigs danske historie«, der udkom sidste
år, og som er udgivet af studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Støt folkeindsamlingen til fordel for Vesterled
- I 1947 besøgte de første sydslesvigske børn lejrskolehjemmet Vesterled ved den jyske vestkyst. Siden har hundredvis af børn
og voksne fra Sydslesvig hvert år opholdt sig på Vesterled.
- Efter godt 60 år er Vesterleds hovedbygning nu efterhånden så utidssvarende og slidt, at den trænger til at blive skiftet ud.
- I efteråret 2010 begynder derfor byggeriet af en ny hovedbygning.
- Vesterleds bestyrelse har modtaget ti millioner kroner fra A. P. Møller-fonden til byggeriet, hvilket svarer til 60 procent af de
samlede udgifter.
- Skoleforeningen opfordrer til at støtte projektet ved at indbetale et støttebeløb på én af følgende konti:
Union Bank i Flensborg: BLZ: 21520100 Kontonummer: 236578
eller
Handelsbanken i Ikast: Reg.nr.: 7641 Kontonummer: 101 37 66
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 4
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
I anledningen af Skoleforeningens 90 års fødselsdag den 5. ma
udgave af Skoleforeningens hist
Skoleforeningens hi
ARKIVFOTOS
Den offentlige danske kommuneskole åbnede i oktober 1920
i Skolegyde i den nordlige del
af Flensborg. Skolen havde i
det første skoleår 239 elever
fra det danske mindretal.
I 1935 flyttede skolen til Duborggade (bill.).
1. del: 1920 - 1933
I 1920 blev grænsen mellem Danmark og Tyskland
rykket sydpå. Siden Danmarks nederlag i krigen i
1864 havde Kongeåen dannet grænse mellem de to
lande.
Efter Første Verdenskrig, som Tyskland tabte, blev
det besluttet, at dele af det land, tyskerne erobrede i
1864, skulle gives tilbage til Danmark.
En afstemning for befolkningen i det, vi i dag kender som Sønderjylland og Sydslesvig, skulle afgøre,
hvor den nye grænse skulle ligge, og denne afstemning resulterede i den grænse, vi har i dag.
Stort ønske om danske skoler
Da den nye grænsedragning af indlysende årsager
ikke kunne foretages således, at alle, der havde
stemt, kunne få deres ønske om tilhørsforhold opfyldt, betød det, at nogle dansksindede nu kom til at
bo i Tyskland og nogle tysksindede nu boede i Danmark. Det er disse befolkningsgrupper, vi i dag kender som henholdsvis det danske og det tyske mindretal.
Efter grænseflytningen i 1920 opstod der blandt
den dansksindede del af befolkningen i Flensborg by
et stort ønske om at få skoler, der tilgodeså indlæring af dansk sprog og - som det hed - »fremme af
dansk åndskultur« for deres børn.
Derfor stiftede man den 5. maj 1920 »Dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn« - det, der i dag
er blevet til »Dansk Skoleforening for Sydslesvig«.
Skoleforeningen gik straks i gang med at arbejde
for at få oprettet en privat realskole efter dansk model, der skulle modtage elever fra 5. klasse og opefter. Skolen skulle drives i Skoleforeningens eget regi
med økonomisk støtte fra Danmark. Dette lykkedes,
og den 14. oktober 1920 åbnede skolen i »Hjemmet« i Mariegade med 18 elever.
300.000 kroner til en realskole
Allerede i april året efter var elevantallet seksdoblet
til 108 elever. I 1922 var der 176 og i 1923 252 elever. Det store antal elever gjorde det nødvendigt at
opføre en ny og større skole. Derfor bevilgede den
danske rigsdag 300.000 kroner til opførelsen af en
ny realskole på Duborg Banke - Duborg-Skolen, som
blev indviet i juni 1924, men som allerede i april
1923 kunne tage imod eleverne fra »Hjemmet«.
Allerede inden oprettelsen af Skoleforeningen havde bystyret i Flensborg taget initiativ til oprettelsen
af en offentligt drevet dansk folkeskole for elever fra
1. klasse og opefter, men uden eksamen.
I oktober 1920 begyndte »Dansk Kommuneskole,
Flensborg« - i folkemunde bare kaldt »Kommuneskolen« - derfor undervisningen i en mindre skolebygning i Skolegyde (Schulgasse) i det nordlige Flens-
Inden oprettelsen af Duborg-Skolen modtog danske realskole-elever fra 1920 til 1923 undervisning i »Hjemmet« i Mariegade, som var
redaktør på Flensborg Avis, Jens Jessens tidligere privatbolig.
borg.
