Affektive metoder - Bo Hejlskov Elvén

Håndtering af meget
udadrettet adfærd
Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende
adfærd ved udviklingsforstyrrelser og
udviklingshæmning. Dansk
Psykologisk Forlag 2010
Hejlskov Elvén, Veje & Beier:
Udviklingsforstyrrelser og psykisk
sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag
2012.
– et rogivende
perspektiv
Bo Hejlskov Elvén
Autoriseret psykolog
Hvad skal
vi kigge
på?
Hvornår er adfærd at betegne
som meget udadrettet?
Når den opleves som et problem
- For hvem?
- Adfærd bliver et problem når vi
ikke har den rigtige metode
Denne definition indebærer at vi
bliver nødt til at forholde os til
vort ansvar for adfærden
Ansvarsprincippet
Den som tager ansvar kan
påvirke
Dagnan & Cairns: Staff judgement of
responsibility for the challenging
behaviour of adults with intellectual
disabilities. Journal of intellectual
disability research.
Ansvarsprincippet
Hvis vi ikke har en god
metode vil vi gerne
aflevere ansvaret et
andet sted
Ansvarsprincippet
Vi prøver ofte at dumpe
ansvar på dem som mindst
kan bære det
-
Pårørende
Andre tilbud
Politikere og ledelse
Kultur
Eleven
Ansvarsprincippet
Man kan dumpe ansvar på
eleven ved at bruge visse
metoder
-
Appellerende pædagogik
Straf
Konsekvenser
Belønningssystemer
Ansvarsprincippet
Men også ved at synes at
hun er
-
Stædig
Umotiveret
Kravafvisende
Oppositionel
Ulydig
Mennesker der
kan opføre sig
ordentligt, gør det
(Ross W. Greene)
Eller også kan man måske
ikke leve op til krav eller
forventninger til
-
At forstå konsekvenser af egne handlinger
Fleksibilitet
Udholdenhed
Impulskontrol
Sociale evner
Stressfølsomhed
Overskud
Efterrettelighed
Ross W. Greene:
Det eksplosive
barn.
Mennesker der
kan opføre sig
ordentligt, gør det
(Ross W. Greene)
Opdragelse?
Det indebærer at vi bliver nødt til at gøre op
med forestillinger som stammer fra
almindelig opdragelse
- Almindelig opdragelse har effekt på måske 90 %
af alle børn
- Men kun på børn og ikke på alle
- Visse elever får en diagnose fordi de metoder
man brugte ikke fungerede
Opdragelse?
Vilket leder os til inklusionsdillemaet:
- Man kan ikke inkludere en elev i en skole hvis
metode har ekskluderet eleven
- Med mindre man ændrer metode!
Vi rammer nogle gange metodeloftet og
begynder at opdrage
Metoder som vi ved ikke virker skal ikke
gentages!
Metode?
Irettesættelser og skæld ud
- Der er aldrig vist en positiv effekt af skæld ud
- Det samme gælder irettesættelser av børn eller
mennesker med særlige behov
- Men derimod effekterne
- Lavere entusiasme
-
Mindre udholdenhed
Svagere koncentrationsevne
Depression og lavt selvværd
Fysiske sygdomme som kræver behandling
- Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet
- Og fortæl når man rigtigt
Metode?
Straf
- Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes
- Der er dog effekter:
- Den negative effekt: Der er vist en tydelig
sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet
og anden problemskabende adfærd
- Den legitimerende effekt
- Den belønnende effekt: Forskning har
vist at den der straffer får en
dopaminkick
Løsninger
Problemadfærd handler tit om
problemets og løsningens
vekselspil
- Jeg har ett problem som jeg løser
- Min løsning bliver tit ett problem for
eleven, som han løser
- På en måde som bliver et problem
för mig, som jeg løser...
Man kan kun løse denne slags
konflikter ved at finde en løsning
som ikke er et problem for den
anden
van Duijvenvoorde
et al (2008):
Evaluating the
negative or valuing
the positive?
Neural mechanisms
supporting
feedback-based
learning across
development.The
Kant 1781
Gneezy & Rutichini
(2000): A fine is a
price. Journal of
Legal Studies
29(1):1-18
de Quervain et al
(2005): The Neural
Basis of Altruistic
Punishment.
Løsninger
Vi vil helst lære eleven at bruge
løsninger som ikke er et problem for
os
Det er nok den dummeste tanke vi
kan have
- Hvem har alle ressourcerne?
- Får en af os til og med betalt?
