A. P. Møller Skolen

Transcription

A. P. Møller Skolen
A. P. Møller Skolen
Årsskrift 2011-2012
A. P. Møller Skolen
Fjordallee 1
D-24837 Schleswig
Tlf. 04621 48 200
Webside: www.apmoellerskolen.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag
Fredag
7.00 - 15.00
7.00 - 14.00
Rektor Jørgen Kühl
Vicerektor Fl. Rasmussen (gymnasieafd.)
Afdelingsleder Klaus Pløen (fællesskoleafd.)
Titel: “A. P. Møller Skolens årsskrift 2011-2012”.
Redaktion: Fl. Rasmussen (ansv. redaktør)
Tryk: Flensborg Avis
Fotografier:
Side 4: “Unterricht Innovativ - Deutscher Lehrerpreis”
Side 18: Luftfoto-indehaver: Steffi Jannsen
Side 43: TV2 nyhedsblog
Øvrige fotos: A. P. Møller Skolen
Indhold
Rektors årsberetning
Besøg på skolen
Farvel, hr. Møller
Store Forældremøde
Indsats for trivsel
Skolestart i 11. årgang
Turen til Toftlund
Travlhed i 9. klasse
Fastelavn
Billeder fra året
Motionsdag
Lejrskole i København
Rejsen til Italien
En præst i krigens helvede
Poetry Slam
Litteraturfest
Matematik og naturvidenskab
Politik og mindretal
Besøg i Folketinget og hos Mærsk
Udendørsliv
Studentereksamen
Petro Challenge
Musikalske indslag
Dimission i F9 og F10
En pastor takker af
Julen
Da Nils Oliver mødte dronningen
Forskelligt fra årets løb
Medarbejderoversigt 2012-2013
Kære læser
Med dette årsskrift gør A. P. Møller Skolen for fjerde gang
status over de mange forskellige aktiviteter, der har fundet
sted i løbet af det forgangne skoleår. Det har ikke været
muligt at dække alt, der er hændt og sket; men udplukket
af begivenheder viser en skole i fortsat vækst og udvikling.
Og ikke mindst en skole med en særlig ånd, tør vi efterhånden godt sige.
I de første par år herskede på glimrende vis en meget
energisk og søgende pionerånd. Denne er efterhånden ved
at forvandle sig til skolens egen ånd. Ikke en stillestående
og bagudskuende ånd, men en dynamisk og selvbevidst,
fremadskuende ånd.
Her hersker en vis friskhed og evne til at tænke og turde og
prøve nyt, både blandt elever og lærere. Det vidner billederne i nærværende årsskrift om. Og samtidig fortæller de
om glæden og begejstringen og også stoltheden over at
være med til at skabe en god, ambitiøs og sjov skole. Jo, der
hygges på A. P. Møller Skolen, der er tid til fest og glæde,
til muntre fællesaktiviteter, men samtidig også til seriøst og
målrettet arbejde. Vi tør godt stille krav til hinanden, både
i hverdag og i fest. Resultaterne taler for sig selv.
God fornøjelse med årsskriftet!
Redaktionen
3
Side 4
Side 9
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 26
Side 28
Side 29
Side 30
Side 32
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 43
Side 44
Side 47
Rektors årsberetning
Ved det store forældremøde den 27. marts satte rektor fokus på bl.a. trivsel i skolen og på diskriminering af
mindretallet.
A. P. Møller Skolen er nu ved at nærme
sig afslutningen på det fjerde skoleår
siden åbningen den 1. september
2008. Skolen har overstået den første,
intensive og til tider også hektiske
opbygningsfase med etablering af rammer, indhold, målsætninger, pædagogisk praksis og implementering af nye
reformer og tiltag, som uddannelsesmyndighederne med jævne mellemrum melder ud.
I sommers blev det første kuld studenter ført op til eksamen og udklækket med særdeles gode resultater.
A. P. Møller Skolens historiske første
studenterårgang formåede at sætte sit
præg på skolen med en festlig huetid,
halløjdag og dimission. Samtidig
fik deres smil og glæde, deres klare
identifikation med danske traditioner
og værdier også sat et uaftvætteligt
positivt præg på lokalsamfundet, der
tog de nye studenter til sig.
A. P. Møller Skolen er således blevet
rodfæstet og etableret. Visionerne
omsættes i den daglige praksis. Vi er
kommet meget langt siden indvielsen.
Allerede nu opfattes vi i mange forskellige sammenhænge i Danmark og
Tyskland som en eksemplarisk dansk
mindretalsskole. Så sent som i torsdags, den 22. marts, blev det tydeligt,
da hele vores nuværende 13. årgang
sammen med 13. årgang på DuborgSkolen deltog i et diskussionsarrangement på Christiansborg.
I oktober 2011 blev A. P. Møller
Skolens særlige status understreget,
da den som eneste repræsentant for
danske skoler uden for Danmark og en
blandt en håndfuld danske gymnasier
var inviteret til Dronningens Fredensborgarrangement for repræsentanter
for institutioner fra hele den danske
undervisningssektor. Skolens
medarbejdere er aktivt involveret og
repræsenteret i en række danske sammenhænge, herunder initiativer, råd og
bestyrelser, hvilket løbende bidrager til
at positionere A. P. Møller Skolen og
dermed synliggøre det danske
mindretal for Danmark.
Interessen for A. P. Møller Skolen er
ubrudt stor. Det aflæses ikke mindst
ved de utallige henvendelser og
forespørgsler om besøg og oplæg samt
om arrangementer. P.t. har over 63.000
personer gæstet skolen siden åbningen
for mindre end fire år siden. Lidt over
halvdelen af de besøgende kommer med
en tysk baggrund og stifter således her på
stedet for første gang bekendtskab med det
danske mindretal. Skolen har lige siden åbningen været den største danske attraktion
uden for Danmark. Interessen for at bese
skolen er usvækket stor.
A. P. Møller Skolen har gjort og gør
fortsat en forskel. Det gælder ikke blot den
prægtige bygning, som A. P. Møller Fonden
har skabt og foræret til Skoleforeningen og
hele det danske mindretal. Det gælder også
pædagogikken og de konkrete resultater,
som opnås her på stedet.
Det er ikke blot i Danmark, at interessen
findes. I Tyskland nyder A. P. Møller Skolen
tilsvarende anseelse. Skolen er på mange
måder blevet et referencepunkt. En særlig
glæde var det, at en af vores dygtige gymnasielærere, Sanne Engedal Pedersen, den
30. november 2011 af forbundskansler Angela Merkel fik overrakt den tyske lærerpris
på baggrund af en indstilling fra hendes
egne elever i idrætsprofilklassen, som tog
studentereksamen i fjor. Det var første gang,
at en lærer ved en dansk mindretalsskole
fik tildelt så fornem en udmærkelse på
forbundstysk niveau. Dette siger en del om
de mange dygtige og engagerede lærer på
skolen og om kvaliteten i det pædagogiske
arbejde.
Og der gemmer sig vitterligt en stor og
engageret indsats bag de gode historier.
Der slides i det daglige. Der er fuldt drøn
på hele tiden. Medarbejdernes positive
indstilling og gode humør bidrager til at
videreudvikle en god skole og til at søge og
finde nye veje for en tidssvarende undervisning. Lærerne imødekommer behovet
for differentieret undervisning, selv om
realiteten i dag er den, at der findes store
differentieringsbehov og –spring i samme
klasse. Det er udfordrende og krævende at
forsøge at imødekomme alles behov. Det
lykkes ikke altid, men der arbejdes kontinuerligt og reflekterende med at tilpasse og
optimere læringsprocesserne.
Årets lærer: Sanne Engedal Pedersen fra A. P. Møller Skolen modtog den 30. november 2011 årets tyske
lærerpris, der blev overrakt af forbundskansler Angela Merkel. (Foto: “Unterricht innovativ - Deutscher
Lehrerpreis”)
4
En skole er nemlig ikke blot en
læringsinstitution, men tillige en
lærende organisation. På A. P.
Møller Skolen læner vi os ikke
tilbage, men fokuserer kontinuerligt på at videreudvikle praksis. Det
sker ved at fastholde og videreføre
positive resultater og tiltag. Det sker
tillige ved at udtænke og iværksætte
nye aktiviteter, som kan bidrage til
at forbedre rammebetingelserne for
almen dannelse for flest mulige.
På A. P. Møller Skolen er der plads
til alle. Vi er ikke alle ens, og derfor
er der behov for fleksible tilgange og
tilbud. Fra starten har vi etableret
tilbud om lektiecafé efter skoletid.
Dette er en hjælp til en del elever,
som har brug for en ekstra forklaring i matematik, tysk, filosofi eller
latin – eller som holder af sammen
med kammeraterne at læse lektier
med mulighed for at få svar og råd
fra en lærer, såfremt der måtte være
behov for det.
Trivselsfremmende aktiviteter og
tilbud spiller en stor rolle på A. P.
Møller Skolen. Skole er jo heldigvis
andet og mere end prøver, klausurer og eksaminer. Skoletiden skal
være dannende og en oplevelse for
de unge, så de får mulighed for at
samle på minder og erfaringer, de
kan trække på og gøre brug af i
andre sammenhænge. Dertil hører
jævnlige tilbud om foredrag, koncerter, teater, ekskursioner. Eleverne
har selv skabt gode traditioner med
fx den årlige fastelavnsfest for alle
årgange. De navnkundige LAN-parties lever videre og tiltrækker stadig
mange unge, der tilbringer en hel
nat sammen omkring computerspil
og hyggeligt samvær.
På en stor skole kan det ikke undgås, at der fra tid til anden opstår
friktion. Hvor mange unge mennesker samles – og hvor puberteten
og overgangen fra barn til ung, fra
ung til voksen finder sted – opstår
der kriser. Kriser danner os som
mennesker, men når man er midt
i den, er det blot en ringe trøst. Da
har man behov for hjælp og støtte.
På A. P. Møller Skolen ser vi heldigvis kun sjældent hårdnakkede
konflikter mellem eleverne; men
der opstår som nævnt friktion, der
kan medføre ubehag, tårer og hos
nogle endog fortvivlelse. Det er vi
meget opmærksomme på. Derfor
har vi sidste år skabt det såkaldte
Trivselsråd med repræsentanter for
elever og lærere, som har fokus på at
“Trivselsfremmende aktiviteter og tilbud spiller
en stor rolle på A. P. Møller Skolen. Skole er jo
heldigvis andet og mere end prøver, klausurer og
eksaminer. Skoletiden skal være dannende og en
oplevelse for de unge, så de får mulighed for at
samle på minder og erfaringer, de kan trække på
og gøre brug af i andre sammenhænge.“
5
modvirke mobning og udelukkelse
og samtidig at fremme trivsel for
de unge. I denne forbindelse er der
blevet etableret et korps af kontaktelever på hhv. 10. og 11. årgang, der
skoles til at hjælpe og bistå andre
elever, som har brug for at blive
hjulpet på vej. Trivselsrådet afholder
skolingsarrangementer for kontakteleverne – bl.a. på Christianslyst og
en særlig antimobningsstrategidag
med eksterne eksperter, som blev afholdt på skolen ultimo februar 2012.
Musiklivet er mangfoldigt og
vigtigt på A. P. Møller Skolen. Vores
dygtige og engagerede musiklærere
i fællesskolen og gymnasiet formår
at stimulere elevernes musikalske
evner og forståelse på en måde,
der fører til konkrete resultater i
det daglige og i forbindelse med
en stribe koncerter i årets løb. Lad
mig i denne forbindelse blot nævne
medvirken i Spil Dansk-Dagen den
27. oktober, den traditionelle fælles
julekoncert i Pauluskirken, Luciapigerne, samarbejdsrådets julefest,
Forårskoncerten og det sønderjyske
gymnasiekorsamarbejde, som er
et samarbejde mellem de sønderjyske gymnasier og Sønderjyllands
Symfoniorkester. I år stod opførelsen
af Carmina Burana på programmet.
Og for første gang blev en af de tre
afslutningskoncerter henlagt til
A. P. Møller Skolen. 550 overværede
de 300 dygtige sangeres og symfoniorkestrets koncert i vores idrætshal.
Det var en storslået og uforglemmelig oplevelse, der bekræfter og
understreger værdien af det store
arbejde, vores musiklærere yder hver
eneste dag til gavn for eleverne og
skolen som helhed.
Dertil kommer jævnligt koncerter
og musiktilbud på skolen – dels målrettet til enkelte årgange, dels som
fælles aktiviteter. Musikaktiviteterne
bidrager til at danne de unge som
hele mennesker. At give dem indtryk
og oplevelser, som sætter spor, og
som åbner forståelse for kulturelle
sammenhænge.