Fra 1920 eksisterede der dermed en offentligt drevet dansk folkeskole og en privat realskole, der fik sine elever fra »Kommuneskolen«.
Tivoli-Skolen åbner
Da den eneste danske kommuneskole lå i den nordlige del af Flensborg, valgte mange dansksindede forældre fra den østlige og sydlige del af byen - på
grund af afstanden til skolen - at lade deres børn gå
på tysk grundskole. Det betød, at disse børn først fik
danskundervisning, når de var fyldt ti år og kunne
begynde på den danske realskole.
Det fik i 1921 Skoleforeningen til at bede de tyske
myndigheder om også at oprette danske kommuneskoler i den sydlige og centrale del af Flensborg. Da
dette ønske ikke blev opfyldt, oprettede mindretallet
privat undervisning af deres børn. Mange dansksindede forældre trak deres børn ud af de tyske kommuneskoler og sendte dem i Tivoli-Skolen, der åbnede i april 1922.
Tivoli-Skolen havde tidligere været et forlystelsesetablissement. Det blev købt af Grænseforeningen
og indrettet som skole med seks klasseværelser og
en gymnastiksal.
Officielt var skolen en afdeling af Duborg-Skolen,
men fungerede i virkeligheden som en almindelig
folkeskole.
På grund af Tivoli-Skolens status som en afdeling
Den 1. april 1922 åbnede Tivoli-Skolen. Bygningen, der tidligere h
ningen og indrettet til skolebrug. Skolen blev lukket i 1925, men er
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 5
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
aj, bringer Fokus her - og i de kommende to udgaver - en kort
torie fra 1920 og frem til i dag.
istorie - de første år
Den 29. juni 1924 blev Duborg-Skolen indviet.
Skolen, som den danske rigsdag havde bevilget 300.000
kroner til etableringen af, var
på det tidspunkt en seks-klasset realskole med afsluttende
præliminær-eksamen.
af Duborg-Skolen, blev den lukket af de tyske myndigheder, da Duborg-Skolen stod færdig.
Skoleforeningen ansætter vandrelærere
I de første år efter 1920 var det ikke muligt at oprette danske skoler uden for Flensborg. Derfor indsatte
Skoleforeningen vandrelærere, der havde til opgave
at undervise børn og voksne i landområderne i
dansk.
Vandrelærerne samlede som regel folk i private
hjem og senere, hvor der var mulighed for det, i de
små danske skoler og forsamlingshuse. Her blev der
sunget, læst op på dansk for de mindste og lavet
dansk diktat for de større børn og voksne. Der var
også foredrag, især om Danmark, dilletantkomedier,
folkedans, forberedelser af jule- og påskefester, idræt
og gymnastik blandt meget andet.
Endelig sørgede vandrelæreren for at formidle
dansk læsning i form af bøger, aviser og ikke mindst
»læsemapper« med de meget populære illustrerede
danske ugeblade.
I begyndelsen var vandrelærer-arbejdet indskrænket til den nordligste del af Sydslesvig, men det blev
efterhånden udvidet til at omfatte hele Sydslesvig.
Skoler uden for Flensborg
I februar 1926 blev det - på baggrund af en ny prøjsisk skoleforordning - muligt at oprette private og
kommunale danske skoler - ikke kun i Flensborg by -
men også i Sydtønder Amt og i Flensborg landkreds.
Det medførte, at Skoleforeningen i årene fra 1926
til 1930 oprettede seks nye skoler. I 1926 blev der
oprettet skoler i Kobbermølle, Harreslev, Tarup og
Jaruplund, i 1929 kom så skolen i Langbjerg til, og i
1930 en skole i Slesvig.
Grunden til at der nu også kunne oprettes skole i
Slesvig skyldtes, at den prøjsiske skoleforordning om
oprettelse af private og kommunale danske skoler i
1929 blev udvidet til også at gælde områder syd for
de tre grænseamter.
Grænseforeningen udnyttede disse nye muligheder og oprettede i 1930 en dansk skole i byen ved
Slien.