Det er mere logisk at vi finder
løsninger som ikke er et problem for
eleven
Løsninger handler ofte om kontrol
Kontrolprincippet
Man bliver nødt til at have
kontrol over sig selv, hvis man
skal kunne låne lidt ud til en
anden
Kontrolprincippet
Kaosadfærd handler ofte om att man har
tabt kontrollen
- Voldsom angst
- Slag
- Spark
- Bid
- Kast med stol
- Voldsom selvskade
Kontrolprincippet
Derfor har vi forskellige strategier for at
bevare kontrollen
-
At nægte
At lyve
At kontrollere
At gå to skridt baglæns eller løbe væk
At spytte, slå et slag eller skrige
At bide sig i hånden eller skære sig i armen
Trusler
Skældsord eller anden social adfærd
Etiske
kontrakter
Filosofferna Hobbes og Rawls
mente at samfundet bygger
på etiske kontrakter
- Hvis du opfører dig ordentligt,
opfører jeg mig ordentligt
- Hvis du ikke opfører dig
ordentligt mister jeg al respekt
for dine rettigheder
Martha
Nussbaum
Nussbaum ser et problem i at
samfundet ikke er i stand til at
behandle visse grupper ligeværdigt
i forhold til etiske kontrakter
- Mennesker med
-
funktionsnedsættelser
Udlændinge
Jeg vil lægge elever til i denne
liste
Martha
Nussbaum
Det er blandt andet når vi har
hårdere regler for visse mennesker
end for andre
Eller når vi bruger struktur og
andre indskrænkninger af
selvbetemmelsesretten
Det er et problem Martha
Nussbaum mener vi skal have gode
argumenter for at kunne
opretholde
Martha
Nussbaum
Argumenterne kan være
- Undvigelse af fare
- Omsorg
- At selvbestemmelseretten rent
faktisk øger
Martha
Nussbaum
Man kan argumentere at
problemet er et andet
- De to grupper kendetegnes af at vi
ikke ser dem som ligeværdige
- Dermed ophører etiske kontrakter
at gælde
Magtrelationer
Magtrelationen indebærer
- At Frederik bestemmer mere end jeg
gør
- Derfor må jeg gerne synes at han er
en idiot
- Men han må ikke synes at jeg er en
idiot
- Og hvis han gør mister han autoritet
Martha
Nussbaum
- Hvis jeg ikke har samme
rettigheder som andre
behøver jeg ikke at
opføre mig ordentligt
Kontrolprincippet
Derfor har vi forskellige strategier for at
bevare kontrollen
-
At nægte
At lyve
At kontrollere
At gå to skridt baglæns eller løbe væk
At spytte, slå et slag eller skrige
At bide sig i hånden eller skære sig i armen
Trusler
Skældsord eller anden social adfærd
Ik
ke
-fa
rli
gt
Affektregulering
Affektintensitet
Kaos
Ingen kontrol
Selvkontrol
Affektudløser
Tid
Affektregulering
Ingen kontrol
Affektintensitet
Selvkontrol
Affektudløser
Tid
Affektregulering
Affektintensitet
Kaos
Ingen kontrol
Selvkontrol
Affektudløser
Tid
Affektregulering
Affektintensitet
Kaos
Ingen kontrol
Selvkontrol
Affektudløser
Tid
Kontrolprincippet
Derfor skal vi stræbe efter at
-
Eleven ikke mister kontrollen
Eleven hurtigst muligt får kontrollen igen
hvis han har mistet den
Bruge metoder som gør det let for eleven at
aflevere kontrol til os
Metode
-Kravtilpasning
-Affektive metoder
Krav
70 + % af alle konflikter mellem
personale og elev foregås af et
krav
Vi er dog nødt til at stille krav
-
-
Pædagogisk arbejde har som mål
at kompensere for elevens
manglende evne til at vide hvad
der er godt for ham
Vi stiller derfor krav for at
- Få hverdagen til at fungere
- Hygiejne
- Udvikle eleven
- Indlæring
Men vi bliver nødt til at tage
ansvar for vor kravsætning
Kravtilpasning
Et nej er en løsning
Alle har ret til at sige nej!
Den pædagogiske opgave er at
stille kravet på en måde som
indebærer at eleven siger ja
- Begribelige strukturer
Levinas
Levinas etik er udviklet
for sundhedsvæsenet
Han er interesseret i
valget at tage imod
behandling eller lade
være ved livstruende
sygdomme
Han taler om
medbestemmelse og det
informerede valg
Levinas
Levinas mener at sundhedsvæsenets opgave er
- At diagnosticere og behandle
- At informere så patienten ved hvad et valg indebærer
I vort arbeje er hans etik ikke nok
- Eleven behøver mere end information
- Han har brug for begribelighed
- På den måde bliver information også behandling
- Men vi må ikke fratage eleven valget!