Naturvidenskaben er et andet fokusområde på skolen. Her pågår der en
lang række forskellige initiativer og
aktiviteter, som løbende udbygges
og videreudvikles. Lad mig nævne et
udpluk i flæng:
Vesuv og Pompeji, PetroChallenge,
Dansk Naturvidenskabsfestival med
foredrag den 29. september 2011 ved
en forsker ved Syddansk Universitet
om nanoteknologi. Aktuelt er der
Elevambassadørerne fra A. P. Møller Skolen formidler viden om mindretallet til ungdomsuddannelserne i Danmark. Desuden viser de gæsteklasser rundt på skolen. Projektet er et samarbejde mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som i årene før
A. P. Møller Skolen udelukkende fandt sted med elever fra Duborg-Skolen i Flensborg. I år 2006
indledte rektor Jørgen Kühl første samtaler med Grænseforeningen om en udvidelse af samarbejdet til også at omfatte A. P. Møller Skolen, og i dag, fire år efter skolens start, er arbejdet i
fuld sving. På billede ses elever fra det nuværende hold, som sammen med Gunver Westergaard
fra Grænseforeningen samt Thomas Rohrmoser og Anja Udolph, begge lærere på skolen, skabte
en både givende og munter introduktionsdag til ambassadørarbejdet den 16. februar 2012.
iværksat en særlig APMS Science Group
for interesserede elever på 9.-13. årgang,
som løbende skal monitorere Slien, og
som i øvrigt indgår i et samarbejde med
GEOMAR.
Matematikkens Dag blev afholdt her
på skolen som led i et EU-finansieret
Interreg IVa-projekt, som A. P. Møller
er netværkspartner i, og var samtidig et
brobygningsarrangement til de afgivende
fællesskoler. Science og Samværs-dagen
er en brobygningsdag for elever i F8 og
F10 i forhold til F9 og F11. En række
flere tiltag kunne nævnes.
Sprog og kultur er ligeledes af central
betydning og befinder sig ligeledes under
udvikling. Lige som der er udnævnt
en særlig Science Coordinator, har vi i
indeværende skoleår udnævnt en Sprog
& Kultur-koordinator med fokus på
disse aktiviteter samt med henblik på
at fremme udveksling med gymnasier i
Danmark og internationalt.
Lad mig også her i flæng nævne aktiviteter såsom Litterraturfest.nu, i 2011 med
foredrag ved den islandske forfatter Jón
Kalman Stefánsson og den danske Helle
Helle, hvor adskillige gymnasieklasser
deltog. Det dansk-tyske poetry slamstævne den 18. november, hvor en af
vores dygtige elever efterfølgende gav
smagsprøver på sin digtning i tysk regionalradio.
Filosofiolympiaden 2012 er et andet
væsentlig initiativ, hvor skolens elever
aktivt deltog og nåede langt i den danske
konkurrence. Nordisk venskabsbysamarbejde, hvor A. P. Møller Skolen også
deltager som aktiv part i lærer- og elevsamarbejdet. Udveksling og samarbejde
6
med danske gymnasier. Dertil kommer
samarbejdet med Rønde for fællesskolens
vedkommende, som vil blive videreført i
de kommende år.
Historie og samfundsforhold er endnu
et væsentligt fokusområde, der sigter på
forankring og udblik. I denne forbindelse
har historiehold bl.a. set på den lokale og
regionale historie. Samtidig formidles det
internationale perspektiv. Samfundsaspektet tages løbende op i foredrag, temadage
og andre aktiviteter. Således afholdes der
lige efter påskeferien et politisk debatmøde
med landdagskandidater.
Idrætslivet hører uadskilleligt sammen
med A. P. Møller Skolen. Vi har fremragende idrætsfaciliteter inde og ude. De er i
brug hver eneste dag: i løbet af skoledagen
til idrætsundervisning, om eftermiddagen
og aftenen går Slesvig IF og SdU brug af
hallen. Fredagen før efterårsferien deltager
hele skolen traditionen tro i motionsdagen, som tilrettelægges af idrætsprofilklassen på 12. årgang. En gang om året
arrangeres A. P. Møller Skolens løb for alle
løbeinteresserede. Idrætsprofilklasserne
i gymnasiet gennemfører atletikstævner,
hvor de dyster med Lornsenschule og
Duborg-Skolen. I dette skoleår blev vores
16 kajakker taget i brug på Slien. Flere
aktiviteter kunne nævnes. A. P. Møller
Skolen er således en skole i løbende bevægelse.
Udadvendte aktiviteter spiller ligeledes
en stor rolle på skolen. Elevambassadørerne indgår i et aktivt samarbejdet med
elevambassadørerne på Duborg-Skolen og
bidrager således til at formidle viden om
mindretallet til ungdomsuddannelserne i
Danmark. I år er elevambassadørerne også
begyndt at vise ungdomsgrupper rundt
på selve skolen. Det er et godt og positivt
initiativ, som vi agter at fortsætte med,
selv om Sydslesvigudvalget projektstøtte
udløber ultimo 2012. Grænseforeningen,
der koordinerer projektet, er lige som de
to sydslesvigske gymnasier indstillet på
at videreføre og videreudvikle konceptet,
der på en og samme tid danner vores egne
unge og oplyser andre.
Samarbejde med danske og tyske universiteter er allerede institutionaliseret.
Det gælder især Syddansk Universitet
og Aarhus Universitet, hvis ”rullende
universitet” også i marts 2012 overtog
undervisningen i gymnasiet en hel dag.
Som netværkspartner i det tidligere
nævnt dansk-tysk matematikprojekt er
der desuden etableret kontakter til Kiels
Universitet. Inden for det naturvidenskabelige område samarbejdes der med det
internationalt kendte og ansete GEOMARinstitut. Det har bl.a. ført til, at en af vores
første studenter i indeværende år er blevet
tilknyttet GEOMAR som forskningsfrivillig. Meget mere
og flere såvel igangværende som påtænkte tiltag med
fremadrettede perspektiver kunne nævnes.
Med skoleåret 2011-12 blev A. P. Møller Skolen for første
gang den største danske skole i Sydslesvig. Lige siden 2008
har skolen målt i kvadratmeter været klart den største.
Nu blev den også den danske skole med de fleste elever.
Ved skoleårets start havde vi 543 elever fordelt på 267 i
fællesskolen og 276 - og dermed en håndfuld flere end
på den nu næststørste Duborg-Skolen. I løbet af året er
der sket afgang og tilgang begge steder, så lige nu er de to
fællesskoler med gymnasieoverbygning omtrent lige stor
med hver knap 10 % af samtlige elever på de 46 danske
skoler.
For A. P. Møller Skolens vedkommende tyder de aktuelle
prognoser på, at elevtallet ikke blot holdes, men forventes at vokse yderligere i de kommende år. Allerede til
næste år vil antallet af klasser i fællesskolen øges fra de
nuværende 11 til mindst 12. Gymnasiet får også til næste
år 15 klasser. I alt vil der således efter sommerferien være
27 klasser til deling om 25 stamklasselokaler. Dette stiller
endnu større udfordringer til skemalægningen, som vanskeliggøres af, at idrætshallen er i brug i næsten alle ugens
skemapositioner. Det er således ingen vild overdrivelse,
når det konstateres, at A. P. Møller Skolen faktisk er ved
at være for lille. Fortsætter udviklingen, får vi brug for
en tilbygning for at kunne sikre den høje undervisningskvalitet.
Flere klasser indebærer, at der skal ansættes flere
lærere. Efter sommerferien vil der således igen være en
del nye ansigter i underviserstaben i såvel fællesskolen
som gymnasiet. På gymnasieområdet skyldes det, at vi i
indeværende skoleår afhjælper Duborg-Skolens overtallighed på gymnasielærerområdet ved at have stillet timer
til rådighed for hele 8 undervisere.
Uden disse time på A. P. Møller Skolen, ville der ikke
have været beskæftigelse til ca. 5 gymnasielærere, som er
ansat på Duborg-Skolen. De forlader os igen til sommerferien, eftersom beskæftigelsessituationen synes at lette i
Flensborg. I stedet ansættes der nye lærere her på
A. P. Møller Skolen. Vi har aktuelt 71 ansøgninger til 4-5
stillinger i gymnasiet. Der vil dog fortsat i begrænset
omfang kunne være tale om enkelte medarbejdere med
delt ansættelsessted på de to gymnasieskoler også i det
kommende skoleår.
A. P. Møller Skolen er en set i sydslesvigsk målestok stor
og meget søgt skole. Det kan aflæses af elevtallet, der fortsat vokser, selv om den demografiske udvikling i delstaten
som helhed forudser en markant nedgang i elevtallet i de
kommende år. Klassekvotienten i fællesskolen er i dette
skoleår oppe på 25 i snit pr. klasse. Dette høje tal skal
ses i sammenhæng med, at klassekvotienten i samtlige
Skoleforeningens skoler med klassetrin 1-10 i 2011 blev
anslået til 18,7 elever. Med andre ord: På A. P. Møller
Skolen underviser hver fællesskolelærer i gennemsnit en
tredjedel flere elever end alle de danske mindretalsskoler i
snit. A. P. Møller Skolen bidrager således i meget høj grad
til, at den samlede klassekvotient ligger på det leje, den
har i dag. Dertil kommer, at der i fællesskolen opereres
med niveaudelte fag. Her ligger det faktiske elevtal på de
enkelte udvidede hold til dels markant over kvotienten på
25. Sidste skoleår havde en del udvidede hold 34-35 elever
pr. hold og pr. lærer. Samtidig var lærer-elev-ratioen for
Skoleforeningens 46 skoler set under ét på 12,5. På A. P.
Formand for Skoleforeningen, Per Gildberg, taler for skole- og børnehavelederne
ved det store planlægningsmøde forud for protestaktionen den 21. april 2012.
Møller Skolen var ratioen på 13,5 elever pr. lærer i fællesskolen.
Vores fællesskolelærere yder en enorm indsats for at fastholde og
videreudvikle det højre undervisningsniveau, der findes på skolen, på
trods af de høje klassekvotienter og de særlige udfordringer på store
niveaudelte hold i klasselokaler, der ikke er normeret til samme.
Gymnasielærerne underviser i gennemsnit også flere elever, end det
er tilfældet for de to gymnasier betragtet under ét: I 2011 blev det
anslået, at lærer-elev-ratioen i profilgymnasierne lå på 7,47 elever
pr. årsværk. Ifølge Skoleforeningens resultataftale med Sydslesvigudvalget for 2012 er et resultatmål for indeværende kalenderår at øge
antallet af elever pr. årsværk i gymnasiet. A. P. Møller Skolen kan
imidlertid næppe være ment i denne sammenhæng: Her undervises
nemlig allerede pga. af udstrakt samlæsning 8,1 gymnasieelever pr.
gymnasielærer – og dermed 0,6 flere end gennemsnittet for de to
gymnasieskoler.
I fællesskolen og gymnasiet ydes der en stor indsats, som må fremhæves og påskønnes. Disse tal viser, at A. P. Møller Skolen ikke blot
er den største, men tillige velsagtens den skole, som har den bedste
driftsøkonomi pr. elev. Det er således de store klasser og hold her på
skolen, som bidrager til, at andre skoler til dels kan have langt færre
elever pr. klasse og lærer - og som dermed sikrer, at de mange små
og mindre danske skoler på trods af de aktuelle nedskæringer og be-
7
Den 21. april: Et seks kilometer langt optog, bestående af 12.000 demonstranter fra det danske mindretal, prægede bybilledet i Flensborg. Optoget gik fra Exe, forbi Skoleforeningens hovedbygning i Stuhrsallee, ned gennem Rådhusgade og derfra via gågaden ned til
havnespidsen, hvor forskellige talere, heriblandt også Felizitas Tries fra A. P. Møller Skolens 13. årgang, sammenfattede dagens budskab: At mindretallet ikke vil finde sig i forskelsbehandling!
sparelser fortsat findes også i de områder,
hvor mindretallet lever meget spredt.
Besparelser er en realitet i dagens Danmark og Tyskland. Det gør sig også gældende i Slesvig-Holsten, hvor de generelle
besparelser har ramt det danske mindretal
med samme vægt som alle andre borgere.
Derudover bestemte delstatsregeringen
under ministerpræsident Carstensen i
2010, at de danske skoler skulle spare ekstraordinært meget. Det førte til ensidige
og asymmetriske nedskæringer på 15 % i
tilskuddet. Dette protesterede vi alle imod
og gik på gaden den 26. juni 2010 og var
efterfølgende med til at skrive under på
indsigelser, hvilket flere end 51.000 gjorde
i alt. Men dette har ikke kunnet rokke
ved CDU-FDP-delstatsregeringens kurs
over for mindretallet: Det diskrimineres
fortsat.
