Grib “lianerne” og få en veltrimmet krop
Transcription
Grib “lianerne” og få en veltrimmet krop
6 FORDELE VED SLYNGETRÆNING / Nemt og enkelt: 1 Kan erstatte en hel stribe håndvægte, så du kun behøver ét redskab i stuen. 2 1 kilo ekstra i kufferten gør det ud for et helt fitnesscenter på rejsen. 3 Det er let at justere belastningen i alle øvelser ved at ændre kroppens position. / Stor og hurtig effekt: 4 Du træner både de dybe, små stabilitetsmuskler og de store muskler. 5 Hver øvelse stiller store krav til balance, koordination, styrke og stabilitet. Det kommer dig til gavn i andre træningsformer. 6 Du får en sundere og smukkere holdning med slyngetræning. ØVELSE 1 Brystpres De ser uskyldige ud, når de hænger ned fra loftet eller i døren, men lad ikke deres udseende narre dig: Det lille slyngeredskab er et super godt træningsredskab, når du ønsker at omforme din krop til ét styk veltrimmet kvindeligt korpus! Vi giver dig her otte slyngeøvelser, som vil få Tarzan til at pifte efter dig i junglen. N emt. Hurtigt. Effektivt. Det er, hvad mange af os kvinder forlanger af vores træning. Derfor bliver slyngetræningen mere og mere populær i især de skandinaviske lande. Men hvad er det, der gør slyngetræningen så eftertragtet? For det første kan du have det lille træningsredskab med overalt. Uanset om du er hjemme eller på farten, har du mulighed for at udføre en god og effektiv styrketræningssession. For slyngeudstyret fylder meget lidt i hjemmet og vejer næsten ingenting, når det skal pakkes med i kufferten. En anden grund til, at flere og flere kvinder vælger at “svinge sig i lianerne”, er, at man aktiverer kernemuskulaturen (mave- og lænderegio- nen) i alle øvelserne. Det betyder, at du nemt kan overføre effekten af træningen til de bevægelser, du laver i hverdagen eller i din vanlige sport. For vi kan ikke komme uden om, at vi aktiverer vores kernemuskulatur i alle de stående bevægelser, vi ellers laver – om det så er at løbe, hoppe, kaste eller løfte fx et barn eller varer. Slyngetræningen er også blevet et hit blandt atleter, som ønsker at komme i bedre form og/eller lave skadeforebyggende træning. Så hvad venter du på? Alt, hvad du behøver, er et slyngesæt og – alt efter hvilket mærke du vælger – fx en dørkarm og/eller en pull-up bar, du kan hænge selerne i. Øvelserne er udført med en TRX-slynge fæstnet til en krog i væggen. Vi har brugt to indstillinger. ! Udgangsposition: Tag fat i håndtagene med ryggen til opsætningsstedet. Stil dig med vægten i de strakte arme. Hænderne skal være med en indbyrdes afstand, som er en smule bredere end skulderbredde. Bevægelse: Bøj i albuerne, og før brystpartiet ned til håndtagene. Sørg for, at håndtagene er lidt over brysthøjde. Når håndtagene er ved brystet, kører du op til udgangspunktet i en kraftig udånding. Fokus: Dine albuer skal være høje – forestil dig, at du udfører samme bevægelse, som hvis du lavede armstrækninger på gulvet. TARZAN TRÆNING Grib “lianerne” og få en veltrimmet krop OBS! Udfør 3 sæt a 12 gentagelser i hver øvelse. Alle slyngeindstillinger er i halv position – hvis andet ikke er nævnt! Det er nemt at indstille slyngen. Se evt. anvisninger på pakken. iform.dk Af fysioterapeut Lotte paarup · Foto: wichmann+bendtsen ØVELSE 2 Stående row Udgangsposition: Tag fat i håndtagene med ansigtet mod opsætningsstedet. Stil dig med vægten bagud og strakte arme. Hænderne skal være med samme indbyrdes afstand som skuldrene. Bevægelse: Bøj i albuerne, så de bevæges bagud og overkroppen kommer tættere på opsætningsstedet. Når hænderne er ud for brystet, sænk dig da langsomt ned til udgangsposition. Fokus: Albuerne skal gå lige bagud, og hænderne skal være tæt på brystet. ØVELSE 4 Et-bens lunge OBS! Alle øvelserne kan gøres hårdere eller lettere, alt efter hvor du placerer din krop. En god huskeregel: Jo tættere du er på opsætningsstedet (der, hvor slyngen fæstner), desto sværere bliver øvelserne, da du skal lægge mere kropsvægt i. Udgangsposition: Stå på venstre ben med lige vægt på hele foden. Stå med ansigtet mod opsætningsstedet, og hold fast i begge håndtag. Bevægelse: Bøj ned i højre knæ, og lad venstre ben gå bagud. Hold overkroppen så oprejst som muligt. Når knæet er i 90 graders vinkel, kør da op til udgangsposition. Når du har udført øvelsen 12 gange med det højre ben, skifter du til det venstre ben. Fokus: Forsøg at bruge armene så lidt som muligt. Tænk på, at det er lår og balder, der skal arbejde. ØVELSE 