Levinas
Derfor er vi nødt til at skabe
begribelighed om de valg det
indebærer at gå i skole
- Men husk
- Vi kan ikke appellere
- Vi kan ikke forudsætte logik
- Så kan eleven måske opnå reel
medbestemmelse
Ja!
At skabe bred begribelighed,
eks for hvorfor jeg går i
skole, er svært
Det er nogle gange nok at
begribe i situationen
Vi vil jo ikke have et Okay
da...
Kravtilpasning
Et nej er en løsning
Alle har ret til at sige nej!
Den pædagogiske opgave er at
stille kravet på en måde som
indebærer at eleven siger ja
- Begribelige strukturer
- Fysiske
- Regler
- Tidsmæssige
- Kompenserer for at visse
elever ikke ved hvad der kan
ske
Kravtilpasning
Derudover kan vi tilføre
korttidsbegribelighed
- Delagtighed og medbestemmelse
- Deals
- Vi-oplevelser
- Valg
- Fremtid
- At lede videre
- Forberedelsestid
- At blive klar
- Snooze-metoden
- Begribelighedstricks
-
Prompter og cues
At skabe overblik
At skabe årsag
At blive færdig
Bestikkelse og motiverende
handlinger
Øh...
Og det handler ikke om
at sige fra eller at lade
eleven gøre som han vil
Det er yderligheder som
ikke fungerer
Vi er nødt til at stille
kravet på en måde som
indebærer at vi får et
helt frivilligt ja
Metode
-Kravtilpasning
-Affektive metoder
Affekt
Der er et antal
grundlæggende affekter,
som fungerer fra vi er
små:
-
Glæde
Overraskelse
Vrede
Interesse
Frygt
Ked
Skam
Lede
Afsmag/afsky
Affektsmitte
Affekt smitter - vi kan
mærke hinandens
affekter
Det gør vi med såkaldte
spejlcellefunktioner
Vi spejler hinandens
muskelspændinger
Havnesköld &
Mothander:
Udviklingspsykolog
i. Hans Reitzels
Forlag 2005
Affektsmitte
Alle børn er født med evnen
til affektsmitte
Det er det første led i
empatiudviklingen
Visse børn har vanskeligheder
i den fortsatte
empatiudvikling
Man udvikler ikke evnen til at
skelne mellem egne og andres
affekter
Affektregulering
Kaos
Affektintensitet
Ingen kontrol
Selvkontrol
Tid
Affektive metoder
Dæmp de store følelser
Afled
-
Humor
Personaleskift
Konkret
Undvig øjenkontakt ved
kravsætning eller konflikt
Affektive metoder
Pas på afstanden
- Hver gang eleven går to
skridt væk fra dig skal du gå
to skridt baglæns
- Gå baglæns ved
kravsætning
- Placer dig ikke lige overfor
eleven
Affektive metoder
Affektive metoder
Affektive metoder
Sæt dig ned når eleven
bliver urolig
Undvig at markere dig
fysisk
Lad som om du er på vej
hjem fra byen en mørk
lørdag aften!
Undvig at blive smittet af
elevens uro
Sørg for at smitte eleven
med din ro
Affektregulering
Affektintensitet
Kaos
Ingen kontrol
Selvkontrol
Affektudløser
Tid
Affektive metoder
- ved kaos
Vent - det er ofte nok
Få andra elever ud så der
bliver plads og ro
Undvig berøring med
spændte muskler
Slap af hvis eleven tager fat
i dig
Andrew McDonnel:
Managing
aggressive
behavior in care
settings. Wiley
2010
Affektive metoder
- ved kaos
Og i nødsituationer, hvor du
er nødt til at tage fat i en
elev
- Brug bevægelse, ikke
fastlåsning som øger
adrenalinet
- Slip aktivt efter nogle
sekunder
- Sørg for at undvige smerte,
det øger stressen
- Brug reflekser
Principper
Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør
det
Du har ansvaret for elevens adfærd og
reaktioner
Pædagogik skal have som mål at eleven har
kontrollen over sig selv
Kravtilpas - få eleven til at sige ja!
Ro på - afstand, se væk, siden til, ingen
muskelspænding
Og brug Matthews lov - alle pædagogiske
nederlag kræver en handlingsplan
www.hejlskov.se
Andrew McDonnel:
Managing
aggressive
behavior in care
settings. Wiley
2010