A. P. Møller Skolen har spillet og spiller
fortsat en aktiv rolle i kampen for ligestilling og borgerrettigheder. Skolen er aktiv
i alle de sammenhænge, hvor det gælder
om at markere, begrunde og forklare
kravet om, at vores børn også er
100 % værd. Som ingen anden dansk
skole har A. P. Møller Skolen kontinuerligt i offentligheden med aktiv deltagelse
i demonstrationer, underskriftsindsamling, foredrag, taler, artikler, kronikker og
senest bøger taget stilling til og forklaret
situationen. Det er sket i et fortrinligt samarbejde med de andre danske skoler og
børnehaver samt institutioner og organisationer. Vi er alle forbundne kar. Derfor
skal vi alle bidrage til hele mindretallets
bedste også i den aktuelle krisesituation.
Den 6. maj skal der afholdes landdagsvalg
i Slesvig-Holsten. Her satser det samlede
danske mindretal på, at der tilvejebringes
et regeringsskifte, så en ny regering kan
genoprette ligestillingen af eleverne på de
danske skoler med dem på offentlige skoler. I denne forbindelse er det påkrævet,
at alle medlemmer af mindretallet, alle
elever, forældre og pårørende, venner og
sympatisører klart viser, at vi, at vores
børn, at vores elever, at hele det danske
mindretal er 100 % værd.
Derfor afholder Dansk Skoleforening
for Sydslesvig sammen med de andre
danske mindretalsorganisationer lørdag
den 21. april i tiden kl. 10.30-12.30 en
100 %-aktionsdag i Flensborg. Målet er at
samle mindst 15.000 fra hele mindretallet – fra Kiel i sydøst, Rendsborg i syd,
Garding i sydvest, Bredsted i vest, Slesvig
og Egernførde i midten og Kappel i øst –
og mange flere til for at manifestere kravet
om, at ligestillingen skal reetableres. Der
indsættes særtog fra Kiel og Rendsborg,
som skal bringe 3.200 til Flensborg.
Derudover indsættes der særbusser. Vi
mødes alle den 21. april fra kl. 10.00 på
Exe i Flensborg. Herfra starter optoget kl.
10.30 og fører et synligt og mangfoldigt
mindretal igennem Flensborgs travle
gader ned til havnespidsen, hvor der vil
blive holdt korte taler bl.a. ved en elev fra
A. P. Møller Skolen, og hvor der synges
for borgerrettigheder og ligestilling.
Det er af afgørende betydning, at flest
muligt møder frem den 21. april. Det
drejer sig om at sende et eftertrykkeligt og
umisforståeligt signal om, at vores børn
også er 100 % værd. Da vi demonstrerede
sidste gang den 26. juni 2010, var vi knap
3.000 fra hele fællesskoledistriktet, der
drog her fra A. P. Møller Skolen gennem
8
Slesvigs gågade. Vi skulle gerne være
lige så mange fra den sydligere del af
Sydslesvig, når vi gør tallet op i Flensborg
den 21. april. Derfor lyder opfordringen:
Notér datoen, køb togbilletbadgene efter
påske, tag børn, forældre, bedsteforældre,
naboer, venner og mange flere med til
et festligt optog for ligestilling igennem
Flensborg.
Afslutningsvis vil jeg gerne rette en tak
for altid godt og særdeles konstruktivt
samarbejde til samarbejdsrådet med Cléo
i spidsen, til vores fællesrådsmedlemmer, til elevrådet, til skolens elever og
forældre, til undervisere i fællesskolen og
gymnasiet, til vicerektor, afdelingsleder,
studieledere og skolevejledere til pedeller,
skolesekretærer, kantinepersonale, ITtekniker, biblioteksassistent og rengøringsassistenter.
Takken gælder også vores samarbejdende skoler i fællesskole- og gymnasiedistriktet, som vi har et fortrinligt og
veletableret samarbejde med om alle sager
af fælles interesse.
Endelig vil jeg gerne takke Skoledirektionen samt Skoleforeningens centraladministration, teknisk afdeling,
EDB-kontoret, indkøbskontoret, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning og Center
for Undervisningsmidler samt Dansk
Sundhedstjeneste, SSF og de andre danske
organisationer i Sydslesvig og naturligvis
også vore venner i Grænseforeningen for
det altid gode og tillidsfulde samarbejde
til fælles gavn og gensidig inspiration. For
økonomisk støtte til projekter ved skolen
skal også lyde en stor tak til Sydslesvigudvalget.
Ambassadør på besøg
Fredag den 20. januar besøgte Danmarks
ambassadør i Tyskland, Per Poulsen-Hansen,
A. P. Møller Skolen. Sammen med sin hustru
Elisabeth Bloch, generalkonsul Henrik BeckerChristensen, Skoleforeningens formand Per
Gildberg og næstformand Udo Jessen samt
afdelingsleder Olaf Runz, Samrådets formand
Flemming Meyer og SSF's generalsekretær Jens
Christiansen blev ambassadøren vist rundt på
skolen af rektor, der fortalte om A. P. Møller
Skolen og institutionens virke for det danske
mindretal i Sydslesvig.
Danfoss på besøg
Mads Clausen Fonden muliggjorde i foråret 2011 12. årgangs studierejse til Vesuv, og i januar besøgte den naturvidenskabelige profilklasse på 11. årgang med lærerne Svend Duggen og Ole Andresen i spidsen Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet i
Sønderborg.. Tirsdag den 25. oktober besøgte direktør Jørgen Mads Clausen så A. P. Møller Skolen blandt flere mål på en lille visit
rundt i Sydslesvig. Rektor viste ham og de øvrige gæster rundt på skolen.
Fra venstre ses: Grænseforeningens næstformand Jens Andresen, rektor Jørgen Kühl, direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss, generalsekretær for SSF Jens Christiansen og fra Erhvervsforeningen direktør Gerd Pickardt.
9
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
A. P. Møller Skolen er en skole i Dansk Skoleforening for
Sydslesvig. Foreningen er forældrestyret og ledes i det
daglige fra Flensborg, hvor skoledirektionen og foreningens
administration har adresse.
Siden 1960'erne har de danske børnehaver og skoler haft en
meget stabil tilgang. Elevtalsudviklingen har stort set fulgt udviklingen i fødselstallene.
Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver i dag 46 skoler med
ca. 5.600 elever.
Det sydslesvigske danske mindretals skolehistorie tager sit
udgangspunkt i grænsedragningen i 1920. Efter 1.verdenskrigs afslutning opstod der nationale mindretal på begge
sider af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland, et
dansk mindretal i Sydslesvig og et tysk mindretal i Nordslesvig.
Sideløbende med etableringen af danske skoler udvikledes et
dansk børnehavearbejde i Sydslesvig. Skoleforeningens første
børnehave blev indviet i 1922. I dag er der 55 danske børnehaver
med ca. 2.100 børn.
Som en af de første konsekvenser af den nye retslige og
politiske situation i Sydslesvig oprettede en kreds af dansksindede forældre den 5. maj 1920 en dansk skoleforening i
Flensborg med det formål at sikre dansk skolegang for det
danske mindretals børn.
I første omgang samledes foreningens kræfter om oprettelse
af danske skoler i Flensborg. Senere kom foreningens arbejde efterhånden til at omfatte hele Sydslesvig.
I begyndelsen af 1920'erne måtte det danske mindretal
kæmpe for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at
oprette og drive danske skoler. Også under nazismen (193345) havde det danske skolevæsen i Sydslesvig vanskelige
arbejdsvilkår.
I 1936 fandtes der 10 skoler med i alt ca. 1000 elever. I
foråret 1945 var elevtallet blevet reduceret til under 500.
I perioden umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning fik
det danske skolevæsen i Sydslesvig en nærmest eksplosiv
tilgang af elever. Efter Forbundsrepublikkens oprettelse i
1949 og efter Bonn-København forhandlingerne i 1954-55
normaliseredes udviklingen.
www.skoleforeningen.org
10
Farvel, hr. Møller
Den 16. april, midt på formiddagen, indløb den triste besked om,
at Mærsk McKinney-Møller var
gået bort.
Ved A. P. Møller Skolen gik flaget
på halvt, og elever og lærere blev
underrettet.
Skolen bærer navn efter Mærsk
McKinney-Møllers far, Arnold
Peter Møller, hvis familie oprindeligt kom fra den sydvestlige del
af Danmark, et område der som bekendt var under tysk
herredømme i årene fra 1864 til 1920.
Alle vi, der bruger skolen, er hr. Møller dybt taknemmelige for
det enorme engagement, han lagde i opførelsen af A. P. Møller
Skolen. Hans ideer fungerer, stilen fungerer og imponerer.
Huset er til gavn og glæde for unge mennesker - samt til inspiration for lærere og gæster fra nær og fjern.
Hr. Møller er kendt for at have hyldet idealet om, at “den, der
har evnen, har pligten”, ligesom han stod ved sin faders ord
om at udvise “rettidig omhu”. Begge formuleringer giver god
mening, de er glimrende ledestjerner, også for skolefolk. Ved
A. P. Møller Skolen forsøger vi at efterleve disse ord, ligesom vi
generelt helst ser tingene gjort på en måde, som vi fornemmer
måtte være i giverens ånd.
Mærsk McKinney-Møller blev født 1913. Han døde 2012, 98 år
gammel. Han skal ikke blive glemt!
Mærsk McKinney-Møller arvede sin store kærlighed til
danskheden og det sønderjyske fra sin far, og med familiefonden støttede han landsdelen både nord og syd for
grænsen med gaver og donationer.
En sådan gave er A. P. Møller Skolen. Forud for åbningen
i 2008 gik et byggeforløb, som hr. Møller selv deltog i med
stor energi og indsigt. Således er skolens beliggenhed,
udseende ude som inde, dens materialer og farver, dens
møbler og indretning altsammen emner, som hr. Møller
personligt involverede sig i. Han skrev ikke bare en check,
nej, han satte sin signatur på stedet med sit personlige
præg, der gik helt ned i den mindste detalje, om det så var
farven på brandalarmen eller udstyret i lærernes skabe i
klasseværelserne, for nu blot at nævne nogle få eksempler.
Bårebuket fra A. P. Møller Skolen ved bisættelsen af Mærsk McKinneyMøller, lørdag den 21. april 2012.
11
Store Forældremøde
Tirsdag den 27. marts kl. 19.30 afholdtes det årlige store forældremøde på A. P. Møller
Skolen. Programmet bød på beretninger ved rektor, samarbejdsrådets formand, fællesrådsrepræsentanterne samt forældrefondens kasserer.
Samarbejdsrådsformand Cleo Cooper-Bühring fremhævede det gode samarbejde mellem
skole og hjem, ligesom hun udtrykte sin tilfredshed med, at Samarbejdsrådets julefest på
skolen (se side 43) var blevet en stor succes.
Formanden efterlyste flere bidragsydere til forældrefondet, der bl.a. støtter elevernes ekskursioner med skolen.
Efter mødets beretninger og debat var der kaffe og hygge i aulaen.
Samarbejdsrådet ved A. P. Møller Skolen
Formand: Andrea C. Cooper-Bühring
Næstformand: Holger Nissen
Kasserer: Michael Sager
Michaela Bumann
Udo Jessen
Tanja Pfeifer
Birgit Jürgensen-Schuhmacher
Forældrevalgte medlemmer af fællesrådet
Wolfram Schmidt, Randi Kuhnt,
Mette Sunesen, Andrea Cleo Cooper-Bühring
A. P. Møller Skolens forældrefond
Indbetal venligst til:
Dansk Skoleforening e.v.
Kontonummer: 100 109 70 71
BLZ 215 201 00 (Union-Bank)
Verwendungszweck: Forældrefond APMS
Angiv venligst indbetalers navn og by.
Elevmedlemmer:
Helene Nissen
Lærermedlemmer:
Björn Ohlsen
Thomas B. Rohrmoser
12
Kontaktelever
Fra venstre, stående: Phillip Fehlhaber, Mario Schäfer, Jenny Jacobsen, Thore Hemmersbach, Felizitas Tries, Sarah Wellenkoeter,
Ronja Benckwitz, Lisa Schmidt, Jannik Wiggers, Thore Sager, Mareike Naujocks, Alena Strelow.
Fra venstre, siddende: Emely Hus, Jelena Pirkstein, Hagen Clausen, Jorun Marie Breuer.
For at opleve en god skoletid er det bl.a. en forudsætning, at
man trives og føler sig integreret. En trussel mod denne forudsætning kan være konflikter med andre, og naturligvis er en
skole nødt til at forholde sig til dette.
Trivselsrådet
Ved A. P. Møller Skolen lancerede vi i 2010 et program til
modvirkning af mobning og udelukkelse samt til fremme for
de unges trivsel på skolen. Programmet omfatter bl.a. uddannelse af elever indenfor kommunikation, konfliktmægling,
teambuilding og social læring. Det er tanken, at de unge selv
skal sprede viden om, hvorledes konflikter forebygges og løses.