5 Step side squat Udgangsposition: Stå med fødderne i hoftebredde, og hold fast i slyngen med begge hænder. Hav ansigtet vendt mod opsætningsstedet. Bevægelse: Tag et stort skridt ud til siden med højre ben, hvor du bøjer ned i knæet og lægger kropsvægten over på benet. Når knæet er i 90 graders vinkel, så sæt af med venstre ben, og kom tilbage til udgangspositionen. Skift derefter til højre ben. Fokus: Hold overkroppen så ret som muligt, og forsøg at bruge armene så lidt som muligt. ØVELSE 3 Tricepspres Udgangsposition: Hold i håndtagene med strakte, opadgående arme og ryggen til opsætningsstedet. Stå evt. med den ene fod foran den anden for at tage noget af kropsvægten af. Bevægelse: Bøj i albuerne, så det eneste af armene, der rører sig, er den nederste del – fra albuen og ned til hænderne. Albuerne skal blive samme sted hele tiden og pege fremad. Når albuerne er så bøjede som muligt og du samtidig mærker spænding i triceps, skal du finde tilbage til udgangspositionen. Fokus: Hvis du ikke holder den øverste del af armene stille, vil du ikke ramme triceps optimalt. Husk at holde spændingen i kernemuskulaturen. 54 Af personlig træner Michelle Nørgaard Kristensen · Foto: wichmann+bendtsen ØVELSE 6 Bicepscurl OBS! I alle øvelserne træner du din kernemuskulatur. Når du har gennemført programmet med de otte øvelser, har du også trænet alle kroppens vigtigste muskelgrupper. Det vil hjælpe dig til at få en stærk, symmetrisk, funktionel og flot krop. iform.dk iform.dk Udgangsposition: Stå med fødderne i hoftebreddes afstand og ansigtet vendt mod opsætningsstedet. Hold håndtagene i strakte arme med håndfladerne pegende opdad, og læg kropsvægten bagud, så vægten holdes meget i armene. Bevægelse: Bøj nu i albuerne, så hænderne kører opad mod skuldrene, så håndfladerne peger indad mod skuldrene. Det er kun den nederste del af armene, som skal arbejde. Fokus: Pas på ikke at “tabe” enden ned mod jorden og dermed miste spændingen i maven. Er det for let, så træd længere ind mod opsætningsstedet. I FORM 8/2011 55 ØVELSE 7 Planke 4 slags slynger: Slyngeindstilling: Lidt over din ankel. Udgangsposition: Læg dig på maven med en fod i hver sele og begge hænder placeret i gulvet. Løft knæene fra gulvet, så du ligger helt strakt og hænderne er det eneste, der rører gulvet. Bevægelse: Træk nu knæene ind under dig selv og derefter tilbage til udgangspositionen. Fokus: Du skal stoppe med at lave øvelsen, når du begynder at svaje i ryggen. ØVELSE 8 Sideplanke Slyngeindstilling: Lidt over din ankel. Udgangsposition: Læg dig på venstre side med en fod i hver sele og med venstre underarm i gulvet. Fødderne er på linje med hinanden. Løft hoften op, så du ligger i en lige linje. Bevægelse: Hold stillingen, og tag – hvis du kan – din højre arm, og før den ind under maven, så kroppen laver en rotation ned ad mod gulvet og derefter tilbage til udgangspositionen. Fokus: Hoften må ikke droppe nedad mod gulvet. Når du ikke kan holde hoften oppe mere, så tag en pause. 56 I FORM 8/2011 Der findes forskellige slynger. Her er fire gode mærker, der er populære i Skandinavien. TRX Suspension Trainer TRX kan bruges, hvis du har en pull-up bar eller andet at hænge slyngen i, men kan også sættes øverst ved dørlukningen (det kræver dog en lille “pude”, som skal sættes på den anden side af døren). Håndtagene på slyngen er behagelige at gribe om. Køb den på activeaid.dk til 1649 kr. Redcord Det er nødvendigt med kroge i loftet, en pull-up bar eller andet, som slyngen kan fæstes om, så den kan hænge fra loftet. Det er muligt at købe en stor slynge til systemet, så du også kan sidde og ligge i den. Håndtagene er ikke så gode, så det gør ondt i hænderne, når du udfører øvelser, hvor du lægger meget kropsvægt i. Tag kontakt til forhandleren på redcord.no. Ca. 1530 kr. Jungle Sports Denne slynge er også let at bruge, når den er sat op på væggen eller i loftet. Monteringsudstyr følger med, uanset produktet. Ligesom med Redcord og R.O.P.E.S-slyngerne kan også børn have glæde af slyngen, fx som en gynge. Køb den på junglesports.com fra 1499 kr. R.O.P.E.S Slyngesystemet kræver en pull-up bar, to kroge eller andet, du kan vikle rebene om. Håndtagene er gode at ligge i med ben eller underarme, men ikke, når du skal gribe fat i dem og lægge meget kropsvægt i. Den store slynge kan også bruges som gynge, og du kan udføre øvelser, hvor du sidder eller ligger i slyngen. Køb den på workout-shop.dk til 1395 kr. iform.dk