To år forinden havde Grænseforeningen oprettet
en dansk børnehave i Lange Strasse i Slesvig, og her
fik også den danske skole adresse, inden Folketinget
i 1931 bevilgede 30.000 kroner over tre år til en
egentlig skolebygning. Den 16. oktober 1931 bliver
skolen indviet og den får senere navnet »Ansgar-Skolen«.
De første børnehaver
Samtidig med at de første danske skoler i Sydslesvig
ser dagens lys, bliver også de første danske børnehaver oprettet.
Den første blev oprettet i Flensborg i 1921 i et lokale i den tidligere restauration »Bellevue«. Børnehavegruppen flytter i 1922 ind i Borgerforeningen i
havde været et forlystelsesetablissement, blev købt af Grænseforei dag en del af Christian Paulsen-Skolen.
det centrale Flensborg, men da Tivoli-Skolen bliver
lukket i 1925, får børnehaven permanent ophold i
Tivoli-bygningen.
Også i 1925 bliver en børnehave i Batterigade i
Flensborgs nordlige bydel oprettet. Den får senere
navnet Ingrid-Hjemmet. I januar 1926 åbner børnehaven i Harreslevmark, i 1928 følger Dansk Børnehave, Slesvig, som bliver oprettet af Grænseforeningen
og i 1931 åbner børnehaven i Adelbykamp i Flensborg.
I løbet af de første ti år efter den nye grænsedragning i 1920 har Skoleforeningen - med hjælp fra den
danske stat og Grænseforeningen - i alt etableret syv
skoler og fem børnehaver.
Klaus Nielsen
De syv skoler og fem børnehaver skal vise sig kun at
være en spæd begyndelse. Mere om det i næste udgave
af Fokus, hvor det blandt andet kommer til at handle
om årene umiddelbart efter anden verdenskrig.
Kilder:
- »Sydslesvigs danske historie« af Lars H. Henningsen,
René Rasmussen, Martin Klatt og Jørgen Kühl, 2009
- »I Fædres Spor« ved Berhard Hansen, 1945
- »Dansk skole i Slesvig by«, 2005
- Duborg-Skolens jubilæumsbog, 1995
- Samt stor hjælp fra tidligere skoledirektør,
Hans Andresen.
Den 16. oktober 1931 blev den første danske skole i Slesvig, som senere får navnet Ansgar-Skolen, indviet. Byggeriet var delvist finansieret af det danske folketing, som havde bevilget 30.000 kroner over tre år til skolen. Billedet er fra rejsegildet i sommeren 1931.
K
Y
M
C
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 6
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
FOTOS: THOMAS J. WILTRUP
Carsten Borbye Nielsen, der
her står i spidsen for de 300
mevirkende børn og musikanter ved årets korstævne, har
selv skrevet musikken til
eventyret »Ea og Aiwan«.
- De var engagerede og
dygtige, siger han om de
unge deltagere.
Vi skal kunne se det, vi hører
KORSTÆVNE
300 unge fra 15 skoler
i Sydslesvig var 17. februar samlet om en
hel dag med øvning
og senere en opførelse
af korværket ”Ea og
Aiwan”. Komponisten
selv stod på dirigentpodiet.
FLENSBORG. – Tak for en
rigtig god dag! I har været
super disciplinerede og gode! Det var rosen fra dirigent
Carsten Borbye Nielsen til
det 300 mand (m/k) store
kor efter »den åbne korprøve«, som koncerten onsdag eftermiddag, den 17. februar, blev kaldt.
Med til koncerten var forældre og andre interesserede, og en musikinteresseret
direktør fra Skoleforeningen
var også at finde på tilhørerpladserne på Jørgensby-Skolen i Flensborg, der i år lagde
sal til arrangementet.
Lærte at
høre hinanden
Forud for koncerten var gået
en lang øvedag, hvor alle
børn var mødtes klokken ni.
- Vi startede med at lære at
Carsten Borbye Nielsen indprentede de medvirkede at bruge godt
med fakter under fremførelsen af »Ea og Aiwan«.
være opmærksom på hinanden og at høre hinanden,
fortalte Carsten Borbye Nielsen til FOKUS efter koncerten.
- Og ikke mindst lærte børnene at følge en dirigent.
Borbye Nielsen forklarer, at
han bruger en »futtogs-øvelse«, hvor børnene skal sige
»tsss-tsss-tsss« i kor. Tempoet
øges, som »toget« kommer
op i fart, og her er det vigtigt, at børnene nøje følger
dirigentens tempo.