I den forbindelse er der etableret en gruppe kontaktelever, der
bl.a. laver klasseoplæg om fx netikette (god opførsel på internettet), omgangstone, konfliktmægling og respekt for andre
samt meget mere.
Hjælp til selvhjælp
Udover at afholde kurser for klasser, fungerer kontakteleverne
som samtalepartnere for elever, der har behov for at tale om
mobning og manglende trivsel, enten deres egen eller andres.
Disse samtaler foregår helt anonymt og under tavshedspligt. Via
samtalerne får eleverne bl.a. råd om, hvorledes de kan forholde
sig konstruktivt til problemet.
Nye kontaktelever på vej
Før sommerferien rekrutteres nye
elever fra 9. og 11. klasse, der under
mottoet “for omsorg, respekt og
tolerance” forberedes på det ærefulde, men ikke helt lette hverv som
kontaktelever. Kontaktlærere er
Tove Breuer og Katrin Fritzsche.
Hold sammen mod mobning!
Finja Jette Ralfs fra A. P. Møller Skolens 13.
årgang vandt i december tredjepladsen i Kreis
Schleswig-Flensburgs antimobningskampagne. Med den flotte placering fulgte 100
euro.
Konkurrencen gik ud på at udforme en
plakat til forebyggelse af mobning blandt
børn og unge, og Finja valgte at beskæftige sig
med mobning på internettet. Komiteen blev
overbevist af hendes veldesignede og sigende
plakat, der bærer teksten: “Hold sammen
mod mobning på internettet”.
Plakatkonkurrencen var arrangeret af
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning,
Sydslesvig) i samarbejde med skolepsykolog i
Slesvig, Roland Storjohann.
På billedet viser en stolt Finja Ralfs sin vinderplakat frem sammen med skolepsykolog
Hans Jessen.
13
G11 - Go´ start
Sli-rundfart på første skoledag
af Louise, G11.1
Slesvig, 15. august 2011
De fem forskellige profilklasser i den nye 11. årgang var meget spændte, da det ringede ind klokken
7.50 på første skoledag efter ferien. Klasselærere og studieleder orienterede dem, og bagefter gik alle
ned til Slien, hvor båden ventede.
Eleverne nød solen og kom i snak med hinanden, sammen hyggede man sig, og musik- og klasselærer Meike Nielsky introducerede en fællessang i form af en let kanon, som bidrog til den rigtig
gode stemning ombord.
Hele turen varede to timer, og der var god plads til småsnak, klassebilleder og de enkeltbilleder,
der senere skulle overføres til persongalleriet på Skoleintra.
Det var Erik Fredens, studieleder for årgangen, som havde organiseret turen, så de nye elever
kunne få en god start, inden hverdagen satte ind.
Undervejs blev der spist medbragte madpakker, før det tidligt på eftermiddagen var tid til at pakke
sammen og køre hjem efter en første, skøn skoledag.
11. årgang by night
Kort efter skoleårets begyndelse samledes 11. årgang efter skoletid for at lære hinanden og skolen bedre at kende. Dette skete
gennem en introduktion til det forestående gymnasieforløb, og
såmænd også ved at danse lanciers i festsalen. Desuden var der
forskellige sportsarrangementer, udendørs traktement ved grillen,
fællessang og indendørs aktiviteter om aftenen.
Alle overnattede på skolen og mødtes tidligt næste morgen på
trappen for at synge “I østen stiger solen op”. Derpå var der morgenbord i kantinen. Stemningen var god, alle var glade og mange
fik nye kammerater.
14
Turen til Toftlund
Den 12.-13. april drog de sproglige og æstetiske profilklassers elever på 11. årgang til Højskolen for Musik og Teater i Toftlund, hvor de beskæftigede
sig med diverse kreative aktiviteter. Turen var tilrettelagt af de to klasselærere Hanne Bewernik og Meike Nielsky.
15
En travl november i 9. klasse
Skoleåret bød på en nysammensat årgang i fællesskolens 9. klasse med 77 elever. Især november måned blev en travl og
oplevelsesrig måned for eleverne og deres lærere.
2. november
Efterskolebesøg
Hele årgangen var på efterskolebesøg til Rejsby & Rinkenæs Efterskole. Her fik eleverne indtryk af livet på en efterskole. Skolerne præsenterede sig med
oplæg, gruppearbejde i blandede hold, fælles spisning og dans.
3. november
Ekskursion til Flensborg
Udover fysiske udfordringer i Sportland, som eleverne til deres store
glæde havde helt for sig selv, og efterfølgende spisepause hos McDonalds,
bød turen til Flensborg på et møde
med Isted-loven, der i 2011 netop var
kommet tilbage til Sydslesvig efter sine
mange ophold andre steder, senest ved
Tøjhusmuseet i København.
Løven blev i sin tid, året 1862, sat til
minde om de faldne danske soldater
i slaget på Isted hede i juli 1850. Isted
ligger lidt nord-vest for Slesvig, og
både løvens historie samt den dertil
hørende guidede udstilling, som viste
sig at være glimrende historieundervisning, gav eleverne lejlighed til at få
indblik i denne del af deres lokalområdes historie.
Der blev dog også tid til shopping i gågaden i Flensborg, førend
turen atter gik hjem til Slesvig og en
hyggelig overnatning på skolen med
fælles pizza og spændende aktiviteter
rundt omkring på skolen, fx bagning,
fodbold, hygge og fest. Faktisk blev
det først ud på de lyse morgentimer,
at eleverne afsluttede med oprydning
efter natten og fælles morgenmad.
Og så stod den ellers igen på normalt
skema hele fredagen!
Torsdag den 3. november: Elever fra 9. klasse besøger Istedløven i forbindelse med ekskursion til Flensborg
30. november
Forfatterbesøg
Forfatteren Margret Steenfatt fra Hamborg besøgte skolen, og alle
eleverne i 9. klasse havde læst bogen ”Auf immer und ewig” som optakt
til forfatterens historie om ”livet som forfatter” eller indblik i ”fra idé til
bogudgivelse”.
Og efter alt dette klarede 9. klasse så også lige projektopgave-opstarten
og terminsprøverne i uge 46 ( 14. – 18. nov. ). Jo, der var nok at se til i
november.
16
28
Fastelavn er mit navn
Fastelavnsmandag, den 20. februar,
var A. P. Møller Skolen fyldt med
nørder, monstre, hekse, frugter,
gulerødder, kommunistiske revolutionære, popbands, pirater, Alice i
eventyrland, Disney-figurer, 1980erdrenge og -piger og mange flere.
Det muntre virvar skyldtes Elevrådets traditionelle fastelavnsfest. der
som i de foregående år blev indledt
med, at hver af skolens 26 klasser
samt lærerne optrådte på en catwalk
udklædt ud fra det emne, klassen
havde valgt.
Efter at dagens vinder - F7B - var
blevet kåret af en jury bestående af
elever, en lærer og pedel, var der
fastelavnsboller til alle.
Efterfølgende fortsatte undervisningen i profilgymnasiet i 7.-8. time,
hvor fastelavnsklædte elever som
altid aktivt deltog i den skemalagt
undervisning.
17
331
300
Spredte indtryk
fra A. P. Møller Skolen
18
46 18
Motionsdag
Fredag den 7. oktober blev den traditionelle motionsdag før efterårsferien afholdt på A. P. Møller Skolen.
Idrætsprofilklassen på 12. årgang havde tilrettelagt og
styrede dagens program, som bl.a. bød på løb, cykling,
fitness, volleyball, bordtennis, langbold og fodbold. En
snes elever bagte pizzasnegle til alle, som blev indtaget
i frokostpausen. Dagens højdepunkt var et afsluttende
stafetløb for alle klasser.
19
Lejrskole i København
Sidst i april måned havde F8 en uforglemmelig
lejrskolerejse til København. Elever og lærere
boede på Ishøj Strand Hostel i smukke omgivelser tæt ved vand og strand - og rejste hver dag
ind til København, hvor programmet bl.a. bød på
guidet busrundtur forbi Amalienborg og Christiansborg, samt gåture i indre København.
Der blev også tid til at opleve Christiania, se
performance-teaterstykket ”Et trommespil” og
prøve kræfter på Eksperimentariet. Selvfølgelig
blev der også tid til lidt indkøb og is på Strøget.
Kort tid forud for rejsen døde skibsreder Mærsk
McKinney-Møller, A. P. Møller Skolens giver,
og derfor viste elever og lærere deres og skolens
respekt ved at tage til Hellerup Kirkegård, hvor
hr. Møller ligger begravet. Det blomsterhav, der
mødte dem, vidnede om et indflydelsesrigt og
respekteret menneske. Tekst og foto: TJ
20
Rejsen til Italien
I begyndelsen af maj drog hovedparten af eleverne fra sproglig, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og æstetisk profil på A. P. Møller Skolens 12. årgang
på en herlig og uforglemmelig studierejse til Rom, med afstikker til Vesuv og Pompeij.
21
21. november 2011
En præst i krigens helvede
Siden 2002 har Danmarks militær været engageret i Afghanistan. Og når soldaterne rykker ud, så
drager feltpræsterne med. Pastor Victor Greve fra Frederikstad/Bredsted var blandt dem.
“Hvorfor bærer en dansk feltpræst mon våben, tror I?” - “For at beskytte sig!”
lød svaret prompte fra en dreng i A. P. Møller Skolens propfyldte festsal, hvor 10.
til 13. årgang var forsamlet. Og deri havde han ganske ret, kunne Victor Greve
svare, pastoren fra Frederikstad og Bredsted, der i to runder har deltaget som
feltpræst i NATO´s mission i Afghanistan. “Danske feltpræster er de eneste i
verden, der er bevæbnede... alle andre har en bodyguard”, fortalte Victor Greve.
Stol på Gud og hold krudtet tørt
Victor Greve var første gang i Afghanistan i 2009, på det såkaldte Hold 7. Anden
gang var på Hold 9, fra januar til august 2010. Efter lang tids træning og med
bagagen fuld af salmebøger drog han ud til sin nye soldatermenighed. Her fik
præsten fra Sydslesvig snart lært krigens grumme ansigt at kende, idet første
uge både bød på selvmordsbomber, granatnedslag i lejren, vejsidebomber og
ildkamp mod talibankrigere. Ikke just hverdagskost, men Victor Greve formåede
alligevel at koncentrere sig om sin primære mission som sjælesørger og moralsk
støtte for de udsendte tropper. Til gerningen som feltpræst hører bl.a. at velsigne
soldaterne, før de drager på patrulje. Og så skader det jo heller ikke, når præsten
giver dem et stort mandekram og gamle Cromwells ord om at “stole på Gud og
holde krudtet tørt” med på vejen.
Ville gøre det igen
Selv slap præsten helskindet fra sine patruljer, som han frivilligt deltog i, men
ikke alle var lige så heldige, og Victor Greve måtte ofte tage sig af både de levende
og de døde efter voldsomme krigshandlinger, hvilket ikke er nogen omkostningsfri opgave, heller ikke for en præst. Det unge publikum i festsalen kunne
da også godt fornemme på foredragsholderen, at han endnu var dybt berørt af
de menneskelige skæbner, som han kom tæt på under sin udsendelse. Ikke desto
mindre har Victor Greve aldrig fortrudt, at han drog afsted, ligesom han gerne
ville gøre det igen.
22
POETRY
SLAM
DK
D
Med A. P. Møller Skolens Sprog & Kultur-koordinator Anja
Udolph i spidsen deltog en snes
eleverPETER
fra skolen den 17. ogDYREBORG (DK)
BJÖRN HÖGSDAL
(D)
18. november 2011 i en dansk-tysk poetry slam-workshop.
FRANK LANGMACK
(DK) MORITZ NEUMEIER (D)
Poetry slam er en digtkonkurrence, hvor digtere fremfører
deres egne digte. Fokus er ikke kun på,
hvad der
bliver sagt,
BENTE VARLEMANN
(D)
IRMELIN
PREHN (DK)
men også på, hvordan det bliver sagt.
IN EINEM BLOCK ZEIGEN JUGENDLICHE EINES DEUTSCH-DÄNISCHEN POETRY SLAM WORKSHOPS IHRE TEXTE
DerUNGE
læggesDELTAGERE
altså lige så meget
på digtenes indhold,
som på
den WORKSHOP DERES TEKSTER
I EN BLOK PRÆSENTERER
FRAvægt
EN DANSK-TYSK
POETRY
SLAM
måde de ’performes’ på, og det bliver derfor også kaldt ’performance
poetry’.
18.
NOV.
2011
Kulturwerkstatt Kühlhaus
Reglerne for Poetry Slam er få og simple: Hvert digt skal være digterens eget, hver digter har tre minutter til at fremføre et digt. Digteren
må ikke bruge rekvisitter, kostumer eller musikinstrumenter. Digteren
får point af fem uafhængige dommere. Den højeste og laveste dropper man, de tre midterste bliver
lagt sammen og giver en samlet score på 0-30.
Arrangementet blev støttet af Region Sønderjylland/Schleswig. De deltagende skoleklasser kom
Mühlendamm 25 fra
24937
Flensburg
+49
461i fire
298
66 grupper,
Danmark
og Tyskland, frawww.kuehlhaus.net
flertals- ogmindretalsskoler. De var
inddelt
blandede
Beginn/start
20:00
Einlass/dørene
åbner
19:00
hvor de i løbet af de to dage lærte kunsten at slamme på begge sprog.
GEFÖRDERT VON: MED STØTTE FRA:
EINE KOOPERATION VON: EN KOOPERATION IMELLEM:
23
24
Litteraturfest.nu
Onsdag den 14. september 2011 gæstede to nordiske forfattere A. P. Møller Skolen som del af den grænseoverskridende litteraturfest.nu.
Der kom så mange besøgende, heriblandt mange af skolens elever, at pedellerne måtte stille ekstra stole op.
Islændingen Jón Kalman Stefánsson og danskeren Helle Helle læste fra deres værker og besvarede de mange spørgsmål, som publikummet
stillede. Jon Kalman Stefánsson fortalte om sit liv før han blev forfatter, hvor han bl.a. arbejdede som jord/betonarbejder og i fiskeindustrien
for at kunne betale for udgivelsen af sin første digtsamling. I sine romaner fortæller den islandske forfatter om mennesker, kærlighed og
naturen. For ham er Island et godt eksempel på, hvor mægtig naturen er: Vulkanudbruddet i 2010 viste, at mennesket ikke kan beherske
naturen på trods af al den teknik, det har udviklet.
Helle Helle er uddannet på forfatterskolen. Hun skriver om de stille eksistenser i provinsen, og hovedpersonerne er næsten altid kvinder. Da
Helle Helle havde læst op fra sin roman „Rødby - Puttgarden“, udviklede der sig en længere diskussion mellem forfatteren og eleverne, som
handlede om Helle Helles hovedpersoner og selvbiografiske træk i bøgerne. Dem er der ifølge forfatteren mange af.
De to nordiske forfattere gav udtryk for, at de var glade for at se så mange unge ansigter blandt publikum, og eleverne kunne drage nyttig
viden fra arrangementet til brug i undervisningen. A. P. Møller Skolen ser med glæde frem til litteraturfest.nu i efteråret 2012.
25
Onsdag den 1. februar
Matematikkens dag
Onsdag den 1. februar var der arrangeret en Matematikdag på A. P.
Møller Skolen for eleverne i fællesskolens F10 og gymnasiets 11. årgang. Det skete som led i et Interreg IVa-projekt, som er støttet af den
Europæiske Union, og som A. P. Møller Skolen er tilknyttet. Projektet
er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og slesvig-holstenske
universiteter med fokus på matematik og læring.
Matematikdagen 2012 fik overskriften "Hvad kan det bruges til?" og
viste en lang række konkrete områder, hvor matematikken anvendes
i praksis. Studerende og forskere ved en stribe institutter og forskningscentre ved Syddansk Universitet stod for dagens program, der
bød på workshops til syv forskellige emner, hvor matematik spiller en
afgørende rolle, samt en forelæsning om matematikkens betydning for
medicin.
Workshoppene omhandlede konstruktion af en robot, medicinsk
matematik, størrelsens betydning, hvad skelettet sladrer om, problemløsning for computere, om drenge er klogere end piger samt hvor
hurtigt miljøproblemer udvikles. Professor i matematik Achim Schroll
afsluttede dagen med en forelæsning om det virtuelle hjerte.
I Matematikdagen deltog foruden A. P. Møller Skolens egne elever
også F10-klasserne fra de danske fællesskoler i Egernførde, Husum og
Sønder Brarup. Som sådan var dagen samtidig led i brobygningssamarbejdet mellem fællesskolerne og gymnasiet og udtryk for den
tilstræbte styrkelse af samarbejdet mellem fællesskolerne i gymnasieprojektet.
I alt deltog 228 elever i Matematikdagen. På A. P. Møller Skolen var
Science Coordinator Svend Duggen tovholder for projektet, som er
unikt og ikke tidligere er blevet gennemført i denne form.
26
Science Group på besøg
hos Geomar i Kiel
Onsdag den 2. maj deltog A. P. Møller Skolens
Science Group med 13 elever fra 9.-13. årgang og
skolens Science Coordinator Svend Duggen i et
internationalt symposium på havforskningscentret
Geomar i Kiel.
Det skete under titlen "The sea infront of our
door" med deltagelse af et netværk af gymnasier
bestående af A. P. Møller Skolen, Rødkilde Gymnasium i Vejle, to gymnasier i Kiel samt et gymnasium
fra de Kapverdiske Øer.
To af skolens elever holdt oplæg på engelsk om
Slien som brakvandssystem med fokus på iltsvind.
I det kommende skoleår vil Svend Duggen og
Science Group i samarbejde med Geomar og de
nævnte skoler fortsætte undersøgelserne af Sliens
sundhedstilstand.
Einsteins laboratorium
I tiden 4. til 14. juni gjorde Einsteinlaboratoriet holdt på A. P. Møller Skolen. Her
kunne eleverne se og lære om den specielle
og almene relativitetsteori, relativistisk syn,
afbøjning af lys omkring sorte huller og om,
hvornår man kan se bagsiden af en terning uden at dreje den. Det var også muligt
at opleve, hvordan verden ser ud, når man
bevæger sig tilnærmelsesvist med lysets
hastighed i en flysimulering eller på en highspeed-cykel gennem en by. Einsteinlaboratoriet henvendte sig til alle klasse på 7.-13.
årgang, og det var Science Coordinator Svend
Duggen, som havde skabt mulighed for at få
Einsteinlaboratoriet til A. P. Møller Skolen.
27
Sydslesvigudvalget på besøg
Onsdag den 20. juni havde A. P. Møller Skolen besøg af
Sydslesvigudvalget, der som led i sin årlige besigtigelsestur
lagde vejen forbi skolen for at blive vist rundt i bygningen af
rektor og for at blive orienteret om Skoleforeningens virke ved
direktør Anders Molt Ipsen.
På billedet fra venstre: Jørgen Kühl, Cleo Bühring-Cooper, Per
Gildberg, Kim Andersen (V), Michael Otten,
Benny Engelbrecht (S), Steffen Bang, Lotte Rod (RV), Anders
Molt Ipsen, Pernille Vigsø Bagge (SF).
Ledere til fællesmøde
Lørdag den 21. april 2012 afholdt Dansk Skoleforening i samarbejde med det danske mindretals andre organisationer en fælles
100%-dag. Det skete i Flensborg i form af særdeles talstærkt optog igennem byen fra Exe til havnespidsen med fælles afslutning
på havnen. Formålet var at formidle budskabet om, at de danske
skoleelever er 100% værd, og at mindretallet kræver, at den fulde
ligestilling på elevtilskudsområdet genoprettes.
Forud for aktionsdagen lå en række planlæg-ningsmøder, bl.a. et
møde for skoleforeningens lederansatte den 21. februar på A. P.
Mølle Skolen. På billedet fortæller rektor Jørgen Kühl forsamlingen om baggrunden for aktionsdagen.
Elever diskuterede med landdagspolitikere
Onsdag den 11. april havde A. P. Møller Skolen arrangeret en
paneldebat med repræsentanter for partierne i landdagen i Kiel
samt det nye parti Piraterne. På podiet sad Anke Spoorendonk
fra SSW, Birte Pauls (SPD), Johannes Callsen (CDU), Rasmus
Andresen (De Grønne), Ekkehard Klug (FDP), Torge Schmidt
(Piraterne) samt Björn Thoroe (Die Linke).
Diskussionen blev ledet af Werner Junge fra den nordtyske
regionalradio NDR. Debatten blev overværet af skolens elever
på 10.-13. årgang, der aktivt stillede kritiske spørgsmål til
politikerne inden for de tre tematiske hovedområder regional
strukturpolitik, uddannelsespolitik samt tilskud til det danske
mindretal og dets skoler. A. P. Møller Skolens elever var ikke i
tvivl om, at de danske elever er 100 % værd og derfor bør have
samme tilskud fra delstaten som elever på offentlige skoler. Det
mente repræsentanterne for fire af de seks partier lige så entydigt,
mens repræsentanterne for CDU og FDP derimod uanfægtet af
argumenterne fastholdt nedskæringerne.
28
Besøg på Christiansborg
og hos A. P. Møller-Mærsk
I dagene 21. til 23. marts besøgte A. P. Møller Skolens 13. årgang
København på en tur, der er resultatet af samarbejde mellem Grænseforeningen og Skoleforeningen med økonomisk støtte fra Sydslesvigudvalget. Også elever fra Duborg-Skolen i Flensborg deltog.
I løbet af de tre dage i den danske hovedstad modtog eleverne orientering om studiemuligheder og studieliv på Københavns Universitet
og Copenhagen Business School, ligesom de besøgte udstillingen
“Europa møder verden” på Nationalmuseet og deltog i et diskussionsarrangement på Christiansborg. Her blev de budt velkommen
af Sydslesvigudvalgets formand, Benny Engelbrecht. I debatten, der
handlede om global konkurrence, deltog også repræsentanter for
Dansk Industri og Foreningen Nydanskere.
Turens højdepunkt var dog fredagens besøg i A. P. Møller-Mærsks
hovedkvarter på Esplanaden. Ove Hornby fra A. P. Møller og Hustru
Chastine McKinneys Fond til almene Formaal bød velkommen
sammen med Henning Morgen fra A. P. Møller Mærsks sekretariat.
Charlotte Amund Bille, human resources, fortalte om uddannelse
og karrieremuligheder hos Mærsk, om motiviations- og belønningsmodeller og også om kulturen hos Mærsk-Gruppen, der nok
tilstræber at være gedigen, men bestemt ikke er helt så tilknappet,
som nogle måske går rundt og tror. Henning Morgen fulgte op med
svar på spørgsmål fra eleverne, der ud over at spørge til uddannelse
også gerne ville vide noget om, hvordan man tager sine forholdsregler mod pirater!
Efter rektor Jørgen Kühls afsluttende tak til A. P. Møller Mærsk for
invitationen og efter at Axl Steppat på elevernes vegne havde takket
Gunver Westergaard og Grænseforeningen, bød Mærsk-folkene de
unge på en bid brød. Således både mætte og oplyste om fremtidige
muligheder, kunne alle atter drage med toget hjem til Sydslesvig.
29
A.. P.
A.
A
P.
P.Møller
Møller
MøllSkolen
er Skolen
Skolen
Lys, luft og godt humør, plads og grønne
du
skolegang,
Lys,
Ly
L
yplæner...
s, luft
s,
lu
uft
ft og
ohvis
g godt
ggo
odt
dsynes,
t humør!
hum
umør
mdet
ørr!rimer
ø
P
Plad
Pl
Plads
lad
ads
dpå
so
og
g ggrønne
rrø
ønn
ne
så
har
du
helt
ret.
Se
selv!
plæner!
p
pl
læn
æner!
er! Hv
er
Hvis
Hvis
is d
du
u sy
ssynes,
yn
nees,
s, d
det
ett rrimer
iim
mer
er p
påå skoleskol
sk
olegga
an
ngg, såå har
harr d
u he
h
elt
lt rret,
eett, ffo
or så
åda
dan er
er A
P.
gang,
du
helt
for
sådan
A.. P.
Møller
M
Mø
øll
ller
er Skolen.
Sko
kolen
len
le
n.. Se
Se selv!
seelv
lv!
30
31
Huepåsættelsen den 1. juni: Det er skik og brug på A. P. Møller Skolen, at rektor efter endt huepåsættelse inviterer studenterne op i elevloungen til et
glas sekt, der dog først nydes, når studenterne har taget en sejrsrunde i huset og været oppe på skolens udsigtsplatform, der ligger over lærerværelset.
På den måde markerer de, at de er “nået til tops”. Og så kan festlighederne begynde!
Dimission den 14. juni
Rektors tale til studenterne
Kære dimittender!
Så er dagen kommet, hvor vi siger tak for den tid, vi har måttet tilbringe
sammen, farvel og på gensyn. Dette er de absolut sidste to timer af jeres
skoletid i Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Når den sidste tale er holdt, og eksamensbeviserne er overrakt, er I ikke
længere elever, men alumner. Dagens dimission er således en skelsættende begivenhed. Det lange forløb, der for de fleste af jer startede i
dansk børnehave, er nu blevet afsluttet med studentereksamen. Et vigtigt
livsafsnit er afsluttet. Et nyt kan begynde. Om få dage spredes I for alle
vinde – og måske mødes I først igen om 5, 10, eller 25 år til jubilæer her
på skolen.