- Herefter er der skiftevis
øvet i grupper og i det store
kor. Til sidst er det sat sammen med mellemliggende
oplæsning, som binder sangene sammen, så det bliver
til en sammenhængende fortælling.
En giftig sump
I år er det Josefine Ottesens
historie »Fjeren og Rosen«,
der er blevet frit omskrevet
af Carsten Borbye Nielsen,
og som har fået titlen »Ea og
Aiwan«.
- Det er et eventyr med
dualisme, forklarer komponisten.
- Der er to lande, adskilt af
en giftig sump. I det ene
land er indbyggerne gode til
matematik, at bygge huse
og andre »videns-ting«. I det
andet land bor humanisterne, der har drømme og som
bygger deres liv på det histo-
Værket »Ea og Aiwan« bestod af 11 sange, der blev kittet sammen af en oplæser.
riske. Undervejs i stykket opstår et behov for, at de to
befolkninger kan lære af hinanden. Kærlighed mellem to
personer, én fra hvert land,
binder til sidst landene sammen. Pointen er klar: Man
skal stå sammen, fortæller
Carsten Borbye Nielsen.
Fordi det er sjovt
Ved koncerten deltog ud
over de mange unge sangere et band med keyboards,
bas, trommer, fløjte og en
oplæser. Det hele lød fantastisk under Jørgensby-Skolens gymnastiksals loft. Og
eleverne huskede, at der under flere af sangene skulle
fagter til, så man »kan se
det, man hører«, som Borbye Nielsen før koncerten
havde indprentet de medvirkende.
- Vi gør det her, fordi det
er sjovt, og fordi de medvirkende skolekor fra Sydslesvigs danske skoler kommer
til at rumme endnu bedre
sangere end ellers, fortæller
koordinator for projektet, Ture Peitersen.
- Hjemmefra har eleverne i
forvejen brugt noget tid på
at lære sangene, men her
kommer det til at lyde flot,
slutter Ture Peitersen.
Thomas J. Wiltrup
Engagerede sangere. Fakter skal der til for at værket trænger bedre ind hos tilhørerne, havde de fået at vide.
FOTO: THOMAS J. WILTRUP
Snefri!
JUBEL
I flere omgange har
skolegangen på danske skoler i Sydslesvig
været aflyst på grund
af sneen denne vinter.
Det er undervisningsministeriet i Kiel, der
beslutter, hvornår
børnene kan juble.
12-årige Katja glæder sig over sneen. Her er hun igang med en af verdens ældste lege: At kreere en
snemand.
FLENSBORG. Den 3. februar
skete det, som alle skoleelever formentlig elsker: Al skolegang på de offentlige skoler i Slesvig-Holsten – og dermed også de danske skoler –
blev aflyst. Årsag: Sne.
Allerede dagen før, 2. februar, havde adskillige skoler
sendt børnene tidligere
hjem, da de busselskaber,
der driver skolebuskørsel,
meddelte, at de indstillede
driften tidligere end normalt,
idet situationen på vejene
blev vanskelig efter massive
snefald.
Ud på eftermiddagen kunne man over radioen høre, at
undervisningsministeriet
havde beordret delstatens
offentlige skoler helt lukket
den følgende dag.
Ugen efter var den igen
gal – eller god, alt efter temperament. Den 10. februar
lukkede skolerne efter 4. lektion i en del af Sydslesvig, og
dagen efter blev en hel dag
med snefri, hvor børnene
kunne glæde sig over at
tumle i baghaver og på kælkebakker.
Busselskaber kan
aflyse undervisning
- Beslutningerne om snefri
får vi over radioen, udtaler
skolechef Uwe Prühs fra
Dansk Skoleforening for
Sydslesvig.
- Og så skal vi følge de beslutninger. Endvidere kan der
komme meddelelser fra Autokraft (som driver skolebuskørsel, red.) om, at busserne kører efter nødplaner,
og at eleverne derfor skal
sendes tidligere hjem, siger
han.
- Der vil dog som regel
være nødbemanding på skolerne på dage med aflyst undervisning, så fremmødte
børn ikke møder en lukket
dør, siger Uwe Prühs.
Skolechefen tør ikke gisne
om, hvorvidt der kommer
flere dage med snefri denne
vinter.
- Jeg er ikke uddannet meteorolog, og jeg ved ikke engang, om uddannede meteorologer vil kunne forudsige det, smiler Uwe Prühs.