I har læst og lært uendeligt meget. I er vokset og blevet både uddannet
og dannet. I er blevet præget af alle de lærere og kammerater, I har mødt
undervejs. Og I har præget de skoler, I har gået på.
For en skoleuddannelse og navnlig gymnasieårene er en vekselvirkning. En dynamisk proces, der peger fremad mod noget nyt. Aha- og
nogle gange også blot nåså-oplevelser. Indsigt og forståelse. Selvstændig
vurdering og perspektivering. De taksonomiske niveauer. Personlige og
sociale kompetencer. Ja, I kender alle sammen begreberne og ved, hvad
de dækker over i skolehverdagen.
Samtidig har I opdaget, at der ikke blot er tale om flotte ord og fine
begreber, men om realiteter. Det er nødvendige færdigheder, som skal
tilegnes, hvis man skal kunne fungere som myndig og kritisk borger i et
åbent demokratisk samfund.
Vejen derhen kan synes vanskelig: Lektier, gruppearbejde, prøver,
opgaveløsning, test, klausurer, afleveringsopgaver, flere lektier, oplæg,
spørgsmål og svar samt til sidst så at sige som kronen på værket skriftlige
og mundtlige eksamener. I har været i fokus hele tiden.
Fagligheden har vejet tungt. Sådan må det nødvendigvis være, for I
skulle jo lære meget og nå igennem pensum i alle fag. Samtidig har der
været tid og rum til at have det sjovt sammen. Sammenholdet med og
mellem kammeraterne både på 13. og de andre årgange spiller en vigtig
rolle i denne proces. Det samme gælder aktiviteter, som bryder den
skemalagte undervisning.
På sin vis er målet med gymnasietiden, at I tør tænke selv. Oplysningsfilosoffen Kants credo om ”sapere aude” – tør at tænke selv – sammenfatter på fineste vis den lærings- og dannelsesproces, I alle er gennemløbet.
Da jeres forældre valgte den danske skole for jer, afgav Skoleforeningen
så at sige et kundskabsløfte: De danske skoler gør ved hjælp af dansk
pædagogik og danske værdier deres yderste for, at I alle opnår optimalt
udbytte ud fra jeres individuelle forudsætninger. Det kan kun lykkes, når
alle er enige og stimulerer læringen. Skolerne kan kun holde løftet, når
elever og forældre er enige om målet og vejen dertil.
For en del af jer var det ikke givet på forhånd, at skolegangen ville ende
med en studentereksamen. For 13 år siden var målet i mange tilfælde en
realeksamen. Langt de fleste af jer opnåede den jo også ved slutningen
af 10. klasse, mens en håndfuld kom fra de sidste gymnasieårgange 7-10
på Duborg-Skolen. I mellemtiden blev der skabt nye muligheder, ikke
mindst med etableringen af A. P. Møller Skolen. Det gjorde mange af jer
32
brug af. I er første generation af studenter i jeres familier. I er mønsterbrydere. I gør en forskel, som I selv og jeres familier har god grund til at
være stolte af.
I er beviset på, at kundskabsløftet er blevet holdt. Studenterhuen er det
synlige tegn.
Samtidig kan vi konstatere, at de grund- og fællesskoler, I kommer fra,
har holdt løftet. Det var forudsætningen for, at A. P. Møller Skolen har
kunnet give det afgørende løft. Kundskabsløftet har således medført et
kundskabsløft.
I har gjort det godt. Jeres lærere, jeres klasselærere Anja, Margit, Jan,
Anne-Sofie og Torben og jeres studieleder Margit og alle andre medarbejdere er glade for og stolte af jeres resultater. Det har været en
fornøjelse at måtte have jer som elever. Og jeg er sikker på, at I også
påskønner de lærere, I har haft.
Der kan nævnes meget fra de tre år, I er gået i gymnasiet på A. P. Møller
Skolen; men det bliver der desværre ikke tid til i dag. Så jeg nøjes med
nogle få udvalgte begivenheder fra de seneste måneder:
I var en eksemplarisk årgang, da I i marts måned i år var på besøg i
København. På Christiansborg bidrog I med gode indlæg og argumenter
i paneldebatten med bl.a. politikere. Under besøget i A. P. MøllerMærsk-hovedsædet forstod I den særlige forbindelse, der er mellem
skolen og A. P. Møller Fonden, der var så venlig at tage imod sammen
med repræsentanter for hr. Møllers sekretariat. Besøget gjorde indtryk.
I var værdige ambassadører. Skolen kunne næppe have ønsket bedre
repræsentanter, end I var det.
Desværre modtog vi få uger senere budskabet om, at Mærsk Mc-Kinney
Møller var gået bort på dronningens fødselsdag i en alder af 98 år. Vi
mindedes denne danske hædersmand ved en morgensamling – og vi
tænkte alle tilbage på den store festdag, da skolen blev indviet den 1.
september 2008.
I, vi, hele A. P. Møller Skolen har aldrig været i tvivl om, hvad hr. Møller
har udrettet til gavn for mindretallet. Skolen ville ikke eksistere uden
ham. I ville ikke have kunnet have taget studentereksamen her i Slesvig
uden hr. Møller. Hans gave er uvurderlig i sin betydning for hele det
danske mindretal og såmænd også for det omgivende samfund. Hans
minde vil aldrig blive glemt.
Jeg er sikker på, at I hver især vil bidrage til at fastholde dette minde –
og engang i fremtiden vil fortælle jeres børn og børnebørn om, hvilken
betydning hr. Møller har haft for netop jeres skolegang og uddannelse
ligesom for mange generationer af elever og studenter efter jer.
I tog som samlet årgang turen til Berlin efter huepåsættelsen og
markerede dér flot iført jeres studentertrøjer og med Danneborg foran
Brandenburger Tor, at I har bestået jeres studentereksamen. Samtidig
sendte I det signal, at I og at hele det danske mindretal findes i Tyskland.
Jeres endagstur vakte opsigt blandt de mange mennesker, der dagligt
lægger vejen forbi Brandenburger Tor. Fluks modtog skolen e-mails fra
folk, der ville høre mere om jer og jeres huer.
I går gik I sammen med kammeraterne fra de offentlige gymnasier optog
gennem Slesvig og viste som det mest naturlige jeres, vores, mindretallets farver. I har altid været værdige rollemodeller og gode ambassadører
for jeres skole og for mindretallet. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil I blive
ved med at være.
I løbet af de tre-fire år (en del af jer var jo faktisk den sidste realistårgang
og den allerførste årgang, som tog realeksamen her på skolen) har I
oplevet mange forskellige ting. I er vokset, modnet og blevet til myndige
borgere. Jeres lærere har forsøgt at give jer modspil og medspil. I har
lært uendeligt meget. Selv om I netop nu næppe vil synes, at I husker
så meget af 13 års uafbrudt lærdom og undervisning, så er jeg ikke det
mindste i tvivl om, at undervisningen har sat dybe og blivende spor.
Det samme gælder de fællesarrangementer og særlige tiltag, projekter,
ekskursioner, feltstudier, studierejser osv., som I har været del af i jeres
gymnasietid.
Lige nu er alt dette måske blevet deaktiveret oven på eksamen og i en
travl, festlig huetid, hvor andre glæder stod i centrum. Men når I går i
gang med jeres drømmeuddannelse umiddelbart efter sommerferien eller måske efter et eller et par sabbatår, så vil lærdommen blive reaktiveret
– og I vil opleve, hvor meget I faktisk har lært.
Samtidig er I blevet bevidste borgere, som ved, hvad det betyder at
tilhøre et mindretal i en situation, hvor en landsregering fra den ene dag
til den anden beslutter, at en del af Slesvig-Holstens borgere ikke har
samme værdi som alle andre.
33
Formand for Skoleforeningen Per Gildberg talte for studenterne.
Generalkonsul Henrik Becker-Christensen overbragte en hilsen til
studenterne.
Jørn-Sanne Wander og Arne Knutinge-Kaas holdt studenternes tale.
Leif Gustafson fra den samfundsvidenskabelige profilklasse satte meget
præcise ord på situationen i sin årsmødetale her på A. P. Møller Skolen
den 9. juni: Ophævelsen af ligestillingen i 2010 betød, at der pludselig
blev gjort forskel på danske og tyske elever. Fra som en selvfølge at have
været lige fik de danske elever pludselig at vide, at de ikke længere var
lige så meget værd som alle andre.
Dette var en oplevelse, som skabte berettiget indignation og afstedkom
protester i mange forskellige sammenhæng. I var altid til stede. I veg
ej ud af spor, når det gjaldt om umisforståeligt at kræve lige borgerrettigheder. I var med til demonstrationer og underskriftsindsamlinger.
I iførte jer som det mest naturlige i verden t-shirts med det simple
budskab, at I også er 100 % værd. I gik sammen med 12.000 andre med i
aktionsoptoget igennem Flensborgs gader den 21. april i år.
Disse oplevelser har præget og dannet jer. I har selv oplevet, hvordan
modeller og sameksistens ikke er naturgivne, men kræver vedholdende pleje og videreudvikling. I har selv været med til at vise, at også
mindretal har ret – og at selv en lille gruppe er i stand til at hævde sine
værdier. Og I oplever nu til allersidst, at det har nyttet: Ligestillingen
bliver nu gennemført af den nye regering med deltagelse af SSW.
Leif fremhævede i sin tale, at denne største krise samtidig har skabt et
større sammenhold i mindretallet. Den har skærpet vores bevidsthed
om, hvem vi er, og hvor vi hører hjemme.
Diskussionerne har skærpet jeres bevidsthed om mindretals- og borgerrettigheder, om det åbne civilsamfund. I har også urokkeligt fastholdt, at
I ikke vil diskrimineres, men kræver ligestilling og samme ret som jeres
kammerater, der går på offentlige skoler.
I er generation 100 %!
Kære dimittender!
Nu står I foran nye udfordringer og muligheder. Verden byder på uendeligt mange optioner, som I vil kunne gøre brug af. Nogle gange vælger
man rigtigt ved første forsøg, andre gange fortryder man og vælger en
anden option i stedet. Også det er læring. Uddannelsen og læringen
slutter ikke med studenterhuen, men fortsætter heldigvis. I vil møde
medgang og desværre også modgang; men I er blevet rustet til det, der
venter jer, så vidt det kunne gøres.
Husk altid at bevæge jer i en positiv spiral – selv i modgangstider. Se ikke
udfordringer som problemer, der vanskeligt eller ikke kan løses, men
som muligheder, som det er værd at gøre brug af. Vi vokser og dannes
som mennesker ved at tackle udfordringer. Og det går langt lettere,
når vi vælger et optimistisk udgangspunkt og ser os på vej fremad i en
positiv spiral, selv om snoningerne nogle gange kan forekomme at føre i
den modsatte retning.
Udvis desuden rettidig omhu, således som mottoet for skolens navngiver
påbyder det, så fungerer alt langt bedre.
I står for høj faglighed. I forbindelse med huepåsættelsen den 1. juni
kunne det meddeles, at I er A. P. Møller Skolens hidtil bedste studenterårgang med et snit på 2,4. Vores første årgang opnåede 2,5, så det
er et lille spring fremad. I øvrigt har piger og drenge nærmest et identisk
34
samlet gennemsnit. De naturvidenskabelige dimittender iblandt jer
nåede oven i købet et klassegennemsnit på lige under 2 – helt konkret
1,98. Det er flot!
Samtidig er I den sydslesvigske danske gymnasieårgang med det
højeste studentereksamensgennemsnit. Det er mildest talt godt
gået. Det er udtryk for, at der kontinuerligt er blevet arbejdet seriøst
og koncentreret. Jeres præstationer vidner samtidig om den høje
faglighed på skolen.
Da størstedelen af jer vil fortsætte jeres uddannelse i Danmark, er det
lige så interessant at indplacere jeres resultater i en dansk kontekst.
Det kaldes også benchmarking: Hvordan ligger I som studenter fra
A. P. Møller Skolen sammenholdt med jeres fremtidige studiekammerater fra hele Danmark?
Det kan siges meget kort: Særdeles flot. UNI-C udgav i januar 2012 en
analyse af studentereksamensresultaterne ved de danske gymnasier,
som blev opnået i sommeren 2011. Her lå landsgennemsnittet uden
bonus A i 2011 på 6,9 ud fra den danske syvskala. Som sagt – der er
tale om gennemsnit for alle gymnasier i hele Danmark, og det har
været næsten uændret de seneste syv år.
A. P. Møller Skolen ligger i år klart højere end både det danske
landsgennemsnit og hver eneste dansk region gjorde sidste år. Da
dette års eksamener endnu ikke er afsluttet i Danmark, kan vi kun
sammenligne med sidste års resultater.
Vicerektor Flemming Rasmussen har omregnet jeres resultater til
den danske skala ved hjælp af det danske eksamensbevis, I også får
udleveret i dag. Jeres samlede gennemsnit ligger i år på 7,7 efter den
danske skala. Altså markant højere end det danske gennemsnit på 6,9
sidste år.
I vil således med god grund og selvbevidsthed kunne fortsætte jeres
videregående studier på et dansk universitet, et seminarium eller hvor
som helst.
I er fagligt særdeles godt rustet til at tackle de udfordringer, I hver
især vælger at gå i møde i de kommende år – være det i Danmark,
Tyskland eller et helt tredje land.
Hvis I viderefører de dyder, I har indoptaget og omsat i de daglige studier i de seneste tre år, vil I være særdeles velkvalificerede
repræsentanter for Sydslesvig. Vi er helt trygge ved, at I vil være gode
ambassadører for A. P. Møller Skolen, Skoleforeningen og hele det
danske mindretal.
I har således god grund til at være stolte af jer selv, ligesom jeres
forældre, slægtninge og venner er det. Og alle medarbejderne ved A.
P. Møller Skolen kan glæde sig over jer som årgang.
Nu har I sat jeres mærke i bænken. I er benchmark for de kommende
årgange af studenter fra Sydslesvig. I har sat blivende spor.
Vi ønsker jer alt godt fremover. Vi glæder os til at kunne hilse på jer,
når I lægger vejen forbi jeres nu snart gamle skole. Vi kommer til at
savne jer.
Hjerteligt tillykke med jeres studentereksamen!
35
Festlige dage ved Slien
Som en del af festlighederne omkring studentereksamen delte studenterne ud af deres gode humør og opfindsomhed, både op til sidste skoledag i maj og på
halløjdag i juni. Årgang 2012 viste sig at være særdels glade for udklædning, og i dagene op til sidste skoledag kom en del af dem hver dag i skole iført et nyt
tematisk outfit. Halløjdag bød på sørøverflag over skolen, rundbold og andre konkurrencer samt den obligatoriske, organiserede uorden, der dog havde et
eneste formål: Alle skulle have det sjovt! Og det lykkedes, endda til overflod. Godt gået, 13. årgang! NB: Sjældent har vi set mage til effektivt oprydningshold.
Tak for det!
36
Petro Challenge 2011
Den 2. og 3. november gennemførtes årets Petro
Challenge-konkurrence, hvor i alt ca. 1.200
danske gymnasieelever virtuelt borede efter olie
og naturgas. I år deltog de naturvidenskabelige
og samfundsvidenskabelige profilhold på 11.
årgang på A. P. Møller Skolen i konkurrencen.
Det skete under ledelse af klasselærerne Birgit
Caesar-Geertz og Pernille Fange Kammann
samt Science-Coordinator Svend Duggen. Desuden støttede elever fra den naturvidenskabelige profil på 12. årgang med deres ekspertise fra
sidste års konkurrence, hvor et af A. P. Møller
Skolens hold fik en flot fjerdeplads. Konkurrencen foregik i skolens festsal, hvor skolens 15
teams i intens koncentration ledte efter olie- og
gasfelter.
29
37
37
Musikalske indslag
Tirsdag den 20. september gav Moussa Diallo en særdeles stemningsfuld skolekoncert i A. P. Møller Skolens festsal. Med The Mali
Project præsenterede Moussa fire fantastiske gæstemusikere fra Mali, der på en tre ugers turné optrådte for 7. - 9. klasses elever i
danske skoler.
Tirsdag den 1. november gav Tine Bruhn Kvintet fra New York en glimrende og lærerig koncert for 10.-13. årgang på A. P. Møller
Skolen. Forinden blev der afholdt en såkaldt master class for de æstetiske profilhold i gymnasiet.
38
Dimission
D
imission i F
F9
9o
ogg F10
F10
Mandag den 18. juni blev der afholdt dimissionsfest for
afgangseleverne i F9 og F10. I alt 31 elever forlod A. P. Møller
Skolen med et hovedskole- eller realeksamensbevis. Aftenens
program bød bl.a. på velkomst ved rektor, festtale ved afdelingsleder Klaus Pløen, fællessang og legatuddeling. Den 21.
juni fulgte en galaaften for hele 10. årgang, med dejlig mad og
fin underholdning.
39
En pastor takker af
Pastor i Slesvig Ansgar, Morten Mortensen, har holdt sin sidste juleafslutning med byens skoler. En tilværelse som aktiv pensionist venter forude.
Morten Mortensen begyndte sin gerning i Slesvig i 1995. Forinden
havde han været præst i Hvidovre i seks år og i Flensborg i syv
år. Desuden havde han undervist præster på så fjernt et sted som
Bangladesh. “Jeg kom til Bangladesh i 1979, hvor landet endnu var
præget af krigen (Bangladesh-krigen i 1971). Her underviste jeg
præster for Dansk Santalmission.” Morten Mortensen er formand
for Danmission i Sydslesvig (tidl. “Dansk Santalmissions Initiativgruppe i Sydslesvig”) og besøger stadigvæk jævnligt Bangladesh,
hvor Santalmissionen hjælper med at formidle fadderskaber til børn
samt støtte en kostskole økonomisk.
Konfirmandundervisning
Talrige elever fra Gottorp-Skolen, Hiort Lorenzen-Skolen og senest også A. P. Møller Skolen har gennem de forløbne 17 år stiftet
bekendtskab med Morten Mortensen, der i sin egenskab af præst
bl.a. har afholdt konfirmand-undervisning. “Man kan godt gå til
konfirmandundervisning og lære trosbekendelsen og fadervor uden
at være døbt. Men for at blive endeligt konfirmeret, skal man døbes.
I år er fire elever blevet døbt, mens de gik til konfirmandundervisning. Det er helt normalt.” Morten Mortensen tilføjer om konfirmandundervisningen: “Man får undervisning i klassen, en gang om
ugen, men skal derudover også ti gange til gudstjeneste i kirken.
Ellers kan man jo ikke rigtig lære, hvad det går ud på. Hvis man har
for langt til en dansk kirke, så kan nogle af disse besøg godt foregå
ved en tysk kirke.”
Beholder man sin præstedragt?
Hos nogle virksomheder afleverer man arbejdstøjet, når man stopper, men sådan er det ikke i Kirken. “Nej, som præst skal man ikke
aflevere sin præstedragt, når man går på pension. Den beholder
man,” fortæller Morten Mortensen med et skævt grin over det lidt
løjerlige spørgsmål, og tilføjer så, at det nok kunne tænkes, at han
fik brug for arbejdstøjet fremover også. l fald regner han med at
holde en del prædikener endnu, for det er der heldigvis en vis efterspørgsel på.
A. P. Møller Skolens takker Morten Mortensen for et varmt og godt
samarbejde. Vi ønsker ham et langt og aktivt otium som pastor
emeritus.
40
Elever fra 8. klasse holder sund og sjov nytårsbuffet i hjemkundskabslokalet den 14. december.
Juleglimt fra A. P. Møller Skolen
21
41
Julepynt og julefest
Et godt år
Torsdag den 24. november holdt juletiden sit indtog på
A. P. Møller Skolen. Da blev den årlige juleklippedag
afholdt med julehygge og klippeaktiviteter i hele bygningen. Alle årgange fra 7.-13. deltog aktivt i fremstillingen
af julehjerter, kræmmerhuse, juletræer, nisser og mange
andre klassiske julemotiver. Det store juletræ kom på plads
midt i aulaen og spredte den rette stemning. De 26 klasser
fremstillede hver deres store julenisse, som blev opstillet på
den store trappe i aulaen. Det skete som led i den traditionelle konkurrence, hvor de flotteste nisser præmieres.
Undervejs i programmet serverede kantinen æbleskiver til
alle. Juleudsmykningen og nisserne bliver stående helt frem
til juleferien og vil således sætte deres præg på hele den
kommende måned.
I sin nytårshilsen til A. P. Møller Skolens nuværende og tidligere elever, forældre, medarbejdere og venner kunne en tilfreds rektor konstatere, at 2011 havde været et fint år.
Og så var der ellers pyntet op til Samarbejdsrådets julebasar, der blev holdt fredag den 25. november. Programmet
bød bl.a. på underholdning, sange og hyggeligt samvær. De
mange gæster fik en herlig og velgørende eftermiddag. En
god start på juletiden, som fortjener gentagelse!
Han fremhævede bl.a. udmærkelsen af en af
skolens dygtige undervisere, Sanne Engedal Pedersen, der i november var blevet hædret med den
tyske lærerpris.
En anden begivenhed, der ligeledes glædede
rektor, var, at A. P. Møller Skolen, i øvrigt som
eneste danske institution i Sydslesvig, var inviteret
til H.M. Dronningen og Prinsgemalens Fredensborgkoncert med efterfølgende souper for
repræsentanter for undervisningssektoren.
Med disse og mange andre gode minder fra det
forgangne år kunne rektor ønske alle et godt nyt
år og takke for det gamle.
Syvende klasse i julehumør
I den kolde december måned afholdt F7 en hyggeaften for forældre og søskende, som blev underholdt i bedste nissestil.
Først præsenterede valghold idræt en nissedans, og derefter gik dramaholdet på den høbeklædte scene i kostumer, der var
produceret af eleverne fra valghold håndarbejde. Efter en times juledrama - ”Nu er det julenisseme mig jul!” - med masser
af nisser, julestemning og trylleri blev der hygget og spist fra den opstillede buffet med medbragt mad. Julestykket blev også
vist for fællesskolens 7.-10. årgang dagen efter.
42
Da Nils Oliver mødte dronningen
Hvert år sender Hendes Majestæt sine nytårshilsner til de dansksindede syd
for grænsen, hvilket vi alle glædes over og nødigt ville undvære. Det sker
også, at hun optræder her in persona, og ved en sådan lejlighed var Nils Oliver Andriessens til stede, nemlig den dag, A. P. Møller Skolen blev indviet.
Nils Oliver syntes, at dronningens jubilæum var en god anledning til at sende
en hilsen tilbage. Og det gjorde han så via TV2, der havde indrettet en blog til
lejligheden.
43
Forårskoncert
Tirsdag den 13. marts afholdtes vanen tro årets forårscafé på A. P. Møller Skolen. Programmet
bød bl.a. på musik og optræden i festsalen, udstilling af kunst og filmfremvisning i aulaen. De
mange fremmødte kunne desuden nyde en god kop kaffe og et stykke kage.
Lauf zwischen den Meeren
Hvert år deltager A. P. Møller Skolen i det store løb mellem vest og øst, stafetløbet over
96,8 km fra Husum ved Nordsøen til Damp ved Østersøen.
Teamleder Katrin Fritzsche havde samlet et løbehold på 9 undervisere, som entusiastisk dystede sammen med flere end 600 andre hold om at klare den lange tur på tværs
af Sydslesvig.
A. P. Møller Skolens hold nåede i mål efter 9 timer 13 minutter og 31 sekunder og
sluttede således som nr. 494. I beregningen for deltagende skoler landede teamet på en
15. plads.
På billedet ses fra venstre: Frank, Jan Christian, Katrin, Anja, Pernille, Osypa og
Jørgen.
Kafka og kage
Efteråret bød på lektiecafé i forskellige udformninger. Der var naturligvis den klassiske lektiecafé
i elevloungen, hvor man i 7. og 8. lektion frivilligt
møder op og kan drøfte faglige emner med en lærer.
Og så var der den alternative, som bl.a. bød på Kafka
og kage i skøn forening. Der var fuldt hus, mens et
par veloplagte lærere, Pernille og Steffi, sammen med
eleverne forenede det praktiske med det behagelige
og tyggede sig gennem vanskeligheder i forbindelse
med læsning af Kafkas tekster. Velbekomme!
Afrikabilleder
Torsdag den 29. marts kl. 19.30 holdt gymnasielærer
Herdis Halvas-Nielsen foredrag om Afrika på A. P. Møller
Skolen. Hun underviser til daglig religion og latin i skolens
ældste klasser. I sine ferier rejser hun jævnligt til Afrika
for at tage billeder af de vilde dyr. Foredraget blev holdt i
naturfagsområdet.
44
Elevambassadører på træningslejr
A. P. Møller Skolens elevambassadører var på Rødding
Højskole 7.-8. september 20011. 24 nye elevambassadører fra
skolen tog til Rødding Højskole for at uddanne sig til ambassadørprojektet. Opholdet blev en fin blanding af gamle
højskoleværdier med morgensang med efterfølgende foredrag
samt moderne, trådløst arbejde med ny hjemmeside, facebookfangruppe og blogs. Duborg Skolen fra Flensborg og Deutsches
Gymnasium fra Åbenrå deltog også, og i alt var otte lærere og
60 elever afsted. Alle eleverne blev rystet godt sammen i krævende teambuildingsøvelser og i arbejdet med ”rodhistorierne”,
elevernes egne historier i en mindretalshistorisk kontekst.