Thomas J. Wiltrup
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 7
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Sydslesvigske elever skal
på efterskole i Danmark
FREMSTØD
Grænseforeningen i Danmark ser
gerne, at endnu flere elever fra de
danske skoler i Sydslesvig tager et
år på efterskole i Danmark. 20.
marts kan alle, der er nysgerrige, få
mere at vide ved et arrangement
på A.P. Møller Skolen.
skulle gøres mere synligt. Man ønsker at styrke tanken om ”det kulturelle møde”, siger
skolevejleder Frauke Pløen.
Grænseforeningen har siden udarbejdet et
tosproget infomateriale, som i den kommende uge sendes til omdeling på skolerne.
- I Danmark har man altid en ”Efterskolernes Dag” i september. Nu arrangeres altså en
ny dag, hvor efterskolerne kommer til
Sydslesvig og præsenterer sig, siger Frauke
Pløen.
Et år lig syv år
SLESVIG. – I år er det fjerde år, at sydslesvigske elever kan komme på gæsteophold i
to uger på efterskoler rundt om i Danmark.
Det fortæller Frauke Pløen, skolevejleder på
A.P. Møller Skolen i Slesvig. Hun er en af hovedkræfterne bag en »Efterskolernes Dag«,
der afholdes på skolen 20. marts i tidsrummet klokken 10-15. Da kan interesserede, der
påtænker at give deres børn et helårs-ophold
på en efterskole, møde op og se og høre,
hvad otte forskellige danske efterskoler har at
tilbyde.
Det kulturelle møde
- Grænseforeningen henvendte sig i efteråret
2009 med et oplæg til, at efterskoletilbuddet
Dagen, der er åben for alle, henvender sig
særligt til børn i 7. klasse-alderen, men allerede for forældre med børn på 5. klassetrin kan
der være interesse, forudser Frauke Pløen.
- Der vil på dagen være opvisninger,
events, oplysninger om praktiske forhold og
så videre. Og børn, der allerede har gået på
efterskole, vil fortælle om deres oplevelser.
Frauke Pløen fortæller, at efterskoleophold
har stor betydning for den unges personlige
udvikling samt for den kulturelle og sproglige
udvikling.
- Et efterskoleophold siges at være lig syv
år i den unges udvikling, og ofte vælger eleverne at fortsætte i det danske uddannelsessystem, slutter hun.
Thomas J. Wiltrup
fakta
»Efterskolernes Dag« afholdes på A.P. Møller Skolen i Slesvig den 20. marts fra klokken 10 til 15.
Alle interesserede er velkomne.
De deltagende efterskoler er:
- Rinkenæs Efterskole
- Skamlingsbanke Efterskole
- Rejsby Efterskole
- Vrigsted Efterskole
- Rens Ungdomsskole
- Skibelund Efterskole
- Vojens Gymnastik- og idrætsefterskole
- Askov Efterskole
FOTOS: THOMAS J. WILTRUP
Bro bro brille...
FASTELAVN
SYDSLESVIG. »Fastelavn er
mit navn, boller vil jeg have...« Og så den med »Bro
bro brille, klokken ringer elleve...«.
Fastelavnsmandag var der
mange unger rundt omkring
i de danske skoler og børnehaver, der var aldeles ligeglad med, hvad klokken var
slået, for de morede sig med
den traditionelle, danske fastelavnsfest.
Selvom kattene , der tidligere vitterlig var at finde i
tønderne, for længst - i dyrevelfærdens navn - er skiftet
ud med våde aviser eller slik,
appelsiner og andre søde sager, hedder det stadig, at
»slå katten af tønden«.
Bro bro brille! Famke Marea fra Jes Kruse Skolens 2. klasse (t.h.)
og Emma fra 3. er parate, når den næste skal i »gryden«.
Efter reglerne
Fastelavnsmandag, 15. fe-
bruar, gik ungerne i rækker
hen og gav tønderne én på
goddag’en. Og skal man følge reglerne, bliver det barn
(m/k), der slår bunden ud af
tønden, kattedronning. Og
den, der slår det allersidste
bræt ned, kattekonge.
Boller og guf
Mange steder bød dagen
også på forskellige sanglege,
og her hører »Kan du gætte
hvem jeg er« og »Bro bro
brille« til klassikerne.
Fastelavnsboller og andet
guf var fremskaffet i rigelige
mængder, og de festlige udklædninger, børnene kunne
diske op med, satte kolorit
på den 15. februar, hvor
Sydslesvig ellers var dækket
af op til 50 centimeter hvid
sne, som de festklædte bagefter kunne gå hjem og more sig i.
Thomas J. Wiltrup
Emmely fra Jes Kruse Skolens 2. klasse var smukt sminket og farverigt påklædt fastelavnsmandag.
Skoleforeningen inviterer nuværende og forhenværende medarbejdere, fællesrådsmedlemmer og samarbejdsrådsmedlemmer
til en
FESTAFTEN
i anledning af Skoleforeningens 90-års fødselsdag
fredag den 7. maj 2010 kl. 18.30 på A. P. Møller Skolen i Slesvig
Program:
Indslag fra musicalen »Peter Pan«
Revy
Festlig Buffet
Dans til levende musik
Entré: € 19,50 for buffet, underholdning og musik. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.
Tilmelding kan ske ved indbetaling af € 19.50 pr. person på Skoleforeningens konto i Union Bank,
BLZ: 215 20 100, kontonr. 11894, mrk. »Festaften«.
Husk at skrive tydeligt navn og adresse.
Fokus
FLENSBORG AVIS — Lørdag 27. februar 2010 — 8
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Eventyrskolen i Angel
FOTOS: THOMAS J. WILTRUP
SKOLEPORTRÆT
Der var engang seks små danske skoler i omegnen af Strukstrup (Struxdorf) i Angel. – De lå ikke længere fra hinanden, end at skoleinspektørerne kunne råbe til hinanden. Sådan kunne
et eventyr begynde...
STRUKSTRUP. Måske er det vitterligt et eventyr. Nemlig, at
der stadig findes en dansk skole i området. For de fleste af de
oprindelige skoler er nemlig blevet nedlagt. Eller, som det
mere politisk korrekt hedder: Lagt sammen til én.
Der ligger en halv meter sne i landsbyen Strukstrup i Angel,
mellem Trene og Slien. Men det er ikke noget særligt, for det
gør der i hele Sydslesvig.
Det er heller ikke noget særligt, at børnene i 3. og 4. klasse, som samlæses, sidder musestille. De har nemlig gang i
projektet ”eventyr”, som de beskæftiger sig med i dansk- og
tysktimerne for tiden.
Og børnene elsker eventyr. De henter bøger, som er sat appetitligt op på et bord, og de læser og læser.
- De elsker eventyr, siger skoleinspektør Susanne Terkelsen,
mens hun viser FOKUS-reporteren rundt på skolen.
Åbnede i kælderlokale
Skolen er Bøl-Strukstrup Danske Skole. Egentlig hedder den
Henrik Lassen-Skolen. Dét fremgår af skiltet over hoveddøren, men det navn er der ikke mange, der bruger mere,
kan Susanne Terkelsen berette.
Skolen åbnede 16. april 1946 i et lille, mørkt kælderlokale i
en kro, fortælles det i skolens infohefte. Først fire år senere,
21. september 1952, åbnedes skolen i den nu ældste af to
skolebygninger. Hertil kommer »to en halv pavillon«, som
skolelederen udtrykker det, for »den halve« er nemlig også
SFO.
Midlerne til skolens opførelse stammer fra Grænseforeningen samt Århus og Randers Amters ”Fadderskaber”. Henrik
Lassen, der gav navn til skolen, var bedstefar til Detlef Lassen,
som solgte jorden til den kommende skole. På grundstensdokumentet står: ”Mindet om Henrik og Peter Lassens virke blive ledemotiv for denne skole”. Skolens indvielsesdag var
Henrik Lassens 112 års fødselsdag.
I dag danner Bøl-Strukstrup Danske Skole ramme om det
elevklientel, der tidligere kom fra de nu nedlagte skoler i
Thumby, Brebel, Mårkær, Bøl og Tolk.
- De lå ikke længere fra hinanden, end at skoleinspektørerne kunne råbe til hinanden. Sådan udtrykker skolens nu
længst ansatte lærer, Anne Karin Sjøstrøm, det.
Bøl-Strukstrup Danske Skole har 46 elever og seks lærere. Eleverne er samlæst i tre klasser på den i 1946 grundlagte skole.
ne bygger snemænd på livet løs. De kan også vælge at gå på
skolebiblioteket, som er velassorteret.
- Vi har et fint samarbejde med bogbussen, fortæller Anne
Karin Sjøstrøm.
- Vi laver gode arrangementer sammen; for eksempel havde vi 2008 et foredrag ved forfatter og tegner Bo OdgaardIversen, som har illustreret bogbussen.
Timerne bruges til blokfløjte, ukulele, guitar og keyboard,
og grundet den store elevsøgning må eleverne på visse klassetrin tage til takke med kun at få instrumentundervisning
det halve af året, så andre kan komme til.
Man har morgensang hver mandag efter første pause, og
her synger man altid mindst to sange, som eleverne har
været med til at bestemme.
Samme dag er der i den store pause legepatrulje, hvor to
elever i 5. klasse og to i 6. klasse arrangerer leg i gymnastiksalen.
- Vi har en Skolens Dag hver sommer, hvor der er aktiviteter for børnene en eftermiddag, mens forældrene sørger for
mad og kage. I 2009 besøgte vi jernalderbyen i Lyksborg på
denne dag, fortæller inspektøren som eksempel på det, hun
kalder et godt samarbejde med forældrene.
I 5.-6. klasse er det en fast rutine, at der hvert andet år er
lejrskole i København, men man arbejder på at tage på flere
små lejrskoler.
- I år skal 3.-4. klasse for første gang på en lejrskole, og det
bliver til Rendbjerg, og der ud over skal 5.-6. klasse en lille tur
til Vesterled, kan skoleinspektøren oplyse.
Da ungerne skal ind til næste time, går gårdvagten til den
håndbetjente klokke, og ungerne strømmer ind i varmen.
5.-6. klasse skal have billedkunst/håndarbejde, og der skal
kreeres billeder med tubefarver på silke, udspændt i rammer.
Færdes i blinde
Positiv energi
Hun kan også fortælle, at Bøl-Strukstrup Danske Skole siden
har udviklet sig.
- Det har den gjort alle årene. Og her er en positiv energi,
og vi har gode børn og forældre.
Men børnetallet veg op gennem ’60erne og ’70erne i området. De sidste tredive år har elevtallet på skolen dog været
stabilt, og i dag underviser de seks ansatte lærere 46 børn,
fordelt på tre samlæste klasser: 1.-2. klasse, 3.-4. klasse samt
5.-6. klasse. Efter 6. klasse fortsætter børnene på Sønder Brarup Danske Skole.
- Det kommer bestemt til at gå, svarer inspektør Susanne
Terkelsen på spørgsmålet om, hvorvidt skolen er lukningstruet.
- Mårkær Danske Børnehave er fyldt op, så næste år får vi
otte nye i 1. klasse.
Og så er klokken 10.25, og hun skal ned i sneen og være
gårdvagt. Det er den lange pause på 20 minutter, og børne-
Mangler musiktimer
- Vi vil gerne have endnu mere værkstedsarbejde på skolen,
end vi allerede har, fortæller Susanne Terkelsen, der kan fortælle at man for tiden er i gang med udarbejdelsen af et skolens værdigrundlag, som i nær fremtid skal fremlægges på
samarbejdsrådsmødet til godkendelse.
- Musik lægger vi vægt på, men vi har langt fra det antal
frivillige musiktimer, som vi kunne ønske os: Vi kunne bruge
fem, men har to.
Udendørsarealerne på Bøl-Strukstrup Danske Skole omfatter
en lille skov.
- Den bruges ivrigt i natur-teknik-undervisningen og i
idrætstimerne, fortæller Susanne Terkelsen.
- Vi laver orienteringsaktiviteter. Og også lege som at følges
ad i blinde er noget, børnene holder af. De lærer tillid til hinanden, samarbejde og at bruge alle sanserne, siger hun, da
det atter ringer. Denne gang til en fem minutters pause. For
der er pause mellem alle lektioner.
I dette frikvarter kan Susanne Terkelsen dog nyde en kop
kaffe, for det er en anden lærer, der skal ned og følge børnenes tumlen i den tykke sne.
Thomas J. Wiltrup
Håndbetjent klokke. Skoleinspektør Susanne Terkelsen har været
gårdvagt, og nu begynder næste time.
Eventyrene fanger Vienne (forrest) og Lara fra 4. klasse. De har
projekt i dansk- og tysktimerne.
Tryllehatte. Jolanda fra 1. klasse klipper og klistrer sammen med
lærer Wiebke Jessen.
Friske drenge. Carsten (t.v.), Mika og Justin fra 4. klasse morer sig
i skolegården på en kold vinterdag.