Carmina Burana
Onsdag den 29. februar opførte
Sønderjyllands Symfoniorkester
sammen med korene ved de sønderjyske og sydslesvigske gymnasier Carl
Orffs “Carmina Burana”. Det skete i
A. P. Møller Skolens store idrætshal.
I opførelsen medvirkede i alt ca. 300
gymnasieelever, deraf et halvt hundrede
fra A. P. Møller Skolen. Stykket var blevet valgt på initiativ og tilskyndelse fra
Ole Stork, som er elev på den æstetiske
profil i 13. årgang på skolen. Sammen med fire andre elever fra samme
klasse sang han midt i studentereksamenstravlheden selv med i det store,
samlede gymnasiekor. Koncerten blev
en stor succes, hvor symfoniorkester
og sangere i glimrende samklang fik
sluppet de muntre, men også til tider
frivole tekster om kærlighed, druk og
erotik løs på en måde, så publikum ikke
var i tvivl om, at stykket handler om
sprudlende livsglæde.
45
45
UDVEKSLINGSELEV MELLEM
DANMARK OG SYDSLESVIG
Oplev at gå i skole i Danmark og få
en dansk kammerat med i din klasse.
Den nu tilbagevendende elevudveksling i ugerne 45 og 46 er
blevet en omsiggribende succes, som blandt andet 12-årige
Erik Kristensen fra Skjern og 13-årige Peter Hüttl fra Flensborg er glade for at have deltaget i.
– Det har været rigtig godt, og Erik har en flink familie,
fortæller Peter, som prøvede at bo i Skjern og gå i dansk
skole i en uge. Det fik ham til at tænke på nogle af de forskelle, der er mellem Danmark og Tyskland:
– Mange unge går rundt med fodboldtrøjer, især FCKtrøjer. Man ser ikke så mange fodboldtrøjer i Flensborg, siger
Peter.
Historieundervisning
Også Erik har fundet forskelle mellem Danmark og Tyskland:
– På min skole i Skjern må eleverne ikke være inde i
frikvartererne. Det må man godt på Duborg-Skolen, og det
kunne jeg godt tænke mig, at man indførte på min skole,
fortæller Erik.
Erik og Peter har aftalt, at det ikke er sidste gang, de har
besøgt hinanden. Og netop kammeratskabet er blandt årsagerne til, hvorfor så mange elever gerne vil deltage i elevudvekslingen, foruden at de oplever en hverdag, hvor der også
tales tysk. For skolerne giver det også en konkret lejlighed til
at fortælle hele klassen den historiske baggrund for, at der
bor danskere syd for grænsen.
SÅDAN TILMELDER DU DIT BARN
• Få tilladelse af dit barns skole til at deltage i projektet og dermed holde fri i uge 45 og få en kammerat
med i skole i uge 46.
• Download en tilmeldingsformular fra www.feriebarn.dk
eller få den evt. udleveret på skolen.
• Det er skolen, der skal sende tilmeldingsformularen
til Feriekontoret, så vi ved, skolen er orienteret.
Når dit barn har fået tilsagn om en udveksling:
• Du skal tage kontakt til elevens familie i Danmark og
aftale alt det praktiske. Det kan være SFO, buskørsel
til og fra skole, transporten til og fra Danmark m.v.
Det kan være en god idé at arrangere et kort besøg
forud for udvekslingen i uge 45 og 46.
• Lykkes det ikke at finde en udveksling til dit barn i
år, beholder vi eleven i kartoteket til en passende
elev i Danmark melder sig. Underret Feriekontoret,
hvis du vil have dit barn slettet i kartoteket.
• Eleverne er forsikrede under opholdet i lighed med,
når elever er på lejrskole.
Feriekontoret
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Südergraben 36
24937 Flensburg
Tlf.: 0461 56664, 0461 5047191
[email protected]
Sønderjylland
www.feriebarn.dk
Sydslesvig
Koordineringen af elevudvekslingen sker i et samarbejde mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
46
‡Ǧ‘ϐ‹‡‹†‡”‘–Š‘—…Š‡–ȋȌ
—•Ǧƒ
”‡ƒ”•–‡•‡ȋȌ
Ǧ’‡†‡Ž
‡‡––‡‡‰–ȋȌ
‰Ǧ‹•
†‡”•ƒŽ†„‘‹‡Ž•‡ȋȌ
—Ǧƒ
ƒŽ‡•‡ȋȌ
ƒ–Ǧ”ƒ
‡ƒ”‡‰ƒƒ”†ȋȌ
†”
†‡”•‡‡„‡”‰”——ȋȌ
ƒ–Ǧ‹Ž
”‡Þ”‡•‡ȋ]Ȍ
›•Ǧƒ
Œƒ†‘Ž’ŠȋȌ
ƒǦ‰Ǧ›•Ǧ‹•
‹”‰‹–ƒ‡•ƒ”Ǧ
‡‡”–œȋȌ
‡Ǧ›•
ŒÚ”ŠŽ•‡ȋȌ
ƒ–Ǧ†”Ǧ›•Ǧ‹•
Šƒ”Ž‘––‡ƒ”•‡ȋȌ
‰Ǧ‡Ž
Š”‹•–‹ƒŽ”‹…Š‡”’ȋȌ
”§•–
‹”¡‰‡”ȋȌ
›•Ǧ–Ǧ‹•Ǧ—
‘Š”ƒ…ŠƒȋȌ
‡‘Ǧƒ
”‹†”‡•‡ȋȌ
ƒ–Ǧ›•
47
˜ƒǦƒ”‹ƒ‡Š”‡†–ȋȌ
‹„Ž‹‘–‡•ƒ••‹•–‡–
”‹”‡†‡•ȋȌ
–—†‹‡Ž‡†‡”Ǧ‹•Ǧ—
Ž•‡ƒ”‹‡…Š‹ŽŽ‡”ȋȌ
‹•Ǧ‰Ǧ†”Ǧ‡ŽǦ
‡‘
”ƒ…Š—Ž–‡ȋȌ
›•Ǧ‹‘
”ƒ—‡ŽÞ‡ȋȌ
‘Ž‡˜‡ŒŽ‡†‡”Ǧ›•Ǧ‹‘Ǧƒ
ŽǤƒ•—••‡ȋȌ
‹…‡”‡–‘”Ǧ›•Ǧƒ
”ƒ…Š—Ž–‡ȋȌ
›•Ǧ‹‘
‹––‡‡ȋ
Ȍ
ƒǦ‡ŽǦŒǦ‹„Ž‹‘–‡
‡”†ƒ‡–‡”•‡Ǧƒ”•–‡•ȋ
Ȍ
›•Ǧ†”Ǧ—Ǧ†‰
ƒ•‡••‡ȋȌ
‘Ž‡’•›‘Ž‘‰
ƒ‡‡™‡”‹…ȋȌ
‰
‡”†‹•ƒŽ˜ƒ•Ǧ‹‡Ž•‡ȋȌ
ƒ–Ǧ‡Ž
ƒ•‡”‹ƒ•‡ȋȌ
ƒ–
‡Ž—–Š‡ŠŽ‡ȋȌ
‡†‡Ž
„‡‘—‰ƒƒ”†Ǧ‡—ƒȋȌ
ƒǦ‹‘Ǧ›•Ǧ‡ŽǦŒ
†ƒ”‹•–‹ƒ•‡ƒƒ†–ȋȌ
ƒǦ—
48
‰ƒòŠƒȋȌ
ƒ–Ǧ‹‘Ǧ—
–‡ˆϐ‹ƒ•‡ȋȌ
–—†‹‡Ž‡†‡”Ǧ›•Ǧƒ
ޔ‰‡òŠŽȋȌ
‡–‘”Ǧ‹•
‡•’‡”‘Ž—†‹‡Ž•‡ȋȌ
‹„Ǧ‹•
—––ƒYŠŽ‡”ȋȌ
›•Ǧ—•Ǧ‡Ž
ƒŠ”Ǥ…ŠŽò–‡”ȋȌ
‰ǦƒǦ‹•
ƒ–”‹”‹–œ•…Š‡ȋȌ
‹‘Ǧ›•
ƒ–Š‡”‹‡‹‡‡”òŠŽȋȌ
‰ǦŒ
Žƒ—•ŽÞ‡ȋȌ
ˆ†‡Ž‹‰•Ž‡†‡”Ǧ›•Ǧ‡
‡”•–‹‡‹…Šƒ”†–ȋȌ
‘–‘”
‡‹ˆ‡••‡ȋȌ
ƒ–
‘”‡–œ‘”•‰ƒƒ”†ȋȌ
ƒ–Ǧ›•Ǧ–ǦŽÞ
ƒ”‰‹–ƒŽŽƒȋȌ
‰
‘‹ƒÚ•…ŠȋȌ
‡Ǧ†
‡‹‡‹‡Ž•›ȋȌ
—•Ǧ›•
‹…Šƒ‡ŽƒȋȌ
‡†‡Ž
49
‡––‡‘†‡ȋȌ
ƒǦ‹•Ǧ—•Ǧ‰Ǧ‹„Ž‹‘–‡
Ž‡†”‡•‡ȋȌ
‡Ǧ‹‘
•›’ƒ‡•ȋȌ
ƒ–
Œƒ––‡•‡ȋȌ
‹•Ǧ
‡‘ǦƒǦƒ
‡”‹ŽŽ‡ƒ‰‡ƒƒȋȌ
–—†‹‡Ž‡†‡”Ǧ›•Ǧ‹•
‘—Ž‹†‡‹ŽƒȋȌ
†”Ǧ‹•
˜‡†—‰‰‡ȋȌ
‡Ǧ
‡‘
—•ƒ‡
ƒ—‰Ž‹–œȋ
Ȍ
‘–‘”
ސ‡ƒ•‡ȋȌ
ƒǦ‹•
—•ƒ‡Ž‹‡”ȋȌ
ƒ–‹‡
ƒ‡‰‡†ƒŽ‡†‡”•‡ȋȌ
›•Ǧ†”
ƒ†”ƒ‹‡–Œ‡ȋȌ
‡Ǧ†
–‹‡]ŽŽ‰ƒƒ”†ȋ]Ȍ
—•Ǧƒ
‘”„‡‡‡…‡ȋȌ
ƒǦ†”
‹ƒ‘‘•–ȋȌ
ƒǦŒǦ‡Ž
‹‘ƒ‹•‹ȋȌ
ƒ–Ǧ†”
50
ƒŒƒƒ‰‡”ȋȌ
ƒ–‹‡
‘˜‡‡•‡Ǧ”‡—‡”ȋȌ
›•Ǧ‹‘ǦŒǦ
‡‘
Š‘ƒ•‹†•Ž‡˜Ǧ‘Š”‘•‡”ȋȌ
ƒǦ‹Ž
‡‰‹––‡‡—’‡Ž
—†Š‡†••›‰‡’Ž‡Œ‡”•‡
51
‡…‡ƒ•—••‡¡”ȋȌ
ƒǦ‹•Ǧ‡Ž
Kære forældre til børn
i dansk skole og børnehave!
Den danske hverdag i Sydslesvig leves i SYDSLESVIGSK FORENING.
Gratis
skab
medlem et
f år
a
resten
Styrk mindretallet
Bliv medlem af
NING
SYDSLESVIGSK FORE
www.syfo.de
MINDRETALLETS DANSKE KULTURFORENING I SYDSLESVIG
BØRNETEATER SKOLEKONCERTER FAMILIEKONCERTER
BINGO FILM FOREDRAG UDFLUGTER ÅRSMØDER MUSIK
UNDERHOLDNING TEATER KLASSIK JAZZ OPERA BALLET
INFORMATION SAMVÆR FÆLLESSKAB KULTURPOLITISK
ENGAGEMENT ...
Info-bladet KONTAKT hver torsdag i Flensborg Avis og
dagsaktuel information via foreningens hjemmeside www.syfo.de
Bliv medlem af mindretallets forening!
Det første kalenderår er medlemskab gratis. Og fra 1. januar koster det
efterfølgende år kun 20 EUR om året at være medlem eller 30 EUR for
en husstand. Ungdomskontingentet er 5 EUR pr. år for unge fra 15 år.
Men medlem bliver du ikke automatisk. Du skal melde dig ind.
Optagelsesblanket hosstående, på SSFs hjemmeside www.syfo.de eller
ring til Dansk Generalsekretariat på tlf. 0461-14408-0.
Blanket - sendes til:
Dansk Generalsekretariat, Norderstr. 76, 24939 Flensburg.
Der kan også ringes på 0461 144 08-0 eller sendes en
e-mail til [email protected]
Ja tak, jeg/vi vil gerne kontaktes og melde mig/os
ind i Sydslesvigsk Forening:
Navn:
Adresse:
Telefon:
E-mail: